~v~ij ;/ek~jf.&-a' I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I FORORD KOMMUNEPLANENS FORMAL OG OPBYGNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "~v~ij ;/ek~jf.&-a' I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I FORORD KOMMUNEPLANENS FORMAL OG OPBYGNING"

Transkript

1

2 ' FORORD KOMMUNEPLANENS FORMAL OG OPBYGNNG Formalet med kommuneplanen er at fastlcegge et plangrundlag for den fremtidige by- og bygdemcessige udvikling i Qaanaap Kommunia. kommuneplanens indledning er der redegjort for en rcekke planforudscetninger, og pa det grundlag er der udarbejdet planforslag for Qaanaaq og de enkelte bygder. Sagest findes kommunalbestyrelsens retningslinjer for administration af arealtildelinger. Det er vigtigt at papege, at det ikke er hensigten, at kommuneplanen skal vcere bindende i detaljer i al fremtid. Pa den ene side skal planen vcere sa prcecis, at de investeringer, som er nodvendige for at realisere planen, er forsvarlige. Men pa den anden side skal planen gennemgas rutinemcessigt een gang om aret i forbindelse med budgetlcegningen, saledes at der lobende sker en ajourforing at planens forudscetninger og en prioritering og koordinering med hjemmestyrets investeringsplanlcegning. forlcengelse hermed har kommunalbestyrelsen inddraget en rcekke resultater at arbejdet med "Handlingsplan for Avanersuaq Erhvervssamarbejde" udarbejdet af en styregruppe nedsat af Qaanaap Kommunia og Gronlands Hjemmestyre. Kommunalbestyrelsen forventer, at kbmmuneplanen kan blive et nyttigt vcerktoj i arbejdet med at udvikle kommunen og forbedre levevilkarene for befolkningen. Pa kommunalbestyrelsens vegne, vij ;/ekjf.&-a' Borgmester Lars Jeremiassen 3

3 NDHOLD FORORD NDHOLD 1 PLANREDEG0RELSE 1.1 Planlregningsforudsretninger Hidtidig planlregn ing og planrytme Landsplanmressige forudsretninger Befolkningsforhold og bebyggelsesm0nster Den kommunale 0 konom i Thule Air Base Kommunalbestyrelsens hovedmalsretninger 1.2 Sektorplaner Erhvervsplan Kommunal virksomhedsplan Boligplan Trafikplan Forsyningsplan Milj0plan Social- og sundhedsplan Skoleplan Kultur- og fritidsplan 1.3 Redeg0relse for bygdeforhold Siorapaluk Qeqertarsuaq Qeqertat Moriusaq Savissivik 2 BY- OG BYGDEZONEPLAN 3 BYPLAN FOR QAANAAQ 3.1 Hovedstruktur 3.2 Rammer for lokalplanlregningen = -= R: -=. 4 BYGDEPLAN FOR SORAPALUK 4.1 Hovedstruktur 4.2 Retningslinjer for arealanvendelsen 5. BYGDEPLAN FOR QEQERTAT 5.1 Hovedstruktur 5.2 Retningslilljer for arealanvendelsen 6 BYGDEPLAN FOR MORUSAQ 6.1 Hovedstruktur 6.2 Retningslinjer for arealanvendelsen 7 BYGDEPLAN FOR SAVSSVK 7.1 Hovedstruktur 7.2 Retningslinjer for arealanvendelsen 8 RETNNGSLNJER FOR AREALTLDELNG 8.1 Kommuneplanens retsvirkninger 8.2 Retningslinjer for arealtildeling i by- og bygdezone 9 VEDTAGELSESPATEGNNGER 9.1 Lovgrundlag og retsvirkninger 9.2 Pategninger

4 [: J 1. PLANREDEG0RELSE 1. Planlcegningsforudscetninger HDTDG PLANL.tEGNNG OG ARLG PLANRYTME Hidtidig planlcegning Etter hjemmestyrets overtagelse i 1981 af kompetencen til at fastscstte det overordnede lovgrundlag for kommunernes adgang til at fastscstte retningslinjer for arealanvendelse, byudvikling og bebyggelse, stillede landsstyret i 1990 krav om, at aile kommuner senest den 1. juli 1992 skulle udarbejde en kommuneplan for den byog bygdemcsssige udvikling i kommunen. Til grund hertor forela en rcskke vejledninger, der var udarbejdet at hjemmestyret pa baggrund at det nye lovgrundlag for kommunernes planlcsgning. Fristen for tilvejebringelse af en kommuneplan for Qaanaap Kommunia blev dog forlcsnget. Med fremlcsggelse af ncsrvcsrende forslag til kommuneplan foreligger saledes - for f0rste gang- en samlet plan for udviklingen i Qaanaap Kommunia udarbejdet at kommunalbestyrelsen. Kommuneplanen fremstar saledes som en 1. generationsplan, det vii sige et plangrundlag, som vii blive udbygget og ajourf0 rt i takt med udviklingen af en planlcsgningspraksis i kommunen. Den arlige planrvtme Som udgangspunkt herfor vii kommuneplanen blive gennemgaet systematisk een gang om aret, saledes at der l0bende sker en ajourf0ring af kommuneplanens forudscstninger og sektorplaner. Hensigten hermed er ogsa at udvikle en plandialog med hjemmestyret om tremtidige investeringer i Qaanaap Kommunia og skabe et aktuelt overblik over den kommunale planlc:egning. Se figur 1 nedenfor. Missingers. (uk. 0) akuerisaavoq Pilers. nass. iluarsaqqinnera Pilers. nass. akuerineqarnera Tulleriiaarinissamik oqallinneq Missingersuummut siunnersuutit Missingers. (uk. 1) akuerisaavoq Fig. 1 - Den arlige planrytf!le 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. e Ukioq 0 4. og 1. kvartal. Planrytmen indebcsrer, at plahredeg0relsen revideres i torlcsngelse at den kommunale budgetvedtagelse og landstingets vedtagelse af finansloven. torlcsngelse af finansloven offentligg-0r landsstyret en anlcsgsredeg0relse og en landsplanredeg0relse. Planredeg0relsen gennemgas og opdateres i henhold til den stedtundne udvikling, og pa grundlag herat udarbejdes et revideret forslag til planredeg0relse med forslag til nye handlingsplaner og eventuelle temaeemner. 5

5 1. marts. Planredeg0relsen vedtages sammen med en samlet udmelding af anla9gs0nsker til hjemmestyrets finanslov for det na9ste ar. Planredeg0relsen og udmeldingen indsendes til landsstyret den 1. marts hvert ar. 2. kvarta/. Planredeg0relsen er udgangspunkt for en prioriteringsdebat i kommunalbestyrelsen. Pa grundlag heraf fastlc:egges rammer for det kommende ars budget. Hjemmestyrets og kommunens anicegsplanicegning samordnes, og hjemmestyret udsender en anicegsbudgetgennemgang med indstillinger til landsstyret. 3. kvartal. 3. kvartal udarbejdes forslag til budget for det f0lgende ar. 4. kvartal. 4. kvartal vedtager landstinget finansloven og kommunalbestyrelsen vedtager budgettet for det f0lgende ar. Landsstyret offentligg0r anla9gsredeg0relse og landsplanredeg0relse som kommunens udgangspunkt for overgangen til nceste budgetrunde LANDSPLANMJESSGE FORUDSJETNNGER Landsplanmcessige hovedretningslinjer Landsplanlffigningen omfatter dels landsplanmcessige hovedretningslinjer, der fastla9gges af landstinget pa grundlag af den arlige landsplanredeg0relse, dels hjemmestyrets investeringsplanicegning. Bevaringsinteresser. "Hjemmestyrets bekendtg0relse nr. 31 af 30. oktober 1991 om varetagelse af bevaringshensyn i kommuneplanicegningen" indeholder bestemmelser om kommunalbestyrelsens pligt til at medvirke til, at de landsplanmcessige bevaringshensyn bliver tilgodeset i planlffigningen og administrationen at kommunens by og bygder. For Sa9rligt Va9rdifulde bevaringsomrader i byen ( 2 omrader) skal der i byplanens rammer fastscettes bestemmelser, som sikrer de landsplanmcessige bevaringsinteresser. Qaanaap Kommunia er der ikke afgrrenset 2 omrader. Derimod er der i kultur- og fritidsplanen redegjort for kommunalbestyrelsens forslag til bevaring af "Fangerbyen" fra 1953 og et omrade i Dundas med bevaringsvcerdige huse. For byens 0Vrige bevaringsomrader ( 3 omrader) skal der tages stilling til, i hvilket omfang omraderne skal bevares. Qaanaap Kommunia er der ikke afgrrenset 3 omrader. henhold til 4 skal kommunalbestyrelsen tilvejebringe en kortlregning og dokumentation af bevaringsinteresserne i bygder og anden bebyggelse uden for byen. 4 interesserne vii blive kortlagt i et tilla9g til kommuneplanen i forbindelse med afgrcensning af 2 og 3 omrader. Arlig landsplanredegrhelse, Landsstyrets seneste landsplanredeg0relse er fra Den store udfordring if0lge landsplanredegrelsen er sp0rgsmalet om mulighed for af fremkalde en tilstra9kkelig 0konomisk Va9kst i samfundet som grundlag for at skabe tilstra9kkelige arbejdspladser til de nuvcerende ledige og til den kommende, voksende arbejdsstyrke, som vii melde sig pa arbejdsmarkedet i de kommende ar samtidig med, at velfa9rdssamfundet fastholdes og udbygges. 6

6 1. lfalge landsplanredeg0relsen ligger vrekstmulighederne f0rst og fremmest i en starre satsning pa de to "erhvervslokomotiver" : turisme og rastofudvinding, der skal supplere fiskeriet som brerende erhvervsomrader. Herudover er der behov for at styrke de landbaserede erhverv for at opna et mere flersidigt erhvervsliv, for blandt andet at modvirke det h0je imponiveau. Qaanaap Kommunia er der udviklingsmuligheder pa turistomradet. Mulighederne har lrenge vreret belastet af darlige transportmuligheder til og fra kommunen, et forhold som forventes forbedret med anlreggelse af den nye landingsbane til fastvingede fly i Qaanaaq. Der henvises til erhvervsplanen og trafikplanen. Landsplanredeg0relsen analyserer ogsa konsekvensen af den forventede befolkningsudvikling, hvor der forudses et 0get udgiftspres pa service- og overfarselsomraderne scm f0lge at, at samfundet far en st0rre fors0rgerbyrde, fordi alderssammensretningen cendres med flere b0rn og unge og en markant stigning i antallet af reldre. En udvikling, der alt andet lige betyder st0rre udgifter i de offentlige budgettar og behov for omfordeling af de samlede indkomster. Qaanaap Kommunia kan der pa befolkningsomradet konstateres en markant h0jere vrekst i b0rne aldersgrupperne set i relation til udviklingen pa landsplan, hvorimod reldregruppen ikke har udvist samme vrekst. absolutte taler der dog sket en vresentlig fomgelse i antallet at reldre i Qaanaaq. Samlet har befolkningsvreksten i Qaanaap Kommunia de seneste 10 ar vreret dobbelt sa star scm pa landsplan; en vcekst, der imidlertid i stigende grader tilfaldet Qaanaaq pa bekostning af udviklingen i bygderne. Der henvises til nedenstaende afsnit om befolkningsforhold og bebyggelsesm0nster. Hjemmestyrets investeringsplanlregning. Hjemmestyrets investeringsplan for Qaanaap Kommunia fremgar af forslag til finanslov Der er planlagt hjemmestyreinvesteringer for ialt 62 mio. kr. Se figur 2. NVESTERNGSPLAN ALT Ombygning elvcerk 2,900 4,0 9,4 0,0 16,300 Forbedring, ra.vandsforsyn. 0,500 4,6 10,4 0,0 15,500 Renov. fjernvarmeforsyn. 0,800 1,0 1,0 1,0 3,800 Forbedring, losningsforhold 0,000 6,0 0,0 0,0 6,000 3 boliger ( 1997) 0,450 0,9 0,5 0,0 1,850 Aldersintegreret, 40 pladser 0,000 0,0 0,0 1,3 1,300 Udv. alderdomshjem (12 pl.) 0,500 0,0 0,0 0,0 0,500 Ny vandforsyning, Savissivik 1,400 3,0 1,1 0,0 5,500 Bygdekonsult. Savissivik 0,000 0,0 0,2 0,0 0,200 Ren/ombyg. skolen, Saviss. 4,000 0,0 0,0 0,0 4,000 lstandscet. kirke, Savissivik 0,450 0,0 0,0 0,0 0,450 Ny vandforsyning, Siorapaluk 0,000 1,4 4,1 0,0 5,500 Bygdekonsult. Siorapaluk 0,000 0,4 0,4 0,0 0,800 Bygdekonsult. MoriusaQ , ALT 11,000 21,3 27,4 2,3 62,000 Fig. 2 - Hjemmestyreinvesteringer, tinanslovforslag BEFOLKNNGSFORHOLD OG BEBYGGELSESM0NSTER Befolkningsforhold Landsplanredeg0relsen konkluderer med udgangspunkt i Granlands Statistiske Kontors befolkningsprognose for perioden , at "udviklingen i det sam- 7

7 /ede befolkningstal vii i de kommende ar iscer vcere prceget af det markante fald i fedselshyppigheden, der fandt sted i s/utningen af 60 'erne og i begyndelsen af 70 'erne. De argange, sam nu er pa vej ud pa arbejdsmarkedet, og som kommer i den alder, hvor de fleste kvinder feder bern, er altsa betydeligt mindre end i de foregaende ar. Gruppen af arige kvinder er i dag kun 2/3 sa star som for 10 ar siden, og aldersgruppen arige var i 1984 dobbelt sa star sam i dag. Det vi/ uvilkarligt betyde et fald i fedselstallet. Derimod er der sam felge af den hidtidige konstante befo/kningsti/vcekst flere indbyggere i den a/dersgruppe, sam i de kommende ar vi/ forlade arbejdsmarkedet og ga pa pension. Af den grund vii nettotilgangen til arbejdsmarkedet fa/de, mens antallet af aldersbetingede pensionsberettigede forventes at stige markant. Mens der per 1. januar 1994 var 8 indbyggere i den erhvervsaktive a/dersgruppe for hver indbygger pa 60 ar og derover, vii forholdet i 2004 VCEre 6 til 1. Samtidig forudser prognosen, at der vii vaare 6% flere bern og unge (0-19 ar) per indbygger i den erhvervsaktive gruppe." Fig. 3 viser tal for udviklingen og den at Gmnlands Statistiske Kantor udarbejdet prognose for udviklingen Der forventes herefter en befolkningstilvcekst pa 4,0% i perioden pa landsplan. Foruden faldet ide mindste aldersgrupper og i aldersgruppen arige samt stigningen blandt de celdste er det karakteristisk, at der forventes en markant stigning i aldersgruppen arige. HELE LANDET ,4% ,7% ,3% ,8% ,3% % ALT ,0% Fig. 3- Udviklingen og prognose for udviklingen , hele landet Figur 4 viser aldersgruppernes procentvise udvikling i perioden for hele landet sammenlignet med udviklingen i Qaanaap Kommunia. Som det ses, har der vceret en meget kraftigere relativ befolkningsvcekst i Qaanaaq i forhold til udviklingen pa landsplan. Udviklingen i aldersgrupperne viser, at der i Qaanaap Kommunia har vceret en stcerkere relativ vcekst i aldersgruppen ar end pa landsplan, hvorimod gruppen at arige er mere end halveret; en kraftigere relativ tilbagegang end udviklingen pa landsplan. Tendensen kan aflceses i vceksten blandt de skoles0gende argange, medens ungdomsargangenes faldende tendens ogsa skal forklares ved, at videregaende og supplerende skolegang sker i landets skolebyer og i Danmark. Forholdet omkring uddannelse er karakteristisk ved, at langt den overvejende del at befolkningen, der forlader kommunen med henblik pa at fa en uddannelse er kvinder. lmidlertid er tendensen pa lokalt plan dog den, at langt fcerre gennemgar en uddannelse og i forbindelse hermed opretholder en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette forhold er formentlig en medvirkende faktor til, at den generelle, faldende fertilitet for de arige kvinder ikke er slaet igennem i Qaanaaq som pa landsplan. 8

8 l Den markante vcekst i b0rne aldersgruppen i Qaanaap Kommunia rna give forventning om en stor nettotilvcekst pa lcengere sigt, hvorimod faldet i aldersgruppen arige pa det kortere sigt rna indikere en mere afdcempet befolkningsvcekst end hidtil. Pa grundlag heraf er det til grund for planlcegningen i Qaanaap Kommunia forudsat, at befolkningstallet i perioden vii vokse med cirka 7,5%- det vii sige en fortsat kraftigere vcekst end forudsat pa landsplan (4,0%), men afdcempet i forhold til den hidtidige i.jdvikling i kommunen (9,6%). Se figur 7. HELE LANDET ,4% 9,7% 8,2% ,2% 17,9% 22,3% ,4% 6,5% - 28,0% ,5% 5,7% -52,0% ,6% 52.7% 15,1 % 60-5,9% 7,5% 35.2% ALT 100,0% 100,0% 4,2% QAANAAQ ,9% 12,4% 52,1% ,0% 20,0% 46,2% ,6% 6,3% - 45,0% ,3% 4,0% - 64,3% ,2% 48,4% 22,7% 60-7,9% 8,9% 22,2% ALT 99,9% 100,0% 9,6% Fig. 4 - Den relative udvikling i aldersgrupper, hele /andet og Qaanaaq D Qaanaap Kommunia Kalaallit Nunaat /o Q) 6 Q) Q) r- C\J 6 6 r- C\J % - _ -rl= % Q) Q) Q) Q) c:') "<t L!J <D c:') "<t L!J <D Fig. 5 - Aldersfordeling , Qaanaap Kommunia hele landet 9 Q) 1" "- 0 <X)

9 Bebvggelsesmronster 1: 1: l:t : a C E a Fig. 6 - Bebyggelsesmronster Qaanaap Kommunia er en "yderdistrikt" kommune, og adskiller sig markant i forhold til landsgennemsnittet ved den geografiske fordeling af befolkningen. Hvor der pa landsplan er en fordeling mellem by og bygder pa 81% 19% er de lokale tal 72% 28%. lndbyggerne er fordelt med 628 i Qaanaaq by og de 0vrige 242 i bygderne Siorapaluk, Qeqertat, Moriusaq, Savissivik og Qeqertarsuaq. Befolkningsvooksten i Qaanaap Kommunia i perioden dookker over en ekspansiv vookst i Qaanaaq, s befolkning pa 34% og en markant reduktion i g c c c a= 1:1 1:! 10

10 bygdernes folketal pa 26%. Bygdebefolkningens andel er i perioden saledes faldet fra 41% til 28% af det samlede befolkningstal. nedenstaende befolkningsfremskrivning, se figur 7, er det dog - i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens overordnede malsc:etning om at videreudvikle fangersamfundet- forudsat, at bygdebefolkningstallet b0r s0ges fastholdt planperioden ud var Siorapaluk den st0rste bygd i distriktet efterfulgt af Savissivik og Qeqertat. Pa dette tidspunkt var der ikke bosc:etning i Moriusaq. perioden op til 1970 udviklede Savissik sig til at blive den st0rste bygd i distriktet efterfulgt af Siorapaluk, mens der var omtrent samme indbyggertal i de tre 0vrige bygder var Savissivik klart den st0rste bygd efterfulgt af Moriusaq og Siorapaluk. perioden herefter kan der konstateres en befolkningsmc:essig kraftig tilbagegang i bygderne, og i 1990 fc:erdigg0res det aktuelle billede med Savissivik som den st0rste bygd efterfulgt at Siorapaluk og Moriusaq og med Qeqertarsuaq og Qeqertat i en situation med vanskeligheder ved overhovedet at opretholde et grundlag for en offentlig service. Udviklingen afspejler en "center-periferi" udvikling, hvor de - i forhold til Qaanaaq - fjernest beliggende bygder fastholder et eksistensgrundlag (dog med store befolkningstalsmc:essige svingninger), hvorimod der er sket en fraflytning fra de tc:ettest beliggende bygder fortrinsvis til Qaanaaq. ldag er der i Qeqertarsuaq reelt ingen fastboende. forlc:engelse heraf indeholder kommuneplanen ikke en fysisk plan for udviklingen i bygden, men der er alene afgrc:enset en bygdezone omkring bygden, der udlc:egges som udflugtsomrade. Militc:erbasen Pituffik og den nedlagte boplads Uummannaq er beliggende indentor kommunen. Forsvarsomradet star uden for den kommunale inddeling, men basen udgm pa nuvc:erende tidspunkt en vigtig del af kommunens infrastruktur, idet al beflyvning af kommunen udgar herfra.. E QAANAAQ By en Bygderne ALT Fig. 7 - Befolkningsfremskrivning , Qaanaaq Kommunia BYGDER Siorapaluk Qeqertarsuaq Qeqertat Moriusaq Savissivik ALT 270* * 28 mdbyggere 1 3 evnge bebyggelser Fig. 8 - Befolkningsudviklingen, bygder 11

11 1.1.4 DEN KOMMUNALE 0KONOM "Handlingsplan for Avanersuaq Erhvervssamarbejde" (marts udarbejdet at Gmnlands Hjemmestyre og Qaanaap Kommunia) indeholder f0lgende redeg0relse for den kommunale 0konomi : "En gennemgang af de seneste ars regnskaber viser, at Qaanaap Kommunia har en srerdeles anstrengt ekonomi, der ikke rum mer de store udgiftsmuligheder gennemferte kommunen en kraftig personalereduktion, hvor der ogsa blev foretaget en omlregning af visse ydelser, saledes at disse udgifter ikke lrengere pavirkede kommunens ekonomi, hvilket forklarer den generel/e omkostningsreduktion (jvf. figur 9). Den efterfelgende stigning i driftsomkostningerne er primrert begrundet i aktivitetsstigninger inden for skole- og socialomradet som felge af en vrekst i de respektive malgrupper. Disse aktiviteter er finansieret ved en reduktion af anlregsomkostningerne. Dette kan naturligvis kun vrere en kortsigtet finansieringsform, idet anlregsaktiviteterne efterhanden har naet et - for kommunen - uacceptabelt lavt niveau. Positivt er det dog, at kommunen ikke har udnyttet muligheden for at finansiere aktiviteter med fremmedkapital. En skatteprocent udger i kommunen cirka kr , hvilket betyder, at man ikke ved eget skatteudskrivning kan drekke en eventuel laneoptagelse, idet skattegrundlaget udgeres af et begrrenset befolknings- og indkomstgrundlag. (Den kommunale skatteudskrivningsprocent i Qaanaaq har ligget urendret pa 28 de sidste 3 ar.) Arsagerne til denne udvikling er mange. For det ferste harder ikke vist sig en mulighed for at etablere indtregtsgivende aktiviteter i kommunen. For det andet er eksterne tilskud primrert fordelt i forhold til befolkningstal uden hensyn til, at de tilskudsgivende aktiviteter ikke har et linerert omkostningsforleb. For det tredje er erhvervsudviklingspotentialet pt. ikke srerlig star blandt andet pa grund af de logistiske og beflyvningsmressige forhold. Cirka 1/8 at befolkningen oppebrerer enten fertids- eller alderspension. Sammenholdt med den demografiske udvikling kan det forventes, at der yderligere sker en foregelse af dette antal. forbindelse med udbetaling af pensioner modtager kommunen dog tilskud hertil pa 90% fra hjemmestyret ifelge greldende lovgivning." Resultatopg0relse er vist pa figur 9. RESULT AT R 92 R 93 R 94 R 95 R 96 Driftsudgifter Anlcegsudgifter UDGFTER AL T Skatter Tilskud mv Renter mv NDT JEGTER AL T DRFTSRESULTAT Fig. 9 - Resultatopgerelse over kommunens ekonomi 1.. -= is:!. i!a: i.!a 12

12 Tallene viser blandt andet, at tilskudsbel0bene er blevet voosentligt reduceret, uden at kommunens 0vrige indtoogter er steget tilsvarende. Udgifter til anloog er langt fra tilstrookkelige til at im0dekomme udviklingen - savel befolkningstilvooksten sam samfundspalagte opgaver. Der er dog ikke optaget lan, hvorimod en rookke anloogsopgaver er udskudt. Korrigeret budget 97 (budget og tilloogsbudget) samt budget 98 med overslagsarene fremgar af figur 10. Anloogsbudgettet er ikke opgjort pa projektniveau, jvf. figur 11. BUDGET 97 OG * B Driftsudgifter Anlregsudgifter UDGFTER AL T Skatter Tilskud mv Renter mv NDT JEGTER AL T DRFTSRESULTAT * Korrigeret budget 97 Fig Korrigeret budget 97 og budget 98 ANLJEGSBUDGET 98 B EDB udgifter Telefoncentral Komm. anlregsopg ALT Fig Anlmgsbudget THULE AR BASE Det formelle grundlag for amerikanske baser i Gmnland er en overenskomst mellem Danmark og USA om Gmnlands forsvar fra modsootning til den tidligere aftale fra 1941 giver aftalen ikke USA ret til rent amerikanske forsvarsomrader. praksis betyder det dog kun, at begge andes nationalflag vajer over omraderne, ligesom en dansk forbindelsesofficer kan tilknyttes under amerikansk ledelse. henhold til aftale fra marts 1991 mellem Danmark, USA og Gmnland er der nedsat en permanent komite, hvor forhold omkring den amerikanske militoore tilstedevcerelse i Gmnland dmftes mellem parterne. Fra 1947 omdefineredes Gmnlands strategiske rolle fra at vcere en vigtig "troodesten" mellem Nordeuropa og Amerika til at voore et primoort baseomrade for en vedholdende offensiv mod Sovjetunionen, og at Gmnland matte okkuperes i tilfoolde at en voobnet konflikt. 13

13 '"'-=!>:>"',;,.$ <;,G.. t:... a: Q\20 Jk Manson 0er ( Qeqertarssuit 900 a:: t l:t 1:. 600 = Fig. 4 - Thule Air Base, torsvarsomradet _ , 660 j. c c c 14

14 1. t Allerede f0r 1951-overenskomsten var en realitet havde amerikanerne udbygget den lille vejrstation ved Thule med en landingsbane og pabegyndt opf0relsen af selve Thule Air Base. Fra at voore en fremskudt operationsbase for USA 's strategiske luftvaben har Thule Air Base gradvist oondret karakter til at voore forsyningsbase for en rookke h0jteknologiske installationer pa og i umiddelbar noorhed af basen. Thulebasens etablering oondrede situationen radikalt for distriktet, der hidtil havde vooret ret isoleret. Basens store aktiviteter fik negativ indflydelse pa det lokale 0kosystem, sam fangerne var afhoongige at, og i forloongelse at basens oprettelse blev bopladsen Uummannaq lukket i 1953, og befolkningen blev tvangsforflyttet blandt andet til Qaanaaq, der pa det tidspunkt var et ubeboet sted. Aret efter lukkede man stationen Thule, sam Knud Rasmussen oprettede i 1909 i umiddelbar noorhed at Uummannaq, og flyttede den ligeledes til Qaanaaq. Tvangsflytningen udl0ste gentagne krav fra befolkningens side om erstatning, en sag, hvis juridiske grundlag, endnu over fyrre ar efter er uafklaret. Det oprindelige baseomrade er dog blevet halveret, og der er taget forskellige initiativer til at forbedre vilkarene for fangererhvervet i kommunen. Sam arbejdsplads er basen ikke det store aktiv for kommunen, hvilket har sammenhoong med de store krav, der stilles til tosprogethed dansklengelsk og den totale afsondrethed basen er beliggende i i forhold til de lokale samfund. Kommunalbestyrelsen er dog opmoorksom pa, at basen er et 0konomisk aktiv for landet. Basen har dog forbedret kontaktmulighederne for befolkningen i distriktet til omverdenen, idet al beflyvning at kommunen udgar herfra KOMMUNALBESTYRELSENS HOVEDMALS.LETNNGER Udvikling at tangerkulturen i en modeme tid Kommunalbestyrelsens overordnede malscetning for udviklingen i Qaanaap Kommunia er at opretholde og videreudvikle fangerkulturen i en moderne fremtid. Geografisk er Qaanaap Kommunia et at verdens nordligst beliggende samfund og en "yderdistriktskommune" med et for den traditionelle fangerkultur karakteristisk spredt boscetningsm0 nster. Pa grund at de klimatiske forhold er der kun en arlig besejlingsmaned, og da flykapaciteten stadig er meget begroonset, er de indsatsomrader, som kommunalbestyrelsen kan satse pa, meget begroonsede. Den mangelfulde infrastrukturelle udbygning kombineret med de marginale vilkar for en samfundsproduktion har i scerlig grad vanskeliggjort mulighederne for at etablere nye arbejdspladser, der kan g0re det muligt at "eksportere" foordige produkter ud at kommunen. Den pabegyndte etablering af en landingsbane i Qaanaaq vii dog i h0j grad medvirke til at bryde kommunens isolerede stilling og give mulighed for en vigtig 0get kontakt til og sameksistens med det 0vrige samfund 0konomisk, socialt og kulturelt. Kommunalbestyrelsen har pa det grundlag og i samarbejde med hjemmestyret unders0gt en rcekke erhvervsinitiativer, der pa een gang kan st0tte det traditionelle 15

15 fangererhverv og samtidig tilbyde nye, alternative indtmgtsmuligheder (turisme, husflidsproduktion og fiskeri). Bosmtningsmenster Lokaliseringen af kommunens bebyggelser er historisk bestemt, men det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at bosmttelsesm0nsteret idag er nogenlunde optimalt i forhold til fangstmulighederne og derfor ma betegnes som det bedst mulige udgangspunkt for en videreudvikling at fangerkulturen. Deter derfor et 0nske, at kommunalbestyrelsens overordnede malsmtning f0lges op af konkrete erhvervsmmssige tiltag og en udbygning af den offentlige service med en rmkke basale funktioner (ismr i bygderne), saledes at den aktuelle tendens til en fraflytning fra bygderne kan im0degas. Pa den baggrund er der fastlagt f0lgende rollefordeling mellem kommunens bebyggelser : Qaanaaq b0r fortsat udvikles som kommunens hovedby og kommunens center for service, trafik, undervisning og administration. Det betyder, at aile overordnede funktioner i Qaanaap Kommunia skallokaliseres i Qaanaaq by. Det drejer sig om landingsbanen, den kommunale administration og virksomhed, sygehus, alderdomshjem, centralskole og kulturelle aktiviteter. Det er i den forbindelse et vigtigt delmal at s0ge at udvikle byen erhvervs-, bolig- og servicemmssigt til en standard, der i h0jere grad er sammenligneligt med de 0vrige byer i landet. De 3 sterste bygder (Siorapaluk, Moriusaq og Savissivik) skal sikres mulighed for at udvikle sig som kerneomrader for traditionel fangst, opbevaring af ravarer samt lokalturisme (hundeslmdeture) i Siorapaluk og Moriusaq. Savissivik skal mulighederne for at udvikle hellefiskeriet underst0ttes. En forudsmtning herfor er, at sikre bedre transportforhold, en velfungerende vareforsyning, vandforsyning, sundheden og en udbygning af servicehusene som ramme om de lokale sociale og kulturelle aktiviteter. ( den forbindelse b0r servicehusene udbygges med ordentlige overnatningsfaciliteter for turister og bes0g af tekniker, handvmrkere, sundhedspersonale mm.). Herover er der behov for ivmrksmttelse af et koordineret program for n0dvendige bolig- og milj0torbedringer (herunder initiativer til forbedring at affaldshandteringen). Det er i den forbindelse et vigtigt delmal at sikre udviklingsmulighederne i Moriusaq smrlig opmmrksomhed og st0tte. r' E m: fj: e C: at; : lea l!fc c Qeqertat b0r fastholdes som et vigtigt st0tteomrade for fangererhvervet. lnvesteringer b0r derfor rettes mod etablering af indhandlingsfaciliteter, opretholdelse af butiksforsyning og basale forbedringer af milj0- og boligforholdene. Qeqertarsuaq udlmgges i kommuneplanen til udflugtsomrade. Oet abne land. Pa det foreliggende planlmgningsgrundlag anser kommunalbestyrelsen ikke, at der er behov for at udpege konkrete arealer i frilandszone som smrlige interesseomrader. takt med det planlmgningsmmssige behov vii kommunalbestyrelsen vurdere disse muligheder nmrmere. 16

16 t 1. PLANREDEG0RELSE 2. Sektorplaner Dette afsnit indeholder en gennemgang af kommunens overordnede sektorplanlcsgning og en redeg0relse for kommunalbestyrelsens overordnede politiske malscstninger for de enkelte sektoromrader. For at kunne vurdere muligheder og 0nsker om udviklingen i kommunen og for at kunne foretage prioriteringer er der udarbejdet 9 sektorplaner, der tilsammen dcskker de forhold, der ma tages hensyn til i kommuneplanlcsgningen. Se figur 1. De enkelte sektorplaner indeholder hver : 1. En beskrivelse af status og udviklingstendenser i form af prognoser og en vurdering at serviceniveauet. 2. En formulering af kommunalbestyrelsens overordnede malsmtning for sektoromradets udvikling pa lcsngere sigt. 3. En handlingsplan for anlcsgsaktiviteter pa omradet udarbejdet pa grundlag at kommunens budget og finansloven. Handlingsplanen vii danne grundlag for kommunalbestyrelsens udmelding af anlcsgs0nsker til hjemmestyrets investeringsplanlcsgning. 1. Erhvervsplan Fangst, fiskeri Handvcerk, husflid Service, handel og omscetning Beskceftiqelsesforanstaltninqer 2. Kommunal virksomhedsplan Administration Virksomheder Brandslukning Kirkegarde Servicehuse 3. Boligplan Boligudbygning Boliqforbedrinq 4. Trafikplan Landingsbane og helistops Havneanlceg Veje og stier 5. Forsyningsplan El, vand og varme Tele 6. Milj0plan Spildevand Renovation 7. Social- og sundhedsplan Offentlig hjcelp Forebyggelse B0rn og unge Handicappede JEidre Sundhed 8. Skoleplan Skoler 9. Kultur- og fritidsplan Kultur Fritid Bevarinq Fig. 1 - Oversigt over sektorplaner For at underst0tte debatten om kommuneplanen har kommunalbestyrelsen citeret en rcskke synspunkter, der fremkom under h0ringerne i 1993 og 94 om Qaanaap Kommunias fremtid. 17

17 1.2.1 ERHVERVSPLAN Erhvervsplanen.omfatter i princippet samtlige arbejdspladser i kommunen. Planen er udarbejdet pa grundlag af den af styregruppen under Gmnlands Hjemmestyre og Qaanaap Kommunia i marts 1997 udarbejdede rapport "Handlingsplan for Avanersuaq Erhvervssamarbejde". Hensigten med denne rapport er at identificere erhvervsudviklingsmulighederne i kommunen med henblik pa at forbedre erhvervsog beskceftigelsessituationen samt fremkomme med en handlingsplan herfor. Status og udviklingstendenser Fangst og fiskeri. Det traditionelle fangererhverv er en vcesentllg kultur-0konomisk faktor i kommunens erhvervsliv - isffir i bygderne. Fangstprodukterne indgar direkte i fangerfamiliernes 0konomi, og fangstens biprodukter indgar i en vidt udstrakt naturalie0konomi. lndtcegter opnas primcert ved indhandling af hvalros, sce, hvid- og narhval, matak, fugle (s0konger) samt ravarer til husflidsproduktion. Normalt er indtoogtsmulighederne soosonbestemte og i h0j grad svingende fra ar til ar og fra sted til sted. Fiskeriet er endnu ikke sa udviklet, som mulighederne kan give forventning om. Lokalsamfundene befinder sig i dag i en transitionsfase mellem den traditionelle fangerkultur og det moderns gmnlandske lenmodtagersamfund, og at oondre livsform fra en traditional fangerkultur til en livsform mere prceget af taste tids- og regelbundne betingelser vii ikke - om overhovedet - kunne finde sted indentor blot fa ar. JEndrede voordinormer, generationskonflikter og sociale opl0sningstendenser er blot nogle af de resultater, befolkningen er konfronteret med. Malet for den fremtidige udviklingsproces b0r derfor voore en kombination eller nydannelse mellem elementer fra de to livsformer; en udvikling der i0vrigt udfolder sig ikke kun i lokalsamfundet, men i hele landet. En erhvervsstruktur, hvor befolkningen veksler mellem en fanger- og fiskertilvcerelse kombineret med en l0nmodtagerbaseret tilvoorelse, der tager h0jde for de soosonbetingede erhvervsaktiviteter vii i h0jere grad vcere i overensstemmelse med befolkningens 0nsker og behov. Styregruppen bag den nffivnte handlingsplan anbefaler pa den baggrund, at man prioriterer en forening af forskellige deltids- og projektstillinger med fanger- og fiskererhvervets scesonbetonede arbejdsbetingelser. Arbejdspladser. Egentlige arbejdspladser findes altdominerende i de offentlige virksomheder eller offentligt ejede virksomheder i Qaanaaq, jvf. figur 1. ANS.tETTELSESSTED ANTAL ANSA TTE Qaanaap Kommunia 145 Nukissiorfiit 18 Sygehuset og tandklinikken 24 Skolen 39 KN 45 Tele- og ionosfcerestationen 3 Boligselskabet N A/S 4 Royal Greenland 3 ALT 281 Fig. 1 - Arbejdspladser, ultimo 1996 (kilde: handlingsplanen) 18 l rm (:! :

18 [ t Derover er der den store gruppe af tangere, som rubriceres som selvstcendige, og fa andre selvstcendige erhvervsdrivende: en hotelejer og tre t0mrermestre. Beskaaftigelsessituationen. Natural0konomien sammen med en "sort 0konomi" knyttet til fangst og fiskeri har stadig afg0rende betydning i lokalsamfundet. Grundet den geografiske placering, klimaforhold, infrastruktur og det begrcensede og spredte befolkningsmcessige underlag har der ikke vceret mulighed for at skabe rentable virksomheder og dermed arbejdspladser. Dette medf0rer desuden, at en stor del af befolkningen ikke har et fast tilh0rsforhold til arbejdsmarkedet. Erhvervsudviklingsmuligheder. Pa grund af infrastrukturen og de geografisk-klimatiske forudscetninger er det nceppe sandsynligt, at der inden for den ncermeste fremtid kan vise sig mulighed for at etablere rentable fremstillingsvirksomheder. De eneste erhverv, der i 0jeblikket har et udviklingspotentiale er fangererhvervet kombineret med fiskeri og turisme. Med hensyn til fiskeriet arbejdes der i 0jeblikket med planer om at udvide Royal Greenland A/S' engagement i kommunen med henblik dels pa en udvidelse af produktionsanlcegget i Qaanaaq og dels pa udnyttelse af de lokale forekomster af hellefisk ved Savissivik. Savissivik forventes bygdens andelsproduktionsanlceg og (meget lille) fryselager "Hakkoq" overtaget at Royal Greenland A/S og udvidet. Produktionen af s0konger kan udvides betragteligt og give basis for nye jobs i Savissivik og i Qaanaaq. Produktion kan herover omfatte hellefisk, rceklinger og t0rret k0d. Qaanaaq er der formentlig grundlag for udvidelse at det eksisterende produktionsanlceg med tilh0rende tryselager og t0rreanlceg til k0d og iscer rceklinger i forbindelse med en 0get tilf0rsel at ravarer fra Siorapaluk og Qeqertat. Produktion kan omfatte fangst- (herunder s0konger tra Savissivik og Siorapaluk) og fiskeriprodukter til hjemmemarkedet samt forcedling at hellefisk. Qeqertat er der konstateret forekomster af hellefisk, som pa grund af restriktioner mod motorbadssejlads kun kan udnyttes ved hjcelp at hundeslcede i islcegsperioden. Ravarerne skal transporteres til Qaanaaq for videre bearbejdning. Der er i dag hverken indhandlingsanlceg eller fryselager. Siorapa/uk er der mulighed for indhandling at fangstprodukter, foruden et stort antal let tilgcengelige s0konger, hvalros, scel, hvid- og narhval, mattak, lomvier og harer. Ravarerne skal transporteres til Qaanaaq for videre bearbejdning. Der er i dag hverken indhandlingsanlceg eller tryselager. Moriusaq er der nceppe mulighed for etablering af rentabel indhandling eller produktion. Omradet er dog kendt for sine gode fangstmuligheder, hvorfor en supplerende erhvervsvirksomhed til fangererhvervet vii begrcense sig til turisme i afpasset malestok. En eventuel etablering af et turistomrade ved Dundas (kun er fa timers hundeslcedek0rsel fra bygden) vii g0re Moriusaq til et oplagt udflugtsmal. forlcengelse heraf b0r der ske en reetablering af bygdens fysiske fremtrceden (renovering af boliger og milj0torbedringer). Turisme er allerede idag en voksende faktor i kommunens 0konomi. Mulighederne for at udvikle turismen har hidtil primcert vceret begrcenset af infrastrukturen. Aftalen om etablering af en-lufthavn for fastvingede fly i Qaanaaq vii derfor forbedre turis- 19

19 meudviklingsmulighederne. Antallet af direkte beskc:eftigede i erhvervet er dog beskedent. Den turismeform, der if0lge "Handlingsplan for Avanersuaq Erhvervssamarbejde" har de bedste muligheder for at udvikle sig, er en individue/ baseret turisme, hvor der arrangeres specialture i samarbejde med de lokale slc:edek0rere i overensstemmelse med de lokale ressourcemuligheder. Der er dog stadig behov for udvikling og systematisering at en rc:ekke forudsc:etninger, f0r der kan opnas et optimalt udbytte af turismemulighederne i forbindelse med slc:edeture, kajaksejlads, brc:e-, vandre- og sejlture, hvor der er tale om muligheder for unikke og "autentiske" oplevelser. forlc:engelse heraf er der oplagte indtc:egtsmuligheder ved salg at husflid (tor eksempel fra det eksisterende husflidscenter "Ultima Thule"). Styregruppen bag handlingsplanen anbefaler i den forbindelse, at der b0r ivc:erksc:ettes et uddannelsesprogram for kunstnere for at sikre, at kvaliteten h0jnes. Malsmtninger Det er kommunalbestyrelsens overordnede malsc:etning for udvikling i kommunen, at det traditionelle tangererhverv skal fastholdes og udbygges i en moderne tid; det vii sige i relation til de muligheder der er for at tilf0re fangererhvervet supplerende indkomstmuligheder. Fangst og fiskeri. Mulighederne for udvikling at fangst- og fiskerierhvervsmulighederne bestar primc:ert i etablering at indhandlingssteder og fryselagre for k0d, matak og fugle beregnet til viderebearbejdning og hjemmemarkedsafsc:etning. Pa den baggrund er det kommunalbestyrelsens mal, - at det eksisterende produktionsanlc:eg og fryselager i Savissivik kan udbygges med henblik pa en 0get udnyttelse af den lokale hellefisk forekomst og en 0get produktion at s0konger, - at det eksisterende produktionsanlreg, fryselager og t0rreanlc:eg i Qaanaaq kan udbygges med henblik pa en 0get produktion af fangst- og fiskeriprodukter blandt andet i forbindelse med en mere systematisk tilf0rsel at ravarer fra Siorapaluk og Qeqertat, - at der etableres indhandlingssted i Qeqertat, saledes at der kan indhandles k0d og matak i abentvandsperioden og fisk i islc:egsperioden, og pa lc:engere sigt eventuelt frysekapacitet, og - at der etableres indhandlingsanlc:eg og opbevaringsaniceg i Siorapaluk til fangstprodukter (foruden et stort antal s0konger tillige hvalros::, sc:el-, hvid- og narhvalsk0d samt matak, lomvier og harer). Turisme. Der er igangsat flere initiativer pa turismeomradet. Det er kommunalbestyrelsens mal, at der sker en malrettet videreudvikling at mulighederne, der blandt andet b0r inddrage muligheder for fremrykning at initiativer i Moriusaq. Andre projekter. overensstemmelse med anbefalingerne i "Handlingsplan for Avanersuaq Erhvervssamarbejde" 0nsker kommunalbestyrelsen at pege pa enkeltprojekter vedmrende : - bygningsrenoveringsprojekt, - privatisering at reng0ring og renovation, - etablering af mediecenter, - oprettelse af en fangerh0jskole og feltbase, og - opstart at vandrehjem. 20

20 Handlingsplan Qaanaaq, produktionsanlceg, udvidelse Savissivik, produktionsanlceg, udvidelse. Qeqertat, nyt indhandlingssted Siorapaluk, nyt indhandl. og opbev. sted Moriusaq, lokalturismeplan Bygningsrenovering Mediecenter Fangerskole Vandrehjem nske optaget pa finanslov og/eller budget 0nske, der fremgar af sektorplan Forholdet til hovedstrukturen Kystarealerne bliver i vidt omfang anvendt til flcensning af havpattedyr. Arbejdspladserne i Qaanaaq er i altovervejende grad placeret i havne- og erhvervsomradet 81 (med Royal Greenland A/S' produktions-, fryse- og t0rreanlceg, kommunens entrepren0rplads med badvcerksted B-308 og pramlosningsarealer), i C-arealer til fee lies formal : C1 ( med kommunekontor, KN 's butikker, administration, post- og bankfunktion samt administration, herover Boligselskabet N A/S' administration, politi, kredsret, vuggestue, hallen, forsamlingshuset og ionosfcerestation), C2 (med kirken), C3 (med skolen), C4 (med sygehus, tandklinik og alderdomshjem), CS (med museet og areal til fremtidig fangerskole mv.) og C6 (med hotel og fremtidig b0rneinstitution). Herover er der arbejdspladser knyttet til E arealer til scbrlig anvendelse : E1 (med Nukissioliiits administration, varmecentral, vandvcerk, elvcerk, n0delvcerk og tankanlceg samt brandstation, gasdepot, vcerksteder og lagerbygninger), E2 (med grusgrav), E3 (med stemmevcerk og pumpehus), E4 (med magnetisk observatorium), ES (med Tele) og E8 (med affaldsplads). 21

KOMMUNEPLAN UPERNAVIK 2008 2015

KOMMUNEPLAN UPERNAVIK 2008 2015 KOMMUNEPLAN UPERNAVIK 2008 2015 1. REDEGØRELSE 2. BY- OG BYGDEPLANER KOMMUNEPLAN UPERNAVIK 2008-2015 er udarbejdet af Kommuneqarfik Upernavik, Afdelingen for Teknik, Miljø & Boliger, med bistand fra byplankonsulent,

Læs mere

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Udviklingsstrategi for Saarloq 01-A1

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og analysegruppen Kommentarer til befolkningsprognosen 2010-2022 Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen 2010-2022 Beregning af befolkningsprognosen Økonomiafdelingen

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aappilattoq Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Tekniske anlæg i Aappilattoq Udviklingsstrategi for bygden 102-A

Aappilattoq Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Tekniske anlæg i Aappilattoq Udviklingsstrategi for bygden 102-A Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Tekniske anlæg i Udviklingsstrategi for bygden 102-A 102-B 102-C1 102-C2 102-D1 102-D2 102-E1 102-E2 102-E3 2 2 2 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Qarssiarsuk Befolkning og boliger Erhverv Fritid og offentlige institutioner Kultur og bevaringsværdier Trafikforhold Miljø og forsyningsanlæg

Qarssiarsuk Befolkning og boliger Erhverv Fritid og offentlige institutioner Kultur og bevaringsværdier Trafikforhold Miljø og forsyningsanlæg Qarssiarsuk Befolkning og boliger Erhverv Fritid og offentlige institutioner Kultur og bevaringsværdier Trafik Miljø og forsyningsanlæg Udviklingsstrategi for 305-A1 305-B1 305-C1 305-D1 305-D2 305-D3

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

ressort bo 00 bo 01 bo 02 DAU-saldo ( ) (1,7) (1,7) (1,7)

ressort bo 00 bo 01 bo 02 DAU-saldo ( ) (1,7) (1,7) (1,7) ressort bo 00 bo 01 bo 02 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration 22.558.000 13.01.01 OK 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration 22.558.000 (1.450.000) (1,7) (1,7) (1,7)50.01.01 OK

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dagsorden

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dagsorden Forside Ekstraordinært møde Dagsorden Onsdag den 9. marts 2016 Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Malene Lynge (IA) Mille Søvndahl Pedersen (IA) Justus Hansen (D) Ane Egede Mathæussen (S) Afbud Per Berthelsen

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Qassimiut Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for

Qassimiut Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for bygden 04-A1 04-B1 04-E1 04-E 3 3 4 5 6 7 er den nordligste bygd i.

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for Ilulissat

Fysisk udviklingsplan for Ilulissat Fysisk udviklingsplan for Ilulissat Inatsisartut forventes på efterårssamlingen 2015 at træffe beslutning om, udvidelse af den eksisterende lufthavn i Ilulissat For at afdække de udfordringer og muligheder

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI Befolkningsprognose 2012-2019 for Ishøj Kommune side - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan endte

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Boligprogram 2013. Planlægning

Boligprogram 2013. Planlægning Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR.

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. KOMMUNEPLANTILLÆG NR. DELOMRÅDE A-11 TIL BOLIGFORMÅL OFFENTLIGGØRELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 Hermed offentliggør Ilulissat Kommunalbestyrelse et forslag til Kommuneplantillæg nr. 13. Formål.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 106-A2 106-A3 106-B 106-C1 106-C2 106-C3 106-D1 106-D2

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Aappilattoq...1/16 Befolkning og boliger...1/16 Havn og erhverv...1/ A...5/ B...6/ C1...8/ C2...

Indholdsfortegnelse. Aappilattoq...1/16 Befolkning og boliger...1/16 Havn og erhverv...1/ A...5/ B...6/ C1...8/ C2... Indholdsfortegnelse...1/16 Befolkning og boliger...1/16 Havn og erhverv...1/16 102-A...5/16 102-B...6/16 102-C1...8/16 102-C2...10/16 102-D1...12/16 102-D2...13/16 102-E1...14/16 102-E2...15/16 102-E3...16/16

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger.

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger. &9(+)8316à()&=*362=)7)3+9(:-/-2+ &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Det overordnede mål for bevillingens aktiviteter er, at kommunen altid skal være leveringsdygtig af byggemodnet jord til såvel bolig-

Læs mere

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald

Læs mere

(UDKAST) Silkeborg Byråds udtalelse vedr. salg af Marienlund Plejehjem til Silkeborg Efterskole

(UDKAST) Silkeborg Byråds udtalelse vedr. salg af Marienlund Plejehjem til Silkeborg Efterskole Statsforvaltningen Midtjylland Det kommunale tilsyn E-mail: midtjylland@statsforvaltning.dk 1. marts 2013 (UDKAST) Silkeborg Byråds udtalelse vedr. salg af Marienlund Plejehjem til Silkeborg Efterskole

Læs mere

Se yderligere beskrivelse under anlægsskemaet: Modernisering af lokale aktivitetscentre

Se yderligere beskrivelse under anlægsskemaet: Modernisering af lokale aktivitetscentre Anlæg Nummer 78 Projektnavn Ekstra midler til modernisering af lokale aktivitetscentre Fagudvalg Kultur- og Fritidsudvalget Funktion 03.22.18 Aftaleenhed Fagsekretariat Plan og Kultur Indsatsområde Bosætning

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Nanortalik Kommuneplan 2008-2018

Nanortalik Kommuneplan 2008-2018 NANORTALIK KOMMUNEPLAN 2008-2018 1 2 Nanortalik Kommuneplan 2008-2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 2 Redegørelse...5 2.1 Befolkningsgrundlag...6 2.2 Boligplan...9 2.3 Socialplan...14 2.4 Undervisning,

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Behovet for de nævnte boliger var med udgangspunkt i kommunens tildelingskvote for 2014 som i løbet af året blev hævet fra 19 til 27 personer.

Behovet for de nævnte boliger var med udgangspunkt i kommunens tildelingskvote for 2014 som i løbet af året blev hævet fra 19 til 27 personer. NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 06. marts 2015 Sekretariatet Yderligere forøget behov for midlertidige

Læs mere

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Notat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010

Notat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010 Direktionssekretariatet Notat Til: Byrådet Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010 Sag: Bilag 3 - Baggrundsnotat for Boligprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Jesper Lohse Jørgensen Notatet redegør

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C ÅRHS KOM MN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C NDSTLLNG Til Århus Byråd 16. april 2004 via Magistraten J.nr. 05.01.02P15/03/00524 Den Ref.: Tlf.nr. Hans V. Tausen / Bi/

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

DIREKTIONEN. udvidet direktionsmøde. tirsdag den 5. april 2011 kl. 08.00 Lokale 77

DIREKTIONEN. udvidet direktionsmøde. tirsdag den 5. april 2011 kl. 08.00 Lokale 77 DIREKTIONEN udvidet direktionsmøde tirsdag den 5. april 2011 kl. 08.00 Lokale 77 Referat: 1) Befolkningsprognose skal på ØKU her i april 2) Orientering om status efter dialogmøder på Ingstrup, Moseby,

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

LANDSTINGETS FORMANDSKAB AKTIVITETSOMRÅDE 01-09

LANDSTINGETS FORMANDSKAB AKTIVITETSOMRÅDE 01-09 LANDSTINGETS FORMANDSKAB AKTIVITETSOMRÅDE 01-09 01.01.01 Landstingets Bureau 20.446.000 2.500.000 01.01.01 Landstingets Bureau 500.000 23.446.000 01.10.10 Landstinget 12.768.000 (500.000) 12.268.000 LANDSSTYREFORMANDEN

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyserapport nr. 1. April 29 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Formål side 1 Fremgangsmåde side 2 Afgrænsning og usikkerhed side 3 Kommunernes

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,

Læs mere

Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015

Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015 Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 10.08.2015 Reference: Bettina Andersen Direkte telefon: 89591838 E-mail: ba@norddjurs.dk Journalnr.: 15/16

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere