LYSTEMA: Gadelys med LED går sin sejrsgang Side 7-11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LYSTEMA: Gadelys med LED går sin sejrsgang Side 7-11"

Transkript

1 Tang skal blive til biogas Solrød Kommune vil hente tang fra stranden og omdanne det til biogas. Også rester fra industriproduktion er involveret. Side 15 N RI Vilde diskussioner om ejerskab til elnet Berlin, Hamborg og andre tyske byer diskuterer rekommunalisering af elnet. Folkestemningen trodser magthaverne. Side 18 Nyhedsbladet Dansk Energi NR december 2013 Masser af bæredygtig biomasse fra skove Side 4 Trends: Den sidste benzinbil til salg i 2035 Side 12 LYSTEMA: Gadelys med LED går sin sejrsgang Side 7-11 FOTO: BRITTA PEDERSEN/POLFOTO Der blæser nye vinde i energisektoren. CGI hjælper din virksomhed med forandrings programmer, der styrker din position på fremtidens energimarked. Kontakt Christina Jørgensen på tlf eller læs mere på cgi.dk/energi.

2 LEDER FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Energieffektiviteten i vores samfund og kvaliteten af vores elnet er i topklasse Af Anders Stouge / vicedirektør / Dansk Energi Høj kvalitet kræver en indsats Oktorberstorm: Færre var uden el, og de var det i kortere tid end i 1999 (Antal kunder med strømnedbrud) Gennemsnitligt antal timer uden el per nedbrud BARSKE BODIL. Danmark har i efteråret været ramt af to store stormvejr. I alt var danske elkunder uden strøm under stormen Bodil i starten af december. I gennemsnit var afbruddet på 25 minutter Da jeg svømmede konkurrencesvømning i mine yngre dage, var der ingen tvivl. Hvis der ikke blev trænet og gjort en aktiv indsats, blev præstationen dårligere. Det gælder også i forhold til det danske elnet. Her kan vi heller ikke leve med at være passive og så tro, at vi kan holde vores fornemme niveau. Tænker og handler vi ikke aktivt, mister vi det glimrende udgangspunkt, vi har i dag. Elnet i verdensklasse Udgangspunktet er rigtig godt. Det blev tydeligt i den forgangne uge, da World Economic Forum kom med en benchmark på alverdens energisystemer. Ud af 18 indikatorer var Danmark helt i topklasse på to ting: Energieffektiviteten i vores samfund og kvaliteten af vores elnet. Begge dele har vi som energisektor store aktier i. Den type undersøgelse viser tydeligt, at det ikke kan tages for givet, at der er strøm i kontakten 99,996 procent af tiden. Det kræver handling. Et andet og mere håndgribeligt eksempel var under stormen i slutningen af oktober. Her var der kun et begrænset antal fejl i distributionsnettet, selv om stormens rasen var fuldt på højde med decemberstormen i For 14 år siden sad rigtig mange danskere uden strøm ikke bare i timevis, men i dagevis. I mellemtiden er store dele af distributionsnettet blevet kabellagt, hvilket gav bonus den 28. oktober. En beregning viser, at det danske samfund sparede 380 mio. kr. i forhold til stormen i 1999, alene fordi mængden og længden af strømafbrud er reduceret markant. Der skal investeres og investeres rigtigt Den slags resultater kommer ikke uden investeringer. Her har der fra politisk hold været et klart ønske om at få kabellagt lavspændingsnettet. Kigger vi fremad, står vi også overfor store investeringer. Ikke bare fordi den løbende fornyelse af nettet tegner til at blive mere omfattende. Men også fordi ny teknologi gør det muligt at udnytte kapaciteten bedre fremfor bare at gøre kablerne tykkere. Det er der penge i for samfundet på sigt. Den slags smarte investeringer kræver dog, at vi reviderer reguleringen. Som det er i dag, bliver et netselskab økonomisk straffet for at investere i smart teknologi og hardware for at drive elnettet mere optimalt. Købes der derimod tykkere kabler, er reguleringen paradoksalt nok mindre restriktiv. Det giver ikke mening. Hverken politisk, for selskabet eller for de kunder, som i sidste ende skal betale for forskellen mellem en smart og en mindre smart investering. Når vi nu alligevel kigger på reguleringen af elsektoren, skal det både kunne betale sig at investere og at investere smart. Det skal vi lykkedes med, når ambitionen er at holde et elnet af tårnhøj kvalitet uden at overinvestere. Selv om oktoberstormen var en beklagelig anledning, blev vi her mindet om, at investeringer gør en forskel. De kommer ikke af sig selv, og derfor skal både sektor og politikere arbejde målrettet på at skabe de rigtige rammer, så vi er klar til fremtidens udfordringer. 4% Så stor en andel af den globale høst af træ til industrielle formål vil gå til at dække Europas behov for træpiller i Tallet fremgår af publikationen Biomasse til energi derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas. Læs mere på og Politisk Tvekamp Britta Thomsen vs. Bendt Bendtsen Skal vi i Danmark og i EU sørge for at udnytte de skifergasressourcer, der ligger i undergrunden? Side 20 EN ER GI 109. årgang Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Telefon: (+45) Redaktion Jesper Tornbjerg (ansvarshavende) Telefon: jto@danskenergi.dk Abonnement Nyhedsbladet Dansk Energi koster kr. incl. moms for en årgang med 15 numre. Studerende: Gratis. Pensionister: 539 kr. inkl. moms Annoncer Niels Hass Rosendahls A/S Mediaservice Telefon (+45) nh@rosendahls.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, der er miljøcertificeret efter ISO og EMAS. Kontrolleret oplag eks. i perioden ISSN: Tegning af abonnement Layout og opsætning Lotte Bøknæs, MailMak WOER GREGORIUS ApS Tegning af abonnement Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Telefon: Lotte Bøknæs, MailMak Telefon: Fabriksvej 6, 9490 Pandrup danskenergi@mailmak.com Telefon: No danskenergi@mailmak.com KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Udgiver Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. 2 ENERGI NR. 15 DECEMBER 2013

3 KORT NYT Hospitaler med større energiregninger Mange danske hospitaler er begyndt at fokusere på energiforbruget. I 2011 brugte de danske hospitaler ifølge tal fra Danmarks Statistik 1,5 mia. kr. på naturgas, fjernvarme og el mod 830 mio. kr. i Selvom flere hospitaler har taget de første skridt mod en mere energioptimeret drift, så er der langt igen. Svaret kan være - påpeger Schneider Electric i en pressemeddelelse - energiledelse og integrerede, tekniske løsninger, der vil give store besparelser i installationsfasen, ved renovering og i den løbende drift. Det er særligt elforbruget på de danske hospitaler, der er steget. Fra 2005 til 2011 er udgifterne til el steget med 68 procent. I 2011 brugte de danske hospitaler lige over 1 mia. kr. på el mod 466 mio. kr. i Læs mere på MINISTER ÅBNER HURTIGLADESTATION. Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) har i selskab med adm. dir. Lars Bording fra CLECER indviet en hurtigladestation, der står hos Shell i København SV. Samarbejdet mellem Shell og CLEVER muliggør hurtig opladning af de nye tyske elbiler fra Volkswagen og BMW. Åbningen af den nye hurtigladestation er også startskuddet til CLEVER s udrulning af 50 nye hurtigladestationer til Combo2, der er det stik, der er foreslået som europæisk standard til hurtigopladning af elbiler, og som VW og BMW følger. CLEVER har et landsdækkende ladenetværk af hurtigladestationer, men indtil november 2013 har der kun været elbiler med CHAdeMO hurtigopladning på markedet i Danmark. FOTO: JAMES THISTED Starthjælp til biler i vinterkulde Når nattefrosten sætter ind, står tusinder af danskere i en dum situation. Bilen vil ikke starte. Men der er håb forude: En hjemmelader, som forinden er opladet med el fra stikkontakten, tilsluttes bilens batteri. Motoren starter, og bilen er køreklar. Starthjælpen er en lille kuffert, der indeholder et batteri af typen bly-svovlsyre. Batteriet er forseglet og skal derfor ikke vedligeholdes. På kufferten findes et ladekabel med stikprop til 230 V samt to kabler med klemmer til bilens batteri. Rød klemme til pluspolen og sort klemme til minus. Vægt 8 kg, pris 800 kr. og LED-belysning til brug i den mørke tid. Billigere og dyrere modeller findes også. Starthjælp har længe været brugt af autoværksteder og redningskorps, men prisen har indtil nu været på flere tusinde kroner. FDM anbefaler, at man hjemmelader ens batteri ca. en gang om måneden (schou). Læs mere på og Lyspunkt for eksporten fra mindre firmaer Danske banker og virksomheder - også på energiområdet - har taget en SMV-garanti fra EKF (tidligere Eksportkreditfonden) til sig. I løbet af de første ni måneder af 2013 har EKF stillet garantier til små og mellemstore virksomheder for over 100 mio. kr. Det er lige så meget som 2011 og 2012 tilsammen. Garantien hjælper danske virksomheders udenlandske kunder med at låne penge, der udelukkende kan bruges til at købe varer og services i Danmark. SMV-garantien har fået et markant gennembrud i år. Danske banker har i år lånt penge til danske virksomheders kunder i blandt andet Estland, Australien, Uganda, Thailand og Sydafrika. Det har sikret stribevis af nye ordrer til danske SMV-virksomheder, siger direktør Anette Eberhard i en pressemeddelelse. Læs mere på Ingen udfordringer er for store - eller for små. Jeg kan hjælpe jer! Mit fundament er en mangeårig erfaring som leder indenfor energiområdet, hvor jeg bl.a. har arbejdet med: Forretningsudvikling Risikostyring Energihandel og regulatoriske forhold. Ved løsning af opgaverne kan jeg trække på et stærkt netværk i energiverdenen. Jeg arbejder indenfor 2 hovedområder: Udvikling af jeres forretning fra ide til implementering. - Konkrete projekter følges helt til dørs. Analyser af rammer og trends på energimarkederne. - Rådgivning indenfor el, fjernvarme og naturgas. Centervej 2A DK Kolding leif@wicon-consulting.dk Leif Winum Cand. oecon. ENERGI NR. 15 DECEMBER

4 POLITIK OG REGULERING Dansk skov øger væksten Op af den danske skovbund gror nye muligheder for skovejere, der kan få styrket økonomi og blive en vigtig brik i energisektorens grønne omstilling. AF EVA TINGKÆR Dansk skov har længe levet en stille tilværelse som et frirum for mountainbikere, motionsløbere, jægere og naturnydere, men den grønne omstilling af energisektoren kan give nye forretningsmuligheder for skovejerne. Bogstaveligt talt betyder den grønne omstilling af energisystemet, at de danske skove vokser - en udvikling, der i bedste fald kan resultere i, at dansk skov i 2020 dækker ti procent af det danske energiforbrug, viser en ny rapport fra Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Det kan skabe nye arbejdspladser, lyder vurderingen fra Dansk Skovforening. - Der har nogle steder været en opgivende holdning til træproduktion. Skov har af samfundet været italesat som en kulisse for at have det rart og tage på skovtur. Nu er vi på vej tilbage til et sted, hvor skoven kan gøre endnu mere gavn og endnu vigtigere, skovejeren har flere muligheder for at afsætte sit træ, siger Marie-Louise Bretner, forstfuldmægtig i Dansk Skovforening. Flere job på vej At bruge træ til energiformål har bidt sig fast, og dansk skov leverede i 2012 ca. 1,8 millioner ton træflis til danske kraftvarmeværker. Det svarer til en levering af ca. 190 lastbiltræk flis om dagen 365 dage om året. Det beskæftiger omtrent 800 mennesker. Ved at øge dansk skovs produktion af energitræ kan det vokse med yderligere 700 nye danske job, vurderer Dansk Skovforening. - Det sidste halvandet år er det gået stærkt med en stigende interesse for at øge produktionen på de eksisterende skovarealer, siger Steen Riber, der er divisionsdirektør i Hededanmark. Selskabet, der beskæftiger mennesker, er ledende leverandør af pleje, udvikling og serviceydelser til blandt andet skov og park i både Danmark og de baltiske lande. - Vi arbejder primært med at øge produktionen til energi på kulturarealerne. Vi har lavet modeller og økonomiske beregninger, der viser, hvordan det er muligt for skovejeren at øge produktionen af træ til energi, uden at det går ud over produktionen af træ til træindustrien ved helt enkelt at ændre på vores måde at tilplante skovarealerne på. Det er derudover væsentligt, at denne produktionsforøgelse heller ikke går ud over de øvrige ydelser, som skoven leverer som rent grundvand og rekreative arealer - nok nærmest tværtimod, siger Steen Riber. Selvom dansk skovbrug har været ramt af dårlige priser på råtræ og interessen for øget træproduktion har været nedadgående gennem mange år, er den teknologiske udvikling i skovbruget gået lige så stærkt som i andre erhverv. - Dette gælder ikke mindst flisproduktionen, hvor produktiviteten løbende er steget så meget, at prisen for oparbejdning i kroner stort set har været uændret siden midt-80 erne. Det er på trods af, at dieselforbrug udgør en væsentlig andel af omkostningerne. Eksempler på denne tekniske udvikling ses blandt andet i fældeaggregater og flishuggersystemer, forklarer Steen Riber. Pionertræer driver væksten Udviklingen er blandt andet drevet af at lade såkaldte ammetræer eller pionertræer øge væksten i skoven. Udfordringen for skovejere har hidtil været, at det koster penge at fjerne træer, og da der ikke tidligere var afsætning på træ fra udtyndinger, har det ikke været attraktivt at plante dem. Men nu arbejder en lang række danske skovbrug med at supplere skoven med pionertræer, som vokser kraftigt, og som ikke kan bruges til tømmer, men som kan bruges til flis til kraftvarmeværker. - At bruge træ til energi giver jo mulighed for, at man kan lave en bedre bevoksning, idet den type bevoksninger både har et højt plantetal det er godt for kvaliteten af det træ, der skal blive tømmer og giver samtidig et afkast tidligt i bevoksningens levetid, forklarer Marie-Louise Bretner. Ellers er træproduktion en langsigtet affære, hvor der kan gå år, før man fælder træ til tømmer. Samtidig øger pionertræerne skovens generelle CO2-optag. Ifølge forskere på Københavns Universitet lagrer dansk skov i dag under fem millioner tons CO2 om året, og det kan vokse til seks millioner tons i 2020 ved at producere mere træ til flis til kraftvarmeværkerne. ØGET VÆKST. Den nye skovdyrkningsmodel giver en forøgelse af den samlede vedmasseproduktion i skovene. Københavns Universitet, Skov & Landskab, har beregnet, at man med velkendte dyrkningsmetoder kan øge mængden af træ til energi fra ca. 11 PJ i dag til ca PJ om året i 2050 uden at reducere udbuddet af råvarer til træindustrien eller begrænse mulighederne for at bevare og udvikle skovenes biodiversitet. Afventer politiske signaler Selvom det tegner lyst, tøver nogle skovejere med at satse penge på træ til energiformål. - Det handler om fremtidstro. Der mangler nogle signaler fra politikerne om, hvad deres tanker er på energiområdet. For det tyndingstræ, vi bruger til energi, kan ikke bruges til andet. Der er derfor en reel risiko for at miste mange penge, og derfor ser folk det lige an og vejrer stemningen på Christiansborg, forklarer Marie-Louise Bretner. I Skovforeningen afventer man derfor både den biomasseanalyse og fjernvarmeanalyse, som er en del af den analysevifte, energiforliget indeholder. Analyserne forventes at blive offentliggjort inden årets udgang. og Udnyttelse af flis giver en sundere skov Energibranchen efterspørger mere træ til glæde for skovene, fastslår Johannes Carlsen, bestyrelsesformand for Frestrup Plantage på 75 hektar i Sønderjylland. AF EVA TINGKÆR Nyhedsbladet: Hvordan oplever I den større efterspørgsel på træ til energiformål? - Det er en positiv udvikling, at flis som produkt er kommet ind i billedet. Hvor man tidligere i forbindelse med en udtynding af skoven lod trætoppe og grene fra træ til tømmer blive liggende i store bunker på skovbunden, fordi det kostede penge at køre væk, så bliver det i dag hentet og fliset. Nyhedsbladet: Gør I noget anderledes end før? - Efter stormen i 1999, hvor vi mistede en del af skoven, fik vi det råd af HedeDanmark at sælge træ til flis. I forbindelse med genplantningen lavede vi også en såkaldt powerkultur af lærkehybrider, der er ammetræer, der bliver fliset. Det betyder også, at vi har en sundere beplantning end før. - Når vi kan afsætte træ til flis, går vi tidligere ind i med bevoksningspleje, og det får vi en sundere skov ud af. Det giver en pænere kultur, der også kræver mere genplantning. Det er selvfølgelig en meromkostning, som vi gerne vil have forrentet, og det lykkes ved at sælge det som flis. De penge, der kommer ud af det, går til genplantning. Grundlæggende betyder det, at skoven går i nul. Alternativet ville være en underskudsforretning. Nyhedsbladet: Hvad kunne du ønske dig fremover? - Jeg kunne da godt ønske mig at kunne stole på den politiske vilje, der er til at satse på flis som energikilde. Det er blevet en væsentlig del af det, at have en skov, og jeg håber, at det fortsat vil blive prioriteret, siger Johannes Carlsen. 4 ENERGI NR. 15 DECEMBER 2013

5 POLITIK OG REGULERING Danmark må designe kriterier for bæredygtig biomasse Holland, Belgien og Storbritannien har trukket de første streger til kriterier for bæredygtig biomase. Flere grønne organisationer opfordrer til, at Danmark også skaber kriterier. OK, bare vi ikke skal opfinde vores egen dybe tallerken, lyder det fra energiselskaberne. AF EVA TINGKÆR Hvis man sukker efter, at EU skal levere fælles bæredygtighedskriterier for biomasse, kan man regne med, at det bliver et langt suk. Kriterierne skulle være præsenteret i marts 2012 og er blevet udskudt gang på gang. Og det ser ikke ud til, at de er lige om hjørnet, for næste år vælger EU s borgere et nyt parlament, og EU-kommissionen står til udskiftning. - Det forlyder, at der er stor intern uenighed i EU-kommissionen om bæredygtighedskriterier for biomasse, og der er ikke nok tid nu til at stille forslag inden valget næste år, siger Gemma Toop, der er ekspert i biobæredygtighed i den Londonbaserede rådgivningsvirksomhed ECOFYS. Alternativer til fælleseuropæiske bæredygtighedskriterier blev derfor et centralt debatemne på Dansk Energis konference om bæredygtig biomasse den 3. december. Her forklarede Gemma Toop, at en række EU-medlemslande som Holland, Belgien og Storbritannien er gået i gang eller allerede har udarbejdet kriterier for bæredygtig biomasse. Desuden er en stribe europæiske energiselskaber herunder DONG Energy og Vattenfall gået sammen om en certificeringsordning for træpiller i alliancen Sustainable Biomass Partnership. - I vores europæiske alliance for bæredygtig biomasse står vi for 70 procent af det europæiske marked for træpiller. Derfor bliver vores kriterier en de facto standard for markedet. Vi har besluttet at følge Storbritanniens kriterier for bæredygtig skovdrift, der er de mest strikse, forklarede Michael Schytz, der er senior business developer i DONG Energy og ansvarlig for energiselskabets indkøb af biomasse. Hent inspiration i Storbritannien Med udgangspunkt i den lange ventetid på Sustainable Biomass Partnership samler DONG Energy, GDF Suez, Vattenfall, Drax, E.ON. Eggborough og RWE i en alliance for at udforme en certificering for produktion og indkøb af træpiller. Certificeringsordningen ventes at træde i kraft i DONG Energy mener, at bæredygtig biomasse kræver: at skov bliver genplantet at biodiversitet bliver bevaret at vandressourcer bliver beskyttet at indkøb kun foretages i lande med relevant regulering og lovgivning for skovbrug på plads at træ, der ellers bruges til tømmer, bliver brugt til biomasse FÅ SVAR OM BÆREDYGTIG BIOMASSE. Træ til energiformål indbringer en typisk amerikansk skovejer en tredjedel af prisen sammenlignet med tømmer. Den type fakta samt svar på hvorfor bæredygtig biomasse er en nødvendig del af et grønnere energisystem, giver Dansk Energi og Dansk Fjernvarme i den fælles folder Biomasse til energi. Folderen kan hentes gratis på EU-kriterier blev danske bæredygtighedskriterier efterspurgt på biomassekonferencen. - Vi havde helst set fælles kriterier, men det har ikke været muligt. Danmark er det eneste af de træpilleimporterende lande i EU, der ikke har lavet nationale kriterier, og det skal vi nok se på snart. Dybest set er det den eneste måde, der kommer kriterier. Det kan også sikre, at vi i gennem nationale processer har indflydelse på bæredygtighedskriterier, siger Jakob Fjalland, seniorrådgiver i WWF Verdensnaturfonden. Dansk Energis bestyrelse vil gerne lave en frivillig branchestandard baseret på samarbejdet i Sustainable Biomass Partnership, og Dansk Energi vil gerne arbejde for danske kriterier også. - Når nu vi ikke kunne få fælles EU-kriterier, arbejder vi for nationale kriterier, men det er vigtigt, at vi ikke opfinder et nyt system. I stedet skal vi se på, hvad der allerede er gjort for eksempel i Storbritannien, så vi prøver at ensrette kriterierne, forklarer Kristine van het Erve Grunnet, chefkonsulent i Dansk Energi. I forbindelse med energiforliget fra marts sidste år arbejder Energistyrelsen i øjeblikket på en analyse af mulighederne for brug af bæredygtig biomasse. Den ventes at blive offentliggjort i starten af Storbritanniens bæredygtighedskriterier Storbritanniens kriterier indbefatter, at biomassen skal komme fra bæredygtig skovindustri, samt at den skal levere CO2-reduktioner på 60 procent sammenlignet med afbrænding af fossile brændsler. Kravet om CO2-reduktioner bliver endvidere strammet, så den leverede reduktion i 2020 skal være 72 procent. Læs mere på ENERGI NR. 15 DECEMBER

6 POLITIK OG REGULERING Smart energy: Et puslespil med mange brikker FOTO: SIGNE RODERIK En måleraftale er faldet på plads og baner vej for timeaflæste elmålere i alle danske hjem. Medlemmerne i Branchefællesskab for Intelligent Energi er klar til at spille med og skabe et mere intelligent energisystem. AF JESPER TORNBJERG Endnu en brik i puslespillet mod et smartere energisystem er faldet på plads. Et flertal i Folketingets Energipolitiske Udvalg bestående af S, SF, Radikale og Enhedslisten har bakket op om et udkast til målerbekendtgørelse. Dermed udmøntes den måleraftale, som branchens repræsentanter forhandlede på plads inden sommer, og det vækker glæde i Branchefælleskab for Intelligent Energi (ienergi). - Smart energy består af en masse puslespilsbrikker, der lægges i tilfældig rækkefølge. En af brikkerne er de politiske ønsker om mere vedvarende energi og timeaflæste elmålere til alle, siger branchechef Morten Trolle fra ienergi. Måleraftalen skaber også klarhed over, at det i årene fremover fortsat er elnetselskaberne, der varetager måleransvaret. Det gælder ejerskabet til målerne og ansvaret for at forsyne markedet med forbrugsmålinger til afregning. Netop disse data skal på arbejde for at skabe innovative smart energy-produkter og dermed værdi for kunder og samfund, fastslår Morten Trolle. - Innovation opstår næppe ved adgang til elforbrugsdata alene, men der kan ske noget spændende, når man formår at koble data fra forskellige kilder, siger Morten Trolle og nævner som eksempler data for elforbrug, transport og oliefyr som nogle af disse kilder. Smart energy-løsningerne ligger dér, hvor der er konkrete tekniske behov at løse for eksempel i form af flaskehalse i elnettet, sikring af spændingskvalitet og effektbehov men behovet ligger også dér, hvor der er markedspotentialer. Altså dér, hvor der kan tjenes penge, siger Morten Trolle. Modsætninger mødes ienergi har netop afviklet sit årsmøde og sin generalforsamling, og ifølge branchechefen er mange brikker faldet på plads også i den sammenhæng. Nye vedtægter, kontingentstruktur og en fusion med DanskEnergiEffektiviseringsNetværk (DEEN) er tre af dem. Fra 1. januar går ienergi fra at have været finansieret af Dansk Energi til, at medlemmerne spytter i kassen. - Vi har en ekstrem bred kreds bag os med energiselskaber, store og små virksomheder samt en masse vidensinstitutioner. Det skal vi udnytte ved at udfordre hinanden, siger Morten Trolle, der dog advarer mod for meget konsensus: - Afklaring er godt, men hvis vi skal udvikle Danmarks position som en førende smart energy-nation, skal vi ikke blive bange for at opsøge uenighederne. Vi skal turde kritisere alt det, der er på bordet, og vi skal skabe samarbejde på tværs, for det er på den måde, de nye spændende løsninger opstår, mener Morten Trolle. Som en havkat i hyttefadet er han parat til at stille de frække spørgsmål for eksempel om, hvad smartgrid kan være, hvis elbiler og varmepumper ikke kommer i det omfang, mange håber på. Hvad og hvem skal så levere fleksibilitetsydelser til et elnet med minimum 50 procent vindkraft i 2020 og videre frem? spørger Morten Trolle. Den femte søjle Hidtil har fire netværkssøjler båret ienergi frem, men fremover bliver elnet, markedsdesign for fleksibilitetsydelser, lokal VE/home automation og it-sikkerhed suppleret med energieffektivitet. Netop inkluderingen af energikonsulenter og andet godtfolk fra energibesparelsernes hjemmebane kan blive det pust, der for alvor blæser smart energy videre, vurderer Morten Trolle. - Smartgrid har indtil nu langt hen ad vejen været udtænkt af ingeniører, men vi har nok manglet en mere kommerciel tilgang. Vi har brug for forretningsudviklere og markedsfolk til at vurdere, hvor stort markedet kan blive og helt fundamentalt: Er der penge i det? siger Morten Trolle og påpeger, at energikonsulenterne allerede har den tætte kontakt med dem, alle taler om, men færre har kontakt med: Kunderne. Belønning til kunder De danske energiselskaber (elnet, fjernvarme, naturgas og olie) lever år for år op til stadig skrappere energisparekrav fra staten, og hvert år høstes der i samarbejde med eksterne aktører - energibesparelser for milliarder af kroner i virksomheder og private hjem. - Smartgrid kan blive den styring, der lægges oven i de erfaringer, der er i forvejen inden for energibesparelser. Vi skal levere uimodståelige løsninger. Kunderne skal simpelthen ikke kunne nej, lyder visionen fra Morten Trolle, der erkender, at branchen her skal hente hjælp fra andre kompetencer og gøre flittigt brug af sociale medier. Spilindustrien kan her tjene som inspiration, mener han. - Vi kan lære meget af gamingudviklerne. De er fantastiske til at skabe interesse for deres spil ved blandt andet at operere med belønningsstrukturer, hvor spillerne får point, kan stige i graderne eller få overnaturlige kræfter. Den form for motivation skal vi overføre til energisektoren og kunderne, siger Morten Trolle. Nyhedsbladet Dansk Energi: I har valgt en bestyrelse uden kvinder altså halvdelen af befolkningen og en gruppe med stadig større indflydelse på indkøb. Hvad vil I gøre for at kompensere for de manglende kompetencer, den skævhed giver? - Vi afspejler på godt og ondt det generelle energilandskab, og her er der ofte langt mellem kvinderne. Vi kompenserer ved at lytte til alle med gode ideer og noget på hjerte, både mænd og kvinder, siger Morten Trolle Fossile brændsler får over fem gange mere i støtte end vedvarende energi, påpeger energibranchens rockstjerne, cheføkonom Fatih Birol fra IEA, under fremlæggelse af World Energy Outlook AF JESPER TORNBJERG Fossile brændsler modtager på globalt plan langt mere støtte end vedvarende energi, og det møder kraftig kritik fra cheføkonom Fatih Birol fra Det Internationale Energiagentur (IEA). - Det sender helt forkerte signaler til markedet, sagde Fatih Birol, da han for nylig præsenterede World Energy Outlook 2013 for et dansk publikum. Fatih Birol rejser verden rundt med IEA s analyser, og han bliver af nogle betragtet som energibranchens rockstjerne. Subsidierne til de fossile brændsler summer sig sammen til 544 mia. dollar eller over fem gange støtten til vedvarende energi (101 mia. dollar). Mest gavmilde er Iran, Saudi Arabien, Rusland, Indien, Venezuela, Kina og Indonesien, men også bl.a. Tyskland har stadig subsidier til kul. Ifølge Fatih Birol er støtten med til at forsinke omstillingen til klimavenlige energikilder. - Subsidierne gør, at der ikke er en fair konkurrence for vedvarende energi og energieffektive løsninger, påpeger Fatih Birol og nævner, at kun otte procent af subsidierne går til de fattigste mennesker i de pågældende lande. Dermed skyder IEA et ofte brugt argument for bevarelse af subsidier faren for social uro, hvis de hæves ned. IEA blev oprettet af de industrialiserede lande som en reaktion på olieprischokket i 1973/74 og OPEC-kartellets forsøg på at styre oliepriserne. 45 procent af subsidierne til de fossile brændsler ligger i Mellemøsten, så IEA fortsætter sin rolle som OPEC s vagthund. En af skævvridningerne fra subsidierne er, at nogle lande som følge af den kunstigt billige olie opfører oliefyrede kraftværker. - Oliefyrede kraftværker er dyrere end alt andet. Det svarer til, at biler kører på Chanel, sagde Fatih Birol på mødet, der var arrangeret af Dansk Gasteknisk Center, Energistyrelsen og Dansk Energi. OVERNATURLIGE KRAFTER. Spilindustrien kan her tjene som inspiration, mener Morten Trolle. FOTO: JOACHIM RODE ENERGI NR. 15 DECEMBER 2013

7 BELYSNING LED passer fint ind i tidens trend Hybridlys begejstrer skolebørn på Stevns Både elever og lærere er glade for de solcelledrevne LED-lamper, der er opsat i deres klasselokale på Hotherskolen på Stevns. I et ELFORSK-støttet projekt giver dagslys kombineret med LED bedre lys og mindre elforbrug. AF JESPER WITH Lysdioder giver energieffektive løsninger, der kan designes til individuelle behov. AF JESPER TORNBJERG Verden over gløder LED-pærer nu igennem i alle mulige anvendelser fra cykellygter og som udstyr i biler over belysning i private hjem til loftsbelysning i virksomheder og skoler. - Ja, halogenspots, lavenergipærer og lysstofrør er ved at blive udkonkurreret, konstaterer forskningskoordinator Jørn Borup Jensen fra Dansk Energis ELFORSK-program, der gennem de seneste mange år har givet støtte til udviklingen af LED-miljø her i landet. Jørn Borup Jensen påpeger, at LED-belysning kan meget mere end mange af de lyskilder, der nu er ved at blive fortrængt. Et varmt emne lige nu er, at ingeniørviden bliver kombineret med lægevidenskaben, for der kan være betydelige sundhedseffekter ved at benytte det rigtige og samtidig energieffektive lys. ELFORSK primære interesse er at bidrage til at udvikle energieffektivt lys, men med LED er der ved at opstå en sand lysrevolution. Mange LED-pærer er udviklet til traditionelle fatninger, men Jørn Borup Jensen ser mange tegn på, at LED er ved at få sit eget liv. - I fremtiden vil vi se LED-løsninger på LED ens og ikke armaturets betingelser, siger Jørn Borup Jensen. ELFORSK s uddeler hvert år knap 25 mio. kr. til innovative projekter, og i det nye år vil der bl.a. være fokus på belysning på arbejdspladser. LED-belysning giver her mulighed for mere individuelle løsninger, hvor belysningen er tilpasset de enkelte medarbejderes behov for lysintensitet og farvenuance. Dette dynamiske lys matcher tidens behov for individualisme, men det kan være svært at styre. Derfor går ELFORSK ind med støtte til udvikling af elektronik, der på enkel vis kan styre de forskellige parametre. - Visualisering af muligheder for belysning, for eksempel ved design af kontorer, er også en spændende ny mulighed. Ud fra visuelle oplevelser vil vi i fremtiden kunne træffe valg af den rigtige belysning i forhold til indretningen, siger Jørn Borup Jensen. Ligegyldigt hvor og hvordan børnene sætter sig i klasselokalet på Hotherskolen på Stevns, falder lyset på samme måde. Selv når der kun er meget lidt lys udenfor, lyser LED-lamperne, som om der er dagslys. Kunstigt hvidt lys fra lysstofarmaturer, der kaster skygger, er fortid, fortæller Lars Fuglsang, der er pedel på skolen og begejstret for den nye LED-belysning. - Foreløbig har vi kun hybridbelysning i et enkelt klasselokale, men planen er, at det skal installeres i andre klasselokaler. Der er stor tilfredshed - også i økonomiafdelingen, siger Lars Fuglsang. Kører på solceller Siden 2012 har solceller og en heliostat placeret på skolens tag leveret el til lamperne i klasselokalet som ødrift. Det er muligt at koble klassisk strømforsyning til LED-lamperne, men det sker sjældent. Lamperne indgår i et forsøgsprojekt ledet af DTU Fotonik i samarbejde med Stevns Kommune, RUC og en lampedesigner, hvor man tester lyskvalitet, forbrugstid og styring. Projektet har fokus på hybridbelysningsteknologi, der udnytter automatisk regulering af dagslys og kunstigt lys med henblik på at reducere elforbruget. - Vi skaber endnu mere strømbesparende belysning ved at kombinere udendørslyset med LED. Udviklingen har krævet et stort tidsforbrug hos forskerne, men resultaterne har været overraskende gode i praksis, siger professor Paul Michael Petersen fra DTU Fotonik. Tynde fibre med lys Udover LED-lamperne har man også afprøvet et fiberhybridsystem i gangene en metode, hvor sollys fokuseres ned i tynde fibre, der sender lyset rundt i skolens lokaler. - Vi har også opsat Velux-hybridlysskakter i kombination med LED i gangarealerne. Det giver energimæssigt det allerbedste resultat af de tre afprøvede typer belysning, da det nærmest ingen elforbrug har, siger Paul Michael Petersen. Lyset fra lysskakten har alle de bølgelængder i sig, som udendørs belysning har og giver derfor en rigtig god farvegengivelse. Lyset fra lysskakten er lysmæssigt langt bedre end elsparepærer. Fordelen med lysskakten er samtidig, at lyset giver både sundhed og trivsel hos børnene. Spreder sig til andre skoler - Børn og lærere har taget rigtig godt imod forsøget, og vi er ikke i tvivl om, at den bedre belysning styrker indlæringen, siger klimakoordinator i Stevns Kommune, Birgitte Nielsen. På basis af de gode erfaringer på Hotherskolen spreder ideen sig til andre skoler i kommunen. På Store Heddinge Skole har HØJT TIL LOFTET. DTU Fotonik har med støtte fra ELFORSK udviklet og afprøvet tre typer hybridbelysning på Hotherskolen. LED-lamperne spreder sig nu til andre skoler i kommunen. Beregninger af hybridbelysningens elforbrug viser, at der kan opnås en elbesparelse på procent. man nu installeret hybridbelysning i en fløj, der stod for at skulle renoveres. - Det er naturligvis en af pointerne ved at støtte sådan et testforsøg, at erfaringerne skal sprede sig foreløbig til resten af Stevns Kommune men forhåbentlig også længere ud, siger konsulent Dorte Lindholm fra Dansk Energis ELFORSK-program. Projektet har været rettet mod lokaler, hvor der er begrænset tilgang af dagslys, og hvor LED-belysning kan udgøre en væsentlig andel af den nødvendige belysning. og ENERGI NR. 15 DECEMBER

8 BELYSNING Som at sammenligne æbler og (LED)pærer Kvaliteten peger op og priserne ned, når det gælder LED-pærer til hjem. Forbrugerne har brug for enkle tommelfingerregler for at orientere sig. AF NIELS OLE KROGH, JOURNALIST, BORDERPRESS Det går rasende hurtigt med at udvikle LED-pærer. Så hurtigt at forbrugerorganisationer har svært ved at følge med og give klare svar på, hvilken pære man skal vælge blandt et voldsomt stort udbud med voldsomt svingende kvalitet. Forbrugeren går rank og strunk som et udråbstegn til byggemarkedets reol, men ligner ofte et krumbøjet spørgsmålstegn, når han går derfra. Men der er råd at hente, fastslår fagfolk, og danskerne har taget det energibesparende LED-lys til sig. Således konstaterer en af de store aktører, IKEA, at Danmark ligger i top fem blandt et halvt hundrede lande med svenske varehuse. LED er bedst Mens Forbrugerrådets Tænk gennemførte en LED-test sidste år og overvejer at gøre det igen, så har det tyske Stiftung Warentest i oktober i år offentliggjort en ny test. Her er det klare svar, at LED-belysning slår alle andre lavenergipærer på alle parametre. Pærerne er fortsat relativt dyre i indkøb, men deres lange levetid og effektivitet betyder, at lysmængden set i forhold til glødepærer kun koster en syvendedel, hedder det i testen. Her opnår en Philips-pære med lille fatning som den eneste prædikatet sehr gut. Samme virksomhed sælger også en af de absolutte tabere i testen, så man kan ikke orientere sig blot ved at holde sig til en mærkevare. Emballage mangler info Stiftung Warentest anker over, at mange fabrikanter ikke giver tilstrækkelig og letforståelig information på emballagen. Det uafhængige testcenter råder forbrugeren foran reolen til at fokusere på tre ting: Hvor meget lys skal pæren levere? Det måles i lumen, og tommelfingerreglen er, at man skal gange watt-tallet med ti. Koldt eller varmt lys? Lysets farve angives i kelvin. Varmt, hvidt lys lyser med højst 3300 kelvin, hvidt dagslys med mere end 5300 kelvin. Størrelsen på fatningen? E14 er navnet på den lille fatning. E27 hedder den store. Æbler og pærer En hurtig søgning på nettet viser, at priserne i forhold til for blot et år siden er faldet markant og ofte har været udsat for en halvering. Ikeas sortiment koster fra 39 kr. til 89 kr. Hos fås de almindeligste pærer fra 60 til 85 kr., mens Elgiganten har priser fra 39 til 149 kr. Man kommer dog let til at sammenligne æbler med (LED)pærer, for Forbrugerrådets og Stiftung Warentests test bekræfter, at der er himmelvid forskel på kvaliteten. Stiftung Warentests testvinder kan fås for otte euro/60 kr., mens sammenlignelige produkter, der dumper på visse af testens områder, koster væsentligt mere. Forhandlere med egne tests En del forhandlere forsøger at skabe gennemsigtighed ved at gennemføre egne tests. - Vi måler farvegengivelse, evnen til at dæmpe lyset og fokuserer i det hele taget på kvaliteten frem for prisen. Du får det, du betaler for. LED-belysning har udviklet sig til en ren pengemaskine, hvor du finder rigtig mange dårlige produkter på markedet, siger sælger Jesper Pedersen fra Greenline, Maribo. IKEA har i år haft fokus på at informere om lumen i forhold til watt og vil fremover tydeliggøre anden central viden om Ra-værdi, kelvin-grader m.m. Varehuset tester selv, benytter sig af fabrikkernes testlaboratorier og af uafhængige testcentre. Den store joker i ethvert køb er levetiden, for LED-teknologien i almindelige pærer er så ny, at ingen reelt ved, om pærerne kan holde de lovede plus 20 år. - Vi tilbyder ikke levetidsgaranti, fordi det for kunderne og IKEA er et svært målbart begreb, siger salgschef for IKEA Danmark, Markus Ekewald. og Uafhængig positivliste Forbrugere kan skaffe sig et vist overblik ved at kigge på DTU Fotoniks positivliste. Den har til formål at etablere en dynamisk positivliste for LED-belysning på det danske marked med fokus på lyskvalitet og energiforbrug. Listen har dog den skavank, som hjemmesiden selv gør opmærksom på, at lyskilderne på listen er minimum 1 år gamle, og derfor ikke tidssvarende. Ydermere repræsenterer listen et meget lille udvalg af de på markedet tilgængelige produkter. Læs mere på 8 ENERGI NR. 15 DECEMBER 2013

9 BELYSNING Benhård kamp om gadelys Det skal være lønsomt, ellers vil andelsenergiselskabet SE ikke røre ved gadelys. Fire finalister til Den Danske Lyspris Fire belysningsprojekter dyster om Den Danske Lyspris 2013, som uddeles for sjette gang i januar I år har Dansk Center for Lys modtaget 15 indstillinger til prisen, hvoraf fire projekter nu er nomineret: Mediefacaden på Industriens Hus i København, IBC Innovationsfabrikken i Kolding, Multihallen på Gl. Hellerup Gymnasium i Hellerup (foto) og Danmarks Akvarium Den Blå Planet i Kastrup. Læs mere på AF NIELS OLE KROGH, JOURNALIST, BORDERPRESS Hold da op. Kan de gøre det for den pris?! Bemærkningen er faldet, når det sydjyske andelsenergiselskab SE har set sig slået af en konkurrent, der i et udbud løb med en stor ordre på gadelys. - Men vi går ikke ind i projekt uden, at det er lønsomt for os og giver et fornuftigt afkast til vore andelshavere, siger afdelingsleder Claus Egmose Nielsen, der har ansvaret for udendørsbelysning hos SE. Han betegner det som et mindre, men givtigt og udviklende forretningsområde for selskabet. For kort tid siden vandt SE udbuddet hos Aabenraa Kommune, mens det sidste år måtte se sig slået på hjemmebanen i Esbjerg. Her var det NRGi s El:con, der hjemtog en ordre på at udskifte armaturerne i gadelygter. - Vi betjener en håndfuld kommuner og har en solid forretning. Konkurrencen er benhård. Jeg kan ikke forholde mig til, hvorfor konkollegerne har en anden pris end os. Vi skal hele tiden kigge på forbedringer og optimeringer i forhold til den måde, vi samarbejder med vores kunder og leverandører på, siger Egmose Nielsen. LED under udvikling Han oplever, at alle kommuner efterspørger LED-gadelys. - Vi kender til andre teknologier. Kommunerne har en belysningsplan og ved og formulerer, hvad de går efter i udbudsmaterialet. Der er ganske vist altid en risiko ved en ny teknologi som LED, og den risiko skal du regne ind i dit tilbud. Vi ved ikke, hvad der sker om fem eller ti år udover, at nye generationer givetvis vil have en højere lyskvalitet og holde længere, siger afdelingslederen. Vi fusionerer Vi bliver én virksomhed d. 1. januar Fusionen betyder, at et unikt, landsdækkende og kompetencestærkt landinspektørfirma ser dagens lys: 290 Ansatte 24 Kontorer 120 Landinspektører Bredt samarbejde Han tilføjer, at SE samarbejder med leverandører, som selskabet har tillid til, og som vil give de rigtige garantier. - Osram og Philips, men også danske selskaber som Focus Lightning og Thorn har vi et godt samarbejde med. Kinesiske produkter er billige, men har et dårligt ry. Det må vi forholde os til, understreger Claus Egmose Nielsen. Han beskriver markedet som stort og hurtigt voksende. - Der kommer helt sikkert nye spillere på markedet de kommende år. Det bliver spændende at se, hvad der rykker, siger SE s chef for udendørsbelysning. Landmålergården Nellemann og Bjørnkjær LE34 Udover traditionelle landinspektørarbejder udfører vi: Juridisk rådgivning om ledninger, arealer og rettigheder. Site acquisition til vindmølleparker, mobilmaster og andre tekniske anlæg. GIS34 Dataanalyser, mobile systemer til dokumentation af driftog vedligeholdelsesopgaver til forsyningssektoren. Anders Møller Partner, Landinspektør am@le34.dk ENERGI NR. 15 DECEMBER

10 BELYSNING Grønt lys til grønt lys Aarhus AF NIELS OLE KROGH, JOURNALIST, BORDERPRESS Jysk storby udskifter gadelamper for 175 mio. kr. EU-politik, mere lys på vejene, store energibesparelser og ønsket om at være en grøn by har banet vej for beslutning om LED-gadelys. Intet greb i lommen på skatteborgeren. Derimod fuldt oplyste veje. Det sjældent gode budskab lød for kort tid siden i Aarhus. Her har byrådet sagt ja til, at afdelingen Trafik og Veje kan tage fat på en projektering, der skal udmønte sig i, at cirka hver anden af byens gadelamper skiftes ud. - Vi har bevidst valgt at vente med at udskifte til LED-gadelys, indtil teknologien blev modnet. EU presser på med udfasning af kviksølvslamper fra Desuden er prisen faldet så meget, at vi kan finansiere udskiftningen gennem energibesparelsen og samtidig høste gevinsten af mindre drift og vedligeholdelse, siger belysningsingeniør Peter Neess fra Trafik og Veje. Investeringen beløber sig til 175 mio. kr., som efter planen skal være betalt tilbage i Aarhus Kommune har besluttet, at den vil være CO2-neutral i 2030, så den forventede årlige besparelse på 6,6 mio. kwh bidrager også til at nå den målsætning. Ligning med ubekendte - Den store joker er optagelsen af lån. Vi skal lånefinansiere hele projektet, og ingen kan spå om, hvordan elprisen udvikler sig. Det er de langsigtede variabler, der er udfordrende, erkender Peter Neess. Til dem hører også driftsudgifterne. - Pris og kvalitet hører sammen, og da teknologien er så ny, er der et meget stort spænd mellem laveste og længste antal brændetimer. De varierer mellem og timer. For såvel dioder som drivere kender vi heller ikke levetiden. Alt det forsøger vi at afdække gennem den rådgiver, vi skal have udvalgt, pointerer Peter Neess. Dæmpe ikkeslukke I første omgang går kommunen i gang med at etablere et prøveprojekt, hvor der skal foretages test. - Tidligere har vi benyttet os af et beregnet forbrug. Det vil fremover blive et målt forbrug, for vi vil udnytte den mulighed LED-teknologien giver for at dæmpe i stedet for at natslukke hver andet gadelys. - Vi vil også gennemføre test af belysningen med mange forskellige armaturer. Vi kigger på det æstetiske såvel som lyssætningen og aspektet med energieffektivitet. Vi kommer til at veje komfort op mod effektiviteten, siger ingeniøren. Han vil ikke afvise, at kommunen risikerer at købe katten i sækken trods en grundig forberedelse. - Vi vil skele meget til de store og etablerede producenter, fastslår Peter Neess. Han afviser, at kommunen har kastet sig hovedkulds ind i LED-teknikken uden kig på andre teknologier. Den halvdel af gadelamperne, der ikke skal udskiftes, er således relativt nye energieffektive højtryksnatriumlamper. Tilbyder alternativ Virksomheden TecPartnering, Holte, forsøger at komme ind på markedet med induktionslys, som ofte anvendes som vejog gadebelysning i USA og Canada. Firmaet anfører, at induktionslys har en levetid, der sagtens kan konkurrere med LED-lys. Induktion giver mere lys pr. anvendt kwh end LED og i modsætning til LED er afprøvet gennem 30 år, oplyser firmaet. - Vi samarbejder med et energiselskab i det syddanske område og håber på et gennembrud, men konkurrencen med LED er skæv, for alle har tilsyneladende stirret sig blind på teknologien, siger sektionsdirektør og partner i TecPartnering Gorm Ellegaard Andersen. Peter Neess oplyser, at induktionslys har været overvejet i Aarhus. - Men vi har fundet en række ulemper, som LED ikke har. Fx at induktionslys er meget følsom overfor snavs og ikke er optimal, når det gælder spredning af lyset, siger ingeniøren. Besnæret af LED Kenneth Munck, projektleder hos belysningsrådgiveren ÅF - Hansen & Henneberg, er enig i, at mange kommuner reelt ikke overvejer alternativer til LED. - Har man valgt en konventionel løsning, skal der bruges megen energi på at forsvare valget. LED er ikke altid den bedste løsning. Eksempelvis er metalhalogenlamper stadig en meget effektiv lyskilde i en række tilfælde. Det er masterne, der koster pengene, og hvis mastafstanden er kortere med LED, så stiger totalomkostningerne, siger Kenneth Munck, der dog understreger, at LED i en lang række tilfælde vil være den bedste og billigste løsning ENERGI NR. 15 DECEMBER 2013

11 BELYSNING Dunkle hjørner på et voksende marked for gadelys Danske kommuner kaster sig ud i en milliardstor investering i nyt LED-gadelys. Årsagen er pres fra EU, der fra 2015 udfaser kviksølvlamper. Også grønne målsætninger og elbesparelser animerer kommunerne. AF NIELS OLE KROGH, JOURNALIST, BORDERPRESS Danske kommuner investerer i disse år milliarder af kroner i ny gadebelysning. Selv om LED generelt har en god kvalitet, advarer eksperter kommunerne mod at lade sig dupere af den nye LED-teknologi og industriens selektivt udvalgte nøgletal. - Vi er midt i et globalt teknologiskifte. LED er ikke gennemtestet. Der er ganske vist standarder for energimærkning, men hvordan måler du eksempelvis levetiden på pæren, der er helt afgørende for kommunernes investeringer. Du har faktisk ingen garanti for de mange timer, der loves, påpeger sekretariatschef Flemming Madsen fra testcenteret Doll under Gate21, der er et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner med mod på en accelereret grøn omstilling. Kenneth Munck, belysningsingeniør og projektleder hos ÅF - Hansen & Henneberg, der er landets største rådgiver indenfor belysning, beskriver det hastigt voksende marked for LED-belysning som et wild west. - Der er en masse produkter i markedet fra utroværdige producenter. Kommunerne løber en stor risiko, for ret beset ved de ikke, om produkterne lever i den lovede levetid. Hvad nu, hvis leverandøren går konkurs om tre år? Vi har set eksempler på kommuner, der har betalt dyre lærepenge, siger Kenneth Munck. Det mindst grumsede ÅF - Hansen & Henneberg rådgiver aktuelt 15 kommuner om gadebelysning. Firmaet råder kommunerne til grundigt at vurdere leverandørerne og tænke på risikoen, hvis noget skulle gå galt. - Der er meget stor forskel på leverandørernes tilgang til markedet og deres finansielle og økonomiske formåen. Dernæst anbefaler vi beregning af totalomkostninger over hele levetiden. Der skal både medregnes anlægsomkostninger og udgifter til drift og vedligeholdelse. Det giver nogen gange et andet billede end forventet, siger Kenneth Munck. Uafhængige test Doll byder sig til som uafhængigt testcenter for at give kommuner de mest pålidelige tal at holde sig til, men hvilke faktorer bliver tjekket? - Vi tester vedligeholdelsen. Det kan godt være, at dioden holder, men hvad med elektronikken foran? Lyskvaliteten her har du kun producentens ord. Han kan vælge kun at måle på udvalgte bølgelænger. Andre vil måske vise helt anderledes dårlige resultater. Du skal kunne stole på, at du får maksimal lysudbytte ud af de watt, du hælder i, fastslår Flemming Madsen. Testcenteret råder over flere laboratorier på DTU Fotonik, hvis LED-kompetencer gennem årene er blevet understøttet af ELFORSK-puljen under Dansk Energi. I to af laboratorierne tjekker måleudstyr tekniske specifikationer og teknisk kvalitet. Et virtuelt laboratorium anvendes som beslutningsværktøj - her ses, hvordan et konkret bymiljø påvirkes æstetisk, designmæssigt og arkitektonisk af et givent LED-gadelys. Endelig er Doll ved at etablere et showroom i Hersted Industripark i Albertslund. Her skal op mod en snes maste- og belysningsproducenter på en tre kilometer lang strækning vise, hvad de kan og frivilligt lade sig teste. LED er generelt godt Kenneth Munck og Flemming Madsen understreger, at LED til gadelys ofte er det rigtige valg. - Der er helt klart store energibesparelser med LED, og som et født elektronikprodukt er det også langt lettere at styre LED-lyset, så det eksempelvis tilpasser sig intensiteten i trafikken. Man skal forholde sig til LED-lys som til et bilkøb. Ikke kun gå efter farve og design, men tjekke alle parametre og sikre sig, at den kan holde i mange år, råder Kenneth Munck. Flemming Madsen har samme budskab: - Vi kender ikke levetiden for LED, og hvad der sker under skiftende vejrforhold, men kvaliteten er generelt rigtig god, og prisen er også faldet markant. Tilbage står, at kommunerne skal tjekke tingene ordentlig og stille krav, fastslår sekretariatschefen hos Doll, der i sit bagland bl.a. har EnergiMidt og SEAS-NVE til lige med Philips, Eltel og Louis Poulsen. og LED I TOP. Der er helt klart store energibesparelser med LED, mener Kenneth Munck. FOTO: ÅF - HANSEN & HENNEBERG Essen /Germany DEVELOPMENTS AND TRENDS IN THE ENERGY INDUSTRY DO YOU KNOW WHERE THE MARKET GOES? European Electricity Market European Electricity Grid International Gas Market Small Scale LNG Power Trading in Europe PROGRAMME AND REGISTRATION UNDER ENERGI NR. 15 DECEMBER

12 TRENDS Energiforbruget stiger (quadrillion British thermal units) Vækst for alle energikilder (quadrillion British thermal units) Vækst i verdens elproduktion (billioner kwh) Fortid Fremtid Fortid Fremtid OECD Non-OECD Olie Kul Naturgas VE Atomkraft Kul Naturgas Atomkraft Vandkraft VE Olie KRAFTIG VÆKST. USA s regering forventer, at verdens energiforbrug vil stige med 56 procent fra 2010 til 2040 fra 524 quadrillion British thermal units (Btu) i 2010 over 630 i 2020 til 820 quadrillion Btu i KILDE: THE INTERNATIONAL ENERGY OUTLOOK 2013 FOSSILE BRÆNDSLER DOMINERER. I et referencescenarie forventer den amerikanske energiadministration, at der vil være vækst for alle energikilder frem mod 2040 og at de fossile brændsler fortsat vil dominere verdensmarkedet. KILDE: THE INTERNATIONAL ENERGY OUTLOOK 2013 VERDEN BLIVER MERE ELEKTRISK. Det globale elforbrug vil stige med 93 procent ifølge den amerikanske regering fra 20,2 billioner kwh i 2010 til 39 billioner kwh i Væksten vil være mindre i OECD-landene end i udviklingslandene. Sidste benzinbil til salg i 2035 hvis vi skal nå det politiske ønske om et fossilfrit Danmark i Biobrændstoffer og effektiviseringer af konventionelle biler kan bringe os et stykke, men fra 2035 handler det om nye teknologier. AF PETER MEIBOM, ANALYSECHEF, DANSK ENERGI Der er bred politisk enighed om, at Danmark skal være fossilfrit i Det politisk velfunderede energiforlig er en af byggestenene til at nå målet, ligesom klimaplanen skal være det kan virke som en milepæl, der er svær at forholde sig til i en politisk virkelighed, som vil se resultater i dag. Men faktum er, at en personbil i Danmark har en gennemsnitlig levetid i omegnen af 15 år. Det betyder, at hvis vi skal indfri ønsket om en fossilfri transportsektor, skal den sidste fossilt drevne personbil køre over forhandlerens kantsten i 2035 det vil sige allerede om 22 år. Det kræver, at der skal være flere hundredetusinde biler på alternative drivmidler som el, biogas, brint og biobrændstoffer allerede i Vejtransporten er en af de store energiog klimapolitiske udfordringer, hvis man ønsker at nå målet om en fossilfri transportsektor i Vejtransportens CO2-udledninger vil vokse med knap 30 procent fra 2010 til 2035, hvis ikke vi anvender yderligere virkemidler i forhold til i dag, dvs. energieffektiviteten holdes på 2010-niveau og iblandingskrav til biobrændstoffer forbliver på 5,75 procent. Tre muligheder I dag har man tre teknologiske muligheder, der kan bane vejen ud af transportens fossile afhængighed. Det ene er effektivisering af konventionelle benzinbiler. Det andet er iblanding af biobrændstoffer. Det sidste er alternative drivmidler eksempelvis elbiler, brintbiler, biogasdrevne biler eller biler, der kan køre udelukkende på biobrændstoffer. Effektiviseringer af konventionelle biler og biobrændstoffer kan levere en del CO2-reduktioner frem mod Effektiviseringer kan indføres som krav til nyregistrerede biler, som det allerede sker i dag. Vores forventning er, at mere energieffektive personbiler vil kunne levere en reduktion på 42 procent i 12 ENERGI NR. 15 DECEMBER 2013 PETER MEIBOM: Slut med benzin og diesel om 22 år. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Udfasning af biler på olie Bestanden af personbiler (antal) Omstilling af transporten tons CO forhold til 2010-emissionerne (3,4 mio. tons CO2) frem mod Biobrændstoffer kan blandes i de konventionelle brændstoffer, så man anvender den samme mængde energi, men med mindre fossilt brændstof. Der eksisterer et iblandingskrav på 5,75 procent, der med Energiaftalen fra 2012 er blevet øget til 10 procent i I eksisterende motorer kan der ikke iblandes meget mere biobrændstof uden et markant teknologiskifte, men eksperter mener, at 15 procent er et realistisk bud på en fremtidig standard. Til gengæld kan de tunge køretøjer, som busser, lastvogne og sættevognstrækkere, klare en iblandingsgrad på op til 30 procent. Vores analyser viser, at iblanding af Alternative Drivmidler Konventionelle Drivmidler Markedsandel Alternative Drivmidler (sek. akse) % 80% 40% Personbiler Busser Varebiler Lastbiler Baseline udvikling 0% Markedsandel (pct.) biobrændstoffer vil kunne reducere CO2-udslippet med ni procent (0,7 mio. tons CO2) inden Effektivisering af konventionelle personbiler og indfasning af biobrændstoffer kan altså skære personbilernes CO2-udslip med 51 procent i perioden frem mod 2035, mens alternative drivmidler vil levere 17 procent (1,4 mio. tons CO2). Det store ryk skal ske 2029 til 2035 Fra 2035 vil det største bidrag til CO2-reduktioner kræve alternative drivmidler, da bidragspotentialet fra energieffektiviseringer og iblanding af biobrændstoffer vil være så godt som udtømt. Teknisk set bliver det sværere og dyrere at øge effektiviteten yderligere i de konventionelle biler, som vi kender i dag eller at indfase motorer i personbilerne, der kan håndtere markant mere end 10 procent biobrændstof. Derfor vil iblanding af biobrændstoffer levere så godt som nul efter 2035, mens energieffektiviseringer vil levere otte procent (0,25 mio. tons CO2). Ny teknologi er normalt lang tid under vejs, før det slår igennem på et bredt marked, og der er ikke grund til at tro, at det skulle være anderledes for de alternative drivmidler. Hvis målet er, at tre millioner person- og varebiler er udskiftet i 2050, så vil det med det udgangspunkt, vi står i dag, allerede kræve et massivt markedsryk sidst i fasen, når man betragter markedet gennem en indtrængningskurve for ny teknologi, der ofte har en træg start. Helt konkret vil det betyde, at der mellem 2027 og 2035 skal ske en omstilling af markedet fra 30 procent til 100 procent alternative drivmidler henover en generation af køretøjer. Det stiller med andre ord både teknologiske krav til udviklerne af biler drevet af alternative drivmidler og ikke mindst krav til politikere allerede i dag om at fokusere på den tidligste og mest kritiske del af indtrængningsforløbet i , hvis den sidste benzinbil skal være solgt hos danske autoforhandlere i 2035.

13 TEKNOLOGI Elnettet klarede Bodil I alt var danske elkunder uden strøm under stormen Bodil i starten af december. I gennemsnit var afbruddet på 25 minutter, viser data indsamlet af Dansk Energi blandt landets største elnetselskaber. Under stormen i oktober, hvor ca elkunder blev ramt, var disse kunder i snit mørklagt godt en times tid. Begge episoder er en klar forbedring fra stormen i 1999, hvor husstande var uden strøm i gennemsnitligt over ti timer. - Årsagen til den markante forbedring i forhold til stormen i 1999 er, at elnetselskaberne har gravet deres del af nettet i jorden, og det derfor ikke er så sårbart, når træer vælter i stormen. I forhold til oktoberstormen, så var stormen Bodil ikke i helt samme kategori, siger Peter Hansen, chefkonsulent i Dansk Energi med ansvar for fejlstatistikken. I år 2000 var der over km luftledninger i elnetselskabernes del af elnettet. I dag er der under km. Læs mere på Intelligent lys på stierne Middelfart Kommune har med hjælp fra EnergiMidt på to stier lavet stibelysning, der selv skruer op og ned for lyset, når en cyklist eller fodgænger passerer. Vi har mange kunder, der har vist interesse for projektet, og det kan også bruges i industrikvarterer, på villaveje og pladser, siger Frank Røddik, teknisk salgsansvarlig for udelys hos EnergiMidt. Den driftsmæssige besparelse svarer til kr. pr. mast over 12,2 år ved 100 procent belysning. Der er 93 master i alt, oplyser Henrik Christoffersen, diplomingeniør i Middelfart Kommune. Anlægget styres elektronisk fra en computer via internettet, så lysstyrker, tændingstider og strømforbruget kan fjernbetjenes. FOTO: VIRKSOMHEDSFOTOGRAFERNE Læs mere på og Pingviner reddet af forsøg med alarm Et strømsvigt i Odense Zoo kan hurtigt gå ud over dyrenes helbred. Derfor har man sagt ja til at afprøve en ny opfindelse, som skal alarmere personalet, hvis der er noget galt. En ny el- og temperaturalarm, SensorClip, placeret ved pingvinerne gav signal, da der blev en for høj rumtemperatur efter, at sikringen til en cirkulationspumpe på ventilationsanlægget koblede ud. Teknikerne fik rettet fejlen, inden temperaturen i pingvinanlægget blev kritisk. Testen har betydet, at SensorClip nu kommer på markedet, oplyser opfinderen, Lasse Øst Petersen fra Mors. Han fandt på ideen efter et strømsvigt i en container med hummere - der døde. Læs mere på Udbud på Horns Rev 3 Energistyrelsen har offentliggjort udbudsbekendtgørelsen for den kommende Horns Rev 3 havmøllepark på 400 MW. Parken, som vil kunne forsyne husstande, er den første park, der bliver udbudt som følge af Energiaftalen fra For at forstærke konkurrencen om udbuddet bliver pris eneste kriterium ved udvælgelsen af vinderen. En frist for ansøgning om prækvalifikation er sat til den 23. april Prækvalifikationen er en vigtig del af en ny udbudsmodel, som involverer både en omfattende forudgående teknisk dialog og efterfølgende forhandlinger med tilbudsgiverne. Det er en vigtig nyskabelse i forhold til det seneste udbud af Anholt havmøllepark i 2010, hvor vi endte med kun at modtage ét tilbud. I stedet for at sidde bag lukkede døre har vi denne gang valgt at gennemføre nogle af de mest åbne og gennemsigtige udbud, industrien har set, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R). Læs mere på 60 elbiler til København Med udgangen af 2015 skal størstedelen af flåden af personbiler i Københavns Kommune være skiftet ud, så de er eldrevne. Det svarer til ca. 400 biler, der fremover skal køre på el. I starten af december leveres de sidste af den første ordre på 48 ud af 60 elbiler fra Nissan. De sidste 12 leveres i løbet af januar og februar i det nye år. Bilerne skal primært benyttes i hjemmeplejen. Nissans forhandler i Kastrup, Autonorden, har stået for salg og levering af den store ordre til Københavns kommune. Det har været utrolig spændende at afgive tilbud i denne udbudsrunde fra Københavns Kommune. Vi har jo været med helt fra starten, da talen igen faldt på elbiler, og udviklingen af batterierne endelig var nået så langt, at elbiler rent faktisk kunne anvendes i dagligdagen. Derfor er det også en slags milepæl for os at være med til dette salg, siger Jytte Norden. Læs mere på VidenCenter Energi. Rådgivning inden for regnskab, skat, moms og afgifter, køb og salg af virksomhed, IT, forretningsudvikling m.m. Kontakt Hans H. Pontoppidan Johnny Krogh Mogens Henriksen Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Projektering og vedligeholdelse Med mange års erfaring indenfor højspændingsanlæg leverer vi projektering, opbygning, service og vedligeholdelse af anlæg fra kv. Alt fra totalvedligehold af stationer og ledningsnet til specialopgaver og rådgivning. Vestjyske Net Service A/S Ydunsvej Herning Tlf.: ENERGI NR. 15 DECEMBER

14 TEKNOLOGI & INNOVATION Lagre til el fra solceller vinder frem Mere sol og vind i elproduktionen kræver energilagring. Tyskland er begyndt med tilskud til lagre. Også i Danmark kan lagre bliver nødvendige. AF MANFRED SCHOU, INGENIØR Tyske hjem og virksomheder begynder nu at investere i batterier, så de kan lagre deres solcellestrøm. Forbundsregeringen i Tyskland har siden maj 2013 ydet tilskud til den lagring. Tilskuddet gives til nye såvel som til bestående solcelleanlæg og er på 30 procent af energilagerets pris. Støtten gives på baggrund af et sandt boom for solceller i Tyskland. - Lagring af solcellestrøm er nødvendigt, siger pressemedarbejder Eva Bretschneider fra brancheforeningen Solarwirtschaft. Hun henviser til, at produktionen fra solceller steg med 45 procent fra 2011 til 2012 og med hele 66 procent det foregående år. Disse store mængder strøm, der kommer tilfældigt på tidspunkter med megen solindstråling, kan kræve forstærkning af elnettet med mindre de lagres. Med et ellager kan ejeren af solcelleanlægget udnytte dobbelt så meget af egenproduktionen. Til gengæld skal der investeres i et lager, der koster to tredjedele af solcelleanlægget. - Det gælder om at bruge mest muligt af egenproduktionen, siger Eva Bretschneider. Man får mindre og mindre for at sælge overskydende solstrøm til elnettet, men når man skal købe strømmen tilbage, er det til fuld pris. I Tyskland koster el omkring 26 eurocent/kwh (195 øre/kwh), mens salgsprisen, den såkaldte Einspeisevergütung, er faldet til 14 eurocent/kwh (105 øre/kwh). Med et energilager på 4 kwh kan familien bruge 60 procent af produktionen. Energilageret koster netto euro ( kr.). Også i Danmark er der stigende fokus på lagring af el fra solceller. EL PÅ LAGER. Energilager med litiumbatterier fylder som et stort køle-fryse møbel. FOTO: BOSCH - Vi kan om ønsket levere energilagre til solcelleanlæg, men det kan for nuværende ikke betale sig, siger Flemming Kristensen, forretningschef, EnergiMidt. Han påpeger, at med regeringens mål om 100 procent vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i 2035 bliver lagring af el en nødvendighed og Vedvarende energi i Tyskland Vedvarende energi bidrog med 22,6 procent af den tyske elproduktion i Vindkraft førte an med 8,1 procent, biomassen stod for 6,2 procent, vandkraft for 4,5 procent og solceller 4,2 procent. I 2012 blev der installeret MW solceller, hvilket bragte den samlede effekt op på MW. Produktionen var på 28 mia. kwh, så den nærmer sig Danmarks samlede produktion på ca. 35 mia. kwh. Hvis solcellerne fortsætter deres vækst, vil de om et par år have overhalet vindkraften. Forbundsregeringen sigter på 35 procent vedvarende energi i elproduktionen i 2020 og 50 procent i Vil du vide hvorfor SonWin brugere er gladere? CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF LÆS HER! - forsyning i system VISIONER I VEJLE. Et større kompleks er på vej med fokus på udvikling af grønne løsninger. ILLUSTRATION: CROSSMIND REKLAMEBUREAU APS Vejle vil på det grønne verdenskort AF JESPER WITH 15 grønne iværksættere er rykket ind i midlertidige lokaler i Vejle Nord. Til foråret rykker de så rigtigt ind, når et helt nyt Green Tech House slår dørene op samme sted. Huset bliver et lavenergihus med plads til alle, der har greentech som arbejdsfelt eller ønsker at få del i den nyeste udvikling på energiområdet. - Centret er mødested for et nyoprettet energilaug, etablerede greentechvirksomheder, grønne iværksættere, folk fra universitetsverdenen og energiselskaber som TREFOR. Vi forventer, at langt flere vil komme til, for her får man noget, som man ikke finder andre steder, siger direktør for Green Tech Center, Jørgen Andersen, der allerede har haft besøg af en nysgerrig delegation fra Vejles kinesiske venskabsby, Nantong. Centret bliver en legeplads, hvor virksomheder indenfor greentech kan skabe et innovativt klyngemiljø, afprøve produkter og services - og kommercialisere dem. Initiativet til Green Tech Center er kommet fra bl.a. tyggegummifabrikken Gumlink, venturekapitalfonden Insero og Lysholt Erhverv A/S. Vejle Kommune glæder sig over, at centret satser på iværksættere og på at tiltrække greentech udefra, for det kan give vækst og grønne arbejdspladser: - Det rammer en hjørnesten i vores erhvervspolitik at tiltrække grønne videnbaserede virksomheder. Derfor er vi gået glade ind i et OPP-samarbejde om at skabe et ambitiøst center. Interessen blandt iværksættere er stor, siger Jens Albertsen, der er erhvervspolitisk konsulent i Vejle Kommune. I forbindelse med centret har en række større virksomheder oprettet Energilaug Vejle Nord. De har fået opsat energimålere, og data opsamles i et kontrolrum i Green Tech Center. En ekspertgruppe vurderer hvilke løsninger, der er interessante for virksomheden for at nedsætte energiforbrug og CO2-udledning. Relevante leverandører i netværket bliver herefter inviteret til at udvikle nye løsninger eller komme med tilbud. Via energilauget bliver der altså skabt en efterspørgsel af nye produkter, systemer og services til gavn for iværksætteriet inden for grøn energi i Green Tech Start Up (et samarbejde mellem Vejle Kommune og Green Tech Center). TREFOR er aktiv deltager i centret og i udviklingen af smartgrid, da det har kompetencer og leverer el og varme i Vejle. - Ved at have et fælles energiforbrug i energilauget kan man handle strøm på vegne af alle medlemmer. Man kan også balancere elforbruget mellem virksomhederne ved, at der på nogle virksomheder bliver trykket på bremsen, mens andre har stort forbrug. Dermed undgår man at peake, hvilket jo giver de dyreste elpriser. Her er TREFOR en vigtig medspiller, siger Jørgen Andersen ENERGI NR. 15 DECEMBER 2013

15 TEKNOLOGI & INNOVATION Biogas fra tons tang i Køge Bugt Rådnende tang på de rekreative strande i Køge Bugt har været en pestilens i mange år. Et innovativt, kommunalt projekt i Solrød vil nu bruge det organiske affald til miljøvenlig energi. AF STEEN HARTVIG JACOBSEN, JOURNALIST Tang, der skylles op på strandene i Køge Bugt, har længe været en kilde til besvær. Om sommeren rådner tangen, hvis grundejerne og kommunen ikke skynder sig at samle den sammen og køre den væk med ekstra CO2-udslip fra de lastbiler, der ofte skal køre over 50 km for at få afleveret tangen. Ingrediensproducenten CP Kelco i Lille Skensved har brugt mange penge og kørt en del af sit organiske affald fra produktion af pektin og carrageenan til Tyskland, og landmænd spreder gylle på markerne til gene for borgerne. Stillet over for disse udfordringer har byrådet i Solrød Kommune enstemmigt valgt en offensiv, klimavenlig løsning. Et innovativt koncept for et stort biogasanlæg, der opsamler tang, organisk affald fra to store industrivirksomheder og de lokale svine- og kvægproducenter, skal ikke alene håndtere affaldsproblemerne, men også bidrage til at opfylde kommunens mål om at reducere sin CO2-udledning med 55 procent inden Metan til kraftvarme Med tang fra strandene i Greve, Solrød og Køge kommuner, organisk affald fra CP Kelco og gylle fra landmænd kan biogasanlægget, der placeres i Lille Skensved, producere cirka 5,4 mio. kubikmeter metan årligt. Det anlægskoncept, som kommunen hælder mest til, vil sende gassen til et nyt kraftvarmeværk, der vil reducere drivhusgasudledningen med ca tons om året. De forventede anlægsudgifter er på cirka 130 mio. kr., fordelt med knap 100 mio. kr. til biogasanlægget og resten til kraftvarmeanlægget. Kommunen har fået tilskud til forprojektering fra EU s Intelligent Energy Europe-program på 3,6 mio. kr., men modtager ikke statsligt anlægstilskud, fordi anlægget vil modtage mindre end 75 procent af affaldet som gylle. Ifølge Rasmus Bo Hansen, projektkoordinator i Solrød Kommune, er der gode muligheder for et større anlæg. Bl.a. er ingrediensproducenten Chr. Hansen A/S i Avedøre også interesseret i at levere organisk affald. Lokalt engagement Rasmus Bo Hansen oplyser, at biogasanlægget etableres som et selvstændigt selskab. Ejerforholdene er endnu ikke forhandlet på plads, men kommunen sigter efter en bred ejerkreds: - Både økonomisk og miljømæssigt er det et meget fordelagtigt projekt, som vi gerne vil inddrage leverandørerne i. Vi forventer at kunne afskrive anlægsinvesteringen på cirka ti år og forhandler i øjeblikket om tiårige aftaler med de parter, der skal levere affald til anlægget, modtage gødning fra anlægget og aftage den producerede varme fra kraftvarmeværket. Derfor er både CP Kelco, Solrød Strandrenselaug, VEKS og lokale TANG GYLLE CPKELCO NYTÆNKNING. Solrød Biogas er det første danske anlæg, der kombinerer tre forskellige typer lokalt organisk affald. Hermetisk lukkede modtagehaller og reaktortanke skal sikre minimale lugtgener. Landmændene får glæde af lugtfri og miljøvenlig gødning, mens el- og varmeforbrugerne får CO2-fri energi. landmænd inde i billedet. Vi går efter et forpligtende samarbejde og synes, at vi har et rigtigt godt projekt, der fortjener et stærkt lokalt engagement, siger han. De miljømæssige gevinster er store. Foruden den CO2-fri energiproduktion bidrager konceptet til at begrænse transporten af affald, ligesom biogasproduktionen bliver et vigtigt bidrag til at opfylde vandmiljøplanen for Køge Bugt. Indsamlingen af tang vil årligt fjerne cirka 62 tons kvælstof og 9 tons fosfor fra vandmiljøet svarende til ca. 70 procent og mere end 100 procent af vandmiljøplanens målsætninger. Et mønstereksempel Lektor Tyge Kjær fra RUC, der som forsker har bistået kommunen med at udvikle konceptet, betegner projektet som et mønstereksempel: - Biogasanlægget i Solrød er interessant, fordi det er lykkedes kommunen at få forskellige aktører med en mulig interesse i projektet til at gå sammen. Den type synergier kan ofte opnås, hvis man er omhyggelig med sin planlægning og gør en indsats for at inddrage virksomheder og borgere. Flere af de eksisterende store biogasanlæg har det svært økonomisk trods offentlige tilskud, men ved at udnytte det samlede optimeringspotentiale kan anlæggene både få en bedre miljøeffekt og en mere rentabel drift. Vores kortlægning for Region Sjælland viser, at der formentlig kan etableres og Biogasprojektet i tal Svine- og kvæggylle: tons/år CP Kelco-affald: tons/år Tang fra Greve, Solrød og Køge kommuner tons/år (7.400 uden sand) Hertil kommer evt. cirka tons/år fra Chr. Hansen A/S. Gasproduktion:...5,4 mio. m 3 /år, evt. mere, hvis Chr. Hansen A/S også leverer Elproduktion fra kraftvarmeværk:....24,5 mio. kwh/år Varmeproduktion:...28,5 mio. kwh/år 52 C Biogas Afgasset biomasse Kondensvand Lager for afgasset biomasse FLERE FLUER MED ET SMÆK. Tang ved Køge Bugt - en gene for badende og andre besøgende skal forvandles til et bidrag til miljøvenlig energiproduktion. FOTO: HANNE KOCH yderligere syv-otte af denne slags anlæg. Solrød har vist vejen for de øvrige kommuner, siger han. Solrød Kommune er efter EU-udbud i gang med de afsluttende forhandlinger med entreprenører og forventer at starte anlægsarbejdet til foråret, så biogasanlægget kan sælge gas til kraftvarmeværket fra foråret TIL LANDBRUGET Gasfyr Fjernvarme Motor/generator Biogasanlæg under planlægning Energistyrelsen har som opfølgning på energiaftalen fra marts 2012 nedsat et Biogas Taskforce for at støtte et mål om en ambitiøs udbygning med biogas. I efteråret 2013 var der ifølge Biogas Taskforce over 40 projekter under planlægning, både nye anlæg og udvidelser af eksisterende. 18 projekter planlægger at opgradere gassen, så den kan afsættes til naturgasnettet, mens 12 satser på at levere biogas til kraftvarme. Hvis alle projekter gennemføres, kan den årlige biogasproduktion tredobles. EU-kommissionen har netop godkendt, at støtten til biogas øges til 115 kr./gj. Godkendelsen er betinget af, at der ikke ydes anden støtte. Energistyrelsen vil derfor afklare hos Kommissionen, om biogasanlæg både kan modtage anlægstilskud og driftsstøtte. Læs mere på Modtagetank Blandetank Rådnetank Gasrensning Biogaslager Efterudrådningstank Varmeveksler Elnet ENERGI NR. 15 DECEMBER

16 ENERGY UNPLUGGED Skidt og kanel fra Berlin AF ULRICH BANG I Bruxelles venter alle på Tyskland. Emnet hvem skal danne regering? er nr.1 på The Brussels Gossip -hitlisten, hvad enten man sidder over en kold Leffe på Place Lux, drikker en espresso i EU-parlamentet eller nyder en smoothie fra en af smart juice- og smoothiebarerne i byen. Med et udkast til regeringsgrundlag er der endelig nyt, og meget af det er på energiområdet. Den tyske regeringskoalition har haft en svær fødsel. Først var De Grønne inde i billedet, men de fik hurtigt kolde fødder. Efter at forbundskansler Angela Merkel havde taget De Grønnes politiske mærkesag nr. 1, udfasning af atomkraften, og dermed sikret sig en valgsejr, så var appetitten på en regeringskoalition med Merkel i spidsen ikke stor. Siden har der været mere saft og kraft over forhandlingerne med det tyske socialdemokrati, SPD, og siden valget har der været forhandlet intenst om en koalitionsregering. Udfordringen for SPD har været at undgå at blive mast, som sidste gang der var en stor koalition ( ). Energiewende skal nu realiseres, og regningen skal betales. Det har fået den tyske industri på mærkerne. Industrien har længe kørt kampagne for at gøre opmærksom på de økonomiske udfordringer, som specielt den øgede VE-udbygning har. Om det er derfor, vides ikke, men SPD ULRICH BANG er EU-chef for Dansk Energi og skriver i hvert nummer af Nyhedsbladet en personlig klumme fra Bruxelles. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN er trukket i arbejdstøjet, og det er ikke den grønne kedeldragt, de har hevet ud af skabet. På udkastet til regeringsgrundlaget kan man tydligt se SPD-fingeraftrykkene bl.a. ved, at den tyske regering ikke vil støtte en større reform af CO2-kvotesystemet før 2020 med mindre opnåelse af EU s målsætninger er i fare! Når EU i dag har reduceret udslippet med 18 ud af de målsatte 20 procent i 2020, er det vist det, man kalder et safe bet. Det er direkte i modstrid med, hvad Merkel var ude med i valgkampen, hvor hun slog på behovet for en reform af kvotesystemet, så det igen giver mening som investeringssignal. På flere måder er det altså ikke en grøn sengekammerat, Merkel har fået. Regeringsgrundlaget neddrosler også udbygningsplanerne på havvind. Nogle kalder det realisme, andre en grøn massakre, hvor kniven er ført af SPD og specielt af socialdemokraterne fra kul- og stålbæltet i Ruhr. Ikke underligt er de grønne vågnet op til dåd. I Bruxelles fyger det beskyldninger om sort spin fra industrien, hvor den tyske industri beskyldes for at have skræmt specielt SPD i Ruhr-distriktet med trusler om, at industrien flytter væk fra Tyskland på grund af øgede energiomkostninger ved bl.a. udbygningen med vedvarende energi. Om industrien flytter, vides ikke og slet ikke hvorfor, hvis det skulle være tilfældet. Men det er ikke desto mindre interessant, at der i andre lande er beskyldninger mod netop Tyskland om unfair og ulovlig statsstøtte af den tyske industri. Statsstøtten gives ved at friholde tyske virksomheder fra betaling til VE-støtte. Samtidig har den tyske industri glæde af de lave priser på engrosmarkedet for elektricitet, hvor prisen er historisk lav på grund af den meget store produktion af elektricitet fra anlæg med driftsomkostninger tæt på nul som fx sol og vindenergi. Den tyske industri vinder altså både på gyngerne og karrusellerne, og det er ikke fair, lyder beskyldningerne fra konkurrerende industrier. Det kan være svært at skille skidt fra kanel i tysk energipolitik, men den er dog ikke mindre interessant at følge de kommende måneder og år. Og ja der er også gode nyheder set med grønne briller. Den tyske regering vil ifølge de foreliggende papirer støtte en ambitiøs EU-politik med målsætninger for både CO2, vedvarende energi og energieffektivitet i Konkret 40 procent CO2-reduktion i EU i Det er godt nyt set fra den danske energisektor. Nu venter vi kun på en forhåbentlig stærk og diplomatisk tysk energiminister, som også i Bruxelles kan hjælpe med at få sat det grønne tog på skinner. Blandt de rigtige svar trækker vi lod om 3 x 3 flasker rødvin. Vindere fra nr. 13/2013:: Kirsten Nielsen Bjergby, Hjørring Svend Aage Jørgensen Vonsild, Kolding Thomas Engell, Søborg Til lykke! Skriv løsningsordet på kuponen og send den til: Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Alle Frederiksberg C eller send løsningen pr. mail til: jto@danskenergi.dk Skriv Energi-X på kuverten/ i emnefeltet. Vi skal have løsningen senest d. 6./ ENERGI NR. 15 DECEMBER 2013

17 INTERNATIONALT UDSYN Fast grund under havvind Vindmølleparker rejser sig fra havet og på land i Europa. Ofte er støttereglerne i det enkelte land afgørende for, hvor investorer lægger deres penge. Vi zoomer ind på to af de vigtigste markeder: Storbritannien og Tyskland. AF KASPAR WEDERKINCK OLESEN Danske pensionsselskaber og energiselskaber investerer milliarder i vindparker i disse år. Men det kræver solidt indblik i markedet og de bagvedliggende støtteregler for, at man har et fornuftigt grundlag at investere på. To af de områder, hvor danske investorer investerer mest, er markederne i Storbritannien og Tyskland. - Vi har de seneste år set, at vindmøller på land er tæt på at være konkurrencedygtige med konventionelle teknologier, og støtten aftrappes. Det er tegn på, at satsningen på at drive omkostningerne ned virker. Næste skridt er en 100 procent aftrapning af støtten. Derfor er fokus rettet mod havvind, som står overfor samme industrialisering, som landvind har oplevet. Udviklingen drives frem af Nordsø-landene med Danmark i epicentret som markedsleder på industrialiseringen af havvind, siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi. Fuld blæst på britiske ambitioner Den britiske regerings vindambitioner blæser for fuld kraft. For nylig opdaterede den britiske regering sin køreplan for vedvarende energi, der viser, at havvind vil spille en markant rolle i det fremtidige energimiks. Senest har de øget satsningen på havvind. DONG Energy, der er en markant spiller på det britiske marked for havvind, har nu MW havmøller i drift med en forventning om, at det stiger med MW over de næste tre år. DONG Energy ser positivt på udviklingen i det engelske marked. - Den stærke opbakning til havvind i Storbritannien styrker vores tillid til det britiske marked og styrker vores muligheder i forhold til kommende havmølleprojekter, siger Samuel Leupold, CEO i DONG Wind Power. At opbakningen til havvind er øget, skyldes bl.a., at der er blevet arbejdet hårdt fra flere sider på en reform af investeringsvilkår i Storbritannien. Den nuværende støttemodel med certifikater erstattes med CfD (Contracts for Difference), som er en garanteret pris på elproduktionen i en given periode. Støtten fungerer ved, at elproducenter får et tillæg til markedsprisen og dermed er garanteret en fast afregningspris i en årrække. Den nye ordning, der er en central del af den britiske elmarkedsreform, er vital for at give investorerne den tillid, de har brug for til at betale upfront-omkostningerne for store nye infrastrukturprojekter. Tyskland: Fortsat behov for støtte Den fremtidige støtte til vedvarende energi ligger højt på dagsordenen i Tyskland. Tyskerne ønsker, at 80 procent af det nationale elforbrug skal dækkes af vedvarende energi i Da andelen af vedvarende energi i energimikset er konstant stigende, står Tyskland over for store udfordringer, som vi skal løse så hurtigt som muligt for at sikre en sikker, billig og grøn energiforsyning. Et vigtigt spørgsmål er kapacitet som følge af den stigende andel af vedvarende energi som vindenergi eller solceller. Flere og flere af de konventionelle kraftværker i Tyskland er ved at miste deres økonomiske levedygtighed, og derfor er vi nødt til at forholde os til kapacitetsudfordringen, siger dr. Maren Hille, direktør for kontoret for vedvarende Energi fra den tyske industriorganisation BDEW. I øjeblikket er der bred diskussion i Tyskland om, hvordan man kan reformere støtteordningen for vedvarende energi. BDEW peger på, at VE stadig vil have brug for støtte på mellemlangt og langt sigt. Men det kræver et skifte fra feedin-tariffer (garanterede mindstepriser) til et nyt system med et fast pristillæg. Ifølge BWEW bør modellen med pristillæg være obligatorisk for alle projekter ved nyinstalleret vedvarende energi. Desværre har betydelige forsinkelser i udviklingen af offshorevindenergi i de seneste år - på grund af tekniske udfordringer i den tyske del af Nordsøen - skabt et efterslæb. Tyske politikere planlægger bl.a. derfor at justere målene for offshorevindenergi for 2020 fra MW til MW og i 2030 fra MW til MW. NORDSØEN SOM POWERHUB. EU har et mål om at blive et lav-co2-samfund i Et af midlerne er at udvikle Nordsøen til et kraftcentrum for produktion af el fra havmøller. En forudsætning for de mange havmøller er, at der på lands etableres den fornødne el-infrastruktur. Et andet middel kan være at udnytte de solrige områder i det nordlige Afrika til produktion af el fra solenergi. Læs mere på Nye medejere af DONG Energy DONG Energy investerer primært i havmøller og offshore olie/gas, og det vækker interesse for nye investorer. Den danske stat (Finansministeriet), DONG Energy A/S, ATP, Goldman Sachs og PFA har underskrevet en bindende aftale, som beskriver vilkår og betingelser for en investering på i alt 11 mia. kr. i energikoncernen. ATP tegner nye aktier for 2,2 mia. kr., Goldman Sachs for 8 mia. kr. og PFA for 0,8 mia. kr. Tegningen er baseret på en værdiansættelse af DONG Energy A/S på 31,5 mia. kr. forud for kapitaludvidelsen. Aftalen betyder isoleret set, at den danske stats ejerandel i DONG Energy A/S reduceres fra ca. 81 til ca. 60 procent, og at de nuværende minoritetsaktionærers ejerandel reduceres fra ca. 19 til ca. 14 procent. Fremover vil ATP have ca. 5 procent, Goldman Sachs ca. 19 procent og PFA ca. 2 procent. Minoritetsaktionærerne vil få tilbud om at deltage i kapitaludvidelsen på samme vilkår som de nye investorer for at kunne bibeholde deres ejerandel. Også medarbejdere i DONG Energy får et tilbud om at tegne aktier. Aktionærerne er enige om at bestræbe en børsnotering af DONG Energy A/S, når timingen og markedsbetingelserne er rigtige, men den danske stat vil blive ved med at være hovedaktionær som vedtaget af et flertal i Folketinget. Læs mere på KILDE: ROADMAP 2050, EUROPEAN CLIMATE FOUNDATION ENERGI NR. 15 DECEMBER

18 INTERNATIONALT UDSYN HED DEBAT. Spørgsmål om miljø- og energiforsyning kan mobilisere voldsom politisk energi i Tyskland. I Berlin blev et borgerinitiativ for rekommunalisering af byens elnet støttet af ca borgere, men den manglede godt stemmer for at udløse et bindende lovforslag. I Hamborg kom et lignende forslag igennem med det mindst tænkelige flertal på 50,9 procent af vælgerne - eller ca ja-stemmer. FOTO: CHRISTIAN T. JØRGENSEN Gyservalg om tyske energinet I Berlin og Hamborg har borgerne stemt om byernes fremtidige energiforsyning. Opildnet af utilfredshed med især Vattenfall lød kravet bl.a. på rekommunalisering af forsyningsnettene og oprettelse af kommunale VE-energiforsyninger. AF MATHIAS IRMINGER SONNE, JOURNALIST, TYSKLAND Med begge fødder tungt plantet i en omfattende grøn energiomstilling er industrinationen Tyskland vant til, at bølgerne går højt i de offentlige debatter om energiforsyning. Denne debatkultur har fået ny ladning, efter det er lykkedes borgergrupper i delstaterne Hamborg og Berlin at samle underskrifter nok til hen over efteråret at gennemføre folkeafstemninger om byernes energiforsyninger. I Hamborg endte et ekstremt knapt flertal på 50,9 procent med at anbefale et ja til initiativet Vores Hamborg - vores net. Nu står byen foran en nervepirrende proces, hvor der skal afgives et solidt offentligt bud på driften af el-, gas- og fjernvarmenettet, som Vattenfall og E.ON har siddet på siden I Berlin stemte 83 procent af vælgerne for borgerinitiativet Berliner Energietisch, men med en valgdeltagelse, der lige akkurat var for lille til at gøre afstemningen politisk bindende, fik borgerinitiativet ikke sit mål gennemført: Offentligt tilbagekøb af elnettet fra Vattenfall samt grundlæggelsen af en social, økologisk og demokratisk kommunal energiforsyning. Fælles for de to afstemninger er, at både Hamborgs og Berlins siddende regeringer blankt afviste borgerinitiativernes forehavende. Stabilt afkast I Hamborg gjorde de politiske kampagner om risici og omkostninger ved en rekommunalisering imidlertid ikke indtryk på flertallet af borgerne, mener kampagneleder for Vores Hamborg - vores net, Wiebke Hansen. - Alle mennesker er afhængige af forsyningsnettene, som i vores øjne derfor hører hjemme i offentligt regi og ikke i private koncerners hænder. Desuden skaber et løbende overskud fra netdriften ikke bare et sikkert finansielt grundlag for tilbagekøb af nettene - på sigt vil det give et afkast, som vil komme borgerne til gode, lyder det fra Wiebke Hansen. - Vi ser en demokratisk styret og decentral energiforsyning som et vigtigt element i den tyske energiomstilling - et systemskifte, der ikke passer de store aktører på det tyske marked, der til stadighed holder fast 18 ENERGI NR. 15 DECEMBER 2013

19 Jespers Blog i kul- og atomkraft som deres vigtigste indtægtskilde, siger Wiebke Hansen. Ideologisk frontkrig Set fra Vattenfalls side af bordet blev valgkampen i høj grad drevet af borgernes mavefornemmelse og af ideologiske frontkrige. - Begge folkeafstemninger havde i hvert fald en mere kompleks energiøkonomisk baggrund, end de offentlige debatter afspejlede, siger Hannes Stefan Hönemann fra Vattenfall Deutschland diplomatisk. I valgkampen opfordrede plakater og flyers til at trække stikket ud på Vattenfall. Det slogan spillede direkte på mange tyskeres skepsis overfor privatiseringsbølgen i energisektoren i årtiet efter Tysklands genforening. Mange 20-årige koncessions- og kooperationskontrakter med private partnere udløber netop i disse år og har skabt grobund for tendensen til at genindføre kommunalforsyninger og rekommunalisere nettene. I den proces har tonen ikke just været venlig stillet overfor private aktører som Vattenfall. - Det var forventet, at vi som operatør af elnettene i Hamborg og Berlin ville komme til at stå i centrum i en politisk debat. Især for vores medarbejdere har debatterne i de to byer været en stor belastning, men der er næppe andre muligheder, end at stå den slags kampagner igennem, siger Hannes Stefan Hönemann. Udbud på vej I kampen om koncession for Berlins elnet med 3,5 mio. brugere vil Vattenfall især få konkurrence af hollandske Alliander. Sideløbende vil der som et politisk kompromis blive skabt en kommunal energiforsyning, der udelukkende skal producere VE til det berlinske marked - selvom kundegrundlaget for økostrøm er lille i den tyske hovedstad. Også i Hamborg vil Vattenfall trodse modvinden og gå ind i den kommende udbudsrunde ved siden af den nystiftede offentlige operatør. - Vi vil - som vi understregede adskillige gange før valget - deltage med stor slagkraft i konkurrencen om den fremtidige koncession fra 2015, lyder det fra Hannes Stefan Hönemann. Som følge af den fremadskridende produktion af decentral VE i den omstridte tyske energiomstilling sættes der til stadighed spørgsmålstegn ved de store spilleres evne til at skabe fleksibilitet og til de små spilleres evne til at skabe forsyningssikkerhed og betalelig energi. Afstemningerne i Hamborg og Berlin vil dermed næppe være de sidste i Tyskland. både senatsregeringen og erhvervslivet derimod lettet op. - Berlin er dybt forgældet og ville kun kunne finansiere tilbagekøbet af elnettet med lån, siger Leif Erichsen fra netværket Faktenbündnis Stromentscheid, der med det berlinske Industri- og Handelskammer i ryggen har bekæmpet borgerinitiativet. - En sofastemme var det samme som en nej-stemme. Så berlinerne her har taget stilling og besluttet sig for ikke at gå denne risikofulde og finanspolitisk farlige vej, siger Leif Erichsen og henviser til, at selv små uforudsete udsving eller omkostninger til renovering af forsyningsnettet kan vælte regnestykket. - Det fejlslagne borgerinitiativ er også et tegn på, at staten ikke altid kan alting bedre. Strømmen bliver ikke grønnere, fordi det offentlige driver nettet eller grundlægger en kommunalforsyning, mener Leif Erichsen. og Energieffektivitet er svaret De næste årtier kan amerikanske virksomheder glæde sig over billigere energipriser end konkurrenter i Europa og resten af verden. Sådan lyder en af hovedkonklusionerne fra World Energy Outlook 2013 fra Det Internationale Energiagentur (IEA). En del af svaret på den udfordring er indlysende: Øget energieffektivitet. Ja, europæiske virksomheder betaler mere pr. kwh el, kubikmeter naturgas og liter olie, men via et mere effektivt forbrug, kan energiregningerne minimeres. På den baggrund vil det være en historisk brøler af rang, hvis EU ikke satser helhjertet på energieffektiviseringer frem mod Om det sker, er besynderligt nok usikkert. Nøglepersoner i EU-systemet bliver i disse uger bestormet med henvendelser i forhold til det forslag til 2030-mål, EU-kommissionen fremlægger onsdag den 22. januar Der bliver lobbyet kraftigt i Bruxelles, og der er stærkt delte meninger om, hvor mange og hvor skrappe klima- og energimålene skal være. Danske MEP er som Britta Thomsen (S) og Bendt Bendtsen (K) bakker op om krav om øget energieffektivitet, men i deres baglande - de to største grupper i EU-parlamentet - lytter mange til stærke industriinteresser. Business Europe arbejder ihærdigt for så svage klimaambitioner som muligt. Frem til 2020 gælder de såkaldte mål, og det bliver op ad bakke at hæve det til eksempelvis i Der er akut risiko for, at målet blot bliver en reduktion i udledningen af klimagasser på blot 35 procent i Og kun det. EU-landene har allerede nået en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 18 procent, og med de eksisterende politikker vil EU lande på 24 procent i Fremskrives trenden, har EU s 28 lande reduceret udledningerne med 32 procent i Det vil altså være tæt på business as usual og kan klares uden en nødvendig stramning af EU s CO2-kvotesystem. Billig energi kan blive en dyr fornøjelse på længere sigt, for klimaudfordringen står ikke alene. Trods skåltaler med ønsker om det modsatte bliver Europa stadig mere afhængig af import af energi bl.a. fra Rusland og Mellemøsten. Også af hensyn til forsyningssikkerheden er det altså klogt at satse grønt. Læg dertil, at der er flere jobs i at energirenovere bygninger end at importere olie fra Saudi Arabien, naturgas fra Rusland og kul fra Colombia (samlet importerer EU fossile brændsler for over 500 mia. euro om året). EU-kommissionen fremlægger i januar en større pakke bl.a. med mål, ambitionsniveauer, analyser af energipriser/konkurrenceevne og en revision af kvotesystemet. EU s stats- og regeringschefer skal forholde sig til disse store spørgsmål på topmøder i februar og marts. Vi må håbe, at det står krystalklart for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes kolleger, at det ikke kun handler om billig energi her og nu. Svarene på Europas mange udfordringer hedder energieffektiviseringer, fælles infrastruktur, samhandel på fælles energimarkeder og meget mere vedvarende energi. Giv dit besyv med på Tvivl om markedsdesign Vedvarende medierygter om, at Vattenfall vil reducere sine markedsandele på det europæiske fastland yderligere som følge af disse borgerinitiativer, afviser Hannes Stefan Hönemann blankt: - Vattenfall reducerer ikke sit engagement, men tilpasser sine aktiviteter til de pågældende markeder i kraft af omstruktureringer. Årsagen er, at det længe ventede markedsdesign for den europæiske energisektor endnu ikke er blevet til noget. OUR CABLES ALWAYS THROW YOU A LINE WHEN YOU MOST NEED IT. CONDUCTORS FOR OVERHEAD LINES. Whatever the situation, ACSS conductors will never let you down. These conductors are designed to respond to peak electricity demand of even 2 times the capacity of a conventional conductor, without deterioration or decrease in performance. Nogle ånder lettet op Hamborgs regerende socialdemokrater er nu formentlig forpligtet til at gå videre med borgernes smalle opbakning til at rekommunalisere forsyningsnettene. I Berlin ånder ENERGI NR. 15 DECEMBER

20 Fast panel MEP Bendt Bendtsen (K) MF Villum Christensen (LA) MF Per Clausen (EL) MF Steen Gade (SF) MF Lars Christian Lilleholt (V) MEP Morten Messerschmidt (DF) MF Rasmus Helweg Petersen (RV) MEP Britta Thomsen (S) POLITISK TVEKAMP: Skal vi i Danmark og i EU sørge for at udnytte de skifergasressourcer, der ligger i undergrunden? NEJ Skifergas undergraver vores klimapolitik BRITTA THOMSEN (S) JA Skifergas kan blive vigtigt for Central- og Østeuropa BENDT BENDTSEN (K) Det kom ikke bag på mange, da den polske vicemiljøminister, Piotr Wozniak, annoncerede, at man i Polen næste år ville påbegynde kommerciel udvinding af skifergas. Senest har U. S. Geological Survey anslået, at der ligger 186 mia. kubikmeter i den danske undergrund. Det kan friste at betragte skifergas som vejen til mindre europæisk afhængighed af energiimport, men det er endnu for tidligt at begynde udvindingen af skifergas. Der er for store uklarheder om, hvilke konsekvenser skifergas har for miljøet. Det er derfor dumdristigt at fylde vores undergrund med kemikalier, når vi endnu ikke kender de miljømæssige konsekvenser. Vi kommer ikke uden om, at Europa har hårdt brug for nye energiressourcer. EU er dybt afhængig af importeret fossilt brændstof. Mere end halvdelen af vores samlede energiforbrug kommer ude fra, hvilket i 2010 kostede, hvad der svarer til Polens BNP. Polen baserer i dag 90 procent af sin elproduktion på kul og importerer to tredjedele af sit årlige forbrug af naturgas fra Rusland. Polakkerne har derfor om noget europæisk land brug for en energiomstilling. Men løsningen er ikke skifergas. Tværtimod fjerner det fokus fra omstillingen af energisystemet til vedvarende ressourcer. Vi gør os i forvejen store bestræbelser for at frigøre os fra fossile energikilder, og en massiv satsning på skifergas vil undergrave vores klimapolitik. Vi burde langt hellere have fokus på at få sat nogle ambitiøse målsætninger for 2030 på tværs af EU. Politisk ønsker vi mere vedvarende energi og mere energieffektivisering, så det skal målene reflektere. Centralt står nogle ambitiøse CO2-mål, så der bliver investeret i de rigtige teknologier. Alternativt risikerer vi ikke bare at hæmme energi- og klimapolitikken vi vil også tabe kapløbet om de grønne arbejdspladser. Tilbage i november 2011 stemte vi i Europa-Parlamentet om to betænkninger, der omhandlede udvinding af skifergas i EU. Resultatet blev, at boringer efter skifergas skal ledsages af en robust lovgivning, der sætter strenge miljøkrav til udvindingen. I samme omgang gjorde Parlamentet opmærksom på, at medlemsstaterne skal være tilbageholdende med at give licitationer til udvinding af skifergas. Jeg var selv medunderskriver på et ændringsforslag, der skulle suspendere prøveboringer, indtil den rette lovgivning var på plads. Da det blev nedstemt, tabte vi det momentum, der kunne have sat tvivlen til vægs. Vi ved endnu ikke, om det nye energieventyr bliver de næste generationers miljømareridt. Britta Thomsen er medlem af EU-parlamentet for Socialdemokraterne Ja, selvfølgelig. Vi har ikke råd til blankt at afvise en ny energikilde, hvis skifergassen i den europæiske undergrund kan udvindes på en omkostningseffektiv og miljømæssig forsvarlig måde. Skifergas kan faktisk gå hen at blive en vigtig bro mellem kul og vedvarende energi (VE), særligt for Central- og Østeuropa. Mange EU-lande, især nye medlemmer, tøver med at lægge alle deres æg i VE-kurven på grund af bekymringer om forsyningssikkerhed og energifattigdom, som står højt på deres nationale dagsorden. Vi har meget ekspertviden i Danmark, som - på baggrund af erfaringer fra Nordsøen - kan komme skifergasindustrien til gode. Jeg mener, at det er vigtigt at bevare ekspertise og de mange arbejdspladser i Danmark. Derudover anslås gasindustrien at kunne udvide med op til en million nye, lokale job i EU frem mod 2050, hvis skifergassen, teknologien og den politiske opbakning er til stede. Samtidig skal vi passe på med ikke at stikke blår i øjnene på os selv. Mange af mine kollegaer i Europa-Parlamentet har urealistisk høje forventninger til skifergassens bidrag til EU s fremtidige energiforsyninger. Foreløbigt er der givet to licenser til efterforskning i Danmark, i Nordjylland og Nordsjælland, men i bedste fald bliver der først boret i Polen har store forventninger til deres skifergasdepoter, men uanset hvor meget skifergas, der måtte gemme sig i den europæiske undergrund, skal vi ikke forvente en energirevolution i samme omfang som det vi har set i USA. Skifergassen får sandsynligvis ikke nær samme effekt på energipriserne herhjemme, selv om udvinding af skifergas i stor stil i bedste fald kan give 8-11 pct. lavere gaspriser i Til gengæld kan stigende olie- og gaspriser fra Rusland og Mellemøsten ende med at æde gevinsten op. Og vi skal stadigvæk importere op imod 80 pct. af EU s samlede gasforbrug. Skifergas er med andre ord ingen magisk tryllestav. Skal EU blive mindre afhængig af Putins gas og oliekartellerne i Mellemøsten, skal der meget mere til. Derfor er det afgørende, at EU s fremtidige energipolitik bliver både ambitiøs og baseret på bindende mål. Jeg mener ikke, at et enkelt mål for reduktion af drivhusgasser er nok og kæmper derfor også for bindende mål ifht. VE og energieffektivitet. For mig at se er der, med eller uden skifergas, simpelthen ikke noget alternativ til at udvikle mere energieffektive produkter og produktionsmetoder, og til at få gjort eksisterende VE-teknologier konkurrencedygtige. Bendt Bendtsen er medlem af EU-parlamentet for De Konservative 20 ENERGI NR. 15 DECEMBER 2013

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en

Læs mere

Ny branche ser lyst på vækst

Ny branche ser lyst på vækst Vækstbarometer 2012 November 2012 Branchefællesskab for Intelligent Energi Ny branche ser lyst på vækst En ny undersøgelse blandt medlemmerne i Branchefælleskab for Intelligent Energi viser, at medlemmerne

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning

11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning ƒforsyning Ny rapport giver re bud på fremtidens forsyningssektor Klaus Ulrik Mortensen 11. oktober 2017 kl. 3:00 0 kommentarer (Foto: Colourbox) SCENARIER: En statslig multiforsyning, som styrer hele

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Belysningskampagnen 2009 De gamle pærer har mistet gløden Elsparefonden vil gerne hjælpe med at gøre den kommende udfasning

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

06.06.2013 ENERGIENS TOPMØDE SPONSOR:

06.06.2013 ENERGIENS TOPMØDE SPONSOR: 06.06.2013 ENERGIENS TOPMØDE SPONSOR: sikker energi i en usikker verden Fukushima. Skifergas. Solceller. Det er bare tre ord, der har vendt antagelser i energiverdenen på hovedet. De pludselige forandringer

Læs mere

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig

Læs mere

ENERGI FYN. Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard

ENERGI FYN. Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard ENERGI FYN Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard tl@energifyn.dk 22927-0236 SMART GRID OG OMSTILLING Opstilling fra produktion efter behov til forbrug der passer til produktionen Produktionen varierer

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

DOLL en platform for udvikling af og demonstration af ny energieffektiv udendørsbelysning. v/ Flemming Jørgensen, Albertslund Kommune

DOLL en platform for udvikling af og demonstration af ny energieffektiv udendørsbelysning. v/ Flemming Jørgensen, Albertslund Kommune DOLL en platform for udvikling af og demonstration af ny energieffektiv udendørsbelysning v/ Flemming Jørgensen, Albertslund Kommune Agenda Kort præsentation DOLL Europas førende center for ny energieffektiv

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

nyhedsbladet dansk energi

nyhedsbladet dansk energi mediainformation 2013 nyhedsbladet dansk energi Sammen giver vi energisektoren et løft Foto: DONG Energy smart grid ¼ belysning ¼ vindmøller kabellægning ¼ energibesparelser global energi ¼ solceller ¼

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.

Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. Markedet for flis Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. HedeDanmark vurdering af forventet flisforbrug. woodchip consumption in Denmark 99 98 97 96 95 94 93 92 91

Læs mere

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

GEV er en servicevirksomhed, med lokale og regionale aktiviteter, der er kendetegnet ved at være:

GEV er en servicevirksomhed, med lokale og regionale aktiviteter, der er kendetegnet ved at være: Beretning for 2018. Mission og Vision Grøn omstilling FN s verdensmål Bortfald af grundbeløb Status på Dupont leverancerne Jeg ved godt, at jeg havde dette med på sidste års generalforsamling, men da missionen

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration

Læs mere

FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR

FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE Energipolitisk Konference 2018 4. oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

ENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig

ENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig ENERGITJENESTEN Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig 02 EKSPERTER MED Peter Larsen Energivejleder Energivejlederne i Energitjenesten kan hjælpe dig, når du

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Antropologiske studier Motivationer og adfærdstendenser. DREAM workshop d. 15. januar 2015

Antropologiske studier Motivationer og adfærdstendenser. DREAM workshop d. 15. januar 2015 Antropologiske studier Motivationer og adfærdstendenser DREAM workshop d. 15. januar 2015 DREAM - Danish Renewable Energy Aligned Market Sammenfatning af resultater i en lille folder (www.teknologisk.dk/ydelser/energiantropologi/33289)

Læs mere

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle 1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Stort potentiale i dansk produceret flis

Stort potentiale i dansk produceret flis Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Program. Side 1. Velkomst v/ borgmester Hans Barlach

Program. Side 1. Velkomst v/ borgmester Hans Barlach Program Kl. 16.00 Velkomst v/ borgmester Hans Barlach Kl. 16.10 Introduktion til klimanetværket v/ Christian Rahbek, virksomhedsrettet klimakonsulent Hvad er klimanetværket for virksomheder, og hvad får

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

Velkommen til House of Energy

Velkommen til House of Energy C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber

Læs mere

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund Jacob Kjær en af Danmarks mest erfarne CFO er HAR ORDET Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund CFO en og økonomifunktionen står over for stigende krav. Nøglen til succes som CFO handler om

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017 BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere