Bygningsstruktørbogen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygningsstruktørbogen"

Transkript

1 Bygningsstruktørbogen

2 Bygningsstruktørbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, Omslag: Henrik Stig Møller, EF Omslagsfoto: Flemming Ballum Tegninger: Strunge Grafik Grafisk tilrettelæggelse: Strunge Grafik Dtp: Stig Bing, EF Tryk: Preses Nams ISBN: Bestillingsnummer: Bogens hjemmeside: Bogen er sat med Minion, Rotis Sans Serif og TheMix Bogen er trykt på 115 g Arctic Silk Erhvervsskolernes Forlag ønsker at takke følgende for udlån af illustrationer og fotos: Sund & Bælt Holding A/S Maxit Grontmij Carl Bro Geocase (Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet og Geocenter Danmark) Lokalhistorisk arkiv for Fredericia og omegn Statens Forsvarshistoriske Museum Tøjhusmuseet Danmarks Vej- og Bromuseum Fagligt Fælles Forbund Ole W. Hansen John Hvass Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ Tlf Fax

3 Forord 3 Forord Bygningsstruktørbogen skal danne grundlag for det faglige indhold og styrke kvaliteten af uddannelsen. Uddannelsen giver indsigt i og viden om både traditionelle og moderne faglige problemstillinger. En indsigt og viden, som lærlingene bringer med sig ud i virksomhedernes dagligdag. Opsamlingen af fagets viden og tradition, som nu er det faglige indhold i struktørbogen, påbegyndtes allerede med udgivelsen af Håndbog for Anlægs- og Bygningsarbejdere fra midten af 1930 erne. Denne betydningsfulde første bogudgivelse blev herefter løbende videreudviklet til den håndbog, der blev kendt under navnet Håndbog for Struktører. Som det fremgår af det indledende kapitel, er struktørens arbejde af ældre dato. Struktørhåndværket er forankret i en byggetradition, der er udviklet over mange hundrede år. De historiske vidnesbyrd er tydeligvis afsat overalt, og vi kan finde sporene efter disse byggerier den dag i dag. Vi kan derfor med rette sige, at vi har med et håndværksfag at gøre, der har mange traditioner, og som vi helt berettiget kan være stolte af. Revisionen af Bygningsstruktørbogen er nu fuldendt. Resultatet er en moderne pædagogisk og faglig lærebog, der i sin helhed kommer omkring de store teoretiske emner i uddannelsen. At opgaven er lykkedes, skyldes ikke mindst en uvurderlig indsats fra de forfattere, som har medvirket i revisionen, og som har brugt megen tid herpå. Fællesudvalget takker alle, der har bidraget med entusiasme, faglig viden og indsigt ved udformningen af de enkelte afsnit. Bogen er tilrettelagt til at kunne anvendes fra uddannelsens start. Men Bygningsstruktørbogen indgår først i værktøjskassens bogpakke, som lærlingene erhverver ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed. Kapitlerne 2-10 i Bygningsstruktørbogen er parallelle med de tilsvarende kapitler i bøgerne for de to andre specialer, Anlægsstruktør og Brolægger. I tilrettelæggelsen af disse kapitler opfylder bogen indholdsmæssigt de tværfaglige og fælles teoretiske stofområder, en struktør/brolægger har behov for på uddannelsens trin 1. Bogens sidste kapitel omfatter alene de specialerettede faglige emner og kompetencer, som bygningsstruktøren skal have på avanceret niveau. Januar 2009 Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget Steen Boesen Formand Jesper Juul Sørensen Næstformand

4

5 Indhold 5 Indhold 1 Struktørfagetshistorie... 9 Struktørfaget Vejbygning Kloakering Betonbyggeri Beton og det ydre miljø Struktøruddannelsen Byggepladsen Bekendtgørelse om indretning af byggepladser Byggeprocessen Samarbejdet Miljøstyring Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Kvalitet, hvorfor? Den menneskelige faktor Kvalitetsikringsreformen Rollefordeling Certificeringstandard Kvalitetsdefinition Kvalitetshåndbog Det Digitale Byggeri Det Digitale Byggeris relevans for håndværkeren Det Digitale Byggeri og byggepladsen Tegningsforståelse Projektmateriale Beskrivelser Tegninger Linjer og markeringer Symboler og signaturer Nivellering og afsætning Højdeafsætning, koter Nivellering Kontrol af det halvautomatiske nivelleringsinstrument Linjeafsætning Bygningsafsætning Afsætning af vejkurver Digitalt nivelleringsinstrument... 70

6 6 Indhold Teodolit Totalstation Laser Jordarbejde Jordbundsforhold Jordarter Afgravning og påfyldning af jord Faldlodskomprimering/dybdekomprimering Kontrol af komprimering Grundforstærkning Ledningsanlæg i jord Jordarbejde ved forsyningsledninger Vejarbejde Vejklasser og vejtyper Vejens profil Vejens opbygning Bundsikringsmaterialer Maskiner til komprimering Maskiner til overfladebehandling af fx asfalt Maskiner til overfladebehandling af fx belægninger Belægninger af fliser og belæg ningssten Belægningssten Tekniske hjælpemidler Kvalitetskontrol Vedligeholdelse af belægninger Sikkerhed ved vejarbejde Anhugning Regler for kranarbejde Kranbetjening Hejseredskaber uden certifikatkrav Anhugning Anhugningsgrej Betonarbejde Forskalling Systemforskalling Jernbeton Armering Beton Kvalitetssikring

7 Indhold 7 Vibrering Efterbehandling og afformning Sokler og betondæk Kloakering Afløbssystemets opbygning Afløbsmaterialer Plastrør RSF-rør Betonrør Glaserede lerrør Støbejernsrør Brønde Afløbsinstallationer Udluftning Fundamentsforhold Renseadgange Retningsændringer Dimensionsændring Frostsikring Lægning af afløbsledninger Omfangsdræn Anvendelse af regnvand Nedsivning af regnvand Drift og vedligeholdelse Aflevering af afløbsinstallationer Betonkonstruktioner Betonkomponenter Tilsætningsstoffer Betontyper Betonteori Betonudstøbning Efterbehandling og afformning Betonskader og vedligeholdelse Betonundersøgelse Betonreparation Forskalling Bjælkeforskalling Dækforskalling Systemforskalling til dæk Trappeforskalling Specialforskalling

8 8 Indhold Udsparinger mv Armering Beregning af armering Binding af armering Montagebyggeri Kvalitetskontrol Stikord

9 1 Struktørfagets historie

10 10 Struktørfagets historie Struktørfaget Den faglige uddannelse til struktør er relativt ny, hvorimod struktørens arbejde har eksisteret i flere tusinde år. I tidlige tider ernærede urmenneskene sig som samlere, jægere og fiskere. Efterhånden ændrede denne levevis sig til agerbrug og dyrehold, og menneskene blev i stigende omfang bundet til bestemte områder. I takt med denne udvikling begyndte man at bygge permanente boliger på faste bosteder, og som en naturlig følge heraf opstod bl.a. behovet for gode veje mellem bostederne. Betegnelsen struktør er af latinsk oprindelse. Struo betyder jeg bygger, og structor er den latinske betegnelse for en bygmester/bygningsarbejder. At bygge huse, anlægge veje og kloakker har således til alle tider været en struktørs primære arbejdsområder. Spade Oldnordisk: spadi Latin: spatha Græsk: spathe Den sproglige oprindelse til graveredskabet menes at knytte sig til betegnelsen for enten et sværd eller spån (materiale, som blev brugt til tagdækning). Spade hedder næsten det samme i en række moderne europæiske sprog. Engelsk: spade Tysk: spaden Spansk: spada Disse sammenfald tyder på, at spaden har haft en fælles grundlæggende betydning i vesteuropæisk kultur. Vejbygning Allerede omkring år f.kr. blev der anlagt befæstede veje i Egypten. Vejene blev primært benyttet til transport af de enorme stenblokke, der blev anvendt til bygning af pyramiderne. Romerne var de første i Europa, der systematisk anlagde et geografisk sammenhængende vejnet. Over en 500-årig periode blev der opbygget et vejnet med en udstrækning fra Skotland i nord til Nordafrika i syd og fra Irak i øst til Spanien i vest. Man anslår den samlede vejlængde til omkring km. Til sammenligning har det offentlige vejnet i Danmark en længde på ca km. Det romerske vejnet blev primært opbygget med et militært formål, og hærens mobilitet fik således en afgørende betydning for romerrigets udbredelse. Som et kuriosum kan nævnes, at der langs de store hærveje var lejrpladser, hvor de romerske soldater både kunne sove, spise og vaske sig. Det romerske vejnet, med veje som ofte var over 1 meter tykke, anses for at være et af historiens helt store anlægsarbejder.

11 Struktørfagets historie 11 Figur 1.1 Den første og mest berømte af de store romerveje, Via Appia, blev påbegyndt år 312 f.kr. Vejen gik fra Rom til Brindisi i Syditalien, en strækning på 539 km. Foto: Wikipedia Efter romerrigets fald og gennem hele middelalderen blev der med enkelte undtagelser ikke gjort noget for at vedligeholde og udbygge vejene i Europa, og den romerske vejteknologi gik stort set tabt. Et særligt kapitel om vejbygning i middelalderen er anlæg af veje over alperne, der skulle afhjælpe et voksende transportbehov mellem Tyskland og Italien. Et transportbehov, der var opstået under det tysk-romerske rige, som Karl den Store grundlagde omkring år 800. I slutningen af 1200-tallet blev der eksempelvis anlagt en vej gennem St. Gotthardpasset. Ud over det mere generelle behov for at forbedre og udbygge vejnettet i Europa blev behovet forstærket af ønsket om en hurtigere og mere sikker postgang. I midten af 1700-tallet oprettede Frankrig, som det første land i Europa, en fagskole til uddannelse af vejbygningsteknikere samtidig med, at der blev etableret en overordnet vejadministration. Behovet for egentlige veje i Danmark opstod for ca år siden, da oksetrukne kærrer begyndte at blive udbredt. Før den tid var landsbyerne forbundet med fod- og ridestier. Man undgik så vidt muligt vandløb, og behovet for brobyggeri var ikke stort. Ofte nøjedes man med at anlægge et stenlagt vad. Rejse og transport over land var i oldtiden og i middelalderen ofte en vanskelig affære, fordi vejene reelt kun bestod af nogle hjulspor. Ved store regnskyl og kraftigt snefald kunne det være umuligt at komme frem. Makadam I begyndelsen af 1800-tallet udviklede den skotske ingeniør John McAdam en vejtype, der udelukkende blev opbygget af skærver af ensartet størrelse og med en lagtykkelse på cm. Skærverne, der blev forkilet mellem hin anden af trafikken, gav befæstede og stabile veje. Vejene med makadambelægning var billige og hurtige at etablere, og de vandt derfor indpas i Danmark på bekostning af kendte og mere holdbare belægninger.

12 12 Struktørfagets historie Fra vikingetiden er der spor af befæstede veje ved de store vikingeborge Trelleborg og Fyrkat. Vejene, som antageligt havde et militært formål, var anlagt af tømmerplanker, der hvilede på strøer. En af Danmarks ældste landeveje, Hærvejen fra Viborg til Ejderen, har sandsynligvis været benyttet til færdsel i flere tusinde år. Hærvejen forbandt Danmark med Tyskland og dermed Danmark til det øvrige Europa. I 1400-tallet var det okseeksporten, der satte sit præg på Hærvejen, som lokalt fik navnet Oksevejen eller Studevejen. Der var imidlertid ikke tale om en anlagt sammenhængende vej, men derimod om en rute med mange parallelle spor, som den rejsende kunne vælge imellem afhængigt af transportform, årstid og sikkerhed mod røverbander. Figur 1.2 Gejlå Bro fører Hærvejen over Gejl Å ved Padborg. Oprindeligt måtte man passere åen til fods eller på hest. De flade vadesten, der blev benyttet, før broen blev bygget, kan man stadig se. Det antages, at den første bro af træ blev bygget i vikingetiden, dvs. perioden f.kr. Den nuværende stenbro blev indviet i Foto: Wikipedia Den danske lovgivning viser, at der har eksisteret et vejnet i Danmark siden middelalderen. Loven påbød bl.a. beboerne langs Kongens Hærveje, dvs. hovedveje, at vedligeholde disse veje. Befæstede veje i middelalderen var imidlertid sjældne og forekom stort set i kun i forbindelse med veje, der havde strategisk betydning. Den første rigslov med specifikke bestemmelser om veje blev udstedt af Christian 2. i Loven fastsætter regler for bygning og vedligeholdelse af alfarveje og for, hvorledes der skulle føres tilsyn af kongens fogeder. I den sidste halvdel af 1500-tallet anlagde Frederik 2. de såkaldte private kongeveje mellem København og slottene på Sjælland. Kongevejene var afspærret for almindelig trafik med låste bomme frem til midten af 1700-tallet, hvor vejene blev åbnet for almindelig trafik.

13 Struktørfagets historie 13 I 1690 udstedte Christian 5. en forordning med mere præcise bestemmelser for amtmændenes forpligtigelse til at føre tilsyn med de eksisterende veje. Som en konsekvens af forordningen blev landets vigtigste veje opmålt under ledelse af astronomen Ole Rømer, og i den forbindelse blev der opsat milepæle for hver fjerdingsmil, svarende til 1.883,1 m. Figur 1.3 Kongeborgen på Kalø i Århusbugten blev anlagt af Kong Erik Menved i Den eneste adgang over land er en mere end 500 meter lang kunstigt opbygget vejdæmning, der forbinder fastlandet med Kalø. Vejdæmningen er en af de bedst bevarede og længste middelalderveje i Danmark. Den er bygget af en kerne af jord og ler, der er dækket af flade sten på top og side. En række store sten er sat ned gennem midten og langs de to sider. Foto: Ole W. Hansen I 1761 blev der stillet et omfattende forslag om anlæg af nye veje over hele landet. Frederik 5. var blevet gjort opmærksom på kvaliteten af de franske veje, og i 1764 inviterede han tre franske vejingeniører til Danmark til at forestå planlægning og anlæg af nye veje. Den franske ingeniør Marmillod virkede som overinspektør for det danske vejvæsen i over 10 år, og han lærte sine danske medarbejdere at anlægge Figur 1.4 Trekvartmilesten på kongevejen mellem Hillerød og København. Foto: Wikipedia

14 14 Struktørfagets historie veje efter principper for det franske vejvæsen. Principper, som uden væsentlige ændringer har været anvendt ved anlæg af hovedveje op til vore dage. I 1848 blev den første danske jernbane åbnet mellem København og Roskilde, og flere jernbaner kom til i de følgende år. I 1856 konkluderede en kommission, som skulle vurdere den fremtidige infrastruktur i Danmark, at jernbanerne i løbet af en kort årrække ville overtage hovedlandevejenes rolle. Det førte til, at begrebet hovedlandevej blev afskaffet. Vejadministrationen blev decentraliseret, og hovedlandevejene blev lagt under amterne, mens landeveje og biveje blev lagt under kommunerne. I 1930 erne tog bilismen for alvor fart i Danmark, og behovet for tidssvarende veje blev i første omgang opfyldt ved at forsyne vejene med slidstærke belægninger. Vejenes betydning voksede, og staten ønskede igen indflydelse på vejnettets udbygning og vedligeholdelse. Figur 1.5 Nulpunktskilometerstenen ved Østerport Station i Køben havn. Fra denne sten udmåles vej afstande i Danmark. Foto: Ole W. Hansen Ideen om motorveje blev udviklet i Tyskland allerede før I perioden 1931 til 1939 blev der anlagt km motorveje i Tyskland, og de tyske motorveje kom til at danne forbillede for resten af verden. Den første danske motorvej, Helsingørmotorvejen, blev påbegyndt som et beskæftigelsesarbejde i 1938, men den første delstrækning, Hørsholmvejen, blev imidlertid først åbnet i Figur 1.6 Motorvej, kløverbladsanlæg ved Odense. Foto: Wikipedia

15 Struktørfagets historie 15 Kloakering Afløbssystemer anvendes til transport af spildevand og regnvand samt til drænvand fra bebyggelser og arealer, der skal afvandes. Afløbssystemer skal bl.a. sikre befolkningens sundhed ved at lede forurenet vand bort fra boligområder. Fra oldtidens Babylon og Egypten kendes åbne afløbsrender og overdækkede afløbsledninger, der er udført af tilhugget sten eller granit. I middelalderen anvendte man udhulede træstammer til mindre afløbsledninger og murede ledninger til større dimensioner. Figur 1.7 Opbygningen af den ældste og mest betydningsfulde afløbsledning i Rom, Cloaca Maxima, blev påbegyndt omkring 500 år f.kr. Afløbsledningen drænede Forum Romanum, og vandet blev ført ud i Tiberen. Cloaca Maxima er endnu delvis i brug. Foto: Wikipedia Efter de omfattende koleraepidemier i Europa i 1800-tallet indså man nødvendigheden af, at forholdene omkring udledning af spildevand og latrin fra boligområderne skulle reguleres. Op til midten af 1800 tallet havde København et usammenhængende afløbssystem af åbne og overdækkede render og murede kloakledninger. Regnvand blev ledt væk fra gaderne sammen med husspildevand og den latrin, der blev tømt ud i de åbne render i gaderne. Efter koleraepidemien i 1853 blev der udarbejdet en kloakplan for København, der betød, at husspildevand og overfladevand skulle udledes i kanalerne og i havnen. I 1860 blev de første afløbsledninger etableret. Omkring 1850 fandtes der endnu omkring køer i København. Det var forbudt at have køer i forhusene, så køerne blev trukket ind i baghusene og op ad trapperne til første sal, hvor de opholdt sig resten af livet. Gyllen blev ofte ledt direkte ud til gadernes afløbsrender.

16 16 Struktørfagets historie I midten af 1800-tallet begyndte man at benytte beton til fremstilling af afløbsrør, og frem til 1970 erne blev der næsten udelukkende anvendt glaserede lerrør og betonrør til afløbsledninger. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. Herefter skete der en væsentlig produktudvikling af rør og rørsamlinger, og i slutningen af 1980 erne begyndte plast at dominere som materiale til fremstilling af afløbsrør. I dag anvendes der stort set ikke betonrør i afløbsinstallationer. Betonbyggeri Betonlignende materialer har været fremstillet siden oldtiden, men ikke med de cementtyper, der anvendes i dag. Fx brugte egypterne gips opløst i vand. Det var brugbart som bindemiddel til konstruktioner i pyramidernes tørre miljø. Grækerne og romerne brændte kalk til fremstilling af murmørtel og opdagede, at hvis brændt kalk blev blandet med vulkansk aske, fik man et såkaldt hydraulisk bindemiddel. Hydraulisk bindemiddel er et pulver, der hærder ved blanding med vand, og som derefter er bestandigt over for vand. For omkring år siden fandt romerne ud af at blande hydraulisk bindemiddel og vand med knust teglsten. Derved kunne romerne fremstille beton, som de efterfølgende systematisk begyndte at anvende til byggeri. Figur 1.8a Pantheon i Rom er en af de få bygninger, som har været i brug siden den blev bygget og til i dag. Den nuværende bygning blev opført omkring år 120 e.kr. under kejser Hadrian. Navnet Pantheon angiver, at det er et tempel for alle de romerske guder. Fra 600-tallet er bygningen blevet benyttet som kirke. Foto: Wikipedia

17 Struktørfagets historie 17 Figur 1.8b Kuplen på Pantheon i Rom er et af de bedst kendte eksempler på romernes anvendelse af beton. Kuplen, der er større end kuplen over Peterskirken, har en diameter på 43 m. Pantheons eneste lyskilde er en rund åbning i kuplen med en diameter på 9 m. Foto: Wikipedia Mange af de berømte akvædukter, der forsynede romerrigets byer med rent drikkevand, blev bygget af beton. Et kendt eksempel på romernes ekspertise er den 80 km lange akvædukt af beton fra Eifel til Köln. Den transporterede drikkevand i 450 år, og endnu i dag findes rester af den. Efter Roms fald blev den romerske betonteknologi med tiden glemt, og beton som byggemateriale blev først igen taget i brug, da portlandcementen blev opfundet i Fra midten af 1800-tallet blev beton mere og mere udbredt, først og fremmest til militære anlæg og havne. I slutningen af 1800-tallet begyndte beton imidlertid at vinde indpas i det civile byggeri i takt med, at man begyndte at indlægge jern i beton til at optage trækpåvirkningerne. Jernbeton revolutionerede byggeriet, fordi man nu kunne fremstille bærende konstruktioner af beton som søjler, bjælker og plader, der tillige var vejrbestandige. Jernbeton vandt hurtigt indpas i forbindelse med udbygning af infrastrukturen, specielt som byggemateriale til veje, vejbroer og jernbanebroer. Portlandcement Portlandcement, der har sit navn efter sandsten fra halvøen Portland i Sydengland, er den almindeligste cementtype. Portlandcement blev opfundet af den britiske murer Joseph Aspdin og patenteret i Cement fremstilles ved at brænde (opvarme) kalk, ler og sand sammen til klinker ved ca C. Klinkerne formales, og der tilsættes forskellige materialer afhængigt af, hvilke egenskaber cementen skal have. Når cementen udrøres i vand, hærder den og danner en stenhård masse. Hærdningen kan også foregå under vand.

18 18 Struktørfagets historie Jernbeton/ Monierbeton En fransk gartner, Joseph Monier ( ), tog i 1867 patent på plantebeholdere, der var fremstillet af cementmørtel armeret med jerntråde. Han fandt desuden på at anvende armeringsprincippet til ingeniørmæssige bygningskonstruktioner til trods for, at han ikke havde nogen byggeteoretisk uddannelse. Beton som byggemateriale blev indført i Danmark i midten af 1800-tallet, bl.a. i forbindelse med bygning af fæstningsanlægget omkring København. Da byggeriet i var på sit højeste, var fæstningsanlægget Danmarks største arbejdsplads med ca arbejdere. Hovedparten var ufaglærte jord- og betonarbejdere, som udførte gravearbejdet med spade og skovl og derefter støbte anlæggene i beton. Fæstningsanlægget kom til at bestå af en 15 km lang vold mod vest, Vestvolden, befæstede stillinger mod nord samt en søbefæstning af forter, der omfattede en af verdens største kunstige øer, Middelgrundsfortet. Forsvarssystemet vakte international opmærksomhed for sin konstruktion og blev kendt i udlandet som den danske front. Figur 1.9 Garderhøjsfortet, fæstningsanlæg ved København, opført i Gravearbejdet blev udført med hånden, og jorden blev transporteret væk på tipvogne. Foto: Tøjhusmuseet I 1861 blev der støbt krudtmagasiner af beton ved Dybbøl, og magasinernes evne til at modstå artillerigranater bidrog væsentligt til stillingens modstandsdygtighed. Efter Dybbøls fald i 1864 sprængte tyskerne magasinerne i luften, og man kan i dag stadig finde næsten intakte betonrester på stedet. Statens Museum for Kunst er bygget af jernbeton i 1890, og i 1924 blev Christiansborg Slot fuldført som datidens største betonhusbyggeri. Efter 2. verdenskrig tog betonbyggeriet fart, fordi de såkaldte store årgange skulle have boliger, og det traditionelle byggehåndværk ikke kunne følge med behovet. Byggeriet blev industrialiseret med udbredt anvendelse af betonelementer, og Danmark blev et af de førende lande inden for elementbyggeri.

19 Struktørfagets historie 19 Perioden fra 1988 til 2000 blev i høj grad præget af de to store bygge- og anlægsprojekter: Storebæltsforbindelsen, der forbinder Sjælland med Fyn, og Øresundsforbindelsen, der forbinder Danmark med Sverige. Storebæltsforbindelsen består af en boret tunnel, en lavbro og en hængebro med et frit spænd på m, hvilket er et af verdens længste spænd. Storebæltsforbindelsens samlede længde er ca. 18 km. Figur 1.10a Storebæltsforbindelsen. Østbroens pyloner på 254 m blev støbt ved hjælp af klatreforskalling i ryk på 4 m. Til 4 m pylonsektion blev der brugt op til 500 m 3 beton. Pylonerne er placeret oven på sænkekasser af beton, som hver vejer t. Foto: Sund & Bælt Figur 1.10b Storebæltsforbindelsen. Vestbroen er opført af betonelementer, der blev støbt på et produktionsanlæg på Fyn. Elementerne blev sejlet ud til brolinjen og monteret af den specialbyggede flydekran Svanen, der kan løfte t. Foto: Sund & Bælt

20 20 Struktørfagets historie Øresundsforbindelsen består af en sænketunnel, en skråstagsbro og tilslutningsbroer. Spandet mellem bropillerne, som består af 490 m løsthængende bro 57 m over havoverfladen, er et af verdens største. Øresundsforbindelsen har en samlet længde på ca. 16 km, og forbindelsen er p.t. verdens længste kombinerede motorvejsog jernbanebro. Ud over det høje faglige og tekniske stade har disse to store bygge- og anlægsprojekter vist, at den moderne beton både er et solidt og et formbart byggemateriale. Beton og det ydre miljø Beton er et naturligt materiale, der hovedsageligt består af sand og småsten, der er limet sammen af cement og vand. I dag bruges beton til fremstilling af afløbskomponenter og til næsten alle slags bygge- og anlægsprojekter som regel i kombination med andre materialer. Betonkonstruktioner, der befinder sig indendørs i et tørt miljø, har en meget lang levetid. Betonkonstruktioner, der befinder sig udendørs, og som er omhyggeligt udført, opnår en lang levetid selv under de mest barske naturlige miljøforhold. Med tiden nedbrydes beton til de oprindelige materialer sten og sand. Alle råmaterialer til fremstilling af beton findes i rigelige mængder over det meste af kloden, og genanvendelse af nedknust beton kan reducere behovet for naturlige tilslagsmaterialer. Beton er et både stærkt og holdbart byggemateriale og et af de mest økonomiske målt i forhold til et byggeris samlede livscyklus. Beton som byggemateriale giver samtidig store gevinster på et CO 2 -regnskab, når det nedknuses og genanvendes til fx vejanlæg. Beton er endvidere godt for indeklimaet. Det er et rent mineralsk materiale, som ikke indeholder organiske stoffer, der ved fordampning kan belaste miljøet. Beton, som er et tungt materiale, er i stand til at udjævne variationer i tem peratur og luftfugtighed. I visse tilfælde an vendes der imid lertid for skellige stoffer til beton, der kan give anledning til miljøpro ble mer, fx brugen af mineralsk baseret form olie til beton støbe forme. Problemet kan løses ved at anvende vege tabilsk formolie.

21 Struktørfagets historie 21 Struktøruddannelsen Jord- og betonarbejdernes arbejdsopgaver bestod indtil 1920 erne især af jordarbejde. Ved større bygge- og anlægsarbejder blev jorden gravet op i etager og flyttet med trille bør eller hestevogn. Efter 1. Verdenskrig vandt maskiner indpas i forbindelse med byggeog anlægsarbejder, og i løbet af 1950 erne blev maskinerne mere og mere almindelige, men en stor del af arbejdet blev forsat udført med håndkraft. Da de første afløbssystemer blev etableret i 1800-tallet, var jord- og betonarbejderen med fra begyndelsen, både til gravearbejdet og til lægning og samling af kloakrør. Figur 1.11 Jordarbejde. Illustration fra Håndbog for Anlægs- og Bygningsarbejdere, Dansk Arbejdsmands- og specialarbejderforbund Kilde: 3F Omkring 1930 erne blev alt betonarbejde forankret hos jord- og betonarbejderne. I begyndelsen blev betonen håndblandet, armeringen blev Figur , lægning af kloakledning af færdigstøbte betonrør gennem Fredericia og ud i Lillebælt. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn

22 22 Struktørfagets historie foretaget på stedet og al transport på byggepladsen foregik manuelt. Den færdigblandede beton blev båret eller hejst op ved hjælp af en trisse, som fx var lavet af et cykelhjul. Armeringen til søjler og bjælker blev tildannet på jernpladsen, og alle hjalp til med at bære den færdige armering hen til bygningen. Typiske arbejdsområder for anlægsstruktører Udgrave og støbe fundamenter til huse, broer og tunneller. Lægge belægninger med belægningssten og fliser. Installere huskloaksystemer og kommunale kloaksystemer. Bygge rensningsanlæg. Beregne økonomiske overslag med henblik på udarbejdelse af tilbud på opgaver. Af andre opgaver kan nævnes jordarbejde og vejbygning. Typiske arbejdsområder for bygningsstruktører Fremstille støbeforme i træ og opstille systemforskallinger. Fremstille armeringer. Udstøbe vægge og gulve. Montere betonelementer. Installere huskloaksystemer. Fremstille og montere søjler, bjælker og dragere. Kraner, som havde været anvendt i forbindelse med bygning af skyskrabere i USA siden midten af 1800-tallet, vandt først rigtig indpas i Danmark omkring 1930 erne specielt i forbindelse med bygningen af den første Lillebæltsbro. Kranteknologien fik senere stor betydning for, hvor stort der kunne bygges, og for udviklingen af montagebyggeriet. Oprindeligt foregik al uddannelse som sidemandsoplæring, men fra midten af 1960 erne blev det muligt at supplere sidemandsoplæringen med fagligt rettede arbejdsmarkedsuddannelser. Den teknologiske udvikling inden for entreprenørbranchen stillede imidlertid i stigende omfang krav om medarbejdere med en bred faglig uddannelse, som samtidigt er suppleret med et fagligt speciale. I 1989 aftalte SiD (i dag 3F) og Entreprenørforeningen (i dag Dansk Byggeri) derfor, at der burde iværksættes en uddannelse rettet mod entreprenørbranchen en uddannelse, som skulle være på linje med de øvrige faglige uddannelser inden for bygge- og anlægsområdet. Formålet skulle være: At uddanne faglærte medarbejdere inden for entreprenørbranchen, der på baggrund af en faglig/praktisk uddannelse selvstændigt skal kunne udføre bygge- og anlægsarbejder med brug af materialer og metoder, der er karakteristiske for entreprenørområdet. Den klassiske jord- og betonarbejder havde således haft sin tid, og i 1990 blev der etableret en erhvervsuddannelse, som kunne imødekomme entreprenørområdets voksende behov for faglærte medarbejdere. Struktøruddannelsen er tilrettelagt som en bred faglig grunduddannelse med to faglige specialer anlægsstruktør og bygningsstruktør der sikrer medarbejderne et højt teoretisk og teknisk niveau inden for entreprenørområdet. I 1994 blev det første hold struktører uddannet, og i løbet af uddannelsens første 14 år er der uddannet anlægs- og bygningsstruktører.

Brolæggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009

Brolæggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Brolæggerbogen Brolæggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, hpm@ef.dk Omslag: Henrik Stig Møller, EF Omslagsfoto: TJEK Tegninger: Strunge

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1. Lokale undervisningsplaner

Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1. Lokale undervisningsplaner Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1 Lokale undervisningsplaner Temaer for hovedforløbene i bygningsstruktør uddannelsen Fælles skoleforløb 1. hovedforløb Anlægsteknik/rørlægger

Læs mere

0.0 Indholdsfortegnelse side 1. 0.1 Almindelige oplysninger side 2. 0.2 Byggeplads side 4. 0.3 Kvalitetssikring side 7

0.0 Indholdsfortegnelse side 1. 0.1 Almindelige oplysninger side 2. 0.2 Byggeplads side 4. 0.3 Kvalitetssikring side 7 INDHOLDSFORTEGNELSE: 0.0 Indholdsfortegnelse side 1 0.1 Almindelige oplysninger side 2 0.2 Byggeplads side 4 0.3 Kvalitetssikring side 7 1 0.1 ALMINDELIGE OPLYSNINGER 0.1.1 Adresseliste: Bygherre: Arkitekt

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Kurser inden for den nye rørlægger- og kloakmesteruddannelse

Kurser inden for den nye rørlægger- og kloakmesteruddannelse Kurser inden for den nye rørlægger- og kloakmesteruddannelse 2012-2013 Rørlæggeruddannelsen Rørlæggeruddannelsen er mindste krav for at kunne udføre kloakarbejde. den Den samlede rørlæggeruddannelse er

Læs mere

NORDJYSK BYGGEBOOM. giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked.

NORDJYSK BYGGEBOOM. giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked. NORDJYSK BYGGEBOOM giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked. Efteruddannelse målrettet Rørlæggeruddannelsen Rørlæggeruddannelsen giver dig

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE Håndtering af facadeelementer - vinduer og døre. Manuel håndtering af vinduer og døre kan give anledning til unødige ergonomiske belastninger.

Læs mere

PSS. Til- og ombygning. Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Plan for Sikkerhed og Sundhed. Århus Universitetshospital Skejby

PSS. Til- og ombygning. Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Plan for Sikkerhed og Sundhed. Århus Universitetshospital Skejby PSS Plan for Sikkerhed og Sundhed Århus Universitetshospital Skejby Til- og ombygning Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Revideret af: Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det

Læs mere

- vi bygger på værdier og synergi! Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger. Ungdomsboliger. At løfte i flok. Men tag ikke fejl: værd at stræbe efter!

- vi bygger på værdier og synergi! Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger. Ungdomsboliger. At løfte i flok. Men tag ikke fejl: værd at stræbe efter! ERHVERVSBYGGERI Etagebyggeri Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger Renovering Skoler og institutioner Ungdomsboliger - vi bygger på værdier og synergi! Som familie løfter vi i flok... At løfte i flok

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer Temadag om Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer taastrup TIrsdag den 14. SEPTEMBER 2010 Regnbed ved EnergyFlexHouse på i Taastrup Klimamæssige udfordringer til afløbsinstallationer

Læs mere

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 03.06.2008 Golder Associates International Miljørådgiver 6000 ansatte 150 kontorer 100% medarbejderejet Kontor

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Stenveje I ældre jernalder lavede man nogle gange stenveje ved vadestederne. Stenene lå på et fundament af grene med større randsten uden om.

Stenveje I ældre jernalder lavede man nogle gange stenveje ved vadestederne. Stenene lå på et fundament af grene med større randsten uden om. Oldtidens veje Vej af grene eller ris, markeret med hasselkæppe langs siderne. Plankevej af egetømmer. Lodrette stolper af eg langs siderne skulle vise, hvor vejen lå, hvis vandet stod højt, eller når

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS Kvalitetshåndbog for Smedefirmaet Stålkonstruktioner, Trapper, gelændere, porte, Låger, hegn, altaner, m.m. Veludført arbejde giver personlig tilfredsstillelse Side 1af 8 Udarb.:PH Godk.:LH Dato: 09-01-2013

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Bygningsstruktør Trin 2. Lokale undervisningsplaner

Bygningsstruktør Trin 2. Lokale undervisningsplaner Bygningsstruktør Trin 2 Lokale undervisningsplaner Temaer for hovedforløbene i bygningsstruktør uddannelsen 3. hovedforløb Byggeteknik 4. hovedforløb Stillads/miljø 5. hovedforløb Valgfri specialefag/valgfag

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.2.2 - Nedbrydningsarbejde ing. blok 5, 6, 7 2013-11-14 Blok 5, 6, 7 Renovering

Læs mere

Kvalitetshåndbog for. Kvalitetshåndbogen er: Indsendt den : Underskrift direktør / indehaver:

Kvalitetshåndbog for. Kvalitetshåndbogen er: Indsendt den : Underskrift direktør / indehaver: Kvalitetshåndbog for Kvalitetshåndbogen er: Indsendt den : Underskrift direktør / indehaver: 1 0. Indholdsfortegnelse procedurer Formålet med denne oversigt er at give et overblik over kvalitetsmanualens

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp

Læs mere

ALTÆDENDE. Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ.

ALTÆDENDE. Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ. ALTÆDENDE Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ. ØKONOMIRIGTIG KNUSNING OG GENANVENDELS SKAL OGSÅ VÆRE

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Regler for det offentlige byggeri

Regler for det offentlige byggeri Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Teknisk chef Mogens Rosendahl Aaskov, den 11.12.2014 Vores igangværende projekter 91 % 57 % 97 % Frem til medio 2016 gennemføres

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ. Att.: Louise Lambrethsen. Byggetilladelse. Ryleholmen 18, matr.nr. 4cz, Seden By, Seden

HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ. Att.: Louise Lambrethsen. Byggetilladelse. Ryleholmen 18, matr.nr. 4cz, Seden By, Seden HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ Att.: Louise Lambrethsen Plan og Byg Byggesag Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Tlf. 66 13 13 72 www.odense.dk Kontakt os gerne via digital

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram. Juni 2005

Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram. Juni 2005 Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram Juni 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 ARBEJDSMILJØMÅL 4 3 BYGGEPLADSPOLITIKKER 5 4 KRAV TIL ENTREPRENØREN 8 5 BYGHERRENS INDSATSER 10 6 KOMMUNIKATION

Læs mere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere Vejledning til entreprenører om forholdet til bygherrer og rådgivere Indhold 3 Intro og læsevejledning 4 Udbud 6 Tilbud 7 Ordre 8 Opstart 9 Udførelse 10 Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg på byggepladsen

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.2.1 - Nedbrydningsarbejde ing. blok 4 2013-11-14 Blok 4 Renovering og ombygning

Læs mere

MILJØ OG AFLØB Konstruktioner. rc-beton.dk

MILJØ OG AFLØB Konstruktioner. rc-beton.dk MILJØ OG AFLØB Konstruktioner rc-beton.dk RC BETON A/S ISO14001 certificeret som den eneste betonvareproducent i Danmark. Hos RC Beton har vi miljø overvejelserne med i alle aspekter af virksomheden, så

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Marts 2015 Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Indhold InDhold 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes og rådgivers ansvar

Læs mere

Tilbudsfasen Kontrahering Mobilisering Udførelse Aflevering. Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie og Gas Tidligere murersvend

Tilbudsfasen Kontrahering Mobilisering Udførelse Aflevering. Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie og Gas Tidligere murersvend Ejer, Bestyrelses formand, Projektleder, Entrepriseleder Virksomheden Konstruktøren A/S Udbudsmaterialet Til Vestas Blades Technology Center Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen Ydelsesbeskrivelse Maj 2009 Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen. Danske Arkitektvirksomheder Ydelsesbeskrivelse ydelser ved Arbejdsmiljø-rådgivning vedrørende byggepladsen Denne ydelsesbeskrivelse

Læs mere

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted M52, Esbjergmotorvejen >>> M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted AUGUST 2014 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT...

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald samt screening for PCB-holdigt affald 1.0 STAMOPLYSNINGER Aktivitetsadresse: Matrikel nr.: Opførelsessår: Bygningsnr.: Renoveringsår:

Læs mere

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Arbejdsmiljølovens krav til den enkelte virksomhed omfatter ikke kun forholdene på hjemmevirksomheden. Arbejdstilsynet skal også

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.4 - Afløb i jord 2013-11-14 Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME JUNI 2015 1 INDHOLD Indledning / ambition 3 Generelt / Vision 4 Krav til arbejdsmiljøkoordinator under projektering

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

MILJØVENLIG NEDBRYDNING MED KUNDEN I CENTRUM

MILJØVENLIG NEDBRYDNING MED KUNDEN I CENTRUM MILJØVENLIG NEDBRYDNING MED KUNDEN I CENTRUM MED KUNDEN I CENTRUM IF Nedbrydning A/S udfører totalløsninger indenfor totalnedrivninger, indvendige nedrivnings- og rydningsopgaver, miljøsaneringsopgaver,

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Kvalitetssikringshåndbog for

Kvalitetssikringshåndbog for Virksomhed: Mikaellauridsen.dk Kloak Aps Kvalitetssikringshåndbog for Byggesag: Havneholmen Ordre nr.: 123456789 Entreprise: Kloak Udførelsesperiode: 24.01.14 31.01.14 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

Flytning af broer - en ny disciplin

Flytning af broer - en ny disciplin ÅBNING ODENSE - KVÆRNDRUP (Åbning16.september) Af Projektchef Niels Jørgensen, Bro & baneprojekter, Gimsing & Madsen A/S nj@gimsing.dk Flytning af broer - en ny disciplin I forbindelse med etableringen

Læs mere

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger.

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger. 03. Fagbeskrivelser Byggeprojekt: Etablering af dræn på græsplæne, flisebelægninger, faldsand på legepladser ved Tønder Grundskole Brolægger entreprisen: Arbejder: 1. Dræn ved ny tilbygning i græs plæne

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv.

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Digitale Byggeri mobile enheder 21. september 2011 i København Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Kursus og udvikling Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Det handler ikke om 2 1 Kursus

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke Formand for Danske kloakmestre I menneskets fodspor, med store epidemier til følge. Alt hvad man tror man ved er forkert Hvorfor sætte en rotteforsinker?. De

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

BygMester BYGGE OG ANLÆG

BygMester BYGGE OG ANLÆG BygMester BYGGE OG ANLÆG 2 BygMester er for dig, som vil dygtiggøre dig inden for bygge- og anlægsuddannelserne. Du får ekstra tid til at fordybe dig i større faglige projekter og arbejde med faglige kompetencer

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere