Sct. Hans Hospital - træk af det ældste danske psykiatriske hospitals historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sct. Hans Hospital - træk af det ældste danske psykiatriske hospitals historie"

Transkript

1 Sct. Hans Hospital - træk af det ældste danske psykiatriske hospitals historie Lægelig direktør Rasmus Fog Sct. Hans Hospital har en meget lang, bevæget og spændende historie. Det nuværende hospital ved Roskilde ligger på det gamle ærkebiskoppelige Bistrup Gods, hvis jorder strakte sig vidt omkring på Sjælland. De store skove omkring Hvalsø og også Boserup Skov hører fortsat til Bistrup skovdistrikt, som endnu ejes af Københavns Kommune. De ældste bygninger på Sct. Hans Hospital, nu kaldet "Slottet" ligger på det sted, hvor ærkebiskop Absalon opførte et befæstet slot kaldet Bistrupgaard. Navnet Bistrup stammer formentlig fra Biskopstorp, som var en lille landsby ved Roskilde fjord. Eigil Skall (1) fra Københavns Stadsarkiv har skrevet spændende om Bistrup Gods' historie, og der findes også oplysninger i Hjalmar Helwegs fremragende skildring af sindssygevæsenets udvikling i Danmark (2). Bistrupgaard førte en noget omskiftelig tilværelse og blev afbrændt og ødelagt af lybækkerne under Grevens Fejde i Ved reformationen overgik alt kirkegods til kronen, hvorefter Frederik d. II genopbyggede slottet i Christian d. IV rev slottet ned, fordi han skulle bruge materialer til reparation af Roskilde Slot, men i 1661 forærede Frederik d. III hele godset til Københavns Magistrat som en påskønnelse af byens indsats under svenskernes belejring. En medvirkende årsag til gaven var nok også, at kongen skyldte byen ca rigsdaler, men dette beløb var dog mindre end godsets værdi. I forbindelse med den store brand i København 1795 besluttede Magistraten at sælge Bistrup Gods for at skaffe indtægter til erstatninger i forbindelse med gadereguleringer m.v., og der skete så forskellige omlægninger af godset. Hovedgården Bistrupgaard blev solgt i 1801, men hovedstadens fattigvæsen måtte købe den tilbage i 1808 for en væsentlig højere sum, end den havde indbragt. Årsagen var, at man ønskede at bruge området til et nyt Sct. Hans Hospital, der skulle erstatte det hospital, som lå på Ladegaarden, og som var blevet ødelagt ved englændernes bombardement af København i 1807 (se senere). Englænderen James St. Ferral havde ejet Bistrupgaard fra 1803 til 1806, og han påbegyndte en ny hovedbygning, som blev afsluttet af efterfølgeren, godsejer Hofman Bang. Den nye bygning beliggende på "Absalons banke" blev det nye Sct. Hans Hospital, hvis historie regnes fra 1816, hvor den første overlæge blev ansat. Sct. Hans Hospital er imidlertid meget ældre. Som det nævnes hos Helweg (2), er det allerede i 1527 omtalt, at der i København blev oprettet en stadsdårekiste. Denne institution fortsatte formentlig i det som i 1620 bliver omtalt som Pesthuset, benyttet til opbevaring af "afsindige". Pesthusets oprindelse 1

2 skal søges i forbindelse med det gamle Helligåndshus. Carl August Gad (3), som har skrevet om Sct. Hospitals historie, fører Pesthusets oprindelse tilbage til det gamle Sct. Jørgens Hospital eller Sct. Jørgens Gaard, som allerede i 1261 er omtalt som spedalskhedshospital. Dette hospital lå udenfor byen ved Sct. Jørgens sø, men indgik omkring 1530 i Helligåndshuset. I 1630 påbød en forordning om fattigvæsenets indretning, at Pesthuset skulle flyttes udenfor byen. I 1632 blev der der indrettet en dårekiste, men ikke mange år senere blev hele institutionen flyttet til den gamle Ladegaard udenfor Nørreport. Den var allerede i 1508 blevet skænket til hospitalet af Kong Hans og senere i 1621 solgt til Christian d. IV, som på denne grund opførte Københavns Slots Ladegaard. Grunden blev udstykket i 1651, og bygningen blev brugt til "Sct. Hans Hospital for Afsindige, Pestsyge samt Folk der lider af andre smitsomme Sygdomme". Allerede i 1658 blev Pesthuset ødelagt under svenskekrigene, men det blev 6 år senere genopført ved Kalvebod Strand. Bygningen bestod nu af 4 sammenbyggede længer, og institutionen fik nu navnet Sct. Hans Hospital. Navnet refererer sandsynligvis til Sct. Johannes, som har været skytshelgen for de sindssyge. I udlandet findes adskillige psykiatriske hospitaler med navnet St. John's Hospital. Tilsvarende var St. Jørgen (eller St. George) skytshelgen for de spedalske. Institutionen ved Kalvebod Strand blev i over 100 år brugt som plejeanstalt for "Vanvittige, Fattige og Krøblinge". Det øvrige land havde stort set ikke tilsvarende institutioner, og derfor var der stor søgning og tilsvarende stor overbelægning. Forplejningen var dårlig, og bygningerne forfaldt, og dette førte til mange klager. Til alt held kom der uventet hjælp fra Claudi Rosset. Han var en rig franskfødt galanterihandler, som i 1766 skænkede sin meget store formue på rigsdaler til Sct. Hans Hospital. Han var blevet uvenner med sin datter, som giftede sig mod hans vilje, hvorfor han gjorde hende arveløs, og dermed gik hele hans formue til den nye institution, som fremtidig skulle hedde "St. Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse". Hans fundats er fra 1766, og den bestemmer, at legatmidlerne kun må bruges til de allerdårligst stillede af patienterne. Samtidig var han en fremsynet mand, som havde øje for, at de syge ikke blot skulle opbevares, men også behandles. Derfor indeholder fundatsen bestemmelser om ansættelse af en "sygetrøster". Han har således på en vis måde været forud for Philippe Pinel, som i forbindelse med den franske revolution har fået æren for at være den første, der løste de sindssyges lænker. Den gamle bygning var efterhånden så forfalden, at den ikke kunne bruges, og i 1769 flyttedes hele Sct. Hans Hospital tilbage på Ladegaarden, som siden 1733 havde været "Krigshospital". Fattigvæsenet købte institutionen af militæret og delte beboerne i 2 klasser: 1) "de Afsindige og Tossede", og 2) "Almisselemmer med ulægelige og gyselige Sygdomme" (kræft og lignende). Hertil kom i 1772 en 3. klasse bestående af "veneriske" patienter. 2

3 Imidlertid blev forholdene i den nye institution ret hurtigt meget ringe. Niels Ditlev Riegels (4) udgav i årene adskillige beretninger om Sct. Hans Hospital. Som det omtales i Barbara Zalewski's meget læseværdige specialeafhandling om Sct. Hans Hospital i det 18. århundrede (5), havde han i samtiden ry for sit udfarende og kværulantiske sindelag. Hans artikler medførte ikke desto mindre en strøm af små og store pengegaver til hospitalet. Han beskriver, at huset var råddent og faldefærdigt, således at det "ikke alene er Nøgenhed og Sult, som de ovenpaa hinanden pakkede Lemmer, der alle er syge og skrantende, skulle have at kæmpe imod, men de ere ogsaa saa at sige Husvilde, idet faa af de 12 Stuer, Stiftelsen haver til Lemmerne, er saaledes, at disse kan ligge der i Skjul for Regn og i Ly for Vind". Der manglede klæder, sengetøj og medicin, og der var indtil 1803 kun 3 opsynsfolk. Der var ikke tale om nogen lægelig behandling, men der var ansat en "medicus", som "for i godt Vejr at gøre en Spadserertur til Hospitalet". Der var også en kirurg, som imidlertid ligeledes havde anden virksomhed. Under disse forhold levede ca. 500 lemmer, og af dem var 324 "afsindige, tossede, drukkenbolte og almisselemmer", mens 180 var "veneriske". Der var ikke nogen egentlig adskillelse mellem de forskellige kategorier af patienter. De uroligste sindssyge, de "bindegale", lå i usle huller, hvor de nøgne og elendige førte en nærmest dyrisk tilværelse. De roligere sindssyge, de "vanvittige", var samlet i et antal på 30 i en særlig afdeling. Man blev klar over, at forholdene var for usle, og København nedsatte en kommission, som foreslog en ny bygning ved Sct. Jørgens sø. Det gik dog langsomt med bevillingerne, og alle planer blev naturligvis kuldkastede, da englænderne bombarderede København i I forbindelse med Københavns belejring søgte englænderne dækning bag Ladegaardens mure, og det danske forsvar så sig nødsaget til at beskyde hospitalet. Det er skildret, at "de gennemstrejfende Kugler satte de Syge og Elendige Afsindige i vedholdende Forbavselse, fordi de ideligt truedes med Kvæstning og Død". Englænderne gav senere ordre til, at de over 400 patienter og lemmer skulle føres til Frederiksberg kirke og senere til Frederiksborg, hvor de blev indlogeret i stalde m.v. Da krigen var forbi, blev de fleste af patienterne ført tilbage til Ladegaarden, men her var forholdene værre end nogensinde, og man besluttede derfor, at 73 afsindige og 274 almisselemmer skulle anbringes på Bistrupgaard. Dette skete i 1808 og blev således begyndelsen til det nuværende Sct. Hans Hospital. Af hensyn til den kliniske undervisning blev 174 syfilitikere flyttet til Almindeligt Hospital inde i København. I Haavard Rostrup's meget spændende bog om Francisco de Miranda's danske rejsedagbog fra (6) er der en skildring af et besøg på Sct. Hans Hospital fra den 5. februar altså fra før flytningen til Roskilde. Besøgeren var den sydamerikanske frihedshelt Miranda, hvis navn er indgraveret på den store triumfbue i Paris. Han var født i Venezuela i 1750 og førte en 3

4 omtumlet tilværelse, hvor han rejste i Nordamerika og i England, var Katharina d. Store's favorit og senere general i den franske revolutionshær. Han kæmpede i Venezuelas frihedskamp mod Spanien, men døde til sidst i et spansk fængsel i Han skriver i sin dagbog bl.a., at han aflagde besøg i "en Sal for dem, der har det lidt bedre, de såkaldt skikkelige Folk. Vi talte først med en ung nydelig Kvinde på nogle og tredive aar, som hed Madame Monck og var gift med en Dommer på Antillerne. Hun fortalte os med megen Ynde, at hun var Dronning Caroline Mathilde, og at dette var hendes Slot og tusinde andre Ting. En anden vaskede et Lommetørklæde, som hun sagde, tilhørte Kongen af Preussen etc. En Nordmand fra Kristiansand fortalte os, at han ene Mand havde slaaet 6 Jyder til Jorden, og med sine bare Næver havde løftet 3 Tønder med Tjære på een Gang. En anden ved navn Horn, ud af dansk god Familie, mistede Forstanden ved at overvære Struensee's Henrettelse. Siden da har han været her i 25 aar. Han har vænnet sig til at holde Knæ og Lår krummet sammen op mod Brystet og saaledes, at han ikke kan bevæge dem fra denne Stilling. De er tørret ind af mangel på Cirkulation. En anden ved navn Beck var splitternøgen og med langt Skæg og ville gerne rejse med os til Holland". Som det fremgår, er Miranda en god iagttager og kan skildre sygdomsbilleder, som også i vore dage er genkendelige som bl.a. kataton skizofreni og dementia paralytica. Andre offentlige institutioner var imidlertid ikke bedre, og Miranda besøgte også Blåtårn (Frederiksholms arresthus ved Langebro) og nævner, at "jeg kunne næppe skimte Dagens Lys. Man var nødt til at pumpe Vandet ud 2 gange om Dagen, for at der ikke skulle blive Oversvømmelse. Og det værste er den forpestede Luft, man indaander herinde, og som stammer fra 2 store overdækkede Tønder, hvori Fangen forretter sin Nødtørft og lader sit Vand. De bliver tømt ca. 5-6 gange om Aaret. Hvilken djævelsk Stank. Sengen var en Trækasse uden Madras, uden Tæppe eller Halm". Da Fattigvæsenet i 1808 overtog Bistrupgaard, var det planen at oprette "en Dåreanstalt for hele Sjælland, en storartet Fattigkoloni og en Plejestiftelse", hvor lemmernes arbejdskraft kunne udnyttes til jordbrug og industrielle foretagender. De gamle avlsbygninger blev omdannet til lemmestiftelse for "Vanføre, Blinde, Epileptikere og sløve Sindssyge". I begyndelsen var kun 1/3 af beboerne sindssyge, mens 2/3 var invalider og fattige, men dette ændredes gradvist, idet fattiglemmerne uddøde, og uhelbredeligt sindssyge til stadighed blev overflyttet. Helweg (2) har detaljeret beskrevet hospitalets oprindelige indretning, men her skal blot nævnes, at der foruden hovedbygningen blev opført en "Fløj for Mandfolk" og en "Fløj for Fruentimmer". Udenpå den ene af fløjene var tillige opført en "Latringang" eller vogtergang, hvorfra man kunne muge ud under patienterne uden at risikere at skulle gå ind til dem. Der er imidlertid kun en sådan gang på den ene af fløjene, hvilket illustrerer, at man tidligt havde held med at introducere en mere human behandling for at mindske patienternes uro og aggressivitet. 4

5 Sygehospitalet adskilte sig fra Lemmestiftelsen, idet sidstnævnte blev drevet som fattighus og arbejdsanstalt. Fra var der kun en tilsynsførende læge, som blev tilkaldt, når nogen blev legemlig syg. Udbrud af aggression eller voldsomhed blev behandlet af inspektøren, som kunne ordinere tvangstrøje eller indespærring. Som en konsekvens af klager over den manglende lægelige betjening af hospitalet blev Johan Henrik Seidelin i januar 1816 udnævnt til overlæge på Bistrupgaard, og Sct. Hans Hospital regnes fra dette tidspunkt som et egentligt sindssygehospital. Seidelin havde i starten ingenlunde nogen let opgave. Hospitalet hørte til under fattigvæsenet, som ikke havde megen interesse for hospitalet. Økonomien var meget kneben, og i en besøgsrapport fra 1816 er det nævnt, at "flere Patienter i indtil 100 Dage er blevet holdt i Sengen, fordi de mangler Gangklæder". Seidelin var imidlertid meget ihærdig. Han fik bragt orden på anstalten, fik forbedret kosten, sørget for sengelinned osv. Da fattigdirektionen i 1818 aflagde besøg, var de derfor meget begejstrede. De skriver, at "de bekvemmere, større og lysere Lokaler og den udmærkede Plads, hvorpaa de Afsindige kan bevæge sig i fri Luft samt den større Lejlighed til Legemsarbejde bidrager fornemmelig til, at de have vundet i Sundhed, Kraft og muntrere Udseende, hvilket og betydeligen har indvirket på Karakteren af deres Galenskab, der i almindelighed saaledes er modereret, at Lægen sjældnere har set sig nødsaget til at anvende Irettesættelse eller Straffemidler". Således hæfter de sig ved, at man ikke her behøver at benytte den berømte (eller snarere berygtede) drejemaskine, som brugtes i Charité i Berlin, men med held anvendte "de i den nyere Tid så meget anpriste psykiske Kurmetoder". Alligevel brugte man kraftige disciplinarmidler i form af styrtebade, tvangsstol, tvangstrøje, sult, tørst, kvalmemikstur, spansk flue osv. Andre bizarre behandlingsmetoder var f.eks. indretninger, hvor man udsatte patienter for pludselige voldsomme overraskelser i håb om, at disse ville standse deres sindssygdom. Overlægens og inspektørens ansvarsområder var ikke ordentligt afgrænsede, og det førte til mange stridigheder. Imod overlæge Seidelins ønske, blev der i 1825 ansat en reservelæge og en kandidat. Disse to var efterhånden på inspektørens parti og dermed modstandere af legemlige straffe osv. Hele sagen endte med, at Seidelin blev afskediget, men dog med pension. Han blev senere distriktslæge i Roskilde. Hans efterfølger i 1831 var Göriche, som er beskrevet som elskværdig og hjertensgod, og som medvirkede til en humanisering af behandlingsmetoderne. Gennem århundreder har der i behandlingen af sindssygdomme været en stadig standende strid mellem "psykikere" og "somatikere". Sidstnævnte tog i reglen udgangspunkt i "humorallæren" som fortæller om legemsvæskernes indvirken på sjælelige tilstande. De brugte derfor somatiske behandlingsmetoder som de førnævnte kvalmemiksturer, sult, tørst osv. Psykikerne mente derimod, at 5

6 sindssygdomme var sjælelige abnormtilstande opstået pga. et syndefuldt levned, og de anvendte derfor såkaldt "moralsk" behandling med straffe og andre disciplinærmidler overfor psykotisk adfærd. I dagens debat mellem "biologisk psykiatri" og "dynamisk psykiatri" kan man stadig finde reminiscenser af denne strid, men moderne psykiatri er heldigvis ved at forene sig i en mere eklektisk holdning, hvor man stiler mod en syntese af biologiske, psykologiske, dynamiske og sociale forklaringsmodeller for psykiatriske sygdomme og har en tilsvarende multifacetteret behandling. København voksede kraftigt, og der blev behov for flere faciliteter til sindssyge patienter på hospitalet. I 1840 var der 360 patienter og 10 år senere 480 patienter, uden at der var sket nogen udvidelse af hospitalet. En sundhedskommission fandt i 1851 "en kolossal Overfyldning", som blev betegnet som uforsvarlig. I lemmeafdelingen var der i nogle rum kun 6 kubikmeter luft pr. seng (hvor man regnede 22 for et minimum). I en kvindeafdeling måtte man anbringe 10 senge i en stue, hvor 38 patienter opholdt sig om dagen. Selv kælderrum var taget i anvendelse. I 1851 vedtog Magistraten at opføre et nyt Kurhus til 120 patienter. Lemmestiftelsen skulle så omdannes til en plejeanstalt for 300 uhelbredelige. Alle ikkesindssyge lemmer skulle fjernes, således at institutionen kun tog sig af sindssyge patienter. Som arkitekt valgte man bygningsinspektør Gottlieb Bindesbøll, og han opførte de smukke bygninger, som udgør Kurhuset. Bindesbøll ( ) er også berømt som arkitekt for Thorvaldsens Museum, og visse bygningsdetaljer er fælles for de 2 bygninger - bl.a. de let skrånende fundamenter, som vist nok er ægyptisk inspireret. Arkitekt Edgar Rasmussen (7) har beskrevet Sct. Hans Hospitals bygningshistorie, og han nævner, at bedømmelses komiteen blandede sig i betingelserne for omarbejdelsen af enkelte dele af projektet, hvorfor det endte med ikke at blive Bindesbøll, som kom til at udføre selve byggeriet, men i stedet arkitekt Friis. Arkitektonisk fremtræder bygningerne imidlertid som en smuk helhed, og de er nu fredede. Efter tysk model er anlægget klosterlignende med en indre gård og en kirke i midten på en af fløjene. Ideen var bl.a., at det fredelige, meditative klosterlignende liv formentlig ville have god indflydelse på de sygelige tanker. De fleste danske sindssygehospitaler er bygget efter samme model, og det er også karakteristisk, at de ligger i naturskønne landlige omgivelser. Dette er ikke alene gjort for at få besværlige patienter væk fra byområder, men også fordi man havde ideologisk prægede tanker om, at smuk natur, frisk luft osv. ville fremme en helbredelse. Bindesbøll's hospitalskirke i Kurhuset er meget smuk, og det indre er rigt udsmykket i en slags tidlig skønvirkestil. Loftet, som er af træ, er rigt udskåret og ornamenteret. Kirken er stadig i brug, og der holdes gudstjeneste der næsten 6

7 hver søndag for patienter, personale og andre interesserede. Sct. Hans Hospital udgør også fortsat sit eget kirkesogn. Kurhuset blev åbnet 1. juli 1860, og samtidig havde man fået et nyt sæt regler, som bl.a. bestemte, at overlægen tillige var direktør og dermed besad den øverste administrative myndighed. Behandlingsmulighederne var stadig få, og dette afspejler sig også i lægestaben, som kun bestod af overlægen, som tog sig af Kurhuset, og reservelægen, som tog sig af plejestiftelsen. I 1866 vedtog Københavns Magistrat, at en del af de gamle bygninger skulle nedrives og erstattes af nye i anledning af hundredeåret for Claudi Rossets fundats og halvtredsåret fra etableringen på Bistrupgaard. Professor Valdemar Steenberg var i 1862 blevet ansat som ny overlæge ved Sct. Hans Hospital. Han havde studeret moderne sindssygevæsen ved de berømte hospitaler i Paris, Bicêtre og La Sâlpetrière. Dette medførte, at Kurhuset blev brugt som en slags observationsafdeling. Hvis patienterne gik over i et uhelbredeligt stadium, overflyttedes de til plejestiftelserne. Adskillelsen i helbredelige og kroniske patienter medførte en rationalisering, og man kunne undgå den særlige celleafdeling, som havde været hospitalets økonomisk set kostbareste område. I stedet anbragte man rundt omkring i bygningerne enkelte celler, hvor man kunne isolere urolige patienter for en kortere tid. Tillige kunne man opgive mange af korridorsystemerne. Steenberg var i det hele en initiativrig, aktiv og fremsynet mand. Som Helweg (2) skriver, havde psykiatrien hidtil været præget af disciplin, alvor og strenghed, men Steenberg repræsenterede venligheden. Han mente, at mildhed og overbærenhed måtte være de principper, hvorpå al sindsygebehandling burde grundlægges. Datidens klassificering af sindssygdomme hvilede især på fransk tradition ( Pinel og Esquirol), men Steenberg foreslog en ny inddeling i 1) akut sindssygdom (omfattende især manier og melankolier), 2) kronisk sindssygdom, som deltes i forrykthed og sløvsind (hvor forryktheden mentes at skyldes sygdom i hjernecellerne og sløvsind forandringer i cerebrospinalvæskens forhold) samt 3) kompliceret sindssygdom, som deltes i 3 grupper: fremskridende paralyse, epilepsi og idioti. Steenbergs største indsats var nok at få Sct. Hans Hospital udbygget til en stor moderne, rummelig institution. Han var den første, som forsøgsvis ansatte kvindeligt personale på mandsafdelingen; han var den første herhjemme, som indrettede en egentlig vagtafdeling for selvmordsfarlige patienter osv. Ved den internationale lægekongres i København i 1884, hvor Steenberg var præsident for den psykiatriske og neurologiske sektion, som aflagde besøg på hospitalet, kunne han med stolthed vise institutionen frem. Han blev aldrig træt af at fremhæve, at København var den eneste storby i verden, der altid kunne skaffe plads til sine sindssyge. I de følgende år skete der en meget betragtelig udvidelse af hospitalets kapacitet, idet den næste store byggeperiode kom i begyndelsen af 1870erne. 7

8 "Fjordhus" stod færdig i 1872 og var ligesom "Østerhus" tegnet af Nebelong. På grund af Københavns hastige vækst, blev det nødvendigt også at tage et stort areal øst for hospitalet nærmere Roskilde by beliggende tæt ved Sct. Jørgensbjerg landsby i anvendelse. De hidtidige bygninger på vesthospitalet blev herefter brugt som kvindehospital, mens de nye bygninger på østhospitalet blev anvendt som mandshospital. En dæmning henover fjorden forbinder de 2 hospitaler (og det inddæmmede areal blev senere som et patientbeskæftigelsesprojekt indrettet til fodboldbane). På østhospitalet opførtes frem til årene omkring 1907 en række bygninger, hvoraf Bjergmarkshus er den største. Den rummede tidligere 9 afsnit med op mod 150 patienter. Den anvendes nu som kontorbygning. Arkitekten var Henry Meyer. I disse år fungerede hospitalet som en selvstændig by. Mange funktionærer boede ligesom lægerne på hospitalet. Man spiste på hospitalet eller fik bragt mad ud i såkaldte madrum. Hospitalet havde sin egen kraftstation, som leverede varme, elektricitet osv. Den tjente samtidig som maskinstation, hvorfra en række forskellige håndværkere kunne foretage reparationer, istandsættelser osv. Hospitalet havde og har fortsat sit eget gartneri, og der blev indrettet kapel med sektionsstue, ligesom der blev anlagt en kirkegård. Tidligere døde mange patienter efter et livslangt ophold på hospitalet, og man kan fortsat finde gravsten med navne, som illustererer visse patienters storhedsforestillinger ("Tordenskjold" er et eksempel). Begravelser er nu sjældne, fordi hospitalet nu har en moderne, direkte behandlingsmæssig funktion. Psykiatriske patienter dør derfor nu på plejehjem, medicinske afdelinger osv. Hospitalet havde en lang periode 3 klasser: 1., 2. og 3. pleje, hvoraf sidstnævnte var gratis, mens man måtte betale for 2. pleje. Første pleje var forbeholdt mere velstillede patienter, og personalet fik kost svarende til 1. pleje. Rige patienter kunne imidlertid få en slags "luksuspleje", idet de havde mulighed for at opføre deres egne bygninger under forudsætning af, at hospitalet havde indflydelse på arkitektur og beliggenhed og under forudsætning af, at huset tilfaldt hospitalet, når patienten døde eller blev udskrevet. Den mest imponerende af disse bygninger er "Villa d'este", som blev opført omkring 1905 af en rig adelig dame. Hun boede der alene med sit tjenerskab. Huset har værelser, hvoraf 5-6 har kaminer. Historien fortæller, at hun en gang om året inviterede overlægerne til middag. Når maden var serveret, og vinen hældt op, vidste overlægerne, at de skulle vende sig fra bordet og beundre malerierne på væggene for at give patienten lejlighed til at bytte om på portionerne. Hun var nemlig paranoid og led bl.a. af giftfrygt. Huset er nu indrettet til patientklub, og andre tilsvarende huse på terrænet er i lighed med de gamle, pompøse overlægeboliger taget i anvendelse til patientformål som dagcentre, små interne bofællesskaber og lignende. 8

9 Som nævnt skete der i slutningen af det 19. århundrede betydelige ændringer i opfattelsen af behandlingen af sindssygdomme. Man tog også initiativ til at beskæftige patienterne med noget meningsfyldt arbejde i gartneri, ved landbrug, i værksteder osv. Man forsøgte ligeledes at begrænse anvendelsen af tvangsmidler. De første mere moderne farmakologiske behandlingsmetoder blev nu taget i anvendelse. Som omtalt i forfatterens disputatsarbejde (8), er alkohol formentlig det første stof, som er blevet anvendt mod sindssygdomme. I middelalderen brugte man i vid udstrækning kamfer (bl.a. for at fremkalde kramper - måske de første shockbehandlinger?), og i indisk folkemedicin blev droger fremstillet af planten rauwolfia serpentina brugt mod psykoser mange århundreder, før disse alkaloider blev udviklet til bl.a. reserpin. Brom var formentlig den første egentlige moderne medicin, som blev brugt mod sindssygdomme som sedativum og antikonvulsivum. Senere kom barbituraterne til i begyndelsen af det 20. århundrede, men i mange tilfælde var morfin og skopolamin den eneste form for beroligende medicin, man kunne tilbyde de sindssyge. I 1930'erne kom behandlingen med cardiazolshock, som afløstes af elektroshock (som nu kun anvendes til sværere depressioner). Også insulincomabehandlingen havde en dæmpende effekt på psykotiske urotilstande, men blev igen forladt. Supplerende søgte man i enkelte afdelinger at indføre en mere intensiv observation. Omkring 1920 opførte man på Sct. Hans Hospital såkaldte surveillanceafdelinger, hvor ideen var, at personalet hele tiden skulle kunne overvåge alle patienter. Afdelingen bestod således stort set kun af eet rum, og dette gav naturligvis et meget ubehageligt institutionspræget miljø, hvor patienterne var helt uden privatliv. Disse huse eksisterer stadig, men er naturligvis nu opdelt i mindre enheder, således at der stort set kun er en- og to-sengsstuer. Lobotomierne i 1950'erne er et lidt mørkt kapitel i psykiatriens historie og skal blot nævnes her som en illustration af den desperation, som behandlerne befandt sig i, når de søgte efter nye metoder til at hjælpe ofte svært forpinte psykotiske patienter. På grund af de nævnte mangelfulde behandlingsmetoder og på grund af befolkningstilvæksten var det nødvendigt i hele den vestlige verden at udvide antallet af pladser til sindssyge. Det var dyrt at bygge nyt, og Københavns økonomi var også dengang kneben. Gennem 1930'erne, 1940'erne og 1950'erne måtte Sct. Hans Hospital derfor se sig om efter ledigblevne bygninger, hvor man kunne anbringe især kroniske plejepatienter. Overlæge, dr.med. Jørgen Madsen har i Sct. Hans Hospitals 150 års festskrift fra 1966 (10) detaljeret gjort rede for denne del af hospitalets bygningshistorie. Festskriftet indeholder tillige præcise oplysninger om de skiftende overlæger, hospitalets vekslende opdelinger i afdelinger osv., men her skal kun fremdrages nogle hovedlinier. Man havde allerede i 1917 overtaget Kattinge Værk beliggende et par kilometer vest for hospitalet. Det var en tidligere vandmølle og papirfabrik bygget af en 9

10 fabrikant med sans for fantasifuld arkitektur. Stedet blev brugt som bolig og værksted for 25 patienter, som var rolige og også arbejdsduelige i et vist omfang. Dette eksperiment blev meget vellykket - også fordi det var meget lidt personalekrævende. Disse bygninger ligger i øvrigt meget naturskønt ned til Roskilde fjord, og i den store park afholdtes der flere gange årligt store fester for alle de patienter, som kunne deltage. En meget stor del af patienterne var dengang kroniske og fastboende, og for dem arrangeredes således "Kattingefest", "Kæpskovbal", "rødgrødsbal" osv. foruden revyer, teaterforestillinger og meget mere. Boserup Tuberkulosesanatorium beliggende ca. 2 km vest for Sct. Hans Hospital var bygget 1901, men var efterhånden blevet utidssvarende, hvorfor Københavns Kommune besluttede at bygge et nyt og moderne Avnstrup Sanatorium, som var færdigt i Som det så ofte har været tilfældet i psykiatrien, blev tiloversblevne bygninger dem, der blev overladt til behandlingen af sindssyge. På grund af den effektive tuberkulosebekæmpelse i Danmark blev Avnstrup Sanatorium (ca. 20 km fra hospitalet) gradvist ledigt og derefter også indrettet til psykiatrisk plejehospital under Sct. Hans Hospital. Senere kom andre institutioner til, ligesom en del patienter blev optaget i forskellige former for familiepleje med tilsyn fra hospitalet. Omkring 1950 havde Sct. Hans Hospital således næsten 3000 patienter i behandling. Herefter indtraf det dramatiske vendepunkt, som muliggjorde en reduktion af hospitalets sengekapacitet. Dette var forårsaget af flere forskellige faktorer. Helt afgørende var det naturligvis, at de moderne psykofarmaka fremkom. De første antipsykotiske stoffer (reserpin og klorpromazin) revolutionerede hospitalsbehandlingen. Stofferne kunne kraftigt dæmpe psykotiske symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger, aggressionsudbrud osv., og de kunne også i betydelig grad normalisere adfærden, selvom virkningen overfor isolationstendens, kontaktfattigdom osv. hos skizofrene kun var ringe. Dette betød, at de fleste afsnit på hospitalet, som hidtil havde været lukket, nu kunne åbnes. Overlæge, dr.med. Ib Munkvad (9) har fortalt, at han som kandidat omkring 1950 på sin aftenstuegang fast måtte nedlægge ventrikelsonde på en snes katatont skizofrene patienter, som var kronisk spisevægrende. Mange patienter var til stadighed fikseret på de dårligste afsnit, og der gik man ikke stuegang uden at være ledsaget af et par robuste plejere osv. Alt dette ændredes markant fra 1952 med den ny medicin. Næsten alle afsnit kunne nu åbnes, og mange hidtil kroniske patienter kunne ligefrem udskrives. Der havde været mure med låste porte rundt om Sct. Hans Hospital indtil Portbygningerne fortæller stadig om det tidligere lukkede miljø. Man skal imidlertid ikke glemme, at andet end den medikamentelle behandling også var medvirkende. I de samme år kom der en holdningsændring til psykiatriske lidelser, og det mest afgørende var måske, at der efterhånden kom langt bedre 10

11 sociale forhold med forbedrede pensionsmuligheder, boliger osv., og dette var medvirkende til at muliggøre udskrivning til ambulant viderebehandling. I de følgende år blev det derfor muligt dramatisk at reducere antallet af senge. I hele Danmark er antallet af psykiatriske senge fra omkring 1970 til omkring 1990 reduceret fra ca til ca På Sct. Hans Hospital fandt en tilsvarende reduktion sted, og man kunne omkring 1990 afhænde Boserup, Avnstrup og andre institutioner, således at hospitalet atter har koncentreret sig på det gamle areal med nu 520 patienter. De samme bygninger bruges stadig, og det betyder, at antal kvadratmeter pr. patient har kunnet øges markant, og man har kunnet udbygge opholdsrum, beskæftigelsesfaciliteter m.v. De store stuer har kunnet nedlægges, og man nærmer sig nu kun at have en- og tosengsstuer. I 1987 blev de østligste dele af Sct. Hans Hospital frasolgt til Roskilde Amt, som her oprettede Roskilde Amts Sygehus Fjorden som den første selvstændige psykiatriske behandlingsinstitution i Roskilde Amt. De sidste patientbygninger, som blev opført, var neurosehospitalet, som stod færdigt i Her var eneværelser og store opholdsrum, og dette var delvis forårsaget af de bedre tider, men også af at man mente, at neurosepatienter nok var lidt bedre vant. Behandlingsfilosofien har jo nu ændret sig, således at de langtidsindlagte psykotiske patienter tilgodeses med de bedste faciliteter, og neurotiske patienter behandles i øvrigt nu ambulant. Bygningerne bruges nu til afsnit med lukket funktion. Lægestabene, plejepersonalet (sygeplejersker og plejere) men også de tværfaglige behandlergrupper (psykologer, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter, værkstedsmedarbejdere osv.) er blevet udbygget, så de er tidssvarende. Sct. Hans Hospital fremtræder nu (1995) som et stort moderne psykiatrisk hospital, som indgår i den samlede københavnske psykiatri. Hospitalet har 5 afdelinger med en delvis specialiseret funktion: afdeling P (psykotiske langtidssyge), afdeling R (retspsykiatri), afdeling K (københavnske svært integrerbare psykotiske), afdeling M (misbrugere og optræning af hjerneskadede) og afdeling U (unge psykotiske). De 5 afdelinger har foruden deres specialfunktion også almenpsykiatriske opgaver. Sct. Hans Hospital samarbejder med de psykiatriske modtageafdelinger i København, således at det især er specialopgaverne og langtidspsykiatrien, som Sct. Hans Hospital skal tage sig af. I behandlingen indgår derfor også en langsigtet resocialisering og udslusning. Denne funktion er gradvis udbygget gennem årene, og hospitalet råder til dette formål over patientværksteder og ergoterapier på mange forskellige niveauer, træningskøkken, kontorterapi, kunstcenter, fysioterapi og tandklinik samt en klinisk-kemisk afdeling. En kliniskpsykologisk afdeling deltager i udredningsfunktioner, psykoterapi og uddannelse. 11

12 Hospitalet har helt fra 1917 haft et forskningslaboratorium, nu benævnt Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri. Her er akademiske medarbejdere (biokemikere, farmaceuter, læger m.v.), laboranter og et avanceret apparatur. Af markante forskningsresultater fra de senere år kan nævnes, at overlæge, dr.med. Ib Munkvad og afdelingsleder, dr.phil. Axel Randrup i 1965 som de første i verden fremsatte dopaminhypotesen for skizofreni, og i 1975 fandt professor, dr.med. Claus Bræstrup, forskningsmedarbejder Richard Squires Ph.D. og afdelingsleder, cand.scient. Mogens Nielsen benzodiazepinreceptoren i hjernen. Avanceret molekylær biologisk forskning, receptorforskning m.v. er blandt de nuværende projekter. Klinisk forskning, psykologisk forskning og socialpsykiatrisk forskning er ligeledes i gang, og der er righoldige uddannelsesog undervisningstilbud og meget mere. Sluttelig skal også nævnes, at hospitalet i det historiske Kurhus har indrettet et museum, som udover den historiske samling også har en afdeling for psykopatologisk kunst, hvor malerier, tegninger og skulpturer udført gennem tiderne af især skizofrene patienter kan beses - men det er en helt anden historie. Sct. Hans Hospitals lange historie illustrerer faktisk hele psykiatriens historie, og selvom psykiatrien også i disse årtier ressourcemæssigt er klemt, vil nye visioner, opdagelser og muligheder indenfor behandling, pleje, forskning og undervisning også komme til at præge det nu moderne hospitals fremtid. LITTERATUR 1. Skall E. Arkivalier vedrørende Bistrup Gods Københavns Stadsarkiv. København: Helweg H. Sindssygevæsenets udvikling i Danmark. København: Jacob Lund, Gad CA. St. Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse. København: Riegels ND. Pesthuset som det er, og hvorledes det kunde blive. Maanedsskriftet Kiøbenhavns Skilderie. København: Zalewski B. Det hårde kors af vanvittighed, St. Hans Hospital i det 18. århundrede. Historiske meddelelser om København: Københavns Kommune: Rostrup H. Miranda i Danmark, Francisco de Miranda's Danske Rejsedagbog København: Rhodos, Rasmussen E. Sankt Hans Hospital, Bistrupgaard - "Slottet". Roskilde: SHH- Personalenyt, Fog R. On Stereotypy and Catalepsy. København: Munksgaard, Munkvad I. Personlig meddelelse. 10. Madsen J. Some Pages from the History of Sct. Hans Hospital. In: Dein E. Sct. Hans Hospital København: Munksgaard,

KBM 3594, Valdemarsgade mfl.

KBM 3594, Valdemarsgade mfl. Beretning for de arkæologiske undersøgelser ved: KBM 3594, Valdemarsgade mfl. Kuas. j.nr. 2008-7.24.02. KBM 3594, Valdemarsgade m.fl. Figur 1: 29/01-09. Der graves udfor Vesterbrogade 115. Arkæolog, cand.

Læs mere

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE PSYKISK SYGE Mange frihedsberøvede har omfattende sociale og sundhedsmæssige problemer. I 2013 viste et studie, at kun 9 % af de varetægtsfængslede var psykisk raske, mens 91 % havde en psykiatrisk diagnose.

Læs mere

Historie på Museum Ovartaci En dag i en patients liv

Historie på Museum Ovartaci En dag i en patients liv Historie på Museum Ovartaci En dag i en patients liv Undervisningsmateriale 5.-7. klasse Det Historiske Museum På Museum Ovartaci er der ud over Kunstmuseet også et Museum for Psykiatrihistorie. Her kan

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

SØDISBAKKE MUSEUM. Forsorgshistorie gennem 150 år

SØDISBAKKE MUSEUM. Forsorgshistorie gennem 150 år SØDISBAKKE MUSEUM Forsorgshistorie gennem 150 år VELKOMMEN TIL SØDISBAKKE MUSEUM I Mariager byggedes i 1866 en Tvangsog arbejdsanstalt til anbringelse af betlere og løsgængere, der ikke kunne klare sig

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl. Af Karen Spillemose Christiansen og Signe Sjelborg-Pedersen

Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl. Af Karen Spillemose Christiansen og Signe Sjelborg-Pedersen Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl Af Karen Spillemose Christiansen og Signe Sjelborg-Pedersen Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl Af Karen Spillemose Christiansen og

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Hospital i skudlinjen - Sct. Hans Hospital flytter til Roskilde

Hospital i skudlinjen - Sct. Hans Hospital flytter til Roskilde Hospital i skudlinjen - Sct. Hans Hospital flytter til Roskilde Af Anne Dorthe Suderbo I dag ligger Sct. Hans Hospital i skønne skovrige omgivelser ved Roskilde fjord, men i begyndelsen af 1800-tallet

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

ROMU 2013. Årsskrift fra roskilde museum

ROMU 2013. Årsskrift fra roskilde museum ROMU 2013 Årsskrift fra roskilde museum ROMU 2013 Forfatterne og Roskilde Museums Forlag 2014 Forfattere: Sofie Laurine Albris, mag.art., Roskilde Museum Ole Thirup Kastholm, museumsinspektør, Roskilde

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Introduktion og læsetips

Introduktion og læsetips Før psykiatrien blev etableret som speciale, foregik behandlingen af mennesker med psykisk sygdom i lokalsamfundet. Dette var ikke uproblematisk. Urolige sindssyge personer kunne spærres inde i bure af

Læs mere

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture FREDAG 27. MARTS NR. / 2015 61 Tænk nyt når du tænker FRITIDSHUS PREMIERE FJORDHUSET I ROSKILDE WWW.EBK.DK I ét med naturen Rum og stuer blev åbnet op, og udsigten blev allestedsnærværende, da Camilla

Læs mere

Psykiatrien i Region Sjælland

Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien i Region Sjælland tilbyder undersøgelse, diagnosticering og behandling enten ambulant eller ved indlæggelse i åbne eller lukkede afsnit. Patienter i de lukkede

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon Johnny Thiedecke For Folket Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark Pantheon Indholdsfortegnelse Forord i I. Det danske samfund ca. 1700-1770 Land og folk 8 Landbefolkningen 10 De forskellige

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken Der er så kønt i Gammel Skørping. Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING Helligkorskilde, Majstang og Butikken Gammel Skørping er en landsby, der har måttet gå så grueligt meget igennem. Gennem langt

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning.

Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. N O T A T 31-08-2010 Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Siden 2004 er antallet af retspsykiatriske

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Historien om Ladegården Engang kongens spisekammer

Historien om Ladegården Engang kongens spisekammer Åboulevard omkring 1870, set mod vest fra gadens begyndelse ved Søerne. Længst til venstre ses Ladegårdens hovedbygning. Broen fører over Ladegårdsåen til Ewaldsgade på Nørrebro. Næste bro i rækken var

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere