Notat vedr. aftale om kommunernes økonomi 2011

Transkript

1 Økonomidirektøren d. 4. august 2010 Notat vedr. aftale om kommunernes økonomi 2011 Dette notat er et forsøg på, at uddrage de for Norddjurs Kommune vigtigste konklusioner i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i Notatet er således ikke en udtømmende gennemgang af aftalen. Aftalen mellem regeringen og KL 1. Genopretningsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti En af de grundlæggende forudsætninger for kommunernes økonomi i budget 2011 er genopretningsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Aftalen har betydning for kommunernes økonomi på bl.a. følgende områder: Aftalen betyder en styrkelse af den offentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod 2013 og dette betyder bl.a. at kommunernes økonomi fastholdes på budget 2010-niveau. Rammen reguleres frem mod 2013 med stigningen i priser og lønninger. Den betingede del af bloktilskuddet hæves fra 1 mia. kr. til 3 mia. kr. Det betingede bloktilskud udgør i 2011 for Norddjurs Kommune 20,5 mio. kr. og skal tilbagebetales hvis kommunerne under ét ikke overholder aftalen om kommunernes økonomi. Der sker en styrkelse af den individuelle sanktion ved manglende overholdelse af den aftalte skatteramme. De kommuner som er medvirkende til at eventuelle skattestigninger er højere end aftalt, skal altså selv betale en større andel af straffen end tidligere. 2. Rammerne for kommunernes indsats Kommunerne står i de kommende år over for at skulle prioritere og omstille for at skabe sammenhæng i den kommunale økonomi. Det forudsætter bl.a. at: Den kraftige udgiftsvækst i de specialiserede områder skal standses. Der skal ske en nytænkning af opgaveløsningen, skærpelse af økonomistyringen og styrkelse af fokus på bedre ressourceudnyttelse. Aftalen om kommunernes økonomi skal overholdes både i budgettet og regnskabet. 3. Økonomien for 2011 Udgiftsniveauet for budget 2011 er aftalen for kommunernes økonomi for 2010 og er i 2011 fastsat til 315,1 mia. kr. for alle kommunerne. For at sikre et indtægtsniveau der svarer overens med dette er balancetilskuddet i 2011 fastsat til 12,2 mia. kr. for alle kommuner, heraf er de 3 mia. kr. betinget af aftale overholdelse. Med udgangspunkt i de statsgaranterede skatteindtægter og KL s beregninger vedr. tilskud betyder aftalen om kommunernes økonomi for 2011 at indtægterne for Norddjurs Kommune i budget ser således ud: 1

2 Budget Teknisk budget Skatter Generelle tilskud Betinget balancetilskud Beskæftigelsestilskud Tilskud vedr. kvalitetsfonden Lov- og cirkulæreprogrammet Anden skat Indtægter i alt Det tilladte niveau på serviceudgifterne er for Norddjurs Kommune i budget : Teknisk serviceramme 2011 i h.t. KL, tabel G1.12, søjle 2, af 15. juli vejledende Den serviceændring som der er aftalt mellem regeringen og KL er: En fleksibel ordning for sund frokost i dagtilbud, betalingen for ordningen er særskilt og forældrebetalingen nedsættes derfor fra 30% til 25%. Samlet set får kommunerne 400 mio. kr. til denne ordning. Norddjurs Kommunes andel svarer til 2,72 mio kr. På anlægsområdet er der aftalt et anlægsniveau på 15 mia. kr. for alle kommuner, heraf udmøntes 2 mia. kr. vedr. kvalitetsfondsområderne (dagtilbud, folkeskoler og ældreområdet). Kvalitetsfondsmidlerne udgør samlet 7 mia. kr. i Der afsættes 800 mio. kr. til lånepulje med særligt fokus på folkeskoleområdet til kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Tilskuddet til Norddjurs Kommune til anlæg på kvalitetsfondsområderne beløber sig til 13,644 mio. kr. i 2011 og der forventes et tilsvarende anlægsniveau finansieret af Norddjurs Kommune. Det samlede anlæg skal på kvalitetsfondsområderne således svare til 27,288 mio. kr. i I 2010 var der fra regeringens side et ønske om at fremrykke anlægsprojekter fra 2011 til 2010 som følge af den økonomiske afmatning og der blev oprettet en ekstraordinær lånepulje til formålet. Norddjurs Kommune fik efter ansøgning låneadgang til 23 mio. kr. til brug for fremrykning af anlægsprojekter fra 2011 til Som følge af konjunkturudviklingen er det ønsket at disse projekter skal gennemføres i Indenrigs- og sundhedsministeriet kan dog efter konkret vurdering i særlige tilfælde give adgang til overførelse af lånetilsagn til 2011 for projekter igangsatte inden (Efterfølgende er igangsættelse af projekter tolket af ministeriet som projekter, der er fysisk igangsat eller hvor det kan dokumenteres, at der er indgået bindende kontrakt om projektet senest den 1. oktober

3 Ved bindende kontrakt om det samlede projekt vil aftaler om forprojektering og lign. ikke være tilstrækkeligt). På overførslerne er der aftalt et udgiftsniveau på 52,3 mia. kr. i Udgifterne til forsørgelse og aktivering forventes af forsikrede ledige forudsættes at koste 11 mia. kr. Der er også i aftalen for 2011 indlagt en midtvejsregulering i forhold til aftalens forudsætninger vedrørende udgifterne til indkomstoverførsler i Økonomisk trængte kommuner For at tilgodese et mindre antal kommuner i en særlig vanskelig situation er der aftalt følgende: En skatteforøgelsespulje på 300 mio. kr. til en målrettet justering af den kommunale indkomstskat. Kommuner som på forhånd har fået tildelt en andel af rammen til skattejusteringer, og som vedtager en skatteprocent i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for eventuel individuel modregning ved et samlet brud på skatteaftalen. Den ordinære pulje til særtilskud forøges ekstraordinært med 500 mio. kr. i Justering af rammerne for aftalesystemet Skatteforhøjelser uden for rammen Straffen for skatteforhøjelsen udenfor den aftalte ramme forøges: Således vil kommuner der hæver skatten blive modregnet individuelt i 4 år for provenuet ved skatteforhøjelsen. Henholdsvis 75% første år, 50% andet og tredje år samt 25% fjerde år. Den resterende del af provenuet ved skatteforhøjelsen hhv. 25%, 50%, 50% og 75% de første fire år og herefter modregnes hele provenuet i det samlede bloktilskud som kommunerne modtager den kollektive del af sanktionen. Eksempel på en skatteforhøjelse med et provenu på 50 mio. kr. vil således blive modregnet således: Mio. kr Herefter Kommunen der forhøjer 37, ,5 0 Alle kommuner via bloktilskuddet 12, ,5 50 og dermed indirekte også kommunen som forhøjer skatten Samlet modregning Det betingede balancetilskud (bloktilskud) forøges fra 1 mia. kr. til 3. mia. kr. En del af bloktilskuddet for 2011 er gjort betinget af at kommunerne overholder den indgåede aftale mellem KL og regeringen. Det betingede bloktilskud udgør i 2011 for Norddjurs Kommune 20,5 mio. kr. og skal tilbagebetales forholdsmæssigt, hvis kommunerne under ét ikke overholder aftalen om kommunernes økonomi. 3

4 Økonomiske forudsætninger for aftalen Bidrag til regionerne er pris- og lønreguleret fra 2010 til 2011: Grundbidrag på sundhedsområder er kr. pr. indbygger. For Norddjurs Kommune: 46 mio. kr. Grundbidrag på udviklingsområdet er 121 kr. pr. indbygger For Norddjurs Kommune: 4,6 mio. kr. Skatter Væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2008 til 2011 udgør 8,2% Reguleringsprocenten for grundskyld er fastsat til 7,0% Fremskrivningen for priser og lønninger fra 2010 til 2011 De samlede udgifter (incl. overførsler): 1,0% Serviceudgifter (uden overførsler) 0,8% Anlægsudgifter 1,8% Satsreguleringsprocent 1,9% 4. De kommunale regnskaber for 2009 På baggrund af de store budgetoverskridelser i regnskab 2009 skal der ske en styrkelse af den lokale budgetopfølgning i kommunerne og derudover skal kommunerne fremover udarbejde halvårsregnskaber med henblik på at sikre en overholdelse af budgetterne. Halvårsregnskaberne kan indgå i drøftelser mellem regeringen og KL. 5. De specialiserede områder Det specialiserede socialområde Der har på de specialiserede områder de senere år været en gennemsnitlig udgiftsvækst på de specialiserede områder på godt 1 mia. kr. om året. Derfor er der enighed om at fortsætte indsatsen med at få styr på udgiftsudviklingen. Den enkelte kommunalbestyrelse har inden for lovgivningens rammer ansvaret for at styre og prioritere opgaveløsningen og økonomien på området. Området er således styrbart på linje med de øvrige kommunale serviceområder. Der igangsættes analyse vedr. styring af det specialiserede socialområde. Specialundervisning Udgifterne til specialundervisning har været kraftigt stigende i de senere år. På den baggrund har der været igangsat analyser med fokus på grundlaget for styring, organisering og ressourceforbruget på området. Analyserne viser, at ca. 14% af eleverne modtager specialundervisning og der anvendes ca. 13 mia. kr. på specialundervisning (inkl. PPR), svarende til ca. 30% af udgifterne til folkeskolen. En forholdsvis større udskillelse til segregerede tilbud end i Sverige og Finland. Den høje grad af udskillelse er i strid med de politiske målsætninger lokalt og nationalt. Regeringen og KL vil derfor arbejde for en omstilling af folkeskolen, således at målsætningen om inklusion bidrager til en reduktion af den andel af ressourcer, der anvendes til specialundervisning. Kommunerne vil styre og prioritere området under hensyn til denne målsætning. 4

5 Kommunerne skal i de kommende år begrænse henvisningen til specialklasser og specialskoler. Undervisningen af anbragte børn skal for så vidt muligt foregå i den almindelige folkeskole. Regeringen vil arbejde for, at: Der gennemføres en lovændring med henblik på at afgrænse specialundervisningen til kun at omfatte støtte i mindst 12 ugentlige undervisningstimer samt undervisning i specialklasser og specialskoler. Målsætningen om at folkeskolen skal være inkluderende tydeliggøres via en bekendtgørelse. Det vejledende materiale justeres så det klart fremgår at specialundervisning ikke kan tildeles alene på baggrund af en diagnose, men tildeles på grundlag af en konkret vurdering af det undervisningsmæssige behov. Der gennemføres en lovændring således at den anbringende kommune skal medvirke ved udarbejdelsen af og godkende det endelige specialundervisningstilbud i beliggenhedskommunen. KL og regeringen vil se nærmere på: Kommunernes muligheder for at styre og prioritere, sikre enkelthed og gennemskuelighed samt følge op på resultater på specialundervisningsområdet. Herunder klagesystemer. Reglerne for frit valg Kommunerne vil for at realisere målsætningen om at begrænse henvisningen til specialtilbud: Etablere inklusionsfremmende styringsmodeller Gøre PPR mere efterspørgselsstyret Arbejde strategisk med lærernes kompetenceudvikling og udnyttelsen af personalet kompetencer til gavn for alle elever. 6. Bedre ressourceudnyttelse og gensidighedsaftalen De økonomiske rammer for de kommende år er en anledning til at nytænke opgaveløsningen og udnytte de mange veje til bedre arbejdstilrettelæggelse og ressourceudnyttelse. Gensidighedsaftalen Omdrejningspunktet for denne indsats er regeringen og KL s gensidighedsaftale, som indebærer, at der ved bedre ressourceudnyttelse m.v. skal frigøres ressourcer til service i kommunerne svarende til et økonomisk råderum på 1 mia. kr. i 2009 stigende til 5 mia. kr. i 2013 (dvs. 2 mia. kr. i 2010, 3 mia. kr. i 2011, 4 mia. kr. i 2012 og 5 mia. kr. i 2013). For Norddjurs svarer dette til 7 mio. kr. i 2009, 14, mio. kr. i 2010, 21 mio. kr. i 2011, 28 mio. kr. i 2012, 35 mio. kr. i Afbureaukratisering og udfordringsret Regeringen har fremlagt sin forenklingsplan i 2009 Mere tid til velfærd og 35 af forslagene frigør 389 mio. kr. i den kommunale økonomi i Regeringen og KL er enige om at fortsætte indsatsen for afbureaukratisering i kommunerne. Regeringen vil fremlægge en ny forenklingssplan Mere tid til velfærd II i Kommunerne opfordres til at arbejde målrettet med forenkling og effektivisering. 5

6 Effektiv administration Kommunerne har gjort en stor indsats for at føre kommunalreformen ud i livet og for at indhøste en række af de synergi- og effektiviseringsgevinster, som kommunalreformen gav grundlag for. Der er imidlertid fortsat rum for at frigøre ressourcer fra administration til borgernær service f.eks. ved øget centralisering af bogførings-, regnskabs- og lønopgaver ved udlicitering eller fælles kommunale løsninger. Digitalisering Den nuværende aftale for digitalisering udløber i Der er enighed om, at der udarbejdes en ny ambitiøs digitaliseringsstrategi, der kan indgå i økonomiforhandlingerne for Målsætningen er, at så mange borgere som muligt benytter digital kommunikation med det offentlige. Samtidig skal mulighederne for at udvalgte opgaver fuldt digitale undersøges, således ansøgninger og indberetninger som udgangspunkt er digitale. Den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi vil sætte ambitiøse mål for digital kommunikation med borgere, virksomheder og andre myndigheder. Strategien vil have fokus på de store serviceområder som f.eks. social-, undervisnings-, sundheds- og miljøområdet. Initiativerne vedr. digitalisering uddybes i aftalens bilag 2. Indkøb På indkøbsområdet er der opnået en række effektiviseringsgevinster, som frigør ressourcer til andre områder. Der iværksættes en analyse for at identificere og udbrede bedst praksis på området. 7. Objektiv sagsbehandling Den objektive sagsbehandling vedr. folkepension, udbetaling og indtægtsregulering af førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samles på 3-5 sagsbehandlingscentre med virkning fra sommeren Administrationen og sagsbehandlingen i centrene leveres af ATP på omkostningsdækket basis. Kommunerne skal spille en centralrolle i at sikre samspil mellem de kommunale opgaver på beskæftigelses- og socialområdet og den objektive sagsbehandling. Kommunerne skal fortsat kunne være borgernes indgang til den objektive sagsbehandling. Samlingen af de objektive sagsbehandlingsopgaver vil give en administrativ besparelse på 300 mio. kr. om året. Effektiviseringspotentialet tilfalder kommunerne, der også finansierer implementeringsomkostningerne. En nærmere beskrivelse af aftalen vedr. objektivsagsbehandling findes i aftalens bilag Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser Regeringen og KL er enige om, at anbefale kommunerne hvert andet år at offentliggøre sammenlignelige oplysninger om den brugeroplevede kvalitet blandt modtagerne af hjemmehjælp, forældre til børn i dagtilbud, forældre til elever i folkeskoler, forældre til børn i SFO/fritidshjem samt i elever folkeskolen. Kommunerne opfordres til at bruge det fælles udviklede koncept som stilles til rådighed fra Kommunernes dokumentation og anvendelse af faglige kvalitetsoplysninger og sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser vil bliver evalueret. 6

7 9. Mere frihed i de offentlige overenskomster Regeringen og KL er enige om, at der i de kommende overenskomster bliver større rum for lokale løsninger og derved understøtter arbejdet med kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor. 10. Kommunale restancer De seneste år er de kommunale restancer vokset, og der er enighed om at igangsætte en handlingsplan, der kan standse denne udvikling og nedbringe restancerne. Følgende initiativer iværksættes: Ensretning og effektivisering af opkrævningsområdet, sikring af oversendte krav til inddrivelse er retskraftige og en ny proces for inddrivelse af ejendomsskatter En model for hvorledes mindre krav som f.eks. p-bøder kan inddrives. Justering af regelsættet vedr. underholdsbidrag Anvendelse af de nuværende modregningsadgange Skatteministeriet leverer fremadrettet oplysninger om restancer i skattemappen Der er foretaget reorganisering af inddrivelsesområdet med henblik på at sikre effektivitet og en styrket inddrivelse. 11. Øvrige temaer i aftalen Øget offentlig konkurrenceudsættelse Mad til ældre Samarbejdsprojektet for den decentrale offentlige sektor Kommunal adgang til individdata på sundhedsområdet Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet Grundskyld Dødsboskat Vand- og naturplaner 7