Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

Transkript

1 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012

2 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk kortlægning, grundvandsmagasin, grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, nitrat, indvinding, vandværk, geofysik, potentialeforhold, strømningsretning, indvindingsopland, boringer, arealanvendelse, forureningskilde, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder med hensyn til nitrat ISBN: Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Ribe, Sorsigevej 35, 6760 Ribe Udgiverkategori: Statslig År: 2012 Sprog Copyright Grundmateriale Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Vandindvindingsstruktur Bjøvlund Vandværk Andre vandindvindinger Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Grundvandsmagasiner og dæklag Geologiske og landskabsmæssige forhold Geologisk og hydrostratigrafisk model Grundvandsmagasiner Dæklag Hydrologiske forhold Overfladerecipienter Vandbalance og potentialeforhold Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Grundvandskvalitet Naturlige stoffer Vandtype Miljøfremmede stoffer Nitratfront og nitratreduktion Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Sammenfatning af grundvandsressourcen Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelse og planmæssige forhold Byer, byvækstområder og råstofområder Beskyttede naturtyper Skov, skovrejsningsområder og SFL Landbrugsforhold Landbrugsbedrifter Potentiel nitratudvaskning Forureningskilder Kortlagte jordforureninger Øvrige forureningskilder Områdeudpegning Indvindingsoplande Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder Indsatsområder med hensyn til nitrat Indsatsforslag Beskyttelsesbehov generelt Forslag til virkemidler Referencer Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

4 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

5 1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet af Naturstyrelsen som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i Bjøvlund Kortlægningsområde. Redegørelsen skal danne grundlaget for Esbjerg Kommunes og Vejen Kommunes efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand. Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen er, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel rensning af grundvandet. Bjøvlund Kortlægningsområde blev sammen med en række andre kortlægningsområder oprindeligt udpeget af det tidligere Ribe Amt i Regionplan med udgangspunkt i OSD, der udgjorde indvindingsoplandet til Bjøvlund Vandværk. Udpegningen af OSD skete, med udgangspunkt i vejledningen Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser /a/, i forbindelse Regionplan Grundvandskortlægning og indsatsplanlægning til beskyttelse af grundvand til drikkevand var fra 1998 og frem til strukturreformen hjemlet i vandforsyningsloven /b/ og blev varetaget af de daværende amter. Grundvandskortlægningen er i dag hjemlet i miljømålslovens 8 a /c/ og varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning forsat er hjemlet i vandforsyningslovens 13 /d/ og varetages af kommunerne. I miljømålsloven 8 a står således, at: Områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser skal udpeges Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal kortlægges Der skal udpeges de delområder inden for disse områder, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder), med angivelse af, hvilken eller hvilke typer forurening, de anses følsomme over for. Der skal på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne udpeges områder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Der er derfor i perioden 2010 til 2012 lavet en række undersøgelser i Bjøvlund Kortlægningsområdet. Denne redegørelse sammenfatter resultaterne fra undersøgelserne, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, naturlige beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Endvidere er der i denne redegørelse foretaget en revision af indvindingsoplandet. Endelige er der opstillet en række forslag til den fremtidige grundvandsbeskyttelse og overvågning. Kortlægningsområdet er beliggende øst for Vejrup by og består af et OSD, der udgøres af indvindingsoplandet til Bjøvlund Vandværk. På figur 1.1 er vist OSD (og indvindingsoplandet til Bjøvlund Vandværk). På figur 1.1, og på de efterfølgende figurer i redegørelsen, vises det reviderede OSD (det reviderede indvindingsopland), som det fremtræder, efter det er tilpasset kortlægningsresultaterne. Se også kapitel 4. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Indledning 1

6 Figur 1.1 Kortlægningsområdets afgrænsning bestående af OSD (indvindingsoplandet). På kortet er endvidere vist det tidligere indvindingsopland. Redegørelsen er opbygget således, at kapitel 2 består af en sammenfatning af redegørelsen, som giver et hurtigt overblik over problemstillinger og indsatsforslagene i kortlægningsområdet. Kapitel 3 beskriver vandindvindingsstrukturen i området, mens kapitel 4 er et grundlæggende kapitel, som giver et regionalt overblik over områdets geologi og grundvandsforhold i bred forstand. Kapitel 5 redegør for arealanvendelsen og forureningskilderne, mens kapitel 6 omhandler de forskellige områdeudpegninger. Endelige er der i kapitel 7 opstillet en række forslag til indsatser. Referencerne til baggrundsmaterialet, lovgivningen og de respektive vejledninger fremgår bagerst i rapporten. Referencerne for baggrundsmaterialet i form af de forskellige kortlægninger og undersøgelser er nummeret fortløbende med tal, mens referencerne for lovgivning og vejledninger er angivet med et bogstav. 2 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Indledning

7 2. Sammenfatning Der er udarbejdet en redegørelse for de grundvandsmæssige forhold i Bjøvlund Kortlægningsområde. Kortlægningsområdet er et OSD, der repræsenterer indvindingsoplandet til Bjøvlund Vandværker. Der er i kortlægningsområdet (OSD) i 2011 tilladt en samlet vandindvinding på m 3. Der blev i 2011 indvundet i alt ca m 3, heraf udgjorde indvindingen til Bjøvlund Vandværk det hele. Der er gennemført en række undersøgelser i kortlægningsområdet. Således er der indsamlet geofysiske data i form af SkyTEM, der har bidraget til forståelsen af de geologiske forhold i området. Der er endvidere udtaget vandprøver og gennemført en synkronpejlerunde. På baggrund af de eksisterende boringsinformationer og de indsamlede data er der opstillet en hydrostratigrafisk model og en hydrologisk model for området. Sidstnævnte er bl.a. brugt til beregning af indvindingsoplandet og de grundvandsdannende områder for Bjøvlund Vandværk. Hovedparten af kortlægningsområdet udgøres af et morænelandskab fra næstsidste istid, der består af sandede aflejringer. Således består de terrænnære jordlag overvejende af smeltevandssand. De miocæne aflejringer i kortlægningsområdet udgøres hovedsageligt af glimmerler med enkelte tynde lag af glimmersand og enkelte steder tynde lag af kvartssand, og der vurderes ikke at være væsentlige sandede, miocæne aflejringer i området. Grundvandsressourcen ved Bjøvlund Kortlægningsområde kan karakteriseres ved, at den dels udgøres af et større regionalt grundvandsmagasin, der i OSD varierer mellem 30 og 70 m i tykkelse dels et dybereliggende magasin på omkring 25 meters tykkelse og som vurderes mere lokalt. Der vurderes at være hydraulisk kontakt mellem magasinerne. Der er generelt et moderat lerdække over magasinet. Grundvandet strømmer overordnet fra øst mod vest i området. Det beregnede indvindingsopland strækker sig fra boringerne og mod øst. Der sker grundvandsdannelse Grundvandskvaliteten viser, at der i udpræget grad er fundet nitrat i de terrænnære magasiner. I det primære magasin er der som udgangspunkt ikke nitrat, men lokalt ved Bjøvlund Vandværks boring (DGU nr ) er nitrat trængt ned i magasinet, endda til stor dybde. Sandsynligvis er der tale om en utæt boring. Der ses et generelt lavt indhold af sulfat. Dette tyder på, at der ikke er en tilstrækkelig med nitratreduktionskapacitet i form af pyrit, fordi de dannede sulfatkoncentrationer ikke er særligt store og fordi der er nitrat i de terrænnære magasiner. Det dybeste magasin er primært kendetegnet ved reducerende forhold uden nitrat og med et moderat til lettere forhøjet indhold af sulfat. Der er typisk tale om vandtype D, dvs. den overvejende beskyttede vandtype, undtagen ved før omtalte vandværksboring, der indeholder nitrat (og ilt)og derfor karakteriseres som vandtype A. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i kortlægningsområdet. Magasinet er kortlagt til både lille sårbarhed, nogen og stor sårbarhed overfor nitrat. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet består primært af landbrug og til dels skov, således udgør landbrugsarealer 65 % og skov 24 % af det samlede areal indenfor OSD. Der er i kortlægningsområdet kun nogle få og små landbrugsbedrifter, hvis der tages udgangspunkt i antallet af dyreenheder. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Sammenfatning 3

8 Den potentielle nitratudvaskning er beregnet som et gennemsnit for Den gennemsnitlige udvaskning fra markblokkene indenfor OSD er beregnet til 55 mg/l. Der er én kortlagt V2 forureningslokaliteter indenfor OSD. Med udgangspunkt i sårbarheden, vurderet ud fra lertykkelserne over grundvandsmagasinet og gradientforholdene, er en del af OSD udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Ud fra arealanvendelsen, i form af skovarealer, er ikke hele det nitratfølsomme indvindingsområde udpeget til indsatsområde med hensyn til nitrat. På baggrund af kortlægningen foreslås bl.a. at Esbjerg Kommune sikrer, at nitratudvaskningen fra området ikke øges, således at der fortsat kan indvindes vand af en god kvalitet. I den forbindelse foreslås det, at Esbjerg Kommune udpeger nye skovrejsningsområder og der iværksættes initiativer til fremme af skovrejsning i eksisterende skovrejsningsområder indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder. 4 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Sammenfatning

9 3. Vandindvindingsstruktur I dette kapitel beskrives den nuværende vandindvinding i kortlægningsområdet, herunder fordelingen af indvindingstyper og vandmængder. Der er særlig fokus på den almene vandforsynings indvinding. Indvindingsstrukturen har betydning i forhold til arealanvendelse og sårbarhed, specielt i de områder, hvor indvindingen anvendes til drikkevand. Indvindingsstrukturen har endvidere betydning for, hvordan grundvandsressourcen belastes. Der er i kortlægningsområdet (OSD) i 2011 tilladt en samlet vandindvinding på m 3. Der blev i 2011 indvundet i alt ca m 3, heraf udgjorde indvindingen til Bjøvlund Vandværk det hele. 3.1 Bjøvlund Vandværk Vandværket anvender 4 boringer til vandindvinding (DGU nr , , , ). Alder, dybde og filterinterval for vandværkets boringer fremgår af figur 3.1. Boring DGU nr. Udført år Dybde m.u.t. Filter m.u.t ,5 81,8-90,8; 93,8-99, ; , ; , ; Figur 3.1 Bjøvlund Vandværks indvindingsboringer. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Indvindingen har svinget omkring m 3, men er de sidste par år steget og var i 2011 på omkring m 3. Udviklingen i indvindingen ses på figur 3.2 Figur 3.2. Indvindingen ved Bjøvlund Vandværk. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur 5

10 Generelt anvendes alle 4 boringer lige meget i driften, og der er indberettet den samme vandmængde for hver boring, således blev der indvundet m 3 fra hver boring i På figur 3.3 er vist er et profilsnit fra vest mod øst langs med vandværkets indvindingsboringer. Figur 3.3 Den geologiske lagfølge i indvindingsboringerne ved Ajke Vandværk. Som det ses af figuren er boringerne filtersat i forholdsvis stor dybde. Magasinet er beskyttende af en række tynde lag af moræneler og smeltevandsler. 3.2 Andre vandindvindinger Ud over indvinding af grundvand til Bjøvlund Vandværk, er der i kortlægningsområdet indvinding af vand til markvanding. Beliggenhed af indvindingsanlæggene for så vidt angår både Ajke, Gørding, Bjøvlund og Vejrup kortlægningsområderne vist på figur 3.4. Oplysningerne stammer fra Jupiter databasen. Indvindingsanlæggene er vist samlet for de 4 kortlægningsområder, fordi der bl.a. er opstillet en samlet grundvandsmodel for de 4 områder, hvor oplysningerne om indvindingsanlæggene indgår. Se også kapitel Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur

11 Figur 3.4 Indvindingsanlæg ved Bjøvlund, Ajke, Gørding og Vejrup kortlægningsområderne. Indenfor specifikt Bjøvlund Kortlægningsområde ses primært markvandingsanlæg udover vandværket. I figur 3.5 er vist de tilladte indvindingsmængder og den samlede indvinding i 2011 indenfor Bjøvlund Kortlægningsområdet. Indvindingstype Indvinding i m 3 i 2011 Tilladt mængde m 3 pr. år Vandværk Markvanding Figur 3.5 Fordelingen af den tilladte og den faktisk indvundne vandmængde mellem de forskellige indvindingstyper. Stort set hele den tilladte indvindingsmængde er givet til vandværket. Den tilladte indvinding til 1 % af den samlede tilladte indvinding. Det skal bemærkes, at en del af de anlæg indenfor kortlægningsområdet, der er vist på figur 3.4, står med en tilladelse på 0 m 3. Udover ovennævnte indvindingsanlæg foregår der i kortlægningsområdet indvinding til enkeltindvindere. Disse husholdningsanlæg indvinder i størrelses orden 100 til 200 m 3 årligt og den samlede indvinding fra disse anlæg er minimal i forhold til den øvrige indvinding i området Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur 7

12 4. Grundvandsressourcen Kapitel 4 er en gennemgang og sammenstilling af de eksisterende kortlægningsresultater. Der tages udgangspunkt i følgende emner: Grundvandsmagasiner og dæklag Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Dataene sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, herunder sårbarheden af denne. Indledningsvis gennemgås kortlægningsgrundlaget, som består af kortlægningsresultaterne fra de forskellige kortlægninger og modeller, der er udført og opstillet i området. 4.1 Gennemførte undersøgelser Denne redegørelse bygger på en række nye og tidligere data og undersøgelser. Her er kort beskrevet de undersøgelser, der er udført i forbindelse med statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Der kan læses mere om metoder, data og resultater i de rapporter, der nævnes i referencelisten. Rapporterne kan findes i GEUS rapportdatabase: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Database med grundvandsrapporter ). De geofysiske data, boringsoplysninger og vandkemi kan ligeledes findes på GEUS s hjemmeside: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af National geofysisk database eller valg af National boringsdatabase ). Endelig kan den hydrostratigrafiske og hydrologiske model findes på GEUS s hjemmeside: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Modeldatabasen ). Trin 1 Naturstyrelsen har i fået udarbejdet en rapport der opsamler de eksisterende data og kortlægninger i kortlægningsområdet (Trin 1 rapport) /8/. Rapporten konkluderede bl.a. at det var hensigtsmæssigt at få indsamlet nye vandkemiske data og få udført en synkronpejlerunde. Geofysiske kortlægninger Der er gennemført en SkyTEM kortlægning /9/. Undersøgelsen havde bl.a. til formål at bidrage som væsentlige data til den geologiske forståelse og den hydrostratigrafiske model for området, herunder kortlægning af dæklag, magasiner og magasinbund. Tolkningen af resultaterne fra de geofysiske undersøgelser giver fordelingen af sand og ler i lagserien inden for den dybde, som i grundvandsmæssig sammenhæng er interessant. Undersøgelsesboring Der er etableret en boring nord for Vejrup. Boringen har DGU nr Boringen er boret til knap 160 mut. og er filtersat i 4 niveauer. I forhold til kortlægningen ved Bjøvlund er informationerne fra boringen brugt i forbindelse med opstilling af den geologiske og hydrostratigrafiske model, se figur 4.1 mht. modelafgrænsning. 8 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

13 Geologisk og hydrostratigrafisk model I 2012 har Naturstyrelsen Ribe fået opstillet en hydrostratigrafisk model for Ajke, Gørding, Vejrup og Bjøvlund kortlægningsområderne /10/. Modellen er anvendt til vurdering af magasinudbredelse og dæklag. Endvidere indgår modellens lagflader i en hydrologisk strømningsmodel. Modellens afgrænsning fremgår af figur 4.1. Hydrologisk strømningsmodel Der er på baggrund af ovennævnte hydrostratigrafiske model fra 2012 opstillet en grundvandsmodel for området ligeledes i 2012 i modelværktøjet GMS /11/. Modellen er bl.a. anvendt til at beregne indvindingsoplande til vandværkerne. Grundvandskemiske undersøgelser Der er udtaget en række vandprøver i Bjøvlund Kortlægningsområde. På baggrund af disse vandprøver og på baggrund af vandanalyserne i Jupiter er der lavet et notat om de grundvandskemiske forhold i kortlægningsområdet /12/. Indmåling og pejling af boringer Naturstyrelsen Ribe har i forbindelse med kortlægningen i Ajke, Gørding, Vejrup og Bjøvlund indmålt 118 boringer og pejlet i alt 138 filtre. Data er indberettet til Jupiter. Datagrundlaget for bl.a. den geologiske model i området for så vidt angår geofysik og boringer fremgår af figur 4.1. Som det fremgår af figuren er der andre geofysiske data end SkyTEM undersøgelsen ved Bjøvlund kortlægningsområdet, bl.a. er der SkyTEM data ved Gørding og Vejrup vandværker samt MEP ved Sekær kildepladsen. Sidstnævnte data er ikke indsamlet i forbindelse med Bjøvlund kortlægningen, men indgår i datagrundlaget for den geologiske og hydrostratigrafiske model. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 9

14 Figur 4.1 Øverst en oversigt over de geofysiske undersøgelser og boringer i kortlægningsområderne. Modelafgrænsningen for den geologiske og hydrologiske model fremgår nederst. 10 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

15 4.2 Grundvandsmagasiner og dæklag Et af de væsentligste resultater fra den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er afgrænsningen af grundvandsmagasinerne og deres dæklag. Vurderingerne bygger i høj grad på den geologiske model/hydrostratigrafiske model, der er opstillet for Bjøvlund Kortlægningsområdet og kortlægningsområderne ved Gørding, Ajke og Vejrup i 2012/2/ Geologiske og landskabsmæssige forhold De geologiske aflejringer og jordlagene er kortlægningsområdets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger. Ligeledes er forståelsen af de dybereliggende strukturer i aflejringerne væsentlig, da disse i høj grad har medvirket til udformningen af grundvandsmagasiner og dæklag. Landskabet og de terrænnære jordlag På figur 4.2 ses de terrænnære jordlag, som de er tolket af GEUS /2/. Data vises for alle de 4 kortlægningsområder, der indgår i den geologiske og hydrostratigrafiske model. Figur 4.2 Jordartskortet for Bjøvlund, Ajke, Gørding og Vejrup kortlægningsområder /2/. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 11

16 Specifikt for Bjøvlund Kortlægningsområde består den øverste meter af jordlagene stort set kun af smeltevandssand. Der er dog også ferskvandsaflejringer længst mod øst. På figur 4.3 er vist et udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark /3/. Også disse data vises for de 4 kortlægningsområder, der indgår i den geologiske og hydrostratigrafiske model. Landskabet er et morænelandskab fra den næstsidste istid Saale med både sandbund og lerbund, og udgør en del af Holsted Bakkeø/3/. Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende sandbund. Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende lerbund. Figur 4.3 Uddrag af Per Smeds landskabskort over Danmark /3/. Prækvartæret De prækvartære lag, der har betydning for grundvandet, er fra perioden Miocæn (Neogen). Derover følger de yngre lag fra perioden Kvartær, der består af aflejringer fra istider og mellemistider. Grænsefladen mellem Miocæn og Kvartær kaldes prækvartæroverfladen. De prækvartære sedimenter består af miocæne aflejringer. De miocæne aflejringer stammer fra en periode, hvor havet gentagne gange hhv. oversvømmede landets kystlinje og trak sig tilbage. De miocæne aflejringer udgøres hovedsageligt af glimmerler vekslende med tynde lag af glimmersand og enkelte steder tynde lag af kvartssand, der er filtersat. Dette ses bl.a. i boring DGU nr , beliggende 12 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

17 lige vest for Holsted Stationsby, se figur 4.4, og i DGU nr , beliggende lige udenfor modelområdets nordlige afgrænsning ved Glejbjerg. I en undersøgelsesboring DGU nr ved Gørding, se figur 4.4, har GEUS /15/ dateret en prøve 14 m u.t. til Arnum Formationen. Udviklingen i Miocæn viser, at de sandede aflejringer og mulige miocæne grundvandsmagasiner som Billund og Bastrup Formationerne sandsynligvis ikke er til stede i området, og derfor formodes kortlægningsområdet at være udenfor disse aflejringers udbredelsesområde. Der foregår en løbende kortlægning af de begravede dale i Danmark /4/. Der er tale om en kortlægning, som Naturstyrelsen bidrager til, men som foregår uafhængigt af kortlægningen i de enkelte kortlægningsområder. Kortlægningen af de begravede dale bygger primært på de geofysiske data, der løbende indsamles i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Udpegningen af disse begravede dale er således alene foretaget, hvor der er data tilstede. Dalenes udbredelse uden for disse kortlægningsområder er derfor ukendt, men dalene må formodes også at være til stede her. Kortlægningen af de begravede dale har vist tilstedeværelsen af et dalsystemer nordøst for Bjøvlund, hvor prækvartæret gennemsættes af en dalstruktur, der er udformet under Kvartærperioden. Dalen betegnes RIB1 /4/ og fremgår af figur 4.4. Der er på baggrund af bl.a. ældre geoelektriske målinger tolket et system af omtrent nordvest-sydøst gående dale /14/. Se figur 4.4. Ved Ajke kan den formodede nordvest-sydøst gående dalstruktur tydeligt kan ses på SkyTEM dataene, se figur 4.4. Specifikt ved Bjøvlund kan dalstrukturerne ikke så tydeligt erkendes ved de nye SkyTEM data. RIB 1 Ajke dalen Gørding dalen Figur 4.4 Kort med formodede begravede dale fra /14/. Mod nordøst ses den sydlige del af RIB1 /4/. Sammen med dalene vises de nye SkyTEM data i koteintervallet -40 til -30 m. Rødlige nuancer er høje modstande (sand). Blå grønne nuancer er lave modstande (ler). Kvartæret De kvartære aflejringer består overvejende af sandede og grusede smeltevandsaflejringer med vekslende lag af smeltevandsler og silt og stedvist moræneler. Den kvartære mægtighed afhænger overordnet af prækvar- Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 13

18 Kvartær tæroverfladens kotemæssige beliggenhed. Hvor dalstrukturer er skåret dybt ned i prækvartæret kan den kvartære lagserie være op til 170 m tyk, mens den uden for dalstrukturerne er mellem 20 og 80 m tyk. Ved Bjøvlund er tykkelsen af kvartæret tolket til mellem 120 og 145 m. De kvartære aflejringen henføres hovedsageligt til Saale istiden. I den vestlige del af det geologiske modelområde kan der i den kvartære lagserie erkendes marine aflejringer tilhørende Holstein interglacial, og der vil herunder være tale kvartære aflejringer tilhørende Elster istiden eller ældre kvartære aflejringer Geologisk og hydrostratigrafisk model De prækvartære lag består hovedsageligt af mellem til øvre miocæne lerede aflejringer med spredte sandlag, som det ikke vurderes muligt at korrelere i modelområdet. Der kan således ikke erkendes mulige miocæne grundvandsmagasiner som f.eks. Bastrup og Odderup Formationerne i området. De kvartære aflejringer består som tidligere nævnt overvejende af sandede og grusede smeltevandsaflejringer med vekslende lag af smeltevandsler og silt og stedvist moræneler. Det er vurderet at der kan erkendes 3 mere eller mindre sammenhængende sandmagasiner i kvartæret. Med udgangspunkt i den geologiske forståelse er der opstillet en 3D model af de geologiske lag, der har betydning for grundvandets strømning. Modellen er en hydrostratigrafisk model, som er opbygget med gennemgående lag, der mere tager sigte på at skelne mellem lagenes hydrauliske egenskaber end på den geologiske dannelse af de enkelte lag. Modelområdet dækker hele kortlægningsområdet og udgør et areal på 198 km 2. Den hydrostratigrafiske model er opdelt i 7 modellag bestående primært af enten sand eller ler svarende til et magasinlag eller et dæklag. Lithologierne silt, ler, tørv og gytje, glimmerler, glimmersilt, kul samt betegnelsen vekslende lag er indeholdt i de hydrostratigrafiske lerlag. Tilsvarende er betegnelserne sand, grus og sten indeholdt i de hydrostratigrafiske sandlag. Den hydrostratigrafiske model fremgår af figur 4.5. Hydrostratigrafiske lag Ler1 Sand1 Ler2 Sand2 Ler3 Sand3 Lithologi Smeltevandsler, moræneler Smeltevandsand, morænesand, sen- og postglacial sand Smeltevandsler, moræneler, miocæne glimmerlers flager, Holstein aflejringer Smeltevandssand, Holstein sand Smeltevandsler, moræneler, miocæne glimmerlers flager Smeltevandssand, Holstein sand Miocæn Bundlag Glimmerler, glimmersand og stedvist kvartssand Figur 4.5 De tolkede hydrostratigrafiske flader. De kvartære sandlag består af øverste af Sand 1, der er en forholdsvis udbredt sandenhed bestående hovedsageligt af kvartært smeltevandssand, men også sen- og postglacialt sand. Sand 2 er den mellemste kvartære sandenhed, mens Sand 3 er den nederste sandenhed, der primært ses som dalfyld i de begravede dalstrukturer i området. 14 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

19 4.2.3 Grundvandsmagasiner Med udgangspunkt i lagene fra den hydrostratigrafiske model (se figur 4.5) er udbredelsen af grundvandsmagasinerne her nærmere gennemgået og præsenteret. Primære magasin Sand 2 Det øverste primære grundvandsmagasin er Sand 2. På figur 4.6 ses udbredelsen (tykkelsen) af grundvandsmagasinet. Bjøvlund Vandværks boringer indvinder fra dette magasin. Figur 4.6 Udbredelse og tykkelse af magasinet Sand 2. Magasinet er meget tykt inde ved boringerne og øst herfor, med tykkelser op på 60 m. Magasinet er udbredt i hele kortlægningsområdet. Primære magasin Sand 3 Magasin Sand 3 fremgår af figur 4.7. Magasinet er primært udbredt i den vestlige del af OSD, ved boringerne. Bjøvlund Vandværks boringer er også filtersat i dette magasin. Magasinet tynder ud og forsvinder længere mod øst. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 15

20 Figur 4.7 Udbredelse og tykkelse af magasinet Sand Dæklag Med udgangspunkt i modellagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen og tykkelsen af dæklagene over grundvandsmagasinerne beskrevet og præsenteret. Det øverste primære grundvandsmagasin udgøres af Sand 2. Dæklagene over dette magasin udgøres af lerlagene Ler 2, Sand 1 og Ler 1. I forhold til grundvandsbeskyttelsen af magasinet er det alene de lerede dæklag, der er de væsentligste. Udbredelsen af Ler 1 fremgår af figur 4.8. Som det fremgår af figuren har laget kun en meget begrænset udbredelse og er primært mindre end 5 m tykt. Da Ler 1 er beliggende helt terrænært og derfor må forventes at være iltet og opsprækket til en vis dybde og da laget kun har en begrænset udbredelse indgår dette lag ikke i beskyttelsen af Sand 2. Det er således alene Ler 2, der giver Sand 2 en beskyttelse. På figur 4.9 er vist lertykkelse over Sand 2, repræsenteret ved Ler 2. Som det ses af figur 4.9, er lerdækket forholdsvis tyndt omkring kildepladsen, men bliver tykkere længere ude, dvs. mod øst i oplandet. 16 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

21 Figur 4.8 Udbredelse af Ler 1. Figur 4.9 Udbredelse af Ler 2, svarende til lertykkelsen over Sand 2. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 17

22 4.3 Hydrologiske forhold Beskrivelsen af de hydrologiske forhold i området omfatter en beskrivelse af overfladerecipienterne, herunder navnlig vandløbene, samt en beskrivelse de potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasinerne. Beskrivelsen bygger på Jupiter data, Naturstyrelsens temakort med bl.a. vandløb og ikke mindst på den grundvandsmodel /11/, der er opstillet for området Overfladerecipienter Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet. Vandløbenes beliggenhed fremgår af figur Kortlægningsområde Bjøvlund ligger øst for et topografisk vandskel, hvor bl.a. Sdr. Vejrup bæk og Grisbæk udspringer. Umiddelbart øst for kortlægningsområdet udspringer et mindre vandløb, der løber mod syd ned mod Holsted Å. Figur 4.10 Vandløb, målestationer og målesteder. 18 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

23 4.3.2 Vandbalance og potentialeforhold Med udgangspunkt i den opstillede hydrostratigrafiske model, jf. afsnit 4.2.2, er der opstillet en grundvandsmodel i området /11/. Grundvandsmodellen dækker et område, der er større end Bjøvlund Kortlægningsområdet og dækker i alt knap 198 km 2. Infiltrationen til grundvandsmagasinerne reduceres med dybden fra 398 mm/år til det øverste terrænnære magasin til 22 mm/år til Sand 3. Omregnet til årlig grundvandsdannelse udgør denne 79 mio. m 3 til det terrænnære magasin og 4,4 mio. m 3 til Sand 3. Af tabel i figur 4.11 ses infiltrationen til de enkelte magasinlag. Endvidere er vist den årlige indvinding fra de enkelte lag i modellen. Det skal bemærkes at tallene gælder hele modelområdet og ikke kun Bjøvlund Kortlægningsområde. Grundvandsdannelse mm/år Grundvandsdannelse mio. m 3 /år Indvinding mio. m 3 /år Sand ,0 Sand ,2 Sand ,4 0,9 Figur 4.11 Grundvandsdannelsen til de enkelte magasinlag. Den samlede årlige grundvandsdannelse er således betydelig i forhold til den samlede vandindvinding, der foregår i kortlægningsområdet, jf. kapitel 3. Det skal dog bemærkes, at 20 % af den grundvandsdannelse der sker til det dybe dalmagasin indvindes. Grundvandsdannelsen til det øverste grundvandsmagasiner Sand 1 er styret af overfladevandssystemet, således er der opadrettet gradient nær vandløb, dvs. der sker ingen grundvandsdannelse her. På figur 4.12 er grundvandsdannelsen og områder med opadrettet gradient vist. Specifikt for Bjøvlund Kortlægningsområdet er der overvejende en grundvandsdannelse til det øverste terrænnære magasin på over 400 mm. Der er ingen områder med opadrettet gradient indenfor kortlægningsområdet. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 19

24 Figur 4.12 Grundvandsdannelse til magasin Sand 1. Vha. grundvandsmodellen er potentialet (vandtrykket) i hvert grundvandsmagasin modelleret. Der er tale om samme overordnede strømningsretning fra øst mod vest i alle 3 magasiner. De terrænnære magasin Sand 1 er dog betydeligt mere påvirket af vandløbene i området. Potentialerne i de primære magasiner Sand 2 og Sand 3 er meget ens. Det simulerede potentiale for det primære magasin Sand 2, fremgår af figur 4.13 Ved Bjøvlund strømmer vandet til vandværkets boringer fra nordøst. Potentialet er meget fladt i området. Det skal bemærkes, at også i Sand 2 har Holsted Å stor betydning for grundvandsstrømningen, som det ses af figuren. Der er udarbejdet et potentialekort alene ude fra synkronpejlede data fra Dette kort viser det samme overordnede strømningsbillede, dog med mere lokale variationer af potentialebilledet. Der kan henvises til den hydrologiske model for området /11/. 20 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

25 Figur 4.13 Modelleret grundvandspotentiale for magasin Sand 2 (lag 4 i modellen) Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel er der beregnet indvindingsopland og grundvandsdannende opland for Bjøvlund Vandværk. Indvindingsoplandet omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkets indvindingsboringer. De grundvandsdannende områder er de infiltrationsområder, hvor der siver vand ned fra de terrænnære lag og herfra strømmer videre til indvindingsboringerne. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene og de grundvandsdannende områder er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for vandværket. Indvindingen er fordelt ligeligt mellem boringerne, se figur Vandværk Bjøvlund Vandværk Magasinlag i modellen 4 4 og 6 4 og 6 4 og 6 Boring DGU nr Indvindingstilladelse m³/år Figur 4.14 Bjøvlund Vandværks boringer, indvindingstilladelsen delt ud på boringer og indvindingslag for vandindvindingen. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 21

26 For den tilladte indvindingsmængde er indvindingsoplandene og de grundvandsdannende områder beregnet ved backwards tracking af partikler fra indvindingsboringerne, hvor partikler fra indvindingsboringerne er sporet baglæns til grundvandsspejlet nær terræn. Modellen er kørt til stationære forhold, dvs. indtil alle partiklerne har nået grundvandsspejlet.. Til de yderste partikelbanerne er tillagt en buffer på 100 m, svarende til cellestørrelsen i grundvandsmodellen, jf. GeoVejledning nr. 2 /h/, se figur Denne bufferzone er et udtryk for den usikkerhed der er i grundvandsmodellen. Figur 4.15 Partikelbaner og bufferzone /11/. For yderligere at vurdere usikkerheden på indvindingsoplandet er der udført 5 modelscenarier, hvor der er ændret på indvindingsmængderne (+ 25%), på nedbørsmængderne (+/- 25%) og på en række af de hydrauliske parametre der indgår i modellen (hydrauliske ledningsevne i Sand 1 og drænkonduktancen). På figur 4.16 er vist den samlede mængde partikelbaner for de forskellige modelkørsler. Det endelige indvindingsopland på figuren indeholder en fællesmængde af langt hovedparten af partikelbanerne. Der er set bort fra enkelte outlayers. 22 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

27 Figur 4.16 Indvindingsopland, bufferzone samt partikelbaner for modelscenariet med den tilladte indvindingsmængde og partikelbaner for de 5 øvrige modelscenarier /11/. De grundvandsdannende områder er ikke afgrænset med en polygon, men udgøres af partikelbanernes endepunkter. På figur 4.17 ses de grundvandsdannende områder. Figur 4.17 Grundvandsdannende områder /3/. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 23

28 De grundvandsdannende områder vises både ved det modelscenarie, hvor der tages udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde, samt ved de øvrige 5 modelscenarier, hvor der som tidligere nævnt bl.a. er ændret på indvindingsmængderne og nedbørsmængderne. Som det ses foregår grundvandsdannelse i stort set i hele indvindingsoplandet. Der er vurderet på grundvandets alder i form af transporttid hen til boringerne, for så vidt angår den modelkørsel, hvor der er taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde. Resultatet ses af figur Figur 4.18 Transporttider hen mod indvindingsboringerne /11/. Som det fremgår af figuren er langt hovedparten af partiklerne under 100 år om at når vandværkets boringer. Der er ikke beregnet transporttider ved de enkelte supplerende scenerier, men transporttiden kan som sådan fordeles ud i hele oplandet. 24 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

29 4.4 Grundvandskvalitet Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til indtagsfiltret. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Nedenfor beskrives de væsentligste hovedstoffer, der beskriver de grundvandskemiske forhold og processer i området, samt de hovedstoffer og miljøfremmede stoffer, der udgør et problem for grundvandskvaliteten Naturlige stoffer Nitrat Nitrat er væsentligt i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Nitrat stammer fra gødningen, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før, det når grundvandsmagasinet. Er der målt nitrat i grundvandet, kan grundvandsmagasinet karakteriseres som sårbart overfor påvirkninger fra overfladen, herunder også andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer. Der er analyseret for nitrat i 9 boringer i kortlægningsområdet. Det højeste fund er på 46 mg/l, mens middelværdien (inkl. analyser uden fund) er på 6,8 mg/l. Der er fundet nitrat (> 1 mg/l) i 4 boringer, mens der ikke er fundet nitrat eller kun i et meget lille indhold i 5 boringer. Der er således fundet nitrat i grundvandsmagasinerne i ca. 50% af de undersøgte boringer. Der er dog generelt tale om få analyser og fundprocenten kan ikke tillægges væsentlig betydning. På figur 4.19 og 4.20 er vist nitratindholdet i magasin Sand 1 og Sand 2. Ud over vandværkets egne boringer, som er filtersat i både Sand 2 og Sand 3, er der ingen boringer filtersat i Sand 3 indenfor kortlægningsområdet. Nitrat er fundet i 3 boringer i det øverste magasin Sand 1. Der er tale om hhv. DGU nr , og I Sand 2 er der nitrat i DGU nr , der tilhører vandværket. Boringen indeholder kun 2 mg/l nitrat. Der foreligger ingen tidligere analyser fra boringen til sammenligning. Indholdet kan eventuelt tilskrives en utæthed ved boringen. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 25

30 Figur 4.19 Nitrat i Sand 1 Figur 4.20 Nitrat i Sand Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

31 På figur 4.21 er nitratindholdet vist sammen med filtertop. Der er fundet nitrat i en enkelt boring ned til knap 50 mut. De øvrige boringer med nitrat er dog filtersat med filtertop indenfor de øverste 20 mut. Figur 4.21 Nitratindhold sammenholdt med filtertop. Som det fremgår af ovenstående er nitraten knyttet til det terrænnære magasin Sand 1. Det er vanskeligt, at sige hvor langt nitraten er trængt ned dels fordi der er så få analyser dels fordi der er et stort spring i filterdybden fra 20 mut. til under 80 mut.. Umiddelbart vurderes det dog ikke sandsynligt at den er trængt ned til 85 mut., selvom der er fundet 2 mg/l i DGU nr Sammenfattende for nitrat kan det konkluderes, at der er fundet nitrat i de øvre dele af de kvartære magasinerne, men det er vanskeligt at vurdere hvor langt ned nitrat er trængt. Der er i jordlagene forhold der betyder, at den nedsivende nitrat reduceres inden det når de dybere dele af grundvandsmagasinerne. Sulfat Sulfatindholdet er ikke fundet problematisk i forbindelsen med gennemgangen af de grundvandskemiske forhold, men nitrat og sulfat er de afgørende indikatorer i forhold til at beskrive magasinernes redoxforhold, hvorfor sulfat er gennemgået her. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/l og i ingen af boringerne er der fundet et indhold i nærheden af grænseværdien, således er højeste målte indhold 90 mg/l. Der er analyseret for sulfatindhold i 9 boringer. Laveste indhold er 7 mg/l og middelværdien er 29 mg/l. Et højt sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der er tilført mere sulfat til grundvandet end der naturligt er indeholdt i nedsivende vand. Kilden vil ofte være pyritoxidation. Pyritoxidation finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand passerer pyritholdige jordlag. Pyritoxidationen reducerer ilt- og nitratindholdet under dannelse af bl.a. sulfat. Et højt sulfatindhold kan derfor skyldes, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende jordlag er belastet med nedsivende nitrat, eller at vandspejlet, som følge af kraftigt oppumpning, ligger lavt således, at der kan trænge ilt dybt ned i jordlagene. Kun i 1 boring er der et sulfatindhold væsentligt over 50 mg/l, hvor indholdet bl.a. må tilskrives pyritoxidation, hvor nedsivende nitrat reduceres under dannelse af sulfat, der er tale om DGU nr , hvor der er fundet 90 mg/l sulfat. Se figur 4.19 for boringens placering. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 27

32 Et lavt indhold af sulfat under 20 mg/l indikerer, at der er tale om meget reducerende forhold i magasinet, hvor sulfat omdannes til svovlbrinte. Der kan dog være lokale forhold, der betyder at sulfatindholdet skal ned omkring 10 mg/l, før end der er tale om reducerede forhold. I 5 boringer er der et lavt sulfatindhold under 20 mg/l, der indikerer, at der er tale om sulfatreducerende forhold i grundvandsmagasinet. På figur 4.22 er sulfatindholdet sammenholdt med dybden til filtertop. Der er generelt et lavt sulfatindhold i magasin Sand 2 og et moderat indhold i Sand 1. Figur 4.22 Sulfatindhold sammenholdt med filtertop. Boringen som er filtersat i Sand 2 og som indeholder omkring 50 mg/l (51 mg/l) er vandværkets boring DGU nr Denne boring indeholdt også 2 mg/l nitrat. Det tyder umiddelbart at der er en utæthed ved boringen, hvor mere terrænnært vand kan trænge ind i boringen. Der er kun data til vurdering af den tidslige udvikling i sulfatkoncentrationerne for vandværkets boring DGU nr (se figur 4.20 for placering af boring). I denne har sulfatindholdet været uforandret med en koncentration på 9 mg/l i 1996 til 8,4 mg/l i Vurderet ud fra sulfatkoncentrationerne i denne boring har indvindingen ved Bjøvlund Vandværk tilsyneladende ikke påvirket vandkvaliteten. Da der generelt kun er et moderat sulfatindhold også i de terrænnære magasiner er der tilsyneladende ikke en væsentlig nitratreduktionskapacitet til stede i form af pyrit, da dette vil have betydet forhøjede sulfatkoncentrationer da der jo er nitrat i de terrænnære magasiner. ph og aggressiv kuldioxid Grundvandets ph-værdi er et udtryk for vandet surhed. Ved neutrale forhold er ph=7, mens ph er lavere ved sure forhold. I kortlægningsområdet er der 7 boringer, hvor grundvandet har en ph på eller over 7, mens kun 2 boringer har en ph værdi under 7. Disse er filtersat terrænnært. Dette indikerer neutrale forhold i området og kun sure forhold ved de terrænnære filtre. De neutrale forhold giver sig også udslag i at der kun i 2 boringer er fundet aggressiv kuldioxid. De 2 boringer er filtersat terrænnært og er de samme boringer som har lavt ph. 28 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

33 Klorid og natrium Kloridanalyserne gruppere sig i 2 grupper: 2 boringer (3 filtre) har et meget højt indhold over 200 mg/l, en af disse endda næste 500 mg/l. De øvrige boringer har et indhold fra 18 til 54 mg/l, med en middelværdi på 28 mg/l. Natriumkoncentrationerne fordeler sig på samme måde i 2 grupper efter de samme boringer som klorid Højeste værdi er 250 mg/l. Mindste værdi er 12 mg/l. De høje koncentrationer er knyttet til 2 filtre i en dyb boring DGU nr nord for kortlægningsområdet og til en terrænnær boring DGU nr ved Bjøvlund Plantage, se figur På kortet er alle boringer analyseret for klorid vist, uanset hvilket magasin boringen er filtersat. Figur 4.23 Kloridkoncentrationer i både Sand 1 og Sand 2. Filtrene i den dybe boring sidder umiddelbart over og i miocæne lag. Der er i det dybeste filter og det øverste filter målt hhv. 290 mg/l og 230 mg/l klorid samt 250 mg/l og 220 mg/l natrium. Der kan være tale om residualvand fra de miocæne lag. Det skal nævnes, at der foreligger en tidligere prøve fra det øverste af de 2 filtre fra 1994, hvor klorid- og natriumkoncentrationerne var i samme størrelsesorden. Boringen ligger for dig selv over 1000 m nord for Bjøvlund Vandværks indvindingsopland og vurderes ikke at repræsentere vandkvaliteten i kortlægningsområdet. DGU nr er en husholdningsboring. Der foreligger en drikkevandsanalyse, men der foreligger ikke andre analyser for klorid eller natrium, kun nitrat og fosfor. Der er tale om en kort boring i smeltevandssand. Boringen er boret i en brønd og filtersat 19,5 mut. Boringen er placeret tæt ved en hovedvej (Esbjergvej) og det høje indhold kan eventuelt skyldes vejsaltning. Der kan også være tale om en lokal forurening. Der er dog ikke nogle af de øvrige stofparametre der tyder på en forurening, NVOC (organisk stof) er lavt, der er ingen ammonium og fosforindholdet er lavt. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 29

34 Arsen Arsen kan ofte være et problematisk stof, fordi grænseværdien for drikkevand er meget lav (5 µg/l). Et mindre indhold af arsen kan fjernes ved den almindelige vandbehandling på vandværket. Et højere indhold kan kræve en speciel vandbehandling, hvor arsen fældes med jern. Der er ikke fundet arsen i området i koncentrationer over grænseværdierne, undtagen i filter 2 i den dybe boring DGU nr , hvor der er fundet et indhold på 14 ug/l. Da DGU nr ligger langt væk fra indvindingsoplandet til Bjøvlund Vandværk (se figur 4.23 for placering), vurderes arsen ikke at udgøre et problem for vandindvindingen i kortlægningsområdet Vandtype Ud fra en række af de redoxfølsomme hovedstoffer og beregnede parametre: Ilt, nitrat, sulfat, jern, methan og forvitringsgrad, har Miljøstyrelsen opstillet en klassifikation i 4 vandtyper /f/. Der er i Geo-Vejledning nr. 6 /g/ opstillet en algoritme på baggrund af denne klassifikation. Vandtyperne i kortlægningsområdet er bestemt med udgangspunkt i denne algoritme. På figur 4.24 og 4.25 er vist fordelingen af vandtyperne i magasinerne. Figur 4.24 Vandtyper i magasin Sand Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

35 Figur 4.25 Vandtyper i magasin Sand 2. Vandtyperne i området indikerer, at Sand 1 generelt er påvirket fra overfladen, mens Sand 2 med vandtype Dx ikke synes påvirket fra overfladen og dermed godt beskyttet. Dog skiller DGU nr i Sand 2 sig markant ud ved at være påvirket af både ilt og nitrat. Umiddelbart vurderet er der som omtalt tidligere tale om en utæt boring. At vandtypen betegnes Dx hænger sammen med at vandet tilsyneladende er forvitret samtidig med at det er reduceret. I denne sammenhæng tillægges forvitringen dog ikke så stor betydning Miljøfremmede stoffer Der er analyseret for pesticider i 5 boringer: De 4 vandværksboringer og en nærliggende husholdningsboring DGU nr Der er ikke fundet pesticider i nogle af boringerne. Der er ikke analyseret for andre miljøfremmede stoffer Nitratfront og nitratreduktion Der er ikke foretaget nogen egentlig bestemmelse af jordlagenes nitratreduktionskapacitet ud fra sediment kemi el.lign. Nitratfronten er vurderet ud fra nitratindholdet i boringerne og kan på den baggrund bestemmes til omkring 20 mut. Lokalt ved DGU nr er nitraten trængt længere ned, men det vurderes ikke umiddelbart at være reelt må beror sandsynligvis på en utæt boring. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 31

36 4.5 Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Sårbarheden af grundvandsressourcen vurderes i forhold til grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor nitrat. Der tages udgangspunkt i det øverste primære grundvandsmagasin, hvorfra hovedparten af drikkevandet indvindes fra. I Bjøvlund Kortlægningsområde består det primære grundvandsmagasin af kvartært sand betegnet Sand 2 og Sand 3. Bjøvlund Vandværk indvinder fra begge magasiner. Vurderingen af sårbarheden bygger på zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. bygger på dæklagsegenskaberne (lertykkelser) og vandkvaliteten /f/, se figur Nitratsårbarhed Lille Nogen Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin Dæklag af fed grå ler eller glimmerler eller Dæklag med højt organisk indhold, evt. brunkul eller Tykkelse af reducerede (grå)sammenhængende lerdæklag > 15 m eller Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, pyrit og evt. brunkul. Dæklag af oxideret sand med slirer af silt og ler eller Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller Tykkelse af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er 5 til 15 m eller Reduceret magasinbjergart. Grundvandskvalitet Grundvand fra methanzonen og fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C og D Grundvand fra jernog sulfatzonen. Vandtype C Stor Kun dæklag af oxideret, gulligt-gulbrunt sand og/eller ler eller Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag < 5 m og Magasinbjergart uden større nitratreduktionspotentiale. Grundvand fra ilt- og nitratzonerne. Vandtype A og B Figur 4.26 Kriterier for nitrat sårbarhedszoneringen. Opstillet ud fra zoneringsvejledningen /f/. På figur 4.27 er det akkumulerede lerdæklag over det primære grundvandsmagasin og vandtyperne vist. Til at beskytte grundvandsmagasinet er der områder med mere end 15 meter ler, bl.a. i den østlige del af indvindingsoplandet. Centralt i området er der dog under 15 m ler. Ud fra kriterierne i figur 4.26 er nitratsårbarheden i kortlægningsområdet, som vist på figur Ca. to trediedele af området er med lille sårbarhed, mens en trediedel er med nogen eller stor sårbarhed. 32 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

37 Figur 4.27 Lertykkelse og vandtype. Figur 4.28 Sårbarhedszonering i forhold til nitrat. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 33

38 4.6 Sammenfatning af grundvandsressourcen Grundvandsressourcen ved Bjøvlund Kortlægningsområde kan karakteriseres ved, at den dels udgøres af et større regionalt grundvandsmagasin, der i OSD varierer mellem 30 og 70 m i tykkelse dels et dybereliggende magasin på omkring 25 meters tykkelse, som synes mere lokalt. Der vurderes at være hydraulisk kontakt mellem magasinerne. Der er generelt et moderat lerdække over magasinet. Grundvandet strømmer overordnet fra øst mod vest i området. Det beregnede indvindingsopland strækker sig fra boringerne og mod øst. Grundvandskvaliteten viser, at der i udpræget grad er fundet nitrat i de terrænnære magasiner. I det primære magasin er der som udgangspunkt ikke nitrat, men lokalt ved Bjøvlund Vandværks boring (DGU nr ) er nitrat trængt ned i magasinet, endda til stor dybde. Sandsynligvis er der tale om en utæt boring. Der ses et generelt lavt indhold af sulfat. Dette tyder på, at der ikke er en tilstrækkelig med nitratreduktionskapacitet i form af pyrit, fordi de dannede sulfatkoncentrationer ikke er særligt store og fordi der er nitrat i de terrænnære magasiner. Det dybeste magasin er primært kendetegnet ved reducerende forhold uden nitrat og med et moderat til lettere forhøjet indhold af sulfat. Der er typisk tale om vandtype D, dvs. den overvejende beskyttede vandtype, undtagen ved før omtalte vandværksboring, der indeholder nitrat (og ilt)og derfor karakteriseres som vandtype A. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i kortlægningsområdet. Magasinet er kortlagt til både lille sårbarhed, nogen og stor sårbarhed overfor nitrat. 34 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

39 5. Arealanvendelse og forureningskilder I dette kapitel redegøres der for arealanvendelsen og de potentielle forureningskilder i kortlægningsområdet. Arealanvendelsen og de potentielle forureningskilder har afgørende betydning for indsatsbehovet og de virkemidler, der er relevante, at tage i anvendelse. Redegørelsen indgår sammen med resultaterne fra den øvrige kortlægning i en samlet vurdering af indsatsbehovet i forhold til at beskytte grundvandet. 5.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet, mens skov- og naturarealer oftest vil medføre en god beskyttelse af grundvandet. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet er illustreret på figur 5.1. Datagrundlaget for kortet er AIS-data (Areal Informations Systemet) /22/. Figur 5.1 Arealanvendelsen i kortlægningsområdet. Arealanvendelsen udgøres for langt hovedparten af landbrug. Der er dog et stort skovområde centralt i OSD. Der er meget få naturarealer indenfor OSD. Fordelingen af arealanvendelsen indenfor OSD i procent er angivet på figur 5.2. Heraf fremgår at landbrugsarealer udgør 65% og skovarealer 24%. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder 35

40 Figur 5.2 Fordelingen af arealanvendelsen i procent indenfor OSD Byer, byvækstområder og råstofområder Byområder udgør en potentiel forureningstrussel i forhold til grundvandet. Der er dog ingen by indenfor OSD, jf. figur 5.3. Råstofområder kan udgøre en trussel overfor grundvandet, navnlig er det afgørende for grundvandsbeskyttelsen, at de efterbehandlede råstofgrave ikke anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. En meget stor del af OSD er udlagt som råstofinteresseområde, dvs. eventuelt fremtidigt råstofgraveområde, se figur 5.3. Figur 5.3 Byer, byvækstområder, råstofgraveområde og råstofinteresseområde. 36 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder

41 Efter råstofloven udarbejder regionerne en råstofplan, hvori der fastlægges en kortlægning og planlægning af råstofgraveområder og fremtidige råstofinteresseområder. Det er Region Syddanmark, der udarbejder råstofplaner i dette område Beskyttede naturtyper Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Områderne omfatter heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev. Områderne yder som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet, da de enten henligger som natur eller drives ekstensivt uden eller kun med begrænset brug af kvælstof og pesticider. Figur 5.4 viser, hvor der findes beskyttede naturtyper indenfor kortlægningsområdet. Datagrundlag er temaer downloadet fra Der er i OSD stort set ingen 3 områder. Figur 5.4 Beskyttede naturtyper Skov, skovrejsningsområder og SFL Ikke gødede skovarealer, bortset fra juletræskulturer, giver som udgangspunkt en god og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Skovrejsningsområderne er derfor vigtige i forhold til indsatsplanlægningen. Det er muligt at få tilskud til skovrejsning. Der kan gives tilskud til private ejere af landbrugsjord til at anlægge og pleje skov. Landbrugsjorden skal ligge i skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig. Hvis landbrugsjorden er beliggende i et område, hvor skovtilplantning er uønsket, kan kommunen i særlige tilfælde give dispensation til skovrejsning. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder 37

42 I forbindelse med tilskud til skovrejsning vil arealet blive pålagt fredskovspligt. Naturstyrelsen administrer tilskudsordninger til skovrejsning. For yderligere oplysninger henvises til Naturstyrelsens hjemmeside Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke ønsket. Arealer, hvor skovrejsning er uønsket er spredt over hele området og er i nogle tilfælde beliggende i tilknytning til eksisterende skovarealer. På figur 5.5 ses skovrejsningsområderne og de eksisterende skovarealer. Data er hentet fra Figur 5.5 Skovrejsningsområder fra Regionplan De Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) er udpeget af de tidligere amter, hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. Inden for disse områder var det til og med 2006 muligt at få tilskud til en række miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). De sidste tilsagn til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udløber i En meget stor del af OSD er udlagt til SFL, men der er kun MVJ aftaleområder umiddelbart vest for OSD langs med motorvejen. 5.2 Landbrugsforhold Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af landbrugsforholdene i kortlægningsområdet. Beskrivelsen bygger på landbrugsdata fra det generelle landbrugsregister (GLR), det centrale husdyrregister (CHR) og Gødningsregnskabet. Landbrugsdataene er som udgangspunkt registerdata fra år De benyttede landbrugsdata er fra Conterra udleveret af Naturstyrelsen /6/. 38 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder

43 Landbrugsdata er dels koblet til en bedrift, det vil sige en punktplacering dels til markblokke. Markblokke er en opdeling af landbrugsarealer i blokke, bestående af en eller flere marker. Grænserne følger typisk faste grænser i landskabet, som f.eks. hegn og vandløb. I en markblok kan der være marker tilhørende forskellige bedrifter Landbrugsbedrifter Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder både i forhold til fladekilder og til punktkilder. Fladekilder kan være udbringning af kvælstof, pesticider og andre miljøfremmede stoffer på marken. Punktkilder kan være opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), vaske- fyldpladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsanlæg. På figur 5.6 er vist fordelingen af de forskellige landbrugsbedrifter i området i relation til antal dyrenheder på hver bedrift. Figur 5.6 Placeringen af landbrugsbedrifterne samt antal dyreenheder (DE) ved hver bedrift. Bedrifter med 0 dyreenheder (DE) vil være planteavlsbrug eller mindre, ekstensive landbrugsbedrifter. Anvendelsen af pesticider vil som udgangspunkt være uafhængig af bedriftstype. For hver landbrugsbedrift foreligger der oplysninger om bl.a. dyreenhed og dyrket areal. En del af dyrkningsarealet kan ligge udenfor kortlægningsområdet. Ligeledes kan bedrifter, der ligger udenfor kortlægningsområdet, have dyrkningsarealer indenfor området. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder 39

44 Som det fremgår af figur 5.6 er der meget få landbrugsbedrifter indenfor OSD. Disse er forholdsvis små såfremt der tages udgangspunkt i antallet af dyreenheder. Umiddelbart syd øst for OSD er der en bedrift med et stort antal dyreenheder på 470 DE Potentiel nitratudvaskning Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Kvælstofoverskuddet beregnes ud fra gødningsregnskaberne, som er indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er vist på markblokniveau, udgør det gennemsnitlige kvælstofoverskud for hele bedriften. Den potentielle nitratudvaskning fra rodzonen indenfor de enkelte markblokke er beregnet for Resultatet fremgår af figur 5.7. Figur 5.7 Potentiel nitratudvaskning opgjort på markblokniveau for Den potentielle nitratudvaskning er meget varieret indenfor OSD. På en del arealer ligger udvaskningen mellem 50 og 75 mg/l, på enkelte er den over 100 mg/l og på enkelte markblokke er den mindre end 25 mg/l. Der er ikke beregnet nogen potentiel nitratudvaskning centralt i OSD da der er tale om en skovplantage. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning fra markblokkene indenfor OSD udgør ca. 55 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer inklusiv skov og naturarealer vil være en del lavere. Den potentielle nitratudvaskning vist på figur 5.7 bygger, som nævnt, på data fra Der kan således i dag lokalt være ændrede forhold, som giver ændret udvaskning af nitrat. I forhold til denne redegørelse og det efterfølgende indsatsplanarbejde bruges kortet primært som en screening, der viser områder med intensivt dyrkede landbrugsarealer og dermed arealer, hvor der er en potentiel risiko for stor nitratudvaskning. 40 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder

45 5.3 Forureningskilder I nærværende afsnit beskrives forureningskilderne i kortlægningsområdet primært med udgangspunkt i de kortlagte jordforureninger. En række øvrige mulige forureningskilder er dog også berørt Kortlagte jordforureninger Tidligere tiders brug af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, håndtering af affald mv. betyder, at der er forurenede grunde, hvorfra der sker eller kan ske udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet. Der er således kortlagt to forureningslokaliteter indenfor Bjøvlund OSD. Inden for kortlægningsområdet er det Region Syddanmark, der ifølge jordforureningsloven prioriterer kortlægning, undersøgelse og oprensning af punktkilder inden for indsatsområderne. Undersøgelserne og afværgeindsatserne i forhold til grundvand vil blive prioriteret af Region Syddanmark i forhold til den vurderede forureningsrisiko. Fremdriften i grundvandskortlægningen og kommunernes indsatsplaner for grundvand vil også være af væsentlig betydning for Region Syddanmark prioritering af indsatsen til sikring af grundvandsressourcen. Regionen kan også inddrage anden potentiel forureningspåvirkning samt udnyttelsesgraden og kvaliteten af grundvandsressourcen i sin prioritering. Jordforureningskortlægningen foregår på to niveauer. Vidensniveau 1 (V1) betyder, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening. Vidensniveau 2 (V2) betyder, at der er konstateret forurening, som kan udgøre en miljø- og sundhedsmæssig risiko. Region Syddanmark har på nuværende tidspunkt ikke afsluttet kortlægningen af lokaliteter i Esbjerg Kommune og Vejen Kommune. I kommunerne er der desuden en række lokaliteter, hvor regionen på nuværende tidspunkt ikke har taget stilling til kortlægning. I de tilfælde, hvor regionen ikke har undersøgt eller afværget kendte forureninger i et kortlægningsområde, vil regionen i forbindelse med indsatsplanlægningen oplyse kommunen om en forventet tidsplan for regionens indsats i det omfang regionen har en tidsplan for indsatsen i indvindingsoplandet. Da jordforureningskortlægningen omfatter et stort antal lokaliteter fordelt over hele regionen, må der forventes at gå nogle årtier, før regionen har undersøgt og eventuelt afværget alle relevante forureninger omfattet af regionens indsats. Regionen er afhængig af kontinuerte opdateringer af grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen, for at kunne optimere og prioritere indsatsen inden for de korrekte områder. Regionens kortlægning efter jordforureningsloven er en fortløbende proces. Ny viden kan derfor medføre, at der kommer lokaliteter til, som ikke tidligere har været omfattet af jordforureningslovens kortlægninger eller den offentlige indsats. Med udgangspunkt i data hentet ved Region Syddanmark i september 2012, findes der i tilknytning til kortlægningsområdet 2 lokaliteter, som er omfattet af jordforureningskortlægningen. Placeringen af lokaliteterne i nærområdet til OSD er angivet på figur 5.8. Som det fremgår af figuren er der én V2 og én V1 lokalitet i OSD. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder 41

46 Figur 5.8 Kortlagte forureningslokaliteter. I tabel i figur 5.9 ses detaljer for de kortlagte lokaliteter, der er beliggende indenfor OSD. Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/V2) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Skrotplads Genbrug af metalaffaldsprodukter Landevejen 301 Ikke specificeret V1 V2 Olie-benzin (jord) Figur 5.9 Kortlagte forureningslokaliteter indenfor OSD Øvrige forureningskilder Udover de kortlagte jordforureninger er der en række øvrige potentielle kilder til grundvandsforurening. Spildevandsanlæg Spildevandsanlæg, spildevandstanke og spildevandsledninger kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Spildevandet fra de kloakerede dele af området ledes til de kommunale renseanlæg. Spildevandsledninger fra huse til renseanlæg kan give forurening med miljøfremmede stoffer og bakterier, hvis ledningerne er gamle og utætte. I det åbne land kan ejendommene have nedsivningsanlæg. Der er risiko for, at miljøfremmede stoffer og bakterier herfra ender i grundvandet. Især hvor der er flere nedsivningsanlæg i et område, kan der 42 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder

47 være risiko for grundvandsforurening. Spildevandsforholdene i OSD er ikke nærmere undersøgt i forbindelse med denne redegørelsesrapport, men bør nærmere overvejes i forbindelse med kommunens spildevandsplanlægning. Pesticider I landzonen er der risiko for udvaskning af pesticider og nedbrydningsprodukter heraf fra fladekilder og især punktkilder i form af vaske- og fyldpladser. Uhensigtsmæssig indretning af fyld- og vaskepladser kan resultere i spild af pesticider. Herudover har gartnerier, frugtplantager og planteskoler ofte et meget stort forbrug af pesticider. Gårdspladser udgør med stor sandsynlighed en forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler, ligesom det flere steder har været normen at anvende gårdspladserne som fyld- og vaskeplads. Der er risiko for pesticidpåvirkning fra anvendelse i parcelhushaver, på sportspladser, kirkegårde og golfbaner samt langs jernbaner, stier, veje og andre befæstede arealer. Der er ikke fundet pesticider i grundvandet i Bjøvlund Kortlægningsområde, og pesticider og andre miljøfremmede stoffer vurderes ikke at udgøre et problem. Vejsalt Vejsaltning kan påvirke kloridindholdet i grundvandet. I GEUS rapport fra 2009 /7/ anføres, at vejsaltning sandsynligvis påvirker grundvandets kvalitet i boringer omkring byer og langs trafikintensive veje, men at der ud fra det eksisterende datamateriale i Jupiter, kun er et meget begrænset antal boringer, hvor vejsalt har medført en kloridkoncentration i grundvandet over drikkevandskriteriet. Vejsalt kan udgøre et lokalt problem i større byer og langs trafikintensive veje, der saltets intensivt. Der er i Bjøvlund Kortlægningsområde fundet forhøjede koncentrationer af klorid i en boring tæt ved Esbjergvej som kan skyldes vejsaltning. Ubenyttede boringer og brønde Brønde og boringer, som ikke er i brug, udgør en forureningsrisiko, da de kan transportere forurening fra jordens overflade ned til grundvandsmagasinet. På den måde kan miljøfremmede stoffer ledes direkte ned i grundvandet. Brønde kan desuden være anvendt til bortskaffelse af affald. De udgør derfor en særlig risiko. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder 43

48 6. Områdeudpegning I dette kapitel vurderes afgrænsningen af Indvindingsoplandet og dermed Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Endvidere vurderes sårbarheden af magasinerne i OSD og på baggrund heraf udpeges de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og det er vurderes hvorvidt der skal udpeges indsatsområder med hensyn til nitrat (ION). De ændrede områdeafgrænsninger træder i kraft, når redegørelsen er overdraget til kommunen. Områdeafgrænsningerne vil herefter kunne findes på miljøportalen for så vidt angår OSD, NFI og ION. 6.1 Indvindingsoplande Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel, se afsnit 4, er indvindingsoplandet til Bjøvlund Vandværk genberegnet og optegnet. I grundvandsmodellen er der gennemført en partikelbanesimulering, hvor partikler placeret i indvindingsboringerne er sporet baglæns til grundvandsspejlet nær terræn. Indvindingsoplandet er efterfølgende optegnet som yderkanten af partikelbanerne tillagt en buffer på 100 m. For de nærmere detaljer om optegningen af indvindingsoplandene henvises til afsnit Indvindingsoplandet fremgår af figur 6.1. Figur 6.1 Indvindingsopland for Bjøvlund Vandværk. 44 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Områdeudpegning

49 Det nye indvindingsopland har en mindre udstrækning end det tidligere udpegede indvindingsopland, men strækker sig stadig i samme sydvest- til nordøstlig retning. Der er samtidig med beregningen af indvindingsoplandet foretaget en beregning af de grundvandsdannende områder til vandværket vha. den opstillede grundvandsmodel, se afsnit 4.3.3, der nærmere redegør for grundvandsmodellen og disse beregninger. De grundvandsdannende områder kan anvendes som en prioritering af de eventuelle indsatser, der skal foretages i indvindingsoplandet. De grundvandsdannende områder er dog ikke administrative områdeafgrænsninger og bliver ikke indlæst i Miljøportalen. 6.2 Område med særlige drikkevandsinteresser Den sidste udpegning af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) skete i kortlægningsområdet i forbindelse med Ribe Amts regionplan 2005, ud fra daværende eksisterende data. I forbindelse med kortlægningen i Bjøvlund Kortlægningsområde er der opnået en større viden om området, der har medført, at områdeafgrænsningerne er vurderet i forhold til den nye viden. Det beregnede indvindingsopland til Bjøvlund Vandværk udpeges til OSD, afgrænsningen fremgår af figur Nitratfølsomme indvindingsområder Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) udpeges, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD. Udpegningen foretages i henhold til miljømålslovens 8 a. De nitratfølsomme indvindingsområder er oprindeligt udpeget i amtets regionplan og efterfølgende udpeget i vandplanerne. Med udgangspunkt i den detaljerede kortlægning er udpegningen som nitratfølsomt indvindingsområde og sårbarheden vurderet nærmere. Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning /f/. Heraf fremgår, at i områder med nogen eller stor grundvandsdannelse udpeges de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor mindst et af følgende kriterier er opfyldt: Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet Nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet Ringe geologisk beskyttelse over for nitrat Områder med grundvandsdannelse er vurderet og udpeget i kapitel 4, afsnit 4.3 (hydrologiske forhold), mens de grundvandskemiske forhold, herunder nitratindhold er tolket i kapitel 4, afsnit 4.4 (grundvandskemi). Endelig er der i kapitel 4, afsnit 4.5 foretaget en sårbarhedszonering af de områder, der er sårbare overfor nitrat, jf. /f/, dvs. de områder hvor der er en ringe geologisk beskyttelse overfor nitrat. Der er ingen nævneværdige områder med opadrettet gradient indenfor indvindingsoplandet, dvs. det alene er sårbarhedszoneringen der bliver afgørende for udpegningen af NFI. På figur 6.2 er vist sårbarhedszoneringen. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Områdeudpegning 45

50 Figur 6.2 Sårbarhedszonering. Som det fremgår af figur 6.2 er der kun et mindre område med stor sårbarhed, men et større område med nogen sårbarhed. Som udgangspunkt skal de arealer over grundvandsmagasiner, der er kortlagt til nogen eller stor nitratsårbarhed, udpeges som nitratfølsomme indvindingsområder. Der er således udpeget nitratfølsomme indvindingsområder i den centrale del af indvindingsoplandet, se figur 6.3. På figur 6.3 er endvidere vist det tidligere udpegede nitratfølsomt indvindingsområde. Som det ses var hele det tidligere OSD udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. 46 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Områdeudpegning

51 Figur 6.3 Nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og tidligere nitratfølsomt indvindingsområde. 6.4 Indsatsområder med hensyn til nitrat Indsatsområder med hensyn til nitrat udpeges indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet. Udpegningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. De udpegede indsatsområder med hensyn til nitrat er de dele af de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der er et dokumenteret behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen. Større områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, udpeges ikke som indsatsområder med hensyn til nitrat. Hvis arealanvendelsen eller forureningstruslen senere ændres, vil arealerne dog kunne få et indsatsbehov. Arealanvendelsen er vurderet i kapitel 5. Heraf fremgår, at en del af OSD er skovareal (fredskov), se figur 6.4. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Områdeudpegning 47

52 Figur 6.4 Nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og fredskov. På baggrund af ovennævnte udgør indsatsområderne med hensyn til nitrat kun en delmængde af NFI. Figur 6.5 Indsatsområde med hensyn til nitrat (ION). 48 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Områdeudpegning

53 7. Indsatsforslag I dette kapitel er der opstillet en række forslag til indsatser med henblik på at sikre nuværende og fremtidige drikkevandinteresser i området. Der tages udgangspunkt i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Indsatsforslagene er baseret på en vurdering af beskyttelsesbehovet i området. I vurderingen indgår sårbarheden, arealanvendelsen og forureningstruslerne. Det endelige valg af indsatser foretages af Esbjerg Kommune og Vejen Kommune, der er de ansvarlige myndigheder i forbindelse med den kommende indsatsplan. Nedenstående indsatsforslag skal således alene opfattes som inspiration. Det skal i den forbindelse nævnes, at der ud over nedenstående kan være relevante beskyttelsesindsatser, som den enkelte kommune efter de konkrete problemstillinger kan iværksætte. 7.1 Beskyttelsesbehov generelt Kortlægningen har vist, at grundvandsmagasinerne i de centrale dele af OSD er nitratsårbare, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinerne. Sammen med arealanvendelsen betyder dette, at dele af OSD er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat. Indenfor indsatsområde med hensyn til nitrat er kommunen forpligtet til at udarbejde en indsatsplan med hensyn til nitrat. Indsatserne kan tilpasses efter sårbarhedszoneringen (se afsnit 4.5). For at sikre, at der fortsat kan indvindes vand af en god kvalitet, foreslås det, at Esbjerg og Vejen kommuner sikrer, at den gennemsnitlige nitratudvaskning ikke øges, men opretholdes på nuværende niveau eller om muligt nedbringes indenfor indsatsområde med hensyn til nitrat. I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er 2 forureningslokaliteter, som er kortlagt efter jordforureningsloven, beliggende indenfor OSD. I forbindelse med kommunernes indsatsplanlægning vil der være behov for en opdateret viden om disse lokaliteter, herunder prioriteringen af oprydningen. Det foreslås, at kommunerne sikrer, at eventuelle fremtidige ændringer i arealanvendelsen indenfor OSD og indvindingsoplande uden for disse, sker under hensyntagen til grundvandsbeskyttelsen. Generelt indenfor OSD kan det være hensigtsmæssigt, at der ved miljøtilsyn af virksomheder, herunder landbrug, er fokus på at vurdere risikoen for forurening af grundvandet. Tiltag bør iværksættes, såfremt der vurderes at være en sådan risiko. Kortlægningen har vist, at der er en boring, som har en grundvandskvalitet som bør nærmere vurderes og eventuelt overvåges. Store dele af Bjøvlund Kortlægningsområde er udlagt som råstofinteresseområde. Eventuel fremtidig råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenende proces, og kan sammenlignes med den uregulerede risiko for grundvandsforurening i forbindelse med jordbrugsmæssig drift. Grundvandet vil, såfremt det ikke er beskyttet af mellemliggende gennemgående impermeable lerlag, generelt være sårbart overfor arealanvendelse efter endt råstofindvinding. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Indsatsforslag 49

54 7.2 Forslag til virkemidler Beskyttelsesniveauet for grundvand i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastlægger, at der ved tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug på arealer inden for nitratfølsomme indvindingsområder skal stilles krav om, at der ikke må ske merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat/l i eftersituationen. Dette krav gælder ikke, hvis udvaskningen fra rodzonen ikke overstiger 50 mg nitrat/l i eftersituationen. Jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen gælder, at der for arealer omfattet af en indsatsplan skal stilles krav i en tilladelse eller godkendelse, så denne lever op til indsatsplanen. Dog kan der ikke stilles mere vidtgående krav end svarende til en nitratudvaskning fra et planteavlsbrug, dvs. det niveau for nitratudvaskning man har ved dyrkning af jorden uden tilførsel af husdyrgødning. Efter lov om Miljøbeskyttelse 24 kan kommunalbestyrelsen give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Indenfor det udpegede indsatsområde med hensyn til nitrat foreslås, at kommunerne sikrer, at den gennemsnitlige nitratudvaskning ikke øges. Det foreslås derfor, at kommunerne som grundlag for behandling af sager efter Husdyrloven i indsatsplanen fastsætter skærpet krav til den maksimalt tilladelige nitratudvaskning på markniveau, således at den gennemsnitlige nitratudvaskning ikke øges, men opretholdes på nuværende niveau eller om muligt nedbringes. Generelt indenfor indsatsområde med hensyn til nitrat foreslås, at kommunerne udpeger nye skovrejsningsområder og der iværksættes initiativer til fremme af skovrejsning i eksisterende skovrejsningsområder. Det foreslås, at kommunerne ved dialog med Region Syddanmark sikrer, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter indenfor OSD tilgår kommunerne. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres i OSD, samt at eventuelle uafklarede lokaliteter i området søges afklaret. Som en del af indsatsplanen foreslås, at der føres en dialog med Region Syddanmark om prioriteringen af jordforureningslokaliteterne indenfor OSD og indvindingsoplande. En eventuel grundvandstruende forurening vil det være hensigtsmæssigt at sikre fjernet eller afgrænset, så den ikke udgør en trussel overfor grundvandet. Det foreslås, at Esbjerg og Vejen Kommuner sikrer, at ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes samt at eventuelle boringer udført uden tilladelse opspores og vurderes. Generelt indenfor OSD foreslås det, at der i forbindelse med tilsyn med virksomheder fokuseres på risikoen for forurening af grundvandsressourcen, herunder risiko for forurening fra: Opbevaringsfaciliteter for forurenende stoffer Olie- og drivmiddeltanke Værkstedsaktiviteter og spildevandsinstallationer I forbindelse med tilsyn med landbrugsbedrifter (både med og uden dyrehold) foreslås, at der fokuseres på grundvandsbeskyttelsen, herunder risiko for forurening fra: Opbevaringsfaciliteter for husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke) Vaske- og fyldpladser for marksprøjter Opbevaring og håndtering af pesticider Olie- og drivmiddeltanke Værkstedsaktiviteter og spildevandsinstallationer 50 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Indsatsforslag

55 Da den naturlige grundvandskvalitet ved Bjøvlund Vandværks ene boring er problematisk i forhold til et omend minimalt indhold af nitrat og et lettere forhøjet indhold af sulfat vil det være hensigtsmæssigt, at Bjøvlund Vandværk, i samarbejde med Esbjerg Kommune løbende overvåger udviklingen af nitrat og sulfat i forbindelse med de lovpligtige boringskontroller. Bjøvlund Vandværk bør endvidere få boringen undersøgt i forhold til eventuelle utætheder, f.eks. vha. videoinspektion. Ved eventuel utæthed bør boringen overbores. Det foreslås, at Esbjerg Kommune overvejer, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at etablere BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) i nærområdet til de almene vandforsyningers indvindingsboringer. Såfremt der meddeles tilladelse til råstofgravning indenfor OSD, vil det være hensigtsmæssigt, såfremt kommunen stiller skærpede vilkår, der sikre mod forurening i råstofgraven i gravefasen. Det er også afgørende for grundvandsbeskyttelsen, at de efterbehandlede råstofgrave ikke anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. Såfremt der på et tidspunkt etableres råstofgravning indenfor OSD, tilrådes kommunerne, efter en konkret vurdering, at stille vilkår i de givne råstoftilladelser om at der ikke må gødes eller bruges pesticider på de efterbehandlede arealer. Vilkåret bør tinglyses på matriklerne. Der kan være tale om fremtidig anvendelse af arealet til f.eks.: Ekstensivt landbrug i form af vedvarende græs eventuelt med høslæt og reduceret gødskning uden brug af pesticider. Tilplantning med ikke gødet skov (ikke juletræer). Rekreative arealer med en blanding af græs og beplantning og søanlæg uden tilløb af dræn og overfladevand indeholdende forurenende stoffer som eksempelvis gødnings- og pesticidrester fra omkringliggende landbrugsarealer. Naturarealer uden anvendelse af natur eller handelsgødning. Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Indsatsforslag 51

56

57 8. Referencer /a/ /b/ /c/ /d/ /f/ Lovgivning og vejledninger Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4, 1995 Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Lov nr. 479 af 01/07/1998 om ændring af lov om vandforsyning mv. lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning (Beskyttelse af drikkevandsressourcer og vandforsyning). Lovændringerne ses sammenskrevet i Lovbekendtgørelse nr. 130 af 26/02/1999 om vandforsyning mv. Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/09/2009 om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder 8a. Lovbekendtgørelse nr. 635 af 07/06/2010 om vandforsyning m.v. Miljøstyrelsen, Nr. 3, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen /g/ GEUS, Kemisk grundvandskortlægning. Geo-vejledning nr. 6. /h/ GEUS, Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande. Geo-vejledning nr. 2 Kortlægninger og undersøgelser /1/ Den digitale højdemodel. Kort- og matrikelstyrelsen /2/ GEUS Jordartskort, 1: /3/ Smed, P., Landskabskort over Danmark. /4/ Jørgensen & Sandersen., Kortlægning af begravede dale i Danmark. /5/ GEUS. Grundvandsovervågning Status og udvikling /6/ Naturstyrelsen, GIS fil med landbrugsdata, Conterra /7/ GEUS, Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt, 2009 /8/ Naturstyrelsen Ribe, BjøvlundKortlægningsområde, Trin 1, Orbicon 2012 /9/ Naturstyrelsen Ribe, Områderne Astrup, Vejrup, Ajke/Gørding og Bjøvlund. Processering og tolkning af SkyTEM data, Orbicon 2012 /10/ Naturstyrelsen Ribe, Hydrostratigrafisk model ved kortlægningsområde Gørding m.fl., Orbicon 2012 /11/ Naturstyrelsen Ribe, Hydrologisk model, Bjøvlund, Ajke, Gørding og Vejrup, Orbicon 2012 /12/ Naturstyrelsen Ribe, Kortlægningsområde Bjøvlund, Trin 2 Keminotat, Orbicon 2012 /13/ AIS (Areal Informations System) /14/ Historiske data fra Bramming området. Hydrologiske data fra Gl. Bramming Kommune, Krüger 2011 /15/ Dybkjær, K., Palynologisk undersøgelse af en prøve fra en boring ved Gørding (F3), DGU nr , maj 2010 Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Referencer 53

58 Haraldsgade 53 DK 2100 København Ø Tlf.: (+45)