Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk
|
|
- Maria Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk Specialeansvarlige overlæger i Neurologi og Psykiatri Demensklinik OUH 2015
2 Kliniske manifestationer Hukommelsesproblemer Vanskeligheder med at udføre vante opgaver Sproglige problemer Usikker orientering i tid og sted Nedsat dømmekraft Problemer med abstrakt tænkning Ting bliver væk Forandringer i humør og adfærd Forandringer i personlighed Initiativløshed
3 Udredning og diagnostik i primærsektor Før den egentlige udredning: Somatisk sygdom. Hvis der inden for de seneste 3 måneder har været somatisk sygdom, skal egen læge overveje muligheden for delir, og udredning kan med fordel udsættes til denne periode er gået. Medicinforbrug; psykotrofe stoffer saneres, specielt vurdering af lægemidler med anticholinerg og/eller CNS-deprimerende effekt. Depression skal overvejes. Eventuelt foretages psykometriske test (depressionsrading, GDS, MDI). Hvis der bekræftes depression, bør egen læge overveje behandling før udredning for en eventuel demens. Alkoholforbrug kan have væsentlig påvirkning på ældre mennesker. Ved mistanke om for højt alkoholforbrug bør egen læge forsøge at få patienten til at nedsætte forbruget eller henvise til behandling/rådgivning inden udredning for demens.
4 Særligt vedrørende alkohol og smertestillende medicin Vurdering af aktuelt medicinforbrug, herunder vurdering af lægemidler med CNS-påvirkning: morfica, anxiolytika og midler med anticholinerg effekt (tricykliske antidepressiva, 1. generations antipsykotika, baklofen, cimetidin, midler mod overaktiv blære/urgeinkontinens). Vurdering af alkoholforbrug; selv moderat forbrug af alkohol hos ældre kan give demenslignende symptomer.
5 I udredning indgår Anamnese fra patient og pårørende Oplysninger om nærmeste pårørende/netværksperson, herunder navn, adresse, telefonnummer. Objektiv somatisk undersøgelse: Vægt, BT, syn og hørelse. Laboratorieprøver, U-Stix, ekg, BT, vægt, højde, synsprøve og høretest (kan laves i en selvstændig sygeplejerskekonsultation). Objektiv psykiatrisk undersøgelse: depression, delir Objektiv neurologisk undersøgelse: Gang, pareser, øjenbevægelse og bevægeforstyrrelser Psykometriske tests: MMSE- og evt. urskivetest
6 Laboratorieprøver bør indeholde: Hæmoglobin Erythrocytter Leukocytter Trombocytter CRP Natrium Kalium Kreatinin Ioniseret-calcium ALAT GGT HbA1c B12-vitamin Folat TSH Ekg
7 Konklusion af undersøgelserne Såfremt mistanken om demens bekræftes, og/eller demens er overvejende sandsynlig, henvises patienten til en demensenhed for udredning og eventuel igangsættelse af behandling. Der henvises sideløbede til CT-skanning. Egen læge angiver, at det er led i demensudredning, samt om der er mistanke til neurologisk lidelse Patienten vil først blive indkaldt i Demensenheden, når der er foretaget CT scanning. Ved de svære former for demens med samtidig meget dårligt almen tilstand kan det overvejes at undlade henvisning og alene indgå i et tæt samarbejde med den kommunale indsats over for patienten. Egen læge kan efter samtykke fra patienten, jævnfør gældende regler, sende en korrespondancemeddelelse til den kommunale demenskoordinatorfunktion med oplysning om konklusionen af undersøgelserne i praksis. Ved indkaldelse til undersøgelse på en af regionens lokale demensenheder fremsendes enten indkaldelsesbrev til både patient og pårørende eller kopi af indkaldelsesbrev til pårørende, såfremt denne er angivet på henvisningen. Ved sværere adfærdsforstyrrelser hvor der er behov for besøg i hjemmet kan der henvises til gerontopsykiatrisk team.
8 Henvisningsfraser: Væsentlige somatiske sygdomme. Sociale forhold herunder pårørendes navn, adresse og telefonnummer, herunder også samtykke til at kunne kontakte både pårørende samt kommune Opdateret medicinliste f.eks. i FMK Alkoholforbrug samt brug af rusmidler Resumé af sygehistorie vedrørende demens. Beskrivelse af de intellektuelle dysfunktioner og ADL-funktion. Anføre om der er andre psykiske symptomer for eksempel adfærds- eller affektive symptomer. Diagnoseforslag. Hvad der er sagt til patienten og pårørende. Resultater af de laboratorieanalyser, der er udført i egen praksis. Kopi af ekg eller beskrivelse indeholdende rytme, frekvens og P-Q interval Resultater eller kopier af MMSE- og urskivetest. Dato for CT-skanning, så dette foreligger ved undersøgelsen på demensenheden.
9 Udredning af demens i demensenhed: Anamnese (patient og pårørende) inkl. medicin og alkohol Somatisk og neurologisk undersøgelse Psykiatrisk undersøgelse Struktueret kognitiv vurdering baseret på kognitiv testning fx. MMSE, urskivetest, Addenbrooke s Cognitive Examination(ACE) eller CAMCOG og ADASCOG Laboratorieundersøgelser incl EKG og urinundersøgelse foreligger sædvanligvis CT-scanning af cerebrum foreligger sædvanligvis Neuropsykologisk testning (ikke indiceret hos alle) andre undersøgelser: MR, lumbalpunktur (bl.a. Alzheimer markører: beta-amyloid, total tau og fosfor-tau), SPECT, PET, EEG.
10 Brain FDG-PET examples Alzheimers Demens (AD) Lewy Body Demens (DLB)
11 Afslutning fra demensenheden til praksis Det skal tydeligt fremgå af epikrisen: At patienten er afsluttet og at patienten er overdraget til egen læge Hvilken medicin patienten behandles med (evt. henvisning til FMK) Hvornår der eventuelt skal genansøges om tilskud til antidemensmedicinen(exelondepotplaster). Det skal fremgå af epikrisen om patienten er henvist til kommunens demenskoordinator(dette gøres med mindre patienten ikke ønsker dette)
12 Efterfølgende samarbejde: Når patienten er afsluttet i demensenheden er der mulighed for at genhenvise til demensenheden, ligesom det er muligt, at ringe til demensenheden og få rådgivning. Der kan korresponderes elektronisk med hver demensenhed. Ved en sådan henvendelse gives tilbagemelding om, at den er modtaget, samt om hvilken navngiven person der har forespørgslen. Hvis der er sværere adfærdsforstyrrelser hvor der er behov for hjemmebesøg kan egen læge henvise til gerontopsykiatrisk team.
13 Opfølgning i praksis: Almen praksis foretager opfølgning mindst en gang årligt efter afslutning fra demensenheden. Der indhentes ADL-funktionsbeskrivelse samt forløbet siden sidste opfølgning fra den kommunale demenskoordinatorfunktion/primærsygeplejersken. Herefter vurderes demensgrad og den fortsatte behandling. Endvidere bør der være opmærksomhed på anden somatisk sygdom og dennes behandling. Ved behandlingsændringer, behandlingsophør eller adfærdsforstyrrelser tilrådes rådgivning fra demensenheden/gerontopsykiatrisk team.
14 Behandling ifølge retningslinjen Ikke-farmakologiske indsatser Forventes primært varetaget af kommunerne Farmakologisk behandling Behandling med demenslægemidler Farmakologisk behandling af psykiske symptomer og adfærdsændringer (BPSD behavioural and psychological symptoms and signs of dementia)
15 Behandling af Alzheimers sygdom med demenslægemidler Det anbefales, at patienter med Alzheimers sygdom i let til moderat grad tilbydes behandling med en kolinesterasehæmmer Tablet behandling bør være 1. valg Plasterbehandling, hvis tabletbehandling ikke tåles Det kan overvejes at tilbyde behandling med donepezil ved Alzheimers sygdom i svær grad Det kan overvejes at tilbyde patienter med Alzheimers sygdom i moderat til svær grad behandling med memantin
16 Behandling af Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom med antidemensmidler Det anbefales, at patienter med Lewy body demens i let til moderat grad tilbydes behandling med donepezil. Alternativt kan andre kolinesterasehæmere forsøges At patienter med Parkinsons sygdom med demens i let til moderat grad tilbydes behandling med rivastigmin. Alternativt kan andre kolinesterasehæmmere forsøges Det kan overvejes At tilbyde patienter med Lewy body demens eller Parkinsons sygdom med demens memantin såfremt kolinesterasehæmmere er forsøgt
17 Kombinationsbehandling Det kan ikke anbefales rutinemæssigt at anvende kombinationsbehandling med en kolinesterasehæmmere og memantin til personer med demens for at svække sygdomsprogression m.h.t. kognitive funktioner, praktiske funktionsevne eller global funktion Kombinationsbehandling vil være relevant ved behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser
18 Hvornår skal der ikke behandles med demenslægemidler? Det kan ikke anbefales at tilbyde behandling med kolinesterasehæmmere eller memantin til personer med kognitiv svækkelse uden demens frontotemporal demens Vaskulær demens
19 Farmakologisk behandling af psykiske symptom og adfærdsændringer (BPSD) Det anbefales, At ikke-farmakologisk behandling er førstevalg med BPSD Det anbefales at kolinesterasehæmmere eller memantin er førstevalg til farmakologisk behandling af BPSD ved Alzheimers sygdom og Lewy body demens
20 Behandling af BPSD med antipsykotika Det kan ikke anbefales At anvende 1. generations antipsykotika på grund af hyppige og alvorlige bivirkninger Rutinemæssigt at anvende 2. generationsantipsykotika til behandling af BPSD Behandling bør kun iværksættes hvis patienten på trods af anden behandling er Svært forpint eller Til betydelig gene eller fare for sig selv eller andre
21 Behandling af BPSD med antipsykotika En dato for revurdering af evt. påbegyndt behandling med 2.generations antipsykotisk bør planlægges ved behandlingens start med henblik på aftrapning og seponering
22 Behandling med antidepressiva og Det kan ikke anbefales antiepileptika At anvende tricykliske antidepressiva til behandling af depression Det kan overvejes At anvende SSRI-præparater ved andre BPSDsymptomer end depression Det kan ikke anbefales At anvende antiepileptika til behandling af BPSD
23 Behandling med benzodiazepiner Det kan overvejes At anvende benzodiazepiner med kort halveringstid i enkeltstående situationer til behandling af BPSD ( f.eks. Oxacepam 7,5 mg), herunder angst og uro, hvor andre lægemidler har været forsøgt Behandlingen bør være kortvarig, og der skal være opmærksomhed på bivirkninger
24 Nøglebudskaber: Den praktiserende læge er tovholder for patienter med mistanke om eller diagnosticeret demens Brug Visinfo så henvisninger opfylder krav(hvis information er ok spares personaletid i klinik + praksis+ sparing af ventetid for patient+pårørende) Kommunens demenskoordinator kontaktes hvis der er behov for psykosocial indsats før udredning efter udredning vil demensenheden altid orientere.
25 Nøglebudskaber Antidemensmedicin skal fortsættes også selvom patienten progredierer Husk antipsykotica skal forsøges seponeret Kommunens demenskoordinator er nøgleperson for psykosocial indsats Ved problemer kontakt demensenheden/gerontopsykiatrisk team
Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mere1 Udredning i almen praksis
Område: Det psykiatriske område/sundhedsområdet Afdeling: Psykiatristaben/sundhedsstaben Journal nr.: 10/381 Dato: 7. december 2010 Udarbejdet af: Birthe Navntoft/Annemarie Heinsen E-mail: Birthe.Navntoft@regionsyddanmark.dk/annemarie.heinsen@regionsyddanmark.dk
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereDemens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.
Demens for den praktiserende læge Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.2015 Antal demente patienter Prævalens Ca. 85.000 Incidens
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereDemens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj
Demens og svækkede ældre medicinske patienter Frederikshavn 21.1.2014 Jørgen Peter Ærthøj Program - formiddag Kl. 08.30-08.45 Velkomst og kaffe Kl. 08.45-09.45 Kognitiv funktion og dysfunktion v/neuropsykolog
Læs mereDemens vejledning på Langesvej.
Demens vejledning på Langesvej. (Lavet af Praktiserende læge Ben Geissler Okt. 2012 ud fra nedenstående link til forløbsbeskrivelsen For yderligere inspiration: http://www.e-pages.dk/dsam/985788129/ http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/30a19ae3-9aef-407a-85d4-8eb6f32a646d/0/forloebsprogram_demens.pdf
Læs mereDEMENS, DEPRESSION OG
DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens
Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereBehandling af adfærdsforstyrrelser og depression
Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.
Læs mereTværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies
Regionalt Videnscenter for Demens, Roskilde Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies Kristian Winge Overlæge, ph.d. Parkinsonisme Kognitiv dysfunktion Autonom dysfunktion Parkinsonisme
Læs mereDemensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015
Demensudredning i RN Ålborg Kommune Forår 2015 Hvad skal vi tage med hjem? Derfor vil jeg bruge demensudredningsmodellen Deltag i det gode samarbejde Så meget nemmere bliver min hverdag! Hvordan går det
Læs mereDemensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff
Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Den 14. april 2016 Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at
Læs mereAntipsykotisk medicin Virkning, bivirkninger og muligheder for seponering - Hvad kan sættes i stedet for antipsykotisk medicin?
Antipsykotisk medicin Virkning, bivirkninger og muligheder for seponering - Hvad kan sættes i stedet for antipsykotisk medicin? Ledende overlæge Bodil Gramkow Andersen Ældrepsykiatrisk Afdeling Psykiatrien
Læs mereSamarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter
Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter Proces: Revideret august 2014 opdateret december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Ældrepsykiatriske patienter Dato Arbejdsgruppens
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereDepression, Januar 2014
Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereUdviklingen har betydet, at de fleste patienter kun er indlagt i kort tid på sygehuse, og det er vigtigt, at der også tages hånd om de pårørende.
18. december 2009 Demens frivillig sundhedsaftale Baggrund I de tre tidligere amter blev udarbejdet tre forskellige samarbejdsmodeller om demens, der er videreført i henholdsvis region, kommuner og almen
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereAnnette Lolk og Lene Wermuth Specialeansvarlige overlæger Demensklinik Odense Universitetshospital
Demenssygdommediagnose og behandling Annette Lolk og Lene Wermuth Specialeansvarlige overlæger Demensklinik Odense Universitetshospital Demens Hvordan stilles diagnosen Symptomer Differentialdiagnoser
Læs mereB. Udredning og undersøgelser for demens Udredningsforløb for demens Kr.
Specialeaftale og tro & love-erklæring for demensudredningsforløb og undersøgelser og behandlingsopstart under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning. A. Generelle forhold
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereErfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD
Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD Sygeplejerske Jonna Sørensen Afdeling M, Aarhus Universitetshospital, Risskov 06.05.2013 Tidslinje
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereHvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?
Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDen skrøbelige hjerne. Depression Demens Delir
Den skrøbelige hjerne Depression Demens Delir Demens versus aldring Ældre har ikke dårligere hukommelse sammenlignet med yngre Ældre har brug for længere tid for at indlagre materiale i hukommelsen Ældre
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS 2013 UDKAST TIL HØRING National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan
Læs mereRivastigmin kapsler og depotplastre får generelt klausuleret tilskud
22. marts 2019 Sagsnr. : 2019032928 T +45 44889386 E mss@dkma.dk Rivastigmin kapsler og depotplastre får generelt klausuleret tilskud Vi har vurderet tilskudsstatus for kapsler og depotplastre med indhold
Læs mere9. Opfølgning efter demensudredning
9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereDemenssygdomme. Mme Calment ( )
Demenssygdomme Mme Calment (1875-1997) Demens versus aldring Ældre har ikke dårligere hukommelse sammenlignet med yngre Ældre har brug for længere tid for at indlagre materiale i hukommelsen Ældre har
Læs mereBPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens
BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på
Læs mereNational Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen
National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen Overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens peter.johannsen.01@rh.regionh.dk
Læs mereDemensenheden. Hukommelsesproblemer?
Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,
Læs mereVejledning til indtastning i Demens databasen i KMS:
Vejledning til indtastning i Demens databasen i KMS: Kom på KMS systemet Åben en internet browser og skriv adressen http://kms-oevrige.regionh.medcom/kms i adresselinjen og tryk på enter. I nedenstående
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS 2013 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres
Læs mereDelir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014
Delir, droger m.v. BPSD Frederikshavn d.21.1.2014 Søen en forårsdag på Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hvordan er LIVSVILKÅRNENE for den ældre MIG??? Delir De fleste tilfælde af akut psykose hos ældre
Læs mereDen ældre medicinske patient
Den ældre medicinske patient Syddansk praksisdag Fredag 10.5.2012 Jørgen Peter Ærthøj Koordinerende læge Nord-KAP 3 hurtige spørgsm rgsmål Hvordan tror I det er at komme i klinikken som ældre patient?
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. depression i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereParkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)
Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling
Læs mereDEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS
Forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Uddrag af Forløbsprogram
Læs mereTværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015
Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående
Læs mereBilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter
Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...................................................................................
Læs mereBPSD. Behavioral and Psychological Symptoms in Dementia Diagnostik og behandling Overlæge Eva Berthou Ældrepsykiatrien Region Sjælland
BPSD Behavioral and Psychological Symptoms in Dementia Diagnostik og behandling Overlæge Eva Berthou Ældrepsykiatrien Region Sjælland BPSD = Behavioural and Psychological Symptoms in Dementia Ses hos 90%
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereForbrug af antipsykotika i Danmark
Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereDEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS
Forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 Uddrag af Forløbsprogram for Demens Samarbejde på tværs Uddrag
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereIndsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter
Indsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 2 2. Tilbud til ældrepsykiatriske patienter... 2 3. Henvisningsmuligheder... 2 4. Aftale vedr. patienter med demens
Læs mereForebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom
Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Fagligt Træf 2019 Branche Fællesskab Arbejdsmiljø Hanne Friberg Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereDemensskole. Efteråret 2014
Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for
Læs mereDemens i almen praksis
Klinisk vejledning Demens i almen praksis Udredning Diagnostik Behandling Opfølgning 2. udgave Dansk Selskab for Almen Medicin 2006 Demens i almen praksis Udredning diagnostik behandling opfølgning Denne
Læs mereNotat om høring af samarbejdsaftale på demensområdet i Region Syddanmark
Afdeling: Økonomi- og planstaben, Øk.konsulentafd. Udarbejdet af: Kurt Krog Pedersen Journal nr.: 2-41-1-00484-2006 E-mail: Kurt.krog.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 27. maj 2010 Telefon: 6541 1545
Læs mereBrug af lægemidler ved demens. - informationsmateriale udarbejdet. til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre
Brug af lægemidler ved demens - informationsmateriale udarbejdet til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre Søren Troels Christensen Farmaceut, ph.d. Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab
Læs mereHukommelsesbesvær og demenssygdomme
Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?
Læs mereJørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet
Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt
Læs mereRevideret ansøgning til Mobilteam Odense
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse
Læs merePsykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013
Læs mereBehandling af Demens. Læge Phd Tua Vinther-Jensen
Behandling af Demens Læge Phd Tua Vinther-Jensen Disposition Baggrund Behandling af Demens Besværlige PsykiskeSymptomer ved Demens Behandling af BPSD CASE 54 årig mand henvist obs Gennem 5 år aftagende
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Høringsversion. Sundhedsstyrelsen september 2018. Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Vejledningens anvendelsesområder
Læs mereBilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.
N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mereAnnette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense
Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereÅrsberetning 2008 Demensklinikken
Årsberetning 2008 Demensklinikken Demensklinikken Indholdsfortegnelse Indledning Formål Demensklinikkens mission Demensklinikkens vision Organisation Normering Arbejdsopgaver Tværfaglig demenskonference
Læs mereNår hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens
Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens
OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereAntipsykotisk medicin
Antipsykotisk medicin virkning, bivirkning og seponering 27. februar 2019 Annette Lolk Speciallæge i psykiatri ph.d. Baggrund for at drøfte antipsykotisk behandling af patienter med demens Ifølge Statusrapport
Læs mereSamarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse
Samarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse Proces: Opdateret august 2014 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Mennesker med sindslidelse Dato Arbejdsgruppens
Læs mereÅRSBERETNING 2011. Demensklinikken, OUH. Demensklinkikken, OUH. Marts 2012
ÅRSBERETNING 2011 Demensklinikken, OUH Marts 2012 Demensklinkikken, OUH Indholdsfortegnelse Side 3 Demensklinikkens baggrund og funktion Formål Demensklinikkens baggrund og funktion Øget behov for udredning
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereUdredning og behandling af demens en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(2)
Udredning og behandling af demens en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(2) Medicinsk Teknologivurdering Udredning og behandling af demens en medicinsk
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereSystematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren
Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse
Læs mere