Bilag til Regionplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til Regionplan 2005-2017"

Transkript

1 Jordbrugsanalyse en del af landdistriktsplanlægningen Bilag til Regionplan Storstrøms Amt Parkvej Nykøbing F. Tlf

2 Udgivet af: Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur og Plankontoret, 2005 Storstrøms Amt 1. udgave, 1. oplag, 2005 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Kortmateriale: 1992/KD Kort- og Matrikelstyrelsen Forfatter og redigering: Natur- og Plankontoret Repro og Tryk: Grafikom A/S, Maribo

3 Indhold Indledning... 7 Amtets målsætninger... 8 Jordbruget... 8 Landdistrikterne... 9 Landdistrikts- og jordbrugsudvikling... 9 Den hidtidige jordbrugsplanlægning Naturgrundlaget Klimaforhold Erhverv i landdistrikterne Økonomi og beskæftigelse i jordbruget Jordpriser Udfordringer for landdistrikterne Beskæftigelse Befolkningen i landdistrikter og i byerne Uddannelse Mobilitet EU og landdistrikterne Landdistrikternes fremtid? Alternative erhvervsmuligheder Realisering Jordbrugsstrukturen Arealanvendelsen Det dyrkede areal Fordelingen af afgrødetyper Landbrugsbedrifternes antal, størrelse og type Antal bedrifter Bedriftsstørrelse Bedriftstyper Landbrugets bygninger Husdyr Bedriftstyper Husdyr producerede dyr Husdyrtæthed Husdyrtætheden i regionen Harmoni Økologiske jordbrug Gartnerierhvervet Skovbrug... 40

4 4. Vilkår for landbruget EU s landbrugspolitik Sukkerroer Landbrugspolitik i Danmark Landbrugsloven Pesticidhandlingsplanen Vandmiljøplanen Andre love Landbrugets natur- og miljøpåvirkning Landmiljøet Vandmiljøet Nedbringelse af miljøbelastningen MVJ-ordningen / Udpegning af SFL-områder Andre miljøudpegninger Beskyttelse af landskabet Kulturmiljøbeskyttelse Regionplanens afvejning Litteraturliste... 56

5 Forord Denne jordbrugsanalyse er først og fremmest et planlægningsdokument til brug for regionplanlægningen i Storstrøms Amt. Ligesom regionplanen henvender den sig derfor til en stor målgruppe. Målgruppen består dels af kommuner, staten og andre amter, dels af organisationer og borgere med interesse for planlægning i det åbne land. Analysen er udarbejdet af Storstrøms Amt i samarbejde med Østlige Øers Landboorganisationer. Den sætter fokus på de særlige vilkår, der findes for jordbruget som erhverv, men også for landdistrikterne som helhed i Storstrøms Amt. Vores landdistrikter er først og fremmest dyrkede marker og skove og hjemsted for en stor del af amtets befolkning. Landdistrikterne kan desuden byde på mange attraktioner, f.eks. når det gælder kulturmiljøer og en lang række friluftsaktiviteter. Men også fred og ro, uspolerede kyster, charmerende landsbyer og havne er en del af landdistrikternes styrke som bosætningsområder. Denne jordbrugsanalyse er derfor ikke kun et vigtigt arbejdsredskab i jordbrugsplanlægningen, men er også vigtig for amtsrådets fortsatte arbejde for en bæredygtig udvikling i hele Storstrøms Amt. Analysen bygger på tesen om, at planlægning for jordbruget og udvikling i landdistrikterne er vigtigt, fordi: - jordbruget altid vil spille en vigtig, samfundsmæssig rolle, - livet på landet byder på mange kvaliteter, der ikke findes i de store byer, og - mødet mellem jordbrugserhverv og bosætning på landet bør ske på en bedre måde end hidtil. God fornøjelse Otto Jensen Formand for Udvalget for Teknik og Miljø

6

7 Indledning Ifølge landbrugsloven skal amtet udarbejde en jordbrugsanalyse som led i regionplanlægningen. Analysen er en del af grundlaget for regionplanens retningslinjer for områder med særlig jordbrugsinteresser, som bl.a. udpeger og sikrer de jordbrugsmæssige interesser. Denne jordbrugsanalyse er en opdatering af den hidtidige jordbrugsplanlægning og indeholder opdaterede analyser til brug for regionplanlægningen i Storstrøms Amt. Ud over at fungere som et planlægningsdokument for jordbruget kan analysen også fungere som en vigtig del af grundlaget for amtets og kommunernes fortsatte arbejde med landdistriktspolitikken. Analysen skal også ses i sammenhæng med amtets erhvervspolitik og det igangsatte arbejde med Lov om miljømål. Landbruget spiller en væsentlig rolle i landdistrikterne, selvom der beskæftigelsesmæssigt er tale om fortsat færre arbejdspladser. De landdistrikter, der ligger i væsentlig afstand fra de større byer, er blandt andet derfor præget af fraflytning, skæv alderssammensætning, lavt serviceniveau mm. Det gælder store dele af Lolland, det østlige Falster og det østlige Møn. Det modsatte er tilfældet for landområderne på Sydsjælland og Møn, der kan nås inden for en kørselsafstand på godt en time fra hovedstadsområdet, samt for landområderne omkring amtets større byer. Her har der været en positiv udvikling. Forskellen mellem landdistrikterne, hvor det går godt, og landdistrikter hvor det går dårligt, er øget de senere år. Landdistrikterne i Storstrøms Amt er nærmere omtalt i afsnit 1.3 i Forslag til Regionplan 2005, og i planforslagets afsnit 2.3 beskrives nogle af de muligheder for erhverv og boliger, der via planloven findes i landsbyerne og i det åbne land. 7

8 Data Analysen er primært baseret på offentligt tilgængelig statistik fra Danmarks Statistik, samt fra landbruget selv. Landbrugsstatistik på kommuneniveau forekommer kun i begrænset omfang. Der kan være tale om forskelle i opgørelsesmetoderne afhængig af, hvilken statistik der anvendes. Eksempelvis er noget statistik baseret på totaltællinger, og derfor statistisk meget sikkert, mens andre er baseret på stikprøver, der er behæftet med en noget større usikkerhed. Man skal derfor være varsom med at anvende statistik fra forskellige kilder. Bl.a. derfor baserer denne analyse sig primært på materiale fra Danmarks Statistik. Da der anvendes statistisk materiale fra både landbrugs- og gartneritællinger samt landbrugsstatistik på kommuner, kan der være forskelle. Det skyldes, at Danmarks Statistik ved landbrugs og gartneritællinger som hovedregel udelukker bedrifter under 5,0 ha i dyrket areal. Landbrugsstatistikken på kommuneniveau bygger derimod på ansøgninger om hektarstøtte til Direktoratet for FødevareErhverv, og medtager dermed også helt små bedrifter. Blandt andet derfor er tallene ikke identiske med de tilsvarende tal fra landbrugs- og gartneritællingen. Det har ikke været muligt at fremskaffe helt nye data for alle områder. Nogle data er opdateret frem til 2003, mens de nyeste tal for andre områder består af tal fra Generelt er redaktionen sluttet i 2004, dog med enkelte rettelser i starten af Der er desuden brugt forskellige kilder til analysen. Der er ikke brugt systematiske kildehenvisninger i teksten. De anvendte kilder er samlet i litteraturlisten. Amtets målsætninger Amtsrådets overordnede mål er ifølge Forslag til Regionplan 2005 at forbedre vilkårene for borgere og virksomheder i regionen, og at Storstrøms Amt bliver et attraktivt sted for bosætning og erhvervsudvikling. For jordbruget og landdistrikterne er de nuværende målsætningerne: Jordbruget Det er amtsrådets mål, at jordbruget kommer til at spille en fornyet og styrket rolle i landdistrikterne og for hele regionens erhvervsliv. Produktion og forarbejdning skal ske til gavn for erhvervsudviklingen, og det skal ske på en måde, så hensynene til bosætning, natur og miljø sikres bedst muligt. Samtidig opfordrer amtsrådet til, at landbruget styrker indsatsen for at indføre specialafgrøder, som kan danne basis for industriel produktion og forarbejdning i amtet. På den måde er det amtsrådets opfattelse, at eventuelle omlægninger af EU's landbrugspolitik med fordel kan ud- 8

9 nyttes i Storstrøms Amt, hvor de naturgivne betingelser for jordbruget er gode. Landdistrikterne Amtsrådet vil arbejde for, at det er attraktivt at arbejde og bosætte sig i alle dele af amtet. Borgerne i landdistrikterne skal lige som amtets andre borgere have gode muligheder for service og friluftsliv. Mulighederne på landet og i de større byer kan dog ikke være og skal ikke være de samme. Mens livet i byen byder på et tæt udbud af privat og offentlig service, er fortrinene ved at bo på landet det overskuelige samfund, nærheden til naturen og de tilbud, der udspringer af det frivillige foreningsliv. Hertil kommer selvfølgelig de lavere huspriser. Landdistrikts- og jordbrugsudvikling Jordbruget spiller en stor rolle i landdistrikterne, både når man ser på arealanvendelsen og som erhverv. Landdistrikternes og jordbrugets udvikling er derfor på mange måder nøje sammenhængende. F.eks. vil en beskæftigelsesmæssig nedgang i jordbruget medføre øget fraflytning i et landdistrikt. Omvendt vil bedre infrastruktur eller servicetilbud skabe nye muligheder for bl.a. erhvervsudviklingen, herunder jordbruget. Det kan vende fraflytningen til en tilflytning, der er til generel gavn for landdistrikterne, men som vil kræve dialog mellem nye og gamle aktører. Flere af målsætningerne i landdistriktspolitikken relaterer direkte til jordbruget og til de forhold, hvorunder jordbrugerne er med til at påvirke udviklingen i landdistrikterne. Derfor kan der ikke planlægges for landdistrikterne uden at inddrage jordbruget og omvendt. Denne redegørelse kobler såvel landdistrikts- som jordbrugsudviklingen sammen som baggrund for en mere helhedsorienteret planlægning på sigt. Den hidtidige jordbrugsplanlægning Jordbrugsplanlægningens formål er at værne om de dyrkede jorder og de landskabelige værdier, der er knyttet til disse arealer, samt at sikre en forsvarlig udnyttelse af jordbrugsarealerne. Det sker, så jordbrugserhvervene kan udvikle sig på en hensigtsmæssig måde og derved opnå bedre konkurrencevilkår. Den hidtidige jordbrugsplanlægning i Storstrøms Amt har været baseret på udpegning af jordbrugsområder, hvor der skal tages særlige hensyn til jordbrugsproduktionen. Udpegningen har været baseret på en udførlig jordbrugsplan fra 1986, der overvejende tog udgangspunkt i jordtyper samt en gennemgang af arealanvendelsen inden for jordbruget, landbrugsbedrifternes størrelse og andet statistisk materiale. Specielt vandindvindingsplanlægningen spillede en særlig rolle i den første jordbrugsplan, idet dyrkningssikkerheden for visse jordtyper er afhængige af muligheden for adgang til 9

10 kunstig vanding. Den endelige udpegning blev foretaget som en afvejning mellem de forskellige sektorinteresser. Jordbrugsplanen fra 1986 blev i 1997 fulgt op af en ajourføring samt en beskrivelse af de planlægningsmæssige konsekvenser af den kommende udvikling inden for jordbrugserhvervet. En grundlæggende forudsætning for at fastholde landbruget som et betydningsfuldt erhverv er, at amtets landbrugsarealer beskyttes mod arealanvendelse, som varigt reducerer eller ødelægger dyrkningsværdien. Afgørende faktorer for et velfungerende landbrug er således bl.a., at indgreb sker under hensyntagen til de berørte ejendommes struktur- og arronderingsforhold og de foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer. Disse forhold indgår i regionplanens retningslinjer i afsnit

11 1. Naturgrundlaget I 2003 havde Storstrøms Amt indbyggere og et samlet areal på ca ha. Det svarer til knap 5 % af Danmarks samlede befolkning og knap 8 % af arealet. Amtet består geologisk set af morænedannelser i bakkede til stærkt bakkede former på Sydsjælland og i fladere til helt flade former på Lolland og Falster. De naturgivne betingelser for landbrug er særdeles gode i Storstrøms Amt. Jordbunden er præget af morænelerdannelser med en høj forekomst af de tungere jordtyper som ler og sandblandet ler, der tilsammen udgør 80 % af det dyrkede land. I dyrkningsmæssig sammenhæng har jorden næsten overalt en god bonitet. Der er imidlertid store forskelle indenfor amtet. Karakteristisk for Lolland-Falster er den udprægede, lerede jordtype, mens de forholdsvis store inddæmmede arealer ved Rødbyfjord på Lolland og Bøtø Nor på Sydfalster består af grov- og finsandet jord. Sydsjælland har en lidt lettere jordtype med overvejende sandblandet lerjord. Klimaforhold Storstrøms Amt har generelt et mildere klima end Danmark som helhed, hvilket også giver området en dyrkningsmæssig fordel. Området er præget af højere middeltemperatur end resten af landet, som følge af nærheden til havet og den sydøstlige beliggenhed. Dette forhold, samt flere solskinstimer og mindre nedbør, betyder bl.a., at der er bedre mulighed for produktion af højværdiafgrøder som frugt, grøntsager, frøavl, blomsterløg m.v. Er godt eksempel på det er frugtavlen på øerne Askø, Fejø og Femø. 2. Erhverv i landdistrikterne Landbrugets strukturudvikling har siden 1950'erne medført sammenlægninger af landbrugsejendomme til større driftsenheder. Samtidig er der sket en specialisering og koncentration af produktionen inden for de enkelte bedrifter. Der bliver stadig relativt flere små og store brug, mens der er en tilbagegang i mellemstore brug. Denne strukturudvikling sker også i Storstrøms Amt, hvor gennemsnitsbedriften bliver stadig større. Det er især kendetegnende, at små og middelstore svineavlsbedrifter nedlægges, og afløses af større svineproduktioner. Kvæget, især malkekøerne, forsvinder derimod fra amtet. 11

12 Strukturudvikling med sammenlægninger og stadig større og mere effektive bedrifter medfører en nedgang i arbejdsstyrken inden for jordbrugserhvervet og dermed også en affolkning af landdistrikterne. Økonomi og beskæftigelse i jordbruget Landbrugets produktion har stor betydning for Danmarks eksport. Nedenstående tal fra Dansk Landbrug viser, hvordan landbrugets eksportværdi og eksportstøtte i mio. kr. var fordelt i Eksport- Eksport- Samlet værdi støtte eksportværdi Oksekød Svinekød Kødkonserves Æg og fjerkræ Smør Ost Mælkekonserves Mink- og ræveskind Øvrige husdyrprodukter Korn Andre planteprodukter Landbrugseksport i alt Landbrugsvarer udgjorde ifølge Danmarks Eksportråd omkring 15 % af den samlede danske eksport i 2003, og den danske landbrugssektor betegnes som værende blandt de mest moderne og teknologisk veludviklede på verdensplan. Produktionen af fødevarer og drikkevarer er landets største, økonomiske sektor, når man medregner produktion, forarbejdning, pakning og andre ydelser samt salg. Beskæftigelsen inden for jordbrugsområdet (landbrug, gartneri og skovbrug) har de seneste årtier været faldende. Det gælder både på landsplan og i Storstrøms Amt. Nedenstående graf viser sammenfaldende tendenser i amtet og på landsplan. Bemærk, at der er to forskellige y-akser. I 2002 var der således beskæftiget personer inden for landbrug, gartneri og skovbrug i Storstrøms Amt. Det svarer til 5,6 % af de beskæftigede personer i amtet. Det er et fald i beskæftigelsen på 2 pct. point. i forhold til 1993, hvor andelen lå på 7,6 %. 12

13 Antal beskæftigede personer indenfor landbrug, gartneri og skovbrug Storstrøms Amt Hele landet Storstrøms Amt Hele landet I landdistrikterne er andelen af beskæftigede inden for jordbruget betydelig højere end amtsgennemsnittet på 5,6 %. I flere landkommuner på Lolland er beskæftigelsen inden for den primære sektor mere end dobbelt så stor. Beskæftigede indenfor landbrug, gartneri og skovbrug, % andel af alle beskæftigede i 2002 % Fakse Fladså Holmegaard Langebæk Næstved Præstø Rønnede Stevns Suså Vordingborg Møn Nykøbing- Nørre Alslev Stubbekøbing Sydfalster Holeby Højreby Maribo Nakskov Nysted Ravnsborg Rudbjerg Rødby Sakskøbing Som det kan ses på ovenstående figur, er der store forskelle mellem kommunerne. De største bykommuner Næstved, Nykøbing F. og Nakskov har selvsagt en meget lille andel beskæftiget inden for jordbruget. Mest udtalt er det i Nakskov, der stort set kun består af byområder. Jordbrugets lokale betydning er størst i kommunerne på Lolland, efterfulgt af Nordfalster samt Fladså og Suså kommuner på Sjælland. Ser man på den samlede beskæftigelse inden for henholdsvis primær, sekundær og tertiær erhverv, ser fordelingen i Storstrøms Amt anderledes ud end på landplan. Den primære sektors betydning (A) i Storstrøms Amt er næsten dobbelt så stor som på landsplan. I 2002 var andelen af beskæftigede inden for de primære erhverv ca. 6 % i amtet og 3,7 % i hele landet. Det viser, at jordbruget i Storstrøms Amt er et betydningsfuldt erhverv med en forholdsvis stor beskæftigelse. 13

14 Beskæftigede fordelt på erhverv i % % A B C D E F G H I Storstrøms Amt Hele landet Primære erhverv: A: Landbrug, fiskeri og råstofindvinding Sekundære erhverv: B: Industri, C: Energi og vandforsyning, D: Bygge og anlægsvirksomhed Tertiære erhverv: E: Handel, hotel og restaurantvirksomhed mv., F: Transportvirksomhed, post og telekommunikation, G: Finansieringsvirksomhed mv., forretningsservice, H: Offentlige og personlige tjenesteydelser. I: Uoplyste. Betydningen af jordbruget er givetvis noget større end overstående figur viser, hvis man i beskæftigelsestallet også medtager de personer, der arbejder inden for landbrugets følgevirksomheder. Landbrugets følgevirksomheder består af f.eks. sukkerfabrikker, slagterier, foderstoffabrikker, maskinstationer, landboturisme, konservesfabrikker samt korn- og foderstofvirksomheder. Der foreligger ingen samlede tal for følgevirksomhedernes andel af beskæftigelsen i Storstrøms Amt, men f.eks. på sukkerfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing F. er der 410 fastansatte. Hertil kommer ansatte til kørsel af 1300 vognlæs roer i døgnet i løbet af roekampagnen. Ifølge Dansk Landbrug kan beskæftigelseseffekten af landbrugsproduktionen i 2000 på landsplan opgøres til knap fuldtidsbeskæftigede. I dette tal er beskæftigelseseffekten i detailhandlen ikke medregnet. Primærlandbruget tegnede sig i 2000 på landsplan for godt fuldtidsansatte. Ifølge beregninger fra Dansk Landbrug er den reelle beskæftigelseseffekt altså i gennemsnit mere end dobbelt så stor. Jordpriser Jordpriserne i Storstrøms Amt varierer ifølge landboforeningerne mellem kr. og kr. pr. ha. Variationen skyldes både forskellige produktionskvoter, jordens bonitet og harmonikrav (dvs. husdyrtæthed). Visse steder er ejendommens beliggenhed tæt på København, på natur eller andre herligheder også med til at fastsætte jordprisen. Endelig er prisen afhængig af ejendommens arrondering og størrelse. Der er forskel på jordpriserne nord og syd for Storstrømmen. Nord for farvandet ligger jordprisen med et gennemsnit på ca kr. pr. ha, 14

15 mens priserne syd for Storstrømmen typisk ligger over kr. pr. ha. Roer er den afgrøde, der giver det bedste dækningsbidrag. Det betyder, at den dyreste jord derfor er den, hvor der følger en stor roekvote med dvs. primært Lolland, Falster og Møn. Udviklingen i prisen på jord er gået stærkt. Midt i 1990 erne lå jordpriserne på pr. ha, og er således næsten fordoblet i løbet af 7-8 år. Stigningen skyldes primært de øgede miljøkrav og harmonireglerne, ligesom den almindelige strukturudvikling også spiller ind. Det ser ud til at stigningstakten er aftaget. Udfordringer for landdistrikterne Hvad er et landdistrikt? I Danmark spænder begrebet fra store områder, der er meget tyndt befolkede og helt domineret af landbrug og skove til meget tætbefolkede områder ved de større byer. Her spiller jordbruget kun en lille rolle, mens landskaber i højere grad bruges til fritidsformål. Når vi taler om landdistrikter som et politisk begreb, der kræver en særlig indsats og planlægning, er et landdistrikt i Danmark kendetegnet ved at være et tyndt befolket område, tæt på naturen, og med forholdsvis stor afstand til privat og offentlig service. Boligmassen er præget af individuelle ejerboliger og erhvervsstrukturen er, trods forandringer, præget af landbrug, fiskeri, fremstillingsvirksomhed samt bygge- og anlægsvirksomhed og i mindre grad service-virksomhed. Landdistrikter som begreb defineres af forskellige aktører på forskellig vis. Danmarks Statistik opdeler Danmark i by og land. Det giver et landdistrikt uden for landsbyerne, som i indbyggertal går helt ned til 200 indbyggere. Vi betragter dog de små landsbyer som en del af landdistrikterne. Det afspejles i mange af de officielle definitioner på et landdistrikt. Land- 15

16 distriktsprogrammet artikel 33 medtager det åbne land og alle byer op til indbyggere. Leader+ definerer landdistrikterne som alle kommuner, hvor den største by er under indbyggere. Disse to støtteprogrammer er en del af EU s fælles landdistriktspolitik. To definitioner hos én myndighed viser tydeligt, hvor svært det er at definere og afgrænse landdistrikterne. Med artikel 33 -definitionen bor ca mennesker, svarende til 60 % af indbyggerne i Storstrøms Amt, i et landdistrikt. Efter Leader+ definitioner er det ca indbyggere eller 66 %. Hvis vi bruger regionplanens bymønster med egns-, kommune og lokalcentre til at definere byerne, får vi en rest, der består af det åbne land og de mindste landsbyer. Alene her bor ca. en tredjedel af amtets indbyggere. Så uanset definitionen har Storstrøms Amt mange landdistrikter med mange indbyggere. Amtets forskellige politikker, strategier og handlingsplaner gælder i princippet for alle borgere både i byerne og på landet. Sundhedspolitikken f.eks., gælder selvfølgelig uanset om man bor tæt på eller langt fra sygehuset. Når der alligevel tales om en særskilt landdistriktspolitik, skyldes det, at vi er præget af land/by tankegangen, som tog fart med urbaniseringen og industrialiseringen. Langt de fleste politikker er formuleret for at tilvejebringe forskellige former for offentlige serviceydelser eller myndighedsudøvelse. For at gøre dette rationelt sker der en centralisering i de større byer. Det medfører så øget fokus på serviceforringelser uden for centerbyerne. Fakta er, at der stadig bor mange mennesker forholdsvis langt væk fra centerbyernes serviceydelser, arbejdspladser, butikker m.v. Derfor er der behov for en politik for landdistrikterne, der kan svare på, hvordan vi sikrer den mest basale service. Eller hvordan man kan understøtte en bæredygtig bosætning og erhvervsudvikling i landdistrikterne. Regionplanen giver en del svar, men kan ikke stå alene. Landdistrikterne i Storstrøms Amt står overfor række udfordringer pga. områdernes særlige situation. Generelt møder landdistrikterne de udfordringer, det er at stå med afvandring af unge og den deraf følgende skæve aldersstruktur, de få lokale servicetilbud samt specielt få arbejdspladser i overordnet privat servicevirksomhed er også en markant udfordring. 21 ud af 24 kommuner i amtet kan karakteriseres som landkommuner ud fra definitionen, at landkommuner er kommuner, hvor den største by har under indbyggere. Hvis grænsen sættes til indbyggere, er der 19 landkommuner i amtet. I gennem de seneste år er der sket en udvikling mod en yderligere skævvridning i landkommunerne, idet kommuner med store byer kla- 16

17 rer sig relativt bedre end fjernere liggende udkantskommuner. Placeringen i forhold til storbyerne er normalt vigtigere, når landkommuners forhold skal forstås, end de ligheder, der er mellem alle landkommunerne i form af, at de kun rummer små byer og har meget åbent land. Beskæftigelse Udviklingen i beskæftigelsen i landdistrikterne er selvfølgelig tæt forbundet med beskæftigelsesudviklingen i hele Storstrøms Amt. På nedenstående figur ses udviklingen i arbejdsløse fra 1988 til Det ses, at Storstrøms Amt i hele perioden har haft en væsentlig større arbejdsløshed end på landsplan, typisk et par procent højere. Arbejdsløshedskurven har siden 1994 været inde i en positiv udvikling, men fra 2002 og frem til midten af 2003 går kurven igen i den forkerte retning, såvel i Storstrøms Amt som på landsplan. I det seneste år ser den generelle udvikling dog ud til at være vendt positivt igen. Og væsentlig for Storstrøms Amt har der været måneder, hvor arbejdsløshedsprocenten har ligger under landsgennemsnittet. Arbejdsløsheden, Hele landet 12 Storstrøms Amt % arbejdsløse En af de vigtigste faktorer for udvikling i landdistrikterne er, at der opretholdes et passende beskæftigelsesniveau. Uden beskæftigelse vil der ske en yderligere affolkning af nogle af landdistrikterne, mens andre i stadig større grad bliver bosætningsområder for folk, der arbejder i større byer. I landdistrikterne spiller jordbruget ofte en betydelig erhvervsmæssig rolle. Den strukturelle udvikling i landdistrikterne går, i lighed med landbruget, imod færre og større arbejdssteder. Såvel landbruget som 17

18 skovbruget har dog haft en aftagende beskæftigelsesmæssig betydning i landdistrikterne. Generelt har udkantskommunerne på landsplan oplevet et fald i beskæftigelsen på ca. 2,9 % i gennem de sidste 10 år. Landbrugets store betydning for eksempelvis Lolland afspejles i beskæftigelsens fordeling på erhverv. Her var den primære sektors andel af beskæftigede i 1999 mere end dobbelt så stor i Lollands-området (11 %) set i forhold til landsgennemsnittet. Virksomhederne i landdistrikterne findes således overvejende inden for det primære erhverv, dvs. landbrug, fiskeri og råstofindvinding. Inden for de sekundære og tertiære erhverv er landdistrikterne underrepræsenteret i forhold til resten af amtet. Men der findes også erhvervsdrivende, der gerne vil bo og arbejde på landet. Der tages initiativer inden for bl.a. gårdbutikker, turistservice samt mindre produktion og reparationsvirksomhed, som dermed bidrager til den lokale beskæftigelse og samtidig skaber liv i dagtimerne. Udfordringen er, at virksomhederne lokaliserer sig i områder eller ejendomme med tilstrækkelige udviklingsmuligheder. Befolkningen i landdistrikter og i byerne Befolkningsvæksten har i de sidste 10 år gennemgående været størst i de største byer og i deres oplande. Fra 1999 til 2002 har der været et svagt fald i befolkningstallet i landdistrikterne (Danmarks Statistiks definition.). I 2002 udgjorde befolkningen i landdistrikterne 14,8 % af den samlede befolkning i landet, mod 15 % i Et af hovedkarakteristikaene for de hårdest ramte landdistrikter er bl.a. faldende befolkningstal og større andel af ældre. En anden udviklingstendens er, at kvinder og unge fraflytter området. Ifølge "Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne" fraflytter op til 1/3 flere kvinder end mænd. 18

19 Landbefolkningens stigende gennemsnitsalder er et fænomen, der i større eller mindre grad kan konstateres i hele EU, og som er et af de største problemer for landdistrikterne. Den skæve befolkningsstruktur, med en forholdsvis stor andel af ældre borgere og en underrepræsentation af den erhvervsaktive gruppe, er ikke alene afgørende for den regionale og lokale økonomi, men også for de lokale og regionale udviklingspotentialer. Uddannelse Uddannelsesniveauet i landet som helhed er steget gennem de seneste år med samme stigning i by- og landkommuner. Det generelle uddannelsesniveau i landdistrikterne er dog stadig lavere end i byerne. I 2001 var der omkring 40 % af befolkningen, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen, imod ca. 30 % i byerne. På nedenstående figur ses uddannelsesniveauet i Storstrøms Amt i forhold til hele landet. Her fremgår det tydeligt, at uddannelsesniveauet generelt er lavere i Storstrøms Amt. Der er væsentlig flere, der har grundskolen som afsluttende uddannelse og langt færre end landsgennemsnittet, der opnår en almengymnasial uddannelse eller læser videre på en lang videregående uddannelse. Denne uddannelsesstruktur betyder dog ikke, at unge fra landdistrikterne uddanner sig mindre end unge andre steder i landet. Det lave uddannelsesniveau skyldes derimod, at unge flytter væk for at få en uddannelse, og typisk ikke flytter tilbage igen. Arbejdsstyrkens kvalifikationer og en særlig stor andel af folk med ingen eller en erhvervsfaglig uddannelse afspejler en lang lokal tradition, der bl.a. er bygget op omkring enkelte store industriområder som eksempelvis sukkerfabrikkerne og Nakskov Skibsværft. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, % Storstrøms Amt Hele landet A B C D E F G H I A: Grundskolen, B: Almengymnasiale, C: Erhvervsgymnasiale, D: Erhvervsfaglig, E: Kort Videregående, F: Mellemlang Videregående, G: Bachelor, H: Lang videregående, I: Uoplyst. 19

20 Med de små ungdomsårgange har det vist sig vanskeligere af få og skaffe kvalificeret arbejdskraft. Denne problemstilling er særlig vanskelig for landdistrikterne, som desuden ofte domineres af små produktionsvirksomheder. Mobilitet Generelt vil udviklingen i landdistrikterne blive præget af større mobilitet i befolkningen samtidig med, at skellet mellem land og by bliver mindre. Folk flytter oftere og vil hurtigere vælge at flytte, hvis forudsætningerne for bosætning ændres. Befolknings- og erhvervsudviklingen i landdistrikterne er således sårbar overfor ændringer i væsentlige forhold. På sigt vil den stigende mobilitet givetvis medføre, at nogle landdistrikter vil komme inden for en tidsmæssig overkommelig afstand af de store og mellemstore byer i amtet samt hovedstadsområdet. Det vil give landdistrikterne nye muligheder både erhvervsmæssigt, men også som bosted for udpendlere. Beboerne på landet er i dag villige til eller tvunget til - at bo længere fra arbejdet end hidtil. Tidsmæssigt kan det være et problem at få en hverdag til at hænge fornuftigt sammen. Men de lavere boligudgifter på landet muliggør simpelthen større transportudgifter. Livsformen på landet vil uanset om det er ønskeligt eller ej i højere grad blive præget af at være bosteder, hvor de fleste vil søge arbejde og service i byerne. For at være et attraktivt bosætningsområde for erhvervsaktive personer forudsættes en veludbygget infrastruktur, der i særlig grad tilgodeser pendlerne. Den nye befolkning på landet baserer livet på et stort transportbehov, og har indrettet sig derefter med én eller flere biler, men der vil stadig være en del af befolkningen, som ønsker at blive boende på landet, og som ikke har bil. 20

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. stevns. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. stevns. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv stevns VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 landbrug og fødevarer 19 eksport 23 iværksætteri resume FØDEVARER OG BYGGERI

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

Anneks 2: Regional beskrivelse

Anneks 2: Regional beskrivelse Anneks 2: Regional beskrivelse Indledning Oplysningerne i denne beskrivelse er hentet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (www.noegletal.dk), Møns kommune (www.moenkom.dk), Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk)

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Netværk for deltidsrådgivere 18. november 2014 v/ Eva Gleerup Videncentret for Landbrug Rapportens indhold Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Program for landudvikling

Program for landudvikling Program for landudvikling Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse den 9. maj 2015 Indledning I Danmark bor en stor procentdel af befolkningen på landet, sammenlignet med

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred

Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Fyn i tal. Odense Sport & Event, partner-tur 24.-27. marts 2011, facts til workshop

Fyn i tal. Odense Sport & Event, partner-tur 24.-27. marts 2011, facts til workshop Fyn i tal Odense Sport & Event, partner-tur 24.-27. marts 2011, facts til workshop Data i denne rapport er udklip fra Danmarks Statistik og fra Business Fyn-rapporten Fyns Tilstand. 1 Management Summary

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013 Valdemarsgade Naturstyrelsen 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/19691 Dokumentnr.: 88338/13 Sagsbehandler: Anja Valhøj Dir. 55 36 26 86 E-mail: anv@vordingborg.dk

Læs mere

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET Regional- og

Læs mere

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv Uddannelse, erhverv, beskæftigelse - og selve arbejdspladsen har stor betydning for de fleste mennesker. Arbejdet eller erhvervet er i høj grad med til at skabe identitet for den enkelte, ligesom dette

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere