~v~ij ;/ek~jf.&-a' I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I FORORD KOMMUNEPLANENS FORMAL OG OPBYGNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "~v~ij ;/ek~jf.&-a' I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I FORORD KOMMUNEPLANENS FORMAL OG OPBYGNING"

Transkript

1

2 ' FORORD KOMMUNEPLANENS FORMAL OG OPBYGNNG Formalet med kommuneplanen er at fastlcegge et plangrundlag for den fremtidige by- og bygdemcessige udvikling i Qaanaap Kommunia. kommuneplanens indledning er der redegjort for en rcekke planforudscetninger, og pa det grundlag er der udarbejdet planforslag for Qaanaaq og de enkelte bygder. Sagest findes kommunalbestyrelsens retningslinjer for administration af arealtildelinger. Det er vigtigt at papege, at det ikke er hensigten, at kommuneplanen skal vcere bindende i detaljer i al fremtid. Pa den ene side skal planen vcere sa prcecis, at de investeringer, som er nodvendige for at realisere planen, er forsvarlige. Men pa den anden side skal planen gennemgas rutinemcessigt een gang om aret i forbindelse med budgetlcegningen, saledes at der lobende sker en ajourforing at planens forudscetninger og en prioritering og koordinering med hjemmestyrets investeringsplanlcegning. forlcengelse hermed har kommunalbestyrelsen inddraget en rcekke resultater at arbejdet med "Handlingsplan for Avanersuaq Erhvervssamarbejde" udarbejdet af en styregruppe nedsat af Qaanaap Kommunia og Gronlands Hjemmestyre. Kommunalbestyrelsen forventer, at kbmmuneplanen kan blive et nyttigt vcerktoj i arbejdet med at udvikle kommunen og forbedre levevilkarene for befolkningen. Pa kommunalbestyrelsens vegne, vij ;/ekjf.&-a' Borgmester Lars Jeremiassen 3

3 NDHOLD FORORD NDHOLD 1 PLANREDEG0RELSE 1.1 Planlregningsforudsretninger Hidtidig planlregn ing og planrytme Landsplanmressige forudsretninger Befolkningsforhold og bebyggelsesm0nster Den kommunale 0 konom i Thule Air Base Kommunalbestyrelsens hovedmalsretninger 1.2 Sektorplaner Erhvervsplan Kommunal virksomhedsplan Boligplan Trafikplan Forsyningsplan Milj0plan Social- og sundhedsplan Skoleplan Kultur- og fritidsplan 1.3 Redeg0relse for bygdeforhold Siorapaluk Qeqertarsuaq Qeqertat Moriusaq Savissivik 2 BY- OG BYGDEZONEPLAN 3 BYPLAN FOR QAANAAQ 3.1 Hovedstruktur 3.2 Rammer for lokalplanlregningen = -= R: -=. 4 BYGDEPLAN FOR SORAPALUK 4.1 Hovedstruktur 4.2 Retningslinjer for arealanvendelsen 5. BYGDEPLAN FOR QEQERTAT 5.1 Hovedstruktur 5.2 Retningslilljer for arealanvendelsen 6 BYGDEPLAN FOR MORUSAQ 6.1 Hovedstruktur 6.2 Retningslinjer for arealanvendelsen 7 BYGDEPLAN FOR SAVSSVK 7.1 Hovedstruktur 7.2 Retningslinjer for arealanvendelsen 8 RETNNGSLNJER FOR AREALTLDELNG 8.1 Kommuneplanens retsvirkninger 8.2 Retningslinjer for arealtildeling i by- og bygdezone 9 VEDTAGELSESPATEGNNGER 9.1 Lovgrundlag og retsvirkninger 9.2 Pategninger

4 [: J 1. PLANREDEG0RELSE 1. Planlcegningsforudscetninger HDTDG PLANL.tEGNNG OG ARLG PLANRYTME Hidtidig planlcegning Etter hjemmestyrets overtagelse i 1981 af kompetencen til at fastscstte det overordnede lovgrundlag for kommunernes adgang til at fastscstte retningslinjer for arealanvendelse, byudvikling og bebyggelse, stillede landsstyret i 1990 krav om, at aile kommuner senest den 1. juli 1992 skulle udarbejde en kommuneplan for den byog bygdemcsssige udvikling i kommunen. Til grund hertor forela en rcskke vejledninger, der var udarbejdet at hjemmestyret pa baggrund at det nye lovgrundlag for kommunernes planlcsgning. Fristen for tilvejebringelse af en kommuneplan for Qaanaap Kommunia blev dog forlcsnget. Med fremlcsggelse af ncsrvcsrende forslag til kommuneplan foreligger saledes - for f0rste gang- en samlet plan for udviklingen i Qaanaap Kommunia udarbejdet at kommunalbestyrelsen. Kommuneplanen fremstar saledes som en 1. generationsplan, det vii sige et plangrundlag, som vii blive udbygget og ajourf0 rt i takt med udviklingen af en planlcsgningspraksis i kommunen. Den arlige planrvtme Som udgangspunkt herfor vii kommuneplanen blive gennemgaet systematisk een gang om aret, saledes at der l0bende sker en ajourf0ring af kommuneplanens forudscstninger og sektorplaner. Hensigten hermed er ogsa at udvikle en plandialog med hjemmestyret om tremtidige investeringer i Qaanaap Kommunia og skabe et aktuelt overblik over den kommunale planlc:egning. Se figur 1 nedenfor. Missingers. (uk. 0) akuerisaavoq Pilers. nass. iluarsaqqinnera Pilers. nass. akuerineqarnera Tulleriiaarinissamik oqallinneq Missingersuummut siunnersuutit Missingers. (uk. 1) akuerisaavoq Fig. 1 - Den arlige planrytf!le 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. e Ukioq 0 4. og 1. kvartal. Planrytmen indebcsrer, at plahredeg0relsen revideres i torlcsngelse at den kommunale budgetvedtagelse og landstingets vedtagelse af finansloven. torlcsngelse af finansloven offentligg-0r landsstyret en anlcsgsredeg0relse og en landsplanredeg0relse. Planredeg0relsen gennemgas og opdateres i henhold til den stedtundne udvikling, og pa grundlag herat udarbejdes et revideret forslag til planredeg0relse med forslag til nye handlingsplaner og eventuelle temaeemner. 5

5 1. marts. Planredeg0relsen vedtages sammen med en samlet udmelding af anla9gs0nsker til hjemmestyrets finanslov for det na9ste ar. Planredeg0relsen og udmeldingen indsendes til landsstyret den 1. marts hvert ar. 2. kvarta/. Planredeg0relsen er udgangspunkt for en prioriteringsdebat i kommunalbestyrelsen. Pa grundlag heraf fastlc:egges rammer for det kommende ars budget. Hjemmestyrets og kommunens anicegsplanicegning samordnes, og hjemmestyret udsender en anicegsbudgetgennemgang med indstillinger til landsstyret. 3. kvartal. 3. kvartal udarbejdes forslag til budget for det f0lgende ar. 4. kvartal. 4. kvartal vedtager landstinget finansloven og kommunalbestyrelsen vedtager budgettet for det f0lgende ar. Landsstyret offentligg0r anla9gsredeg0relse og landsplanredeg0relse som kommunens udgangspunkt for overgangen til nceste budgetrunde LANDSPLANMJESSGE FORUDSJETNNGER Landsplanmcessige hovedretningslinjer Landsplanlffigningen omfatter dels landsplanmcessige hovedretningslinjer, der fastla9gges af landstinget pa grundlag af den arlige landsplanredeg0relse, dels hjemmestyrets investeringsplanicegning. Bevaringsinteresser. "Hjemmestyrets bekendtg0relse nr. 31 af 30. oktober 1991 om varetagelse af bevaringshensyn i kommuneplanicegningen" indeholder bestemmelser om kommunalbestyrelsens pligt til at medvirke til, at de landsplanmcessige bevaringshensyn bliver tilgodeset i planlffigningen og administrationen at kommunens by og bygder. For Sa9rligt Va9rdifulde bevaringsomrader i byen ( 2 omrader) skal der i byplanens rammer fastscettes bestemmelser, som sikrer de landsplanmcessige bevaringsinteresser. Qaanaap Kommunia er der ikke afgrrenset 2 omrader. Derimod er der i kultur- og fritidsplanen redegjort for kommunalbestyrelsens forslag til bevaring af "Fangerbyen" fra 1953 og et omrade i Dundas med bevaringsvcerdige huse. For byens 0Vrige bevaringsomrader ( 3 omrader) skal der tages stilling til, i hvilket omfang omraderne skal bevares. Qaanaap Kommunia er der ikke afgrrenset 3 omrader. henhold til 4 skal kommunalbestyrelsen tilvejebringe en kortlregning og dokumentation af bevaringsinteresserne i bygder og anden bebyggelse uden for byen. 4 interesserne vii blive kortlagt i et tilla9g til kommuneplanen i forbindelse med afgrcensning af 2 og 3 omrader. Arlig landsplanredegrhelse, Landsstyrets seneste landsplanredeg0relse er fra Den store udfordring if0lge landsplanredegrelsen er sp0rgsmalet om mulighed for af fremkalde en tilstra9kkelig 0konomisk Va9kst i samfundet som grundlag for at skabe tilstra9kkelige arbejdspladser til de nuvcerende ledige og til den kommende, voksende arbejdsstyrke, som vii melde sig pa arbejdsmarkedet i de kommende ar samtidig med, at velfa9rdssamfundet fastholdes og udbygges. 6

6 1. lfalge landsplanredeg0relsen ligger vrekstmulighederne f0rst og fremmest i en starre satsning pa de to "erhvervslokomotiver" : turisme og rastofudvinding, der skal supplere fiskeriet som brerende erhvervsomrader. Herudover er der behov for at styrke de landbaserede erhverv for at opna et mere flersidigt erhvervsliv, for blandt andet at modvirke det h0je imponiveau. Qaanaap Kommunia er der udviklingsmuligheder pa turistomradet. Mulighederne har lrenge vreret belastet af darlige transportmuligheder til og fra kommunen, et forhold som forventes forbedret med anlreggelse af den nye landingsbane til fastvingede fly i Qaanaaq. Der henvises til erhvervsplanen og trafikplanen. Landsplanredeg0relsen analyserer ogsa konsekvensen af den forventede befolkningsudvikling, hvor der forudses et 0get udgiftspres pa service- og overfarselsomraderne scm f0lge at, at samfundet far en st0rre fors0rgerbyrde, fordi alderssammensretningen cendres med flere b0rn og unge og en markant stigning i antallet af reldre. En udvikling, der alt andet lige betyder st0rre udgifter i de offentlige budgettar og behov for omfordeling af de samlede indkomster. Qaanaap Kommunia kan der pa befolkningsomradet konstateres en markant h0jere vrekst i b0rne aldersgrupperne set i relation til udviklingen pa landsplan, hvorimod reldregruppen ikke har udvist samme vrekst. absolutte taler der dog sket en vresentlig fomgelse i antallet at reldre i Qaanaaq. Samlet har befolkningsvreksten i Qaanaap Kommunia de seneste 10 ar vreret dobbelt sa star scm pa landsplan; en vcekst, der imidlertid i stigende grader tilfaldet Qaanaaq pa bekostning af udviklingen i bygderne. Der henvises til nedenstaende afsnit om befolkningsforhold og bebyggelsesm0nster. Hjemmestyrets investeringsplanlregning. Hjemmestyrets investeringsplan for Qaanaap Kommunia fremgar af forslag til finanslov Der er planlagt hjemmestyreinvesteringer for ialt 62 mio. kr. Se figur 2. NVESTERNGSPLAN ALT Ombygning elvcerk 2,900 4,0 9,4 0,0 16,300 Forbedring, ra.vandsforsyn. 0,500 4,6 10,4 0,0 15,500 Renov. fjernvarmeforsyn. 0,800 1,0 1,0 1,0 3,800 Forbedring, losningsforhold 0,000 6,0 0,0 0,0 6,000 3 boliger ( 1997) 0,450 0,9 0,5 0,0 1,850 Aldersintegreret, 40 pladser 0,000 0,0 0,0 1,3 1,300 Udv. alderdomshjem (12 pl.) 0,500 0,0 0,0 0,0 0,500 Ny vandforsyning, Savissivik 1,400 3,0 1,1 0,0 5,500 Bygdekonsult. Savissivik 0,000 0,0 0,2 0,0 0,200 Ren/ombyg. skolen, Saviss. 4,000 0,0 0,0 0,0 4,000 lstandscet. kirke, Savissivik 0,450 0,0 0,0 0,0 0,450 Ny vandforsyning, Siorapaluk 0,000 1,4 4,1 0,0 5,500 Bygdekonsult. Siorapaluk 0,000 0,4 0,4 0,0 0,800 Bygdekonsult. MoriusaQ , ALT 11,000 21,3 27,4 2,3 62,000 Fig. 2 - Hjemmestyreinvesteringer, tinanslovforslag BEFOLKNNGSFORHOLD OG BEBYGGELSESM0NSTER Befolkningsforhold Landsplanredeg0relsen konkluderer med udgangspunkt i Granlands Statistiske Kontors befolkningsprognose for perioden , at "udviklingen i det sam- 7

7 /ede befolkningstal vii i de kommende ar iscer vcere prceget af det markante fald i fedselshyppigheden, der fandt sted i s/utningen af 60 'erne og i begyndelsen af 70 'erne. De argange, sam nu er pa vej ud pa arbejdsmarkedet, og som kommer i den alder, hvor de fleste kvinder feder bern, er altsa betydeligt mindre end i de foregaende ar. Gruppen af arige kvinder er i dag kun 2/3 sa star som for 10 ar siden, og aldersgruppen arige var i 1984 dobbelt sa star sam i dag. Det vi/ uvilkarligt betyde et fald i fedselstallet. Derimod er der sam felge af den hidtidige konstante befo/kningsti/vcekst flere indbyggere i den a/dersgruppe, sam i de kommende ar vi/ forlade arbejdsmarkedet og ga pa pension. Af den grund vii nettotilgangen til arbejdsmarkedet fa/de, mens antallet af aldersbetingede pensionsberettigede forventes at stige markant. Mens der per 1. januar 1994 var 8 indbyggere i den erhvervsaktive a/dersgruppe for hver indbygger pa 60 ar og derover, vii forholdet i 2004 VCEre 6 til 1. Samtidig forudser prognosen, at der vii vaare 6% flere bern og unge (0-19 ar) per indbygger i den erhvervsaktive gruppe." Fig. 3 viser tal for udviklingen og den at Gmnlands Statistiske Kantor udarbejdet prognose for udviklingen Der forventes herefter en befolkningstilvcekst pa 4,0% i perioden pa landsplan. Foruden faldet ide mindste aldersgrupper og i aldersgruppen arige samt stigningen blandt de celdste er det karakteristisk, at der forventes en markant stigning i aldersgruppen arige. HELE LANDET ,4% ,7% ,3% ,8% ,3% % ALT ,0% Fig. 3- Udviklingen og prognose for udviklingen , hele landet Figur 4 viser aldersgruppernes procentvise udvikling i perioden for hele landet sammenlignet med udviklingen i Qaanaap Kommunia. Som det ses, har der vceret en meget kraftigere relativ befolkningsvcekst i Qaanaaq i forhold til udviklingen pa landsplan. Udviklingen i aldersgrupperne viser, at der i Qaanaap Kommunia har vceret en stcerkere relativ vcekst i aldersgruppen ar end pa landsplan, hvorimod gruppen at arige er mere end halveret; en kraftigere relativ tilbagegang end udviklingen pa landsplan. Tendensen kan aflceses i vceksten blandt de skoles0gende argange, medens ungdomsargangenes faldende tendens ogsa skal forklares ved, at videregaende og supplerende skolegang sker i landets skolebyer og i Danmark. Forholdet omkring uddannelse er karakteristisk ved, at langt den overvejende del at befolkningen, der forlader kommunen med henblik pa at fa en uddannelse er kvinder. lmidlertid er tendensen pa lokalt plan dog den, at langt fcerre gennemgar en uddannelse og i forbindelse hermed opretholder en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette forhold er formentlig en medvirkende faktor til, at den generelle, faldende fertilitet for de arige kvinder ikke er slaet igennem i Qaanaaq som pa landsplan. 8

8 l Den markante vcekst i b0rne aldersgruppen i Qaanaap Kommunia rna give forventning om en stor nettotilvcekst pa lcengere sigt, hvorimod faldet i aldersgruppen arige pa det kortere sigt rna indikere en mere afdcempet befolkningsvcekst end hidtil. Pa grundlag heraf er det til grund for planlcegningen i Qaanaap Kommunia forudsat, at befolkningstallet i perioden vii vokse med cirka 7,5%- det vii sige en fortsat kraftigere vcekst end forudsat pa landsplan (4,0%), men afdcempet i forhold til den hidtidige i.jdvikling i kommunen (9,6%). Se figur 7. HELE LANDET ,4% 9,7% 8,2% ,2% 17,9% 22,3% ,4% 6,5% - 28,0% ,5% 5,7% -52,0% ,6% 52.7% 15,1 % 60-5,9% 7,5% 35.2% ALT 100,0% 100,0% 4,2% QAANAAQ ,9% 12,4% 52,1% ,0% 20,0% 46,2% ,6% 6,3% - 45,0% ,3% 4,0% - 64,3% ,2% 48,4% 22,7% 60-7,9% 8,9% 22,2% ALT 99,9% 100,0% 9,6% Fig. 4 - Den relative udvikling i aldersgrupper, hele /andet og Qaanaaq D Qaanaap Kommunia Kalaallit Nunaat /o Q) 6 Q) Q) r- C\J 6 6 r- C\J % - _ -rl= % Q) Q) Q) Q) c:') "<t L!J <D c:') "<t L!J <D Fig. 5 - Aldersfordeling , Qaanaap Kommunia hele landet 9 Q) 1" "- 0 <X)

9 Bebvggelsesmronster 1: 1: l:t : a C E a Fig. 6 - Bebyggelsesmronster Qaanaap Kommunia er en "yderdistrikt" kommune, og adskiller sig markant i forhold til landsgennemsnittet ved den geografiske fordeling af befolkningen. Hvor der pa landsplan er en fordeling mellem by og bygder pa 81% 19% er de lokale tal 72% 28%. lndbyggerne er fordelt med 628 i Qaanaaq by og de 0vrige 242 i bygderne Siorapaluk, Qeqertat, Moriusaq, Savissivik og Qeqertarsuaq. Befolkningsvooksten i Qaanaap Kommunia i perioden dookker over en ekspansiv vookst i Qaanaaq, s befolkning pa 34% og en markant reduktion i g c c c a= 1:1 1:! 10

10 bygdernes folketal pa 26%. Bygdebefolkningens andel er i perioden saledes faldet fra 41% til 28% af det samlede befolkningstal. nedenstaende befolkningsfremskrivning, se figur 7, er det dog - i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens overordnede malsc:etning om at videreudvikle fangersamfundet- forudsat, at bygdebefolkningstallet b0r s0ges fastholdt planperioden ud var Siorapaluk den st0rste bygd i distriktet efterfulgt af Savissivik og Qeqertat. Pa dette tidspunkt var der ikke bosc:etning i Moriusaq. perioden op til 1970 udviklede Savissik sig til at blive den st0rste bygd i distriktet efterfulgt af Siorapaluk, mens der var omtrent samme indbyggertal i de tre 0vrige bygder var Savissivik klart den st0rste bygd efterfulgt af Moriusaq og Siorapaluk. perioden herefter kan der konstateres en befolkningsmc:essig kraftig tilbagegang i bygderne, og i 1990 fc:erdigg0res det aktuelle billede med Savissivik som den st0rste bygd efterfulgt at Siorapaluk og Moriusaq og med Qeqertarsuaq og Qeqertat i en situation med vanskeligheder ved overhovedet at opretholde et grundlag for en offentlig service. Udviklingen afspejler en "center-periferi" udvikling, hvor de - i forhold til Qaanaaq - fjernest beliggende bygder fastholder et eksistensgrundlag (dog med store befolkningstalsmc:essige svingninger), hvorimod der er sket en fraflytning fra de tc:ettest beliggende bygder fortrinsvis til Qaanaaq. ldag er der i Qeqertarsuaq reelt ingen fastboende. forlc:engelse heraf indeholder kommuneplanen ikke en fysisk plan for udviklingen i bygden, men der er alene afgrc:enset en bygdezone omkring bygden, der udlc:egges som udflugtsomrade. Militc:erbasen Pituffik og den nedlagte boplads Uummannaq er beliggende indentor kommunen. Forsvarsomradet star uden for den kommunale inddeling, men basen udgm pa nuvc:erende tidspunkt en vigtig del af kommunens infrastruktur, idet al beflyvning af kommunen udgar herfra.. E QAANAAQ By en Bygderne ALT Fig. 7 - Befolkningsfremskrivning , Qaanaaq Kommunia BYGDER Siorapaluk Qeqertarsuaq Qeqertat Moriusaq Savissivik ALT 270* * 28 mdbyggere 1 3 evnge bebyggelser Fig. 8 - Befolkningsudviklingen, bygder 11

11 1.1.4 DEN KOMMUNALE 0KONOM "Handlingsplan for Avanersuaq Erhvervssamarbejde" (marts udarbejdet at Gmnlands Hjemmestyre og Qaanaap Kommunia) indeholder f0lgende redeg0relse for den kommunale 0konomi : "En gennemgang af de seneste ars regnskaber viser, at Qaanaap Kommunia har en srerdeles anstrengt ekonomi, der ikke rum mer de store udgiftsmuligheder gennemferte kommunen en kraftig personalereduktion, hvor der ogsa blev foretaget en omlregning af visse ydelser, saledes at disse udgifter ikke lrengere pavirkede kommunens ekonomi, hvilket forklarer den generel/e omkostningsreduktion (jvf. figur 9). Den efterfelgende stigning i driftsomkostningerne er primrert begrundet i aktivitetsstigninger inden for skole- og socialomradet som felge af en vrekst i de respektive malgrupper. Disse aktiviteter er finansieret ved en reduktion af anlregsomkostningerne. Dette kan naturligvis kun vrere en kortsigtet finansieringsform, idet anlregsaktiviteterne efterhanden har naet et - for kommunen - uacceptabelt lavt niveau. Positivt er det dog, at kommunen ikke har udnyttet muligheden for at finansiere aktiviteter med fremmedkapital. En skatteprocent udger i kommunen cirka kr , hvilket betyder, at man ikke ved eget skatteudskrivning kan drekke en eventuel laneoptagelse, idet skattegrundlaget udgeres af et begrrenset befolknings- og indkomstgrundlag. (Den kommunale skatteudskrivningsprocent i Qaanaaq har ligget urendret pa 28 de sidste 3 ar.) Arsagerne til denne udvikling er mange. For det ferste harder ikke vist sig en mulighed for at etablere indtregtsgivende aktiviteter i kommunen. For det andet er eksterne tilskud primrert fordelt i forhold til befolkningstal uden hensyn til, at de tilskudsgivende aktiviteter ikke har et linerert omkostningsforleb. For det tredje er erhvervsudviklingspotentialet pt. ikke srerlig star blandt andet pa grund af de logistiske og beflyvningsmressige forhold. Cirka 1/8 at befolkningen oppebrerer enten fertids- eller alderspension. Sammenholdt med den demografiske udvikling kan det forventes, at der yderligere sker en foregelse af dette antal. forbindelse med udbetaling af pensioner modtager kommunen dog tilskud hertil pa 90% fra hjemmestyret ifelge greldende lovgivning." Resultatopg0relse er vist pa figur 9. RESULT AT R 92 R 93 R 94 R 95 R 96 Driftsudgifter Anlcegsudgifter UDGFTER AL T Skatter Tilskud mv Renter mv NDT JEGTER AL T DRFTSRESULTAT Fig. 9 - Resultatopgerelse over kommunens ekonomi 1.. -= is:!. i!a: i.!a 12

12 Tallene viser blandt andet, at tilskudsbel0bene er blevet voosentligt reduceret, uden at kommunens 0vrige indtoogter er steget tilsvarende. Udgifter til anloog er langt fra tilstrookkelige til at im0dekomme udviklingen - savel befolkningstilvooksten sam samfundspalagte opgaver. Der er dog ikke optaget lan, hvorimod en rookke anloogsopgaver er udskudt. Korrigeret budget 97 (budget og tilloogsbudget) samt budget 98 med overslagsarene fremgar af figur 10. Anloogsbudgettet er ikke opgjort pa projektniveau, jvf. figur 11. BUDGET 97 OG * B Driftsudgifter Anlregsudgifter UDGFTER AL T Skatter Tilskud mv Renter mv NDT JEGTER AL T DRFTSRESULTAT * Korrigeret budget 97 Fig Korrigeret budget 97 og budget 98 ANLJEGSBUDGET 98 B EDB udgifter Telefoncentral Komm. anlregsopg ALT Fig Anlmgsbudget THULE AR BASE Det formelle grundlag for amerikanske baser i Gmnland er en overenskomst mellem Danmark og USA om Gmnlands forsvar fra modsootning til den tidligere aftale fra 1941 giver aftalen ikke USA ret til rent amerikanske forsvarsomrader. praksis betyder det dog kun, at begge andes nationalflag vajer over omraderne, ligesom en dansk forbindelsesofficer kan tilknyttes under amerikansk ledelse. henhold til aftale fra marts 1991 mellem Danmark, USA og Gmnland er der nedsat en permanent komite, hvor forhold omkring den amerikanske militoore tilstedevcerelse i Gmnland dmftes mellem parterne. Fra 1947 omdefineredes Gmnlands strategiske rolle fra at vcere en vigtig "troodesten" mellem Nordeuropa og Amerika til at voore et primoort baseomrade for en vedholdende offensiv mod Sovjetunionen, og at Gmnland matte okkuperes i tilfoolde at en voobnet konflikt. 13

13 '"'-=!>:>"',;,.$ <;,G.. t:... a: Q\20 Jk Manson 0er ( Qeqertarssuit 900 a:: t l:t 1:. 600 = Fig. 4 - Thule Air Base, torsvarsomradet _ , 660 j. c c c 14

14 1. t Allerede f0r 1951-overenskomsten var en realitet havde amerikanerne udbygget den lille vejrstation ved Thule med en landingsbane og pabegyndt opf0relsen af selve Thule Air Base. Fra at voore en fremskudt operationsbase for USA 's strategiske luftvaben har Thule Air Base gradvist oondret karakter til at voore forsyningsbase for en rookke h0jteknologiske installationer pa og i umiddelbar noorhed af basen. Thulebasens etablering oondrede situationen radikalt for distriktet, der hidtil havde vooret ret isoleret. Basens store aktiviteter fik negativ indflydelse pa det lokale 0kosystem, sam fangerne var afhoongige at, og i forloongelse at basens oprettelse blev bopladsen Uummannaq lukket i 1953, og befolkningen blev tvangsforflyttet blandt andet til Qaanaaq, der pa det tidspunkt var et ubeboet sted. Aret efter lukkede man stationen Thule, sam Knud Rasmussen oprettede i 1909 i umiddelbar noorhed at Uummannaq, og flyttede den ligeledes til Qaanaaq. Tvangsflytningen udl0ste gentagne krav fra befolkningens side om erstatning, en sag, hvis juridiske grundlag, endnu over fyrre ar efter er uafklaret. Det oprindelige baseomrade er dog blevet halveret, og der er taget forskellige initiativer til at forbedre vilkarene for fangererhvervet i kommunen. Sam arbejdsplads er basen ikke det store aktiv for kommunen, hvilket har sammenhoong med de store krav, der stilles til tosprogethed dansklengelsk og den totale afsondrethed basen er beliggende i i forhold til de lokale samfund. Kommunalbestyrelsen er dog opmoorksom pa, at basen er et 0konomisk aktiv for landet. Basen har dog forbedret kontaktmulighederne for befolkningen i distriktet til omverdenen, idet al beflyvning at kommunen udgar herfra KOMMUNALBESTYRELSENS HOVEDMALS.LETNNGER Udvikling at tangerkulturen i en modeme tid Kommunalbestyrelsens overordnede malscetning for udviklingen i Qaanaap Kommunia er at opretholde og videreudvikle fangerkulturen i en moderne fremtid. Geografisk er Qaanaap Kommunia et at verdens nordligst beliggende samfund og en "yderdistriktskommune" med et for den traditionelle fangerkultur karakteristisk spredt boscetningsm0 nster. Pa grund at de klimatiske forhold er der kun en arlig besejlingsmaned, og da flykapaciteten stadig er meget begroonset, er de indsatsomrader, som kommunalbestyrelsen kan satse pa, meget begroonsede. Den mangelfulde infrastrukturelle udbygning kombineret med de marginale vilkar for en samfundsproduktion har i scerlig grad vanskeliggjort mulighederne for at etablere nye arbejdspladser, der kan g0re det muligt at "eksportere" foordige produkter ud at kommunen. Den pabegyndte etablering af en landingsbane i Qaanaaq vii dog i h0j grad medvirke til at bryde kommunens isolerede stilling og give mulighed for en vigtig 0get kontakt til og sameksistens med det 0vrige samfund 0konomisk, socialt og kulturelt. Kommunalbestyrelsen har pa det grundlag og i samarbejde med hjemmestyret unders0gt en rcekke erhvervsinitiativer, der pa een gang kan st0tte det traditionelle 15

15 fangererhverv og samtidig tilbyde nye, alternative indtmgtsmuligheder (turisme, husflidsproduktion og fiskeri). Bosmtningsmenster Lokaliseringen af kommunens bebyggelser er historisk bestemt, men det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at bosmttelsesm0nsteret idag er nogenlunde optimalt i forhold til fangstmulighederne og derfor ma betegnes som det bedst mulige udgangspunkt for en videreudvikling at fangerkulturen. Deter derfor et 0nske, at kommunalbestyrelsens overordnede malsmtning f0lges op af konkrete erhvervsmmssige tiltag og en udbygning af den offentlige service med en rmkke basale funktioner (ismr i bygderne), saledes at den aktuelle tendens til en fraflytning fra bygderne kan im0degas. Pa den baggrund er der fastlagt f0lgende rollefordeling mellem kommunens bebyggelser : Qaanaaq b0r fortsat udvikles som kommunens hovedby og kommunens center for service, trafik, undervisning og administration. Det betyder, at aile overordnede funktioner i Qaanaap Kommunia skallokaliseres i Qaanaaq by. Det drejer sig om landingsbanen, den kommunale administration og virksomhed, sygehus, alderdomshjem, centralskole og kulturelle aktiviteter. Det er i den forbindelse et vigtigt delmal at s0ge at udvikle byen erhvervs-, bolig- og servicemmssigt til en standard, der i h0jere grad er sammenligneligt med de 0vrige byer i landet. De 3 sterste bygder (Siorapaluk, Moriusaq og Savissivik) skal sikres mulighed for at udvikle sig som kerneomrader for traditionel fangst, opbevaring af ravarer samt lokalturisme (hundeslmdeture) i Siorapaluk og Moriusaq. Savissivik skal mulighederne for at udvikle hellefiskeriet underst0ttes. En forudsmtning herfor er, at sikre bedre transportforhold, en velfungerende vareforsyning, vandforsyning, sundheden og en udbygning af servicehusene som ramme om de lokale sociale og kulturelle aktiviteter. ( den forbindelse b0r servicehusene udbygges med ordentlige overnatningsfaciliteter for turister og bes0g af tekniker, handvmrkere, sundhedspersonale mm.). Herover er der behov for ivmrksmttelse af et koordineret program for n0dvendige bolig- og milj0torbedringer (herunder initiativer til forbedring at affaldshandteringen). Det er i den forbindelse et vigtigt delmal at sikre udviklingsmulighederne i Moriusaq smrlig opmmrksomhed og st0tte. r' E m: fj: e C: at; : lea l!fc c Qeqertat b0r fastholdes som et vigtigt st0tteomrade for fangererhvervet. lnvesteringer b0r derfor rettes mod etablering af indhandlingsfaciliteter, opretholdelse af butiksforsyning og basale forbedringer af milj0- og boligforholdene. Qeqertarsuaq udlmgges i kommuneplanen til udflugtsomrade. Oet abne land. Pa det foreliggende planlmgningsgrundlag anser kommunalbestyrelsen ikke, at der er behov for at udpege konkrete arealer i frilandszone som smrlige interesseomrader. takt med det planlmgningsmmssige behov vii kommunalbestyrelsen vurdere disse muligheder nmrmere. 16

16 t 1. PLANREDEG0RELSE 2. Sektorplaner Dette afsnit indeholder en gennemgang af kommunens overordnede sektorplanlcsgning og en redeg0relse for kommunalbestyrelsens overordnede politiske malscstninger for de enkelte sektoromrader. For at kunne vurdere muligheder og 0nsker om udviklingen i kommunen og for at kunne foretage prioriteringer er der udarbejdet 9 sektorplaner, der tilsammen dcskker de forhold, der ma tages hensyn til i kommuneplanlcsgningen. Se figur 1. De enkelte sektorplaner indeholder hver : 1. En beskrivelse af status og udviklingstendenser i form af prognoser og en vurdering at serviceniveauet. 2. En formulering af kommunalbestyrelsens overordnede malsmtning for sektoromradets udvikling pa lcsngere sigt. 3. En handlingsplan for anlcsgsaktiviteter pa omradet udarbejdet pa grundlag at kommunens budget og finansloven. Handlingsplanen vii danne grundlag for kommunalbestyrelsens udmelding af anlcsgs0nsker til hjemmestyrets investeringsplanlcsgning. 1. Erhvervsplan Fangst, fiskeri Handvcerk, husflid Service, handel og omscetning Beskceftiqelsesforanstaltninqer 2. Kommunal virksomhedsplan Administration Virksomheder Brandslukning Kirkegarde Servicehuse 3. Boligplan Boligudbygning Boliqforbedrinq 4. Trafikplan Landingsbane og helistops Havneanlceg Veje og stier 5. Forsyningsplan El, vand og varme Tele 6. Milj0plan Spildevand Renovation 7. Social- og sundhedsplan Offentlig hjcelp Forebyggelse B0rn og unge Handicappede JEidre Sundhed 8. Skoleplan Skoler 9. Kultur- og fritidsplan Kultur Fritid Bevarinq Fig. 1 - Oversigt over sektorplaner For at underst0tte debatten om kommuneplanen har kommunalbestyrelsen citeret en rcskke synspunkter, der fremkom under h0ringerne i 1993 og 94 om Qaanaap Kommunias fremtid. 17

17 1.2.1 ERHVERVSPLAN Erhvervsplanen.omfatter i princippet samtlige arbejdspladser i kommunen. Planen er udarbejdet pa grundlag af den af styregruppen under Gmnlands Hjemmestyre og Qaanaap Kommunia i marts 1997 udarbejdede rapport "Handlingsplan for Avanersuaq Erhvervssamarbejde". Hensigten med denne rapport er at identificere erhvervsudviklingsmulighederne i kommunen med henblik pa at forbedre erhvervsog beskceftigelsessituationen samt fremkomme med en handlingsplan herfor. Status og udviklingstendenser Fangst og fiskeri. Det traditionelle fangererhverv er en vcesentllg kultur-0konomisk faktor i kommunens erhvervsliv - isffir i bygderne. Fangstprodukterne indgar direkte i fangerfamiliernes 0konomi, og fangstens biprodukter indgar i en vidt udstrakt naturalie0konomi. lndtcegter opnas primcert ved indhandling af hvalros, sce, hvid- og narhval, matak, fugle (s0konger) samt ravarer til husflidsproduktion. Normalt er indtoogtsmulighederne soosonbestemte og i h0j grad svingende fra ar til ar og fra sted til sted. Fiskeriet er endnu ikke sa udviklet, som mulighederne kan give forventning om. Lokalsamfundene befinder sig i dag i en transitionsfase mellem den traditionelle fangerkultur og det moderns gmnlandske lenmodtagersamfund, og at oondre livsform fra en traditional fangerkultur til en livsform mere prceget af taste tids- og regelbundne betingelser vii ikke - om overhovedet - kunne finde sted indentor blot fa ar. JEndrede voordinormer, generationskonflikter og sociale opl0sningstendenser er blot nogle af de resultater, befolkningen er konfronteret med. Malet for den fremtidige udviklingsproces b0r derfor voore en kombination eller nydannelse mellem elementer fra de to livsformer; en udvikling der i0vrigt udfolder sig ikke kun i lokalsamfundet, men i hele landet. En erhvervsstruktur, hvor befolkningen veksler mellem en fanger- og fiskertilvcerelse kombineret med en l0nmodtagerbaseret tilvoorelse, der tager h0jde for de soosonbetingede erhvervsaktiviteter vii i h0jere grad vcere i overensstemmelse med befolkningens 0nsker og behov. Styregruppen bag den nffivnte handlingsplan anbefaler pa den baggrund, at man prioriterer en forening af forskellige deltids- og projektstillinger med fanger- og fiskererhvervets scesonbetonede arbejdsbetingelser. Arbejdspladser. Egentlige arbejdspladser findes altdominerende i de offentlige virksomheder eller offentligt ejede virksomheder i Qaanaaq, jvf. figur 1. ANS.tETTELSESSTED ANTAL ANSA TTE Qaanaap Kommunia 145 Nukissiorfiit 18 Sygehuset og tandklinikken 24 Skolen 39 KN 45 Tele- og ionosfcerestationen 3 Boligselskabet N A/S 4 Royal Greenland 3 ALT 281 Fig. 1 - Arbejdspladser, ultimo 1996 (kilde: handlingsplanen) 18 l rm (:! :

18 [ t Derover er der den store gruppe af tangere, som rubriceres som selvstcendige, og fa andre selvstcendige erhvervsdrivende: en hotelejer og tre t0mrermestre. Beskaaftigelsessituationen. Natural0konomien sammen med en "sort 0konomi" knyttet til fangst og fiskeri har stadig afg0rende betydning i lokalsamfundet. Grundet den geografiske placering, klimaforhold, infrastruktur og det begrcensede og spredte befolkningsmcessige underlag har der ikke vceret mulighed for at skabe rentable virksomheder og dermed arbejdspladser. Dette medf0rer desuden, at en stor del af befolkningen ikke har et fast tilh0rsforhold til arbejdsmarkedet. Erhvervsudviklingsmuligheder. Pa grund af infrastrukturen og de geografisk-klimatiske forudscetninger er det nceppe sandsynligt, at der inden for den ncermeste fremtid kan vise sig mulighed for at etablere rentable fremstillingsvirksomheder. De eneste erhverv, der i 0jeblikket har et udviklingspotentiale er fangererhvervet kombineret med fiskeri og turisme. Med hensyn til fiskeriet arbejdes der i 0jeblikket med planer om at udvide Royal Greenland A/S' engagement i kommunen med henblik dels pa en udvidelse af produktionsanlcegget i Qaanaaq og dels pa udnyttelse af de lokale forekomster af hellefisk ved Savissivik. Savissivik forventes bygdens andelsproduktionsanlceg og (meget lille) fryselager "Hakkoq" overtaget at Royal Greenland A/S og udvidet. Produktionen af s0konger kan udvides betragteligt og give basis for nye jobs i Savissivik og i Qaanaaq. Produktion kan herover omfatte hellefisk, rceklinger og t0rret k0d. Qaanaaq er der formentlig grundlag for udvidelse at det eksisterende produktionsanlceg med tilh0rende tryselager og t0rreanlceg til k0d og iscer rceklinger i forbindelse med en 0get tilf0rsel at ravarer fra Siorapaluk og Qeqertat. Produktion kan omfatte fangst- (herunder s0konger tra Savissivik og Siorapaluk) og fiskeriprodukter til hjemmemarkedet samt forcedling at hellefisk. Qeqertat er der konstateret forekomster af hellefisk, som pa grund af restriktioner mod motorbadssejlads kun kan udnyttes ved hjcelp at hundeslcede i islcegsperioden. Ravarerne skal transporteres til Qaanaaq for videre bearbejdning. Der er i dag hverken indhandlingsanlceg eller fryselager. Siorapa/uk er der mulighed for indhandling at fangstprodukter, foruden et stort antal let tilgcengelige s0konger, hvalros, scel, hvid- og narhval, mattak, lomvier og harer. Ravarerne skal transporteres til Qaanaaq for videre bearbejdning. Der er i dag hverken indhandlingsanlceg eller tryselager. Moriusaq er der nceppe mulighed for etablering af rentabel indhandling eller produktion. Omradet er dog kendt for sine gode fangstmuligheder, hvorfor en supplerende erhvervsvirksomhed til fangererhvervet vii begrcense sig til turisme i afpasset malestok. En eventuel etablering af et turistomrade ved Dundas (kun er fa timers hundeslcedek0rsel fra bygden) vii g0re Moriusaq til et oplagt udflugtsmal. forlcengelse heraf b0r der ske en reetablering af bygdens fysiske fremtrceden (renovering af boliger og milj0torbedringer). Turisme er allerede idag en voksende faktor i kommunens 0konomi. Mulighederne for at udvikle turismen har hidtil primcert vceret begrcenset af infrastrukturen. Aftalen om etablering af en-lufthavn for fastvingede fly i Qaanaaq vii derfor forbedre turis- 19

19 meudviklingsmulighederne. Antallet af direkte beskc:eftigede i erhvervet er dog beskedent. Den turismeform, der if0lge "Handlingsplan for Avanersuaq Erhvervssamarbejde" har de bedste muligheder for at udvikle sig, er en individue/ baseret turisme, hvor der arrangeres specialture i samarbejde med de lokale slc:edek0rere i overensstemmelse med de lokale ressourcemuligheder. Der er dog stadig behov for udvikling og systematisering at en rc:ekke forudsc:etninger, f0r der kan opnas et optimalt udbytte af turismemulighederne i forbindelse med slc:edeture, kajaksejlads, brc:e-, vandre- og sejlture, hvor der er tale om muligheder for unikke og "autentiske" oplevelser. forlc:engelse heraf er der oplagte indtc:egtsmuligheder ved salg at husflid (tor eksempel fra det eksisterende husflidscenter "Ultima Thule"). Styregruppen bag handlingsplanen anbefaler i den forbindelse, at der b0r ivc:erksc:ettes et uddannelsesprogram for kunstnere for at sikre, at kvaliteten h0jnes. Malsmtninger Det er kommunalbestyrelsens overordnede malsc:etning for udvikling i kommunen, at det traditionelle tangererhverv skal fastholdes og udbygges i en moderne tid; det vii sige i relation til de muligheder der er for at tilf0re fangererhvervet supplerende indkomstmuligheder. Fangst og fiskeri. Mulighederne for udvikling at fangst- og fiskerierhvervsmulighederne bestar primc:ert i etablering at indhandlingssteder og fryselagre for k0d, matak og fugle beregnet til viderebearbejdning og hjemmemarkedsafsc:etning. Pa den baggrund er det kommunalbestyrelsens mal, - at det eksisterende produktionsanlc:eg og fryselager i Savissivik kan udbygges med henblik pa en 0get udnyttelse af den lokale hellefisk forekomst og en 0get produktion at s0konger, - at det eksisterende produktionsanlreg, fryselager og t0rreanlc:eg i Qaanaaq kan udbygges med henblik pa en 0get produktion af fangst- og fiskeriprodukter blandt andet i forbindelse med en mere systematisk tilf0rsel at ravarer fra Siorapaluk og Qeqertat, - at der etableres indhandlingssted i Qeqertat, saledes at der kan indhandles k0d og matak i abentvandsperioden og fisk i islc:egsperioden, og pa lc:engere sigt eventuelt frysekapacitet, og - at der etableres indhandlingsanlc:eg og opbevaringsaniceg i Siorapaluk til fangstprodukter (foruden et stort antal s0konger tillige hvalros::, sc:el-, hvid- og narhvalsk0d samt matak, lomvier og harer). Turisme. Der er igangsat flere initiativer pa turismeomradet. Det er kommunalbestyrelsens mal, at der sker en malrettet videreudvikling at mulighederne, der blandt andet b0r inddrage muligheder for fremrykning at initiativer i Moriusaq. Andre projekter. overensstemmelse med anbefalingerne i "Handlingsplan for Avanersuaq Erhvervssamarbejde" 0nsker kommunalbestyrelsen at pege pa enkeltprojekter vedmrende : - bygningsrenoveringsprojekt, - privatisering at reng0ring og renovation, - etablering af mediecenter, - oprettelse af en fangerh0jskole og feltbase, og - opstart at vandrehjem. 20

20 Handlingsplan Qaanaaq, produktionsanlceg, udvidelse Savissivik, produktionsanlceg, udvidelse. Qeqertat, nyt indhandlingssted Siorapaluk, nyt indhandl. og opbev. sted Moriusaq, lokalturismeplan Bygningsrenovering Mediecenter Fangerskole Vandrehjem nske optaget pa finanslov og/eller budget 0nske, der fremgar af sektorplan Forholdet til hovedstrukturen Kystarealerne bliver i vidt omfang anvendt til flcensning af havpattedyr. Arbejdspladserne i Qaanaaq er i altovervejende grad placeret i havne- og erhvervsomradet 81 (med Royal Greenland A/S' produktions-, fryse- og t0rreanlceg, kommunens entrepren0rplads med badvcerksted B-308 og pramlosningsarealer), i C-arealer til fee lies formal : C1 ( med kommunekontor, KN 's butikker, administration, post- og bankfunktion samt administration, herover Boligselskabet N A/S' administration, politi, kredsret, vuggestue, hallen, forsamlingshuset og ionosfcerestation), C2 (med kirken), C3 (med skolen), C4 (med sygehus, tandklinik og alderdomshjem), CS (med museet og areal til fremtidig fangerskole mv.) og C6 (med hotel og fremtidig b0rneinstitution). Herover er der arbejdspladser knyttet til E arealer til scbrlig anvendelse : E1 (med Nukissioliiits administration, varmecentral, vandvcerk, elvcerk, n0delvcerk og tankanlceg samt brandstation, gasdepot, vcerksteder og lagerbygninger), E2 (med grusgrav), E3 (med stemmevcerk og pumpehus), E4 (med magnetisk observatorium), ES (med Tele) og E8 (med affaldsplads). 21

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 106-A2 106-A3 106-B 106-C1 106-C2 106-C3 106-D1 106-D2

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Eqalugaarsuit Befolkning og Boliger Fritid og offentlige Institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden

Eqalugaarsuit Befolkning og Boliger Fritid og offentlige Institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Eqalugaarsuit Befolkning og Boliger Fritid og offentlige Institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Udviklingsstrategi for Eqalugaarsuit 0-A1 0-B1 0-E1 5 6 7

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea.

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea. Referat fra plenumdebatter i dag 1 Fælles debat kl. 12.00 Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver

Læs mere

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden Forside 88 Dagsorden Møde tirsdag den 21. april 2015, kl. 14.00 Forvaltning for Anlæg og Miljøs mødelokale Medlemmer Mille Søvndal Pedersen (IA) Formand Poul Hansen (supp. for Justus Hansen (D) Allan Pertti

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Business Region Aarhus

Business Region Aarhus Business Region Aarhus Samarbejdsaftale 2014-2017 Aftale om erhvervssamarbejde mellem Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Samsø, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Herudover deltog borgmester Morten Slotved 1 den f0rste 1/2 time af

Herudover deltog borgmester Morten Slotved 1 den f0rste 1/2 time af Notat Redegorelse for styrir2gsdialogm0de den 1- oktober 2013 mellem Andelsboligforeningen H0rsholm BCokkedaB og H0rsiioim Kommune Redeg0relsen er udarbejdet i forlabngelse af styringsdialogm0det den 1.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Derfor skal Club10 forblive

Derfor skal Club10 forblive Derfor skal Club10 forblive som den er, og hvor den er - på Askevænget 10 i Virum! Club10 er et enestående gå i byen-tilbud i Lyngby-Tårbæk Kommune. Det er en klub, som ikke bare er unik i kommunen, men

Læs mere

RESUL TATLfZJNSK. mellem bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted Viborg og direkt0r Jens Kolstrup.

RESUL TATLfZJNSK. mellem bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted Viborg og direkt0r Jens Kolstrup. Social- og Sundhedsskolen RESUL TATLfZJNSK TRAKT mellem bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted Viborg og direkt0r Jens Kolstrup. Baggrund Denne kontrakt er udfcerdiget med baggrund i Undervisningsministeriets

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014 Seminar Produktionsanlæg Ilulissat 2014 Ikamiut Udfordringer 1. Overtagelsestidspunktet er sent på sæsonen 2. Manglende vedligeholdelse 3. Værdiansættelse af renoveringer 4. Ved bestilling af udstyr er

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende

Resultatkontrakt. Vedrørende Resultatkontrakt Vedrørende Fremtidens landsby Projekt: Thorsminde med afsæt i fiskeri og turisme 17. juni 2010-26. september 2013 Journalnummer: 1-33-76-23-12-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Storparcel til boligformål

Storparcel til boligformål Salgsopstilling Storparcel til boligformål Bedste beliggenhed i Auning Sag 851001HJ Kirkegade 21, 8963 Auning Kommuneplan til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse Smukt område midt i byen - Byparken som

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

INDRE NI2IRRE BRC CISPOSITIONSPLAN OISPOSITIONSPLAN FOR OEL AF INORE NJ2JRREBRO. Indre N@rrebro og de @vrige saneringsomrdder

INDRE NI2IRRE BRC CISPOSITIONSPLAN OISPOSITIONSPLAN FOR OEL AF INORE NJ2JRREBRO. Indre N@rrebro og de @vrige saneringsomrdder INDRE NI2IRRE BRC OISPOSITIONSPLAN FOR OEL AF INORE NJ2JRREBRO Historisk baggrund og nuvrerende forhold Dispositionsplanen omfatter et af kommunens ringeste slumomrmer fra sidste halvdel af 1800-tallet

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret)

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) 2010 2011 2012 2013 Administration: Udvidelse af Rådhus -30.000-30.000-10.000 By og Landsby: Oplevelsesriget

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Qaanaaq Distrikt infrastruktur og erhvervsgrundlag - Sammenfatning af empiriindsamling i Qaanaaq

Qaanaaq Distrikt infrastruktur og erhvervsgrundlag - Sammenfatning af empiriindsamling i Qaanaaq Qaanaaq Distrikt infrastruktur og erhvervsgrundlag - Sammenfatning af empiriindsamling i Qaanaaq Kåre Hendriksen fra Center for Arktisk Teknologi, DTU Byg Birgitte Hoffmann fra Center for Design, Innovation

Læs mere

Generalforsamling. I Skalborggaardhallen 24. november 2014

Generalforsamling. I Skalborggaardhallen 24. november 2014 Aalborg, den 25. november 2014 Generalforsamling. I Skalborggaardhallen 24. november 2014 Dagsorden: Hovedpunkter, ellers se bilag 1. Valg at dirigent. 2. Vedtagelse at forretningsorden. 3. Beretning om

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Eileen Klitvad er 40 ar og har en lang

Eileen Klitvad er 40 ar og har en lang I Eileen Klitvad er 40 ar og har en lang rrekke lederstillinger bag sig. Hun har vreret human resource manager i flere st0rre virksomheder og har pr0vet at vrere enlig kvinde i en mandsdomineret direktion.

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere