BR s nye energibestemmelser

Transkript

1 BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab

2

3 EU-direktiv: Energy Performance of Buildings Ramme for metode til beregning af den samlede energieffektivitet for bygninger Minimumskrav til energieffektivitet for nye bygninger Minimumskrav til energieffektivitet for større bygninger i forbindelse med renovering Energiattestering af bygninger (ved opførelse, salg eller udlejning) Regelmæssig inspektion af kedler og luftkonditioneringsanlæg Vurdering af varmeanlæg, hvor kedlen er mere end 15 år gammel

4 Tidshorisont for implementering Direktivet blev publiceret og vedtaget 4. januar 2003 Medlemslandene har 3 år til implementering af bestemmelserne - 4. januar 2006 Nogle lande kan få yderligere 3 år til implementering af energiattestering og eftersyn af klimaanlæg og kedler, hvis der er mangel på konsulenter - 4. januar 2009

5 Nye energibestemmelser i Danmark Implementeret i dansk byggelovgivning 2006: Bygningsreglementet for småhuse BR-S 98 (tillæg 9, 10 og 11) BR95 kapitel 8 og bilag 8 (tillæg 12, 13 og 14)

6 Erhvervs- og Byggestyrelsen

7 Bygningsreglement for småhuse Energibehov uden belysning

8 Kapitel 8 Bilag 8

9 Bygningsreglement BR95 Energibestemmelser Kapitel 8 og bilag 8 Energibehov uden belysning: Etageboliger, kollegier, hoteller m.m. Energibehov med belysning: Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger

10 BR 95 Kap Generelt Stk. 1.: Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. Energibehovet vægtes efter den anvendte primærenergi. Bilag 8 med beregningsforudsætninger finder anvendelse ved eftervisning af, at energirammen er overholdt.

11 BR 95 - Bilag 8 Beregning af bygningers energibehov. Energiforsyningen til ejendommen Sammenvejning af energiforsyninger Rumtemperatur Beregningsforudsætninger Bygninger med blandet brug Præsentation af inddata og resultater Specifikation af inddata Specifikation af resultater Indberetning af resultater

12 BR 95 - Bilag 8 Energiforsyningen til ejendommen Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning Beregningsforudsætninger Metoden og beregningsforudsætninger som i SBianvisning nr. 213, Bygningers energibehov

13 BR 95 - Bilag 8 Præsentation af inddata og resultater Beregningsforudsætninger og inddata skal tydeligt fremgå af beregningerne Specifikation af resultater Den nødvendige tilførte energi pr. m 2 opvarmet etageareal skal dokumenteres og elforbrug, varmeforbrug samt forbrug af varmt brugsvand skal fremgå

14 BR 95 - Bilag 8 Indberetning af resultater Inddata og beregningsresultater indberettes elektronisk til Energimærkningsordningen. (kvittering skal vedlægges ansøgning om byggetilladelse) Senere ændringer indberettes til Kommunen (og evt. Energimærkningsordningen) Anvendelse af resultater For nye bygninger foretager en uafhængig energikonsulent en kontrol af de indberettede forudsætninger for energiramme-beregningen. Energimærkningen skal ske inden ibrugstagningstilladelse.

15 BR 95 Kap etageboliger, kollegier, hoteller m.m. Stk. 1 Stk. 1. : Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Energibehov uden belysning

16 BR 95 Kap Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger Stk. 1 Bygningens samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, eventuel køling, varmt brugsvand og fast belysning pr. m2 opvarmet etageareal må højst være 95 kwh/m2 pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med etagearealet. Energibehov med belysning

17 BR 95 Kap Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger Stk. 2 For bygninger eller bygningsafsnit med behov for fx et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation eller et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Mht. afgrænsning af højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid, se SBianvisning 213.

18 Nye energibestemmelser i Danmark

19 Energimærkning af bygninger I henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (august 2005) Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger (med diverse tillæg, seneste af 29. april 2006) Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger

20 Energistyrelsen /sw19213.asp

21 Energimærkning af bygninger 2 slags bygninger nye (dokumentation af energibehov ved ansøgning om byggetilladelse og energimærkning før ibrugstagning) gamle (energimærkning) 2 typer energikonsulenter enfamiliehuse, flerfamiliehuse flerfamiliehuse, samt handel, service og offentlige bygninger

22 Energistyrelsen /sw13867.asp

23 Nye bygninger Beregningsprogrammet Be06 dokumenterer energibehov Beregning indsendes til FEM sekretariatet (Fællessekretariatet for eftersyns- og mærkningsordningerne, se Kvittering modtages og vedlægges ansøgning om byggetilladelse Energimærkning (af en beskikket energikonsulent), når byggeri er færdigt (energimærkningsprogram med samme beregningskerne som Be06) Hvis alt OK så ibrugtagningstilladelse

24 Ældre bygninger Bygningerne energimærkes af en beskikket energikonsulent Grundlag energihåndbog m/ tilhørende bilag

25 FEM Sekretariatet /sw33383.asp Håndbog for energikonsulenter incl. bilag kan downloades

26 Og nu til dokumentation og beregning af nye bygninger energibehov

27 CD-rom indeholder: SBI-anvisning 213 Beregningsprogrammet Be06 incl. beregningseksempler for Administrationsbygning Etagehus Parcelhus

28

29

30 Eksempel - Administrationsbygning

31 Nøgletal Belysningen beslaglægger mindst 25 % af bygningens energibehov!!!!!

32 Belysningszone: Bygningen opdeles i zoner med ensartede belysnings- og dagslysforhold

33 Zonens opvarmede bruttoareal (m 2 ) Det opvarmede brutto etageareal er inklusiv vægge mv. og medtager opvarmede kældre og tagetager. Ang. bruttoarealer, se BR95, kap. 3 stk. 1,2 og 5 Summen af bruttoarealer skal tilsammen udgøre bygningens samlede opvarmede bruttoareal

34 Kunstlys

35 Belysningsniveau (lux) Iflg. DS700. Normalt vil der være en almenbelysning på 200 lux i arbejdslokaler og en almenbelysning på mindst 50 lux på adgangsveje, gange og trapper Ved højere belysningsniveau gives et tilskud til energiramme

36 Ved højere belysningsniveau end 200 lux gives et dertil svarende tillæg til energirammen iflg. BR kap stk.2

37 Myndighedskrav Erhvervs og Byggestyrelsen BR95 - Bygningsreglement 1995 kunstlys afsnit 12.8 stk. 1-5

38 BR95 - afsnit 12.8 stk. 1 Ved udførelse af belysningsanlæg søges energiforbrug og effektbehov begrænset mest muligt under hensyntagen til rummets udformning og anvendelse, herunder krav til belysningens kvalitet og driftstid.

39 BR95 - afsnit 12.8 stk. 2 Belysningsanlæg skal udføres opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter.

40 BR95 - afsnit 12.8 stk. 3 Belysningsanlæg skal udføres på grundlag af: DS 700:2005 Kunstig belysning i arbejdslokaler DS 703:1983 Retningslinier for belysning i sygehuse DS 704:1998 Belysning. Definitioner DS 705:2002 Kunstig belysning i tandklinikker DS/EN 12193:2000 Lys og belysning. Idrætsbelysning DS 707:2000 Idrætsbelysning. Halvcylindrisk belysningsstyrke.

41 BR95 - afsnit 12.8 stk. 4 Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for kirker, museer, restauranter og beboelsesbygninger.

42

43 DS udgave Godkendt juni 2005

44 DS Kvaliteter for den gode belysning Tilstrækkeligt lys på arbejdsemner og i rum God fordeling af lyse og mørke flader i lokalet Ingen generende blænding God kontrastgengivelse af detaljer God farvegengivelse og passende lysfarve Ingen generende støj, flimmer og varme fra belysning Lys og rum passer sammen Lavt effektbehov og energiforbrug

45 DS Belysningsstyrker på kontorer

46 DS Belysningsstyrker i rummet

47 Installeret effekt til almenbelysning i brugstiden (W/m 2 ) Maksimalt effektoptag incl. transformatorer, forkoblinger og automatik. Kendes disse ikke tillægges 1 W/m 2 (hvis elektroniske forkoblinger) og 2 W/m 2 (hvis andre forkoblinger) oveni lyskildernes effekt, til forbrug i transformatorer, forkoblinger og automatik

48 El-effekt til arbejdslamper i brugstiden (W/m 2 ) Arbejdslamper antages normalt tændt i brugstiden, også selvom der er tilstrækkeligt dagslys og der ikke sidder en person hele tiden. Normalt kan antages et effektoptag på 1 W/m 2 i gennemsnit for bygningen i brugstiden

49 Minimum el-effekt til almenbelysning i brugstiden (W/m 2 ) Minimumseffekten når belysningsanlægget er helt nedreguleret, incl. effektoptag i transformatorer, forkoblinger, automatik samt andet stand-by Kendes disse ikke tillægges 2 W/m 2 (hvis anlægget skrues helt ned) og 0 W/m 2 (hvis anlægget helt afbrydes)

50 Kilde: Faba Styring og regulering

51 Stand-by effekt til almenbelysning uden for brugstiden (W/m 2 ) Denne angives separat. Minimumseffekten når belysningsanlægget er helt nedreguleret eller slukket for natten, incl. effektoptag i transformatorer, forkoblinger, automatik samt andet stand-by Kendes disse ikke tillægges 2 W/m2 (hvis anlægget skrues helt ned) og 0 W/m2 (hvis anlægget helt afbrydes)

52 Benyttelsesfaktor F 0 Belysningens nominelle brugstid i forhold til bygningens brugstid (F 0 er altid 1).Kendes F 0 ikke kan følgende værdier bruges F 0 er 1 i lokaler med flere pers. (f.eks. storrumskontorer) F 0 er 0,7-0,8 i enkeltmandskontorer F 0 er 0,8-0,9 i skoler

53 El-effekt til anden belysning i brugstiden (W/m 2 ) Anden belysning er bl.a. særbelysning, dvs. spot på udstillinger, tavlebelysning, belysning i montre mv. Medtages ikke i beregning af bygningens energibehov men udelukkende som varmetilskud!!!!!

54 El-effekt til belysning uden for brugstiden (W/m 2 ) I elforbruget til belysning indgår også belysning uden for brugstiden, f.eks. om natten. Medregnes ikke i energirammen, men som tilskudsvarme i bygningen. I energirammen indgår kun almenbelysning og arbejdslamper i brugstiden samt evt. stand-by forbrug til almenbelysningen uden for brugstiden.

55 Dagslys

56 Energiforbruget Q = 0,001 * P * T (kwh/år) hvor P er effektbehovet i W T er den årlige driftstid i timer Kan reduceres væsentligt, såfremt dagslyset kan give en kvalitetsrigtig og tilstrækkelig belysning i så stor del af arbejdstiden som muligt

57 Dagslysstyring 4 muligheder U = Uden dagslysstyring lyset er tændt uanset dagslys M = Manuel betjening, afhængigt af dagslyset i zonen (+200 lux) A = Automatisk on-off reg. efter dagslyset i zonen (+ 100 lux) K = LTS Kontinuert - møde automatisk den 4. maj reg.efter 2006 dagslyset i zonen (+ 100 lux)

58 Dagslysfaktor DF (%) Dagslysfaktoren er belysningsstyrken fra dagslyset alene i belysningszonen i forhold til den diffuse belysning udendørs på et vandret frit plan. Afhænger bl.a. af de aktuelle forhold, herunder udformning af vinduer, glasareal, glastype, rumgeometri, rumfarve og permanente skygger. DF kan bestemmes som i SBi-anvisning 203.

59 Dagslysfaktoren DF DF = E inde /E ude (fra dagslyset alene) Forudsætning: Jævnt overskyet himmel uden sol

60 Myndighedskrav Erhvervs og Byggestyrelsen BR95 - Bygningsreglement 1995 Dagslys afsnit stk. 5-7

61 Krav til dagslys i BR95 Kapitel stk. 6 Arbejdsrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne.

62 Krav til dagslys i BR95 Kapitel stk. 7 Kommunalbestyrelsen kan tillade, at kravet om dagslysadgang fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.

63 Krav til dagslys i BR95 efter tillæg 12 og 13 (2006) Kapitel stk. 5 Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i arbejdsrummene. Dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når vinduesarealet ved sidelys svarer til 10 pct. af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 pct. af gulvarealet, eller når der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne.

64

65 Demo kan downloades fra

66

67

68 Varighedskurve for dagslys Oplyser hvor stor procentdel af arbejdstiden, der er over en vis belysningsstyrke fra dagslys alene Besparelse 60%, hvis Arbejdstiden er fra 8-16 Dagslysfaktoren DF = 2% Belysningskravet E = 200 lux

69 El-effekt til udendørs belysning (W) Der regnes med at belysningen er dagslysstyret idet den er tændt fra solnedgang til solopgang. Udendørs belysningen indgår hverken i energiberegningen eller som tilskudsvarme

70 BR95 - afsnit 12.8 stk. 5 Anlæg til belysning af fælles adgangsveje og udendørsarealer, herunder trapper, gange, stier samt indendørs og udendørs parkeringsanlæg, skal forsynes med automatisk styring efter dagslysforhold og brugstid, med mindre særlige forhold gør sig gældende, f.eks. sikkerhedshensyn.

71 Inddata

72 Resultater

73 Nøgletal Elforbrug til belysning ganges med 2,5 Belysningen beslaglægger mindst 25 % af bygningens energibehov!!!!!

74 Energiramme Energiramme: /650 kwh/m2/år = 98,4 kwh/m2/år

75 Hvad sker der hvis????? dagslysstyring vælges fra

76 For kontoret vælges dagslysstyring fra Dvs. U i stedet for K

77 Med dagslysstyring Uden dagslysstyring

78 Med dagslysstyring Uden dagslysstyring

79 Hvad sker der hvis effektoptag som i Elsparefondens positivlister

80 Hvad sker der hvis effektoptag som i Elsparefondens positivlister

81 For kontoret vælges et installeret effektoptag på 10 W/m 2 (før 7) på kontor og toiletter og 5 W/m 2 (før 2,5) i gange og i reception

82 Med lavt effektoptag Med højt effektoptag

83 Med lavt effektoptag Med højt effektoptag

84

85

86