VIDENSKAB OG SAMFUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDENSKAB OG SAMFUND"

Transkript

1 VIDENSKAB OG SAMFUND John Avery 1 H.C. Ørsted Institutet Københavns Universitet 25. november Oversættelse af Aase Lundsteen og Ole D. Rughede

2 2

3 Indhold 1 CIVILISATIONS BEGYNDELSE Menneskets tidlige forfædre Terra Amata Soultriane og Magdalene kulturerne Agerbrugsrevolutionen Mesopotamien. Skriftens opndelse Mesopotamisk videnskab Tidlig metallurgi i Lilleasien Den ægyptiske civilisation Hieroglyfskriften Papirets opndelse Nilens oversvømmelse OLDTIDENS GRAEKENLAND Minoerne Den mykenske kultur Thales fra Milet Pythagoras Den pytagoræiske harmoni Det pythagoræiske ideal Athens guldalder Anaxagoras Atomisterne Hippokrates Sosterne og Sokrates Platon Aristoteles

4 4 INDHOLD 3 DEN HELLENISTISKE TIDSALDER Alexander af Makedonien Alexandria Euklid Eratosthenes Aristarchos Archimedes ØSTENS CIVILISATIONER Kina Bogtryk Indien Nestorianerne og Islam VIDENSKABEN I RENÆSSANCEN Øst-vest kontakter Humanismen Leonardo da Vinci Coppernikus Tycho Brahe Johannes Keppler GALILEI Eksperimentalfysik Teleskopet Den bevæger sig alligevel! FORNUFTENS TIDSALDER Descartes Newton Huygens og Leibniz Bernoulli'erne og Euler Politisk loso i Oplysningstiden DEN INDUSTRIELLE REVOLUTION Tekniske forandringer Cullen, Black and Watt Boulton

5 INDHOLD The Lunar Society Adam Smith The dark, satanic Mills Overbefolkning Kolonialismen UDVIKLINGSLÆREN Linné, Lamarck og Darwin Charles Darwin Lyells hypotese Arternes Oprindelse Sejr over sygdomme Jenner Pasteur Sygdommenes Kim-teori Vacciner Rabies Atomer i kemien Dalton Gay-Lussac og Avogadro Mendelejev Elektricitet og magnetisme Galvani og Volta Ørsted, Ampère og Faraday Maxwell og Hertz ATOM- OG KERNEPARTIKELFYSIK Elektronens opdagelse Røntgenstråler Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Rutherfords atommodel Planck, Einstein og Bohr Atomtal Stoets bølgeligning

6 6 INDHOLD 14 Relativitet Einstein Speciel relativitet Almindelig relativitet Massedefekten Kernession Kunstige grundstoorvandlinger Neutroner Fermi Hahn, Meitner og Frisch Hiroshima og Nagasaki Kædereaktioner Einstein skriver til Roosevelt Den første atomkerne reaktor Atombomben Den 6. august Gensplejsning Genetik DNA-strukturen Proteinstruktur RNA og ribosomer Den genetiske kode Genetisk manipulation Asilomar Konferencen Kunstig intelligens De første computere Mikroelektronik Automation Neurale netværk Omsorg for Jorden Eksponentiel vækst Befolkning og fødevareforsyning Byernes vækst

7 INDHOLD Den demograske overgang Uerstattelige ressourcer

8 8 INDHOLD

9 Kapitel 1 CIVILISATIONS BEGYNDELSE 1.1 Menneskets tidlige forfædre For næsten 3 millioner år siden levede der menneskelignende skabninger ved bredderne af Lake Rudolf i Kenya. Kraniet af en af disse tidlige homenoider"blev i 1972 fundet af Richard E. Leakey. Ved at hælde nt sand ind i den rekonstruerede hovedskal målte Dr. Leakey og hans medhjælpere hjernekapaciteten til ca 800 kubikcentimeter - betydeligt mindre end det moderne menneskes hjernevolumen på ca kubikcm., men dog bemærkelsesværdig stor i betragtning af hjerneskallens tidlige datering. Kalium-argon dateringen af den vulkanske aske, hvori hjerneskallen blev fundet, fastslog dens alder til ca 2,8 millioner år. Ved Oldavai kløften i Tanzania, ikke langt fra Lake Rudolf, fandt Louis og Mary Leakey (Richard Lekeys far og mor) mange rester af en noget mere udviklet homenoid, som de kaldte Homo habilis. Imellem disse rester, som viste sig at være 1,8 mio år gamle, fandt Louis og Mary Leakey mange tilhuggede sten, sandsynligvis værktøj og våben brugt af Homo habilis. Leakey familiens opdagelser, sammen med dem der blev gjort af Raymond Dart og Robert Broom, indicerer, at den menneskelige races tidlige udvikling sandsynligvis fandt sted i Afrika. Menneskets tidlige forfædre synes at have været jægere og samlere, som levede i små okke på det østafrikanske græsland. 9

10 10 KAPITEL 1. CIVILISATIONS BEGYNDELSE 1.2 Terra Amata Vi får endnu et glimt af det tidlige menneske ved Terra Amata området ved Nice i Sydfrankrig, hvor en lille stamme for år siden i den varme periode mellem Mindel og Riss istiderne hver sommer kom for at tilbringe nogle få uger med at jage og samle føde ved Middelhavets kyst. Hytterne, som disse tidlige folk byggede under deres korte sommerbesøg ved stranden, er blandt de tidligste menneskeskabte boliger, der er fundet. De var mellem 8 og 10 m lange, og bygget i oval form af løvrige grene, der lænede sig mod en central tagstolpe i midten. Den midterste tagstolpe i hver hytte blev støttet af vertikale træstammer placeret i sandet. Rundt om hytternes ovale omkreds var der vægge af store sten til beskyttelse imod vinden, og inde i hytterne var der ildsteder til små bål. Det er næsten den tidligste brug af ild, der kendes, selv om tidligere ildsteder er fundet i lag fra Mindel istiden ved Vertezölos i Ungarn. Vand til lejren kom fra en nærliggende kilde. Middelhavets vandstand var dengang ca 28 m højere end idag. Det dækkede det meste af lavlandet ved Nice, og nær lejren havde havet dannet en lille hule med en sandet og stenstrøet strand ind i den vestlige skråning af Boron bjerget. På bjergets skråninger groede lyng, nåletræer som Aleppo fyr og stedsegrønne ege. Aftryk af en menneskefod på godt 24 cm er bevaret i det gamle klitsand. Der er vidnesbyrd om, at disse sommergæster for år siden brugte tiden til at samle skaldyr, til at jage og lave værktøj. Blandt dyrene de jagede var hjorte, en uddød elefantart, vildsvin, stenbuk, næsehorn og vildokse. De opholdt sig kun nogle få uger hvert år ved Terra Amata, og de fortsatte deres rejser, idet de fulgte jagtdyrenes vandring. 1.3 Soultriane og Magdalene kulturerne I spanske og sydfranske huler, ikke langt fra Terra Amata regionen, ndes spor efter ivrigt jagende storjægerkulturer, der blomstrede i en meget senere periode for mellem og år siden. De mennesker, som tilhørte disse sene palæolitiske kulturer, levede af den rigdom af vildt, der holdt til på de sydlige bræmmer af islaget under den Wurmske istid: store okke af rensdyr, heste og vildkvæg foruden mammuter og pelsklædte næsehorn. De malerier, der er fundet f.eks. ved Dordogne i Frankrig kombinerer dekorative og repræsentative elementer på en måde, som nutidens kunstnere kan misun-

11 1.4. AGERBRUGSREVOLUTIONEN 11 de. Her og der mellem malerierne ndes stiliserede symboler, der kan minde om tegn som de første skridt i retning af et skriftsprog. I denne periode er ikke blot billedkunst, men også værktøjs- og våbenproduktion højt udviklede kunstarter. For eksempel skabte Soultriane kulturen, der blomstrede i Spanien og Sydfrankrig for ca år siden, smukt forarbejdede lansespidser i sten formet som laurbær- og pileblade. Forkærligheden for disse udsøgt ække-forar bejdede redskaber må have været både æstetisk og funktionelt betinget. Menneskene i den soultrianske kultur havde ne bennåle med øjer; armbånd og smykker med ben- eller elfenbensvedhæng og perler, samt lange bennåle med udskæringer til hårpleje. De havde også røde, gule og sorte farvestoer til kropsbemaling. Den soultrianske kultur varede i 4000 år. Den sluttede omkring år før vor tidsregning, da den blev efterfulgt af Magdalene kulturen. Vi ved ikke, om de soultrianske mennesker blev besejret af en anden omvandrende gruppe jægere, eller om de selv udviklede Magdalene kulturen. 1.4 Agerbrugsrevolutionen Fra omkring 9000 f.v.t. blev jægerens livsstil aøst af en gennemgribende revolution: opndelsen af jordbruget. Opstået i Vestasien fejede den neolitiske landbrugsrevolution vest over i Europa og østpå i de områder, der idag er Iran og Indien. I den neolitiske tidsalder var landbrug og kvægavl godt etableret i den nære Orient. Kulstofdateringer viser, at omkring år 8500 f.v.t. havde de mennesker, der boede i Shanidar hulerne ved foden af Zagros bjergene i Iran, tamfår. Omkring 7000 f.v.t. havde landbrugssamfundet ved Jarmo i Iraq tamme geder, ligesom de af korn havde byg og to forskellige hvedesorter. I Jeriko i Dødehavsdalen har man ved udgravninger fundet en før-keramisk, neolitisk beboelse, omgivet af en imponerende stenmur, 2 m bred og 4 m høj. Kulstofdateringer viser, at byens forsvarsværker blev bygget omkring 7000 f.v.t. Sandsynligvis repræsenterer muren et fastboende landbrugsfolks forsøg på at forsvare sig imod mindre udviklede nomadestammers plyndringstogter. Omkring 4300 f.v.t. havde landbrugsrevolutionen spredt sig mod sydvest til Nildalen, hvor udgravninger langs bredderne af Fayum søen har afsløret rester af kornbeholdere og siloer. Langsomt bragte Nilen landbrugs- og kvægavlsteknikkerne sydpå, og hvor de end kom frem, fejede de jæger- og samler-kulturerne bort. Omkring 3200 f.v.t. var landbrugsrevolutionen nået

12 12 KAPITEL 1. CIVILISATIONS BEGYNDELSE til Hyrax bjergene i Kenya. Ved dette sted blev landbrugets sydlige fremstød standset af de udstrakte sumpe ved Nilens udspring. I mellemtiden bar Middelhavet og Donau revolutionen vestpå ind i Europa, og mellem 4500 og 2000 f.v.t. spredte den sig over hele Europa så langt som til De Britiske Øer og ind i Skandinavien. 1.5 Mesopotamien. Skriftens opndelse I Mesopotamien, der på græsk betyder mellem oderne", udviklede de fastboende jorddyrkende mennesker, som boede i dalene ved Tigris og Euphrat, en form for skriftsprog. Mellem de tidligste mesopotamiske skrifter er en række lertavler, fundet ved Tepe Yahya i det sydlige Iran, hvor et tidligt handelssamfund var beliggende i Elam midtvejs mellem Mesopotamien og Indien. Den elamiske handel forsynede den sumeriske civilisation i Mesopotamien med sølv, kobber, tin, bly, ædelsten, heste, tømmer, obsidian, alabast og fedtsten. De praktisk anlagte Sumerer og Elamiter opfandt sandsynligvis skriften for at kunne føre regnskab. I tavlerne, der er fundet ved Tepe Yahya, er indgraveret en proto-elamisk skrift, og kulstofmetoden daterer de organiske materialer til omkring 3600 f.v.t. Indskriptionerne på disse tavler er frembragt ved at presse skiftevis den rundede og den skarpt afskårne kant af en skrivegriel (stylos) ind i det bløde ler. Lignende tavler er fundet i den elamiske by Susa nær ved Tigrisodens udløb. Ca 3100 f.v.t. blev kileskriften udviklet, og senere mesopotamiske tavler er skrevet i kileskrift, en stavelsesskrift med symboler for stavelser Mesopotamisk videnskab Mesopotamerne (Sumerer, Elamiter, Babyloner og Assyrer) forestillede sig Jorden som en ad skive omgivet af en krans af bjerge, medens den ød på et hav af fersk vand. Himlens halvkugle hvilede på disse bjerge, og over 1 Skriften udviklede sig på forskellig måde ud fra en billedskrift, dels i den tidlige elamiske stregskrift med indridsede lette streger forestillende ideogrammer og stavelsestegn, dels i Mesopotamien - også oprindeligt ud fra en billedlig stregskrift i Sumer - til kileskriften, der gennem lange tider brugtes som en stavelsesskrift i ere forskellige sprogområder, bl.a. så langt mod nord som helt op i Anatolien hos de indoeuropæiske Hethiter ca f.v.t. O.a.

13 1.6. MESOPOTAMISK VIDENSKAB 13 denne halvkugle bevægede stjernerne, planeterne, Solen og Månen sig. Under Jorden var en anden hemisfære, hvor de dødes ånder befandt sig. Mesopotamerne forestillede sig hele det sfæriske univers indesluttet som en boble i et grænseløst hav af saltvand. I modsætning til denne noget primitive kosmologi var Mesopotamiens matematik og astronomi forbavsende avanceret. Talsystemet var et positionssystem som vores, og var baseret på tallene 6 og 60. Vi nder stadig mindelser om det i vor nuværende metode til måling af vinkler i grader og minutter, og i vor tidsmåling i timer, minutter og sekunder. Mesopotamerne kendte til kvadrat- og kubikrødder, og de kunne løse kvadratiske ligninger. De kendte også til eksponentielle og logaritmiske ligninger. De synes i det hele taget at have værdsat matematikken for dens egen skyld, som underholdning og rekreation i samme grad som for dens praktiske anvendelse. Stort set var deres algebra mere avanceret end deres geometri. De vidste dog en del om trekanters og cirklers egenskaber, men beviste dem ikke på nogen systematisk måde. Skønt Mesopotamiens astronomi vel fortrinsvis tog udgangspunkt i astrologisk overtro, var den alligevel forbløende præcis. I begyndelsen af det 4. arhundrede f.v.t. udviklede f.eks. Nabu-Rimani akkurate tabeller over nymåner, fuldmåner og formørkelser. Og omkring 375 f.v.t. gav Kidinnu, den største af de babylonske astronomer, den nøjagtige længde af solåret med en nøjagtighed på kun 4 min 32,65 sek. Dette tal blev fundet ved observation af den akkumulerende fejl i kalenderen over en lang tidsperiode. Kidinnus fejl i beregningen af Solens bevægelse i Ekliptika var imidlertid mindre end den fejl, der blev gjort af den moderne astronom Oppolzer i Hvad lægekunsten angår troede mesopotamerne, at sygdom var en straf påført mennesker af guderne, både for begåede forbrydelser og for fejl og forglemmelser i udførelsen af de religiøse pligter. De troede, at helbredelsen af sygdomme involverede magisk og religiøs behandling, og mente, at den sygdomsramte person var moralsk mistænkelig. Men trods denne baggrund af overtro indeholdt Mesopotamiens lægekunst også praktiske midler. Anvisningerne mod vandladningsbesvær var f.eks. følgende: Knus Valmuefrø i øl og lad patienten drikke det. Knus noget Myrrha, bland det med olie, og blæs det ind i urinrøret med et bronzerør. Giv patienten Anemone knust i Alppanu-øl." Indtil fornylig troede man ikke, mesopotamerne havde nogen ide om hygiejne og forebyggende medicin. Men følgende bemærkelsesværdige tekst blev fornylig oentliggjort. Det er et brev skrevet af Zimri-Lim, konge af Mari,

14 14 KAPITEL 1. CIVILISATIONS BEGYNDELSE omkring 1780 f.v.t. til hans kone Shibtu: jeg har hørt, at Lady Nanname er blevet syg. Hun har mange kontakter med folk i paladset. Hun ser mange damer i sit hjem. Giv derfor strenge ordrer om, at ingen skal drikke af koppen, som hun har drukket af. Ingen bør sidde på den plads, hun har benyttet. Ingen må sove i den seng, hun har sovet i. Hun må ikke mere modtage mange damer i sit hus. Denne sygdom er smitsom." Vi må antage, at mesopotamerne kendte nogle af fysikkens love, eftersom de var istand til at løfte store sten og konstruere lange aquadukter. Deres civilisation må også tillægges et stort kulturelt fremskridt: opndelsen af hjulet. Denne store opndelse, som udeblev i den vestlige halvkugles civilisationer, blev gjort i Mesopotamien omkring 3600 f.v.t. Den tidlige hebræiske kultur var tæt forbundet med den mesopotamiske, og ved læsning af Det gamle Testamente får man et levende billede af den netop beskrevne periode. Det kan synes forbavsende, at så mange trin i menneskets kulturelle udvikling blev taget i et område, der nu næsten er ubeboelig ørken. Vi må imidlertid huske, at på den tid var klimaet i Den nære Orient ganske anderledes, meget fugtigere og køligere, end det er nu. Udtørringsprocessen efter den sidste istid er endnu i dag ikke tilendebragt, og hvert år breder Sahara sig længere sydpå. 1.7 Tidlig metallurgi i Lilleasien Det, de tidlige civilisationer i Mellemøsten vidste om kemi og metallurgi, havde de formodentlig lært som spin-o"af deres lervareindustri. I de palæolitiske og neolitiske faser af kulturen fandt de, som mennesker over alt på Jorden, klumper af gedigent guld og meteorjern, som de hamrede til halskæder, armbånd, ringe, redskaber og våben. Men i tidens løb, efter at fastboende samfund var etablerede i Den nære Orient gennem ere tusinde år, blev det meget mere sjældent at støde på en klump guld eller på metallisk kobber. Selv om den nøjagtige datering og placering er usikker, er det sandsynligt, at den første egentlige metallurgi, produktionen af metallisk kobber fra kobberoxyd og kobberkarbonat malm, begyndte omkring 3500 f.v.t. i egne af det østlige Anatolien, der er rige på denne malmforekomst. Opdagelsen er højst sandsynligt blevet gjort, fordi kulørte sten somme tider anvendtes til dekoration af lervarer. Når sten, der indeholder kobberoxyd eller kobberkarbonat, bliver opvarmet i reducerende atmosfære til høje temperaturer i en

15 1.8. DEN ÆGYPTISKE CIVILISATION 15 keramisk ovn, produceres metallisk kobber. 2 Forestil Dem en pottemager, der har gjort denne opdagelse. Som opdager, at han kan frembringe et meget sjældent og værdifuldt metal af en overødig, farvet sten. Han vil opgive keramikken, og begynde en heltidsproduktion som metallurg. Han vil forsøge sig med alle andre slags kulørte sten for at nde ud af, hvad han kan lave ud af dem. Han vil også forsøge at holde sine metoder hemmelige, overdrive deres mirakuløse karakter, og han vil prøve at bevare monopol på processen. Formodentlig sådan var metallurgiens begyndelse. Det er imidlertid umuligt at holde et gode hemmeligt i længere tid. Kendskabet til smeltning og ranering af kobber spredte sig østpå langs bjergkæden til Khorassan og Bokhara, og derfra sydpå til Beluchistan, hvis miner forsynede folkene i Indus dalen med kobber. Fra Bokhara spredte bjergværkskunsten sig nordøst på gennem Kizal Kum ørkenen til Shang stammens forfædre, der beboede dalen omkring Den gule Flod i Kina. I år 3000 f.v.t. havde Sumer, Ægypten og Cypern også fået viden om metallurgi, og havde endda opfundet deres egne hemmelige metoder. Ægypten k sin kobbermalm fra miner i Sinai, medens Sumer importerede malm fra Oman. Brugen af Omans kobbermalm var heldig for sumererne, fordi denne malm indeholdt hele 14 procent tin og 2 procent nikkel, så det metal, der produceredes ved at reducere den, er naturlig bronze, hvis egnskaber er mere ønskværdige end kobberets. Efterspørgslen efter bronze fortsatte, selv efter at Oman malmen var opbrugt, og efterhånden opdagedes det, at man kunne producere bronzen kunstigt ved at blande tin og nikkel i kobber. 1.8 Den ægyptiske civilisation Velstanden i det antikke Ægypten var dels baseret på dets rige landbrug næret af Nilen, dels på guld. Ægypten havde langt de rigeste aejringer af guld i hele Mellemøsten. De strakte sig i den østlige ørkens fulde længde, hvor der er fundet hundreder af antikke miner. Og mod syd var især Nubien rigt på guld. De forbavsende skatte, der er fundet i Tut Ankh Amons grav - og Tut Ankh Amon var langt fra den mest magtfulde af faraonerne - giver os en vag ide om, hvordan de endnu større regenters grave må have set ud, før de blev plyndret. 2 Hatti-folket i Centralanatolien ca f.v.t, hvis navn senere overtages af Hethiterne, har efterladt sig pragtfulde bronze standarder, dyregurer og redskaber, der er sikre vidnesbyrd om en højt udviklet støbe- og smede-teknologi. O.a.

16 16 KAPITEL 1. CIVILISATIONS BEGYNDELSE I det gamle Ægyptens religion var forskellen mellem guderne og faraonerne aldrig helt klar. Levende faraoner ansås for at være guder, og de sporede deres aner tilbage til solguden Ra. Eftersom alle faraonerne ansås at være guder, og eftersom der før samlingen af Ægypten til et hele eksisterede mange lokale guder, var den ægyptiske religion uhyre indviklet. En liste over guder, der er fundet i Thut Mosis III's grav, opremser ikke færre end 740! Den yderst konservative ægyptiske kunst, som opretholdtes vedvarende og uden stilbrud i ere tusinde år, er opstået gennem malerkunstens og billedhuggerkunstens religiøse funktion. De berømte guder Osiris, Isis, Horus og Set var formodentlig oprindeligt virkeligt eksisterende mennesker, og deres historie, som vi kender både fra hieroglyske papyri og fra Plinius den ældre, beskriver måske faktiske historiske begivenheder, nemlig den første samling af Ægypten. Osiris, den gode hersker over den nedre Nil, blev myrdet og skåret i småstykker af sin misundelige bror Set. Men Osiris' sønderlemmede krop blev samlet af hans tro hustru Isis, som skabte den første mumie, og på denne måde gjorde Osiris udødelig. Som en anden ægyptisk Hamlet hævnede Horus, søn af Osiris og Isis, mordet på sin far ved at opspore sin onde onkel Set, der søgte at undslippe ved at forvandle sig til forskellige dyr. Men det lykkedes til slut Horus at dræbe Set, og på denne måde blev Horus hersker over hele Ægypten, både den nedre og den øvre Nil. Denne første forhistoriske samling af hele Ægypten gjorde et så stærkt indtryk på den nationale bevidsthed, at da en senere farao ved navn Menes genforenede Ægypten ca f.v.t., gjorde han det i Horus' navn. Ligesom den mesopotamiske myte om syndoden, og ligesom Homers digte, indeholder myten om Horus' forening af Ægypten sandsynligvis en kærne af historisk faktum blandet med fatasifuldt digt. På visse punkter i overleveringen synes personerne at være virkelig historiske personer, f.eks. når Osiris bliver beskrevet som smuk, mørkhudet og højere end andre mænd". Andetsteds i fortællingen synes fantasien at være mest dominerende. F.eks. hævdedes gudinden Nut, mor til Osiris, at skulle være himlen, medens hendes mand Geb var Jorden. Man forestillede sig Nuts lange bøjede krop krummet over verden så kun nger- og tåspidserne berørte Jorden, medens Månen og stjernerne bevægede sig over hendes mave. Imedens lå hendes ægtefælle Geb udstrakt med al Jordens vegetation groende ud af ryggen. Forestillingen om Osiris' genopstandelse og udødelighed havde et fast greb i den antikke ægyptiske ideverden. I begyndelsen var det kun tilladt faraonerne at efterligne Osiris og blive udødelige som ham gennem mumiceringens

17 1.8. DEN ÆGYPTISKE CIVILISATION 17 og gravlægningens magiske ceremoni. Som en del af ceremonien blev følgende ord fremsagt: Horus åbner den dødes mund og øjne, som han åbnede sin fars mund og øjne. Han går! Han taler! Han er blevet udødelig!... Som Osiris lever, så lever kongen. Som han ikke dør, således dør ikke kongen. Som han ikke forsvinder, skal kongen ikke forsvinde!"senere blev fremgangsmåden mere demokratisk, og almindelige borgere k tilladelse til at mumicere deres døde. Traditionen med omhyggelig mumicering og bevarelse af de døde faraoner førte til det mest bemærkelsesværdige og karakteristiske udtryk for den ægyptiske civilisation: konstruktionen af enorme stentempler, gravkamre og pyramider. Almidelige ægyptiske huse var bygget af teglsten, men eftersom gravkamrene teoretisk skulle vare evigt, kunne man ikke bruge mursten eller selv det neste importerede cedertræ. De måtte bygges helt af sten. Den udbredte brug af sten i arkitekturen begyndte ret pludseligt omkring år 2950 f.v.t. under Zosers regering i Det Tredie Dynasti. Under Det Andet Dynasti blev der gjort nogle få famlende og klodsede forsøg på at bruge sten til bygninger, men disse forsøg kan dårligt anses at være det revolutionerende gennembrud i den teknik, der ses i Zosers store trinpyramide, omgivet af en forbavsende række stentempler og en mur, der er 11 m høj og næsten 2 km lang. Det er fristende at tro, at dette pludselige spring fremad inden for arkitektonisk teknik skyldtes en enkelt mands geni, den første ægyptiske videnskabsmand, hvis navn vi kender: Imhotep. De gamle Ægyptere troede bestemt, at hele teknikken med at skære og lægge massive stenblokke var opfundet af Imhotep alene, og de ophøjede ham til guddommelig status. Foruden at være farao Zosers chefarkitekt, var Imhotep også læge, og sagdes at udføre mirakuløse helbredelser. Efter sin guddommeliggørelse blev han lægekunstens gud, og hans grav blev et valfartssted for syge mennesker, der søgte helbredelse; mere eller mindre på samme måde som Lourdes idag. Pyramidebyggernes dygtighed er aldrig overgået i noget land. Ingen lærd har været i stand til at give en tilfredsstillende forklaring på de metoder, der muliggjorde det for dem at tilpasse de enorme stenblokke til hverandre med en så forbavsende akkuratesse. Man ved derimod, at deres metode til stenbrydning var følgende: Langs den linie, hvor en kalkstensblok skulle brydes fra klippen, skar man en V-formet fure med kobberværktøj. I bunden af furen blev der boret kilehuller, og trækiler blev hamret ind i hullerne. Kilerne blev overhældt med vand, og kraften fra udvidelsen af træet løsnede blokken fra klippevæggen. Det er klart, at det var en langsom og møjsommelig metode

18 18 KAPITEL 1. CIVILISATIONS BEGYNDELSE til brydning af sten, og det var derfor ud fra et økonomisk synspunkt mere fordelagtigt at skære én stor blok, fremfor hundrede små. Desuden var store blokke at foretrække ud fra ønsket om at opnå kæmpestørrelse og evighed i den færdige struktur. Ved bygningen af Cheops store pyramide (ca 2600 f.v.t.), hvorpå mand siges at have arbejdet i 30 år, blev der brugt blokke. Stenenes gennemsnitsvægt var 2,5 tons, men mange af dem vejede hele 15 tons, og de enorme granitplader, der danner taget på kongens kammer, vejer næsten 50 tons hver. Blokkene blev trukket fra stenbruddene på slæder, der blev trukket med reb af et mandskabshold. Foran på hver slæde stod en mand, der hældte vand foran mederne, så det ler, de skulle glide hen over, blev gjort glat. På slæden stod også en formand, der klappede rytmisk i hænderne for at koordinere arbejdernes bevægelser. Hans klap blev forstærket af en anden formand, som slog to træstykker imod hinanden i den samme rytme. 1.9 Hieroglyfskriften Det ægyptiske tegnsystem af hieroglyer (hellige billeder, eller præste-skriften) begyndte at udvikles omkring 4000 år f.v.t. På den tid var det mere en billedskrift end en lydskrift. Ægypterne havde imidlertid kontakt med den sumeriske civilisation i Mesopotamien, og da sumererne udviklede et system af stavelses-tegn omkring 3100 f.v.t., var ægypterne ikke længe om at benytte ideen. I sumerernes kileskrift stod et tegn for en stavelse. I den ægyptiske udgave af ideen stod de este af symbolerne for kombinationer af to konsonanter, og der eksisterede ingen tegn for vokaler. Nogle få symboler var imidlertid rent alfabetiske, d.v.s. de stod for lyd, som vi idag ville repræsentere med et enkelt bogstav. Dette er vigtigt ud fra et kulturhistorisk synspunkt, eftersom det bragte Fønikerne ind på ideen om et alfabet af moderne type. I Sumer blev symbolernes billedlige kvalitet tabt på et meget tidligt tidspunkt, så i kileskrift er skrifttegnene helt abstrakte. I modsætning hertil var det ægyptiske system udformet til at dekorere monumenter, og til at skulle virke imponerende på den illitterære betragter. Disse formål tjentes bedst ved at opretholde de ranerede billedlige symboler.

19 1.10. PAPIRETS OPFINDELSE Papirets opndelse De gamle ægyptere var de første, der lavede bøger. Så tidligt som 4000 f.v.t. begyndte de at lave bøger i form af ruller ved at skære papyrusrør i tynde strimler og lime dem sammen til ark af dobbelt tykkelse. Arkene blev limet sammen i enderne, så de dannede en lang rulle. Somme tider var rullerne virkelig lange. F.eks. er en rulle, der nu ndes på British Museum, 43 cm bred og 45 m lang. Papir af den type, vi bruger idag, blev ikke opfundet før år 105. Denne enormt vigtige opndelse blev gjort af en kinesisk eunuk ved navn Tsai Lun. Den slags papir, Tsai Lun opfandt, kunne fremstilles af mange ting: f.eks. bark, træ, hamp, klude o.s.v. Det valgte materiale blev forarbejdet til en masse blandet med vand og et bindemiddel, spredt ud på et klæde til delvis tørring, og endelig opvarmet og presset til tynde ark. Kunsten at lave papir spredte sig langsomt vestpå fra Kina, og nåede til Bagdad ca år 800. Det blev bragt til Europa af korsriddere, der vendte hjem fra Mellemøsten. På den måde nåede papiret til Europa lige tids nok til at Gutenbergs trykpresse kunne danne basis for den informationseksplosion, der havde en så afgørende indvirkning på historien Nilens oversvømmelse Datoen for Nilens oversvømmelse blev hvert år forudsagt af præsterne, så bønderne i tide kunne ytte deres familier og ejendele. Den ægyptiske kalender bestod af 365 dage, hvoraf de 360 var søgnedage og de 5 var helligdage, på hvilke de vigtigste guders årsdage blev fejret. Kalenderens 360 søgnedage var delt i dages uger. Tre uger udgjorde en måned, så året bestod af 12 måneder, hver bestående af ca det samme antal dage som en måneperiode. Men det nøjagtige antal dage i et år er ikke 365, men 365,2422.., og derfor kom der efterhånden forstyrrelse i den ægyptiske kalender. Præsterne fandt derfor, at den sikreste metode til forudsigelse af Nilens oversvømmelse var observation af stjernen Sirius' genkomst. Nilens periodiske oversvømmelse betød, at landet hvert år måtte inspiceres og grænserne drages påny. Nilens oversvømmelse, og det overvågningsproblem det skabte - sammen med de ingeniørmæssige problemer ved bygningen 3 Skønt næppe den første papirproduktion i Danmark, var Tycho Brahes papirmølle på Hven i slutningen af 1500-tallet meget beundret i samtiden. O.a.

20 20 KAPITEL 1. CIVILISATIONS BEGYNDELSE af pyramiderne - gjorde, at ægypterne udviklede den geometriske videnskab. (Geometri er græsk og betyder jordmåling"). En gammel ægyptisk papyrus om matematik blev fundet i det 19. århundrede og bender sig nu på British Museum. Den var kopieret af skriveren Ahmose ca 1650 f.v.t., men den matematiske viden, den indeholder, er sandsynligvis meget ældre. Papyrusskriftet har titlen Anvisninger til at opnå kendskab om alle mørke ting", og den beskæftiger sig med ligninger, brøker og metoder til beregning af arealer, rumfang, etc. Ægypterne vidste f.eks. at en trekant, hvis sider er 3, 4 og 5 enheder lange, er en retvinklet trekant. De kendte mange specielle retvinklede trekanter af den slags, og de vidste, at i disse specielle tilfælde er summen af kvadraterne på de to korte sider lig med arealet af kvadratet, der kan dannes med den længste side. Der er imidlertid intet bevis på, at de vidste, at dette forhold gælder alle retvinklede trekanter. Det blev overladt til grækeren Pythagoras at opdage og bevise denne store læresætnings almindelige rigtighed.

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Giza-pyramiderne. Oplæg til matematik. www.galapagos.dk. foto: Otto Nielsen & Søren Sørensen grafik: Brian Ravnborg udgave 1.

Giza-pyramiderne. Oplæg til matematik. www.galapagos.dk. foto: Otto Nielsen & Søren Sørensen grafik: Brian Ravnborg udgave 1. Giza-pyramiderne Oplæg til matematik Navn: Klasse: www.galapagos.dk af Brian Ravnborg foto: Otto Nielsen & Søren Sørensen grafik: Brian Ravnborg udgave 1.01 2007 Find mere om pyramiderne på www.galapagos.dk

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Vikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra

Vikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Geografi 7. - 9. klasse Verdens Syv Underværker 1. Fælles gennemgang: Kan det lade sig gøre, er det en god idé, at der er computere til rådighed til denne opgave, men

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Tunnelen på Samos udgravning af tunneler før og nu

Tunnelen på Samos udgravning af tunneler før og nu Tunnelen på Samos udgravning af tunneler før og nu Side 1 af 8 Tunnelen på Samos udgravning af tunneler før og nu Projektet handler om udgravning af tunneler og drejer sig om følgende enkle spørgsmål:

Læs mere

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Platons Menon, Oversat og kommenteret af Chr. Gorm Tortzen

Platons Menon, Oversat og kommenteret af Chr. Gorm Tortzen Uddrag af (kilde: http://aigis.igl.ku.dk/2005,1/cgtmen.pdf): Platons Menon, Oversat og kommenteret af Chr. Gorm Tortzen Kapitel 16: SOKRATES: Sig mig så dreng, ved du, at et kvadratisk areal ser sådan

Læs mere

Tema: Kvadrattal og matematiske mønstre:

Tema: Kvadrattal og matematiske mønstre: 2 Indholdsfortegnelse: Tema: Kvadrattal og matematiske mønstre: Side 4: Side 5: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Side 16: Side 19: Side 20: Side 21: Side 23: Problemformulering. En nem tilgang

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Brian Ravnborg Sagnet om Horus.

Brian Ravnborg Sagnet om Horus. Sagnet om Horus Oplæg til matematik Navn: Klasse: www.galapagos.dk af Brian Ravnborg Sagnet om Horus. udgave 1.0 2006 Side 1/5 Sagnet om Horus er en klassisk fortælling fra det gamle Egypten. Her får man

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt:

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt: Es 43,10-12, ApG 2,22-28, Joh 21,15-19 Salmer: 235 Verdens igenfødelse 238 Der er så sandt (Mel. Gør døren høj) 241 Tag det sorte kors (mel. Lasse lunderskov) 249 Hvad er det at møde 438 Hellig 477Som

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Faraos verden FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Faraos verden FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Hvordan bestemmes højder? Hvordan bestemmes en sigteretning? Hvordan beregnes en hældning?... 11

Hvordan bestemmes højder? Hvordan bestemmes en sigteretning? Hvordan beregnes en hældning?... 11 Hvordan bestemmes højder?... 6 Opgave 1: Højden af en lodret klippevæg (1)... 6 Opgave 2: Højden af en lodret klippevæg (2)... 6 Opgave 3: Højden af en pyramide... 7 Opgave 4: Højden af en pyramide beregnet

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Blast of Giant Atom Created Our Universe

Blast of Giant Atom Created Our Universe Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Maleren, Kejseren, Tigeren og Striberne. Klik HER for at se kataloget UFFE CHRISTOFFERSEN

Maleren, Kejseren, Tigeren og Striberne. Klik HER for at se kataloget UFFE CHRISTOFFERSEN Maleren, Kejseren, Tigeren og Striberne Klik HER for at se kataloget UFFE CHRISTOFFERSEN 2008 1 TIGERWALK - TRIPTYKON. 162 x 291 cm. 2008. Uffe Christoffersen CORNER PÅ SOPHIENHOLM Ferniseringen finder

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

1. søndag efter trinitatis

1. søndag efter trinitatis 1. søndag efter trinitatis Salmevalg 745: Vågn op og slå på dine strenge 598: O Gud, du ved og kender 614,1-5: Far, verden, far vel 614,6-9: Far, verden, far vel 14: Tænk, at livet koster livet Dette hellige

Læs mere

Mayaernes verden. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Mayaernes verden. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Statuen og Stenen Daniel 2:1-6 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar en drøm, han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Pyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider.

Pyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider. Pyramiderne Pyramider er de enorme bygninger, som Egypterne byggede. Man har i alt fundet 138 pyramider i Egypten. De fleste var bygget som grave til faraoerne eller deres ægtefæller. Nogle var ikke så

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Projekt 3.8. Månens bjerge

Projekt 3.8. Månens bjerge Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere