Kommunernes tilsyn på anbringelsesområdet

Transkript

1 Kommunernes tilsyn på anbringelsesområdet TEMA 4 KOM I FORM MED BARNETS REFORM Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

2 Netværket for kommunale ledere i børne- og familieafdelingerne er etableret af Social- og Integrationsministeriet, Socialstyrelsen og KL. Tema 4: Tilsyn på anbringelsesområdet er et af de udvalgte temaer i Barnets Reform, der behandles på de regionale netværksmøder i Inspirationshæftet indeholder en kort gennemgang af dels de nye bestemmelser, der med Barnets Reform skal styrke tilsynet med både anbringelsesstederne og de anbragte børn eller unge, dels de centrale initiativer, der er iværksat i regi af partnerskab og fælles aftale mellem KL og Social- og Integrationsministeriet. Herudover omtales Københavns Kommunes nye strategi og vejledning om det personrettede tilsyn i plejefamilier. Og endelig præsenteres dels Ankestyrelsens kulegravning af kommunernes godkendelse og tilsyn med både børn og anbringelsessteder, dels Børnerådets interviewundersøgelse om anbragte børns oplevelser af at være anbragt. Tema 4: Kommunernes tilsyn på anbringelsesområdet KL, august udgave, 1. oplag 2012 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget A/S Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Prod.nr Prod.nr pdf ISBN ISBN pdf

3 Hvorfor på dagsordenen? Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, er det nødvendigt for deres fremtidige udvikling, at den indsats, der er på anbringelsesstedet, er af høj kvalitet. Det er kommunernes ansvar at sikre, at forholdene på anbringelsesstedet er i orden, ligesom det også er kommunernes ansvar at sikre, at barnet og den unge har gavn af tilbuddet. Kommunerne er derfor ifølge serviceloven forpligtet til at føre tilsyn med både anbringelsesstederne (det driftsorienterede tilsyn) og med de anbragte børn og unge (det personrettede tilsyn). Tilsynet var et tema i Barnets Reform Både det driftsorienterede tilsyn med anbringelsesstederne og det personrettede tilsyn med barnet og den unge var temaer i Barnets Reform. Akkurat som nu blev kommunernes tilsyn opfattet som et af de vigtigste redskaber til at sikre en god kvalitet i indsatsen for de anbragte børn og unge. Ændringer på tilsynsområdet Det vigtigste i Barnets Reform er præciseringen af formålsbestemmelsen, hvor det er blevet tydeliggjort, hvilke helt centrale pejlemærker kommunerne skal være opmærksom på, når der iværksættes indsatser og føres tilsyn med børn og unge med særlige behov. Formålsbestemmelsens fem opmærksomhedspunkter er med Barnets Reform også blevet indarbejdet i bestemmelsen om kommunernes generelle driftsorienterede tilsyn med anbringelsesstederne, ligesom det er blevet indført, at der årligt skal føres mindst ét uanmeldt driftsorienteret tilsyn med tilbuddene. Med Barnets Reform er det også blevet et krav, at der skal føres minimum to årlige tilsyn med barnet eller den unge. Herudover er det blevet præciseret, at der i forbindelse med det personrettede tilsyn skal tales med barnet eller den unge uden tilstedeværelse af de voksne fra anbringelsesstedet. Dagsorden for tilsynet i dag Den seneste tids enkeltsager i medierne, hvor kommunernes tilsyn har vist sig ikke at være udført med rettidig omhu, har skabt et øget fokus på tilsynsopgaven. KL og Social- og Integrationsministeriet har i den forbindelse aftalt at arbejde målrettet for at løfte kvaliteten i kommunernes tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge. Alle kommuner er blandt andet blevet opfordret til at foretage et eftersyn af tilsynet, ligesom kommunerne har fået tilsendt ti anbefalinger til, hvorledes kvaliteten i tilsynet med anbringelsesstederne kan sikres. Ti anbefalinger til et godt tilsyn De ti anbefalinger er en hjælp til at understøtte kommunernes arbejde med at sikre god praksis for godkendelse af og tilsyn med anbringelsessteder. Fx anbefales det, at det driftsorienterede og det personrettede tilsyn koordineres, så bekymrende forhold, som fx er bemærket i forbindelse med det personrettede tilsyn, videregives til det driftsorienterede tilsyn og vise versa. Det anbefales også, at der i højere grad fokuseres på, om anbringelsesstedet understøtter børnenes udvikling, fx om stedet bidrager til, at børnene understøttes i deres skolegang, udvikler venskaber, er inkluderet i lokalmiljøet udenfor anbringelsesstedet mv. Se mere om de ti anbefalinger inde i hæftet. 1

4 Barnets Reform Målet med kommunernes tilsyn med både anbringelsesstedet og de anbragte børn og unge i serviceloven 46: Formålet med indsatsen. 70, stk. 2: Mindst to årlige tilsynsbesøg, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. 143: Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse og tilsyn med plejefamilier. 146: Kommunens generelle tilsyn med børn og unge i lokalområdet. 148: Kommunen forpligtes til at føre personrettede tilsyn i forhold til det enkelte barn eller unge. 148a, stk. 1: Driftsorienteret tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi. 148a, stk. 2, 1. pkt.: Driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedets pædagogiske målsætning og metoder. 148a, stk. 2, 2. pkt.: Mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg om året på opholdssteder og døgninstitutioner. 148a, stk. 3: Tilsynet omfatter ikke tilbud, hvor en anden kommune anvender samtlige pladser. 148a, stk. 4: Tilsynet omfatter ikke plejefamilier og kommunale plejefamilier, der er konkret godkendt, samt netværksplejefamilier og egne værelser. 149: Fastsættelse af takst for det generelle driftsorienterede tilsyn. 2

5 Oftest stillede spørgsmål på ledernetværket om tilsyn med både anbringelsessteder og anbragte børn og unge Spørgsmål: Når der i servicelovens 148a, stk. 4, står, at det driftsorienterede tilsyn med anbringelses- steder skal omfatte mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg om året, kan kommunen da nøjes med kun at foretage ét tilsyn, nemlig ét uanmeldt tilsyn om året, og dermed opfylde lovgivningens krav om tilsyn? Svar: Kommunerne kan ikke nøjes med kun at foretage ét tilsyn med anbringelsesstederne om året. Kravet om mindst ét uanmeldt tilsyn om året, der blev indført med Barnets Reform, er et tilsyn, der ligger ud over det løbende tilsyn med anbringelsesstederne. Det uanmeldte tilsynsbesøg kan således ikke erstatte de løbende årlige tilsyn. Spørgsmål: Er det lovligt for kommunen at føre uanmeldte tilsyn i plejefamilier, selvom det ikke fremgår af lovgivningen? Svar: Ja, det er fuldt ud lovligt. I servicelovens 148a, stk. 4, er det et krav, at kommunen foretager ét uanmeldt tilsyn med henholdsvis opholdssteder og døgninstitutioner. Dette krav gælder ikke plejefamilier. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at kommunen vælger at foretage uanmeldte tilsynsbesøg i plejefamilier. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at tilsynet i plejefamilien gennemføres så skånsomt som muligt under hensyntagen til de børn, som er anbragt i familien, og til, at der kan være tale om børn, som har behov for stabilitet og forudsigelighed. Spørgsmål: Det personrettede tilsyn skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge, jf. servicelovens 70, stk. 2. Kan disse tilsynsbesøg gennemføres som uanmeldte tilsynsbesøg? Svar: Kommunen kan godt vælge at gennemføre de personrettede tilsynsbesøg med barnet eller den unge som uanmeldte tilsynsbesøg. Det er dog altid vigtigt, at tilsynene gennemføres så skånsomt som muligt under hensyntagen til det enkelte barns forudsætninger, herunder med fokus på, at der kan være tale om børn, der har behov for stabilitet og forudsigelighed. Spørgsmål: Hvordan sikrer kommunen, at det er helt tydeligt for plejefamilien, hvilket ærinde kommunen er ude i, herunder om kommunen er på tilsynsbesøg, superviserer, rådgiver eller vejleder? Svar: Det er helt nødvendigt, at kommunen som minimum gør plejefamilien bekendt med, hvorfor kommunen er på besøg. Hvis det er et tilsynsbesøg, kan det overvejes på forhånd at sende en dagsorden for mødet til plejefamilien, så familien ved, hvad der skal tales om og eventuelt følges op på. Er det et besøg, hvor plejefamilien skal superviseres, kan det være en fordel forinden at have defineret, hvad der er supervision, rådgivning og vejledning, så familien ved, de bliver superviseret. Denne viden er vigtig for plejefamilien, idet kommunen ifølge servicelovens 142, stk. 4, har en forpligtelse til at sikre, at plejefamilien får den fornødne supervision. 3

6 Det generelle driftsorienterede tilsyn Kommunen skal ifølge servicelovens 148a føre tilsyn med de anbringelsessteder, som kommunen har godkendt. Dette tilsyn kaldes det generelle driftsorienterede tilsyn. Det driftsorienterede tilsyn omfatter ikke konkret godkendte plejefamilier og konkret godkendte kommunale plejefamilier samt netværksplejefamilier og egne værelser. Her gælder alene det personrettede tilsyn. Se om det personrettede tilsyn på næste side. Det driftsorienterede tilsyn indebærer, at den stedlige kommune, som har godkendt tilbuddet, skal følge op på, om forudsætningerne for godkendelsen fortsat er til stede. Tilsynet omfatter blandt andet om det enkelte anbringelsessteds pædagogiske målsætninger og metoder fortsat gør anbringelsesstedet i stand til at opfylde de anbragte børns behov, herunder behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Tilsynet skal tilrettelægges, så det er i stand til at opfange, hvis der er problemer på anbringelsesstedet. Kommunen kan i den forbindelse godt gennemføre uanmeldte tilsynsbesøg. Det er dog altid vigtigt, at tilsynene gennemføres så skånsomt som muligt under hensyntagen til de anbragte børns forudsætninger, herunder med fokus på, at der kan være tale om børn, som har behov for stabilitet og forudsigelighed. 4

7 5

8 Det personrettede tilsyn Den anbringende kommune skal ifølge servicelovens 148 føre tilsyn med de børn og unge, som kommunen har anbragt i eller uden for kommunen. Dette tilsyn kaldes det personrettede tilsyn. Det personrettede tilsyn skal føres med alle børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Det personrettede tilsyn indebærer, at kommunen skal følge op på, om den hjælp, som er iværksat, fortsat opfylder behovet hos det enkelte barn eller den enkelte unge. Gennem tilsynet skal det sikres, at anbringelsesstedet behandler det anbragte barn eller den unge hensigtsmæssigt ud fra barnets eller den unges problemer og behov, at barnets eller den unges anbringelsesforløb forløber tilfredsstillende, og endelig at barnet eller den unge trives og udvikler sig. Det personrettede tilsyn skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Der er tale om et minimumskrav, hvilket vil sige, at antallet af tilsynsbesøg altid vil bero på det enkelte barns eller unges behov. I nogle sager vil det således være nødvendigt at besøge barnet eller den unge oftere. Det er helt centralt, at en grundig opfølgning er vigtig for at sikre et godt udbytte af anbringelsen, og for at sikre at anbringelsen ophører, når der ikke længere er grundlag for den. Samtalen med barnet eller den unge skal som udgangspunkt finde sted uden tilstedeværelse af de voksne fra anbringelsesstedet. Det gælder uanset om barnet eller den unge er anbragt i plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution. Kommunen kan vælge at føre det personrettede tilsyn uanmeldt. Det er i den forbindelse altid vigtigt, at tilsynet gennemføres så skånsomt som muligt under hensyntagen til det enkelte barns eller unges forudsætninger, herunder med fokus på, at der kan være tale om børn, som har behov for stabilitet og forudsigelighed. 6

9 7

10 Centrale initiativer, der understøtter kommunernes tilsyn med henholdsvis anbringelsesstederne og de anbragte børn og unge Partnerskabsaftale mellem KL og Social- og Integrationsministeriet om indsatsen på socialområdet KL og Social- og Integrationsministeriet indgik den 24. november 2011 en partnerskabsaftale om indsatsen på socialområdet. Baggrunden har blandt andet været, at flere undersøgelser desværre har vist, at reglerne og intentionerne bag Barnets Reform samt tidligere reformer på området endnu ikke er fuldt implementeret. Derfor blev det aftalt at igangsætte en undersøgelse på området, der blandt andet skulle vise, om plejefamilierne får den lovpligtige efteruddannelse og supervision, og om kommunerne gennemfører de lovpligtige tilsynsbesøg. Samtidig har KL og Social- og Integrationsministeriet været enige om, at der er brug for at nytænke socialpolitikken, så der kommer mere fokus på resultaterne for borgerne frem for på processen. Parterne har været enige om at indgå i et strategisk partnerskab baseret på samarbejde om tre centrale principper: 1. Fastsættelse af klare mål for centrale initiativer samt for indsatsen i kommunerne. 2. Støtte til kommunerne til at kunne vælge og anvende de metoder og indsatser, der virker, samt sikre kobling mellem forskning, uddannelse og praksis. 3. Opfølgning på, om indsatserne virker, og om målene nås. Læs mere om partnerskabsaftalen på: eller Aftale om kvalitetsløft i kommunernes tilsyn med anbringelsessteder KL og Social- og Integrationsministeriet tog den 8. december 2011 første skridt i udmøntningen af partnerskabsaftalen om indsatsen på socialområdet ved at aftale et kvalitetsløft i kommunernes tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge. Parterne er enige om, at der er behov for at styrke og professionalisere godkendelse og tilsyn med anbringelsesstederne. KL og Social- og Integrationsministeriet har henvendt sig til samtlige kommuner og har opfordret til, at kommunerne hurtigst muligt foretager et eftersyn af opgaven, samt opfordret til at øge det tværkommunale samarbejde om tilsyn med anbringelsessteder. Se nedenfor om styrkelse af børneområdet. Læs mere om aftalen på: Born-og-unge/Udsatte-born-og-unge/Godkendelse-og-tilsyn/. 8

11 Ti anbefalinger for den gode godkendelse og det gode tilsyn Som en del af aftalen om kvalitetsløft i kommunernes godkendelse og tilsyn med anbringelsessteder udsendte KL og Social- og Integrationsministeriet ti anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet. De ti anbefalinger skal ses som en supplerende hjælp i kommunerne i arbejdet med at sikre kvaliteten i godkendelses- og tilsynsopgaverne med plejefamilier, private opholdssteder og døgninstitutioner. Se de ti anbefalinger på de følgende sider. Læs også på KL s hjemmeside: eller Aftale mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2013 Et af temaerne i økonomiaftalen for 2013 handler om styrkelse af godkendelse og tilsyn med sociale tilbud. KL og regeringen har aftalt at drøfte, hvordan man kan løfte kvaliteten i godkendelse og tilsyn i forhold til sociale tilbud. På baggrund heraf vil regeringen i efteråret 2012 fremlægge et forslag til en ny model for godkendelse og tilsyn med tilbud efter serviceloven. Læs mere om økonomiaftalen på Finansministeriets hjemmeside: aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2013_groen-omstilling-og-udvikling-af-velfaerd/. Tilsyns- og godkendelsesreformen Med aftalen om kommunernes økonomi for 2013 samt KL og Social- og Integrationsministeriets partnerskabsaftale iværksættes en godkendelses- og tilsynsreform, der forventes påbegyndt i efteråret Godkendelses- og tilsynsreformen forventes at være en del af den kommende socialreform. Der er allerede nu igangsat en proces i hver af de fem KKR er, hvor kommunerne afklarer, hvordan godkendelses- og tilsynsopgaven i højere grad kan løses i fællesskab, fx ved at kommuner går sammen i klynger, udvikler fælles standarder og fælles kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder med godkendelse og tilsyn med anbringelsessteder. Herudover har social- og integrationsministeren blandt andet meldt ud, at ansvaret for godkendelse og tilsyn med opholdssteder bør ligge i større, selvstændige enheder. Herudover er ministeren optaget af, at der sikres uafhængighed og uvildighed i forhold til den stedlige kommunes rolle som driftsherre for egne tilbud og den stedlige kommunes rolle som bruger af sociale tilbud. KL s hjemmeside med kommunale eksempler på tilsynsområdet I regi af partnerskabet mellem KL og Social- og Integrationsministeriet har KL indhentet gode praksiseksempler på godkendelse og tilsyn med anbringelsessteder af høj kvalitet, herunder eksempler på hensigtsmæssig organisering samt tværkommunale samarbejder om tilsynet. Eksemplerne findes på: Socialstyrelsens Tilsynsportal I regi af partnerskabet mellem KL og Social- og Integrationsministeriet er Socialstyrelsens Tilsynsportal blevet opdateret med konkrete redskaber, der knytter sig til de ti anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet, som parterne har udsendt til alle landets kommuner. Redskaberne, der findes på Socialstyrelsens Tilsynsportal, skal understøtte de kommunale fagpersoners arbejde med at styrke kvaliteten i tilsynet. Redskaberne findes på: 9

12 Ti anbefalinger til det gode tilsyn 1 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for godkendelses- og tilsynsopgaven Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at fastlægge de overordnede mål og rammer for godkendelse af og tilsyn med anbringelsessteder og for løbende at følge op herpå. Godkendelse og tilsyn er vigtige redskaber for kommunalbestyrelsen til at sikre og udvikle kvaliteten i indsatsen i tilbuddene. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen tager stilling til den rolle, den har i forbindelse med kommunens praksis for godkendelse og tilsyn. 2 Ledelsen bør sikre klare retningslinjer for kommunens godkendelses- og tilsynspraksis Der bør i den enkelte kommune være klare retningslinjer og standarder for udførelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven med anbringelsessteder. Det gælder, uanset om godkendelses- og tilsynsopgaven udføres af kommunen alene, eller om der benyttes bistand fra andre kommuner eller private leverandører. Retningslinjerne bør beskrive, hvad der indholdsmæssigt skal ses på i henholdsvis godkendelsen og tilsynet, hvordan, hvornår og hvor ofte tilsynet skal gennemføres, samt hvordan der sikres sammenhæng mellem godkendelsen og tilsynet. Det er ledelsens ansvar at sikre, at kommunens retningslinjer og standarder er i overensstemmelse med lovgivningen og anvendes i praksis. 3 Forudsætningen for et godt tilsyn er en god godkendelse Det er først og fremmest gennem godkendelsen, at kommunen sikrer, at plejefamilier og private opholdssteder er kvalificeret til at tage vare på børn og unge. Derfor skal kommunen bruge godkendelsen som redskab til at stille krav til anbringelsesstederne om f.eks. personalets uddannelsesmæssige baggrund, den målgruppe af børn, som stedet ønsker at modtage, og den generelle indsats på stedet. Godkendelsen vil udgøre grundlaget for det fremtidige tilsyn med stedet. 4 Kommunen skal sikre faglig bæredygtighed i opgaveløsningen Godkendelse af og tilsyn med anbringelsessteder er en omfattende og kompleks opgave, der kræver mange forskellige fagligheder. Det forudsætter en vis volumen af sager at kunne udvikle og opretholde et fagligt bæredygtigt miljø, herunder at kunne rekruttere og fastholde ledere og medarbejdere med de nødvendige kompetencer inden for bl.a. pædagogik, jura og økonomi. Kommunen skal derfor overveje, hvordan den sikrer et fagligt bæredygtigt miljø omkring godkendelses- og tilsynsopgaverne. Det kan f.eks. gøres ved at indgå kommunale samarbejder om opgaven, eller ved at samle godkendelses- og tilsynsopgaverne med anbringelsessteder og andre sociale tilbud i centrale enheder i den enkelte kommune. 10

13 5 Det driftsorienterede og det personrettede tilsyn skal koordineres Centralt for et kvalificeret driftsorienteret tilsyn er, at det er organisatorisk adskilt fra det personrettede tilsyn med barnet. Samtidig er det dog vigtigt, at der sker en udveksling af relevante oplysninger mellem de to tilsyn, så bekymrende forhold, som er bemærket i forbindelse med det personrettede tilsyn, videregives til det driftsorienterede tilsyn. Det er vigtigt, at kommunen har retningslinjer for, hvordan man kontakter de kommuner, som har anbragt børn på stedet, hvis der opstår akutte situationer på anbringelsesstedet, de bør informeres om. 6 Inddrag børnenes perspektiver i det driftsorienterede tilsyn - og brug altid flere kilder Det er vigtigt at basere det driftsorienterede tilsyn på flere kilder for at få viden om, hvordan forholdene generelt er på anbringelsesstedet. Her er børnenes perspektiver på, hvordan det opleves at bo på stedet, af afgørende betydning. Som del af det driftsorienterede tilsyn bør kommunen derfor f.eks. observere eller tale med børnene. Kommunen bør også overveje at inddrage perspektiver fra pårørende til de anbragte børn og andre, der kan have viden om anbringelsesstedet. Kommunen bør tage stilling til, hvordan man anvender denne viden i tilsynet. 7 Barnet bør vide, hvor det kan henvende sig ved akutte problemer på anbringelsesstedet Det driftsorienterede tilsyn vil typisk kun være på besøg få gange om året. Men problemer kan opstå akut, ligesom børnene kan være nervøse for at fortælle de tilsynsførende om problemer på anbringelsesstedet. Det er derfor vigtigt, at børnene ved, hvor de kan henvende sig, hvis der opstår akutte problemer på anbringelsesstedet, eller når de får mod til at fortælle om eventuelle problemer. 8 Fokusér på, om anbringelsesstedet understøtter børnenes udvikling Gennem det driftsorienterede tilsyn skal det sikres, at anbringelsesstederne generelt understøtter børnenes udvikling positivt. Kommunen bør fokusere på, om der opnås resultater på anbringelsesstedet, og om indsatsen på stedet bidrager til, at børnene understøttes i deres skolegang, udvikler venskaber, er inkluderet i lokalmiljøet uden for anbringelsesstedet, fremmer sociale kompetencer mv. 9 Hav styr på opholdsstedernes økonomi Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at kommunale midler anvendes til formålet. En central opgave i forhold til godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder er derfor at godkende og føre tilsyn med stedets økonomi samt at føre tilsyn med, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. En væsentlig kilde til vurdering af stedets økonomiske forhold er revisionens godkendte regnskab sammenholdt med stedets formål og godkendelsesgrundlag. 10 Reagér på faresignaler og tegn på utilstrækkelig kvalitet Et godt tilsyn med et anbringelsessted handler ikke blot om kvalificerede tilsynsbesøg. Det handler også om, at der altid bliver reageret på de bekymringer og tegn på alvorlige problemer, der kan vise sig både i plejefamilier, på private opholdssteder og på døgninstitutioner. Det er derfor vigtigt, at kommunen har fokus på, hvad det er for faresignaler og tegn på utilstrækkelig kvalitet, der skal reageres på og hvordan. 11

14 Københavns Kommunes strategi og vejledning om det personrettede tilsyn i plejefamilier hvorfor og hvordan Interview med Klaus Wilmann, Chef for Center for Familiepleje i Københavns Kommune Hvad er baggrunden for, at I har valgt at omstille indsatsen for tilsynet med plejefamilier og det anbragte barn? Baggrunden har blandt andet været, at vi som følge af Barnets Reform har været nødt til at løfte plejefamilieområdet. Barnets Reform lægger jo op til, at man nu altid først skal vurdere, om barnet vil kunne profitere af at blive anbragt i en plejefamilie. Herudover har vi stået i en situation, hvor det har været noget utydeligt, hvad tilsynet egentlig var for en størrelse, og uklart, hvornår der var tale om tilsyn med barnet eller supervision af plejefamilien. Derfor har der ikke altid været klarhed over, hvad formålet med indsatsen var. Familieplejeområdet havde tidligere ikke tilstrækkelig høj prestige, og det ville vi gerne ændre på og professionalisere. Hvad er den ledelsesmæssige strategi bag de nye retningslinjer? Den ledelsesmæssige strategi har blandt andet været at give familieplejeområdet et løft. Vi har forsøgt at gøre både det personrettede tilsyn og den løbende rådgivning af plejefamilierne til selvstændige opgaver, og begge dele til noget, der er nødvendigt. Det har været vigtigt at synliggøre, hvad der er tilsyn og ikke tilsyn. Tidligere var det ofte familieplejekonsulenten, som både passede plejefamilien og gennemførte samtaler med de anbragte børn. Familieplejekonsulenterne har sådan set gjort, hvad de syntes var nødvendigt, og så længe de sad vis-a-vis sagsbehandlerne, blev viden også delt. Men det var ikke altid klart, heller ikke for plejefamilierne, om et besøg var et personrettet tilsyn med barnet, et rådgivningsbesøg eller måske et driftsorienteret tilsynsbesøg. Nu er det tydeligt, hvem der gør hvad og har hvilke kasketter på. Hvordan har I grebet arbejdet an? Vi besluttede at lave en organisationsændring, hvor familieplejekon- sulenterne og rådgiverne blev adskilt i hver sin organisation i forvaltningen, således at vi nu har en bestiller- og en udfører-organisation. Ansvaret for, hvem der gør hvad, er blevet meget mere tydeligt. Rådgiverne har ansvaret for at følge op på sagerne og derfor for børnesamtalerne, og familieplejekonsulenterne har det fulde ansvar for, at plejefamilierne bliver klædt ordentligt på til opgaven. Hvad forventer I at få ud at lade sagsbehandlere og familieplejekonsulenter være i hver sin organisation? Vores forventning er, at både familieplejekonsulenter og rådgivere bliver endnu skarpere på, hvad deres rolle er. Og med det forventer vi, at det også bliver tydeligt for plejefamilierne, hvor de skal gå hen, når det handler om barnets trivsel, udvikling og læring, deres egne spørgsmål om opdragelse, og når det fx handler om økonomiske spørgsmål. Selvom rollerne er opdelte, arbejder familieplejekonsulenter og rådgivere tæt sammen og bruger hinanden som sparringspartnere. Hvad er jeres tidsperspektiv? Nu er der jo ikke tale om et projekt eller et forsøg, men derimod om en omstilling, som ikke har nogen slutdato. Mit håb er, at omstillingen er implementeret inden for to år, så vi har lidt tid endnu. Vi evaluerer og justerer løbende. Allerede nu kan vi se, at vi får gennemført langt flere rådgivnings- og vejledningsbe- 12

15 søg, og at vi er blevet langt bedre til at dokumentere, hvad vi gør. Og vores driftsorienterede tilsyn er i dag systematiseret og dokumenteret, så vi ved, vi løser opgaven godt og overholder reglerne. Har du som leder skabt ejerskab blandt medarbejderne? For mig har det været et stategisk valg at omstille indsatsen for tilsynet. Jeg har været meget tydelig om, hvor jeg ville hen, og har skabt opbakning til min historie om faglighed og kvalitet. Det har været helt centralt, at vi får et fælles billede af, hvad konsulenternes kerneopgaver er. Vi har godt 20 familieplejekonsulenter i centret, der tidligere har arbejdet meget individuelt i ni forskellige enheder. Nu bor de sammen, og vi har ved fælles hjælp fået beskrevet deres opgaver i forhold til plejefamilien og dens plejebørn. For at skabe en fælles kultur har vi udviklet manualer for mange af deres arbejdsopgaver, ligesom vi har etableret et fælles administrationsgrundlag, dvs. fælles retningslinjer for fastsættelse af vederlag, bevillinger osv. Helt konkret har jeg sørget for at være tæt på i hele processen, og så står min dør altid åben! Hvad er drivkraften, og hvad har I allerede opnået af resultater? Vi oplever, at vores plejefamilier generelt får den opbakning, de har behov for. De har tillid til, at den rådgivning, vi yder dem, også hjælper dem. Vi regner med, at vi om et års tid kan lave en tilfredshedsundersøgelse for at se, hvordan det går, og så vi kan sammenligne resultaterne med tidligere undersøgelser i København. Hvordan vil I følge op på, om målene nås? En del af de mål, vi har sat os for at nå, er kvantitative. Det handler bl.a. om antallet af tilsynsbesøg. Familieplejekonsulenten skal føre tilsyn med plejefamilien gennemsnitligt tre gange om året. Det er det serviceniveau, der er lagt. Rådgiveren skal ud og tale med barnet minimum to gange om året, det siger loven. Det er særligt her, vi har en udfordring, fordi gennemstrømningen af rådgivere er større end for familieplejekonsulenter. Når det handler om mål for kvaliteten, ser vi på, om de to tilsyn bidrager til et godt anbringelsesforløb, herunder om barnet trives, integreres i nærmiljøet, har et godt skoleforløb osv. Til det formål betjener forvaltningen sig bl.a. af Forandringskompasset, som er en metode til løbende at vurdere barnets udvikling på ti områder. Hvad forventer I på længere sigt at få ud af arbejdet? Vi forventer at opnå færre sammenbrud og bedre resultater for de anbragte børn og unge. Og på den korte bane forventer vi at få skabt en bred forståelse for, at flere børn og unge bliver anbragt i en plejefamilie frem for i andre tilbud. Vores mål er at øge andelen år for år. Vi er godt på vej! Hvor ser du de største ledelsesmæssige udfordringer? Den største ledelsesmæssige udfordring er helt klart at få organisationsændringen implementeret samtidig med, at vi skal tilpasse os den administrative og økonomiske daglige virkelighed. Det er vigtigt, at ledelsen er med hele vejen - også når det bliver hverdag! Vi skal blive ved med at være effektive og samtidig bevare pionérånden. Men heldigvis har vi potentiale for udvikling og masser af dygtige medarbejdere, som kan sikre både sikker drift og forandring. Hvis du skal give tre gode råd til andre kommuner, der ønsker at organisere tilsynet med plejefamilier på en anden måde, hvad vil du da pege på? For det første skal familieplejeområdet sikres høj anseelse og prestige. Det er vigtigt, at den øverste ledelse giver området fuld opbakning og anerkendelse. For det andet er det vigtigt at adskille myndigheds- og leverandøropgaverne for at give begge områder tilstrækkelig plads til at udvikle deres særlige faglighed. Og endelig for det tredje skal man sørge for at skabe et forpligtende samarbejde mellem familieplejekonsulenter og rådgivere, så ingen af parterne i deres adskillelse bliver alt for satte eller egenrådige. Kun gennem at samarbejde kan vi skabe bedre vilkår for vores udsatte børn og unge. 13

16 Ankestyrelsens kulegravning af det kommunale tilsyn på anbringelsesområdet Ankestyrelsen har for social- og integrationsministeren gennemført følgende to undersøgelser af det kommunale tilsyn med anbringelsessteder og anbragte børn og unge: Kommunernes tilsyn med anbringelsessteder og anbragte børn og unge Opholdssteder og plejefamiliers oplevelse af det kommunale tilsyn på anbringelsesområdet. Kulegravningen er gennemført med Børnerådet som rådgiver og er offentliggjort marts Den første undersøgelse er gennemført som spørgeskemaundersøgelse i ti kommuner. I denne undersøgelse er der fokus på kommunernes retningslinjer og på, hvordan de i praksis gennemfører det driftsorienterede tilsyn med anbringelsesstederne og det personrettede tilsyn med de anbragte børn og unge. I den anden undersøgelse er plejefamilier, private opholdssteder og kommunale døgninstitutioner i de samme ti kommuner blevet bedt om at vurdere, hvordan de oplever det kommunale tilsyn. Kommunernes tilsyn med anbringelsessteder og anbragte børn og unge Undersøgelsen viser blandt andet, at: det driftsorienterede tilsyn er forankret forskelligt i kommunerne fra at være en enkelt sagsbehandlers ansvar til at være forankret i et tværkommunalt samarbejde uden for kommunen det personrettede tilsyn i alle kommunerne varetages af barnets eller den unges sagsbehandler der ikke altid sker informationsudveksling om tilsyn i kommunen eller mellem kommuner der ikke i alle tilfælde er tydelig dokumentation for, hvornår der er ført personrettet tilsyn i anbringelsessager der gennemføres generelt altid to personrettede tilsyn om året retningslinjer følges ikke altid i det driftsorienterede tilsyn. Opholdssteder og plejefamiliers oplevelse af det kommunale tilsyn på anbringelsesområdet Tilbagemeldingerne viser blandt andet, at: plejefamilierne, opholdsstederne og institutionerne overvejende er tilfredse med kommunernes driftsorienterede tilsyn særligt plejefamilierne efterlyser tilbagemelding på tilsynsbesøget kommunerne skal være bedre forberedt og mere struktureret på tilsynsbesøget der er utilfredshed med det personrettede tilsyn - det skyldes især manglende tilsynsbesøg kun 45% af plejefamilierne oplyser, at deres plejebarn fik de to lovpligtige tilsynsbesøg i 2011 kun 60% af børnene og de unge har haft en samtale alene med sagsbehandleren kun 26% af opholdsstederne og institutionerne oplyser, at alle deres anbragte børn fik de to lovpligtige tilsynsbesøg i 2011 plejefamilierne oplever ikke at få den lovpligtige efteruddannelse og supervision. 14

17 Ledernetværkets drøftelser af kulegravningens resultater Resultaterne fra Ankestyrelsens kulegravning af det kommunale tilsyn blev drøftet på ledernetværket. Der var enighed om, at resultaterne burde se bedre ud, og at der fremadrettet ligger en udfordring for kommunerne til at foretage et bedre tilsyn med både anbringelsesstederne og med de anbragte børn og unge. Antal tilsyn opleves forskelligt Ledernetværket undrede sig over, at kommunerne i den ene undersøgelse mente at have foretaget de to lovpligtige personrettede tilsyn med barnet, når kun 45% af plejefamilierne oplevede, at deres plejebarn fik de to lovpligtige tilsynsbesøg. Plejefamilien har ikke opdaget, at kommunen har ført tilsyn Ankestyrelsen forklarede forskellen med, at der muligvis ikke var så stor forskel mellem plejefamiliens oplevelse og kommunernes udsagn. Årsagen kunne nemlig være, at plejefamilien ikke havde været bekendt med, at kommunen havde været på tilsynsbesøg. Måske havde kommunen været i familien for at løse en konflikt, og samtidig har kommunen måske også i samme besøg ment at have været på tilsynsbesøg. I undersøgelsen har plejefamilierne da også efterlyst, at kommunerne i langt højere grad giver plejefamilien mulighed for at forberede sig, hvis kommunens ærinde er et tilsynsbesøg. Klarhed over, hvilket ærinde kommunen er ude i Ankestyrelsen opfordrede til, at kommunerne generelt får kommunikeret til plejefamilien, hvilket ærinde kommunen er ude i. Det gælder også for supervision, vejledning og rådgivning. Generelt opfordrede Ankestyrelsen kommunerne til altid at notere på sagen, hvad formålet med besøget er, herunder om besøget har været et tilsynsbesøg, om plejefamilien er blevet superviseret, rådgivet eller vejledt. Skriftlighed, skriftlighed, skriftlighed Ankestyrelsen undrede sig over, at kommunerne kun sjældent skrev noget ind i sagen, når kommunen havde ført et personrettet tilsyn med barnet eller den unge. Ankestyrelsen pegede i den forbindelse på, at manglende skriftlighed i sagen kunne være en udfordring, når en sagsbehandler fx skifter job, går på barsel eller er syg. Det er vigtigt, at andre sagsbehandlere kan læse sig frem til, hvad der sidst er sket, hvad der er blevet besluttet, og hvad der eventuelt skal følges op på ved det næstkommende møde. Kommunalbestyrelsens ansvar Endelig undrede Ankestyrelsen sig over, at kommunernes retningslinjer for tilsynet sjældent var politisk godkendt. Særligt fordi tilsynsopgaven har stor politisk bevågenhed. Det er blandt andet kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling til, om kommunens tilsyn er tilstrækkeligt, og om det giver viden om, hvordan ressourcerne bliver prioriteret, og om der er effekt af indsatsen. Det er også kommunalbestyrelsen, der bør overveje, hvordan tilsynet aktivt anvendes i den løbende kvalitetsudvikling, og at leverandøren indfrier de krav, der stilles til opgaveløsningen. 15

18 Børnerådets interviewundersøgelse om anbragte børns oplevelser af at være anbragt Børnerådet har gennemført en interviewundersøgelse for Social- og Integrationsministeriet om anbragte børns oplevelser af at være anbragt. Undersøgelsen blev offentliggjort i maj Børnerådet har talt med i alt 113 børn i alderen 9-12 år, som er anbragt uden for hjemmet. Undersøgelsen er foretaget blandt 11 kommuner i fem regioner og har taget udgangspunkt i forskellige anbringelsestyper med forskellige pædagogiske indsatser, målgrupper og metoder. Børnerådets interviewundersøgelser har handlet om hverdagen som anbragt, om venner, normalitet, skole, familie, magtanvendelse, overgreb, tilsyn og meget, meget mere. Men også børnenes syn på sagsbehandlerne er blevet berørt. De prøver at gøre det så normalt som muligt Et indblik i 113 anbragte børn og unges liv Undersøgelsen viser blandt andet, at: ønsket om at blive lyttet til går igen i børnenes fortællinger, og de ønsker at blive inddraget i vigtige beslutninger om deres liv og hverdag. Inddragelse og medbestemmelse er helt afgørende for børnenes fornemmelse af en god anbringelse. sagsbehandleren spiller en særlig rolle i anbragte børns liv. Men det er svært at opbygge den nødvendige tillid, hvis man hele tiden skal forholde sig til en ny. Børnene oplever ofte, at deres sagsbehandler ikke rigtig kender dem og i øvrigt lytter mere til andre voksne end til børnene. gode anbringelsessteder har medarbejdere, der ikke er for pædagog-agtige. De voksne skal engagere sig i børnene næsten som var det familie. de fleste børn i plejefamilier har det rigtig godt. De føler sig som en del af familien, men betragter fortsat deres biologiske forældre som deres rigtige forældre. trods svigt er mange anbragte børn stadig stærkt loyale over for deres forældre. Og de savner dem voldsomt, selv når de godt ved, det er bedst ikke at bo derhjemme. Andre har truffet en velovervejet beslutning om, at de ikke vil have mere kontakt. Men det kan være vanskeligt at slippe for. venner betyder rigtig meget for anbragte børn. Nogle finder nye bedste venner på anbringelsesstedet, andre finder dem i lokalmiljøet eller forsøger at bevare gamle venskaber. Men det kan være svært, hvis de voksne ikke støtter op om venskaberne. mobning, stribevis af skoleskift og andre nederlag. Anbragte børn har ofte store problemer i skolen, og langt fra alle får en uddannelse. Men det kan lade sig gøre, for en del børn blomstrer op, når de får en chance for at lære i nye rammer. børn oplever magtanvendelser som voldsomt krænkende, men på nogle institutioner er de en del af hverdagen. Børnene føler også, at de er underlagt for mange og usmidige regler, som kan udløse for voldsomme straffe. mange anbragte børn har problemer med helbredet både fysisk og psykisk. Men det lykkes for de fleste at få det bedre under anbringelsen. 16

19

20 Kommunale eksempler fra KL s tilsynsundersøgelse Her finder du kommunale eksempler for området udsatte børn og unge, der blev indsendt i forbindelse med den store undersøgelse på godkendelses- og tilsynsområdet. Læs mere på: KL har indgået en aftale med Social- og Integrationsministeriet om, at kvaliteten på godkendelses- og tilsynsopgaverne på børneområdet skal højnes. KL har derfor foretaget en undersøgelse, hvor kommunerne i sidstnævnte har haft mulighed for at indsende eksempler på særlig god praksis. Prod.nr ISBN