Byens luftforurening

Transkript

1 14. september 2010 Byens luftforurening Martin Hvidberg Senior Geograf afd. for Atmosfærisk miljø Hvidberg Martin

2 Agenda Hvad er luft forurening? Hvor kommer forureningen fra? Hvor galt er det fat? Hvordan vi måler Hvordan vi modellerer Arbejde med luftforurening i undervisning Metode sheet Miljøbiblioteket besøg os Literatur 2

3 Hvad er luftforurening? 3

4 Luftforurening kan være grasser eller partikler. Forskellige gasser opfører sig forskelligt I atmosfæren og har forskellige virkninger på planter og dyr (herunder mennesker). Partikler indeles ofte efter størrelse, men man bør måske kikkemindstligesåmegetpådereskemi. Gasser NO x (NO og NO 2 ) O 3 CO SO 2 Partikler Grove Medium Fine Ultra fine Grundstoffer og stoffer Pb, Hg, As, Cd, Ni, Benzen, PAH er 4

5 Hvad er partikulær luftforurening? Det største bidrag til den partikulære luftforurening i det omgivende miljø stammer normalt fra menneskelig aktivitet. Det gælder især for de fine partikler under 2.5 υm, hvor hovedkilden især er afbrænding af fossile brændstoffer. Udover udendørsforureningen udsættes vi også for masser af partikler fra indendørskilder og proces-relaterede kilder på arbejdspladsen. Derfor er den totale partikeleksponering over en livstid meget kompleks. Biologisk set, så ser det dog ud til at det i det moderne samfund bl.a. er partikler fra dieselafbrænding som giver store negative effekter på helbredet. Dieselsodpartikler består overvejende af ca nm runde enkeltpartikler af elementar kulstof, der normalt er klumpet sammen i større nm- til submikrometer-store agglomerater. Sodpartiklerne indeholder også lave koncentrationer af en lang række organiske stoffer. Heriblandt kræftfremkaldende PAH er (polycycliske aromatiske hydrokarboner), som er delvist afbrændt fossilt brændstof. Udover det indeholder dieselsod også en vis andel af andre grundstoffer, såsom Ca, Na, S, Fe, Zn, Ni, Pb. fra 5

6 Den typiske størrelsesfordeling af partikler i byluft givet som både masse og antal. Den horisontale akse viser partikeldiameter i μm. Den fuldoptrukne linje viser partikelmasse, som domineres af grove og sekundære partikler. I den grove fraktion finder man lokalt vejstøv og slid fra dæk og bremser, men også bidrag fra fx havsprøjt og jordfygning. De sekundære partikler er dannet i atmosfæren ud fra gasformige forureninger som kvælstofoxider, svovldioxid og ammoniak. Den punkterede linje viser antal partikler i luften, og domineres af de ultrafine partikler. I den ultrafine fraktion finder man de direkte udledninger fra trafikken. Bemærk at en partikel med en diameter på 10 μm har den samme masse som 1 milliard partikler med en diameter på 0,01 μm (hvilket også er det samme som 10 nano-meter). 6

7 Hvor kommer luftforurening fra? 7

8 Kilder til luftforurening I byområder er trafikken den væsentligste lokale kilde til luftforurening, men brændeovne kan også spille en væsentlig rolle i områder med meget brændefyring. Udover de lokale forureningskilder i et byområde, kommer der også luftforurening udefra, da luftforurening kan transporteres over lange afstande. Den langtransporterede luftforurening er bestemt af forurenings-kilder i Danmark og det øvrige Europa. Forureningskilderne er trafikken, boligopvarmning, industri, energiproduktion, landbrug mv. Sundhedsskadelig luftforurening er især knyttet til forbrænding af fossile brændstoffer som fx benzin, diesel, kul, gas, men også biomasse som fx træ og halm. Hertel, Hvidberg, et.al (in prep) 8 Figur: ATMI / DMU / AU

9 Typisk relativ biddreag til PM 10 Vigtige kilder er, langtransport og lokal trafik. Rural Urban backg. Heavily trafficked street Figur: ATMI / DMU / AU Natural background Trafficked backg. Long range transp. Trafficked street Other Urban sources Modified from: MST

10 Hvorfarligterdet? Vi ved det ikke præcist, men 10

11 Luftkvalitet Hvorfor arbejder vi med luftkvalitet? Fordi luftkvaliteten påvirker menneskers helbred. 11

12 Det er farligt På verdensplan skønnes det, at luftforurening årligt er skyld i ca. 2 millioner for tidlige dødsfald (WHO, 2006). Hertil kommer en række andre negative helbredseffekter så som hospitalsindlæggelser, nedsat arbejdsevne, forringet livskvalitet relateret til luftvejslidelser, hjerte - kar sygdom mm. Disse negative helbredseffekter har store både menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Man har således anslået de samfundsøkonomiske udgifter til at udgøre ca. 2 % af BNP i udviklede lande og ca. 5 % af BNP i udviklingslandene. Luftforureningen er generelt moderate i Danmark sammenlignet med mange andre lande, men alligevel viser forskningen, at effekten også her er betydelig. Det skønnes således, at de samfundsøkonomiske udgifter i Danmark ligger på linje med de øvrige udviklede lande. Hertel, Hvidberg, et.al (in prep) 12

13 Partikler Den partikelbårne forurening anses generelt for at være den mest sundhedsskadelige luftforurening. De fleste sundhedsstudier rettet mod luftforurening har fokuseret på massen af partikler under 2,5 eller 10 μm det som betegnes henholdsvis PM2.5 og PM10. Det er imidlertid især de allermindste partikler som betegnes ultrafine partikler som trænger længst ned i vore luftveje. Disse partikler har næsten ingen masse men optræder i meget stort antal i fx trafikerede gader. Der er fortsat stor uklarhed omkring de helbredsmæssige effekter, og måske er de mest skadelige partikler i grænseområdet mellem fine og ultrafine partikler. Der er mange forskningsprojekter i gang i disse år, hvor man ser på den kemiske sammensætning af partiklerne i forskellige størrelsesfraktioner. Denne forskning vil få stor betydning for hvordan partikelforurening vil blive reguleret i de kommende år. Hertel, Hvidberg, et.al (in prep) Figur: ATMI / DMU / AU 13

14 Langtidseffekt Med rensning, anvendelse af høje skorstene samt centralisering af energi- og varmproduktion troede man, at de helbredsmæssige effekter af luftforurening i byerne i den vestlige verden var reduceret til et minimum. Derfor kom det som en stor negativ overraskelse, da amerikanske undersøgelser i begyndelsen af 1990erne påviste betydelige langtidseffekter af luftforurening ved betydeligt lavere niveauer end de katastrofale episoder man tidligere havde koncentreret sig om. Selv i danske byer, hvor luftforureningen generelt er moderat, kan man påvise alvorlige negative helbredseffekter af luftforurening (Palmgren et al., 2009). Danske studier viser således at byluft påvirker ældres blodcirkulation, giver øget frekvens af hvæsende vejrtrækning hos børn med astma, og medfører forstadier til kræft hos raske unge mennesker. Man tilskriver op mod for tidlige dødsfald i Danmark til udsættelsen for partikelforurening. Hertel, Hvidberg, et.al (in prep) Figur: ATMI / DMU / AU 14

15 Trafik udstødning er problemet Det er vist at udsættelse for forhøjede koncentrationer af trafik medfører en forøget risiko for lungekræft. For første gang vises det også at detaljerede beregninger med avancerede luftforureningsmodeller AirGIS/OSPM har en større forklaringskraft end simplere mål som fx afstand til vej eller antal biler på nærliggende veje. "Lung Cancer Incidence and Long-Term Exposure to Air Pollution from Traffic". O. Raaschou-Nielsen,Z. Andersen,M. Hvidberg,S.S. Jensen,M. Ketzel,M. Sørensen,S. Loft,K. Overvad,A. Tjønneland Submitted paper Tabellen offentliggøres ikke før artiklen er publiceret. 15

16 "Lung Cancer Incidence and Long-Term Exposure to Air Pollution from Traffic". O. Raaschou-Nielsen,Z. Andersen,M. Hvidberg,S.S. Jensen,M. Ketzel,M. Sørensen,S. Loft,K. Overvad,A. Tjønneland Submitted paper Tabellen offentliggøres ikke før artiklen er publiceret. Det rammer især kvinder og ikke-rygere Det skyldes formodentligt at rygning er en så farlig livsstil, at luftforureningen, for denne gruppe, ikke er af stor betydning. Grupperne kvinder og ikke-rygerne er muligvis korrelerede. 16

17 By og spredning De største negative helbredseffekter ses i byområderne, hvor man finder de højeste niveauer af luftforurening og også har den største koncentration af mennesker. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor således i byer, og det forventes endvidere, at denne andel over de kommende 50 år vil stige til to tredjedele (UNFPA, 2007). Årsagen til de forhøjede luftforureningsniveauer i byerne er tilstedeværelsen af bygninger, som reducerer spredningen af forurening fra de lokale kilder. Imidlertid er der også andre faktorer, som har indflydelse på de lokale forureningsniveauer (Hertel and Goodsite, 2009). Det gælder byens beliggenhed, sammensætningen af lokale kilder samt byens fysiske udformning. Placering i en dal eller lavning medfører mindre vind og dermed spredning velkendte eksempler er Los Angeles og Mexico City. Det aktuelle forureningsniveau i en by på et givet tidspunkt er styret af variationen i især de lokale udslip samt de aktuelle meteorologiske forhold. De meteorologiske forhold er her styrende for både fortynding og transport af luftforurening. Hertel, Hvidberg, et.al (in prep) 17

18 Lovgivning virker Man vedtog i Danmark at fjerne bly fra benzinen, Siden sidste halvdel af 80 erne har de målte koncentrationer været under EU s grænseværdier. I dag er værdier langt lavere end for 20 år siden, bemærk logaritmisk skala på y-akse. Figur: Finn Palmgren. 18

19 Grænseværdier EU har fastlagt grænseværdier for partikelforureningen i direktivet om "Luftkvaliteten og renere luft i Europa". De grove partikler (PM10) må ikke overskride 40 ug/m3 som årligt gennemsnit, og en døgnmiddelværdi på 50 ug/m3 må ikke overskrides mere end 35 gange om året. For de fine partikler (PM 2,5) er der en målværdi 25 ug/m3 (årligt gennemsnit) gældende fra En målværdi er ikke bindende. Først fra 2015 skal denne grænseværdi overholdes. I EU direktivet fremgår det, at der er.. endnu ikke identificeret nogen nedre tærskel, under hvilken PM2,5 ikke udgør en risiko. Danmark overskrider grænseværdierne Grænseværdierne for partikler (PM10) er overskredet i København og Odense. Desuden overskrides grænseværdier for det sundhedsskadelige kvælstofdioxid (NO2) i København og Aalborg. Det viser målinger fra Danmarks Miljøundersøgelser fra Figur: DMI 19

20 Grænseværdier Der er grænseværdier for indholdet af sundhedsskadelig luftforurening. Grænseværdien for PM10 som årsgennemsnit er 40 µg/m 3 Grænseværdien kvælstofdioxid (NO 2 ) som årsgennemsnit er ligeledes 40 µg/m NO 2 - annual averages 50 µg/m Copenhagen/1257 Copenhagen/1103 Århus/6153 Odense/9155 Aalborg/ Figur: Finn Palmgren.

21 Ny grænseværdi for partikler Miljøstyrelsen har den 5. maj 2010 udsendt et udkast til ny luftkvalitetsbekendtgørelse... Bekendtgørelsen giver en bedre beskyttelse af den danske befolkning idet, der nu også bliver sat grænseværdier for de meget fine partikler i luften, PM2,5. Herudover gives der en mulighed for at Danmark, kan søge Kommissionen om at udskyde tidsfristen for at overholde grænseværdierne for nitrogendioxid (NO2) og benzen fra 2010, maksimalt frem til

22 Forskel i bredden De største forureningsniveauer i byerne i Danmark og andre vestlige lande, hvor trafikken dominerer den lokale udsættelse, finder man i de såkaldte lukkede gaderum med bygningsfacader på begge sider af gaden. Bygningerne bevirker at transporten væk fra gaden er langsom. Inde i gaderummet dannes en cirkulationshvirvel som kan medføre ganske betydelige forskelle i forureningsniveauer. På de to fortove i gaderummet kan man således have op til en faktor ti i forskel i forurenings niveau på et givet tidspunkt. Tilsvarende er der naturligvis meget stor forskel på forureningsniveauet på gadesiden sammenlignet med en baggård. Derfor bør man som byboer lufte ud til baggårdsside frem for ud til gaden. Hertel, Hvidberg, et.al (in prep) Figur: ATMI / DMU / AU 22

23 Forskel i højden I en trafikeret gadeslugt optræder de højeste koncentrationer af luftforurening tæt på kilden, det vil sige tæt ved selve trafikken. Turbulens skabt af den kørende trafik betyder, at variationen i luftforurening med højden er relativt lille i de nederste meter. Derfor udsættes børn og voksne, som færdes i gadeslugten, for samme niveauer trods forskellen i højde. Tilsvarende gør det ikke nogen forskel om et barn transporteres i en barnestol eller i en cykelvogn. Med stigende højde fortyndes luftforureningen med baggrundsluft og koncentrationen falder derfor med højden. Oppe ved tag-niveau finder man således det generelle forureningsniveau i byområdet; det som normalt betegnes bybaggrund. Figur: ATMI / DMU / AU 23

24 Hvordan vi måler 24

25 Målestationerne i byerne er bl.a. placeret på gaderne. Billedet til venstre viser målestationen på den stærkt trafikerede H.C. Andersens Boulevard i København (ved rådhuset). Billedet til højre viser målestationen på den mindre trafikerede, men også mere lukkede Jagtvej (ved Ydunsgade). Foto: Bjarne Jensen, DMU, AU. 25

26 Målestationerne i byerne kan også være placeret på hustage (bybaggrund). Billedet viser luftindtaget til målestationen på taget af H.C. Ørstedsinstituttet (Universitetsparken ved Fælledparken) i ca. 25 meters højde. Foto: Bjarne Jensen, DMU, AU. 26

27 Person båren måleudstyr Version 1. var relativt tung, på grund af behov for adskillige batterier. Test personer bar udstyret 24-7 og førte samtidig dagbog over deres mindste gøren (og laden). Data opsamles som middel over hele dage. Figurer: ATMI / DMU / AU Test personerne afleverede blodprøve dagligt til reference. 27

28 PM2.5 Particle numbers GPS DustTrak, TSI Model 8520 CPC, TSI Model 3007 Benefon Pro Track Person båren måleudstyr Version 2. var noget mindre og lettere. Det kunne også måle ultrafine partikler og 1 minut middelværdier. GPS telefonen tillod live-tracking af test personerne. Figurer: ATMI / DMU / AU 28

29 Live-tracking Systemet blev udviklet, men aldrig brugt til dette, da det var en unødvendig indtrængen i testpersonernes privatliv Figur: ATMI / DMU / AU 29

30 Overvågning af luftforurening Hvordan er luften i dag? Danmarks befolkning er meget interesseret i at holde sig orienteret om hvor forurenet luften er. I Danmark overvåger Miljøstyrelsen i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser luftens indhold af forurening. De stoffer, der måles, er svovldioxid (SO2), nitrogendioxid (NO2), nitrogenoxider, bly, partikler, benzen, kulilte og ozon samt visse tungmetaller. Danmarks Miljøundersøgelser står efter aftale med Miljøstyrelsen for målingerne. Gennem målingerne holder Miljøstyrelsen øje med luftkvaliteten. For at beskytte befolkningen mod sundhedsskadelige effekter af luftforurening er der opstillet grænser for, hvor meget forurening i luften vi kan acceptere. For hvert af de nævnte stoffer er der derfor opstillet såkaldte grænseværdier. Danmark lever op til grænseværdierne for de fleste stoffer, men for partikler og NO2 er der brug for en ekstra indsats. Vi måler luftkvaliteten i Københavnsområdet, Århus, Odense og Aalborg og på en række målestationer uden for byerne. Måling og vurdering af luftforureningen I fire byer og en række andre steder uden for byerne har Danmarks Miljøundersøgelser opstillet udstyr, der måler luftens indhold af en række stoffer. På denne måde har vi hele tiden et øje på luftkvaliteten. DMU er ansvarlig for to landsdækkende netværk af målestationer i Danmark: "Det landsdækkende måleprogram" (LMP) i byerne og "Baggrundsovervågningsprogrammet" (BOP) i landområder samt havområder. ningen/maaling_og_vurdering_af_luftforureningen.htm 30

31 Politiken 31

32 Hvordan vi modellerer 32

33 Dr. John Snow is famous for the suppression of an 1854 outbreak of cholera in Soho in London, England. He identified the cause of the outbreak as a public water pump on Broad Street and had the handle removed, thus ending the outbreak. wikipedia 33

34 Simple mål for eksponering: afstand til vej vejtype antal biler 34 Figur: ATMI / DMU / AU

35 Luftkvalitetsmodeller Vi bruger modeller til at beregne koncentrationen af forurening i luften. Det er modeller som beskriver, hvordan udslip fra forskellige forureningskilder transporteres, spredes, omdannes og afsættes i atmosfæren. AirGIS systemet er brugt til beregning af luftkvalitet på gadeniveau. Det er et system, som anvender luftkvalitetsmodeller, geografiske data om veje, trafik, bygninger og beregningspunkter samt Geografiske Informationssystemer (GIS). Til beregning af bidraget fra trafikken i en konkret gade anvendes gadeluftmodellen Operational Street Pollution Model (OSPM). Beregning af bybaggrundsbidraget fra den øvrige trafik er udført med Urban Background Model (UBM). Alle modeller er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser ved Århus Universitet. 35 Foto: Information

36 Figur: ATMI / DMU / AU 36

37 The real world The wind- and street directions are important for the circulation of the air in the urban street canyon. Here the station at Jagtvej. When the wind is at 300 the clean air is transported downward to the station. High concentrations are seen when the circulation brings polluted air from the cross section of the driveway [30 and 210 ], and when the wind are along street, accumulation lengthways at 30 and From: AirGIS Modified from Berkowicz et.al. 37 Figur: ATMI / DMU / AU

38 DEHM Danish Eulerian Hemispheric Model Modelling air quality and pollution spreading for the northern hemisphere. Gris based, with cell sizes 150km, 50km and 17km. Beta version with 6km grid. Full meteorological prognosis (weather forecast) plus 63 chemical species and their interaction processes. 38 Figurer: ATMI / DMU / AU

39 Near Real Time download of satellite images of air quality We download app. 250 Mb atmospheric data per day. 39 Figur: ATMI / DMU / AU

40 Danske kvadratnet 1x1 km 2 gitter net anvendt til at summere trafikarbejde. Trafikarbejde på: Motorveje, Motortrafikveje Veje > 6 m, Veje 3-6 m Andre veje for: Person-, vare-, lastbiler Rejsehastighed Trafikarbejde Emission Figurer: ATMI / DMU / AU 40

41 UBM Urban Background model Fra Emission til Koncentration Røgfanemodel til arealkilder med simpel foto-kemi og tidsserie af NOx, NO2, O3, CO, benzen og partikler. Emission fra 1x1 km2 emissionsgitter Meteorologi: vindhastighed, vindretning, temperatur, globalstråling, blandingshøjde fra Eta eller MM5 (modelleret) eller via synoptisk/radiosonde data (målt). 41 Ålborg Figurer: ATMI / DMU / AU

42 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER N OML-Highway En ny model som egner sig bedre til beregninger af luftforureningens spredning omkring veje I det åbne land. NO2 NO2 årsmiddelværdier annual mean i 2003 in 2003 (µg/m3) Større veje Amtsgrænser Kilometers Figur: ATMI / DMU / AU

43 Beyond distance to How we look at the city and it s urban canyon Street Orientation Street Width Building Configuration 43 Figur: ATMI / DMU / AU

44 Vi har allerede kørt adresser igennem maskinen Figur: Ålborg kommune Vi skal køre nye punkter for bedre at dække hele Danmark AirGIS / OSPM Figurer: ATMI / DMU / AU Leverer fire gange i døgnet prognoser for udvalgte gader i Danmark, som de respektive byer viser på deres web side. 44

45 Grøn rute En stor del af den danske befolkning anvender cyklen som daglig transportmiddel til arbejdsplads eller studie. Dette transportmiddel er positivt for den enkeltes helbred gennem øget motion, og har ligeledes den fordel af den ikke bidrager til udslip af luftforurening og klimagasser. Ofte færdes cyklisten i tæt bytrafik og udsættes for høje luftforureningsniveauer. Derfor har vi undersøgt om det betyder noget i forhold til forureningsudsættelse hvilken rute man vælger gennem byen. Vi har således påvist at man ved fravalg af de mest forurenede gader kan reducere sin udsættelse med op mod 30 % gennem valg af en grøn rute gennem byen vel at mærke uden at forlænge transporttiden med mere end maksimalt 20 % Hertel, Hvidberg, et al., Foto Velovotee's photostream

46 Hertel, O., Hvidberg, M., Ketzel, M., Storm, L., Stausgaard, L. 2008, "A proper choice of route significantly reduces air pollution exposure - A study on bicycle and bus trips in urban streets", Science of the Total Environment, vol. 389 nr. 1, s

47 Forespørgsel Aarhus Universitet Rute forslag Figur: ATMI / DMU / AU 47

48 Arbejde med luftforurening på gymnasieniveau 48

49 Metode Sheet Der findes, meget snart, et metode sheet om at arbejde med partikulær luftforurening i danske byer Miljø biblioteket Desuden udgiver Miljøministeriet en serie temabøger, heriblandt en bog om partikkelforurening i byer. 49 Figurer: ATMI / DMU / AU

50 Luften på din vej stadigt til debat Til brug ved Forskningens døgn har vi lavet en web side: Luften på din vej NO 2 års gns. for Roskilde. Kilde: ATMI / DMU Siden er offentligt tilgængelig, men ikke bredt kendt. Vi arbejder på dokumentation, så siden kan bruges af alle danskere. Dette blev vist, under vejledning, til Forskningens døgn 2010 i Roskilde 50

51 N deposition, fra landbruget til naturen Hvis det ikke alt sammen skal handle om byer Landbruget udleder meget nitrat, også til luften. Nogle naturtyper (fattigkær) og nogle planter (okidéer) tåler ikke denne påvirkning og er derfor truet med at uddø I Danmark. 51

52 Eller kom og besøg os Vi annoncerer ikke tilbud rettet mod gymnasiet, men har tidligere haft gymnasieelever I praktik Lise, Camilla og Kaj

53 Litteratur Atmosfærisk deposition NOVANA Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Geels, C., Kemp, K.., Løfstrøm, P., Mogensen, B.B. & Monies, C. (2009):. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 97 s. Faglig rapport fra DMU, nr i pdf-format The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2007 Kemp, K., Ellermann, T., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M. & Jensen, S.S., 2008:. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 47 pp. NERI Technical Report No i pdf-format Luftforurening i byen - hvad er det og hvor meget udsættes vi? Ole Hertel, Martin Hvidberg, Steen Solvang Jensen og Michael E. Goodsite. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, in prep. Urban Air Pollution Climate Through out the World in Air Quality in Urban Environments Hertel, O. and Goodsite, M. E., 2009, : Hester, R. E. and Harrison, R. M., Eds., RSC Publishing, Cambrigde. A proper choice of route significantly reduces air pollution exposure -- A study on bicycle and bus trips in urban streets Hertel, O., Hvidberg, M., Ketzel, M., Storm, L., and Stausgaard, L., 2008, : Science of the Total Environment, 389, Luftforurening med partikler - et sundhedsproblem Palmgren, J. Ed., Christensen, J. H., Ellermann, T., Hertel, O., Illerup, J. B., Ketzel, M., Loft, S., Palmgren, F., Winther, M., and Wåhlin, P., 2009, : Forlaget Hovedland. i pdf format State of world population Unleasing the potential of Urban Growth UNFPA, 2007,. WHO Air quality guidelines for particulate matter, ozone, nitrogen, dioxide and sulfur dioxide - Summary of risk assessment WHO press WHO, 2006,, Geneva. Air Pollution Aspects of the London Fog of December Discussion Wilkins, E. T., 1954, : Quarterly Journal of the Royal Meteorological Society, 80, Luftforurening med partikler i DK, MST raport Finn Palmgren, et.al 53

54 Tak til kolleger det arbejde som her er præsenteret havde ikke været muligt uden dem. Ole Hertel, Professor Dr. Scient, AU Steffen Loft, Professor Dr. Med, KU Steen Solvang Jensen, Seniorforsker, AU Ole Raaschou-Nielsen, Seniorforsker, Kræftens bekæmpelse. Thomas Becker, Geograf, AU Matthias Kezel, Seniorforsker, AU Ruvim Berkowicz, Seniorforsker, Emeritus Finn Palmgren Jensen, Seniorforsker Sektionsleder, Emiritus. 54