Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC
|
|
- Knud Hald
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC
2 Indhold Indhold Indledning Hvad er HNPCC? Hvordan får man HNPCC? Forskellige typer af HNPCC Hvordan bliver man undersøgt for HNPCC? Har jeg forøget risiko, og skal jeg følge et kontrolprogram? Undersøgelse og kontrol af familien Hvordan kan jeg undgå at få tarmkræft? Hvilke andre kræftformer skal jeg muligvis undersøges for? Hvilket kontrolprogram skal jeg følge? Symptomer på kræft Er forebyggende operation aktuel? Hvordan lever jeg med HNPCC? HNPCC-registret Oplysninger til forsikringsselskab Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? Udarbejdet af HNPCC-registret, landsdækkende register for arvelig tarmkræft. Informationsbrochure November oplag Udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Folderen kan bestilles hos HNPCC-registret. Se adresse på bagsiden. ISBN:
3 Indledning Hvad er HNPCC? Arvelighed har betydning hos ca. hver femte, der får tarmkræft. Den hyppigste form for arvelig tarmkræft er HNPCC (Hereditær non-polypøs colorektal cancer). I Danmark var der i 2016 ca HNPCC familier. Personer med HNPCC har høj risiko for at udvikle kræft i tyktarm og endetarm. Heldigvis opdages den forhøjede risiko ofte, inden kræften opstår. Der er gode muligheder for at få fjernet forstadier, inden de når at udvikle sig til kræft, hvis man følger de anbefalede kontrolprogrammer. Langt de fleste med HNPCC, som følger kontrolprogrammerne, lever helt normale liv og bliver lige så gamle som alle andre. I denne pjece kan du få information om, hvad HNPCC er. Du kan læse om, hvordan sygdommen opstår, hvordan den viser sig, og hvad der kan gøres for at undgå at få kræft. Du kan også finde information om, hvor du kan få rådgivning. Hereditær non-polypøs colorectal cancer (HNPCC) er ikke én bestemt sygdom, men en betegnelse, der dækker over flere former for arvelig kræft. Fælles for alle med HNPCC er, at de har arvet en forhøjet risiko for at få kræft, primært i endetarm og tyktarm. I nogle familier er der også en øget risiko for kræft i livmoderen. I sjældne tilfælde forekommer kræft i æggestokke, urinveje, tyndtarm, mavesæk, galdeveje, hud eller hjerne. Det kan være tegn på arvelig tarmkræft (HNPCC) hvis: Der er flere tilfælde af tarmkræft hos nært beslægtede familiemedlemmer. En eller flere i familien har fået tarmkræft, inden de fyldte 50 år. En eller flere i familien har haft tarmkræft, og andre familiemedlemmer har haft kræft i livmoderen. HNPCC er en arvelig sygdom, der skyldes en ændring i et eller flere gener. Det er indtil videre kun lykkedes at finde den præcise genændring i nogle af HNPCC familierne. En ændring i et gen kaldes en mutation. Generne er de arveanlæg, der findes i alle celler i kroppen. De bestemmer vores fysiske kendetegn, som hårfarve, øjenfarve, højde og blodtype. Generne indeholder oplysninger i form af DNA, som er en slags kemisk kode, der bærer arveanlægget videre fra generation til generation. Det er forskelligt fra familie til familie, hvor høj risikoen er, og hvor tidligt i livet man skal være opmærksom på symptomer på kræft og starte i et kontrolprogram. Kontrolprogrammet tilpasses den enkelte families risiko. Selv om man har arvet en forhøjet risiko for at få kræft, er det ikke sikkert, at man udvikler sygdommen. I nogle familier er risikoen for at udvikle sygdommen 20 pct., mens den i andre familier er pct. 4 5
4 Hvordan får man HNPCC? HNPCC arves som regel fra den ene af forældrene. Hvis man har arvet en genændring (mutation) i et HNPCC-gen, har man ikke arvet kræft, men en forhøjet risiko for at få kræft. Man kan kun give HNPCC videre til sine børn, hvis man selv har mutationen. For hvert barn man får, er der 50 pct. risiko for, at barnet arver mutationen, og dermed også 50 pct. chance for, at barnet ikke arver mutationen. Forskellige typer af HNPCC HNPCC kan inddeles i flere grupper alt efter, om man kan finde en mutation hos familien eller ej, og om man har moderat eller let øget risiko for kræft i forhold til befolkningen generelt. Hvordan bliver man undersøgt for HNPCC? Din egen læge eller en læge på hospitalet kan henvise dig til en klinisk genetisk afdeling, hvis der er mistanke om arvelig risiko for tarmkræft. Du kan også selv henvende dig til HNPCC registret og få råd og vejledning. Hvis du er informeret om mulig risiko af en slægtning eller har fået tilsendt et informationsbrev fra HNPCC registret, kan du også henvende dig direkte til HNPCC registret eller en klinisk genetisk afdeling. Du kan finde kontaktoplysninger bagerst i pjecen. Undersøgelse af om du har risiko for arvelig tarmkræft, foregår på en klinisk genetisk afdeling evt. i samarbejde med HNPCC registret. Her vil din families kræfthistorie blive kortlagt. I den forbindelse kan du blive bedt om oplysninger om kræft i din familie, og familiens stamtræ vil blive tegnet. I nogle tilfælde vil registeroplysninger blive brugt for at sikre, at oplysningerne om kræft er så korrekte som muligt. Ud fra stamtræet og vævsanalyser (se nedenfor) vil lægen vurdere din families risiko for arvelig kræft, og hvorvidt det er relevant at tage en blodprøve til undersøgelse af generne (se nedenfor). Familier med kendt mutation (Lynch syndrom) I nogle familier er det muligt at finde en mutation i et af de gener, der reparerer fejl, der kan opstå, når celler deler sig (reparationsgenerne). Disse familier kaldes Lynch syndrom familier, opkaldt efter Dr. Henry Lynch. Findes en mutation i reparationsgenerne i din familie, er det muligt ved hjælp af en blodprøve at undersøge, om du eller andre i din familie har arvet den. Hvis du ikke har arvet mutationen, har du ikke højere risiko for at udvikle kræft end alle andre. Det samme gælder dine eventuelle børn. Personer med Lynch syndrom har en høj risiko for at udvikle tarmkræft (50-80 pct.). Kvinder med Lynch syndrom har derudover en høj risiko for at udvikle livmoderkræft (40-60 pct.) samt kræft i æggestokkene (10 pct.). I Lynch syndrom familier vil sygdommen ofte udvikle sig før 50-års alderen (hos enkelte allerede fra 25-års alderen), hvis ikke man følger et regelmæssigt kontrolprogram. Familier uden kendt mutation Der arbejdes hele tiden på at finde nye mutationer, der kan forklare, hvorfor nogle familier har en forhøjet risiko for arvelig tarmkræft. I de fleste HNPCC familier har man endnu ikke fundet den eller de forandringer/mutationer i generne, der er skyld i den forhøjede risiko. DNA test af resten af familien er derfor ikke mulig. Hvis du tilhører en sådan familie, bliver din risiko vurderet ud fra din families kræfthistorie. Din risiko for at udvikle tarmkræft i løbet af livet kan blive vurderet til at være enten moderat forhøjet (15-20 pct.) eller let øget. Personer fra familier med ukendt mutation udvikler typisk kræft i en højere alder (over 50 år) end familier med kendt mutation. Også for personer fra familier med ukendt mutation gælder det, at deres risiko for kræft nedsættes betydeligt ved at følge et regelmæssigt kontrolprogram. KRÆFT I TYKTARM ALDER 55 KRÆFT I TYKTARM ALDER 70 KRÆFT I ENDETARM ALDER 30 Ved rådgivningen på den klinisk genetiske afdeling informerer lægen om, hvad arvelighed betyder for dig og din familie, og om fordele og ulemper ved at få taget en blodprøve. Du vil blive henvist til et kontrolprogram, hvis det er relevant. Det kan tage flere måneder, nogle gange op til et år, at få en samlet konklusion, da det er tidskrævende at få information samlet om alle i en familie, og det kan tage lang tid at få blodprøver undersøgt for forandringer i generne. Vævsanalyse Det er i dag rutine, at alle patienter, der bliver opereret for tarmkræft, får foretaget en speciel vævsanalyse af kræftknuden. Det er også muligt at undersøge kræftknuder fra personer, der tidligere er opereret for kræft. Hvis denne analyse er positiv, kan det tyde på, at kræften kan være arvelig, og man vil blive tilbudt at få det undersøgt nærmere ved genetisk rådgivning og eventuelt undersøgelse af generne (DNA-analyse). DNA-analyse - blodprøve For at finde en forandring i et af reparationsgenerne vil lægerne først analysere en blodprøve fra et familiemedlem, som har eller har haft kræft. Hvis der bliver fundet en MAND KVINDE 6 7
5 genændring, er det muligt at teste andre familiemedlemmer, hvis de selv ønsker det. Lægerne vil tilbyde en test, når der er mistanke om, at en familie har høj risiko. Hvis ingen af de kræftramte familiemedlemmer er i live, vil det ofte ikke være muligt at gennemføre en DNA-analyse. I nogle tilfælde kan det dog lade sig gøre, at udføre DNA-analyse på væv fra en afdød. Har jeg forøget risiko, og skal jeg følge et kontrolprogram? Den genetiske udredning afsluttes med, at du får resultatet af undersøgelserne og svaret på en eventuel blodprøve. Resultatet af udredningen kan vise: 1. At du og din familie ikke har øget risiko for tarmkræft i forhold til den generelle befolkning. 2. At du og din familie har en let øget risiko. 3. At du og din familie har en moderat øget risiko (familiær colorektal cancer uden kendt genændring). 4. At du og din familie har en høj risiko (Lynch, med kendt genændring). Vurderingen af risikoen har betydning for hvilket kontrolprogram du og din familie får tilbudt. Lægen eller en genetisk assistent vil fortælle dig om kontrolprogrammet og hjælpe dig med at få kontakt til de steder, hvor kontrolundersøgelserne foregår. Undersøgelse og kontrol af familien Hvordan kan jeg undgå at få tarmkræft? Tarmkræft begynder som regel med en lille udvækst på indersiden af tyktarmen eller endetarmen. Med tiden kan der i udvæksten opstå celleforandringer. Hvis ikke disse fjernes, kan de over nogle år udvikle sig til forstadier til kræft og senere til en kræftknude. I familier med den højeste risiko kan forandringerne vise sig allerede fra 25-års alderen. I enkelte familier, endda endnu tidligere. Regelmæssige kikkertundersøgelser af tarmen (koloskopi) er den mest effektive måde at undgå at få tarmkræft. Når koloskopi foretages regelmæssigt, kan forstadier til kræft opdages og fjernes. Det er derfor vigtigt at finde ud af, om der er arvelig risiko for kræft i familien, så alle, der er i risiko, kan få tilbud om at deltage i de forebyggende undersøgelser. Koloskopi Koloskopi er en kikkertundersøgelse, hvor lægen under selve undersøgelsen kan opdage og fjerne eventuelle forstadier til kræft i tarmen, oftest inden de når at udvikle sig til kræft. Undersøgelsen foregår ved, at der føres en tynd bøjelig slange med en kikkert i spidsen ind gennem endetarmen. Det kan føles ubehageligt og gøre ondt, særligt når der pustes luft ind i tarmen. Det er muligt at få smertestillende og beroligende medicin under undersøgelsen, som varer mellem ½ og 1 time. Det er meget individuelt, om der er behov for medicin i forbindelse med undersøgelsen. For at få bedst muligt overblik over indersiden af tarmen skal den være tom ved undersøgelsen. Udrensningen sker ved, at du drikker noget væske, som får tarmen til at tømme sig. Dette foregår i løbet af to dage inden undersøgelsen. Udtømningen af tarmen er for nogle den mest generende del af undersøgelsen. CT- eller MR-koloskopi Hvis det ikke er muligt at gennemføre en kikkertundersøgelse, kan tarmen undersøges ved hjælp af en scanningsundersøgelse, enten en CT- eller MR-koloskopi. Disse undersøgelser er imidlertid ikke helt så gode til at opdage forstadier til kræft, og det er ikke muligt at fjerne forstadier eller tage vævsprøver i forbindelse med disse undersøgelser. Hvis der er fundet en forandring i et af reparationsgenerne, er det muligt at teste øvrige familiemedlemmer. HNPCC registret og den klinisk genetiske afdeling kan hjælpe med at informere de øvrige familiemedlemmer om muligheden for dette. Hvis din familie har arvelig tarmkræft uden forandring i reparationsgenerne, anbefaler vi, at alle børn, forældre og søskende til én, der har haft tarmkræft, følger det forebyggende kontrolprogram. Fætre, kusiner, onkler og tanter skal kun i kontrol, hvis de selv er børn, forældre eller søskende til et familiemedlem, der har haft kræft. 8 9
6 Hvilke andre kræftformer skal jeg muligvis kontrolleres for? Hvilket kontrolprogram skal jeg følge? Kræft i livmoderen og æggestokkene Kvinder med Lynch syndrom, det vil sige med en kendt forandring i reparationsgenerne, bør kontrolleres ved almindelig gynækologisk undersøgelse og med ultralydsscanning gennem skeden fra 35-års alderen. I nogle tilfælde vil der være grund til at foretage en lille udskrabning med sugkateter (vabrasio). Denne undersøgelse kræver ikke bedøvelse. Her fjernes slimhinden i livmoderhulen, så den kan blive undersøgt for mulige spor af kræft. Slimhinden i livmoderhulen gendannes af sig selv. Vær opmærksom på at den celleprøve (smear-test), som de fleste kvinder får foretaget hvert 3. år, ikke er en undersøgelse for kræft i livmoderen, men kun for kræft i livmoderhalsen. Enkelte familier har en forøget forekomst af kræft i andre organer. Disse familier kan tilbydes yderligere kontroller. Det kan dreje sig om: Kræft i urinvejene Her kan tilbydes forebyggende undersøgelser med urinprøver og ultralydsscanning af de øvre urinveje. Hvis der findes blod eller celleforandringer i urinen, foretages supplerende undersøgelse af nyrerne og kikkertundersøgelse af urinblæren. Kræft i mavesækken Her kan tilbydes kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi), hvor der kan tages vævsprøver. Kræft i huden Her kan tilbydes regelmæssig undersøgelse af hud ved en hudspecialist. Lægen vil altid foretage en individuel vurdering af risiko for kræft hos de enkelte medlemmer af din familie. På baggrund af dette vil I blive rådgivet om, hvilket kontrolprogram I bør følge, og hvornår I bør begynde. Som regel vil det se sådan ud: Lynch syndrom (arvelig tarmkræft med kendt forandring/mutation i reparationsgenerne) Alle: Kikkertundersøgelse (koloskopi) af tarmen hvert 2. år fra 25-års alderen og livslangt. Kvinder: Gynækologisk undersøgelse og ultralyd hvert 2. år fra 35-års alderen og livslangt. Moderat risiko for tarmkræft uden kendt mutation Kikkertundersøgelse af tarmen anbefales hvert 5. år begyndende ved den alder, der svarer til 10 år før diagnosealderen på den yngste person i familien med kræft dog senest fra 50-års alderen. Det betyder, at hvis den yngste i familien med kræft var 45 år, da han/hun fik diagnosen, skal familiemedlemmer begynde kikkertundersøgelser, når de fylder 35 år. Kontrollen tilbydes livslangt. Let øget risiko kikkertundersøgelse af tarmen som 50-årig. Herefter befolkningsscreening for tarmkræft ved afføringsprøve hvert 2. år til 75-års alderen. Symptomer på kræft Det er altid vigtigt at være opmærksom på signaler fra kroppen (symptomer), som kan tyde på kræft eller forstadier til kræft. Hvis du tilhører en HNPCC familie er det ekstra vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du mærker ændringer eller er bekymret. Symptomer på tarmkræft kan være: Blødning fra endetarmen. Blod i afføringen eller i toiletkummen efter afføring. Diarre eller forstoppelse gennem flere uger. Ændringer i afføringsmønster, som varer flere uger. Smerter nedadtil i maven. Følelse af ubehag eller kraftig trang til at have afføring, når der ikke er behov for det. Symptomer på kræft i livmoderen kan være: Blødning fra skeden mellem menstruationer. Kraftigere menstruationsblødning end vanligt. Forlænget menstruationsblødning i forhold til vanligt. Blødning efter overgangsalderen
7 Er forebyggende operation aktuel? I Danmark anbefaler man generelt ikke forebyggende operation, hvor tarmen fjernes. Det skyldes, at kikkertundersøgelse af tarmen, hvor man fjerner eventuelle forstadier, normalt er så effektiv, at forebyggende operation ikke er nødvendig. Kvinder, der har særlig høj risiko for kræft i underlivet, kan, når de ikke længere har menstruation eller ikke ønsker at få flere børn, få fjernet livmoderen og æggestokkene. Det er en operation, den enkelte kvinde skal tage stilling til i samråd med sin læge. Hvordan lever jeg med HNPCC? Behandlingsresultaterne i Danmark er rigtig gode, og personer med HNPCC lever lige så længe som alle andre danskere, hvis de følger kontrolprogrammerne. Det er meget individuelt, hvordan mennesker lever med viden om, at der er arvelig tarmkræft i deres familie. Hos nogle fylder det meget i tankerne, mens det for andre bliver en naturlig del af deres liv. Hvis du oplever, at det er svært at leve med viden om risiko for kræft og har mange spørgsmål og tanker om kræft, er det vigtigt, at du søger at få svar på dine spørgsmål. Du kan finde adresser og telefonnumre bagerst i denne brochure. Kost og livsstil Det er generelt vigtigt at have en sund livsstil. En sund livsstil er med til at forebygge kræft generelt, men har også betydning ved de arvelige kræftformer. Man ved i dag, at det især er godt at spise mange fibre, f.eks. i form af groft brød og grøntsager, holde en normal vægt og ikke mindst lade være med at ryge. HNPCC registret Det danske register for arvelig tarmkræft - HNPCC registret - er et landsdækkende register, der koordinerer de forskellige undersøgelser og giver opdateret information om principper for diagnostik, kontrolprogrammer og forebyggelse. HNPCC registret er i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 4. december 1995 et offentligt register med Region Hovedstaden som registeransvarlig myndighed. Det er godkendt af Videnskabsetisk Komité og Datatilsynet. Der er forskere tilknyttet registret, som samarbejder med forskere fra andre lande om at skabe mere viden om arvelig kræft. Du er meget velkommen til at kontakte registret med spørgsmål om behandling og forebyggelse, se kontaktinformation på næste side. Oplysninger til forsikringsselskab Forsikringsselskaber må ikke bede om oplysninger om en persons arveanlæg og sygdomsrisici. Hvis du ikke har været syg af kræft, er du i følge loven om forsikringsselskabers brug af helbredsoplysninger ikke forpligtet til at meddele forsikringsselskaber, at du er tilmeldt HNPCC registret. Hvis du har eller har haft kræft eller forstadier til kræft, skal du oplyse det til forsikringsselskabet. Selskabet kan så rette henvendelse til det relevante hospital og indhente journaloplysninger derfra. Hvis HNPCC registret får en fuldmagt fra dig, kan vi sende oplysninger om din aktuelle sygdom, men ikke om andet. På baggrund af lovgivningen ønsker HNPCC registret af princip ikke at videregive oplysninger om personers risiko for at pådrage sig sygdomme til forsikringsselskaber
8 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? HNPCC registret Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til HNPCC registret for at få råd og vejledning. Du kan også besøge vores hjemmeside på Vores adresse er: HNPCC registret Afsnit 056 Hvidovre Hospital Kettegård Allé Hvidovre HNPCC registret har en facebook gruppe HNPCC forum, som alle med HNPCC og deres nærmeste pårørende er velkomne til at være med i. Her kan du blive opdateret med det seneste nye om arvelig tarmkræft og stille spørgsmål. Der er også mulighed for at få kontakt til andre med HNPCC. Af hensyn til medlemmernes ret til fortrolighed er gruppen hemmelig. Det betyder, at du ikke kan søge den på facebook. Men ring eller til HNPCC registret med oplysning om dit navn og den -adresse, du har knyttet til facebook. Så sender vi dig en invitation. Genetiske rådgivningscentre i Danmark Region Hovedstaden og Region Sjælland Klinisk Genetisk Klinik Rigshospitalet, Juliane Marie Centret Indgang 4, 6. sal Blegdamsvej København Ø genetik.rigshospitalet@regionh.dk Tlf Klinisk Genetisk Klinik Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering, Kennedy Centret Gl. Landevej Glostrup kennedy@kennedy.dk Tlf Region Syddanmark Klinisk Genetisk Afdeling Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard Odense C ode.kga@ouh.regionsyddanmark.dk Tlf Klinisk Genetisk Afdeling Vejle Sygehus Kabbeltoft Vejle klinisk.genetisk.afdeling@rsyd.dk Tlf Region Midtjylland Klinisk Genetisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Brendstrupgårdsvej 21C 8200 Aarhus N aarhusuniversitetshospital@auh.rm.dk Tlf Region Nordjylland Klinisk Genetisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Ladegårdsgade 5, bygning E, 5. sal 9000 Aalborg klin.gen@rn.dk Tlf Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse har kræftrådgivninger forskellige steder i landet. Her kan du få personlig rådgivning ved at ringe eller møde op personligt. Du kan få råd og vejledning eller dele erfaringer og viden på nettet med andre patienter og pårørende på Du kan også ringe til Kræftlinjen. Det er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning for kræftpatienter og pårørende. Du finder den kræftrådgivning, der er tættest på dig på eller ved at ringe til Kræftens Bekæmpelse på tlf Kræftrådgivninger Cancerforum er Kræftens Bekæmpelses online forum for kræftpatienter og pårørende. Her kan du oprette din personlige profil og udveksle erfaringer med andre, der har kræft tæt inde på livet. Telefonrådgivningen Kræftlinjens åbningstider Hverdage Lørdag søndag Helligdage lukket Tlf Stomiforeningen COPA Sekretariatet Jyllandsgade Ringsted sekretariatet@copa.dk Tlf Læs mere på internettet Hvis du gerne vil vide mere om kræft, anbefaler Kræftens Bekæmpelse også internationale hjemmesider: MacMillan Cancer Support er en af Europas ledende hjemmesider med information om kræft: National Cancer Institute (NCI) er det amerikanske sundhedsministeriums kræftorganisation
9 RegionH Design HNPCC-registret, afsnit 056 Hvidovre Hospital Kettegård Allé 30 DK-2650 Hvidovre Tlf
Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC
Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold 3 Indledning 4 Hvad er HNPCC? 5 Hvordan får man HNPCC? 6 Forskellige typer af HNPCC 6 Hvordan bliver
Læs mereArvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC
Informationsbrochure Hvidovre Hospital Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Udarbejdet af HNPCC-registret, landsdækkende register for arvelig tarmkræft. Informationsbrochure
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereHNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H
HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose FAP
Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereInformation om gastroskopi og koloskopi
Patientinformation Information om gastroskopi og koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om gastroskopi og koloskopi Hvad er gastroskopi? Gastroskopi
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose FAP
Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs merePatientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling
Patientinformation - om Koloskopi Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Den udføres
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose FAP
Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs mereKromosomtranslokationer
12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet
Læs mereInformation om koloskopi
Patientinformation Information om koloskopi - phosphoral Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mereKoloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.
Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. 1 Hensigten med denne vejledning er at forklare, hvad der foregår ved en koloskopi. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs mereKRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN
KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S
Læs merePatientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm
Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i
Læs merePatientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Patientinformation Koloskopi I denne folder kan du læse om, hvad der foregår
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om
Læs mereDagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Moviprep.
DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Moviprep www.koldingsygehus.dk Koloskopi Vi har planlagt at lave koloskopi. Det er en undersøgelse af endetarm og
Læs merePatientvejledning. Anoskopi
Patientvejledning Anoskopi En Anoskopi er en kikkertundersøgelse af den nederste del af endetarmen med henblik på at afdække sygelige forandringer i denne. Undersøgelsen er risikofri. På Aleris- Hamlet
Læs mereKoloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.
Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. endetarm b. tyktarm c. sidste stykke af tyndtarmen Du bedes møde den... /...
Læs merePatientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen
Læs mereHNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer
HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/11-2017 Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal
Læs mereHer kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende
Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs merePatientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm
Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs merekikkertundersøgelse af tyktarmen
Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs merePatientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Læs merePatientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave
Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er gener?... 3 Omfattende genetisk analyse... 3 Hvordan foregår undersøgelsen?... 3 Hvilke resultater
Læs merePatientvejledning. Hæmoride. THD behandling
Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge
Læs merePatientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet
Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi
Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består
Læs mereMedicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep. www.koldingsygehus.dk
Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Picoprep www.koldingsygehus.dk Du bedes møde til undersøgelse dag, den kl på DagKlinikken. Skulle du være forhindret
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs merePatientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePatientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans
Patientvejledning Cøliaki Glutenintolerans Cøliaki er en kronisk sygdom i tyndtarmen, hvor slimhinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes i kornprodukter, særligt
Læs merekikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen
Patientinformation om kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen (sigmoideoskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling 2 Hvad er en sigmoideoskopi? Sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse
Læs merePatientvejledning. Gastroskopi. Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk
Patientvejledning Gastroskopi Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. En gastroskopi foretages som regel ved smerter eller
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs merePatientvejledning. Hæmoride. Elastikbehandling
Patientvejledning Hæmoride Elastikbehandling Hæmorider er en af de mest almindelige sygdomme. Over halvdelen af befolkningen vil på et tidspunkt i deres liv få gener fra hæmorider. Hvad er hæmorider? Hæmorider
Læs merePatientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen
Patientvejledning Sigmoideoskopi Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nedre del af tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs merePatientvejledning. Fistel. Ved endetarm
Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers
Læs merePatientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer
Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Prolapsoperation. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Prolapsoperation Patientinformation www.koldingsygehus.dk Ved en prolapsoperation sys en defekt i bindevævet i skeden (forvæg/bagvæg). Operationen afhjælper nedsynkning
Læs mereKIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (KOLOSKOPI)
KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (KOLOSKOPI) Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 HVAD ER EN KOLOSKOPI? En koloskopi er en kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm. Gennem en bøjelig
Læs merePatientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion. Polypper i tyktarmen
Patientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion Polypper i tyktarmen 2 Gastroenheden - Kvalitet hele vejen rundt Polypper i tyktarmen Polypper
Læs mereKIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi)
KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi) Hellerup 3977 7070 Lyngby 45 933 933 Odense 6548 7070 Skørping 9839 2244 info@cfrhospitaler.dk - www.cfrhospitaler.dk Hvad er en koloskopi? En koloskopi
Læs mereKikkertundersøgelse af tyktarmen. (udrensning med PICOPREP ) Klinik Kirurgi
Kikkertundersøgelse af tyktarmen (udrensning med PICOPREP ) Klinik Kirurgi Kikkertundersøgelse af tyktarmen Du skal have udført en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi). Ved undersøgelsen føres
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereTILBUD & RÅD- GIVNING
Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse TILBUD & RÅD- GIVNING TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE RÅDGIVNING MOTION GRUPPER NETVÆRK AKTIVITETER REGION HOVEDSTADEN VELKOMMEN HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE Hvis du eller
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs mereInformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi)
Information om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Undersøgelsen Til undersøgelsen anvendes en bøjelig kikkert (slange) på tykkelse med en finger. Kikkerten er udstyret med et lille kamera, så
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereInformation om koloskopi
Patientinformation Information om koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs merePATIENTINFORMATION LIVMODERFJERNELSE/HYSTEREKTOMI VED KIKKERTOPERATION
PATIENTINFORMATION LIVMODERFJERNELSE/HYSTEREKTOMI VED KIKKERTOPERATION 1 Forandringer i livmoderen kan i nogle tilfælde gøre det nødvendigt at fjerne livmoderen. Det er mest hensigtsmæssigt samtidig at
Læs mereUNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU
UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Information Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Ja? Hvis du gerne vil vide mere om dette,
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Syddanmark TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Syddanmark Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs merePatientvejledning. Irritabel tyktarm
Patientvejledning Irritabel tyktarm Irritabel tyktarm er en sygdom/tilstand med oppustet mave, smerter og ændret afføring. Irritabel tyktarm kan påvirke livskvaliteten i udtalt grad. Hvor udbredt er irritabel
Læs merePatientvejledning. Ultralydsscanning
Patientvejledning Ultralydsscanning Ultralydsscanning De fleste kender ultralyd fra graviditets scanning, men ultralyd kan også anvendes til undersøgelse af fx. maven, nyrer, testikler, led og muskler
Læs mereTILBUD & RÅD- GIVNING
Region Syddanmark Kræftens Bekæmpelse TILBUD & RÅD- GIVNING TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE RÅDGIVNING MOTION GRUPPER NETVÆRK AKTIVITETER REGION SYDDANMARK VELKOMMEN HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE Hvis du eller
Læs merePatientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm
Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves
Læs mereInformation om sigmoideoskopi og gastroskopi
Patientinformation Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - med Moviprep-udtømning
Læs mereBCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine
DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige
Læs mereUndersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Syddanmark TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Syddanmark Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Læs mere