fra kvajngakd til humlekule

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fra kvajngakd til humlekule"

Transkript

1 fra kvajngakd til humlekule MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

2

3 FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

4 FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE Havebrugshistorisk Selskab Udgiver og ekspedition: Havebrugshistorisk Selskab, Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek, Dyrlægevej 10, 1870 Frederiksberg C. Giro Redaktion: Finn T. Sørensen, Jette Abel og Anette Tonn-Petersen. Bestyrelse: Jette Abel (formand), Jane Schul (næstformand), Dorte Christine Waage Rasmussen, Niels Mellergaard, Anne Stine Hansen (kasserer), Anette Tonn-Petersen og Finn T. Sørensen Abonnement: Abonnement tegnes kun gennem medlemskab p.t. 175,00 kr. For udenlandske medlemmer 200 kr. Livsvarigt medlemsskab 2000 kr. Tidligere meddelelser, der hidtil er kommet med ét nummer årligt, kan erhverves til nedsat pris indtil videre kr. 50,00 pr. stk. for medlemmer og kr. 100,00 pr stk. for ikke-medlemmer. Trykt med økonomisk støtte fra: Undervisningsministeriet via Tips og lottomidlerne og De danske Haveselskaber. ISBN ISSN X Forsidevignet: Forår. Stik efter originalmaleri af Pieter Bruegel (1525/ ), graveret af Pieter van der Heyden og publiceret af Jerome Cock Tekst: Marts, April, Maj er forårsmånederne. Forår lig barndom. Om foråret er Venus klædt i blomsterranker.

5 Indholdsfortegnelse Karin McMillan: Madonnaliljen, Lilium candidum - dens kulturhistorie frem til renæssancen 4 Jane Schul: Det Kongelige Danske Haveselskab 175 år 27 Annie Christensen: Planteflytninger gennem 3000 år Overraskelser i 1600-tallets danske haver 41 Søren Cock-Clausen: Paradehuset på Gisselfeld 53 Boganmeldelser Annie Christensen: 500 år i en dansk have - tusinder af hænders arbejde Mette E. Havsteen-Mikkelsen: Havekultur i Ærøskøbing 68 Gudmund Balvoll: Hagebrukspioneren Apollonius Liliedahl, , - og eit bokmanuskript frå Kort og Simpel Anvisning til en Frugt, Urter og Blomster Hauges Indretning og Opvartning Forfattet i Spørsmaal og Giensvar ved Michael Adtzleu 69 Ekskursionsberetninger Fyraftensbesøg i Fredensborg slotshave d. 25. august Fyraftensekskursion til Landbohøjskolens Pomet d. 14- september Forfattervejledning 73

6 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Lilium candidum - dens kultur-historie frem til renæssancen side 4-26 Madonnaliljen - dens kulturhistorie frem til renæssancen The Madonna Lily, Lilium candidum - its cultural history op to the Renaissance Period Keywords: Madonna Lily, Renaissance Karin McMillan Når vi hvert forår og efterår gribes af løgfeberen, står løgkataloger, planteskoler, have centre og supermarkeder i kø med en mangfoldighed af forskellige liljeløg - et væld af asiatiske, orientalske, amerikanske hybrider og ind i mellem et par rene arter. Men denne mangfoldighed er af relativ ny dato, for det er først i anden halvdel af 1900-tallet, at der for alvor kommer gang i det hybridiseringsarbejde, som har gjort liljen til en folkelig, populær og nem plante. I starten af 1900-tallet havde man i princippet kun de rene arter at vælge mellem, og de var ofte vanskelige at dyrke. Antallet af hybrider kunne tælles på én hånd. Og selv arterne var for de flestes vedkommende nye på mar kedet. Flertallet blev først opdaget i løbet af 1800-tallet i Asien, enkelte endda først i 1900-tallet, f.eks. blev en af nutidens havefavoritter, kongeliljen (L. regale), først fun det i 1903 og udbudt til salg her i landet i Fig. I. Priscilla Susan Bury, Madonnalilje 1830erne 4 MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

7 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Lilium candidum - dens kultur-historie frem til renæssancen side 4-26 Madonnaliljen er så vidt vides både den tidligst kendte og længst dyrkede lilje. I flere tusind år har den været en populær og elsket plante både i og uden for haverne. Man møder den i de romerske haver, i klosterhaverne, adelens haver og til sidst også i helt almindelige haver. Indtil 1500-tallet er det den eneste kendte havelilje skriver en af de store engelske urtebogsforfattere, John Gerard, at 'Our English white Lilly groweth in most gardens of England'2. Herefter bliver den fast inventar i landbo haverne, og det er stadig her, man hyppigst finder den og kan nyde dens helt vidun derlige duft og Ariel-rene hvidhed. I dag er dens popularitet og udbredelse mange steder begrænset. Det er der flere årsa ger til. For det første trives den ikke sammen med andre liljer og smittes let med skim melsvamp. Mange vil derfor have oplevet, at deres bestand af madonnaliljer er skrum pet ind, når andre liljer er rykket ind i haven. For det andet har den fået konkurrence fra mange andre og mindre lunefulde liljer, og for det tredje spiller det religiøse mange steder i dag en mindre rolle end tidligere. I katolske lande, hvor religionen og madon naliljens religiøse symbolik stadig spiller en stor rolle, træffer man den hyppigere, f.eks. finder man den som standardinventar i rumænske haver, og går man ind i en katolsk kirke, ser man den ofte på alteret eller foran et Maria-billede. Madonnaliljens lunefuldhed er ikke noget nyt fænomen, allerede Englands grand old lady på haveområdet, Gertrude Jekyll, klager over det i sin bog om liljer, men alli gevel siger hun: 'If one might have only one Lily in the garden, it would have to be the beautiful old White Lily'3. Det er denne liljes tidlige historie frem til renæssancen, vi her skal følge. Det sam tidig en vandring gennem Europas religiøse, politiske og kulturelle historie en histo rie, der starter i det østlige Middelhavsområde. Billedkilder De tidligste kilder til liljens historie er afbildninger på kunsthåndværk og vægmaleri er. Fra o f. Kr. findes der adskillige afbildninger af liljer, som på nær nogle få und tagelser formentlig forestiller madonnaliljen. De stammer alle fra Middelhavsområdet. En sikker identifikation kan undertiden være vanskelig, da de tidligste afbildninger ofte er meget stiliserede. Man har især fundet afbildninger på Kreta og det græske fast land, men også i Ægypten. I dag vokser madonnaliljen kun vildt i Sydøsteuropa og det sydøstlige Middelhavsområde, bl.a. i bjergegne i Grækenland og Tyrkiet, men ikke på Kreta og i Ægypten. Hvor den oprindelig kommer fra, ved man ikke. At den har været afbildet siger kun noget om, hvor den har været dyrket, ikke nødvendigvis noget om, hvor den har vokset vildt. Flere tusind år før Kristi fødsel var der en livlig handel og udveksling af planter mellem landene i Middelhavsområdet, bl.a. Mesopotamien, Ægypten, Kreta og Grækenland, og liljeløg er formentlig med vilje eller ved - et MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

8 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Lilium candidum - dens kultur-historie frem til renæssancen side 4-26 tilfælde - vandret med handelsfolk og andre rejsende rundt i dette område eller er bragt med fra erobringstogter. Plantesamling var på mode o f. Kr., og krigsherrerne bragte ofte planter med tilbage fra de lande, de erobrede. Der er også andre bud på, hvorfor madonnaliljen dukker op i lande, som man ikke mener, den naturligt hørte hjemme i. Nogle mener f.eks., at fønikiske søfarere har 'eksporteret' den til de omkring liggende lande, hvor den så har naturaliseret sig4, andre at nomader har haft dem med i deres 'madkasse' som spiseløg og har tabt nogle undervejs. Fig. 2. Gravfund i Ægypten fra o f.kr. I Theben i Ægypten har man i en grav fra o f. Kr. fundet en trææske med et smukt symmetrisk opbygget syrisk motiv, hvor to gazellekid dier deres mødre, der begge står på bagbenene og suger føde af en lilje i en blomsteropsats5. På Kreta er der fundet mange afbildninger på vægmalerier, smykker, vaser, signetringe mm. fra den minoiske kultur, bl.a. i paladset i Knossos, som blev delvist ødelagt omkring 1500 f. Kr. måske - af invaderende mykenere fra det græske fastland. MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

9 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Lilium candidum - dens kulrur-historie frem til renæssancen side 4-26 Fig. 3. Motiv fra liljevillaen i Amnissos på Kreta ca f.kr. I byen Amriissos ikke langt fra Knossos er der i den såkaldte liljevilla fundet et vægmale ri med høje hvide liljer, højst sandsynligt madonnaliljer. I Mykene på den græske halvø Peloponnes har man ved udgravning af det gamle borganlæg fundet en signetring, der viser ofrende kvinder med liljer i hænderne6. I paladset i Knossos kan man stifte bekendtskab med den berømte liljeprins omgivet af stilisere de hvide og røde liljer, men disse liljer er tilføjet ved en fantasifuld restaurering af arkæologen Arthur Evans i 1920erne, og der er ikke belæg for, at de oprindelig har været der. Fig. 4. Reliefmotiv med madonnaliljer fra Ninive 7. årh. f.kr. Madonnaliljen dukker herefter løbende op i den mellemøstlige bil ledkunst - f.eks. på et relief fra den gamle assyriske hovedstad Ninive, der lå i det nuværende Irak. Relieffet er fra 7. årh. f. Kr. og viser en stående hanløve og en hunløve, der ligger og hviler sig, frodigt omgivet af træer, vin, høje strunke madonnaliljer og margeritter7. I Syrien finder man fra samme tid et sten relief, der viser landets hersker under et festmåltid i en skyggefuld have med palme træer, cypresser, åkander og liljer, som den engelske haveskribent og historiker Penelope Hobhouse mener både omfatter madonnaliljer og tyrkisk lilje (L. chalcedonicum)8. Madonnaliljen skal også have været en del af plantesortimentet i et af ver dens syv underværker, Babylons hængende haver, som kong Nebukadnesar 2. efter sigende anlagde i 500-tallet f. Kr. ved Eufrats bred i det nuværende Irak for at glæde MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

10 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Litium candidum - dens kultur-historie frem til renæssancen side 4-26 sin hustru, som savnede sit hjemlands skovklædte bjerge9. Nebukadnesar er i dag min dre husket som den omsorgsfulde ægtemand end som tyrannen, der ødelagde Jerusalem. Saddam Hussein, der betragtede sig selv som reinkarnationen af Nebukadnesar, forsøg te at genskabe det gamle Babylon med dets hængende haver. Der er flere grunde til, at man har afbildet madonnaliljen og måske transporteret dens løg med sig, men fælles for dem er, at man har tillagt den en særlig betydning. Man har givetvis nydt dens skønhed og vidunderlige duft, men når den optræder i fint selskab med landets hersker på det syriske stenrelief, skyldes det snarere, at liljen har været en importeret plante og derfor er blevet et statussymbol8. På Kreta har den haft betydning som royalt og kultisk symbol, mens man i Ægypten mere har lagt vægt på dens nytteværdi dels til parfumefremstilling, dels - som læge- og fødemiddel. Skriftlige kilder Billedkilderne suppleres langsomt med skriftlige kilder. Liljen omtales indirekte hos Homer, som i Illiaden taler om den liljearmede Hera og om den 'skære liljevåndshud'10. Illiaden sættes generelt til 700-tallet f. Kr., men er muligvis først nedskrevet i 500-tallet. I Grækenland bliver liljen ligesom på Kreta et kultisk symbol. Den er Zeus' hustru Heras symbol, den indgår i den græske mytologis fortællinger om Hera, og den bruges i sygdomsbehandlingen ligesom i Ægypten. Liljen er også omtalt flere steder i Det Gamle Testamente, smukkest i Højsangen, der i sin kendte form menes at stamme fra 400-tallet f. Kr.: Min elskede er gået ned i sin have, til balsambedene, for at vogte sin hjord i haverne og for at plukke liljer." Med romerne - i århundrederne lige før og efter Kristi fødsel - stiger mængden af skriftlige og andre kilder, og madonnaliljen dukker op i flere sammenhænge end tidli gere: i medicinske urtebøger som videnskabsmanden Plinius den Ældres Naturalis histo' ria og lægen og botanikeren Dioskorides' De materia medica fra 1. årh. e. Kr., hos haveog landbrugsforfattere som Varro i 1. årh. f. Kr. og Columella i 1. årh. e. Kr., i mytolo giens fortællinger og i digtekunsten. Også i billedkunstregi møder man den, f.eks. i havescenerier på vægmalerier i bl.a. Pompeji. Romerne kendte først og fremmest madonnaliljen som kulturplante, og den er formentlig blevet introduceret fra Grækenland, muligvis af græske gartnere, der emigrerede til Rom for at finde nye arbejdsgivere, efter at romerne havde besejret Grækenland. MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

11 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Lilium candidum - dens kultur-historie frem til renajssancen side 4-26 <lwt» ^ * * ~~ nom ÉH tfku* «ion Fig. 5. Apuleius Platonicus' Herbarium, Canterbury, fra begyndelsen af 1200-tallet ii4u &U& cørrnet*dc» «fuctij>«u» 4 tpfti ttwwtutj* It \)er ttlufwwcunfiv^ <s?{yc4ita' etøwftr Mtwij 1 ^ Plinius den Ældre og Pompeji Til op i 1800-tallet kan man i urtebøger finde anbefalinger til, hvordan man anvender madonnaliljen mod diverse lidelser og svagheder anbefalinger, der bygger på en blan ding af iagttagelse og overtro. Mange af disse urtebøger minder indholdsmæssigt om hinanden, hvilket skyldes, at de i større eller mindre grad går tilbage til Plinius og Dioskorides, som igen bygger på ældre bogruller. Plinius12 fortæller, hvordan madonnaliljens løg tillavet på forskellig vis kan hjælpe mod bl.a. slangebid og svampeforgiftning og bruges ved ligtorne, bylder, ringorm, men struation, brud og spasmer. Det kan såmænd også fjerne rynker. Plinius skriver endvidere, at kun liljen kan måle sig med rosen i berømmelse, og at det er en god ide at kombinere de to, for liljen begynder at blomstre, mens rosen er midt i sin blomstring. Hvor meget Plinius egentlig kendte til liljer er dog et spørgsmål. Han skriver bl.a., at hvide liljer formeres ligesom roser! Og han slutter sit lille afsnit om liljer med en sød historie om, hvordan man selv kan lave purpurfarvede liljer: i juli tager man de visne blomsterstængler, binder dem sammen og hænger dem op over ildstedet. Når frøene har løsnet sig, lægger man dem i marts i bundfaldet fra mørk eller græsk vin, til de anta ger vinens farve. De puttes derefter i små jordriller, og der hældes lidt bundfald rundt om hver af dem. Og hokus pokus får man en dag nye purpurfarvede liljer. Eller som Plinius selv siger det i engelsk oversættelse: 'it is wonderful that a plant can be so dyed as to grow a bloom that is also dyed'13. Plinius døde i august 79, mens han udforskede Vesuvs udbrud formentlig kvalt af - giftgasser. Pompej i blev ødelagt af vulkanudbruddet. Under 6 meter aske og pimpsten lå byen skjult for omverdenen, indtil udgravninger begyndte i Man graver stadig MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

12 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Lilium candidum - dens kultur-historie frem til renæssancen side 4-26 og finder stadig nyt. Så sent som i 1979 fik man udgravet villa Casa del Bracciale d'oro, hvor et af vægmalerierne giver et kig ind i en velhaverhave. Man får her fornemmel sen af at stå ved indgangen til en have. I det gamle Rom var både husenes vægge inde og ude og havens mure ofte dekoreret med billeder af haver. Det gav indendørsrummet en illusion af udendørs haveatmosfære. Skulptur og planter spillede sammen i den romerske have, og det pompejanske vægmaleri byder da også på alt fra træer, fugle, buster, piedestaler, spring vand, teatermasker til blomster som madonnaliljer, roser, valmuer, iris, mor genfruer og violer. Det er et planteud valg, der kommer til at gå igen i have sammenhæng i de næste mange hun drede år. Vægmaleriet er blandt de første kendte eksempler på dyrkningen af lil jen som prydplante og ikke kun som nytte- eller kultplante. Den kan meget vel have været et statussymbol, efter som den er importeret fra Grækenland. Men det er ikke kun i Pompeji, madon naliljen optræder som prydplante. F.eks. anbefaler Varro anlæggelse af lysthaver og taler i den forbindelse om, hvornår liljer skal plantes, og Columella nævner Fig. 6. Detalje med madonnalilje på vægmaleriet i Casa del Bracciale d 'oro i sin poetiske opremsning af årstidernes blomster i De Re Rustica de blomstrende liljers hvide bægre14. Selv i køkkenha verne indgik madonnaliljer, hyacinter og valmuer som dekorativt element15. Romersk mytologi og litteratur Romerne forbandt ligesom grækerne mange af deres guder og gudinder med træer, buske og blomster, og det har haft betydning for plantevalget. Madonnaliljen var gud inden Junos blomst - i græsk mytologi Heras blomst. Juno var hustru til Jupiter i en af 10 MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

13 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Lilium candidum - dens kultur-historie frem til renæssancen side 4-26 fortællingerne om Juno, hedder det, at hun anvendte sin magiske lilje til at undfange den senere krigsgud Mars uden mandlig indblanding16. En myte, der sikkert har begejst ret senere tiders kvindebevægelser. Hos digteren Vergil (70-19 f. Kr.) møder man liljen flere gange og i forskellige sam menhænge. I Georgica priser Vergil sin gamle ven Corycius' simple liv. Corycius går ude i sin have og passer sine roser, hvide liljer, valmuer og urter. I hyrdedigtene Bucolica skal liljer lokke en ung mand sikkert med sin duft: 'Komm doch zu mir, mein strahleri' der Junge! Korbe voll Lilien bringen die Nymphen dir mit.og i Aeneiden dukker den op ved glemslens flod Lethe, hvor de døde glemmer deres tidligere liv, når de drikker af dens vand. Hovedpersonen Aeneas leder efter sin far Anchises i dødsriget, og ved ankomsten hertil ser han Lethe og beskriver de døde sjæles sammenstimlen ved floden således: Om den sværmede folk og slægter i talløse mængder - Ligesom bier på engen en dag i den klareste sommer Flyver fra blomst til blomst og drages i flokke til hvide Liljers bægre; det surrer og summer ud over sletten18 Ifølge Lise Tillge19 har Vergil æren for madonnaliljens latinske navn: Lilium can didum, der betyder 'skinnende hvid lilje'. Også den romerske digter Ovid omtaler i sine Forvandlinger fra omkring Kristi fødsel 'candida lilia'. Det sker i fortællingen om korn gudinden Ceres' datter Proserpina, der med magt bortføres til underverdenen af dødsguden Pluto, som har forelsket sig i hende. Her gør han hende til underverdenens dron ning. Ceres leder desperat efter hende overalt og lader i sin sorg og smerte al afgrøde gå til. Hun beder Jupiter, der er far til Proserpina, om hjælp. Den får hun, Proserpina kan vende tilbage på den betingelse, at hun ikke har spist noget i underverdenen. Men det har hun, i slotshaven har hun plukket og spist af et granatæble. Resultatet er, at hun kun kan få lov til at være hos sin mor seks måneder om året og skal være de andre seks måneder hos Pluto. Ophavsmanden til hele dette scenarie er Cupido, der har sendt en af sine pile lige i hjertet på Pluto, som falder for denne scene med Proserpina: I lunden leger Prosérpina muntert, plukker buketter af alpevioler og snehvide liljer: pigelig ivrig fylder hun både sin kurv og sin kjole, kappes med veninder om at få plukket flest. 1 selv samme stund blev hun set, begæret og taget af Pluto. Så utålmodig var han som elsker20. MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

14 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Lilium candidum - dens kultur-historie frem til renæssancen side 4-26 Da romerne i 1. årh. e. Kr. ekspanderede nordpå, tog de madonnaliljeløg med sig, og disse løg nåede helt til England. De har formentlig være brugt undervejs af den romer ske hær til behandling af diverse lidelser som f.eks. ligtorne. Dioskorides, der egentlig var græker, var læge for den romerske hær og rejste rundt sammen med de romerske legioner, og han har sikkert brugt liljeløg i sin behandling efter de forskrifter, som man kan læse om i hans De materia medica. Han anbefaler dem som sårhelingsmiddel, mod forbrændinger, bylder og forvridninger2'. De tidlige kristne Da romerriget forfaldt i 400-tallet, forsvandt begejstringen for blomster. De tidlige kristne stemplede brugen af dem som dekadent og hedensk. Historien om Juno taget i betragtning og de associationer, den fremkalder, er det måske heller ikke så underligt. Der gik flere århundreder, før blomster og dermed også liljen igen blev taget til nåde i bredere sammenhæng. Helt forsvandt de selvfølgelig ikke, munkene dyrkede dem i deres klosterhaver som nytte- og lægeplanter, og i begyndelsen af 700-tallet tog den engelske benedektinermunk, 'venerable' Bede, der levede fra o. 672 til 735, madon naliljen til sig og gjorde den til symbol på jomfru Marias ubefangethed22. Det var han ikke den eneste kristne munk, der gjorde, og snart blev madonnaliljen en del af den Maria-kult, der allerede havde taget sin begyndelse i det 5. årh. Man begyndte at dyrke den til brug for alterdekoration, og i kristen ikonografi bliver den fra nu af uløseligt knyttet til Maria. F.eks. bliver den standardinventar som symbol i senmiddelalderens, renæssancens og mange senere bebudelsesbilleder. Fig. 7. Udsnit af Simone Martini: Bebudelsen med helgenerne Ansanus og Margaret og fire profeter, 1333 Uffizierne, Firenze. 12 MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

15 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Lilium candidum - dens kultur-historie frem til renæssancen side 4-26 Karl den Store I slutningen af 700-tallet satte Karl den Store, der kåredes til kejser af Det tysk-romerske Rige i år 800, en række reformer i gang også på beplantningsområdet. Det gav den videre udbredelse af liljer og andre planter i Europa et stort skub fremad. Hans for ordning Capitulare de villis rummer en planteliste på 73 læge-, krydder-, køkkenurter og prydplanter, som skulle plantes på alle hans krongodser. Forbilledet var formentlig både den senromerske have, de arabiske haver, han havde fået kendskab til på korstog til det mauriske Spanien, og klostrenes urtehaver. Formålet med plantelisten var at for bedre livskvaliteten, fordi den medicinske forsyning i riget var brudt sammen, da romerne måtte trække sig tilbage i 400-tallet. Plantelisten, der sandsynligvis er sam mensat ud fra antikke kilder og er den tidligste i Nordeuropa, omfatter bl.a. liljer, roser, iris og valmuer. Listen omtaler kun 'lilium', dvs. madonnaliljen23. Tidens haver var nyttehaver, og mange af planterne var lægeurter. Liljen blev da også først og fremmest brugt som lægeplante, selv om man formentlig også har anvendt den til liturgiske formål. Det var derfor helt i tidens ånd, at gartneren på Karl den sto res kron-godser samtidig var apoteker. Han havde sit eget hus, som blev opvarmet om natten for at beskytte frø og løg mod frost. Al denne fornuft udelukkede dog ikke, at der også var megen overtro forbundet med brugen af forskellige planter. Bl.a. anbefale des det i forordningen, at der skulle plantes husløg på tagene som beskyttelse mod lyn nedslag. I dag kan man se et eksempel på en Karl den Store-urtehave i Aachen i Tyskland, anlagt i Madonnaliljen indgår i mange kristne myter og legender. En af de tidlige kristne lil jefortællinger er knyttet til den engelske præstelærde, Alcuin af York, som Karl den Store i 782 hentede til Aachen, hvor han kom til at lede Karl den Stores hofskole, der blev et af de mest betydningsfulde lærdomscentre i Europa. Alcuin trak sig i 796 tilba ge til Tours som abbed, og det fortælles, at hans munkecelle var pyntet med hvide lil jer og røde roser jomfru Marias blomster25. - Karl den Stores rige omfattede det meste af Vesteuropa bortset fra den sydligste del, England og Norden, og mange planter fra det sydeuropæiske område er formentlig nået frem til nordligere egne via krongodserne. Alligevel er det de forskellige munkeorde ner, deres klostre og især deres missionsvirksomhed, der får størst indflydelse på plan temigrationen fra syd mod nord. Munkene Munke rejste allerede tidligt nordpå, bl.a. til England, som de første benedektinere ankom til i 597. Munkene har givetvis ikke alene taget viden med sig fra deres moder klostre sydpå, men også planter, frø, løg og stiklinger, som de har anbragt i deres nye nordligere klosterhaver. Klosterhaverne fungerede bl.a. som apoteker, og planterne MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

16 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Lilium candidum - dens kultur-historie frem til renæssancen side 4-26 dyrkedes derfor hovedsagelig for deres helbredende egenskabers skyld. Det gælder også madonnaliljen, som blev brugt som lidt af et universalmiddel. Munkene var ikke stati onære, de rejste frem og tilbage mellem deres moderklostre og deres nye klostre, og nye munke kom til, så der skete hele tiden en cirkulering af ideer, viden og planter, og i løbet af middelalderen opstår der et blomstrende udvekslingsnetværk mellem de euro pæiske klostre. I klosterbibliotekerne opbevarede man og kopierede eksemplarer af de gamle romerske urtebøger, som blev inspirationskilde og grundlag for middelalderens urtebøger. Ofte er de nye urtebøger ikke meget andet end bearbejdelser eller oversæt telser af de gamle. Liljen var blandt de planter, de tidlige munke bragte med sig, den omtales både i beplantningsplaner, plantelister og litteratur fra det 9. og 10. årh. F.eks. indgår der lil jer og iris i det schweiziske benedektinerkloster St. Gallens beplantningsplan for klo sterhaven fra o. 820, liljen omtales på den engelske abbed Aelfrics liste over 200 plan ter fra 99526, og den prises i den tyske benedektinerabbed Walahfrid von Strabos digt 'Hortulus' i Liber de cultura hortulorum fra o. 827, hvor han skildrer sine iagttagelser og erfaringer fra klosterhaven i Reichenau ved Bodensøen. Strabos have er en apotekerhave med 24 bede med hver deres plante, f.eks. liljer, roser og valmuer. Ligesom tidligere Plinius og Dioskorides anbefaler han liljen som lægemiddel og foreslår, at man drikker liljesaft, hvis man er blevet bidt af en slange, og i det hele taget bruger liljen mod forvridninger og blå mærker. Hvilke dele af liljen man skal bruge og i hvilke mængder, skriver han dog ikke noget om, måske fordi han skri ver for andre munke, som kendte til den medicinske brug af madonnaliljen. Selv om hovedformålet med haven er medicinsk, så er planterne også en nydelse for Strabo, og han nyder at sidde i sin have under et skyggefuldt ferskentræ, mens kloster skolens drenge samler frugt. Hver plante tildeles et afsnit i digtet, og han priser liljen for dens skinnende snehvide farve og dens dejlige duft, der minder ham om skovene i Saba det gamle oldtidsrige, der omtrent svarer til nutidens Yemen og var kendt for sin handel med røgelse. Ligesom 'venerable' Bede tillægger han liljen en religiøs sym bolværdi, den bliver til et symbol på troen, mens rosen bliver et billede på martyrernes spildte blod. 'Pluk rosen i krig, liljen ved fred', skriver han27. I øvrigt findes der i dag i Reichenau en klosterhave, der er anlagt efter digtets ide. I 1100-tallet skriver den tyske benedektinernonne og abbedisse Hildegard von Bingen ( ), at liljeblomsternes duft glæder hjertet og fører til rette tanker. Man tilskrev i middelalderen dufte en styrkende, helbredende virkning. Duftende blomster var derfor højt skattet, mens de duftløse ofte levede en mere upåagtet til værelse. Hildegards tanker om planterne, deres egenskaber og medicinske anvendelse er samlet i værket Physica. Hun deler her planterne op i tre kategorier: prydplanter, vilde og nyttige planter. Madonnaliljen rubriceres sammen med bl.a. roser, violer og iris 14 MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

17 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Lilium candidum - dens kultur-historie frem til renæssancen side 4-26,\ Fig. 8. Illustration fra tidebogen The Hasting Hours fra 1400-tallet JFthcohT my i ( : eufcmud mnmiihi tumniih m»«r.oo AdWlMHOUMIIiefcftlHa. ^imrr/iriocr i fptnnti fa»ftom^fio»r(uir ntpunapica unitedfentp ermfcaica ^rufomtti amo>. tchiamrøft* viim HIOtttStHOiUMjVl fm tttipfcfupniia ønia«rneni nmfn fwtow imjj RU fihoiro fafutifi auc V r i prydplantekategorien28, hvilket dog ikke betyder, at den ikke også har haft nytte værdi. Middelalderen igennem er der en livlig pilgrimsaktivitet til valfartssteder som Jerusalem, Rom og Santiago de Compostella i Spanien, hvor apostlen Jacob efter sigen de ligger begravet. Undervejs fik pilgrimmene forplejning i klostrene, og det er ikke usandsynligt, at de fik liljeløg med sig på - samme måde som vi har det lille husapotek med, når vi rejser - og på den måde har bidraget til udbredelsen af madonnaliljen. Det samme gælder de korsfarende pilgrimme, som drog ud med bibel og sværd og sikkert har haft liljeløg med tilbage. Madonnaliljen indgår ikke kun i middelalderens kristne haver. Fra 900-tallet har man kendskab til en islamisk have i det spanske Madinat al-zahra, der blev grundlagt af kaliffen Abd-al-Rahman 3. mellem 936 og 76 nær Cordoba i Andalusien, der på det tidspunkt var centrum for den vestlige verdens kunst og videnskab. Kaliffen var både religiøs og politisk leder, og haven havde derfor både karakter af religiøs have og hof- MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

18 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Lilium candidum - dens kultur-historie frem til renæssancen side 4-26 have. Ud over pavilloner, vand og frugttræer var der forsænkede blomsterbede med liljer og roser, men både have og palads blev ødelagt i 1000-tallet af invaderen de nordafrikanske berbere29. Fig. 9. Leonardo da Vinci: Lilje, ca Liljer til nydelse og pryd Klosterhaverne var som nævnt først og fremmest nyttehaver, men man benyttede dem også til motion, bøn og fordybelse, og i en beretning fra cistercienserordenens første abbedi i Clairvaux, der blev grundlagt af St. Bernard i 1115, beskrives et af havens områder som et behageligt sted at hvile sig i30. Herfra var skridtet ikke langt til den egentlige prydhave. I og 1300-tallet begynder prydplanterne at spille en egen rolle, de rykker ud af klosterhavernes religiøse rum og ind i den adelige lysthave. Madonnaliljen dyrkes stadig som lægeplante og Maria-plante, men sammen med rosen er den en af de første planter, der også får status af prydplante i de sekulære blomster haver, og snart overføres blomsternes religiøse symbolik til det sekulære felt rosen som symbol på kærligheden til jomfru Maria bliver til billede på den jordiske kærlig hed, liljen som symbol på Marias uberørthed bliver til billede på kvindelig uskyld og renhed. En af de første beskrivelser af en middelalderlig lysthave stammer fra dominikaneren Albertus Magnus, også kaldet Albert den Store, der var af adelig slægt, født i Schwaben og mest kendt som teolog og filosof. I sin De vegetabilius et plantis fra o fremhæver han fordelene ved at have en prydhave til afslapning og hvile. Han opfordrer sine læ sere til at nyde planterne for deres skønhed og duft og foreslår, at man rundt om græs plænen planter sødtduftende urter og blomster som lilje, rose, viol, akeleje og iris. I samme åndedræt fraråder han, at man planter træer midt på græsengen, fordi det gør luften usund, og forbipasserende kan få spindelvæv, der væver sig fra gren til gren, i ansigtet". 16 MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

19 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Lilium candidum - dens kultur-historie frem til renæssancen side 4-26 Madonnaliljen i kunst og litteratur i middelalderen Madonnaliljens popularitet i religiøst regi i middelalderen betyder, at den spreder sig fra klosterhaverne til kunsten og litteraturen. Man ser den som nådens lilje på dommedagsfremstillinger, i bebudelsesscener på senmiddelalderlige malerier, et motiv, der eksploderer i renæssancen, hvor madonnaliljen næsten altid er til stede, enten i hån den på ærkeenglen Gabriel eller i en vase mellem ham og jomfru Maria. Den findes på illustrationer i tidens bønnebøger, hvor den ofte afbildes i en lille lukket have - en 'hortus conclusus' - der indgår i den religiøse symbolik. Et af de kendteste malerier af en sådan 'hortus conclusus' er 'Paradisets have' fra o af en ukendt tysk kunstner fra Rhin-området. Maria sidder her i en muromkranset have, der formentlig har den adelige have som forbillede, og læser i en bog omgivet af helgener og forskellige symbolladede blomster, bl.a. den hvide madonnalilje. Midt i idyllen gemmer der sig et memento - i form af dels et dødt dyr, dels en abe, der i symbolikken repræsenterer men neskets vrængbillede. Fig. 10. Paradisets have, maleri af ukendt tysk kunstner fra Rhin-området, ca. 1410, Stådelsches Kunstinstitut, Frankfurt am Main. MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

20 Karen Mcmillan: Madonnaliljen, Litium candidum - dens kultur-historie frem til renæssancen side 4-26 Madonnaliljen bliver også inventar i den verdslige digtning bl.a. hos de - omvan drende tyske Minnesanger i deres høviske tilbedelse af den adelige kvinde og i den engelske digter Geoffery Chaucers Canterbury tales fra Undertiden bruges den på grund af sin rene hvide farve, undertiden på grund af sin tilknytning til jomfru Maria og dermed til renheden og uskylden. Chaucer bruger liljen som billede på den hellige martyrinde Cecilia. Cecilia var en ung romersk kvinde fra 200-tallet, der selv om hun havde viet sig til Kristus og jom frueligheden blev gift bort. Ligesom jomfru Maria ønskede hun sig et rent og ubesmit tet liv. På bryllupsnatten fortæller hun sin mand, Valerian, at hendes skytsengel vil dræbe ham, hvis han rører hende. Hun får ham omvendt til kristendommen, og han lider senere martyrdøden. Selv bliver hun også pågrebet. Da hun nægter at afsværge sig kristendommen, dømmes hun til døden i kogende vand. Det påvirker hende ikke, og hun overlever også i første omgang tre forsøg på halshugning. Tre dage efter dør hun dog32. Chaucer kalder hende 'Heaven's lily', 'Symbol of pure and virgin chastity'". Madonnaliljen i Danmark I Danmark møder man første gang liljen i Roskilde-kanniken Henrik Harpestrængs Danske Lægebog fra o Harpestreng var læge muligvis livlæge for Erik Plovpenning - og interesserede sig derfor naturligvis først og fremmest for liljens og andre urters medicinske egenskaber. Før munkene i 1100-tallet grundlagde deres klo stre, var der i Danmark ikke nogen egentlig havedyrkning, selv om arkæologiske fund har vist, at der fandtes en række haveplanter helt tilbage i både bronzealderen, jernal deren og vikingetiden34. Man kendte kun til kvan- og kålgårde. Havde man brug for lægemidler, brugte man vildtvoksende urter, som man samlede ind ude i naturen35. Munkene bragte mange nye planter med sig fra deres hjemlande i Tyskland, England og Frankrig planter - som nu er helt selvfølgelige i vores haver, men som dengang var nye og uprøvede, og flere har sikkert ikke kunnet trives i vores klima. Munkene har højst sandsynlig haft madonnaliljen med til Danmark, og selv om Harpestreng ikke kan tages som sandhedsvidne for dens forekomst her i landet, da hans værk i høj grad bygger på oversættelse og bearbejdning af udenlandske urtebøger, må man antage, at madonnaliljen også har været en del af plantesortimentet i de danske klosterhaver. I dag kan man se den sammen med andre af middelalderens planter i de genskabte klosterhaver rundt omkring i landet f.eks. ved Esrum - og Øm Kloster, grundlagt hhv. o og Der har formentlig været mange madonnaliljer i Øm Klosters urtehave, for klosteret fungerede som apotek og 'sygehus' for hele egnen. Madonnaliljens symbolske betydning ser man her også i klosterets konventssegl, hvor jomfru Maria bærer en lilje i sin højre hånd36. Madonnaliljen var længe alene på scenen i Danmark. Helt frem til 1800-tallet 18 MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner. 1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Klokkeringning intro prælud. m. procession Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen svar Indledning om høst Læsning: Gud sagde:»jorden

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Herre Jesus Kristis. Tak at du blev menneske født af Maria. Lev med os, så tro, håb og kærlighed bliver vore kendetegn. AMEN

Herre Jesus Kristis. Tak at du blev menneske født af Maria. Lev med os, så tro, håb og kærlighed bliver vore kendetegn. AMEN Mariæ Bebudelse Hurup og Gettrup 2015 Lukas 1, 26-38 Herre Jesus Kristis. Tak at du blev menneske født af Maria. Lev med os, så tro, håb og kærlighed bliver vore kendetegn. AMEN Lyset stråler med forårssolen

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Perser og Exotic. Felis Danica. Racekatte i Danmark

Perser og Exotic. Felis Danica. Racekatte i Danmark Felis Danica Perser og Exotic Perseren er særdeles populær og regnes for verdens mest udbredte racekat. Den kendes på dens lange pels og kraftige, kompakte krop og ikke mindst på dens meget hengivne, rolige

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016 Kl. 9.00 Kl. 10.30 Kl. 14.00 Bjolderup Kirke (med nadver) Burkal Kirke (høst, uden nadver) Tinglev Kirke Tema: Forenet med Kristus Salmer: Bjolderup: 730, 310; 368, 335 Burkal: 730, 728, 368; 729, 11 Tinglev:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Gudstjenestens forløb

Gudstjenestens forløb Gudstjenestens forløb Klokkeringning fra Funder, Balle, Alderslyst, Dybkjær kirker Præludium og fane-indmarch alle rejser sig Indgangsbøn siddende Salme: Det dufter lysegrønt af græs Præst: Hilsen kollekt

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Luk. 13,1-9.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Luk. 13,1-9. Lindvig Osmundsen Side 1 16-10-2016 Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Luk. 13,1-9. Årets gang påvirker vores liv og naturens udsving møder os med stadig vekslende udfordringer. Bare dette

Læs mere

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 Den onde djævel havde skabt et spejl, som kunne forvrænge alting, alt skønt blev grimt. De små djævle lo og var fornøjede,

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er

Læs mere

Prædiken til d.8. januar 2017, Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen Tema: Vi fødes ind i Guds rige.

Prædiken til d.8. januar 2017, Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen Tema: Vi fødes ind i Guds rige. Prædiken til d.8. januar 2017, Lemvig Bykirke kl. 10.30 v/brian Christensen Tema: Vi fødes ind i Guds rige. Tekster: Sl 84; Rom 12,1-5; Mark 10,13-16 1. søndag efter Hellig 3 konger, 1. tekstrække. De

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Et menneskes tid er kun en liden stund i forhold til evigheden hos Gud. Det er perspektivet over et kristent menneskes liv.

Et menneskes tid er kun en liden stund i forhold til evigheden hos Gud. Det er perspektivet over et kristent menneskes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 21. april 2013 Kirkedag: 3.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,16-22 Salmer: SK: 721 * 447 * 449 * 62 * 540 * 471,3 * 234 LL: 721 * 450 * 62 * 540 * 471,3 * 234

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148 Alfabetisk register A Adventskransen nu vi tænder................................ 65 All night, all day.......................................... 226 Alle, både høj og lav......................................

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11

18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11 18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11 729, 730, 750, 728 / 368, 477, 11 Ørslev, høst Som vintræsgrene til Kristus bundet, af Kristus brugt, skal vi i hverdagens nærkamp bære Guds nådes frugt! Amen Hver stubbet

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker

Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker prædiken til Midfastesøndag I: Joh 6,1-15 den 15/3 2015 i Bejsnap og Ølgod kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund. Korset er i

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere