Prædiken til d.14. februar 2016, 1. søndag i fasten v/brian Christensen

Transkript

1 Prædiken til d.14. februar 2016, 1. søndag i fasten v/brian Christensen Lemvig Bykirke kl Tekster: 1. Mos 4,1-16; Jak 1,9-16; Luk 22, Bøn: Apostlene kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. v25 Da sagde han til dem:»folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. v26 Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. v27 For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. v28 Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, v29 og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, v30 for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer. v31 Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; v32 men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.«

2 For omkring 800 år siden fik Kong Valdemar, med tilnavnet Sejr en søn. Han kaldte ham Abel, det var jo et godt bibelsk navn. Jeg ved ikke om han overvejede at kalde ham Kain i stedet for, det er jo også et bibelsk navn. Men det var vel dengang, som i dag, mere attraktivt at give sin søn navnet Abel. For til det navn knytter der sig en positiv klang. Det var ham, der som søn af Adam og Eva ofrede til Gud og Gud fandt behag i hans offer. I dag er der 111 nulevende danskere, som bærer navnet Abel, mens der er 4 personer, som hedder Kain. Det er selvfølgelig ikke op i nærheden af de som hedder Peter eller (for den sags skyld de som hedder Brian). Til gengæld er der ikke nogen der hedder Judas. Men forskellen på Kain og Abel er ikke til at tage fejl af. Abel er den uskyldige, offeret for sin brors jalousi og vrede. Kain er verdenshistoriens første morder

3 tænk at første gang at Adam og Eva skulle opleve dødens uigenkaldelige virkelighed, så var det deres egen søn, som var skyld i det. Med Kain begyndte et mørkt kapitel i menneskets historie. En historie om vold og magtkampe, hvor ønsket om at være den første og største fører lidelse og død med sig. Det er en historie, som har udspillet sig på den store arena, i storpolitik og ført til verdensrigers opkomst og fald og den har udspillet sig i det små, i hverdagens mange kampe om indflydelse, magt og herlighed. I familier, ægteskaber, lokalsamfund, i by og på land. Kong Valdemars søn Abel, blev endnu et kapitel i den historie. Da han var 14 år gammel blev hans bror Erik, udnævnt til tronfølger og han selv til hertug af Slesvig. Senere, da hans bror blev til Kong Erik Plovpennig, begyndte år med stridigheder og magtkamp mellem Abels Slegsvig/Holsten og Erik

4 og i 1250 var Erik på besøg hos sin bror, hvor han blev dræbt og smidt i floden Slien. Abel blev anklaget for at være skyld i sin brors død, men han klarede frisag og blev i stedet kronet til konge. Kong Abel af Danmark. Men han nåede kun at være det i 1½ år den korteste regeringstid for en dansk konge, inden han selv blev dræbt af friserne, mens han var i gang med at tvinge dem til at betale skat. Om Abel var skyldig i sin brors død ved man ikke, men uanset om man hedder Kain eller Abel eller noget helt andet, så bærer vi alle det samme i os, som fik den første Kain til at blev morder. Trangen til at være størst, misundelsen over at det går andre godt, følelsen af at være uretfærdig behandlet. Og det er derfor vi har brug for at komme i kirke og komme til gudstjeneste. Vi har brug for at høre et budskab, der kan få os til at handle anderledes end Kain, som kan standse vores medfødte trang til at hævde os, være misundelig og kæmpe om magten.

5 Og ikke mindst har vi brug for at høre tilgivelsens ord at Gud ikke fordømmer os han holder os ansvarlig, ligesom han spurgte Kain om, hvor hans bror var, men Guds tilgivelse og nåde betyder jo at dommen ikke er det sidste. For Gud har taget dommen for os og skænker os et nyt liv. Det var det evangelium, som Jesus kom for at forkynde. Det var det evangelium, som ændrede det danske folk fra at være et hedensk folk, hvor vold og rå magt var det afgørende, til at være et kristent folk. På Kong Abels tid var man i fuld gang med at bygge kirker rundt om i landet og de mange danske middelalderkirker blev bygget for at vi skal høre det forunderlige evangelium om syndernes forladelse og et nyt liv. Og hans historie viser, at det ikke er nok at bygge kirker og at gå til gudstjeneste i dem vi må også tro og handle efter det ord vi hører.

6 1. del Vi må regne med at Kain havde hørt det. Selvfølgelig havde Adam og Eva fortalt deres sønner om Guds forunderlige Guds skabermagt og kærlighed. Alt det som de så omkring dem var skabt af Gud og Adam kunne fortælle, hvordan han havde givet alle dyrene navn og hvordan han havde vandret med Gud og oplevet hans nærvær, omsorg og kærlighed. Derfor var det naturligt for Abel og Kain at tro på Gud og at bringe ham et offer af det som Gud lod vokse på marken og i kvæg- og fåreflokkene. Men alligevel var der noget, som gik galt for Kain. Vi kender ikke grunden til at Gud ikke modtog Kains offer, men vi ved, at det ikke var et udtryk for at Gud vil friste Kain, for at se, hvad han så ville gøre. Gud frister ingen, som vi hørte det fra Jakobsbrevet. Kain havde mulighed for at handle anderledes, men han blev vred og gik med sænket hoved.

7 Han valgte ikke at se op, men valgte i stedet at se ned. Han kunne have valgt samtalen med Gud selvom han ikke som sin far og mor kunne vandre med Gud ved aftenstide, så kunne han frit tale med Gud og få luft for sin vrede og lytte til hans svar. Men Kain følte sig uretfærdig behandlet og han beholdt vreden hos sig selv. Har du tænkt over, hvad du gør, når du kommer i samme situation som Kain? For vi kan også føle os uretfærdig behandlet. Vi føler måske at andre har fået mere velstand end mig. Det er som om at alle har flere penge mellem hænderne. De har råd til nogle af de ting jeg ønsker mig, de kan gøre nogle af de ting, som jeg gerne vil gøre. Og verdens goder er ulige fordelt. Ikke bare i Danmark er der forskelle på, hvad en bistandsmodtager og en direktør har råd til. For nylig kunne man læse i nyhederne at 80 personer i verden tilsammen ejer mere end 3,5 mia fattige mennesker.

8 Det er uretfærdigt at nogen har så meget mere end andre og især mere end mig. Eller vi kan blive misundelige på at andre kan mere end jeg selv kan. Andre får en bedre karriere, en højere status, det job, som jeg søgte. For nogen går alting bare så nemt og de kan så meget, har bedre evner til at lave noget flot eller bygge noget solidt, eller de er så kreative. Det føles uretfærdigt, hvorfor jeg selv står i skyggen, mens andre soler sig i rigdom, status, evner de er sunde, jeg kæmper med sygdom. Jeg mærker alderen trykke, de har alle muligheder foran sig. Og når vi føler sådan, hvad gør vi så? Ser vi ned eller ser vi op? Får vi luft for vores misundelse og vrede ved at tale med Gud om det eller lukker vi det inde i os selv? Det er fascinerende som kropssprog afslører, hvordan vi har og hvad vi vælger at gøre i forhold til andre. Hvis man lukker sig om sig selv, så står man med armene over kors, ser ned, lukker andre ude.

9 Men hvis man ser op, åbner sin favn og indbyder andre til at komme tæt på, så er der en mulighed for samtale, fornyelse og vækst. Når vi mærker synden i os selv jalousien, følelsen af livets uretfærdighed, misundelse, ønsket om at hævde sig over andre, så skal vi se op og tale med Gud. Bekende de svære følelser som det de er et udtryk for synd og egoisme. Men er det ikke også nogle gange rigtig at vi behandles uretfærdigt? Jo, selvfølgelig gør vi det. Men så vil Gud også lægge øre til vores retfærdige harme og han vil høre på vores klage. Men den skal ud, så Guds glæde, fred og kærlighed kan få plads i stedet. Måske kan du begynde den samtale med Gud, ved at fortælle det hele til en kristen bror eller søster, så du har et ansigt at tale til og tale med.

10 2.del Det blev forudsagt for lidt over 100 år siden. Helt præcis i 1915, dengang Einstein fremlagde sin generelle relativitets-teori. I ved, teorien om hvordan fysikkens love hænger sammen og forholdet mellem energi, massefylde, tid og rum. Det som blev forudsagt har man nu fundet bevis for, nemlig gravitationsbølger. En usynlige bølge har rejst gennem tid og rum i over 1 milliard år og ramte jorden i september sidste år og dér blev den observeret af nogle videnskabsmænd i det der hedder LIGO. Kort fortalt handler det om at to store sorte huller der hver vejede 30 gange så meget som solen stødte sammen og udløste en kæmpe bølge der blev målt som et lille forsinkelse af en laserstråle sendt mellem to spejle, der står 4 km fra hinanden. Det er ikke til at forstå ret meget af, men den videnskabelige verden er på den anden ende, der venter sikkert en nobelpris til de fysikere der har gjort opdagelsen.

11 For det åbner døren for nye erkendelser til forståelse af vores univers. Tænk sig, at det som blev forudsagt for 100 år siden, nu er blevet bevist. Men fortvivl ikke, hvis du ikke forstår så meget af Einsteins relativitetsteori. Med mindre du skal læse fysik på universitetet, så behøver du ikke bekymre dig om den. Så er det straks mere interessant at høre noget om Jesu tjenesteteori. Den fremlagde Jesus for 2000 år siden for disciplene. Det er ikke en teori, som kan bevises videnskabeligt, men den bevises ved praktisk brug. Den handler ikke om en beskrivelse af verden og hvordan den hænger sammen, men den handler i stedet om at forandre verden og den måde vi hænger sammen med hinanden på. Jesus tjenesteteori beskriver, hvordan den virkelighed, som vi ikke kan se med vore øjne hænger sammen. Den handler om Guds rige og de love der gælder der.

12 I Guds rige er alting nemlig vendt op og ned. Kongen, direktøren, ministeren, Generalsekretær, overlæge, general - vi har mange navne for dem der har de øverste positioner og de giver kun mening med den slags titler, hvis der er nogen længere nede i hierarkiet, som kan adlyde de ordrer der gives. Men at tingene er vendt op og ned i Guds rige betyder ikke revolution, altså at soldaten skal bestemme over generalen eller at portøren bliver sygehusdirektør. Det betyder heller ikke at alle skal bestemme det samme det handler i det hele taget ikke om at den verdslige verden skal forandres, men om den indstilling og sind, som vi møder vores næste med. Normalt tænker vi, at fordi det er en leders opgave at træffe beslutninger og få dem ført ud i livet, at så er vedkommende mere værd og mere betydningsfuld. Samtidig har de fleste et ønske om at få lov til at have den magt, ære og indflydelse, som følger med at være leder uanset i hvilken sammenhæng eller på hvilket niveau man er det.

13 Det er i alt fald det som disciplene strides om, mens de sidder ved nadverbordet hvem af dem der skulle regnes for den største. Men det er denne normale tankegang omkring det at være at leder og være størst, at Jesu tjenesteteori udfordrer. For den siger, at i Guds rige, så er det lederens opgave at være tjener. I Guds rige er det den der tjener, som er størst. Disciplene havde fulgtes med Jesus i tre år, men stadig ikke lært det. Sig mig, havde de slet ikke hørt efter? Havde de ikke set præcis, hvordan Jesus nedbrød de skel mellem mennesker, som der var i samfundet. Mellem rask og syg, synder og retfærdig, mand og kvinde, voksne og børn, fattige og rige gang på gang viste han dem at vores værdi ikke afhænger af de omstændigheder vi lever under eller som vi befinder os i. Vi er uendelig værdifulde, hver især, hvert eneste menneske.

14 Havde de ikke set, hvordan Jesus i praksis viste dem, at det vigtigste ikke er menneskers ære, men kærlighed til Gud og til næsten? De havde hørt Saligprisningerne. De havde hørt lignelserne om kongesønnens bryllup, om den fortabte søn, den barmhjertige samaritan. Og nu hvor de var så tæt på at Jesus til sidst skulle give sit eget liv for at frelse alle mennesker, så forstod de stadig ikke hans ord om at Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. Mark 10,45. Men vi skal ikke være for hårde ved disciplene. Det som de hørte dengang var noget nyt og anderledes. De var kun på vej til at forstå Guds riges hjemmeligheder. De havde endnu ikke for alvor set beviserne på at Jesus tjenesteteori var sand. Men hvad så med os? Har vi forstået det? Har vi hørt efter? og selv oplevet sandheden i Jesu ord?

15 Ligesom de nyfundne gravitationsbølger åbner døren ind til en ny erkendelse i videnskabens verden, sådan åbner døren sig til en ny erkendelse af Guds rige, når vi følger Jesu tjenesteteori. Når vi følger Jesu ord i praksis, så sker der noget omkring os. For kærlighed og tjenersind er det som skaber vækst og opbygger Guds rige. Som Søren Kirkegård siger det i Kærlighedens gerninger : "Den kærlige forudsætter, at kærligheden er i det andet menneskes hjerte, og just ved denne forudsætning bygger han kærligheden i ham op fra grunden af, for så vidt han jo kærligt forudsætter den i grunden." Når forældre bliver optaget af at tjene deres børn og ikke bare vil have dem til at være artige og lydige, så sker der noget i en familie. Jeg mener ikke at forældre skal varte deres børn op eller forkæle dem faktisk tværtimod.

16 Hvis forældre tjener deres børn, så er de optaget af, hvad der gavner børnene mest (og det er nogle gange at stille krav til dem), hvad der glæder dem (og det er ofte at vi voksne bruger tid sammen vores børn) og hvordan de trives, vokser og udvikler sig. Når mand og kone i et ægteskab bliver optaget af at tjene hinanden, så opstår der færre konflikter, mere overbærenhed, større glæde i hverdagen. Når man omsætter det til praksis at et ægteskab ikke handler om at lave den anden om, men om at elske og ære hinanden så sker der noget i et ægteskab. Og sådan kunne vi fortsætte med eksempler fra vores arbejdsplads, fra menigheden, fra alle de sammenhænge vi lever i. Når vi gerne vil tjene og når vi forventer at der kan ske noget godt og positivt ved det, så kan Guds ånd få lov til at ændre vores liv.

17 Afslutning Der stod en Gedebuk på grænsen mellem Danmark og Tyskland. Lige midt på grænsen, med et forben og et bagben i Danmark og det andet forben og bagben i Tyskland. Hvem skulle så have lov til at malke den? Vi har et ben i hvert rige. Denne verdens rige og Guds rige. Vi vil gerne gøre Guds vilje og gerne lytte til Jesu ord. Vi vil gerne være åbne over for Ham og tale med ham, når vi føler os uretfærdigt behandlet. Vi vil gerne søge Helligåndens kraft til at elske og tjene vores næste. Samtidig så magter vi det ikke og nogle gange vil vi slet ikke tjene og elske, men hellere herske og lade os varte op. Og vi bliver skyldige. Kain slog sin bror ihjel. Og Gud spurgte ham: Hvor er din bror. Peter fornægtede Jesus. Og Jesus spurgte ham: Elsker du mig?.

18 Jeg ved ikke hvor du har svigtet og hvad Gud spørger dig om. Men jeg ved at der er en vej for os. En vej til tilgivelse og nyt liv. For vi behøver ikke bære skylden selv. Jesus kom for at sone vore synder og tage vores skyld. Derfor døde han på korset og derfor opstod han igen. Desmond Tutu er kendt for at have sagt: Uden tilgivelse er der ingen fremtid. Det er sandt. Men det betyder også at med tilgivelse, har vi en fremtid. Guds tilgivelse giver os tro på livet og tro på en fremtid. Amen