BIOS LIGHT GRUNDBOG B BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOS LIGHT GRUNDBOG B BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN"

Transkript

1 BIOS GRUNDBOG B BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN LIGHT

2 Indhold Skov 6 I skoven lever der mange spændende dyr og planter. I skoven produceres også træ. Kyst og hav 30 Danmark har lange strækninger med lavvandede kyster. Her lever dyrene meget forskelligt. Koralrev 46 I de tropiske koralrev lever der smukke fisk mellem korallerne. Men mange koralrev er truet. Mad og sundhed 56 Du er, hvad du spiser! Den mad vi spiser har stor betydning for, om vi er sunde og raske. Nydelses- og rusmidler 74 Nogle af dem er helt uskyldige. Andre kan man blive afhængig og syg af. Bæredygtig udvikling 88 Hvad er bæredygtig udvikling? Her er eksempler fra bl.a. Afrika.

3 Genetik 98 Genetik handler om de arvelige egenskaber. De findes i stoffet DNA, der ligger i cellens kerne. Bioteknologi 112 Vi udnytter andre levende organismer på forskellig måde. Det kan være både nyttigt og farligt. Pelsdyravl 130 Følg minkavlerens arbejde. Det er et arbejde, der kræver praktisk viden og viden om genetik. Virus og bakterier 140 Der er bakterier og virus overalt omkring os. De er så små, at vi kun kan se dem i et mikroskop. Darwins rejse og opdagelser 150 Darwin indså på sin rejse, at livet på Jorden er et resultat af mange millioner års udvikling. Systematik og arter 164 Det er svært at overskue alle former for liv. Systematik kan hjælpe med at få et overblik. Nyttige begreber 172 Til læreren 182 Stikord 183 Litteratur 185

4 Sådan bruger du bogen Bogen har 12 kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne, fx skov eller genetik. Her kan du se, hvordan kapitlerne er bygget op. Øjenåbner Det er billeder, en historie eller andet, der fortæller noget om det emne, som kapitlet handler om. Spørgsmålene på siden kan du fx bruge til at finde ud af, hvad du allerede ved om emnet. Nyttige begreber Føde-kæde: en række af dyr og planter, hvor planten ædes af dyr, som ædes af andre dyr, der igen ædes af andre dyr osv. Føde-net: en model, hvor flere fødekæder tænkes sammen til et kompliceret net. Nyttige begreber Her får du forklaret de svære ord. De nyttige begreber er i teksten vist med rødt. Bagerst i bogen er der en samlet liste over alle de nyttige begreber. Kroppens affald Når proteiner forbrændes, er affaldsstoffet urinstof. Det bringes med blodet til nyrerne, som udskiller urin til blæren. Derfra tisses det ud. Affaldsstofferne fra fedt og kulhydrater er vand og kuldioxid. Det udskilles som sved eller udåndes. Tekstbokse Her får du forklaret svære ting, fx kroppens produktion af affalds-stoffer.

5 Diagrammer og tabeller Her bliver vist, hvordan forskellige forhold udvikler eller ændrer sig. Det kan fx handle om antallet af overvægtige piger og drenge. Fotos De mange fotos viser noget af det, som du læser om i teksten. En kort tekst fortæller om det enkelte foto Illustrationer Her får du vist det, som kan være svært at beskrive med almindelig tekst. Det kan fx være gensplejsning af to planter. 4 Stikord Hvis der er noget bestemt du vil læse om, men ikke ved hvor det står, kan du se det her. Litteratur Her kan du få ideer til, hvor du kan læse mere om de forskellige emner.

6 Skov Hvorfor har vi skov i Danmark? Hvad bruger vi skoven til? Hvilke træer kender du? Hvordan omsættes døde dyr og planter? 6

7 7

8 SKOV Nyttige begreber Flåde: et lands krigs-skibe. Føde-kæde: en række af dyr og planter, hvor planten ædes af dyr, som ædes af andre dyr, der igen ædes af andre dyr osv. Føde-net: en model, hvor flere fødekæder tænkes sammen til et kompliceret net. Grund-vand: hvis man graver ned i jorden, kommer man til et område, hvor jorden er mættet med vand. Der vil dannes en sø i hullet. Man er nu nede ved grundvandet. Lys-træ: et træ, som lader meget af solens lys slippe ned mellem bladene til under-skoven. Tilpasse: at passe bedst muligt til sine omgivelser. Ved: den del af træet, som findes fra træets kerne og ud til barken. Skovene udvikles I Danmark får vi mere og mere skov. Men sådan har det ikke altid været. I begyndelsen af 1800-tallet var det kun ca 4% af landet, der var dækket af skov. Man brugte træ til mange flere ting, end man gør i dag. Fx var hele Danmarks flåde bygget af træ. Vi var heller ikke gode til at passe på skoven. Der blev fældet mere skov, end der blev plantet. Man var nødt til at plante nye træer, hvis ikke skoven skulle forsvinde. I dag er 12% af Danmarks areal dækket af skov. Folketinget vedtog i 1989, at Danmarks skov-areal skulle fordobles de næste 100 år. Det er godt for miljøet. Skoven beskytter nemlig grund-vandet bedre end arealer med landbrug og by. Skovrejsning I fremtiden bliver der flere danske arter af træer i skovene. Den nye skov, der plantes, består af arter, som naturligt har vokset i Danmark. Det er fx ask, bøg, eg og vortebirk. Vi har stadig alle arterne i vores skove, men der skal plantes flere af dem. Vi vil gerne have disse træ-arter, fordi mange danske dyr er tilpasset til at leve på netop de træarter. Men også fordi mange føde-kæder og føde-net starter med, at dyr æder noget fra træerne. En mår er fx afhængig af, at der er egern, den kan æde. Egernet er også afhængigt af, at det kan finde noget at æde. Og da egernet blandt andet æder nødder og frugter fra bestemte træer, er det vigtigt, at de træer er der. Det nytter ikke, at vi planter træer, som egernet ikke kan leve af. Så dør både egernet og måren. Det samme gælder næsten alle andre dyr i skoven. 8

9 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Eksempel på fødenet i skoven Blåmejse Ringdue Ræv Spurvehøg Edderkop Sommerfuglelarve Bladlus Kanin Bille Skovsnegl Plante Frø Tårnfalk Regnorm Spidsmus Danske træarter De træarter, som har vokset naturligt i Danmark efter istiden, er bl.a.: Ask Ask har en lys stamme og en stor rund krone. Asken har vokset i Danmark i ca år. Ask vokser tæt ved søer, eller hvor grund-vandet står højt. Asken kendes på de sorte knopper. Det bruges blandt andet til møbler og gulve. Træet inde under barken kaldes for ved. Askens ved er både stærkt og meget smidigt. Asketræet er et lys-træ ligesom egetræet. 9

10 SKOV Ask Bladene fra ask er lette at kende. De er meget store og ligner mange små blade, der sidder sammen. Frugterne sidder i klaser, og de kan ofte hænge på de nøgne træer hele vinteren. Birk Bladene fra birk er små, og de har takker i kanten. Frugterne er også meget små. De har vinger, så de bedre kan spredes med vinden. Bøg Bøgens blade er glatte, men har små hår. Hårene kan være med til at mindske fordampning fra bladene. Frugterne kaldes bog og smager godt. 10

11 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Eg Egens blade er bugtede ude i siden. De ligner ikke blade fra andre træer. Frugterne kaldes agern og ædes både af mus og fugle som fx skovskade. Rødgran Rødgran har ligesom fyrretræer blade, der er formet som nåle. Frøene sidder i kogler, som ofte bliver hakket i stykker eller gnavet af pattedyr og fugle. Det er fx spætter og egern, som æder frø fra rødgran. Skovfyr Skovfyr har blade, der er formet som nåle. Frøene sidder i kogler, som åbner sig, når solen skinner, og luftfugtigheden falder. Så er der større chance for, at det ikke regner, når frøene skal spredes. 11

12 SKOV Danmarks største skove I mange år var Rold skov i Himmerland den største. Grib Skov i Nordsjælland var den næststørste. I dag er billedet således: Midtjylland: 85 km 2 Rold Skov, Himmerland: 80 km 2 Vestjylland: 65 km 2 Grib Skov, Nordsjælland: 56 km 2 Almindingen, Bornholm: 50 km 2 Birk Birketræer ses både i skove og haver. En del mennesker er allergiske overfor birke-pollen, som spredes ud i luften om foråret. Birketræ bruges ofte som brænde. Birk var dominerende for år siden. Den var et af de første træer, der voksede i Danmark, efter at isen trak sig tilbage under sidste istid. Bøg Bøgen står flot og grøn i vores skove. Bøgen springer ud midt i maj. Så starter sommeren for alvor. Bøgens frø er en slags nødder og kaldes bog. Bog ædes ofte af mus, rådyr og egern. De bog, der ikke bliver ædt, spirer det følgende forår til nye bøgetræer. Bøgen har kun været i Danmark i år. Bøgen er et skyggetræ. Det vil sige, at den har en tæt krone, som opfanger meget af solens lys. Danmarks skove. I dag er ca. 12% af landet dækket af skov. Nyttige begreber Skygge-træ: et træ, hvor bladene opfanger meget af solens lys.træet lader ikke meget lys slippe ned til under-skoven. Bøg og eg var de vigtigste træer i de danske skove i jernalderen (ca år siden). Træernes frugter gav føde til svin. Svinene gik ikke i stalde som i dag, men ude i skoven. De både åd og spredte træernes frugter. Bøgen kan blive 40 m høj og år gammel. Veddet hos bøgen er lyst, tungt og hårdt. Det bruges til møbler, gulve eller brænde. Eg De ældste træer, vi har i Danmark, er egetræer. Nogle af dem, har oplevet både vikingetiden, middelalderen og verdenskrigene. Egetræer har groet i Danmark i de sidste år. Frugterne kaldes agern og har form som æg. Egetræet 12

13 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Pollendiagram fra forskellige perioder Man kan se, hvilke træer der har vokset i Danmark. Det gør man ved at studere træernes pollen, som man finder i jorden. Jo længere nede i jorden man finder pollen, jo ældre er pollen-kornene. På diagrammet kan man fx se, at der år f. Kr. var mange pollen fra lindetræer. Det tyder på, at der var mange lindetræer dengang. Der var mange flere lindetræer end andre træer. Derfor kaldes tiden for lindetid. Bøg Græsser Korn El Ask Eg Lind Hassel Fyr Birk 500 f. Kr f. Kr f. Kr f. Kr f. Kr f. Kr. er et lystræ. Derfor er der mange planter, som kan vokse under egetræer. Egetræet bruges til bl.a. møbler og gulve. Skovfyr Fyrreskove forbindes af mange danskere med Sverige og Norge. Men engang var der mange fyrretræer i Danmark. Træerne vokser godt i sandet jord. For år siden var skovfyr det mest almindelige træ i Danmark. Træet bruges til at lave møbler af. Lystræ og skyggetræ Der er stor forskel på, hvor meget lys der er inde i en skov. Skyggetræer slipper ikke meget lys ned til skovbunden. Det skyldes, at træerne danner nye blade alle de steder, hvor de kan fange noget lys. I en skov med skyggetræer er der derfor kun få planter, som kan vokse i skovbunden. I en skov med lystræer er der meget mere lys. Derfor er der mange planter i skovbunden. Man kan også se mange unge træer, som er ved at vokse sig store. 13

14 SKOV Spætte Rødgran Rødgran er almindelig i de danske skove. Det vokser hurtigt og er allerede klar til fældning efter ca. 40 år. Der er ofte mørkt i en granskov, fordi rødgran skygger meget. Egern Mus Rødgran blomstrer i maj. De smukke røde hun-blomster findes øverst i kronen og ses sjældent. Det er befrugtede hunblomster, som udvikles til gran-kogler. Frøene i grankoglerne bliver til nye træer eller ender som føde for mus, egern og spætter. Rødgran bruges mest til tømmer, juletræer, musik-instrumenter og papir. Man kan se, hvilket dyr der har søgt efter føde i koglerne. Mus gnaver det meste væk. Spætter hakker, så det hele ser flosset ud. Egern behandler koglen, så den ser ud som en mellemting. Nyttige begreber Celle: alt levende er opbygget af celler. Alle celler er omgivet af en membran. Inde i kernen ligger generne i en lang streng, der hedder DNA-strengen. Fotosyntese: planterne laver sukker, når solen skinner på dem. Planterne bruger vand og kuldioxid til at lave sukker og ilt. Sikar: de rør i træet, som transporterer sukkervand fra bladene til andre dele af træet, fx rødderne. Tømmer: træstammer og tykke grene, som bl.a. bruges til møbler, byggematerialer og brænde. Vedkar: de rør i træet, som transporterer vand fra rødderne op gennem træet. Skoven dyrkes Mange synes, at skoven er den rigtige natur. Det er her, man finder de vilde planter og dyr. Men skovene i Danmark er dyrket land ligesom vores marker. Træerne er plantet under nøje kontrol af skovarbejdere. En dag skal træerne høstes, og salget skal give penge til skovens ejere. Transport af vand i træerne Vand er nødvendigt for alt liv på Jorden. Træer får deres vand fra jorden. De suger vandet op gennem rødderne. Fra rødderne skal vandet transporteres rundt til alle træets celler. Oppe i bladene bliver vandet bl.a. brugt i fotosyntesen. Transporten op gennem træet foregår gennem de rør, der kaldes vedkar. Vedkarrene ligger i træets grene og stamme. Ser man på ved i en lup, kan man se, at det består af tusindvis af små huller. Hullerne er de rør, hvor vandet transporteres op gennem træet. 14

15 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Bark Sikar Høst-ved Efterår Vår-ved Forår Sikar og vedkar Under træets bark transporteres sukkervand ned til træets rødder. Det sker gennem de såkaldte sikar. I midten af træet transporteres vand fra rødderne og op til bladene. Det sker i de såkaldte vedkar. Sukkersaft tappes fra et ahorntræ. Sukkersaften løber i sikarene lige under barken. De skæres over, og saften kan bruges til fremstilling af sirup. Der skal 40 liter saft fra træet til 1 liter sirup. I træets blade dannes der et undertryk. Det dannes, fordi solens stråler varmer bladet op og får vandet til at fordampe. Når vandet fordamper fra bladene, bliver der undertryk i træets vedkar. Når der er mindre vand i vedkarene, må træet have mere vand for ikke at tørre ud. Vandet kommer fra jorden, hvor det suges op gennem vedkarene. Fotosyntesen foregår i bladene, når der er lys. Her dannes sukker, der skal ud til alle dele af træet. Sukkervand transporteres gennem de sikar, der ligger lige under barken. Der bliver hvert år dannet nye sikar, når træet vokser. Man kan tappe sukkervand fra træer. Det gør man ved at skære sikarene over. Man kan fx tappe saften fra sikarene hos ahorntræer. Denne saft koges ind og bliver til ahorn-sirup. Spredning af frø Spredningen af træernes frø kan ske på mange måder. En solsort, der har maven fyldt med modne hyldebær, Sukkervand i sikar Fordampning fra blade Vand Fotosyntese i blade Vand i vedkar Grundvands-spejl Træet henter sit vand i jorden. Noget af vandet er kommet ned i jorden med regnen. Nogle træer kan også have rødder, der går ned til grundvandet. På den måde har træet en mere stabil forsyning af vand. 15

16 SKOV taber en fugleklat, mens den flyver. I klatten er der frø fra hyldebær. Frøene i fugleklatten spirer, og der vokser et hyldetræ op i skovbunden. Et egern graver om efteråret et lager af hasselnødder ned i skovbunden. Det finder dem aldrig igen. Eller måske bliver egernet ædt af en mår. Nødderne spirer, og nye hasselbuske vokser op. Egern, der gnaver i en hasselnød. Hassel er et almindeligt træ i skoven. Ikke alle nødderne bliver taget af mennesker. Nogle bliver taget af dyrene, mens andre bliver til nye hasseltræer. Med vinden blæses der frø fra vilde planter ind i skoven. Andre frø slæbes ind af mennesker og deres maskiner. På den måde bliver skoven efterhånden fyldt med mange vilde plante-arter. Træerne står ofte i fine lige rækker. Men under og mellem dem er der mange forskellige arter af træer og buske, der har sået sig selv. Der er også urter, mosser og svampe. Alt dette giver føde og opholds-sted til mange forskellige dyr. Så man kan med god ret opfatte skoven som et sted med meget vild natur. Skovbryn Skovbrynet er det område, hvor skoven skifter fra at være skov til at være fx by eller marker. I skovbrynet findes der mange forskellige planter og dyr. Der er mere lys end inde i skoven. Derfor kan der vokse planter, som inde i skoven ville dø på grund af for lidt lys. Mange buske med frugter har dyre-spredning. En drossel æder frugterne for at få energi. Stenen i frugten er plantens frø. Den kommer gennem fuglens fordøjelses-system og kan stadig spire. Fuglen taber en klat et sted, og hvis betingelserne er gode, spirer frøet. Slåenbusken kræver meget lys, og den ses ofte i skovbryn. Den danner et tæt krat, som giver de øvrige træer læ for vinden. Den giver også skjul og rede-steder til småfugle. Slåen får blå frugter, som er god vinter-føde for de vilde fugle. 16

17 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Temperatur 40 C 30 C Inde i skoven Uden for skoven Lysintensitet Inde i skoven Uden for skoven 20 C 10 C Klokkeslet Klokkeslet Hvor jorden er leret og indeholder meget kalk, ses hassel, tjørn, roser, brombær og røn. I de sandede dele af landet findes ofte træer som røn, ene og birk. I skovbrynet bliver skoven ikke passet og plejet så effektivt. Træerne og buskene skal ikke sælges, men være der for at skabe læ. Når der er mange forskellige planter, findes der også mange forskellige slags dyr. Insekterne og deres larver er tilpasset livet på forskellige planter. I skovbrynet er der mange arter af insekter. De tætte buske beskytter mod rovdyr, og derfor er her også mange fugle og gnavere. Lys og temperatur i skovbrynet og uden for skoven Det ses, at lyset varierer mere i styrke i skovbrynet. Her når lyset ned til bunden og giver gode betingelser for vækst tæt på jorden. Inde i skoven skygger træerne, og der er derfor ofte få planter i skovbunden. På temperatur-kurven ses, at skoven virker som en dyne. Den gør klimaet mere stabilt. Der vokser mange forskellige træer og buske i et skovbryn. Derfor er der også mange dyr som insekter, mus, edderkopper og fugle. De finder føde her, men bliver også jaget. 17

18 SKOV Træer og buske i skovbrynet Hassel Røn Vortebirk Brombær Tjørn Tørst Stendigerne er ca. 200 år gamle. De viser, hvor grænserne i skovene gik i gamle dage. I dag er de fredet. Både firben og slanger holder til i digerne. Skovens gamle grænser I 1805 var næsten al skov i Danmark forsvundet. Man havde fældet for meget træ til huse, skibe og brænde. Desuden havde køer og svin ædt nye træer, der var på vej op. Derfor indførte kongen Fredskovs-forordningen. Bønderne blev pålagt at bygge sten-gærder rundt om skovene. Det skulle forhindre dyrene i at gå ind i skovene og æde de små nye træer. Disse gærder kan man stadig se mange steder. Stengærdet står ofte inde i skoven, og så véd man, hvor skov-grænsen lå omkring år Skovfirben, snoge og hugorme holder ofte til i stengærderne. 18

19 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV De moderne skovmaskiner er meget hurtige. Denne maskine kan fælde og afgrene ca. 100 træer på en time. Og så er de lange stammer endda skåret i mindre stykker klar til at blive kørt væk. Vi bruger skoven Tømmer og julegran Skoven er en arbejdsplads, og der skal tjenes penge på skoven. Et bøgetræ, som fældes, og som skal bruges til at lave nye møbler, er ca. 120 år gammelt. De træer, som bliver plantet i dag, ved vi ikke, hvad skal bruges til, når de engang skal høstes. Rundt omkring i Danmark står stadig egeskove, som blev plantet omkring år Det var kort tid efter, at englænderne havde taget hele den danske krigsflåde. Egetræerne skulle bruges til at bygge nye krigsskibe. Men et egetræ skal være ca. 200 år gammelt, før det er klar til at blive fældet. Derfor er det først nu, at den nye krigsflåde kan bygges! I dag kan man hurtigere tjene penge på træ. Juletræer kan fældes efter 5-15 år. Pynte-gran til jul kan klippes fra træerne, så snart det kan sælges. Juletræer og pyntegran kan give de danske skovejere gode indtægter. Udsnit af skovkort fra Hareskoven nord for København. På Mauritz Bakke er bøgetræerne over 150 år gamle og ca. 30 m høje. På den anden side af vejen er de under halvt så gamle, men alligevel ca. 20 m høje. Træer vokser altså hurtigst, når de er unge. 19

20 SKOV Nyttige begreber Bakterie: er en en-cellet organisme, der formerer sig ved at dele sig. Den kan kun ses i et mikroskop. Nogle sygdomme skyldes bakterier. Mikro-organisme: dyr, planter og svampe, der er så små, at de kun kan ses i et mikroskop. Nedbrydning: når dyr og planter dør, nedbrydes de af andre dyr, svampe og bakterier. Når de er blevet til næringssalte, siger man, at de er helt nedbrudt. Nærings-salte: salte, som optages af planter. I planterne virker de som næring, og er nødvendige for at planten kan leve og vokse. Kaldes også nærings-ioner. Omsætning: ændring af stoffer fra én form til en anden. Se også nedbrydning. ph-værdi: hvis noget er surt, har det en lav ph-værdi. I maven dræbes bakterier af en syre med ph-værdien 1.Vand er neutralt med en ph-værdi på 7. Meget basiske stoffer har en ph-værdi på 14. Rod-celler: celler i planternes rødder. Skovbunden Omsætning i jorden Forholdene i skovbunden er vigtige for træerne. Der skal vand og ilt ned til rødderne. Vandet suges op i rødderne og bruges bl.a. til fotosyntesen i bladene. Ilten bruges af rod-cellerne, når de ånder. I jorden skal der derfor være mange huller, som vandet og ilten kan komme ned i. Regnormene laver huller ned mellem rødderne. Der er ikke ret mange regnorme i jord med en lav ph-værdi. I nogle skove har jordbunden en ph så lav som 3. Der lever ingen regnorme. Først når ph-værdien kommer op over 5 (helst 6-8), kommer der mange regnorme i jordbunden. Bakterier er også mindre aktive eller helt væk, når phværdien falder. I jordbunden er bakterierne vigtige. De sørger nemlig for omsætningen i jorden. Bakterierne er med til at nedbryde resterne af døde planter og dyr til nærings-salte, som planter kan optage. Regnormene hjælper også med nedbrydningen, når de æder nedfaldne blade. En god omsætning i jorden hænger derfor nøje sammen med ph-værdien. ph i jord 0 3,0-5,0 7 7,5-9,0 14 Sur jord Neutral Basisk jord ph-værdien i jorden er meget vigtig for nedbrydningen. Er ph lav, er jorden sur, og nedbrydningen går langsomt.ved ph 7 og op til 9 er der gode betingelser for bakterier. Derfor nedbrydes blade og døde dyr hurtigt. Langsom nedbrydning Få bakterier og regnorme i jorden Hurtig nedbrydning Mange bakterier og regnorme i jorden 20

21 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV I skovbunden lever der utrolig mange bakterier, mikroorganismer og små dyr. Bakterierne nedbryder blade og døde dyr, ligesom mange af de andre mikroorganismer. Små rovdyr, som edderkopper, er en del af skovens dyreliv. De er spændende at studere i en stereo-lup. Planter i skovbunden I skovbunden findes der mange forskellige planter. En del planter bliver kun ét år gamle. Andre overvintrer nede under jorden, til det bliver forår igen. Anemonerne er nogle af de planter i skoven, som lever nede under JULI Fod på smådyrene Når du sætter et fodaftryk i skovbunden, træder du i gennemsnit på følgende dyr: Blad falder af OKTOBER 1 tusindben 1 mosskorpion 3 regnorme JUNI Næringsstoffer optages i bøg 5 biller 6 edderkopper Blad falder af Blad nedbrydes Blad nedbrydes APRIL 14 bænkebidere springhaler Desuden træder du på over 2 millioner encellede dyr og flere milliarder bakterier. Næringsstoffer optages i anemone Anemone i kredsløb med bøgetræ Anemonerne blomstrer i april. Det er inden bøgen springer ud. Her er der meget lys i skovbunden. Det lys skal anemonerne bruge. I maj visner anemonerne og nedbrydes. Det frigiver næringssalte. Dem kan bøgetræet bruge, når det skal vokse om sommeren. 21

22 SKOV jorden om vinteren. Men det er kun stænglen, der overvintrer. Den ligger 5-10 cm under jorden. En sådan stængel kaldes for en rod-stængel. Om foråret skyder der nye anemoner op fra rodstænglen. Anemonerne kommer frem og blomstrer allerede i april. Det er inden bøgetræerne springer ud. Derfor kommer der lys ned til skovbunden, så anemonerne kan vokse. Når anemonen er bestøvet, visner den hurtigt. De visne dele omsættes derefter af nedbrydere i skoven. De næringssalte, som anemonerne omsættes til, kan bruges af bøgetræerne. I april dækkes skovbunden mange steder af hvide anemoner. Det får mange mennesker ud i skoven, fordi det er et sikkert tegn på, at foråret er kommet. Anemonernes frø nedbrydes ikke. De udvikles, så de næste år kan spire til nye planter. Hvis anemonen ikke bliver bestøvet, betyder det ikke så meget. Anemonerne er fler-årige, og rodstænglen sætter nye blomster året efter. Dunet steffensurt Dunet steffensurt har en flerårig stængel under jorden ligesom anemonerne. Den udvikler også frø hvert år. Frøene overvintrer i skovbunden, inden de vokser op som nye planter året efter. De sidder ofte fast på strømper eller sko, når man har været i skoven om efteråret. På frøene sidder nogle små kroge, de sætter sig fast med. Det er en form for dyre-spredning. Dyrespredning vil sige, at planters frø spredes ved, at dyr transporterer dem til et andet sted. Dunet steffensurt med blade, blomster og frø. Frøene har små kroge, som hænger fast i dyrenes pels. Når dyret senere taber frøet, er det blevet spredt til et andet sted. Det kaldes for dyrespredning. For planter gælder det om at sprede frøene så meget som muligt. Det gælder især, hvis planternes leve-forhold ændres. Det kan fx være en skovbrand, der ændrer leveforholdene for planterne. Træerne er væk. Der vil være som på åbent land, med meget lys om dagen. Det 22

23 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV giver varme dage og kolde nætter. Her er andre planter som fx græsser bedre tilpasset end dunet steffensurt. Derfor vil dunet steffensurt blive udkonkurreret. Hvis ikke den har spredt sig til andre skove, inden forholdene ændres, er den i fare for at uddø. Gederams Gederams er en stor og køn plante. Den vokser, hvor der kommer lys ned til skovbunden. Den spreder sine frø ved hjælp af vinden. Det kaldes for vind-spredning. På de meget små frø sidder der frø-uld. Det er en lille tot, som minder om bomuld. Frøene kan svæve langt med vinden. Gederams kan blive op til 2 m høj. Den blomstrer i juli og august. Skovens dyreliv Skovens levesteder I skoven er der mange forskellige levesteder. Der er fx skovbunden med dens lag af døde blade og nåle. Her er der et fugtigt og stabilt klima. De døde plante-dele er næring for mange dyr. Dyrene tåler ofte ikke udtørring eller det barske klima på åbent land. Mange dyr er så små, at de kun kan ses med lup eller mikroskop. Et andet levested er underskoven med de mange små træer og buske. De giver læ og gode skjulesteder for dyrene. På træernes stammer og grene lever mange slags snegle og insekter. Træernes kroner giver føde og rede-muligheder for mange fugle. Døde grene og væltede træ-stammer er levesteder for fx bænkebidere. Gederams frø er meget små, og de har en lille tot af frøuld, som gør, at de let føres bort med vinden. Det kaldes for vindspredning. Nyttige begreber Dyre-spredning: når frø spredes ved hjælp af dyr. Fx i pelsen eller med afføringen. Frø-uld: en hvid og meget let del af frøet, som minder om bomuld. Frøuld gør, at frøet lettere spredes med vinden. Rod-stængel: en stængel under jorden, hvorfra planten danner nye skud hvert år. Udkonkurreret: når en organisme, fx en plante, fortrænges af en anden plante, der er bedre tilpasset, bliver den udkonkurreret. Vind-spredning: når frø spredes ved hjælp af vinden. Regnorme I skovbunden lever der regnorme. I Danmark findes der ca. 20 forskellige arter af regnorme. De fleste reg- 23

24 SKOV Nyttige begreber Dræning: man dræner jorden for at få vandet væk. Jorden bliver derved mere tør. Gat: det hul, hvorfra der kommer afføring samt lægges æg eller udskilles sæd. Hermafrodit: et dyr, som både kan være han og hun. Dyret kan både udvikle ægceller og sædceller. Sæd-gemme: et sted i kroppen, hvor sæden opbevares. Regnormens føde Regnormen trækker blade hen til et af sine huller. Bladet vædes med spyt, så bakterierne får nemt ved at nedbryde bladet. Så æder regnormen både det nedbrudte blad og bakterierne. På den måde får regnormen energi. norme lever i jord med ph over 5. Regnormene er meget afhængige af vand. Væsken i deres krop fordamper hurtigt ud gennem huden, så de tørrer ud. Derfor ser vi kun regnorme oven på jorden efter regnvejr. Regnorme kommer op om natten eller efter regn. Når det begynder at blive dag, forsvinder de ned i jorden igen. De tåler ikke solens stråler ret længe, og de er et nemt bytte for fugle. Regnorme kan gå i dvale. Hvis der bliver tørt om sommeren, graver de sig ned og laver et hul, der er formet som en kugle. Det fores med et lag af slim, som holder på fugtigheden. Herinde ruller ormen sig sammen og bliver liggende i dvale, indtil det har regnet igen. Gangsystemer og bevægelse Regnorme har to sæt muskler i kroppen. Et sæt muskler, der trækker kroppen sammen, så ormen bliver kort og tyk, samt et sæt muskler som klemmer ormen sammen, så den bliver lang og tynd. Regnormens krop er dækket af små børster. De stritter bagud og gør, at regnormen ikke glider baglæns, når den kryber. Under jorden laver den gange ved enten at mase sig gennem den løse jord eller ved at æde jorden foran sig. Store regnorme kan lave gange, der går 4 meter ned i jorden. Andre gange ligger mere vandret i jordbunden. De mange ormegange giver god dræning i jorden. Det vil sige, at regnvand hurtigt siver ned i jorden. Gangene er også en fordel for livet i jorden. Gennem gangene kan der komme ilt ned til både planternes rødder og til de små dyr, der lever i jorden. Planterne udnytter også gangene som lette veje for deres nye rødder. 24

25 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Regnormens fordøjelse Mund Kalkkirtler Muskelmave med mineralkorn Regnormen har spytkirtler til at producere spyt. Det starter fordøjelsen. I forrådsmaven ligger føden, indtil den kommer ned i muskelmaven, hvor føden males. I tarmen starter optagelsen af føden.til sidst kommer ekskrementerne ud af gattet. Forrådsmave Muskuløst svælg med spytkirtler Tarm Gat Formering Regnorme er hermafroditter. Det vil sige, at en regnorm både er han og hun. Den har testikler, som producerer sæd, samt æggestokke, som producerer æg. Men regnormene parrer sig alligevel. Ved parringen lægger ormene sig ved siden af hinanden, og forenderne vender hver sin vej. Så overfører regnormene sæd til hinanden. Sæden gemmes i små hulrum, sæd-gemmer, indtil regnormene skal lægge æg. På et tidspunkt bliver æggene befrugtet af sæden. Føde Regnorme æder normalt ikke helt friske blade. De vil helst have halvrådne blade, der er bidt i stykker af andre dyr. Regnorme har ingen tænder, men spyt-kirtler. Spyttet gør føden blød, så den er lettere at æde. Regnorme fordøjer de bakterier og svampe, som sidder på bladene. Deres tarm er delt i flere dele. Først kommer føden til forråds-maven. Derefter glider føden videre til muskel-maven. Til sidst glider føden videre ned i tarmen, og her sker optagelsen af næringsstofferne. Regnorme, der parrer sig. En regnorm har både sædceller og ægceller. Men den befrugter ikke sine egne æg med sin egen sæd. Det ville der ikke komme stærke unger ud af. Derfor parrer den sig med en anden regnorm. 25

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog B Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A Filen

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Dansk Skovforening 1 Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Børnetekster: Thorstein Thomsen Faktatekster og ide: Stephan Springborg og Eva Skytte Tegninger: Bettina B. Reimer Redaktion: Malene Bendix,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

BIOS Grundbog C. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog C. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog C Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog C Filen

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere