Biodynamisk behandling af fast og flydende gødning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biodynamisk behandling af fast og flydende gødning"

Transkript

1 Biodynamisk behandling af fast og flydende gødning Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Udgivet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug

2 Den biodynamiske behandling af husdyrgødningen tager udgangspunkt i, at den er af stor værdi for jordens frugtbarhed og planternes sundhed. Opgaven er at forbedre gødningens kvalitet ud over, hvad den naturligt rummer. Ved at anvende de biodynamiske præparater kan man tilføre gødningen kræfter, der styrker dens virkning på jorden og hele bedriften. Dette materiale præsenterer lidt af baggrunden for den biodynamiske gødningspleje og hvordan den kan praktiseres. Det er lavet med tanke på personer med en økologisk baggrund og en interesse for et udvidet syn på livet i landbruget. Forfatter: Klaus Loehr-Petersen Layout: Niels Erik Bach Boesen Fotos: Niels Erik Bach Boesen, Klaus Loehr-Petersen, Søren Egge Rasmussen, Tony Klinting Jensen Udgivet af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Økologiens Hus, Frederiksgade 72, 8000 Århus C Tlf , April 2004

3 Biodynamisk behandling af fast og flydende gødning Indholdsfortegnelse Indledende oplysninger side 4 Antroposofisk livserkendelse side 7 Den biodynamiske gødningsforståelse: liv og stof i udvikling.... side 8 Husdyr er vigtige organer i gårdens organisme side 9 Modenhed er et tegn på kvalitet side 11 Det drejer sig om ernæringskvaliteten side 15 De biodynamiske præparater side 16 Præparering af fast gødning side 23 Præparering af flydende gødning side 25 Kompostering side 28 Anvendelse af kompost side 37 Fodnoter side 39 Litteraturliste side 41 Resultater fra et forsøg med gyllebehandling, Bilag Side 42 Orientering om hybrider, Bilag Side 43 Kort orientering om de billeddannende metoder, Bilag Side 45 3

4 Indledende oplysninger Der er en voksende interesse for den biodynamiske dyrkningsmetode blandt økologiske landmænd, konsulenter og andre i den økologiske branche. Dette materiale er lavet for at imødekomme og stimulere denne interesse. Det beskriver de biodynamiske principper for gødningspleje og giver konkrete anvisninger på, hvordan de kan anvendes i den praktiske håndteringen af fast og flydende gødning. Teksten skal ses som et supplement til den økologisk faglitteratur og indeholder derfor ikke beskrivelser af grundlæggende fysiske, kemiske og mikrobielle processer i jordbrugets organismer. Indholdet afspejler erfaringer, anbefalinger og holdninger fra biodynamiske landmænd og forskere i Danmark, Sverige, Tyskland og Schweiz, oplysninger fra litteraturen samt en lang række forsøgs- og forskningsresultater. Livserkendelsen bag praksis De midler og metoder, der beskrives i hæftet, kan næppe forstås uden et vist kendskab fra den livserkendelse, der ligger til grund for den biodynamiske dyrkningspraksis. Livserkendelsen hedder antroposofi og er formuleret af den østrigske åndsforsker Rudolf Steiner. Teksten omfatter derfor en kort introduktion til den antroposofisk erkendelse af livgivende kræfter i naturen og deres betydning for alle landbrugets organismer fra muld til mennesker. Økologisk og biodynamisk Biodynamisk jordbrug er i den grundlæggende praksis økologisk og følger som minimum de økologiske regler. Den biodynamiske drift adskiller sig dog på nogle områder, fordi man som biodynamiker arbejder med nogle ekstra principper, midler og metoder. De virker kun tilstrækkeligt godt, hvis man kan det økologiske håndværk. Biodynamisk dyrkning kræver derfor et godt økologisk fundament og en personlig indsats for at sætte sig ind i nye synsvinkler og arbejde med de biodynamiske metoder. Materialet indeholder en præsentation af nogle grundlæggende biodynamiske begreber og principper, der supplerer dem, der gælder for det økologiske jordbrug. Biodynamisk kvalitet Demeterreglerne 1 for jordbrug og forarbejdning afspejler de biodynamiske principper og er på flere områder mere restriktiv end økologireglerne. Gødning med næringsstoffer og livskræfter En god håndtering af husdyrgødningen er grundlaget for at holde hus med gårdens næringsstoffer og anvende gødningen til at opbygge jordens flora og fauna og afgrødernes sundhed. Nogle af næringsstofferne i gødningen er flygtige og kan virke som forurening på det omgivende miljø. Håndteringen skal derfor praktiseres, så den medvirker til at bevare, udvikle og beskytte. Det gælder på alle jordbrug, og helt naturligt på økologiske og biodynamiske, hvor miljøhensyn, størst mulig selvforsyning med næringsstoffer og pleje af jordens frugtbarhed er nogle af de bærende principper. Som biodynamiker ser man gødningen som mere end blot fysiske næringsstoffer det er også en kilde til kræfter, der styrket selve livet i jorden og planterne. I håndteringen af gødningen er man opmærksom på at tage hånd om 4

5 både dens stoffer og kræfter, da begge dele er vigtige for sundheden i bedriften. Gødningens betydning understreges af, at husdyr er en forudsætning for, med få undtagelser, at et biodynamisk jordbrug vurderes som harmonisk og kan godkendes efter de internationale Demeterregler. Set i et biodynamisk perspektiv er der en nøje sammenhæng mellem kvaliteten af gødning, jord, afgrøder, foder og husdyr. Kvaliteten hænger sammen med, hvor afbalanceret deres vækst- og modningsprocesser forløber. Vækst og modning forbindes almindeligvis mest med planter, men i en biodynamisk forståelse af kvalitet og sundhed gælder det hele kredsløbet på en gård. Kompost og præparater Kompostering af husdyrgødning og plantedele er et centralt middel til at styrke sundheden i det biodynamisk jordbrug. I både det økologiske og biodynamiske jordbrug er der, internationalt og historisk set, en lang tradition for at lave kompost. I Danmark er traditionen imidlertid ikke særlig levende i det økologiske jordbrug, og der opstår derfor nye spørgsmål om gødningspleje hos økologer, når de overvejer at dyrke biodynamisk. En væsentlig del af materialet omhandler derfor kompostering og brugen af de biodynamiske præparater. Præparaterne anvendes for at tilføre gødningen kræfter, der virker harmoniserende på jorden og dens organismer. Kompost og præparater er vigtige midler til at nå det overordnede mål med at dyrke biodynamisk, nemlig at pleje og forbedre jordens frugtbarhed. En levende og frugtbar jord er fundamentet for at kunne fremstille sunde fødevarer med en balance mellem stoffer og kræfter, som kan stimulerende menneskets fysiske, psykiske og åndelige trivsel. En levende organisme En biodynamiske bedrift opfattes som en levende helhed, der kan sammenlignes med en organisme. Jord, planter, dyr og mennesker udgør en form for 5

6 organer i en landbrugsorganisme. Sundheden i de enkelte organer, og samspillet imellem dem, påvirker de andre organers og hele organismens sundhed. En vigtig faktor for landbrugsorganismens stabilitet og trivsel er mangfoldighed i mikroorganismer, afgrøder, husdyr og mennesker på bedriften. Landbrugsorganismen bliver desuden styrket af dens sociale, kulturelle og handelsmæssige relationer med omverdenen. Jordens indhold af krummestruktur Stabiliteten af jordaggregater i % af aggregater > 250 µm. K2 = 100% Jordaggregater er et udtryk for jordens krummestruktur, der har betydning for jordens frugtbarhed. N: Ugødet M: Mineralsk D2: Biodynamisk O2: Økologisk K2: Konvensionel IP (FiBl Dossier 1/2000 om DOK-forsøget) Videnskabelig forskning Praksisnære forsøg og videnskabelig forskning har altid været højt prioriteret, og resultaterne er meget omfattende. De viser, kort fortalt, at de biodynamiske metoder kan supplere og ofte forbedre de økologiske, så kvalitet, frugtbarhed og bæredygtighed bliver styrket. I dette materiale er der blot nævnt nogle enkelte resultater for at illustrere virkningen af den biodynamiske dyrkning. Gødningsbehandlingen er et af omdrejningspunkterne for at opnå disse resultater. Så selv om den antroposofiske livsanskuelse går ud over den almindelige naturvidenskabelige opfattelse, er biodynamisk dyrkning ikke blot en trossag. Den er tværtimod baseret på både åndvidenskabelige og naturvidenskabelige forskningsresultater. Den udgør et vigtigt bidrag til en bæredygtig udvikling af jordbruget, hvor også livsstyrkende og formskabende kræfter fra Jordens omgivelser bliver inddraget. Materialet er udgivet af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i forbindelse med et gødningsprojekt, der er gennemført i med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug. 6

7 Antroposofisk livserkendelse Vi må belive jorden direkte og det kan vi ikke ved ene og alene mineralske processer, det kan vi kun gøre ved noget organisk, som vi må behandle sådan, at de kan virke organiserende, belivende på det jordagtige. At give gødningen og ajlen en sådan belivende og stimulerende effekt er åndsvidenskabens opgave inden for jordbruget Rudolf Steiner, Landbrugskurset Det biodynamisk jordbrug bygger på den antroposofiske livserkendelse, der er formuleret af Rudolf Steiner ( ). Antroposofi er en moderne åndsvidenskab om samspillet mellem kosmos, mennesket, dyr, planter og jorden. Ordet antropo-sofi betyder visdom om mennesket som et væsen af krop, sjæl og ånd. Åndsvidenskaben står ikke i modsætning til naturvidenskaben, men supplerer den med en dybere indsigt i de levende forbindelser mellem det jordiske og det åndelige. Hvor naturvidenskaben er koncentreret om det stoflige og fysisk målbare, omfatter antroposofien også selve livsdimensionen og de spirituelle aspekter af livet. Disse aspekter kan erkendes objektivt med en trænet iagttagelse og kan beskrives konkret. Åndsvidenskaben bygger på et intensivt erkendelsesarbejde kombineret med praktisk arbejde og forskning. I det biodynamiske jordbrug bestræber man sig på, som person og som bevægelse, at forholde sig bevidst til såvel de fysiske stoffer og organismer i landbruget og de ikke-fysiske, åndelige kræfter i naturen. Forbindelsen mellem det fysiske og de belivende kræfter sker naturligt, men kan forstærkes ved hjælp af forskellige midler og dyrkningsmetoder. De biodynamiske præparater er udviklet til dette formål og er derfor helt centrale i det biodynamiske jordbrug. Grundlaget for den biodynamiske dyrkning blev lagt i 1924, hvor Rudolf Steiner holdt en række foredrag for landmænd og forskere, der var aktive i den antroposofiske bevægelse. Foredragene er udgivet i bogform og kaldes i daglig tale for Landbrugskurset 2 (LK). I Danmark blev den biodynamiske forening stiftet i Der dyrkes i dag biodynamisk i 40 lande verden over. 7

8 Den biodynamiske gødningsforståelse: liv og stof i udvikling I den antroposofiske/biodynamiske livserkendelse ser man planterne som levende væsener med et fysisk legeme og en række livsfunktioner. I biologien betegnes de biokemiske og fysiologiske processer, mens de i den biodynamiske betegnelse benævnes eteriske kræfter eller livskræfter. Planternes evne til at forbinde sollyset med uorganiske stoffer fra luften og jorden og danne en organisme er resultatet af disse og andre levende kræfters virksomhed. Husdyrene er væsener, der foruden det fysiske legeme og eteriske kræfter også har sjælelige egenskaber: instinkter, drifter og følelser. De bidrager til gårdens liv og helhed på en helt anden måde end planter. Det kan man umiddelbart mærke, når man er på en gård med husdyr. I den biodynamiske sprogbrug betegnes det sjælelige for astrale kræfter eller formkræfter. Planterne har ikke selv det sjælelige i sig, men bliver beriget og stimuleret af det astrale fra både husdyr og naturdyr. Dyrenes astrale kræfter findes også i deres gødning. Disse kræfter virker styrkende på livet i jorden og på afgrødernes vækst og ikke mindst på deres modning. Gødning fra husdyr er i det biodynamiske jordbrug derfor ikke kun et spørgsmål om næringsstoffer og selvforsyning det er også vigtigt -, men i lige så høj grad om at tilføre jord og planter nye livskræfter til erstatning for dem, der føres væk med salgsafgrøderne. De biodynamiske præparater og husdyrgødningen er to af de vigtigste midler til at opretholde et højt niveau af livsstyrkende kræfter på bedriften. Fækalier er ikke egnet til gødning I modsætning til dyrenes gødning er fækalier og urin fra mennesker ikke egnet som gødning til biodynamiske landbrugsafgrøder. De indeholder mange uønskede kemiske stoffer, der gør anvendelsen problematisk, hvilket også fremgår af lovgivningen vedr. brug af slam fra renseanlæg. Set fra en biodynamisk vinkel er dette dog kun en del af begrundelsen. Mere afgørende er det, at mennesket bruger alle næringsmidlernes kræfter til energi til sin bevidsthed og åndelige aktiviteter. Fækalier er tømt for kræfter og har ikke mulighed for at stimulere modenheds- og kvalitetsudviklingen i jorden og planterne. Gødskning med fækalier vil tværtimod svække planternes evne til at forbinde sig med kræfter, de skal bruge for at modne rigtigt. Hvis fækalier og urin i større mængder skal tilbage til jorden, kan det ifølge Demeterreglerne for biodynamisk jordbrug kun ske til arealer, der ikke indgår i omdriften, f.eks. skove, energiafgrøder eller lignende. En behandling af affaldet i et biologisk renseanlæg med vandtrapper kan vitalisere det, så det kan indgå mere kvalitativt i naturens kredsløb. 8

9 Husdyr er vigtige organer i gårdens organisme I det biodynamiske jordbrug udgør dyrene en væsentlig del af gårdens liv og helhed. Deres antal og arter skal passe til bedriftens foderproduktion og gødningsbehov. De vigtigste dyr er kvæg og andre drøvtyggere, der bedre end enmavede dyr kan omsætte grovfoder og producere en værdifuld gødning, men også når det drejer sig om dyrehold, er mangfoldighed et gode. Det er både holdningen og erfaringen, at husdyr er nødvendige for at kunne skabe en levende landbrugsorganisme. Princippet om husdyr på gården er baggrunden for, at de internationale Demeterregler kræver, at en bedrift skal have husdyr, overvejende drøvtyggere, eller et fast foder- og gødningssamarbejde med en biodynamisk (eller økologisk) gård, der har. Gartnerier og frugtplantager er undtaget for denne regel, men stort set alle disse typer bedrifter i Danmark har husdyr. Køer, horn og gødning Køer med horn er et sjældent syn på danske konventionelle og økologiske bedrifter. Dyrene afhornes med henvisning til at de ellers kan skade hinanden. Adfærdsstudier 3 og praktiske erfaringer viser, at køer med horn agerer anderledes, men ikke nødvendigvis mere aggressivt end afhornede dyr. Når man har køer med horn, kræver det mere opmærksomhed på pasning af dyrene, kontakt med dem og en hensigtsmæssig staldindretning. I avlsarbejdet må man også prioritere dyrenes omgængelighed. Det er vilkår, der er helt i tråd med de økologiske principper for dyrevelfærd for grise med naturlig hale- 9

10 længde og høns med næbspids, som er obligatorisk i økologisk og biodynamisk jordbrug. Ifølge EF-forordningen for økologisk jordbrug er en systematisk afhorning af kvæg forbudt det skal altid begrundes sagligt. Det er et åbent spørgsmål, om dyrene får fantomsmerter efter afhorningen. I det østrigske kvalitetsindex TGI 200 for velfærd for malkekøer tæller horn på plussiden, når det kombineres med ekstra plads pr. ko. Index et bruges også til velfærdsvurderinger på økologiske landbrug i Danmark. En dyrlæge sammenligner hornenes betydning for koen med bihulernes betydning for mennesket: hvis bihulerne er tilstoppet, kan man ikke lugte og smage maden så tydeligt. Det hæmmer dannelsen af sekreter og enzymer og påvirker derved hele fordøjelsen negativt. I det biodynamiske landbrug anerkendes hornene som en meget vigtig del af hele koens væsen. Fysiologisk set er hornene sanse- og reguleringsorganer med forbindelse til fordøjelsen. Med blodet modtager de stoffer fra fordøjelsesorganerne og gør koen i stand til, ubevidst, at registrere og regulere fordøjelsens forløb. Biodynamisk set styrker hornene koens sanseevner, og giver dermed en afbalancering til stofskifteprocesserne, der er så dominerende i koens organisme. Nogle landmænd oplever, at kvæg med horn virker mere selvbevidste end dyr uden horn, og at de i højere grad virker vågne over for det, der sker omkring dem. Køer på Demetergodkendte bedrifter må ikke afhornes af hensyn til dyrenes integritet og deres evne til at fordøje foderet rigtigt og skabe en gødning af høj kvalitet. En god fordøjelse har betydning for dyrets sundhed som helhed og det er naturligt at antage, at den også påvirker kvaliteten af mælk og kød. Undersøgelser 4 med de billeddannende metoder tyder på en bedre indre kvalitet og modenhed i mælk og gødning fra køer med horn end fra køer uden. Det er sammenhænge, der bør undersøges mere grundigt med forskellige metoder. De biodynamiske Demeterregler tillader genetisk pollede/hornløse køer, men reglen er til revision i Tyre må af hensyn til menneskers sikkerhed afhornes. 10

11 Modenhed er et tegn på kvalitet Det overordnede formål med at dyrke biodynamisk er at styrke jordens frugtbarhed og dyrke foder og fødevarer, der har en god balance mellem vækst og modning, dvs. mellem de eteriske og astrale kræfter i planterne. Til at opnå dette er husdyrgødningen meget vigtig, men ikke nok. For at styrke balancen anvender man otte biodynamiske præparater, hvoraf de seks tilsættes gødningen og komposten. De to andre sprøjtes ud på markerne (se side 17) I det biodynamiske jordbrug opfattes modningen som en gennemgående proces i alle led i bedriftens elementer: jord -> afgrøder til foder og fødevarer -> husdyrgødning -> kompost -> jord og -> nye afgrøder. Modenheden i det foregående led er en forudsætning for at det næste også kan udvikle en høj grad af modenhed. Biodynamisk set er dette mere end et kredsløb det er en udvikling af kvaliteten i hele landbrugsorganismen. Ved at være opmærksom på gode vilkår for modningsprocessen i alle gårdens organismer, kan man styrke deres sundhed og tilpasningsevne. Til det formål er de biodynamiske præparater helt grundlæggende. Niveau af stoffer Opbygning Modenhed Nedbrydning Lavmolekulære stoffer Højmolekukære stoffer Tid Opbygnings- og nedbrydningsprocesser i planten. Skematisk fremstillet. Bo Petterson efter Granstedt. Modningen er, både plantefysiologisk og biodynamisk set, ikke kun noget der sker som slutresultatet af en vækstproces. Planten modner løbende i sin vækstproces, hvor lavmolekylære stoffer, bl.a. aminosyrer og monosakkarider, efterhånden bygges op til højmolekylære forbindelser som hhv. proteiner og di- og polysakkarider. Balancen mellem vækst og modning har betydning for plantens evne til at tilpasse sig ændringer i vækstbetingelserne og modstå eventuelle sygdoms- og skadedyrsangreb. Denne evne kan også betegnes som plantens evne til selvregulering eller til at reagere selvhelbredende på belastninger. En moden plante er kendetegnet ved at (til)vækstprocesserne er helt eller delvist klinget af ved høsttidspunkt til fordel for modningsprocesserne. I modningen dannes der flere lugt- og smagsstoffer samt farve og immunstoffer. De har betydning for plantens sundhed. Den modne plante har en række andre 11

12 egenskaber, der gør den mere holdbar end den umodne, f.eks. højere tørstofindhold, tykkere cellevægge og større udvendigt vokslag. Disse egenskaber, sammen med det nævnte forhold mellem lav- og højmolekylære forbindelser gør, at den modne plante er mindre modtagelig for nedbrydende svampe, bakterier eller skadedyr. Dens holdbarhed afhænger af hvor moden planten er ved høsttidspunktet og af opbevaringsforholdene. Den naturlige modenhedsperiode og holdbarhed varierer meget efter afgrødetype og sort korn holder f.eks. længere end selleri. Begrebet modning bliver således i det biodynamiske jordbrug brugt om balancen mellem vækst og modning i organismes vækstperiode og om dens evne til at nå til en stabil tilstand, hvor væksten er klinget af, og hvor opbygningen af blandt andet komplekse protein- og kulhydratforbindelser har nået et højt niveau. Kvalitetsvurderinger Man kan i nogen grad vurdere en afgrødes modenhed ved at bruge sine sanser: se, føle, smage, lugte, høre og mærke efter. Ved at træne sin iagttagelse og sine sanser er det muligt at registrere mange nuancer i afgrødernes tilstand, som ikke umiddelbart er tydelige. Biodynamisk orienterede foreninger arrangerer efter behov kurser i forskellige iagttagelsesmetoder for avlere og forbrugere, der er interesseret i at udvikle deres opmærksomhed på kvaliteten af foder og fødevarer. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug kan oplyse om kommende kurser. Til kvalitetsundersøgelser af levende organismer skal der ideelt anvendes metoder, der tager udgangspunkt i, at organismer er en helhed af stof, form, livsfunktioner og tid. Et nuanceret billede af et produkt kan fås ved at måle analytisk: aminosyrer, kulhydrater, vitaminer, sporstoffer, sekundære stoffer m.fl. måle kvalitativt: billeddannnende metoder (fx. biokrystallisation og stigbilled) måle udvikling: morfologiske studier måle livsprocesser: spireprøve, respiration, mikrobiel nedbrydningstest 5, lagerholdbarhed Målinger er bekostelige, så det er som regel kun nogle få af metoderne, der bliver anvendt i en kvalitetsundersøgelse. Inden for biodynamisk forskning og jordbrug er der gode erfaringer med at anvende de billeddannende metoder, bl.a. biokrystallisationsmetoden, til kvalitetsundersøgelser. Metoderne er meget følsomme for ændringer i planternes vækstvilkår og kan ofte vise forandringer i deres modningsproces tidligere og tydeligere end analytiske målinger. I flere sammenlignende dyrkningsforsøg mellem biodynamisk, økologisk og 12

13 konventionelt dyrkede ens afgrøder har man brugt de billeddannende metoder til at undersøge afgrødernes kvalitet 6. Resultatet af kodede prøver viser typisk en kvalitetsrækkefølge, som den her er nævnt. Modent foder, moden gødning, moden muld Foder med et højt indhold af modne afgrøder med en tilpas struktur påvirker dyrenes fordøjelse positivt og give en mere fast, moden gødning. For græsfoder betyder modent græs, at en del af høet, græsensilagen eller det friske græs består af planter, der er gået i blomst eller frø. For helsædsensilage betyder det, at afgrøderne høstes så modne som muligt under hensyntagen til dyrenes fysiologiske behov for næringsstoffer og struktur. Dyrkning af F1-hybrider indebærer et særligt spørgsmål om planternes modenhed og kvalitet i forhold til de biodynamiske målsætninger. Undersøgelser af grønsagstyper peger på en svækket evne til at afslutte væksten og modne. Hvis det også gælder foderafgrøder af F1-hybrider, vil det kunne påvirke kvaliteten af gødningen negativt. (Se bilag 2 for flere oplysninger om spørgsmålet). Hvis dyrene fodres med letfordøjeligt foder med lavt strukturindhold eller med store mængder kraftfoder for at give en høj ydelse eller tilvækst, påvirker det deres gødning negativt. Den får en løs struktur og stærk lugt, og dens kvælstof er mere flygtigt end ved en fast og formet gødning. Problemet er velkendt i landbruget, men betragtes primært som et miljøproblem. Biodynamisk set er det også et symptom på en mere omfattende ubalance. Det er gammel landmandserfaring, at man kan lære meget om dyrets tilstand og sundhed ved at se på dets gødning. Erfarne biodynamikere mener, at hele gårdens sundhed afspejles i gødningens kvalitet. 13

14 For køers vedkommende betyder det, at en sund kokasse er fast i strukturen, tydeligt formet af tarmen, overtrukket med et tyndt slimlag og uden stikkende eller stinkende lugt. Dyr med en løs og umoden afføring er også velkendt i biodynamiske bedrifter, hvor hensynet til ydelse som på andre gårde skal afvejes med hensynet til den fysiologisk set rigtige fodring og gødningskvalitet. I de situationer er en grundig anvendelse af kompostpræparaterne ekstra vigtig, men det ændrer ikke den grundlæggende årsag til problemet. Situationen kan opleves bl.a. om efteråret, når man fremstiller den mængde humuspræparat, der skal anvendes på markerne den næste sæson. Præparatet laves af kogødning, der helst skal have en god struktur for at give en god præparatkvalitet. Køer, der hovedsageligt får kløvergræs, giver ikke faste kokasser! Det er ofte nødvendigt at tage et par køer fra og fodre dem med større mængder strukturfoder i et par uger for få den rette gødningskvalitet, når præparatet skal laves. Det er en problemløsning, ikke en årsagsændring. Moden gødning er grundlaget for en kompost, der kan gennemgå en omsætningsproces frem til et optimalt resultat. Når en velomsat biodynamisk kompost, især af kvæggødning 7, spredes ud på jorden, stimulerer den i højere grad end andre komposttyper, hvad man i denne sammenhæng kan betegne som modningsprocesser i jorden: der dannes større og mere stabile humusforbindelser 7,8,9. Det har stor betydning for strukturdannelsen i jorden. I en velstruktureret, moden muld har afgrøderne bedre mulighed for en afbalanceret vækst og modning. Kvaliteten og sammensætningen af foderet afspejler sig ikke kun i gødningen, men også i mælken. Undersøgelser 10 med billeddannende metoder tyder på, at mælkens indre kvalitet svækkes, når køerne får større mængder kraftfoder, svarende til ca. 40% højere ydelse, i forhold til et basisfoder af grovfoder. Resultaterne viser, at de undersøgte prøver af mælk fra køer med kraftfoder havde en lavere grad af indre orden eller modenhed. Det kan være en af forklaringerne på de mange kendte tilfælde, hvor personer, der ikke normalt tåler mælk, kan drikke mælk fra bestemte besætninger, hvor fodringen er mindre intensiv og ydelsen tilsvarende lavere. Erfaringer fra tyske biodynamiske gårde peger på, at racen og avlsarbejdet også spiller ind på mælkens proteinstruktur, og hvor godt den tåles af følsomme personer. 14

15 Det drejer sig om ernæringskvaliteten Den vigtigste grund til at arbejde med en god indre balance mellem vækst og modenhed, mellem eteriske og astrale kræfter i afgrøderne, er hensynet til menneskers behov for fødevarer af høj næringskvalitet. Den antroposofiske ernæringslære lægger ikke kun vægt på madens næringsstoffer, men i lige så høj grad på dens næringskræfter. Stofferne: proteiner, fedt, kulhydrater, vitaminer, mineraler m.m. er nødvendige, men det er først når de er i balance med kræfterne, at der opnås en høj ernæringskvalitet. Den kan bl.a. vurderes på produkternes smag, lugt og holdbarhed 11 og med de billeddannende metoder. Levnedsmidler med en god balance mellem stof og kraft er biodynamisk set mere krævende for organismen at nedbryde og fordøje. De virker udfordrende på menneskets indre kræfter, der bliver styrket af at arbejde med stærke fødevarer på samme måde som f.eks. muskler bliver styrket af at blive brugt. Denne styrke giver de indre kræfter, som blandt andet har forbindelse med immunsystemet, en god tilpasnings- og regenerationsevne. Det samme gælder for dyrene. For mennesker har ernæringens kvalitet desuden betydning for, at man får kræfter til at udvikle sine sociale, kunstneriske og spirituelle egenskaber. 15

16 Normalisering et virkningsprincip ved de biodynamiske præparater 13 De biodynamiske præparater Det følgende er en kort beskrivelse af hvordan de fremstilles og anvendes. En mere uddybende kan findes i den biodynamiske faglitteratur, som er nævnt i litteraturlisten. Præparaterne er en helt grundlæggende del af den biodynamiske dyrkningsmetode. De er udviklet af Rudolf Steiner på baggrund af hans indsigt i forbindelsen mellem fysiske stoffer, levende organismer, som også indbefatter muldjorden, og belivende kræfter. Ved at bruge præparaterne kan man styrke denne forbindelse og arbejde med at højne ernæringskvaliteten i foder og fødevarer. Præparaterne bruges i meget små mængder. Deres virkning kan sammenlignes med homøopatiske midler, idet de stimulerer de selvregulerende egenskaber i jord og planter. Ved hjælp af præparaterne får planterne en form for fornuft i forholdet til deres behov for næringsstoffer, og en lidt bedre evne til at normalisere deres optagelse af dem 12. Den normaliserende virkning 13 på afgrøderne er helt unik De biodynamiske præparater stimulerer de selvhelbredende kræfter i jord og planter. Derved er det muligt for landbrugsorganismen at overvinde en ubalance forårsaget af vejrforhold, gødskning etc. og finde tilbage til en sund optimal balance. Rodudvikling af hamp, honningurt og vikke. (Demonstrationskasse) inden for planteavl. En lignende virkning kendes kun fra visse former for homøopatisk medicin til dyr og mennesker. Den viser, at præparaterne virker ind på planternes evne til at regulere deres vækst- og modningsprocesser, så de forløber mere afbalanceret end uden præparater. I det praktiske arbejde og i forsøg har det ofte vist sig, at præparaternes virkning på planterne er mest tydelig under uafbalancerede vækstforhold, f.eks. ved for lidt eller for meget gødning eller sol, ved tørke eller kulde. En specifik virkning af præparaterne er deres stimulering af planternes roddannelse 14,15, især i cm dybde, hvor der dannes et større antal rødder, rodmasse og rodtæthed. Det giver planterne mulighed for at optage flere næringsstoffer og mere vand. Det betyder også, at de bliver bedre forbundet med jordorganismen. 16

17 Biodynamiske set har det positiv betydning for planternes forbindelse mellem jordiske og kosmiske kræfter. Omsætningen af rodmateriale er desuden væsentligt for humusdannelsen i de dybere jordlag. Der er otte præparater, hvoraf 6 tilsættes gødningen og komposten og 2 anvendes på marken. De har hver sin specifikke virkning og udgør til sammen en helhedspåvirkning. Det er derfor vigtigt at bruge alle præparater på bedriften i løbet af hver dyrkningssæson. Præparaterne har for nemheds skyld numre, som er angivet i parentes. Markpræparaterne: De to markpræparater bruges ikke direkte til gødningen, men supplerer deres virkning i jorden og planterne. De to markpræparater er humus- og kiselpræparatet. Humuspræparatet (500) stimulerer opbygningen af humus i jorden og fremmer planternes rodudvikling og vækst. Præparatet fremstilles om efteråret af frisk kogødning, der fyldes i kohorn og ligger tildækket i jordens muldlag i vinterhalvåret. I jorden optager det omsætningskræfter fra kosmos, der koncentreres i gødningen. Hornene tages op om foråret og tømmes for indholdet. Det opbevares i en krukke, der er omgivet af spagnum og beskyttet i en kasse. Før brug udrøres præparatet i vand, hvorved kræfternes overføres til vandet. Der anvendes ca. 200 g humuspræparat pr l. vand pr. ha. 17

18 Præparatet skal udsprøjtes direkte på jorden. Det gøres med en sprøjte med en dysestørrelse, der giver små dråber. Til mindre arealer kan man bruge rygsprøjte. Til små arealer kan man stænke præparatet ud med en håndkost. Humuspræparatet bruges i forbindelse med jordbearbejdning forår og/eller efterår. Det anvendes også ved såning og om- og udplantning for at styrke roddannelse og udbytte 16. Kiselpræparatet (501) forbedrer planternes evne til at forbinde sig med sollyset og øger derved deres fotosyntese. Det stimulerer modningsprocessen og dannelsen af sekundære stoffer (smag, duft, farve og immunstoffer). Præparatet giver afgrøderne en bedre holdbarhed. Kiselpræparatet fremstilles af pulveriseret kiselsten, der fyldes i kohorn og ligger tildækket i muldlaget fra forår til efterår. Det optager sommerens lyskræfter, der koncentreres i kiselen. Efter optagning tømmes hornene, og præparatet opbevares i et glas et lyst sted i stalden. På samme måde som humuspræparatet udrøres det i vand, hvorved kræfternes overføres til vandet. Der anvendes kun 3-4 g kiselpræparat pr l. vand pr. ha. Kiselpræparatet skal tågesprøjtes ud på planterne. Det kan anvendes på forskellige tidspunkter, f.eks. til korn ved 2-3 bladsstadiet og nogle uger før høst og for frugttræer før og efter blomstring. Til udrøringen bruges oftest en tønde af træ, men også kobber, stentøj eller levnedsmiddelegnet plast kan bruges. Størrelsen afhænger af gårdens behov. 18

19 Markpræparaterne kan udrøres i vand med en stang med håndkraft eller med specialfremstillet røreteknik, alt efter mængder, tid og kræfter. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug kan oplyse om egnede redskaber. Ifølge Demeterreglerne skal begge markpræparater anvendes mindst én gang om året til hver afgrøde. Forsøg har dog ofte vist, at tre besprøjtninger med hvert præparat giver optimal virkning 17. Udfordringen: at sprøjte sine marker For mange økologer er det en væsentlig del af deres identitet som økolog, at de ikke sprøjter med pesticider. Marksprøjten er blevet et symbol på den konventionelle driftsform. Det kan derfor være en personlig overvindelse at skulle til at sprøjte for at dyrke biodynamisk. I det biodynamiske jordbrug ses en sprøjte mere neutralt som et godt redskab til at fordele livsstyrkende præparater på jord og afgrøder. Det er ikke afgørende, at andre bruger en sprøjte til at bekæmpe liv med. Det betyder ikke, at man som biodynamiker er blind over for den negative signalværdi, der ligger i at køre med en traktorsprøjte over sine marker. Nogle biodynamikere bruger derfor andre modeller end de mest anvendte i landbruget. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug kan oplyse om fabrikater og priser. 19

20 Kompostpræparaterne De seks kompostpræparater er de vigtigste gødningsplejemidler i det biodynamiske jordbrug og anvendes både til husdyrgødning og plantemateriale. Præparaterne kan tilsættes husdyrgødningen: i grebningen og i dybstrøelsesmåtten i møddingen i gylle og ajlebeholderen ved kompostering og plantemateriale ved nedmuldning ved kompostering Kompostpræparaterne består af seks urter, som på hver sin måde stimulerer afgrøderne til aktivt at optage livskræfter fra kosmos og næringsstoffer fra jorden. Kort om virkningen af de enkelte planter i præparatform: Røllikeblomster (502) regulerer afgrødernes kaliumoptagelse og deres balance mellem fysiske stoffer og livskræfter Kamilleblomster (503) styrker afgrødernes forhold til calcium og gør dem stærkere mod forrådnelse Brændenældeblade og -stængel (504) medvirker til at skabe fornuft i forholdet mellem jord og planter Egebark (505) gør planterne stærkere mod sygdomme Mælkebøtteblomster (506) styrker afgrødernes forbindelse med omgivelserne over og under jorden Baldrianblomster (507) regulerer afgrødernes forhold til fosfor og deres modning 20

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Noget af det der ikke er plads til at forklare i den lille folder om forskellene på økologisk og biodynamisk jordbrug og fødevarekvalitet samt nogle ekstra oplysninger

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker

Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker Noget af det der ikke er plads til at forklare i den lille folder om forskellene på økologisk og biodynamisk jordbrug og fødevarekvalitet

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

KOMPOSTERINGSMETODER. Aerob kompostering vending af komposten

KOMPOSTERINGSMETODER. Aerob kompostering vending af komposten INDHOLD Komposteringsmetoder Humus og jordbundsfrugtbarhed Substrater Opblanding og opsætning Tilsætning af vand Placering og overdækning Komposteringens varighed Udbringning Biodynamiske præparater Kompostering

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Antroposofi i BIODYNAMISK JORDBRUG BØRNEHAVER SKOLER HELSEPÆDAGOGIK ANTROPOSOFISKE LÆGER ARKITEKTUR OG KUNST BANKVIRKSOMHED

Antroposofi i BIODYNAMISK JORDBRUG BØRNEHAVER SKOLER HELSEPÆDAGOGIK ANTROPOSOFISKE LÆGER ARKITEKTUR OG KUNST BANKVIRKSOMHED Antroposofi i praksis BIODYNAMISK JORDBRUG BØRNEHAVER SKOLER HELSEPÆDAGOGIK ANTROPOSOFISKE LÆGER ARKITEKTUR OG KUNST BANKVIRKSOMHED 1 BØRNEHAVER ANTROPOSOFISKE LÆGER BANKVIRKSOMHED HELSEPÆDAGOGIK VELKOMMEN

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre:

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre: Plantefrø.dk Mere om Økologi Plant-Routes Baggrunds artikler (1) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Introduktion At dyrke grøntsager og blomster i haven er en både sjov og sund hobby. Der er i de sidste 20

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Tøm ofte spanden med det grønne køkken affald, så undgår du lugt i køkkenet. Kompostering er nemt! Genbrug det grønne køkken affald Hjemmekompostering giver mere plads

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV INDLEDNING HOVEDGREBSDIAGRAMMER NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV På en ambassade På den grønne ambassade tilsidesættes lokal lovgivning tilsidesættes menneskabt til

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ Menneskets bedste ven En kliché bliver ikke til uden grund! Alle vi der har hund kender det: Du kommer hjem - måske fra en dejlig dag, måske fra en hård dag - men uanset

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Gode råd om dyrkning

Gode råd om dyrkning Gode råd om dyrkning efter Maria Thuns Såkalender 1 og lidt om biavl Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Gode råd om dyrkning efter såkalenderen og lidt om biavl 2 Når man dyrker grønsager, korn, frugt,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang. Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Biologi F- og E-niveau

Biologi F- og E-niveau Biologi F- og E-niveau 0 Havredal Praktiske Uddannelser Grundforløb Indhold Grundforløbsstof... 2 Faglige mål... 2 Første hovedforløbsstof... 2 Faglige mål... 2 Underemner... 3 Planters anatomi og fysiologi...

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B2 Indledning Landbrugets produktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise,

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene

Læs mere

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere