Bogstavregning. Kvadratsætninger: Når man snakker om hvad kvadratsætninger er der snakke om tre forskellige slags kvadratsætninger
|
|
- Adam Kristen Frandsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bogstavregng Regng med parteser: Man skal her tænke tilbage til hvad man lærte på matematik C omkrg gange d i parteser. At man tager tallet der stå udfor partes og ganger med hvert led de i partes sådan her. ( ) ( )( ) 2 (5 3 ) (2 5 ) (2 3 ) 0 Man skal også tænke tilbage til metod om hvordan man ganger to parteser med hand. Som man gør ved at man ganger hvert led i d første partes med hvert led i d and partes sådan her. ( )( ) ( )( )( )( ) (3 ) (4 3) (3 4) (3 3) ( 4) ( 3) M lige som lille huskeregel skal man huske at man altid skriver tallet foran bogstaver sådan her 0 så derfor husk på at man ikke må skrive det sådan her 0. Når man jo nu så tit snakker om at ophæve partes m man kan faktisk også tage et regnestykke og sætte noget i partes ig m selvfølelig skal man prøve at sætte mest muligt ud for partes. Så hvis man tager to forskellige eksempel som her under hver for sig vil blive forklaret step for step. Her i det første eksempel bruger jeg regnestykket som står herunder. 3 Herefter skriver jeg det op som det er blevet regnet samm så derfor har jeg valgt at taget at delt op så der står 3 2 da det er det samme som at der står 3 32 Nu vil man kunne begynde at sætte det der kan sættes ud for partes. Som man gør ved at tage regnestykke op ovfor og se hvad der er s på begge sider af plus tegnet så i dette tilfælde vil man kunne sætte 3 ud for partes da 3 går ig på begge sider af plustegnet M da der så ikke er mere der går ig på begge sider af plustegnet vil rest skulle sættes i partes sådan her ( 2 ) Kvadratsætnger: Når man snakker om hvad kvadratsætnger er der snakke om tre forskellige slags kvadratsætnger. kvadratsætng: D første kvadratsætng er ( ) som vil sige at d deholder to led ( ) som er ganget med hand Som vil betyde at man har kvadratsætng der vil se sådan her ud ( ) 2 Man kan bevise kvadratsætng ved at tage d partes d opløfte partes og sætte de to parteser man ganget med hand ( ) ( )( ) Derefter tager man og ganger hvert led i d første partes med hvert led i d and partes ( )( ) ( )( )( )( ) Som i sidste de vil give det økede bevis som jo ser sådan her ud ( )( )( )( ) 2 Side af 8
2 Her er et eksempel på hvordan man bruger sætng ud de lange mellem regnger sådan her (2 3) Hvis man kigger på hvordan kvadratsætng ser ude altså ( ) 2 vil man kunne sammligne d med det valgte regnestykke som der gives eksempel så derfor vil a fra kvadratsætng være de 2a fra regnestykket ms b fra kvadratsætng vil være de 3 fra det valgte regnestykke så derfor vil man kunne skrive selve regnestykket op som kvadratsætng siger ud problemer (2 3) (2 ) Man vil derefter skulle ophæve og udregne de forskellige tal så de er skrevet fuldt ud (2 ) Det var så sådan man udregnede d første kvadratsætng Her er et eksempel på hvordan man kan regne baglæ i kvadratsætng hvis man tager s resultat for før så man lige nu kan se hvad resultatet er at bedre at kunne forstå hvordan man gøre det i første omgang Hvis man så lige starte med at regne lidt baglæ vil man hurtigt kunne se hvordan man er nød til at tage kvadratrod af 4 og 9 for så ville man automatisk kunne vide hvordan man har fundet frem til de 2a Når man nu har taget kvadratrod vil man skulle tage talle man fandt og sætte dem i opløftet i 2 m samtidig kan man også nemt opdele de 2a da m jo som før både har fundet a og b fra d origale kvadratsætng som gør d til se sådan her ud (2 ) Man har nu fundet frem til resultatet af kvadratsætng som netop gør det nemt at kunne omregne det hele tilbage til d rigtige kvadratsætng (2 ) (2 3) Det var så sådan man kunne regne det baglæ 2. kvadratsætng: D and kvadratsætng er ( ) som vil sige at d deholder to led ( ) som er ganget med hand Som vil betyde at man har kvadratsætng der vil se sådan her ud ( ) 2 Man kan bevise kvadratsætng ved at tage d partes d opløfte partes og sætte de to parteser man ganget med hand ( ) ( )( ) Derefter tager man og ganger hvert led i d første partes med hvert led i d and partes ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Som i sidste de vil give det økede bevis som jo ser sådan her ud m husk dog her regnereglerne omkrg at mus gange mus giver plus ( ) ( ) ( ) ( ) 2 Her er et eksempel på hvordan man bruger sætng ud de lange mellem regnger sådan her (4 ) Hvis man kigger på hvordan kvadratsætng ser ude altså ( ) 2 vil man kunne sammligne d med det valgte regnestykke som der gives eksempel så derfor vil a fra kvadratsætng være 4 fra regnestykket ms b fra kvadratsætng vil være de -a fra det valgte regnestykke så derfor vil man kunne skrive selve regnestykket op som kvadratsætng siger ud problemer Side 2 af 8
3 (4 ) Man vil derefter skulle ophæve og udregne de forskellige tal så de er skrevet fuldt ud Det var så sådan man udregnede d første kvadratsætng Her er et eksempel på hvordan man kan regne baglæ i kvadratsætng hvis man tager s resultat for før så man lige nu kan se hvad resultatet er at bedre at kunne forstå hvordan man gøre det i første omgang 8 Hvis man så lige starte med at regne lidt baglæ vil man hurtigt kunne se hvordan man er nød til at tage kvadratrod af for så ville man automatisk kunne vide hvordan man har fundet frem til de 8a 8 8 Når man nu har taget kvadratrod vil man skulle tage tallet man fandt og sætte dem i opløftet i 2 m samtidig kan man også nemt opdele de 8a da m jo som før både har fundet a og b fra d origale kvadratsætng som gør d til se sådan her ud Man har nu fundet frem til resultatet af kvadratsætng som netop gør det nemt at kunne omregne det hele tilbage til d rigtige kvadratsætng (2 3) Det var så sådan man kunne regne det baglæ 3 kvadratsætng: D første kvadratsætng er ( )( ) som vil sige at d deholder to led det e led er plus partes ( ) ms det andet led er mus partes ( ) som er ganget med hand Som vil betyde at man har kvadratsætng der vil se sådan her ud ( )( ) Derefter tager man og ganger hvert led i d første partes med hvert led i d and partes ( )( ) ( )( )( )( ) Der vil give et resultat som dette m dette resultat kan reduceres ( )( )( )( ) Når det så delig er blevet reduceret vil det give det økede bevis som jo ser sådan her ud Her er et eksempel på hvordan man bruger sætng ud de lange mellem regnger sådan her (3 ) (3 ) Hvis man kigger på hvordan kvadratsætng ser ude altså ( ) ( ) vil man kunne sammligne d med det valgte regnestykke som der gives eksempel så derfor vil a fra kvadratsætng være de 3a fra regnestykket ms b fra kvadratsætng vil være x fra det valgte regnestykke så derfor vil man kunne skrive selve regnestykket op som kvadratsætng siger ud problemer (3 ) (3 ) (3 ) 3 3 Man vil derefter skulle ophæve og udregne de forskellige tal så de er skrevet fuldt ud (3 ) Det var så sådan man udregnede d første kvadratsætng Her er et eksempel på hvordan man kan regne baglæ i kvadratsætng hvis man tager s resultat for før så man lige nu kan se hvad resultatet er at bedre at kunne forstå hvordan man gøre det i første omgang 9 Side 3 af 8
4 Hvis man så lige starte med at regne lidt baglæ vil man hurtigt kunne se hvordan man er nød til at tage kvadratrod af 9 for så ville man kunne fde det manglde tal man leder efter 9 9 Når man nu har taget kvadratrod vil man skulle tage talle man fandt og sætte dem i opløftet i 2 m samtidig kan man også nemt fde de manglde tal (3 ) 9 Man har nu fundet frem til resultatet af kvadratsætng som netop gør det nemt at kunne omregne det hele tilbage til d rigtige kvadratsætng (3 ) (3 ) (3 ) Det var så sådan man kunne regne det baglæ Regng med brøker: Når man plusser ganger musser dividerer forlænger forkorter brøker med hand og ganger eller dividerer brøker med et helt tal. Når man forkorter brøk skal man fde et tal der går op i både tæller og nævner og så dividerer man med tallet i både tæller og nævner : : 40: : Når man forlænger brøk skal man fde et tal der går op i både tæller og nævner og så ganger m med det tal i både tæller og nævner Når man skal skaffe fælles nævner for to brøker og kan man ved at forlænge ved at gange med d i både tæller og nævner og for at forlænge ved at gange med b i både tæller og nævner for så har man fælles nævner da man ganger b og d med hand og det vil give det samm resultat begge gange Når man ligger to brøker samm skal de to brøker have samme nævner og så ligger man dem bare de to tæller samm Når man trækker to brøker fra hand skal de to brøker have samme nævnere og derefter trækker man bare de to tæller fra hand Side 4 af 8
5 Man ganger to brøker med hand ved at man ganger tæller med tæller og nævner med nævner når man dividere to brøker med hand ved at man ganger d første brøk med d and brøk som bare er omvdt og det vil sige at ds tæller og nævner skifter plads Man ganger brøk med et helt tal ved at man ganger tallet med tallet i tæller og beholder d samme nævner Når man dividerer brøk med et tal ganger man det tal i nævner og beholder tæller : : Når man divider et tal med brøk ganger man tallet med d omvdte brøk : : 5 5 M nu hvor man nu hvor man har lært omkrg at omregne til kvadratsætnger eller at kunne sætte noget ud for partes vil man til tide skulle bruge teknikkerne til at regne brøker m det er dog ikke anderledes d der tidligere er forklaret da man bare skal huske at tage det det tr for tr d man regner videre med dem m som regel handler det bare om at reducere de store udtryk til et mdre udtryk. Potser og rødder: Der er af potser og rødder to sider af samme sag. Da rødder kan udtrykkes ved potser. Pots med hel ekspont: Side 5 af 8
6 2. ) ( ) 3. ( En pots er et tal på form hvor a er et rlt tal og kaldes grundtallet og n er et positivt helt talkaldes ekspont og kan deferes sådan her Man kan regne med potser hvor ekspont er positiv på tre følgde måder. ( )( ) (. ( ) (3 2). ) Derfor kan man gå ud fra at potser med hel og positive eksponter gælder der følge regler potsregler (2 ) 2 2 Pots med ikke-positiv ekspont: Hvis man har ekspont der er lig med 0 m samtidig også skal have regel til at fungere og hvis d skal kunne det så hvis man sætte 0 d på m s plads gælder at 0 sådan her n Og hvis man så tager og dividere a på begge sider vil man få dette M hvis man så har negativ hel ekspont m samtidig stadig bruge regel nummer m dog har to modsatte hele tal n og -n sådan her n Hvorefter man ved division med a på begge sider Så derfor vil am kunne defere dette som at for alle rlle tal 0 og at n er et helt tal sådan her Potser med rational ekspont: Dette er et udvidet potsbegreb m dog gælder der de samme regneregler har som der gælder for potser med hele eksponter. M der er dog blevet lavet udvidelse af begrebet som hvis eksponter er brøker som i de forskellige eksempler M dog skal grundtallet i de tilfælde altid være positive Side af 8 23
7 Stambrøker som ekspont: Når man ser på tilfælde hvor ekspont er stambrøk som vil sige brøk med tæller Ekspont : Dette får man fordi at For at fde ud af hvad betyder ms at potsregnereglerne stadig gælder som også gælder for potser med rationale eksponter der er brøker. Så hvis man prøver at følge for man efter potsregneregel 3 at er et positivt tal der i 2. pots vil give a som gør at man vil kunne sige at Ekspont : og bruger samme fremgangsmåde som der blev brugt før får man i 3. pots vil kunne tage d tredjerod af a sådan Så derfor vil man kunne gå ud fra at fordi vi sætter her Hvis man så tager og kigger på Ekspont : Så derfor vil man kunne gå ud fra efter at regnet udtrykkde ovfor at å Som gør at man har defition på hvordan man kan regne pots med stambrøk Ikke-stambrøk som ekspont: Når man ser på potser med eksponter som er ikke stambrøker og i dette tilfælde tager udgangspunkt i pots som gør man vil kunne fde defition på hvordan man kan regne de slags brøker. Som man kan fde ud af ved at starte med at tage udgangspunkt i potsregneregl nummer 5: ( ) Samtidig med at man bruger defition for stambrøker som blev fundet før Så vil man nemlig kunne skrive Som også kan skrives sådan her ( Som vil sige der er to måder man kan skrive pots ) på nemlig Som gør at man vil have defition på pots med ikke stambrøk der vil være Side 7 af 8
8 Numerisk værdi: Man kan i nogle sammhænge have behov for at fjerne et negativt fortegn fra et som for eksempel ved beregngs af afstande som netop skal være positive Defition af numerisk værdi: Så hvis man for eksempel har nogle tal der er negative så vil man skulle bruge dne skrivemåde til at kunne fjerne det negative fortegn og til det bruger man to lodrette streger som for eksempel sådan her Så derfor vil d numeriske værdi altid være at 3 er 3 ms 7 er 7 og sådan kan man faktisk forsætte Man kan derfor defere d numeriske værdi af et tal er bestemt sådan her Hvis a er positiv eller 0 er a tallet a selv det vil sige at a a. M hvis a er negativ er a det tal man får ved at fjerne det negative fortegn. M kan skrives meget kort som 0 0 Hvis man så har et tal der er sat i 2. pots vil det være sådan her det ser ud Hvis man har kvadrerg kan man se bort fra de numerisk værdi som vil sige man faktisk bare tager og sletter lodrette streger så derfor får man dette for flerleddede størrelse ( ) Afstande på tallje: På tallje gælder det at afstand fra 0 til -3 er 3 og fra 0 til 7 er 7 og sådan kan man forsætte derud af Derfor kan man sige at d numeriske værdi af et tal a er afstand fra 0 til a. Man bruger derfor d numeriske værdi i forbdelser med forskelle. Så på tallje vil afstand mellem de to tal a og b d numeriske forskel mellem a og b fordi Som for eksempel (3) Side 8 af 8 (2) (5) 3 (5) (2) 3 5 2
Lektion 3 Sammensætning af regnearterne
Lektion Sammensætning af regnearterne Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Plus, minus, gange og division... Negative tal... Parenteser og brøkstreger... Potenser og rødder... Lektion Side 1 Plus,
Læs mereOprids over grundforløbet i matematik
Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere
Læs mereMatematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss
Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss Opgave A Sæt de overstående symboler ind i en matematisk sammenhæng der gør dem forståelige. Det kan være som en sætning eller med tal og bogstaver
Læs mereMat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 1. Fortegnsregler og udregningsrækkefølger
Mat C HF basisforløb-intro side 1 Kapitel 1 Fortegnsregler og udregningsrækkefølger Mat C HF basisforløb-intro side 2 1. Fortegn. 1.Fortegnsregler og udregningsrækkefølger - En introduktion med opgaver
Læs mereElementær Matematik. Tal og Algebra
Elementær Matematik Tal og Algebra Ole Witt-Hansen 0 Indhold Indhold.... De naturlige tal.... Regneregler for naturlige tal.... Kvadratsætningerne..... Regningsarternes hierarki...4. Primtal...4 4. Nul
Læs mereSammensætning af regnearterne
Sammensætning af regnearterne Plus, minus, gange og division... 19 Negative tal... 0 Parenteser og brøkstreger... Potenser og rødder... 4 Sammensætning af regnearterne Side 18 Plus, minus, gange og division
Læs mereog til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.
Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været
Læs mereKomplekse tal. Jan Scholtyßek 29.04.2009
Komplekse tal Jan Scholtyßek 29.04.2009 1 Grundlag Underlige begreber er det, der opstår i matematikken. Blandt andet komplekse tal. Hvad for fanden er det? Lyder...komplekst. Men bare roligt. Så komplekst
Læs mereÆstetik og reduktioner Matematisk takt og tone. Mikkel Findinge
Æstetik og reduktioner Matematisk takt og tone Mikkel Findinge Indhold Indledning. Hvad er god matematisk skik?...................... Starttips før ulvehyl 4. Primtalsfaktorisering...........................
Læs mereMat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 5. Parenteser
Mat C HF basisforløb-intro side 1 Kapitel 5 Parenteser Mat C HF basisforløb-intro side 1. Fortegn for parenteser 5. Parenteser - En introduktion med opgaver (og facitliste)- Det plus- eller minus- tegn,
Læs mereProjekt 7.4. Rationale tal brøker og decimaltal
ISBN 98806689 Projekter: Kapitel. Projekt.4. Rationale tal brøker decimaltal Projekt.4. Rationale tal brøker decimaltal Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen,,
Læs mereGrundlæggende Matematik
Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske
Læs mereformler og ligninger trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt
brikkerne til regning & matematik formler og ligninger trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik formler og ligninger, trin 2 ISBN: 978-87-92488-09-1 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk
Læs mereMatematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014
Matematik Hayati Balo,AAMS August, 2014 1 Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske symboler.
Læs mereAndengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011
Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereAndengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011
Andengradsligninger Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereRegning. Mike Vandal Auerbach ( 7) 4x 2 y 2xy 5. 2x + 4 = 3. (x + 3)(2x 1) = 0. (a + b)(a b) a 2 + b 2 2ab.
Mike Vandal Auerbach Regning + 6 ( 7) (x + )(x 1) = 0 x + = 7 + x y xy 5 7 + 5 (a + (a a + b ab www.mathematicus.dk Regning 1. udgave, 018 Disse noter er en opsamling på generelle regne- og algebraiske
Læs mereGrundlæggende Matematik
Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS Juli 2013 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske
Læs mereAf Cristina Sissee Jensen
Af a S Statik s.4-6 o Forklarg p ikke og grupperede statik s.4 o Ikke grupperede s.4 o Grupperede s.6 Tal- og bogstavregng s.8-11 o Tal s.8 o Regnearterne s.8 o Parteser s.8 o Brøker s.8 o Potr s.10 o
Læs mereBEVISER TIL KAPITEL 3
BEVISER TIL KAPITEL 3 Alle beviserne i dette afsnit bruger følgende algoritme fra side 88 i bogen. Algoritme: Fremgangsmåde til udledning af forskellige regneregler for differentiation af forskellige funktionstyper
Læs mereØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Isolere en ubekendt... 3 Hvis x står i første brilleglas...
Læs mereKapitel 5 Renter og potenser
Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95
Læs mereMattip om. Brøker 2. Tilhørende kopier: Brøker 2 og 3. Du skal lære: Om addition af brøker. At forkorte en brøk. At forlænge en brøk
Mattip om Brøker 2 Du skal lære: Om addition af brøker Kan ikke Kan næsten Kan At forkorte en brøk At forlænge en brøk At gange en brøk med et helt tal Tilhørende kopier: Brøker 2 og 2016 mattip.dk 1 Brøker
Læs mere4. Elementær brøkregning - En introduktion med opgaver (og facitliste) - En brøk er to tal (eller bogstavudtryk), som adskilles af en brøkstreg.
. Hvad er brøker?. Elementær brøkregning - En introduktion med opgaver (og facitlist - En brøk er to tal (eller bogstavudtryk), som adskilles af en brøkstreg. Tallet øverst i brøken kaldes tælleren. Tallet
Læs mereπ er irrationel Frank Nasser 10. december 2011
π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereFormler & algebra - Fase 2 Omskriv & beregn med variable
Navn: Klasse: Formler algebra - Fase Omskriv beregn med variable Vurdering fra til 5 (hvor 5 er højst) Læringsmål Selv Lærer Beviser og forslag til forbedring. Jeg kan opstille en linjes ligning, når jeg
Læs merebrikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt
brikkerne til regning & matematik tal og algebra 2+ preben bernitt brikkerne. Tal og algebra 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-35-0 2008 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt
Læs mereMini-formelsamling. Matematik 1
Indholdsfortegnelse 1 Diverse nyttige regneregler... 1 1.1 Regneregler for brøker... 1 1.2 Potensregneregler... 1 1.3 Kvadratsætninger... 2 1.4 (Nogle) Rod-regneregler... 2 1.5 Den naturlige logaritme...
Læs mereOmskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011
Omskrivningsregler Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereTAL OG BOGSTAVREGNING
TAL OG BOGSTAVREGNING De elementære regnerter I mtemtik kn vi regne med tl, men vi kn også regne med bogstver, som gør det hele en smugle mere bstrkt. Først skl vi se lidt på de fire elementære regnerter,
Læs mereKapitel 2 Tal og variable
Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder
Læs merebrikkerne til regning & matematik formler og ligninger F+E+D preben bernitt
brikkerne til regning & matematik formler og ligninger F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik formler og ligninger, F+E+D ISBN: 978-87-92488-09-1 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk
Læs mereBasal Matematik 2. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 67 Ekstra: 7 Mundtlig: 1 Point:
Matematik / Basal Matematik Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Basal Matematik Følgende gennemgås De regnearter Afrunding af tal Større & mindre end Enheds omregning Regne hierarki Brøkregning Potenser
Læs merefortsætte høj retning mellem mindre over større
cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka
Læs mereKom godt i gang. Mellemtrin
Kom godt i gang Mellemtrin Kom godt i gang Mellemtrin Forfatter Karsten Enggaard Redaktion Gert B. Nielsen, Lars Høj, Jørgen Uhl og Karsten Enggaard Fagredaktion Carl Anker Damsgaard, Finn Egede Rasmussen,
Læs mereInfokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering
Læs mereSymbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med
Læs mereEn uægte brøk er en brøk der stadig kan forkortes ned til et blandet tal og som er større end 1. 17 Eksempel: Uægte brøk: 12
7.,. og 9. klasse Regler for brøker Ægte og uægte brøker En ægte brøk er en brøk mellem 0 og. Ægte brøk Ægte brøk til mindste forkortelse (reduktion) 9 En uægte brøk er en brøk der stadig kan forkortes
Læs merematx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring
mat.dk Differentialregning Dennis Pipenbring 0. december 00 Indold Differentialregning 3. Grænseværdi............................. 3. Kontinuitet.............................. 8 Differentialkvotienten
Læs mereLøsning af simple Ligninger
Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereBesvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 8. Juni 2015
Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 8. Juni 05 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en
Læs mereEt udtryk på formena n kaldes en potens med grundtal a og eksponent n. Vi vil kun betragte potenser hvor grundtallet er positivt, altså a>0.
Konkrete funktioner Potenser Som udgangspunkt er brugen af potenser blot en forkortelse for at gange et tal med sig selv et antal gange. Hvis a Rskriver vi a 2 for a a a 3 for a a a a 4 for a a a a (1).
Læs merepotenstal og rodtal F+E+D brikkerne til regning & matematik preben bernitt
brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal F ISBN: 978-87-92488-06-0 1. udgave som E-bog til tablets 2012 by bernitt-matematik.dk
Læs mereHer følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:
BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som
Læs merePotensfunktioner, Eksponentialfunktioner og Logaritmer
Potensfunktioner, Eksponentialfunktioner og Logaritmer Frank Villa 23. februar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser
Læs mereGrundlæggende matematik
Grundlæggende matematik Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Noterne vil indeholde gennemgang af grundlæggende regneregler og regneoperationer afledt af disse. Dette er (vil mange påstå) det vigtigste
Læs meret a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 7. november 2015 Slide 1/25
Slide 1/25 Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 Slide 2/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Slide 3/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Hvad kommer der til at ske? 1) Teoretisk gennemgang ved tavlen. 2) Instruktion
Læs mereMaple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.
Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt
Læs mereDe rigtige reelle tal
De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs merepotenstal og rodtal trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt
brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal, trin 2 ISBN: 978-87-92488-06-0 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk
Læs mereSimple udtryk og ligninger
Simple udtryk og ligninger 009 Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt at slå op i under dit videre arbejde med
Læs mereDen lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3
Den lille hjælper Positionssystem...3 Positive tal...3 Negative tal...3 Hele tal...3 Potenstal...3 Kvadrattal...3 Parentes...4 Parentesregler...4 Primtal...4 Addition (lægge sammen) også med decimaltal...4
Læs mereAlgebra med Bea. Bea Kaae Smit. nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering
Algebra med Bea Bea Kaae Smit nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende regler 7 3.1 Tal..........................
Læs mereBrøker og forholdstal
Brøker og forholdstal Hvad er brøker - nogle eksempler... 6 Forlænge og forkorte... Udtage brøkdele... Uægte brøker og blandede tal... Brøker og decimaltal... 0 Regning med brøker - plus og minus... Regning
Læs mere1 monotoni & funktionsanalyse
1 monotoni & funktionsanalyse I dag har vi grafregnere (TI89+) og programmer på computer (ex.vis Derive og Graph), hvorfor det ikke er så svært at se hvordan grafen for en matematisk funktion opfører sig
Læs mereFAGLIG REGNING Pharmakon, farmakonomuddannelsen september 2007
FAGLIG REGNING Pharmakon, farmakonomuddannelsen september 2007 Indholdsfortegnelse Side De fire regningsarter... 3 Flerleddede størrelser... 5 Talbehandling... 8 Forholdsregning... 10 Procentregning...
Læs mereMatematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2
Matematik Grundforløbet (2) y 2 Q 1 a y 1 P b x 1 x 2 (1) Mike Auerbach Matematik: Grundforløbet 1. udgave, 2014 Disse noter er skrevet til matematikundervisning i grundforløbet på stx og kan frit anvendes
Læs merePotensfunktioner, Eksponentialfunktioner og Logaritmer
Potensfunktioner, Eksponentialfunktioner og Logaritmer Frank Villa 25. februar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser
Læs mereØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Ligning med + - / hvor x optræder 1 gang... 3 IT-programmer
Læs merebrikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal F+E+D preben bernitt
brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal F ISBN: 978-87-92488-06-0 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk
Læs mereKom godt i gang. Begyndertrin
Kom godt i gang Begyndertrin Kom godt i gang Begyndertrinnet Forfattere Kirsten Spahn og Karsten Enggaard Redaktion Gert B. Nielsen, Lars Høj, Jørgen Uhl og Karsten Enggaard Fagredaktion Carl Anker Damsgaard,
Læs mereSammensætning af regnearterne
Sammensætning af regnearterne Plus og minus... Gange og division... Plus, minus, gange og division... Negative tal...7 Parenteser...9 Brøkstreger...1 Tekst og regnestykker hvad passer sammen?... Potenser...
Læs meret a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25
Slide 1/25 Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 Slide 2/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Hvad kommer der til at ske? 1) Teoretisk gennemgang ved tavlen. 2) Instruktion i eksempler. 3) Opgaveregning. 4) Opsamling.
Læs mereGrundlÄggende variabelsammenhänge
GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.
Læs mereGrundliggende regning og talforståelse
Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter: Plus, minus, gange og division... 2 10-tals-systemet... 4 Afrunding af tal... 5 Regning med papir og blyant... 6 Store tal... 8 Negative tal...
Læs mereGrundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel
Grundlæggende matematiske begreber del Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse ALGEBRAISKE UDTRYK... 3 Regnearternes
Læs mereAlgebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk
matx.dk Algebra Dennis Pipenbring, 10. februar 2012 nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende
Læs mereMatematik. på Åbent VUC. Trin 1 Eksempler
Matematik på Åbent VUC Trin Indledning til kursisterne Indledning til kursisterne Dette undervisningsmateriale består af i alt 0 moduler med opgaver. I hvert modul er der en bestemt type opgaver. Der er
Læs mereKom godt i gang. Sluttrin
Kom godt i gang Sluttrin Kom godt i gang Sluttrin Forfatter Karsten Enggaard Redaktion Gert B. Nielsen, Lars Høj, Jørgen Uhl og Karsten Enggaard Fagredaktion Carl Anker Damsgaard, Finn Egede Rasmussen,
Læs mereVejledning til Excel 2010
Vejledning til Excel 2010 Indhold Eksempel på problemregning i Excel... 2 Vejledning til skabelon og opstilling... 3 Indskrivning... 5 Tips til problemregninger... 6 Brøker... 6 Når du skal bruge pi...
Læs mereArchimedes Princip. Frank Nasser. 12. april 2011
Archimedes Princip Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereEmil, Nicklas, Jeppe, Robbin Projekt afkodning
Skal man omskrive noget om til en kompakt tekst, eller til specifikt sprog, så kan matematiken være et meget fornuftigt alternativ. Matematiken er et sprog som mange forstår, eller i hvert fald kan lære
Læs mereBogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul
Bogstavregning En indledning for stx og hf 2008 Karsten Juul Dette hæfte træner elever i den mest grundlæggende bogstavregning (som omtrent springes over i lærebøger for stx og hf). Når elever har lært
Læs merePotens & Kvadratrod. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 22 Ekstra: 4 Point: Matematik / Potens & Kvadratrod
Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Potens & Kvadratrod Opgaver: Ekstra: Point: http://madsmatik.dk/ d.0-0-01 1/1 Potenser: Du har måske set udtrykket før eller måske 10 1. Begge to er det vi kalder
Læs mereUge Emne Formål Faglige mål Evaluering
Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig
Læs mereKlasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene
Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør
Læs mereMisopfattelser. Mod en bedre opbygning af matematiske begreber CFU København Bent Lindhardt
Misopfattelser Mod en bedre opbygning af matematiske begreber CFU København 2017 1 2 3 Overgeneralisering Der gælder de samme regneregler for alle regningsarterne 12 + 7 = 7 + 12 så gælder også. at 12
Læs mereRegneregler for brøker og potenser
Regneregler for røker og potenser Roert Josen 4. ugust 009 Indhold Brøker. Eksempler......................................... Potenser 7. Eksempler......................................... 8 I de to fsnit
Læs mereLektion 5 Procentregning
Lektion 5 Procentregning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Find et antal procent af Procent, brøk og decimaltal Hvor mange procent udgør..? Find det hele Promille Moms Ændring i procent Forskel i
Læs mereLouise F Jensen MATEMATIK. VUC Roskilde
Louise F Jensen VUC Roskilde 1 INDHOLD Potensregneregler... 2 Kvadratrod... 3 Algebra... 3 Ligninger... 3 Ulighedstegn i ligning... 4 Brøker... 4 Procent... 5 Indextal... 6 Rentesregning... 6 Geometri...
Læs mereUndersøgende aktivitet om primtal. Af Petur Birgir Petersen
Undersøgende aktivitet om primtal. Af Petur Birgir Petersen Definition: Et primtal er et naturligt tal større end 1, som kun 1 og tallet selv går op i. Eksempel 1: Tallet 1 ikke et primtal fordi det ikke
Læs mere3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder
3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive
Læs meretal og algebra F+E+D brikkerne til regning & matematik preben bernitt
brikkerne til regning & matematik tal og algebra F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik tal og algebra E+D ISBN: 978-87-92488-35-0 2. udgave som E-bog 2012 by bernitt-matematik.dk Denne
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6
Læs mereSymbolsprog og Variabelsammenhænge
Indledning til Symbolsprog og Variabelsammenhænge for Gymnasiet og Hf 1000 kr 500 0 0 5 10 15 timer 2005 Karsten Juul Brugsanvisning Du skal se i de fuldt optrukne rammer for at finde: Regler for løsning
Læs mereUnityskolen Årsplan for Matematik Team 2 (3.-4. klasse)
Klasse: Team 2 (3.- 4.klasse) Fag: Matematik Lærer: Nawal Tayibi Lektioner pr. uge:? Antal elever:? Uge Forløb Færdigheds- og vidensmål Læringsmål 33 introuge 34-37 Addition og subtraktion Tal og algebra
Læs mereMini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING
MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter
Læs merebrikkerne til regning & matematik tal og algebra F+E+D preben bernitt
brikkerne til regning & matematik tal og algebra F+E+D preben bernitt 1 brikkerne. Tal og algebra E+D 2. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-35-0 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er
Læs mereDe 4 regnearter. (aritmetik) Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 42 Ekstra: 5 Point:
Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium De 4 regnearter (aritmetik) Aritmetik: kommer af græsk: arithmetike = regnekunst arithmos = tal Aritmetik er læren om tal og operationer på tal som de 4 regnearter.
Læs mereTal og Regneoperationer
Tal og Regneoperationer Frank Villa 3. juli 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereGrundlæggende matematik
Grundlæggende matematik Noterne vil indeholde gennemgang af grundlæggende regneregler og regneoperationer afledt af disse. Dette er (vil mange påstå) det vigtigste at mestre for at kunne begå sig i (samt
Læs mereOpdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:
Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over
Læs mereDet endelige tal fremkommer ved at opstille bogstavkombinationer, hvor følgende regler gælder:
Talsystemer Et talsystem er betegnelsen for den måde, hvorpå tal kan skrives ud fra et grundtal. I dag anvendes i de fleste lande titalssystemet, hvor tallets placering har en værdi (positionssystem),
Læs mereAlgebra - Teori og problemløsning
Algebra - Teori og problemløsning, januar 05, Kirsten Rosenkilde. Algebra - Teori og problemløsning Kapitel -3 giver en grundlæggende introduktion til at omskrive udtryk, faktorisere og løse ligningssystemer.
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs merei tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time
ægte 1 i tredje 3 i anden rumfang år 12 måle kalender lagt sammen resultat streg adskille led adskilt udtrk minus (-) overslag afrunde præcis skøn efter bagved foran placering kvart fjerdedel lagkage rationale
Læs mereMatematik. på AVU. Eksempler til niveau G, F, E og D. Niels Jørgen Andreasen
Matematik på AVU Eksempler til niveau G, F, E og D Niels Jørgen Andreasen Om brug af denne eksempelsamling Matematik-niveauerne på Almen Voksenuddannelse hedder nu Basis, G og FED. Indtil sommeren 009
Læs mereLeg med Brikker & Brokker. Et system til undervisning i brøkregning
Leg med Brikker & Brokker Et system til undervisning i brøkregning Lynvejledning Jørgen Skyt Oktober 2015 Brikker & Brokker er et system, der er opfundet af en dansk opfinder og multikunstner til undervisning
Læs mereIndhold. Indledning 7 Læsevejledning 9
Indhold Indledning 7 Læsevejledning 9 1 Hvad er åbne opgaver? 13 2 Hvorfor arbejde med åbne opgaver? 17 3 Udfordringer i arbejdet med åbne opgaver 19 4 En ny didaktisk kontrakt 21 5 Et par eksempler 23
Læs mere