Kapitel 4. Indikator for frit valg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 4. Indikator for frit valg"

Transkript

1 1 af :50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser udsættes for konkurrence. Samtidig giver det bedre mulighed for, at borgerne får dækket deres individuelle behov. Generelt er ideen bag frit valg, at de enkelte borgere stilles bedre, fordi de får flere valgmuligheder og kvaliteten af udbuddet øges. Formålet med at udvikle en indikator for graden af frit valg i Europa er at skabe en benchmark af konkurrencen i den offentlige sektor. Det giver nemlig en mulighed for at vurdere den danske indsats for at udbrede anvendelse af frit valg inden for en række serviceområder. Frit valg defineres som forbrugernes mulighed for at vælge mellem forskellige udbydere offentlige af en given serviceydelse. Det frie valg fungerer optimalt, når forbrugeren ikke oplever forskelle i kvalitet pris ved at anvende en alternativ leverandør af en service. Det vil dog være tilfælde, hvor det frie valg er betinget af en række forhold indebærer en merudgift, som skal dækkes af forbrugeren. Generelt kan man sige, at prisforskelle kan accepteres, eftersom forskelle i pris kan afspejle forskelle i kvalitet, og valget mellem flere slags kvalitet kan betragtes som et gode for forbrugeren. Derfor betragtes det frie valg i det følgende som en modsætning til at blive tildelt en specifik ydelse. Rationalet bag fritvalgsordningen er, at introduktionen af frit valg vil forbedre kvaliteten af de offentlige ydelser i kraft at konkurrencen intensiveres. En øget konkurrence blandt udbydere af en given ydelse vil nemlig give større incitament til effektivisering og kan skabe mere fokus på innovation. Samtidig kan det resultere i større produktdifferentiering. Muligheden for frit valg kan således øge forbrugernes tilfredshed med den offentlige service dels fordi, at kvaliteten højnes og dels fordi, at valgfriheden i sig selv anses for at være værdifuld. En vigtig forudsætning for at introduktionen af frit valg bliver en succes, er selvfølgelig at forbrugerne rent faktisk anvender muligheden. Derfor er fritvalgsindikatoren designet således, at den både belyser i hvilket omfang forbrugere har mulighed for at vælge mellem flere offentlige leverandører af velfærdsydelser og i hvor høj grad denne mulighed rent faktisk anvendes. Det kan dog ikke udelukkes, at der findes situationer, hvor alene muligheden for frit valg fører til en form for contestable competition, hvorigennem der opnås større effektivitet og produktudvikling af de offentlige serviceydelser. Der kan være tilfælde, hvor indførelsen af frit valg ikke vil være hensigtsmæssig på grund af serviceydelsens karakter. Hvis produktionen af ydelsen eksempelvis har karakter af et naturligt monopol, vil det i mange tilfælde ikke være hensigtsmæssigt at søge at forøge antallet af udbydere. Samtidig vil der i nogle tilfælde være andre politiske administrative hensyn, der vægtes højere end indførelsen af frit valg. De forbehold tages der højde for i bestemmelsen af graden af frit valg. Indikatoren er opbygget således, at der først tages udgangspunkt i, hvorvidt der er implementeret regler, der tillader indførelsen af frit valg. Det gøres under hensyntagen til, at konkurrenceudsættelse af offentlige ydelser ikke altid er hensigtsmæssig. Herefter vurderes den potentielle og faktiske anvendelse af muligheden for frit valg på baggrund af en række faktorer, som er nærmere beskrevet nedenfor. Fritvalgsindikatoren består derfor af tre elementer, der belyser muligheder og begrænsninger for indførelsen af frit valg: Mulighed for indførelse af frit valg lovmæssige barrierer Mulighed for anvendelse af frit valg strukturelle barrierer

2 2 af :50 3. Faktisk anvendelse af frit valg Den samlede for frit valg fremkommer ved at summere n for de tre elementer: mulighed for indførelse af frit valg, mulighed for anvendelse af frit valg og faktisk anvendelse af frit valg. En nærmere beskrivelse er givet i det følgende. Vi anerkender, at den information som kan udledes fra fritvalgsindikatoren kun giver et begrænset billede af de meget komplekse forhold, der gør sig gældende i den offentlige sektor. Alligevel forventer vi, at indikatoren kan give os et grundlæggende indtryk af, hvor udbredt anvendelsen af frit valg er i EU. Spørgeskemaet Indikatoren for frit valg er baseret på et spørgeskema, der søger at afdække de væsentligste forhold gennem en række simple spørgsmål. I det følgende gives en beskrivelse af de enkelte spørgsmål og en forklaring på, hvordan de tilhørende svar kan udløse point, der giver sig udslag i den samlede fritvalgs. De offentlige serviceydelser Indikatoren er baseret på graden af frit valg inden for de følgende serviceydelser: Hospitaler, tandlæger og læger Vuggestuer (0-3 år), børnehaver og folkeskoler Plejehjem, personlig pleje i hjemmet og hjemmehjælp til de ældre Offentligt finansieret organiseret ydelse Inden selve indikatoren for frit valg bestemmes, skal det sikres, at der er tale om en reel konkurrenceudsættelse af offentlige ydelser. Derfor er der to indledende spørgsmål i spørgeskemaet, der sigter på at bestemme, i hvilken grad ydelserne er offentligt finansieret organiseret. Hvis en serviceydelse hverken er finansieret organiseret af den offentlige sektor, kan den ikke betragtes som offentligt og vil derfor blive udeladt af analysen. Mulighed for indførelse af frit valg Det første element i analysen af frit valg er at vurdere, hvorvidt der er en reel mulighed for at gennemføre frit valg på grundlag af de eksisterende love og regler. Indekset for mulighed for indførelse af frit valg består af to led i spørgeskemaet: Er der lovmæssig mulighed for at indføre frit valg? Hvis nej, eksisterer der omstændigheder i form af økonomiske, politiske, administrative andre hensyn, der hindrer indførelsen af frit valg? Hvis der svares ja til, at der er en lovbaseret mulighed for at indføre frit valg, opnås der point via svarene på de efterfølgende spørgsmål (2) til (5). Hvis der svares nej til, at der er en lovbaseret mulighed for at indføre frit valg, kan der opnås point på baggrund af antallet af faktorer, der er med til at hindre indførelsen af love, der sikrer anvendelsen af frit valg: Der gives 0, hvis der er ingen faktorer Der gives 3, hvis der er én to faktorer Der gives 6, hvis der er tre fire faktorer

3 3 af :50 Det skal bemærkes, at der således kun kan opnås 6 point, hvis der ikke er indført regler, der sikrer indførelsen af frit valg, selvom der er angivet 4 forskellige årsager til, at gennemførelsen af frit valg ikke er hensigtsmæssigt. I modsætning hertil kan der maksimalt opnås 12 point på baggrund af de efterfølgende spørgsmål, hvis der er indført regler, der sikrer indførelsen af frit valg. Denne differentiering er baseret på en generel formodning om, at de offentlige ydelser, der indgår i analysen, umiddelbart er oplagte mål for en hvis konkurrenceudsættelse. Dermed antager vi, at der kun er begrænsede barrierer for indførelsen af frit valg inden for disse sektorer. Mulighed for anvendelse af frit valg Det andet element i analysen af frit valg er at klarlægge, hvorvidt den reelle mulighed for at gennemføre frit valg er begrænset af strukturelle barrierer. Det gøres ved at spørge om tre forhold; graden af frit valg, leverandørerne og erhvervsstrukturen. 1. Hvor udbredt er muligheden for frit valg inden for den pågældende sektor? Der gives 2 point, hvis der er mulighed for frit valg inden for alle ydelser i sektoren. Der gives 1 point, hvis der er mulighed for frit valg blandt en del af sektorens ydelser. Der gives 0 point, hvis der ikke er mulighed for frit valg. 2. Har forbrugerne frit valg mellem både offentlige og udbydere? Der gives 2 point, hvis der er mulighed for frit valg, og der er både og offentlige leverandører blandt udbyderne. Der gives 2 point, hvis der er mulighed for frit valg mellem udelukkende leverandører. Der gives 1 point, hvis der er mulighed for frit valg mellem udelukkende offentlige leverandører. 3. Eksisterer et privat marked for ydelserne i fritvalgsordningen? Der gives 2 point, hvis alle ydelserne i fritvalgsordningen også udbydes på et privat marked. Der gives 1 point, hvis dele af ydelserne i fritvalgsordningen også udbydes på et privat marked. Der gives 0 point, hvis ingen af ydelserne i fritvalgsordningen udbydes på et privat marked. Indekset for mulighed for anvendelse af frit valg giver således anledning til en samlet mellem 1 og 6 point, når pointene fra de tre kategorier summeres. Faktisk anvendelse af frit valg Det sidste element i analysen af frit valg er at afdække i hvor høj en grad forbrugerne rent faktisk benytter sig af det frie valg. Indekset for faktisk anvendelse af frit valg kan samlet opnå en på 2, 4 6 fordelt efter følgende kriterier: Der gives 6 point, hvis forbrugerne anvender muligheden for frit valg i høj grad Der gives 4 point, hvis forbrugerne anvender muligheden for frit valg i nogen grad Der gives 2 point, hvis forbrugerne anvender muligheden for frit valg i en begrænset grad Hvis forbruger anvender muligheden for frit valg i en meget begrænset grad skal der gives en forklaring på den manglende anvendelse. En begrænset anvendelse kan begrundes med lange ventelister, mangel på gennemsigtighed i markedet, økonomiske årsager mv. Det giver et billede af, hvilke forhold, der er med til at begrænse udbredelsen af frit valg og dermed en indikation af, hvor der er behov for en indsats. Det er slutteligt værd at bemærke, at det kan være nødvendigt at tage forbehold for, at en ringe

4 4 af :50 anvendelse af det frie valg kan være ensbetydende med, at borgerne stort set er tilfredse med den service, de får gennem deres nuværende offentlige leverandør. I de nedenstående figurer gives et overblik over spørgeskemaets opbygning (figur 1) og pointsystemet (figur 2). Figur 1 Overblik over spørgeskema (PDF-format) Figur 2 - Overblik over pointsystem (PDF-format) Frit valg : Danmark I Danmark er der mulighed for frit valg indenfor en lang række sektorer til trods for, at det frie valg inden for den offentlige sektor er en forholdsvis ny mulighed for forbrugerne. Der er generelt stor forskel på, hvordan det frie valg praktiseres, og forbrugernes brug af muligheden varierer også væsentligt. For at give et billede af, hvordan det frie valg fungerer i Danmark, analyseres de enkelte sektorer i det følgende. Hospitaler På sygehusområdet er der i Danmark indført frit valg både mellem de forskellige offentlige hospitaler og i særlige tilfælde også mellem offentlige og hospitaler. Der er således reelt tale om to former for frit valg inden for sygehusvæsenet; det almindelig frie sygehusvalg og det udvidede frie sygehusvalg. Det almindelige frie sygehusvalg blev introduceret i 2002 og tillader borgerne frit valg mellem de offentlige hospitaler i Danmark. Anvendelsen af denne mulighed har dog vist sig at være begrænset på grund af, at borgerne generelt ikke er særlig villige til at rejse langt væk fra bopælen for at opnå en eventuelt bedre behandling. Det udvidede frie sygehusvalg omfatter muligheden for at vælge behandling på et privat hospital, hvis det ikke er muligt at tilbyde behandling på et offentligt sygehus indenfor 2 måneder. Der er således tale om frit valg med forbehold. Ordningen er forholdsvis ny og blev introduceret med sigte på at nedbringe ventelisterne. Anvendelsen er dog på nuværende tidspunkt stadig begrænset. Generelt er det mangel på oplysning om muligheden for behandling på et privat hospital, der hindrer borgerne i at gøre brug af ordningen. Overordnet set er der således frit valg inden for alle ydelserne i sygehusvæsenet samtidig med, at der er både og offentlige udbydere. Det eneste der derfor begrænser muligheden for det frie valg er, at ikke alle ydelser er tilgængelig på de hospitaler. Det giver således anledning til, at der indenfor sygehusvæsenet opnås 5 point med hensyn til muligheden for frit valg. Til gengæld gives der kun gives 2 point for anvendelsen af frit valg, da den i høj grad er begrænset af de ovennævnte forhold. Tabel 1 Graden af frit valg Offentlige udbydere Erhvervsstruktur Anvendelse af frit valg Samlet Hospitaler

5 5 af :50 Læger og tandlæger Læger og tandlæger udmærker sig i analysen eftersom de begge er foretagender, der er delvist fuldstændigt finansieret af den offentlige sektor. Derfor vil det frie valg for borgeren kun bestå i muligheden for at vælge mellem forskellige udbydere. Anvendelsen af det frie valg fungerer mest optimalt indenfor tandlægerne, mens valget af læge i højere grad er begrænset af ventelister samt manglende gennemskuelighed i markedet. Det giver sig udslag i, at tandlæger opnår en højere end læger med hensyn til frit valg. Tabel 2 Graden af frit valg Offentlige udbydere Erhvervsstruktur Anvendelse af frit valg Samlet Læger Tandlæger Dagpleje og børnehaver Fra den 1. januar 2004 blev der generelt på dagsinstitutionsområdet indført frit valg over kommunegrænserne med henblik på at stille børnefamilier, der bor tæt ved grænsen, samt pendlere bedre. Fritvalgsordningen indebærer, at forældre kan tage deres tilskud til at betale et dagtilbud med til en anden kommune under forudsætning af, at den ønskede kommunes retningslinier for optagelse er opfyldt. Der er dog mulighed for, at kommunerne kan lukke ventelister, hvis tilstrømningen bliver for stor. Muligheden for frit at vælge mellem kommunernes dagtilbud har udmøntet sig i, at forældrebetalingen er blevet ændret til at bestå af et fast tilskud på 70 pct. af driftsudgifter og en egenbetaling, der dækker resten af prisen. Samtidig er det blevet pålagt alle kommuner at sikre, at der er mulighed for privat pasning. Dermed er der garanti for, at der også er frit valg mellem udbydere. Vælges et privat dagtilbud vil finansiering foregå på samme måde som ved valg af en offentlig institution, således at tilskuddet stadig udgør 70 pct. af de faktiske pasningsudgifter. Selvom ordningen er forholdsvis ny og erfaringerne derfor begrænsede, er tendensen at muligheden for frit valg ikke anvendes i særlig stor udstrækning. Ventelister er en helt klar hindring for at det frie valg udfolder sig optimalt. Samtidig er der er relativt få udbydere, eftersom erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at få overskud ud af driften i daginstitutionerne. Det giver således anledning til, at der på daginstitutionsområdet opnås fuldt point for muligheden for frit valg, mens anvendelsen af det frie valg kun udløser 2 point. Tabel 3 Graden Offentlige Erhvervs- Anvendelse Samlet

6 6 af :50 af frit valg udbydere struktur af frit valg Vuggestuer Børnehaver Folkeskoler Folkeskoleloven tillader, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at indføre frit skole valg mellem distriktsskolen og andre skoler i kommunen. Det frie valg er således begrænset indenfor kommunegrænsen, eftersom loven ikke giver nogen reel mulighed for at indføre frit valg mellem nabokommunernes folkeskoler. I en rapport fra Finansministeriet[1] fremgår det, at det ikke er alle kommuner, der tillader frit skole valg, men størstedelen oplyser dog at have frit valg mellem distriktsskolen og andre skoler i kommunen. Valgfriheden er dog væsentligt begrænset af skoledistriktsinddelinger og reglerne for optagelsen på en anden skole. Fra kommunernes side tages der hensyn til klassekvotienter samt social og etniske forhold, hvilket gør, at borgerne ikke oplever, at der er tale om et reelt frit valg. I Danmark er der også et privat alternativ på skoleområdet. Privatskolerne er dog behæftet med en betydelig egenbetaling, som kan hindre nogle borgere i at betragte det som et reelt alternativ. Tal fra finansministeriet viser, at frem til 7. klasse benytter 90 pct. af eleverne folkeskolen, mens tallet kun er 71 pct. for eleverne i 8. og 9. klasse, der i højere grad benytter sig af privatskoler (12 pct.) og efterskoler (16 pct.). Det vil sige, at der på skoleområdet er god mulighed for frit valg, men anvendelse er stærkt begrænset af en række placeringsmæssige hensyn fra kommunernes side samt brugerbetaling i forbindelse med de alternativer. Det giver anledning til at, der opnås en samlet på 8 point. Tabel 4 Graden af frit valg Offentlige udbydere Erhvervsstruktur Anvendelse af frit valg Samlet Folkeskoler Plejehjem I Danmark er der mulighed for frit at vælge en ældre- plejebolig i en anden kommune, såfremt både til- og fraflytningskommunen skønner at borgeren er berettiget til pladsen. Det frie valg er dog begrænset af, at de nuværende regler indebærer, at fraflytningskommunen skal dække

7 7 af :50 de faktiske omkostninger i tilflytningskommunen. Der kan nemlig være store forskelle i omkostningerne som følge af varierende boligstandarder samt forskellige serviceniveauer, og det kan hindre, at fraflytningskommunen accepterer et ønske om flytning, hvis det medfører en meromkostning for kommunen. Det vil sige, at der på plejehjemsområdet er begrænset mulighed for frit at vælge. Der foreligger ingen konkrete oplysninger om brugen af flytteregler, men det skønnes at anvendelsen således også er stærkt begrænset. Derfor opnås der kun 5 point i den samlede fritvalgs, dels fordi der ikke eksisterer et privat alternativ og dels fordi anvendelsen af det frie valg er begrænset. Tabel 5 Graden af frit valg Offentlige udbydere Erhvervsstruktur Anvendelse af frit valg Samlet Plejehjem Personlig og praktisk hjælp til de ældre På ældreområdet er der indført særskilte regler, der skal tilskynde anvendelsen af frit valg mellem offentlige og leverandører af personlig og praktisk hjælp indenfor de enkelte kommuner. Det frie valg er kun betinget af, at kommunalbestyrelsen har godkendt den leverandør på baggrund af en række kriterier, således at der stilles samme krav til de virksomheder som dem, kommunen selv opererer med. Det betyder samtidig, at det er kommunen, der fastsætter en pris for ydelserne. Tal for 2004 viser, at omkring 63 pct. af kommunerne tilbyder frit valg i forbindelse med praktisk hjælp til de ældre. Derimod er der færre kommuner (41 pct.), der tilbyder et valg mellem flere leverandører til personlig pleje. Det kan forklares på baggrund af, at der er en signifikant forskel på den faktiske anvendelse af leverandører af de to ydelser. Ud af de brugere, der har frit valg mellem flere leverandører, er der kun 2 pct., der får leveret personlig pleje fra en privat leverandør, mens omkring 22 pct. af de ældre benytter sig af muligheden for at få leveret praktisk hjælp fra en privat leverandør[2]. Generelt er der en række forhold, der begrænser brugen af ordningerne såsom mangel på information fra det offentliges side samt uklare omkostningsberegninger, der besværliggør anvendelsen. Selvom ordningen er relativ ny på ældreområdet, viser erfaringer fra blandt andet Frederiksberg og Odense kommune også, at virksomheder har svært ved at tjene penge specielt på den personlige pleje. Resultatet er derfor, at det frie valg inden for praktisk hjælp til de ældre giver udslag i en højere point end det frie valg inden for den personlige hjælp. Der er dog plads til væsentlige forbedringer på begge områder. Tabel 6 Graden af frit valg Offentlige udbydere Erhvervsstruktur Anvendelse af frit valg Samlet

8 8 af :50 Frit valg : Europa Spørgeskemaet om frit valg i den offentlige sektor blev sendt ud til diverse europæiske lande og det gav sig udslag i 12 besvarelser om konkurrenceforholdene indenfor den offentlige sektor. Indikatoren for frit valg omfatter således besvarelser fra Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Sverige, Tyskland og Ungarn. Spørgsmålene var designet sådan, at der kun var mulighed for simple besvarelser om forholdsvis komplekse forhold. Derfor skal resultaterne behandles med en vis forsigtighed og i høj grad kun anvendes som et fingerpeg om, hvor udbredt frit valg er i Europa. Indikatoren for frit valg baseret på svarene fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af nedenstående tabel, hvor den gennemsnitlige for de 12 lande er sammenholdt med resultaterne for Danmark. Tabel 7 Laveste Indikator for frit valg, gennemsnitlig Højeste Indikator for frit valg, Danmarks Hospitaler 4 7, Tandlæger 8 11, Læger 6 9, Vuggestuer 6 9, Børnehaver 8 10, Folkeskoler 4 8, Plejehjem 5 9, Personlig hjælp til de ældre 6 8, Praktisk hjælp til de ældre 6 9, Note: Tallene markeret med fed indikerer, at Danmarks er højere lig med gennemsnittet. Det fremgår, at Danmarks generelt ligger under gennemsnittet af de medvirkende lande med undtagelse af frit valg af læge, tandlæge og den praktiske hjælp på ældreområdet. Det skal dog bemærkes, at sammenligningen af frit valg i forskellige lande kræver stor forsigtighed eftersom frit valg kan udmøntes på forskellige måder og i varierende grader. Stadig giver ovenstående resultater anledning til at vurdere, hvorfor Danmark klarer sig dårligt i

9 9 af :50 sammenligningen af de 12 lande. Umiddelbart viser det sig, at når der udelukkende ses på muligheden for frit valg er Danmark med i førertroppen i Europa. Det gælder for alle serviceområderne med undtagelse af plejehjem. Når der til gengæld ses på anvendelsen af det frie valg, så halter Danmark bagefter de andre lande. Her er det kun i leverancen af praktisk hjælp til de ældre udover læger og tandlæger, hvor anvendelsen af det frie valg i Danmark er på højde med de resterende lande. Tabel 8 Mulighed for frit valg Anvendelse af frit valg Gennemsnit Danmark Gennemsnit Danmark Hospitaler 4,5 5 3,3 2 Tandlæger 5,8 6 5,7 6 Læger 5,5 6 4,0 4 Vuggestuer 5,3 6 4,3 2 Børnehaver 5,4 6 5,0 2 Folkeskoler 5,3 6 3,2 2 Plejehjem 5,6 3 3,8 2 Personlig hjælp til de ældre 5,6 6 3,2 2 Praktisk hjælp til de ældre 5,7 6 4,0 4 Plejehjem er utvivlsomt det område, hvor Danmark klarer sig dårligst i forhold til de resterende lande. Det vidner om, at selvom man i Danmark oplever vanskeligheder med at gennemføre frit valg af plejehjem, så afspejler analysen altså, at det rent faktisk kan lykkes at skabe en reel mulighed for frit valg på området. Perspektivering: Hvordan bliver vi bedre? Analysen viser generelt tegn på, at Danmark i høj grad har gennemført de nødvendige tiltag for at sikre muligheden for at anvende frit valg, men at der er væsentlige problemer forbundet med den faktiske anvendelse af det frie valg. Som beskrevet ovenfor er der en lang række barrierer, som hindrer borgerne i at vælge et offentligt privat alternativ. De væsentligste årsager til den manglende anvendelse er:

10 10 af :50 Ventelister og kapacitetshensyn Mangel på information og gennemsigtighed i markedet Afregningsmetoden for serviceydelserne Ventelister og kapacitetshensyn Nedbringelse af ventelister vil nødvendigvis indebære en øget finansiering for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme efterspørgslen. Det er tvivlsomt, om det kan lade sig gøre i alle tilfælde. På hospitalsområdet er det et reelt problem, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet til at hindre lange ventelister på en række områder. Det vil kræve enorme midler at sikre det nødvendige personale med de tilstrækkelige kvalifikationer. Ventelister giver på den anden side de leverandører et incitament til at gå ind på markedet med ny kapacitet. For at sikre at det kommer alle borgere til gavn er det nødvendigt at introducere fritvalgsordninger, der er optimalt sammensat jf. nedenstående afsnit om afregningsmetode. Mangel på information og gennemsigtighed i marked Generelt er mange af serviceydelserne såkaldte erfaringsgoder. Det vil sige, at man er nødt til at anvende ydelsen, før man kan vurdere dens kvalitet. Derfor kan det være vanskeligt for forbrugerne at skabe sig et reelt overblik over, hvor de kan opnå den bedste serviceydelse. I de fleste tilfælde vil forbrugerens valg være bestemt af, hvilke informationer de tilfældigt får fra andre, som har gjort brug af selv samme serviceydelse. Det vil sige, at det i høj grad er mund til mund metoden, der er med til at udbrede kendskabet til de forskellige leverandører. Dertil kommer, at der kan være en række skifteomkostninger forbundet med at skulle vælge en ny leverandør, hvis den tidligere ikke levede op til forventninger. Det er meget karakteristisk for eksempelvis skoleområdet, hvor jævnlige skift ikke er særligt optimal ud fra en række sociale hensyn mm. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at foretage benchmark analyser, som kan være med til at guide forbrugerne i deres valg. Det kan være med til at skabe åbenhed om det frie valg og sætte fokus på kvaliteten af de forskellige ydelser. På nogle områder vil det være svært at foretage en reel sammenligning af serviceydelser ud fra en række objektive kriterier. Det gælder eksempelvis for de privat praktiserende læger, der udbyder en meget omfangsrig service. Derimod vil det være lettere at foretage en benchmark af hjemmehjælp, da kriterierne for en god service er forholdsvis enkle at stille op. Mere generelt er der også behov for mere information omkring eksistensen af de forskellige ordninger. Selvom muligheden for frit valg er forholdsvis ny for danskerne, er kendskabet til diverse ordninger unødigt begrænset af, at de offentlige myndigheder ikke er gode nok til at informere om det frie valgs muligheder. Afregningsmetode Der er adskillige måder hvorpå finansieringen af en serviceydelse bliver beregnet i forbindelse med det frie valg. Omkostningerne ved at benytte en privat leverandør kan eventuelt dækkes på basis af en beregning af det offentliges omkostninger ved at udføre ydelsen. Det er tilfældet i forbindelse med den praktiske hjælp til de ældre. Denne beregningsmetode gør sig også gældende på dagsinstitutionsområdet, der til gengæld er karakteriseret af en vis andel af brugerbetaling. Da det offentlige tilskud er sat til en procentdel af omkostningerne, vil gevinsten ved at vælge et billigere alternativ være begrænset i forhold til, hvis det offentlige tilskud var sat til et fast beløb, som forbrugeren frit kunne anvende i den ønskede institution. I nogle tilfælde kan selve afregningsmetoden således virke som en hindring for, at en forbruger vil

11 11 af :50 benytte sig af muligheden for at vælge en alternativ leverandør. Det er specielt afgørende i forbindelse med det frie valg af plejehjem, hvor afsender kommune skal betale omkostningerne ved ydelsen i modtager kommunen. Det indebærer først og fremmest, at en kommune vil være tilbageholdende for at indfri et ønske om frit valg, hvis det medfører større omkostninger for kommunen. Men samtidig hindrer det også borgerne i at vælge for dyre alternativer. Generelt set er det problematisk når man adskiller selve valget af en serviceydelse fra betalingen af ydelsen. Det bevirker nemlig, at borgeren udelukkende vil basere sit valg på serviceniveau frem for effektivitet, og det kan begrænse konkurrencen. Det er derfor nødvendigt at genoverveje, hvordan fritvalgsordningerne skal finansieres, således at der skabes bedst mulig sammenhæng mellem effektivitet og serviceniveau. Det kan argumenteres for, at ordninger hvor pengene simpelthen følger borgeren er mest hensigtsmæssige. Borgeren er således frit stillet til at vælge leverandør ud fra en række kvalitetshensyn. I tilfældet hvor det valgte ydelse er billigere end det oprindelige tilbud vil gevinsten tilfalde den alternative leverandør. Det vil give leverandørerne incitament til at blive mere effektive. Hvis den valgte ydelse til gengæld er dyrere må det nødvendigvis indebære brugerbetaling, der dækker prisforskellen. Det giver anledning til, at borgeren ikke afskæres fra at vælge det dyrere alternativ. [1] Finansministeriet: Frit valg og kvalitet afregningsmod på de kommunale serviceområder, maj [2] Ankestyrelsens undersøgelser: Frit valg i ældreplejen erfaringer fra landets kommuner, 2004

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Frihed til at vælge. Frihed til at vælge

Frihed til at vælge. Frihed til at vælge Frihed til at vælge Regeringen Maj 2004 1 Frihed til at vælge, maj 2004 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, minimumsgrænse for tilskud til privat pasning) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Nye regler på fritvalgsområdet

Nye regler på fritvalgsområdet Nye regler på fritvalgsområdet Og mulighederne for at indhente en effektiviseringsgevinst Temadrøftelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Den 11. februar 2014 1 Udbudsportalen i KL... Et fællesoffentligt initiativ

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Hovedrapport - dagtilbud Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagtilbud Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011 Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011 1 Optagelse af børn i dagtilbud i Favrskov Kommune I henhold til Dagtilbudsloven 23 og 27 skal kommunen tilbyde pasningsgaranti for alle børn, fra de er

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Kommunal befordring En kortlægning af praksis

Kommunal befordring En kortlægning af praksis Kommunal befordring En kortlægning af praksis 1 2 Indhold 01 Indledning og sammenfatning Side 3 02 Sådan har vi gjort Side 4 03 Organisering Side 5 04 Serviceniveau og visitering Side 9 05 Planlægning,

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Notat Vedrørende udskolingslinjer

Notat Vedrørende udskolingslinjer Vedrørende udskolingslinjer Kontakt Mette Rønø Skolekonsulent mero@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 5278 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Grundlag: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere