Virkemiddelkatalog for Faxe Kommune

Transkript

1 Forslag til Virkemiddelkatalog for Faxe Kommune Baggrundsrapport til klima- og energipolitik Maj 2011

2 1 BAGGRUND OG FORMÅL...4 OMFANG...4 LÆSEVEJLEDNING...4 VIRKEMIDDELBESKRIVELSER VIRKEMIDLER FORDELT PÅ INDSATSOMRÅDER...7 KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Energifonden Kommunalt lavenergiklassebyggeri Klimapartnerskaber med erhvervslivet Opstilling af vertikal-akslede mikro- og minimøller Indføre energistyring på kommunale ejendomme Udarbejde en årlig opgørelse Effektivisere interne kørselsforhold Cykelanvendelse hos kommunens ansatte Cykelserviceordning Lånecykelordning Bruttolønsordning Hjemmearbejdspolitik Kurser i brændstofbesparende kørsel Optimering af print- og kopienheder Energieffektive serverrum Gennemføre intern klimakampagne Oplysning om tilskudsmuligheder til grønne tiltag Indkøbsvejledninger og miljøspørgeskemaer Partnerskabsaftale om offentlige grønne indkøb Energieffektiv gadebelysning Grønt Flag Grøn Skole Det Grønne Spirers Flag...45 KOMMUNE- OG LOKALPLANER Retningslinjer for lokalisering af biogasanlæg Retningslinjer for opstilling af mikro- og minimøller Områder til passivhusbyggeri Bæredygtighedsindikatorer Klima som fast afsnit i lokalplaner Biofaktor forgrønning af byen...58 BYER OG BYGNINGER Demonstrere klima- og miljøvenligt lavenergibyggeri Grønt uddannelsesforum Energilandsby(er) Byøkologisk vejledning...71 GRØNNE ERHVERV OG INDUSTRI Optimering af energi- og ressourceudnyttelsen Tiltrække clean-tech virksomheder Industriel symbiose Udvikling af test- og demonstrationsanlæg Søge nationale og internationale støtte- og udviklingsfonde Grøn Butik-mærkning Grønne vejlednings- og rådgivningsnetværk...86 TRANSPORT OG MOBILITET Højklassede cykelruter

3 Sammentænke cyklisme og kollektiv transport Oplysning om cykelmuligheder Firmacykelprojekt Mobilitetskortlægning Delebilordninger, samkørsel og pendlerbusser Udbygning af stationsbyer med boliger og arbejdspladser Alternative drivmidler i den kollektive transport Projekt TestEnElbil.dk NATUR I DET ÅBNE LAND Skabe mere natur i det åbne land LANDBRUG OG SKOV Vedvarende energi på landbrugsbedriften Biogasanlæg Efterafgrøder og grøngødning Økologisk matrix-brug Økologisk vejledningsnetværk Reduceret jordbearbejdning Fleksibel skovrejsning ENERGI- OG RESSOURCEPLANLÆGNING Vindmølleplan Strategisk energiplanlægning Optimering af fjernvarmesystemerne Fremme anvendelsen af vedvarende energikilder i landdistrikterne Storskrald.dk fokus på genbrug Udnytte slam fra renseanlæg, biogas fra deponi, haveaffald m.v Forbedre kildesortering for affaldshåndteringen KLIMATILPASNING Vurdering af oversvømmelses- og nedbørsrisikoen FYRTÅRNSPROJEKTER Eco-Park Rønnede Bæredygtigt skolebyggeri Vibeengskolen Børneinstitution i passivhusstandard Demonstrationshjem Grønne Hjem Projekt Multihuset OVERSIGTSSKEMAER OVER INDSATSOMRÅDER OG VIRKEMIDLER KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED KOMMUNE- OG LOKALPLANER BYER OG BYGNINGER GRØNNE ERHVERV OG INDUSTRI TRANSPORT OG MOBILITET NATUR I DET ÅBNE LAND LANDBRUG OG SKOV ENERGI- OG RESSOURCEPLANLÆGNING KLIMATILPASNING FYRTÅRNSPROJEKTER

4 1 Baggrund og formål Faxe Kommune har udarbejdet et virkemiddelkatalog over indsatsmuligheder og initiativer i forbindelse med klima- og energipolitikken. Virkemiddelkataloget er en faglig baggrundsrapport, hvor der findes uddybende beskrivelser fra klima- og energipolitikken af de 69 indsatsmuligheder, som er fordelt på 10 indsatsområder. Virkemidlerne har til formål at påvirke og reducere forbruget samtidig med at der opnås en række natur- og miljøgevinster. Virkemiddelkataloget vil sammen med basisfremskrivninger og scenarieanalyser indgå i klima- og energihandlingsplanen, der skal skabe grundlag for en reduktion i udledningen på 20 % for kommunen som virksomhed og som geografisk område. Virkemiddelkataloget skal således betragtes som et forarbejde til klima- og energihandlingsplanen indeholdende de klimaprojekter, som der arbejdes videre med i Faxe Kommune. Virkemidlerne i kataloget, er ligesom klima- og energipolitikken, baseret på en kombination af Klima- og Lokal Agenda 21 tiltag. Årsagen hertil er, at Faxe Kommunes Klimaudvalg også beskæftiger sig med Lokal Agenda 21. På dette stadie af klimaarbejdet er det ikke muligt at lave en fuldstændig liste over alle virkemidler, men de meste relevante er medtaget. Virkemidlerne beskrevet i kataloget er heller ikke færdige projektforslag i den forstand at de kan udføres med det samme. Der vil stadig være aspekter omkring reduktionspotentiale, økonomiske konsekvenser m.v., der skal undersøges nærmere i en klima- og energihandlingsplan, der omhandler den konkrete målopfyldelse i forhold til de underskrevne klimaaftaler. Virkemiddelkataloget vil løbende blive udbygget og opdateret, når der er behov for det. Omfang Indsatsmulighederne beskrevet i virkemiddelkataloget omfatter både tekniske og adfærdsmæssige virkemidler, der kan virke som klimatilpasning og/eller reduktion af CO2. Derudover kan indsatsmulighederne have en positiv virkning på natur og miljø. Virkemiddelkataloget er således en bred vifte af indsatsmuligheder præsenteret i ét samlet katalog. Læsevejledning Indsatsområder og indsatsmuligheder står i virkemiddelkataloget i den samme rækkefølge som klima- og energipolitikken. Desuden findes i virkemiddelkataloget et oversigtsskema over virkemidler på side 143. Derved er det gjort nemt, at genfinde en specifik indsatsmulighed fra Klima- og energipolitikken i virkemiddelkataloget. Virkemiddelbeskrivelser Virkemiddelbeskrivelserne er bl.a. blevet til på baggrund af en længere inddragelsesproces, hvor virksomheder og medarbejdere i Faxe Kommune har deltaget på to forskellige klimaværksteder. Derudover har borgerne været inddraget i forbindelse med et borgertopmøde om klima afholdt i Haslev Hallerne i regi af Region Sjælland. De 69 virkemiddelbeskrivelser er fordelt på følgende 10 indsatsområder: 4

5 Kommunen som virksomhed Kommune- og lokalplaner Byer og bygninger Grønne erhverv og industri Transport og industri Natur i det åbne land Landbrug og skov Energi- og ressourceplanlægning Klimatilpasning Fyrtårnsprojekter Virkemiddelbeskrivelserne for hvert indsatsområde er lavet ud fra en ensartet fast skabelon, hvori følgende punkter indgår: Overordnet målsætning. Målsætningen fra klima- og energipolitikken. Indsatsmulighed. Formuleringen af indsatsmuligheden, som den står skrevet i klimaog energipolitikken. Virkemiddeltype. Der skelnes overordnet mellem to typer af virkemidler baseret på adfærd og/eller teknik. Kort beskrivelse. Beskrivelse af virkemidlet. Tidshorisont. Angivelse af tidshorisonten for gennemførelsen af virkemidlet fra beslutningstidspunktet. Det vil tydeligt fremgå, hvis projektet er igangsat. Afgørende aktører. Her angives det hvem der er de primære aktører i forbindelse med gennemførelsen af indsatsmuligheden. Det kan eksempelvis være kommune, stat, region, videnscentre, borgere og/eller virksomheder, der er afgørende for gennemførelsen. Der kan være aktører, som ikke er blevet nævnt i virkemiddelkataloget, men som alligevel er relevante. reduktionspotentiale. reduktionspotentialet er benævnt lille, mellem eller stort. Estimering af reduktionspotentialet er baseret på meget generelle skøn. reduktionspotentialet er derfor behæftet med meget stor usikkerhed, og bør anvendes med forsigtighed. Der vil ske en kvalificering af reduktionspotentialet i forbindelse med klima- og energihandlingsplanen. Følgende kategorier er anvendt for virkemidler målrettet henholdsvis kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område: Kommunen som geografisk område: Lille. < ton ækvivalente/år ton ækvivalente/år Stort. > ton ækvvalente/år 5

6 Kommunen som virksomhed: Lille. < 500 ton ækvivalente/år ton ækvivalente/år Stort. > 2000 ton ækvvalente/år For alle virkemidler står skrevet i parentes om der er tale om reduktionspotentiale gældende for kommunen som virksomhed og/eller kommunen som geografisk område. Andre potentialer. Hvis der er miljø- eller naturmæssige potentialer i forbindelse med virkemidlet nævnes det. Økonomiske potentialer nævnes også hér. Kombination med andre tiltag. Bemærkning om, hvorvidt kommunen bør være opmærksom på indbyrdes koblinger med andre tiltag nævnt i kataloget, hvor der kan være synergieffekter. Økonomiske konsekvenser. For at give et fingerpeg om de økonomiske konsekvenser for kommunen, er det i virkemiddelkataloget markeret, om udgiften vurderes at være lille, mellem eller stor. Der er store usikkerheder forbundet med vurderingen, da der ikke er lavet egentlige projektbeskrivelser. Lille udgift: For en del virkemidlers vedkommende skal der primært bruges medarbejderressourcer og mindre omkostninger til materialer. Det gælder for eksempel kampagner, produktion af informationsmateriale og energistyring. Udgifterne vil typisk kunne holdes inden for forvaltningernes egne budgetter og kan forventes at være udgiftsneutrale. udgift. Her er der tale om merudgifter, der ikke nødvendigvis kan finansieres indenfor anlægs- eller driftsbudgetterne, men skal indgå i budgetforhandlingerne. Det kan være virkemidler omhandlende fremme af den offentlige transport eller indkøb af elbiler. Stor udgift. Her er der tale om projekter i millionklassen og omhandler for eksempel virkemidler vedrørende energiforsyning og byggeri. For visse indsatsmuligheder er de økonomiske konsekvenser angivet i D.kr eller meromkostningen i procent., hvor det har været muligt. Forholdet til eksisterende politikker, strategier og planer. Hvis der i Faxe Kommune, EU, staten eller regionen i forvejen eksisterer politikker, strategier og/eller planer, der kan fremme og understøtte virkemidlet, fremgår det tydeligt af dette felt. Eksempelprojekter. Eksempler fra kommuner m.fl., som har erfaringer med det konkrete virkemiddel. 6

7 2 Virkemidler fordelt på indsatsområder Kommunen som virksomhed Energifonden Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (adfærd/teknik) Kort beskrivelse Faxe Kommune vil fremme vedvarende energianvendelse, energirigtigt nybyggeri og energirenovering for kommunens ejendomme At udarbejde handlingsplaner for at energioptimere eksisterende bygnings- og anlægsdele gennem kommunens Energifond Teknik Der er oprettet en Energifonden i Faxe Kommune, hvor formålet er at nedbringe energi- og vandforbruget for kommunens ejendomme. Det skal ske ved at Energifonden yder lån til energirenoveringsprojekter, som afdrages via institutionernes decentrale energibudget, som et incitament til at fremskynde energieffektive investeringer i bygninger og teknik. I forbindelse med gennemførelsen af energirenoveringsprojekter i forbindelse med Energifonden skal det sikres: At Faxe Kommune får størst udbytte af de midler der investeres i energibesparende foranstaltninger ved at foretage investeringer i de energirenoveringsprojekter, der har den korteste tilbagebetalingstid og den største energigevinst. At der sker en løbende koordinering af planlagte energirenoveringsprojekter med den almindelige bygningsvedligeholdelse. At nedbringelse af energiforbruget ikke går ud over ejendommens funktion og brugernes komfort. At de energibesparende foranstaltninger også resulterer i et godt og sundt indeklima for brugerne. Det kan f.eks. være i forbindelse med ventilations- og isoleringsopgaver. Der er oprettet en incitamentsmodel, hvor formålet 7

8 Tidshorisont for gennemførelse er at fremme decentral ansvarlighed og opfindsomhed i forbindelse med opnåede energibesparelser på den enkelte skole, institution m.v. Modellen foreskriver, at skoler, institutioner m.v. får tilbageført 10 % af den beregnede energibesparelse. Projektet er igangsat Aktører Faxe Kommune Forsyningsselskaber reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) Stort (Kommunen som virksomhed) Andre Potentialer Virkemidlet kan potentielt bidrage til at skabe bedre indeklimaløsninger i kommunens bygninger og der vil være en række økonomiske fordele for kommunen. Økonomiske konsekvenser (lille, mellem, stor) Kombination med andre indsatsmuligheder Forholdet til eksisterende politikker, planer og strategier Eksempelprojekter Der er foreløbigt afsat 5 mio. kr. årligt til Energifonden. Midlerne er optaget som lån på baggrund af lånebekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Energieffektive serverrum Indføre energistyring Faxe Kommunes Plan og Agenda 21 strategi De flere andre kommuner arbejder også med energirenovering af kommunale bygninger, men måden det foregår på er meget forskellig. Det kan eksempelvis foregå ved at kommunen indgår en ESCO aftale (Energy Service Company), hvor en virksomhed står for hele processen omkring energirenovering. I Faxe Kommune har vi valgt at internalisere arbejdet for at fremme koordinering med vedligeholdelsesopgaver og samtidig optimere den økonomiske energigevinst. 8

9 2.1.2 Kommunalt lavenergiklassebyggeri Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (adfærd/teknik) Kort beskrivelse Faxe Kommune vil fremme energirigtigt nybyggeri og renovering for alle kommunens ejendomme Kommunen vil bygge efter bygningsreglementets 2015-lavenergiklasse for alt kommunalt nybyggeri. Teknik For at fremme udviklingen af ekstra energieffektivt byggeri er der i bygningsreglementet 2010 medtaget en definition på lavenergibygninger "klasse 2015" som nævnt ovenfor. I forhold til det tidligere bygningsreglement 2008, der indeholdt bestemmelser om lavenergiklasse 2 byggeri og lavenergiklasse 1 byggeri, er lavenergiklasse 2 nu standard energirammen for byggeri i bygningsreglement Lavenergiklasse 2 indgår således ikke mere som en lavenergiklasse i bygningsreglement Lavenergiklasse 1 er ligeledes udgået og erstattet af den nye lavenergiklasse 2015, der dog er skærpet yderligere i forhold til den tidligere energiklasse 1. De nye standardkrav til byggeriet i bygningsreglement 2010 sikrer, at de bygninger, der opføres, sparer 25 % på energiforbruget til de hidtil gældende regler i bygningsreglement 2008, mens den nye lavenergiklasse 2015 igen er skærpet yderligere 25 %. Anvendelsen af den nye lavenergiklasse er i første omgang frivillig, men fra 2015 forventes den at danne baggrund for skærpede energibestemmelser i bygningsreglementet. Faxe Kommune kan allerede i dag fastlægge krav om lavenergiklasse 2015 for alt kommunalt byggeri. For at opnå energibesparelser i den størrelsesorden som lavenergiklassen foreskriver, er det nødvendigt at kombinere forskellige strategier i byggeriet, som for eksempel: Reduktion af kuldebroer Ekstra isoleringstykkelse i vægge og brug af højisolerende ruder og komponenter Optimal udnyttelse af solindfald og dagslys, herunder orientering af bygninger i forhold 9

10 til sol- og skyggeforhold Energieffektiv ventilation og Udjævning af temperaturændringer over døgnet ved hjælp af materialer indendørs med høj varmekapacitet Tidshorisont for gennemførelse Faxe Kommune har i dag et krav til lavenergiklasse 1 for alt kommunalt nybyggeri 5-10 år Aktører Bygherrer Entreprenører Arkitekter reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) Andre Potentialer Økonomiske konsekvenser (lille, mellem, stor) Kombination med andre indsatsmuligheder Stort på sigt i de bygninger, det vedrører (kommunen som virksomhed) Virkemidlet kan potentielt bidrage til at skabe bedre indeklimaløsninger i kommunens bygninger og bedre økonomi på længere sigt Beregninger fra SBI indikerer en forøgelse af byggeomkostningerne på ca. 9 % for lavenergiklasse 2015 i forhold til BR08. Modregnes energibesparelsen fås en nettoforøgelse af byggeomkostningerne på ca. 5 %. I et modnet marked forventer SBI at nettoforøgelsen af byggeomkostningerne vil være på godt 1 %. Især beregningerne for mindreudgiften på varmeregningen er dog behæftet med stor usikkerhed, da der indgår mange variable i regnestykket. Planloven giver mulighed for, at indarbejde bestemmelser for lavenergibyggeri i lokalplaner. Forudsætningen er at det fremgår af kommuneplanens rammer, at nyt byggeri skal opføres som lavenergibyggeri. Demonstrere klima- og miljøvenligt lavenergibyggeri Forholdet til Faxe Kommunens Plan & Agenda 21 10

11 eksisterende politikker, planer og strategier strategi Eksempelprojekter Som led i Sønderborg Kommunes Energipolitik 2008 stiller Sønderborg Kommune i alle nye lokalplaner krav til energiforbruget i nybyggeri. Byggeri skal som minimum opføres med et energiforbrug og en varmeforsyning, der svarer til bygningsreglementets 2015-lavenergiklasse Klimapartnerskaber med erhvervslivet Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (adfærd/teknik) Kort beskrivelse Faxe Kommune vil undersøge muligheden for at indgå klimapartnerskaber med erhvervslivet med henblik på at fremme klimavenlige tiltag At kommunen undersøger muligheden for at indgå klimapartnerskaber med erhvervslivet, der enten sparer energi eller udbygger vedvarende energi med det hovedformål at nedsætte den samlede belastning for både kommunen som virksomhed og geografisk område Teknik og adfærd En god mulighed for at få realiseret klimapolitikken i praksis kan opnås ved at indgå et offentligt-privat partnerskab med et forsyningsselskab. I et klimapartnerskab sikres det, at der er ressourcer - og ikke mindst kompetencer - til at gennemføre både visionære og praktiske klimaprojekter i kommunen med støtte fra de forsyningsselskaber, der satser mest på vedvarende energi. I et klimapartnerskab udvikles og igangsættes både større og mindre klimaprojekter, der enten sparer energi eller udbygger vedvarende energi med det hovedformål at nedsætte belastningen og sikre omstillingen til et fossilfrit samfund. Et Klimapartnerskab indeholder typisk samarbejde om energibesparelser, virksomhedsinddragelse, borgerinddragelse og udbygning af vedvarende energi. Et interessant perspektiv i Faxe Kommune kan f.eks. skabes ved at inddrage Faxe Forsyning som står for vandforsyning og spildevandshåndtering. I et klimapartnerskab kan fælles reduktionsmålsætninger indfries i et samarbejde 11

12 Tidshorisont for gennemførelse mellem kommunen, Faxe Forsyning og et forsyningsselskab. Følgende projekter kunne indtænkes at indgå i et fremtidigt partnerskab: 1) Varmepumpeprojekt. Det rensede vand fra renseanlægget har en temperatur og mængde, der gør, at det kan drive en stor varmepumpe og opnå en temperatur, der gør, at det kan anvendes i den lokale varmeforsyning. Det smarte er bl.a., at en eldrevet varmepumpe har en effektivitet på ca. 3. Det betyder, at den elektricitet, der bruges i varmepumpen, kommer trefoldigt igen i form af varmeenergi til fjernvarmenettet. Samtidig støtter det udbygningen af vedvarende energi, da en varmepumpe har en fleksibilitet, der gør, at det kan aftage vedvarende energi, når dette er tilgængeligt. 2) Opgradering af biogas. Der kan arbejdes på at opgradere biogassen fra renseanlægget, så den kan udnyttes i det lokale net. Derved får lokale virksomheder og organisationer mulighed for anvende fossilfri biogas i stedet for naturgas. Udover at begrænse anvendelsen af fossile brændsler i kommunen nedsætter det også udledningen. Kort sagt er et klimapartnerskab en god mulighed for at sikre implementeringen af klimapolitikkens mål i praksis i et offentligt-privat partnerskab. 5-6 år Aktører Faxe Kommune Faxe Forsyning Forsyningsselskaber reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) Andre Potentialer - Økonomiske konsekvenser (lille, mellem, store) Kombination med andre indsatsmuligheder Stort (kommunen som virksomhed og geografisk område) Energilandsbyer Industriel symbiose Etablering af biogasanlæg Vindmølleplan 12

13 Forholdet til eksisterende politikker, planer og strategier Eksempelprojekter - Strategisk energiplanlægning Fremme anvendelsen af vedvarende energikilder i landdistrikterne Udnytte slam fra renseanlæg, biogas fra deponi, haveaffald m.v. Forbedre kildesorteringen for affaldshåndteringen Fredericia Kommune har indgået et klimapartnerskab med DONG Energy omkring biogas fra Fredericia Spildevand A/S. Den producerede biogas opgraderes i det nye opgraderingsanlæg, som etableres af DONG Energy. I denne proces renses biogassen for svolbrinte og meget af indholdet fjernes. Herefter er den opgraderede biogas (biometan) af naturgaskvalitet, og den kan derfor tilføres naturgasnettet, hvorefter den eksempelvis kan anvendes af private kunder og virksomheder Opstilling af vertikal-akslede mikro- og minimøller Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (adfærd/teknik) Kort beskrivelse Faxe Kommune vil gå foran og teste nye vedvarende energiteknologier til at fremme muligheden for brug af alternative fossilfrie energikilder At kommunen opstiller vertikal-akslede mikro- og minimøller på kommunale ejendomme for at udvikle og fremme erfaringerne med denne vindmølleteknologi Teknik Projektet går ud på at teste en ny mølletype kaldet en VAWT (vertical-axis wind turbine) eller vertikal vertikal-akslede mikro- og minivindmøller på en eller flere af Faxe Kommunes ejendomme. Den vertikal-akslede mølletyper er særligt anvendelig i by og bygningsmiljøer, da den som udgangspunkt beholder sin effektivitet i turbulente vindforhold, hvor den kan monteres på eksisterende bygninger eller på egen mast og fundament. Formålet med testen er at indsamle erfaringer med denne mølletype, så der kan 13

14 Tidshorisont for gennemførelse dannes et erfaringsgrundlag for en mere klimavenlig el-forsyning af boligen og virksomheden. 1 år Aktører Faxe Kommune Vindmølleproducenter og forhandlere Risø DTU Nordisk Folkecenter for vedvarende energi Region Sjælland reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) Andre Potentialer - Økonomiske konsekvenser (lille, mellem, store) Kombination med andre indsatsmuligheder Forholdet til eksisterende politikker, planer og strategier Eksempelprojekter Stort (kommunen som virksomhed) (Kommunen som geografisk område) Lille - Retningslinjer for opstilling af mikro- og minimøller Vedvarende energi på landbrugsbedriften Fremme anvendelsen af vedvarende energikilder i landdistrikterne Byggefirmaet Logic & Co har på flere bygninger, bl.a. i København, opsat mini- og mikromøller, men de første driftserfaringer har vist dårlige resultater. Møllene har ikke ydet som forventet, hvilket bl.a. har været pga. dårlig lokalisering. Faxe Kommune kan drage nytte af de hidtidige erfaringer. Det er en forudsætning for alle møller, at vinden er tilstede, dvs. de skal placeres, hvor der er mindst mulig læ fra bygninger, træer og ruhed i landskabet. 14

15 2.1.5 Indføre energistyring på kommunale ejendomme Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (adfærd/teknik) Kort beskrivelse Faxe Kommune vil forbedre energiovervågningen på de kommunale ejendomme for at sikre et godt grundlag for reduktioner At kommunen indfører energistyring (decentral forbrugskontrol) på alle kommunale ejendomme, så energiforbruget løbende overvåges Teknik Gennem energiledelse og energistyring af kommunale ejendomme kontrolleres energiforbruget via el-, vand- og varmemåler. Systemet gør det derfor let at sikre, at der aldrig er anlæg, der kører, når der ikke er behov, og det giver samtidig det tekniske personale et lynhurtigt overblik over, hvor man evt. skal foretage et besøg for at få instrueret det ikke-tekniske personale. Ved at kende energiforbruget, kan økonomien i forbindelse hermed også overvåges og kontrolleres. Systematiske kontroller gør, at der kan laves energieffektiviseringer og spares energi og penge, samtidig med at udslippet mindskes. Som et led i implementeringen af energistyring, har alle kommunens medarbejdere fået brugeradgang til energistyringssystemet MinEnergi. Som en del af klimakampagnen skal MinEnergi implementeres, og der skal tilbydes oplæring i systemet. Der vil i den forbindelse blive udbudt kurser i brug af MinEnergi.dk. Tidshorisont for gennemførelse I forbindelse med energistyringen kan gennemføres løbende energitilsyn som skal fremme driftsoptimering og ressourcebesparende processer. Det er centralt at implementere bimålere for at identificere spild og potentialer. 1-2 år Aktører Faxe Kommune reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) (kommunen som virksomhed) Andre Potentialer Reduktion af spild, bedre indeklima. 15

16 Økonomiske konsekvenser (lille, mellem, store) Kombination med andre indsatsmuligheder Store Energistyringssystemer medfører energibesparelser, hvor investeringen ofte vil være tjent hjem på 2-3 år. Eksempelvis har energistyringssystemet MinEnergi.dk en tilbagebetalingsgaranti på maksimalt 5 år. Kommunen vil årligt udarbejde en kortlægning for kommunen som virksomhed og geografisk område. Kommunen vil arbejde for at etablere energieffektive serverrum, som sikrer en sikker drift og god økonomi. Forholdet til eksisterende politikker, planer og strategier Eksempelprojekter - Slagelse Kommune samarbejder med eksterne konsulenter om energiledelse og energistyring af kommunale ejendomme. Konsulenterne gennemfører ved hjælp af systemet driftsoptimering og ressourcebesparelser, hvilket medfører besparelser i økonomi og energi samt reduceret udledning Udarbejde en årlig opgørelse Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (adfærd/teknik) Kort beskrivelse Faxe Kommune vil forbedre energiovervågningen på de kommunale ejendomme for at sikre et godt grundlag for reduktioner At kommunen årligt udarbejder en kortlægning for kommunen som virksomhed og geografisk område Teknik En kortlægning er første skridt for at kunne planlægge en indsats på klimaområdet, da den viser hvor meget CO2, der udledes fra kommunen som virksomhed og som geografisk område. Faxe Kommune har færdiggjort sin første kortlægning for basisåret Faxe Kommune 16

17 udgør som virksomhed ca. 1 % af den samlede udledning for kommunen som geografisk område. Da Faxe Kommune har tiltrådt den europæiske Borgmesterpagt, forpligtes kommunen også til at udarbejde en årlig kortlægning af kommunen som geografisk område. Den eksisterende kortlægning skal således opdateres årligt. Kortlægningen indeholder følgende områder: El Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemission Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Opløsningsmidler Dyr Skov og vådområder Tidshorisont for gennemførelse 1 år (Løbende) Aktører Faxe Kommune reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) Andre Potentialer - Økonomiske konsekvenser (lille, mellem, store) Kombination med andre indsatsmuligheder Forholdet til eksisterende politikker, planer og strategier Eksempelprojekter Ingen - Etablere energistyring på alle kommunale ejendomme De fleste kommuner udarbejder en årlig kortlægning. 17

18 2.1.7 Effektivisere interne kørselsforhold Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (Teknik/adfærd) Kort beskrivelse Faxe Kommune ønsker at blive Grøn Transportkommune ved at minimere forbruget og miljøomkostningerne for medarbejdernes og kommunens egen transport for samtidig at øge den generelle sundhedstilstand At kommunen undersøger mulige klima- og miljøfordele ved at effektivisere de interne kørselsforhold for kommunens ansatte. Effektiviseringen kan samtidig give en række økonomiske fordele Teknik og adfærd Ifølge en opgørelse fra Transportstyrelsen kommer 32 % af den samlede udledning i Danmark fra transportsektoren. Da kommunen råder over en stor vognpark, som kører mange tusinde kilometer hvert år, kan der være store gevinster at hente ved at se på bilparkens sammensætning og måden bilerne i de forskellige forvaltninger og afdelinger bliver brugt på. Gennem en kortlægning og effektiviseringer kan der opnås en reduktion af den direkte udledning fra transportaktiviteterne, herunder om de enkelte tjenestebiler bliver brugt mest hensigtsmæssigt. Tidshorisont for gennemførelse Det kan oplyses, at der på nuværende tidspunkt mangler et samlet overblik over kommunens vognpark og det medfølgende transportarbejde. 1-2 år Aktører Faxe kommune Transportoperatør reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) Andre Potentialer Økonomiske konsekvenser Stort (kommunen som virksomhed) Der kan identificeres et økonomisk potentiale, som dog først vil indfries over en længere periode. Desuden er der et miljømæssigt potentiale i form af reduceret partikelforurening fra bilerne. Kommunens egen indsats vil kunne motivere såvel borgere som virksomheder til at ændre transportvaner og mindske transporten i bil. 18

19 (lille, mellem, store) Kombination med andre indsatsmuligheder Forholdet til eksisterende politikker, planer og strategier Eksempelprojekter - Der vil være udgifter forbundet med indsamling af data og udarbejdelse af planer for optimering af kørslen til gavn for miljøet. De økonomiske gevinster vil komme, når tiltaget er fuldt implementeret. Der er eksempler på at én enkelt kommunal forvaltning har sparet liter brændstof eller ca kroner Cykelanvendelse hos kommunens ansatte Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (Teknik/adfærd) Kort beskrivelse Faxe Kommune ønsker at minimere forbruget og miljøomkostningerne for medarbejdernes og kommunens egen transport. At kommunen opfordrer ansatte i Faxe Kommune til at anvende cykler og el-cykler frem for bil Adfærd Mange arbejdspladser i Faxe Kommune er potentielt gode cykelarbejdspladser, hvor mange ansatte kan motiveres til at cykle. Kommunen kan øge brugen af cykler gennem en række tiltag, herunder arbejdsstedets fysiske indretning, firmacykler, viden om hvordan medarbejderne kan motiveres og motiverer hinanden til at cykle mere, information om valg af pendlercykler og udstyr, den gode pendlerrute, kursus i basal cykelmekanik, muligheder for at kombinere cykling med andre transportformer samt udveksling af viden om årstidens krav og udfordringer til pendlercyklisten. På hjemmesiden kan man udveksle erfaringer og idéer og indhente yderligere viden. Kommunens enheder kan blive certificeret som 19

20 Cykelvenlig Arbejdsplads af Dansk Cyklist Forbund ved at opfylde en række konkrete krav til cykelparkering, bade- og omklædningsfaciliteter, tørring af tøj, cykelservice, firmacykler og motivationstiltag. Kravene drejer sig både om at etablere de nødvendige faciliteter og om at opbygge en stemning på arbejdspladsen, der gør, at de bliver brugt. Derudover kører Dansk Cyklistforbund en række kampagner og aktiviteter, som kommunen kan tilmelde sig. Se mere på dcf.dk/aktiviteter. Faxe Kommune kan implementere de nye og innovative motivationsredskab CykelScor. Med CykelScor holdes der hele tiden øje med, hvor tit der cykles til arbejde. Arbejdspladserne sammenlignes i forhold til hinanden, og arbejdspladserne kan konkurrere imod sig selv eller hinanden. Man vil kunne vinde cykler, en god middag, gavekort og andre fine præmier. Systemet fungerer sådan, at jo oftere kommunens borgere cykler til arbejde, jo større er chancen for at vinde en præmie. Der installeres en elektronisk boks ved cykelparkeringen, og chips gives til cyklisterne og monteres på egerne. Det koster ikke noget for arbejdspladserne og cyklisterne. Tidshorisont for gennemførelse 1-2 år Aktører Medarbejdere Dansk Cyklist Forbund reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) Lille (kommunen som virksomhed) Andre Potentialer Cykling kan reducere sygefravær og antal nedslidninger, såvel psykiske som fysiske. At cykle kan øge effektivitet og arbejdsglæde, og derigennem give en reduceret personaleomsætning. Der vil samtidig være positive økonomiske faktorer, ex. mindre sygefravær, højere effektivitet og mindre kørselsudgifter. 20