Bilag til Regionplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til Regionplan 2005-2017"

Transkript

1 Jordbrugsanalyse en del af landdistriktsplanlægningen Bilag til Regionplan Storstrøms Amt Parkvej Nykøbing F. Tlf

2 Udgivet af: Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur og Plankontoret, 2005 Storstrøms Amt 1. udgave, 1. oplag, 2005 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Kortmateriale: 1992/KD Kort- og Matrikelstyrelsen Forfatter og redigering: Natur- og Plankontoret Repro og Tryk: Grafikom A/S, Maribo

3 Indhold Indledning... 7 Amtets målsætninger... 8 Jordbruget... 8 Landdistrikterne... 9 Landdistrikts- og jordbrugsudvikling... 9 Den hidtidige jordbrugsplanlægning Naturgrundlaget Klimaforhold Erhverv i landdistrikterne Økonomi og beskæftigelse i jordbruget Jordpriser Udfordringer for landdistrikterne Beskæftigelse Befolkningen i landdistrikter og i byerne Uddannelse Mobilitet EU og landdistrikterne Landdistrikternes fremtid? Alternative erhvervsmuligheder Realisering Jordbrugsstrukturen Arealanvendelsen Det dyrkede areal Fordelingen af afgrødetyper Landbrugsbedrifternes antal, størrelse og type Antal bedrifter Bedriftsstørrelse Bedriftstyper Landbrugets bygninger Husdyr Bedriftstyper Husdyr producerede dyr Husdyrtæthed Husdyrtætheden i regionen Harmoni Økologiske jordbrug Gartnerierhvervet Skovbrug... 40

4 4. Vilkår for landbruget EU s landbrugspolitik Sukkerroer Landbrugspolitik i Danmark Landbrugsloven Pesticidhandlingsplanen Vandmiljøplanen Andre love Landbrugets natur- og miljøpåvirkning Landmiljøet Vandmiljøet Nedbringelse af miljøbelastningen MVJ-ordningen / Udpegning af SFL-områder Andre miljøudpegninger Beskyttelse af landskabet Kulturmiljøbeskyttelse Regionplanens afvejning Litteraturliste... 56

5 Forord Denne jordbrugsanalyse er først og fremmest et planlægningsdokument til brug for regionplanlægningen i Storstrøms Amt. Ligesom regionplanen henvender den sig derfor til en stor målgruppe. Målgruppen består dels af kommuner, staten og andre amter, dels af organisationer og borgere med interesse for planlægning i det åbne land. Analysen er udarbejdet af Storstrøms Amt i samarbejde med Østlige Øers Landboorganisationer. Den sætter fokus på de særlige vilkår, der findes for jordbruget som erhverv, men også for landdistrikterne som helhed i Storstrøms Amt. Vores landdistrikter er først og fremmest dyrkede marker og skove og hjemsted for en stor del af amtets befolkning. Landdistrikterne kan desuden byde på mange attraktioner, f.eks. når det gælder kulturmiljøer og en lang række friluftsaktiviteter. Men også fred og ro, uspolerede kyster, charmerende landsbyer og havne er en del af landdistrikternes styrke som bosætningsområder. Denne jordbrugsanalyse er derfor ikke kun et vigtigt arbejdsredskab i jordbrugsplanlægningen, men er også vigtig for amtsrådets fortsatte arbejde for en bæredygtig udvikling i hele Storstrøms Amt. Analysen bygger på tesen om, at planlægning for jordbruget og udvikling i landdistrikterne er vigtigt, fordi: - jordbruget altid vil spille en vigtig, samfundsmæssig rolle, - livet på landet byder på mange kvaliteter, der ikke findes i de store byer, og - mødet mellem jordbrugserhverv og bosætning på landet bør ske på en bedre måde end hidtil. God fornøjelse Otto Jensen Formand for Udvalget for Teknik og Miljø

6

7 Indledning Ifølge landbrugsloven skal amtet udarbejde en jordbrugsanalyse som led i regionplanlægningen. Analysen er en del af grundlaget for regionplanens retningslinjer for områder med særlig jordbrugsinteresser, som bl.a. udpeger og sikrer de jordbrugsmæssige interesser. Denne jordbrugsanalyse er en opdatering af den hidtidige jordbrugsplanlægning og indeholder opdaterede analyser til brug for regionplanlægningen i Storstrøms Amt. Ud over at fungere som et planlægningsdokument for jordbruget kan analysen også fungere som en vigtig del af grundlaget for amtets og kommunernes fortsatte arbejde med landdistriktspolitikken. Analysen skal også ses i sammenhæng med amtets erhvervspolitik og det igangsatte arbejde med Lov om miljømål. Landbruget spiller en væsentlig rolle i landdistrikterne, selvom der beskæftigelsesmæssigt er tale om fortsat færre arbejdspladser. De landdistrikter, der ligger i væsentlig afstand fra de større byer, er blandt andet derfor præget af fraflytning, skæv alderssammensætning, lavt serviceniveau mm. Det gælder store dele af Lolland, det østlige Falster og det østlige Møn. Det modsatte er tilfældet for landområderne på Sydsjælland og Møn, der kan nås inden for en kørselsafstand på godt en time fra hovedstadsområdet, samt for landområderne omkring amtets større byer. Her har der været en positiv udvikling. Forskellen mellem landdistrikterne, hvor det går godt, og landdistrikter hvor det går dårligt, er øget de senere år. Landdistrikterne i Storstrøms Amt er nærmere omtalt i afsnit 1.3 i Forslag til Regionplan 2005, og i planforslagets afsnit 2.3 beskrives nogle af de muligheder for erhverv og boliger, der via planloven findes i landsbyerne og i det åbne land. 7

8 Data Analysen er primært baseret på offentligt tilgængelig statistik fra Danmarks Statistik, samt fra landbruget selv. Landbrugsstatistik på kommuneniveau forekommer kun i begrænset omfang. Der kan være tale om forskelle i opgørelsesmetoderne afhængig af, hvilken statistik der anvendes. Eksempelvis er noget statistik baseret på totaltællinger, og derfor statistisk meget sikkert, mens andre er baseret på stikprøver, der er behæftet med en noget større usikkerhed. Man skal derfor være varsom med at anvende statistik fra forskellige kilder. Bl.a. derfor baserer denne analyse sig primært på materiale fra Danmarks Statistik. Da der anvendes statistisk materiale fra både landbrugs- og gartneritællinger samt landbrugsstatistik på kommuner, kan der være forskelle. Det skyldes, at Danmarks Statistik ved landbrugs og gartneritællinger som hovedregel udelukker bedrifter under 5,0 ha i dyrket areal. Landbrugsstatistikken på kommuneniveau bygger derimod på ansøgninger om hektarstøtte til Direktoratet for FødevareErhverv, og medtager dermed også helt små bedrifter. Blandt andet derfor er tallene ikke identiske med de tilsvarende tal fra landbrugs- og gartneritællingen. Det har ikke været muligt at fremskaffe helt nye data for alle områder. Nogle data er opdateret frem til 2003, mens de nyeste tal for andre områder består af tal fra Generelt er redaktionen sluttet i 2004, dog med enkelte rettelser i starten af Der er desuden brugt forskellige kilder til analysen. Der er ikke brugt systematiske kildehenvisninger i teksten. De anvendte kilder er samlet i litteraturlisten. Amtets målsætninger Amtsrådets overordnede mål er ifølge Forslag til Regionplan 2005 at forbedre vilkårene for borgere og virksomheder i regionen, og at Storstrøms Amt bliver et attraktivt sted for bosætning og erhvervsudvikling. For jordbruget og landdistrikterne er de nuværende målsætningerne: Jordbruget Det er amtsrådets mål, at jordbruget kommer til at spille en fornyet og styrket rolle i landdistrikterne og for hele regionens erhvervsliv. Produktion og forarbejdning skal ske til gavn for erhvervsudviklingen, og det skal ske på en måde, så hensynene til bosætning, natur og miljø sikres bedst muligt. Samtidig opfordrer amtsrådet til, at landbruget styrker indsatsen for at indføre specialafgrøder, som kan danne basis for industriel produktion og forarbejdning i amtet. På den måde er det amtsrådets opfattelse, at eventuelle omlægninger af EU's landbrugspolitik med fordel kan ud- 8

9 nyttes i Storstrøms Amt, hvor de naturgivne betingelser for jordbruget er gode. Landdistrikterne Amtsrådet vil arbejde for, at det er attraktivt at arbejde og bosætte sig i alle dele af amtet. Borgerne i landdistrikterne skal lige som amtets andre borgere have gode muligheder for service og friluftsliv. Mulighederne på landet og i de større byer kan dog ikke være og skal ikke være de samme. Mens livet i byen byder på et tæt udbud af privat og offentlig service, er fortrinene ved at bo på landet det overskuelige samfund, nærheden til naturen og de tilbud, der udspringer af det frivillige foreningsliv. Hertil kommer selvfølgelig de lavere huspriser. Landdistrikts- og jordbrugsudvikling Jordbruget spiller en stor rolle i landdistrikterne, både når man ser på arealanvendelsen og som erhverv. Landdistrikternes og jordbrugets udvikling er derfor på mange måder nøje sammenhængende. F.eks. vil en beskæftigelsesmæssig nedgang i jordbruget medføre øget fraflytning i et landdistrikt. Omvendt vil bedre infrastruktur eller servicetilbud skabe nye muligheder for bl.a. erhvervsudviklingen, herunder jordbruget. Det kan vende fraflytningen til en tilflytning, der er til generel gavn for landdistrikterne, men som vil kræve dialog mellem nye og gamle aktører. Flere af målsætningerne i landdistriktspolitikken relaterer direkte til jordbruget og til de forhold, hvorunder jordbrugerne er med til at påvirke udviklingen i landdistrikterne. Derfor kan der ikke planlægges for landdistrikterne uden at inddrage jordbruget og omvendt. Denne redegørelse kobler såvel landdistrikts- som jordbrugsudviklingen sammen som baggrund for en mere helhedsorienteret planlægning på sigt. Den hidtidige jordbrugsplanlægning Jordbrugsplanlægningens formål er at værne om de dyrkede jorder og de landskabelige værdier, der er knyttet til disse arealer, samt at sikre en forsvarlig udnyttelse af jordbrugsarealerne. Det sker, så jordbrugserhvervene kan udvikle sig på en hensigtsmæssig måde og derved opnå bedre konkurrencevilkår. Den hidtidige jordbrugsplanlægning i Storstrøms Amt har været baseret på udpegning af jordbrugsområder, hvor der skal tages særlige hensyn til jordbrugsproduktionen. Udpegningen har været baseret på en udførlig jordbrugsplan fra 1986, der overvejende tog udgangspunkt i jordtyper samt en gennemgang af arealanvendelsen inden for jordbruget, landbrugsbedrifternes størrelse og andet statistisk materiale. Specielt vandindvindingsplanlægningen spillede en særlig rolle i den første jordbrugsplan, idet dyrkningssikkerheden for visse jordtyper er afhængige af muligheden for adgang til 9

10 kunstig vanding. Den endelige udpegning blev foretaget som en afvejning mellem de forskellige sektorinteresser. Jordbrugsplanen fra 1986 blev i 1997 fulgt op af en ajourføring samt en beskrivelse af de planlægningsmæssige konsekvenser af den kommende udvikling inden for jordbrugserhvervet. En grundlæggende forudsætning for at fastholde landbruget som et betydningsfuldt erhverv er, at amtets landbrugsarealer beskyttes mod arealanvendelse, som varigt reducerer eller ødelægger dyrkningsværdien. Afgørende faktorer for et velfungerende landbrug er således bl.a., at indgreb sker under hensyntagen til de berørte ejendommes struktur- og arronderingsforhold og de foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer. Disse forhold indgår i regionplanens retningslinjer i afsnit

11 1. Naturgrundlaget I 2003 havde Storstrøms Amt indbyggere og et samlet areal på ca ha. Det svarer til knap 5 % af Danmarks samlede befolkning og knap 8 % af arealet. Amtet består geologisk set af morænedannelser i bakkede til stærkt bakkede former på Sydsjælland og i fladere til helt flade former på Lolland og Falster. De naturgivne betingelser for landbrug er særdeles gode i Storstrøms Amt. Jordbunden er præget af morænelerdannelser med en høj forekomst af de tungere jordtyper som ler og sandblandet ler, der tilsammen udgør 80 % af det dyrkede land. I dyrkningsmæssig sammenhæng har jorden næsten overalt en god bonitet. Der er imidlertid store forskelle indenfor amtet. Karakteristisk for Lolland-Falster er den udprægede, lerede jordtype, mens de forholdsvis store inddæmmede arealer ved Rødbyfjord på Lolland og Bøtø Nor på Sydfalster består af grov- og finsandet jord. Sydsjælland har en lidt lettere jordtype med overvejende sandblandet lerjord. Klimaforhold Storstrøms Amt har generelt et mildere klima end Danmark som helhed, hvilket også giver området en dyrkningsmæssig fordel. Området er præget af højere middeltemperatur end resten af landet, som følge af nærheden til havet og den sydøstlige beliggenhed. Dette forhold, samt flere solskinstimer og mindre nedbør, betyder bl.a., at der er bedre mulighed for produktion af højværdiafgrøder som frugt, grøntsager, frøavl, blomsterløg m.v. Er godt eksempel på det er frugtavlen på øerne Askø, Fejø og Femø. 2. Erhverv i landdistrikterne Landbrugets strukturudvikling har siden 1950'erne medført sammenlægninger af landbrugsejendomme til større driftsenheder. Samtidig er der sket en specialisering og koncentration af produktionen inden for de enkelte bedrifter. Der bliver stadig relativt flere små og store brug, mens der er en tilbagegang i mellemstore brug. Denne strukturudvikling sker også i Storstrøms Amt, hvor gennemsnitsbedriften bliver stadig større. Det er især kendetegnende, at små og middelstore svineavlsbedrifter nedlægges, og afløses af større svineproduktioner. Kvæget, især malkekøerne, forsvinder derimod fra amtet. 11

12 Strukturudvikling med sammenlægninger og stadig større og mere effektive bedrifter medfører en nedgang i arbejdsstyrken inden for jordbrugserhvervet og dermed også en affolkning af landdistrikterne. Økonomi og beskæftigelse i jordbruget Landbrugets produktion har stor betydning for Danmarks eksport. Nedenstående tal fra Dansk Landbrug viser, hvordan landbrugets eksportværdi og eksportstøtte i mio. kr. var fordelt i Eksport- Eksport- Samlet værdi støtte eksportværdi Oksekød Svinekød Kødkonserves Æg og fjerkræ Smør Ost Mælkekonserves Mink- og ræveskind Øvrige husdyrprodukter Korn Andre planteprodukter Landbrugseksport i alt Landbrugsvarer udgjorde ifølge Danmarks Eksportråd omkring 15 % af den samlede danske eksport i 2003, og den danske landbrugssektor betegnes som værende blandt de mest moderne og teknologisk veludviklede på verdensplan. Produktionen af fødevarer og drikkevarer er landets største, økonomiske sektor, når man medregner produktion, forarbejdning, pakning og andre ydelser samt salg. Beskæftigelsen inden for jordbrugsområdet (landbrug, gartneri og skovbrug) har de seneste årtier været faldende. Det gælder både på landsplan og i Storstrøms Amt. Nedenstående graf viser sammenfaldende tendenser i amtet og på landsplan. Bemærk, at der er to forskellige y-akser. I 2002 var der således beskæftiget personer inden for landbrug, gartneri og skovbrug i Storstrøms Amt. Det svarer til 5,6 % af de beskæftigede personer i amtet. Det er et fald i beskæftigelsen på 2 pct. point. i forhold til 1993, hvor andelen lå på 7,6 %. 12

13 Antal beskæftigede personer indenfor landbrug, gartneri og skovbrug Storstrøms Amt Hele landet Storstrøms Amt Hele landet I landdistrikterne er andelen af beskæftigede inden for jordbruget betydelig højere end amtsgennemsnittet på 5,6 %. I flere landkommuner på Lolland er beskæftigelsen inden for den primære sektor mere end dobbelt så stor. Beskæftigede indenfor landbrug, gartneri og skovbrug, % andel af alle beskæftigede i 2002 % Fakse Fladså Holmegaard Langebæk Næstved Præstø Rønnede Stevns Suså Vordingborg Møn Nykøbing- Nørre Alslev Stubbekøbing Sydfalster Holeby Højreby Maribo Nakskov Nysted Ravnsborg Rudbjerg Rødby Sakskøbing Som det kan ses på ovenstående figur, er der store forskelle mellem kommunerne. De største bykommuner Næstved, Nykøbing F. og Nakskov har selvsagt en meget lille andel beskæftiget inden for jordbruget. Mest udtalt er det i Nakskov, der stort set kun består af byområder. Jordbrugets lokale betydning er størst i kommunerne på Lolland, efterfulgt af Nordfalster samt Fladså og Suså kommuner på Sjælland. Ser man på den samlede beskæftigelse inden for henholdsvis primær, sekundær og tertiær erhverv, ser fordelingen i Storstrøms Amt anderledes ud end på landplan. Den primære sektors betydning (A) i Storstrøms Amt er næsten dobbelt så stor som på landsplan. I 2002 var andelen af beskæftigede inden for de primære erhverv ca. 6 % i amtet og 3,7 % i hele landet. Det viser, at jordbruget i Storstrøms Amt er et betydningsfuldt erhverv med en forholdsvis stor beskæftigelse. 13

14 Beskæftigede fordelt på erhverv i % % A B C D E F G H I Storstrøms Amt Hele landet Primære erhverv: A: Landbrug, fiskeri og råstofindvinding Sekundære erhverv: B: Industri, C: Energi og vandforsyning, D: Bygge og anlægsvirksomhed Tertiære erhverv: E: Handel, hotel og restaurantvirksomhed mv., F: Transportvirksomhed, post og telekommunikation, G: Finansieringsvirksomhed mv., forretningsservice, H: Offentlige og personlige tjenesteydelser. I: Uoplyste. Betydningen af jordbruget er givetvis noget større end overstående figur viser, hvis man i beskæftigelsestallet også medtager de personer, der arbejder inden for landbrugets følgevirksomheder. Landbrugets følgevirksomheder består af f.eks. sukkerfabrikker, slagterier, foderstoffabrikker, maskinstationer, landboturisme, konservesfabrikker samt korn- og foderstofvirksomheder. Der foreligger ingen samlede tal for følgevirksomhedernes andel af beskæftigelsen i Storstrøms Amt, men f.eks. på sukkerfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing F. er der 410 fastansatte. Hertil kommer ansatte til kørsel af 1300 vognlæs roer i døgnet i løbet af roekampagnen. Ifølge Dansk Landbrug kan beskæftigelseseffekten af landbrugsproduktionen i 2000 på landsplan opgøres til knap fuldtidsbeskæftigede. I dette tal er beskæftigelseseffekten i detailhandlen ikke medregnet. Primærlandbruget tegnede sig i 2000 på landsplan for godt fuldtidsansatte. Ifølge beregninger fra Dansk Landbrug er den reelle beskæftigelseseffekt altså i gennemsnit mere end dobbelt så stor. Jordpriser Jordpriserne i Storstrøms Amt varierer ifølge landboforeningerne mellem kr. og kr. pr. ha. Variationen skyldes både forskellige produktionskvoter, jordens bonitet og harmonikrav (dvs. husdyrtæthed). Visse steder er ejendommens beliggenhed tæt på København, på natur eller andre herligheder også med til at fastsætte jordprisen. Endelig er prisen afhængig af ejendommens arrondering og størrelse. Der er forskel på jordpriserne nord og syd for Storstrømmen. Nord for farvandet ligger jordprisen med et gennemsnit på ca kr. pr. ha, 14

15 mens priserne syd for Storstrømmen typisk ligger over kr. pr. ha. Roer er den afgrøde, der giver det bedste dækningsbidrag. Det betyder, at den dyreste jord derfor er den, hvor der følger en stor roekvote med dvs. primært Lolland, Falster og Møn. Udviklingen i prisen på jord er gået stærkt. Midt i 1990 erne lå jordpriserne på pr. ha, og er således næsten fordoblet i løbet af 7-8 år. Stigningen skyldes primært de øgede miljøkrav og harmonireglerne, ligesom den almindelige strukturudvikling også spiller ind. Det ser ud til at stigningstakten er aftaget. Udfordringer for landdistrikterne Hvad er et landdistrikt? I Danmark spænder begrebet fra store områder, der er meget tyndt befolkede og helt domineret af landbrug og skove til meget tætbefolkede områder ved de større byer. Her spiller jordbruget kun en lille rolle, mens landskaber i højere grad bruges til fritidsformål. Når vi taler om landdistrikter som et politisk begreb, der kræver en særlig indsats og planlægning, er et landdistrikt i Danmark kendetegnet ved at være et tyndt befolket område, tæt på naturen, og med forholdsvis stor afstand til privat og offentlig service. Boligmassen er præget af individuelle ejerboliger og erhvervsstrukturen er, trods forandringer, præget af landbrug, fiskeri, fremstillingsvirksomhed samt bygge- og anlægsvirksomhed og i mindre grad service-virksomhed. Landdistrikter som begreb defineres af forskellige aktører på forskellig vis. Danmarks Statistik opdeler Danmark i by og land. Det giver et landdistrikt uden for landsbyerne, som i indbyggertal går helt ned til 200 indbyggere. Vi betragter dog de små landsbyer som en del af landdistrikterne. Det afspejles i mange af de officielle definitioner på et landdistrikt. Land- 15

16 distriktsprogrammet artikel 33 medtager det åbne land og alle byer op til indbyggere. Leader+ definerer landdistrikterne som alle kommuner, hvor den største by er under indbyggere. Disse to støtteprogrammer er en del af EU s fælles landdistriktspolitik. To definitioner hos én myndighed viser tydeligt, hvor svært det er at definere og afgrænse landdistrikterne. Med artikel 33 -definitionen bor ca mennesker, svarende til 60 % af indbyggerne i Storstrøms Amt, i et landdistrikt. Efter Leader+ definitioner er det ca indbyggere eller 66 %. Hvis vi bruger regionplanens bymønster med egns-, kommune og lokalcentre til at definere byerne, får vi en rest, der består af det åbne land og de mindste landsbyer. Alene her bor ca. en tredjedel af amtets indbyggere. Så uanset definitionen har Storstrøms Amt mange landdistrikter med mange indbyggere. Amtets forskellige politikker, strategier og handlingsplaner gælder i princippet for alle borgere både i byerne og på landet. Sundhedspolitikken f.eks., gælder selvfølgelig uanset om man bor tæt på eller langt fra sygehuset. Når der alligevel tales om en særskilt landdistriktspolitik, skyldes det, at vi er præget af land/by tankegangen, som tog fart med urbaniseringen og industrialiseringen. Langt de fleste politikker er formuleret for at tilvejebringe forskellige former for offentlige serviceydelser eller myndighedsudøvelse. For at gøre dette rationelt sker der en centralisering i de større byer. Det medfører så øget fokus på serviceforringelser uden for centerbyerne. Fakta er, at der stadig bor mange mennesker forholdsvis langt væk fra centerbyernes serviceydelser, arbejdspladser, butikker m.v. Derfor er der behov for en politik for landdistrikterne, der kan svare på, hvordan vi sikrer den mest basale service. Eller hvordan man kan understøtte en bæredygtig bosætning og erhvervsudvikling i landdistrikterne. Regionplanen giver en del svar, men kan ikke stå alene. Landdistrikterne i Storstrøms Amt står overfor række udfordringer pga. områdernes særlige situation. Generelt møder landdistrikterne de udfordringer, det er at stå med afvandring af unge og den deraf følgende skæve aldersstruktur, de få lokale servicetilbud samt specielt få arbejdspladser i overordnet privat servicevirksomhed er også en markant udfordring. 21 ud af 24 kommuner i amtet kan karakteriseres som landkommuner ud fra definitionen, at landkommuner er kommuner, hvor den største by har under indbyggere. Hvis grænsen sættes til indbyggere, er der 19 landkommuner i amtet. I gennem de seneste år er der sket en udvikling mod en yderligere skævvridning i landkommunerne, idet kommuner med store byer kla- 16

17 rer sig relativt bedre end fjernere liggende udkantskommuner. Placeringen i forhold til storbyerne er normalt vigtigere, når landkommuners forhold skal forstås, end de ligheder, der er mellem alle landkommunerne i form af, at de kun rummer små byer og har meget åbent land. Beskæftigelse Udviklingen i beskæftigelsen i landdistrikterne er selvfølgelig tæt forbundet med beskæftigelsesudviklingen i hele Storstrøms Amt. På nedenstående figur ses udviklingen i arbejdsløse fra 1988 til Det ses, at Storstrøms Amt i hele perioden har haft en væsentlig større arbejdsløshed end på landsplan, typisk et par procent højere. Arbejdsløshedskurven har siden 1994 været inde i en positiv udvikling, men fra 2002 og frem til midten af 2003 går kurven igen i den forkerte retning, såvel i Storstrøms Amt som på landsplan. I det seneste år ser den generelle udvikling dog ud til at være vendt positivt igen. Og væsentlig for Storstrøms Amt har der været måneder, hvor arbejdsløshedsprocenten har ligger under landsgennemsnittet. Arbejdsløsheden, Hele landet 12 Storstrøms Amt % arbejdsløse En af de vigtigste faktorer for udvikling i landdistrikterne er, at der opretholdes et passende beskæftigelsesniveau. Uden beskæftigelse vil der ske en yderligere affolkning af nogle af landdistrikterne, mens andre i stadig større grad bliver bosætningsområder for folk, der arbejder i større byer. I landdistrikterne spiller jordbruget ofte en betydelig erhvervsmæssig rolle. Den strukturelle udvikling i landdistrikterne går, i lighed med landbruget, imod færre og større arbejdssteder. Såvel landbruget som 17

18 skovbruget har dog haft en aftagende beskæftigelsesmæssig betydning i landdistrikterne. Generelt har udkantskommunerne på landsplan oplevet et fald i beskæftigelsen på ca. 2,9 % i gennem de sidste 10 år. Landbrugets store betydning for eksempelvis Lolland afspejles i beskæftigelsens fordeling på erhverv. Her var den primære sektors andel af beskæftigede i 1999 mere end dobbelt så stor i Lollands-området (11 %) set i forhold til landsgennemsnittet. Virksomhederne i landdistrikterne findes således overvejende inden for det primære erhverv, dvs. landbrug, fiskeri og råstofindvinding. Inden for de sekundære og tertiære erhverv er landdistrikterne underrepræsenteret i forhold til resten af amtet. Men der findes også erhvervsdrivende, der gerne vil bo og arbejde på landet. Der tages initiativer inden for bl.a. gårdbutikker, turistservice samt mindre produktion og reparationsvirksomhed, som dermed bidrager til den lokale beskæftigelse og samtidig skaber liv i dagtimerne. Udfordringen er, at virksomhederne lokaliserer sig i områder eller ejendomme med tilstrækkelige udviklingsmuligheder. Befolkningen i landdistrikter og i byerne Befolkningsvæksten har i de sidste 10 år gennemgående været størst i de største byer og i deres oplande. Fra 1999 til 2002 har der været et svagt fald i befolkningstallet i landdistrikterne (Danmarks Statistiks definition.). I 2002 udgjorde befolkningen i landdistrikterne 14,8 % af den samlede befolkning i landet, mod 15 % i Et af hovedkarakteristikaene for de hårdest ramte landdistrikter er bl.a. faldende befolkningstal og større andel af ældre. En anden udviklingstendens er, at kvinder og unge fraflytter området. Ifølge "Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne" fraflytter op til 1/3 flere kvinder end mænd. 18

19 Landbefolkningens stigende gennemsnitsalder er et fænomen, der i større eller mindre grad kan konstateres i hele EU, og som er et af de største problemer for landdistrikterne. Den skæve befolkningsstruktur, med en forholdsvis stor andel af ældre borgere og en underrepræsentation af den erhvervsaktive gruppe, er ikke alene afgørende for den regionale og lokale økonomi, men også for de lokale og regionale udviklingspotentialer. Uddannelse Uddannelsesniveauet i landet som helhed er steget gennem de seneste år med samme stigning i by- og landkommuner. Det generelle uddannelsesniveau i landdistrikterne er dog stadig lavere end i byerne. I 2001 var der omkring 40 % af befolkningen, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen, imod ca. 30 % i byerne. På nedenstående figur ses uddannelsesniveauet i Storstrøms Amt i forhold til hele landet. Her fremgår det tydeligt, at uddannelsesniveauet generelt er lavere i Storstrøms Amt. Der er væsentlig flere, der har grundskolen som afsluttende uddannelse og langt færre end landsgennemsnittet, der opnår en almengymnasial uddannelse eller læser videre på en lang videregående uddannelse. Denne uddannelsesstruktur betyder dog ikke, at unge fra landdistrikterne uddanner sig mindre end unge andre steder i landet. Det lave uddannelsesniveau skyldes derimod, at unge flytter væk for at få en uddannelse, og typisk ikke flytter tilbage igen. Arbejdsstyrkens kvalifikationer og en særlig stor andel af folk med ingen eller en erhvervsfaglig uddannelse afspejler en lang lokal tradition, der bl.a. er bygget op omkring enkelte store industriområder som eksempelvis sukkerfabrikkerne og Nakskov Skibsværft. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, % Storstrøms Amt Hele landet A B C D E F G H I A: Grundskolen, B: Almengymnasiale, C: Erhvervsgymnasiale, D: Erhvervsfaglig, E: Kort Videregående, F: Mellemlang Videregående, G: Bachelor, H: Lang videregående, I: Uoplyst. 19

20 Med de små ungdomsårgange har det vist sig vanskeligere af få og skaffe kvalificeret arbejdskraft. Denne problemstilling er særlig vanskelig for landdistrikterne, som desuden ofte domineres af små produktionsvirksomheder. Mobilitet Generelt vil udviklingen i landdistrikterne blive præget af større mobilitet i befolkningen samtidig med, at skellet mellem land og by bliver mindre. Folk flytter oftere og vil hurtigere vælge at flytte, hvis forudsætningerne for bosætning ændres. Befolknings- og erhvervsudviklingen i landdistrikterne er således sårbar overfor ændringer i væsentlige forhold. På sigt vil den stigende mobilitet givetvis medføre, at nogle landdistrikter vil komme inden for en tidsmæssig overkommelig afstand af de store og mellemstore byer i amtet samt hovedstadsområdet. Det vil give landdistrikterne nye muligheder både erhvervsmæssigt, men også som bosted for udpendlere. Beboerne på landet er i dag villige til eller tvunget til - at bo længere fra arbejdet end hidtil. Tidsmæssigt kan det være et problem at få en hverdag til at hænge fornuftigt sammen. Men de lavere boligudgifter på landet muliggør simpelthen større transportudgifter. Livsformen på landet vil uanset om det er ønskeligt eller ej i højere grad blive præget af at være bosteder, hvor de fleste vil søge arbejde og service i byerne. For at være et attraktivt bosætningsområde for erhvervsaktive personer forudsættes en veludbygget infrastruktur, der i særlig grad tilgodeser pendlerne. Den nye befolkning på landet baserer livet på et stort transportbehov, og har indrettet sig derefter med én eller flere biler, men der vil stadig være en del af befolkningen, som ønsker at blive boende på landet, og som ikke har bil. 20

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

B.1.3. Ejendomme 1998

B.1.3. Ejendomme 1998 B.1.3. Ejendomme 1998 Forpagtning I forbindelse med ansøgning om hektarstøtte angiver landmanden, hvilke arealer der indgår i bedriften. Det oplyses, hvor stort et areal fra hver ejendom, der er ejet eller

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Velkommen til Grønt Center

Velkommen til Grønt Center Velkommen til Grønt Center Program Præsentation/introduktion Grønt Center historie medarbejdere bestyrelse virksomhed formål aktiviteter Alsidighed og klyngeaktiviteter PP Rundtur fokus på alternative

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune 2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven N O T A T Bilag 4 til Redegørelse fra Udvalget om nabogener SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN 15. kontor Gældende regler i planloven J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003 Planloven

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN Djursland den 23. februar Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN RAPPORTENS INDHOLD Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika for deltidssegmentet

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Version 8.5- august 2014

Version 8.5- august 2014 1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program

Læs mere

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere