Tekstil 2.0 Kognitive værdier og medierende betydning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tekstil 2.0 Kognitive værdier og medierende betydning"

Transkript

1 Lone Brøns-Pedersen Tekstil 2.0 Vejleder: Bent Illum Kandidat i didaktik Materiel Kultur. Speciale Lone Brøns-Pedersen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Århus Universitet August 2010 Vejleder: August Bent 2010 Illum Kandidat tegn. i didaktik Svarende Materiel til 94,28 Kultur. normalsider Speciale

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Indledning 1.1. Problemformulering 1.2. Hensigt og spørgsmål 2. Tekstilbegrebet 2.1. Positionering 2.2. Begrebsredegørelse The State of the art Metodisk tilgang og afgrænsning 4.1. Afhandlingens design 4.2. Metodevalg 4.3. Læsevejledning 5. Tekstil som forskningsområde 5.1. Anvendte tekstile materialer grundforskning 5.2. Intelligente tekstiler grænseoverskridende forskning 5.3. Materialeforståelse klassisk innovativ 5.4. Et videnskabsteoretisk ståsted Del 2 6. Didaktikkens perspektiv 6.1. Konstituering af menneskers handlinger og selvforståelse 6.2. Informel læring didaktik i hverdagslivet Kropslig læring Nanolæring Teknologi læring 6.3. Mediering zonen for nærmeste udvikling 6.4. Formel læring kognition og kognitiv læring, proces og fænomen Hjernens hukommelsesregister Neuropædagogik 6.5. Perception 7. Læremidler som læringsressource 7.1. Artefaktet som læremiddel 8. Interaktion 8.1. Relationer mellem menneske og materielle fænomener 8.2. Krop og tekstil den manipulerbare grænseflade 8.3. Kontekstens relevans

3 9. Design med didaktisk formål 9.1. Designteori at udvinde viden og bidrage med viden 9.2. Designproces at perfektionere et produkt 9.3. Praktisk æstetisk produktive proces 10. Diskussion og opsummering af det teoretiske grundlag Diskussion af det teoretiske grundlag Opsummering af det teoretiske grundlag Del Empirisk materiale Handling og holdning til tekstile artefakter 12. Undersøgelsens design og metode Dokumentar som dataindsamlingsmetode Workshop som dataindsamlingsmetode Kvalitative interview som dataindsamlingsmetode Fokusgruppe som dataindsamlingsmetode Undersøgelsens problematikker 13. Empirisk analyse Kategoriseringer Variation i data Diskussion af det empiriske arbejde Opsummering af det empiriske arbejde Del Metodekritik, kildekritik og den personlige faglige udfordring Konklusion Perspektivering English summary Litteratur og kildeliste Bilagsoversigt Bilag 116 3

4 Del 1 1. Indledning Tekstiler er et materiale, som bruges i mange sammenhænge og til mange formål. Materialets evner er mangfoldige og har altid og vil fremover blive anvendt i mange kulturelle sammenhænge. Stofligheden taler til og påvirker mange sanser, vi bruger og forbruger tekstiler. Det har en formidlingsevne, som giver associationsmuligheder, og betyder at vi kan flytte os mentalt. Det handler også om stemninger, farver, former, lys og kulturelle genstande. Den praktiske anvendelse er til at få øje på, og den sanselige anvendelse er der forskellige meninger om. Og den sundhedsfaglige og bæredygtige kvalitet har også nye spændende potentialer. Tekstiler har været udsat for flere paradigmeskift, og står i dag overfor nye forskere med nye ideer og muligheder. Tekstiler vil endnu engang udfordre vores opfattelse af det mulige. Deraf titlen Tekstil 2.0. I denne udfordring ser jeg deslige en formidlingsopgave, idet der vil være brug for viden, information og stillingtagen til fremtidens tekstilers anvendelighed, fremstilling og æstetisk praktiske virksomhed. Dette kan være inden for forskellige faggrupper som designere, ingeniører, virksomheder, forskere og undervisere - men det der interesserer mig og denne afhandling er også brugerens opfattelse af materialets egenskab og muligheder for anvendelse af intelligente tekstiler, og deraf diskutere de relevante didaktiske teorier der kan anvendes ved implementeringen af tekstiler 2.0. Tekstiler kan ses i en didaktisk sammenhæng, specielt i hverdagslivet, hvor tekstiler kan udvikle selvledelse, vidensdeling og adfærdsregulering i positiv betydning. Og i afhandlingen vil dette være at betragte som et læremiddel. Temaet for denne opgave er intelligente tekstiler, med fokus på anvendte tekstile materialer og en interesse for både fibrenes egenskaber, designet, forarbejdningen og konstruktioner, samt tekstilforædlingens indflydelse på varens karakter og egenskab. Der tales blandt tekstilforskere generelt om en ny tekstil materialeforståelse 1 og dette vil jeg undersøge indholdet i. Tekstiler omtales som konventionelle og intelligente. Udviklingen af intelligente tekstiler er skabt dels inden for naturvidenskaben med udvikling af egenskabsændrende materialer og energiudvekslende materialer, dels det humanistiske område hvor der er igangsat forskellige forskningsprojekter blandt andet om anvendte tekstilers emotionelle 1 i denne opgave henviser jeg til råvaren og forarbejdningen, samt til tekstilets brugsegnethed og karakter, herunder kognitive værdier. 4

5 værdier, hvor jeg positionerer mig omkring kognitive værdier. Der er her tale om den intellektuelle erkendelse og den kropslige erkendelse gennem perception, erfaring og læring. Denne opgave interesserer sig for hvilke egenskaber anvendte tekstiler tillægges og ønskes tillagt hos videnskaben og hos forbrugerne. Arbejdet med at nyskabe, omskabe og skabe viden om fortid, nutid og fremtid inden for tekstiler må nødvendigvis for denne afhandling indkredses til et snævert felt, men samtidig forholde sig til den brede forståelse, idet tekstiler er noget alle mennesker til alle tider har båret på kroppen og sandsynligvis også ind i fremtiden vil få et forhold til, som noget der berører kroppen. Tekstiler benyttes som en del af menneskets overlevelsesstrategi, men har desuden stor betydning didaktisk, kulturelt, emotionelt, dannelsesmæssigt og identitetsskabende. Tekstiler er en del af menneskets erfaringsgrundlag. Det gælder både i menneskehedens perspektiv og i det enkelte individs perspektiv. Alle er i stand til at formulerer præferencer for visse tekstiler frem for andre, alle har erkendelser, der bunder i nærhed med tekstiler. Og som giver sig udtryk i bestemte holdninger som kan være kulturbestemte eller i diskurser som f.eks. sundhedsvæsen Problemformulering hvilken relevans har konteksten for omgang med og design af intelligente tekstiler, når det er materialet eller genstanden, der er eksponent for intentionen om læring? 1.2. Hensigt og spørgsmål Med udgangspunkt i problemformuleringen har jeg valgt en række spørgsmål, som hver især yderligere indkredser afhandlingens indhold. Og for at kunne diskutere og producere viden har jeg valgt at indsamle kvalitative data som består af dokumentar, workshop og interview, foruden nogle teoretiske overvejelser som er en del af min egen forforståelse og en del af studiet Kandidatuddannelse i didaktik, Materiel Kultur. Måden hvordan dette er grebet an vil blive behandlet i afhandlingens metodeafsnit, afsnit 4. Sprørgsmål1. Hvilke læreprocesser kan argumentere for, at individet interagerer og erfarer et tekstil, som medierende og virker som interaktionsfelt? Spørgsmål 2. Hvilke forhold kan være gældende ved tekstiler som læremiddel, hvor der er et eksplicit mål for anvendelse? 5

6 Spørgsmål 3. Hvordan kan det sikres at brug og design af intelligente tekstile produkter, både for individet og i virksomheder, bliver ud fra en pædagogisk / didaktologisk tilgang, og dermed bliver en læreproces, som kan eller skal faciliteres og kvalificeres? I disse forskerspørgsmål er der implicit tre aktører, hvilke er tekstil, bruger og design. Der er endvidere implicit tre didaktiske begreber, hvilke er kognition, mediering og læremiddel. Jeg vil i en matrix figur 1 opstille disse aktører og begreber og fremdeles belyse og diskutere disse og deres indbyrdes sammenfald og divergenser. I det sidste afsnit af del 2 som er en diskussion af det teoretiske grundlag, vil denne matrix være udfyldt med nogle pointer, som jeg mener, er relevante i forhold til problemformuleringen. Kognition Mediering Læremiddel Tekstil Bruger Design Figur 1 Matrix over teoriens elementer I dette indledende afsnit og før afhandlingens metodeafsnit, vil det være relevant at afklare min egen positionering samt foretage en begrebsredegørelse for de mest benyttede begreber her i afhandlingen. 6

7 2. Tekstilbegrebet 2.1. Positionering Tekstilbegrebet kan ikke stå alene. Det må positionere sig i forhold til andet og andre. I denne afhandling har jeg valgt mit udgangspunkt der, hvor jeg selv har fokus i både arbejdsliv og hverdagsliv, nemlig inden for undervisning, formidling, forskning, kultur, design og håndværk. Heri indgår fire elementer, som tillige indgår i studiet Kandidatuddannelse i didaktik, Materiel Kultur. Figur 2. Tekstil 2.0 (egen model) Der er mennesket og dets handlinger og selvforståelse, kropsligt, socialt og psykisk, med for eksempel perception og kognition. Der er konteksten eller det levede liv, rammen for de situationer mennesket selv eller andre bringer det i, som for eksempel lokalitet og position, her mest forstået som læringsrum. Der er materiale, som skal forstås som de tekstile genstande med forskellige egenskaber, som enten består i grundmaterialet eller er tillagt gennem design, det kan for eksempel være beklædningstekstiler og boligtekstiler. Der er intentionen, hensigten med materialets eller produktets udformning og anvendelse, som her mest beskæftiger læring 2. Det didaktiske perspektiv er indeholdt i figur 2, hvor jeg tydeliggør hvorledes menneske og kontekst er hinandens indbyrdes relation og materiale og intension er hinandens indbyrdes relation, og at det er krydsfeltet jeg positionerer mig i. Jeg vender efterfølgende tilbage til modellen, hvor jeg yderligere beskriver betydningen af de fire elementer. 2 Defineret som enhver proces, der fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke skyldes glemsel, modning eller aldring. (Illeris: 2006: 15) 7

8 2.2. Begrebsredegørelse I denne afhandling anvendes begrebet intelligens om tekstiler, derfor vil afklaringen af hvordan intelligens skal opfattes, være grundlæggende for arbejdet med tekstiler som medierende genstand, og hvor der vil blive en diskussion af forholdet mellem hjerne, kontekst og krop. Den forståelse af intelligens jeg har valgt at anvende, understøtter til en vis grad det syn som Mogens Hansen fremsætter om intelligens, at intelligens betragtes ikke (alene) som et biologisk fænomen, den enkelte går omkring med, men er et fænomen, der dukker op i interaktioner i kontekster. (Hansen, 1998:244) Intelligens er ikke blot noget der kan måles biologisk ved en test, men intelligens kan iagttages hos mennesker i deres sædvanlige omgivelser og i deres kontekst, i omgang med genstande og andre individer. Og hermed er der en forståelse af intelligens som en evne og ikke en funktion. Ud fra denne betragtning, er der dermed mulighed for at udvikle og forandre evnen igennem læring og erfaring. Det betyder ikke, at den almene tilknytning til fornuft, tænkning og begavelse, dvs. til det kognitive område udelukkes, men at fænomenet intelligens i dag betragtes noget bredere end det hidtil har været. Der tales i dag om distribuering af intelligens (Hansen, 1998:244), hvor omgivelserne betragtes som en reel del af en persons intelligens. Vi benytter os af og interagere med den omgivende verden, både mennesker, værktøj og genstande. Personer bliver ressourcer i form af viden vi inddrager. Genstande bliver ressourcer gennem deres indhold af forståelse og indsigt, det bliver eksterne lagre, det være biblioteker, elektronik og medier som alle indeholder informationer vi kan komme i besiddelse af og benytte os af. Fremtidens intelligens diskuteres ofte ved, hvorvidt vi kan benytte kunstig intelligens. Kunstig intelligens er viden om og udvikling af datalogi, som beskæftiger sig med, at få maskiner til at tænke. Maskiner vil i denne afhandling henvise til tekstile genstande, som hver har nogle muligheder og et indbygget læringspotentiale. Ved at kende funktionsmulighederne, kan brugen af genstanden mediere til individet, ligesom individet kan mediere til genstanden. Den kunstige intelligens programmering bygger på to måder at på tænke på. Den første er den humane, hvor det at tænke som et menneske og at opføre sig som et menneske er målet. Denne humane programmering af en maskine indebærer, at maskinen kan tilpasse sig nye situationer, besidde fornuft og drage 8

9 konklusioner, besidde hukommelse og have semantiske kundskaber. Den anden måde at tænke kunstig intelligent på, beskæftiger det at tænke rationelt og opføre sig rationelt. Hvilket vil sige systemer der tænker logisk og opfører sig logisk. Men at opføre sig rationelt betyder at kunne tage stilling til et dilemma, som ikke åbenlyst har en logisk følge, men bærer på kulturelle eller følelsesladede elementer. Endvidere er rationel handling ofte forbundet med kropslige erkendelser som er medfødte eller tillærte. Nietzsche (Filosofisk leksikon, 2008) mente, at det vigtigste ved os mennesker ikke er vores intellektuelle evner, men vores kroppes følelsesmæssige og intuitive anlæg. Og stiller altså spørgsmålstegn ved om vi kan klare os uden vores kroppe. På denne måde vil jeg inddrage Hubert L. Dreyfus teori om intelligens, fra bogen Livet på nettet. Han taler om den kropslige intelligens og om: Hvordan kroppens udformning og bevægelsesmønstre spiller en afgørende rolle for evnen til at få den ydre verden til at give mening. (Dreyfus, 2002:19) Dreyfus argumenterer for, at tab af kroppens muligheder fører til tab af mulighed for at erkende relevans, tilegnelse af færdigheder, fornemmelse for menneskers og tings virkelighed og mening. Dreyfus taler her om både metakognition, kognition og indfølefunktioner. Metakognition er den episodiske hukommelse hvor der sker en bevidst viden og refleksivitet. Kognition er den tavse eller ordløse viden, samt multiintelligenser for færdigheder som sprog, logisk/matematisk, rumlige, kinæstetiske og musiske. Indfølefunktioner er det personlige indre og den personlige omverden. Denne tredelte måde at forstå intelligens på, præciserer Mogens Hansen ved, at begrebet intelligens, forstås som en del af eller i sammenhæng med erkendelse og processering, og at viden er, de tre dele til sammen. Mogens Hansen beskriver hvordan han på denne måde rekonstruerer Howard Gartners multiple intelligens. Med denne forståelse af intelligens som kognition ved hjerne, krop og kontekst, som jeg viser som en ligeværdige tredeling på figur 3, vil jeg lade spørgsmålet om definitionen på intelligente tekstiler stå lidt. 9

10 Figur 3. Intelligens som det ligeværdige forhold mellem hjerne, krop og kontekst. (egen model) Dette fordi jeg ikke arbejder videre med bestemte genstande af intelligente tekstiler, og at afhandlingen interesser sig for de tekstile materialers interaktion med mennesket, og den medierende mulighed mellem menneske og omverden, relateret til det didaktiske og det læringsmæssige. Kognition opfattes her i afhandlingen ved det brede begreb, som omhandler både den intellektuelle og den kropslige erkendelse gennem perception, erfaring og læring. Hele afsnit 6 vil beskæftige sig med kognition og kognitiv læring, processer og fænomener, og diskuteres i forbindelse med didaktologien og de didaktiske teorier som er anvendt. Begrebet kontekst kommer fra latin contextus i betydning sammenhæng, egentlig sammenvævet, som af kon- (med) og texere (væve). I følge Psykologisk-pædagogisk Ordbog (1977) er kontekst den sammenhæng i hvilken en hændelse finder sted, indbefattet omgivelserne. I videnskabelig fremstilling er der tale om en begrebsmæssig sammenhæng. Jeg vælger som udgangspunkt, at forstå kontekst som jeg har beskrevet tidligere, det levede liv, rammen for de situationer mennesket selv eller andre bringer det i, kulturen og det institutionelle, her dog mest forstået som læringsrum. Det gælder det indre læringsrum, selvet med bevidstheden som for eksempel strategi og ressourcer, samt det ydre læringsrum som for eksempel faglig/personlig profil. Den didaktiske ramme defineres gennem artefaktets intention. Begrebet mediering og interaktion er ifølge Psykologisk-pædagogisk Ordbog (1977) henholdsvis formidlende processer i centralnervesystemet mellem påvirkning/stimulus og handling/reaktion, samt vekselvirkning, gensidig påvirkning og samspil, det sidste vil blive uddybet i afsnit 8. Begrebet medierende er til dels afklaret i forordet, men præciseres her yderligere ved at beskrive den forståelse for læring som lægger til grund, og som vil blive beskrevet og diskuteret i del 2. Begrebet mediering udvides hermed til også at 10

11 omfatte interaktionsfeltet mellem bruger og tekstil, hvor der sker en bevidst handling, der skaber en meningsfuld udveksling. På denne måde vil afhandlingen overvinde den dualisme, der er velkendt, inden for den traditionelle tekstile materiale forståelse. Dualismetænkningen adskiller individet fra omgivelserne og giver anledning til at referere til hvem eller hvad der er årsag til læring, men pointen her vil være, at det er forholdet eller interaktionen mellem individ og omgivelser der sætter en proces i gang, altså gensidig påvirkning/stimulus og handling/reaktion. Andre begrebsafklaringer om anvendte tekstiler og intelligente tekstiler fremstår undervejs i teksten i de relevante afsnit. 11

12 3. The state of the art Udvikling, brug eller tab af vores sansemæssigt funderede potentialer er et spørgsmål der interesserer den nye teknologiske udvikling af intelligente tekstiler. Der udvikles og forskes i at tilføre vores tekstiler andre egenskaber end den umiddelbare brugsværdi, og at forlænge vores sanser ud i tøjet. Dette betyder, som ordet interaktivt tekstil eller intelligent tekstil, at det er tekstilerne i form af tøj, møbler, accessories 3 og andet, som er det medie der er intelligent og reagerer for os mennesker og styrer handlinger. Der forskes i bevidst styring eller regulering af vores nærsanser, det kan for eksempel være handlinger og reaktioner i forhold til kulde og varme. Desuden designes i styring, følgehandling og regulering af vores psykiske habitus, der forskes i medicinsk observation og behandling gennem tekstiler og der udvikles teknologiske forbrugsting. I denne afhandling er det relationen mellem krop, hjerne, kontekst og tekstiler, og undersøgelse af læreprocesser og sanselig erfaring og sanselig orientering, som er tilgang til at supplere den teknologiske vidensforskning, der findes om interaktive tekstiler. Der er kommercielle, økonomiske interesser i emnet. Og der er medicinske, økonomiske interesser i emnet. Den psykologisk-pædagogiske interesse er endnu sparsomt belyst. Under InnovationLab er der forskere, blandt andet mag.art. Hanne-Louise Johannesen, der ser på de æstetiske og kulturelle aspekter. Desuden er der et igangværende erhvervs Ph.d.-projekt med arbejdstitlen: Anvendte tekstilers emotionelle værdier, samt et andet Ph.d.-projekt af Elisabeth Heimdal om tekstil innovation defineret i udvikling af nye produkter. Men den kognitive betydning for læring, adfærdsregulering eller kropsfornemmelse er enten ikke udforsket, eller i hvert fald ikke tilgængelig forskning. Afgrænsningen lægger ved de sociale konstruktioner og konstituerende processer, som jeg ikke beskæftiger afhandlingen med. Jeg sidder selv i en netværksgruppe eller interessegruppe for intelligente tekstiler i Infinit 4 innovationsnetværk for ikt 5 i København. I denne gruppe sidder repræsentanter fra universiteter, offentlige institutioner, designskoler samt private virksomheder. Emnerne til netværksgruppens møder er oplæg og diskussioner om perspektiver i udviklingen af intelligente tekstiler, udfordringer, innovation og produktudvikling i det offentlige og private. 3 Tilbehør, som f.eks. taske, bælte, smykke m.fl. 4 Infinit drives af et konsortium bestående af: CISS/Aalborg Universitet, Alexandra Instituttet. DTU Informatik / Danmarks Tekniske Universitet. Datalogisk Institut / Aarhus Universitet, Knowledge Lab / Syddansk Universitet, Center for Software Innovation. IT-Universitete. 5 Informations- og kommunikationsteknologi 12

13 Der har været udveksling af viden fra udviklingsprojekter om biosensorisk kommunikation på handicapområdet, mobilitet i plejesektoren, telemedicin, pervasiv læring, kommunikerende kostumer, arbejdstøj med sensorer for bevægelse samt flere andre emner. Et samarbejde mellem Alexandra Instituttet, Danmarks Designskole og virksomhederne Diffus og Forster Rohner (Schweiz) har ført til et spændende produkt, en klimakjole med indbyggede led-lys, der reagerer på CO2-indholdet i luften omkring den (Bilag A). Denne klimakjole blev vist ved COP15 i København En del af arbejdet i netværksgruppen består i networking deltagerne imellem, således at viden og samarbejdsrelationer kan udveksles. Og det er fra denne gruppe en del af min empiri er indsamlet, den del der omhandler dokumentar. 13

14 4. Metodisk tilgang og afgrænsning Som det fremgår af indledningen er denne afhandling et kvalificeret bidrag til en igangværende proces inden for udvikling af nye teknologiske og bæredygtige landvindinger, og den deraf affødte diskussion og vidensskabelse om de didaktiske forhold, der skal til, for at imødekomme brugen af intelligente tekstiler. Derfor er tilgangen til afhandlingen en afvejning af hvilket videnskabeligt design der kan imødekomme kravet om verificering af forskningsresultater og diskussion af emnet, når der ikke er sammenlignelige tekster eller andres forskerresultater Afhandlingens design Aktionsforskningens rammer som jeg beskriver i del 2, vil danne designet, og afhandlingen vil fremstå med en progression, først med iagttagelse og indsamling af dokumenter om intelligente tekstiler og litterær viden indsamling om kognition og kognitiv læring, processer og fænomener, herunder også kropslig læring, samt materialitetsforståelse og handlingsanvisende artefakter. Ved refleksion over disse dokumenter vil det give anledning til nye problemstillinger og disse handlinger bringes videre i ny udforskning og empiri om forbrugeres forståelse og den professionelle tekstile forståelse og igangsættelse af nye iagttagelser. Ved refleksion undervejs og med nye teoretiske tilgange og diskussioner vil afhandlingen have et videre forløb mod en argumentation for nogle didaktiske forhold, som vil begrundes i triangulering af dokumentar, interviews og workshop. Der vil i dette design ikke være et endeligt punktum, men netop være lagt op til videre aktioner, iagttagelser og refleksioner. Disse aktiviteter formodes at medføre systematiske evalueringer og teoridannelse og praktiske handlinger. Jeg bevæger mig altså imellem flere perspektiver og for at danne et overblik, vil jeg herunder skitsere designets indhold. 14

15 Intelligente tekstiler. Egenskaber Artefaktet. Handlingsanvisende genstand eller produkt Selvforståelse, kropsligt, socialt og psykisk, med perception, opmærksomhed, kognition, emotion og kreativitet Eksponering: regulering og kommunikation. Læring. Design. Læremiddel IKT Levet liv: indre og ydre, institutionelle og historisk kontekst. Lokalitet, position, historik, tilstand, strategi, ressourcer, faglig/personlig profil, døgnrytme og æstetik. Læringsrum. Figur 4. Tekstil 2.0 (egen model) 4.2. Metodevalg Idet min problemformulering og forskningsspørgsmål lægger op til at undersøge et område som ikke er udforsket særlig dybt, alene af den grund at det rækker ind i fremtiden, er metodevalget det bedst mulige, sammensat af forskellige metoder, som jeg herunder vil begrunde hvorfor netop er valgt, ud fra egnetheden i forhold til mine problemstillinger, og det jeg ønsker at skabe viden om. Omdrejningspunktet er at generere viden i feltet mellem individets kognition, tekstiler og de didaktiske forhold ved frembringelse af konventionelle såvel som intelligente tekstiler, hvorfor det didaktiske perspektiv vil være til stede, både i det deskriptive og det empiriske arbejde. Som indledning til at diskutere min problemformulering vil jeg tage udgangspunkt i den del af min empiri, der består af dokumentar, og belyse viden om klassisk og innovativ forståelse af materielle artefakter. For at undersøge relationer mellem menneske og materielle artefakter og de didaktiske forhold der fører til dannelse og dannelsesaspektet, vil jeg dels fremlægge og diskutere dannelse gennem et dannelsesbegreb som lægger vægt på interaktion. Dette vil jeg gøre gennem Else Marie Halvorsen, som den nordiske forsker der lægger stor vægt på subjektdimensionen og den sensitive erkendelse, hvor hun i sin forskning dokumenterer 15

16 de skabende processer og ikke kun resultatet. Den der skaber er den samme som forsker i egne processer (Halvorsen, 2009b:29.april) Denne teoretiske tilgang vil jeg opfølge ved at inddrage dele af kroppens fænomenologi som Maurice Merleau Ponty beskriver den. Ponty er en af de mest omtalte fænomenologer, hvorfor jeg i denne afhandling anvender fænomenologien som det videnskabsteoretiske grundlag. Jeg arbejder med ideen eller tesen om, at nye intelligente tekstiler er en del af en lærende proces, som skal faciliteres og kvalificeres, og at tekstiler på kroppen over tid ikke gennemgår en lineær proces, men en proces, hvor kroppens fænomenologi har betydning for forståelsen af fremtidige tekstiler og deres egenskaber. Ponty kommer med nogle antagelser som jeg vil diskutere, nemlig indsigelsen i subjektets kropslige væren og den legemliggjorte bevidsthed og erkendelse (Ponty, 2006:48) Dette vil igen føre til at diskutere dannelse som en bevidst didaktisk proces. For at forstå den didaktiske proces i relation til den kognitive lærings indhold og værdi, vil der være et afsnit 6, som udelukkende vil formes deskriptivt. Professor Knud Illeris, international kendt inden for læringsforskning, beskriver læringens forskellige aspekter heriblandt hjernens funktion og de forskellige hukommelsesregistre, episodiske, selvbiografiske, semantiske og procedurale registre. Og Illeris positionerer sig i didaktikkens grundbegreber. Jeg vil kun forholde mig til de pædagogiske og psykologiske erfaringserkendelser i hjernen og ikke medtage Illeris store forskning i læring generelt. For at underbygge disse teorier og i øvrigt diskutere kognitive værdier, vil jeg inddrage viden om neuropædagogik og intelligens som begreb og som naturvidenskab ved henholdsvis professor Mogens Hansen samt læge og professor Matti Bergstrøm, som begge forsker i hjernens forhold mellem intelligens, tænkning og opmærksomhed. Denne viden interesserer den kropsfornemmelse, der er ved brug af anvendte tekstiler. Da jeg bevæger mig i en kontekst af hverdagslæring og formel læring, vil jeg diskutere indre og ydre læring, og den didaktik, som kan foreskrives hvis der inddrages forskellige læringsteorier om kropslig læring. Det vil være Ph.d., lektor Bent Illum min vejleder og underviser, med teorien om processens dialog. Det vil være Hubert. L. og Stuart Dreyfus om intuitiv ekspertise, som forholder sig til den kognitive matrice jeg har som tekstilet som fralærer. Og det vil være professorer Jean Lave og Etienne Wenger om situeret læring, med en kontekstbunden læringsteori. 16

17 Metodevalget for indhentning af empiri vil som nævnt bestå af flere forskellige kvalitative metoder som skal supplere hinanden. Empirien består af workshop, kvalitative interview og dokumentar. De kvalitative interview består af et forskningsinterview og et fokusgruppeinterview. På den ene side vil jeg undersøge handling, som skal belyse de aktivt fremstillede intelligente tekstiler som den foregår blandt fagfolk. På den anden side vil jeg undersøge holdning, som gennemsnitlige forbrugere har til de tekstiler de omgives af i hverdagslivet. For at undersøge handling vil jeg foretage et forskerinterview med en tekstilingeniør. Foruden dette vil jeg indsamle dokumentar fra feltet, det vil sige, udvælge eksempler fra dels mit eget netværk og dels fra de nyhedsinformationer, der kan læses fra blandt andet Videncenter for Intelligente Tekstiler, TEKO, Herning. Undersøgelse af holdning vil ske gennem en workshop, afholdt ved en gruppe på 6 personer med faglige kompetencer inden for tekstilhåndværket. Samt et fokusgruppeinterview, hvor jeg har valgt en gruppe på 6 personer, som består af kvinder med vidt forskellig livserfaring, uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Disse kvalitative data vil jeg indbyrdes analysere, sammenholde og diskutere sammenfald og afvigelse. Teoretisk begrunder jeg fokusgruppeinterview gennem cand.mag. og Ph.d. Bente Halkier og det kvalitative interview generelt gennem professor Steiner Kvale. Workshop som videnskabelig forskningsmetode er ikke beskrevet af forskere inden for det pædagogiske felt, men da jeg kan se fordele ved at være facilitator i et udvidet interview med kropslige handlinger som supplement, vil jeg begrunde dette empiriske stykke arbejde i aktionsforskningens teori af Kurt Aagaard Nielsen samt dr.phil. Else Marie Halvorsen. Begge forskere positionerer sig i den pædagogiske felt. Aktionsforskningens teori som Nielsen fremstiller den, er valgt, som den teoretiker der lægger mindst vægt på de sociale konstruktioner og forandringsprocesser, men på aktørernes indbyrdes forhold. Nielsen har siden midten af 1980 erne udviklet en dansk aktionsforskningstradition, han er professor ved RUC og ifølge (teksam.ruc.dk) har han interesser i perspektiver inden for demokratiseringsprocesser. Dette kunne henvise til AktørNetværkTeori, men som jeg ikke arbejder med. Det er ikke de sociale konstruktioner og forandringsprocesser der interesserer denne afhandling, men derimod den teoretiske del, hvor læringen for deltagerne sker i refleksionen og den efterfølgende handling, Samme gør sig gældende for min vidensudvinding, som relaterer til mit forskningsdesign som jeg vil beskrive som en 17

18 spiral, en teori som sigter mod at generere ny teori med udgangspunkt i problemstillinger, som opstår på baggrund af empiri. Men jeg vil samtidig nævne den fænomenologiske forskningsstrategi om at tydeliggøre, forenkle og uddybe både sprogligt og genstandsmæssigt. Afhandlingen har fokus, på den ene side hvordan mennesket forholder sig til anvendte tekstiler, og på den anden side problematikken omkring frembringelsen af og anvendelsen af tekstiler før, nu og ind i fremtiden. Og med det formål at se på de didaktiske forhold og typologien for vidensdimensionen, læringsdimensionen og formidlingsdimensionen for det intelligente tekstil. Heri indgår således en designproces og -teori. Jeg vil redegøre for design gennem processen som praktikerens arbejde med perfektionen af et produkt og teorien som bidrager til intentionen eller planen eller noget der skal udføres. Dette synspunkt vil jeg diskuterer dels med Bent Illums teori om processens dialog, som netop forholder sig til materialets proces i dialog med mennesket og produktet. Og dels en fremstilling af design teori og -metode i en kandidatopgave af Lone Brøns-Pedersen (tekstil2-0.vpweb.dk), som forholder sig til det kontekstorienterede design Læsevejledning Forskningsdesignet består dels af en stram struktur, som skal give afhandlingen den læsevenlige og overskuelige fremtræden. Afhandlingen består af fire dele: Del 1 er tematiseringen og forskerspørgsmålene, metodevalg samt begrebsafklaring. del 2 er fortrinsvis deskriptiv med opsummering på den teoretiske diskussion. Del 3 er beskrivelse og diskussion af empirien samt analysearbejdet. Del 4 er konklusion samt formalia. Afhandlingen vil være opbygget som en spiralform, hvor jeg i de enkelte dele vil fokusere på delens indhold, men samtidig tage udgangspunkt i eller fremdrage dele af empirien. Denne spiralform skal gennemføres med en progression hvor der med tilbageblik diskuteres og opsummeres fremadrettet. 18

19 5. Tekstil som forskningsområde Anvendte tekstile materialer grundforskning Gennem min ansættelse på Sagnlandet Lejre, Historisk-Arkæologisk Forsknings- og Formidlingscenter, 4320 Lejre, som tekstilhåndværker, formidler og forskningsassistent, arbejder jeg fortrinsvis på Væveværkstedet, hvor der fremstilles, formidles og forskes i oldtidsdragter til både ansatte, fortidsfamilier 6 og museer i ind- og udland. Jeg beskæftiger mig især med læringen i formidlingen, rekonstruktion / konstruktion og autenticitet i håndværket. Arbejdsopgaverne er videnskabelige, og er rettet mod de besøgende, og at give dem det oplevelsesbaserede nære. En del af det videnskabelige arbejde foregår i samarbejde med Centre for Textile Research, Grundforskningscenter på Københavns Universitet, andre opgaver iværksættes gennem forskningsmidler fra fonde eller udenlandske forskningsinstitutioner. Vi udfører eksperimentel arkæologisk forskning, som er en metode og et redskab når arkæologiske fund skal tolkes og gives mening. Der laves forsøg og eksperimenter, som indbefatter udgravningsmetoder, studier af nulevende folk og dyr, planter og økologiske 7 sammenhænge i verden. Forsøg bygger på ideen om at der ud fra kildemateriale, rekonstrueres og afprøves, hvorved forskerne opnår indblik i fremstilling af artefakter, hvordan blandt andet klæder og værktøj har fungeret, hvad disse har været anvendt til, i hvilke forbindelser og ikke mindst hvilken betydning disse har haft i forhold til arbejdsindsats, energiforbrug, økonomi m.m.. I eksperimentel arkæologi findes ingen endegyldige svar, et hvert forsøg giver erfaringer og resultater, som stiller nye spørgsmål til problemstillingen og bringer nye eksperimenter frem. På Sagnlandet Lejre, Væveværkstedet har jeg været med i gennemførelsen af adskillige forsøg, en del hvor materialernes egenskaber undersøges. Et eksempel på et forskningsprojekt er et vævet uldklædes egenskaber med vind- og vandtæthed. Udgangspunktet var fortidens Vikingers mulighed for overlevelse i vinterhalvåret gennem at fremstille dragter der kunne holde kroppen tør og varm i ekstrem fugtighed og ekstreme kuldegrader. Med udgangspunkt i arkæologiske fund af redskaber og fragmenter, altså tidligere erfaret viden, er projektet her, at efterprøve uldfibrenes egenskaber, når de først bliver forarbejdet og spundet efter oldtidens teknikker, bliver vævet, derefter valket efter en dokumenteret teknik, for til sidst at blive opkradset efter forskellige teknikker og med et 6 Familier bor i en Jernalderlandsby i en uge, hvor de fremstiller mad, laver håndværk og lever et hverdagsliv som i jernaldertiden. Og samtidig skal disse familier formidle dette til det daglige publikum. 7 Her i betydningen af en cyklus fra grundstof til nedbrydning 19

20 særligt redskab. Alle disse håndværksfaglige processer kræver viden og erfaring generelt, dels med materialer og redskaber og dels med håndværket som professionel ekspertise, for at kunne vurdere resultatet. Men det kræver tillige, som i eksperimentel arkæologi, at produktet bliver taget i anvendelse af en bruger, som kan vurdere om materialets egenskaber er som forventet. Her fik en medarbejder syet en vikinge-overfrakke, som han har anvendt her i vinteren 2010 og når hans erfaringer er dokumenteret og verificeret, kan forskningen afsluttes, evalueres, valideres og publiceres. Med dette som udgangspunkt, vil jeg begrunde inddragelse af brugere med deres erfaringer og holdninger omkring anvendelse af tekstiler, som betydningsfulde data til empirien i denne afhandling. Eksemplet ovenfor er eksemplarisk for, at der internationalt, men specielt i Danmark på grund af interesse og mange fund, findes en stor viden om tekstile materialer og deres egenskaber tilbage fra oldtiden i Skandinavien og Europa. Og alt tyder på at vores forfædre, som vi gør i dag, bevidst har benyttet og udnyttet de forskellige egenskaber, som er repræsenteret i forskellige fibre og deres forarbejdning. Vores forfædre har gennem behov, erfaring og læring, tillært sig de teknikker, som har været nødvendige for anvendelse og forståelse af naturens materialer både plante- og dyre fibre. Dette har været håndværksfaglige teknikker og kognitive erfaringer, både kropslige og intellektuelle. Således har håndværksmæssigt fremstillede produkter indgået i interaktion mellem materiale, håndværker og bruger i en bestemt kontekst. Jeg vil senere argumentere for, at denne interaktion mellem materiale, design/håndværk og bruger har samme betydning i dag, og hvor konteksten deslige har samme betydning, men til dels kan være af en anden diskurs. Tilbage i istiden antyder hulemalerier, samt fund af forarbejdede bennåle med øjer, at der har været udført skindhåndværk, hvor skind har været anvendt til beklædning og det har været forarbejdet og syet sammen med hjælp fra redskaber. De første fibre der er fundet bearbejdet til et artefakt er fra stenalderbopladser. I Bondestenalderen, før uld og hør blev anvendt til tekstiler til klædedragt og husholdning, brugte man andre planter til klæde og tøj. Det beviser sjældne bevarede fund af 6000 år gamle plantefibre fra pilebast og lindebast. Også overraskende planter som brændenælde, græsser og sivarter anvendtes. Det lyder som meget grove og ubehagelige materialer til tøj. Og hvordan det føles at have tekstiler fremstillet af disse planter på, om de er varme eller kolde, er bløde eller kradser og har egenskaber som f.eks. vandtæthed, er ved hjælp af nyere kendte spinde, væve, 20

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

11.11 Sløjd og design

11.11 Sløjd og design 11.11 Sløjd og design Fagets identitet Sløjd og design har afsæt i menneskers skabertrang og ønske om at finde nye løsninger på hverdagsproblemer. Faget knytter sig til design processer, håndværksmæssig

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. Barnet i Centrum Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere