VIDENSKAB OG SAMFUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDENSKAB OG SAMFUND"

Transkript

1 VIDENSKAB OG SAMFUND John Avery 1 H.C. Ørsted Institutet Københavns Universitet 25. november Oversættelse af Aase Lundsteen og Ole D. Rughede

2 2

3 Indhold 1 CIVILISATIONS BEGYNDELSE Menneskets tidlige forfædre Terra Amata Soultriane og Magdalene kulturerne Agerbrugsrevolutionen Mesopotamien. Skriftens opndelse Mesopotamisk videnskab Tidlig metallurgi i Lilleasien Den ægyptiske civilisation Hieroglyfskriften Papirets opndelse Nilens oversvømmelse OLDTIDENS GRAEKENLAND Minoerne Den mykenske kultur Thales fra Milet Pythagoras Den pytagoræiske harmoni Det pythagoræiske ideal Athens guldalder Anaxagoras Atomisterne Hippokrates Sosterne og Sokrates Platon Aristoteles

4 4 INDHOLD 3 DEN HELLENISTISKE TIDSALDER Alexander af Makedonien Alexandria Euklid Eratosthenes Aristarchos Archimedes ØSTENS CIVILISATIONER Kina Bogtryk Indien Nestorianerne og Islam VIDENSKABEN I RENÆSSANCEN Øst-vest kontakter Humanismen Leonardo da Vinci Coppernikus Tycho Brahe Johannes Keppler GALILEI Eksperimentalfysik Teleskopet Den bevæger sig alligevel! FORNUFTENS TIDSALDER Descartes Newton Huygens og Leibniz Bernoulli'erne og Euler Politisk loso i Oplysningstiden DEN INDUSTRIELLE REVOLUTION Tekniske forandringer Cullen, Black and Watt Boulton

5 INDHOLD The Lunar Society Adam Smith The dark, satanic Mills Overbefolkning Kolonialismen UDVIKLINGSLÆREN Linné, Lamarck og Darwin Charles Darwin Lyells hypotese Arternes Oprindelse Sejr over sygdomme Jenner Pasteur Sygdommenes Kim-teori Vacciner Rabies Atomer i kemien Dalton Gay-Lussac og Avogadro Mendelejev Elektricitet og magnetisme Galvani og Volta Ørsted, Ampère og Faraday Maxwell og Hertz ATOM- OG KERNEPARTIKELFYSIK Elektronens opdagelse Røntgenstråler Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Rutherfords atommodel Planck, Einstein og Bohr Atomtal Stoets bølgeligning

6 6 INDHOLD 14 Relativitet Einstein Speciel relativitet Almindelig relativitet Massedefekten Kernession Kunstige grundstoorvandlinger Neutroner Fermi Hahn, Meitner og Frisch Hiroshima og Nagasaki Kædereaktioner Einstein skriver til Roosevelt Den første atomkerne reaktor Atombomben Den 6. august Gensplejsning Genetik DNA-strukturen Proteinstruktur RNA og ribosomer Den genetiske kode Genetisk manipulation Asilomar Konferencen Kunstig intelligens De første computere Mikroelektronik Automation Neurale netværk Omsorg for Jorden Eksponentiel vækst Befolkning og fødevareforsyning Byernes vækst

7 INDHOLD Den demograske overgang Uerstattelige ressourcer

8 8 INDHOLD

9 Kapitel 1 CIVILISATIONS BEGYNDELSE 1.1 Menneskets tidlige forfædre For næsten 3 millioner år siden levede der menneskelignende skabninger ved bredderne af Lake Rudolf i Kenya. Kraniet af en af disse tidlige homenoider"blev i 1972 fundet af Richard E. Leakey. Ved at hælde nt sand ind i den rekonstruerede hovedskal målte Dr. Leakey og hans medhjælpere hjernekapaciteten til ca 800 kubikcentimeter - betydeligt mindre end det moderne menneskes hjernevolumen på ca kubikcm., men dog bemærkelsesværdig stor i betragtning af hjerneskallens tidlige datering. Kalium-argon dateringen af den vulkanske aske, hvori hjerneskallen blev fundet, fastslog dens alder til ca 2,8 millioner år. Ved Oldavai kløften i Tanzania, ikke langt fra Lake Rudolf, fandt Louis og Mary Leakey (Richard Lekeys far og mor) mange rester af en noget mere udviklet homenoid, som de kaldte Homo habilis. Imellem disse rester, som viste sig at være 1,8 mio år gamle, fandt Louis og Mary Leakey mange tilhuggede sten, sandsynligvis værktøj og våben brugt af Homo habilis. Leakey familiens opdagelser, sammen med dem der blev gjort af Raymond Dart og Robert Broom, indicerer, at den menneskelige races tidlige udvikling sandsynligvis fandt sted i Afrika. Menneskets tidlige forfædre synes at have været jægere og samlere, som levede i små okke på det østafrikanske græsland. 9

10 10 KAPITEL 1. CIVILISATIONS BEGYNDELSE 1.2 Terra Amata Vi får endnu et glimt af det tidlige menneske ved Terra Amata området ved Nice i Sydfrankrig, hvor en lille stamme for år siden i den varme periode mellem Mindel og Riss istiderne hver sommer kom for at tilbringe nogle få uger med at jage og samle føde ved Middelhavets kyst. Hytterne, som disse tidlige folk byggede under deres korte sommerbesøg ved stranden, er blandt de tidligste menneskeskabte boliger, der er fundet. De var mellem 8 og 10 m lange, og bygget i oval form af løvrige grene, der lænede sig mod en central tagstolpe i midten. Den midterste tagstolpe i hver hytte blev støttet af vertikale træstammer placeret i sandet. Rundt om hytternes ovale omkreds var der vægge af store sten til beskyttelse imod vinden, og inde i hytterne var der ildsteder til små bål. Det er næsten den tidligste brug af ild, der kendes, selv om tidligere ildsteder er fundet i lag fra Mindel istiden ved Vertezölos i Ungarn. Vand til lejren kom fra en nærliggende kilde. Middelhavets vandstand var dengang ca 28 m højere end idag. Det dækkede det meste af lavlandet ved Nice, og nær lejren havde havet dannet en lille hule med en sandet og stenstrøet strand ind i den vestlige skråning af Boron bjerget. På bjergets skråninger groede lyng, nåletræer som Aleppo fyr og stedsegrønne ege. Aftryk af en menneskefod på godt 24 cm er bevaret i det gamle klitsand. Der er vidnesbyrd om, at disse sommergæster for år siden brugte tiden til at samle skaldyr, til at jage og lave værktøj. Blandt dyrene de jagede var hjorte, en uddød elefantart, vildsvin, stenbuk, næsehorn og vildokse. De opholdt sig kun nogle få uger hvert år ved Terra Amata, og de fortsatte deres rejser, idet de fulgte jagtdyrenes vandring. 1.3 Soultriane og Magdalene kulturerne I spanske og sydfranske huler, ikke langt fra Terra Amata regionen, ndes spor efter ivrigt jagende storjægerkulturer, der blomstrede i en meget senere periode for mellem og år siden. De mennesker, som tilhørte disse sene palæolitiske kulturer, levede af den rigdom af vildt, der holdt til på de sydlige bræmmer af islaget under den Wurmske istid: store okke af rensdyr, heste og vildkvæg foruden mammuter og pelsklædte næsehorn. De malerier, der er fundet f.eks. ved Dordogne i Frankrig kombinerer dekorative og repræsentative elementer på en måde, som nutidens kunstnere kan misun-

11 1.4. AGERBRUGSREVOLUTIONEN 11 de. Her og der mellem malerierne ndes stiliserede symboler, der kan minde om tegn som de første skridt i retning af et skriftsprog. I denne periode er ikke blot billedkunst, men også værktøjs- og våbenproduktion højt udviklede kunstarter. For eksempel skabte Soultriane kulturen, der blomstrede i Spanien og Sydfrankrig for ca år siden, smukt forarbejdede lansespidser i sten formet som laurbær- og pileblade. Forkærligheden for disse udsøgt ække-forar bejdede redskaber må have været både æstetisk og funktionelt betinget. Menneskene i den soultrianske kultur havde ne bennåle med øjer; armbånd og smykker med ben- eller elfenbensvedhæng og perler, samt lange bennåle med udskæringer til hårpleje. De havde også røde, gule og sorte farvestoer til kropsbemaling. Den soultrianske kultur varede i 4000 år. Den sluttede omkring år før vor tidsregning, da den blev efterfulgt af Magdalene kulturen. Vi ved ikke, om de soultrianske mennesker blev besejret af en anden omvandrende gruppe jægere, eller om de selv udviklede Magdalene kulturen. 1.4 Agerbrugsrevolutionen Fra omkring 9000 f.v.t. blev jægerens livsstil aøst af en gennemgribende revolution: opndelsen af jordbruget. Opstået i Vestasien fejede den neolitiske landbrugsrevolution vest over i Europa og østpå i de områder, der idag er Iran og Indien. I den neolitiske tidsalder var landbrug og kvægavl godt etableret i den nære Orient. Kulstofdateringer viser, at omkring år 8500 f.v.t. havde de mennesker, der boede i Shanidar hulerne ved foden af Zagros bjergene i Iran, tamfår. Omkring 7000 f.v.t. havde landbrugssamfundet ved Jarmo i Iraq tamme geder, ligesom de af korn havde byg og to forskellige hvedesorter. I Jeriko i Dødehavsdalen har man ved udgravninger fundet en før-keramisk, neolitisk beboelse, omgivet af en imponerende stenmur, 2 m bred og 4 m høj. Kulstofdateringer viser, at byens forsvarsværker blev bygget omkring 7000 f.v.t. Sandsynligvis repræsenterer muren et fastboende landbrugsfolks forsøg på at forsvare sig imod mindre udviklede nomadestammers plyndringstogter. Omkring 4300 f.v.t. havde landbrugsrevolutionen spredt sig mod sydvest til Nildalen, hvor udgravninger langs bredderne af Fayum søen har afsløret rester af kornbeholdere og siloer. Langsomt bragte Nilen landbrugs- og kvægavlsteknikkerne sydpå, og hvor de end kom frem, fejede de jæger- og samler-kulturerne bort. Omkring 3200 f.v.t. var landbrugsrevolutionen nået

12 12 KAPITEL 1. CIVILISATIONS BEGYNDELSE til Hyrax bjergene i Kenya. Ved dette sted blev landbrugets sydlige fremstød standset af de udstrakte sumpe ved Nilens udspring. I mellemtiden bar Middelhavet og Donau revolutionen vestpå ind i Europa, og mellem 4500 og 2000 f.v.t. spredte den sig over hele Europa så langt som til De Britiske Øer og ind i Skandinavien. 1.5 Mesopotamien. Skriftens opndelse I Mesopotamien, der på græsk betyder mellem oderne", udviklede de fastboende jorddyrkende mennesker, som boede i dalene ved Tigris og Euphrat, en form for skriftsprog. Mellem de tidligste mesopotamiske skrifter er en række lertavler, fundet ved Tepe Yahya i det sydlige Iran, hvor et tidligt handelssamfund var beliggende i Elam midtvejs mellem Mesopotamien og Indien. Den elamiske handel forsynede den sumeriske civilisation i Mesopotamien med sølv, kobber, tin, bly, ædelsten, heste, tømmer, obsidian, alabast og fedtsten. De praktisk anlagte Sumerer og Elamiter opfandt sandsynligvis skriften for at kunne føre regnskab. I tavlerne, der er fundet ved Tepe Yahya, er indgraveret en proto-elamisk skrift, og kulstofmetoden daterer de organiske materialer til omkring 3600 f.v.t. Indskriptionerne på disse tavler er frembragt ved at presse skiftevis den rundede og den skarpt afskårne kant af en skrivegriel (stylos) ind i det bløde ler. Lignende tavler er fundet i den elamiske by Susa nær ved Tigrisodens udløb. Ca 3100 f.v.t. blev kileskriften udviklet, og senere mesopotamiske tavler er skrevet i kileskrift, en stavelsesskrift med symboler for stavelser Mesopotamisk videnskab Mesopotamerne (Sumerer, Elamiter, Babyloner og Assyrer) forestillede sig Jorden som en ad skive omgivet af en krans af bjerge, medens den ød på et hav af fersk vand. Himlens halvkugle hvilede på disse bjerge, og over 1 Skriften udviklede sig på forskellig måde ud fra en billedskrift, dels i den tidlige elamiske stregskrift med indridsede lette streger forestillende ideogrammer og stavelsestegn, dels i Mesopotamien - også oprindeligt ud fra en billedlig stregskrift i Sumer - til kileskriften, der gennem lange tider brugtes som en stavelsesskrift i ere forskellige sprogområder, bl.a. så langt mod nord som helt op i Anatolien hos de indoeuropæiske Hethiter ca f.v.t. O.a.

13 1.6. MESOPOTAMISK VIDENSKAB 13 denne halvkugle bevægede stjernerne, planeterne, Solen og Månen sig. Under Jorden var en anden hemisfære, hvor de dødes ånder befandt sig. Mesopotamerne forestillede sig hele det sfæriske univers indesluttet som en boble i et grænseløst hav af saltvand. I modsætning til denne noget primitive kosmologi var Mesopotamiens matematik og astronomi forbavsende avanceret. Talsystemet var et positionssystem som vores, og var baseret på tallene 6 og 60. Vi nder stadig mindelser om det i vor nuværende metode til måling af vinkler i grader og minutter, og i vor tidsmåling i timer, minutter og sekunder. Mesopotamerne kendte til kvadrat- og kubikrødder, og de kunne løse kvadratiske ligninger. De kendte også til eksponentielle og logaritmiske ligninger. De synes i det hele taget at have værdsat matematikken for dens egen skyld, som underholdning og rekreation i samme grad som for dens praktiske anvendelse. Stort set var deres algebra mere avanceret end deres geometri. De vidste dog en del om trekanters og cirklers egenskaber, men beviste dem ikke på nogen systematisk måde. Skønt Mesopotamiens astronomi vel fortrinsvis tog udgangspunkt i astrologisk overtro, var den alligevel forbløende præcis. I begyndelsen af det 4. arhundrede f.v.t. udviklede f.eks. Nabu-Rimani akkurate tabeller over nymåner, fuldmåner og formørkelser. Og omkring 375 f.v.t. gav Kidinnu, den største af de babylonske astronomer, den nøjagtige længde af solåret med en nøjagtighed på kun 4 min 32,65 sek. Dette tal blev fundet ved observation af den akkumulerende fejl i kalenderen over en lang tidsperiode. Kidinnus fejl i beregningen af Solens bevægelse i Ekliptika var imidlertid mindre end den fejl, der blev gjort af den moderne astronom Oppolzer i Hvad lægekunsten angår troede mesopotamerne, at sygdom var en straf påført mennesker af guderne, både for begåede forbrydelser og for fejl og forglemmelser i udførelsen af de religiøse pligter. De troede, at helbredelsen af sygdomme involverede magisk og religiøs behandling, og mente, at den sygdomsramte person var moralsk mistænkelig. Men trods denne baggrund af overtro indeholdt Mesopotamiens lægekunst også praktiske midler. Anvisningerne mod vandladningsbesvær var f.eks. følgende: Knus Valmuefrø i øl og lad patienten drikke det. Knus noget Myrrha, bland det med olie, og blæs det ind i urinrøret med et bronzerør. Giv patienten Anemone knust i Alppanu-øl." Indtil fornylig troede man ikke, mesopotamerne havde nogen ide om hygiejne og forebyggende medicin. Men følgende bemærkelsesværdige tekst blev fornylig oentliggjort. Det er et brev skrevet af Zimri-Lim, konge af Mari,

14 14 KAPITEL 1. CIVILISATIONS BEGYNDELSE omkring 1780 f.v.t. til hans kone Shibtu: jeg har hørt, at Lady Nanname er blevet syg. Hun har mange kontakter med folk i paladset. Hun ser mange damer i sit hjem. Giv derfor strenge ordrer om, at ingen skal drikke af koppen, som hun har drukket af. Ingen bør sidde på den plads, hun har benyttet. Ingen må sove i den seng, hun har sovet i. Hun må ikke mere modtage mange damer i sit hus. Denne sygdom er smitsom." Vi må antage, at mesopotamerne kendte nogle af fysikkens love, eftersom de var istand til at løfte store sten og konstruere lange aquadukter. Deres civilisation må også tillægges et stort kulturelt fremskridt: opndelsen af hjulet. Denne store opndelse, som udeblev i den vestlige halvkugles civilisationer, blev gjort i Mesopotamien omkring 3600 f.v.t. Den tidlige hebræiske kultur var tæt forbundet med den mesopotamiske, og ved læsning af Det gamle Testamente får man et levende billede af den netop beskrevne periode. Det kan synes forbavsende, at så mange trin i menneskets kulturelle udvikling blev taget i et område, der nu næsten er ubeboelig ørken. Vi må imidlertid huske, at på den tid var klimaet i Den nære Orient ganske anderledes, meget fugtigere og køligere, end det er nu. Udtørringsprocessen efter den sidste istid er endnu i dag ikke tilendebragt, og hvert år breder Sahara sig længere sydpå. 1.7 Tidlig metallurgi i Lilleasien Det, de tidlige civilisationer i Mellemøsten vidste om kemi og metallurgi, havde de formodentlig lært som spin-o"af deres lervareindustri. I de palæolitiske og neolitiske faser af kulturen fandt de, som mennesker over alt på Jorden, klumper af gedigent guld og meteorjern, som de hamrede til halskæder, armbånd, ringe, redskaber og våben. Men i tidens løb, efter at fastboende samfund var etablerede i Den nære Orient gennem ere tusinde år, blev det meget mere sjældent at støde på en klump guld eller på metallisk kobber. Selv om den nøjagtige datering og placering er usikker, er det sandsynligt, at den første egentlige metallurgi, produktionen af metallisk kobber fra kobberoxyd og kobberkarbonat malm, begyndte omkring 3500 f.v.t. i egne af det østlige Anatolien, der er rige på denne malmforekomst. Opdagelsen er højst sandsynligt blevet gjort, fordi kulørte sten somme tider anvendtes til dekoration af lervarer. Når sten, der indeholder kobberoxyd eller kobberkarbonat, bliver opvarmet i reducerende atmosfære til høje temperaturer i en

15 1.8. DEN ÆGYPTISKE CIVILISATION 15 keramisk ovn, produceres metallisk kobber. 2 Forestil Dem en pottemager, der har gjort denne opdagelse. Som opdager, at han kan frembringe et meget sjældent og værdifuldt metal af en overødig, farvet sten. Han vil opgive keramikken, og begynde en heltidsproduktion som metallurg. Han vil forsøge sig med alle andre slags kulørte sten for at nde ud af, hvad han kan lave ud af dem. Han vil også forsøge at holde sine metoder hemmelige, overdrive deres mirakuløse karakter, og han vil prøve at bevare monopol på processen. Formodentlig sådan var metallurgiens begyndelse. Det er imidlertid umuligt at holde et gode hemmeligt i længere tid. Kendskabet til smeltning og ranering af kobber spredte sig østpå langs bjergkæden til Khorassan og Bokhara, og derfra sydpå til Beluchistan, hvis miner forsynede folkene i Indus dalen med kobber. Fra Bokhara spredte bjergværkskunsten sig nordøst på gennem Kizal Kum ørkenen til Shang stammens forfædre, der beboede dalen omkring Den gule Flod i Kina. I år 3000 f.v.t. havde Sumer, Ægypten og Cypern også fået viden om metallurgi, og havde endda opfundet deres egne hemmelige metoder. Ægypten k sin kobbermalm fra miner i Sinai, medens Sumer importerede malm fra Oman. Brugen af Omans kobbermalm var heldig for sumererne, fordi denne malm indeholdt hele 14 procent tin og 2 procent nikkel, så det metal, der produceredes ved at reducere den, er naturlig bronze, hvis egnskaber er mere ønskværdige end kobberets. Efterspørgslen efter bronze fortsatte, selv efter at Oman malmen var opbrugt, og efterhånden opdagedes det, at man kunne producere bronzen kunstigt ved at blande tin og nikkel i kobber. 1.8 Den ægyptiske civilisation Velstanden i det antikke Ægypten var dels baseret på dets rige landbrug næret af Nilen, dels på guld. Ægypten havde langt de rigeste aejringer af guld i hele Mellemøsten. De strakte sig i den østlige ørkens fulde længde, hvor der er fundet hundreder af antikke miner. Og mod syd var især Nubien rigt på guld. De forbavsende skatte, der er fundet i Tut Ankh Amons grav - og Tut Ankh Amon var langt fra den mest magtfulde af faraonerne - giver os en vag ide om, hvordan de endnu større regenters grave må have set ud, før de blev plyndret. 2 Hatti-folket i Centralanatolien ca f.v.t, hvis navn senere overtages af Hethiterne, har efterladt sig pragtfulde bronze standarder, dyregurer og redskaber, der er sikre vidnesbyrd om en højt udviklet støbe- og smede-teknologi. O.a.

16 16 KAPITEL 1. CIVILISATIONS BEGYNDELSE I det gamle Ægyptens religion var forskellen mellem guderne og faraonerne aldrig helt klar. Levende faraoner ansås for at være guder, og de sporede deres aner tilbage til solguden Ra. Eftersom alle faraonerne ansås at være guder, og eftersom der før samlingen af Ægypten til et hele eksisterede mange lokale guder, var den ægyptiske religion uhyre indviklet. En liste over guder, der er fundet i Thut Mosis III's grav, opremser ikke færre end 740! Den yderst konservative ægyptiske kunst, som opretholdtes vedvarende og uden stilbrud i ere tusinde år, er opstået gennem malerkunstens og billedhuggerkunstens religiøse funktion. De berømte guder Osiris, Isis, Horus og Set var formodentlig oprindeligt virkeligt eksisterende mennesker, og deres historie, som vi kender både fra hieroglyske papyri og fra Plinius den ældre, beskriver måske faktiske historiske begivenheder, nemlig den første samling af Ægypten. Osiris, den gode hersker over den nedre Nil, blev myrdet og skåret i småstykker af sin misundelige bror Set. Men Osiris' sønderlemmede krop blev samlet af hans tro hustru Isis, som skabte den første mumie, og på denne måde gjorde Osiris udødelig. Som en anden ægyptisk Hamlet hævnede Horus, søn af Osiris og Isis, mordet på sin far ved at opspore sin onde onkel Set, der søgte at undslippe ved at forvandle sig til forskellige dyr. Men det lykkedes til slut Horus at dræbe Set, og på denne måde blev Horus hersker over hele Ægypten, både den nedre og den øvre Nil. Denne første forhistoriske samling af hele Ægypten gjorde et så stærkt indtryk på den nationale bevidsthed, at da en senere farao ved navn Menes genforenede Ægypten ca f.v.t., gjorde han det i Horus' navn. Ligesom den mesopotamiske myte om syndoden, og ligesom Homers digte, indeholder myten om Horus' forening af Ægypten sandsynligvis en kærne af historisk faktum blandet med fatasifuldt digt. På visse punkter i overleveringen synes personerne at være virkelig historiske personer, f.eks. når Osiris bliver beskrevet som smuk, mørkhudet og højere end andre mænd". Andetsteds i fortællingen synes fantasien at være mest dominerende. F.eks. hævdedes gudinden Nut, mor til Osiris, at skulle være himlen, medens hendes mand Geb var Jorden. Man forestillede sig Nuts lange bøjede krop krummet over verden så kun nger- og tåspidserne berørte Jorden, medens Månen og stjernerne bevægede sig over hendes mave. Imedens lå hendes ægtefælle Geb udstrakt med al Jordens vegetation groende ud af ryggen. Forestillingen om Osiris' genopstandelse og udødelighed havde et fast greb i den antikke ægyptiske ideverden. I begyndelsen var det kun tilladt faraonerne at efterligne Osiris og blive udødelige som ham gennem mumiceringens

17 1.8. DEN ÆGYPTISKE CIVILISATION 17 og gravlægningens magiske ceremoni. Som en del af ceremonien blev følgende ord fremsagt: Horus åbner den dødes mund og øjne, som han åbnede sin fars mund og øjne. Han går! Han taler! Han er blevet udødelig!... Som Osiris lever, så lever kongen. Som han ikke dør, således dør ikke kongen. Som han ikke forsvinder, skal kongen ikke forsvinde!"senere blev fremgangsmåden mere demokratisk, og almindelige borgere k tilladelse til at mumicere deres døde. Traditionen med omhyggelig mumicering og bevarelse af de døde faraoner førte til det mest bemærkelsesværdige og karakteristiske udtryk for den ægyptiske civilisation: konstruktionen af enorme stentempler, gravkamre og pyramider. Almidelige ægyptiske huse var bygget af teglsten, men eftersom gravkamrene teoretisk skulle vare evigt, kunne man ikke bruge mursten eller selv det neste importerede cedertræ. De måtte bygges helt af sten. Den udbredte brug af sten i arkitekturen begyndte ret pludseligt omkring år 2950 f.v.t. under Zosers regering i Det Tredie Dynasti. Under Det Andet Dynasti blev der gjort nogle få famlende og klodsede forsøg på at bruge sten til bygninger, men disse forsøg kan dårligt anses at være det revolutionerende gennembrud i den teknik, der ses i Zosers store trinpyramide, omgivet af en forbavsende række stentempler og en mur, der er 11 m høj og næsten 2 km lang. Det er fristende at tro, at dette pludselige spring fremad inden for arkitektonisk teknik skyldtes en enkelt mands geni, den første ægyptiske videnskabsmand, hvis navn vi kender: Imhotep. De gamle Ægyptere troede bestemt, at hele teknikken med at skære og lægge massive stenblokke var opfundet af Imhotep alene, og de ophøjede ham til guddommelig status. Foruden at være farao Zosers chefarkitekt, var Imhotep også læge, og sagdes at udføre mirakuløse helbredelser. Efter sin guddommeliggørelse blev han lægekunstens gud, og hans grav blev et valfartssted for syge mennesker, der søgte helbredelse; mere eller mindre på samme måde som Lourdes idag. Pyramidebyggernes dygtighed er aldrig overgået i noget land. Ingen lærd har været i stand til at give en tilfredsstillende forklaring på de metoder, der muliggjorde det for dem at tilpasse de enorme stenblokke til hverandre med en så forbavsende akkuratesse. Man ved derimod, at deres metode til stenbrydning var følgende: Langs den linie, hvor en kalkstensblok skulle brydes fra klippen, skar man en V-formet fure med kobberværktøj. I bunden af furen blev der boret kilehuller, og trækiler blev hamret ind i hullerne. Kilerne blev overhældt med vand, og kraften fra udvidelsen af træet løsnede blokken fra klippevæggen. Det er klart, at det var en langsom og møjsommelig metode

18 18 KAPITEL 1. CIVILISATIONS BEGYNDELSE til brydning af sten, og det var derfor ud fra et økonomisk synspunkt mere fordelagtigt at skære én stor blok, fremfor hundrede små. Desuden var store blokke at foretrække ud fra ønsket om at opnå kæmpestørrelse og evighed i den færdige struktur. Ved bygningen af Cheops store pyramide (ca 2600 f.v.t.), hvorpå mand siges at have arbejdet i 30 år, blev der brugt blokke. Stenenes gennemsnitsvægt var 2,5 tons, men mange af dem vejede hele 15 tons, og de enorme granitplader, der danner taget på kongens kammer, vejer næsten 50 tons hver. Blokkene blev trukket fra stenbruddene på slæder, der blev trukket med reb af et mandskabshold. Foran på hver slæde stod en mand, der hældte vand foran mederne, så det ler, de skulle glide hen over, blev gjort glat. På slæden stod også en formand, der klappede rytmisk i hænderne for at koordinere arbejdernes bevægelser. Hans klap blev forstærket af en anden formand, som slog to træstykker imod hinanden i den samme rytme. 1.9 Hieroglyfskriften Det ægyptiske tegnsystem af hieroglyer (hellige billeder, eller præste-skriften) begyndte at udvikles omkring 4000 år f.v.t. På den tid var det mere en billedskrift end en lydskrift. Ægypterne havde imidlertid kontakt med den sumeriske civilisation i Mesopotamien, og da sumererne udviklede et system af stavelses-tegn omkring 3100 f.v.t., var ægypterne ikke længe om at benytte ideen. I sumerernes kileskrift stod et tegn for en stavelse. I den ægyptiske udgave af ideen stod de este af symbolerne for kombinationer af to konsonanter, og der eksisterede ingen tegn for vokaler. Nogle få symboler var imidlertid rent alfabetiske, d.v.s. de stod for lyd, som vi idag ville repræsentere med et enkelt bogstav. Dette er vigtigt ud fra et kulturhistorisk synspunkt, eftersom det bragte Fønikerne ind på ideen om et alfabet af moderne type. I Sumer blev symbolernes billedlige kvalitet tabt på et meget tidligt tidspunkt, så i kileskrift er skrifttegnene helt abstrakte. I modsætning hertil var det ægyptiske system udformet til at dekorere monumenter, og til at skulle virke imponerende på den illitterære betragter. Disse formål tjentes bedst ved at opretholde de ranerede billedlige symboler.

19 1.10. PAPIRETS OPFINDELSE Papirets opndelse De gamle ægyptere var de første, der lavede bøger. Så tidligt som 4000 f.v.t. begyndte de at lave bøger i form af ruller ved at skære papyrusrør i tynde strimler og lime dem sammen til ark af dobbelt tykkelse. Arkene blev limet sammen i enderne, så de dannede en lang rulle. Somme tider var rullerne virkelig lange. F.eks. er en rulle, der nu ndes på British Museum, 43 cm bred og 45 m lang. Papir af den type, vi bruger idag, blev ikke opfundet før år 105. Denne enormt vigtige opndelse blev gjort af en kinesisk eunuk ved navn Tsai Lun. Den slags papir, Tsai Lun opfandt, kunne fremstilles af mange ting: f.eks. bark, træ, hamp, klude o.s.v. Det valgte materiale blev forarbejdet til en masse blandet med vand og et bindemiddel, spredt ud på et klæde til delvis tørring, og endelig opvarmet og presset til tynde ark. Kunsten at lave papir spredte sig langsomt vestpå fra Kina, og nåede til Bagdad ca år 800. Det blev bragt til Europa af korsriddere, der vendte hjem fra Mellemøsten. På den måde nåede papiret til Europa lige tids nok til at Gutenbergs trykpresse kunne danne basis for den informationseksplosion, der havde en så afgørende indvirkning på historien Nilens oversvømmelse Datoen for Nilens oversvømmelse blev hvert år forudsagt af præsterne, så bønderne i tide kunne ytte deres familier og ejendele. Den ægyptiske kalender bestod af 365 dage, hvoraf de 360 var søgnedage og de 5 var helligdage, på hvilke de vigtigste guders årsdage blev fejret. Kalenderens 360 søgnedage var delt i dages uger. Tre uger udgjorde en måned, så året bestod af 12 måneder, hver bestående af ca det samme antal dage som en måneperiode. Men det nøjagtige antal dage i et år er ikke 365, men 365,2422.., og derfor kom der efterhånden forstyrrelse i den ægyptiske kalender. Præsterne fandt derfor, at den sikreste metode til forudsigelse af Nilens oversvømmelse var observation af stjernen Sirius' genkomst. Nilens periodiske oversvømmelse betød, at landet hvert år måtte inspiceres og grænserne drages påny. Nilens oversvømmelse, og det overvågningsproblem det skabte - sammen med de ingeniørmæssige problemer ved bygningen 3 Skønt næppe den første papirproduktion i Danmark, var Tycho Brahes papirmølle på Hven i slutningen af 1500-tallet meget beundret i samtiden. O.a.

20 20 KAPITEL 1. CIVILISATIONS BEGYNDELSE af pyramiderne - gjorde, at ægypterne udviklede den geometriske videnskab. (Geometri er græsk og betyder jordmåling"). En gammel ægyptisk papyrus om matematik blev fundet i det 19. århundrede og bender sig nu på British Museum. Den var kopieret af skriveren Ahmose ca 1650 f.v.t., men den matematiske viden, den indeholder, er sandsynligvis meget ældre. Papyrusskriftet har titlen Anvisninger til at opnå kendskab om alle mørke ting", og den beskæftiger sig med ligninger, brøker og metoder til beregning af arealer, rumfang, etc. Ægypterne vidste f.eks. at en trekant, hvis sider er 3, 4 og 5 enheder lange, er en retvinklet trekant. De kendte mange specielle retvinklede trekanter af den slags, og de vidste, at i disse specielle tilfælde er summen af kvadraterne på de to korte sider lig med arealet af kvadratet, der kan dannes med den længste side. Der er imidlertid intet bevis på, at de vidste, at dette forhold gælder alle retvinklede trekanter. Det blev overladt til grækeren Pythagoras at opdage og bevise denne store læresætnings almindelige rigtighed.

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Brian Ravnborg Sagnet om Horus.

Brian Ravnborg Sagnet om Horus. Sagnet om Horus Oplæg til matematik Navn: Klasse: www.galapagos.dk af Brian Ravnborg Sagnet om Horus. udgave 1.0 2006 Side 1/5 Sagnet om Horus er en klassisk fortælling fra det gamle Egypten. Her får man

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Multimagikeren og overtossen Ovartaci

Multimagikeren og overtossen Ovartaci Multimagikeren og overtossen Ovartaci Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Ovartacis liv Museum Ovartaci er opkaldt efter en helt unik mand og en helt unik kunstner ved navn Ovartaci. Han levede fra 1894-1985

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 7, November 2010 Sæson 2011 Bali. En fotografisk rejse gennem 30 år. HVERT ENESTE ÅR igennem næsten 30 år har den danske fotograf Rodney Aarup og hans kone Mariann

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Statuen og Stenen Daniel 2:1-6 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar en drøm, han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

matematikhistorie og dynamisk geometri

matematikhistorie og dynamisk geometri Pythagoras matematikhistorie og dynamisk geometri med TI-Nspire Indholdsfortegnelse Øvelse 1: Hvem var Pythagoras?... 2 Pythagoras læresætning... 2 Geometrisk konstruktion af Pythagoræisk tripel... 3 Øvelse

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 6, juli 2010 Sæson 2011 Appelsiner, appelsiner, appelsiner... I begyndelsen af året købte vi en mark med oliven og nu har vi så suppleret med endnu to marker.

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Livets og dødens kors

Livets og dødens kors 1 Livets og dødens kors Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Livets og dødens kors Af Erik Ansvang Livets kors i Egypten blev til dødens kors i kristendommen. Der er tre sandheder, som er absolutte, og

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse EL GENNEM 400 ÅR OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse Dette opgavehæfte lærer dig om elektricitetens historie, sådan som Thrige laboratoriets udstilling fortæller den. I Thrige lab kan du se forskellige

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere