STORT AUTOMATISERINGSPOTENTIALE HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER. Vækstpolitisk analyse
|
|
- Mette Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STORT AUTOMATISERINGSPOTENTIALE HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Vækstpolitisk analyse JANUAR 216
2 STORT AUTOMATISERINGSPOTENTIALE HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Udviklingen inden for automatisering og avanceret produktionsteknologi åbner op for at fastholde og skabe produktion i Danmark. Med mange arbejdspladser knyttet til produktionsaktivitet på tværs af brancher vil en øget automatisering i Danmark samtidig kunne understøtte vækstmulighederne i hele Danmark. I takt med at prisen på blandt andet industrirobotter er faldet, er det blevet mere attraktivt at investere i automatisering. Særligt de store virksomheder i industrien har automatiseret store dele af deres produktion og derigennem opnået en produktivitets-forøgelse. De faldende priser på industrirobotter giver de små og mellemstore virksomheder et stort automatiseringspotentiale, der kan bidrage til større værditilvækst og en bedre konkurrenceevne. En øget automatisering hæver virksomhedernes produktivitet. Automatisering betyder, at virksomhederne kan producere flere varer med færre fejl både hurtigere og billigere end manuelt. Samtidig skal der bruges færre hænder til at fastholde den samme produktion på kort sigt, hvilket kan sænke virksomhedens lønkvote. Forbedres virksomhedernes konkurrenceevne indebærer det en større produktion, hvilket over tid fører til større beskæftigelse. Der skal således bruges medarbejdere til at indstille, programmere, betjene og vedligeholde robotterne og de fuldautomatiske anlæg. Det kan ændre uddannelsessammensætningen til flere højt uddannede medarbejdere, og med mere produktive produktionsmedarbejdere følger flere vellønnede job. På tværs af brancherne er føde-, drikke- og tobaksvareindustri, medicinalindustri og kemisk industri de mest automatiserede, mens maskinindustri, fremstilling af teknisk udstyr og transportmiddelsindustri er de mindst automatiserede, og dermed også dem, der har de største potentialer for øget automatisering. Med den hastige udvikling af industriteknologi er det vigtigt for virksomhederne, at der ikke er hindringer for at foretage nye investeringer i automatisering. Over halvdelen af virksomhederne vurderer, at investering i automatisering er et bedre alternativ til outsourcing end for fem år siden. Trods faldende priser på industrirobotter, angiver virksomhederne fortsat, at særligt finansieringen af investeringen er en udfordring. For at styrke automatiseringen hos de små og mellemstore virksomheder vil regeringen, som led i Vækst og udvikling i hele Danmark afsætte 4 mio. kr. i årene , til at lave partnerskaber med relevante erhvervs- og brancheorganisationer, der skal igangsætte initiativer, som fremmer automatisering. Analysen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse foretaget for Erhvervs- og Vækstministeriet og bidrager dermed til at belyse fordelene og udfordringerne ved automatisering og forklarer underliggende tendenser ved brug af automatisering. 2
3 PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER HAR STOR BETYDNING FOR DANMARK Industrien er en stærk økonomisk drivkraft for Danmark og har stor betydning for Danmarks velstand og innovationskraft. Selvom produktionserhvervene kun står for knap 14 pct. af den samlede økonomi, står de for over halvdelen af den private sektors produktivitetsvækst og over 4 pct. af den samlede danske eksport. På tværs af Danmark er der store regionale forskelle på, hvor produktionsvirksomhederne og dermed industribeskæftigelsen befinder sig. Særligt i Nord- og Vestjylland samt kommunerne omkring Odense på Fyn udgør industribeskæftigelsen en høj andel af den samlede private beskæftigelse. På Sjælland er det kun Kalundborg og Gladsaxe kommune, hvor andelen af industribeskæftigelse er høj, jf. figur 1. Figur 1. Industribeskæftigelsens andel af den samlede private beskæftigelse, 213 Anm.: Andelen er opgjort som antallet af beskæftigede i industrien i forhold til den private beskæftigelse i kommunen. Tallene er opgjort ultimo november 213 efter bopælskommune. Kilde: Danmarks Statistik, RAS31. Siden 2 er det imidlertid godt hver tredje job i industrien, som er blevet nedlagt. Det dækker over en gradvis forskydning mod serviceerhvervene. Dertil kommer brancheglidning, hvor produktionsvirksomhederne i nogen grad er smeltet sammen med serviceerhverv. Sammenlignet med vores nabolande har Danmark oplevet et kraftigere fald i antallet af produktionsjob i perioden Udviklingen inden for automatisering og avancerede produktionsteknologier skaber dermed nye muligheder for at bibeholde og skabe ny produktion i Danmark. Billigere og mere intelligente robotter, ny sensorteknologi, 3D-print, materialeteknologier og digitalisering ændrer måden hvorpå produktion, produktionsudvikling, lagerstyring mv. foregår. Særligt for et land som Danmark med relativt høje lønomkostninger åbner den teknologiske udvikling op for konkurrencedygtig produktion og gør det muligt at fastholde produktion i Danmark. 3
4 Med mange arbejdspladser knyttet til produktionsaktivitet gennem fx underleverandører i byggeri, transport eller andre serviceerhverv vil en øget automatisering understøtte vækst i hele Danmark. INDUSTRIEN BENYTTER SIG ALLEREDE I HØJ GRAD AF AUTOMATISERING Robotter er den klassiske form for automatisering, hvor en robot udfører en ellers manuel opgave. Det klassiske eksempel er robotter i bilproduktionen. Fra 199 til 213 har antallet af installerede industrirobotter i Danmark udviklet sig hurtigt fra knap 5 stk. til nu knap 7.5 stk. Særligt siden slutningen af 199 erne er antallet af robotter steget markant, og alene fra 21 til 214 blev der installeret knap 2.4 nye robotter, hvilket svarer til en forøgelse på ca. 38 pct., jf. figur 2. Virksomhedernes udbredelse af industrirobotter i denne periode skal ses i lyset af, at de gennemsnitlige priser på industrirobotter næsten blev halveret i perioden fra 199 til 28, jf. figur 3. Det betyder, at en industrirobot i dag kan koste ned til ca. 15. kr., og at det er muligt at leje robotter for 5. kr. om måneden. Prisen på ny teknologi bliver således en stadig mindre udfordring, særligt for SMV ere. Samtidig er robotter blevet mindre i størrelse og mere fleksible, hvorfor de kan anvendes i flere processer. Med flere robotter kan virksomhederne producere flere varer med færre fejl hurtigere og billigere end tidligere. Det forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne. Figur 2. Antal installerede industrirobotter i Danmark, Figur 3. Prisindeks for industrirobotter, Antal, akkumulerede 8. Antal, akuumulerede 8. Indeks (199=1) Indeks (199=1) Anm.: Opgørelsen bygger på indberetninger fra industrivirksomheder samt robotproducenter og udviklere i Danmark. Robotstatistikken blev første gang foretaget i 199. Kilde: World Robotics 215. Anm.: Prisindekset er baseret på 199 faste US$ og dækker over de gennemsnitlige priser for industrirobotter for landene, USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Kilde: World Robotics 29. De oprindeligt høje priser kan have været medvirkende til, at det særligt er de store virksomheder, der har opsøgt mulighederne i den nye teknologi, og omsat dem til forbedringer af virksomhedens processer og produkter. De faldende priser på industrirobotter åbner derfor mulighed for, at små og mellemstore virksomheder også kan øge graden af automatisering i deres produktionsprocesser og opnå produktivitets-fordele herigennem. Også i lande som USA, Tyskland, Storbritannien og Holland diskuteres det, hvordan man bedst muligt sikrer fremtidens produktion. Der tales om en ny industriel revolution, som følge af den stigende rolle digitalisering har i produktionen, eksemplificeret ved Tysklands Industrie 4. -strategi. 4
5 I et internationalt perspektiv er industrien i Danmark blandt de mest automatiserede i OECD-landene målt på antal industrirobotter pr. 1. ansatte. Danmark ligger med 18 industrirobotter pr. 1. ansatte nummer fem i 214, og befinder sig dermed over OECD-gennemsnittet. Danmark ligger på niveau med Sverige, Belgien og USA, men under Sydkorea, Japan og Tyskland, som alle har en stor automatiseret bilindustri. Ses der bort fra bilindustri, er Danmark placeret i toppen af OECD-landene. Figur 4. Antal industrirobotter pr. 1. ansatte i industrien, 214 Antal robotter pr. 1. ansatte Antal robotter pr. 1. ansatte OECD - gennemsnit KOR JPN DEU SWE DNK BEL USA ITA ESP FIN RA CAN AUT NLD SVN SVK CHE CZE AUS UK HUN NOR PRT NZL MEX ISR POL GRC TUR EST Anm.: Den stiplede linje angiver gennemsnittet for OECD-landene opgjort i figuren. Kilde: World Robotics 215. STORT POTENTIALE FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Til at belyse danske produktionsvirksomheders brug af automatisering har Erhvervs- og Vækstministeriet fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse af ca. 1.8 udvalgte industrivirksomheder. 522 virksomheder, svarende til knap 3 pct., har besvaret spørgsmål om formålet med automatisering, hvilke barrierer de oplever ved investeringer i automatiseringen mv., jf. bilag 1. Stikprøven er udvalgt disproportionalt på tværs af størrelser og brancher for at sikre repræsentativitet i stikprøven. Både analysedesignet og en underrepræsentation af besvarelserne fra virksomheder med færre end 2 ansatte gør, at analysen ikke kan generaliseres til hele industrien. Men analysen kan bidrage til at belyse fordelene og udfordringerne ved automatisering og forklare underliggende tendenser ved brug af automatisering. I spørgeskemaundersøgelsen er virksomhederne blandt andet blevet spurgt til omfanget af automatisering inden for forskellige processer i produktionen. Det er særligt i fremstillingen, bearbejdningen og behandlingen af produkterne, at de adspurgte virksomheder er mest automatiserede, jf. figur 5. Her svarer 165 af virksomhederne, at processerne er mere end 5 pct. automatiseret. Det kan skyldes, at netop disse processer er nemmere at automatisere end fx lagerfunktioner. Særligt inden for montage og lager synes der at være et potentiale for at øge automatiseringen, da mere end halvdelen af virksomhederne svarer, at deres processer er mindre end 1 pct. automatiseret. Der kan imidlertid være andre faktorer, som hæmmer 5
6 automatiseringen inden for disse områder, fx at den nødvendige teknologi ikke findes, eller ikke er rentabel. Figur 5. Automatisering i virksomheden opdelt på produktionsprocesser Antal Fremstilling Montage Lager Mindre end 1 pct. 1 pct. - 5 pct. Mindst 5 pct. Antal Anm.: 2-25 virksomheder har svaret ved ikke eller undladt at svare på spørgsmålene om automatisering inden for de enkelte områder. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelse. Inden for samtlige procesområder er de store virksomheder mere automatiserede end de små og mellemstore virksomheder. Det vidner om store automatiseringspotentialer for de små og mellemstore virksomheder inden for samtlige områder. Den manglende automatisering kan blandt andet hænge sammen med, at gevinsten ved automatisering stiger, desto større produktionsserierne er. Knap halvdelen af de store virksomheder med over 25 ansatte har automatiseret mere end 5 pct. af processen fremstilling, bearbejdning og behandling, mens det kun er 25 pct. af de små virksomheder, jf. tabel 1. Ser man på lagerprocessen, er andelen af de store virksomheder med over 25 ansatte, der har automatiseret mindst 1 pct. af processen, mere end dobbelt så høj, som den tilsvarende andel blandt de mindre virksomheder, jf. tabel 1. Tabel 1 Automatisering i virksomheden fordelt på proces og størrelse Automatisering i procent Fremstilling m.m. Montage m.m. Lager -1 pct. 1-5 pct. 5-1 pct. 2-5 ansatte ansatte over 25 ansatte 2-5 ansatte ansatte over 25 ansatte 2-5 ansatte ansatte over 25 ansatte Pct Pct Pct Anm.: Nogle af de adspurgte virksomheder har svaret ved ikke eller undladt at svare på spørgsmålene omkring automatisering inden for de enkelte områder, hvorfor tallene ikke summer til 1 pct. Det dækker over hhv. 2, 25 og 23 virksomheder inden for hhv. fremstilling, bearbejdning og behandling, montage og pakning samt lager. Kilde: Data fra spørgeskemaundersøgelse samt egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. 6
7 STOR FORSKEL I AUTOMATISERING FORDELT PÅ BRANCHER Med henblik på at kunne sammenligne virksomhedernes automatisering på tværs af blandt andet branche og størrelse dannes et mål for den samlede automatisering. Automatiseringsgraden beregnes for hver virksomhed på baggrund af de enkelte svar om automatisering på de tre områder. Da virksomhederne derfor skal have svaret på alle tre spørgsmål reduceres stikprøven til 482 virksomheder, jf. bilag 2. På tværs af brancherne er der stor forskel på, hvor meget de enkelte virksomheder har automatiseret. Brancherne føde-, drikke- og tobaksvareindustri, medicinalindustri og kemisk industri er de mest automatiserede, hvilket hovedsagelig kan henføres til væsentligt større automatiseringsandele inden for både montage m.m. og lager. Derimod er automatisering inden for transportmiddelsindustri, maskinindustri og fremstilling af teknisk udstyr relativt lav, jf. figur 6. De store forskelle på tværs af brancher kan skyldes forskelle i både national og international regulering. Fx har medicinalindustrien automatiseret store dele af produktionen for blandt andet at imødekomme en række krav om sterile miljøer, målepræcision, håndtering af farlige kemikalier mv. Figur 6. Den samlede automatiseringsgrad fordelt på brancher Transportmiddelindustri Maskinindustri Fremst. af elektrisk udstyr Møbel og anden industri mv. Metalindustri Elektronikindustri Plast-, glas- og betonindustri Tekstil- og læderindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Kemisk industri Medicinalindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri,,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 Fremstilling m.m. Montage m.m. Lager Automatiseringsgrad, skala - 5 Anm.: Den stiplede linje viser et uvægtet gennemsnit af den samlede automatiseringsgrad på tværs af brancherne. Kilde: Data fra spørgeskemaundersøgelse samt egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. AUTOMATISERING KAN VÆRE ET ALTERNATIV TIL OUTSOURCING Den kraftige vækst i automatisering og i særdelshed stigningen i installerede robotter kan også hænge sammen med, at outsourcing i visse tilfælde er mindre attraktivt. Outsourcing til lande med lavere lønninger og andre produktionsrelaterede omkostninger end i Danmark, kan sænke virksomhedernes produktionsomkostninger. Men outsourcing 7
8 kan være forbundet med andre omkostninger og risici i form af svingende eller ringere kvalitet, forsinkelser i produktionen og manglende overblik over den samlede produktion. Virksomhederne er blevet bedt om at svare på, om de generelt mener, at investering i automatisering i dag er et bedre eller dårligere alternativ til outsourcing end for fem år siden. Lidt over halvdelen mener, at investering i automatisering er et bedre alternativ til outsourcing i dag end for fem år siden, mens lidt over 4 pct. mener, at det hverken er bedre eller dårligere. Kun 4 pct. af de adspurgte virksomheder mener, at det er et dårligere alternativ, jf. figur 7. Figur 7. Virksomhedernes vurdering af investeringer i automatisering som alternativ til outsourcing i forhold til for fem år siden Et bedre alternativ i dag Hverken bedre eller dårligere Et dårligere alternativ i dag Ved ikke/mangler Pct. Anm.: Besvarelserne i figur 7 er på baggrund af 482 virksomheder. Virksomhederne har svaret på, om de generelt mener, at investering i automatisering i dag er et bedre eller dårligere alternativ til outsourcing end for fem år siden. Kilde: Data fra spørgeskemaundersøgelse. At automatisering for langt de fleste virksomheder er blevet et bedre alternativ til outsourcing skyldes i høj grad, at teknologien er blevet mere produktiv og fleksibel. Mere end 8 pct. af de virksomheder, der mener, at automatisering er et bedre alternativ, svarer, at den teknologiske udvikling og den øgede fleksibilitet har haft stor eller meget stor betydning for, at investering i automatisering er mere attraktivt i dag, jf. figur 8. Omkring 4 pct. af virksomhederne svarer, at blandt andet den øgede fejlprocent, den mindre lønforskel til udlandet og den faldende kvalitet i udlandet har haft stor eller meget stor betydning for, at automatisering i dag er et bedre alternativ til outsourcing. 8
9 Figur 8. Virksomhedernes vurdering af forhold, som har haft betydning for, at investering i automatisering i dag er et bedre alternativ til outsourcing Fejlprocenterne er steget ved at outsource produktionen Lønfordelen i udlandet er ikke så stor længere Kvaliteten er dalet, efter at aktiviteterne er flyttet til udlandet Det er blevet billigere at automatisere Teknologien i dag er mere fleksibel end tidligere Teknologien er mere produktiv end tidligere Pct. Meget stor betydning Stor betydning Meget lille betydning Lille betydning Ved ikke Anm.: Fordelingen er på baggrund af 263 virksomheder, som ser automatisering i dag som et bedre alternativ til outsourcing end for fem år siden. Kilde: Data fra spørgeskemaundersøgelse. På tværs af brancherne er det særligt kemisk industri og træ- og papirindustri, trykkerier, der vurderer investering i automatisering som et bedre alternativ til outsourcing. Her mener mere end 6 pct. af de adspurgte virksomheder, at automatisering er et bedre alternativ til outsourcing end for fem år siden. Derimod er det kun knap 3 pct. inden for tekstil- og læderindustri, som mener, at det er et bedre alternativ, jf. figur 9. Figur 9. Virksomhedernes vurdering af investeringer i automatisering som alternativ til outsourcing i forhold til for fem år siden, fordelt på brancher Tekstil- og læderindustri Transportmiddelindustri Fremst. af elektrisk udstyr Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Elektronikindustri Plast-, glas- og betonindustri Møbel og anden industri mv. Maskinindustri Metalindustri Medicinalindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Kemisk industri Pct. Et bedre alternativ i dag Hverken bedre eller dårligere Et dårligere alternativ/ved ikke/mangler Anm.: Besvarelserne i figur 9 er på baggrund af de 482 virksomheder, der har svaret på deres brug af automatisering. Kilde: Data fra spørgeskemaundersøgelse samt egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. 9
10 HØJERE PRODUKTIVITET OG LAVERE OMKOSTNING VED INVESTERING I AUTOMATISERING Automatisering vil sænke fejlprocenten og øge produktionshastigheden svarer størstedelen af de adspurgte virksomheder, der angav, at de ville investere i automatisering i 214 eller 215. Knap tre fjerdedele af virksomhederne vurderer samtidig, at investering i automatiseringen kan øge kvaliteten af produkterne, og over halvdelen af virksomhederne mener, at produktionen gøres mere fleksibel. Samlet set sænker automatisering virksomhedens produktionsomkostninger og bidrager til at gøre virksomheden mere produktiv. Figur 1 viser fordelingen af arbejdsproduktiviteten inden for forskellige automatiseringsgrupper. På tværs af grupperne er det muligt at spore en positiv sammenhæng mellem, hvor automatiseret en virksomhed er, og dens arbejdsproduktivitet. Den gennemsnitlige arbejdsproduktivitet er godt 41 pct. højere hos de mest automatiserede virksomheder i forhold til de mindst automatiserede virksomheder. For medianvirksomheden (den midterste virksomhed) er arbejdsproduktiviteten godt 26 pct. højere, for den gruppe af virksomheder, der er mest automatiseret, i forhold til gruppen der er mindst automatisere Betragter man ligeledes spredningen mellem de enkelte grupperinger, er det gruppen af virksomheder, som har automatiseret mest, der har den største arbejdsproduktivitet, jf. figur 1. Figur 1. Produktivitet opdelt efter automatiseringsgrad i virksomheden Arbejdskraftsproduktivitet (1. kr. pr. år) 1.8 Arbejdskraftsproduktivitet (1. kr. pr. år) pct. 26 pct Anm.: Grupperingen af virksomhedernes automatisering bygger på den samlede beregnede automatiseringsgrad, jf. bilag 2. Kilde: Data fra spørgeskemaundersøgelse samt egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. Resultaterne kan imidlertid delvist være trukket af de store virksomheder. Eftersom de mest automatiserede virksomheder også er de største, kan det være vanskeligt at isolere den direkte effekt fra automatisering, fordi de store virksomheder typisk også har en højere arbejdsproduktivitet. Betragter man imidlertid på tværs af de enkelte grupper, er 1
11 andelen af store virksomheder over 25 ansatte størst for de virksomheder, der har en samlet automatiseringsgrad mellem 2 og 3, jf. bilag 2 tabel D. Den positive sammenhæng mellem automatisering og arbejdsproduktivitet er ligeledes robust over for en ændring af populationen til kun at indeholde virksomheder med over 1 ansatte. Det understøtter dermed den positive sammenhæng mellem produktivitet og automatisering. I takt med at produktionen bliver mere og mere automatiseret, vil omkostningerne, som nævnt, falde. Af de virksomheder, som svarede, at de i løbet af 214 og 215 ville investere i automatisering, mener godt 85 pct. af virksomhederne, at investering i automatisering vil kunne reducere deres omkostninger med mindst 5 pct., mens 55 pct. vurderer, at de vil kunne reducere omkostningerne med mere end 1 pct. De ovenstående resultater er også i overensstemmelse med andre analyser om automatisering. Fx finder Greatz m.fl. med baggrund i paneldata fra 17 lande i perioden , at øget automatisering i industrien resulterer i øget produktivitet og værditilvækst. Samtidig finder de også, at den stigende automatisering har bidraget med en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på,37 pct.-point. Kroman m.fl. finder på baggrund af danske data, at industrien i Danmark vil øge sin produktivitet med 15 pct., hvis alle virksomheder i industrien havde den højeste robot-intensitet. AUTOMATISERING MEDFØRER EN ÆNDRING I JOB- FUNKTIONER Når en virksomhed investerer i automatisering, mekaniseres dele af ellers manuelle processer, og en række af arbejdsopgaverne vil dermed ændres. Der resulterer i, at færre hænder skal bruges til at fastholde den samme produktion, og arbejdsopgaverne vil i højere grad være at overvåge, vedligeholde og programmere de automatiske processer. Det vil bidrage til, at lønnen udgør en mindre andel af produktionsværdien (en lavere lønkvote), og sammen med højere produktivitet vil det forbedre konkurrenceevnen for den enkelte virksomhed. På baggrund af de adspurgte virksomheder er det muligt at spore en nedadgående tendens for lønkvoten i takt med, at automatiseringsgraden stiger, jf. figur
12 Figur 11. Sammenhæng mellem lønkvote og automatiseringsgrad Pct. 12 Pct Automatiseringsgrad, skala - 5 Anm.: Grupperingen af virksomhedernes automatisering bygger på den beregnede automatiseringsgrad. Lønkvoten er opgjort som andelen af omkostninger til lønninger, gager, vederlag til arbejdere mv. i forhold til virksomhedens værditilvækst. Kilde: Data fra spørgeskemaundersøgelse samt egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. Jobfunktionerne ændrer sig i takt med automatiseringen og medfører, at der løbende vil blive stillet nye krav til arbejdsstyrkens kompetencer. Man vil derfor i mange tilfælde se en udvikling fra færre ufaglærte ansatte til flere højt uddannede. For de virksomheder, der har svaret på spørgeskemaet, stiger andelen af de ansatte med en videregående uddannelse i takt med, at virksomhederne bliver mere automatiserede, jf. figur 12. Det er særligt andelen med en lang videregående uddannelse, der stiger, når virksomhederne bliver mere automatiserede. At uddannelsessammensætning skifter til i højere grad at bestå af flere højt uddannede kan ligeledes bidrage til øget produktivitet og dermed forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Figur 12. Uddannelsessammensætning på tværs af automatisering Pct. Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU Anm.: Uddannelsessammensætningen er opgjort for de hovedbeskæftigede ansatte i virksomheden (bibeskfætigede er udeladt). På tværs af de enkelte automatiseringsgrupper dannes der et vægtet gennemsnit. Kilde: Data fra spørgeskemaundersøgelse samt egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. 12
13 Skiftet i uddannelsessammensætningen resulterer også i, at gennemsnitslønnen stiger for de virksomheder, som er mest automatiserede. Sammenlignet med de mindst automatiserede virksomheder er gennemsnitslønnen knap 13 pct. højere for de mest automatiserede virksomheder. At lønkvoten falder for den enkelte virksomhed, samtidig med at gennemsnitslønnen stiger, skyldes den højere produktivitet. I takt med at virksomheden bliver mere automatiseret og opnår højere produktivitet, vil den samlede værdiskabelse alt andet lige øges. Hvis værdiskabelsen øges mere end lønomkostningerne, vil det resultere i en lavere lønkvote, samtidigt med at lønninger hæves. Både Dansk Metal og Ingeniørforeningen peger på, at automatisering ikke nødvendigvis medfører tab af arbejdspladser for virksomhederne. Fx vurderer Dansk Metal, at automatisering kan skabe op mod 25. nye arbejdspladser i Danmark frem mod 22, og Innovationsnetværket RoboCluster vurderer ligeledes, at yderligere automatisering har en positiv effekt på antallet af arbejdspladser. FÅ BARRIERER FOR NY INVESTERING I AUTOMATISERING Teknologien udvikler sig hastigt inden for nye produktionsmetoder og åbner således op for nye muligheder, som virksomhederne kan udnytte. Det er derfor vigtigt, at der ikke er unødige barrierer for virksomhederne i at foretage nye investeringer i automatisering. Mere end 6 pct. af de virksomheder, der har svaret på spørgeskemaet, oplever ikke barrierer for at foretage nye investeringer i automatisering, jf. figur 13. Figur 13. Virksomhedernes oplevelse af, om der er barrierer for nye investeringer i automatisering Nej ja Ved ikke/mangler Pct. Anm.: Besvarelserne i figur 13 er på baggrund af 482 virksomheder. Virksomhederne har svaret på, om de generelt oplever, at der er vilkår, der hindrer, at det er interessant for virksomheden at investere i automatisering. Kilde: Data fra spørgeskemaundersøgelse. Af de knap 37 pct. af virksomhederne, der derimod oplever barrierer for at foretage nye investeringer i automatisering, svarer næsten 7 pct., at det skyldes, at teknologien til automatisering kræver en for stor investering for virksomheden, jf. figur 14. Næstflest svarer, at finansieringen af investeringen er en stor eller meget stor hindring, og det på trods af, at priserne på blandt andet robotter er faldet markant. 13
14 Figur 14. Virksomhedernes vurdering af barrierer for nye investeringer i automatisering Virksomheden har ikke de nødvendige kompetencer til at udnytte automatisering Kender ikke til muligheder for, hvordan virksomheden kan implementere mere automatisering i processerne Mangler information om gevinsten ved automatisering Risikoen ved at omlægge processer er for stor Teknologien er ikke moden til at producere netop virksomhedens produkt Der kan ikke skaffes finansiering af investeringen Teknologien kræver en for stor investering for virksomheden Pct. Meget stor hindring Stor hindring Lille hindring Meget lille hindring Ved ikke/mangler Anm.: Fordelingen er på baggrund af 177 virksomheder, der oplever vilkår, som hindrer investering i ny automatisering. Kilde: Data fra spørgeskemaundersøgelse. Der er stor variation på tværs af brancherne, om virksomhederne mener, at der er vilkår, som hindrer investering i automatisering. Det er specielt i medicinalindustrien, at der er vilkår, som hindrer automatisering. Men også i brancher som maskinindustri og metalindustri er der mere end 4 pct. af virksomhederne, der oplever vilkår, der hindrer automatisering. Særligt i disse brancher svarer virksomhederne, at hindringen i høj grad skyldes, at teknologien ikke er moden til at producere netop deres produkter, jf. figur 15. Figur 15. Virksomhedernes vurdering af, om der er vilkår, der hindrer, at det er interessant for virksomheden at investere i automatisering, fordelt på brancher Transportmiddelindustri Fremst. af elektrisk udstyr Kemisk industri Møbel og anden industri mv. Elektronikindustri Plast-, glas- og betonindustri Tekstil- og læderindustri Metalindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Maskinindustri Medicinalindustri Ja Nej Ved ikke/mangler Pct. Anm.: Besvarelser fra 482 virksomheder, som har svaret på, om de generelt oplever, at der er vilkår, der hindrer, at det er interessant for virksomheden at investere i automatisering. Kilde: Data fra spørgeskemaundersøgelse. 14
15 BILAG 1 ANALYSEDESIGNET OG DATAGRUNDLAGET Analysen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse foretaget for Erhvervs- og Vækstministeriet i 213 af Danmarks Statistik. Undersøgelsen er bygget op om en repræsentativ stikprøve på udvalgte industrivirksomheder, der som minimum har 1 ansatte. 522 af virksomhederne svarede på spørgeskemaet, hvilket svarer til 3 pct. Oplysningerne fra spørgeskemaet kobles med Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik, der indeholder de enkelte virksomheders regnskabsoplysninger. Data i Regnskabsstatistikken stammer fra SKAT, Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register samt en spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Statistik gennemfører. Der anvendes 517 virksomheder i analysen, eftersom der for de resterende 5 virksomheder blandt andet mangler oplysninger i Regnskabsstatistikken. Derudover er virksomheder med mellem 1 og 19 ansatte markant underrepræsenteret blandt virksomheder, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen både når man sammenligner med antallet af virksomheder og deres andel af beskæftigelsen hvorfor besvarelserne vurderes at være for usikre. Antallet af virksomheder med under 2 ansatte udgør knap 9 pct. af den samlede industri, mens de store virksomheder med over 25 ansatte udgør knap 1 pct. Da virksomhederne med under 2 ansatte ikke indgår i analysen, vil der være en naturlig skævhed i besvarelserne set i forhold til respondenternes størrelse. Besvarelserne for virksomheder med over 25 ansatte dækker godt halvdelen af den samlede industri, mens besvarelserne for virksomheder med mellem 5 og 25 ansatte dækker knap 37 pct. af den samlede industri, se tabel A. Selvom de små virksomheder udgør en stor del af det samlede antal virksomheder, dækker de en relativt lille del af det samlede antal årsværk i hele industrien. Modsat står de store virksomheder med over 25 ansatte for knap 42 pct. af det samlede antal årsværk i hele industrien. Da de store virksomheder i højere grad har besvaret spørgeskemaet, dækker stikprøven godt 3 pct. af de beskæftigede i industrien. Tabel A Sammenligning af stikprøven og hele industrien, 213 Virksomhedsstørrelse Antal virksomheder Antal årsværk Hele industrien Stikprøvens procentdel af hele industrien (pct.) Stikprøven Stikprøven Hele industrien Stikprøvens procentdel af hele industrien (pct.) 2 ansatte ansatte , , ansatte , ,8 Over 25 ansatte , ,5 I alt , ,9 Anm.: Der ses bort fra olieraffinaderier. Kilde: Data fra spørgeskemaundersøgelse samt egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. Set over de forskellige brancher i industrien, fordeler stikprøven sig nogenlunde jævnt. For de enkelte brancher dækker stikprøven mellem 3 og 4 pct. af det samlede antal årsværk, jf. den sidste kolonne i tabel B. 15
16 Tabel B Stikprøvens repræsentativitet fordelt på brancher Branche Antal virksomheder Hele industrien Stikprøvens procentdel af hele industrien (pct.) Stikprøven Stikprøven Antal årsværk Hele industrien Stikprøvens procentdel af hele industrien (pct.) Føde-, drikke- og tobaksvareindustri , ,7 Tekstil- og læderindustri , ,2 Træ- og papirindustri, trykkerier , ,8 Kemisk industri , ,9 Medicinalindustri , ,8 Plast-, glas- og betonindustri , ,3 Metalindustri , ,4 Elektronikindustri , ,7 Fremst. af elektrisk udstyr , ,5 Maskinindustri , ,1 Transportmiddelindustri , ,9 Møbel og anden industri mv , ,3 I alt , ,9 Anm.: Der ses bort fra olieraffinaderier. Kilde: Data fra spørgeskemaundersøgelse samt egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. 16
17 BILAG 2 SAMLET AUTOMATISERINGSGRAD Til at belyse hvor meget virksomhederne samlet set har automatiseret, beregnes for hver virksomhed en samlet automatiseringsgrad. I beregningen heraf medtages kun virksomheder, som har besvaret samtlige spørgsmål om automatisering inden for områderne fremstilling, montage og lager. Dermed fjernes 36 virksomheder, der enten ikke har svaret eller skriver, at virksomheden ikke arbejder med fx montage. Dermed reduceres det samlede antal virksomheder til 482. For at kunne beregne en samlet automatiseringsgrad tildeles hvert svar om automatisering, uanset område, en talværdi, jf. tabel C. Tabel C Niveau for automatisering og tilhørende talværdi Besvarelse (Niveau for automatisering): Tilhørende talværdi pct. 1 1 pct pct pct pct pct. 5 På baggrund af de opgjorte talværdier beregnes et simpelt gennemsnit, hvilket vil være et udtryk for virksomhedens samlede automatisering. Denne opgørelse muliggør en sammenligning på tværs af virksomhederne, men den viser ikke, hvor meget den enkelte virksomhed har automatiseret. Virksomheder fordeler sig nogenlunde jævnt på tværs af den samlede beregnede automatiseringsgrad. Andelen af store virksomheder topper med en samlet automatiseringsgrad ved mellem 3 og 4, mens antallet af fuldtidsbeskæftigede stiger med den samlede automatiseringsgrad. Tabel D - Forskellige karakteristika fordelt på automatiseringsgrad Den samlede automatiseringsgrad Antal virksomheder Andel af store virksomheder med over Årsværk (Median) 25 ansatte (pct.) , , , , ,8 17 Samlet ,1 81 Kilde: Danmarks Statistik, data fra spørgeskemaundersøgelse samt egne beregninger. 17
18 Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 1-12 DK København K Tlf evm@evm.dk
Automatisering i industrien
Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale
Læs mere4. Erhvervsinvesteringer
4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og
Læs mereDansk industri i front med brug af robotter
Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,
Læs merePotentialer og barrierer for automatisering i industrien
Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,
Læs mereIndustrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereDisrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling
Den Sociale Kapitalfond Analyse Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling November 217 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Denne analyse
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereAnalyse af Automationspotentiale
Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs
Læs merePotentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien
Potentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien December 2016 Automatisering/digitalisering i industrien Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent,
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereUp-market-produkter kræver produktudvikling
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end
Læs mereMøde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereArbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen
Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereBrancheglidning har reduceret lønkvoten
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mereBilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereSMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET
SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET ØKONOMISK ANALYSE Små- og mellemstore virksomheder i industrien halter efter teknologitoget Selvom ny teknologi er med til at løfte
Læs mereHVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?
Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs merePotentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien
Potentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien - 2018 April 2018 Automatisering/digitalisering i industrien Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 24 procent,
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereHøjproduktive virksomheder
Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mereDanmark i top 10 blandt robotnationer
ØKONOMISK ANALYSE 6. januar 2018 Danmark i top 10 blandt robotnationer i verden Antallet af industrirobotter på de danske virksomheder stiger solidt. Danmark er med helt fremme i et internationalt perspektiv
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs merePæn fremgang i stort set alle private byerhverv
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereNotat. Produktivitet i forsyningssektor
Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereHVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?
Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereVækstpotentiale i cleantech
Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereDen danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik
university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs mereProduktion i Danmark. Tabelrapport
Produktion i Danmark Tabelrapport Produktion i Danmark Hovedresultater Formålet med denne analyse er at give en karakteristik af fremstillingsindustrien i Danmark. Analysen er så vidt muligt gennemført
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereHøj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010
. oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede
Læs mereDansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006
Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,
Læs mereErhvervsfremmeakademiet
Erhvervsfremmeakademiet Mandag d. 26. april 2010 Sigmund Lubanski Økonomi- og Erhvervsministeriet Erhvervsfremmeakademiet 3 overordnede udviklingstræk: Behov for at genskabe balancen i den offentlige økonomi
Læs mereERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025
ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereProduktion i Danmark. Robotter i global kamp
Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereKøbenhavns Kommune, Koncernservice, Statistik -
Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Læs mereDanske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage
Læs mereHver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Læs mereROBOTTER BANER VEJEN FOR HJEMTAGNING AF PRODUKTION
ROBOTTER BANER VEJEN FOR HJEMTAGNING AF PRODUKTION ØKONOMISK ANALYSE Robotter baner vejen for hjemtagning af produktion Fire ud af fem af de virksomheder, der har flyttet produktion fra udlandet tilbage
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereFOR FÅ SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN SATSER PÅ NY TEKNOLOGI
FOR FÅ SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN SATSER PÅ NY TEKNOLOGI ØKONOMISK ANALYSE For få små- og mellemstore virksomheder i industrien satser på ny teknologi Ny teknologi vil revolutionere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mere#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA
#3 januar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk industriproduktion Den danske industriproduktion er steget med 4,3 pct. over det seneste år. Sensommeren og efteråret 2011 bød dog på faldende produktion. Det er særligt
Læs mereINDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereAntal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014
Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes
Læs mereVækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)
Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012 2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereFinansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt
Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter
Læs mereProduktivitetsproblemet i den danske servicesektor
Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereVi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den
Læs merePRODUKTIONEN I DANMARK ER PÅ FØR-KRISE- NIVEAU
PRODUKTIONEN I DANMARK ER PÅ FØR-KRISE- NIVEAU ØKONOMISK ANALYSE Produktionen i Danmark er på før-krise-niveau Dansk industrivirksomheder nyder godt af en stærk konkurrenceevne. Både kapacitetsudnyttelsen
Læs mereTAL OG TENDENSER 2018: Plastindustriens bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark
TAL OG TENDENSER 2018: Plastindustriens bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark 1 Tal og tendenser 2018: Plastindustriens bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark Analysen er udarbejdet af: Kasper
Læs mereProduktion i danmark Datarapport
Produktion i danmark Datarapport?? REG LAB www.reglab.dk Omslag: www.kroyergrafik.dk Dato: September 2012 ISBN nr: 978-87-994326-6-0 REG LAB Produktion i Danmark / Datarapport 2 Indhold Forord... Datarapportens
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser
Læs mereROBOTTER FORTSÆTTER MED AT FLYTTE PRODUKTION HJEM TIL DANMARK
ROBOTTER FORTSÆTTER MED AT FLYTTE PRODUKTION HJEM TIL DANMARK ØKONOMISK ANALYSE 14. juni 2017 Robotter fortsætter med at flytte produktion hjem til Danmark Tre ud af fire af de virksomheder, der har flyttet
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK GLOBALE VÆRDIKÆDER BETYDNING FOR DANSK EKSPORT OG BESKÆFTIGELSE Karoline Garm Nissen, Lidt baggrund Publikationer fra Nationalbanken Global Value Chains, Working Paper No. 102, december
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereVækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereProduktivitetsrådet. Produktivitets seminar 18. januar Carl-Johan Dalgaard
Produktivitetsrådet Produktivitets seminar 18. januar 2018 Carl-Johan Dalgaard Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den langsigtede
Læs mereHvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?
Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mere