BIOS LIGHT GRUNDBOG B BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOS LIGHT GRUNDBOG B BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN"

Transkript

1 BIOS GRUNDBOG B BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN LIGHT

2 Indhold Skov 6 I skoven lever der mange spændende dyr og planter. I skoven produceres også træ. Kyst og hav 30 Danmark har lange strækninger med lavvandede kyster. Her lever dyrene meget forskelligt. Koralrev 46 I de tropiske koralrev lever der smukke fisk mellem korallerne. Men mange koralrev er truet. Mad og sundhed 56 Du er, hvad du spiser! Den mad vi spiser har stor betydning for, om vi er sunde og raske. Nydelses- og rusmidler 74 Nogle af dem er helt uskyldige. Andre kan man blive afhængig og syg af. Bæredygtig udvikling 88 Hvad er bæredygtig udvikling? Her er eksempler fra bl.a. Afrika.

3 Genetik 98 Genetik handler om de arvelige egenskaber. De findes i stoffet DNA, der ligger i cellens kerne. Bioteknologi 112 Vi udnytter andre levende organismer på forskellig måde. Det kan være både nyttigt og farligt. Pelsdyravl 130 Følg minkavlerens arbejde. Det er et arbejde, der kræver praktisk viden og viden om genetik. Virus og bakterier 140 Der er bakterier og virus overalt omkring os. De er så små, at vi kun kan se dem i et mikroskop. Darwins rejse og opdagelser 150 Darwin indså på sin rejse, at livet på Jorden er et resultat af mange millioner års udvikling. Systematik og arter 164 Det er svært at overskue alle former for liv. Systematik kan hjælpe med at få et overblik. Nyttige begreber 172 Til læreren 182 Stikord 183 Litteratur 185

4 Sådan bruger du bogen Bogen har 12 kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne, fx skov eller genetik. Her kan du se, hvordan kapitlerne er bygget op. Øjenåbner Det er billeder, en historie eller andet, der fortæller noget om det emne, som kapitlet handler om. Spørgsmålene på siden kan du fx bruge til at finde ud af, hvad du allerede ved om emnet. Nyttige begreber Føde-kæde: en række af dyr og planter, hvor planten ædes af dyr, som ædes af andre dyr, der igen ædes af andre dyr osv. Føde-net: en model, hvor flere fødekæder tænkes sammen til et kompliceret net. Nyttige begreber Her får du forklaret de svære ord. De nyttige begreber er i teksten vist med rødt. Bagerst i bogen er der en samlet liste over alle de nyttige begreber. Kroppens affald Når proteiner forbrændes, er affaldsstoffet urinstof. Det bringes med blodet til nyrerne, som udskiller urin til blæren. Derfra tisses det ud. Affaldsstofferne fra fedt og kulhydrater er vand og kuldioxid. Det udskilles som sved eller udåndes. Tekstbokse Her får du forklaret svære ting, fx kroppens produktion af affalds-stoffer.

5 Diagrammer og tabeller Her bliver vist, hvordan forskellige forhold udvikler eller ændrer sig. Det kan fx handle om antallet af overvægtige piger og drenge. Fotos De mange fotos viser noget af det, som du læser om i teksten. En kort tekst fortæller om det enkelte foto Illustrationer Her får du vist det, som kan være svært at beskrive med almindelig tekst. Det kan fx være gensplejsning af to planter. 4 Stikord Hvis der er noget bestemt du vil læse om, men ikke ved hvor det står, kan du se det her. Litteratur Her kan du få ideer til, hvor du kan læse mere om de forskellige emner.

6 Skov Hvorfor har vi skov i Danmark? Hvad bruger vi skoven til? Hvilke træer kender du? Hvordan omsættes døde dyr og planter? 6

7 7

8 SKOV Nyttige begreber Flåde: et lands krigs-skibe. Føde-kæde: en række af dyr og planter, hvor planten ædes af dyr, som ædes af andre dyr, der igen ædes af andre dyr osv. Føde-net: en model, hvor flere fødekæder tænkes sammen til et kompliceret net. Grund-vand: hvis man graver ned i jorden, kommer man til et område, hvor jorden er mættet med vand. Der vil dannes en sø i hullet. Man er nu nede ved grundvandet. Lys-træ: et træ, som lader meget af solens lys slippe ned mellem bladene til under-skoven. Tilpasse: at passe bedst muligt til sine omgivelser. Ved: den del af træet, som findes fra træets kerne og ud til barken. Skovene udvikles I Danmark får vi mere og mere skov. Men sådan har det ikke altid været. I begyndelsen af 1800-tallet var det kun ca 4% af landet, der var dækket af skov. Man brugte træ til mange flere ting, end man gør i dag. Fx var hele Danmarks flåde bygget af træ. Vi var heller ikke gode til at passe på skoven. Der blev fældet mere skov, end der blev plantet. Man var nødt til at plante nye træer, hvis ikke skoven skulle forsvinde. I dag er 12% af Danmarks areal dækket af skov. Folketinget vedtog i 1989, at Danmarks skov-areal skulle fordobles de næste 100 år. Det er godt for miljøet. Skoven beskytter nemlig grund-vandet bedre end arealer med landbrug og by. Skovrejsning I fremtiden bliver der flere danske arter af træer i skovene. Den nye skov, der plantes, består af arter, som naturligt har vokset i Danmark. Det er fx ask, bøg, eg og vortebirk. Vi har stadig alle arterne i vores skove, men der skal plantes flere af dem. Vi vil gerne have disse træ-arter, fordi mange danske dyr er tilpasset til at leve på netop de træarter. Men også fordi mange føde-kæder og føde-net starter med, at dyr æder noget fra træerne. En mår er fx afhængig af, at der er egern, den kan æde. Egernet er også afhængigt af, at det kan finde noget at æde. Og da egernet blandt andet æder nødder og frugter fra bestemte træer, er det vigtigt, at de træer er der. Det nytter ikke, at vi planter træer, som egernet ikke kan leve af. Så dør både egernet og måren. Det samme gælder næsten alle andre dyr i skoven. 8

9 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Eksempel på fødenet i skoven Blåmejse Ringdue Ræv Spurvehøg Edderkop Sommerfuglelarve Bladlus Kanin Bille Skovsnegl Plante Frø Tårnfalk Regnorm Spidsmus Danske træarter De træarter, som har vokset naturligt i Danmark efter istiden, er bl.a.: Ask Ask har en lys stamme og en stor rund krone. Asken har vokset i Danmark i ca år. Ask vokser tæt ved søer, eller hvor grund-vandet står højt. Asken kendes på de sorte knopper. Det bruges blandt andet til møbler og gulve. Træet inde under barken kaldes for ved. Askens ved er både stærkt og meget smidigt. Asketræet er et lys-træ ligesom egetræet. 9

10 SKOV Ask Bladene fra ask er lette at kende. De er meget store og ligner mange små blade, der sidder sammen. Frugterne sidder i klaser, og de kan ofte hænge på de nøgne træer hele vinteren. Birk Bladene fra birk er små, og de har takker i kanten. Frugterne er også meget små. De har vinger, så de bedre kan spredes med vinden. Bøg Bøgens blade er glatte, men har små hår. Hårene kan være med til at mindske fordampning fra bladene. Frugterne kaldes bog og smager godt. 10

11 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Eg Egens blade er bugtede ude i siden. De ligner ikke blade fra andre træer. Frugterne kaldes agern og ædes både af mus og fugle som fx skovskade. Rødgran Rødgran har ligesom fyrretræer blade, der er formet som nåle. Frøene sidder i kogler, som ofte bliver hakket i stykker eller gnavet af pattedyr og fugle. Det er fx spætter og egern, som æder frø fra rødgran. Skovfyr Skovfyr har blade, der er formet som nåle. Frøene sidder i kogler, som åbner sig, når solen skinner, og luftfugtigheden falder. Så er der større chance for, at det ikke regner, når frøene skal spredes. 11

12 SKOV Danmarks største skove I mange år var Rold skov i Himmerland den største. Grib Skov i Nordsjælland var den næststørste. I dag er billedet således: Midtjylland: 85 km 2 Rold Skov, Himmerland: 80 km 2 Vestjylland: 65 km 2 Grib Skov, Nordsjælland: 56 km 2 Almindingen, Bornholm: 50 km 2 Birk Birketræer ses både i skove og haver. En del mennesker er allergiske overfor birke-pollen, som spredes ud i luften om foråret. Birketræ bruges ofte som brænde. Birk var dominerende for år siden. Den var et af de første træer, der voksede i Danmark, efter at isen trak sig tilbage under sidste istid. Bøg Bøgen står flot og grøn i vores skove. Bøgen springer ud midt i maj. Så starter sommeren for alvor. Bøgens frø er en slags nødder og kaldes bog. Bog ædes ofte af mus, rådyr og egern. De bog, der ikke bliver ædt, spirer det følgende forår til nye bøgetræer. Bøgen har kun været i Danmark i år. Bøgen er et skyggetræ. Det vil sige, at den har en tæt krone, som opfanger meget af solens lys. Danmarks skove. I dag er ca. 12% af landet dækket af skov. Nyttige begreber Skygge-træ: et træ, hvor bladene opfanger meget af solens lys.træet lader ikke meget lys slippe ned til under-skoven. Bøg og eg var de vigtigste træer i de danske skove i jernalderen (ca år siden). Træernes frugter gav føde til svin. Svinene gik ikke i stalde som i dag, men ude i skoven. De både åd og spredte træernes frugter. Bøgen kan blive 40 m høj og år gammel. Veddet hos bøgen er lyst, tungt og hårdt. Det bruges til møbler, gulve eller brænde. Eg De ældste træer, vi har i Danmark, er egetræer. Nogle af dem, har oplevet både vikingetiden, middelalderen og verdenskrigene. Egetræer har groet i Danmark i de sidste år. Frugterne kaldes agern og har form som æg. Egetræet 12

13 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Pollendiagram fra forskellige perioder Man kan se, hvilke træer der har vokset i Danmark. Det gør man ved at studere træernes pollen, som man finder i jorden. Jo længere nede i jorden man finder pollen, jo ældre er pollen-kornene. På diagrammet kan man fx se, at der år f. Kr. var mange pollen fra lindetræer. Det tyder på, at der var mange lindetræer dengang. Der var mange flere lindetræer end andre træer. Derfor kaldes tiden for lindetid. Bøg Græsser Korn El Ask Eg Lind Hassel Fyr Birk 500 f. Kr f. Kr f. Kr f. Kr f. Kr f. Kr. er et lystræ. Derfor er der mange planter, som kan vokse under egetræer. Egetræet bruges til bl.a. møbler og gulve. Skovfyr Fyrreskove forbindes af mange danskere med Sverige og Norge. Men engang var der mange fyrretræer i Danmark. Træerne vokser godt i sandet jord. For år siden var skovfyr det mest almindelige træ i Danmark. Træet bruges til at lave møbler af. Lystræ og skyggetræ Der er stor forskel på, hvor meget lys der er inde i en skov. Skyggetræer slipper ikke meget lys ned til skovbunden. Det skyldes, at træerne danner nye blade alle de steder, hvor de kan fange noget lys. I en skov med skyggetræer er der derfor kun få planter, som kan vokse i skovbunden. I en skov med lystræer er der meget mere lys. Derfor er der mange planter i skovbunden. Man kan også se mange unge træer, som er ved at vokse sig store. 13

14 SKOV Spætte Rødgran Rødgran er almindelig i de danske skove. Det vokser hurtigt og er allerede klar til fældning efter ca. 40 år. Der er ofte mørkt i en granskov, fordi rødgran skygger meget. Egern Mus Rødgran blomstrer i maj. De smukke røde hun-blomster findes øverst i kronen og ses sjældent. Det er befrugtede hunblomster, som udvikles til gran-kogler. Frøene i grankoglerne bliver til nye træer eller ender som føde for mus, egern og spætter. Rødgran bruges mest til tømmer, juletræer, musik-instrumenter og papir. Man kan se, hvilket dyr der har søgt efter føde i koglerne. Mus gnaver det meste væk. Spætter hakker, så det hele ser flosset ud. Egern behandler koglen, så den ser ud som en mellemting. Nyttige begreber Celle: alt levende er opbygget af celler. Alle celler er omgivet af en membran. Inde i kernen ligger generne i en lang streng, der hedder DNA-strengen. Fotosyntese: planterne laver sukker, når solen skinner på dem. Planterne bruger vand og kuldioxid til at lave sukker og ilt. Sikar: de rør i træet, som transporterer sukkervand fra bladene til andre dele af træet, fx rødderne. Tømmer: træstammer og tykke grene, som bl.a. bruges til møbler, byggematerialer og brænde. Vedkar: de rør i træet, som transporterer vand fra rødderne op gennem træet. Skoven dyrkes Mange synes, at skoven er den rigtige natur. Det er her, man finder de vilde planter og dyr. Men skovene i Danmark er dyrket land ligesom vores marker. Træerne er plantet under nøje kontrol af skovarbejdere. En dag skal træerne høstes, og salget skal give penge til skovens ejere. Transport af vand i træerne Vand er nødvendigt for alt liv på Jorden. Træer får deres vand fra jorden. De suger vandet op gennem rødderne. Fra rødderne skal vandet transporteres rundt til alle træets celler. Oppe i bladene bliver vandet bl.a. brugt i fotosyntesen. Transporten op gennem træet foregår gennem de rør, der kaldes vedkar. Vedkarrene ligger i træets grene og stamme. Ser man på ved i en lup, kan man se, at det består af tusindvis af små huller. Hullerne er de rør, hvor vandet transporteres op gennem træet. 14

15 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Bark Sikar Høst-ved Efterår Vår-ved Forår Sikar og vedkar Under træets bark transporteres sukkervand ned til træets rødder. Det sker gennem de såkaldte sikar. I midten af træet transporteres vand fra rødderne og op til bladene. Det sker i de såkaldte vedkar. Sukkersaft tappes fra et ahorntræ. Sukkersaften løber i sikarene lige under barken. De skæres over, og saften kan bruges til fremstilling af sirup. Der skal 40 liter saft fra træet til 1 liter sirup. I træets blade dannes der et undertryk. Det dannes, fordi solens stråler varmer bladet op og får vandet til at fordampe. Når vandet fordamper fra bladene, bliver der undertryk i træets vedkar. Når der er mindre vand i vedkarene, må træet have mere vand for ikke at tørre ud. Vandet kommer fra jorden, hvor det suges op gennem vedkarene. Fotosyntesen foregår i bladene, når der er lys. Her dannes sukker, der skal ud til alle dele af træet. Sukkervand transporteres gennem de sikar, der ligger lige under barken. Der bliver hvert år dannet nye sikar, når træet vokser. Man kan tappe sukkervand fra træer. Det gør man ved at skære sikarene over. Man kan fx tappe saften fra sikarene hos ahorntræer. Denne saft koges ind og bliver til ahorn-sirup. Spredning af frø Spredningen af træernes frø kan ske på mange måder. En solsort, der har maven fyldt med modne hyldebær, Sukkervand i sikar Fordampning fra blade Vand Fotosyntese i blade Vand i vedkar Grundvands-spejl Træet henter sit vand i jorden. Noget af vandet er kommet ned i jorden med regnen. Nogle træer kan også have rødder, der går ned til grundvandet. På den måde har træet en mere stabil forsyning af vand. 15

16 SKOV taber en fugleklat, mens den flyver. I klatten er der frø fra hyldebær. Frøene i fugleklatten spirer, og der vokser et hyldetræ op i skovbunden. Et egern graver om efteråret et lager af hasselnødder ned i skovbunden. Det finder dem aldrig igen. Eller måske bliver egernet ædt af en mår. Nødderne spirer, og nye hasselbuske vokser op. Egern, der gnaver i en hasselnød. Hassel er et almindeligt træ i skoven. Ikke alle nødderne bliver taget af mennesker. Nogle bliver taget af dyrene, mens andre bliver til nye hasseltræer. Med vinden blæses der frø fra vilde planter ind i skoven. Andre frø slæbes ind af mennesker og deres maskiner. På den måde bliver skoven efterhånden fyldt med mange vilde plante-arter. Træerne står ofte i fine lige rækker. Men under og mellem dem er der mange forskellige arter af træer og buske, der har sået sig selv. Der er også urter, mosser og svampe. Alt dette giver føde og opholds-sted til mange forskellige dyr. Så man kan med god ret opfatte skoven som et sted med meget vild natur. Skovbryn Skovbrynet er det område, hvor skoven skifter fra at være skov til at være fx by eller marker. I skovbrynet findes der mange forskellige planter og dyr. Der er mere lys end inde i skoven. Derfor kan der vokse planter, som inde i skoven ville dø på grund af for lidt lys. Mange buske med frugter har dyre-spredning. En drossel æder frugterne for at få energi. Stenen i frugten er plantens frø. Den kommer gennem fuglens fordøjelses-system og kan stadig spire. Fuglen taber en klat et sted, og hvis betingelserne er gode, spirer frøet. Slåenbusken kræver meget lys, og den ses ofte i skovbryn. Den danner et tæt krat, som giver de øvrige træer læ for vinden. Den giver også skjul og rede-steder til småfugle. Slåen får blå frugter, som er god vinter-føde for de vilde fugle. 16

17 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Temperatur 40 C 30 C Inde i skoven Uden for skoven Lysintensitet Inde i skoven Uden for skoven 20 C 10 C Klokkeslet Klokkeslet Hvor jorden er leret og indeholder meget kalk, ses hassel, tjørn, roser, brombær og røn. I de sandede dele af landet findes ofte træer som røn, ene og birk. I skovbrynet bliver skoven ikke passet og plejet så effektivt. Træerne og buskene skal ikke sælges, men være der for at skabe læ. Når der er mange forskellige planter, findes der også mange forskellige slags dyr. Insekterne og deres larver er tilpasset livet på forskellige planter. I skovbrynet er der mange arter af insekter. De tætte buske beskytter mod rovdyr, og derfor er her også mange fugle og gnavere. Lys og temperatur i skovbrynet og uden for skoven Det ses, at lyset varierer mere i styrke i skovbrynet. Her når lyset ned til bunden og giver gode betingelser for vækst tæt på jorden. Inde i skoven skygger træerne, og der er derfor ofte få planter i skovbunden. På temperatur-kurven ses, at skoven virker som en dyne. Den gør klimaet mere stabilt. Der vokser mange forskellige træer og buske i et skovbryn. Derfor er der også mange dyr som insekter, mus, edderkopper og fugle. De finder føde her, men bliver også jaget. 17

18 SKOV Træer og buske i skovbrynet Hassel Røn Vortebirk Brombær Tjørn Tørst Stendigerne er ca. 200 år gamle. De viser, hvor grænserne i skovene gik i gamle dage. I dag er de fredet. Både firben og slanger holder til i digerne. Skovens gamle grænser I 1805 var næsten al skov i Danmark forsvundet. Man havde fældet for meget træ til huse, skibe og brænde. Desuden havde køer og svin ædt nye træer, der var på vej op. Derfor indførte kongen Fredskovs-forordningen. Bønderne blev pålagt at bygge sten-gærder rundt om skovene. Det skulle forhindre dyrene i at gå ind i skovene og æde de små nye træer. Disse gærder kan man stadig se mange steder. Stengærdet står ofte inde i skoven, og så véd man, hvor skov-grænsen lå omkring år Skovfirben, snoge og hugorme holder ofte til i stengærderne. 18

19 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV De moderne skovmaskiner er meget hurtige. Denne maskine kan fælde og afgrene ca. 100 træer på en time. Og så er de lange stammer endda skåret i mindre stykker klar til at blive kørt væk. Vi bruger skoven Tømmer og julegran Skoven er en arbejdsplads, og der skal tjenes penge på skoven. Et bøgetræ, som fældes, og som skal bruges til at lave nye møbler, er ca. 120 år gammelt. De træer, som bliver plantet i dag, ved vi ikke, hvad skal bruges til, når de engang skal høstes. Rundt omkring i Danmark står stadig egeskove, som blev plantet omkring år Det var kort tid efter, at englænderne havde taget hele den danske krigsflåde. Egetræerne skulle bruges til at bygge nye krigsskibe. Men et egetræ skal være ca. 200 år gammelt, før det er klar til at blive fældet. Derfor er det først nu, at den nye krigsflåde kan bygges! I dag kan man hurtigere tjene penge på træ. Juletræer kan fældes efter 5-15 år. Pynte-gran til jul kan klippes fra træerne, så snart det kan sælges. Juletræer og pyntegran kan give de danske skovejere gode indtægter. Udsnit af skovkort fra Hareskoven nord for København. På Mauritz Bakke er bøgetræerne over 150 år gamle og ca. 30 m høje. På den anden side af vejen er de under halvt så gamle, men alligevel ca. 20 m høje. Træer vokser altså hurtigst, når de er unge. 19

20 SKOV Nyttige begreber Bakterie: er en en-cellet organisme, der formerer sig ved at dele sig. Den kan kun ses i et mikroskop. Nogle sygdomme skyldes bakterier. Mikro-organisme: dyr, planter og svampe, der er så små, at de kun kan ses i et mikroskop. Nedbrydning: når dyr og planter dør, nedbrydes de af andre dyr, svampe og bakterier. Når de er blevet til næringssalte, siger man, at de er helt nedbrudt. Nærings-salte: salte, som optages af planter. I planterne virker de som næring, og er nødvendige for at planten kan leve og vokse. Kaldes også nærings-ioner. Omsætning: ændring af stoffer fra én form til en anden. Se også nedbrydning. ph-værdi: hvis noget er surt, har det en lav ph-værdi. I maven dræbes bakterier af en syre med ph-værdien 1.Vand er neutralt med en ph-værdi på 7. Meget basiske stoffer har en ph-værdi på 14. Rod-celler: celler i planternes rødder. Skovbunden Omsætning i jorden Forholdene i skovbunden er vigtige for træerne. Der skal vand og ilt ned til rødderne. Vandet suges op i rødderne og bruges bl.a. til fotosyntesen i bladene. Ilten bruges af rod-cellerne, når de ånder. I jorden skal der derfor være mange huller, som vandet og ilten kan komme ned i. Regnormene laver huller ned mellem rødderne. Der er ikke ret mange regnorme i jord med en lav ph-værdi. I nogle skove har jordbunden en ph så lav som 3. Der lever ingen regnorme. Først når ph-værdien kommer op over 5 (helst 6-8), kommer der mange regnorme i jordbunden. Bakterier er også mindre aktive eller helt væk, når phværdien falder. I jordbunden er bakterierne vigtige. De sørger nemlig for omsætningen i jorden. Bakterierne er med til at nedbryde resterne af døde planter og dyr til nærings-salte, som planter kan optage. Regnormene hjælper også med nedbrydningen, når de æder nedfaldne blade. En god omsætning i jorden hænger derfor nøje sammen med ph-værdien. ph i jord 0 3,0-5,0 7 7,5-9,0 14 Sur jord Neutral Basisk jord ph-værdien i jorden er meget vigtig for nedbrydningen. Er ph lav, er jorden sur, og nedbrydningen går langsomt.ved ph 7 og op til 9 er der gode betingelser for bakterier. Derfor nedbrydes blade og døde dyr hurtigt. Langsom nedbrydning Få bakterier og regnorme i jorden Hurtig nedbrydning Mange bakterier og regnorme i jorden 20

21 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV I skovbunden lever der utrolig mange bakterier, mikroorganismer og små dyr. Bakterierne nedbryder blade og døde dyr, ligesom mange af de andre mikroorganismer. Små rovdyr, som edderkopper, er en del af skovens dyreliv. De er spændende at studere i en stereo-lup. Planter i skovbunden I skovbunden findes der mange forskellige planter. En del planter bliver kun ét år gamle. Andre overvintrer nede under jorden, til det bliver forår igen. Anemonerne er nogle af de planter i skoven, som lever nede under JULI Fod på smådyrene Når du sætter et fodaftryk i skovbunden, træder du i gennemsnit på følgende dyr: Blad falder af OKTOBER 1 tusindben 1 mosskorpion 3 regnorme JUNI Næringsstoffer optages i bøg 5 biller 6 edderkopper Blad falder af Blad nedbrydes Blad nedbrydes APRIL 14 bænkebidere springhaler Desuden træder du på over 2 millioner encellede dyr og flere milliarder bakterier. Næringsstoffer optages i anemone Anemone i kredsløb med bøgetræ Anemonerne blomstrer i april. Det er inden bøgen springer ud. Her er der meget lys i skovbunden. Det lys skal anemonerne bruge. I maj visner anemonerne og nedbrydes. Det frigiver næringssalte. Dem kan bøgetræet bruge, når det skal vokse om sommeren. 21

22 SKOV jorden om vinteren. Men det er kun stænglen, der overvintrer. Den ligger 5-10 cm under jorden. En sådan stængel kaldes for en rod-stængel. Om foråret skyder der nye anemoner op fra rodstænglen. Anemonerne kommer frem og blomstrer allerede i april. Det er inden bøgetræerne springer ud. Derfor kommer der lys ned til skovbunden, så anemonerne kan vokse. Når anemonen er bestøvet, visner den hurtigt. De visne dele omsættes derefter af nedbrydere i skoven. De næringssalte, som anemonerne omsættes til, kan bruges af bøgetræerne. I april dækkes skovbunden mange steder af hvide anemoner. Det får mange mennesker ud i skoven, fordi det er et sikkert tegn på, at foråret er kommet. Anemonernes frø nedbrydes ikke. De udvikles, så de næste år kan spire til nye planter. Hvis anemonen ikke bliver bestøvet, betyder det ikke så meget. Anemonerne er fler-årige, og rodstænglen sætter nye blomster året efter. Dunet steffensurt Dunet steffensurt har en flerårig stængel under jorden ligesom anemonerne. Den udvikler også frø hvert år. Frøene overvintrer i skovbunden, inden de vokser op som nye planter året efter. De sidder ofte fast på strømper eller sko, når man har været i skoven om efteråret. På frøene sidder nogle små kroge, de sætter sig fast med. Det er en form for dyre-spredning. Dyrespredning vil sige, at planters frø spredes ved, at dyr transporterer dem til et andet sted. Dunet steffensurt med blade, blomster og frø. Frøene har små kroge, som hænger fast i dyrenes pels. Når dyret senere taber frøet, er det blevet spredt til et andet sted. Det kaldes for dyrespredning. For planter gælder det om at sprede frøene så meget som muligt. Det gælder især, hvis planternes leve-forhold ændres. Det kan fx være en skovbrand, der ændrer leveforholdene for planterne. Træerne er væk. Der vil være som på åbent land, med meget lys om dagen. Det 22

23 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV giver varme dage og kolde nætter. Her er andre planter som fx græsser bedre tilpasset end dunet steffensurt. Derfor vil dunet steffensurt blive udkonkurreret. Hvis ikke den har spredt sig til andre skove, inden forholdene ændres, er den i fare for at uddø. Gederams Gederams er en stor og køn plante. Den vokser, hvor der kommer lys ned til skovbunden. Den spreder sine frø ved hjælp af vinden. Det kaldes for vind-spredning. På de meget små frø sidder der frø-uld. Det er en lille tot, som minder om bomuld. Frøene kan svæve langt med vinden. Gederams kan blive op til 2 m høj. Den blomstrer i juli og august. Skovens dyreliv Skovens levesteder I skoven er der mange forskellige levesteder. Der er fx skovbunden med dens lag af døde blade og nåle. Her er der et fugtigt og stabilt klima. De døde plante-dele er næring for mange dyr. Dyrene tåler ofte ikke udtørring eller det barske klima på åbent land. Mange dyr er så små, at de kun kan ses med lup eller mikroskop. Et andet levested er underskoven med de mange små træer og buske. De giver læ og gode skjulesteder for dyrene. På træernes stammer og grene lever mange slags snegle og insekter. Træernes kroner giver føde og rede-muligheder for mange fugle. Døde grene og væltede træ-stammer er levesteder for fx bænkebidere. Gederams frø er meget små, og de har en lille tot af frøuld, som gør, at de let føres bort med vinden. Det kaldes for vindspredning. Nyttige begreber Dyre-spredning: når frø spredes ved hjælp af dyr. Fx i pelsen eller med afføringen. Frø-uld: en hvid og meget let del af frøet, som minder om bomuld. Frøuld gør, at frøet lettere spredes med vinden. Rod-stængel: en stængel under jorden, hvorfra planten danner nye skud hvert år. Udkonkurreret: når en organisme, fx en plante, fortrænges af en anden plante, der er bedre tilpasset, bliver den udkonkurreret. Vind-spredning: når frø spredes ved hjælp af vinden. Regnorme I skovbunden lever der regnorme. I Danmark findes der ca. 20 forskellige arter af regnorme. De fleste reg- 23

24 SKOV Nyttige begreber Dræning: man dræner jorden for at få vandet væk. Jorden bliver derved mere tør. Gat: det hul, hvorfra der kommer afføring samt lægges æg eller udskilles sæd. Hermafrodit: et dyr, som både kan være han og hun. Dyret kan både udvikle ægceller og sædceller. Sæd-gemme: et sted i kroppen, hvor sæden opbevares. Regnormens føde Regnormen trækker blade hen til et af sine huller. Bladet vædes med spyt, så bakterierne får nemt ved at nedbryde bladet. Så æder regnormen både det nedbrudte blad og bakterierne. På den måde får regnormen energi. norme lever i jord med ph over 5. Regnormene er meget afhængige af vand. Væsken i deres krop fordamper hurtigt ud gennem huden, så de tørrer ud. Derfor ser vi kun regnorme oven på jorden efter regnvejr. Regnorme kommer op om natten eller efter regn. Når det begynder at blive dag, forsvinder de ned i jorden igen. De tåler ikke solens stråler ret længe, og de er et nemt bytte for fugle. Regnorme kan gå i dvale. Hvis der bliver tørt om sommeren, graver de sig ned og laver et hul, der er formet som en kugle. Det fores med et lag af slim, som holder på fugtigheden. Herinde ruller ormen sig sammen og bliver liggende i dvale, indtil det har regnet igen. Gangsystemer og bevægelse Regnorme har to sæt muskler i kroppen. Et sæt muskler, der trækker kroppen sammen, så ormen bliver kort og tyk, samt et sæt muskler som klemmer ormen sammen, så den bliver lang og tynd. Regnormens krop er dækket af små børster. De stritter bagud og gør, at regnormen ikke glider baglæns, når den kryber. Under jorden laver den gange ved enten at mase sig gennem den løse jord eller ved at æde jorden foran sig. Store regnorme kan lave gange, der går 4 meter ned i jorden. Andre gange ligger mere vandret i jordbunden. De mange ormegange giver god dræning i jorden. Det vil sige, at regnvand hurtigt siver ned i jorden. Gangene er også en fordel for livet i jorden. Gennem gangene kan der komme ilt ned til både planternes rødder og til de små dyr, der lever i jorden. Planterne udnytter også gangene som lette veje for deres nye rødder. 24

25 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Regnormens fordøjelse Mund Kalkkirtler Muskelmave med mineralkorn Regnormen har spytkirtler til at producere spyt. Det starter fordøjelsen. I forrådsmaven ligger føden, indtil den kommer ned i muskelmaven, hvor føden males. I tarmen starter optagelsen af føden.til sidst kommer ekskrementerne ud af gattet. Forrådsmave Muskuløst svælg med spytkirtler Tarm Gat Formering Regnorme er hermafroditter. Det vil sige, at en regnorm både er han og hun. Den har testikler, som producerer sæd, samt æggestokke, som producerer æg. Men regnormene parrer sig alligevel. Ved parringen lægger ormene sig ved siden af hinanden, og forenderne vender hver sin vej. Så overfører regnormene sæd til hinanden. Sæden gemmes i små hulrum, sæd-gemmer, indtil regnormene skal lægge æg. På et tidspunkt bliver æggene befrugtet af sæden. Føde Regnorme æder normalt ikke helt friske blade. De vil helst have halvrådne blade, der er bidt i stykker af andre dyr. Regnorme har ingen tænder, men spyt-kirtler. Spyttet gør føden blød, så den er lettere at æde. Regnorme fordøjer de bakterier og svampe, som sidder på bladene. Deres tarm er delt i flere dele. Først kommer føden til forråds-maven. Derefter glider føden videre til muskel-maven. Til sidst glider føden videre ned i tarmen, og her sker optagelsen af næringsstofferne. Regnorme, der parrer sig. En regnorm har både sædceller og ægceller. Men den befrugter ikke sine egne æg med sin egen sæd. Det ville der ikke komme stærke unger ud af. Derfor parrer den sig med en anden regnorm. 25

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog B Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A Filen

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Biologi. Indledning. redigeret til hjemmesider ud fra Den Gule Lejrskolemappe Silkeborg Lejren, Ahl Hage.

Biologi. Indledning. redigeret til hjemmesider ud fra Den Gule Lejrskolemappe Silkeborg Lejren, Ahl Hage. Biologi Indledning 1 Tang 2 Alger 3 Blæretang 4 5 Lavtvandsområdernes dyreliv 6-7 Rurer 8 Strandsnegle 9 Strandkrabbe 10 Blåmusling, Søstjerne 11 Dyr i Ålegræs 12-14 Dyr på sandbund 15 Biologidepotets

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Lærevejledning til klimaplanteskolen Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere