Etablering af Planteavlsfarm i Vest-ukraine

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af Planteavlsfarm i Vest-ukraine"

Transkript

1 Etablering af Planteavlsfarm i Vest-ukraine Klaus Fuglsang, Mariya Deyneka & Morten Steg Erhvervsakademiet Lillebælt Fag: 1. årsprojekt Vejleder: Ole Thuesen Tegn: Dato:18/6 2013

2 Forord Vi er tre jordbrugsteknologstuderende, som begyndte et samarbejde i efteråret 2012 omkring et markedsanalyseprojekt. Idet den ene af os er fra Ukraine, blev der leget med tanken om på et senere tidspunkt, at lave et projekt omhandlende Ukraine. Efterfølgende kunne vi ikke lægge ideen fra os, og valgte derfor, at vores obligatoriske studietur skulle foregå i Ukraine. Vi har navngivet vores projektteam: Ristdanuk. Første stavelse Rist betyder vækst på Ukrainsk, anden stavelse dan er de tre første bogstaver i Danmark, og sidste stavelse uk, er de to første bogstaver i Ukraine. Vi har opnået særdeles god synergi i vores samarbejde, og forventer at fortsætte dette samarbejde studietiden ud. Tak til Tak til Leerskov- Agri Consult, som var vores første kontakt og information. Tak til Anders Johansen J&L consulting, som ofrede dyre advokattimer på os En helt enestående tak til Knud Rasmussen og Bogdan for værdifuld information om deres erfaringer med Ukraine. 1

3 Excusive summary English The project team Ristdanuk have, in the period from to drafted an establishing project regarding a plant cultivations production in Ukraine. The project is about to enlighten fictive plant cultivations gains and pitfalls in Ukraine example, integration into local communities, currency and poor exploitation of fertile soils. We have established a solid organization, and have delegated work for productions, finances and communications. Based on intensive research from interviews, analysis, written knowledge and previous study tour, has there been selected crops and working methods to ensure the best possible margin and avoid negative parameters. The production economy is further processed and analyzed by budgets for a period of 11 years. There are sensitivity analysis, investment calculations and other key figures to conclude whether the project is profitable. A very exciting and innovative project that may have an impact on many people in the middle of the world's increasing food consumption. Dansk Projektteamet Ristdanuk har i perioden udarbejdet et etableringsprojekt omhandlende en planteavlsproduktion i Ukraine. Projektet handler om at belyse et fiktivt planteavlsbrugs gevinster og faldgrupper i Ukraine, eksempelvis integration i lokalsamfund, valuta og dårlig udnyttelse af de frugtbare jorde. Vi har opstillet en solid organisation, som uddelegerer arbejde til den daglige produktion, økonomi og kommunikation. Ud fra intensiv research fra interviews, analyser, nedskrevet viden og tidligere studietur er der valgt afgrøder og arbejdsmetoder der skal sikre det bedst mulige dækningsbidrag og undgå negative parametre. Produktionsøkonomien er viderebehandlet og analyseret ved budgetter i en periode på 11 år. Der er foretaget følsomhedsberegninger, investeringsberegninger og andre nøgletal der skal konkludere om projektet er lønsomt/rentabelt. Et meget spændende og nytænkende projekt der kan have betydning for mange mennesker, midt i verdens stigende fødevareforbrug. 2

4 Indhold Arbejdsfordeling Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Projektet Strategi Selskabskonstruktion og aktiekapital Organisationsplan Ansatte Ledelse og motivation Produktion/afgrøder Klima Jordtype Jordanalyser Erfaringer Afgrøder Sædskifte Jordbehandling Forudsætninger til Mark-Online Markarbejde løn Dieselforbrug Udbytter Afsætning Budgetforudsætninger Renteindtægt Valutakurser Kalkulationsrente Investeringer Honorarer og gebyrer

5 3.4.6 Lønninger Tyverisikring Kontrolafgifter Forsikringer Vedligeholdelse Energi Skat Moms CSR SWOT-analyse Økonomisk konsekvensbeskrivelse Resultatudvikling Likviditetsudvikling Egenkapitaludvikling Lønsomhedsberegning Følsomheds/nulpunktsberegninger Nøgletal Konklusion Perspektivering Kildeliste

6 Arbejdsfordeling Forord til og med strategi Selskabskonstruktion Ledelse og organisation Produktion og afgrøder Forudsætninger til mark-online Budgetforudsætninger afsnit 3.5 Ukrainske forudsætninger, moms, skat, forsikring, energi. fælles Klaus Fuglsang fælles Morten Steg Morten Steg Klaus Fuglsang Mariya Deyneka Ø-90 Klaus Fuglsang & Mariya Deyneka Økonomisk konsekvensbeskrivelse 3.6.1, 3.6.2, Følsomheds/nøgletal &3.6.5 Swot-analyse Konklusion & perspektivering Klaus Fuglsang Mariya Deyneka fælles fælles På billedet er forfatterne, fra venstre Klaus Fuglsang, Mariya Deyneka & Morten Steg. Billedet er fra vores besøg på Danosha fra studieturen til Ukraine

7 1. Indledning Fra den 2/ til den 12/4 2013, var projektteamet Ristdanuk på studietur i Central, Syd og Vest-ukraine, for at se og udforske landet bl.a. med henblik på videns indsamling til deres 1. årsprojekt. Vi besøgte Danosha, som ligger nær byen Kalush i Ivano- Frankievsk regionen i Vest-ukraine. Danosha er et enormt Landbrug med 650 ansatte, med svineproduktion fordelt på 5 farme, og arealer på over ha. Danosha er et datterselskab af det danske selskab Axzon A/S. Det blev etableret i 2004, hvor de købte et gammelt statslandbrug, som de kunne se et godt potentiale i. Det har vist sig at være en stor succes, idet de i 2012 præsterede et overskud før skat på godt mio. d.kr og har samtidig formået at skabe den fornødne respekt og tillid i nærmiljøerne via CSR 1. Ligeledes har danske Knud Rasmussen fra Ørbæk på Fyn i 2002 i Vest-ukraine etableret et planteavlsbrug på ha., som han driver med en Ukrainsk driftsleder og 14 ukrainske ansatte. Under SSR 2 tiden, var alt jord i Ukraine sammenlagt i store statslandbrug, hvor der var mange ansatte. Efter SSR s opløsning, blev jorden tildelt de ansatte, og således opdelt i mange små parceller, men mange havde ikke midler til at dyrke det, med det resultat at kæmpe arealer lå u- dyrket hen. Efter år 2000, fik udlændinge gode muligheder for at drive landbrug i Ukraine, fordi de ca statsbrug, der var tilbage, blev privatiseret. Udlændinge kan ikke købe landbrugsjord, men leje jorden, typisk af private husmænd, dog kan bygningerne fra de gamle statslandbrug købes, men ikke den jord de ligger på (den lejes). Netop derfor er Knud Rasmussen ha. fordelt på 300 lejekontrakter til en pris af kr. pr. ha. De almindeligste afgrøder i Vestukraine er hvede, raps, moden majs, solsikker, soyabønner og sukkerroer. 3 Der er imidlertid store udfordringer for udenlandske virksomheder i Ukraine, såsom infrastruktur, tyveri samt kulturelt og ledelsesmæssigt, og især korruption er et kæmpe problem (Ukraine ligger som nr. 144 på den internationale korruptions skala, hvor Danmark ligger nr.1) 4. Netop derfor er der i virksomhederne opbygget ekstra lagre og forsyninger, og alt er bag hegn med vagter ved indgangene, der mangler i den grad tillid befolkningen imellem. 1 Corporate Social Responsibility 2 Sovjetunionen 3 International kommunikation (kilde 1) 4 Transparency International (kilde 2) 6

8 2. Problemstilling Dansk landbrug er trængt, på grund af manglende vækstpotentiale, idet danske landmænd igennem de seneste 50 år har formået at udvikle og effektivisere landbruget til det yderste. Danske landbrug er ligeledes meget kapitalkrævende, og rentabiliteten er lav. Efter finanskrisens indtog, er finansiering blevet en svær opgave ved nystart af landbrug. Af samme grund er mange danske landmænd søgt sammen, og har etableret østeuropæiske jordbrugsvirksomheder, og mange af dem i selskabsform. I Vest-ukraine er der stadig godt vækstpotentiale, og muligt at opdrive og leje god landbrugsjord til planteavl. 2.1 Problemformulering Er det muligt for Ristdanuk at etablere endnu et dansk-ukrainsk jordbrugsvirksomhed (fiktivt), som kan agere i det ukrainske samfund med afspejling af virkeligheden, og ligeledes være bæredygtigt, rentabelt, og samtidig blive accepteret og høste anerkendelse af det ukrainske folk? 2.2 Afgrænsning Selskabskonstruktionen er en forenklet udgave, og der er ikke taget hensyn til kapitaloverførsel til det danske selskab og deraf håndtering af selskabsskat. Det er alene begrundet i opgavens omfang med indhentning af oplysninger om metoder og regler. Budgettet er for datterselskabet Plantdanove (vi gør opmærksom på at budgettet i Ø-90 skulle navnet på virksomheden være Plantdanove i stedet for Ristdanuk), der er derfor ikke beskrevet aflønning af CEO i moderselskabet Ristdanuk Alle priser over årene er regnet i faste priser, der er således ikke indregnet inflation, fordi inflationen vil være en usikker faktor i beregningerne. Da salget af produkter ligger flere år ud i fremtiden, er der ikke fremtidsprognoser indregnet, men udelukkende nutidspriser. Priser og budgetter er omregnet til danske kroner, for forståelsens skyld 7

9 Der er ikke håndteret dansk skat i projektet, men derimod ukrainsk skat, fordi investeringsprojektet foregår i Ukraine. Opbygning af lagre og kredittider i projektet herunder brændstof, såsæd, kemikalier og gødning m.m. har vi ikke lavet beregninger på. Disse variabler medgår som udgift i den løbende produktion, og projektet forudsættes, at have rigelig likviditetsreserve. 2.3 Metode Fisken fra metodeprojekt (Videns indsamling, viden deling, møder, referater, tasks, 3Dcases, opponering) 5 Research via internet, besøg og interviews, mails Analyser og beregninger er foretaget med Mark-online, Ø-90, Excel, Faglitteratur (alle relevante fag er anvendt) Vejleder 5 Kvalitetssikringsmappe på Fronter 8

10 3. Projektet Strategi Mission At drive et accepteret og anerkendt ukrainsk/dansk planteavlsbrug med motiverede medarbejdere, dyrke attraktive konkurrence dygtige produkter, samt skabe en attraktiv forretning for vores kunder og aktionærer. Vision At udvikle en højudbytte jordbrugsvirksomhed(er) i Østeuropa med bæredygtighed, innovation, integration og veludviklet organistionskultur i højsædet, som er motoren for vækst. Mål Opkøbe et site i Vestukraine og leje1.000 hektar i Politikker Vi vil afsætte vores produkter efter frie markedsvilkår, og modsætte os handlinger som tager afsæt i korruption. Vi vil behandle vores medarbejdere anstændigt med mulighed for avancement og aflønning ifølge ukrainske standarder og vilkår. Vi vil følge ukrainsk lov, men anvende danske standarder vedrørende produktionsmetoder. 9

11 3.1.2 Selskabskonstruktion og aktiekapital Ristdanuk stiftes som et aktieselskab, som efter stiftelsen vil komme til at hedde Ristdanuk A/S. Klaus Fuglsang, Mariya Deyneka & Morten Steg 6 vil i lige store dele indskyde selvskabskapital (kr ). Ristdanuk A/S vil virke som moderselskab til datterselskabet Plantdanove, som efter Ukrainsk lov skal stiftes som anpartsselskab 7. Plantdanove vil have ejerskabet over alle aktiver i Ukraine. J&L Consulting 8 er vores advokat forbindelse i Danmark og Ukraine, som vi har rådført os med, og vil få til opgave at udarbejde selskabskonstruktionen. J&L Consulting står for den økonomiske kontakt og lejekontrakter på jord samt købskontrakt af site i Kozova, ligeledes får J&L Consulting til opgave, at håndtere alle løbende opgaver med de offentlige myndigheder i Ukraine, så som skat, moms, love og regler. Efter stiftelsen af Ristdanuk A/S, og ifølge de beregninger vi har foretaget, er der brug for en samlet aktiekapital på kr., aktiekapitalen er dermed finansieringskilden til planteavlsfarmen i Ukraine. Aktier stk Aktiekurs 100 Aktiekapital kr. Forventet udbytte fra % Fig. 1 Aktiebeskrivelse 6 Forfatterne (kilde 3 a, b, c.) 7 LLC (ukrainsk anpartsselskab) 8 J&L (kilde 4) 10

12 3.1.3 Organisationsplan Vores organisation i fig.2 består på 1. niveau af en bestyrelse for aktieselskabet Ristdanuk A/S, som på niveau 2 har Klaus Fuglsang som administrerende direktør. På 3. niveau er anpartsselskabet Plantdanove, hvor støttestabene Patriotisk selskab og J&L consulting er tilknyttet. På niveau 4 er Morten Steg og Mariya Deyneka, og her er projektgruppen CSR tilknyttet. På niveau 5 er det udførende personale, samt en enkelt på niveau 6 under værkstedschefen. Bestyrelse Ristdanuk A/S CEO Klaus Planteavlsrådgivnig Patriotisk selskab Regnskab bogføring, Advokatbistand J&L Consulting Plantdanove Projekt CSR Daglig driftsleder Morten Traktorfører 1 Traktorfører 2 Medarbejdende værkstedschef Kommunikation & Daglig regnskab Mariya Vagt 1 Værkstedsassist ent Vagt 2 Vagt 3 Vagt 4 Fig. 2 Organisationsbeskrivelse 11

13 3.1.4 Ansatte Vi vil have unge ansatte, da de er nemmere at forme til at forstå moderne driftsmetoder/midler, men der kan være risiko for fravær, fordi de unge har behov for at feste. Vagtteam 4 stk. med livserfaring 2 af dem er vagter om natten, og de 2 som er vagter om dagen, kan foretage arbejde på sitet om dagen En medarbejdende værkstedschef (med erfaring/uddannelse) og en medhjælper, som ligeledes kan udføre markarbejde. 2 faste traktorfører, som skal være unge med erfaringer helst nogen fra praktik i DK, idet de vil være præget af den danske kultur samt have forståelse for moderne maskiner Ledelse og motivation Ukrainere er vant til, at det er arbejdslederen, som tager alle beslutninger, og Ifølge Adizes lederroller vil det være optimalt med lederrollen Administrator (A), som bør anvende autoritær ledelsesstil. Med andre ord, vil et forsøg på fuld demokratisk ledelsesstil, anses som tillidsbrud, fordi de ansatte vil føle sig overbelastet, idet lederen ikke leder i deres øjne 9. Ifølge Hersey & Blanchards medarbejdertilpasset ledelsesstil, vil vi sandsynligvis ikke kunne nå et højere niveau en lederstil S2, så vi skal forvente at skulle instruere og træne vore medarbejdere i mange år frem. Den største motivationsfaktor i Ukraine inden for landbrug er fastholdelse i arbejde og løn. I første omgang, kunne det tænkes, at for at motivere medarbejderne, kunne de få overskuds deling. Men ukrainere tænker ikke langsigtet, de lever fra dag til dag, og derfor vil overskudsdeling ikke kunne anvendes som motivationsfaktor. 9 Mariya Deyneka (kilde 3 b) 12

14 Generelt i Østeuropa er Maslows behovspyramide og Herzbergs motivationsfaktorer vendt på hovedet, da løn, sikkerhed i ansættelsen og vedligeholdelses faktorerne er de højst motiverende, se fig. 3 Fig. 3 Ledelse og motivationsmodel (omvendt Maslow og Herzberg) Billedet er et eksempel på ukrainere, som udsætter sig selv for lidt af hvert for at tjene penge. Billedet er fra vores studietur til Ukraine

15 3.2 Produktion/afgrøder Klima Ukraine har tempereret klima, men ligger tæt på subtropisk. Ukraine har fra april til septemper ca. 2 grader mere end i Danmark. Solskinstimerne er de samme. I fig. 4 til højre ses en temperaturkurve, hvor der ses højere temperatur om sommeren og lavere temperatur om vinteren, i forhold til Danmark. Nederst i figuren ses nedbørsmængden i en graf. Det er tydeligt, at der kommer store mængder regn fra maj til august, noget vi ikke er vant til fra Danmark, hvor det er fordelt mere over efterår og vinter. Ud fra temperatur og nedbør, bør man tænke meget over afgrøder på marken. Det skal være vinterafgrøder, der kan tåle større temperatursvingninger og generelt er vinterstærke. Temperaturen giver andre muligheder i forhold til Danmark, der dyrkes afgrøder som soya, solsikker osv. som ikke er optimalt i Danmark. De store nedbørsmængder i maj til august skal også tages alvorligt. Forsikring af afgrøder vil være optimalt, fordi der vil være en større risiko for lejesæd, svampesygdommer osv. Det er vigtigt at finde afgrøder og metoder der modviker disse risikofaktorer, eksempelvis ved sortsvalg, vækstregulering og sprøjtebekæmpelse. Store nedbørsmængder på kort tid betyder udvaskning af næringsstoffer. Vi skal sørge for, at der er afgrøder på markerne hele tiden, til at optage og lagre næring, men også til at holde på jorden og undgå erosion via vind og vand. Figur 4, Temperatur og nedbør ref. mitrejsevejr.dk (kilde 5) 14

16 3.2.2 Jordtype Ukraine bliver ofte kaldt for Europas kornkammer, hvilket man godt forstår, når man ser på klimaet og ligeledes jordtypen. I fig. 5 herunder ses et kort over jordtyper i Ukraine og landene omkring. United States Department of Agriculture og National Cooperative Soil Survey USDA har lavet en jord taksonomi, der viser jordes frugtbarhed og beskrivelse af de forskelligheder. De opdeler jorden i klasser og underklasser. I Ukraine er der hovedklasserne mollisols og alfisols, som er frugtbare og produktive og indeholder store mængder ler med højt indhold af kationer. Mollisols betegnes som verdens bedste jord, den er mørk og rig på nærringsstoffer i det øverste lag, som indeholder meget organiske materiale. Det er jorde som er blevet skabt under tidligere vegetation, hvor nedbrydningen er foregået langsomt grundet kulden om vinteren. Fig. 6 nedenfor viser de forskellige jordtyper, de to øverste er mollisols og alfisols, mens de nederste forestiller spodosols og inceptisols som findes i Danmark. Disse jordtyper indeholder større mængder sand og sten og har større risiko for udvaskning af nærringsstoffer. Jordtyperne har stor betydning for afgrøderne, men også jordbehandling, hvor der er mindre slid pga. den løse muld med meget organisk materiale. Fig. 5, Jordtyper og fordeling ref. University of Minnesota (kilde 6) Fig. 6 Jordtyper ref. Wikipedia (kilde 7) 15

17 Vi har igennem rådgivningsfirmaet Leerskov Agriconsult 10 fået henvist et uopdyrket landbrugsareal i Vestukraine. Arealet er vist på fig.7 nedenfor. Området er på ca hektar og ligger vest for Ternopil (rød pil) og nord for den mindre by, Kozova (gul pil). Det er et godt område, tæt på hovedvej og togbane. I forstørrelsesglasset ses dyrkningsområdet, hvor man kan se at området har mindre dale og bakker med små jordparceller fra private langs markerne. Fig. 7,Satetlit over uopdyrket land, ref. google maps Kozova ligger ca. 40 kilometer fra Knud Rasmussens planteavlsbrug på hektar. Vi har anskaffet jordanalyser fra Knud Rasmussen 11, jordprøver der stammer fra 2006, hvor han fik uopdyrket jord i drift. 12 På den baggrund har i vi valgt at benytte Knuds analyser til at optimere jorden til afgrøderne. For at kunne lave gødningsplaner osv. skal vi kende JB-nummeret. Ud fra jordtypen kan vi fastligge JB-nummeret til 7. Der er foretaget 94 jordprøver fordelt på hans 1200 hektar, vi kan ikke anvise prøvernes placering, og på den baggrund har vi taget gennemsnittet af prøverne og udarbejdet resultater deraf. Det rigtige ville i denne situation være at anvende placeret kalkning og gødskning. 10 Leerskov (kilde 8) 11 Knud Rasmussen (kilde 9) 12 Jordprøver (bilag 1) 16

18 3.2.3 Jordanalyser Herunder er en tabel, fig. 8, fra jordanalyserne opstillet med de forskellige resultater. Faktor ph Pt Kt Mgt Aktuel 6,2 1,2 18,9 24,7 Norm v. JB 7 6,6-6,9 2,1-4 7,1-10 4,1-8 Klasse Lavt Lavt Meget højt Meget højt Fig. 8, Resultater fra jordanalyser Der ses tydeligt at ph og Pt er alt for lavt, mens Kt og Mgt er alt for højt. Kalium og Magnesium skal der ikke tilføres noget af de første år, deres rolle er at aktivere enzymer og holde saftspændingen ved læbeceller. Magnesium er en vigtig del af klorofyler. Vi skal fokusere på faktorer der ikke er til rådighed. Fosfortallet er alt for lavt. Det vil påvirke udbyttet meget, hvis der ikke laves en indsats for genopretning. Fosfor er et makronæringsstof som optages oftes som PO 4 -, ind igennem rødderne og transporteres i xylemet via osmostisk tryk. Fosfor anvendes eksempelvis til ATP som indgår i respiration, stivelsesproduktion og kalvincyklysen i fotosyntese. I jorden transporteres fosfor, opløst i vand eller med jordpartikler (især lerkolider). Fosforen er stærkt bundet til metaller i jorden, eksempelvis alminium, det gør at meget af fosfor ikke er tilgængeligt for planter. Pt er alt for lavt i analyserne, der kan ikke konkluderes, hvor meget der er tilgængeligt for planterne. Mangelsymptomer på fosfor er reduceret væksthastighed, dermed mindre bladareal og sidegrene, kortere rodhår der medfører sårbarhed for eksempelvis mangan- og vandmangel. Ved fosformangel bliver de nedre blade mørkegrønne (cellerne kan ikke vokse, men antallet af grønkorn er det samme). Senere bliver bladende rødlige. Fosfor er sammen med kvælstof meget vigtig at tilføre til vores afgrøder, for at kunne vokse. Kvælstof er en bestanddel af aminosyrer, proteiner, enzymer, DNA og syntese af klorofyl (pigment der absorbere sollys). Kvælstof skal gives efter planters behov fordi det er lettilgængeligt, mens fosfor tilførslen skal overstige plantens behov, for at få fosforpuljen og det tilgængelige fosfor øget. Pt er så lavt, så der skal tilføres store mængder fosfor. Det tilføres via flydende kunstgødning de føste år. Det betyder at der er meget tilgængeligt fosfor. 17

19 I fig. 9 ses gødningstildelingen det første år til vårbyg med den flydende gødning NPS Der ses at kvælstofbehovet er opfyldt mens fosfor overskider behovet med 23 kg/ha. I Mark-Online er analysetallene indtastet, dvs. programmet har taget højde for de dårlige Pt-tal. Når der gives store mængder fosfor er det Fig. 9, Gødningstildeling 1 høstår. også vigtigt at holde på det, det kan gøres ved efterafgrøder, optimal jordbehandling, snitning af halm (der må ikke fjernes fosfor via halm) osv. Mikroorganismer har en positiv effekt på fosfor, fordi de giver rødderne mulighed for kontakt med fosfor-ioner. PH er derfor vigtig når de skal leve og modvirke at fosforen bindes hårdt til jorden. Ved ph der ligger på normen, fig. 8, er anionombytning størst, dvs. der sker frigivelse til planter. De første år, hvor der etableres afgrøder, gødskes der med 4 ton kalk per hektar for at ph-værdien bliver hævet. For hvert ton kalk tilført vil ph stige med 0,1 enhed, dvs. vi kommer til at få et Rt (ph) til normen. Jordbehandling betyder meget for nærringsudvaskning. Vi skal undgå sort jord ved at udså efterafgrøder der kan holde på nærring. Det første år anvender vi udelukkende direkte såning med en HEWA Sub-tiller, efter en dybdeløsning af jorden. Den direkte såning mindsker udvaskning og erosion. Vi anvender pløjning de efterfølgende år i ca. 2/3 af arealet for at undgå mange ukrudtarter, især græsukrudt. Når der skal harves og sås på bakker og dale, er det en fordel at planlægge arbejdet, så der køres på tværs for at undgå kanaler i jorden, der giver store erosioner og ujævn fordeling af nærring ved store nedbør. Det er vigtigt at opfølge med nye jordanalyser efter ca. 3 år, for at se om der har været den ønskede effekt. Det ville også være optimalt at lave nye analyser, som er placeret i en gps og derved placere gødning efter behov. Ved nye analyser, bør der også analyseres for andre nærringsstoffer, f.eks. svovl, mangan osv. 18

20 3.2.4 Erfaringer Der er et utal af erfaringer med afgrøder. Vi har valgt at bruge kendte afgrøder, som Knud Rasmussen også har erfaringer med. Det er vigtigt for et nyt planteavl, at have nogle afgrøder der er sikre og kan give et godt afkast. På samme tid er det vigtigt med nytænkning, fornyelse og innovation, det gøres ved at researche og afprøve nye produkter og markeder. Vi vil inddrage en ny produktionsafgrøde, for at vise vores tanker og dets påvirkning på sædskifte og rentabilitet. For at være nyskabende og få egne erfaringer, er vi nødt til selv at afprøve afgrøder på netop vores jord. Derfor vil der være en del forskellige afgrøder indtil vores optimale afgrøder og arbejdsmetoder er fastlagt. I næste afsnit er vores afgrøder for de første 5 høstår beskrevet. Vores afgrøder er også valgt ud fra maskinomkostninger ved produktion af dem. Vi har de første år afgrøder der kan sås med en såmaskine, senere skal der kun bruges to slags. Der er ikke nogen specialmaskiner, inden der er et sikkert grundlag for en god økonomi med specialafgrøder. Vi anvender andre vestlige landbrugs erfaringer. Billedet er fra vores studietur til Ukraine

21 3.2.5 Afgrøder Ud fra jordprøver, erfaringer, jordbehandling, marked og afgrødeegenskaber, har vi valgt afgrøder som passer bedst muligt til de angivne vilkår. Vi har valgt at producere almindelige afgrøder, der dyrkes i Ukraine, derudover har vi valgt at tænke innovativt og finde nye produkter, der er i vækst. I fig. 10 herunder har vi oplistet vores afgrøder med en kort argumentation for valget af afgrøder. Afgrøde Vårhvede (grøn) Havre (hvid) Vinterbyg (lilla) Vinterrug (hvid) Vinterraps (sort) Vinterhvede (grøn) Rajgræs (brun) Sojabønner (rød) Vårbyg (lilla) Hamp (blå) Kolbemajs (gul) Fig. 10, Afgrøder og egenskaber Egenskab/risiko Kraftig vækst og stråstiv. Kræver mindre krummestruktur, er god til nyetablering. Åben vækst (større risiko for rod- og frøukrudt). Sikker afgrøde med god vækst Tolerant overfor lave Rt og Pt-tal. God til sanering. Mere fokus på brug ved svineavl(god mavesundhed). Sikker afgrøde og god forfrugtsværdi Middel overfor Rt- tal. God til svære jorder (JB 6-7) Tåler ikke fugt og kulde (tidlig vækststart) Følsom for manganmangel og at stå under vand. Nogenlunde sikker afgrøde og god til udlæg Tolerant overfor lave Rt-tal. Robust afgrøde, god vinterfasthed. God forfrugt, ukrudtssanerende. Sikker afgrøde og god forfrugtsværdi Dybdegående rodnet, kræver god jordstruktur. Trives på alle jordtyper. God forfrugt til kornafgrøder, op 10 % højere udbytte efterfølgende år. Nogenlunde sikker afgrøde der giver godt udbytte God til svære jorder (JB 6-7) God vinterfasthed. Kræver godt sædskifte for udbytte Sikker afgrøde der giver godt udbytte Tolerant overfor lave Rt-tal. Sanerende mod kornafgrøder. Lidt usikker afgrøde med god vækst og udbytte Sårbar ved lave Pt-tal. Sanerende ved kornprodukter. Er bælgsæd (optager frit kvælstof fra luften) Tørkefølsomme, bedst på svære jorde. 4 år mellem afgrøder i sædskiftet. Nogenlunde sikker afgrøde der er kvælstoffikserende med godt udbytte. God til alle jordtyper, følsom overfor lave Pt-tal. Sikker afgrøde med nogenlunde udbytte Gode og mange anvendelsesmuligheder. Udkonkurrer ukrudt (billig produktion) God til sædskifte med alle afgrøder. Tåler ikke kulde eller våde forhold ved etablering. Usikker afgrøde der fint indgår i sædskiftet med nogenlunde udbytte God til kornsædskifte (det er billigere at bekæmpe ukrudt i korn) Kræver varm jord til forår og en lang sæson uden nattefrost. God på løsere jorder. Lidt usikker afgrøde der giver nogenlunde udbytte 20

22 I fig. 11 herunder ses vores afgrøder placeret i Bostonmatricen, efter vores vurdering. Der ses at der er afgrøder der giver penge (Cash-cow), nogen er i vækst (stjerne), mens andre stadig er tvivlsomme (spørgsmålstegn). Soja (rød) er en proteinafgrøde, der er stor efterspørgsel på, en efterspørgsel der vil stige i fremtiden, efter Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse 13 Vi mener derfor soja er og bliver en stjerneafgrøde. Græsfrø er mere specialprodukt og har høje priser. Det er derfor, at det er en stjerneafgrøde. Hamp er spørgsmålstegnprodukt, som endnu er uklar som produktionsafgrøde. Mange klimatænkende lande f.eks. Tyskland har stor fokus på CO 2 neutrale afgrøder. Hamp er miljørigtig, og kan bruges til et utal at ting, eksempelvis protein, kulfiber egenskaber, olie, tovværk, biomasse til biogas og isolering. 14 Vi anser, at vi kun sælger fibrene til isoleringsfirmaer. I fremtiden skal der arbejdes med at høste både frø og fibre, det giver to højværdiprodukter på en afgrøde. Korn, majs og raps ligger under Cash-cow fordi det er almindelige afgrøder i Ukraine der giver gode udbytter. Fig. 11, Produktportfølje. 13 Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse (kilde10) 14 NSE (kilde 11) 21

23 3.2.6 Sædskifte Sædskiftet er valgt ud fra oplysningerne om afgrøderne og optimal udnyttelse af jorden og dens nærringsstoffer. I fig. 12 nedenfor ses vores sædskifte fra år 2016 til 2020, fra år 2020 kører vi med de samme afgrøder, dog med undtagelse hvis der opstår nye markeder, eksempelvis havre til svinefoder, rug til brød osv. I 2016 har vi anvendt afgrøder, der er gode til nyetablering, dvs. tolerante overfor dårlige nærringstofpuljer og sikre bedre forhold og udbytte ved næste års afgrøde. Der sås også efterafgrøder. I 2017 etableres nogle af vores Cash-cow afgrøder for at få erfaringer og udvikle metoder til de næste høstår. Vi har stort fokus på at have forårsafgrøder og vinterafgrøder, det gør at risikoen ved vejr osv. bliver mindre. I 2018 har vi placeret afgrøder, så nærringstofferne bliver bedst udnyttet, eksempelvis raps efter hvede. Der etableres græsfrø. Vi ønsker hovedsagligt at etablere en ny græsfrømark hvert år som sikring mod et dårligt udbytte i en anden årsmark. I 2019 er hamp og kolbemajs inddraget, fordi der i de forgående år har været søgt viden og marked for produkterne. I 2020 er der anvendt samme afgrøder som tidligere, afgrøderne er valgt fordi afgrøderne kan bruges i et godt sædskifte mange år frem. Figur 12, sædskifte. 22

24 3.2.7 Jordbehandling Dyrkningsjournaler er vedlagt som (bilag 3). I fig. 13 herunder er maskinerne oplistet efter hvilke marker, de skal anvendes til i 2019 og Der ses at der er 3 marker der ikke pløjes hvert år, det sparer på omkostninger og giver bedre jordstruktur, som holder bedre på nærring. Årsagen til at vi pløjer, er ukrudtstrykket, og fordi vi snitter alt halm de første år, dvs. det skal nedarbejdes i jorden for at starte omsætningen. I 2020 og årene frem sår vi raps direkte uden pløjning eller harvning, derudover sås hvede uden pløjning, og græs sås som udlæg. År Mark nr Afgrøde Vårbyg Hamp Majs Græs Raps Hvede Græs Raps Soja Hamp Majs Hvede Vårbyg Græs Direkte så. X Pløjning X X X X X X X X Tallerkenha X X X X X X Såbedshar. X X X X X X X Radsåning X X X X X X X X X Enkornsså. X X Sprøjtning X X X X X X X X X X X X Gødskning X X X X X X X X X X X X X X Tærskning X X X X X X X X X X Hjemkørsel X X X X X X X X X X X X X X Afpudsning X X X Fig. 13, Egne maskinopgaver i forhold til afgrøde og år. Tallerkenharvning anvendes til at nedlægge efterafgrøder og nedmulde planterester. Efter tallerkenharvning kan der pløjes eller sås med radsåningen, som er en disc såmaskine, der kan placere frøet i den ønskede dybde. Radsåmaskinen kan bruges til alle kornsorter græs og hamp. Såbedsharven anvendes efter pløjning for at få et jævnt og fugtigt såbed, så frøet kan spire. Ved såning af majs, soja anvendes enkornsåmaskinen, der placerer frøene med større rækkeafstand, og der er mulighed for placering af gødning ved frøet. Sprøjtning er en stor post i Ukraine, pga. det fugtige klima, der giver et stort sygdomstryk på afgrøder. Vi har valgt en god HARDI-sprøjte, fordi den skal udbringe flydende kunstgødning de første år, og samtidig udbringe kemikalier. I høståret 3 anskaffer vi en gødningsspreder til granulatgødning, det hænger sammen med, at vi ikke vil presse sprøjtens kapacitet eller købe for dyrt flydende gødning. I høstår 3 bliver der også anskaffet 23

25 en mejetærsker, der skal kunne høste vores kornafgrøder, græs og soja, dvs. ca hektar om året. Ved at have forskellige afgrøder, kan vi udnytte traktorer og redskaber over en længere sæson, det gælder jordbehandling, vedligehold og høst. Produktionsøkonomi kan ses i (bilag 2). 3.3 Forudsætninger til Mark-Online Markarbejde løn En normal traktor med vogn eller andet redskab, koster ca. 475kr/time. Vi bruger omkostningen som gennemsnitsomkostning ved at finde procentdelen og trække det fra i Mark-Online. I Mark- Online er alle lønomkostninger trukket fra ved egnet maskinarbejde. Ved maskinstationsarbejde er lønnen ikke fratrukket. Timelønnen i Danmark ved maskinfører er 135 kr./t Der trækkes 28 % fra arbejdsopgaverne, som viser lønsatsen i arbejdsopgaven. Ved maskinstationsarbejde antager vi samme priser som i Danmark Dieselforbrug Dansk maskinomkostning for sprøjtning, gødskning og såbedsharvning er 140 kr./ha. Vi finder hvor meget diesel udgør af omkostningerne: Dansk dieselpris: 4,5 kr./l 15 Ukrainsk dieselpris: 7 kr./l 16 Forskellen er tre procent på de danske omkostninger til diesel i forhold til Ukraine. Ved maskinstationsarbejde, skal der betales dieselforbrug i Ukraine, der skal derfor ligges tre procent til. Ved markarbejde med egne maskiner skal løn fratrækkes og den ekstra dieselomkostning lægges til. Det giver samlet 25 procent mindre omkostninger i forhold til danske priser. 15 Lund (kilde 12) 16 Vseazs (kilde 13) 24

26 3.3.3 Udbytter Udbytter de første år, er udregnet ud fra Knud Rasmussens udbytter og erfaringer. Vi har udregnet en procentsats af det fulde udbytte ud fra hvedeproduktion, det er svært at forudse et præcist udbytte, og der vil derfor være mindre afvigelser fra udregningerne. Han havde i det første høstår et udbytte på 3,2 t/ha og et udbytte på 8t/ha i det fjerde høstår, dvs. 60 % mindre. I fig. 14 ses de procenter vi anvender i kalkuler. Hvede % af fuldt udbytte % fratrækkes normalår 1 år 40 % 60 % 2 år 60 % 40 % 3 år 80 % 20 % 4 år 100 % 0 % Fig. 14, udbytte i indkørings år Vi antager at procenterne gælder alle udbytter og afgrøder. Følgende forudsætninger er brugt til dyrkningsplaner i Mark-Online: 1. Vi benytter udelukkende flydende gødning de første to år. 2. Priser til udsæd er fra Knud Rasmussen. 3. Der er ingen transport med lastbiler til korn medregnet, fordi køber selv afhenter. 4. Vi medregner ikke nytteværdien af efterafgrøder med. 5. Kemikalie- og gødningspriser er taget ud fra DK priser, da det har været næsten umuligt at identificere indholdet i de ukrainske kemikalier. 6. Afsætningspriser er taget ud fra Bogdan Ved maskinstationsopgaver ligges 3 % til dieselomkostninger. 8. Ved egne maskinopgaver trækkes 25 % fra de danske priser. 17 Bogdan (kilde 14) 25

27 3.3.4 Afsætning Afsætning af vore produkter vil være til lokale bønder, som er typisk for ukrainsk kultur. Bønderne afhenter selv kornet med deres små køretøjer, og i mange tilfælde er det de bønder, hvor vi har forpagtet arealerne, og kornet går bl.a. som forpagtningsbetaling. Større mængder korn og Soya kan sælges til store husdyrsfarme i Vest-ukraine. Resterende produkter sælges til foder-handelsfirmaer 18, og det er almindeligt i sådanne handler at anvende US dollar og Euro som valuta, derved er der ingen valutarisiko. Hamp er vores spørgsmålstegn, dette produkt skal som tidligere beskrevet anvendes som isoleringsmateriale, og vi satser på at de politiske vinde går i den rigtige retning, så Ukraine får en god handelsaftale med EU til november 19. Produktet vil kunne eksporteres til bl.a. Tyskland og Danmark, hvor der tænkes meget i grøn energi. Billedet viser en lokal bondes transport af produkter, og det er en typisk metode som betaling for forpagtning i Ukraine Stor foderhandelsvirksomhed, som opkøber og sælger korn og foderstoffer. Som transportsikkerhed, har dette firma egen jernbane. Billederne er fra vores studietur til Ukraine Foder-handelsfirma (kilde 15) 19 Forbes (kilde 25) 26

28 3.4 Budgetforudsætninger Projektet antages at have en levetid på 11 år, fordi det i dag kun er muligt, at lave 10 årige forpagtningskontrakter. Sidste kvartal i 2014 købes sitet. I 2015 ryddes, dybdeharves, tallerkenharves, sprøjtes og der sås vintersæd om efteråret. Det første år der betales forpagtning er således i Høståret år 2016, og sidste år er høstår 2025 (10 år). Billedet viser et typisk site, som ikke er i brug Et eksempel på Ukraines mega arealer. Billederne er fra vores studietur til Ukraine Renteindtægt Det forudsættes at Ristdanuk kan håndtere den del af aktiekapitalen, der er likvid, så der kan opnås et afkast på 1 % 27

29 3.4.2 Valutakurser Herunder en tabel fig. 14 over de valutakurser projektet kalkulerer med. Den ukrainske Hrivnja er meget svingende, og de sidste 3 år har den varieret fra ca. 10, 00 til 11,80 Hrivnja til 1 Euro, lige nu ligger den på 10, Det er et kardinalpunkt for Ristdanuk, når der skal betales udbytte til aktionærer, og overføres selskabskapital. DKK 745,58 Euro 100 DKK 562,28 US dollar 100 DKK 70 Hrivnja UA 100 Fig. 14 Valutakurser Kalkulationsrente Kalkulationsrenten som Ristdanuk anvender i investeringsberegningen, er fastsat som vist i fig.15 herunder. En aktionærrente, som ligger lidt over, hvad det må forventes at investorerne kan få i afkast i anden investering. Den 10-årige obligationsrente ligger fra 2,5-3 % 21. Der indgår ligeledes en forholdsvis høj risiko rente, fordi investeringen ligger i Ukraine, hvor der er politisk ustabilitet, tyveririsiko, ustabil valuta, lange sagsbehandlingstider, dårlig infrastruktur og risiko for leveringssvigt af det ene eller det andet. Inflationsrente er ikke indregnet, da vores projekt er regnet i faste priser. Men til trods for det skal det siges, at inflationen har været stærkt faldende, og har i gennemsnit af årene 2010 til juni 2013 ligget på ca. 5 %, lige nu ligger inflationen på ca. -0,5 % 22 Aktionærrente 4,09 % (Gennemsnitsrente af udbytter hele perioden) Risikorente 8 % Kalkulationsrente (sum) 12,09 % Fig. 15 Kalkulationsrente 20 Finance UA (kilde 16) 21 Danmarks Nationalbank (kilde 17) 22 Trading økonomi (kilde 18) 28

30 3.4.4 Investeringer Investeringer se fig. 16. Site i Kozova er prissat ud fra J&L Consultings udsagn & vurdering, og istandsættelse og inventar er fastsat ud fra interviews med Knud Rasmussen og Bogdan, samt Mariya s vurdering og viden om Ukrainske priser generelt. Bilen er fra en ukrainsk salgsannonce, og markredskaber (bilag 4) er fra en international handelsportal 23. Vi har prioriteret brugte maskiner, for at holde projektet på et sikkert og mindre risikabelt niveau, samtidig ud fra den devise, at ukrainere er dygtige til at reparere og bl.a. John Deere og andre anerkendte mærker, for at øge sikkerheden for reservedele leverancen. Vi har gennemsøgt hjemmesiden grundigt, for at håndplukke netop de maskintyper vi har brug for. Vi har ligeledes valgt at investere i maskinerne når behovene indtræffer. Maskinerne er til salg forskellige steder i Europa flest i DK og Tyskland, og vi har vurderet at det er realistisk at få 10 % kontantrabat, som derved kan dække transportomkostningerne til Ukraine. Indførsel af vore maskiner i Ukraine er uden afgifter, idet der ikke er afgifter på produktionsudstyr anvendt i egen bedrift mindst i tre år og uden salg for øje 24 Investering År Beløb Site og bygninger i Kozova kr. Istandsættelse af site & inventar kr. Maskiner & Bil kr. Maskiner kr. Maskiner kr. Maskiner kr. Maskiner kr. Fig.16 Investeringer 23 Mascus (kilde19) 24 J&L (kilde4) 29

31 3.4.5 Honorarer og gebyrer Herunder er de honorarer og gebyrer vi har indkalkuleret ved opstart af projektet i 2014 og løbende i projektet. J&L consulting er et naturligt valg til at føre administrationen overfor myndigheder, fordi vi ikke har andre pålidelige kontakter i Ukraine. Patriotisk selskab vil vi have kontakt til to gange i vækstsæsonen som sparing til planterådgivning. Firma Ydelse Beløb J&L consulting Selskabsdannelse kr. J&L consulting Købskontrakt site kr. J&L consulting virksomhedsregistreringsgebyr kr. J&L consulting forpagtningskontrakter kun kr. J&L consulting årlige regnskabsgebyrer kr. Patriotisk selskab årlig planterådgivning fra kr. Fig. 17 Honorarer og gebyrer Lønninger Ukrainske lønninger er fastsat ud fra J&L consulting brochure materiale, her er der ligesom i Danmark aflønning i forhold til uddannelses niveau, dog væsentlig lavere. Danske ledere er aflønnet efter danske standarder. Medarbejder Daglig driftsleder Regnskab og kommunikator Vagter (4 mand) Traktorfører (2 mand) Værkstedschef Værkstedsassistent Fig. 18 Bruttolønninger Brutto årsløn kr kr kr kr kr kr. 30

32 3.4.7 Tyverisikring Vores site vil blive indhegnet, og forsynet med vagter 24 timer i døgnet, der vil ligeledes blive opsat alarm og overvågningsudstyr for at minimere tyveri og svind. Det er almindelig standard i Ukraine Kontrolafgifter Ristdanuk s politik er soleklart, vi afstår fra korruption, men uanfægtet af det, er der udgifter i Ukraine, der går under poster kontrolafgifter. Af hensyn til flowet i vores bedrift, kan det være nødvendigt, at tilsidesætte beløb til kontrolmyndigheder, vi har afsat 800 kr. pr. måned til det. Kontrolmyndighedernes egenrådig, ligegyldige og uforudsigelige adfærd. Billedet er fra vores studietur til Ukraine

33 3.4.9 Forsikringer Forsikring og forsikringsbetingelser vedr. bygninger, inventar, bil og maskiner 25, vi har ud fra hjemmesiden og vores tal afsat et beløb på kr. pr. år i forsikringspræmie. I Ukraine kan afgrøderne forsikres, og det er vigtigt, idet Ukraine kan opleve voldsom tørke, regn, hagl og barfrost som kan udslette afgrøderne. Der kan forsikres fra 70 % til 100 % af udbyttet med en forsikringspræmie på 5% af den ønskede forsikringssum. Vi har valgt at vente med at forsikre vore afgrøder til høstår 2018, fordi vi i begyndelse har meget lave udbytter. Vi har valgt at forsikre 100 % af vore udbytter, og det beløber sig i et normalår på kr., hvilket er et stort men nødvendigt beløb at afsætte Vedligeholdelse Bygningernes vedligeholdelse er anslået ud fra, hvad Bogdan bruger på sit site, hvilket meget godt kan sammenlignes med vores, da alle disse gamle Kolhosp 26 har samme byggestil. Maskinernes vedligeholdelsespost er vores bedste skøn, ud fra Driftsanalyser 27 og fratrukket 33,50 % som dækker lavere lønomkostninger, samt det forhold, at der er væsentlig lavere slid på maskinerne i Ukraine, idet der ikke er sten i jorden. Årlig vedligeholdelse af bygninger Årlig vedligeholdelse af markredskaber første drifts år Årlig vedligeholdelse af markredskaber, normalår kr kr kr. Fig. 19 Vedligeholdelsesomkostninger 25 Insins (kilde20) 26 International kommunikation (kilde 1) 27 Driftsanalyser (kilde 21) 32

34 Energi El er et næsten ligegyldigt område, fordi Ukraine har utrolig lave elpriser, således ligger 1 kwh. på 54 øre 28, sammenlignet med dansk elpris på 230 øre, dog er der i DK mulighed for fradrag af afgifter. Vi vil overvejende anvende el til energitilførsel på vores site, såsom korntørring, varme osv., der er afsat kr. pr. år. Diesel koster for tiden ca. kr. 6,92 pr. liter 29, og det er ikke ligesom i DK, at der kan fradrages afgifter. Det er således en lidt dyrere post end i DK, det skal nævnes at høje diesel priser og let adgang giver ofte anledning til tyveri Skat Virksomheder skal betale medarbejder skat også kaldet socialt bidrag. Det bliver beregnet i forhold til arbejdsmiljø risikoen 30 og er en procentsats af bruttolønnen. Det betyder at vi som arbejdsgivere skal indbetale ca. 37,58 % af bruttolønnen (bilag 5). I Ukraine eksisterer der et generelt skattesystem, og et der er særligt udviklet til landbrug 31 Det særlige skattesystem blev vedtaget for at fremme landbruget i Ukraine, og det mindsker skattetrykket på landbruget. Landbruget skal ikke betale indkomstskat og ej heller afgifter ved markvanding osv. Ifølge ukrainsk lov er der ikke noget der hedder underskud, der kan således ikke fradrages et egentligt underskud. Det har imidlertid ingen betydning for os, da vi som landbrug ikke skal betale indkomstskat, derfor har skattemæssige afskrivninger ingen betydning. Der skal dog betales jordskat på 0,15 % af jordværdien i fast skattebetaling pr. år, betalingen skal betales af fire rater, og forløber således. På næste side er beskatningen på jord oplistet i fig Minfin. Com. UA (kilde 22) 29 Vseazs (kilde 13) 30 Ukrainsk skat, Profiwins (kilde 23) 31 Farmskat, textreferat (kilde 24) 33

35 Skat af 1000 ha. På jordværdi kr. 1. kvartal 10 % kr. 2. kvartal 10 % kr. 3. kvartal 50 % kr. 4. kvartal 30 % kr. Fig. 20, Jordskatter Moms Ukrainsk momssats er 20 %, men Ukraine har en speciel landbrugs momslov, der betales ikke moms til staten af overskydende moms. Disse momsbeløb indsættes på særlige konti, og kan bruges til at betale moms på produktionsomkostninger og investeringer efterfølgende. 32 Hvis landmændene vil eksportere korn ud af landet, har de krav på refusion af momsen, men skattelovgivningen i Ukraine er meget langvarig og kompliceret. Det er næsten umuligt for den ukrainske landmand at sælge korn til udlandet og opnå refusion af moms. Eksport af korn foregår generelt gennem store handelsvirksomheder, der har monopol CSR Som led i en god integration i lokalsamfundet, som vi kommer til at påvirke og bliver en del af, ønsker Plantdanove at give værdi tilbage til samfundet. De første 2 år fra 2015 og fremefter, har vi valgt at afsætte kr. pr. år. Fra 2017 og fremefter vil der blive afsat kr. Det kan synes af små penge, men i et ukrainsk landsbysamfund er det rigtig mange penge, og vi vil ikke skævvride samfundsøkonomien med et overflod af penge, idet vi kan risikere at dele befolkningen i en A-klasse og B-klasse. Pengene vil blive fordelt på vores ansatte, deres familie og nærmiljø. Fordelingsmetoden vil være ud fra en prioriteringsliste af ønsker til støtte, der besluttes af et udvalg bestående af 7 personer, en fra ledelsen i Plantdanove, 2 ukrainske medarbejdere og 4 valgte borger fra lokalsamfundet. 32 Farmskat, textreferat (kilde 24) 34

36 SWOT-analyse Stærke sider (internt) Organisationens opbygning- 3 stærke ledere i forskellige aldre og køn (super synergi) Solid faglig viden inden for planter, økonomi og ledelse Mariya s ukrainske baggrund med kulturkendskab (vores kommunikator), skabe kontakt & relation. Klaus livserfaring Mortens gåpåmod Stort netværk i DK (rådgivningsmuligheder) Billig jordleje God jord Lave maskinomkostninger (ingen sten i jorden)og stor driftsfordele. Potentielt gode dyrkningsbetingelser Solide budgetter Billig arbejdskraft Muligheder (eksternt) Stigende efterspørgsel på fødevarer Klima God geografisk placering i forhold til ukrainsk infrastruktur (Kozova har jernbaneforbindelse) Stor arbejdsløshed (muligt at finde medarbejdere) Ukrainske praktikanter med erfaring fra dansk landbrug. (engelsk, erfaring kulturforståelse). Afsætningskanaler både private og korn/foderstoffirmaer som opkøber. Vækst potentiale (i området er der potentiale til over ha.) Svage sider (internt) Underskud forventes de første 2 år Manglende erfaring som selvstændige landmænd Oplæring af nyt personale sprogvanskeligheder/kultur Flere afgrøder kræver forskellige maskintyper (øget omkostninger evt. maskinstation, hvor vi mangler kontrol over effektiviteten). Trusler (eksternt) Nok kapitaltilførsel (Aktietegnings størrelse?)-finansiering Mange regler (kontrolmyndigheder) påvirkning af korruption Politik (ikke et EU land og ændret regeringssammensætning kan ændre vilkår for udenlandske landmænd) Økonomisk ustabilitet (valutakurs, prissvingninger) Manglende accept fra lokalsamfundet Tyveri Infrastruktur (generelt) Leveringsusikkerhed, teknologi Vejrlige påvirkninger (regn, tørke & frost) FIG. 28, SWOT-ANALYSE 35

37 3.5 Økonomisk konsekvensbeskrivelse Resultatudvikling Herunder i fig. 21 udviklingen af resultat fra , det ses at der er et stort indkøringstab pga. næringspuljeopbygning i jorden og heraf ringe udbytter. Vi tjener først penge fra 2017, og vi skal frem til 2020 inden det samlede underskud bliver vendt til overskud. De resterende år giver det et solidt overskud. Hvis forpagtningerne kan forlænges udover 10 år, vil det ifølge vores beregninger være en god forretning.(bilag 6) Resultatbudget i DDK Indtægter år Vårbyg Vinterbyg 420 Hvede Rug 450 Havre 675 Almindelig rajgræs Vinterraps Soyabønner Kolbemajs Halm (korn) Cellulose (fiber) Salgsindtægter Renteindtægter Udgifter år Stykomkostninger KKO Afskrivninger Forpagtningsafgift Udgifter i alt Overskud Sum overskud Fig. 21, resultatudvikling 36

38 3.5.2 Likviditetsudvikling Likviditetsforløbet i vores projekt er enkelt, idet der fra begyndelse budgetteres med kr. i aktiekapital. Der er rigeligt likviditet, og den laveste likviditetsreserve er i juni 2018 på kr., hvor reserven derefter vokser i takt med stigende indtjening. Juni måned er den måned der er mest belastning på likviditeten, fordi omkostningerne topper her (bilag 6) Egenkapitaludvikling Egenkapitalen fig. 22 har en tung opstart, først i 2018 hvor det giver gode udbytter vender den udvikling. I 2021 krydser vi Aktiekapitalsindskuddet. Aktieudbytter er fratrukket. Egenkapital i kr. År Egenkapital primo Ultimo Fig. 22 Egenkapital Lønsomhedsberegning Ved at anvende kapitalværdismetoden, og ligeledes supplere med internrentefodsmetoden fig. 23, kan det ses, at projektet er lønsomt, der er en sikkerhedsmargen på 3,47 % inden investeringen går i nul.(bilag 7). Scrapværdien er ultimo værdi 2025 (jordbeholdning på kr. er medregnet) Kalkulationsrente 12,09 % Nutidsværdi af investeringssum kr ,48 Nutidsværdi af nettoindbetalingerne kr ,77 Scrapværdi Kr Kapitalværdi kr ,05 Intern rente 15,56 % FIG 23 Lønsomhedsberegning Følsomheds/nulpunktsberegninger Vi er følsomme over for udbyttesvingninger og ligeledes prisudsving. I fig. 24 kan ses, at vi kan tåle en udbytte/afsætningsprisfald på 32 % inden vores resultat går i nul. Vi er knap så følsomme 37

39 overfor, hvis enten en vårafgrøde eller vinterafgrøde svigter, her betyder udsving på +-10 % ikke ret meget. Det er sjældent at begge afgrøder lider nød. Det skal lige indskydes her, at vi har forsikret os mod et totalt svigt af en afgrøde. Stykomkostningerne er vi ikke så følsomme overfor, der skal en voldsom omkostningsstigning til inden det påvirker. Ligeledes med forpagtningsafgiftet, den kan tåle meget prisstigning inden det får betydning.(bilag 8) Variabler ændring Resultatpåvirkning Udbytter/salgspriser % kr. Nulpunkt på totaludbyttet/priser - 32 % kr. Følsomhed for vinterafgrøder % kr. Følsomhed for vårafgrøder +-10 % kr. Følsomhed Stykomkostninger % kr. Nulpunkt forpagtningsafgift (562 kr./ ha.) kr./ ha kr. Fig.24, Følsomheds/nulpunktsberegning (normalåret 2020) Nøgletal Rentabiliteten har en hård opstart, idet vi i begyndelsen mangler omsætning, men i 2017 begynder afkastet at tage facon. Det samme gælder overskudsgraden, den udvikler sig fra 23,38 % i 2017 til 42,74 % i 2025, så omsætningen genere høj indtjening. Vi har også generel stor vækst i afkast af aktiverne, det topper i 2019, og det skyldes at vi øger vores egenkapital, som i vores tilfælde er det samme som aktiver. For at væksten skulle have fortsat, skulle likvid egenkapital have været anvendt i lignende produktionsaktiver, som derved ville have givet øget afkast. Vi har også en enorm positiv udvikling og niveau i dækningsgraden, der tjenes godt til dækning af kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden har også et godt forløb, den når op på godt 2 kr. i dækningsbidrag af hver indsat kapacitetskrone. 38

40 År Egenkapital Aktiver Afkastningsgrad -2,88 % -17,38 % -29,89 % 13,95 % 15,75 % 22,85 % Overskudsgrad ,23 % 23,38 % 24,23 % 32,04 % Dækningsgrad 0 0 5,85 % 66,41 % 62,04 % 73,15 % Kapacitetsgrad 0-0,01 0,05 1,54 1,64 1,78 År Egenkapital Aktiver Afkastningsgrad 22,20 % 19,35 % 17,13 % 15,34 % 14,63 % 14,59 % Overskudsgrad 35,90 % 35,90 % 35,90 % 35,90 % 38,19 % 42,74 % Dækningsgrad 71,91 % 71,91 % 71,91 % 71,91 % 71,91 % 71,79 % Kapacitetsgrad 2,00 2,00 2,00 2,00 2,13 2,47 Fig. 25 & 26, Nøgletal Udbytte/aktionærer I etableringsåret og frem til og med 2017 vil der ikke blive udbetalt udbytte fig. 27. Fra 2018 kalkuleres der med et udbytte fra året 2017 på mindst 5 % af aktiens pålydende værdi ( kr.). Disse udbytter udbetales til og med året 2026, som er året efter den foreløbige investeringshorisont. Fig. 27, Aktionærudbytte 39

41 4. Konklusion Vores solide organisation, samarbejde, høje faglige niveau og Mariya s kendskab til Ukraine giver os de nødvendige værktøjer til styring og ledelse af planteavlsbruget. Via vores videns indsamling har vi gennemanalyseret klima, jordtype, afgrøde & arbejdsmetode samt highlightet alle tænkelige negative og positive sider, de viser, at der er rigtig gode dyrkningsbetingelser for gode salgsafgrøder og lave omkostninger. Vi har sikret & forsikret os mod mange parameter, og det giver os en rimelig sikkerhed i at budgetterne er valide. Forudsætninger & budgetter er belyst 11 år frem, det giver et helhedsbillede af investeringen. Det er nødvendigt i lige netop denne type investering, da man skal have alle år med, for at få gevinsten, der skal dække den tunge kapitalbinding i opbygningsfasen. Der er foretaget følsomhedsberegninger på centrale punkter, og deraf kan vi konkludere, at vi er mest følsomme overfor udbytte og prissvingninger. Således vil vores resultat gå i nul ved et pris/udbyttefald på 32 %, så det er et område vi skal have meget fokus på. Prisen kan vi i nogen grad påvirke ved at sælge produkterne når det er mest optimalt. Udbytterne kan vi påvirke ved hele tiden at dygtiggøre os som faglige planteavlere ved optimering og innovativ tænkning, men vejret er vi ikke herre over. Nøgletals analyser viser god udvikling i afkast, overskudsgrad og egenkapital. Investeringsberegningen viser, at det er et lønsomt projekt, fordi kapitalværdien er positiv (kr ,05), og den beregnede interne rente er 15,56 %, hvilket er det afkast investorerne kan opnå, hvis projektet lykkedes ud fra de opstillede forudsætninger. Det kan sluttelig konkluderes også ud fra SWOT-analysen, som er en eye-åbner, at det bestemt er et godt alternativ og potentiale for Ristdanuk at etablere et dansk/ukrainsk planteavlsbrug i Vestukraine. 40

42 4.1 Perspektivering Hvis det antages, at forpagtningerne kan forlænges yderligere 10 år, vil rentabiliteten være endnu højere, fordi vi ikke skal nyetableret (sandsynligheden for genforpagtning er stor, fordi vi giver den værdi til Ukraine, som de ikke selv kan skaffe). Vi har stort vækstpotentiale i området, så hvis vi kan vise nogle gode resultater om nogle år, og investorerne vil, kan forpagtningsarealerne udvides Forsikring af afgrøder ville vi muligvis kunne gøre igennem et dansk forsikringsselskab, med højere sikkerhed for dækning. Ukraine står overfor en mulig samarbejd/handelsaftale så kaldt Association Agreement 33 med EU til november 2013, som kan øge handelen med EU og derved vækst i Ukraine. Udfaldet af denne aftale, kan få stor betydning for Ristdanuk, da den kan øge muligheden for eksport af produkter. Hvis det ud i fremtiden antages at Ukraine bliver optaget i EU, giver det yderligere økonomisk vækstmuligheder for Ristdanuk, da det åbner døre for opkøb af jord i Ukraine, og deraf værdistigning på landbrugsjord. 34 Alternative finansieringskilder kunne være pengeinstitutter, Nefco 35 og Ifu 36, hvilket er finansieringsselskaber, som støtter og finansiere udlandsprojekter. 33 Forbes (kilde 25) 34 J&L (kilde 4) 35 Nefco (kilde 26) 36 Ifo (kilde 27) 41

43 5. Kildeliste Kilde 1 International kommunikation Studietur Ukraine Forfattere (Klaus Fuglsang, Morten Steg, Mariya Deyneka) Jordbrugsteknolog / Kilde 2 Transparency International Sidst besøgt 1/ Kilde 3 a. Klaus Fuglsang Rudmevej 32 c 5750 Ringe b. Mariya Deyneka Aulkærvænget 14, Odense S c. Morten Steg Jens Juelsvej 44, Odense M 42

44 Kilde 4 Anders Johansen Tobaksgården 3, 8700, Horsens, Danmark Vi besøgte og interviewede dem den 4/ i Horsens Kilde 5 Mitrejsevejr.dk Sidst besøgt d. 28/ Kilde 6 University of Minnesota Sidst besøgt d. 28/ Kilde 7 Wikipedia (kun billedmateriale) Sidst besøgt d. 28/

45 Kilde 8 v/ Søren Leerskov Rømetvej Toftlund Danmark Sidst besøgt d.5/ Kilde 9 Knud og Connie Rasmussen Regissevej Ørbæk Tlf Interviewet d. 4/ Kilde 10 Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse Direkte link: Besøgt: Kilde 11 NSE (Nordic Sun Energy) Besøgt: Direkte link: 44

46 Kilde 12 Lund Varnæsløkke Maskinstation og kloakservice Varnæsløkke Aabenraa Tlf Besøgt/interview: Kilde 13 Brændstofpriser i Ukraine Sidst besøgt 10/ Kilde 14 Bogdan (Knud Rasmussens driftsleder i Ukraine) Tlf: +380 (67) Interviewet under besøg i Ukraine, samt telefonisk igennem hele forløbet. Kilde 15 Foder-handelsfirma Sidst besøgt d. 5/

47 Kilde 16 Valutakurs Ukrainske Hrivnja til Euro Sidst besøgt 10/ Kilde 17 Danmarks Nationalbank 10- årige statsobligation (rente) Sidst besøgt 13/ Kilde 18 Inflationsrate i Ukraine Trading økonomi Sidst besøgt 10/ Kilde 19 Landbrugsmaskiner (priser) Sidst besøgt 10/ Landbrugsbil (pris) to=oldautos&marka=79&model=2509&state=0&s_yers=0&po_yers=0&p Sidst besøgt 10/

48 Kilde 20 Forsikringsbetingelser i Ukraine Sidst besøgt 11/ Kilde 21 Driftsanalyser 2010/ årgang Patriotisk selskab Side 83 Kilde 22 Elpriser i Ukraine Sidst besøgt 10/ Kilde 23 Ukrainsk skat, Profiwins Sidst besøgt d. 6/

49 Kilde 24 Farmskat. textreferat Sidst besøgt d. 6/ Kilde 25 Forbes. com Katya Soldak, Contributor I cover business, politics and culture in Eastern Europe Sidst besøgt den 5/ Kilde 26 Nordic Environment Finance Coporation Sidst besøgt d.16/ Kilde 27 Investeringsfonden for udviklingslande Sidst besøgt d. 16/

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning. Modulet maskininvestering smodulet er et tillægsmodul. Du har adgang til det fra følgende steder: - Via maskintakstkartoteket - Via menuen "Værktøjer/ ". For investeringer der er udregnet via kartoteket

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp K/S Mando 44 INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp Investering i attraktive solceller i Tyskland Produktionstal kendt og idriftsat i 2013 En andel på 10 % kræver indskud på DKK 366.756 Fradraget

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Skab råderum ved investering

Skab råderum ved investering Skab råderum ved investering Jakob Vesterlund Olsen Michael Friis Pedersen Institut for Fødevare og Ressource Økonomi Dias 1 Skab råderum ved investering Fra budget til rentabilitetsberegning (Jakob Vesterlund

Læs mere

Campingpladsen ejes og drives af et ægtepar først i fyrrene, som ikke har anden form for arbejde.

Campingpladsen ejes og drives af et ægtepar først i fyrrene, som ikke har anden form for arbejde. Projektopgave Campingpladsen "Morgenrøde" Budget 20x2 Pladsen, der er på 5,5 ha ligger i Jylland helt ned til Gudenåen. Det er en dejlig velindrettet campingplads med plads til 190 enheder ialt på hele

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR INVE

Kom godt i gang med DLBR INVE Kom godt i gang med DLBR INVE Dette hæfte giver en introduktion til det internetbaserede investeringsprogram DLBR INVE, som du kan finde på www.inve.dk I DLBR INVE kan du også finde hjælp ved at klikke

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Hvad er virksomheden værd?

Hvad er virksomheden værd? HVAD ER VIRKSOMHEDEN VÆRD? 55 Hvad er virksomheden værd? Det er ikke muligt at beregne en pris på virksomheden, der er den "rigtige" værdi. En beregnet værdi vil afhænge af de vurderinger og forudsætninger,

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Investeringer ERHVERVSAKADEMI ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Ugebrev fra agrocom.dk uge 20

Ugebrev fra agrocom.dk uge 20 Ugebrev fra agrocom.dk uge 20 Den store nyhed for dansk landbrug i denne uge er, at dollaren er gået afgørende i vejret med det resultat, at vi har fået et teknisk gennembrud, der taler for, at dollaren

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Udarbejdet af: DLBR ADVICE Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15,

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 5 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale.

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Opgave 1 1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Liniens ligning for strømper: p = am + b To tal på linien: Nuværende

Læs mere

Århus den 07-02-2006. Kære Landmand

Århus den 07-02-2006. Kære Landmand Kære Landmand Århus den 07-02-2006 Mit navn er Martin Hastrup Dyrlund. Jeg er uddannet landmand (agrarøkonom) fra Dalum landbrugsskole i år 2000, hvorefter jeg har påbegyndt en cand.merc. uddannelse på

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Et nyt spændende marked for investeringer inden for landbrugsområdet. AgroCon Soil Invest A/S

Et nyt spændende marked for investeringer inden for landbrugsområdet. AgroCon Soil Invest A/S Et nyt spændende marked for investeringer inden for landbrugsområdet AgroCon Soil Invest A/S Indbydelse til investering Vi har med nærværende prospekt fornøjelsen at indbyde Dem til at investere i AgroCon

Læs mere

Sådan får du høstet inden det går galt!

Sådan får du høstet inden det går galt! Sådan får du høstet inden det går galt! v/maskinkonsulent Christian Rabølle Sådan får du høstet inden det går galt! Hvor galt kan det gå? Mejetærskerkapacitet Hvad kan man umiddelbart gøre? Mejetærskerøkonomi

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Økonomistyring / Finansiering: ROKI A/S

Økonomistyring / Finansiering: ROKI A/S Case nr. 12: Økonomistyring / Finansiering: ROKI A/S CASE: ROKI A/S: Økonomistyring finansiering. ROKI (ROld og KIng) fremstiller styresystemer til industrielt brug. Produkterne har en kort levetid, men

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN

INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN BLIV MEDEJER AF GOD OG VELBELIGGENDE UDLEJNINGSEJENDOM I BERLIN. Nu får du mulighed for at blive medejer af en 16 anparter), hvor Andersen Development velbeliggende

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Beregn den optimale pris- og mængdekombination og illustrer løsningen grafisk.

Beregn den optimale pris- og mængdekombination og illustrer løsningen grafisk. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen juni 999 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Rusland Tambov- Lipetsk - Voronezh 06.10: Trafikken i Moskva 07:10: Fog Agroteknik v. Jens L. Rasmussen Fog

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Miljø på arbejde. Sådan gør du din bedrift til en sikker, effektiv og attraktiv arbejdsplads. Landbrug & Fødevarer. Samfundsansvar i landbruget

Miljø på arbejde. Sådan gør du din bedrift til en sikker, effektiv og attraktiv arbejdsplads. Landbrug & Fødevarer. Samfundsansvar i landbruget Samfundsansvar i landbruget Miljø på arbejde Sådan gør du din bedrift til en sikker, effektiv og attraktiv arbejdsplads Mijløaktiviteter - Arbejdsmiljø Landbrug & Fødevarer Arbejdsmiljø At skabe et godt

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere