Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken

Transkript

1 1 Konference 16. april Christiansborg: Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken Først en tak til ministeren for invitationen til denne konference og muligheden for som Præsteforening at komme med ønsker til det arbejde om folkekirkens fremtidige styringsform, som denne dag er optakt til. Præsteforeningen er klar til at tage diskussion og melde sig på banen i arbejdet med en mere sammenhængende styringsstruktur for folkekirken, der fremmer kirkens mål og daglige virke i højere grad end den nuværende. For Præsteforeningen er det afgørende, at dette arbejde og denne diskussion tager udgangspunkt i, hvad folkekirken rent faktisk er, nemlig en evangeliskluthersk kirke. Det betyder, at dette grundlag, må være bestemmende for det arbejdet, vi står foran. For Præsteforeningen er det vigtig at fastslå, at udgangspunktet for kirkens opgave er den, der også

2 2 er blevet fastslået i Betænkning 1477 om Opgaver i sogn, provsti og stift : (DIAS 2) Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser. Lige som det også med tydelighed bliver fastslået i 1 stk. 2 i lov om menighedsråd, at det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse. (DIAS 3) Der er altså ingen tvivl om, at det, der er kirkens centrale opgave og kerneydelse, har evangeliets forkyndelse som omdrejningspunkt. Det anser vi, vel ikke overraskende, både som et vigtigt udgangspunkt for en sammenhængende styringsstruktur for folkekirken, og afgørende vigtig at få fastslået som forudsætning.

3 3 Nu er det imidlertid ikke sådan, at det på forhånd er givet, hvordan styringsstrukturen i en evangelisk - luthersk kirke skal se ud. Dertil giver hverken bekendelsesskrifterne eller traditionen et entydigt bud. Alligevel mener vi, at der teologisk set er et fundament i det evangeliske lutherske bekendelsesgrundlag, som må være den forudsætning, vi bygger på, når vi taler styrelsesstruktur. Altså, at vi med udgangspunkt i Confessio Augustanas artikel 5, har det kirkelige embede, som en del af den kirkelige ordning. (DIAS 4) at vi med artikel 7 får defineret kirken, (DIAS 5) og vi med artikel 14, om den kirkelige orden får tydeliggjort kaldelsen, som forudsætning for virksomheden. At der er en menighed, der kalder en præst. (DIAS 6)

4 4 Altså relationen mellem menighed og præst, der indgår i den kirkeordning og styringsstruktur vi har i dag. De to linjer, samvirket mellem menighed og embede, mellem læg og gejstlig, fremtræder konkret i de styrelsesmæssige organer, vi allerede har i folkekirken. Det er vores opfattelse, at arbejdet med en styringsstruktur netop skal rumme en modernisering. Det vil sige, at vi må se på, hvad der fungerer i den nuværende ordning, og med det som udgangspunkt se på, hvad det er, vi mangler for at få en mere optimal og sammenhængende styringsstruktur. Kort sagt hvilke tilbygninger og overbygninger har vi brug for. En vigtig præmis er, at vi tager udgangspunkt i folkekirkens egenart og ikke forfalder til de lette løsninger, hvor vi ud fra et effektivitets- og rationaliseringssyn, strømligner folkekirken til at blive som en statslig styrelse, organiseret som en koncern, der udelukkende spiller efter de samme regler, som findes i den offentlige sektor i øvrigt.

5 Folkekirken er ikke en koncern. Den har sin folkelige tyngde og betydning i ikke at være topstyret, samtidig med, at dette også af og til viser sig at være dens svaghed, fordi det er uklart, hvor den egentlige beslutningskompetence så ret faktisk er. Det er i konfliktsituationerne, at det problem bliver særligt tydeligt. Derfor er det også et nødvendigt arbejde at få afklaret, hvad der skal være op og ned i den folkekirkelige struktur. Så vi bevarer folkekirkens styrke og minimerer dens svagheder. Man taler ofte om, at den folkekirkelige organisation kan anskues som en pyramide. Alle har for det indre øje et billede af pyramiden, som den tager sig ud i såvel den private som den offentlige sektor: Én chef eller bestyrelse i toppen, der udstikker strategi og målsætninger, overordnede ledelseslag, underordnede ledelseslag osv., osv., hvor rammer og mål for det daglige arbejde udstikkes fra toppen og siver gennem organisationen ned mod bunden. 5

6 6 Anvendt på folkekirken, kunne det se sådan ud, når man ser på den generelle samvirkemodel mellem embede og råd. (DIAS 7) Men det, der i virkeligheden karakteriserer den folkekirkelig struktur er forståelse af, at denne hierarkiske model er omvendt, altså den omvendte pyramide, hvor bunden af pyramiden er toppen. (DIAS 8) Den folkekirkelige struktur afledes af folkekirkens grundenhed, menigheden, såvel dets læge som dets gejstlige del. Alle folkekirkens øvrige organer og disses kompetencer udspringer herfra. Folkekirken fra neden, buttom-up, eller hvad der nu i tidens løb er brugt af slagord om den sag. Meget betegnende udtalte en af folkekirkens biskopper for nyligt, at han grundlæggende så sig selv som præst og ikke som styrelseschef. Tydeligere kan det ikke siges.

7 7 Det er altså dette møde mellem en traditionel hierarkisk organisations kultur og en folkekirkelig selvforståelse, som også er en af udfordringerne i samlivet mellem stat og kirke. Folkekirken er netop karakteriseret ved at være buttom-up eller en omvendt pyramide, hvor det er menigheden, der er toppen. Og at det er hensynet til den, menigheden, der så at sige skal sive ned til de øvrige beslutningslag i folkekirken. I Præsteforeningen anser vi den omvendte pyramide og den deraf afledte forståelse af folkekirkeordningen som en vigtig forudsætning for et konstruktivt arbejde om en sammenhængende styringsreform for kirken. Det er og bliver folkekirkens grundenhed menigheden, der er det centrale omdrejningspunkt for det at være kirke, og alt hvad vi laver af styringsmekanismer skal have dette ene for øje, og tjene dette ene, nemlig det, der er folkekirkens mission, mål og kerneydelse. Det fælles ansvar for kirkens kerneydelser må tage sit udgangspunkt i menighedens gudstjenestefejrende

8 8 fællesskab og udfoldes i de forskellige kirkelige rådsorganer, som vi gennem tiderne har opbygget som strukturer for samvirket mellem det læge og det gejstlige lag, sådan som vi først og fremmest kender det fra menighedsrådene. Det er i dette samspil, der må kunne formuleres mål, udtænkes visioner og forvaltes ressourcer på alle niveauer i folkekirken. Går vi til de enkelte niveauer i den folkekirkelige styrelsesstruktur, så er det Præsteforeningens opfattelse, at vi har den lovgivning og det regelsæt, der for nuværende er nødvendig for at kunne navigere på det lokale niveau. Intentioner i menighedsrådsloven fra 2007 om samvirket er knapt implementeret i alle råd endnu, så det arbejder vi stadig på, især i den kommende menighedsrådsperiode. (DIAS 9,1) På provstiniveau har vi endnu brug for en yderligere afklaring. Med Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion er der taget fat på, hvilken rolle provsten og provstiet skal spille fremadrettet.

9 Men vi mener ikke, vi er kommet dybt nok ned i denne afklaring, fordi den også efterlader en teologisk problemstilling. Hvad er et provsti, og hvad skal det udvikle sig til? Det er klart, at provstiet fra at være en administrativ enhed defineret af et ligningsområde er begyndte at bevæge sig ind på et kompetencefelt, som traditionelt har ligget på sogneniveau, når man taler om kirkens mål og midler. Derfor var de to biskopper og Præsteforeningens repræsentanter i arbejdsgruppen bag Betænkning 1527 også enige om, at det kræver en dybere diskussion at afklare provstiets fremtidige rolle. Der er opbakning til, at det gejstlige element på provsti niveau bliver styrket med indvalg af en repræsentant for præsterne i provstiudvalget (jf. betænkningens anbefalinger) netop som en nødvendighed i styrkelsen af samvirket mellem embede og råd. Men også i en erkendelse af at teologi og økonomi hænger sammen, når der skal prioriteres. 9

10 10 Skal vi fremover betragte provstiet som en enhed med kirkelig identitet, eller skal det bare være et administrativt serviceorgan for menighederne? Skal vi have et provstiråd, som kan supplere beslutningskompetencen i menighedsrådene? Det har vi et ønske om bliver afklaret i arbejdet med en mere sammenhængende styringsreform. (DIAS 9,2) På stiftsniveau har vi fået indført stiftsråd. Her mangler vi en evaluering af arbejdet og erfaringerne i den første periode, men der er ingen tvivl om, at stiftsrådet er et organ, der kan udvikle sig til at tage ansvar for mere overordnede planer og strategier på stiftsplan, og vi forventer også at stiftsrådenes funktion og fremtidige rolle afklares i et udredningsarbejde. DIAS 9,3) Vi har altså på stifts, provsti og sogneniveau allerede fungerende kirkelige organer, der kan bygges videre på og udvikles. Når vi kommer op på nationalt niveau, så slipper kirkens egne organer så at sige op, og det er også

11 her, uklarheden opstår, når skønsomhed, sædvane og tradition ikke rigtig længere fungerer, eller hvis der ikke er konsensus om, hvad skønsomhed, sædvane og tradition er i samvirket mellem stat og kirke. Den seneste tid har afsløret et behov for en sådan afklaring. Præsteforeningen ser det stadig som en væsentlig styrke og forudsætning for en folkekirke, at Folketinget er det øverste organ i den kirkelige styringsstruktur, når det glæder fastsættelse af rammerne for den folkekirkelige ordning. Netop forbindelse mellem stat og kirke er vigtig, når vi fortsat ønsker en mangfoldig og rummelig folkekirke og ikke har ønsker om, at kirken skal udvikle sig til et eksklusivt trossamfund. Samtidig er der også en erkendelse af, at der er behov for mere formelle organer, der på de indre linjer kan formalisere det folkekirkelige samarbejde på nationalt niveau, når Folketinget har fastlagt folkekirkens ydre rammer. 11 De seneste måneders debat og uklarhed i forholdet mellem det politiske niveau og kirkens såkaldte indre

12 anliggender har peget på, at det sandsynligvis er nødvendigt at finde et organ, der får tillagt en kompetence i forhold til en beslutningskraft for kirkens indre anliggender, som så også skal defineres mere klart. I Præsteforeningen forholder vi os åbent til, hvilke muligheder, der kommer i spil. Men i første omgang vil vi pege på, at vi ikke ser, at der er noget behov for etablering af større mødefora og institutioner. Vi ønsker en minimalistisk model. Derfor vil vi ikke umiddelbart foreslå et kirkemøde, altså en større forsamling, der kan være en slags kirketing for kirken eller øverste besluttende organ. Vi er i hvert fald betænkelige ved en sådan konstruktion. Hvis vi lytter til vores kolleger i den norske præsteforening og deres erfaringer med et kirkemøde som et styrelseslag, så lyder der advarsler i form af, at et kirkemøde på mange måder ikke fungerer hensigtsmæssigt i en demokratisk proces, fordi det er vanskeligt for en større forsamling at skulle forholde 12

13 13 sig til flere hundrede sider dokumenter som beslutningsmateriale i mødet. Det betyder, at den reelle beslutningskompetence bliver placeret i kirkemødets sekretariat, der producerer beslutningsmaterialet, hvorved magten reelt bliver koncentreret på få hænder, der uden demokratisk legitimitet sætter den kirkepolitiske dagorden. I folkekirkeordningen er det vigtig at fastholde rummeligheden, bredden og mangfoldigheden, og den sikres bedst, hvis der er flere forskellige debatfora i den folkekirkelige kontekst. Vi ser altså ikke noget behov for et egentligt kirkemøde, der også rummer faren for politisering, resolutioner og for indadvendt kirkelighed og også meget let kan blive en økonomisk dyr løsning, hvor erfaringer fra de nordiske lande fortæller, at den slags kan løbe op i millioner kroner. Vi vil pege på en mere minimalistisk og operationel løsning. Som også kan være med til at forhindre, at folkekirken falder fra hinanden i 10 forskellige stiftskirker, altså et råd på nationalt niveau, der kan skabe den overordnede sammenhæng.

14 14 I forlængelse af tanken om, at vi har etableret samvirkemodeller på de øvrige niveauer, vil vi pege på, at etableringen af et egentlig kirkeråd for folkekirken kunne være en mulighed. Vi har allerede erfaringer med nationale fora i forhold til administration af Fællesfonden, der foruden en meget snæver sammensat budgetfølgegruppe også har et budgetsamråd, hvor nogle af folkekirkens interessenter mødes. Vi forestiller os derfor, at et kirkeråd for kirkens indre anliggender kunne udgøres af biskopperne og formændene for stiftsrådene, der jo alle har et demokratiske mandat samt mulige repræsentanter for det øvrige såkaldte kirkelige landskab, uden at vi i første omgang vil lægge os fast på en endelig sammensætning, men altså et omfang af personer. Det kunne være et folkekirkeligt beslutningsforum på nationalt plan både i forhold til Fællesfondens økonomi og det, der så nærmere skal defineres som folkekirkens indre anliggender, men også kan medvirke til at fastholde bekendelsesgrundlaget og sikre rummeligheden og friheden i folkekirkeordningen.

15 15 DIAS 9, 3-4 Det kunne være i relation til en sådan fremtidig styringsstruktur, at ministerium og folketing skal ind tænkes i folkekirkens styrelse. Det er i første omgang Præsteforeningens ønsker til en sammenhængende styringsstruktur. Per Bucholdt Andreasen Formand for Præsteforeningen

16 Præsteforeningens ønsker til en styringsreform for folkekirken

17 Opgave Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser. (Betrækning 1477 om Opgaver i sogn, provsti og stift )

18 1 stk. 2 i lov om menighedsråd Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse

19 Den augsburgske bekendelse Confessio Augustana Art. 5 - Det kirkelige embede: For at vi kan nå til denne tro, er der indstift et embede til at lære evangeliet og meddele sakramenterne...

20 Den augsburgske bekendelse Confessio Augustana Art. 7 - Kirken Ligeledes lærer de, at der stadig vil vedblive at være een hellig kirke. Men kirken er de helliges forsamling, i hvilken evangeliet forkyndes rent, og sakramenterne forvaltes rettelig

21 Den augsburgske bekendelse Confessio Augustana Art Den kirkelige orden Om den kirkelige orden lærer de, at ingen må lære offentligt eller forvalte sakramenterne i kirken, uden at han er rettelig kaldet dertil.

22 Den folkekirkelige organisation Folketing Minister Biskopper Stiftsråd Provster Provstiudvalg Præster Menighedsråd Menighed

23 Den omvendte pyramide Menighed Præster Menighedsråd Provster Provstiudvalg Biskopper Stiftsråd Minister Folketing

24 Fremtidig styringsstruktur Menighedsråd Implementering af samvirkebegrebet i rådsarbejdet Provsti(råd) Yderligere afklaring af provstiets opgave og funktion Stiftsråd Evaluering og afklaring af kompetence og funktion Kirkeråd Ministerium Afklaring af sammensætning, kompetence og funktion Overordnet servicering og administration af folkekirken Folketing Rammelovgivning for folkekirken (Ydre ramme)