Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet"

Transkript

1 Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg til Forskningsdag i Palliation, Århus, ved Mogens Grønvold, Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet,

2 Organisering Initiativ og finansiering: Kræftens Bekæmpelse Projektgruppe: Bo Andreasen Rix, KB Marlène Spielmann, KB Mette Asbjørn Neergaard, ÅUH Helle Timm, PAVI Sara Korngut, BBH (projektleder ) Anna Thit Johnsen, BBH Mogens Grønvold, BBH (ansvarlig) Referencegruppe: Anette Agerbæk, Kamillianergaardens Hospice Lena Ankersen, Onk. Afd., RH Inger Hee, Gentofte Kommune Lisbeth Sølver, Kir. afd. K, BBH Mette Vinter, Kvalitet og Patientsikkerhed, KB

3 Formål Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse (2009): Barometerundersøgelse, der skulle belyse kræftpatienters oplevelser og behov i den sene palliative fase. Sene palliative fase: Fasen, hvor patienten er erklæret uhelbredeligt syg og har kort forventet levetid. Væsentlige temaer: lindringen af smerter og andre vigtige symptomer psykiske, sociale, åndelige og eksistentielle problemstillinger praktiske og økonomiske problemstillinger, herunder de pårørendes muligheder for at varetage omsorg og evt. få orlov tilstrækkeligheden og adgangen til hjælp fra sundhedsvæsenet (hospitaler, praktiserende læger, hjemmepleje, palliative specialister, herunder også hospice) kvaliteten af kommunikation, information, psykosocial omsorg graden af sammenhæng og koordination i forløbet muligheder for at være hjemme længst muligt, hvis dette er patientens ønske de pårørendes reaktioner efter patientens død

4 Population Hvordan identificere patienter i Sene palliative fase: Fasen, hvor patienten er erklæret uhelbredeligt syg og har kort forventet levetid? Via PL, hjemmepleje, sygehuse, palliative institutioner Uoverkommeligt, hvis nationalt Reelt umuligt at gøre repræsentativt, og at vurdere repræsentativitet

5 Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR) Uhelbredeligt syg og som havende en kort restlevetid: Fuldt tilskud til lægemidler Fordele Er i rette fase per definition National og uafhængig af tilknytning Gennemførligt Ulemper Kun patienter registreret i CTR

6 Etik OK at kontakte patienter i sene palliative fase per brev? Nødvendigt for at de kommer til orde Rimeligt hvis forsigtig henvendelse

7 Spørgeskema Proces Litteraturgennemgang, studier mhp. temaer og skemaer Kvalitativ undersøgelse (Marlène) Resultat Temaer afdækket Ingen skemaer dækkende, primært fordi de ikke var sektoropdelte

8 Spørgeskema indhold Eksisterende skemaer: FAMCARE P16 EORTC QLQ-C15-PAL Three-Levels-of-Needs (3LNQ): smerter, depression, anspændthed, ernæring PoC/PoD (Neergaard/Brogaard)

9 Spørgeskema, nye spm. Sygdom/behandling, sociodmografiske spm. Sektoropdelte om tilfredshed (tidsramme 3 mdr.) Hospital (8) Alment praktiserende læge (7) Hjemmepleje (8) Palliativt team og/eller hospice (8) Information Ansvarsplacering Hverdagen Famile/venner

10 Figur 4. Oplevelsen af kontakt med hospitaler. Spørgsmålene havde følgende indledende tekst: Vi vil gerne vide, hvordan du har oplevet din kontakt med hospitalet i løbet af de sidste 3 måneder. Vi beder dig tænke på den afdeling, du har haft mest kontakt med de sidste 3 måneder. 7. Har lægerne været gode til at kommunikere? (n=329) 8. Har sygeplejerskerne været gode til at kommunikere? (n=329) 9. Har personalet (læger, sygeplejersker, m.fl.) udvist interesse for, hvordan dine pårørende har haft det? 10. Har personalet (læger, sygeplejersker, m.fl.) inddraget dine Ja, pårørende i nogen i din behandling grad på en måde, som var god 11. Har du indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem hospitalet og din praktiserende læge? (n=327) 12. Har personalet som helhed været dygtige til at give dig den rette behandling? (n=324) 13. Har du fået den støtte og hjælp fra hospitalet, som du har haft brug for? (n=326) 14. Har du alt i alt være tilfreds med hospitalets indsats? (n=326) Ja, i høj grad 32% Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre 26% grad Nej, Slet ikke Ved ikke/ ikke relevant 38% 57% 7. Har lægerne været gode til at kommunikere? Ja, i høj grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant 55% 60% 61% 71% 22% 24% 35% 7% 1% 24% 4% 1% 35% 3% 27% 5% 28% 6% 9% 27% 11% 2% 29% 9% 1% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant

11 Figur 4. Oplevelsen af kontakt med hospitaler. Spørgsmålene havde følgende indledende tekst: Vi vil gerne vide, hvordan du har oplevet din kontakt med hospitalet i løbet af de sidste 3 måneder. Vi beder dig tænke på den afdeling, du har haft mest kontakt med de sidste 3 måneder. 7. Har lægerne været gode til at kommunikere? (n=329) 8. Har sygeplejerskerne været gode til at kommunikere? (n=329) 9. Har personalet (læger, sygeplejersker, m.fl.) udvist interesse for, hvordan dine pårørende har haft det? 10. Har personalet (læger, sygeplejersker, m.fl.) inddraget dine pårørende i din behandling på en måde, som var god 11. Har du indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem hospitalet og din praktiserende læge? (n=327) 12. Har personalet som helhed været dygtige til at give dig den rette behandling? (n=324) 13. Har du fået den støtte og hjælp fra hospitalet, som du har haft brug for? (n=326) 14. Har du alt i alt være tilfreds med hospitalets indsats? (n=326) 32% 26% 38% 57% Kommunikation 55% 60% 61% 71% 24% 4% 1% 22% 24% 35% 7% 1% Interesse for pårørendes velbefindende Inddragelse af pårørende Kommunikation Samarbejde med andre sektorer Kvalitet af behandling Støtte og hjælp Samlet vurdering 35% 27% 5% 28% 3% 6% 9% 27% 11% 2% 29% 9% 1% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant

12 Langt Kort + rykker Lodtrækning

13 Deltagelse Potentielle deltagere (personer, der havde fået tilkendt fuldt medicintilskud): Langt skema: 1609 Kort skema: 458 I alt: 2067 Besvaret spørgeskema: Langt skema: 354 (22 %) Kort skema: 188 (41 %) I alt: 542 (26 %)

14 Figur 4. Oplevelsen af kontakt med hospitaler. Vi vil gerne vide, hvordan du har oplevet din kontakt med hospitalet i løbet af de sidste 3 måneder. Vi beder dig tænke på den afdeling, du har haft mest kontakt med de sidste 3 måneder. 7. Har lægerne været gode til at kommunikere? (n=329) 57% 35% 7% 1% 8. Har sygeplejerskerne været gode til at kommunikere? (n=329) 71% 24% 4% 1% 9. Har personalet (læger, sygeplejersker, m.fl.) udvist interesse for, hvordan dine pårørende har haft det? 32% 35% 3% 10. Har personalet (læger, sygeplejersker, m.fl.) inddraget dine pårørende i din behandling på en måde, som var god 38% 27% 5% 11. Har du indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem hospitalet og din praktiserende læge? (n=327) 26% 22% 24% 28% 12. Har personalet som helhed været dygtige til at give dig den rette behandling? (n=324) 55% 6% 9% 13. Har du fået den støtte og hjælp fra hospitalet, som du har haft brug for? (n=326) 60% 27% 11% 2% 14. Har du alt i alt være tilfreds med hospitalets indsats? (n=326) 61% 29% 9% 1% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant

15 Figur 9. Oplevelsen af kontakt med din praktiserende læge. Vi vil gerne vide, hvordan du har oplevet din kontakt med din praktiserende læge i løbet af de sidste 3 måneder. 17. Har lægen været god til at kommunikere? (n=287) 61% 24% 13% 2% 18. Har lægen udvist interesse for, hvordan dine pårørende har haft det? (n=287) 41% 16% 35% 8% 19. Har lægen inddraget din(e) pårørende i din behandling og pleje på en måde, som var god for 31% 14% 42% 13% 20. Har du indtryk af, at lægen har modtaget tilstrækkelig information fra hospitalet om din 35% 14% 21% 21. Har lægen været dygtig til at give dig den rette behandling? (n=283) 45% 24% 15% 16% 22. Har du fået den støtte og hjælp fra lægen, som du har haft brug for? (n=286) 59% 18% 16% 7% 23. Har du alt i alt været tilfreds med lægens indsats? (n=288) 61% 18% 16% 5% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant

16 Figur 11. Oplevelsen af kontakt med hjemmeplejen. Vi vil gerne vide, hvordan du har oplevet din kontakt med hjemmeplejen i løbet af de sidste 3 måneder. 26. Har hjemmeplejen været gode til at kommunikere? (n=179) 63% 27% 8% 2% 27. Har hjemmeplejen udvist interesse for, hvordan dine pårørende har haft det? (n=177) 43% 23% 26% 8% 28. Har hjemmeplejen inddraget din(e) pårørende i din behandling og pleje på en måde, som var god for 40% 18% 26% 16% 29. Har du indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem hjemmeplejen og din praktiserende læge? 32% 11% 19% 38% 30. Har du indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem hospitalet og hjemmeplejen? (n=177) 24% 27% 19% 31. Har hjemmeplejen været dygtige til at give dig den rette pleje? (n=179) 59% 17% 13% 11% 32. Har du fået den støtte og hjælp fra hjemmeplejen, som du har haft brug for? (n=173) 63% 22% 11% 4% 33. Har du alt i alt været tilfreds med hjemmeplejens indsats? (n=178) 66% 21% 10% 3% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant

17 Figur 14. Oplevelsen af kontakt med et palliativt team og/eller hospice. Vi vil gerne vide, hvordan du har oplevet din kontakt med et palliativt team og/eller hospice i løbet af de sidste 3 måneder. 36. Har det palliative team og/eller hospice været gode til at kommunikere? (n=115) 81% 14% 2% 3% 37. Har det palliative team og/eller hospice udvist interesse for, hvordan dine pårørende har haft det? 63% 17% 15% 5% 38. Har det palliative team og/eller hospice inddraget din(e) pårørende i din behandling og pleje på en 58% 14% 16% 12% 39. Har du indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem det palliative team og/eller hospice og 52% 21% 6% 21% 40. Har du indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem det palliative team/og eller hospice og din 31% 12% 12% 45% 41. Har det palliative team og/eller hospice været dygtige til at give dig den rette behandling? (n=109) 62% 16% 3% 19% 42. Har du fået den støtte og hjælp fra det palliative team og/eller hospice, som du har haft brug for? 69% 18% 5% 8% 43. Har du alt i alt været tilfreds med indsatsen fra det palliative team og/eller hospice? (n=113) 75% 14% 6% 5% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant

18 Figur 15: Spørgsmålene havde følgende indledning: I de følgende spørgsmål ønsker vi at få at vide, om du har fået tilstrækkelig hjælp fra sundhedsvæsenet for dine symptomer og problemer. Vi beder dig tænke på de sidste 3 måneder, når du besvarer spørgsmålene. 24% 52% 22% 2% 45. Smerter (n=513) 41% 25% 4% 46. Deprimeret (n=508) 44% 20% 29% 7% 47. Anspændthed (n=316) 33% 29% 31% 7% 48. Ernæring (n=329) Har ikke symptomet/problemet Utilstrækkelig hjælp/ønske om hjælp Tilstrækkelig hjælp/intet ønske om hjælp Ufuldstændigt svar

19 Figur 16. Information/oplevet kvalitet af behandling. De næste spørgsmål handler om din tilfredshed med sundhedsvæsenet generelt set. Sundhedsvæsenet består af hospitaler, praktiserende læger, hjemmeplejen, palliative teams, hospice, og alt hvad man kan blive henvist til herfra, f.eks. fysioterapeut. Vi beder dig tænke på de sidste 3 måneder, når du besvarer spørgsmålene. 50% 38% 10% 2% 49. Har du modtaget tilstrækkelig information (om din sygdom, behandling, bivirkninger, og hvad sygdomsforløbet indebærer)? (n=345) 57% 27% 14% 2% 50. Har du tillid til, at du har modtaget de bedst mulige behandlingstilbud? (n=343) Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant

20 Hvilke tre ting har været de vigtigste i din hverdag i løbet af de sidste tre måneder? 697 svar fra de 280 personer Vigtige faktorer: Samværet med de nærmeste Muligheden for at have så normale hverdagsaktiviteter som muligt. Mange af de generelle temaer, der blev nævnt, er indbyrdes afhængige. Således er vigtige forudsætninger for samværet med de nærmeste: Ophold i hjemmet, en daglig rytme, smertefrihed, forskellige oplevelser og relationer, at patienten får støtte og praktisk hjælp fra familie, venner og sundhedsprofessionelle. Patienternes vurderinger af, hvad der var vigtigt for dem i løbet af de seneste tre måneder, blev skabt ud fra forskellige perspektiver: Fokus på patientens tidligere liv som rask Fokus på de aktiviteter, patienten førhen i sit sygdomsforløb har kunnet udføre Fokus på nuet og det kommende dødsfald

21 Figur 18. Samvær med familie og venner. Vi vil gerne vide noget om dit samvær med din familie og venner i forbindelse med din sygdom. Vi beder dig om at tænke på de sidste 3 måneder, når du besvarer spørgsmålene. 88% 9% 2% 0% 53. Har du fået støtte fra familie og venner? (n=345) 54. Har du modtaget den støtte fra familie og venner, som du har brug for? (n=343) 84% 12% 4% 0% 55. Har du været i stand til at udfylde din rolle i familien/vennekredsen? (n=342) 18% 38% 44% 1% 56. Oplever du, at sygdommen har betydet, at du er kommet tættere på familien/vennekredsen? (n=342) 44% 31% 21% 4% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant

22 80% 70% Figur 19. Har du tænkt over, hvor du gerne vil tilbringe din sidste tid (dvs. de sidste uger/måneder af dit liv)? Har du tænkt over, hvor du gerne vil være, når du skal dø (dvs. i det/de allersidste døgn)? 72% 60% 60% 50% 40% 38% 41% Hvor vil du gerne tilbringe din sidste tid? (n=213) 20% Hvor vil du gerne være, når du skal dø? (n=195) 10% 0% 5% 9% Hjemme* Hos pårørende Aflastningsplads på plejehjem 2% 1% 11% 9% 1% 2% Hospital Hospice Andet sted

23 Tænk på den pleje og behandling, du har modtaget fra sundhedsvæsenet (hospitaler, praktiserende læger, hjemmeplejen, palliative teams, hospice, mv.) i løbet af de sidste 3 måneder. hvor tilfreds du er med plejen og behandlingen. 61. Den information, der er givet om dine 62. Svar fra personalet (n=504) 63. Den information, der er givet om dine bivirkninger 64. Henvisning til specialister (n=456) 65. Hvor hurtigt dine symptomer er blevet behandlet 66. Lægernes opmærksomhed overfor din 67. Den måde, undersøgelser og behandlinger er 68. Din mulighed for at komme til at tale med en 69. Din mulighed for at komme til at tale med en 70. Tilrettelæggelse af pleje og behandling (n=506) 71. Den måde, familien er blevet inddraget i 72. Den information, der er givet om, hvordan dine 73. Den information, der er givet om undersøgelse 74. Hvor grundigt lægerne har vurderet dine 75. Lægernes opfølgninger af undersøgelser og 76. Din families mulighed for at komme til at tale med 77. Den samlede støtte og hjælp, du har modtaget 65% 79% 74% 60% 77% 79% 86% 85% 93% 80% 71% 79% 82% 74% 76% 73% 86% 12% 23% 7% 14% 9% 17% 10% 15% 8% 12% 9% 7% 7% 7% 8% 2% 5% 6% 14% 9% 20% 7% 14% 8% 10% 8% 18% 9% 15% 7% 20% 4% 10% Meget tilfreds/tilfreds Utilfreds/meget utilfreds Ved ikke

24 Figur 21. EORTC QLQ-C15-PAL opgjort som frekvenser. Vi er interesserede i at vide noget om dig og dit helbred. Vær venlig at besvare alle spørgsmålene selv ved at sætte en ring omkring det svar (tal), som passer bedst på dig. Fysisk funktion (n=334) 22% 31% 47% Emotionel funktion (n=341) 47% 46% 7% Træthed (n=343) 8% 34% 58% Kvalme (n=342) 73% 17% 10% Smerter (n=345) 37% 33% Åndenød (n=338) 43% 27% Søvnløshed (n=342) 43% 27% Appetitløshed (n=344) 34% 22% 44% Forstoppelse (n=342) 49% 29% 22% Slet ikke Lidt En del/meget

25 Diskussion Deltagelsesprocenterne Fortolkninger af fund Vellykket? Hvad fremover? Problemstilling Population Metode Fokus/Indhold Omfang

Patientstøtte & Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse. Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Patientstøtte & Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse. Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet Patientstøtte & Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Kræftpatienters oplevelser i den

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Brugerrådsmøde d. 21 jan 2016 Livets afslutning og de etiske overvejelser ift. behandlingsaktivitet www.regionmidtjylland.dk Program Velkomst v/ Ida og ny medformand Stig Hansen Præsentationsrunde

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats 2006 Ansøgning 2007 Bevilling fra Sundhedsministeriet 2007-2008 9 møder istyreguppe(14 personer)

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam

Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam Udfyldes af patient, pårørende, plejeperson eller anden Ansøgers navn Adresse Postnr & By CPR nr. Telefon Kommune

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? DER ER SØGT OM GODKENDELSE AF EFTERUDDANNELSES FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Palliation 2014 Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? KONFERENCE DEN 23. og 24. april 2014 Scandic Aarhus City Hør talere

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger

Læs mere

Enkelt, overskueligt, let at huske

Enkelt, overskueligt, let at huske Palliativ indsats Gentofte kommune - et kompetenceudviklingsprojekt af basisniveauet Enkelt, overskueligt, let at huske Ingelise Bøggild projektsygeplejerske Udgangspunktet kvalificering af den klinisk

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice Hospice Randers Danmarks første kommunale hospice Historien bag Hospice Randers Politisk beslutning i 2007: at der skulle være et tilbud til alvorligt syge borgere at stedet skulle hedde Hospice Randers

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Hvad kan stamafdelinger tilbyde livstruende syge patienter? Speciale ansvarlig i palliation Sygeplejerske Anette Stoklund

Læs mere

Plejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Plejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Som uhelbredeligt syg har man mulighed for at have en pårørende

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....

Læs mere

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna

Læs mere

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver

Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand d. 28. september 2010 kl. 9.30-16.30 Program: Kl. 09.00-9.30 Kl. 09.30-9.35 Morgenkaffe/te og rundstykker + besøg i udstillerområdet

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Terminal Palliativ indsats

Terminal Palliativ indsats Terminal Palliativ indsats Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken Kort om Holmegårdsparken En selvejende institution Driftsoverenskomst Ge. kommune 6 plejeafdelinger danner rammen om 145 beboeres liv

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Palliativt Videncenter www.pavi.dk

Palliativt Videncenter www.pavi.dk Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....

Læs mere

Samarbejdsaftale den terminale patient

Samarbejdsaftale den terminale patient Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de

Læs mere

REFERAT. 3.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.januar Palliativt Team Fyn, Odense

REFERAT. 3.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.januar Palliativt Team Fyn, Odense REFERAT 3.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 29.januar 2008 Palliativt Team Fyn, Odense Tilstede Anders Bonde Jensen, Palliativt team, Århus Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Janne

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

Den palliative indsats overfor lungepatienter. Børn og unge som pårørende - reaktioner og behov, når forældre rammes af en livstruende sygdom

Den palliative indsats overfor lungepatienter. Børn og unge som pårørende - reaktioner og behov, når forældre rammes af en livstruende sygdom FYI har ansøgt Almen Medicinsk Efteruddannelsesudvalg om godkendelse af konferencen til refusion for to dage Palliation 2014 KONFERENCE DEN 29. OG 30. OKTOBER 2014 Scandic Sydhavnen, København Hør talere

Læs mere

Danskerne om livet med sygdom og død

Danskerne om livet med sygdom og død Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Danskerne om livet med sygdom og død Undersøgelse af danskernes viden om livstruende sygdomme og mulighederne for lindring, samt

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Onkologisk afdeling Herlev Hospital Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede

Læs mere

REFERAT 9. 9.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 26.november Palliativt Team Fyn, Nyborg Sygehus

REFERAT 9. 9.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 26.november Palliativt Team Fyn, Nyborg Sygehus REFERAT 9 9.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 26.november 2008 Palliativt Team Fyn, Nyborg Sygehus Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Lise Pedersen, Palliativ medicinsk

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet

Læs mere

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Bilag 1 Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Nedenfor er vist de samlede input fra workshop den 2. marts 2016 til de fem emner, som den nye Værdighedspolitik kommer til at omhandle.

Læs mere

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser 6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Råd og vejledning til håndtering af nye livssituationer i forbindelse med sygdom Undersøgelse og behandling

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice

Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice Smukke og hjemlige omgivelser midt i storbyen Velkommen til Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice, som er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen,

Læs mere

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen? Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015

Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Har du som følge af din kræftsygdom eller behandling oplevet én eller flere af følgende?

Læs mere

Det handler om at være tryg i eget hjem

Det handler om at være tryg i eget hjem Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge Tryghed Det at være rolig og afslappet

Læs mere