Bygningsstruktørbogen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygningsstruktørbogen"

Transkript

1 Bygningsstruktørbogen

2 Bygningsstruktørbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, Omslag: Henrik Stig Møller, EF Omslagsfoto: Flemming Ballum Tegninger: Strunge Grafik Grafisk tilrettelæggelse: Strunge Grafik Dtp: Stig Bing, EF Tryk: Preses Nams ISBN: Bestillingsnummer: Bogens hjemmeside: Bogen er sat med Minion, Rotis Sans Serif og TheMix Bogen er trykt på 115 g Arctic Silk Erhvervsskolernes Forlag ønsker at takke følgende for udlån af illustrationer og fotos: Sund & Bælt Holding A/S Maxit Grontmij Carl Bro Geocase (Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet og Geocenter Danmark) Lokalhistorisk arkiv for Fredericia og omegn Statens Forsvarshistoriske Museum Tøjhusmuseet Danmarks Vej- og Bromuseum Fagligt Fælles Forbund Ole W. Hansen John Hvass Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ Tlf Fax

3 Forord 3 Forord Bygningsstruktørbogen skal danne grundlag for det faglige indhold og styrke kvaliteten af uddannelsen. Uddannelsen giver indsigt i og viden om både traditionelle og moderne faglige problemstillinger. En indsigt og viden, som lærlingene bringer med sig ud i virksomhedernes dagligdag. Opsamlingen af fagets viden og tradition, som nu er det faglige indhold i struktørbogen, påbegyndtes allerede med udgivelsen af Håndbog for Anlægs- og Bygningsarbejdere fra midten af 1930 erne. Denne betydningsfulde første bogudgivelse blev herefter løbende videreudviklet til den håndbog, der blev kendt under navnet Håndbog for Struktører. Som det fremgår af det indledende kapitel, er struktørens arbejde af ældre dato. Struktørhåndværket er forankret i en byggetradition, der er udviklet over mange hundrede år. De historiske vidnesbyrd er tydeligvis afsat overalt, og vi kan finde sporene efter disse byggerier den dag i dag. Vi kan derfor med rette sige, at vi har med et håndværksfag at gøre, der har mange traditioner, og som vi helt berettiget kan være stolte af. Revisionen af Bygningsstruktørbogen er nu fuldendt. Resultatet er en moderne pædagogisk og faglig lærebog, der i sin helhed kommer omkring de store teoretiske emner i uddannelsen. At opgaven er lykkedes, skyldes ikke mindst en uvurderlig indsats fra de forfattere, som har medvirket i revisionen, og som har brugt megen tid herpå. Fællesudvalget takker alle, der har bidraget med entusiasme, faglig viden og indsigt ved udformningen af de enkelte afsnit. Bogen er tilrettelagt til at kunne anvendes fra uddannelsens start. Men Bygningsstruktørbogen indgår først i værktøjskassens bogpakke, som lærlingene erhverver ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed. Kapitlerne 2-10 i Bygningsstruktørbogen er parallelle med de tilsvarende kapitler i bøgerne for de to andre specialer, Anlægsstruktør og Brolægger. I tilrettelæggelsen af disse kapitler opfylder bogen indholdsmæssigt de tværfaglige og fælles teoretiske stofområder, en struktør/brolægger har behov for på uddannelsens trin 1. Bogens sidste kapitel omfatter alene de specialerettede faglige emner og kompetencer, som bygningsstruktøren skal have på avanceret niveau. Januar 2009 Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget Steen Boesen Formand Jesper Juul Sørensen Næstformand

4

5 Indhold 5 Indhold 1 Struktørfagetshistorie... 9 Struktørfaget Vejbygning Kloakering Betonbyggeri Beton og det ydre miljø Struktøruddannelsen Byggepladsen Bekendtgørelse om indretning af byggepladser Byggeprocessen Samarbejdet Miljøstyring Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Kvalitet, hvorfor? Den menneskelige faktor Kvalitetsikringsreformen Rollefordeling Certificeringstandard Kvalitetsdefinition Kvalitetshåndbog Det Digitale Byggeri Det Digitale Byggeris relevans for håndværkeren Det Digitale Byggeri og byggepladsen Tegningsforståelse Projektmateriale Beskrivelser Tegninger Linjer og markeringer Symboler og signaturer Nivellering og afsætning Højdeafsætning, koter Nivellering Kontrol af det halvautomatiske nivelleringsinstrument Linjeafsætning Bygningsafsætning Afsætning af vejkurver Digitalt nivelleringsinstrument... 70

6 6 Indhold Teodolit Totalstation Laser Jordarbejde Jordbundsforhold Jordarter Afgravning og påfyldning af jord Faldlodskomprimering/dybdekomprimering Kontrol af komprimering Grundforstærkning Ledningsanlæg i jord Jordarbejde ved forsyningsledninger Vejarbejde Vejklasser og vejtyper Vejens profil Vejens opbygning Bundsikringsmaterialer Maskiner til komprimering Maskiner til overfladebehandling af fx asfalt Maskiner til overfladebehandling af fx belægninger Belægninger af fliser og belæg ningssten Belægningssten Tekniske hjælpemidler Kvalitetskontrol Vedligeholdelse af belægninger Sikkerhed ved vejarbejde Anhugning Regler for kranarbejde Kranbetjening Hejseredskaber uden certifikatkrav Anhugning Anhugningsgrej Betonarbejde Forskalling Systemforskalling Jernbeton Armering Beton Kvalitetssikring

7 Indhold 7 Vibrering Efterbehandling og afformning Sokler og betondæk Kloakering Afløbssystemets opbygning Afløbsmaterialer Plastrør RSF-rør Betonrør Glaserede lerrør Støbejernsrør Brønde Afløbsinstallationer Udluftning Fundamentsforhold Renseadgange Retningsændringer Dimensionsændring Frostsikring Lægning af afløbsledninger Omfangsdræn Anvendelse af regnvand Nedsivning af regnvand Drift og vedligeholdelse Aflevering af afløbsinstallationer Betonkonstruktioner Betonkomponenter Tilsætningsstoffer Betontyper Betonteori Betonudstøbning Efterbehandling og afformning Betonskader og vedligeholdelse Betonundersøgelse Betonreparation Forskalling Bjælkeforskalling Dækforskalling Systemforskalling til dæk Trappeforskalling Specialforskalling

8 8 Indhold Udsparinger mv Armering Beregning af armering Binding af armering Montagebyggeri Kvalitetskontrol Stikord

9 1 Struktørfagets historie

10 10 Struktørfagets historie Struktørfaget Den faglige uddannelse til struktør er relativt ny, hvorimod struktørens arbejde har eksisteret i flere tusinde år. I tidlige tider ernærede urmenneskene sig som samlere, jægere og fiskere. Efterhånden ændrede denne levevis sig til agerbrug og dyrehold, og menneskene blev i stigende omfang bundet til bestemte områder. I takt med denne udvikling begyndte man at bygge permanente boliger på faste bosteder, og som en naturlig følge heraf opstod bl.a. behovet for gode veje mellem bostederne. Betegnelsen struktør er af latinsk oprindelse. Struo betyder jeg bygger, og structor er den latinske betegnelse for en bygmester/bygningsarbejder. At bygge huse, anlægge veje og kloakker har således til alle tider været en struktørs primære arbejdsområder. Spade Oldnordisk: spadi Latin: spatha Græsk: spathe Den sproglige oprindelse til graveredskabet menes at knytte sig til betegnelsen for enten et sværd eller spån (materiale, som blev brugt til tagdækning). Spade hedder næsten det samme i en række moderne europæiske sprog. Engelsk: spade Tysk: spaden Spansk: spada Disse sammenfald tyder på, at spaden har haft en fælles grundlæggende betydning i vesteuropæisk kultur. Vejbygning Allerede omkring år f.kr. blev der anlagt befæstede veje i Egypten. Vejene blev primært benyttet til transport af de enorme stenblokke, der blev anvendt til bygning af pyramiderne. Romerne var de første i Europa, der systematisk anlagde et geografisk sammenhængende vejnet. Over en 500-årig periode blev der opbygget et vejnet med en udstrækning fra Skotland i nord til Nordafrika i syd og fra Irak i øst til Spanien i vest. Man anslår den samlede vejlængde til omkring km. Til sammenligning har det offentlige vejnet i Danmark en længde på ca km. Det romerske vejnet blev primært opbygget med et militært formål, og hærens mobilitet fik således en afgørende betydning for romerrigets udbredelse. Som et kuriosum kan nævnes, at der langs de store hærveje var lejrpladser, hvor de romerske soldater både kunne sove, spise og vaske sig. Det romerske vejnet, med veje som ofte var over 1 meter tykke, anses for at være et af historiens helt store anlægsarbejder.

11 Struktørfagets historie 11 Figur 1.1 Den første og mest berømte af de store romerveje, Via Appia, blev påbegyndt år 312 f.kr. Vejen gik fra Rom til Brindisi i Syditalien, en strækning på 539 km. Foto: Wikipedia Efter romerrigets fald og gennem hele middelalderen blev der med enkelte undtagelser ikke gjort noget for at vedligeholde og udbygge vejene i Europa, og den romerske vejteknologi gik stort set tabt. Et særligt kapitel om vejbygning i middelalderen er anlæg af veje over alperne, der skulle afhjælpe et voksende transportbehov mellem Tyskland og Italien. Et transportbehov, der var opstået under det tysk-romerske rige, som Karl den Store grundlagde omkring år 800. I slutningen af 1200-tallet blev der eksempelvis anlagt en vej gennem St. Gotthardpasset. Ud over det mere generelle behov for at forbedre og udbygge vejnettet i Europa blev behovet forstærket af ønsket om en hurtigere og mere sikker postgang. I midten af 1700-tallet oprettede Frankrig, som det første land i Europa, en fagskole til uddannelse af vejbygningsteknikere samtidig med, at der blev etableret en overordnet vejadministration. Behovet for egentlige veje i Danmark opstod for ca år siden, da oksetrukne kærrer begyndte at blive udbredt. Før den tid var landsbyerne forbundet med fod- og ridestier. Man undgik så vidt muligt vandløb, og behovet for brobyggeri var ikke stort. Ofte nøjedes man med at anlægge et stenlagt vad. Rejse og transport over land var i oldtiden og i middelalderen ofte en vanskelig affære, fordi vejene reelt kun bestod af nogle hjulspor. Ved store regnskyl og kraftigt snefald kunne det være umuligt at komme frem. Makadam I begyndelsen af 1800-tallet udviklede den skotske ingeniør John McAdam en vejtype, der udelukkende blev opbygget af skærver af ensartet størrelse og med en lagtykkelse på cm. Skærverne, der blev forkilet mellem hin anden af trafikken, gav befæstede og stabile veje. Vejene med makadambelægning var billige og hurtige at etablere, og de vandt derfor indpas i Danmark på bekostning af kendte og mere holdbare belægninger.

12 12 Struktørfagets historie Fra vikingetiden er der spor af befæstede veje ved de store vikingeborge Trelleborg og Fyrkat. Vejene, som antageligt havde et militært formål, var anlagt af tømmerplanker, der hvilede på strøer. En af Danmarks ældste landeveje, Hærvejen fra Viborg til Ejderen, har sandsynligvis været benyttet til færdsel i flere tusinde år. Hærvejen forbandt Danmark med Tyskland og dermed Danmark til det øvrige Europa. I 1400-tallet var det okseeksporten, der satte sit præg på Hærvejen, som lokalt fik navnet Oksevejen eller Studevejen. Der var imidlertid ikke tale om en anlagt sammenhængende vej, men derimod om en rute med mange parallelle spor, som den rejsende kunne vælge imellem afhængigt af transportform, årstid og sikkerhed mod røverbander. Figur 1.2 Gejlå Bro fører Hærvejen over Gejl Å ved Padborg. Oprindeligt måtte man passere åen til fods eller på hest. De flade vadesten, der blev benyttet, før broen blev bygget, kan man stadig se. Det antages, at den første bro af træ blev bygget i vikingetiden, dvs. perioden f.kr. Den nuværende stenbro blev indviet i Foto: Wikipedia Den danske lovgivning viser, at der har eksisteret et vejnet i Danmark siden middelalderen. Loven påbød bl.a. beboerne langs Kongens Hærveje, dvs. hovedveje, at vedligeholde disse veje. Befæstede veje i middelalderen var imidlertid sjældne og forekom stort set i kun i forbindelse med veje, der havde strategisk betydning. Den første rigslov med specifikke bestemmelser om veje blev udstedt af Christian 2. i Loven fastsætter regler for bygning og vedligeholdelse af alfarveje og for, hvorledes der skulle føres tilsyn af kongens fogeder. I den sidste halvdel af 1500-tallet anlagde Frederik 2. de såkaldte private kongeveje mellem København og slottene på Sjælland. Kongevejene var afspærret for almindelig trafik med låste bomme frem til midten af 1700-tallet, hvor vejene blev åbnet for almindelig trafik.

13 Struktørfagets historie 13 I 1690 udstedte Christian 5. en forordning med mere præcise bestemmelser for amtmændenes forpligtigelse til at føre tilsyn med de eksisterende veje. Som en konsekvens af forordningen blev landets vigtigste veje opmålt under ledelse af astronomen Ole Rømer, og i den forbindelse blev der opsat milepæle for hver fjerdingsmil, svarende til 1.883,1 m. Figur 1.3 Kongeborgen på Kalø i Århusbugten blev anlagt af Kong Erik Menved i Den eneste adgang over land er en mere end 500 meter lang kunstigt opbygget vejdæmning, der forbinder fastlandet med Kalø. Vejdæmningen er en af de bedst bevarede og længste middelalderveje i Danmark. Den er bygget af en kerne af jord og ler, der er dækket af flade sten på top og side. En række store sten er sat ned gennem midten og langs de to sider. Foto: Ole W. Hansen I 1761 blev der stillet et omfattende forslag om anlæg af nye veje over hele landet. Frederik 5. var blevet gjort opmærksom på kvaliteten af de franske veje, og i 1764 inviterede han tre franske vejingeniører til Danmark til at forestå planlægning og anlæg af nye veje. Den franske ingeniør Marmillod virkede som overinspektør for det danske vejvæsen i over 10 år, og han lærte sine danske medarbejdere at anlægge Figur 1.4 Trekvartmilesten på kongevejen mellem Hillerød og København. Foto: Wikipedia

14 14 Struktørfagets historie veje efter principper for det franske vejvæsen. Principper, som uden væsentlige ændringer har været anvendt ved anlæg af hovedveje op til vore dage. I 1848 blev den første danske jernbane åbnet mellem København og Roskilde, og flere jernbaner kom til i de følgende år. I 1856 konkluderede en kommission, som skulle vurdere den fremtidige infrastruktur i Danmark, at jernbanerne i løbet af en kort årrække ville overtage hovedlandevejenes rolle. Det førte til, at begrebet hovedlandevej blev afskaffet. Vejadministrationen blev decentraliseret, og hovedlandevejene blev lagt under amterne, mens landeveje og biveje blev lagt under kommunerne. I 1930 erne tog bilismen for alvor fart i Danmark, og behovet for tidssvarende veje blev i første omgang opfyldt ved at forsyne vejene med slidstærke belægninger. Vejenes betydning voksede, og staten ønskede igen indflydelse på vejnettets udbygning og vedligeholdelse. Figur 1.5 Nulpunktskilometerstenen ved Østerport Station i Køben havn. Fra denne sten udmåles vej afstande i Danmark. Foto: Ole W. Hansen Ideen om motorveje blev udviklet i Tyskland allerede før I perioden 1931 til 1939 blev der anlagt km motorveje i Tyskland, og de tyske motorveje kom til at danne forbillede for resten af verden. Den første danske motorvej, Helsingørmotorvejen, blev påbegyndt som et beskæftigelsesarbejde i 1938, men den første delstrækning, Hørsholmvejen, blev imidlertid først åbnet i Figur 1.6 Motorvej, kløverbladsanlæg ved Odense. Foto: Wikipedia

15 Struktørfagets historie 15 Kloakering Afløbssystemer anvendes til transport af spildevand og regnvand samt til drænvand fra bebyggelser og arealer, der skal afvandes. Afløbssystemer skal bl.a. sikre befolkningens sundhed ved at lede forurenet vand bort fra boligområder. Fra oldtidens Babylon og Egypten kendes åbne afløbsrender og overdækkede afløbsledninger, der er udført af tilhugget sten eller granit. I middelalderen anvendte man udhulede træstammer til mindre afløbsledninger og murede ledninger til større dimensioner. Figur 1.7 Opbygningen af den ældste og mest betydningsfulde afløbsledning i Rom, Cloaca Maxima, blev påbegyndt omkring 500 år f.kr. Afløbsledningen drænede Forum Romanum, og vandet blev ført ud i Tiberen. Cloaca Maxima er endnu delvis i brug. Foto: Wikipedia Efter de omfattende koleraepidemier i Europa i 1800-tallet indså man nødvendigheden af, at forholdene omkring udledning af spildevand og latrin fra boligområderne skulle reguleres. Op til midten af 1800 tallet havde København et usammenhængende afløbssystem af åbne og overdækkede render og murede kloakledninger. Regnvand blev ledt væk fra gaderne sammen med husspildevand og den latrin, der blev tømt ud i de åbne render i gaderne. Efter koleraepidemien i 1853 blev der udarbejdet en kloakplan for København, der betød, at husspildevand og overfladevand skulle udledes i kanalerne og i havnen. I 1860 blev de første afløbsledninger etableret. Omkring 1850 fandtes der endnu omkring køer i København. Det var forbudt at have køer i forhusene, så køerne blev trukket ind i baghusene og op ad trapperne til første sal, hvor de opholdt sig resten af livet. Gyllen blev ofte ledt direkte ud til gadernes afløbsrender.

16 16 Struktørfagets historie I midten af 1800-tallet begyndte man at benytte beton til fremstilling af afløbsrør, og frem til 1970 erne blev der næsten udelukkende anvendt glaserede lerrør og betonrør til afløbsledninger. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. Herefter skete der en væsentlig produktudvikling af rør og rørsamlinger, og i slutningen af 1980 erne begyndte plast at dominere som materiale til fremstilling af afløbsrør. I dag anvendes der stort set ikke betonrør i afløbsinstallationer. Betonbyggeri Betonlignende materialer har været fremstillet siden oldtiden, men ikke med de cementtyper, der anvendes i dag. Fx brugte egypterne gips opløst i vand. Det var brugbart som bindemiddel til konstruktioner i pyramidernes tørre miljø. Grækerne og romerne brændte kalk til fremstilling af murmørtel og opdagede, at hvis brændt kalk blev blandet med vulkansk aske, fik man et såkaldt hydraulisk bindemiddel. Hydraulisk bindemiddel er et pulver, der hærder ved blanding med vand, og som derefter er bestandigt over for vand. For omkring år siden fandt romerne ud af at blande hydraulisk bindemiddel og vand med knust teglsten. Derved kunne romerne fremstille beton, som de efterfølgende systematisk begyndte at anvende til byggeri. Figur 1.8a Pantheon i Rom er en af de få bygninger, som har været i brug siden den blev bygget og til i dag. Den nuværende bygning blev opført omkring år 120 e.kr. under kejser Hadrian. Navnet Pantheon angiver, at det er et tempel for alle de romerske guder. Fra 600-tallet er bygningen blevet benyttet som kirke. Foto: Wikipedia

17 Struktørfagets historie 17 Figur 1.8b Kuplen på Pantheon i Rom er et af de bedst kendte eksempler på romernes anvendelse af beton. Kuplen, der er større end kuplen over Peterskirken, har en diameter på 43 m. Pantheons eneste lyskilde er en rund åbning i kuplen med en diameter på 9 m. Foto: Wikipedia Mange af de berømte akvædukter, der forsynede romerrigets byer med rent drikkevand, blev bygget af beton. Et kendt eksempel på romernes ekspertise er den 80 km lange akvædukt af beton fra Eifel til Köln. Den transporterede drikkevand i 450 år, og endnu i dag findes rester af den. Efter Roms fald blev den romerske betonteknologi med tiden glemt, og beton som byggemateriale blev først igen taget i brug, da portlandcementen blev opfundet i Fra midten af 1800-tallet blev beton mere og mere udbredt, først og fremmest til militære anlæg og havne. I slutningen af 1800-tallet begyndte beton imidlertid at vinde indpas i det civile byggeri i takt med, at man begyndte at indlægge jern i beton til at optage trækpåvirkningerne. Jernbeton revolutionerede byggeriet, fordi man nu kunne fremstille bærende konstruktioner af beton som søjler, bjælker og plader, der tillige var vejrbestandige. Jernbeton vandt hurtigt indpas i forbindelse med udbygning af infrastrukturen, specielt som byggemateriale til veje, vejbroer og jernbanebroer. Portlandcement Portlandcement, der har sit navn efter sandsten fra halvøen Portland i Sydengland, er den almindeligste cementtype. Portlandcement blev opfundet af den britiske murer Joseph Aspdin og patenteret i Cement fremstilles ved at brænde (opvarme) kalk, ler og sand sammen til klinker ved ca C. Klinkerne formales, og der tilsættes forskellige materialer afhængigt af, hvilke egenskaber cementen skal have. Når cementen udrøres i vand, hærder den og danner en stenhård masse. Hærdningen kan også foregå under vand.

18 18 Struktørfagets historie Jernbeton/ Monierbeton En fransk gartner, Joseph Monier ( ), tog i 1867 patent på plantebeholdere, der var fremstillet af cementmørtel armeret med jerntråde. Han fandt desuden på at anvende armeringsprincippet til ingeniørmæssige bygningskonstruktioner til trods for, at han ikke havde nogen byggeteoretisk uddannelse. Beton som byggemateriale blev indført i Danmark i midten af 1800-tallet, bl.a. i forbindelse med bygning af fæstningsanlægget omkring København. Da byggeriet i var på sit højeste, var fæstningsanlægget Danmarks største arbejdsplads med ca arbejdere. Hovedparten var ufaglærte jord- og betonarbejdere, som udførte gravearbejdet med spade og skovl og derefter støbte anlæggene i beton. Fæstningsanlægget kom til at bestå af en 15 km lang vold mod vest, Vestvolden, befæstede stillinger mod nord samt en søbefæstning af forter, der omfattede en af verdens største kunstige øer, Middelgrundsfortet. Forsvarssystemet vakte international opmærksomhed for sin konstruktion og blev kendt i udlandet som den danske front. Figur 1.9 Garderhøjsfortet, fæstningsanlæg ved København, opført i Gravearbejdet blev udført med hånden, og jorden blev transporteret væk på tipvogne. Foto: Tøjhusmuseet I 1861 blev der støbt krudtmagasiner af beton ved Dybbøl, og magasinernes evne til at modstå artillerigranater bidrog væsentligt til stillingens modstandsdygtighed. Efter Dybbøls fald i 1864 sprængte tyskerne magasinerne i luften, og man kan i dag stadig finde næsten intakte betonrester på stedet. Statens Museum for Kunst er bygget af jernbeton i 1890, og i 1924 blev Christiansborg Slot fuldført som datidens største betonhusbyggeri. Efter 2. verdenskrig tog betonbyggeriet fart, fordi de såkaldte store årgange skulle have boliger, og det traditionelle byggehåndværk ikke kunne følge med behovet. Byggeriet blev industrialiseret med udbredt anvendelse af betonelementer, og Danmark blev et af de førende lande inden for elementbyggeri.

19 Struktørfagets historie 19 Perioden fra 1988 til 2000 blev i høj grad præget af de to store bygge- og anlægsprojekter: Storebæltsforbindelsen, der forbinder Sjælland med Fyn, og Øresundsforbindelsen, der forbinder Danmark med Sverige. Storebæltsforbindelsen består af en boret tunnel, en lavbro og en hængebro med et frit spænd på m, hvilket er et af verdens længste spænd. Storebæltsforbindelsens samlede længde er ca. 18 km. Figur 1.10a Storebæltsforbindelsen. Østbroens pyloner på 254 m blev støbt ved hjælp af klatreforskalling i ryk på 4 m. Til 4 m pylonsektion blev der brugt op til 500 m 3 beton. Pylonerne er placeret oven på sænkekasser af beton, som hver vejer t. Foto: Sund & Bælt Figur 1.10b Storebæltsforbindelsen. Vestbroen er opført af betonelementer, der blev støbt på et produktionsanlæg på Fyn. Elementerne blev sejlet ud til brolinjen og monteret af den specialbyggede flydekran Svanen, der kan løfte t. Foto: Sund & Bælt

20 20 Struktørfagets historie Øresundsforbindelsen består af en sænketunnel, en skråstagsbro og tilslutningsbroer. Spandet mellem bropillerne, som består af 490 m løsthængende bro 57 m over havoverfladen, er et af verdens største. Øresundsforbindelsen har en samlet længde på ca. 16 km, og forbindelsen er p.t. verdens længste kombinerede motorvejsog jernbanebro. Ud over det høje faglige og tekniske stade har disse to store bygge- og anlægsprojekter vist, at den moderne beton både er et solidt og et formbart byggemateriale. Beton og det ydre miljø Beton er et naturligt materiale, der hovedsageligt består af sand og småsten, der er limet sammen af cement og vand. I dag bruges beton til fremstilling af afløbskomponenter og til næsten alle slags bygge- og anlægsprojekter som regel i kombination med andre materialer. Betonkonstruktioner, der befinder sig indendørs i et tørt miljø, har en meget lang levetid. Betonkonstruktioner, der befinder sig udendørs, og som er omhyggeligt udført, opnår en lang levetid selv under de mest barske naturlige miljøforhold. Med tiden nedbrydes beton til de oprindelige materialer sten og sand. Alle råmaterialer til fremstilling af beton findes i rigelige mængder over det meste af kloden, og genanvendelse af nedknust beton kan reducere behovet for naturlige tilslagsmaterialer. Beton er et både stærkt og holdbart byggemateriale og et af de mest økonomiske målt i forhold til et byggeris samlede livscyklus. Beton som byggemateriale giver samtidig store gevinster på et CO 2 -regnskab, når det nedknuses og genanvendes til fx vejanlæg. Beton er endvidere godt for indeklimaet. Det er et rent mineralsk materiale, som ikke indeholder organiske stoffer, der ved fordampning kan belaste miljøet. Beton, som er et tungt materiale, er i stand til at udjævne variationer i tem peratur og luftfugtighed. I visse tilfælde an vendes der imid lertid for skellige stoffer til beton, der kan give anledning til miljøpro ble mer, fx brugen af mineralsk baseret form olie til beton støbe forme. Problemet kan løses ved at anvende vege tabilsk formolie.

21 Struktørfagets historie 21 Struktøruddannelsen Jord- og betonarbejdernes arbejdsopgaver bestod indtil 1920 erne især af jordarbejde. Ved større bygge- og anlægsarbejder blev jorden gravet op i etager og flyttet med trille bør eller hestevogn. Efter 1. Verdenskrig vandt maskiner indpas i forbindelse med byggeog anlægsarbejder, og i løbet af 1950 erne blev maskinerne mere og mere almindelige, men en stor del af arbejdet blev forsat udført med håndkraft. Da de første afløbssystemer blev etableret i 1800-tallet, var jord- og betonarbejderen med fra begyndelsen, både til gravearbejdet og til lægning og samling af kloakrør. Figur 1.11 Jordarbejde. Illustration fra Håndbog for Anlægs- og Bygningsarbejdere, Dansk Arbejdsmands- og specialarbejderforbund Kilde: 3F Omkring 1930 erne blev alt betonarbejde forankret hos jord- og betonarbejderne. I begyndelsen blev betonen håndblandet, armeringen blev Figur , lægning af kloakledning af færdigstøbte betonrør gennem Fredericia og ud i Lillebælt. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn

22 22 Struktørfagets historie foretaget på stedet og al transport på byggepladsen foregik manuelt. Den færdigblandede beton blev båret eller hejst op ved hjælp af en trisse, som fx var lavet af et cykelhjul. Armeringen til søjler og bjælker blev tildannet på jernpladsen, og alle hjalp til med at bære den færdige armering hen til bygningen. Typiske arbejdsområder for anlægsstruktører Udgrave og støbe fundamenter til huse, broer og tunneller. Lægge belægninger med belægningssten og fliser. Installere huskloaksystemer og kommunale kloaksystemer. Bygge rensningsanlæg. Beregne økonomiske overslag med henblik på udarbejdelse af tilbud på opgaver. Af andre opgaver kan nævnes jordarbejde og vejbygning. Typiske arbejdsområder for bygningsstruktører Fremstille støbeforme i træ og opstille systemforskallinger. Fremstille armeringer. Udstøbe vægge og gulve. Montere betonelementer. Installere huskloaksystemer. Fremstille og montere søjler, bjælker og dragere. Kraner, som havde været anvendt i forbindelse med bygning af skyskrabere i USA siden midten af 1800-tallet, vandt først rigtig indpas i Danmark omkring 1930 erne specielt i forbindelse med bygningen af den første Lillebæltsbro. Kranteknologien fik senere stor betydning for, hvor stort der kunne bygges, og for udviklingen af montagebyggeriet. Oprindeligt foregik al uddannelse som sidemandsoplæring, men fra midten af 1960 erne blev det muligt at supplere sidemandsoplæringen med fagligt rettede arbejdsmarkedsuddannelser. Den teknologiske udvikling inden for entreprenørbranchen stillede imidlertid i stigende omfang krav om medarbejdere med en bred faglig uddannelse, som samtidigt er suppleret med et fagligt speciale. I 1989 aftalte SiD (i dag 3F) og Entreprenørforeningen (i dag Dansk Byggeri) derfor, at der burde iværksættes en uddannelse rettet mod entreprenørbranchen en uddannelse, som skulle være på linje med de øvrige faglige uddannelser inden for bygge- og anlægsområdet. Formålet skulle være: At uddanne faglærte medarbejdere inden for entreprenørbranchen, der på baggrund af en faglig/praktisk uddannelse selvstændigt skal kunne udføre bygge- og anlægsarbejder med brug af materialer og metoder, der er karakteristiske for entreprenørområdet. Den klassiske jord- og betonarbejder havde således haft sin tid, og i 1990 blev der etableret en erhvervsuddannelse, som kunne imødekomme entreprenørområdets voksende behov for faglærte medarbejdere. Struktøruddannelsen er tilrettelagt som en bred faglig grunduddannelse med to faglige specialer anlægsstruktør og bygningsstruktør der sikrer medarbejderne et højt teoretisk og teknisk niveau inden for entreprenørområdet. I 1994 blev det første hold struktører uddannet, og i løbet af uddannelsens første 14 år er der uddannet anlægs- og bygningsstruktører.

Anlægsstruktørbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009

Anlægsstruktørbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Anlægsstruktørbogen Anlægsstruktørbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, hpm@ef.dk Omslag: Henrik Stig Møller, EF Omslagsfoto: Flemming Ballum

Læs mere

Brolæggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009

Brolæggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Brolæggerbogen Brolæggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, hpm@ef.dk Omslag: Henrik Stig Møller, EF Omslagsfoto: TJEK Tegninger: Strunge

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde

Læs mere

Beton til alle tider

Beton til alle tider Beton til alle tider Vi bygger på mennesker og deres faglige kunnen Præfa Betonelement har fire årtiers erfaring i produktion og montering af betonelementer bygget på gode mennesker og deres faglige kunnen

Læs mere

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar

Læs mere

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af:

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Dette checkskema vedr projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Kontaktperson: Henrik Dahl COWI A/S Afd 1312 Natur, miljø, sikkerhed og sundhed Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter Page 1 of 4 Bekendtgørelse om bygherrens pligter *) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 I medfør af 37, stk. 2, 3, 5 og 6, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv.

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Arbejdsmiljøregler for de kommunale institutionsledere Revision 0 Sikkerhedsloven Denne pjece er et uddrag af lov nr. 1395 af 27 december 2008

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

Bekendtgørelse om bygherrens pligter

Bekendtgørelse om bygherrens pligter Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om bygherrens pligter I medfør af 31, stk. 3 og 4, 56, 67 i, lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx om arbejdsmiljø i Grønland fastsættes: Kapitel 1 Område og definitioner

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

Arbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej

Arbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej Arbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej Supplerende arbejdsmiljøuddannelse Ester Jensen, COWI A/S Jordskred Hvorfor? Arbejde i udgravninger anses som risikoarbejde. Kendte risici : sammenstyrting,

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER 2. udgave 2009 Indhold 3 Indledning 4 Håndtering af pladeformater Brug af egnede tekniske hjælpemidler 6 Brug af egnede tekniske hjælpemidler Manuel håndtering

Læs mere

Foreløbig plan for sikkerhed og sundhed

Foreløbig plan for sikkerhed og sundhed Boligforeningen AAB afdeling 33 Renoveringsarbejder Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk www.gaihede.dk 14. december 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER 1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION Byggesag: Bygherre: Entreprise:

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet

Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Emne: Skilleblad nr. 3 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG Byggesag: Sags nr.: Sags beskrivelse: Hoved/Totalentreprisen, incl. alle underliggende fagentrepriser Kvalitetssikringshåndbog for Nisgaard + Christoffersen A/S & samarbejdspartnere

Læs mere

Bilag 3 Om at afgive påbud

Bilag 3 Om at afgive påbud Bilag 3 Om at afgive påbud Der er udarbejdet kvalitetssikrede skabeloner og generelle skabeloner i ATIS, der skal anvendes ved reaktionsafgivelse til bygherrer eller til arbejdsgivere. Instruksens område

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Håndbog for styring af kvalitet og arbejdsmiljø

Håndbog for styring af kvalitet og arbejdsmiljø Håndbog for styring af kvalitet og arbejdsmiljø Virksomhed: Adresse: Mikaellauridsen.dk - Entreprise Frydenlunds alle 8210 Aarhus V Dato: 02.03.15 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

NORDJYSK BYGGEBOOM. giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked.

NORDJYSK BYGGEBOOM. giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked. NORDJYSK BYGGEBOOM giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked. Efteruddannelse målrettet Rørlæggeruddannelsen Rørlæggeruddannelsen giver dig

Læs mere

ØSB A/S. Leverandørbrugsanvisning. Betonelementer

ØSB A/S. Leverandørbrugsanvisning. Betonelementer Leverandørbrugsanvisning for Betonelementer Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Lovgrundlaget... 3 Brugsanvisningen... 3 Ansvarsfordeling... 4 Rådgiveren... 4 Leverandøren... 4 Montageentreprenøren... 4

Læs mere

PSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1

PSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1 PSS Plan for sikkerhed og sundhed Bilag 1 A Udbud dd.mm.20åå GERS HNP ELO Udg. Betegnelse/revision Dato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Denne plan er udarbejdet for at sikre en godt og systematisk samarbejde

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner 4. udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Kommunikation, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.15 Nedrivning Februar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse

Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse Undervisningsministeriet, November 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Firmaet beskæftiger sig med grundforstærkning bla. andet pælefundering, byggegruber samt efterfundering af eksisterende bygninger.

Firmaet beskæftiger sig med grundforstærkning bla. andet pælefundering, byggegruber samt efterfundering af eksisterende bygninger. Virksomheden. Firmaet G + Fundering blev grundlagt i 2003 af Helge Rossen. Firmaet beskæftiger sig med grundforstærkning bla. andet pælefundering, byggegruber samt efterfundering af eksisterende bygninger.

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko 4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig

Læs mere

NEDGRAVEDE AFFALDSCONTAINERE. Guide til private grundejere og boligforeninger. "Klik her og indsæt billede eller slet teksten"

NEDGRAVEDE AFFALDSCONTAINERE. Guide til private grundejere og boligforeninger. Klik her og indsæt billede eller slet teksten NEDGRAVEDE AFFALDSCONTAINERE Guide til private grundejere og boligforeninger "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Nedgravede affaldscontainere Denne guide henvender sig til grundejere, boligforeninger

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

6. Anlægsteknik. 6.1. Indretning af byggepladsen. 6. Anlægsteknik

6. Anlægsteknik. 6.1. Indretning af byggepladsen. 6. Anlægsteknik 6. Anlægsteknik 6. Anlægsteknik 6.1. Indretning af byggepladsen I det efterfølgende beskrives hvorledes byggepladsen er indrettet. Der er to hovedformål med at indrette en byggeplads, og de er som følger

Læs mere

Vinterforanstaltninger

Vinterforanstaltninger Vinterforanstaltninger Flere tilgange Arbejdstilsynet Vinterbekendtgørelsen Overenskomsterne Arbejdstilsynet Periode 1.10-31.3 Stationært arbejde under halvtag mm Inddækning af stilladser og råhuse Undgå

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Arbejdsmiljøregler for bygherrerådgivere

Arbejdsmiljøregler for bygherrerådgivere Arbejdsmiljøregler for bygherrerådgivere Krav til sikkerhedskoordinatorens forpligtigelser på renoverings- og nybygningssager Revision 0 Sikkerhedsloven Denne pjece er et uddrag af lov nr. 1395 af 27 december

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

0.0 Indholdsfortegnelse side 1. 0.1 Almindelige oplysninger side 2. 0.2 Byggeplads side 4. 0.3 Kvalitetssikring side 7

0.0 Indholdsfortegnelse side 1. 0.1 Almindelige oplysninger side 2. 0.2 Byggeplads side 4. 0.3 Kvalitetssikring side 7 INDHOLDSFORTEGNELSE: 0.0 Indholdsfortegnelse side 1 0.1 Almindelige oplysninger side 2 0.2 Byggeplads side 4 0.3 Kvalitetssikring side 7 1 0.1 ALMINDELIGE OPLYSNINGER 0.1.1 Adresseliste: Bygherre: Arkitekt

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1. Lokale undervisningsplaner

Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1. Lokale undervisningsplaner Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1 Lokale undervisningsplaner Temaer for hovedforløbene i bygningsstruktør uddannelsen Fælles skoleforløb 1. hovedforløb Anlægsteknik/rørlægger

Læs mere

Kvalitets- og miljøhåndbog. DEL 2 Procedurer og instruktioner. DEL 3 Kvalitetssikringshåndbog for leverancer

Kvalitets- og miljøhåndbog. DEL 2 Procedurer og instruktioner. DEL 3 Kvalitetssikringshåndbog for leverancer Kvalitets- og miljøhåndbog DEL 1 Politikker og målsætninger Kvalitets- og miljøhåndbog DEL 2 Procedurer og instruktioner Kvalitets- og miljøhåndbog DEL 3 Kvalitetssikringshåndbog for leverancer Kvalitets-

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK Kvalitetshåndbog for SMEMEK Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

Kurser inden for den nye rørlægger- og kloakmesteruddannelse

Kurser inden for den nye rørlægger- og kloakmesteruddannelse Kurser inden for den nye rørlægger- og kloakmesteruddannelse 2012-2013 Rørlæggeruddannelsen Rørlæggeruddannelsen er mindste krav for at kunne udføre kloakarbejde. den Den samlede rørlæggeruddannelse er

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Ny plan skal give færre ulykker

Ny plan skal give færre ulykker Ny plan skal give færre ulykker Ved at sætte ind allerede i projekteringen kan mange skader og ulykker undgås. Samtidig kan logistikken forbedres, tiden gøres mere effektiv og der kan i sidste ende spares

Læs mere

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017.

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017. Nyhedsbrev nr. 1/2017 Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017. Afgørelserne vil kunne læses i deres

Læs mere

Vi sætter kvalitet og personlige service i højsæde.

Vi sætter kvalitet og personlige service i højsæde. M U BYG S S E & ANLÆG Jord & Beton Går du med byggeplaner, kan du trygt kontakte Musse Byg & Anlæg. Vores faglige kompetencer og vores store maskinpark sætter os i stand til at udføre alt indenfor jord

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf Verdens mest anvendte bygningsmateriale Sand, sten, vand og cement. Det er grundingredienserne i en god klassisk beton.

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS Kvalitetshåndbog for Smedefirmaet Stålkonstruktioner, Trapper, gelændere, porte, Låger, hegn, altaner, m.m. Veludført arbejde giver personlig tilfredsstillelse Side 1af 8 Udarb.:PH Godk.:LH Dato: 09-01-2013

Læs mere

12.5 Rør, brønde og bygværker

12.5 Rør, brønde og bygværker 12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere

Læs mere

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Handlingsanvisning. Indskriv i kontrakterne at der forventes brug af Ajour, samt i hvilket omfang.

Handlingsanvisning. Indskriv i kontrakterne at der forventes brug af Ajour, samt i hvilket omfang. Bygherre Kontrakter Projektgennemgang Er bygherre interesseret i digital aflevering? Få afklaret hvad forventningerne er til omfanget af kvalitetssikringen. Det kan være en fordel at aflevere digitalt

Læs mere

2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter

2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter Bygherre s tjekliste til PSS og andre bygherrepligter* 2 Organisationsplan Organisationsplanens indhold: Bygherrens navn, adresse, telefonnummer, kontaktperson mv. Koordinators navn(e) og telefonnummer.

Læs mere

LOGBOG Oversigt over byggeprocessen for udførende

LOGBOG Oversigt over byggeprocessen for udførende Lægning af ledninger For både stive og fleksible rør gælder, at rørene har: tilstrækkelig styrke til at tåle de påførte laster (trafik, jord osv.) tilstrækkelig modstandsdygtighed overfor mekaniske, kemiske,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING GRØFTER OG RABATTER BILAG 7.6 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

A. Byggepladsindretning

A. Byggepladsindretning A. Byggepladsindretning I dette afsnit beskrives hvorledes byggepladsen indrettes. Dette omfatter en fastlæggelse af hvilket materiel, der skal forefindes på pladsen samt en bestemmelse af hvor dette placeres.

Læs mere

Temadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013

Temadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Temadag om bygherreansvaret 1 Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 Program 2 Program 8.30

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Bekendtgørelse om bygherrens pligter 1)

Bekendtgørelse om bygherrens pligter 1) Page 1 of 6 BEK nr 1416 af 27/12/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-12-2008 Beskæftigelsesministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Udpegning af koordinatorer

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer Temadag om Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer taastrup TIrsdag den 14. SEPTEMBER 2010 Regnbed ved EnergyFlexHouse på i Taastrup Klimamæssige udfordringer til afløbsinstallationer

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

ENTREPRISE 1210.77. Signalarbejder UDBUDSKONTROLPLANER. Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010

ENTREPRISE 1210.77. Signalarbejder UDBUDSKONTROLPLANER. Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010 UDBUDSKONTROLPLANER ENTREPRISE 1210.77 Signalarbejder Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010 Signalanlæg ved vestlig rampekryds på Jyllingevej 1210.77 Forord til udbudskontrolplaner

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Houe Smed & VVS

Kvalitetshåndbog. for. Houe Smed & VVS Kvalitetshåndbog for Houe Smed & VVS Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 03.06.2008 Golder Associates International Miljørådgiver 6000 ansatte 150 kontorer 100% medarbejderejet Kontor

Læs mere

STÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton

STÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton STÆRK PÅ OVERFLADEN Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton Betonrenovering Overfladebehandling Wire Wrapping Glass Flake Lining Specialbelægninger Unikke kompetencer styrker samarbejdet

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE Håndtering af facadeelementer - vinduer og døre. Manuel håndtering af vinduer og døre kan give anledning til unødige ergonomiske belastninger.

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Udbud af rammeaftaler for Bygningsvedligehold ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Aftalebilag 3

Udbud af rammeaftaler for Bygningsvedligehold ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Aftalebilag 3 Udbud af rammeaftaler for ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE Aftalebilag 3 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1 Orientering...3 1.1 Generelt...3 1.2 Udbudsmaterialet...3 1.2.1 Grundlag for udbud...3 1.2.2 Almengyldige

Læs mere

Vejledning om midlertidige aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejder

Vejledning om midlertidige aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejder Vejledning om midlertidige aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejder Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 November 2013 Forord Denne vejledning henvender

Læs mere

Fejl i udbudsmaterialet

Fejl i udbudsmaterialet Fejl i udbudsmaterialet 14. november 2015 Christian Molt Wengel Advokat, partner PRÆSENTATION 2 Hvad? Rådgiveren i byggeriet Krav til projekteringen Ansvar for projekteringen Krav til udbudsmateriale 3

Læs mere

- vi bygger på værdier og synergi! Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger. Ungdomsboliger. At løfte i flok. Men tag ikke fejl: værd at stræbe efter!

- vi bygger på værdier og synergi! Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger. Ungdomsboliger. At løfte i flok. Men tag ikke fejl: værd at stræbe efter! ERHVERVSBYGGERI Etagebyggeri Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger Renovering Skoler og institutioner Ungdomsboliger - vi bygger på værdier og synergi! Som familie løfter vi i flok... At løfte i flok

Læs mere

Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk

Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk Sønderho i september 2011 Til naboerne til Kåverbjerget! Fra pressen, forskellige informationsmøder i Sønderho og sandsynligvis fra byggepladsen ved Sønderho

Læs mere

ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag!

ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag! ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag! FOR OS ER DET! Læs videre og se, hvordan... LØSNINGEN SR-Gruppen og glideformsstøbning in situ. Vi støber og indbygger i én arbejdsgang:

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

2. Hovedforløb Bygningsstruktør

2. Hovedforløb Bygningsstruktør 2. Hovedforløb Bygningsstruktør 1 - Kloak - Kloakering opdeles i en teoretisk og praktisk del, vekslende mellem praktisk, samt teoretiske opgaver. Efter en teoretisk gennemgang af love og regler, skal

Læs mere