Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet
|
|
- Rune Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg til Forskningsdag i Palliation, Århus, ved Mogens Grønvold, Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet, mold@sund.ku.dk
2 Organisering Initiativ og finansiering: Kræftens Bekæmpelse Projektgruppe: Bo Andreasen Rix, KB Marlène Spielmann, KB Mette Asbjørn Neergaard, ÅUH Helle Timm, PAVI Sara Korngut, BBH (projektleder ) Anna Thit Johnsen, BBH Mogens Grønvold, BBH (ansvarlig) Referencegruppe: Anette Agerbæk, Kamillianergaardens Hospice Lena Ankersen, Onk. Afd., RH Inger Hee, Gentofte Kommune Lisbeth Sølver, Kir. afd. K, BBH Mette Vinter, Kvalitet og Patientsikkerhed, KB
3 Formål Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse (2009): Barometerundersøgelse, der skulle belyse kræftpatienters oplevelser og behov i den sene palliative fase. Sene palliative fase: Fasen, hvor patienten er erklæret uhelbredeligt syg og har kort forventet levetid. Væsentlige temaer: lindringen af smerter og andre vigtige symptomer psykiske, sociale, åndelige og eksistentielle problemstillinger praktiske og økonomiske problemstillinger, herunder de pårørendes muligheder for at varetage omsorg og evt. få orlov tilstrækkeligheden og adgangen til hjælp fra sundhedsvæsenet (hospitaler, praktiserende læger, hjemmepleje, palliative specialister, herunder også hospice) kvaliteten af kommunikation, information, psykosocial omsorg graden af sammenhæng og koordination i forløbet muligheder for at være hjemme længst muligt, hvis dette er patientens ønske de pårørendes reaktioner efter patientens død
4 Population Hvordan identificere patienter i Sene palliative fase: Fasen, hvor patienten er erklæret uhelbredeligt syg og har kort forventet levetid? Via PL, hjemmepleje, sygehuse, palliative institutioner Uoverkommeligt, hvis nationalt Reelt umuligt at gøre repræsentativt, og at vurdere repræsentativitet
5 Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR) Uhelbredeligt syg og som havende en kort restlevetid: Fuldt tilskud til lægemidler Fordele Er i rette fase per definition National og uafhængig af tilknytning Gennemførligt Ulemper Kun patienter registreret i CTR
6 Etik OK at kontakte patienter i sene palliative fase per brev? Nødvendigt for at de kommer til orde Rimeligt hvis forsigtig henvendelse
7 Spørgeskema Proces Litteraturgennemgang, studier mhp. temaer og skemaer Kvalitativ undersøgelse (Marlène) Resultat Temaer afdækket Ingen skemaer dækkende, primært fordi de ikke var sektoropdelte
8 Spørgeskema indhold Eksisterende skemaer: FAMCARE P16 EORTC QLQ-C15-PAL Three-Levels-of-Needs (3LNQ): smerter, depression, anspændthed, ernæring PoC/PoD (Neergaard/Brogaard)
9 Spørgeskema, nye spm. Sygdom/behandling, sociodmografiske spm. Sektoropdelte om tilfredshed (tidsramme 3 mdr.) Hospital (8) Alment praktiserende læge (7) Hjemmepleje (8) Palliativt team og/eller hospice (8) Information Ansvarsplacering Hverdagen Famile/venner
10 Figur 4. Oplevelsen af kontakt med hospitaler. Spørgsmålene havde følgende indledende tekst: Vi vil gerne vide, hvordan du har oplevet din kontakt med hospitalet i løbet af de sidste 3 måneder. Vi beder dig tænke på den afdeling, du har haft mest kontakt med de sidste 3 måneder. 7. Har lægerne været gode til at kommunikere? (n=329) 8. Har sygeplejerskerne været gode til at kommunikere? (n=329) 9. Har personalet (læger, sygeplejersker, m.fl.) udvist interesse for, hvordan dine pårørende har haft det? 10. Har personalet (læger, sygeplejersker, m.fl.) inddraget dine Ja, pårørende i nogen i din behandling grad på en måde, som var god 11. Har du indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem hospitalet og din praktiserende læge? (n=327) 12. Har personalet som helhed været dygtige til at give dig den rette behandling? (n=324) 13. Har du fået den støtte og hjælp fra hospitalet, som du har haft brug for? (n=326) 14. Har du alt i alt være tilfreds med hospitalets indsats? (n=326) Ja, i høj grad 32% Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre 26% grad Nej, Slet ikke Ved ikke/ ikke relevant 38% 57% 7. Har lægerne været gode til at kommunikere? Ja, i høj grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant 55% 60% 61% 71% 22% 24% 35% 7% 1% 24% 4% 1% 35% 3% 27% 5% 28% 6% 9% 27% 11% 2% 29% 9% 1% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant
11 Figur 4. Oplevelsen af kontakt med hospitaler. Spørgsmålene havde følgende indledende tekst: Vi vil gerne vide, hvordan du har oplevet din kontakt med hospitalet i løbet af de sidste 3 måneder. Vi beder dig tænke på den afdeling, du har haft mest kontakt med de sidste 3 måneder. 7. Har lægerne været gode til at kommunikere? (n=329) 8. Har sygeplejerskerne været gode til at kommunikere? (n=329) 9. Har personalet (læger, sygeplejersker, m.fl.) udvist interesse for, hvordan dine pårørende har haft det? 10. Har personalet (læger, sygeplejersker, m.fl.) inddraget dine pårørende i din behandling på en måde, som var god 11. Har du indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem hospitalet og din praktiserende læge? (n=327) 12. Har personalet som helhed været dygtige til at give dig den rette behandling? (n=324) 13. Har du fået den støtte og hjælp fra hospitalet, som du har haft brug for? (n=326) 14. Har du alt i alt være tilfreds med hospitalets indsats? (n=326) 32% 26% 38% 57% Kommunikation 55% 60% 61% 71% 24% 4% 1% 22% 24% 35% 7% 1% Interesse for pårørendes velbefindende Inddragelse af pårørende Kommunikation Samarbejde med andre sektorer Kvalitet af behandling Støtte og hjælp Samlet vurdering 35% 27% 5% 28% 3% 6% 9% 27% 11% 2% 29% 9% 1% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant
12 Langt Kort + rykker Lodtrækning
13 Deltagelse Potentielle deltagere (personer, der havde fået tilkendt fuldt medicintilskud): Langt skema: 1609 Kort skema: 458 I alt: 2067 Besvaret spørgeskema: Langt skema: 354 (22 %) Kort skema: 188 (41 %) I alt: 542 (26 %)
14 Figur 4. Oplevelsen af kontakt med hospitaler. Vi vil gerne vide, hvordan du har oplevet din kontakt med hospitalet i løbet af de sidste 3 måneder. Vi beder dig tænke på den afdeling, du har haft mest kontakt med de sidste 3 måneder. 7. Har lægerne været gode til at kommunikere? (n=329) 57% 35% 7% 1% 8. Har sygeplejerskerne været gode til at kommunikere? (n=329) 71% 24% 4% 1% 9. Har personalet (læger, sygeplejersker, m.fl.) udvist interesse for, hvordan dine pårørende har haft det? 32% 35% 3% 10. Har personalet (læger, sygeplejersker, m.fl.) inddraget dine pårørende i din behandling på en måde, som var god 38% 27% 5% 11. Har du indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem hospitalet og din praktiserende læge? (n=327) 26% 22% 24% 28% 12. Har personalet som helhed været dygtige til at give dig den rette behandling? (n=324) 55% 6% 9% 13. Har du fået den støtte og hjælp fra hospitalet, som du har haft brug for? (n=326) 60% 27% 11% 2% 14. Har du alt i alt være tilfreds med hospitalets indsats? (n=326) 61% 29% 9% 1% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant
15 Figur 9. Oplevelsen af kontakt med din praktiserende læge. Vi vil gerne vide, hvordan du har oplevet din kontakt med din praktiserende læge i løbet af de sidste 3 måneder. 17. Har lægen været god til at kommunikere? (n=287) 61% 24% 13% 2% 18. Har lægen udvist interesse for, hvordan dine pårørende har haft det? (n=287) 41% 16% 35% 8% 19. Har lægen inddraget din(e) pårørende i din behandling og pleje på en måde, som var god for 31% 14% 42% 13% 20. Har du indtryk af, at lægen har modtaget tilstrækkelig information fra hospitalet om din 35% 14% 21% 21. Har lægen været dygtig til at give dig den rette behandling? (n=283) 45% 24% 15% 16% 22. Har du fået den støtte og hjælp fra lægen, som du har haft brug for? (n=286) 59% 18% 16% 7% 23. Har du alt i alt været tilfreds med lægens indsats? (n=288) 61% 18% 16% 5% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant
16 Figur 11. Oplevelsen af kontakt med hjemmeplejen. Vi vil gerne vide, hvordan du har oplevet din kontakt med hjemmeplejen i løbet af de sidste 3 måneder. 26. Har hjemmeplejen været gode til at kommunikere? (n=179) 63% 27% 8% 2% 27. Har hjemmeplejen udvist interesse for, hvordan dine pårørende har haft det? (n=177) 43% 23% 26% 8% 28. Har hjemmeplejen inddraget din(e) pårørende i din behandling og pleje på en måde, som var god for 40% 18% 26% 16% 29. Har du indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem hjemmeplejen og din praktiserende læge? 32% 11% 19% 38% 30. Har du indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem hospitalet og hjemmeplejen? (n=177) 24% 27% 19% 31. Har hjemmeplejen været dygtige til at give dig den rette pleje? (n=179) 59% 17% 13% 11% 32. Har du fået den støtte og hjælp fra hjemmeplejen, som du har haft brug for? (n=173) 63% 22% 11% 4% 33. Har du alt i alt været tilfreds med hjemmeplejens indsats? (n=178) 66% 21% 10% 3% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant
17 Figur 14. Oplevelsen af kontakt med et palliativt team og/eller hospice. Vi vil gerne vide, hvordan du har oplevet din kontakt med et palliativt team og/eller hospice i løbet af de sidste 3 måneder. 36. Har det palliative team og/eller hospice været gode til at kommunikere? (n=115) 81% 14% 2% 3% 37. Har det palliative team og/eller hospice udvist interesse for, hvordan dine pårørende har haft det? 63% 17% 15% 5% 38. Har det palliative team og/eller hospice inddraget din(e) pårørende i din behandling og pleje på en 58% 14% 16% 12% 39. Har du indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem det palliative team og/eller hospice og 52% 21% 6% 21% 40. Har du indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem det palliative team/og eller hospice og din 31% 12% 12% 45% 41. Har det palliative team og/eller hospice været dygtige til at give dig den rette behandling? (n=109) 62% 16% 3% 19% 42. Har du fået den støtte og hjælp fra det palliative team og/eller hospice, som du har haft brug for? 69% 18% 5% 8% 43. Har du alt i alt været tilfreds med indsatsen fra det palliative team og/eller hospice? (n=113) 75% 14% 6% 5% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant
18 Figur 15: Spørgsmålene havde følgende indledning: I de følgende spørgsmål ønsker vi at få at vide, om du har fået tilstrækkelig hjælp fra sundhedsvæsenet for dine symptomer og problemer. Vi beder dig tænke på de sidste 3 måneder, når du besvarer spørgsmålene. 24% 52% 22% 2% 45. Smerter (n=513) 41% 25% 4% 46. Deprimeret (n=508) 44% 20% 29% 7% 47. Anspændthed (n=316) 33% 29% 31% 7% 48. Ernæring (n=329) Har ikke symptomet/problemet Utilstrækkelig hjælp/ønske om hjælp Tilstrækkelig hjælp/intet ønske om hjælp Ufuldstændigt svar
19 Figur 16. Information/oplevet kvalitet af behandling. De næste spørgsmål handler om din tilfredshed med sundhedsvæsenet generelt set. Sundhedsvæsenet består af hospitaler, praktiserende læger, hjemmeplejen, palliative teams, hospice, og alt hvad man kan blive henvist til herfra, f.eks. fysioterapeut. Vi beder dig tænke på de sidste 3 måneder, når du besvarer spørgsmålene. 50% 38% 10% 2% 49. Har du modtaget tilstrækkelig information (om din sygdom, behandling, bivirkninger, og hvad sygdomsforløbet indebærer)? (n=345) 57% 27% 14% 2% 50. Har du tillid til, at du har modtaget de bedst mulige behandlingstilbud? (n=343) Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant
20 Hvilke tre ting har været de vigtigste i din hverdag i løbet af de sidste tre måneder? 697 svar fra de 280 personer Vigtige faktorer: Samværet med de nærmeste Muligheden for at have så normale hverdagsaktiviteter som muligt. Mange af de generelle temaer, der blev nævnt, er indbyrdes afhængige. Således er vigtige forudsætninger for samværet med de nærmeste: Ophold i hjemmet, en daglig rytme, smertefrihed, forskellige oplevelser og relationer, at patienten får støtte og praktisk hjælp fra familie, venner og sundhedsprofessionelle. Patienternes vurderinger af, hvad der var vigtigt for dem i løbet af de seneste tre måneder, blev skabt ud fra forskellige perspektiver: Fokus på patientens tidligere liv som rask Fokus på de aktiviteter, patienten førhen i sit sygdomsforløb har kunnet udføre Fokus på nuet og det kommende dødsfald
21 Figur 18. Samvær med familie og venner. Vi vil gerne vide noget om dit samvær med din familie og venner i forbindelse med din sygdom. Vi beder dig om at tænke på de sidste 3 måneder, når du besvarer spørgsmålene. 88% 9% 2% 0% 53. Har du fået støtte fra familie og venner? (n=345) 54. Har du modtaget den støtte fra familie og venner, som du har brug for? (n=343) 84% 12% 4% 0% 55. Har du været i stand til at udfylde din rolle i familien/vennekredsen? (n=342) 18% 38% 44% 1% 56. Oplever du, at sygdommen har betydet, at du er kommet tættere på familien/vennekredsen? (n=342) 44% 31% 21% 4% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad/nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant
22 80% 70% Figur 19. Har du tænkt over, hvor du gerne vil tilbringe din sidste tid (dvs. de sidste uger/måneder af dit liv)? Har du tænkt over, hvor du gerne vil være, når du skal dø (dvs. i det/de allersidste døgn)? 72% 60% 60% 50% 40% 38% 41% Hvor vil du gerne tilbringe din sidste tid? (n=213) 20% Hvor vil du gerne være, når du skal dø? (n=195) 10% 0% 5% 9% Hjemme* Hos pårørende Aflastningsplads på plejehjem 2% 1% 11% 9% 1% 2% Hospital Hospice Andet sted
23 Tænk på den pleje og behandling, du har modtaget fra sundhedsvæsenet (hospitaler, praktiserende læger, hjemmeplejen, palliative teams, hospice, mv.) i løbet af de sidste 3 måneder. hvor tilfreds du er med plejen og behandlingen. 61. Den information, der er givet om dine 62. Svar fra personalet (n=504) 63. Den information, der er givet om dine bivirkninger 64. Henvisning til specialister (n=456) 65. Hvor hurtigt dine symptomer er blevet behandlet 66. Lægernes opmærksomhed overfor din 67. Den måde, undersøgelser og behandlinger er 68. Din mulighed for at komme til at tale med en 69. Din mulighed for at komme til at tale med en 70. Tilrettelæggelse af pleje og behandling (n=506) 71. Den måde, familien er blevet inddraget i 72. Den information, der er givet om, hvordan dine 73. Den information, der er givet om undersøgelse 74. Hvor grundigt lægerne har vurderet dine 75. Lægernes opfølgninger af undersøgelser og 76. Din families mulighed for at komme til at tale med 77. Den samlede støtte og hjælp, du har modtaget 65% 79% 74% 60% 77% 79% 86% 85% 93% 80% 71% 79% 82% 74% 76% 73% 86% 12% 23% 7% 14% 9% 17% 10% 15% 8% 12% 9% 7% 7% 7% 8% 2% 5% 6% 14% 9% 20% 7% 14% 8% 10% 8% 18% 9% 15% 7% 20% 4% 10% Meget tilfreds/tilfreds Utilfreds/meget utilfreds Ved ikke
24 Figur 21. EORTC QLQ-C15-PAL opgjort som frekvenser. Vi er interesserede i at vide noget om dig og dit helbred. Vær venlig at besvare alle spørgsmålene selv ved at sætte en ring omkring det svar (tal), som passer bedst på dig. Fysisk funktion (n=334) 22% 31% 47% Emotionel funktion (n=341) 47% 46% 7% Træthed (n=343) 8% 34% 58% Kvalme (n=342) 73% 17% 10% Smerter (n=345) 37% 33% Åndenød (n=338) 43% 27% Søvnløshed (n=342) 43% 27% Appetitløshed (n=344) 34% 22% 44% Forstoppelse (n=342) 49% 29% 22% Slet ikke Lidt En del/meget
25 Diskussion Deltagelsesprocenterne Fortolkninger af fund Vellykket? Hvad fremover? Problemstilling Population Metode Fokus/Indhold Omfang
Patientstøtte & Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse. Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet
Patientstøtte & Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Kræftpatienters oplevelser i den
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereDansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereHospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Brugerrådsmøde d. 21 jan 2016 Livets afslutning og de etiske overvejelser ift. behandlingsaktivitet www.regionmidtjylland.dk Program Velkomst v/ Ida og ny medformand Stig Hansen Præsentationsrunde
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereUpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats 2006 Ansøgning 2007 Bevilling fra Sundhedsministeriet 2007-2008 9 møder istyreguppe(14 personer)
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereREFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København
REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer
Læs mereREFERAT. 2.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 12.november Enhed for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg Hospital
REFERAT 2.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 12.november 2007 Enhed for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg Hospital Tilstede Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice Jan Utzon, repræsenterer
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereHvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?
Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer? Anna Thit Johnsen Lektor, psykolog Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Der er social ulighed i sundhedsvæsenet I forhold til de fleste
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereAnsøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam
Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam Udfyldes af patient, pårørende, plejeperson eller anden Ansøgers navn Adresse Postnr & By CPR nr. Telefon Kommune
Læs mereSamordnet Pleje og Omsorg
Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt
Læs merePalliation på sygehuset
Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012
Læs mereEgen læge Hospitalsafdeling Andre
Det Palliative Team, Århus Årsrapport 2012 Patientdata Årsrapporten omfatter patienter, som er henvist, men også afsluttet i 2012. Denne praksis betyder, at patienter som ikke dør i det år, hvor de er
Læs merePårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.
Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom
Læs mereHvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan
Læs merePA L L T A PROJEKTBESKRIVELSE. Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område. Kort udgave
V BEHANDLING I T A I PA L L SPECIALISERET PROJEKTBESKRIVELSE Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område Kort udgave Projektets formål Projektbeskrivelsen er udarbejdet af en tværregional
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereTværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?
DER ER SØGT OM GODKENDELSE AF EFTERUDDANNELSES FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Palliation 2014 Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? KONFERENCE DEN 23. og 24. april 2014 Scandic Aarhus City Hør talere
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereGabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs mereACCESS spørgeskema dag 7
ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs merePalliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....
Læs mereLUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor
Læs merePalliativ indsats i kommunerne
Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereAnker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling
Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde
FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt
Læs merePlastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....
Læs mereEnkelt, overskueligt, let at huske
Palliativ indsats Gentofte kommune - et kompetenceudviklingsprojekt af basisniveauet Enkelt, overskueligt, let at huske Ingelise Bøggild projektsygeplejerske Udgangspunktet kvalificering af den klinisk
Læs merePalliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død
Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital
LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse
Læs mereOnkologisk afdeling Herlev Hospital
Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs mereHospice Randers. Danmarks første kommunale hospice
Hospice Randers Danmarks første kommunale hospice Historien bag Hospice Randers Politisk beslutning i 2007: at der skulle være et tilbud til alvorligt syge borgere at stedet skulle hedde Hospice Randers
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs merePlejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team
Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Som uhelbredeligt syg har man mulighed for at have en pårørende
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereFagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015
Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Hvad kan stamafdelinger tilbyde livstruende syge patienter? Speciale ansvarlig i palliation Sygeplejerske Anette Stoklund
Læs mereHæmatologisk afdeling Herlev Hospital
Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs merePalliativt Videncenter www.pavi.dk
Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereEn værdig død. - pleje og omsorg for døende i eget hjem
En værdig død - pleje og omsorg for døende i eget hjem 1 Kære borger Horsens Kommune kan tilbyde en ny ekstra indsats for borgere, der lider af en uhelbredelig sygdom, og som i den sidste tid har brug
Læs mereKonference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver
Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand d. 28. september 2010 kl. 9.30-16.30 Program: Kl. 09.00-9.30 Kl. 09.30-9.35 Morgenkaffe/te og rundstykker + besøg i udstillerområdet
Læs mereFolketingets ombudsmand
Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget
Læs mereNøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter
Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereTerminal Palliativ indsats
Terminal Palliativ indsats Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken Kort om Holmegårdsparken En selvejende institution Driftsoverenskomst Ge. kommune 6 plejeafdelinger danner rammen om 145 beboeres liv
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereSocialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient
Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient Projekt om udvikling og afprøvning af modeller til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter i onkologisk klinik
Læs mereREFERAT. 3.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.januar Palliativt Team Fyn, Odense
REFERAT 3.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 29.januar 2008 Palliativt Team Fyn, Odense Tilstede Anders Bonde Jensen, Palliativt team, Århus Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Janne
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereHvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad
Læs mere6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser
6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative
Læs mereStøttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005
Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold
Læs merePatienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016
Patienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016 Birthe Lemley, Formand for KIU patientforeningen Kræft i underlivet Anna Thit Johnsen, Institut for psykologi, Syddansk Universitet og Palliativ medicinsk afdeling,
Læs mereHvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?
Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk
Læs mereSamarbejdsaftale den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereMASTERCLASS / PROPA D. 6/11-17
MASTERCLASS / PROPA D. 6/11-17 Sygeplejerskens funktioner på urinvejskirurgisk afdeling L, OUH Udarbejdet af Kelly Ann Hecht-Nielsen Klinisk sygeplejespecialist i prostatateamet, Afdeling L, OUH. HVEM
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus
Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på
Læs mereDanskerne om livet med sygdom og død
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Danskerne om livet med sygdom og død Undersøgelse af danskernes viden om livstruende sygdomme og mulighederne for lindring, samt
Læs mere