Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 3 2010"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Nu bygges gasledningen gennem Østersøen

2 Velkommen til nye læsere! Alle virksomheder med autorisation til at udføre gasinstallationer får fremover Dansk Gas Forenings blad, Gasteknik. Foreningen byder derfor velkommen til ca nye læsere. Bladet udsendes seks gange årligt og indeholder artikler og nyheder om: Sikkerhed, installationer, energieffektivitet, branchenyt, myndighedsforhold, energipolitik samt forskning og udvikling på gasområdet. På kan du hente bladet elektronisk og få information om annoncepriser og vilkår. God læselyst! Årsmøde 2010 i Dansk Gas Forening Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Klima- og energiminister Lykke Friis er inviteret til at lægge for, fulgt op bl.a. af Anders Eldrup, DONG Energy og Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk. Klimakommissionen barsler i september i år med sin rapport om, hvordan Danmark skal gøre sig uafhængig af fossile brændsler. Årsmødets tema er naturgassens rolle i de kommende års energiforsyning. Vær med og få svar på spørgsmål såsom: Hvornår og hvordan kan vi klare os udelukkende med VE? Hvorfor er naturgas en nødvendig del af løsningen? Hvem skal investere i ny energiinfrastruktur? Hvorfor er gas og el det perfekte mix? Hvad er den rigtige teknologi til fremtidens energiforsyning? Reservér datoen allerede nu: nov. 2010, Nyborg Strand 2 Gasteknik nr

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 3 juni årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Ikke mere vegetar-gas OK til ny gasledning til Tyskland Dansk gasbørs øger omsætningen Sådan får vi gas fra Tyskland Flere hændelser på gasmotoranlæg Naturgas i samspil med VE Gasulykker på laveste niveau siden 1992 KV-værker - grundlaget for Smart Grids Udvidelsen af Stenlille Gaslager Gastekniske Dage 2010 blev en succes Grønnere gas giver udfordringer Konvertering fra naturgas til fjernvarme Russisk gasrørledning i Østersøen i gang Protest-storm mod naturgaslager Nyt dansk lavprisselskab for F-gas Surt show i aske Vi har talt om det længe, og midt i firserne nåede det også ud til pressen, at man kunne blande biogas i naturgassen. Det fik en af vores kunder til at sende os et langt brev. Hun var veganer (ikke blot vegetar) og ville have garanti for, at denne dyriske biogas ikke nåede frem til hende, når hun kogte sine rødbeder. Mon ikke vi dengang svarede, at biogas i naturgasnettet var luftsteg og vindfrikadeller. Det er det ikke længere. De netop med stor succes afholdte Gastekniske dage på Munkebjerg var en spændende tur gennem mange af de nye udfordringer, som gasfolket står overfor. Vi skal samkøre naturgassen med biogas og andre alternative energikilder, samtidig med, at vi både skal justere gasforsyningen til sikkert og effektivt at håndtere fremmed gas i Danmark og få kunderne til at spare energi. Biogaspotentialet er der, men udviklingen hæmmes af finanskrisen/ landbrugskrisen og uafklarede afgiftsforhold. Energistyrelsen fremhævede, at der måtte laves en ny PSO (offentlig service forpligtelse) for at distributionsselskaberne lovligt kan rense og opgradere biogassen, så den kan indføres i gasnettet. Vores svar er: Så er det bare at komme i gang, for biogassen er miljømæssigt et af de allerbedste initiativer. Biogassen og den fremmede gas betyder svingende gaskvalitet. De Gastekniske Dage viste vejen, så vi kan bevare en sikker gasforsyning og den høje effektivitet i energiudnyttelsen af gassen. Udfordringen skal løses hurtigt, for Energinet.dk oplyste på konferencen, at man meget snart ville være i stand til at vende gasstrømmen, dog i begrænset omfang. De Gastekniske Dage lagde op til, at naturgassen bliver brobygger og i de kommende år skal fungere sammen med og understøtte den vedvarende energi. Jeg er dog overbevist om, at naturgassens rolle ikke kun er et overgangsfænomen, men en fuldgyldig del af den fremtidige løsning. Det er en samfundsøkonomisk prioritering, hvordan vores energiforsyning skal sammensættes. Men selv om resurseforbruget ofte er enormt på nogle af de nye alternativer, må vi også erkende, at valget nogle gange, men bestemt ikke alle, vil falde ud til skade for naturgassen. De Gastekniske dage gentages næste år den april. Det er mit håb, at det næste år lykkes at få en større deltagelse fra vvs-branchen, som jo er vores uundværlige støtte i at opretholde den store kundetilfredshed og tillid, som naturgassen har opnået. Gasteknik byder med dette nummer 1500 yderligere vvs-firmaer med i læserkredsen. Vi glæder os til at se dem aktive i foreningens aktiviteter. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Nord Streeam AG er ny gået i gang med at lægge den første af 2 store gastransmissionsledninger på hver 1220 km gennem Østersøen - bl.a. gennem dansk farvand ved Bornholm. Gasteknik nr

4 K o r t n y t Gaskonference i København i 2011 De europæiske gasorganisationer Marcogaz (www.marcogaz.org) og GERG (www.gerg.eu) har besluttet, at European Gas Technology Conference 2011 (e-gastec2011) skal afholdes maj i København med Dansk Gasteknisk Center som vært og arrangør. Den europæiske gasindustri vil samles disse dage i København for at lære nyt og diskutere teknologi og udvikling på gasområdet med fokus på naturgassens rolle som brobygger til vedvarende energi. Planlægningen er i gang - du vil løbende blive orienteret gennem bl.a. Gasteknik. Yderligere oplysninger hos Peter I. Hinstrup på Dyrt at flytte Sikkerhedsstyrelsen En rapport fra Center for Landdistriktsforskning viser, at det har kostet i alt 40 mio. kroner at flytte Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg. Pengene stammer fra en særbevilling på finansloven.»der er to ting at lære af Sikkerhedsstyrelsens udflytning. Det har været dyrt at flytte den, og vi skal afsætte penge til de dynamiske effekter for at kunne høste fordelene ved dem,«siger Klaus Lindegaard, lektor ved Syddansk Universitet til Ingeniøren. Han er manden bag undersøgelsen Erfaringer med udflytning af statslige arbejdspladser, der blev udarbejdet for Velfærdsministeriet. Rapporten konkluderer, at Sikkerhedsstyrelsens flytning kan betragtes som en succes, primært fordi en fjerdedel af styrelsens 80 medarbejderne valgte at flytte med, og fordi de øvrige medarbejdere viste sig at findes i Esbjerg og omegn. Virtuel gashandel over grænserne Danmark, Tyskland og Holland har taget første skridt ind i en ny virtuel verden, som skal gøre handel med gas hen over landegrænserne nemmere og mere fleksibel. Den fælles, internetbaserede platform skal samtidig sikre, at der kan handles mere gas. Energinet.dk, hollandske Gas Transport Services og tyske Gasunie Deutschland har nemlig udviklet den fælles internetbaserede platform Link4Hubs, som med ganske få klik med musen giver mulighed for at handle og flytte gas mellem landene. Det vil bidrage til at reducere fysiske flaskehalse hen over grænserne, oplyser Energinet.dk. OK til ny gasledning til Tyskland Klima- og energiminister Lykke Friis har godkendt en ansøgning fra Energinet.dk om at dublere den eksisterende gasledning fra den dansk-tyske grænse i Ellund til Egtved. Gasledningen forventes i drift i Den nye gasledning vil sammen med en ny kompressorstation gøre det muligt at importere naturgas via Tyskland. Det vil øge forsyningssikkerheden for de flere end danske naturgaskunder og samtidigt øge konkurrencen på det danske gasmarked til gavn for forbrugerne. Etablereringen af en ny kompressorstation blev godkendt allerede i januar. Samtidig bad ministeren om en nærmere analyse af alternativer til en dublering af den eksisterende gasledning. En arbejdsgruppe med bl.a. Energinet.dk har derfor analyseret betydningen af dubleringen for Nordsøproducenterne, og hvordan de danske anlæg i Nordsøen og søledninger fremadrettet udnyttes bedst muligt sammen med gasinfrastrukturen på land. Arbejdsgruppen anbefaler, at den eksisterende gasledning mellem Ellund og Egtved dubleres, bl.a. med den begrundelse, at dubleringen øger forsyningssikkerheden for det danske og svenske gasmarked, og at det samtidig er den billigste løsning. Det faktiske energiforbrug var i 1. kvartal ,0 pct. højere end i 1. kvartal 2009, oplyser Energistyrelsen. Det faktiske forbrug af olie og kul faldt henholdsvis 6,7 og 3,0 pct., mens forbruget af naturgas steg hele 19,3 pct. Udviklingen i energiforbruget skal ses på baggrund af et betydeligt koldere vejr i år end sidste år. Graddagetallet var således 18,5 pct. højere i 1. kvartal 2010 end i 1. kvartal Nettoeksporten af el i de 3 første måneder af 2010 var højere Giver øget konkurrence Vi er utrolig glade for ministerens godkendelse. Beslutningen sikrer forsyningen af naturgas, når de danske felter i Nordsøen ikke længere kan dække behovet, og samtidig vil gasledningen øge konkurrencen på det danske gasmarked til gavn for forbrugerne, siger Peter A. Hodal, direktør for gasdivisionen i Energinet.dk. Den samlede anlægsinvestering i en kompressorstation og dublering af gasledningen er omkring 1,5 mia. kr. EU-Kommissionen har meddelt, at den ser positivt på at støtte projektet med 600 mio. kr. fra EU s økonomiske genopretningsplan (EU Recovery Plan). Måske også gas fra Norge Analyserne foretaget af Klima- og Energiministeriets arbejdsgruppe viser endvidere, at der på sigt kan være behov for yderligere import af gas fra Norge til både at supplere forsyningen til det danske marked og til videreleverance til Nordeuropa, herunder de baltiske lande. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der arbejdes videre med mulige løsninger for import af norsk gas via den eksisterende danske infrastruktur i Nordsøen eller direkte til land. Gasforbruget steg 19,3 pct. i 1. kvartal 2010 end året før. Når der korrigeres for brændselsforbruget ved udenrigshandlen med elektricitet steg energiforbruget med 0,2 pct. Produktionen af primær energi var 3,5 pct. lavere i 1. kvartal 2010 end i 1. kvartal Råolieproduktionen faldt 10,9 pct., mens produktionen af naturgas steg 8,4 pct. Der foreligger endnu ikke en statistisk opgørelse over samlet produktion og forbrug af vedvarende energi i Det er i statistikken antaget, at produktionen og forbruget af vedvarende energi er uændret. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe ra t d en ry t Dansk gasbørs øger omsætningen Over 10% af det samlede danske gasforbrug handles nu med reference til priserne på den danske gasbørs, Nord Pool Gas. Tidligere var gasmarkedet præget af, at længerevarende kontrakter og låste prisformler sikrede risikodækningen. I første kvartal 2010 rundede antallet af handler på gasbørsen Til sammenligning bød hele 2009 på det halve antal handler, nemlig omtrent 1000, fortæller Kenneth Rotvig Dupont, direktør i Nord Pool Gas. Forklaringen på ændringen i markedet er primært, at likviditeten på gasbørsen er blevet så høj, at de kommercielle aktører har tillid til, at prisen er rigtig og derfor tør indgå kontrakter. Også flere og flere industrikunder vælger en fast aftale fra og køber i stedet gas med prisreference til Nord Pool Gas. Gasbørsen er skabt for at skabe større gennemsigtighed og konkurrence på det danske gasmarked, og vi må sige, den lever op til sit mål. De mange nye kunder og væksten i handlerne, tolker vi som tillid til børsen, siger Torben Brabo, gasmarkedsdirektør i Energinet.dk, der sammen med Nord Pool Spot ejer Nord Pool Gas i Fredericia. Nord Pool Gas er rykket op som nummer tre i Europa målt i omsætning, selv om det danske gasmarked er gange mindre end de førende europæiske gasbørser, EEX og Powernext. Det danske marked for lille? På det danske marked er DONG Energy foreløbigt den eneste udbyder, som endnu ikke tilbyder sine kunder naturgas til spotmarkedspriser, mens fynske Statoil Gazelle som de eneste også tilbyder spotpriser til privatkunder. De hidtidige priser har vist, at spotpriser kan give besparelser på op til 1 krone pr. kubikmeter. Men ifølge Berlingske Business er DONG Energy dog på vej med et lignende børsprisprodukt. Men det skal være et produkt, der er hægtet op på en af de store børser i Nordvesteuropa. Det er alt for risikabelt at basere produktet på den danske børs, mener senior manager hos DONG Energy Salg & Distribution, Rasmus Plougmann Laursen.»Det danske marked er for lille og dermed ikke velfungerende. Efter vores vurdering er den danske børs endnu ikke en troværdig og robust prisreference. Danmark går snart til at være nettoimportør af gas. Hvis produktionen af gas i Nordsøen falder hurtigere end beregnet, vil priserne på en dansk børs stige kraftigt,«siger Rasmus Plougmann Laursen. DONG Energy øgede indtjening Den kolde vinter og mangel på vandkraft i Norge og Sverige var blandt de væsentlige årsager til, at DONG Energy i første kvartal i år kunne notere fremgang i såvel omsætning som indtjening. Omsætningen steg i første kvartal knap 600 mio. kr. sammenlignet med første kvartal sidste år og nåede samlet op på 16,2 mia. kr. Samtidig steg nettoresultatet til 2013 mio. kr. fra 718 mio. kr. i samme periode sidste år. Den økonomiske krise påvirker fortsat DONG Energy s indtjening, idet efterspørgslen efter gas og el stadig er lavere end hidtil, siger koncernchef Anders Eldrup i en skriftlig kommentar. Mens gaspriserne er forblevet relativt lave, har oliepriserne været stigende. De lave gaspriser skyldes et strukturelt overudbud af gas i Europa. Den gennemsnitlige gaspris på den hollandske gasbørs TTF var i 1. kvartal 24% lavere end samme periode DONG investerede for 2,8 mia. kr. i nye aktiviteter og eksisterende anlæg, herunder i vindmølleparker, gasfyrede kraftværksprojekter i Storbritannien og Holland samt i gas- og oliefelter. Selskabet fastholder sine forventninger om driftsindtjening for 2010, der vil være væsentligt bedre end i Gasforeninger i Sverige samlet Den 15. april gik Gasföreningen og Biogasföreningen i Sverige sammen under det nye navn Energigas Sverige. Vi har gennem årene samarbejdet mere og mere, og ved årsmødet blev beslutningen taget om en sammenlægning. Dermed bliver vi en stærkere organisation med en fælles og tydeligere kommunikation, hedder det i en udtalelse fra de to foreninger. Energigas Sverige skal forstærke den positive udvikling, som energigasserne har. Energigasserne kan bidrage til både at nå miljø- og klimamål, samt sikre energiforsyningen og skabe forudsætninger for flere jobs i industrien. Energigas Sverige er brancheorganisation for aktører indenfor biogas, bilgas, F-gas, naturgas og brint. Organisationen arbejder for, at Sverige gennem en sikker, miljøansvarlig og effektiv gasanvendelse får en holdbar og langsigtet energipolitik. Den nye forening ønsker, at målet om 10% VE-energi til transport i 2020 skal fordobles. Gasteknik nr. nr

6 G a s t r a n s p o r t Af Claus Møller Petersen, Energinet.dk Sådan får vi gas fra Tyskland Midlertidig løsning skal testes allerede i år, mens en permanent løsning - der også kan give billigere gas i Danmark - skal være på plads i Gaseventyret i den danske del af Nordsøen nærmer sig med hastige skridt sin afslutning. Ingen ved, hvornår dagen kommer, hvor der ikke længere produceres gas nok til at dække Danmarks og Sveriges behov. Alle prognoser er behæftet med stor usikkerhed, da tallene ændrer sig nærmest dagligt. I værste fald kan Danmark se de første huller i gasforsyningen allerede i 2011, hvis vi ikke tager aktion med det samme. Danmark har siden 1984 været i den heldige situation at være selvforsynende med naturgas. Produktionen fra vores lukrative, men eneste, forsyningskilde i Nordsøen har ikke kun været til stor glæde for de danske forbrugere, men har tillige forsynet Sverige, Holland og Tyskland med store mængder gas. De seneste prognoser fra Energistyrelsen indikerer dog med meget stor sandsynlighed, at datoen er tættere på, end mange går og tror. Det er derfor nødvendigt hurtigst muligt at tage de nødvendige skridt til at vores forsyning af naturgas bliver sikret på anden vis. Strømmen skal vendes Og her er det i første omgang oplagt at kigge sydpå mod Tyskland. Vi har jo siden 1982 været gasrørsmæssigt forbundet med vores nabo mod syd. Dengang leverede tyske Ruhrgas naturgas til DONG i Syd- og Sønderjylland, indtil den første danske naturgas den 1. oktober 1984 løb ind i Nybro ved den jyske vestkyst. Så vi skal i princippet bare have vendt strømmen så den i stedet for at løbe mod syd, igen bliver vendt til at løbe mod nord. Og denne lille finesse arbejder Energinet.dk på at få etableret indenfor meget nær fremtid. En midlertidig løsning Hvis vi allerede fra i 2011 kan komme i situationer, hvor der opstår behov for import af naturgas, er det nødvendigt at reagere hurtigt. Derfor arbejder Energinet.dk sammen med den tyske operatør på en midlertidig løsning, der allerede fra dette efterår muliggør import af en begrænset mængde gas fra Tyskland. Som det fremgår af tidsplanen (se illustration), foretager Energinet.dk gennem sommeren tests med det formål at forberede de involverede parter teknisk og operationelt på de større mængder af importeret gas, som må forventes i fremtiden. Sønderjylland isoleres ved test I testperioden er det hensigten operationelt at isolere Sønderjylland. Dette gøres rent praktisk ved, at Energinet.dk s kontrolcenter i Egtved lukker for den ventil, som kontrollerer det nordgående flow. Dermed kan den importerede gas kun nå op til Egtved. Fra oktober forventes den tyske systemoperatør (Gasunie Deutschland) at have færdiggjort opgraderingen af deres kompressor i Quarnstedt, hvorefter de anførte mængder og det anførte tryk kan tilvejebringes. Denne midlertidige løsning bør sikre Danmark og Sverige den nødvendige mulighed for forsyning af naturgas indtil I oktober 2013 forventer Energinet.dk, at den danske udbygning af infrastrukturen på strækningen Ellund-Egtved kan være etableret, hvorefter kapaciteten 6 Gasteknik nr

7 G a s t r a n s p o r t Daglig gaspris (day ahead) Januar april 2010 Kilde: Energinet.dk. Market Report fra Maj måned Konklusion Man kan konkludere, at Danmark i en lang årrække mange har nydt godt af gasforekomsterne i Nordsøen, men at alting har en ende. De nært forestående dyk i gasproduktionen i den danske del af Nordsøen vil medføre, at vores høje grad af forsyningssikkerhed vil blive udfordret. Det er derfor nødvendigt at forfølge de alternative forsyningsveje, der findes. Først og fremmest for at opretholde forsyningssikkerheden, men også for at udnytte de kommercielle fordele og muligheder, som en tættere forbindelse til det europæiske gasmarked vil give de danske gasforbrugere. Derfor har Energinet.dk taget de første vigtige skridt, så danskerne også i fremtiden kan få gas, når de tænder for komfuret. fra Tyskland vil være udbygget til permanent at understøtte det samlede danske og svenske forbrug. Billigere gas til Danmark Udover en større forsyningssikkerhed vil en tættere forbindelse til Tyskland og dermed gasmarkedet i Europa generelt understøtte, at gasforbrugerne i Danmark får bedre adgang til billigere gas. Når vi sammenligner gasprisen i Danmark med prisen i Tyskland og Holland, danner der sig et tydeligt billede af, at vores naboer mod syd betaler mindre for gas. Det skyldes blandt andet, at der på de tyske og hollandske markeder er en langt større konkurrence pga. et langt mere nuanceret forsyningsbillede, end vi p.t. har i Danmark. I både Tyskland og Holland er der mange indgangsveje for gassen, og markedet er dermed åbent for mange flere kommercielle aktører og mulige forsyningskilder. Som vist i grafen er den daglige gaspris på børsen i Danmark Nord Pool Gas (NPG) generelt højere end i Tyskland (EEX-GUD og EEX-NCG) og Holland (APX). En tættere forbindelse til disse markeder vil derfor med stor sandsynlighed give danske forbrugere en relativt lavere gaspris. Udover den generelle prisforskel har der gennem de sidste par år været adskillige tidspunkter, hvor der er opstået såkaldte flaskehalse på grænsepunktet mod Tyskland. På disse tidspunkter (illustreret ved pilene i diagrammet) er prisforskellen på dansk og tysk gas endnu mere markant. En fast fysisk forbindelse til Tyskland vil minimere risikoen for, at disse flaskehalse opstår, og vil dermed også bidrage til en generel billigere gaspris i Danmark. Gas fra Tyskland - forventet tidsplan Sommer 2010: Testprogram med DEUDAN godkendes Den første fysiske test af nordgående flow foretages Testprogram justeres efter den første fysiske test Yderligere test gennemføres Testperioden afsluttes Efterår 2010: Tryk- og kapacitetsaftale med DEUDAN på plads, hvorved der kan leveres følgende: m 3 /h kapacitet 60 bar tryk Højere end 60 bar tryk når muligt. Gasteknik nr

8 K r a f t v a r m e Af Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s Flere hændelser på gasmotoranlæg i 2009 Heldigvis er der ikke rapporteret om personskader. Tekniske ændringer og ombygninger skal meddeles til gasselskaber og motorleverandør. Gasselskabernes Kraftvarmegruppe indsamler løbende informationer om ulykker og hændelser på de gasfyrede kraftvarmeanlæg. Baseret på gruppens arbejde har DGC bearbejdet året 2009; det er disse resultater, der omtales i det følgende: Der har i 2009 været registreret flere hændelser end de to foregående år. Generelt er hændelserne på et væsentligt lavere niveau end i slutningen af 90 erne. Dette kan skyldes forbedret anlægsudførelse (overvågning, styring, skylning af udstødssystem), samt øget fokus på dette i forbindelse med undervisning af driftspersonale. Der har ikke i 2009 været registreret personskader eller markante bygningsskader. Der har været mekaniske havarier herunder visse skader på udstødssystem. Det er væsentligt (og kræves i henhold til Gasreglementet) at anlæggene indberetter hændelser. Dette er vigtigt for at skabe overblik over, hvor eventuelt kritiske punkter er, men også for i dialog med anlægsejerne, driftspersonale og leverandører, at kunne forebygge skaders opståen og forbedre anlægsudførelsen, uddannelse, reglementer mv. Færre driftstimer Driftsformen på mange anlæg har ændret sig i forhold til tidligere. Mange anlæg kører nu færre timer årligt. Der foretages også en række ombygninger på anlæggene; som f.eks. påbygning af katalysator, ekstra røgkøler eller ændret styring. Disse ombygninger meddeles ikke altid til gasselskabet, som enhver ombygning skal, eller til motorleverandøren. Det sidste er væsentligt for at 8 Gasteknik nr

9 K r a f t v a r m e sikre, at indreguleringen ikke ødelægges, og at modtrykket ikke bliver for stort og lignende. Anlægsejerens ansvarsområde vedrørende gasinstallationen omfatter hele anlægget fra gasmåler til toppen af skorstenen. Også opstillingsrummet er der en række krav til i Gasreglementet. Enhver ændring på noget af dette skal meddeles gasselskabet. Den krævede service på anlægget omfatter også alle disse elementer samt hjælpeudstyr som skyllearrangement osv. Ny vejledning om ansvar Gasselskaberne agter i det kommende år, at udarbejde en vejledning om anlægsejeres ansvarsområde, den sikkerhedsteknisk krævede service og tilsyn for gasmotoranlæg. Der vil i vejledningen også blive givet anvisning på hvilken kompetencer, der er nødvendig til udførelse af service. Sikkerhedsstyrelsen har her i foråret gennemført drøftelse med involverede parter og kontrol af indhold i de kompetencegivende kurser for større anlæg herunder gasmotoranlæggene. Alle de disse aktiviteter sigter mod at fastholde en lav ulykkesfrekvens og om muligt forbedre denne. Gasselskabernes KV-ERFA-gruppe Gruppen har deltagelse fra alle danske naturgasdistributionsselskaber, Energinet.dk, Sikkerhedsstyrelsen og DGC (sekretær). Det er gruppens formål, at arbejde med sikkerheds- og godkendelsesrelaterede aktuelle emner. Gruppen mødes ca. 3 gange om året ofte på udvalgte KVanlæg. Gruppen inviterer ofte relevante gæster til møderne. Gruppen fungerer som redaktionskomite for nyhedsbrevet KV-info, der udsendes til alle naturgasfyrede KV-værker. Alle andre interesserede kan tilmelde sig elektronisk kopi ved mail til KV-ERFA-gruppens virke og udgivelse af KV-info er finansieret af Gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer (FAU GI). Gasteknik nr

10 V E - p r o j e k t e r Af Karsten V. Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center a/s og Per Persson, HMN Naturgas I/S Naturgas i samspil med vedvarende energi Gasselskaberne har afsat 3 mill. kroner over de næste tre år til demonstrationsprojekter for anvendelse af naturgas sammen med vedvarende energi. Udviklingen inden for energisektoren medfører, at der er øget fokus på effektiv energiudnyttelse og på gasanvendelse i samspil med vedvarende energi (VE). Gasselskabernes samarbejde om forskning og udvikling pågår via DGC s strategiplan , hvor naturgas i kombination med VE er et af de vigtige strategiske fokusområder. I de senere år er der kommet ekstra fart på forskning og udvikling inden for blandt andet solenergi, gasvarmepumper og mikrokraftvarme. Da DGC er, og fortsat skal fungere som teknologisk servicecenter og videnbank for gasselskaberne, er det naturligt, at vi samler aktiviteterne omkring demonstrationsprojekter der. Vi ønsker med vores demonstrationsprojekter, at bidrage til en positiv og hurtig udvikling på området med det formål at fremme anvendelsen af naturgas i samspil med vedvarende energi, - og vi ønsker at etablere demonstrationsprojekter i samarbejde med øvrige aktører i energibranchen. Samarbejde med leverandører En ambition er at etablere demonstrationsprojekter på fagområder, hvor vi tror på en kommerciel opfølgning og etablering af installationer/anlæg indenfor år. Vi forventer, at alle demonstrationsprojekter skal udføres i et meget tæt samarbejde med produkt- og energileverandører, og at organiseringen og finansieringen af de enkelte projekter er baseret på stor velvilje, stort engagement samt medfinansiering fra eksterne partnere. Forventede projektaktiviteter Arbejdet er opdelt i seks fokus- og fagområder. 1 Gaskedler installeret med VEteknologier: På kort sigt vil der blive arbejdet med teknologier, der er markedsmodne i dag, og som med fordel kan kombineres med gaskedler. Dvs. gaskedler kombineret med solvarme, solceller, Jørgen Jensen, Milton præsenterede på Dansk Gas Forenings årsmøde i 2008 denne italiensk producerede gasvarmepumpe, som nu afprøves for HNG Midt-Nord Salg i Avedøre. ventilation og varmelagring. 2 Gasvarmepumper til villamarkedet (< 10 kw): Gasbaserede villavarmepumper er ikke på samme måde markedsmodne, og derfor skal der først gøres status over, hvilke produkter, der er i støbeskeen. Der vil også blive arbejdet med kombination af teknologier. Eksempelvis gasvarmepumpe i kombination med solvarme. 3 Større anlæg og VE: Beskrivelse af muligheder for VE og gas på større anlæg i varmecentraler, kraftvarmeanlæg, commercial/industry, herunder væksthussegmentet. 4 Større gasvarmepumper: Der findes allerede enkelte leverandører af gasbaserede varmepumper i størrelsen, der passer til markedssegmentet lige over villastørrelsen (rækkehuse, mindre institutioner, forretninger, osv.). De store varmepumper indgår ikke i fokusområdet. Her er der allerede igangsat demonstrationsprojekter, men der er basis for demonstration af mindre og andre anlægsopbygninger, herunder løsninger, hvor der også er behov for køling. 5 Mikrokraftvarme: Udbuddet af produkter i udlandet vokser, og der er igangsat mange demonstrationsprojekter. I forbindelse med demonstration i Danmark vil der blive sat 10 Gasteknik nr

11 V E - p r o j e k t e r Ved Avedøre Station gennemføres i øjeblikket et demonstrationsprojekt med anvendelse af den italienske Robur gasvarmepumpe, kombineret med solvarme. Gasselskabernes FAU GI indgår med en vurdering af de installationsmæssige forhold. Opfordrer til medfinansiering Vi forudsætter at demonstrationsprojekterne etableres i samarbejde med produktleverandører og opfordrer til medfinansiering for derved at opnå større engagement, videndeling og cost-effective udbytte til gavn for alle parter på den lange bane. Alle ideer til demonstrationsprojekter, samarbejdsmodeller og finansieringsmodeller modtages med tak på vores mailadresser og fokus på at udarbejde standardløsninger og sikre samspil med elnettet. Tillige bør der analyseres og vurderes på mulighederne for og ikke mindst interessen fra energileverandører i at købe overskuds el fra et stort antal mindre producenter (villaområdet). 6 Andet: Der kan være demonstrationsemner, som ikke kan placeres under et af ovennævnte fokusområder. Disse projekter defineres her. Varmelagring er i øvrigt en vigtig forudsætning for alle fokusområderne og indgår således også under hvert af disse. Rammebudget Budgettet er et rammebudget på 3 mio. DKK, der i udgangspunktet fordeles på følgende poster: Hvis nogle fokusområder viser sig mere aktuelle end andre, tilpasses fordelingen af midlerne, dog uden at rammebudgettet overskrides. Der vil blive lagt særlig vægt på at definere og gennemføre konkrete delprojekter i samarbejde med produktleverandørerne, og vi planlægger projekterne gennemført, så der er et fagligt og økonomisk samarbejde mellem parterne. Aktivitet Overslagspris, (1000 kr.) Del 1 Naturgaskedler og VE-teknologier 500 Del 2 Gasvarmepumper til villamarkedet (< 10 kw) 500 Del 3 Større anlæg 500 Del 4 Større gasvarmepumper 500 Del 5 Mikrokraftvarme 500 Del 6 Andet 500 I alt 3000 CELSIUS 360 INDUSTRIVARME Fremtidssikret INDUSTRI- VARM E der dur! LUFTVARME STRÅLEVARME - på gas eller vand HEWI T E L T H A L L E R S T Å L H A L L E R S T I L L A D S E R L I F T U D L E J N I N G VEST ØST L Gasteknik nr

12 S i k k e r h e d Af Pernille Vestergaard, Sikkerhedsstyrelsen Gasulykker på laveste niveau siden 1992 Arbejdet for at forhindre gasulykker i Danmark går rigtig godt, viser det statistiske materiale for Antallet af ulykker pr gasforbrugere ligger på det laveste niveau siden starten af halv femserne. Året 2009 blev året med hidtil laveste antal ulykker siden 1992, nemlig 1,8 ulykker pr gasforbrugere. I lighed med de seneste fire år har vi heldigvis ikke haft dødsfald i forbindelse med gasulykker inden for naturgas, flaskegas, bygas og biogas. Den statistiske udvikling bærer generelt præg af, at vi i Danmark er på vej væk fra hændelser med død til følge. Samtidig har vi inden for de seneste fem år fået halveret antallet af personskader i % fra 125% i 2005 til ca. 67% i Største bidrager i forbindelse med personskader er naturgassen, som i 2009 har været årsag til ca. 67% af antallet af personskader (8 ud af 12). Naturgassen er dog også den mest udbredte gastype i Danmark. Fordelingen af ulykkerne i 2009 viser et fald i antallet af brande og forgiftningshændelser, men et tilsvarende niveau af eksplosioner i forhold til statistikken for Ser vi over en periode på de seneste fem år har der totalt set været ca. 32% brande, 43% eksplosioner og 25% forgiftningshændelser. Generelt for ulykkesstatistikken I lighed med tidligere år er følgende kriterier afgørende for, hvornår et registreret uheld medtages som en ulykke: Hændelser som har medført personskade som følge af forgiftning, forbrænding eller eksplosion. Art Biogas Bygas Naturgas F-gas Lightergas I alt Brand Eksplosion Forgiftning I alt Hændelser, som har medført skade på bygninger eller omgivelser efter brand eller eksplosion. Ved hændelser, som har medført skade på gasinstallationer eller gasforbrugende udstyr, beror det på et skøn, om hændelsen registreres som en ulykke. Biogas Der har i 2009, for fjerde år i træk, ikke været registreret hændelser på biogasområdet. Lightergas Der har i 2009 ikke været anmeldt hændelser på lightergasområdet. Styrelsen har dog kendskab til et enkelt dødsfald som følge af snifning. Bygas Bygasområdet holder sit lave niveau i antal ulykker i lighed med de forrige to år bl.a. efter konverteringen fra bygas til beriget luft i forbindelse med Bygas2- projektet. Naturgas På trods af at naturgasområdet står for langt de fleste ulykker pr. år, ses der ikke nogen pludselig udvikling til det værre. Niveauet har de seneste fire år ligget forholdsvist stabilt med ca ulykker om året. Dog viser historikken, at man enkelte år har haft lavere niveau. Men med en middelværdi på ca. 11 ulykker pr. år siden 1992 er resultatet med 12 ulykker i 2009 stabilt. Sikkerheden kan stadig forbedres I Sikkerhedsstyrelsen gennemførte vi i 2009 en analyse af sikkerhedsforholdene for naturgasinstallationer. Her blev det bl.a. diskuteret om vi, ved at udarbejde nye krav eller nytænke tilsynsmodeller mv., kunne forbedre sikkerhedsog kvalitetsniveauet endnu mere i arbejdsprocesserne. For selv om det generelt går rigtig godt med at nedsætte antallet af ulykker, er der forsat områder, hvor det kan blive bedre. Analysearbejdet peger bl.a. på: at der ved nyinstallationer er langt flere installatørrelaterede fejl end produktrelaterede fejl, at der ved eksisterende installationer typisk er produkt/apparatrelaterede fejl og en stor gruppe fejl som direkte konsekvens af manglende vedligehold af den samlede installation, og 12 Gasteknik nr

13 S i k k e r h e d Antal gasforbrugere Antallet af gasforbrugere er baseret på oplysninger fra gasselskaber/gasleverandører på antal installationer. De er som følger: Naturgas: Bygas: Flaskegas: (kvalificeret skøn) at aftræk og kulilte (CO) udgør hovedrisici ved de eksisterende installationer. Ved nye installationer bliver kulilte først et problem, hvis røggassen recirkulerer, og aftrækket ikke fungerer korrekt. Der skal altså ske to fejl, før det går galt. Erfaringerne fra analysen vil naturligvis viderebringes til arbejdet med en fremtidig revision af GR.A, så vi også fremadrettet kan sikre et højt sikkerhedsniveau på naturgasområdet. Flaskegas På flaskegasområdet har der i 2009 været 4 ulykker, hvilket er langt under middelværdien på ca. 10 ulykker pr. år siden Antallet af brande er blevet betydeligt reduceret gennem de seneste par år, 6 i 2007 til 1 i 2009, og antallet af eksplosioner holdes på et stabilt lavt niveau på 3-4 pr. år. Ser vi derimod over de seneste fem år har der været lige så mange brande som eksplosioner, nemlig 19 stk. Styrelsen håber, at det flotte lave niveau er et udtryk for, at effekten af det nyeste reglement, GR B-5, er ved at vise sig. Omvendt vil flaskegasområdet altid være et af de områder, hvor vi ikke ved, om vi får kendskab til alle hændelser. I øjeblikket er vi i gang med at undersøge, om vi i fremtiden kan drage nytte af fx skadestueregistreringer, beredskabsdata mv. for at optimere grundlaget for statistikkerne. I forhold til antallet af gasforbrugere tangerede antallet af gasulykker i 2009 den hidtidige bundrekord i Antallet af gasulykker blev i 2009 det næstlaveste siden Udviklingen i antallet af ulykker, fordelt på de enkelte gasarter. Gasteknik nr

14 K r a f t v a r m e Af. Kim Behnke, Energinet.dk KV-værker - grundlaget for Smart Grids EcoGrid EU projektet på Bornholm er designet til at blive en prototype for hele det danske elsystem. Smart Grids, det intelligente elsystem er på vej. Alle taler om elmålere, mere vedvarende energi fra solceller, vindkraft og varmepumper, og særligt det fleksible elforbrug er højt på samtaledagsordenen. Kraftvarmeværkerne indgår slet ikke i debatten - det er en fejl, da de er forudsætningen for, at Smart Grids kan lade sig gøre i Danmark. Brug for ekstra styring Det intelligente elsystem, Smart Grids, handler om at tusinder af små og mellemstore elproducerende VE-enheder kan være tilsluttet elsystemet og levere el til gavn for klimamålene og forsyningssikkerheden. Det kræver masser af ekstra styring og regulering at få de mange enheder til at aflaste og ikke belaste elsystemet. Da sol og vind kommer og går med vejret, er der bred enighed om, at særligt vi elkunder skal have mere fleksibilitet i vores forbrug, så vi kan bruge mere el, mens vinden blæser og mindre, når det er vindstille. Særligt nyt elforbrug til varmepumper og opladning af elbiler giver gode perspektiver. Vi kommer endda til at lære at kalde hinanden for prosumer - altså producenter i nogle timer og konsumenter i andre timer, f.eks. ved investering i solceller eller en husstandsvindmølle. Tekniske udfordringer Bag alle de mange planer og flotte løsninger skjuler der sig imidlertid en række upåagtede tekniske udfordringer. Sagen er nemlig, at hverken solceller, husstandsvindmøller, elbiler eller varmepumper kan fungere uden, at elsystemet er robust og teknisk intakt. I dag kommer de mange tekniske bidrag fra store rullende kraftværker. Det er herfra, der leveres spændingsregulering, frekvensstabilitet, kortslutningseffekt og Var-balancering, for blot at nævne nogle af vekselstrømsystemets upåagtede nøgleleverancer. De store kraftværker får færre og færre driftstimer i fremtiden, og da de er drevet med kul, er det jo faktisk hele planen. Men hvad så med elsystemets robusthed? Intelligent styring Kraftvarmeværkernes generator kan med intelligent styring og regulering indgå som distribuerede ressourcer der ved aggregering kan løfte næste alle de store kraftværkers leverancer. Energinet.dk har med Celleprojektet ved Holsted (nær Billund) påvist, at det er muligt for en computer i autonom drift at klare opgaven. Kraftvarmeværkerne skal derfor være forberedt på, at der bliver brug for dem i mange år endnu. Konkurrence om ydelserne Energinet.dk har som målsætning, at der skal være konkurrence om de mange ydelser i elsystemet. Det har været en fryd at følge kraftvarmeværkernes omstilling fra den passive 3-led-tarif tilværelse til at sælge i Spotmarkedet, levere Regulerkraft, være til rådighed i Reservemarkedet og senest også kunne levere de hurtige reserver. Det er ganske enkelt imponerende flot. Og vi fortsætter 14 Gasteknik nr

15 K r a f t v a r m e med at udfordre værkerne, særligt gasmotor-værkerne. På Bornholm vil vi med Eco- Grid EU projektet benytte Celle kontroller computeren til teknisk at styre de mange enheder og så lægge et prissignal oven i de tekniske signaler. EcoGrid EU projektet bliver ikke bare endnu et sjovt forsøg men er designet til at blive en prototype for hele det danske elsystem og en fast track udvikling for hele EU. Miljøbelastningen er faldet Da hele formålet med overgang til VE elproduktion er at skåne miljøet, er det vigtigt at vide, om kraftvarmeværkerne giver mere miljøbelastning ved markedsdrift. Det gør de ikke - tvært imod! De seneste par år har Energinet. dk i samarbejde med DGC og DMU fået dokumenteret, at Start/ Stop drift efter prissignaler ikke forurener mere. Senest er der gennemført en ny emissionskortlægning, som dokumenterer, at kraftvarmeværkernes miljøbelastning er faldet meget de seneste år - godt gået. Alle analyser og målerapporter kan findes på Energinet.dk s hjemmeside. Verdens bedste VE-system Energinet.dk glæder sig derfor til med god miljøsamvittighed at udfordre kraftvarmeværkerne til i de kommende år at tage endnu mere ansvar for elsystemet. Sammen kan vi være med til at gøre Danmark til Verdens bedste VE baserede elsystem med fuld udrulning af Smart Grids. Øget omsætning i Energinet.dk Energinet.dk øgede i 2009 sin bruttoomsætning til mio. kr. Det er en stigning på 10% i forhold til 2008, viser selskabets årsrapport. En væsentlig andel af stigningen skyldes en stigende PSO-tarif. Lavere elpriser betød, at Energinet.dk udbetalte større tilskud til miljøvenlig elproduktion. Årets resultat er på 456 mio. kr. mod 112 mio. kr. i Virksomhedens Interessentforum konstaterer i en udtalelse, at der i Årsrapporten er en grundigere behandling af elmarkedets funktion og opfordrer til, at Energinet.dk tilstræber en mere ensartet struktur for rapporteringen af de to delmarkeder. Interessentforum udtrykker tilfredshed med de nye initiativer i Energinet.dk s nødforsyningskoncept for gas, som blev taget i brug i Interessentforum finder ændringerne relevante, og opfordrer Energinet.dk til fortsat at kommunikere bredt til gasforbrugerne om nødforsyningskonceptet. Det blev noteret, at Grøn Vækst programmet endnu ikke er udmøntet. Således er der f.eks. endnu ikke forslag til ændrede incitamentsstrukturer for biogasproduktion. Det noteres, at Energinet. dk arbejder med en samfundsmæssig analyse af anvendelsesmulighederne for biogas. Vedr. Energinet.dk s investerings- og finansieringsplan noterer Interessentforum: Specifikt opfordrer Interessentforum til, at projektet Ellund-Egtved med udbygning af gasinfrastrukturen ikke udskydes unødigt. I lyset af, at Skanled ikke gennemføres, efterlyses ligeledes en vurdering af andre muligheder for at sikre en kobling til det norske gassystem. Gasteknik nr

16 G a s l a g r i n g Af Katrine Grunnet, DONG Storage Udvidelsen af Stenlille Gaslager Tilpasning af gaslageret til et marked i konkurrence har øget Danmarks forsyningssikkerhed til en af de bedste i Europa. Ved dannelsen af DONG Energy i 2006 blev Ll. Torup Gaslager frasolgt til Energinet.dk. I forlængelse heraf igangsatte DONG Storage en større markedsanalyse af behovet for fleksibilitetsydelser i fremtiden og dermed en vurdering af det kommende lagerbehov. Markedsanalysen resulterede i en beslutning i 2007 om at foretage en omfattende udbygning af Stenlille Gaslager. Investeringen har taget tre år at fuldføre. Det har medført, at Stenlille Gaslager i dag er Danmarks største og hurtigste gaslager. Danmark er herefter et af de lande i EU, der har den bedste forsyningssikkerhed målt ud fra lagerkapacitet, set i forhold til naturgasforbruget. Beslutningen om udvidelserne DONG Storage s investeringsbeslutning omfattede både en udvidelse af volumenet i gaslageret og en forøgelse af hastigheden hvormed, der kan injiceres i og trækkes ud fra gaslageret. Selve udvidelsen af volumenet i gaslageret blev besluttet, fordi markedsanalysen viste et større fremtidigt behov for lagerydelser (fleksibilitet). Det større behov skyldes især forventninger til ændringer i gasflow ind i landet. Når Danmark går fra at være selvforsynet fra gasfelter i Nordsøen til i overvejende grad at være forsynet med transitgas langvejs fra, forventer DONG Storage, at det vil indebære et Skitse over formation og ovenliggende geologiske lag i overordnede lag samt tilhørende rør ned til undergrunden ved Stenlille Gaslager. forøget behov for lagerkapacitet, idet det forventes at transitgassen vil blive leveret med en højere load faktor (dvs. leverancer med mindre fleksibilitet end hidtil). En anden væsentlig påvirkningsfaktor er den igangværende integration af gasmarkederne i Nordvesteuropa, hvor de danske gaslagre i stadig større grad også benyttes til opbevaring af gas til brug i hele Nordvesteuropa og ikke kun i Danmark og Sverige. Hurtigere ind og ud DONG Storage besluttede endvidere at udvide hhv. injektionskapaciteten og udtrækskapaciteten (dvs. den hastighed som kunderne kan få gassen ind og ud af gaslageret med). Denne beslutning var begrundet i, at DONG Storage opererer på et marked, der i dag ser væsentligt anderledes ud end for seks år siden, da gasmarkedet blev liberaliseret. Førhen blev lagerkapacitet primært anvendt til sæsonudjævning og forsyningssikkerhed. I dag benyttes lagerkapacitet også af gashandlere, som forsøger at opnå en fortjeneste ved køb og salg af gas ud fra løbende prisvariationer. DONG Storage sælger som selvstændig lageroperatør al Stenlille Gaslagers kapacitet til eksterne kunder. Udvidelserne var en naturlig konsekvens af, at selskabet ønsker at være godt inde i kampen om kunderne. Konkurrencen på 16 Gasteknik nr

17 G a s l a g r i n g Med den nye kompressor og nye boringer er kapaciteten i DONG Storage s gaslager i Stenlille øget med 60%. markedet for naturgasfleksibilitet og lagerydelser er steget. Derfor gælder det om hele tiden at kunne tilbyde kunderne de rigtige produkter. Udfordringer i undergrunden I forlængelse af investeringsbeslutningen startede et langt og omfattende arbejde, der ikke altid kørte den lige vej i mål. Stenlille Gaslager er et aquifærlager, det vil sige et gaslager, hvor gassen lagres i et vandfyldt sandstenslag under en tyk gastæt lerkappe. I Stenlille Gaslager anvendes to sandstenslag som lagerzoner. Disse to lag er fysisk adskilt af endnu et gastæt lerlag. Når der injiceres gas, skubber gassen vandet nedad og ud til siderne, således at gassen ligger i en bule på toppen af strukturen. Når der trækkes gas ud, bevæger vandet sig op imod bulen, således at trykket i bulen stort set er konstant. Ukendte faktorer DONG Storage udnytter således den struktur, der i forvejen er i undergrunden, til at opbevare gassen. Dette betyder også, at den præcise udformning af strukturerne ikke er kendt. DONG Storage opnår hele tiden ny viden om sit gaslager, herunder om dets begrænsninger og muligheder. Udførelsen af denne investeringsbeslutning var ingen undtagelse. Operationer i undergrunden er forbundet med stor økonomisk risiko, da det er teknisk meget vanskeligt at arbejde i 1,5 kilometers dybde. Således kan mange ting gå galt, hvilket DONG Storage også fik at føle med én af brøndoperationerne. Gennemførelsen af udvidelserne Udvidelserne omfattede installation af én ny kompressor, boring af én ny brønd, konvertering af en række eksisterende brønde, samt injektion af såkaldt cushiongas. Der skulle installeres en ny kompressor, som havde til formål at øge den hastighed, hvormed gassen injiceres i gaslageret. Efter installationen skulle investeringen stå sin prøve i den førstkommende injektionssæson, hvor kompressoren blev live-testet. Af denne grund blev kun en del af den forøgede injektionskapacitet solgt. Først i indeværende lagerår (1. maj maj 2011) blev hele den nye injektionskapacitet sat til salg, hvilket svarer til at injektionskapaciteten er blevet forøget med godt 60%. Der skulle også bores en ny brønd. Denne brønd skulle øge hastigheden, hvormed der kan trækkes ud af gaslageret. Desuden skulle brønden mindske de udtræksrestriktioner, der fysisk > > > Gasteknik nr

18 G a s l a g r i n g Udvidelsen af Stenlille Gaslager... opstår i et gaslager, når gassen er ved at være tømt ud af gaslageret (ved at bore en ny brønd udskydes tidspunktet for, hvornår der kommer fysiske restriktioner i udtrækket af gas). Begge forhold påvirker sæson lagerkunder, forsyningssikkerhed og mere handelsbaseret anvendelse af gaslageret positivt. Dybere brønde Udover investeringen i den nye brønd, skulle flere eksisterende brønde konverteres fra den øverste zone i gaslageret til den nederste gaslagerzone. Disse konverteringer skyldtes viden (opnået efter de oprindelige boringer af de eksisterende brønde) om, at den nederste zone er mere fordelagtig at opbevare gassen i. Hvad DONG Storage imidlertid ikke var vidende om før senere i investeringsforløbet var, at denne bedre gaslagerzone er inddelt i flere sektioner, og at gassen ikke flyder frit mellem disse. Da én af brøndkonverteringerne gik galt (noget udstyr satte sig fast 1,5 km nede i brønden og forsøgtes forgæves frigjort) var det med stor beklagelse, vi måtte konstatere, at dette oven i købet skete for en brønd, der stort set stod alene i en af disse sektioner. DONG Storage ville miste en ikke ubetydelig del af sin volumenkapacitet, medmindre problemerne med denne brønd blev løst. Således blev der gjort endnu et forsøg, efter at den nye brøndboring og de øvrige brøndkonverteringer var blevet gennemført. Denne anden omgang havde igen sine udfordringer, men i sidste ende lykkedes det, og brønden blev endeligt idriftsat ultimo marts 2010 lige inden salget af lagerkapaciteter primo april. Ekstra volumenkapacitet Den sidste udvidelse af gaslageret vedrørte volumenkapaciteten. Ekstra volumenkapacitet blev opnået ved at investere i en mængde gas, som blev injiceret i gaslageret som cushiongas. Cushiongas fungerer som en slags stødepude, der sikrer trykket i zonerne og holder vandet væk. Denne del af investeringen voldte ingen tekniske udfordringer. Resultatet af udvidelserne Samlet set har DONG Storage efter nu tre års investeringer opnået et gaslager, der kan præstere væsentligt bedre end tidligere - til glæde for de kunder, der bruger gaslageret til sæsonudjævning, til glæde for markedsaktører, der skal bruge et hurtigt gaslager og til glæde for Energinet.dk Gastransmission, der har ansvaret for forsyningssikkerheden til det danske marked. Vi er således på forkant med at kunne håndtere det ændrede gasflow ind i landet og det ændrede brug af gaslagrene. Udvidelser i fremtiden DONG Storage har mulighed for at udvide Stenlille Gaslager yderligere, hvis efterspørgslen efter lagerkapacitet viser sig gunstig på lang sigt. Stenlille Gaslagers aktive zoner er ikke fuldt ud udnyttede, og en bedre teknisk udnyttelse kan derfor opnås, ligesom DONG Storage inden for de gældende myndighedstilladelser har mulighed for at foretage yderligere udvidelser. Der vil være tale om risikofyldte og meget langsigtede investeringer, som udover udviklingen i markedsværdien for fleksibilitet vil afhænge af den fysiske og markedsmæssige integration med det øvrige Nordvesteuropa. Det forventede faldende naturgasforbrug i Danmark gør, at det ikke er den indenlandske efterspørgsel, der skal bære eventuelle fremtidige udvidelser. En udvidelse af et eksisterende gaslagers kapacitet som i Stenlille vil dog være teknisk-økonomisk konkurrencedygtigt med anlæg af helt nye gaslagre. 18 Gasteknik nr

19 G a s t e k n i s k e D a g e Af Bjarne Spiegelhauer, Dansk Gasteknisk Center a/s Gastekniske Dage 2010 blev en succes 28 indlæg på to dage blev godt modtaget af de godt 100 deltagere. Den 11. og 12. maj 2010 blev Dansk Gas Forenings Gastekniske Dage afholdt for 3. gang. Selv om der i år var lidt færre deltagere end i 2009, blev arrangementet en succes. Evalueringen viste, at alle deltagerne mente, at arrangementet levede op til deres forventninger. 92% var tilfredse eller meget tilfredse med det faglige niveau, mens de resterende 8% syntes, at niveauet var på det jævne. Der var 28 indlæg. De blev afholdt i tre parallelle sessioner og som fællessessioner. Fordelen ved denne struktur var, at man kunne dække et stort fagområde, og deltagerne kunne zappe mellem foredragene alt efter deres interesser. Ulempen var, at der i enkelte tilfælde samtidigt var to foredrag, som kunne have interesse for de samme personer. Fremtidens energi I år var de store emner forhold omkring biogas samt gaskvalitetsproblematikken, men generelt var der stor interesse for de fleste emner. Vi havde i år fået Klaus Huttelmaier fra Bosch i Tyskland til at fortælle, hvordan Bosch-koncernen ser på en energifremtid, som stiller større krav til grøn energi. Kurt Bligaard fra DONG Energy beroligede deltagerne med, at der stadig var meget naturgas i verden (til ca. 130 års forbrug), samt at DONG arbejder på en flerstrenget forsyning, så vi ikke bliver afhængige af en enkelt naturgasleverandør. Journalist Jørgen Steen Nielsen fra dagbladet Information holdt et indlæg om COP 15 og tiden derefter. Hans hovedkonklusion var, at det mere er virksomhederne end politikerne, der vil kunne sikre en grøn energifremtid. Thomas Bastholm Bille fra Energistyrelsen fortalte om styrelsens syn på biogassens fremtid i Danmark (se næste side). Sidst på førstedagen havde vi fået Peter Lund Madsen (Hjerne- Madsen) til at holde et foredrag om kreativitet, stress, m.m. Indlægget var både fagligt godt funderet og meget underholdende. Flere af de faglige indlæg vil blive omtalt i separate artikler, lige som næsten alle indlæg allerede nu kan findes på DGF s hjemmeside arrangementer/materiale. Jeg vil her benytte lejligheden til at takke alle foredragsholderne samt mødelederne, som alle gjorde et stort arbejde for, at vi kunne gennemføre de Gastekniske dage. Endvidere vil jeg takke den gruppe af personer, der har været inspiratorer til det faglige indhold, hvilket har været helt nødvendigt for den succes, arrangementet har været. Næste år i april I 2011 vil de Gastekniske Dage blive afholdt 5. og 6. april - igen på Hotel Munkebjerg. Vi er allerede nu i gang med planlægningen. Hvis der er nogle af læserne, der har forslag til faglige emner, og/eller ændringer i arrangementsformen, vil vi være meget glade for henvendelser. Man kan kontakte artiklens forfatter på mail: eller telefon: Gasteknik nr

20 G a s t e k n i s k e D a g e Af Jens Utoft, Gasteknik Grønnere gas giver udfordringer Naturgassen har fortsat en fremtid sammen med biogas som overgangsløsning til VE-samfundet, fremgik det af Gastekniske Dage maj i Vejle. Yes, Its hard to be a gasman. Det fastslog Dansk Gas Forenings formand Ole Albæk Pedersen i sin velkomst til de godt 100 deltagere på foreningens Gastekniske Dage i Vejle maj. Vi har været vant til at tilslutte kunder og være grønne. Nu skal vi også afbryde dem igen. Vi skal ikke gemme os i busken, men indstille os på forandringer. Der er nogle ting, som bliver lavet om, men vi skal selvfølgelig også reagere overfor urimeligheder. Ole Albæk opfordrede derfor til at se på, hvor naturgas har sine stærke sider og erkende, hvor vi er mindre stærke. Han henviste til et eksempel fra det seneste nummer af Gasteknik, hvor økonomien i et solfangeranlæg alene var baseret på et stort tilskud. Gas er billigt og fleksibelt Til vore egne styrker hører, at der er masser af gas. Problemet er, at gasprojekter udsættes af frygt for manglende afsætning. Det gælder både Norge og Rusland. Naturgas er fleksibel og kan bruges sammen med andre energiformer. Og så giver den en effektiv energiudnyttelse. Blandt svaghederne er, at koncernprofilering kvæler gassen, fx hos Energinet.dk og DONG. Men naturgassen har store muligheder, bl.a. som brobygger til VE og et nødvendigt supplement. Dertil kommer, at naturgas er både ren og billig, sammenlignet med vindkraft til 1 kr. pr kwh. Vi er nødt til at gå sammen med leverandører af biogas og vedvarende energi for at finde de rigtige kombinationsløsninger. Men naturgas er truet af et mindre marked, flip-projekter og afgiftsarbittrage. Gas nok til at øge forbruget Gas er nødvendigt for at nå klimamålene. IEA regner med et øget gasforbrug, selv i laveste scenarie. Der er gas nok, men vi må indstille os på andre kvaliteter, både i naturgas og biogas. Det er en udfordring, både forbrændingsteknisk og sikkerhedsmæssigt. Vores systemer skal være mere robuste overfor variationer. Vi har også en økonomisk krise, som vi måske ikke mærker så meget. Men det er et stort problem for Rusland, der lever af at sælge gas. Deres eksport faldt sidste år 39%. Den petrokemiske industri i Europa er lukket i stort tal og kommer ikke igen. Der er mangel på aftagere, ikke mangel på gas, fastslog DGF-formanden. National biogasstrategi Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen, gjorde i sit indlæg rede for den nationale strategi for biogas: Grøn vækst aftalen om grøn energi fra landbruget betyder, at 50% af husdyrgødningen skal udnyttes til grøn energi. Politikerne vil i 2012 vurdere, om der er opnået tilstrækkelig fremgang eller om der skal iværksættes yderligere initiativer. I aftalen er der afsat 3 x 100 mio. kr. til anlægstilskud i årene (op til 20% tilskud). Aftalen omfatter også tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til henholdsvis kraftvarme og naturgasnettet. Lovgivningen er under udarbejdelse, men det er teknisk kompliceret. Energistyrelsen udarbejder desuden som opfølgning på Grøn Vækst aftalen en drejebog for effektiv indpasning af biogas i energiforsyningen. Den præsenteres her i Vejle på biogaskonferencen 2. juni. Stort potentiale Der er et stort potentiale i biomasse til energi. Fx er der 60% uudnyttet potentiale i den danske halmproduktion, hvorimod vi importerer træ. Biogasanlæggene udnytter i dag kun ca. 5% af gyllen, mens næsten al det organiske industriaffald allerede er udnyttet. Så opfyldelse af målet om 50% udnyttelse af gyllen er en stor udfordring, bl.a. fordi der af økonomiske grunde skal findes et alternativ til det organiske affald, - måske i form af energiafgrøder. Produktionen af biogas fra gylle er steget i årene , mens produktionen fra lossepladser, industrianlæg og renseanlæg er stagneret. Vi ved, at der er store projekter i gang, men vi kan først om et par år se, om de bliver realiseret. Succes for biogas forud- 20 Gasteknik nr

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Celleregulator Fuldskala Test 2010

Celleregulator Fuldskala Test 2010 Celleregulator Fuldskala Test 2010 Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Trinity hotel og konferencecenter Fredericia Per Lund Denne præsentation Baggrund og introduktion 1. test. Markedsdrift

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Oliver Vindex Nielsen, Senior Commercial Advisor Gastekniske Dage, Middelfart, 13. maj 2013 Dagens hovedbudskaber Der er store mængder gas (og olie)

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Gasdetailmarkedet Workshop 13:00-15:15 19. November 2014 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Program 13.00 Velkommen Dorte Kristiansen, Energinet.dk 13.10 10 års jubilæum og overvejelser

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere