Virkemiddelkatalog for Faxe Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virkemiddelkatalog for Faxe Kommune"

Transkript

1 Forslag til Virkemiddelkatalog for Faxe Kommune Baggrundsrapport til klima- og energipolitik Maj 2011

2 1 BAGGRUND OG FORMÅL...4 OMFANG...4 LÆSEVEJLEDNING...4 VIRKEMIDDELBESKRIVELSER VIRKEMIDLER FORDELT PÅ INDSATSOMRÅDER...7 KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Energifonden Kommunalt lavenergiklassebyggeri Klimapartnerskaber med erhvervslivet Opstilling af vertikal-akslede mikro- og minimøller Indføre energistyring på kommunale ejendomme Udarbejde en årlig opgørelse Effektivisere interne kørselsforhold Cykelanvendelse hos kommunens ansatte Cykelserviceordning Lånecykelordning Bruttolønsordning Hjemmearbejdspolitik Kurser i brændstofbesparende kørsel Optimering af print- og kopienheder Energieffektive serverrum Gennemføre intern klimakampagne Oplysning om tilskudsmuligheder til grønne tiltag Indkøbsvejledninger og miljøspørgeskemaer Partnerskabsaftale om offentlige grønne indkøb Energieffektiv gadebelysning Grønt Flag Grøn Skole Det Grønne Spirers Flag...45 KOMMUNE- OG LOKALPLANER Retningslinjer for lokalisering af biogasanlæg Retningslinjer for opstilling af mikro- og minimøller Områder til passivhusbyggeri Bæredygtighedsindikatorer Klima som fast afsnit i lokalplaner Biofaktor forgrønning af byen...58 BYER OG BYGNINGER Demonstrere klima- og miljøvenligt lavenergibyggeri Grønt uddannelsesforum Energilandsby(er) Byøkologisk vejledning...71 GRØNNE ERHVERV OG INDUSTRI Optimering af energi- og ressourceudnyttelsen Tiltrække clean-tech virksomheder Industriel symbiose Udvikling af test- og demonstrationsanlæg Søge nationale og internationale støtte- og udviklingsfonde Grøn Butik-mærkning Grønne vejlednings- og rådgivningsnetværk...86 TRANSPORT OG MOBILITET Højklassede cykelruter

3 Sammentænke cyklisme og kollektiv transport Oplysning om cykelmuligheder Firmacykelprojekt Mobilitetskortlægning Delebilordninger, samkørsel og pendlerbusser Udbygning af stationsbyer med boliger og arbejdspladser Alternative drivmidler i den kollektive transport Projekt TestEnElbil.dk NATUR I DET ÅBNE LAND Skabe mere natur i det åbne land LANDBRUG OG SKOV Vedvarende energi på landbrugsbedriften Biogasanlæg Efterafgrøder og grøngødning Økologisk matrix-brug Økologisk vejledningsnetværk Reduceret jordbearbejdning Fleksibel skovrejsning ENERGI- OG RESSOURCEPLANLÆGNING Vindmølleplan Strategisk energiplanlægning Optimering af fjernvarmesystemerne Fremme anvendelsen af vedvarende energikilder i landdistrikterne Storskrald.dk fokus på genbrug Udnytte slam fra renseanlæg, biogas fra deponi, haveaffald m.v Forbedre kildesortering for affaldshåndteringen KLIMATILPASNING Vurdering af oversvømmelses- og nedbørsrisikoen FYRTÅRNSPROJEKTER Eco-Park Rønnede Bæredygtigt skolebyggeri Vibeengskolen Børneinstitution i passivhusstandard Demonstrationshjem Grønne Hjem Projekt Multihuset OVERSIGTSSKEMAER OVER INDSATSOMRÅDER OG VIRKEMIDLER KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED KOMMUNE- OG LOKALPLANER BYER OG BYGNINGER GRØNNE ERHVERV OG INDUSTRI TRANSPORT OG MOBILITET NATUR I DET ÅBNE LAND LANDBRUG OG SKOV ENERGI- OG RESSOURCEPLANLÆGNING KLIMATILPASNING FYRTÅRNSPROJEKTER

4 1 Baggrund og formål Faxe Kommune har udarbejdet et virkemiddelkatalog over indsatsmuligheder og initiativer i forbindelse med klima- og energipolitikken. Virkemiddelkataloget er en faglig baggrundsrapport, hvor der findes uddybende beskrivelser fra klima- og energipolitikken af de 69 indsatsmuligheder, som er fordelt på 10 indsatsområder. Virkemidlerne har til formål at påvirke og reducere forbruget samtidig med at der opnås en række natur- og miljøgevinster. Virkemiddelkataloget vil sammen med basisfremskrivninger og scenarieanalyser indgå i klima- og energihandlingsplanen, der skal skabe grundlag for en reduktion i udledningen på 20 % for kommunen som virksomhed og som geografisk område. Virkemiddelkataloget skal således betragtes som et forarbejde til klima- og energihandlingsplanen indeholdende de klimaprojekter, som der arbejdes videre med i Faxe Kommune. Virkemidlerne i kataloget, er ligesom klima- og energipolitikken, baseret på en kombination af Klima- og Lokal Agenda 21 tiltag. Årsagen hertil er, at Faxe Kommunes Klimaudvalg også beskæftiger sig med Lokal Agenda 21. På dette stadie af klimaarbejdet er det ikke muligt at lave en fuldstændig liste over alle virkemidler, men de meste relevante er medtaget. Virkemidlerne beskrevet i kataloget er heller ikke færdige projektforslag i den forstand at de kan udføres med det samme. Der vil stadig være aspekter omkring reduktionspotentiale, økonomiske konsekvenser m.v., der skal undersøges nærmere i en klima- og energihandlingsplan, der omhandler den konkrete målopfyldelse i forhold til de underskrevne klimaaftaler. Virkemiddelkataloget vil løbende blive udbygget og opdateret, når der er behov for det. Omfang Indsatsmulighederne beskrevet i virkemiddelkataloget omfatter både tekniske og adfærdsmæssige virkemidler, der kan virke som klimatilpasning og/eller reduktion af CO2. Derudover kan indsatsmulighederne have en positiv virkning på natur og miljø. Virkemiddelkataloget er således en bred vifte af indsatsmuligheder præsenteret i ét samlet katalog. Læsevejledning Indsatsområder og indsatsmuligheder står i virkemiddelkataloget i den samme rækkefølge som klima- og energipolitikken. Desuden findes i virkemiddelkataloget et oversigtsskema over virkemidler på side 143. Derved er det gjort nemt, at genfinde en specifik indsatsmulighed fra Klima- og energipolitikken i virkemiddelkataloget. Virkemiddelbeskrivelser Virkemiddelbeskrivelserne er bl.a. blevet til på baggrund af en længere inddragelsesproces, hvor virksomheder og medarbejdere i Faxe Kommune har deltaget på to forskellige klimaværksteder. Derudover har borgerne været inddraget i forbindelse med et borgertopmøde om klima afholdt i Haslev Hallerne i regi af Region Sjælland. De 69 virkemiddelbeskrivelser er fordelt på følgende 10 indsatsområder: 4

5 Kommunen som virksomhed Kommune- og lokalplaner Byer og bygninger Grønne erhverv og industri Transport og industri Natur i det åbne land Landbrug og skov Energi- og ressourceplanlægning Klimatilpasning Fyrtårnsprojekter Virkemiddelbeskrivelserne for hvert indsatsområde er lavet ud fra en ensartet fast skabelon, hvori følgende punkter indgår: Overordnet målsætning. Målsætningen fra klima- og energipolitikken. Indsatsmulighed. Formuleringen af indsatsmuligheden, som den står skrevet i klimaog energipolitikken. Virkemiddeltype. Der skelnes overordnet mellem to typer af virkemidler baseret på adfærd og/eller teknik. Kort beskrivelse. Beskrivelse af virkemidlet. Tidshorisont. Angivelse af tidshorisonten for gennemførelsen af virkemidlet fra beslutningstidspunktet. Det vil tydeligt fremgå, hvis projektet er igangsat. Afgørende aktører. Her angives det hvem der er de primære aktører i forbindelse med gennemførelsen af indsatsmuligheden. Det kan eksempelvis være kommune, stat, region, videnscentre, borgere og/eller virksomheder, der er afgørende for gennemførelsen. Der kan være aktører, som ikke er blevet nævnt i virkemiddelkataloget, men som alligevel er relevante. reduktionspotentiale. reduktionspotentialet er benævnt lille, mellem eller stort. Estimering af reduktionspotentialet er baseret på meget generelle skøn. reduktionspotentialet er derfor behæftet med meget stor usikkerhed, og bør anvendes med forsigtighed. Der vil ske en kvalificering af reduktionspotentialet i forbindelse med klima- og energihandlingsplanen. Følgende kategorier er anvendt for virkemidler målrettet henholdsvis kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område: Kommunen som geografisk område: Lille. < ton ækvivalente/år ton ækvivalente/år Stort. > ton ækvvalente/år 5

6 Kommunen som virksomhed: Lille. < 500 ton ækvivalente/år ton ækvivalente/år Stort. > 2000 ton ækvvalente/år For alle virkemidler står skrevet i parentes om der er tale om reduktionspotentiale gældende for kommunen som virksomhed og/eller kommunen som geografisk område. Andre potentialer. Hvis der er miljø- eller naturmæssige potentialer i forbindelse med virkemidlet nævnes det. Økonomiske potentialer nævnes også hér. Kombination med andre tiltag. Bemærkning om, hvorvidt kommunen bør være opmærksom på indbyrdes koblinger med andre tiltag nævnt i kataloget, hvor der kan være synergieffekter. Økonomiske konsekvenser. For at give et fingerpeg om de økonomiske konsekvenser for kommunen, er det i virkemiddelkataloget markeret, om udgiften vurderes at være lille, mellem eller stor. Der er store usikkerheder forbundet med vurderingen, da der ikke er lavet egentlige projektbeskrivelser. Lille udgift: For en del virkemidlers vedkommende skal der primært bruges medarbejderressourcer og mindre omkostninger til materialer. Det gælder for eksempel kampagner, produktion af informationsmateriale og energistyring. Udgifterne vil typisk kunne holdes inden for forvaltningernes egne budgetter og kan forventes at være udgiftsneutrale. udgift. Her er der tale om merudgifter, der ikke nødvendigvis kan finansieres indenfor anlægs- eller driftsbudgetterne, men skal indgå i budgetforhandlingerne. Det kan være virkemidler omhandlende fremme af den offentlige transport eller indkøb af elbiler. Stor udgift. Her er der tale om projekter i millionklassen og omhandler for eksempel virkemidler vedrørende energiforsyning og byggeri. For visse indsatsmuligheder er de økonomiske konsekvenser angivet i D.kr eller meromkostningen i procent., hvor det har været muligt. Forholdet til eksisterende politikker, strategier og planer. Hvis der i Faxe Kommune, EU, staten eller regionen i forvejen eksisterer politikker, strategier og/eller planer, der kan fremme og understøtte virkemidlet, fremgår det tydeligt af dette felt. Eksempelprojekter. Eksempler fra kommuner m.fl., som har erfaringer med det konkrete virkemiddel. 6

7 2 Virkemidler fordelt på indsatsområder Kommunen som virksomhed Energifonden Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (adfærd/teknik) Kort beskrivelse Faxe Kommune vil fremme vedvarende energianvendelse, energirigtigt nybyggeri og energirenovering for kommunens ejendomme At udarbejde handlingsplaner for at energioptimere eksisterende bygnings- og anlægsdele gennem kommunens Energifond Teknik Der er oprettet en Energifonden i Faxe Kommune, hvor formålet er at nedbringe energi- og vandforbruget for kommunens ejendomme. Det skal ske ved at Energifonden yder lån til energirenoveringsprojekter, som afdrages via institutionernes decentrale energibudget, som et incitament til at fremskynde energieffektive investeringer i bygninger og teknik. I forbindelse med gennemførelsen af energirenoveringsprojekter i forbindelse med Energifonden skal det sikres: At Faxe Kommune får størst udbytte af de midler der investeres i energibesparende foranstaltninger ved at foretage investeringer i de energirenoveringsprojekter, der har den korteste tilbagebetalingstid og den største energigevinst. At der sker en løbende koordinering af planlagte energirenoveringsprojekter med den almindelige bygningsvedligeholdelse. At nedbringelse af energiforbruget ikke går ud over ejendommens funktion og brugernes komfort. At de energibesparende foranstaltninger også resulterer i et godt og sundt indeklima for brugerne. Det kan f.eks. være i forbindelse med ventilations- og isoleringsopgaver. Der er oprettet en incitamentsmodel, hvor formålet 7

8 Tidshorisont for gennemførelse er at fremme decentral ansvarlighed og opfindsomhed i forbindelse med opnåede energibesparelser på den enkelte skole, institution m.v. Modellen foreskriver, at skoler, institutioner m.v. får tilbageført 10 % af den beregnede energibesparelse. Projektet er igangsat Aktører Faxe Kommune Forsyningsselskaber reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) Stort (Kommunen som virksomhed) Andre Potentialer Virkemidlet kan potentielt bidrage til at skabe bedre indeklimaløsninger i kommunens bygninger og der vil være en række økonomiske fordele for kommunen. Økonomiske konsekvenser (lille, mellem, stor) Kombination med andre indsatsmuligheder Forholdet til eksisterende politikker, planer og strategier Eksempelprojekter Der er foreløbigt afsat 5 mio. kr. årligt til Energifonden. Midlerne er optaget som lån på baggrund af lånebekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Energieffektive serverrum Indføre energistyring Faxe Kommunes Plan og Agenda 21 strategi De flere andre kommuner arbejder også med energirenovering af kommunale bygninger, men måden det foregår på er meget forskellig. Det kan eksempelvis foregå ved at kommunen indgår en ESCO aftale (Energy Service Company), hvor en virksomhed står for hele processen omkring energirenovering. I Faxe Kommune har vi valgt at internalisere arbejdet for at fremme koordinering med vedligeholdelsesopgaver og samtidig optimere den økonomiske energigevinst. 8

9 2.1.2 Kommunalt lavenergiklassebyggeri Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (adfærd/teknik) Kort beskrivelse Faxe Kommune vil fremme energirigtigt nybyggeri og renovering for alle kommunens ejendomme Kommunen vil bygge efter bygningsreglementets 2015-lavenergiklasse for alt kommunalt nybyggeri. Teknik For at fremme udviklingen af ekstra energieffektivt byggeri er der i bygningsreglementet 2010 medtaget en definition på lavenergibygninger "klasse 2015" som nævnt ovenfor. I forhold til det tidligere bygningsreglement 2008, der indeholdt bestemmelser om lavenergiklasse 2 byggeri og lavenergiklasse 1 byggeri, er lavenergiklasse 2 nu standard energirammen for byggeri i bygningsreglement Lavenergiklasse 2 indgår således ikke mere som en lavenergiklasse i bygningsreglement Lavenergiklasse 1 er ligeledes udgået og erstattet af den nye lavenergiklasse 2015, der dog er skærpet yderligere i forhold til den tidligere energiklasse 1. De nye standardkrav til byggeriet i bygningsreglement 2010 sikrer, at de bygninger, der opføres, sparer 25 % på energiforbruget til de hidtil gældende regler i bygningsreglement 2008, mens den nye lavenergiklasse 2015 igen er skærpet yderligere 25 %. Anvendelsen af den nye lavenergiklasse er i første omgang frivillig, men fra 2015 forventes den at danne baggrund for skærpede energibestemmelser i bygningsreglementet. Faxe Kommune kan allerede i dag fastlægge krav om lavenergiklasse 2015 for alt kommunalt byggeri. For at opnå energibesparelser i den størrelsesorden som lavenergiklassen foreskriver, er det nødvendigt at kombinere forskellige strategier i byggeriet, som for eksempel: Reduktion af kuldebroer Ekstra isoleringstykkelse i vægge og brug af højisolerende ruder og komponenter Optimal udnyttelse af solindfald og dagslys, herunder orientering af bygninger i forhold 9

10 til sol- og skyggeforhold Energieffektiv ventilation og Udjævning af temperaturændringer over døgnet ved hjælp af materialer indendørs med høj varmekapacitet Tidshorisont for gennemførelse Faxe Kommune har i dag et krav til lavenergiklasse 1 for alt kommunalt nybyggeri 5-10 år Aktører Bygherrer Entreprenører Arkitekter reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) Andre Potentialer Økonomiske konsekvenser (lille, mellem, stor) Kombination med andre indsatsmuligheder Stort på sigt i de bygninger, det vedrører (kommunen som virksomhed) Virkemidlet kan potentielt bidrage til at skabe bedre indeklimaløsninger i kommunens bygninger og bedre økonomi på længere sigt Beregninger fra SBI indikerer en forøgelse af byggeomkostningerne på ca. 9 % for lavenergiklasse 2015 i forhold til BR08. Modregnes energibesparelsen fås en nettoforøgelse af byggeomkostningerne på ca. 5 %. I et modnet marked forventer SBI at nettoforøgelsen af byggeomkostningerne vil være på godt 1 %. Især beregningerne for mindreudgiften på varmeregningen er dog behæftet med stor usikkerhed, da der indgår mange variable i regnestykket. Planloven giver mulighed for, at indarbejde bestemmelser for lavenergibyggeri i lokalplaner. Forudsætningen er at det fremgår af kommuneplanens rammer, at nyt byggeri skal opføres som lavenergibyggeri. Demonstrere klima- og miljøvenligt lavenergibyggeri Forholdet til Faxe Kommunens Plan & Agenda 21 10

11 eksisterende politikker, planer og strategier strategi Eksempelprojekter Som led i Sønderborg Kommunes Energipolitik 2008 stiller Sønderborg Kommune i alle nye lokalplaner krav til energiforbruget i nybyggeri. Byggeri skal som minimum opføres med et energiforbrug og en varmeforsyning, der svarer til bygningsreglementets 2015-lavenergiklasse Klimapartnerskaber med erhvervslivet Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (adfærd/teknik) Kort beskrivelse Faxe Kommune vil undersøge muligheden for at indgå klimapartnerskaber med erhvervslivet med henblik på at fremme klimavenlige tiltag At kommunen undersøger muligheden for at indgå klimapartnerskaber med erhvervslivet, der enten sparer energi eller udbygger vedvarende energi med det hovedformål at nedsætte den samlede belastning for både kommunen som virksomhed og geografisk område Teknik og adfærd En god mulighed for at få realiseret klimapolitikken i praksis kan opnås ved at indgå et offentligt-privat partnerskab med et forsyningsselskab. I et klimapartnerskab sikres det, at der er ressourcer - og ikke mindst kompetencer - til at gennemføre både visionære og praktiske klimaprojekter i kommunen med støtte fra de forsyningsselskaber, der satser mest på vedvarende energi. I et klimapartnerskab udvikles og igangsættes både større og mindre klimaprojekter, der enten sparer energi eller udbygger vedvarende energi med det hovedformål at nedsætte belastningen og sikre omstillingen til et fossilfrit samfund. Et Klimapartnerskab indeholder typisk samarbejde om energibesparelser, virksomhedsinddragelse, borgerinddragelse og udbygning af vedvarende energi. Et interessant perspektiv i Faxe Kommune kan f.eks. skabes ved at inddrage Faxe Forsyning som står for vandforsyning og spildevandshåndtering. I et klimapartnerskab kan fælles reduktionsmålsætninger indfries i et samarbejde 11

12 Tidshorisont for gennemførelse mellem kommunen, Faxe Forsyning og et forsyningsselskab. Følgende projekter kunne indtænkes at indgå i et fremtidigt partnerskab: 1) Varmepumpeprojekt. Det rensede vand fra renseanlægget har en temperatur og mængde, der gør, at det kan drive en stor varmepumpe og opnå en temperatur, der gør, at det kan anvendes i den lokale varmeforsyning. Det smarte er bl.a., at en eldrevet varmepumpe har en effektivitet på ca. 3. Det betyder, at den elektricitet, der bruges i varmepumpen, kommer trefoldigt igen i form af varmeenergi til fjernvarmenettet. Samtidig støtter det udbygningen af vedvarende energi, da en varmepumpe har en fleksibilitet, der gør, at det kan aftage vedvarende energi, når dette er tilgængeligt. 2) Opgradering af biogas. Der kan arbejdes på at opgradere biogassen fra renseanlægget, så den kan udnyttes i det lokale net. Derved får lokale virksomheder og organisationer mulighed for anvende fossilfri biogas i stedet for naturgas. Udover at begrænse anvendelsen af fossile brændsler i kommunen nedsætter det også udledningen. Kort sagt er et klimapartnerskab en god mulighed for at sikre implementeringen af klimapolitikkens mål i praksis i et offentligt-privat partnerskab. 5-6 år Aktører Faxe Kommune Faxe Forsyning Forsyningsselskaber reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) Andre Potentialer - Økonomiske konsekvenser (lille, mellem, store) Kombination med andre indsatsmuligheder Stort (kommunen som virksomhed og geografisk område) Energilandsbyer Industriel symbiose Etablering af biogasanlæg Vindmølleplan 12

13 Forholdet til eksisterende politikker, planer og strategier Eksempelprojekter - Strategisk energiplanlægning Fremme anvendelsen af vedvarende energikilder i landdistrikterne Udnytte slam fra renseanlæg, biogas fra deponi, haveaffald m.v. Forbedre kildesorteringen for affaldshåndteringen Fredericia Kommune har indgået et klimapartnerskab med DONG Energy omkring biogas fra Fredericia Spildevand A/S. Den producerede biogas opgraderes i det nye opgraderingsanlæg, som etableres af DONG Energy. I denne proces renses biogassen for svolbrinte og meget af indholdet fjernes. Herefter er den opgraderede biogas (biometan) af naturgaskvalitet, og den kan derfor tilføres naturgasnettet, hvorefter den eksempelvis kan anvendes af private kunder og virksomheder Opstilling af vertikal-akslede mikro- og minimøller Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (adfærd/teknik) Kort beskrivelse Faxe Kommune vil gå foran og teste nye vedvarende energiteknologier til at fremme muligheden for brug af alternative fossilfrie energikilder At kommunen opstiller vertikal-akslede mikro- og minimøller på kommunale ejendomme for at udvikle og fremme erfaringerne med denne vindmølleteknologi Teknik Projektet går ud på at teste en ny mølletype kaldet en VAWT (vertical-axis wind turbine) eller vertikal vertikal-akslede mikro- og minivindmøller på en eller flere af Faxe Kommunes ejendomme. Den vertikal-akslede mølletyper er særligt anvendelig i by og bygningsmiljøer, da den som udgangspunkt beholder sin effektivitet i turbulente vindforhold, hvor den kan monteres på eksisterende bygninger eller på egen mast og fundament. Formålet med testen er at indsamle erfaringer med denne mølletype, så der kan 13

14 Tidshorisont for gennemførelse dannes et erfaringsgrundlag for en mere klimavenlig el-forsyning af boligen og virksomheden. 1 år Aktører Faxe Kommune Vindmølleproducenter og forhandlere Risø DTU Nordisk Folkecenter for vedvarende energi Region Sjælland reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) Andre Potentialer - Økonomiske konsekvenser (lille, mellem, store) Kombination med andre indsatsmuligheder Forholdet til eksisterende politikker, planer og strategier Eksempelprojekter Stort (kommunen som virksomhed) (Kommunen som geografisk område) Lille - Retningslinjer for opstilling af mikro- og minimøller Vedvarende energi på landbrugsbedriften Fremme anvendelsen af vedvarende energikilder i landdistrikterne Byggefirmaet Logic & Co har på flere bygninger, bl.a. i København, opsat mini- og mikromøller, men de første driftserfaringer har vist dårlige resultater. Møllene har ikke ydet som forventet, hvilket bl.a. har været pga. dårlig lokalisering. Faxe Kommune kan drage nytte af de hidtidige erfaringer. Det er en forudsætning for alle møller, at vinden er tilstede, dvs. de skal placeres, hvor der er mindst mulig læ fra bygninger, træer og ruhed i landskabet. 14

15 2.1.5 Indføre energistyring på kommunale ejendomme Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (adfærd/teknik) Kort beskrivelse Faxe Kommune vil forbedre energiovervågningen på de kommunale ejendomme for at sikre et godt grundlag for reduktioner At kommunen indfører energistyring (decentral forbrugskontrol) på alle kommunale ejendomme, så energiforbruget løbende overvåges Teknik Gennem energiledelse og energistyring af kommunale ejendomme kontrolleres energiforbruget via el-, vand- og varmemåler. Systemet gør det derfor let at sikre, at der aldrig er anlæg, der kører, når der ikke er behov, og det giver samtidig det tekniske personale et lynhurtigt overblik over, hvor man evt. skal foretage et besøg for at få instrueret det ikke-tekniske personale. Ved at kende energiforbruget, kan økonomien i forbindelse hermed også overvåges og kontrolleres. Systematiske kontroller gør, at der kan laves energieffektiviseringer og spares energi og penge, samtidig med at udslippet mindskes. Som et led i implementeringen af energistyring, har alle kommunens medarbejdere fået brugeradgang til energistyringssystemet MinEnergi. Som en del af klimakampagnen skal MinEnergi implementeres, og der skal tilbydes oplæring i systemet. Der vil i den forbindelse blive udbudt kurser i brug af MinEnergi.dk. Tidshorisont for gennemførelse I forbindelse med energistyringen kan gennemføres løbende energitilsyn som skal fremme driftsoptimering og ressourcebesparende processer. Det er centralt at implementere bimålere for at identificere spild og potentialer. 1-2 år Aktører Faxe Kommune reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) (kommunen som virksomhed) Andre Potentialer Reduktion af spild, bedre indeklima. 15

16 Økonomiske konsekvenser (lille, mellem, store) Kombination med andre indsatsmuligheder Store Energistyringssystemer medfører energibesparelser, hvor investeringen ofte vil være tjent hjem på 2-3 år. Eksempelvis har energistyringssystemet MinEnergi.dk en tilbagebetalingsgaranti på maksimalt 5 år. Kommunen vil årligt udarbejde en kortlægning for kommunen som virksomhed og geografisk område. Kommunen vil arbejde for at etablere energieffektive serverrum, som sikrer en sikker drift og god økonomi. Forholdet til eksisterende politikker, planer og strategier Eksempelprojekter - Slagelse Kommune samarbejder med eksterne konsulenter om energiledelse og energistyring af kommunale ejendomme. Konsulenterne gennemfører ved hjælp af systemet driftsoptimering og ressourcebesparelser, hvilket medfører besparelser i økonomi og energi samt reduceret udledning Udarbejde en årlig opgørelse Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (adfærd/teknik) Kort beskrivelse Faxe Kommune vil forbedre energiovervågningen på de kommunale ejendomme for at sikre et godt grundlag for reduktioner At kommunen årligt udarbejder en kortlægning for kommunen som virksomhed og geografisk område Teknik En kortlægning er første skridt for at kunne planlægge en indsats på klimaområdet, da den viser hvor meget CO2, der udledes fra kommunen som virksomhed og som geografisk område. Faxe Kommune har færdiggjort sin første kortlægning for basisåret Faxe Kommune 16

17 udgør som virksomhed ca. 1 % af den samlede udledning for kommunen som geografisk område. Da Faxe Kommune har tiltrådt den europæiske Borgmesterpagt, forpligtes kommunen også til at udarbejde en årlig kortlægning af kommunen som geografisk område. Den eksisterende kortlægning skal således opdateres årligt. Kortlægningen indeholder følgende områder: El Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemission Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Opløsningsmidler Dyr Skov og vådområder Tidshorisont for gennemførelse 1 år (Løbende) Aktører Faxe Kommune reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) Andre Potentialer - Økonomiske konsekvenser (lille, mellem, store) Kombination med andre indsatsmuligheder Forholdet til eksisterende politikker, planer og strategier Eksempelprojekter Ingen - Etablere energistyring på alle kommunale ejendomme De fleste kommuner udarbejder en årlig kortlægning. 17

18 2.1.7 Effektivisere interne kørselsforhold Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (Teknik/adfærd) Kort beskrivelse Faxe Kommune ønsker at blive Grøn Transportkommune ved at minimere forbruget og miljøomkostningerne for medarbejdernes og kommunens egen transport for samtidig at øge den generelle sundhedstilstand At kommunen undersøger mulige klima- og miljøfordele ved at effektivisere de interne kørselsforhold for kommunens ansatte. Effektiviseringen kan samtidig give en række økonomiske fordele Teknik og adfærd Ifølge en opgørelse fra Transportstyrelsen kommer 32 % af den samlede udledning i Danmark fra transportsektoren. Da kommunen råder over en stor vognpark, som kører mange tusinde kilometer hvert år, kan der være store gevinster at hente ved at se på bilparkens sammensætning og måden bilerne i de forskellige forvaltninger og afdelinger bliver brugt på. Gennem en kortlægning og effektiviseringer kan der opnås en reduktion af den direkte udledning fra transportaktiviteterne, herunder om de enkelte tjenestebiler bliver brugt mest hensigtsmæssigt. Tidshorisont for gennemførelse Det kan oplyses, at der på nuværende tidspunkt mangler et samlet overblik over kommunens vognpark og det medfølgende transportarbejde. 1-2 år Aktører Faxe kommune Transportoperatør reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) Andre Potentialer Økonomiske konsekvenser Stort (kommunen som virksomhed) Der kan identificeres et økonomisk potentiale, som dog først vil indfries over en længere periode. Desuden er der et miljømæssigt potentiale i form af reduceret partikelforurening fra bilerne. Kommunens egen indsats vil kunne motivere såvel borgere som virksomheder til at ændre transportvaner og mindske transporten i bil. 18

19 (lille, mellem, store) Kombination med andre indsatsmuligheder Forholdet til eksisterende politikker, planer og strategier Eksempelprojekter - Der vil være udgifter forbundet med indsamling af data og udarbejdelse af planer for optimering af kørslen til gavn for miljøet. De økonomiske gevinster vil komme, når tiltaget er fuldt implementeret. Der er eksempler på at én enkelt kommunal forvaltning har sparet liter brændstof eller ca kroner Cykelanvendelse hos kommunens ansatte Overordnet målsætning Indsatsmulighed Virkemiddeltype (Teknik/adfærd) Kort beskrivelse Faxe Kommune ønsker at minimere forbruget og miljøomkostningerne for medarbejdernes og kommunens egen transport. At kommunen opfordrer ansatte i Faxe Kommune til at anvende cykler og el-cykler frem for bil Adfærd Mange arbejdspladser i Faxe Kommune er potentielt gode cykelarbejdspladser, hvor mange ansatte kan motiveres til at cykle. Kommunen kan øge brugen af cykler gennem en række tiltag, herunder arbejdsstedets fysiske indretning, firmacykler, viden om hvordan medarbejderne kan motiveres og motiverer hinanden til at cykle mere, information om valg af pendlercykler og udstyr, den gode pendlerrute, kursus i basal cykelmekanik, muligheder for at kombinere cykling med andre transportformer samt udveksling af viden om årstidens krav og udfordringer til pendlercyklisten. På hjemmesiden kan man udveksle erfaringer og idéer og indhente yderligere viden. Kommunens enheder kan blive certificeret som 19

20 Cykelvenlig Arbejdsplads af Dansk Cyklist Forbund ved at opfylde en række konkrete krav til cykelparkering, bade- og omklædningsfaciliteter, tørring af tøj, cykelservice, firmacykler og motivationstiltag. Kravene drejer sig både om at etablere de nødvendige faciliteter og om at opbygge en stemning på arbejdspladsen, der gør, at de bliver brugt. Derudover kører Dansk Cyklistforbund en række kampagner og aktiviteter, som kommunen kan tilmelde sig. Se mere på dcf.dk/aktiviteter. Faxe Kommune kan implementere de nye og innovative motivationsredskab CykelScor. Med CykelScor holdes der hele tiden øje med, hvor tit der cykles til arbejde. Arbejdspladserne sammenlignes i forhold til hinanden, og arbejdspladserne kan konkurrere imod sig selv eller hinanden. Man vil kunne vinde cykler, en god middag, gavekort og andre fine præmier. Systemet fungerer sådan, at jo oftere kommunens borgere cykler til arbejde, jo større er chancen for at vinde en præmie. Der installeres en elektronisk boks ved cykelparkeringen, og chips gives til cyklisterne og monteres på egerne. Det koster ikke noget for arbejdspladserne og cyklisterne. Tidshorisont for gennemførelse 1-2 år Aktører Medarbejdere Dansk Cyklist Forbund reduktionspotentiale (lille, mellem, stort) Lille (kommunen som virksomhed) Andre Potentialer Cykling kan reducere sygefravær og antal nedslidninger, såvel psykiske som fysiske. At cykle kan øge effektivitet og arbejdsglæde, og derigennem give en reduceret personaleomsætning. Der vil samtidig være positive økonomiske faktorer, ex. mindre sygefravær, højere effektivitet og mindre kørselsudgifter. 20

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Klima- og energihandlingsplan for Faxe Kommune

Klima- og energihandlingsplan for Faxe Kommune Forslag til Klima- og energihandlingsplan for Faxe Kommune 2010 2020 APRIL 2012 1 FORORD... 4 2 VISION OG MÅL... 5 3 ANDEN BØLGE KLIMA- OG ENERGIHANDLINGSPLANEN... 7 3.1 HELHEDEN... 7 3.2 UDVÆLGELSE AF

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed 1 4D - ét af verdens mest energieffektive byggeprojekter Bæredygtighed i 4 Dimensioner 2 Bag 4D projektet står: Nordkranen A/S By & Havn Lading arkitekter +

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Transportoptimering og introduktion af elbiler i Fredericia Kommune. Peter Krongaard-Kruse Natur- og miljøchef Fredericia Kommune

Transportoptimering og introduktion af elbiler i Fredericia Kommune. Peter Krongaard-Kruse Natur- og miljøchef Fredericia Kommune Transportoptimering og introduktion af elbiler i Fredericia Kommune Ambition om at være grøn kommune Ambition om at være grøn kommune Fredericia Byråd prioriterer natur og miljø højt, hvilket fremgår af

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere