Indholdsfortegnelse Efteruddannelsen Modul 1 - Kommunikation...4 Modul 2 Fysiologi Modul 3 Etik...8 Modul 4 Fysiologi 2...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Efteruddannelsen Modul 1 - Kommunikation...4 Modul 2 Fysiologi Modul 3 Etik...8 Modul 4 Fysiologi 2..."

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Efteruddannelsen Formål, mål og rammer for efteruddannelsen...3 Modul 1 - Kommunikation Kommunikation, typologi og samarbejde Selvudvikling og konflikthåndtering...5 Modul 2 Fysiologi Den komplekse intensive patient Nye behandlingsprincipper inden for arytmi og inotropi...7 Modul 3 Etik Etiske dilemmaer Eksistentielle vinkler på ITA Prioritering - set i et sundhedsøkonomisk perspektiv...10 Modul 4 Fysiologi Sepsis Less is more ingen sedation og Vågen under respiratorbehandling...12 Modul 5 Kvalitet og udvikling Udviklingsområder - implementering Virginia Mason Hvilke muligheder skal gribes fremadrettet i RSD?...15 Modul 6 Rundt om patienten Andre kulturer Den bariatriske patient hvilke udfordringer? MAT Mobilt Akutteam Hjem for at dø...19 Modul 7 Nutid og fremtid Rehabilitering RAPIT - Opfølgende samtaler til tidligere intensive patienter Fremtidens velfærdsteknologi Et sundt arbejdsliv nu og i fremtiden

3 Efteruddannelsen Formål, mål og rammer for efteruddannelsen Etablering: Mål: Det Regionale Specialuddannelsesråd (DRS) i region Syddanmark er overordnet ansvarlig for, at der udbydes efteruddannelse til regionens specialuddannede intensivsygeplejersker, indenfor intensivområdet, efter afsluttet specialuddannelse. Arbejdsgruppen er etableret i regi af DRS At intensivsygeplejersken kan udøve sygepleje til patienten på intensivt afsnit på et højt kvalificeret niveau At ajourføre intensivsygeplejersken i forhold til udviklingen inden for intensivspecialet At intensivsygeplejersken bringes i stand til at uddrage, analysere og kritisk vurdere egen praksis med henblik på personlig udvikling i forhold til arbejdet som intensivsygeplejerske At intensivsygeplejersken medvirker til netværksdannelse og kendskab til regionens sygehuse og specialefordeling Forløb: Efteruddannelsen er på 14 dage, fordelt på 7 moduler á 2 dage. Modulerne afvikles i perioden september april/maj Målgruppe: Afvikling og rammer: Efteruddannelsen kan primært søges af sygeplejersker, der er ansat på et intensivt afsnit med mere end 4 års klinisk erfaring indenfor intensivområdet, efter afsluttet specialuddannelse Efteruddannelsen udbydes en gang årligt i region Syddanmark Undervisningen afvikles dagligt fra kl til i lokaler på regionens forskellige sygehuse. Emnerne vil for det meste være i relation til intensivområdet dog kan der være emner, som er på et mere generelt niveau, og som deltagerne må koble til intensiv praksis. Der vil være forskellige opgaver, hvor det forventes at deltagerne bidrager med cases fx i form af selvoplevede situationer. Cases fremsendes til de enkelte moduler og bringes i spil af underviserne i fælles forum. 3

4 Modul 1 - Kommunikation 1.1 Kommunikation, typologi og samarbejde I sundhedsvæsenet er forandringer en del af hverdagen. Det kan både være store projekter og ned til fx forslag ved et personalemøde. Fælles for det er, at forandringstiltag, om de er store eller små, får indflydelse på måden vi kommunikere og samarbejder med hinanden på. At deltagerne får øget deres bevidsthed om Jungs kommunikative typeforskelle og dermed bliver bevidst om hvordan disse forskelligheder imødekommes på en anerkendende måde. At intensivsygeplejersken kan inddrage og bruge denne viden og får skærpet sin opmærksomhed på den anerkendende kommunikation. Antal lektioner: 6 Konsulent Dialogbaseret undervisning Introduktion til Jungs Typologi, set ud fra sygeplejerske, patient/pårørende og kollegarelationen Hvordan taler forskellige mennesketyper med hinanden? Hvordan foretrækker forskellige typer at blive talt til? Hvilken omgangstone har forskellige typer det bedst med? Hvordan imødekommes forskellige typologier? Der arbejdes med at give plads til at forstå, anerkende og respektere hinandens forskelligheder Underviser medbringer materiale 4

5 1.2 Selvudvikling og konflikthåndtering Arbejdet på intensivafsnit giver et utal af udfordringer, som kan anvendes til at lære af og til at stimulere den personlige såvel som faglige udvikling. De erfaringer som indhøstes i praksis omdannes ikke automatisk til nye og bedre erkendelser. Sygeplejersker på intensivafsnit står hyppigt alene med deres overvejelser, da primærsygepleje oftest er den måde arbejdet er tilrettelagt på. Indblik i en refleksivt selvforandrende kultur og refleksion fælles med kolleger kan derfor blive vejen til bedre kvalitet i sygeplejen, større arbejdstilfredshed og udbygget kollegialt samarbejde. Hvordan bliver du bedre til at kommunikere klart, når du er mest presset? Jo bedre du er til at håndtere dig selv, des mere klart vil du fremstå, når du er presset. At gøre intensivsygeplejersken i stand til at uddrage, analysere og kritisk vurdere egen praksis med henblik på personlig udvikling i forhold til specielt det kommunikative arbejde som intensiv sygeplejerske. Antal timer: 6 At få større erkendelse af og redskaber til at opøve, hvordan du træffer bedre beslutninger og håndterer daglige udfordringer. sygeplejerske/psykoterapeut/konfliktcoach Omdrejningspunktet for dagen er, at det eneste man kan styre og tage ansvar for, er sig selv. Omverdenen gør som den skal, spørgsmålet er, hvad gør du ved/med det? Konflikthåndtering - Hvordan bliver du bedre til at håndtere dig selv, når du er presset? Hvordan fungerer hjernen og nervesystemet til hverdag, hvordan påvirker det dine evner til konflikthåndtering og tackling af hverdagsudfordringer SMTTE modellen Empatisk kollegial vejledning Formen på timerne vil veksle mellem oplæg, dialog i plenum og dialog i grupper. Humor og evnen til at vende blikket indad er vigtige elementer i timerne. Underviser anbefaler og medbringer materiale 5

6 Modul 2 Fysiologi Den komplekse intensive patient Udviklingen inden for intensiv terapi og sygepleje muliggør at stadig flere kritiske syge patienter kan overleve. Med udgangspunkt i en eller flere patient-cases fra ITA sættes der fokus på de nyeste behandlingsmuligheder inden for ventilation, cirkulation, sepsis, ernæringsterapi mv. At ajourføre intensivsygeplejersken i forhold til udviklingen indenfor intensiv terapi og sygepleje; nye pleje- og behandlingsprincipper nationalt og internationalt. Antal lektioner: 6 Læge Case/cases forelægges Problemstillinger med stigende kompleksitet Deltagerne inddrages aktivt gennem spørgsmål og svar Hvordan ser det ud mht. mortalitet og overlevelse? Oplyses senere 6

7 2.2 Nye behandlingsprincipper inden for arytmi og inotropi Arytmier og brug af inotopika er nogle af de situationer som intensivsygeplejersken står over for i hverdagen i forbindelse med stabilisering af den kritisk syge patient At ajourføre sygeplejersken i forhold til de nye behandlingsmetoder inden for arytmier og inotropika. Antal lektioner: 6 Læge Tolkning af EKG: Herunder begrænsninger Hjertets opbygning: Arytmier: Behandling af arytmier: Receptorer: Inotropibehandling: Undersøgelser: Evt. Køling Ledningssystem + membranpotentialer Supraventrikulære arytmier Ventrikulære arytmier Grenblok Medicinsk Kirurgisk Sympatiske- og Parasympatiske nervesystem Adrenalin Noradrenalin Dobutamin Milrinone Levosimendan (Calciumsentiziser) Belastnings EKG EKKO - TEE /TTE KAG MUGA Oplyses senere 7

8 Modul 3 Etik 3.1 Etiske dilemmaer De teknologiske muligheder på det medicinske område muliggør stadig mere avanceret behandling, og dermed forlængelse af livet. En del nyere litteratur viser hvilke følelser der er på spil. At ajourføre intensivsygeplejersken i forhold til udviklingen indenfor intensiv terapi. At intensivsygeplejersken kan diskutere og overveje modsætningsforholdet mellem det terapeutisk mulige og de etiske hensyn i pleje og behandling af den intensive patient. Antal lektioner: 3 Teolog/ filosof Hvordan løses etiske dilemmaer i forhold til patientens bedste. Udgangspunkt i deltagernes egne etiske svære situationer. Birkler, J Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard, København 1. udgave 2. oplag 2007 Bülow, H. H. Etiske overvejelser ved afslutning af intensiv terapi Ugeskrift for læger, 2004 Nr. 24, 7. juni s De sygeplejeetiske retningslinjer 2014: 8

9 3.2 Eksistentielle vinkler på ITA Temaet for denne undervisning er udsprunget af de mange spørgsmål som intensivsygeplejersker står over for i hverdagen i behandlingen og plejen til den kritisk syge og døende patient og dennes pårørende. At skabe sammenhæng mellem den kritiske syge patients fysiske, psykiske, sociale og åndelige dimension, så man kan tilbyde en omsorgsfuld og helhedsorienteret sygepleje til patienten og dennes pårørende Antal lektioner: 6 Læge Visitation til ITA og patientautonomi Pårørendes rolle på ITA Lov om patientens retsstilling som en del af Sundhedsloven Begrænsning /ophør med terapi Udsigtsløs terapi og tværfaglighed omkring denne Anvendelse af en del cases Vejledning vedrørende etiske og andre overvejelser i forbindelse med undladelse eller ophør med livsforlængende behandling g_etiske_forhold_ophoer.pdf De sygeplejeetiske retningslinjer 2014: 9

10 3.3 Prioritering - set i et sundhedsøkonomisk perspektiv Sundhedsområdet beslaglægger en betydelig mængde ressourcer og spiller en stor rolle i velfærdsstaten. Sundhedsvæsenet er i stigende grad under pres, og et relevant spørgsmål er hvorfor? men også hvilke handlemuligheder vi har, når vi forholder os til nutidens og fremtidens udfordringer i en sundhedsøkonomisk optik? At deltagerne tilegner sig viden om og forståelse af det danske sundhedsvæsen og de økonomiske mekanismer, der pt fungerer og anvendes, samt deres mulige konsekvenser for patienterne, for sundhedssektoren og for samfundet som helhed. Antal lektioner: 3 Sundhedsøkonom Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Hvordan betragter en sundhedsøkonom det danske sundhedsvæsen? Hvilke økonomiske mekanismer er i spil, og hvilke konsekvenser har de? Der ses på styrker, svagheder, muligheder og udfordringer i det danske sundhedsvæsen og det danske samfund som helhed. Pedersen KM, Bech M, Vrangbæk K. En analyse af det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag. The Consensus report. Copenhagen Consensus Center, februar Når læger tænker i penge UFL

11 Modul 4 Fysiologi Sepsis Temaet for denne undervisning er udsprunget af de situationer som intensivsygeplejersker står over for i hverdagen i forhold til patienter der udvikler multiorgansvigt/sepsis. At ajourføre intensivsygeplejersken i forhold til udviklingen indenfor sepsisterapi og sygepleje; nye pleje- og behandlingsprincipper nationalt og internationalt. At reflektere over egen praksis samt påvise symptomer og monitorering og fremdrage behandlingsmuligheder ved organdysfunktion Antal lektioner: 6 Læge Case/cases forelægges Problemstillinger med stigende kompleksitet Deltagerne inddrages aktivt gennem spørgsmål og svar Hvordan ser det ud mht. mortalitet og overlevelse? Surviving Sepsis Campaign: International Guidelines for Management of Severe Sepsis and Septic Shock: Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Intensiv Medicin Fadls Forlag, 2008 Kapitlerne 34 & 48 11

12 4.2 Less is more ingen sedation og Vågen under respiratorbehandling Udviklingen i forhold til at anvende sedation til kritisk syge patien-ter med behov for respiratorbehandling er under forandring. Tendensen nationalt såvel som internationalt går i retning mod at anvende mindre eller ingen sedation til patienter under respirator-behandling. Betydningen af at anvende mindre eller ingen sedation belyses ud fra såvel behandlingsperspektiv, plejeperspektiv samt patientperspektiv. At deltagerne bliver i stand til, ud fra ny viden om sedation til patienter med behov for respiratorbehandling, at kunne reflektere over betydningen af at anvende mindre eller ingen sedation til respiratorpatienter i klinisk intensiv praksis. Antal lektioner: 6 Læge, udviklingssygeplejerske og tidligere patient på ITA Oplæg og diskussion med udgangspunkt i nyeste forskningsbaserede viden med inddragelse af deltagernes egne erfaringer. Fortælling om et indlæggelsesforløb fra en tidligere kritisk syg patient. Strøm, T, Martinussen, T & Toft, P A protocol of no sedation for critically il patients receiving mechanical ventilation: a randomised trial. Lancet, vol.375, pp Strøm, T, Pande-Rolfsen, G, Hagen, C & Toft, P Delirium hos kritisk syge patienter. Ugeskrift for læger, vol.171, no.43, s Karlsson, V, Bergbom, I & Forsberg A The lived experiences of adult intensive care patients who were conscious during mechanical ventilation: A phenomenological-hermeneutic study. Intensive and Critical Care Nursing, vol.28, s

13 Modul 5 Kvalitet og udvikling 5.1 Udviklingsområder - implementering Timerne fokuserer på to perspektiver: Personlig og faglig udvikling samt den vanskelige implementering af kvalitetsforbedringer i klinisk praksis Faglig og personlig udvikling er et must i en kompleks klinisk praksis, og det er en proces i konstant udvikling. Men i en travl hverdag kan den erfarne intensivsygeplejerske blive indfanget i daglige rutiner og problemstillinger, der skal løses her og nu. Det kan derfor være svært at fastholde sin motivation for egen udvikling og have en følelse af at eget individuelle potentiale styrkes og udfordres i passende mængde. I forhold til DDKM er der mange kvalitetsforbedringer, der skal implementeres i klinisk praksis. Det kan opleves, at det svært at ændre rutiner og vaner, selv om der er gode begrundelser for ændringerne. Deltagerne får idéer til at fastholde en individuel udviklende proces. Deltagerne får indblik i modstandsmekanismer, som kan være på spil, når noget nyt skal implementeres. Antal lektioner: 6 Klinisk sygeplejelærer/udviklingssygeplejerske/kvalitetskonsulent Hvad rummer begreberne? Hvilke perspektiver indebærer de og hvilke krav stiller samfundet? Hvordan skabes bedre og mere sammenhængende patientforløb? Stine Reintoft et al (2009): Positiv psykologi på arbejde Ruth Mach Zagal & Margrethe Høst Poulsen (2011): Modstand Psykologi og pædagogik for sundhedsprofessionelle Finn Thorbjørn Hansen (2008): At stå i det åbne Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. Kap. 3 13

14 5.2 Virginia Mason Oplyses senere Oplyses senere Antal lektioner: 3 kvalitetskonsulent Oplyses senere 14

15 5.3 Hvilke muligheder skal gribes fremadrettet i RSD? Hvordan kan politiske beslutninger og direktioner på hospitaler påvirke den enkelte medarbejders vilkår og muligheder? Perspektiver: Nationale de politiske vinde Regionalt - regionernes fremtid, hvordan påvirker det de intensive afsnit? Lokalt Hospitalerne. Hvilket samarbejde kan hospitalets ledere initiere med medarbejderne i den kliniske praksis? At gøre intensivsygeplejersken opmærksom på hvilke muligheder der er i et politisk styret system og hvilken indflydelse det har. Antal lektioner: 3 Undervisere: Sygeplejefaglig leder Oplæg og diskussion vil spænde sig fra nationale beslutninger til ledelse der udøves i praksis i samarbejde med den enkelte medarbejder. Oplyses senere 15

16 Modul 6 Rundt om patienten 6.1 Andre kulturer Intensivsygeplejersken møder mange etniske minoriteter i sundhedsvæsenet. Det stiller store krav til sygeplejerskens viden, når man skal tilgodese de særlige behov patienterne har. At sætte fokus på sygepleje og etniske problemstillinger, så mødet med patienten og sygeplejersken kan blive præget af forståelse frem for fordomme. Antal lektioner: 3 Sygeplejerske/ Forsker Timerne tager afsæt i vores egen måde at være religiøs eller a-religiøs på set i forhold til mødet med patienter med etnisk minoritetsbaggrund, som har en anden kulturel og religiøs baggrund. Kulturelle og religiøse opfattelser kan afstedkomme ønsker og krav fra patient/pårørende i forbindelse med hospitalsindlæggelse, hvordan tackler sygeplejersken dette og er der grænser for efterkommelse af ønsker og krav? Oplyses senere 16

17 6.2 Den bariatriske patient hvilke udfordringer? Svær overvægt er blevet en global epidemi og forbindes sundhedsmæssigt med ordet bariatri. Bariatri er definitionen på den medicinske disciplin, der beskæftiger sig med forebyggelse, udredning og behandling af patienter med svær overvægt, defineret som BMI med fedmerelateret sygdom og BMI 40 med eller uden fedmerelateret sygdom. På intensive afdelinger medfører svært overvægtige patienter ekstra udfordringer til bl.a. den respiratoriske og cirkulatoriske behandling. Andre sygeplejefaglige udfordringer er plejen af hud/væv, hygiejne, psykiske problemstillinger og fordomme blandt personalet. At opdatere intensivsygeplejersken om specielle anatomiske og fysiologiske forhold hos svært overvægtige intensive patienter. At klarlægge årsagerne for svær overvægt. At italesætte og forstå fordomme omkring denne gruppe patienter. At øge kendskabet til hjælpemidler og instrukser for plejen af svært overvægtige patienter på intensiv afdeling. Antal lektioner: 4 Sygeplejerske Hvordan fremmes behandlingen og plejen af svært overvægtige patienter på intensiv afdeling? Davidson E. J. et al Critical care of the morbidly obes. Critical Care Nursing. 26(2):

18 6.3 MAT Mobilt Akutteam Mobilt Akut System/MAS) er den organisation, der omgiver patienten på sengeafdelingerne. Det består af systematiske kliniske basisobservationer og relevant reaktion på afvigende basisobservationer inkl. revurdering af patienten. Mobilt Akut Team(MAT) kan tilkaldes ved behov efter fastlagte kriterier med henblik på støtte til vurdering og behandling af patienter uden for intensiv afdeling. At deltagerne får kendskab til hvilken funktion MAT har i en sygehusorganisation, samt får viden om de forskelligartede sygeplejeopgaver MAT-sygeplejersken har. Antal lektioner: 2 Sygeplejerske Indhold af MAS pakken. Formål TOKS og kritisk score Handlingsalgoritme og revurdering Kaldekriterier og bekymring Hvilke sygeplejeopgaver har MAT-sygeplejersken, og hvordan er tilgangen til patienten på sengeafdeling med fysisk forværring? Samarbejde med sengeafdelingspersonale, og hvordan det er at være MAT-sygeplejerske på MAT-kald uden for de vanlige fysiske rammer. Underviser medbringer materiale Supplerende litteratur: 18

19 6.4 Hjem for at dø Temaet for denne undervisning udspringer af et initiativ fra Kolding Sygehus intensiv afdeling, hvor hertil egnede patienter, tilbydes udskrivelse direkte fra intensiv afdeling til hjemmet, ved livets afslutning. At tænke sig ud over de vanlige rammer, hvor vi som personale føler os hjemme, men hvor patient og pårørende står fremmede. At skabe sammenhæng mellem den udsigtsløst syge patients fysiske, psykiske, sociale og åndelige dimension, så vi kan tilbyde den pleje patienten og de pårørende mest ønsker sig, i den sidste meget korte fase af livet. Antal lektioner: 3 Læge Hvordan når plejepersonale, patient og familie til fælles erkendelse af at livet nu går mod en slutning og patienten er udsigtsløst syg.? Hvordan kan vi opfylde de ønsker patienten eller familien har? Hvem kan komme hjem? Hvordan arrangeres det praktisk? Er det besværet værd? Er der grund til at tro det er bedre for patienten og undgår vi meget ubehagelige episoder? Oplyses senere 19

20 Modul 7 Nutid og fremtid 7.1 Rehabilitering Mange intensive patienter udvikler fysiske, psykiske, kognitive eller sociale senfølger efter kritisk livstruende sygdom, som kan være livslange. Kan rehabilitering, startende under indlæggelsen, være med til at hjælpe den kritiske syge til hurtigere at restituere sig og dermed give øget livskvalitet efter indlæggelse på intensivafdelingen? Mange arbejder med rehabilitering i dag, men hvad er rehabilitering egentlig? At deltagerne får en forståelse for begrebet rehabilitering - hvad er mål og formål med rehabilitering? Antal lektioner: 2 At deltagerne får en forståelse for hvilke muligheder og udfordringer, der er for udvikling af rehabiliteringen i intensiv regi. Intensivsygeplejersker Er der en fælles forståelse for begrebet rehabilitering? Hvordan tænker vi os ud over de vanlige rammer, hvor vi som personale føler os hjemme, men hvor patient og pårørende står fremmede? Inddragelse af patient/pårørende - hvordan kan vi opfylde de ønsker patienten og pårørende har? At deltagerne får indblik i de forskellige tiltag, der gøres i intensivklinikken Sønderborg Der veksles mellem oplæg og dialog i plenum. Rehabilitering i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Udgivet af MarselisborgCentret, Sanne Angel: Rehabiliterende sygepleje: Fra begreb til klinisk praksis Kapitlet: Mennesket med behov for rehabilitering Munksgaard

21 7.2 RAPIT - Opfølgende samtaler til tidligere intensive patienter Opfølgende samtaler er blevet udviklet til at imødekomme behovene hos overlevende patienter og bidrager til at understøtte den kritiske syge med at komme sig. Evidensen for denne praksis er sparsom. Hidtidige undersøgelser viser, at effekten er modstridende, afhængig af om data er fra kvantitative eller kvalitative data. RAPIT(Restitution Af Patienter efter Intensiv Terapi) er et nationalt projekt, hvor 10 udvalgte intensivafdelinger deltager. Formålet er at undersøge effekten og oplevelserne af et struktureret opfølgningsprogram med skriftlig information, patientfotos og samtaler med henblik på at forbedre livskvaliteten gennem et sammenhængende sygdomsforløb sammenlignet med patienter, som ikke modtager nogen opfølgning i op til 1 år efter kritisk livstruende sygdom. At deltagerne får et indblik i, hvordan randomiserede kliniske undersøgelser i intensiv terapi i praksis kan fungere med udgangspunkt i et konkret aktuelt projekt. Antal lektioner: 4 At deltagerne får viden om hvilke tendenser / resultater, forskningsprojektet indtil videre viser. At give deltagerne eksempler på udsagn fra patienter, der har modtaget opfølgende samtale. At give deltagerne indblik i én patients oplevelse af at deltage i forskningsprojektet Ph.d. studerende og intensivsygeplejersker Introduktion til forskningsprojektet RAPIT. Hvilke sygeplejeopgaver og udfordringer er der i forbindelse med forskningsprojektet? Hvad viser forskningsprojektet? En patientfortælling Underviser medbringer materiale. 21

22 7.2 Fremtidens velfærdsteknologi Introduktion Det danske sundhedssystem er på vej mod en alvorlig krise med hastigt stigende udgifter og mangel på arbejdskraft. Blandt andet derfor satses der i disse år på at velfærdsteknologi kan bidrage til at løse krisen, så danskerne kan få mere og bedre sundhed for færre penge. Formålet med kurset er at give kursisterne en dybere indsigt i de nye muligheder og udfordringer, der er indenfor det velfærdsteknologiske område. Antal lektioner: 3 Konsulent Der gives en generel introduktion til sundheds- og velfærdsteknologi og baggrunden for det store fokus og tilsvarende store forventninger, der knyttes til anvendelsen af disse teknologier. Underviseren vil give en grundlæggende forståelse for de forskellige drivere for den velfærdsteknologiske udvikling; den demografiske udvikling, de økonomiske og ressourcemæssige forhold, arbejdsmiljø og brugernes livskvalitet mv. Derudover gives et ind- og overblik over en række af de væsentligste teknologier, der på nuværende tidspunkt er taget i brug i den offentlige velfærdssektor og de erfaringer, man har gjort sig med teknologierne på godt og på ondt. Til slut kastes et blik ind i krystalkuglen til de teknologier, der viser sig i horisonten og de mulige perspektiver, der tegner sig i den forbindelse. Oplyses senere 22

23 7.4 Et sundt arbejdsliv nu og i fremtiden Arbejdslivet, som for mange er en vigtig kilde til energi og identitet, er i de senere år kommet under pres. Tiltagende fokus på øget effektivisering har mange steder betydet en oplevelse af øgede krav og færre ressourcer, og ikke sjældent går effektiviseringstiltag hånd i hånd med en forventning om medarbejderens selvledende evne til at forvalte sine (knappe) ressourcer mest hensigtsmæssigt. Det kan udfordre medarbejderne. I den rent faglige opgaveløsning bliver det nu også afgørende nødvendigt at skulle vurdere en minimumsindsats af hensyn til effektiviteten. I nogle tilfælde kan det give en oplevelse af utilstrækkelighed eller kvalitetsforringelse set fra den enkelte medarbejders faglige normer. Skærpe deltagernes bevidsthed om hvordan de tilgår deres job og give dem mulighed for at uddrage væsentlige opmærksomhedspunkter for, at det sunde jobliv kan opretholdes over tid. Antal lektioner: 3 Undervisere: Erhvervspsykolog Hvordan påvirker det moderne arbejdsliv medarbejderne og hvilke udfordringer giver det? Hvordan ser mit arbejde ud i dag hvordan balancerer energi og belastning? Hvad er det grundlæggende vigtige i mit arbejdsliv? Hvad er min personlige arbejdsstrategi til at fastholde det grundlæggende vigtige? Hvorfor er balance mellem job og privat vigtig - og hvordan ser sådan en ud? Brinkmann, S: Identiteten på arbejde, i Det meningsfulde arbejdsliv s , Aarhus Universitetsforlag, Skovhøj, Kirstine Thye: Hvilken arbejdsetik præger vores samfund? 23

Efteruddannelse. For specialuddannede sygeplejersker i intensiv sygepleje HR Personaleudvikling, Region Syddanmark

Efteruddannelse. For specialuddannede sygeplejersker i intensiv sygepleje HR Personaleudvikling, Region Syddanmark Efteruddannelse For specialuddannede sygeplejersker i intensiv sygepleje 2014-2015 HR Personaleudvikling, Region Syddanmark Indholdsfortegnelse Efteruddannelsen 2014-2015...3 Formål og mål med efteruddannelse...3

Læs mere

Efteruddannelse. For specialuddannede sygeplejersker i intensiv sygepleje HR Personaleudvikling, Region Syddanmark

Efteruddannelse. For specialuddannede sygeplejersker i intensiv sygepleje HR Personaleudvikling, Region Syddanmark Efteruddannelse For specialuddannede sygeplejersker i intensiv sygepleje 2013 HR Personaleudvikling, Region Syddanmark Indholdsfortegnelse Modul 1 - Kommunikation...3 1.1 Kommunikation, typotologi og samarbejde...3

Læs mere

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale

Læs mere

Efteruddannelse for intensive sygeplejersker 2014/2015

Efteruddannelse for intensive sygeplejersker 2014/2015 Uge 38 Modul 1 Program: Frokost er en time, hvor der også indgår rundvisning på ITA Sygehus Lokale Ansvarlig Onsdag den 17. september 2014 (Frokost 11.15-12.15) 08.30-08.45 Velkomst ved Ann Jorry Liljegren

Læs mere

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...

Læs mere

Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis

Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis 2018-2019 ucsyd.dk Efterudannelse for konsultationssygeplejersker BAGGRUND Den demografiske udvikling viser, at antallet

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis

Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis 2018 ucsyd.dk Efterudannelse for konsultationssygeplejersker BAGGRUND Den demografiske udvikling viser, at antallet

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Social- og sundhedshjælperprofil

Social- og sundhedshjælperprofil Social- og sundhedshjælperprofil for social- og sundhedshjælpere ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Uddrag - Virginia Henderson, 1897-1996 Social og sundhedshjælperprofilen er udarbejdet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang

Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang 1 Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource på Kærvang. Det er afgørende at have kompetente

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Situationsbestemt kommunikation

Situationsbestemt kommunikation Gør tanke til handling VIA University College Situationsbestemt kommunikation Workshop v. uddannelsesansvarlig Linda Nebel & underviser Stine Leegaard Jepsen 1 Situationsbestemt kommunikation Begrebet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje. Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK S VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 6 Livskvalitet 8 Selvbestemmelse 10 Kvalitet, tværfaglighed

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Perspektiver på ledelse i sygehusvæsenet anno 2017

Perspektiver på ledelse i sygehusvæsenet anno 2017 Perspektiver på ledelse i sygehusvæsenet anno 2017 Susanne Lauth, Sygeplejefaglig Direktør SVS, MPH, SD, RN Fagdag for sygeplejersker 26. okt. 2017 Comwell Kolding Ledelsesopgaven nu og fremadrettet? Paradigmer

Læs mere

Studieplan for SYV 2016 AB

Studieplan for SYV 2016 AB Studieplan for SYV 2016 AB - i perioden uge 46, 2017 til og med uge 4, 2018 For studerende, som afvikler deres kliniske undervisning i Psykiatrien Region Syddanmark D. 07.07.2017 1 Indhold Studieplan for

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING 20 17 PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING FAGLIGT SELSKAB FOR GERIATRISKE SYGEPLEJERSKER FAGLIGT SELSKAB FOR SYGEPLEJERSKER I KOMMUNERNE Ankomst og indtjekning Kl. 9.00-9.30

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation

Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Arbejdsgruppens rapport indeholder 23 konkrete anbefalinger til at styrke transplantationsområdet 7. De relevante vejledninger fra Dansk Neurokirurgisk Selskab,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer

Læs mere

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK

VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden

Læs mere

Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri

Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Side 1 af 8 Introduktion Velkommen til tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri for både kommunale og regionale medarbejdere i Region Sjælland. Formål og

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM

Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM Sydvestjysk Sygehus Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM Nedenfor kan du se hvorledes vi tænker læringsudbytterne opnået og hvilke ressourcer,

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8 SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8 PSYKISK SYGE PATIENTER/BORGERE OG UDSATTE GRUPPER Indhold 1. PRÆSENTATION AF ÆLDRE OG HANDICAPFORVALTNINGEN (ÆHF) 2 1.1 REHABILITERINGSFORLØB I ÆHF 3 1.2 FORLØB SINDSLIDELSE

Læs mere

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Program: Velkomst og åbning af temadagen. Til kamp for omsorg og pleje. Pause

Program: Velkomst og åbning af temadagen. Til kamp for omsorg og pleje. Pause Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor fokus er den ældre medicinske patient og de sygeplejersker, der varetager borger-/patientforløbet i det sammenhængende sundhedsvæsen. Kom og oplev faglige

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Perioperativ uddannelse for sygeplejersker i Region Midt

Perioperativ uddannelse for sygeplejersker i Region Midt Årsmøde DSDK 6. og 7. april 2018 Hindsgavl Perioperativ uddannelse for sygeplejersker i Region Midt Marie-Louise Ulsøe, Oversygeplejerske, Bedøvelse og Operation Aarhus Universitetshospital Formand for

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere