Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i teknisk videnskab (mekatronik)

Transkript

1 Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i teknisk videnskab (mekatronik) Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (mekatronik) (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 9. februar 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 14. februar 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. 7. marts 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 27. februar 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (mekatronik) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Mechatronics) Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det teknisk-videnskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Matematik A. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7911 AUDD 7911 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for Ingeniøruddannelsen/elektroretning.. 4 Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. marts 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Sønderborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i mekatronik Syddansk Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 21 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen for bacheloruddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen for kandidatuddannelsen

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det tekniske fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det tekniske fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området. Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i mekatronik består af: Kernefaglig ekspert Professor, Karl-Erik Ryberg, Department of Management and Engineering, Fluid and Mechatronic Systems, Linköping Universitet. Karl Erik Ryberg har en Ph.D. fra 1983 med titlen, On Performance Optimization and Digital Control of Hydrostatic Drives for Vehicle Applications. Han har videre 30 års erfaring med forskning og uddannelsestilrettelæggelse inden for områderne hydraulik og mekatronisk systemdesign. Karl-Erik Ryberg er videre engageret i sekretariatet bag bestyrelsen for the Foundation of Fluid System Technology in Sweden, medlem af bestyrelsen i the Danish Mechatronic Association samt reviewer for the Journal of System and Control Engineering, Suffolk, UK, og for International Journal of Fluid Power, FPNI, Purdue University, USA. Det gennemgående tema for Karl-Erik Rybergs forskning har været hydrostatic transmissions for heavy vehicles and the possibilities to reduce the energy consumption in this type of systems. Efficiency models for hydrostatic machines, hydraulic accumulators and electro-hydraulic control hereunder Mechatronic System Design. Aftagerrepræsentant Udviklingsdirektør, Lars Agerlin, Brüel og Kjær. Lars Agerlin er uddannet Apparat elektronik akademi ingeniør og HD i Afsætning og har mere end 20 års erfaring med fra ledelsesmæssige stillinger i store danske og internationale virksomheder som Oticon, Nokia, SimCorp og nu Brüel og Kjær. Lars Agerlin har konkret erfaring med blandt andet ansættelse af kandidater med ingeniørvidenskabelig baggrund. Studerende Stud.polyt., Martin Hangaard Hansen, fysik og nanoteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Martin Hangaard Hansen er videre medlem af studienævnet på Risø DTU. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er ikke indhentet supplerende dokumentation. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 21. september Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. december

9 Høringssvar modtaget 10. januar 2012 Sagsbehandling afsluttet 26. januar 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde Den 9. eller 10. februar

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i mekatronik på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet universitetet ikke i tilstrækkelig grad indgår i systematisk og løbende dialog med kandidatuddannelsens dimittender. Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), idet uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til op til typebeskrivelse for bachelorgraden i kvalifikationsrammen. Vurderingen bygger på, at kravet om, at den studerende skal kunne begrunde sit valg af analyse- og løsningsmodeller ikke fremgår tilstrækkeligt klart af uddannelsens kompetenceprofil, og at kravene om den studerende Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer samt skal kunne ( ) formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister ikke tilstrækkeligt tydeligt afspejles i uddannelsens kompetenceprofil. 7

11 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i mekatronik på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet universitetet ikke i tilstrækkelig grad indgår i systematisk og løbende dialog med kandidatuddannelsens dimittender, og at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. 8

12 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ingen bemærkninger. 9

13 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Sønderborg. Sprog Bacheloruddannelsen: Dansk og engelsk Kandidatuddannelsen: Engelsk. Hovedområde Det tekniske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bachelors in Mechatronics from the University of Southern Denmark are distinguished by the following competencies: An ability to design and calculate mechanical structures An ability to design and calculate electronic circuits An ability to develop software for intelligent products An ability to model mechatronic systems and implement these An ability to make use of knowledge about technologies and theories for the development of new products The possession of specialised knowledge within one of the three profiles: Nanotechnology, Embedded Systems or Dynamic Mechatronic Systems Being trained in the completion of development projects alone and as a participant in teams Having the potential to become a project manager for product development assignments. (Studieordning, s. 3) 11

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil A Master of Engineering in Mechatronics from the University of Southern Denmark is characterised by mastering the following competencies: The ability to design and calculate mechanical designs The ability to design and calculate electronic circuits The ability to develop software for intelligent products The ability to participate in a company s development department independently and together with others The ability to apply technological knowledge and theories for the development of new products Specialised knowledge within either of the profiles: Nanotechnology, Embedded Systems, Dynamic Mechatronic Systems or Thermal Energy Technology The ability to carry out development projects independently and in teams The potential to become a project manager of product development assignments Knowledge of the highest level of research in the chosen profile Can understand and reflect on the knowledge at a scientific level Can identify scientific problems of research in the chosen profile. The MSc engineering programme also gives the graduate skills in analysing and modelling systems, seeking out new knowledge, and understanding and utilising research results within the graduate s own field of specialisation in order to develop new concepts and product types. (Studieordning, s. 3) 12

16 Bacheloruddannelsens struktur Figuren viser bacheloruddannelsens opbygning omkring temaer. (Studieordning, s. 8) Figuren viser fordelingen af kurser på de enkelte semestre 13

17 Kandidatuddannelsens struktur Figuren viser uddannelsen opbygning samt fordeling af ECTS. (Studieordning, s. 5) Der vælges på uddannelsen mellem profilerne: Nanotechnology Embedded Control Systems Dynamic Mechatronic Systems Thermal Energy Technology. Nedenfor vises uddannelsesstrukturen for de 4 profiler i særskilte figurer. Figuren viser uddannelsens opbygning ved profilen nanotechnology 14

18 Figuren viser uddannelsens opbygning ved profilen embedded control systems Figuren viser uddannelsens opbygning ved profilen dynamic mechatronic systems Figuren viser uddannelsens opbygning ved profilen thermal energy technology 15

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Alle bachelorer uddannet i tiden er ifølge universitetet fortsat videre på en kandidatuddannelse på Syddansk Universitet og dialogen med aftagerpanel, aftagere og dimittender omfatter derfor både bachelor- og kandidatuddannelsen. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør på s. 1 i dokumentationsrapporten for, at Der er ved det Tekniske Fakultet nedsat ét aftagerpanel for alle fakultetets ingeniøruddannelser. Ifølge universitetet har aftagerpanelet siden sit første møde i 2008 mødtes 4 gange om året. På møderne orienteres aftagerne om forhold af betydning for fakultetets uddannelser og drøfter endvidere et centralt tema, hvor panelet går mere i dybden med forhold af betydning for alle fakultetets ingeniøruddannelser, herunder civilingeniøruddannelsen i mekatronik. Universitetet anfører følgende eksempler på temaer, som har været behandlet i aftagerpanelet: Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser - DSMI Det Tekniske Fakultets forskningsstrategi og forskning Det Tekniske Fakultets rekruttering og markedsføring Akkreditering og SDU s kvalitetsudviklingssystem Efteruddannelse behov og rammer for efteruddannelser Ingeniørkompetencer og kompetenceprofiler Samarbejde mellem det Tekniske Fakultet og Erhvervslivet. (Dokumentationsrapport, s. 1) Universitetet har som bilag vedlagt en række referater fra aftagerpanelets møder. Af disse fremgår det, at uddannelserne i mekatronik blev drøftet indgående på aftagerpanelets 10. møde, som også blev afholdt i Sønderborg. (Bilag 1, s. 40) Af referatet fremgår det, at aftagerpanelet blandt andet blev præsenteret for en række af de projekter som de studerende på 5. semester arbejdede med samt havde en drøftelse af uddannelsens profiler. Til sidst-nævnte pointerede panelet, at uddannelserne blandt andet ( ) ikke må være for snævre, da man skal kunne bruge en uddannelse i mange år og i forskellige virksomheder. Videre fremgår det, at aftagerpanelet efterspurgte muligheden for en tydeliggørelse af de studerendes niveau i matematik eller fysik. (Bilag 1, s. 40) Endvidere betoner universitetet den lokale kontakt mellem det ingeniørfagligemiljø ved Campus Sønderborg, herunder 19 erhvervsvirksomheder, som beskæftiger sig med produktion af produkter inden for det mekatroniske område. Virksomheder som eksempelvis Sauer Danfoss, Linak, Simens m.fl. Universitetet anfører, at der afholdes dialogmøder med disse lokale virksomheder efter behov og betoner i den sammenhæng dialogen med de lokale virksomhedsklynger som eksempelvis mekatronikklyngen og Køleklyngen. (Dokumentationsrapport, s. 2) 16

20 Dialogen med sidstnævnte har endog ifølge universitetet medvirket til oprettelsen af specialiseringen i termisk energiteknologi på kandidatuddannelsen i mekatronik. Videre betoner universitetet, at de lokale virksomheder løbende præsenteres for resultaterne af de studerendes projektarbejder, og at instituttet i 2011 har indgået en konkret aftale med Lean Energy Cluster blandt andet omkring etableringen af et uddannelsesforum, hvori virksomhederne bidrager til at definere særlige kompetencebehov for uddannelsens dimittender herunder medvirker i udviklingen af valgfag. Videre anfører universitetet, at der i 2011 er ( ) planlagt en møderække med et antal virksomheder, med det formål at definere virksomhedernes behov for specialiseringer på såvel bachelor- som kandidatniveau. (Dokumentationsrapport, s. 3) Akkrediteringspanelets lægger vægt på, at uddannelsen af flere omgange har været drøftet af instituttets aftagerpanel, og at dialogen med de lokale virksomheder inddrages i den løbende udvikling af uddannelserne, Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at uddannelsen omfattes af en systematik dialog med relevante aftagere og aftagerpanel, og at dialogen anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsernes kvalitet og relevans. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet anfører, at den primære kilde til feedback fra dimittender er tidligere studerende ansat i aftagervirksomheder og skriver videre, at Disse kontakter falder således ind under de kontaktflader til aftagervirksomheder, som er beskrevet under punkt (Dokumentationsrapport, s. 3) Videre betoner universitetet Mads Clausen Instituttets alumneaktiviteter, herunder Foreningen af ingeniører uddannet i Sønderborg, hvor også ansatte på Mads Clausen Instituttet kan opnå medlemskab samt afholdelse af løbende arrangementer for jubilarer og instituttets årlige besøg på Island, hvor der afholdes kombinerede alumnearrangementer og virksomhedsbesøg. Derudover nævner universitetet, at der siden 2009 har været opretholdt kontakt til universitetets dimittender gennem Syddansk Universitets Alumneportal, og gennem Det Tekniske Fakultets egen alumneforening, networking, hvor der afholdes et årligt møde for alumner og jubilarer. Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at dialogen ikke er tilstrækkeligt formaliseret gennem de sociale netværk samt sociale og faglige arrangementer og ikke vurderes at have som sit primære formål at indsamle informationer om dimittendernes beskæftigelsessituation m.m. Derfor er det akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad er i løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender, som kan understøtte ledelsesniveauets information om uddannelsens dimittender. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, hvordan dialogen med dimittenderne i de beskrevne netværk og arrangementer anvendes i den løbende kvalitetssikring af uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at universitetet på s. 4 i dokumentationsrapporten redegør for, at universitetet i 2009 og 2011 har gennemført dimittendundersøgelser, men at svarprocenten blandt uddannelsernes dimittender ikke tillader pålidelig statistisk. Universitetet anfører i sit høringssvar af 10. januar 2012 følgende: Indledningsvis ønsker fakultetet at gøre opmærksom på, at alle uddannelsens bachelorstuderende i perioden læste videre på en civilingeniøruddannelse ved Syddansk Universitet (dokumentationsrapporten p. 7.). Bachelordimittenderne er således i løbende dialog med fakultetets undervisere og derfor kommunikeres faglige mangler i bachelorernes uddannelse direkte til uddannelsens tilrettelæggere og ledelsen som led i den almindelige monitorering af uddannelsen, herunder evalueringer på kandidatuddannelsen, hvor de tidligere bachelorstuderende også vil kunne bemærke evt. faglige mangler. 17

21 Der er derfor fakultetets umiddelbare opfattelse, at dialogen med bacheloruddannelsens dimittender er både løbende, tæt og systematisk. Fakultetet anerkender den manglende regularitet og systematik i dialogen med kandidatuddannelsens dimittender. Der har været en forventning om at en sådan systematik og regularitet ville kunne opnås igennem dimittendundersøgelserne, særligt dimittendundersøgelsen 2011 som indeholdt en lang række spørgsmål om dimittendernes oplevelse af uddannelsen. Som akkrediteringspanelet korrekt anfører (ACE Denmarks akkrediteringsrapport p. 17), så har den fortsat lave svarprocent i dimittendundersøgelserne gjort at denne forventning ikke er blevet mødt. Som følge heraf har fakultetet indledt et pilotprojekt med uddannelsesspecifikke dimittendanalyser, hvor de mere uformelle kontakter via alumnenetværk, Linkedin, Facebook etc. tages i anvendelse i et forsøg på at højne svarprocenten. Pilotprojektet forventes afsluttet i sommeren Det er dog fakultetets opfattelse, at den løbende, men ikke-systematiserede dialog med dimittender som er beskrevet i dokumentationsrapporten p.6 - herunder særligt dialogen med dimittender ansat i aftagervirksomheder bidrager til udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen, men at denne effekt er vanskeligt dokumentérbar. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af høringssvaret og på baggrund af redegørelsen ovenfor, at fakultetet er opmærksomt på, via et konkret pilotprojekt at forbedre svarprocenten i kommende undersøgelser af uddannelsens dimittender, og at fakultetet dermed arbejder på at forbedre denne dialog med uddannelsens dimittender. Videre er akkrediteringspanelet opmærksomt på, at den ikke-systematiserede dialog med uddannelsens dimittender, herunder særligt dialogen med dimittender ansat i aftagervirksomheder ifølge fakultetet bidrager til udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen. Akkrediteringspanelet fastholder dog, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad er i løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender, som kan understøtte ledelsesniveauets information om uddannelsens dimittender, og at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, hvordan dialogen med dimittenderne i de beskrevne netværk og arrangementer anvendes i den løbende kvalitetssikring af uddannelsen. Akkrediteringspanelet lægger i den sammenhæng vægt på, at universitetet i sit høringssvar betoner fremtidige tiltag særligt for så vidt gælder fakultetets dimittendundersøgelser, og dermed at de materielle forhold, der ligger til grund for akkrediteringspanelets oprindelige vurdering er uændret på baggrund af universitetets høring. Akkrediteringspanelet lægger således fortsat til grund, at beskrivelsen af den aktuelle dialog med uddannelsens dimittender gennem de sociale netværk samt sociale og faglige arrangementer ikke fremstår tilstrækkeligt formaliserede, idet disse ud fra deres beskrivelse ikke vurderes at have som deres primære formål at indsamle informationer om dimittendernes beskæftigelsessituation m.m, der kan anvendes af uddannelsens ledelse i en systematisk monitorering af uddannelsens dimittender. Videre lægger akkrediteringspanelet fortsat vægt på, at universitetet ikke har dokumenteret, hvordan henholdsvis dialogen med dimittender via dimittendundersøgelserne samt den ikke-systematiserede dialog med uddannelsens dimittender, herunder i de beskrevne netværk, via arrangementer og i aftagervirksomheder anvendes i den løbende kvalitetssikring af uddannelsen. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet noterer, at mere end 90 % af dimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Således redegør universitetet for, at alle uddannelsens dimittender i perioden fra 2005 til 2009 er fortsat videre på en kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet. (Dokumentationsrapport, s. 4) Dermed er det akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens dimittender videreuddanner sig på et niveau svarende til hovedområdet. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at det fremgår af høringssvaret, at Indledningsvis ønsker fakultetet at gøre opmærksom på, at alle uddannelsens bachelorstuderende i perioden læste videre på en 18

22 civilingeniøruddannelse ved Syddansk Universitet (dokumentationsrapporten p. 7). Det er fakultetets opfattelse at det dermed er dokumenteret, at 100% af bacheloruddannelses dimittender finder relevant beskæftigelse i form af videre uddannelse på en civilingeniøruddannelse. (Høringssvar af 10. januar 2012) Akkrediteringspanelet deler fakultetets opfattelse og vurderer derfor fortsat, at uddannelsens dimittender fortsætter over i videreuddannelse i tilfredsstillende omfang. Gælder kun for kandidatuddannelsen Om dimittendernes beskæftigelse skriver universitetet, at den generelle ledighedsprocent opgjort af Ingeniørernes A-kasse (IAK) i februar 2011 var 3,1 procent, mens at ledighedsprocenten for maskin- og elektroområdet som mekatronikområdet hører under opgøres godt et procentpoint lavere. (Dokumentationsrapport, s. 4) Videre redegør universitetet for, at ledighedstallene opgjort af Universitets- og Bygningsstyrelsen for perioden 2007 til 2009 viser, at ledigheden for civilingeniører dimitteret fra Syddansk Universitet var henholdsvis 1, 2 og 6 procent, mens ledigheden for civilingeniører på landsplan i samme periode var henholdsvis 2, 1 og 6 procent. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder kun for kandidatuddannelsen Om dimittendernes beskæftigelsessituation skriver universitetet, at Det skal, jf. redegørelsen under pkt bemærkes, at en systematisk indsamling af viden om dimittendernes jobsituation, herunder om de finder relevant beskæftigelse, ikke har været mulig grundet den lave svarprocent i dimittendundersøgelserne fra uddannelsens dimittender. De dimittender, der har svaret på undersøgelsen i 2011 har dog alle relevant arbejde eller er under videreuddannelse (phd-studie, konsulent, udviklingsingeniør, videnskabelig assistent). Instituttet er derudover bekendt med yderligere fem dimittender, som er fortsat i phd-stillinger på SDU eller andre universiteter. (Dokumentationsrapport, s. 4) Videre anfører universitetet, at Det er dog fakultetets opfattelse, at dimittenderne i hovedsagen finder relevante jobs, idet mekatronikuddannelserne i Sønderborg er opstået i direkte synergi med aftagervirksomhederne i forbindelse med dannelsen af mekatronikklyngen. Uddannelsen er dermed rettet direkte mod relevante jobs i virksomhederne. (Dokumentationsrapport, s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det er sandsynligt, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse, men at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret forholdet i dokumentationsrapporten, da antallet af færdige kandidater siden 2006 er opgjort til 120 væsentligt overstiger de dimittender som universitetet kan redegøre for. Dermed er det akkrediteringspanelet samlede vurdering, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at kandidatuddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at det fremgår af høringssvaret, at Fakultetet kan tilslutte sig akkrediteringspanelets vurdering hvad angår kandidatuddannelsen. Som nævnt under punkt 4 ovenfor har fakultetet iværksat et pilotprojekt for uddannelsesspecifikke dimittendanalyser, der forventes at kunne kaste et bedre lys over dimittendernes beskæftigelsessituation. (Høringssvar af 10. januar 2012). Akkrediteringspanelet vurderer derfor fortsat, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at dimittenderne finder relevant beskæftigelses, idet en sådan dokumentation ikke indgår i universitetets høringssvar. 19

23 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet universitetet ikke i tilstrækkelig grad indgår i systematisk og løbende dialog med kandidatuddannelsens dimittender. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at uddannelsens omfattes af en løbende og systematisk dialog med relevante aftagere og aftagerpanel, samt at dialogen anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsen. Ligeledes vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimittender fortsætter over i videreuddannelse i tilfredsstillende omfang. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet universitetet ikke i tilstrækkelig grad indgår i systematisk og løbende dialog med kandidatuddannelsens dimittender, og at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at uddannelsens omfattes af en løbende og systematisk dialog med relevante aftagere og aftagerpanel, samt at dialogen anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsen. Ligeledes vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 1 5 Bilag 1: Referater af aftagerpanelets møder fra 2008 til 2011 Bilag 2: Centralt alumnearbejde. Høringssvar af 10. januar

24 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ifølge universitetet funderes uddannelsernes forskningsbaserede undervisning på følgende centrale forskningsenheder ved Mads Clausen Instituttet: Forskningsgruppen i matematisk modellering Forskningsgruppen i mekatronik Forskningsgruppen i nanoteknologi. (Dokumentationsrapport, s. 7) Universitetet anfører, at forskningen i matematisk modellering fokuserer på udvikling af matematiske modeller for såvel produkter som komponenter inden for tre områder: 1) Elektroniske båndstrukturer og optoelektriske anvendelser, 2) smarte materialer og anvendelser og 3) energiteknologi og fluide anvendelser. Området er væsentligt i relation til optimering af produkter. (Bilag 3) Videre skriver universitetet, at forskningen omkring mekatronik fokuserer ( ) på udvikling og anvendelse af sensorer og aktuatorer. Aktuatorer bruges til mekanisk eller elektronisk styring f.eks. i produktionsanlæg, hæve-sænkeborde eller en motors omdrejninger. Sammen med sensorerne bruges aktuatorerne i monitorerings- og reguleringssystemer til f.eks. styring af en robothånd, en bilmotor eller hjælpeudstyr til handicappede. (Bilag 3) Herudover beskæftiger den øvrige forskning bag uddannelsen sig med nanovidenskab, herunder behandlingen af laser materialer og fotonik samt matematisk modellering af fysiske systemer, med speciel fokus på nanostrukturer. (Bilag 3) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og deres fagelementer. Vurderingen bygger på, at forskningsmiljøet bag uddannelserne udgøres af forskere, hvis forskning inden for det mekatroniske område, herunder matematisk modellering og nanoteknologi vurderes at understøtte uddannelsernes konstituerende fagelementer, herunder støttefagene matematik og fysik. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af universitetets redegørelse s. 10, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er involveret i en lang række forsknings- og udviklingsprojekter i relation til produktinnovation, hvor der samarbejdes med én eller flere erhvervsvirksomheder. Universitetet oplister blandt andet virksomheder som Lego, Grundfos, Unisenso, Bila Industri Robotter og Strecon. Herudover gives også eksempler på samarbejder med offentlige virksomheder så som Sygehus Sønderjylland og Teknologisk institut. 21

25 Det er således akkrediteringspanelet vurdering, at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Vurderingen bygger på universitetets redegørelse s. 10f, hvoraf det fremgår, at den daglige tilrettelæggelse varetages af uddannelsesudvalget, med uddannelseskoordinatoren som formand. Den aktuelle sammensætning af uddannelsesudvalget er: Ib Christensen, (koordinator og formand) Professor Morten Willatzen, (forskningsgruppen nanoteknologi) Lektor Jerome Jouffroy, (forskningsgruppen mekatronik) Lektor, Søren Top, (forskningsgruppen indlejrede softwaresystemer) Lektor, Eric Behnke Lektor, Christian Veje, (forskningsgruppen matematisk modellering) Lektor, Arne Bilberg, (viceinstitutleder) Adjunkt, Benny Lassen, (forskningsgruppen nanoteknologi) Adjunkt, Jacob Kjelstrup-Hansen, (forskningsgruppen nanoteknologi). (Dokumentationsrapport, s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer, at ovenstående VIP er samlet repræsenterer de centrale forskningsmiljøer, som er relevante i forhold til uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet noterer, at VIP/DVIP ratioen for uddannelsen er opgivet til 12,1 idet der er leveret 6,55 VIP- og 0,5 DVIP årsværk til uddannelsen og dermed ligger rationen højere end ratioen på hovedområdet, der er angivet til 6,8. (Dokumentationsrapport, s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet noterer, at der i det akademiske år 2009/2010 alene har været anvendt VIP er på uddannelsen, og at der er leveret 4,85 VIP- årsværk til uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen Ifølge universitetet var der i 2009/ ressourceudløsende studerende på bacheloruddannelsen, som samlet set optjente 31,08 STÅ. I samme år leverede 23 VIP er 6,55 undervisningsårsværk. Dette giver en STUD/VIP ratio på 5,14. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne på uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker videre positivt, at de studerende på besøget tilkendegav, at de oplever, at undervisningsmiljøet karakteriseret ved åbne døre, og at de kan være i kontakt med relevante undervisere. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ifølge universitetet var der i 2009/ ressourceudløsende studerende på kandidatuddannelsen, som samlet set optjente 32,67 STÅ. I samme år leverede 17 VIP er 4,85 undervisningsårsværk. Dette giver en STUD/VIP ratio på 6,74. 22

26 På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne på uddannelsen. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsen udbydes på Mads Clausen Instituttet i Sønderborg, hvor forskningsmiljøet også er placeret. Bygningen Alsion samler både forskning og undervisningen inden for mekatronik. (Dokumentationsrapport, s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Vurderingen bygger på universitetets redegørelse samt tabel 2-5 gengivet nedenfor. Tabel 2-5: Dokumentationsrapport, s. 12 Heraf fremgår det, at alle forskningsenheder bag uddannelsen er aktivt publicerende herunder en række peer reviewed artikler. Således angives forskningsproduktionen for det samlede forskningsområde inden for mekatronik i perioden til 212 forskningspublikationer. Af de vedlagte CV i bilag 4 fremgår det videre, at forskningsmiljøet i perioden har publiceret peer reviewed artikler i internationale anerkendte tidsskrifter så eksempelvis Physical Review B, Journal of Nanoscience and Nanotechnology, Applied Acoustics og Artificial Intelligence for Engineering Design, Analysis and Manufacturing. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at konferenceartikler optræder som en væsentlig andel af forskningsproduktion gengivet i bilag 3 og 4. Akkrediteringspanelet bemærker videre, at universitetet i sin opgørelse af forskningsproduktionen ikke har anvendt principperne i Forsknings- og Innovationsstyrelsens bibliometriske forskningsindikatorer og dermed ikke tydeligt har angivet Artikler i tidsskrifter niveau 1 og Artikler i tidsskrifter niveau 2. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3: Mechatronics Status Report Bilag 4: CV for medlemmer af uddannelsesudvalget Bilag 5: Den Syddanske model for ingeniøruddannelser. 23

27 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Vurderingen bygger på, at uddannelsens hovedvægt ligger inden for det teknisk videnskabelige område og kvalificerer den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst samt giver den studerende faglig kompetence inden for det tværfaglige ingeniørvidenskabelige område; mekatronik. Således vurderes uddannelsens faglige profil at stemme overens med og leve op til Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 12, stk. 3 og dermed titlen og navnet bachelor (BSc) i teknisk videnskab (mekatronik). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Vurderingen bygger på, at uddannelsens hovedvægt ligger inden for det teknisk videnskabelige område og kvalificerer den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst samt giver den studerende avanceret faglig kompetence inden for det mekatroniske område med mulighed for specialisering jf. akkrediteringspanelets vurdering af kriterium 4. Således vurderes uddannelsens faglige profil at stemme overens med og leve op til Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) bilag 1, 6.2 og dermed titlen og navnet civilingeniør, cand.polyt. i mekatronik, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1, 6.2. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for at uddannelsens kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for en bacheloruddannelse i kvalifikationsrammen gennem følgende eksempler. Viden og forståelse: Forskningsbaseret viden, teori, metoder og praksis dokumenteres bl.a. i beskrivelsen af de faglige søjler, hvor der både beskrives generelle brede kompetencer, faglige kompetencer og specialiseringer knyttet til forskergrupperne. I uddannelsens kompetenceprofil beskrives dette bl.a. ved: The ability to apply technological and theoretical knowledge to the development of new products og for den enkelte profil ved: The possession of specialised knowledge within one of the three profiles: Nanotechnology, Embedded Systems or Dynamic Mechatronic Systems. 24

28 Færdigheder: Evnen til at anvende fagområdernes videnskabelige metoder, vurdere, beslutte og formidle er en indlejret del af alle kurser, men kommer især til udtryk i uddannelsens semesterprojekter og tilknyttede temaer, startende med et eksperimenterende Discover Mechatronics og sluttende med et professionelt Experts In Teams og bachelorprojektet. I uddannelsens kompetenceprofil beskrives dette bl.a. ved: The ability to design and calculate mechanical structures, the ability to construct and calculate electronic circuits, The ability to develop software for intelligent products og The ability to model mechatronic systems and implement them. Kompetencer: Evnen til at håndtere komplekse sammenhænge, samarbejde, ansvar og personlig læring er overordnet defineret i DSMI [red, Den syddanske model for ingeniøruddannelser] samt mere specifikt i studieordningens tematisering og semesterbeskrivelser bl.a. beskrevet i den faglige søjle Metoder og personlig læring. I uddannelsens kompetenceprofil beskrives dette bl.a. ved: The training to carry out development projects alone and as a member of a team og The potential to become a project manager for product development tasks. (Dokumentationsrapport, s. 13f) Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at kravet om den studerende Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer samt skal kunne ( ) formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister ikke tilstrækkeligt tydeligt afspejles i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet lægger endvidere vægt på, at uddannelsens kompetenceprofil ikke i tilstrækkelig tydeligt afspejler kravet om at den studerende skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller, idet kravet om at den studerende skal kunne begrunde sit valg af analyse- og løsningsmodeller ikke fremgår tilstrækkeligt klart af uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til typebeskrivelse for bachelorgraden i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet bemærker dog positivt, at det fremgår af høringssvaret, at fakultetet vil foranledige at kompetenceprofilerne bliver revideret i overensstemmelse med kvalifikationsrammens typebeskrivelser: Fakultetet kan tilslutte sig akkrediteringspanelets vurdering af beskrivelsen af de kompetencer, som de studerende opnår på uddannelsen. Fakultetet vil foranledige at kompetenceprofilerne snarest bliver revideret i overensstemmelse med kvalifikationsrammens typebeskrivelser ( ) (Høringssvar af 10. januar 2012). Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet redegør for at uddannelsens kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for en bacheloruddannelse i kvalifikationsrammen gennem følgende eksempler. Viden og forståelse: Viden, forståelse og evnen til refleksion inden for områder baseret på højeste internationale forskning opnås især via specialiseringen (profilerne) på uddannelsen, idet hver profil er knyttet til en forskergruppe. Uddannelsesprofilen og undervisningen tager udgangspunkt i gruppens forskning, ligesom specialet gennemføres i forskergruppen. I uddannelsens kompetenceprofil kommer dette bl.a. til udtryk ved: Specialised knowledge within either of the profiles: Nanotechnology, Embedded Systems, Dynamic Mechatronic Systems or Thermal Energy Technology og The MSc engineering programme also gives the graduate skills in analysing and modelling systems, seeking out new knowledge, and understanding and utilising research results within the graduate s own field of soecialisation in order to develop new concepts and product types. Færdigheder: Den studerendes færdigheder i fagets videnskabelige metoder og redskaber trænes reelt (implicit) i alle kurserne. Især kan fremhæves, at der til alle profilerne er knyttet projekter, hvori det kræves at den studerende gennemfører praktisk udviklingsarbejde i fagets kontekst. Desuden kan nævnes kurset SMS (Scientific Methods) på 5 ECTS som oplæg til specialet på 40 ECTS. Begge moduler lægger vægt på såvel viden og forståelse som færdigheder. I uddannelsens kompetenceprofil kommer dette bl.a. til udtryk ved: 25

29 The ability to apply technical and theoretical knowledge to the development of new products, The ability to design and calculate mechanical structures, The ability to construct and calculate electronic circuits, The ability to develop software for intelligent products og The ability to model mechatronic systems and implement them. Kompetencer: Kandidaternes evne til at styre komplekse situationer, samarbejde tværfagligt, finde nye løsningsmodeller, påtage sig ansvar og agere selvstændigt udvikles gennem projektarbejder knyttet til uddannelsens fagelementer. I kurserne Mechatronics Design and Build møder de studerende aktuelle udfordringer fra MCI s forskning, som skal løses i mindre grupper. I profilkurserne og især ved gennemførelse af de tilhørende projekter og specialet dokumenterer de studerende deres kompetencer. I uddannelsens kompetenceprofil kommer dette bl.a. til udtryk ved: The training to carry out development projects alone and as a member of a team og The potential to become a project manager for product development tasks. (Dokumentationsrapport, s. 15) Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at kravet om den studerende Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering samt skal kunne ( )formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister ikke tilstrækkeligt tydeligt afspejles i uddannelsens kompetenceprofil. Videre bemærker akkrediteringspanelet, at en række af målbeskrivelserne i uddannelsens kompetenceprofil ligger tæt op ad formuleringerne af bacheloruddannelsens målbeskrivelser. Dermed afspejles progressionen mellem bachelor- og kandidatuddannelsens kompetenceprofil mindre tydeligt i formuleringerne af de konkrete målbeskrivelser. Ligeledes bemærker akkrediteringspanelet, at kandidatuddannelsens enkelte specialiseringer mindre tydeligt afspejles i formuleringerne af uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer dog, jf. vurderingen i kriterium 4, at uddannelsen lever op til den relevante typebeskrivelse for kandidatuddannelser, som den fremgår af kvalifikationsrammen. Det bemærkes desuden positivt, at det fremgår af høringssvaret, at fakultetet vil foranledige at kompetenceprofilerne snarest bliver revideret, og at kompetencer opnået i kraft af uddannelsens specialiseringer derved vil fremgå mere tydeligt.: Fakultetet kan tilslutte sig akkrediteringspanelets vurdering af beskrivelsen af de kompetencer, som de studerende opnår på uddannelsen. Fakultetet vil foranledige, at kompetenceprofilerne snarest bliver revideret i overensstemmelse med kvalifikationsrammens typebeskrivelser og at kompetencer opnået i kraft af uddannelsens specialiseringer derved vil fremgå mere tydeligt. (Høringssvar af 10. januar 2012) Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til op til typebeskrivelse for bachelorgraden i kvalifikationsrammen. Vurderingen bygger på, at kravet om, at den studerende skal kunne begrunde sit valg af analyseog løsningsmodeller ikke fremgår tilstrækkeligt klart af uddannelsens kompetenceprofil, og at kravene om den studerende Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer samt skal kunne ( ) formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister ikke tilstrækkeligt tydeligt afspejles i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5: Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser Studieordning - Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (mekatronik) 26

30 Studieordning - CIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I MEKATRONIK. Høringssvar af 10. januar

31 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet angiver følgende adgangskrav for uddannelsen: Områdespecifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen: Dansk A Engelsk B Matematik A. Uddannelsesspecifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen: Fysik B Kemi C eller Bioteknologi A. (Dokumentationsrapport, s. 16) Videre redegør universitetet for, at sammenhængen mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau sikres ved, at uddannelsen er tilrettelagt ( ) således, at de faglige søjler starter, hvor adgangsniveauet slutter. (Dokumentationsrapport, s. 16) Som eksempel på dette nævner universitetet fagelementet dynamic problem solving på bachelor uddannelsens første semester, hvor det ifølge universitetet afspejles i læringsmålene for fagelementet, at uddannelsen tilrettelægges i overensstemmelse med adgangskravene, herunder matematik A og fysik B. Således fastsættes følgende læringsmål for fagelementet: Using appropriate mathematical tools (integration, differentiation, vector algebra...) to solve problems by routine with each subject. Choosing the optimal routine to problem solving, with more subjects involved, and stating the reason for the choice. Distinguishing between theory and methods. (Dokumentationsrapport, s. 16) Universitetet skriver videre, at de studerende i dette fagelement med udgangspunkt i det gymnasiale niveau føres over i ingeniøranvendelser. Sammen med de øvrige fagelementer på første semester og det tilhørende semesterprojekt bliver den studerendes gymnasiale kompetencer brugt som grundlag for det videre studium. (Dokumentationsrapport, s. 16) På besøget tilkendegav de studerende, at de oplever undervisningen på første semester, hvor fagene matematik, fysik og mekatronik indlæres gennem anvendelse på en ingeniørmæssig problemstilling, understøtter overgangen fra det gymnasiale niveau. Videre tilkendegav underviserne på besøget, at uddannelsens 1. semester er bygget op omkring temaet discover mechatronics, hvor de studerende smager på de forskellige emner og fag inden for mekatronikken. 28

32 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester På s. 17 i dokumentationsrapporten skriver universitetet om progressionen i uddannelsen, at uddannelsen er tilrettelagt, så der ( ) er skabt en faglig progression mellem semestrene og i fagsøjlerne. Endeligt er semestrene tilrettelagt som sammenhængende tematiserede forløb. (Dokumentationsrapport, s. 17) Universitetet har i tabel illustreret progressionen i uddannelsens fagsøjler: Det teoretiske fundament i Matematik og fysik modellering Dynamiske forhold i mekatroniske produkter praktisk og teoretisk Teknologier, konstruktion og udvikling Metoder og personlig læring Individuel specialisering inden for nanoteknologi, indlejrede systemer eller dynamiske mekatroniske systemer. (Dokumentationsrapport, s. 20) Således beskrives eksempelvis progressionen inden for matematik og fysik i studieordningen ved, at de studerende på første semester beskæftiger sig med differentiering, vetorer, matricer, Newtons law mm. På andet semester udvides der med komplekse tal, Taylor polynomier samt magnetiske felter og simple motorer. På tredje og fjerde semester arbejdes der blandt andet videre med Laplace og Fourier transformationer, termodynamik, åbne og lukkede systemer. (Dokumentationsrapport, s. 20) Universitetet beskriver videre progressionen inden for semestertemaerne angivet nedenfor således: Formålet med temaerne er at skabe sammenhæng på tværs i det enkelte semester, samt skabe progression i uddannelsen ved at temaerne bygger oven på hinanden fra eksperimenterende - til professionel produktudvikler (ekspert). På de første tre semestre trænes produktudviklingsprocessen (Discover Build - Develop) samtidigt med at faglighederne opbygges. På de sidste tre semestre bringes produktudviklingen ind i en professionel anvendelsesorienteret kontekst. (Dokumentationsrapport, s. 18) De enkelte semestertemaer gengives i tabellen nedenfor: 6. semester Bachelor project 5. semester Experts in teams 4. semester Mechatronics and the environment 3. semester Develop mechatronics 2. semester Build mechatronics 1. semester Discover mechatronics Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet redegør for, at uddannelsen er tilrettelagt så de enkelte elementer (fagelementer, moduler, semestre) bidrager til uddannelsens kompetenceprofil med delkompetencer summerende op til uddannelsens kompetenceprofil. Universitetet har givet følgende konkrete eksempel på sammenhængen: Kompetencemål for semesterprojektet på 1. semester: To provide students with the ability to: Work in teams Explain the context of all subjects in the product development process Organize and document the development process Produce technical documentation Present ideas and solution proposals 29

33 Explain the use of 1. Semester courses in the project. Kompetencemål for semesterprojektet på 5. semester: To provide students with: Insight in employment of research methods in solving new problems or by suggesting new solutions for well-known problems. Insight in problem solving of complex, interdisciplinary engineering tasks. Experience of project management, organisation and financial management Experience of project cooperation with many stakeholders, both internally and externally. Ovenstående bidrager med hver deres delelementer til følgende dele af uddannelsens kompetenceprofil. an ability to model mechatronic systems and implement these; an ability to make use of knowledge about technologies and theories for the development of new products being trained in the completion of development projects alone and as a participant in teams; and having the potential to become a project manager for product development assignments. (Dokumentationsrapport, s. 24) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Akkrediteringspanelet noterer, at frafaldet på uddannelsen jf. bilag 6 i de seneste fire år ( ) er opgjort til henholdsvis 25, 0, 13 og 7 procent. Universitetet anfører, at Bortset fra optaget 2006 (frafald opgjort 1/ ) har frafaldet ligget under landsgennemsnittet + 33%. Det høje procentuelle frafald for optaget 2006 skyldes at én ud af fire optagne studerende faldt fra og har derfor ikke givet anledning til særlige tiltag fra fakultetets side. (Dokumentationsrapport, s. 23) 2010 er opgjort til hen- Akkrediteringspanelet bemærker, at det gennemsnitlige frafald i perioden 2008 holdsvis 16, 15 og 15 procent. På baggrund af universitetets opgørelse i bilag 6, hvor hvert år sammenlignes med hovedområdet + 33% vurderer akkrediteringspanelet, at frafaldet på uddannelsen i perioden er på niveau med det gennemsnitlige førstårsfrafald på det tekniske hovedområde. Prøveformer Ifølge universitetet anvendes følgende typer af prøveformer på uddannelsen: Løbende evaluering via gennemførelse af øvelser og/eller aflevering af opgaver efterfulgt af en skriftlig prøve. Løbende evaluering via gennemførelse af øvelser og/eller aflevering af opgaver efterfulgt af en mundtlig prøve. Godkendelse af fagelement på basis af gennemførelse af øvelser og/eller aflevering af opgaver. Udarbejdelse af projekt rapport/projekt dokumentation efterfulgt af en mundtlig prøve med præsentationer, diskussioner, spørgsmål og svar. (Dokumentationsrapport, s. 24) Universitetet angiver videre en række eksempler på, hvordan de valgte prøveformer udprøver centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Af disse fremgår det eksempelvis, at prøveformen - løbende evaluering via gennemførelse af øvelser og/eller aflevering af opgaver efterfulgt af en skriftlig prøve anvendes i teorifagene, hvor blandt andet følgende kompetencer hos de studerende udprøves: An ability to design and calculate mechanical structures An ability to model mechatronic systems and implement these. (Dokumentationsrapport, s. 24) 30

34 Universitetet har på tilsvarende vis illustreret, hvordan de øvrige prøveformer anvendes i forhold til alle uddannelsens fagelementer. På besøget tilkendegav de studerende, at de oplever at have væsentligt flere mundtlige eksaminer end skriftlige. De studerende tilkendegav videre, at uddannelsens første semester, der afsluttes med en samlet eksamen, tidligere ikke havde givet dem en tilstrækkelig mulighed for at opnå en særskilt bedømmelse af deres færdigheder i matematik og fysik. Uddannelsens ledelse anførte, at de på baggrund af kritikken fra de studerende har indført skriftlige prøver i matematik og fysik på første semester, men betonede dog samtidig, at formålet med moduleksaminationerne generelt, i overensstemmelse med læringsmålene fastsat i modulbeskrivelsen, er at udprøve de studerendes evne til at bringe eksempelvis deres matematiske færdigheder i anvendelse i forhold til et ingeniørprodukt snare end at udprøve de studerendes viden og færdigheder i matematik og fysik isoleret set. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en tilstrækkelig variation i uddannelsens prøveformer, og at disse udprøver centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Ifølge universitetet har bachelorer fra bacheloruddannelsen i mekatronik retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen. Derudover er en række diplomingeniøruddannelser adgangsgivende, herunder diplomingeniøruddannelsen i mekatronik, i elektroteknik og i stærkstrøm. Universitetet skriver, at Kandidatuddannelsen er tilrettelagt, så den set i sammenhæng med bacheloruddannelsen udgør et samlet fem-årigt forløb. Samtidigt udgør den et selvstændigt to-årigt forløb under forudsætning af specifikke adgangsniveauer. Herved sikres det faglige niveau og den faglige progression. (Dokumentationsrapport, s. 16) I forhold til de adgangsgivende diplomingeniøruddannelser skriver universitetet, at de studerende afhængigt af deres specifikke diplomingeniørmæssige baggrund optages på en af kandidatuddannelsens 4 specialiseringer: Dynamic Mechatronic Systems Thermal Energy Technology Embedded Control Systems Nanotechnology. Således kan eksempelvis diplomingeniører i maskinteknik kun optages direkte på specialiseringerne Dynamic Mechatronic Systems eller Thermal Energy Technology, mens diplomingeniører i elektroteknik kun kan optages direkte på specialiseringerne Embedded Control Systems eller Nanotechnology. Universitetet skriver dog videre, at der på kandidatuddannelsens første semester er mulighed ( ) for faglig tilpasning. F.eks. kan en maskiningeniør deltage i kurset Introduction to Embedded Systems på 10 ECTS og dermed kvalificere sig til at vælge profilen Embedded Control Systems. Afhængig af den studerendes baggrund kan der laves lignende faglige tilpasninger på første semester. (Dokumentationsrapport, s. 17) 31

35 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau og lægger i sin vurdering blandt andet vægt på, at kandidatuddannelsens indhold bygger direkte ovenpå indholdet i bacheloruddannelsen i mekatronik. Faglig progression fra første til sidste semester Om progressionen i uddannelsen skriver universitetet, at denne ( ) sker i to parallelle søjler, - Advanced Mechatronics og den valgte profil/specialisering afsluttende med specialet. (Dokumentationsrapport, s. 22) Således studerer de studerende parallelt med deres valgte specialisering inden for de fire specialiseringer (Embedded Control Systems, Dynamic Mechatronic Systems, Nano Technology, Thermal Energy Technology) en række videregående fagelementer i mekatronik, herunder numerisk analyse, finite element analysis, research process in business research og Control theory. (Studieordning, s. 12) Den studerende påbegynder sin specialisering på uddannelsens andet semester. Her bygger den studerende videre på den grundlæggende viden og færdigheder inden for emneområdet, som er opnået på bacheloruddannelsen. Eksempelvis fokuserer fagelementerne inden for specialiseringen nanoteknologi indledningsvis på at give den studerende videregående viden inden for nanofysik og interface Optics, mens uddannelsens 3. semester fokuserer på advancerede micro- and nanosystems development and processing. Herefter skriver den studerende sit speciale. (Studieordning, s. 14) De studerende anbefales ifølge universitetet, at vælge speciale inden for en af profilerne, men kan også skrive deres speciale inden for det mekatroniske felt mere generelt. (Dokumentationsrapport, s. 22) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har ved nedenstående eksempel fra profilen Embedded Control Systems illustreret, hvordan der er sammenhæng mellem de opsatte læringsmål for profilen og uddannelsens kompetenceprofil. Eksemplet er gengivet nedenfor: Ifølge universitetet understøtter kurserne i profilen Embedded Control Systems, herunder Embedded Systems Design and Analysis, Embedded Software Design, Hardware/Software Co-Design of Embedded Systems samt Embedded Systems Verification and Validation, at den studerende opnår følgende læringsmål: Understand the principles of operation of embedded control systems, i.e. computer-plant interaction and real-time computer operation in sequential, continuous and hybrid control systems; Develop embedded software that is inherently correct by design, by applying advanced model-driven and component-based design methods and tools, as well as modern industrial software standards; Develop complex embedded applications using advanced hardware/software co-design methods and tools; Analyze the behaviour of embedded systems by means of modern verification and validation methods and tools; Understand the architecture and principles of operation of hard real-time systems and apply relevant design and analysis methods; Develop real-time emebedded control systems using state of the art real-time operating systems (kernels), as well as design and analysis tools; Understand the architecture and principles of operation of distributed embedded systems, i.e. distributed real-time systems, industrial computer networks and protocols and related industrial standards; Develop distributed real-time computer control systems for complex embedded applications. 32

36 Videre fremgår det at Having received advanced knowledge and training in the above areas (including recent trends and latest results), ECS programme graduates will be able to take part in the research activities of industrial companies manufacturing mechatronic products and systems, as well as companies and research institutions specializing in embedded control systems and embedded hardware/ software development. (Studieordning, s. 18) Ifølge universitetet understøtter ovenstående læringsmål følgende læringsmål i uddannelsens kompetenceprofil: The ability to apply technological knowledge and theories for the development of new products Specialised knowledge within either of the profiles: Nanotechnology, Embedded Systems, Dynamic Mechatronic Systems or Thermal Energy Technology The ability to carry out development projects independently and in teams Knowledge of the highest level of research in the chosen profile Can understand and reflect on the knowledge at a scientific level Can identify scientific problems of research in the chosen profile. (Dokumentationsrapport, s. 23) Ifølge universitetet bidrager de øvrige profiler/kurser på tilsvarende vis med delelementer til den samlede kompetenceprofil for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af uddannelsens studieordning samt universitetets redegørelse herunder det illustrerede eksempel gengivet ovenfor, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Akkrediteringspanelet noterer, at frafaldet på uddannelsen jf. bilag 6 i de seneste fire år (2007 opgjort til henholdsvis 7, 7, 15 og 0 procent. 2010) er På baggrund af universitetets opgørelse i bilag 6, hvor hvert år sammenlignes med hovedområdet + 33% vurderer akkrediteringspanelet, at frafaldet på uddannelsen i perioden er på niveau med det gennemsnitlige førstårsfrafald på det tekniske hovedområde på landsplan som i perioden 2008 til 2010 er opgjort til henholdsvis 7, 15 og 10 procent. Prøveformer Universitetet anfører, at følgende typer af prøveformer anvendes på kandidatuddannelsen: Bedømmelse baseret på individuelle opgaver/rapporter Skriftlig eksamen Mundtlig eksamen Rapport/opgaver efterfulgt af individuel mundtlig prøve Rapport efterfulgt af skriftlig prøve. Videre har universitetet i tabellerne og på side 26 og 27 illustreret, hvordan prøveformerne for uddannelsens kurser udprøver specifikke kompetencer i uddannelsens kompetenceprofil. Eksempelvis kan man af tabel se, at fagelementet Numeric Analysis udprøves ved en bedømmelse baseret på individuel opgave/rapport, og at denne prøveform udprøver de studerendes evne til at kunne design and calculate mechanical designs, The ability to apply technological knowledge and theories for the development of new products samt de studerendes færdighed i at kunne understand and reflect on the knowledge at a scientific level. (Dokumentationsrapport, s. 25) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at der er en tilstrækkelig variation i uddannelsens prøveformer, og at disse udprøver centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. 33

37 Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ifølge universitetet er uddannelsen bygget op omkring fakultetets uddannelseskoncept Den syddanske model for ingeniøruddannelser (DSMI), som indeholder meget bevidste valg af pædagogik og didaktik. Det stiller ifølge universitetet ( ) særlige krav til underviserne som søges imødekommet gennem et særligt tilrettelagt adjunktpædagogikum for undervisere uden forudgående pædagogisk baggrund. Her fokuseres i særlig grad på den projekt- og problembaserede pædagogik, der anvendes i DSMI. (Dokumentationsrapport, s. 28) Videre anfører universitetet, at alle undervisere skal udarbejde og vedligeholde en undervisningsportefolio et tiltag som er i overensstemmelse med Syddansk Universitets delpolitik for universitetspædagogik. I denne portefolio skal den enkelte underviser ifølge universitetet ( ) redegøre for sine refleksioner og overvejelser omkring sammenhængen mellem undervisningens mål, læringssyn og pædagogiske metode. Disse refleksioner og overvejelser vil der blive fulgt op på i forbindelse med de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS). (Dokumentationsrapport, s. 28) Fakultetet har endvidere udviklet et paradigme for, hvordan en undervisningsportefolio kan udarbejdes på ingeniørområdet samt en strategi for indførelsen af undervisningsportefolio som har skulle understøtte implementeringen mod sommeren Universitetet anfører videre, at der i overensstemmelse med universitetets kvalitetspolitik gennemføres evalueringer af undervisningen i henhold til fakultetets evalueringskoncept. Der gennemføres således ifølge universitetet midtvejsevalueringer, afsluttende skriftlige evalueringer kombineret med et opfølgende møde med de studerende samt afsluttende evalueringer af dimittenderne efter endt uddannelse. Det er uddannelseskoordinatoren der på baggrund af evalueringerne udarbejder en samlet rapport for semesterets evalueringer, som behandles i studienævnet. (Dokumentationsrapport, s. 29) På besøget tilkendegav underviserne, at de typisk oplever at de studerende i forbindelse med evalueringer efterspørger adgang til forskelligt undervisningsmateriale på intranettet, og at man har imødekommet dette ønske. Derudover betonede underviserne de små holdstørrelser som efter deres vurdering gjorde det muligt løbende at få feedback og foretage nødvendige justeringer. De studerende tilkendegav på besøget, at eksempelvis eksamensformen på bacheloruddannelsens første semester var blevet udvidet med en skriftlig eksamen efter kritik fra studerende, og at de oplevede, at uddannelsens ledelse hurtigt tog hånd om eventuelle udfordringer på baggrund af de studerendes tilbagemeldinger. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen og at der følges der op på vurderingerne. Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet anfører, at Uddannelsen er forankret i Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitets campus i Sønderborg. Instituttet har til huse i Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter Alsion, en moderne bygning indviet i efteråret Den senest gennemførte undervisningsmiljøundersøgelse viser at den generelle til- 34

38 fredshed med undervisningsmiljøet blandt de studerende i Sønderborg er på niveau med resten af universitetet og har været stigende siden sidste undervisningsmiljøundersøgelse i (Dokumentationsrapport, s. 29) Videre lister universitetet en række tekniske faciliteter som er til rådighed for uddannelsen, herunder bemandet maskinværksted og elektroniklaboratorium, modelværksted og studenterlaboratorium. Dertil kommer at de studerende efter aftale har adgang til renrum til mikro- og nanotekniske eksperimenter, et optik laboratorium samt et mekatronik laboratorium. (Dokumentationsrapport, s. 30) Videre skriver universitetet, at Alle studerende der laver bachelorprojekt- eller speciale får anvist en arbejdsplads typisk i grupperum på campus. Studerende der laver semesterprojekter får tildelt plads efter behov typisk reserveres studenterlaboratoriet til formålet ligesom de øvrige faciliteter er til fri afbenyttelse. (Dokumentationsrapport, s. 30) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. Vurderingen bygger særligt på universitetets redegørelse for de faciliteter, der stilles til rådighed for de studerende. Ligeledes lægges der i akkrediteringspanelet vurdering vægt på, at studerende på besøget tilkendegav, at de generelt oplever at have gode faciliteter til deres rådighed. Studieophold i udlandet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Ifølge universitetet anbefales det, at de studerende på bacheloruddannelsen tager udlandsophold på uddannelsens 5. semester, der hovedsageligt udgøres af valgfag og samarbejdsmodulet experts in teams, idet Studienævnet har vurderet, at de særlige kompetencer, der opnås på Experts in Teams i vid udstrækning også kan opnås ved et studieophold i udlandet forudsat at den studerende i øvrigt vælger relevante fag. Universitetet skriver videre, at der også er mulighed for, at de studerende på civilingeniøruddannelsen i mekatronik kan søge studieophold i udlandet. På kandidatuddannelsen anbefales de studerende at tage et evt. udlandsophold på uddannelsens 2. semester, idet de studerende på første semester erhverver en række grundlæggende faglige kompetencer som danner basis for det videre forløb, mens den studerende på 3. semester er godt i gang med sin profilspecifikke specialisering, der leder frem til specialet hvis den studerende da ikke allerede har påbegyndt specialet på 3. semester. (Dokumentationsrapport, s. 30) Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 6: Optag, frafald og dimittender Bilag 7: Strategi for indførelse af Undervisningsportfolio (UVP) på det Tekniske Fakultet for fastansatte undervisere. Bilag 8: Delpolitik for: Optagelse og markedskommunikation Bilag 9: Plan for evaluering af undervisningen Bilag 10: Evaluering af bacheloruddannelsen i mekatronik, efterår 2010 Bilag 11: Heape - Research Notes Bilag 12: Undervisningsmiljøvurdering

39 Bilag 13: Udvekslingsaftaler på ingeniørområdet. 36

40 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Kvalitetsarbejdet ved SDU omfatter en kvalitetspolitik (herunder 8 delpolitikker), en kvalitetsorganisation (ansvarsfordeling) og dokumentation for opfyldelse af kvalitetspolitikken. SDU s kvalitetspolitik består af otte delpolitikker som dækker: optagelse og markedskommunikation studiestart studieledelse og studieadministration universitetspædagogik studiemiljø prøveformer og undervisningsevaluering arbejdsmarked og livslang læring udvikling af ny uddannelse. ( Hver delpolitik indeholder en overordnet målsætning, standarder for målsætningen (specifikke mål og procedurer), guidelines (udspecificerede procedurer samt best practice), indikatorer for målsætningens opfyldelse og ansvarsfordeling. Det fremgår, at delpolitikkerne i foråret 2009 formelt blev overdraget til fakulteter, fællesområdet og biblioteket med henblik på endelig implementering, og det varierer fakulteterne imellem, hvor langt de er i implementeringsprocessen. Kvalitetssikringssystemet på SDU evalueres og udvikles ifølge universitetet løbende med udgangspunkt i principperne fra kvalitetscirklen, som går fra strategi og mål til praksis og udførelse over analyse og evaluering til opfølgning og ændring, en udvikling der foregår i en endeløs, cirkulær proces. Hvert halve år foretages der en opfølgning på to af delpolitikkerne. Opfølgningen omfatter en kvantitativ undersøgelse og workshops med deltagelse af VIP er, TAP er og studerende. Via de opfølgninger, der fandt sted i efteråret 2009 og foråret 2010, blev der sat fokus på graden af målopfyldelse, og der blev udvist stor interesse fra organisationen i forhold til god praksis og videreudvikling af kvalitetspolitikken. Kvalitetsudviklingsrådet (KUR-U) har ansvaret for løbende at samle op på informationer fra interne undersøgelser og workshops, som kan indvirke på kvalitetssikringssystemet, ligesom KUR-U skal samle op på de eksterne inputs, der opstår i forbindelse med akkrediteringsprocessen og den internationale udvikling, eksempelvis gennem universitetets deltagelse i EUA-projekter (European University Association) og Bologna-processerne (Dokumentationsrapport, s. 33). Universitetet beskriver videre, at de hidtil gennemførte opfølgninger, international inspiration og et ønske om øget fokus på decentralt ejerskab har ført til, at direktionen har godkendt en omlægning af systemet til dokumentation og opfølgning på delpolitikkerne. Graden af målopfyldelse vil således fremadrettet blive dokumenteret i en uddannelsesberetning, der årligt skal gøre status for kvalitetsarbejdet på den enkelte uddannelse samt kvalificere den årlige, kvalitative udviklingsorienterede dialog mellem uddannelsesledelsen og fakultetsledelsen. De enkelte uddannelsesberetninger samles til en beretning på fakultets- og institutionsniveau og fungerer på den måde som informationsflow mellem uddannelses-, fakultets- og institutionsniveau (Doku- 37

41 mentationsrapport, s. 33). Endvidere arbejdes der på at udvikle en fælles SDU-procedure for evalueringer af hele uddannelser, der skal tage udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er gjort ad hoc og med forskellige tilgange. Arbejdet pågår fortsat, hvilket skyldes, at universitetet siden opstarten af arbejdet har rettet fokus mod at omlægge opfølgningsmetoden til uddannelsesberetningerne, samt at evalueringen af hele uddannelser tænkes sammen med det igangværende arbejde (Dokumentationsrapport, s. 33; Supplerende dokumentation, 28. oktober 2011). Det er vurderingen, at SDU har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer og ansvarsfordeling. Ansvarsfordeling Direktionen har det overordnede ansvar for kvalitetssikringssystemet på SDU. Derudover har SDU nedsat et Kvalitetsudviklingsråd (KUR-U), som koordinerer og overvåger arbejdet med uddannelseskvalitet, og en Studieadministrativ koordineringsgruppe, som understøtter og medvirker til implementeringen af de otte delpolitikker på fakultetsniveau og på fællesområdet ( Implementerings- og opfølgningsprocessen samt den overordnede ansvarsfordeling er illustreret i følgende model: I delpolitikkerne udspecificeres ansvaret for de enkelte målsætninger, og det fremgår blandt andet, at både direktionen, sekretariater, dekaner, institutledere og studienævn/studieledere er omfattet af modellen og har ansvaret for implementering af hver deres dele af politikkerne. Der er opstillet indikatorer af både kvantitativ og kvalitativ karakter, som de ansvarlige skal forholde sig til. Med udgangspunkt i det øgede fokus på decentralt ejerskab beskriver universitetet, at den egentlige realisering af kvalitetsarbejdet skal finde sted så tæt på læringsmiljøer og uddannelsesfunktioner som muligt, dvs. gennem studieledelse og studieadministration samt de enkelte undervisere (Dokumentationsrapport, s. 32). Det er vurderingen, at der er beskrevet en ansvarsfordeling i SDU s kvalitetssikringssystem. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG For at illustrere sammenhængen mellem Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG) og kvalitetssikringssystemet har universitetet vedlagt følgende tabel: 38

42 Det vurderes på baggrund af tabellen, at de enkelte ESG-punkter dækkes af en til flere delpolitikker samt supplerende dokumenter. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Af delpolitikken for universitetspædagogik fremgår det, at det er en standard, at Hver enkelt uddannelse udviser sammenhæng mellem kompetencemål, læringssyn og uddannelsens faglige indhold og prøveformer på langs og på tværs. (Delpolitik for universitetspædagogik). Det er studienævnets ansvar at leve op til denne del af kvalitetspolitikken. Af delpolitikkerne for udvikling af ny uddannelse og for prøveformer og undervisningsevaluering fremgår det desuden, at studieordningen skal indrettes, så det er muligt at tage på udlandsophold eller gennemføre et projektorienteret forløb og samtidig gennemføre uddannelsen på normeret tid. Derudover fremgår det, at der i studieordningerne skal være overensstemmelse mellem læringsmål samt fagets størrelse i ECTS-point og eksamensformen, og at eksterne aftagere og interessenter skal inddrages i udviklingen af en ny uddannelse ( Monitoreringen af den enkelte uddannelse dækkes af de systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne, se under Systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne nedenfor. Det er vurderingen, at SDU har procedurer for monitorering og udarbejdelse af studieordninger. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer På SDU s hjemmeside offentliggøres, hvor den studerende skal henvende sig, og hvilken frist der gælder i forbindelse med indgivelse af ansøgninger og klager samt information om deres studieforløb, herunder eksamensplaner og -regler, tilmeldingsskemaer, læseplaner med mere. Derudover får de studerende senest en måned forud for afholdelse af en eksamen information om eksamenens afholdelse, bedømmelsesform og information om hvornår bedømmelsen foreligger. Det er vurderingen, at SDU sikrer de studerendes eksamen vedrørende krav, regler og procedurer. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer I delpolitikken for universitetspædagogik er der sat standarder og guidelines for kompetenceudvikling af undervisere og uddannelsesudviklere. Overordnet beskriver denne del af delpolitikken redskaber til professionalisering af den enkelte underviser og uddannelsesudvikler. Kompetenceudviklingen relaterer sig både til den konkrete undervisning og til uddannelsesudvikling, idet målet for kompetenceudviklingen er en kvalificering af personer, som varetager undervisnings- og uddannelsesudviklingsopgaver. Herudover er kompetenceudvikling i høj grad betinget af anerkendelse og incitamentsstrukturer. Desuden beskrives ledel- 39