Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech
|
|
- Lise Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 5 Spindhør Spindhør dyrkes først og fremmest for at udnytte fibrene til tekstilprodukter. Blår fra tekstilproduktionen kan også indgå i en række industrielle anvendelser, såsom isolering, papir og kompositter, f.eks. spånplader. I Danmark er kun ganske få virksomheder i stand til at forarbejde strå fra spindhør. Spindhør er forskellig fra oliehør ved at producere et større udbytte af fibre af en bedre kvalitet og normalt et mindre udbytte af frø. Frøene kan udnyttes til samme formål som frø af oliehør. Linolie kan f.eks. anvendes til maling, i lak- og fernisindustrien, til tusch og til specielle smøremidler. Presserester anvendes i foderstofindustrien. Biproduktet hørskæver kan anvendes til kompositter, strøelse m.v. Blomstrende hørmark Ved anvendelse af fibre er det vigtigt at fastlægge det optimale rødningsniveau. Her benytter man farveskift af afgrøden efter en rødningsskala udarbejdet af Bodil Pallesen. Kilde: Bodil E. Pallesen Spindhørfrøkapsler indeholder de olieholdige frø Etablering Lerblandede sandjorder, sandblandede lerjorder og ikke for svære lerjorde er velegnede til dyrkning af hør. På lette sandjorder og uensartede jordtyper er det en forudsætning, at der kan vandes for at sikre en afgrøde, der er ensartet i højden. Det er af betydning, når der skal fremstilles fibre af god kvalitet til spinding og vævning. Det er af mindre betydning for kvaliteten ved fremstilling af fibre til industrielle formål, som f.eks.
2 Side 2 af 5 fibermåtter, hvor grad af rødning, fiberudbytte og fiberstyrke er vigtigere. Humusrige lave jorder er uegnede, idet afgrøden kun vanskeligt modnes her. På meget svær lerjord kan det volde problemer at sikre en ensartet fremspiring og hermed en ensartet kvalitet af råhør. Hør stiller ingen særlige krav til sædskiftet. Dog bør hør ikke indgå i sædskiftet oftere end hvert 5. år. Hør er god som vekselafgrøde i et kornsædskifte og i sædskifter med ærter og raps. Såbed Spindhør bør normalt dyrkes på efterårspløjet jord med jævn overflade. Forårsbearbejdningen indskrænkes til 1-2 lette harvninger i ringe dybde og tromling inden såning. Dybere jordbearbejdning bør undgås af hensyn til udtørringsrisikoen. Nyfremspiret spindhør Såtid Såtidspunktet er midt i april, dvs. når jorden er bekvem til såbedstilberedning. Sådybden er 1-2 cm. Udsæd Det er vigtigt at anvende sund og velspirende udsæd. Frøvægten er 7 til 8 mg. Til tekstile formål anvendes kg udsæd pr. ha ved udsåning på almindelig kornrækkeafstand. Til andre formål end tekstiler er kg tilstrækkeligt. Sorter Se sortsliste over frø- og industriafgrøder på Markplan/sædskifte Spindhør er en god sædskifteafgrøde på linie med raps. Det anbefales at have tre hørfri år mellem hver afgrøde. Gødskning Gødning tilføres før såning. På jorder i normal gødningstilstand (Pt 2-4 og Kt 7-10) er det passende at tilføre ca kg fosfor, ca. 70 kg kalium og ca. 10 kg svovl pr. ha. Af hensyn til fiberudnyttelse og kvaliteten af råhørren skal kaliumforsyningen være sikret. Der anvendes kg kvælstof pr. ha. Ved en større kvælstofmængde er der stor risiko for, at afgrøden går i leje, og dermed kan det være vanskeligt at høste afgrøden maskinelt. Det aktuelle kvælstofbehov kan bestemmes ved udtagning af jordprøver i det tidlige forår til N-min analyse. N-normen er kg N afhængig af jordtype i vækståret 2007/2008. Ukrudt Ally ST er off-label godkendt til brug i oliehør, hvilket også omfatter 'spindhør'. Der anvendes max. 1,06 tablet Ally ST pr. ha, når hørplanterne er mere end 5 cm høje. Der må ikke tilsættes spredeklæbemiddel Ally ST har en bred effekt mod frøukrudt, herunder pileurt, kamille og hanekro, men ret dårlig effekt på hvidmelet gåsefod. Ukrudtsforsøg i spindhør med ally Foto: Bodil E. Pallesen
3 Side 3 af 5 Mekanisk bekæmpelse Radrensning og strigling af spindhør til mekanisk bekæmpelse af ukrudt er praktiseret med held. Strigling af spindhør på forsøgsgården Koldkærgård. Ukrudtsforsøg med radrensning af spindhør i Landsforsøg på Koldkærgård Sygdomme Da hør ikke har været dyrket i et særligt stort omfang i Danmark igennem en længere årrække, vil der sandsynligvis ikke være risiko for angreb af sædskiftebetingede sygdomme. Hørstængelplet Hele planten kan angribes af svampen, der kort før ruskning kan forekomme i pletter i marken. Angreb ses på de enkelte planter som gråbrune pletter med en mørk rand. Angreb på små planter kan være så alvorlige, at de visner og dør. Svampen har frøsmitte og der skal derfor anvendes sund udsæd. Hørvisnesyge Ligner hørstængelplet, men pletterne er mere udflydende. Den fremtræder også kort før ruskning, og hele stænglen bliver grålig og med et vissent udseende. Den har som stængelplet frøsmitte, og angreb kan derfor forekomme på små planter, hvor kimbladene får rødbrune pletter, hvorfra smitten breder sig. Brug sund udsæd. Hørstingelprik Er nok et større problem i oliehør. Angreb af denne svamp ses som store mørkegrå pletter på stænglen og blade, som falder af. Vækst og frøudvikling hæmmes. Hørrust De rødgule sommersporehobe ses i juli på blade og kapsler. Senere fremkommer sorte skorpeagtige vintersporelejer. Svampen trænger ind i stænglen og ødelægger taverne. Gråskimmel Gråskimmel kan i visse år optræde ret udbredt i mange afgrøder og kan også angribe hør. Bekæmpelse kan være aktuel ved udbredte angreb. Knoldbægersvamp og meldug Knoldbægersvamp og meldug er også konstateret i hør. Skadedyr
4 Side 4 af 5 Hør kan angribes af trips, jordlopper, skyggeviklere og tæger i et omfang, der betinger en behandling. Ved angreb af trips på nyfremspirede planter bliver bladene deforme med indrullede rande. Ved kraftige angreb ødelægges planterne totalt. Trips kan også optræde 1-2 uger før blomstring, hvor angreb forårsager misfarvning og misdannelse af blade og skud. Ved kraftige angreb på dette tidspunkt visner bladene, og skuddannelsen hæmmes. Angreb på blomsterknopper medfører reduceret frødannelse i kapslerne. Jordlopper forekommer sjældent. Skyggeviklere og tæger kan forekomme i et begrænset omfang. De kan medføre væksthæmning og forringet frøsætning. Betydende angreb af tæger findes i reglen kun langs hegn. Høst Traditionelt ruskes spindhør til tekstilformål med en hørrusker, der trækker planterne op med rod, og de lægges med rod- og topende på tværs af kørselsretningen. Tidspunktet for ruskning er oftest i første halvdel af august. Indenfor en periode på dage efter såning vil det være passende at ruske hør. Ved anvendelse til tekstil ruskes på gulmodenhedsstadiet, når 1/2-2/3 af bladene er faldet af stænglerne, og frøene i kapslerne har fået en svag brunlig farve. Herefter markrødnes afgrøden på 3-4 uger. Efter de første 5-7 dages vejring skal skåret vendes med en speciel hørvender. Herved bliver kvaliteten af råhør mere ensartet, og efter yderligere 5-7 dage presses afgrøden op med en rundballepresser med specielt udstyr, således at 2 snore rulles ind i rundballerne. Vending af skåret mere en 1 gang kan være aktuelt-afhængig af vejrforhold. Afgrøden skal være tør ved presning og opbevares tørt, indtil levering finder sted. En alternativ høstmetode kan anvendes i spindhør, hvor spindhør skal anvendes til andre formål end tekstil. I oliehør anvendes mejetærskning, enten direkte på roden eller efter skårlægning. Spindhør har en betydelig stærkere fiber end oliehør, og er mere vanskelig at høste. I spindhør skal afgrøden afskæres ved skårlægning forud for mejetærskning af frø. Knivene skal være i god stand på skårlæggere og mejetærskere. Knivbladene skal ligge tæt til fingrene. Eventuelle tværrystere over halmrysteren skal være frakoblet. Skårlægning gennemføres ved samme modenhedsgrad som beskrevet under ruskning. Når frøene efter 6-10 dages vejring er helt brune, tærskes afgrøden. Ribbehøst af spindhør, hvor frøene frøene ribbes, og stænglerne står og rødner på marken, inden de bjerges. Umiddelbart før tærskning kan skåret vendes forsigtigt med en eftermonteret siderive, hvis det er nødvendigt for tørring. I 1999 og 2000 var det en succes at høste modne frø med ribbeskærebord, og efterfølgende afskære strået med skårlægger. Efter frøhøst skal stråene rødnes på marken. Rødningsprocessen er nødvendig, for at taverne (fibrene) kan frigøres fra den inderste træholdige stængel. Der skal fugtighed til at starte rødningsprocessen. En vending af hørhalmen vil medføre en mere ensartet rødning. Rødningsperiodens længde er afhængig af, om afgrøden har været skårlagt og af vejrforhold. Optimal rødning er til de fleste formål, når fibrene har skiftet farve til lysgrå eller grå. Sammenrivning og presning kan normalt ske efter 7-14 dages forløb. Afgrøden skal være tør ved presning og opbevares tørt, indtil levering finder sted. Udbytte Efter ruskning er udbyttet af råhør oftest mellem 50 og 75 hkg pr. ha. Heraf kan forventes ca. 12 pct. frø (vandindhold 9 pct.) og ca. 30 pct. fibre fordelt på lang- og kortfibre. Efter mejetærskning forventes generelt et lidt højere gennemsnitsudbytte af frø, da spildet i marken kan reduceres, fordi rødning af strået sker efter mejetærskning. Stråudbyttet forventes oftest at være i niveauet kg pr. ha med pct. fibre. Basis for afregning af strå er et vandindhold på 16 pct. EU-støtte Spindhør er under enkeltbetalingsordningen, og der er ikke længere krav om
5 Side 5 af 5 kontrakt til forarbejder. Se også Vejledning om enkeltbetaling, 2009 Kilder Pallesen, Bodil Engberg, (1996) The quality of combine-harvested fibre flax for industrial purposes depends on the degree of retting, Industrial Crops and Products 5 (1996), 65 78, Elsevier. Mere viden om spindhør ved afd. for Biomaterialer, er involveret i en række projekter indenfor området plantefibre, som spindhør og hamp, der har til formål at skabe værditilvækst og et bedre miljø. Blandt andre projektet: "Høst og fraktionering af industrihamp via mobilt anlæg ", der har til formål at udvikle et effektivt høst- og forarbejdningskoncept, så afgrøden kan adskilles i fibre og trædele (skæver) allerede på marken. er også involveret i en række innovationsprojekter, der har til formål at anvende plantefiberafgrøder i nye produkter, og i nye anvendelsesformål. bidrager med forretningsudvikling og produktudvikling, og optimering af kæden fra mark til marked. Se mere på Dyrkningsvejledningen er udarbejdet af Bodil Pallesen, Innovationskonsulent, Fibermåtter fremstillet af hør eller hamp, udviklet af Bodil Pallesen ved Dansk Landbrugsrådgivning, Planteproduktion. Aktiviteterne med plantefibre er nu videreført i regi af.
Industrihamp. Etablering
Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et
Læs mereIndustrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ!
Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ! * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereHamp som økologisk proteinkilde i 2011
Hamp som økologisk proteinkilde i 2011 Hampemøder d. 22. marts Gefion og 24. Marts Silkeborg. Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressources bdp@agrotech.dk 20 års erfaring indenfor plantefibre
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011
DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den
Læs mereSpinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Spinat til frøavl Frø af spinat anvendes til udsæd i haver og på større arealer til produktion til friskvaremarkedet eller til konservesindustrien. Størstedelen af den danske frøproduktion
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereVårraps. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 7 Vårraps Formålet med dyrkning af raps er et stort frøudbytte, med et højt udbytte af olie og protein og med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Under danske forhold høstes typisk
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Side 1 af 11 Høst imellem bygerne Mejetærskerne snurrede i sidste uge men nu er der
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereHamp til dyrkningsmedie og isolering
bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mererønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998
rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 MARKBRUG Frøavl af Chrysanthemum. Foto: Henning Villadsen - okseøje og Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum er som frø forholdsvis store eksportvarer i Danmark. Særligt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereHamp til frø, udbytte og høst
Hamp til frø, udbytte og høst Lars E. Olsen og Margrethe Askegaard, Videncentret for landbrug, Økologi Hampfrø og -kage er relevante højværdi proteinfodermidler til fjerkræ og svin på grund af deres høje
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereMaksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg. Søren Lykkegaard Hansen
Maksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg Søren Lykkegaard Hansen Agenda Stærke og sunde planter før vinter Forårs vækst, biomasse, lejesæd og sygdomme Høst,- lad rapsen modne helt af
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING INDUSTRIHAMP TIL FRØPRODUKTION September 2017
DYRKNINGSVEJLEDNING INDUSTRIHAMP TIL FRØPRODUKTION September 2017 Indhold Sorter Etablering Gødskning Ukrudt Sygdomme Skadedyr Høst Udbytte THC medicinsk cannabis og CBD cannabidiol Kvalitet af olie og
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31 Nu er der kun bygerne og ingen høst Der er ikke meget høst i denne tid, til både
Læs mereAktuelt om vinterraps til 2017
Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til
Læs mereSVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 10-18. maj 2016 INDHOLD Aktuelt Væselhale skal opdages i tide Muligheden for at gøde eller sprøjte 3 beskyttet natur Sortsvalg vinterrug Vigtige datoer Aktuelt i marken Ikke alle vårsædsmarker
Læs mereHestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info
Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme
Læs mereOpsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.
Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet
Læs mereØkologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning
Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte
Læs mereForarbejdning af industrihamp i Danmark
Forarbejdning af industrihamp i Danmark Seminar: Fiberberedning av hampa, Laholm d. 21. September 2008 Bodil Pallesen, Innovationskonsulent, AgroTech, www.agrotech.dk bdp@agrotech.dk Hvem er vi på www.agrotech.dk?
Læs mereItal. rajgræs Hybrid rajgræs
Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereDyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat
Dyrkning af maltbyg Sortsvalg Gødning Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Behandling efter høst Sortsvalg, kvalitetskrav Sortering Proteinprocent Spireenergi Vandprocent Knækkede kerner
Læs mereÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING
Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard
Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereVårafgrøder V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen
Vårafgrøder 2018 V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen Vårafgrøder 2018 Afgrødefordeling, angivet i 1.000 hektar Afgrøde 2018 2017 2016 Gennemsnit 2016-18 Vinterkorn 730 822 789 780 Vårkorn
Læs mereVårbyg, uden udlæg (foder)
Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22
Læs mereVÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper
VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereElefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:
Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs merePåvirker gødskningen effekten af herbiciderne?
Påvirker gødskningen effekten af herbiciderne? Mette Sønderskov og Per Kudsk Plantebeskyttelse og Skadedyr Aarhus Universitet 1 Kvælstoftilførsel Påvirkning? Ukrudtsbekæmpelse Herbicid 2 Respons på kvælstoftilførsel
Læs mereHavre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg
Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning
Læs mereForord. Vi ønsker hermed at takke Energistyrelsen for projektbevillingen. Landskontoret for Planteavl, rev. aug. 1999
DI%RGLO(QJEHUJ3DOOHVHQ /DQGVNRQWRUHWIRU3ODQWHDYO /DQGEUXJHWV5nGJLYQLQJVFHQWHU -XQL Forord Projektgruppen har arbejdet på udvikling af fibermåtter fra hør og hamp gennem flere år. Men den begrænsende faktor
Læs mereVÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 5-13. april 2016 INDHOLD Aktuelt Vigtige datoer Svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring Knækkefodssyge i vintersæd Ally og Express har mange navne Aktuelt i marken Selvom vi snart
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.
Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler
Læs mereTRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget
TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mere- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN
VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereHamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder
Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereDyrk bælgsæd og blandsæd
Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereVejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!
Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE THIFESULFURO-METHYL + TRIBEURO-METHYL Middelnavn,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereMARK. Indhold. Vanding. Nødmodne aks i hvede. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 18, 10. juli Af planterådgiver Marie Uth
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 18, 10. juli 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Høst af vinterraps REGLER Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs og slåningsbrak ARRANGEMENTER Ribe dyrskue
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mere