Etablering af Planteavlsfarm i Vest-ukraine

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af Planteavlsfarm i Vest-ukraine"

Transkript

1 Etablering af Planteavlsfarm i Vest-ukraine Klaus Fuglsang, Mariya Deyneka & Morten Steg Erhvervsakademiet Lillebælt Fag: 1. årsprojekt Vejleder: Ole Thuesen Tegn: Dato:18/6 2013

2 Forord Vi er tre jordbrugsteknologstuderende, som begyndte et samarbejde i efteråret 2012 omkring et markedsanalyseprojekt. Idet den ene af os er fra Ukraine, blev der leget med tanken om på et senere tidspunkt, at lave et projekt omhandlende Ukraine. Efterfølgende kunne vi ikke lægge ideen fra os, og valgte derfor, at vores obligatoriske studietur skulle foregå i Ukraine. Vi har navngivet vores projektteam: Ristdanuk. Første stavelse Rist betyder vækst på Ukrainsk, anden stavelse dan er de tre første bogstaver i Danmark, og sidste stavelse uk, er de to første bogstaver i Ukraine. Vi har opnået særdeles god synergi i vores samarbejde, og forventer at fortsætte dette samarbejde studietiden ud. Tak til Tak til Leerskov- Agri Consult, som var vores første kontakt og information. Tak til Anders Johansen J&L consulting, som ofrede dyre advokattimer på os En helt enestående tak til Knud Rasmussen og Bogdan for værdifuld information om deres erfaringer med Ukraine. 1

3 Excusive summary English The project team Ristdanuk have, in the period from to drafted an establishing project regarding a plant cultivations production in Ukraine. The project is about to enlighten fictive plant cultivations gains and pitfalls in Ukraine example, integration into local communities, currency and poor exploitation of fertile soils. We have established a solid organization, and have delegated work for productions, finances and communications. Based on intensive research from interviews, analysis, written knowledge and previous study tour, has there been selected crops and working methods to ensure the best possible margin and avoid negative parameters. The production economy is further processed and analyzed by budgets for a period of 11 years. There are sensitivity analysis, investment calculations and other key figures to conclude whether the project is profitable. A very exciting and innovative project that may have an impact on many people in the middle of the world's increasing food consumption. Dansk Projektteamet Ristdanuk har i perioden udarbejdet et etableringsprojekt omhandlende en planteavlsproduktion i Ukraine. Projektet handler om at belyse et fiktivt planteavlsbrugs gevinster og faldgrupper i Ukraine, eksempelvis integration i lokalsamfund, valuta og dårlig udnyttelse af de frugtbare jorde. Vi har opstillet en solid organisation, som uddelegerer arbejde til den daglige produktion, økonomi og kommunikation. Ud fra intensiv research fra interviews, analyser, nedskrevet viden og tidligere studietur er der valgt afgrøder og arbejdsmetoder der skal sikre det bedst mulige dækningsbidrag og undgå negative parametre. Produktionsøkonomien er viderebehandlet og analyseret ved budgetter i en periode på 11 år. Der er foretaget følsomhedsberegninger, investeringsberegninger og andre nøgletal der skal konkludere om projektet er lønsomt/rentabelt. Et meget spændende og nytænkende projekt der kan have betydning for mange mennesker, midt i verdens stigende fødevareforbrug. 2

4 Indhold Arbejdsfordeling Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Projektet Strategi Selskabskonstruktion og aktiekapital Organisationsplan Ansatte Ledelse og motivation Produktion/afgrøder Klima Jordtype Jordanalyser Erfaringer Afgrøder Sædskifte Jordbehandling Forudsætninger til Mark-Online Markarbejde løn Dieselforbrug Udbytter Afsætning Budgetforudsætninger Renteindtægt Valutakurser Kalkulationsrente Investeringer Honorarer og gebyrer

5 3.4.6 Lønninger Tyverisikring Kontrolafgifter Forsikringer Vedligeholdelse Energi Skat Moms CSR SWOT-analyse Økonomisk konsekvensbeskrivelse Resultatudvikling Likviditetsudvikling Egenkapitaludvikling Lønsomhedsberegning Følsomheds/nulpunktsberegninger Nøgletal Konklusion Perspektivering Kildeliste

6 Arbejdsfordeling Forord til og med strategi Selskabskonstruktion Ledelse og organisation Produktion og afgrøder Forudsætninger til mark-online Budgetforudsætninger afsnit 3.5 Ukrainske forudsætninger, moms, skat, forsikring, energi. fælles Klaus Fuglsang fælles Morten Steg Morten Steg Klaus Fuglsang Mariya Deyneka Ø-90 Klaus Fuglsang & Mariya Deyneka Økonomisk konsekvensbeskrivelse 3.6.1, 3.6.2, Følsomheds/nøgletal &3.6.5 Swot-analyse Konklusion & perspektivering Klaus Fuglsang Mariya Deyneka fælles fælles På billedet er forfatterne, fra venstre Klaus Fuglsang, Mariya Deyneka & Morten Steg. Billedet er fra vores besøg på Danosha fra studieturen til Ukraine

7 1. Indledning Fra den 2/ til den 12/4 2013, var projektteamet Ristdanuk på studietur i Central, Syd og Vest-ukraine, for at se og udforske landet bl.a. med henblik på videns indsamling til deres 1. årsprojekt. Vi besøgte Danosha, som ligger nær byen Kalush i Ivano- Frankievsk regionen i Vest-ukraine. Danosha er et enormt Landbrug med 650 ansatte, med svineproduktion fordelt på 5 farme, og arealer på over ha. Danosha er et datterselskab af det danske selskab Axzon A/S. Det blev etableret i 2004, hvor de købte et gammelt statslandbrug, som de kunne se et godt potentiale i. Det har vist sig at være en stor succes, idet de i 2012 præsterede et overskud før skat på godt mio. d.kr og har samtidig formået at skabe den fornødne respekt og tillid i nærmiljøerne via CSR 1. Ligeledes har danske Knud Rasmussen fra Ørbæk på Fyn i 2002 i Vest-ukraine etableret et planteavlsbrug på ha., som han driver med en Ukrainsk driftsleder og 14 ukrainske ansatte. Under SSR 2 tiden, var alt jord i Ukraine sammenlagt i store statslandbrug, hvor der var mange ansatte. Efter SSR s opløsning, blev jorden tildelt de ansatte, og således opdelt i mange små parceller, men mange havde ikke midler til at dyrke det, med det resultat at kæmpe arealer lå u- dyrket hen. Efter år 2000, fik udlændinge gode muligheder for at drive landbrug i Ukraine, fordi de ca statsbrug, der var tilbage, blev privatiseret. Udlændinge kan ikke købe landbrugsjord, men leje jorden, typisk af private husmænd, dog kan bygningerne fra de gamle statslandbrug købes, men ikke den jord de ligger på (den lejes). Netop derfor er Knud Rasmussen ha. fordelt på 300 lejekontrakter til en pris af kr. pr. ha. De almindeligste afgrøder i Vestukraine er hvede, raps, moden majs, solsikker, soyabønner og sukkerroer. 3 Der er imidlertid store udfordringer for udenlandske virksomheder i Ukraine, såsom infrastruktur, tyveri samt kulturelt og ledelsesmæssigt, og især korruption er et kæmpe problem (Ukraine ligger som nr. 144 på den internationale korruptions skala, hvor Danmark ligger nr.1) 4. Netop derfor er der i virksomhederne opbygget ekstra lagre og forsyninger, og alt er bag hegn med vagter ved indgangene, der mangler i den grad tillid befolkningen imellem. 1 Corporate Social Responsibility 2 Sovjetunionen 3 International kommunikation (kilde 1) 4 Transparency International (kilde 2) 6

8 2. Problemstilling Dansk landbrug er trængt, på grund af manglende vækstpotentiale, idet danske landmænd igennem de seneste 50 år har formået at udvikle og effektivisere landbruget til det yderste. Danske landbrug er ligeledes meget kapitalkrævende, og rentabiliteten er lav. Efter finanskrisens indtog, er finansiering blevet en svær opgave ved nystart af landbrug. Af samme grund er mange danske landmænd søgt sammen, og har etableret østeuropæiske jordbrugsvirksomheder, og mange af dem i selskabsform. I Vest-ukraine er der stadig godt vækstpotentiale, og muligt at opdrive og leje god landbrugsjord til planteavl. 2.1 Problemformulering Er det muligt for Ristdanuk at etablere endnu et dansk-ukrainsk jordbrugsvirksomhed (fiktivt), som kan agere i det ukrainske samfund med afspejling af virkeligheden, og ligeledes være bæredygtigt, rentabelt, og samtidig blive accepteret og høste anerkendelse af det ukrainske folk? 2.2 Afgrænsning Selskabskonstruktionen er en forenklet udgave, og der er ikke taget hensyn til kapitaloverførsel til det danske selskab og deraf håndtering af selskabsskat. Det er alene begrundet i opgavens omfang med indhentning af oplysninger om metoder og regler. Budgettet er for datterselskabet Plantdanove (vi gør opmærksom på at budgettet i Ø-90 skulle navnet på virksomheden være Plantdanove i stedet for Ristdanuk), der er derfor ikke beskrevet aflønning af CEO i moderselskabet Ristdanuk Alle priser over årene er regnet i faste priser, der er således ikke indregnet inflation, fordi inflationen vil være en usikker faktor i beregningerne. Da salget af produkter ligger flere år ud i fremtiden, er der ikke fremtidsprognoser indregnet, men udelukkende nutidspriser. Priser og budgetter er omregnet til danske kroner, for forståelsens skyld 7

9 Der er ikke håndteret dansk skat i projektet, men derimod ukrainsk skat, fordi investeringsprojektet foregår i Ukraine. Opbygning af lagre og kredittider i projektet herunder brændstof, såsæd, kemikalier og gødning m.m. har vi ikke lavet beregninger på. Disse variabler medgår som udgift i den løbende produktion, og projektet forudsættes, at have rigelig likviditetsreserve. 2.3 Metode Fisken fra metodeprojekt (Videns indsamling, viden deling, møder, referater, tasks, 3Dcases, opponering) 5 Research via internet, besøg og interviews, mails Analyser og beregninger er foretaget med Mark-online, Ø-90, Excel, Faglitteratur (alle relevante fag er anvendt) Vejleder 5 Kvalitetssikringsmappe på Fronter 8

10 3. Projektet Strategi Mission At drive et accepteret og anerkendt ukrainsk/dansk planteavlsbrug med motiverede medarbejdere, dyrke attraktive konkurrence dygtige produkter, samt skabe en attraktiv forretning for vores kunder og aktionærer. Vision At udvikle en højudbytte jordbrugsvirksomhed(er) i Østeuropa med bæredygtighed, innovation, integration og veludviklet organistionskultur i højsædet, som er motoren for vækst. Mål Opkøbe et site i Vestukraine og leje1.000 hektar i Politikker Vi vil afsætte vores produkter efter frie markedsvilkår, og modsætte os handlinger som tager afsæt i korruption. Vi vil behandle vores medarbejdere anstændigt med mulighed for avancement og aflønning ifølge ukrainske standarder og vilkår. Vi vil følge ukrainsk lov, men anvende danske standarder vedrørende produktionsmetoder. 9

11 3.1.2 Selskabskonstruktion og aktiekapital Ristdanuk stiftes som et aktieselskab, som efter stiftelsen vil komme til at hedde Ristdanuk A/S. Klaus Fuglsang, Mariya Deyneka & Morten Steg 6 vil i lige store dele indskyde selvskabskapital (kr ). Ristdanuk A/S vil virke som moderselskab til datterselskabet Plantdanove, som efter Ukrainsk lov skal stiftes som anpartsselskab 7. Plantdanove vil have ejerskabet over alle aktiver i Ukraine. J&L Consulting 8 er vores advokat forbindelse i Danmark og Ukraine, som vi har rådført os med, og vil få til opgave at udarbejde selskabskonstruktionen. J&L Consulting står for den økonomiske kontakt og lejekontrakter på jord samt købskontrakt af site i Kozova, ligeledes får J&L Consulting til opgave, at håndtere alle løbende opgaver med de offentlige myndigheder i Ukraine, så som skat, moms, love og regler. Efter stiftelsen af Ristdanuk A/S, og ifølge de beregninger vi har foretaget, er der brug for en samlet aktiekapital på kr., aktiekapitalen er dermed finansieringskilden til planteavlsfarmen i Ukraine. Aktier stk Aktiekurs 100 Aktiekapital kr. Forventet udbytte fra % Fig. 1 Aktiebeskrivelse 6 Forfatterne (kilde 3 a, b, c.) 7 LLC (ukrainsk anpartsselskab) 8 J&L (kilde 4) 10

12 3.1.3 Organisationsplan Vores organisation i fig.2 består på 1. niveau af en bestyrelse for aktieselskabet Ristdanuk A/S, som på niveau 2 har Klaus Fuglsang som administrerende direktør. På 3. niveau er anpartsselskabet Plantdanove, hvor støttestabene Patriotisk selskab og J&L consulting er tilknyttet. På niveau 4 er Morten Steg og Mariya Deyneka, og her er projektgruppen CSR tilknyttet. På niveau 5 er det udførende personale, samt en enkelt på niveau 6 under værkstedschefen. Bestyrelse Ristdanuk A/S CEO Klaus Planteavlsrådgivnig Patriotisk selskab Regnskab bogføring, Advokatbistand J&L Consulting Plantdanove Projekt CSR Daglig driftsleder Morten Traktorfører 1 Traktorfører 2 Medarbejdende værkstedschef Kommunikation & Daglig regnskab Mariya Vagt 1 Værkstedsassist ent Vagt 2 Vagt 3 Vagt 4 Fig. 2 Organisationsbeskrivelse 11

13 3.1.4 Ansatte Vi vil have unge ansatte, da de er nemmere at forme til at forstå moderne driftsmetoder/midler, men der kan være risiko for fravær, fordi de unge har behov for at feste. Vagtteam 4 stk. med livserfaring 2 af dem er vagter om natten, og de 2 som er vagter om dagen, kan foretage arbejde på sitet om dagen En medarbejdende værkstedschef (med erfaring/uddannelse) og en medhjælper, som ligeledes kan udføre markarbejde. 2 faste traktorfører, som skal være unge med erfaringer helst nogen fra praktik i DK, idet de vil være præget af den danske kultur samt have forståelse for moderne maskiner Ledelse og motivation Ukrainere er vant til, at det er arbejdslederen, som tager alle beslutninger, og Ifølge Adizes lederroller vil det være optimalt med lederrollen Administrator (A), som bør anvende autoritær ledelsesstil. Med andre ord, vil et forsøg på fuld demokratisk ledelsesstil, anses som tillidsbrud, fordi de ansatte vil føle sig overbelastet, idet lederen ikke leder i deres øjne 9. Ifølge Hersey & Blanchards medarbejdertilpasset ledelsesstil, vil vi sandsynligvis ikke kunne nå et højere niveau en lederstil S2, så vi skal forvente at skulle instruere og træne vore medarbejdere i mange år frem. Den største motivationsfaktor i Ukraine inden for landbrug er fastholdelse i arbejde og løn. I første omgang, kunne det tænkes, at for at motivere medarbejderne, kunne de få overskuds deling. Men ukrainere tænker ikke langsigtet, de lever fra dag til dag, og derfor vil overskudsdeling ikke kunne anvendes som motivationsfaktor. 9 Mariya Deyneka (kilde 3 b) 12

14 Generelt i Østeuropa er Maslows behovspyramide og Herzbergs motivationsfaktorer vendt på hovedet, da løn, sikkerhed i ansættelsen og vedligeholdelses faktorerne er de højst motiverende, se fig. 3 Fig. 3 Ledelse og motivationsmodel (omvendt Maslow og Herzberg) Billedet er et eksempel på ukrainere, som udsætter sig selv for lidt af hvert for at tjene penge. Billedet er fra vores studietur til Ukraine

15 3.2 Produktion/afgrøder Klima Ukraine har tempereret klima, men ligger tæt på subtropisk. Ukraine har fra april til septemper ca. 2 grader mere end i Danmark. Solskinstimerne er de samme. I fig. 4 til højre ses en temperaturkurve, hvor der ses højere temperatur om sommeren og lavere temperatur om vinteren, i forhold til Danmark. Nederst i figuren ses nedbørsmængden i en graf. Det er tydeligt, at der kommer store mængder regn fra maj til august, noget vi ikke er vant til fra Danmark, hvor det er fordelt mere over efterår og vinter. Ud fra temperatur og nedbør, bør man tænke meget over afgrøder på marken. Det skal være vinterafgrøder, der kan tåle større temperatursvingninger og generelt er vinterstærke. Temperaturen giver andre muligheder i forhold til Danmark, der dyrkes afgrøder som soya, solsikker osv. som ikke er optimalt i Danmark. De store nedbørsmængder i maj til august skal også tages alvorligt. Forsikring af afgrøder vil være optimalt, fordi der vil være en større risiko for lejesæd, svampesygdommer osv. Det er vigtigt at finde afgrøder og metoder der modviker disse risikofaktorer, eksempelvis ved sortsvalg, vækstregulering og sprøjtebekæmpelse. Store nedbørsmængder på kort tid betyder udvaskning af næringsstoffer. Vi skal sørge for, at der er afgrøder på markerne hele tiden, til at optage og lagre næring, men også til at holde på jorden og undgå erosion via vind og vand. Figur 4, Temperatur og nedbør ref. mitrejsevejr.dk (kilde 5) 14

16 3.2.2 Jordtype Ukraine bliver ofte kaldt for Europas kornkammer, hvilket man godt forstår, når man ser på klimaet og ligeledes jordtypen. I fig. 5 herunder ses et kort over jordtyper i Ukraine og landene omkring. United States Department of Agriculture og National Cooperative Soil Survey USDA har lavet en jord taksonomi, der viser jordes frugtbarhed og beskrivelse af de forskelligheder. De opdeler jorden i klasser og underklasser. I Ukraine er der hovedklasserne mollisols og alfisols, som er frugtbare og produktive og indeholder store mængder ler med højt indhold af kationer. Mollisols betegnes som verdens bedste jord, den er mørk og rig på nærringsstoffer i det øverste lag, som indeholder meget organiske materiale. Det er jorde som er blevet skabt under tidligere vegetation, hvor nedbrydningen er foregået langsomt grundet kulden om vinteren. Fig. 6 nedenfor viser de forskellige jordtyper, de to øverste er mollisols og alfisols, mens de nederste forestiller spodosols og inceptisols som findes i Danmark. Disse jordtyper indeholder større mængder sand og sten og har større risiko for udvaskning af nærringsstoffer. Jordtyperne har stor betydning for afgrøderne, men også jordbehandling, hvor der er mindre slid pga. den løse muld med meget organisk materiale. Fig. 5, Jordtyper og fordeling ref. University of Minnesota (kilde 6) Fig. 6 Jordtyper ref. Wikipedia (kilde 7) 15

17 Vi har igennem rådgivningsfirmaet Leerskov Agriconsult 10 fået henvist et uopdyrket landbrugsareal i Vestukraine. Arealet er vist på fig.7 nedenfor. Området er på ca hektar og ligger vest for Ternopil (rød pil) og nord for den mindre by, Kozova (gul pil). Det er et godt område, tæt på hovedvej og togbane. I forstørrelsesglasset ses dyrkningsområdet, hvor man kan se at området har mindre dale og bakker med små jordparceller fra private langs markerne. Fig. 7,Satetlit over uopdyrket land, ref. google maps Kozova ligger ca. 40 kilometer fra Knud Rasmussens planteavlsbrug på hektar. Vi har anskaffet jordanalyser fra Knud Rasmussen 11, jordprøver der stammer fra 2006, hvor han fik uopdyrket jord i drift. 12 På den baggrund har i vi valgt at benytte Knuds analyser til at optimere jorden til afgrøderne. For at kunne lave gødningsplaner osv. skal vi kende JB-nummeret. Ud fra jordtypen kan vi fastligge JB-nummeret til 7. Der er foretaget 94 jordprøver fordelt på hans 1200 hektar, vi kan ikke anvise prøvernes placering, og på den baggrund har vi taget gennemsnittet af prøverne og udarbejdet resultater deraf. Det rigtige ville i denne situation være at anvende placeret kalkning og gødskning. 10 Leerskov (kilde 8) 11 Knud Rasmussen (kilde 9) 12 Jordprøver (bilag 1) 16

18 3.2.3 Jordanalyser Herunder er en tabel, fig. 8, fra jordanalyserne opstillet med de forskellige resultater. Faktor ph Pt Kt Mgt Aktuel 6,2 1,2 18,9 24,7 Norm v. JB 7 6,6-6,9 2,1-4 7,1-10 4,1-8 Klasse Lavt Lavt Meget højt Meget højt Fig. 8, Resultater fra jordanalyser Der ses tydeligt at ph og Pt er alt for lavt, mens Kt og Mgt er alt for højt. Kalium og Magnesium skal der ikke tilføres noget af de første år, deres rolle er at aktivere enzymer og holde saftspændingen ved læbeceller. Magnesium er en vigtig del af klorofyler. Vi skal fokusere på faktorer der ikke er til rådighed. Fosfortallet er alt for lavt. Det vil påvirke udbyttet meget, hvis der ikke laves en indsats for genopretning. Fosfor er et makronæringsstof som optages oftes som PO 4 -, ind igennem rødderne og transporteres i xylemet via osmostisk tryk. Fosfor anvendes eksempelvis til ATP som indgår i respiration, stivelsesproduktion og kalvincyklysen i fotosyntese. I jorden transporteres fosfor, opløst i vand eller med jordpartikler (især lerkolider). Fosforen er stærkt bundet til metaller i jorden, eksempelvis alminium, det gør at meget af fosfor ikke er tilgængeligt for planter. Pt er alt for lavt i analyserne, der kan ikke konkluderes, hvor meget der er tilgængeligt for planterne. Mangelsymptomer på fosfor er reduceret væksthastighed, dermed mindre bladareal og sidegrene, kortere rodhår der medfører sårbarhed for eksempelvis mangan- og vandmangel. Ved fosformangel bliver de nedre blade mørkegrønne (cellerne kan ikke vokse, men antallet af grønkorn er det samme). Senere bliver bladende rødlige. Fosfor er sammen med kvælstof meget vigtig at tilføre til vores afgrøder, for at kunne vokse. Kvælstof er en bestanddel af aminosyrer, proteiner, enzymer, DNA og syntese af klorofyl (pigment der absorbere sollys). Kvælstof skal gives efter planters behov fordi det er lettilgængeligt, mens fosfor tilførslen skal overstige plantens behov, for at få fosforpuljen og det tilgængelige fosfor øget. Pt er så lavt, så der skal tilføres store mængder fosfor. Det tilføres via flydende kunstgødning de føste år. Det betyder at der er meget tilgængeligt fosfor. 17

19 I fig. 9 ses gødningstildelingen det første år til vårbyg med den flydende gødning NPS Der ses at kvælstofbehovet er opfyldt mens fosfor overskider behovet med 23 kg/ha. I Mark-Online er analysetallene indtastet, dvs. programmet har taget højde for de dårlige Pt-tal. Når der gives store mængder fosfor er det Fig. 9, Gødningstildeling 1 høstår. også vigtigt at holde på det, det kan gøres ved efterafgrøder, optimal jordbehandling, snitning af halm (der må ikke fjernes fosfor via halm) osv. Mikroorganismer har en positiv effekt på fosfor, fordi de giver rødderne mulighed for kontakt med fosfor-ioner. PH er derfor vigtig når de skal leve og modvirke at fosforen bindes hårdt til jorden. Ved ph der ligger på normen, fig. 8, er anionombytning størst, dvs. der sker frigivelse til planter. De første år, hvor der etableres afgrøder, gødskes der med 4 ton kalk per hektar for at ph-værdien bliver hævet. For hvert ton kalk tilført vil ph stige med 0,1 enhed, dvs. vi kommer til at få et Rt (ph) til normen. Jordbehandling betyder meget for nærringsudvaskning. Vi skal undgå sort jord ved at udså efterafgrøder der kan holde på nærring. Det første år anvender vi udelukkende direkte såning med en HEWA Sub-tiller, efter en dybdeløsning af jorden. Den direkte såning mindsker udvaskning og erosion. Vi anvender pløjning de efterfølgende år i ca. 2/3 af arealet for at undgå mange ukrudtarter, især græsukrudt. Når der skal harves og sås på bakker og dale, er det en fordel at planlægge arbejdet, så der køres på tværs for at undgå kanaler i jorden, der giver store erosioner og ujævn fordeling af nærring ved store nedbør. Det er vigtigt at opfølge med nye jordanalyser efter ca. 3 år, for at se om der har været den ønskede effekt. Det ville også være optimalt at lave nye analyser, som er placeret i en gps og derved placere gødning efter behov. Ved nye analyser, bør der også analyseres for andre nærringsstoffer, f.eks. svovl, mangan osv. 18

20 3.2.4 Erfaringer Der er et utal af erfaringer med afgrøder. Vi har valgt at bruge kendte afgrøder, som Knud Rasmussen også har erfaringer med. Det er vigtigt for et nyt planteavl, at have nogle afgrøder der er sikre og kan give et godt afkast. På samme tid er det vigtigt med nytænkning, fornyelse og innovation, det gøres ved at researche og afprøve nye produkter og markeder. Vi vil inddrage en ny produktionsafgrøde, for at vise vores tanker og dets påvirkning på sædskifte og rentabilitet. For at være nyskabende og få egne erfaringer, er vi nødt til selv at afprøve afgrøder på netop vores jord. Derfor vil der være en del forskellige afgrøder indtil vores optimale afgrøder og arbejdsmetoder er fastlagt. I næste afsnit er vores afgrøder for de første 5 høstår beskrevet. Vores afgrøder er også valgt ud fra maskinomkostninger ved produktion af dem. Vi har de første år afgrøder der kan sås med en såmaskine, senere skal der kun bruges to slags. Der er ikke nogen specialmaskiner, inden der er et sikkert grundlag for en god økonomi med specialafgrøder. Vi anvender andre vestlige landbrugs erfaringer. Billedet er fra vores studietur til Ukraine

21 3.2.5 Afgrøder Ud fra jordprøver, erfaringer, jordbehandling, marked og afgrødeegenskaber, har vi valgt afgrøder som passer bedst muligt til de angivne vilkår. Vi har valgt at producere almindelige afgrøder, der dyrkes i Ukraine, derudover har vi valgt at tænke innovativt og finde nye produkter, der er i vækst. I fig. 10 herunder har vi oplistet vores afgrøder med en kort argumentation for valget af afgrøder. Afgrøde Vårhvede (grøn) Havre (hvid) Vinterbyg (lilla) Vinterrug (hvid) Vinterraps (sort) Vinterhvede (grøn) Rajgræs (brun) Sojabønner (rød) Vårbyg (lilla) Hamp (blå) Kolbemajs (gul) Fig. 10, Afgrøder og egenskaber Egenskab/risiko Kraftig vækst og stråstiv. Kræver mindre krummestruktur, er god til nyetablering. Åben vækst (større risiko for rod- og frøukrudt). Sikker afgrøde med god vækst Tolerant overfor lave Rt og Pt-tal. God til sanering. Mere fokus på brug ved svineavl(god mavesundhed). Sikker afgrøde og god forfrugtsværdi Middel overfor Rt- tal. God til svære jorder (JB 6-7) Tåler ikke fugt og kulde (tidlig vækststart) Følsom for manganmangel og at stå under vand. Nogenlunde sikker afgrøde og god til udlæg Tolerant overfor lave Rt-tal. Robust afgrøde, god vinterfasthed. God forfrugt, ukrudtssanerende. Sikker afgrøde og god forfrugtsværdi Dybdegående rodnet, kræver god jordstruktur. Trives på alle jordtyper. God forfrugt til kornafgrøder, op 10 % højere udbytte efterfølgende år. Nogenlunde sikker afgrøde der giver godt udbytte God til svære jorder (JB 6-7) God vinterfasthed. Kræver godt sædskifte for udbytte Sikker afgrøde der giver godt udbytte Tolerant overfor lave Rt-tal. Sanerende mod kornafgrøder. Lidt usikker afgrøde med god vækst og udbytte Sårbar ved lave Pt-tal. Sanerende ved kornprodukter. Er bælgsæd (optager frit kvælstof fra luften) Tørkefølsomme, bedst på svære jorde. 4 år mellem afgrøder i sædskiftet. Nogenlunde sikker afgrøde der er kvælstoffikserende med godt udbytte. God til alle jordtyper, følsom overfor lave Pt-tal. Sikker afgrøde med nogenlunde udbytte Gode og mange anvendelsesmuligheder. Udkonkurrer ukrudt (billig produktion) God til sædskifte med alle afgrøder. Tåler ikke kulde eller våde forhold ved etablering. Usikker afgrøde der fint indgår i sædskiftet med nogenlunde udbytte God til kornsædskifte (det er billigere at bekæmpe ukrudt i korn) Kræver varm jord til forår og en lang sæson uden nattefrost. God på løsere jorder. Lidt usikker afgrøde der giver nogenlunde udbytte 20

22 I fig. 11 herunder ses vores afgrøder placeret i Bostonmatricen, efter vores vurdering. Der ses at der er afgrøder der giver penge (Cash-cow), nogen er i vækst (stjerne), mens andre stadig er tvivlsomme (spørgsmålstegn). Soja (rød) er en proteinafgrøde, der er stor efterspørgsel på, en efterspørgsel der vil stige i fremtiden, efter Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse 13 Vi mener derfor soja er og bliver en stjerneafgrøde. Græsfrø er mere specialprodukt og har høje priser. Det er derfor, at det er en stjerneafgrøde. Hamp er spørgsmålstegnprodukt, som endnu er uklar som produktionsafgrøde. Mange klimatænkende lande f.eks. Tyskland har stor fokus på CO 2 neutrale afgrøder. Hamp er miljørigtig, og kan bruges til et utal at ting, eksempelvis protein, kulfiber egenskaber, olie, tovværk, biomasse til biogas og isolering. 14 Vi anser, at vi kun sælger fibrene til isoleringsfirmaer. I fremtiden skal der arbejdes med at høste både frø og fibre, det giver to højværdiprodukter på en afgrøde. Korn, majs og raps ligger under Cash-cow fordi det er almindelige afgrøder i Ukraine der giver gode udbytter. Fig. 11, Produktportfølje. 13 Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse (kilde10) 14 NSE (kilde 11) 21

23 3.2.6 Sædskifte Sædskiftet er valgt ud fra oplysningerne om afgrøderne og optimal udnyttelse af jorden og dens nærringsstoffer. I fig. 12 nedenfor ses vores sædskifte fra år 2016 til 2020, fra år 2020 kører vi med de samme afgrøder, dog med undtagelse hvis der opstår nye markeder, eksempelvis havre til svinefoder, rug til brød osv. I 2016 har vi anvendt afgrøder, der er gode til nyetablering, dvs. tolerante overfor dårlige nærringstofpuljer og sikre bedre forhold og udbytte ved næste års afgrøde. Der sås også efterafgrøder. I 2017 etableres nogle af vores Cash-cow afgrøder for at få erfaringer og udvikle metoder til de næste høstår. Vi har stort fokus på at have forårsafgrøder og vinterafgrøder, det gør at risikoen ved vejr osv. bliver mindre. I 2018 har vi placeret afgrøder, så nærringstofferne bliver bedst udnyttet, eksempelvis raps efter hvede. Der etableres græsfrø. Vi ønsker hovedsagligt at etablere en ny græsfrømark hvert år som sikring mod et dårligt udbytte i en anden årsmark. I 2019 er hamp og kolbemajs inddraget, fordi der i de forgående år har været søgt viden og marked for produkterne. I 2020 er der anvendt samme afgrøder som tidligere, afgrøderne er valgt fordi afgrøderne kan bruges i et godt sædskifte mange år frem. Figur 12, sædskifte. 22

24 3.2.7 Jordbehandling Dyrkningsjournaler er vedlagt som (bilag 3). I fig. 13 herunder er maskinerne oplistet efter hvilke marker, de skal anvendes til i 2019 og Der ses at der er 3 marker der ikke pløjes hvert år, det sparer på omkostninger og giver bedre jordstruktur, som holder bedre på nærring. Årsagen til at vi pløjer, er ukrudtstrykket, og fordi vi snitter alt halm de første år, dvs. det skal nedarbejdes i jorden for at starte omsætningen. I 2020 og årene frem sår vi raps direkte uden pløjning eller harvning, derudover sås hvede uden pløjning, og græs sås som udlæg. År Mark nr Afgrøde Vårbyg Hamp Majs Græs Raps Hvede Græs Raps Soja Hamp Majs Hvede Vårbyg Græs Direkte så. X Pløjning X X X X X X X X Tallerkenha X X X X X X Såbedshar. X X X X X X X Radsåning X X X X X X X X X Enkornsså. X X Sprøjtning X X X X X X X X X X X X Gødskning X X X X X X X X X X X X X X Tærskning X X X X X X X X X X Hjemkørsel X X X X X X X X X X X X X X Afpudsning X X X Fig. 13, Egne maskinopgaver i forhold til afgrøde og år. Tallerkenharvning anvendes til at nedlægge efterafgrøder og nedmulde planterester. Efter tallerkenharvning kan der pløjes eller sås med radsåningen, som er en disc såmaskine, der kan placere frøet i den ønskede dybde. Radsåmaskinen kan bruges til alle kornsorter græs og hamp. Såbedsharven anvendes efter pløjning for at få et jævnt og fugtigt såbed, så frøet kan spire. Ved såning af majs, soja anvendes enkornsåmaskinen, der placerer frøene med større rækkeafstand, og der er mulighed for placering af gødning ved frøet. Sprøjtning er en stor post i Ukraine, pga. det fugtige klima, der giver et stort sygdomstryk på afgrøder. Vi har valgt en god HARDI-sprøjte, fordi den skal udbringe flydende kunstgødning de første år, og samtidig udbringe kemikalier. I høståret 3 anskaffer vi en gødningsspreder til granulatgødning, det hænger sammen med, at vi ikke vil presse sprøjtens kapacitet eller købe for dyrt flydende gødning. I høstår 3 bliver der også anskaffet 23

25 en mejetærsker, der skal kunne høste vores kornafgrøder, græs og soja, dvs. ca hektar om året. Ved at have forskellige afgrøder, kan vi udnytte traktorer og redskaber over en længere sæson, det gælder jordbehandling, vedligehold og høst. Produktionsøkonomi kan ses i (bilag 2). 3.3 Forudsætninger til Mark-Online Markarbejde løn En normal traktor med vogn eller andet redskab, koster ca. 475kr/time. Vi bruger omkostningen som gennemsnitsomkostning ved at finde procentdelen og trække det fra i Mark-Online. I Mark- Online er alle lønomkostninger trukket fra ved egnet maskinarbejde. Ved maskinstationsarbejde er lønnen ikke fratrukket. Timelønnen i Danmark ved maskinfører er 135 kr./t Der trækkes 28 % fra arbejdsopgaverne, som viser lønsatsen i arbejdsopgaven. Ved maskinstationsarbejde antager vi samme priser som i Danmark Dieselforbrug Dansk maskinomkostning for sprøjtning, gødskning og såbedsharvning er 140 kr./ha. Vi finder hvor meget diesel udgør af omkostningerne: Dansk dieselpris: 4,5 kr./l 15 Ukrainsk dieselpris: 7 kr./l 16 Forskellen er tre procent på de danske omkostninger til diesel i forhold til Ukraine. Ved maskinstationsarbejde, skal der betales dieselforbrug i Ukraine, der skal derfor ligges tre procent til. Ved markarbejde med egne maskiner skal løn fratrækkes og den ekstra dieselomkostning lægges til. Det giver samlet 25 procent mindre omkostninger i forhold til danske priser. 15 Lund (kilde 12) 16 Vseazs (kilde 13) 24

26 3.3.3 Udbytter Udbytter de første år, er udregnet ud fra Knud Rasmussens udbytter og erfaringer. Vi har udregnet en procentsats af det fulde udbytte ud fra hvedeproduktion, det er svært at forudse et præcist udbytte, og der vil derfor være mindre afvigelser fra udregningerne. Han havde i det første høstår et udbytte på 3,2 t/ha og et udbytte på 8t/ha i det fjerde høstår, dvs. 60 % mindre. I fig. 14 ses de procenter vi anvender i kalkuler. Hvede % af fuldt udbytte % fratrækkes normalår 1 år 40 % 60 % 2 år 60 % 40 % 3 år 80 % 20 % 4 år 100 % 0 % Fig. 14, udbytte i indkørings år Vi antager at procenterne gælder alle udbytter og afgrøder. Følgende forudsætninger er brugt til dyrkningsplaner i Mark-Online: 1. Vi benytter udelukkende flydende gødning de første to år. 2. Priser til udsæd er fra Knud Rasmussen. 3. Der er ingen transport med lastbiler til korn medregnet, fordi køber selv afhenter. 4. Vi medregner ikke nytteværdien af efterafgrøder med. 5. Kemikalie- og gødningspriser er taget ud fra DK priser, da det har været næsten umuligt at identificere indholdet i de ukrainske kemikalier. 6. Afsætningspriser er taget ud fra Bogdan Ved maskinstationsopgaver ligges 3 % til dieselomkostninger. 8. Ved egne maskinopgaver trækkes 25 % fra de danske priser. 17 Bogdan (kilde 14) 25

27 3.3.4 Afsætning Afsætning af vore produkter vil være til lokale bønder, som er typisk for ukrainsk kultur. Bønderne afhenter selv kornet med deres små køretøjer, og i mange tilfælde er det de bønder, hvor vi har forpagtet arealerne, og kornet går bl.a. som forpagtningsbetaling. Større mængder korn og Soya kan sælges til store husdyrsfarme i Vest-ukraine. Resterende produkter sælges til foder-handelsfirmaer 18, og det er almindeligt i sådanne handler at anvende US dollar og Euro som valuta, derved er der ingen valutarisiko. Hamp er vores spørgsmålstegn, dette produkt skal som tidligere beskrevet anvendes som isoleringsmateriale, og vi satser på at de politiske vinde går i den rigtige retning, så Ukraine får en god handelsaftale med EU til november 19. Produktet vil kunne eksporteres til bl.a. Tyskland og Danmark, hvor der tænkes meget i grøn energi. Billedet viser en lokal bondes transport af produkter, og det er en typisk metode som betaling for forpagtning i Ukraine Stor foderhandelsvirksomhed, som opkøber og sælger korn og foderstoffer. Som transportsikkerhed, har dette firma egen jernbane. Billederne er fra vores studietur til Ukraine Foder-handelsfirma (kilde 15) 19 Forbes (kilde 25) 26

28 3.4 Budgetforudsætninger Projektet antages at have en levetid på 11 år, fordi det i dag kun er muligt, at lave 10 årige forpagtningskontrakter. Sidste kvartal i 2014 købes sitet. I 2015 ryddes, dybdeharves, tallerkenharves, sprøjtes og der sås vintersæd om efteråret. Det første år der betales forpagtning er således i Høståret år 2016, og sidste år er høstår 2025 (10 år). Billedet viser et typisk site, som ikke er i brug Et eksempel på Ukraines mega arealer. Billederne er fra vores studietur til Ukraine Renteindtægt Det forudsættes at Ristdanuk kan håndtere den del af aktiekapitalen, der er likvid, så der kan opnås et afkast på 1 % 27

29 3.4.2 Valutakurser Herunder en tabel fig. 14 over de valutakurser projektet kalkulerer med. Den ukrainske Hrivnja er meget svingende, og de sidste 3 år har den varieret fra ca. 10, 00 til 11,80 Hrivnja til 1 Euro, lige nu ligger den på 10, Det er et kardinalpunkt for Ristdanuk, når der skal betales udbytte til aktionærer, og overføres selskabskapital. DKK 745,58 Euro 100 DKK 562,28 US dollar 100 DKK 70 Hrivnja UA 100 Fig. 14 Valutakurser Kalkulationsrente Kalkulationsrenten som Ristdanuk anvender i investeringsberegningen, er fastsat som vist i fig.15 herunder. En aktionærrente, som ligger lidt over, hvad det må forventes at investorerne kan få i afkast i anden investering. Den 10-årige obligationsrente ligger fra 2,5-3 % 21. Der indgår ligeledes en forholdsvis høj risiko rente, fordi investeringen ligger i Ukraine, hvor der er politisk ustabilitet, tyveririsiko, ustabil valuta, lange sagsbehandlingstider, dårlig infrastruktur og risiko for leveringssvigt af det ene eller det andet. Inflationsrente er ikke indregnet, da vores projekt er regnet i faste priser. Men til trods for det skal det siges, at inflationen har været stærkt faldende, og har i gennemsnit af årene 2010 til juni 2013 ligget på ca. 5 %, lige nu ligger inflationen på ca. -0,5 % 22 Aktionærrente 4,09 % (Gennemsnitsrente af udbytter hele perioden) Risikorente 8 % Kalkulationsrente (sum) 12,09 % Fig. 15 Kalkulationsrente 20 Finance UA (kilde 16) 21 Danmarks Nationalbank (kilde 17) 22 Trading økonomi (kilde 18) 28

30 3.4.4 Investeringer Investeringer se fig. 16. Site i Kozova er prissat ud fra J&L Consultings udsagn & vurdering, og istandsættelse og inventar er fastsat ud fra interviews med Knud Rasmussen og Bogdan, samt Mariya s vurdering og viden om Ukrainske priser generelt. Bilen er fra en ukrainsk salgsannonce, og markredskaber (bilag 4) er fra en international handelsportal 23. Vi har prioriteret brugte maskiner, for at holde projektet på et sikkert og mindre risikabelt niveau, samtidig ud fra den devise, at ukrainere er dygtige til at reparere og bl.a. John Deere og andre anerkendte mærker, for at øge sikkerheden for reservedele leverancen. Vi har gennemsøgt hjemmesiden grundigt, for at håndplukke netop de maskintyper vi har brug for. Vi har ligeledes valgt at investere i maskinerne når behovene indtræffer. Maskinerne er til salg forskellige steder i Europa flest i DK og Tyskland, og vi har vurderet at det er realistisk at få 10 % kontantrabat, som derved kan dække transportomkostningerne til Ukraine. Indførsel af vore maskiner i Ukraine er uden afgifter, idet der ikke er afgifter på produktionsudstyr anvendt i egen bedrift mindst i tre år og uden salg for øje 24 Investering År Beløb Site og bygninger i Kozova kr. Istandsættelse af site & inventar kr. Maskiner & Bil kr. Maskiner kr. Maskiner kr. Maskiner kr. Maskiner kr. Fig.16 Investeringer 23 Mascus (kilde19) 24 J&L (kilde4) 29

31 3.4.5 Honorarer og gebyrer Herunder er de honorarer og gebyrer vi har indkalkuleret ved opstart af projektet i 2014 og løbende i projektet. J&L consulting er et naturligt valg til at føre administrationen overfor myndigheder, fordi vi ikke har andre pålidelige kontakter i Ukraine. Patriotisk selskab vil vi have kontakt til to gange i vækstsæsonen som sparing til planterådgivning. Firma Ydelse Beløb J&L consulting Selskabsdannelse kr. J&L consulting Købskontrakt site kr. J&L consulting virksomhedsregistreringsgebyr kr. J&L consulting forpagtningskontrakter kun kr. J&L consulting årlige regnskabsgebyrer kr. Patriotisk selskab årlig planterådgivning fra kr. Fig. 17 Honorarer og gebyrer Lønninger Ukrainske lønninger er fastsat ud fra J&L consulting brochure materiale, her er der ligesom i Danmark aflønning i forhold til uddannelses niveau, dog væsentlig lavere. Danske ledere er aflønnet efter danske standarder. Medarbejder Daglig driftsleder Regnskab og kommunikator Vagter (4 mand) Traktorfører (2 mand) Værkstedschef Værkstedsassistent Fig. 18 Bruttolønninger Brutto årsløn kr kr kr kr kr kr. 30

32 3.4.7 Tyverisikring Vores site vil blive indhegnet, og forsynet med vagter 24 timer i døgnet, der vil ligeledes blive opsat alarm og overvågningsudstyr for at minimere tyveri og svind. Det er almindelig standard i Ukraine Kontrolafgifter Ristdanuk s politik er soleklart, vi afstår fra korruption, men uanfægtet af det, er der udgifter i Ukraine, der går under poster kontrolafgifter. Af hensyn til flowet i vores bedrift, kan det være nødvendigt, at tilsidesætte beløb til kontrolmyndigheder, vi har afsat 800 kr. pr. måned til det. Kontrolmyndighedernes egenrådig, ligegyldige og uforudsigelige adfærd. Billedet er fra vores studietur til Ukraine

33 3.4.9 Forsikringer Forsikring og forsikringsbetingelser vedr. bygninger, inventar, bil og maskiner 25, vi har ud fra hjemmesiden og vores tal afsat et beløb på kr. pr. år i forsikringspræmie. I Ukraine kan afgrøderne forsikres, og det er vigtigt, idet Ukraine kan opleve voldsom tørke, regn, hagl og barfrost som kan udslette afgrøderne. Der kan forsikres fra 70 % til 100 % af udbyttet med en forsikringspræmie på 5% af den ønskede forsikringssum. Vi har valgt at vente med at forsikre vore afgrøder til høstår 2018, fordi vi i begyndelse har meget lave udbytter. Vi har valgt at forsikre 100 % af vore udbytter, og det beløber sig i et normalår på kr., hvilket er et stort men nødvendigt beløb at afsætte Vedligeholdelse Bygningernes vedligeholdelse er anslået ud fra, hvad Bogdan bruger på sit site, hvilket meget godt kan sammenlignes med vores, da alle disse gamle Kolhosp 26 har samme byggestil. Maskinernes vedligeholdelsespost er vores bedste skøn, ud fra Driftsanalyser 27 og fratrukket 33,50 % som dækker lavere lønomkostninger, samt det forhold, at der er væsentlig lavere slid på maskinerne i Ukraine, idet der ikke er sten i jorden. Årlig vedligeholdelse af bygninger Årlig vedligeholdelse af markredskaber første drifts år Årlig vedligeholdelse af markredskaber, normalår kr kr kr. Fig. 19 Vedligeholdelsesomkostninger 25 Insins (kilde20) 26 International kommunikation (kilde 1) 27 Driftsanalyser (kilde 21) 32

34 Energi El er et næsten ligegyldigt område, fordi Ukraine har utrolig lave elpriser, således ligger 1 kwh. på 54 øre 28, sammenlignet med dansk elpris på 230 øre, dog er der i DK mulighed for fradrag af afgifter. Vi vil overvejende anvende el til energitilførsel på vores site, såsom korntørring, varme osv., der er afsat kr. pr. år. Diesel koster for tiden ca. kr. 6,92 pr. liter 29, og det er ikke ligesom i DK, at der kan fradrages afgifter. Det er således en lidt dyrere post end i DK, det skal nævnes at høje diesel priser og let adgang giver ofte anledning til tyveri Skat Virksomheder skal betale medarbejder skat også kaldet socialt bidrag. Det bliver beregnet i forhold til arbejdsmiljø risikoen 30 og er en procentsats af bruttolønnen. Det betyder at vi som arbejdsgivere skal indbetale ca. 37,58 % af bruttolønnen (bilag 5). I Ukraine eksisterer der et generelt skattesystem, og et der er særligt udviklet til landbrug 31 Det særlige skattesystem blev vedtaget for at fremme landbruget i Ukraine, og det mindsker skattetrykket på landbruget. Landbruget skal ikke betale indkomstskat og ej heller afgifter ved markvanding osv. Ifølge ukrainsk lov er der ikke noget der hedder underskud, der kan således ikke fradrages et egentligt underskud. Det har imidlertid ingen betydning for os, da vi som landbrug ikke skal betale indkomstskat, derfor har skattemæssige afskrivninger ingen betydning. Der skal dog betales jordskat på 0,15 % af jordværdien i fast skattebetaling pr. år, betalingen skal betales af fire rater, og forløber således. På næste side er beskatningen på jord oplistet i fig Minfin. Com. UA (kilde 22) 29 Vseazs (kilde 13) 30 Ukrainsk skat, Profiwins (kilde 23) 31 Farmskat, textreferat (kilde 24) 33

35 Skat af 1000 ha. På jordværdi kr. 1. kvartal 10 % kr. 2. kvartal 10 % kr. 3. kvartal 50 % kr. 4. kvartal 30 % kr. Fig. 20, Jordskatter Moms Ukrainsk momssats er 20 %, men Ukraine har en speciel landbrugs momslov, der betales ikke moms til staten af overskydende moms. Disse momsbeløb indsættes på særlige konti, og kan bruges til at betale moms på produktionsomkostninger og investeringer efterfølgende. 32 Hvis landmændene vil eksportere korn ud af landet, har de krav på refusion af momsen, men skattelovgivningen i Ukraine er meget langvarig og kompliceret. Det er næsten umuligt for den ukrainske landmand at sælge korn til udlandet og opnå refusion af moms. Eksport af korn foregår generelt gennem store handelsvirksomheder, der har monopol CSR Som led i en god integration i lokalsamfundet, som vi kommer til at påvirke og bliver en del af, ønsker Plantdanove at give værdi tilbage til samfundet. De første 2 år fra 2015 og fremefter, har vi valgt at afsætte kr. pr. år. Fra 2017 og fremefter vil der blive afsat kr. Det kan synes af små penge, men i et ukrainsk landsbysamfund er det rigtig mange penge, og vi vil ikke skævvride samfundsøkonomien med et overflod af penge, idet vi kan risikere at dele befolkningen i en A-klasse og B-klasse. Pengene vil blive fordelt på vores ansatte, deres familie og nærmiljø. Fordelingsmetoden vil være ud fra en prioriteringsliste af ønsker til støtte, der besluttes af et udvalg bestående af 7 personer, en fra ledelsen i Plantdanove, 2 ukrainske medarbejdere og 4 valgte borger fra lokalsamfundet. 32 Farmskat, textreferat (kilde 24) 34

36 SWOT-analyse Stærke sider (internt) Organisationens opbygning- 3 stærke ledere i forskellige aldre og køn (super synergi) Solid faglig viden inden for planter, økonomi og ledelse Mariya s ukrainske baggrund med kulturkendskab (vores kommunikator), skabe kontakt & relation. Klaus livserfaring Mortens gåpåmod Stort netværk i DK (rådgivningsmuligheder) Billig jordleje God jord Lave maskinomkostninger (ingen sten i jorden)og stor driftsfordele. Potentielt gode dyrkningsbetingelser Solide budgetter Billig arbejdskraft Muligheder (eksternt) Stigende efterspørgsel på fødevarer Klima God geografisk placering i forhold til ukrainsk infrastruktur (Kozova har jernbaneforbindelse) Stor arbejdsløshed (muligt at finde medarbejdere) Ukrainske praktikanter med erfaring fra dansk landbrug. (engelsk, erfaring kulturforståelse). Afsætningskanaler både private og korn/foderstoffirmaer som opkøber. Vækst potentiale (i området er der potentiale til over ha.) Svage sider (internt) Underskud forventes de første 2 år Manglende erfaring som selvstændige landmænd Oplæring af nyt personale sprogvanskeligheder/kultur Flere afgrøder kræver forskellige maskintyper (øget omkostninger evt. maskinstation, hvor vi mangler kontrol over effektiviteten). Trusler (eksternt) Nok kapitaltilførsel (Aktietegnings størrelse?)-finansiering Mange regler (kontrolmyndigheder) påvirkning af korruption Politik (ikke et EU land og ændret regeringssammensætning kan ændre vilkår for udenlandske landmænd) Økonomisk ustabilitet (valutakurs, prissvingninger) Manglende accept fra lokalsamfundet Tyveri Infrastruktur (generelt) Leveringsusikkerhed, teknologi Vejrlige påvirkninger (regn, tørke & frost) FIG. 28, SWOT-ANALYSE 35

37 3.5 Økonomisk konsekvensbeskrivelse Resultatudvikling Herunder i fig. 21 udviklingen af resultat fra , det ses at der er et stort indkøringstab pga. næringspuljeopbygning i jorden og heraf ringe udbytter. Vi tjener først penge fra 2017, og vi skal frem til 2020 inden det samlede underskud bliver vendt til overskud. De resterende år giver det et solidt overskud. Hvis forpagtningerne kan forlænges udover 10 år, vil det ifølge vores beregninger være en god forretning.(bilag 6) Resultatbudget i DDK Indtægter år Vårbyg Vinterbyg 420 Hvede Rug 450 Havre 675 Almindelig rajgræs Vinterraps Soyabønner Kolbemajs Halm (korn) Cellulose (fiber) Salgsindtægter Renteindtægter Udgifter år Stykomkostninger KKO Afskrivninger Forpagtningsafgift Udgifter i alt Overskud Sum overskud Fig. 21, resultatudvikling 36

38 3.5.2 Likviditetsudvikling Likviditetsforløbet i vores projekt er enkelt, idet der fra begyndelse budgetteres med kr. i aktiekapital. Der er rigeligt likviditet, og den laveste likviditetsreserve er i juni 2018 på kr., hvor reserven derefter vokser i takt med stigende indtjening. Juni måned er den måned der er mest belastning på likviditeten, fordi omkostningerne topper her (bilag 6) Egenkapitaludvikling Egenkapitalen fig. 22 har en tung opstart, først i 2018 hvor det giver gode udbytter vender den udvikling. I 2021 krydser vi Aktiekapitalsindskuddet. Aktieudbytter er fratrukket. Egenkapital i kr. År Egenkapital primo Ultimo Fig. 22 Egenkapital Lønsomhedsberegning Ved at anvende kapitalværdismetoden, og ligeledes supplere med internrentefodsmetoden fig. 23, kan det ses, at projektet er lønsomt, der er en sikkerhedsmargen på 3,47 % inden investeringen går i nul.(bilag 7). Scrapværdien er ultimo værdi 2025 (jordbeholdning på kr. er medregnet) Kalkulationsrente 12,09 % Nutidsværdi af investeringssum kr ,48 Nutidsværdi af nettoindbetalingerne kr ,77 Scrapværdi Kr Kapitalværdi kr ,05 Intern rente 15,56 % FIG 23 Lønsomhedsberegning Følsomheds/nulpunktsberegninger Vi er følsomme over for udbyttesvingninger og ligeledes prisudsving. I fig. 24 kan ses, at vi kan tåle en udbytte/afsætningsprisfald på 32 % inden vores resultat går i nul. Vi er knap så følsomme 37

39 overfor, hvis enten en vårafgrøde eller vinterafgrøde svigter, her betyder udsving på +-10 % ikke ret meget. Det er sjældent at begge afgrøder lider nød. Det skal lige indskydes her, at vi har forsikret os mod et totalt svigt af en afgrøde. Stykomkostningerne er vi ikke så følsomme overfor, der skal en voldsom omkostningsstigning til inden det påvirker. Ligeledes med forpagtningsafgiftet, den kan tåle meget prisstigning inden det får betydning.(bilag 8) Variabler ændring Resultatpåvirkning Udbytter/salgspriser % kr. Nulpunkt på totaludbyttet/priser - 32 % kr. Følsomhed for vinterafgrøder % kr. Følsomhed for vårafgrøder +-10 % kr. Følsomhed Stykomkostninger % kr. Nulpunkt forpagtningsafgift (562 kr./ ha.) kr./ ha kr. Fig.24, Følsomheds/nulpunktsberegning (normalåret 2020) Nøgletal Rentabiliteten har en hård opstart, idet vi i begyndelsen mangler omsætning, men i 2017 begynder afkastet at tage facon. Det samme gælder overskudsgraden, den udvikler sig fra 23,38 % i 2017 til 42,74 % i 2025, så omsætningen genere høj indtjening. Vi har også generel stor vækst i afkast af aktiverne, det topper i 2019, og det skyldes at vi øger vores egenkapital, som i vores tilfælde er det samme som aktiver. For at væksten skulle have fortsat, skulle likvid egenkapital have været anvendt i lignende produktionsaktiver, som derved ville have givet øget afkast. Vi har også en enorm positiv udvikling og niveau i dækningsgraden, der tjenes godt til dækning af kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden har også et godt forløb, den når op på godt 2 kr. i dækningsbidrag af hver indsat kapacitetskrone. 38

40 År Egenkapital Aktiver Afkastningsgrad -2,88 % -17,38 % -29,89 % 13,95 % 15,75 % 22,85 % Overskudsgrad ,23 % 23,38 % 24,23 % 32,04 % Dækningsgrad 0 0 5,85 % 66,41 % 62,04 % 73,15 % Kapacitetsgrad 0-0,01 0,05 1,54 1,64 1,78 År Egenkapital Aktiver Afkastningsgrad 22,20 % 19,35 % 17,13 % 15,34 % 14,63 % 14,59 % Overskudsgrad 35,90 % 35,90 % 35,90 % 35,90 % 38,19 % 42,74 % Dækningsgrad 71,91 % 71,91 % 71,91 % 71,91 % 71,91 % 71,79 % Kapacitetsgrad 2,00 2,00 2,00 2,00 2,13 2,47 Fig. 25 & 26, Nøgletal Udbytte/aktionærer I etableringsåret og frem til og med 2017 vil der ikke blive udbetalt udbytte fig. 27. Fra 2018 kalkuleres der med et udbytte fra året 2017 på mindst 5 % af aktiens pålydende værdi ( kr.). Disse udbytter udbetales til og med året 2026, som er året efter den foreløbige investeringshorisont. Fig. 27, Aktionærudbytte 39

41 4. Konklusion Vores solide organisation, samarbejde, høje faglige niveau og Mariya s kendskab til Ukraine giver os de nødvendige værktøjer til styring og ledelse af planteavlsbruget. Via vores videns indsamling har vi gennemanalyseret klima, jordtype, afgrøde & arbejdsmetode samt highlightet alle tænkelige negative og positive sider, de viser, at der er rigtig gode dyrkningsbetingelser for gode salgsafgrøder og lave omkostninger. Vi har sikret & forsikret os mod mange parameter, og det giver os en rimelig sikkerhed i at budgetterne er valide. Forudsætninger & budgetter er belyst 11 år frem, det giver et helhedsbillede af investeringen. Det er nødvendigt i lige netop denne type investering, da man skal have alle år med, for at få gevinsten, der skal dække den tunge kapitalbinding i opbygningsfasen. Der er foretaget følsomhedsberegninger på centrale punkter, og deraf kan vi konkludere, at vi er mest følsomme overfor udbytte og prissvingninger. Således vil vores resultat gå i nul ved et pris/udbyttefald på 32 %, så det er et område vi skal have meget fokus på. Prisen kan vi i nogen grad påvirke ved at sælge produkterne når det er mest optimalt. Udbytterne kan vi påvirke ved hele tiden at dygtiggøre os som faglige planteavlere ved optimering og innovativ tænkning, men vejret er vi ikke herre over. Nøgletals analyser viser god udvikling i afkast, overskudsgrad og egenkapital. Investeringsberegningen viser, at det er et lønsomt projekt, fordi kapitalværdien er positiv (kr ,05), og den beregnede interne rente er 15,56 %, hvilket er det afkast investorerne kan opnå, hvis projektet lykkedes ud fra de opstillede forudsætninger. Det kan sluttelig konkluderes også ud fra SWOT-analysen, som er en eye-åbner, at det bestemt er et godt alternativ og potentiale for Ristdanuk at etablere et dansk/ukrainsk planteavlsbrug i Vestukraine. 40

42 4.1 Perspektivering Hvis det antages, at forpagtningerne kan forlænges yderligere 10 år, vil rentabiliteten være endnu højere, fordi vi ikke skal nyetableret (sandsynligheden for genforpagtning er stor, fordi vi giver den værdi til Ukraine, som de ikke selv kan skaffe). Vi har stort vækstpotentiale i området, så hvis vi kan vise nogle gode resultater om nogle år, og investorerne vil, kan forpagtningsarealerne udvides Forsikring af afgrøder ville vi muligvis kunne gøre igennem et dansk forsikringsselskab, med højere sikkerhed for dækning. Ukraine står overfor en mulig samarbejd/handelsaftale så kaldt Association Agreement 33 med EU til november 2013, som kan øge handelen med EU og derved vækst i Ukraine. Udfaldet af denne aftale, kan få stor betydning for Ristdanuk, da den kan øge muligheden for eksport af produkter. Hvis det ud i fremtiden antages at Ukraine bliver optaget i EU, giver det yderligere økonomisk vækstmuligheder for Ristdanuk, da det åbner døre for opkøb af jord i Ukraine, og deraf værdistigning på landbrugsjord. 34 Alternative finansieringskilder kunne være pengeinstitutter, Nefco 35 og Ifu 36, hvilket er finansieringsselskaber, som støtter og finansiere udlandsprojekter. 33 Forbes (kilde 25) 34 J&L (kilde 4) 35 Nefco (kilde 26) 36 Ifo (kilde 27) 41

43 5. Kildeliste Kilde 1 International kommunikation Studietur Ukraine Forfattere (Klaus Fuglsang, Morten Steg, Mariya Deyneka) Jordbrugsteknolog / Kilde 2 Transparency International Sidst besøgt 1/ Kilde 3 a. Klaus Fuglsang Rudmevej 32 c 5750 Ringe b. Mariya Deyneka Aulkærvænget 14, Odense S c. Morten Steg Jens Juelsvej 44, Odense M 42

44 Kilde 4 Anders Johansen Tobaksgården 3, 8700, Horsens, Danmark Vi besøgte og interviewede dem den 4/ i Horsens Kilde 5 Mitrejsevejr.dk Sidst besøgt d. 28/ Kilde 6 University of Minnesota Sidst besøgt d. 28/ Kilde 7 Wikipedia (kun billedmateriale) Sidst besøgt d. 28/

45 Kilde 8 v/ Søren Leerskov Rømetvej Toftlund Danmark Sidst besøgt d.5/ Kilde 9 Knud og Connie Rasmussen Regissevej Ørbæk Tlf Interviewet d. 4/ Kilde 10 Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse Direkte link: Besøgt: Kilde 11 NSE (Nordic Sun Energy) Besøgt: Direkte link: 44

46 Kilde 12 Lund Varnæsløkke Maskinstation og kloakservice Varnæsløkke Aabenraa Tlf Besøgt/interview: Kilde 13 Brændstofpriser i Ukraine Sidst besøgt 10/ Kilde 14 Bogdan (Knud Rasmussens driftsleder i Ukraine) Tlf: +380 (67) Interviewet under besøg i Ukraine, samt telefonisk igennem hele forløbet. Kilde 15 Foder-handelsfirma Sidst besøgt d. 5/

47 Kilde 16 Valutakurs Ukrainske Hrivnja til Euro Sidst besøgt 10/ Kilde 17 Danmarks Nationalbank 10- årige statsobligation (rente) Sidst besøgt 13/ Kilde 18 Inflationsrate i Ukraine Trading økonomi Sidst besøgt 10/ Kilde 19 Landbrugsmaskiner (priser) Sidst besøgt 10/ Landbrugsbil (pris) to=oldautos&marka=79&model=2509&state=0&s_yers=0&po_yers=0&p Sidst besøgt 10/

48 Kilde 20 Forsikringsbetingelser i Ukraine Sidst besøgt 11/ Kilde 21 Driftsanalyser 2010/ årgang Patriotisk selskab Side 83 Kilde 22 Elpriser i Ukraine Sidst besøgt 10/ Kilde 23 Ukrainsk skat, Profiwins Sidst besøgt d. 6/

49 Kilde 24 Farmskat. textreferat Sidst besøgt d. 6/ Kilde 25 Forbes. com Katya Soldak, Contributor I cover business, politics and culture in Eastern Europe Sidst besøgt den 5/ Kilde 26 Nordic Environment Finance Coporation Sidst besøgt d.16/ Kilde 27 Investeringsfonden for udviklingslande Sidst besøgt d. 16/

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Markbrug mod nye mål

Markbrug mod nye mål Markbrug mod nye mål Henrik Frandsen Toftlundvej 7 6780 Skærbæk Onsdag d.1 marts 2006 V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Mail Mkb@bygningskontoret.dk tlf. 74 36 50 87 / 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Planteavlen Vi har vilje til at give viden værdi

Planteavlen Vi har vilje til at give viden værdi Planteavlen 2017 17.00 Strategi for køb og salg v/ Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen, KHL 17.15 Brug af futures og optioner i landbruget v/ Regnskabsassistent Kristian Markstrøm Dahl, KHL 17.30

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S Årsrapport 2007 Hovedpunkter i 2007 I regnskabsperioden er der realiseret en omsætning på 58,8 mio. kr., et EBITresultat på -3,8 mio. kr. og et resultat før skat på 6,3 mio. kr. Resultatet før skat er

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE SEGES, den 1. oktober 2015 Mai-Britt Soo Mortensen Økonomi og Virksomhedsledelse ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE VELKOMST Hovedformål

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres:

1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres: Opgave 1 (25%) Korn- og Foderstofkompagniet, Nykøbing Mors Bank: Morsø Bank Kassekredit konto nr. 76-435648-152 1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres: Opgave 2 (25 %)

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...

Læs mere

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning. Modulet maskininvestering smodulet er et tillægsmodul. Du har adgang til det fra følgende steder: - Via maskintakstkartoteket - Via menuen "Værktøjer/ ". For investeringer der er udregnet via kartoteket

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 5 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere