Tekstil 2.0 Kognitive værdier og medierende betydning

Transkript

1 Lone Brøns-Pedersen Tekstil 2.0 Vejleder: Bent Illum Kandidat i didaktik Materiel Kultur. Speciale Lone Brøns-Pedersen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Århus Universitet August 2010 Vejleder: August Bent 2010 Illum Kandidat tegn. i didaktik Svarende Materiel til 94,28 Kultur. normalsider Speciale

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Indledning 1.1. Problemformulering 1.2. Hensigt og spørgsmål 2. Tekstilbegrebet 2.1. Positionering 2.2. Begrebsredegørelse The State of the art Metodisk tilgang og afgrænsning 4.1. Afhandlingens design 4.2. Metodevalg 4.3. Læsevejledning 5. Tekstil som forskningsområde 5.1. Anvendte tekstile materialer grundforskning 5.2. Intelligente tekstiler grænseoverskridende forskning 5.3. Materialeforståelse klassisk innovativ 5.4. Et videnskabsteoretisk ståsted Del 2 6. Didaktikkens perspektiv 6.1. Konstituering af menneskers handlinger og selvforståelse 6.2. Informel læring didaktik i hverdagslivet Kropslig læring Nanolæring Teknologi læring 6.3. Mediering zonen for nærmeste udvikling 6.4. Formel læring kognition og kognitiv læring, proces og fænomen Hjernens hukommelsesregister Neuropædagogik 6.5. Perception 7. Læremidler som læringsressource 7.1. Artefaktet som læremiddel 8. Interaktion 8.1. Relationer mellem menneske og materielle fænomener 8.2. Krop og tekstil den manipulerbare grænseflade 8.3. Kontekstens relevans

3 9. Design med didaktisk formål 9.1. Designteori at udvinde viden og bidrage med viden 9.2. Designproces at perfektionere et produkt 9.3. Praktisk æstetisk produktive proces 10. Diskussion og opsummering af det teoretiske grundlag Diskussion af det teoretiske grundlag Opsummering af det teoretiske grundlag Del Empirisk materiale Handling og holdning til tekstile artefakter 12. Undersøgelsens design og metode Dokumentar som dataindsamlingsmetode Workshop som dataindsamlingsmetode Kvalitative interview som dataindsamlingsmetode Fokusgruppe som dataindsamlingsmetode Undersøgelsens problematikker 13. Empirisk analyse Kategoriseringer Variation i data Diskussion af det empiriske arbejde Opsummering af det empiriske arbejde Del Metodekritik, kildekritik og den personlige faglige udfordring Konklusion Perspektivering English summary Litteratur og kildeliste Bilagsoversigt Bilag 116 3

4 Del 1 1. Indledning Tekstiler er et materiale, som bruges i mange sammenhænge og til mange formål. Materialets evner er mangfoldige og har altid og vil fremover blive anvendt i mange kulturelle sammenhænge. Stofligheden taler til og påvirker mange sanser, vi bruger og forbruger tekstiler. Det har en formidlingsevne, som giver associationsmuligheder, og betyder at vi kan flytte os mentalt. Det handler også om stemninger, farver, former, lys og kulturelle genstande. Den praktiske anvendelse er til at få øje på, og den sanselige anvendelse er der forskellige meninger om. Og den sundhedsfaglige og bæredygtige kvalitet har også nye spændende potentialer. Tekstiler har været udsat for flere paradigmeskift, og står i dag overfor nye forskere med nye ideer og muligheder. Tekstiler vil endnu engang udfordre vores opfattelse af det mulige. Deraf titlen Tekstil 2.0. I denne udfordring ser jeg deslige en formidlingsopgave, idet der vil være brug for viden, information og stillingtagen til fremtidens tekstilers anvendelighed, fremstilling og æstetisk praktiske virksomhed. Dette kan være inden for forskellige faggrupper som designere, ingeniører, virksomheder, forskere og undervisere - men det der interesserer mig og denne afhandling er også brugerens opfattelse af materialets egenskab og muligheder for anvendelse af intelligente tekstiler, og deraf diskutere de relevante didaktiske teorier der kan anvendes ved implementeringen af tekstiler 2.0. Tekstiler kan ses i en didaktisk sammenhæng, specielt i hverdagslivet, hvor tekstiler kan udvikle selvledelse, vidensdeling og adfærdsregulering i positiv betydning. Og i afhandlingen vil dette være at betragte som et læremiddel. Temaet for denne opgave er intelligente tekstiler, med fokus på anvendte tekstile materialer og en interesse for både fibrenes egenskaber, designet, forarbejdningen og konstruktioner, samt tekstilforædlingens indflydelse på varens karakter og egenskab. Der tales blandt tekstilforskere generelt om en ny tekstil materialeforståelse 1 og dette vil jeg undersøge indholdet i. Tekstiler omtales som konventionelle og intelligente. Udviklingen af intelligente tekstiler er skabt dels inden for naturvidenskaben med udvikling af egenskabsændrende materialer og energiudvekslende materialer, dels det humanistiske område hvor der er igangsat forskellige forskningsprojekter blandt andet om anvendte tekstilers emotionelle 1 i denne opgave henviser jeg til råvaren og forarbejdningen, samt til tekstilets brugsegnethed og karakter, herunder kognitive værdier. 4

5 værdier, hvor jeg positionerer mig omkring kognitive værdier. Der er her tale om den intellektuelle erkendelse og den kropslige erkendelse gennem perception, erfaring og læring. Denne opgave interesserer sig for hvilke egenskaber anvendte tekstiler tillægges og ønskes tillagt hos videnskaben og hos forbrugerne. Arbejdet med at nyskabe, omskabe og skabe viden om fortid, nutid og fremtid inden for tekstiler må nødvendigvis for denne afhandling indkredses til et snævert felt, men samtidig forholde sig til den brede forståelse, idet tekstiler er noget alle mennesker til alle tider har båret på kroppen og sandsynligvis også ind i fremtiden vil få et forhold til, som noget der berører kroppen. Tekstiler benyttes som en del af menneskets overlevelsesstrategi, men har desuden stor betydning didaktisk, kulturelt, emotionelt, dannelsesmæssigt og identitetsskabende. Tekstiler er en del af menneskets erfaringsgrundlag. Det gælder både i menneskehedens perspektiv og i det enkelte individs perspektiv. Alle er i stand til at formulerer præferencer for visse tekstiler frem for andre, alle har erkendelser, der bunder i nærhed med tekstiler. Og som giver sig udtryk i bestemte holdninger som kan være kulturbestemte eller i diskurser som f.eks. sundhedsvæsen Problemformulering hvilken relevans har konteksten for omgang med og design af intelligente tekstiler, når det er materialet eller genstanden, der er eksponent for intentionen om læring? 1.2. Hensigt og spørgsmål Med udgangspunkt i problemformuleringen har jeg valgt en række spørgsmål, som hver især yderligere indkredser afhandlingens indhold. Og for at kunne diskutere og producere viden har jeg valgt at indsamle kvalitative data som består af dokumentar, workshop og interview, foruden nogle teoretiske overvejelser som er en del af min egen forforståelse og en del af studiet Kandidatuddannelse i didaktik, Materiel Kultur. Måden hvordan dette er grebet an vil blive behandlet i afhandlingens metodeafsnit, afsnit 4. Sprørgsmål1. Hvilke læreprocesser kan argumentere for, at individet interagerer og erfarer et tekstil, som medierende og virker som interaktionsfelt? Spørgsmål 2. Hvilke forhold kan være gældende ved tekstiler som læremiddel, hvor der er et eksplicit mål for anvendelse? 5

6 Spørgsmål 3. Hvordan kan det sikres at brug og design af intelligente tekstile produkter, både for individet og i virksomheder, bliver ud fra en pædagogisk / didaktologisk tilgang, og dermed bliver en læreproces, som kan eller skal faciliteres og kvalificeres? I disse forskerspørgsmål er der implicit tre aktører, hvilke er tekstil, bruger og design. Der er endvidere implicit tre didaktiske begreber, hvilke er kognition, mediering og læremiddel. Jeg vil i en matrix figur 1 opstille disse aktører og begreber og fremdeles belyse og diskutere disse og deres indbyrdes sammenfald og divergenser. I det sidste afsnit af del 2 som er en diskussion af det teoretiske grundlag, vil denne matrix være udfyldt med nogle pointer, som jeg mener, er relevante i forhold til problemformuleringen. Kognition Mediering Læremiddel Tekstil Bruger Design Figur 1 Matrix over teoriens elementer I dette indledende afsnit og før afhandlingens metodeafsnit, vil det være relevant at afklare min egen positionering samt foretage en begrebsredegørelse for de mest benyttede begreber her i afhandlingen. 6

7 2. Tekstilbegrebet 2.1. Positionering Tekstilbegrebet kan ikke stå alene. Det må positionere sig i forhold til andet og andre. I denne afhandling har jeg valgt mit udgangspunkt der, hvor jeg selv har fokus i både arbejdsliv og hverdagsliv, nemlig inden for undervisning, formidling, forskning, kultur, design og håndværk. Heri indgår fire elementer, som tillige indgår i studiet Kandidatuddannelse i didaktik, Materiel Kultur. Figur 2. Tekstil 2.0 (egen model) Der er mennesket og dets handlinger og selvforståelse, kropsligt, socialt og psykisk, med for eksempel perception og kognition. Der er konteksten eller det levede liv, rammen for de situationer mennesket selv eller andre bringer det i, som for eksempel lokalitet og position, her mest forstået som læringsrum. Der er materiale, som skal forstås som de tekstile genstande med forskellige egenskaber, som enten består i grundmaterialet eller er tillagt gennem design, det kan for eksempel være beklædningstekstiler og boligtekstiler. Der er intentionen, hensigten med materialets eller produktets udformning og anvendelse, som her mest beskæftiger læring 2. Det didaktiske perspektiv er indeholdt i figur 2, hvor jeg tydeliggør hvorledes menneske og kontekst er hinandens indbyrdes relation og materiale og intension er hinandens indbyrdes relation, og at det er krydsfeltet jeg positionerer mig i. Jeg vender efterfølgende tilbage til modellen, hvor jeg yderligere beskriver betydningen af de fire elementer. 2 Defineret som enhver proces, der fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke skyldes glemsel, modning eller aldring. (Illeris: 2006: 15) 7

8 2.2. Begrebsredegørelse I denne afhandling anvendes begrebet intelligens om tekstiler, derfor vil afklaringen af hvordan intelligens skal opfattes, være grundlæggende for arbejdet med tekstiler som medierende genstand, og hvor der vil blive en diskussion af forholdet mellem hjerne, kontekst og krop. Den forståelse af intelligens jeg har valgt at anvende, understøtter til en vis grad det syn som Mogens Hansen fremsætter om intelligens, at intelligens betragtes ikke (alene) som et biologisk fænomen, den enkelte går omkring med, men er et fænomen, der dukker op i interaktioner i kontekster. (Hansen, 1998:244) Intelligens er ikke blot noget der kan måles biologisk ved en test, men intelligens kan iagttages hos mennesker i deres sædvanlige omgivelser og i deres kontekst, i omgang med genstande og andre individer. Og hermed er der en forståelse af intelligens som en evne og ikke en funktion. Ud fra denne betragtning, er der dermed mulighed for at udvikle og forandre evnen igennem læring og erfaring. Det betyder ikke, at den almene tilknytning til fornuft, tænkning og begavelse, dvs. til det kognitive område udelukkes, men at fænomenet intelligens i dag betragtes noget bredere end det hidtil har været. Der tales i dag om distribuering af intelligens (Hansen, 1998:244), hvor omgivelserne betragtes som en reel del af en persons intelligens. Vi benytter os af og interagere med den omgivende verden, både mennesker, værktøj og genstande. Personer bliver ressourcer i form af viden vi inddrager. Genstande bliver ressourcer gennem deres indhold af forståelse og indsigt, det bliver eksterne lagre, det være biblioteker, elektronik og medier som alle indeholder informationer vi kan komme i besiddelse af og benytte os af. Fremtidens intelligens diskuteres ofte ved, hvorvidt vi kan benytte kunstig intelligens. Kunstig intelligens er viden om og udvikling af datalogi, som beskæftiger sig med, at få maskiner til at tænke. Maskiner vil i denne afhandling henvise til tekstile genstande, som hver har nogle muligheder og et indbygget læringspotentiale. Ved at kende funktionsmulighederne, kan brugen af genstanden mediere til individet, ligesom individet kan mediere til genstanden. Den kunstige intelligens programmering bygger på to måder at på tænke på. Den første er den humane, hvor det at tænke som et menneske og at opføre sig som et menneske er målet. Denne humane programmering af en maskine indebærer, at maskinen kan tilpasse sig nye situationer, besidde fornuft og drage 8

9 konklusioner, besidde hukommelse og have semantiske kundskaber. Den anden måde at tænke kunstig intelligent på, beskæftiger det at tænke rationelt og opføre sig rationelt. Hvilket vil sige systemer der tænker logisk og opfører sig logisk. Men at opføre sig rationelt betyder at kunne tage stilling til et dilemma, som ikke åbenlyst har en logisk følge, men bærer på kulturelle eller følelsesladede elementer. Endvidere er rationel handling ofte forbundet med kropslige erkendelser som er medfødte eller tillærte. Nietzsche (Filosofisk leksikon, 2008) mente, at det vigtigste ved os mennesker ikke er vores intellektuelle evner, men vores kroppes følelsesmæssige og intuitive anlæg. Og stiller altså spørgsmålstegn ved om vi kan klare os uden vores kroppe. På denne måde vil jeg inddrage Hubert L. Dreyfus teori om intelligens, fra bogen Livet på nettet. Han taler om den kropslige intelligens og om: Hvordan kroppens udformning og bevægelsesmønstre spiller en afgørende rolle for evnen til at få den ydre verden til at give mening. (Dreyfus, 2002:19) Dreyfus argumenterer for, at tab af kroppens muligheder fører til tab af mulighed for at erkende relevans, tilegnelse af færdigheder, fornemmelse for menneskers og tings virkelighed og mening. Dreyfus taler her om både metakognition, kognition og indfølefunktioner. Metakognition er den episodiske hukommelse hvor der sker en bevidst viden og refleksivitet. Kognition er den tavse eller ordløse viden, samt multiintelligenser for færdigheder som sprog, logisk/matematisk, rumlige, kinæstetiske og musiske. Indfølefunktioner er det personlige indre og den personlige omverden. Denne tredelte måde at forstå intelligens på, præciserer Mogens Hansen ved, at begrebet intelligens, forstås som en del af eller i sammenhæng med erkendelse og processering, og at viden er, de tre dele til sammen. Mogens Hansen beskriver hvordan han på denne måde rekonstruerer Howard Gartners multiple intelligens. Med denne forståelse af intelligens som kognition ved hjerne, krop og kontekst, som jeg viser som en ligeværdige tredeling på figur 3, vil jeg lade spørgsmålet om definitionen på intelligente tekstiler stå lidt. 9

10 Figur 3. Intelligens som det ligeværdige forhold mellem hjerne, krop og kontekst. (egen model) Dette fordi jeg ikke arbejder videre med bestemte genstande af intelligente tekstiler, og at afhandlingen interesser sig for de tekstile materialers interaktion med mennesket, og den medierende mulighed mellem menneske og omverden, relateret til det didaktiske og det læringsmæssige. Kognition opfattes her i afhandlingen ved det brede begreb, som omhandler både den intellektuelle og den kropslige erkendelse gennem perception, erfaring og læring. Hele afsnit 6 vil beskæftige sig med kognition og kognitiv læring, processer og fænomener, og diskuteres i forbindelse med didaktologien og de didaktiske teorier som er anvendt. Begrebet kontekst kommer fra latin contextus i betydning sammenhæng, egentlig sammenvævet, som af kon- (med) og texere (væve). I følge Psykologisk-pædagogisk Ordbog (1977) er kontekst den sammenhæng i hvilken en hændelse finder sted, indbefattet omgivelserne. I videnskabelig fremstilling er der tale om en begrebsmæssig sammenhæng. Jeg vælger som udgangspunkt, at forstå kontekst som jeg har beskrevet tidligere, det levede liv, rammen for de situationer mennesket selv eller andre bringer det i, kulturen og det institutionelle, her dog mest forstået som læringsrum. Det gælder det indre læringsrum, selvet med bevidstheden som for eksempel strategi og ressourcer, samt det ydre læringsrum som for eksempel faglig/personlig profil. Den didaktiske ramme defineres gennem artefaktets intention. Begrebet mediering og interaktion er ifølge Psykologisk-pædagogisk Ordbog (1977) henholdsvis formidlende processer i centralnervesystemet mellem påvirkning/stimulus og handling/reaktion, samt vekselvirkning, gensidig påvirkning og samspil, det sidste vil blive uddybet i afsnit 8. Begrebet medierende er til dels afklaret i forordet, men præciseres her yderligere ved at beskrive den forståelse for læring som lægger til grund, og som vil blive beskrevet og diskuteret i del 2. Begrebet mediering udvides hermed til også at 10

11 omfatte interaktionsfeltet mellem bruger og tekstil, hvor der sker en bevidst handling, der skaber en meningsfuld udveksling. På denne måde vil afhandlingen overvinde den dualisme, der er velkendt, inden for den traditionelle tekstile materiale forståelse. Dualismetænkningen adskiller individet fra omgivelserne og giver anledning til at referere til hvem eller hvad der er årsag til læring, men pointen her vil være, at det er forholdet eller interaktionen mellem individ og omgivelser der sætter en proces i gang, altså gensidig påvirkning/stimulus og handling/reaktion. Andre begrebsafklaringer om anvendte tekstiler og intelligente tekstiler fremstår undervejs i teksten i de relevante afsnit. 11

12 3. The state of the art Udvikling, brug eller tab af vores sansemæssigt funderede potentialer er et spørgsmål der interesserer den nye teknologiske udvikling af intelligente tekstiler. Der udvikles og forskes i at tilføre vores tekstiler andre egenskaber end den umiddelbare brugsværdi, og at forlænge vores sanser ud i tøjet. Dette betyder, som ordet interaktivt tekstil eller intelligent tekstil, at det er tekstilerne i form af tøj, møbler, accessories 3 og andet, som er det medie der er intelligent og reagerer for os mennesker og styrer handlinger. Der forskes i bevidst styring eller regulering af vores nærsanser, det kan for eksempel være handlinger og reaktioner i forhold til kulde og varme. Desuden designes i styring, følgehandling og regulering af vores psykiske habitus, der forskes i medicinsk observation og behandling gennem tekstiler og der udvikles teknologiske forbrugsting. I denne afhandling er det relationen mellem krop, hjerne, kontekst og tekstiler, og undersøgelse af læreprocesser og sanselig erfaring og sanselig orientering, som er tilgang til at supplere den teknologiske vidensforskning, der findes om interaktive tekstiler. Der er kommercielle, økonomiske interesser i emnet. Og der er medicinske, økonomiske interesser i emnet. Den psykologisk-pædagogiske interesse er endnu sparsomt belyst. Under InnovationLab er der forskere, blandt andet mag.art. Hanne-Louise Johannesen, der ser på de æstetiske og kulturelle aspekter. Desuden er der et igangværende erhvervs Ph.d.-projekt med arbejdstitlen: Anvendte tekstilers emotionelle værdier, samt et andet Ph.d.-projekt af Elisabeth Heimdal om tekstil innovation defineret i udvikling af nye produkter. Men den kognitive betydning for læring, adfærdsregulering eller kropsfornemmelse er enten ikke udforsket, eller i hvert fald ikke tilgængelig forskning. Afgrænsningen lægger ved de sociale konstruktioner og konstituerende processer, som jeg ikke beskæftiger afhandlingen med. Jeg sidder selv i en netværksgruppe eller interessegruppe for intelligente tekstiler i Infinit 4 innovationsnetværk for ikt 5 i København. I denne gruppe sidder repræsentanter fra universiteter, offentlige institutioner, designskoler samt private virksomheder. Emnerne til netværksgruppens møder er oplæg og diskussioner om perspektiver i udviklingen af intelligente tekstiler, udfordringer, innovation og produktudvikling i det offentlige og private. 3 Tilbehør, som f.eks. taske, bælte, smykke m.fl. 4 Infinit drives af et konsortium bestående af: CISS/Aalborg Universitet, Alexandra Instituttet. DTU Informatik / Danmarks Tekniske Universitet. Datalogisk Institut / Aarhus Universitet, Knowledge Lab / Syddansk Universitet, Center for Software Innovation. IT-Universitete. 5 Informations- og kommunikationsteknologi 12

13 Der har været udveksling af viden fra udviklingsprojekter om biosensorisk kommunikation på handicapområdet, mobilitet i plejesektoren, telemedicin, pervasiv læring, kommunikerende kostumer, arbejdstøj med sensorer for bevægelse samt flere andre emner. Et samarbejde mellem Alexandra Instituttet, Danmarks Designskole og virksomhederne Diffus og Forster Rohner (Schweiz) har ført til et spændende produkt, en klimakjole med indbyggede led-lys, der reagerer på CO2-indholdet i luften omkring den (Bilag A). Denne klimakjole blev vist ved COP15 i København En del af arbejdet i netværksgruppen består i networking deltagerne imellem, således at viden og samarbejdsrelationer kan udveksles. Og det er fra denne gruppe en del af min empiri er indsamlet, den del der omhandler dokumentar. 13

14 4. Metodisk tilgang og afgrænsning Som det fremgår af indledningen er denne afhandling et kvalificeret bidrag til en igangværende proces inden for udvikling af nye teknologiske og bæredygtige landvindinger, og den deraf affødte diskussion og vidensskabelse om de didaktiske forhold, der skal til, for at imødekomme brugen af intelligente tekstiler. Derfor er tilgangen til afhandlingen en afvejning af hvilket videnskabeligt design der kan imødekomme kravet om verificering af forskningsresultater og diskussion af emnet, når der ikke er sammenlignelige tekster eller andres forskerresultater Afhandlingens design Aktionsforskningens rammer som jeg beskriver i del 2, vil danne designet, og afhandlingen vil fremstå med en progression, først med iagttagelse og indsamling af dokumenter om intelligente tekstiler og litterær viden indsamling om kognition og kognitiv læring, processer og fænomener, herunder også kropslig læring, samt materialitetsforståelse og handlingsanvisende artefakter. Ved refleksion over disse dokumenter vil det give anledning til nye problemstillinger og disse handlinger bringes videre i ny udforskning og empiri om forbrugeres forståelse og den professionelle tekstile forståelse og igangsættelse af nye iagttagelser. Ved refleksion undervejs og med nye teoretiske tilgange og diskussioner vil afhandlingen have et videre forløb mod en argumentation for nogle didaktiske forhold, som vil begrundes i triangulering af dokumentar, interviews og workshop. Der vil i dette design ikke være et endeligt punktum, men netop være lagt op til videre aktioner, iagttagelser og refleksioner. Disse aktiviteter formodes at medføre systematiske evalueringer og teoridannelse og praktiske handlinger. Jeg bevæger mig altså imellem flere perspektiver og for at danne et overblik, vil jeg herunder skitsere designets indhold. 14

15 Intelligente tekstiler. Egenskaber Artefaktet. Handlingsanvisende genstand eller produkt Selvforståelse, kropsligt, socialt og psykisk, med perception, opmærksomhed, kognition, emotion og kreativitet Eksponering: regulering og kommunikation. Læring. Design. Læremiddel IKT Levet liv: indre og ydre, institutionelle og historisk kontekst. Lokalitet, position, historik, tilstand, strategi, ressourcer, faglig/personlig profil, døgnrytme og æstetik. Læringsrum. Figur 4. Tekstil 2.0 (egen model) 4.2. Metodevalg Idet min problemformulering og forskningsspørgsmål lægger op til at undersøge et område som ikke er udforsket særlig dybt, alene af den grund at det rækker ind i fremtiden, er metodevalget det bedst mulige, sammensat af forskellige metoder, som jeg herunder vil begrunde hvorfor netop er valgt, ud fra egnetheden i forhold til mine problemstillinger, og det jeg ønsker at skabe viden om. Omdrejningspunktet er at generere viden i feltet mellem individets kognition, tekstiler og de didaktiske forhold ved frembringelse af konventionelle såvel som intelligente tekstiler, hvorfor det didaktiske perspektiv vil være til stede, både i det deskriptive og det empiriske arbejde. Som indledning til at diskutere min problemformulering vil jeg tage udgangspunkt i den del af min empiri, der består af dokumentar, og belyse viden om klassisk og innovativ forståelse af materielle artefakter. For at undersøge relationer mellem menneske og materielle artefakter og de didaktiske forhold der fører til dannelse og dannelsesaspektet, vil jeg dels fremlægge og diskutere dannelse gennem et dannelsesbegreb som lægger vægt på interaktion. Dette vil jeg gøre gennem Else Marie Halvorsen, som den nordiske forsker der lægger stor vægt på subjektdimensionen og den sensitive erkendelse, hvor hun i sin forskning dokumenterer 15

16 de skabende processer og ikke kun resultatet. Den der skaber er den samme som forsker i egne processer (Halvorsen, 2009b:29.april) Denne teoretiske tilgang vil jeg opfølge ved at inddrage dele af kroppens fænomenologi som Maurice Merleau Ponty beskriver den. Ponty er en af de mest omtalte fænomenologer, hvorfor jeg i denne afhandling anvender fænomenologien som det videnskabsteoretiske grundlag. Jeg arbejder med ideen eller tesen om, at nye intelligente tekstiler er en del af en lærende proces, som skal faciliteres og kvalificeres, og at tekstiler på kroppen over tid ikke gennemgår en lineær proces, men en proces, hvor kroppens fænomenologi har betydning for forståelsen af fremtidige tekstiler og deres egenskaber. Ponty kommer med nogle antagelser som jeg vil diskutere, nemlig indsigelsen i subjektets kropslige væren og den legemliggjorte bevidsthed og erkendelse (Ponty, 2006:48) Dette vil igen føre til at diskutere dannelse som en bevidst didaktisk proces. For at forstå den didaktiske proces i relation til den kognitive lærings indhold og værdi, vil der være et afsnit 6, som udelukkende vil formes deskriptivt. Professor Knud Illeris, international kendt inden for læringsforskning, beskriver læringens forskellige aspekter heriblandt hjernens funktion og de forskellige hukommelsesregistre, episodiske, selvbiografiske, semantiske og procedurale registre. Og Illeris positionerer sig i didaktikkens grundbegreber. Jeg vil kun forholde mig til de pædagogiske og psykologiske erfaringserkendelser i hjernen og ikke medtage Illeris store forskning i læring generelt. For at underbygge disse teorier og i øvrigt diskutere kognitive værdier, vil jeg inddrage viden om neuropædagogik og intelligens som begreb og som naturvidenskab ved henholdsvis professor Mogens Hansen samt læge og professor Matti Bergstrøm, som begge forsker i hjernens forhold mellem intelligens, tænkning og opmærksomhed. Denne viden interesserer den kropsfornemmelse, der er ved brug af anvendte tekstiler. Da jeg bevæger mig i en kontekst af hverdagslæring og formel læring, vil jeg diskutere indre og ydre læring, og den didaktik, som kan foreskrives hvis der inddrages forskellige læringsteorier om kropslig læring. Det vil være Ph.d., lektor Bent Illum min vejleder og underviser, med teorien om processens dialog. Det vil være Hubert. L. og Stuart Dreyfus om intuitiv ekspertise, som forholder sig til den kognitive matrice jeg har som tekstilet som fralærer. Og det vil være professorer Jean Lave og Etienne Wenger om situeret læring, med en kontekstbunden læringsteori. 16

17 Metodevalget for indhentning af empiri vil som nævnt bestå af flere forskellige kvalitative metoder som skal supplere hinanden. Empirien består af workshop, kvalitative interview og dokumentar. De kvalitative interview består af et forskningsinterview og et fokusgruppeinterview. På den ene side vil jeg undersøge handling, som skal belyse de aktivt fremstillede intelligente tekstiler som den foregår blandt fagfolk. På den anden side vil jeg undersøge holdning, som gennemsnitlige forbrugere har til de tekstiler de omgives af i hverdagslivet. For at undersøge handling vil jeg foretage et forskerinterview med en tekstilingeniør. Foruden dette vil jeg indsamle dokumentar fra feltet, det vil sige, udvælge eksempler fra dels mit eget netværk og dels fra de nyhedsinformationer, der kan læses fra blandt andet Videncenter for Intelligente Tekstiler, TEKO, Herning. Undersøgelse af holdning vil ske gennem en workshop, afholdt ved en gruppe på 6 personer med faglige kompetencer inden for tekstilhåndværket. Samt et fokusgruppeinterview, hvor jeg har valgt en gruppe på 6 personer, som består af kvinder med vidt forskellig livserfaring, uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Disse kvalitative data vil jeg indbyrdes analysere, sammenholde og diskutere sammenfald og afvigelse. Teoretisk begrunder jeg fokusgruppeinterview gennem cand.mag. og Ph.d. Bente Halkier og det kvalitative interview generelt gennem professor Steiner Kvale. Workshop som videnskabelig forskningsmetode er ikke beskrevet af forskere inden for det pædagogiske felt, men da jeg kan se fordele ved at være facilitator i et udvidet interview med kropslige handlinger som supplement, vil jeg begrunde dette empiriske stykke arbejde i aktionsforskningens teori af Kurt Aagaard Nielsen samt dr.phil. Else Marie Halvorsen. Begge forskere positionerer sig i den pædagogiske felt. Aktionsforskningens teori som Nielsen fremstiller den, er valgt, som den teoretiker der lægger mindst vægt på de sociale konstruktioner og forandringsprocesser, men på aktørernes indbyrdes forhold. Nielsen har siden midten af 1980 erne udviklet en dansk aktionsforskningstradition, han er professor ved RUC og ifølge (teksam.ruc.dk) har han interesser i perspektiver inden for demokratiseringsprocesser. Dette kunne henvise til AktørNetværkTeori, men som jeg ikke arbejder med. Det er ikke de sociale konstruktioner og forandringsprocesser der interesserer denne afhandling, men derimod den teoretiske del, hvor læringen for deltagerne sker i refleksionen og den efterfølgende handling, Samme gør sig gældende for min vidensudvinding, som relaterer til mit forskningsdesign som jeg vil beskrive som en 17

18 spiral, en teori som sigter mod at generere ny teori med udgangspunkt i problemstillinger, som opstår på baggrund af empiri. Men jeg vil samtidig nævne den fænomenologiske forskningsstrategi om at tydeliggøre, forenkle og uddybe både sprogligt og genstandsmæssigt. Afhandlingen har fokus, på den ene side hvordan mennesket forholder sig til anvendte tekstiler, og på den anden side problematikken omkring frembringelsen af og anvendelsen af tekstiler før, nu og ind i fremtiden. Og med det formål at se på de didaktiske forhold og typologien for vidensdimensionen, læringsdimensionen og formidlingsdimensionen for det intelligente tekstil. Heri indgår således en designproces og -teori. Jeg vil redegøre for design gennem processen som praktikerens arbejde med perfektionen af et produkt og teorien som bidrager til intentionen eller planen eller noget der skal udføres. Dette synspunkt vil jeg diskuterer dels med Bent Illums teori om processens dialog, som netop forholder sig til materialets proces i dialog med mennesket og produktet. Og dels en fremstilling af design teori og -metode i en kandidatopgave af Lone Brøns-Pedersen (tekstil2-0.vpweb.dk), som forholder sig til det kontekstorienterede design Læsevejledning Forskningsdesignet består dels af en stram struktur, som skal give afhandlingen den læsevenlige og overskuelige fremtræden. Afhandlingen består af fire dele: Del 1 er tematiseringen og forskerspørgsmålene, metodevalg samt begrebsafklaring. del 2 er fortrinsvis deskriptiv med opsummering på den teoretiske diskussion. Del 3 er beskrivelse og diskussion af empirien samt analysearbejdet. Del 4 er konklusion samt formalia. Afhandlingen vil være opbygget som en spiralform, hvor jeg i de enkelte dele vil fokusere på delens indhold, men samtidig tage udgangspunkt i eller fremdrage dele af empirien. Denne spiralform skal gennemføres med en progression hvor der med tilbageblik diskuteres og opsummeres fremadrettet. 18

19 5. Tekstil som forskningsområde Anvendte tekstile materialer grundforskning Gennem min ansættelse på Sagnlandet Lejre, Historisk-Arkæologisk Forsknings- og Formidlingscenter, 4320 Lejre, som tekstilhåndværker, formidler og forskningsassistent, arbejder jeg fortrinsvis på Væveværkstedet, hvor der fremstilles, formidles og forskes i oldtidsdragter til både ansatte, fortidsfamilier 6 og museer i ind- og udland. Jeg beskæftiger mig især med læringen i formidlingen, rekonstruktion / konstruktion og autenticitet i håndværket. Arbejdsopgaverne er videnskabelige, og er rettet mod de besøgende, og at give dem det oplevelsesbaserede nære. En del af det videnskabelige arbejde foregår i samarbejde med Centre for Textile Research, Grundforskningscenter på Københavns Universitet, andre opgaver iværksættes gennem forskningsmidler fra fonde eller udenlandske forskningsinstitutioner. Vi udfører eksperimentel arkæologisk forskning, som er en metode og et redskab når arkæologiske fund skal tolkes og gives mening. Der laves forsøg og eksperimenter, som indbefatter udgravningsmetoder, studier af nulevende folk og dyr, planter og økologiske 7 sammenhænge i verden. Forsøg bygger på ideen om at der ud fra kildemateriale, rekonstrueres og afprøves, hvorved forskerne opnår indblik i fremstilling af artefakter, hvordan blandt andet klæder og værktøj har fungeret, hvad disse har været anvendt til, i hvilke forbindelser og ikke mindst hvilken betydning disse har haft i forhold til arbejdsindsats, energiforbrug, økonomi m.m.. I eksperimentel arkæologi findes ingen endegyldige svar, et hvert forsøg giver erfaringer og resultater, som stiller nye spørgsmål til problemstillingen og bringer nye eksperimenter frem. På Sagnlandet Lejre, Væveværkstedet har jeg været med i gennemførelsen af adskillige forsøg, en del hvor materialernes egenskaber undersøges. Et eksempel på et forskningsprojekt er et vævet uldklædes egenskaber med vind- og vandtæthed. Udgangspunktet var fortidens Vikingers mulighed for overlevelse i vinterhalvåret gennem at fremstille dragter der kunne holde kroppen tør og varm i ekstrem fugtighed og ekstreme kuldegrader. Med udgangspunkt i arkæologiske fund af redskaber og fragmenter, altså tidligere erfaret viden, er projektet her, at efterprøve uldfibrenes egenskaber, når de først bliver forarbejdet og spundet efter oldtidens teknikker, bliver vævet, derefter valket efter en dokumenteret teknik, for til sidst at blive opkradset efter forskellige teknikker og med et 6 Familier bor i en Jernalderlandsby i en uge, hvor de fremstiller mad, laver håndværk og lever et hverdagsliv som i jernaldertiden. Og samtidig skal disse familier formidle dette til det daglige publikum. 7 Her i betydningen af en cyklus fra grundstof til nedbrydning 19

20 særligt redskab. Alle disse håndværksfaglige processer kræver viden og erfaring generelt, dels med materialer og redskaber og dels med håndværket som professionel ekspertise, for at kunne vurdere resultatet. Men det kræver tillige, som i eksperimentel arkæologi, at produktet bliver taget i anvendelse af en bruger, som kan vurdere om materialets egenskaber er som forventet. Her fik en medarbejder syet en vikinge-overfrakke, som han har anvendt her i vinteren 2010 og når hans erfaringer er dokumenteret og verificeret, kan forskningen afsluttes, evalueres, valideres og publiceres. Med dette som udgangspunkt, vil jeg begrunde inddragelse af brugere med deres erfaringer og holdninger omkring anvendelse af tekstiler, som betydningsfulde data til empirien i denne afhandling. Eksemplet ovenfor er eksemplarisk for, at der internationalt, men specielt i Danmark på grund af interesse og mange fund, findes en stor viden om tekstile materialer og deres egenskaber tilbage fra oldtiden i Skandinavien og Europa. Og alt tyder på at vores forfædre, som vi gør i dag, bevidst har benyttet og udnyttet de forskellige egenskaber, som er repræsenteret i forskellige fibre og deres forarbejdning. Vores forfædre har gennem behov, erfaring og læring, tillært sig de teknikker, som har været nødvendige for anvendelse og forståelse af naturens materialer både plante- og dyre fibre. Dette har været håndværksfaglige teknikker og kognitive erfaringer, både kropslige og intellektuelle. Således har håndværksmæssigt fremstillede produkter indgået i interaktion mellem materiale, håndværker og bruger i en bestemt kontekst. Jeg vil senere argumentere for, at denne interaktion mellem materiale, design/håndværk og bruger har samme betydning i dag, og hvor konteksten deslige har samme betydning, men til dels kan være af en anden diskurs. Tilbage i istiden antyder hulemalerier, samt fund af forarbejdede bennåle med øjer, at der har været udført skindhåndværk, hvor skind har været anvendt til beklædning og det har været forarbejdet og syet sammen med hjælp fra redskaber. De første fibre der er fundet bearbejdet til et artefakt er fra stenalderbopladser. I Bondestenalderen, før uld og hør blev anvendt til tekstiler til klædedragt og husholdning, brugte man andre planter til klæde og tøj. Det beviser sjældne bevarede fund af 6000 år gamle plantefibre fra pilebast og lindebast. Også overraskende planter som brændenælde, græsser og sivarter anvendtes. Det lyder som meget grove og ubehagelige materialer til tøj. Og hvordan det føles at have tekstiler fremstillet af disse planter på, om de er varme eller kolde, er bløde eller kradser og har egenskaber som f.eks. vandtæthed, er ved hjælp af nyere kendte spinde, væve, 20