Kapitel 4. Indikator for frit valg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 4. Indikator for frit valg"

Transkript

1 1 af :50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser udsættes for konkurrence. Samtidig giver det bedre mulighed for, at borgerne får dækket deres individuelle behov. Generelt er ideen bag frit valg, at de enkelte borgere stilles bedre, fordi de får flere valgmuligheder og kvaliteten af udbuddet øges. Formålet med at udvikle en indikator for graden af frit valg i Europa er at skabe en benchmark af konkurrencen i den offentlige sektor. Det giver nemlig en mulighed for at vurdere den danske indsats for at udbrede anvendelse af frit valg inden for en række serviceområder. Frit valg defineres som forbrugernes mulighed for at vælge mellem forskellige udbydere offentlige af en given serviceydelse. Det frie valg fungerer optimalt, når forbrugeren ikke oplever forskelle i kvalitet pris ved at anvende en alternativ leverandør af en service. Det vil dog være tilfælde, hvor det frie valg er betinget af en række forhold indebærer en merudgift, som skal dækkes af forbrugeren. Generelt kan man sige, at prisforskelle kan accepteres, eftersom forskelle i pris kan afspejle forskelle i kvalitet, og valget mellem flere slags kvalitet kan betragtes som et gode for forbrugeren. Derfor betragtes det frie valg i det følgende som en modsætning til at blive tildelt en specifik ydelse. Rationalet bag fritvalgsordningen er, at introduktionen af frit valg vil forbedre kvaliteten af de offentlige ydelser i kraft at konkurrencen intensiveres. En øget konkurrence blandt udbydere af en given ydelse vil nemlig give større incitament til effektivisering og kan skabe mere fokus på innovation. Samtidig kan det resultere i større produktdifferentiering. Muligheden for frit valg kan således øge forbrugernes tilfredshed med den offentlige service dels fordi, at kvaliteten højnes og dels fordi, at valgfriheden i sig selv anses for at være værdifuld. En vigtig forudsætning for at introduktionen af frit valg bliver en succes, er selvfølgelig at forbrugerne rent faktisk anvender muligheden. Derfor er fritvalgsindikatoren designet således, at den både belyser i hvilket omfang forbrugere har mulighed for at vælge mellem flere offentlige leverandører af velfærdsydelser og i hvor høj grad denne mulighed rent faktisk anvendes. Det kan dog ikke udelukkes, at der findes situationer, hvor alene muligheden for frit valg fører til en form for contestable competition, hvorigennem der opnås større effektivitet og produktudvikling af de offentlige serviceydelser. Der kan være tilfælde, hvor indførelsen af frit valg ikke vil være hensigtsmæssig på grund af serviceydelsens karakter. Hvis produktionen af ydelsen eksempelvis har karakter af et naturligt monopol, vil det i mange tilfælde ikke være hensigtsmæssigt at søge at forøge antallet af udbydere. Samtidig vil der i nogle tilfælde være andre politiske administrative hensyn, der vægtes højere end indførelsen af frit valg. De forbehold tages der højde for i bestemmelsen af graden af frit valg. Indikatoren er opbygget således, at der først tages udgangspunkt i, hvorvidt der er implementeret regler, der tillader indførelsen af frit valg. Det gøres under hensyntagen til, at konkurrenceudsættelse af offentlige ydelser ikke altid er hensigtsmæssig. Herefter vurderes den potentielle og faktiske anvendelse af muligheden for frit valg på baggrund af en række faktorer, som er nærmere beskrevet nedenfor. Fritvalgsindikatoren består derfor af tre elementer, der belyser muligheder og begrænsninger for indførelsen af frit valg: Mulighed for indførelse af frit valg lovmæssige barrierer Mulighed for anvendelse af frit valg strukturelle barrierer

2 2 af :50 3. Faktisk anvendelse af frit valg Den samlede for frit valg fremkommer ved at summere n for de tre elementer: mulighed for indførelse af frit valg, mulighed for anvendelse af frit valg og faktisk anvendelse af frit valg. En nærmere beskrivelse er givet i det følgende. Vi anerkender, at den information som kan udledes fra fritvalgsindikatoren kun giver et begrænset billede af de meget komplekse forhold, der gør sig gældende i den offentlige sektor. Alligevel forventer vi, at indikatoren kan give os et grundlæggende indtryk af, hvor udbredt anvendelsen af frit valg er i EU. Spørgeskemaet Indikatoren for frit valg er baseret på et spørgeskema, der søger at afdække de væsentligste forhold gennem en række simple spørgsmål. I det følgende gives en beskrivelse af de enkelte spørgsmål og en forklaring på, hvordan de tilhørende svar kan udløse point, der giver sig udslag i den samlede fritvalgs. De offentlige serviceydelser Indikatoren er baseret på graden af frit valg inden for de følgende serviceydelser: Hospitaler, tandlæger og læger Vuggestuer (0-3 år), børnehaver og folkeskoler Plejehjem, personlig pleje i hjemmet og hjemmehjælp til de ældre Offentligt finansieret organiseret ydelse Inden selve indikatoren for frit valg bestemmes, skal det sikres, at der er tale om en reel konkurrenceudsættelse af offentlige ydelser. Derfor er der to indledende spørgsmål i spørgeskemaet, der sigter på at bestemme, i hvilken grad ydelserne er offentligt finansieret organiseret. Hvis en serviceydelse hverken er finansieret organiseret af den offentlige sektor, kan den ikke betragtes som offentligt og vil derfor blive udeladt af analysen. Mulighed for indførelse af frit valg Det første element i analysen af frit valg er at vurdere, hvorvidt der er en reel mulighed for at gennemføre frit valg på grundlag af de eksisterende love og regler. Indekset for mulighed for indførelse af frit valg består af to led i spørgeskemaet: Er der lovmæssig mulighed for at indføre frit valg? Hvis nej, eksisterer der omstændigheder i form af økonomiske, politiske, administrative andre hensyn, der hindrer indførelsen af frit valg? Hvis der svares ja til, at der er en lovbaseret mulighed for at indføre frit valg, opnås der point via svarene på de efterfølgende spørgsmål (2) til (5). Hvis der svares nej til, at der er en lovbaseret mulighed for at indføre frit valg, kan der opnås point på baggrund af antallet af faktorer, der er med til at hindre indførelsen af love, der sikrer anvendelsen af frit valg: Der gives 0, hvis der er ingen faktorer Der gives 3, hvis der er én to faktorer Der gives 6, hvis der er tre fire faktorer

3 3 af :50 Det skal bemærkes, at der således kun kan opnås 6 point, hvis der ikke er indført regler, der sikrer indførelsen af frit valg, selvom der er angivet 4 forskellige årsager til, at gennemførelsen af frit valg ikke er hensigtsmæssigt. I modsætning hertil kan der maksimalt opnås 12 point på baggrund af de efterfølgende spørgsmål, hvis der er indført regler, der sikrer indførelsen af frit valg. Denne differentiering er baseret på en generel formodning om, at de offentlige ydelser, der indgår i analysen, umiddelbart er oplagte mål for en hvis konkurrenceudsættelse. Dermed antager vi, at der kun er begrænsede barrierer for indførelsen af frit valg inden for disse sektorer. Mulighed for anvendelse af frit valg Det andet element i analysen af frit valg er at klarlægge, hvorvidt den reelle mulighed for at gennemføre frit valg er begrænset af strukturelle barrierer. Det gøres ved at spørge om tre forhold; graden af frit valg, leverandørerne og erhvervsstrukturen. 1. Hvor udbredt er muligheden for frit valg inden for den pågældende sektor? Der gives 2 point, hvis der er mulighed for frit valg inden for alle ydelser i sektoren. Der gives 1 point, hvis der er mulighed for frit valg blandt en del af sektorens ydelser. Der gives 0 point, hvis der ikke er mulighed for frit valg. 2. Har forbrugerne frit valg mellem både offentlige og udbydere? Der gives 2 point, hvis der er mulighed for frit valg, og der er både og offentlige leverandører blandt udbyderne. Der gives 2 point, hvis der er mulighed for frit valg mellem udelukkende leverandører. Der gives 1 point, hvis der er mulighed for frit valg mellem udelukkende offentlige leverandører. 3. Eksisterer et privat marked for ydelserne i fritvalgsordningen? Der gives 2 point, hvis alle ydelserne i fritvalgsordningen også udbydes på et privat marked. Der gives 1 point, hvis dele af ydelserne i fritvalgsordningen også udbydes på et privat marked. Der gives 0 point, hvis ingen af ydelserne i fritvalgsordningen udbydes på et privat marked. Indekset for mulighed for anvendelse af frit valg giver således anledning til en samlet mellem 1 og 6 point, når pointene fra de tre kategorier summeres. Faktisk anvendelse af frit valg Det sidste element i analysen af frit valg er at afdække i hvor høj en grad forbrugerne rent faktisk benytter sig af det frie valg. Indekset for faktisk anvendelse af frit valg kan samlet opnå en på 2, 4 6 fordelt efter følgende kriterier: Der gives 6 point, hvis forbrugerne anvender muligheden for frit valg i høj grad Der gives 4 point, hvis forbrugerne anvender muligheden for frit valg i nogen grad Der gives 2 point, hvis forbrugerne anvender muligheden for frit valg i en begrænset grad Hvis forbruger anvender muligheden for frit valg i en meget begrænset grad skal der gives en forklaring på den manglende anvendelse. En begrænset anvendelse kan begrundes med lange ventelister, mangel på gennemsigtighed i markedet, økonomiske årsager mv. Det giver et billede af, hvilke forhold, der er med til at begrænse udbredelsen af frit valg og dermed en indikation af, hvor der er behov for en indsats. Det er slutteligt værd at bemærke, at det kan være nødvendigt at tage forbehold for, at en ringe

4 4 af :50 anvendelse af det frie valg kan være ensbetydende med, at borgerne stort set er tilfredse med den service, de får gennem deres nuværende offentlige leverandør. I de nedenstående figurer gives et overblik over spørgeskemaets opbygning (figur 1) og pointsystemet (figur 2). Figur 1 Overblik over spørgeskema (PDF-format) Figur 2 - Overblik over pointsystem (PDF-format) Frit valg : Danmark I Danmark er der mulighed for frit valg indenfor en lang række sektorer til trods for, at det frie valg inden for den offentlige sektor er en forholdsvis ny mulighed for forbrugerne. Der er generelt stor forskel på, hvordan det frie valg praktiseres, og forbrugernes brug af muligheden varierer også væsentligt. For at give et billede af, hvordan det frie valg fungerer i Danmark, analyseres de enkelte sektorer i det følgende. Hospitaler På sygehusområdet er der i Danmark indført frit valg både mellem de forskellige offentlige hospitaler og i særlige tilfælde også mellem offentlige og hospitaler. Der er således reelt tale om to former for frit valg inden for sygehusvæsenet; det almindelig frie sygehusvalg og det udvidede frie sygehusvalg. Det almindelige frie sygehusvalg blev introduceret i 2002 og tillader borgerne frit valg mellem de offentlige hospitaler i Danmark. Anvendelsen af denne mulighed har dog vist sig at være begrænset på grund af, at borgerne generelt ikke er særlig villige til at rejse langt væk fra bopælen for at opnå en eventuelt bedre behandling. Det udvidede frie sygehusvalg omfatter muligheden for at vælge behandling på et privat hospital, hvis det ikke er muligt at tilbyde behandling på et offentligt sygehus indenfor 2 måneder. Der er således tale om frit valg med forbehold. Ordningen er forholdsvis ny og blev introduceret med sigte på at nedbringe ventelisterne. Anvendelsen er dog på nuværende tidspunkt stadig begrænset. Generelt er det mangel på oplysning om muligheden for behandling på et privat hospital, der hindrer borgerne i at gøre brug af ordningen. Overordnet set er der således frit valg inden for alle ydelserne i sygehusvæsenet samtidig med, at der er både og offentlige udbydere. Det eneste der derfor begrænser muligheden for det frie valg er, at ikke alle ydelser er tilgængelig på de hospitaler. Det giver således anledning til, at der indenfor sygehusvæsenet opnås 5 point med hensyn til muligheden for frit valg. Til gengæld gives der kun gives 2 point for anvendelsen af frit valg, da den i høj grad er begrænset af de ovennævnte forhold. Tabel 1 Graden af frit valg Offentlige udbydere Erhvervsstruktur Anvendelse af frit valg Samlet Hospitaler

5 5 af :50 Læger og tandlæger Læger og tandlæger udmærker sig i analysen eftersom de begge er foretagender, der er delvist fuldstændigt finansieret af den offentlige sektor. Derfor vil det frie valg for borgeren kun bestå i muligheden for at vælge mellem forskellige udbydere. Anvendelsen af det frie valg fungerer mest optimalt indenfor tandlægerne, mens valget af læge i højere grad er begrænset af ventelister samt manglende gennemskuelighed i markedet. Det giver sig udslag i, at tandlæger opnår en højere end læger med hensyn til frit valg. Tabel 2 Graden af frit valg Offentlige udbydere Erhvervsstruktur Anvendelse af frit valg Samlet Læger Tandlæger Dagpleje og børnehaver Fra den 1. januar 2004 blev der generelt på dagsinstitutionsområdet indført frit valg over kommunegrænserne med henblik på at stille børnefamilier, der bor tæt ved grænsen, samt pendlere bedre. Fritvalgsordningen indebærer, at forældre kan tage deres tilskud til at betale et dagtilbud med til en anden kommune under forudsætning af, at den ønskede kommunes retningslinier for optagelse er opfyldt. Der er dog mulighed for, at kommunerne kan lukke ventelister, hvis tilstrømningen bliver for stor. Muligheden for frit at vælge mellem kommunernes dagtilbud har udmøntet sig i, at forældrebetalingen er blevet ændret til at bestå af et fast tilskud på 70 pct. af driftsudgifter og en egenbetaling, der dækker resten af prisen. Samtidig er det blevet pålagt alle kommuner at sikre, at der er mulighed for privat pasning. Dermed er der garanti for, at der også er frit valg mellem udbydere. Vælges et privat dagtilbud vil finansiering foregå på samme måde som ved valg af en offentlig institution, således at tilskuddet stadig udgør 70 pct. af de faktiske pasningsudgifter. Selvom ordningen er forholdsvis ny og erfaringerne derfor begrænsede, er tendensen at muligheden for frit valg ikke anvendes i særlig stor udstrækning. Ventelister er en helt klar hindring for at det frie valg udfolder sig optimalt. Samtidig er der er relativt få udbydere, eftersom erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at få overskud ud af driften i daginstitutionerne. Det giver således anledning til, at der på daginstitutionsområdet opnås fuldt point for muligheden for frit valg, mens anvendelsen af det frie valg kun udløser 2 point. Tabel 3 Graden Offentlige Erhvervs- Anvendelse Samlet

6 6 af :50 af frit valg udbydere struktur af frit valg Vuggestuer Børnehaver Folkeskoler Folkeskoleloven tillader, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at indføre frit skole valg mellem distriktsskolen og andre skoler i kommunen. Det frie valg er således begrænset indenfor kommunegrænsen, eftersom loven ikke giver nogen reel mulighed for at indføre frit valg mellem nabokommunernes folkeskoler. I en rapport fra Finansministeriet[1] fremgår det, at det ikke er alle kommuner, der tillader frit skole valg, men størstedelen oplyser dog at have frit valg mellem distriktsskolen og andre skoler i kommunen. Valgfriheden er dog væsentligt begrænset af skoledistriktsinddelinger og reglerne for optagelsen på en anden skole. Fra kommunernes side tages der hensyn til klassekvotienter samt social og etniske forhold, hvilket gør, at borgerne ikke oplever, at der er tale om et reelt frit valg. I Danmark er der også et privat alternativ på skoleområdet. Privatskolerne er dog behæftet med en betydelig egenbetaling, som kan hindre nogle borgere i at betragte det som et reelt alternativ. Tal fra finansministeriet viser, at frem til 7. klasse benytter 90 pct. af eleverne folkeskolen, mens tallet kun er 71 pct. for eleverne i 8. og 9. klasse, der i højere grad benytter sig af privatskoler (12 pct.) og efterskoler (16 pct.). Det vil sige, at der på skoleområdet er god mulighed for frit valg, men anvendelse er stærkt begrænset af en række placeringsmæssige hensyn fra kommunernes side samt brugerbetaling i forbindelse med de alternativer. Det giver anledning til at, der opnås en samlet på 8 point. Tabel 4 Graden af frit valg Offentlige udbydere Erhvervsstruktur Anvendelse af frit valg Samlet Folkeskoler Plejehjem I Danmark er der mulighed for frit at vælge en ældre- plejebolig i en anden kommune, såfremt både til- og fraflytningskommunen skønner at borgeren er berettiget til pladsen. Det frie valg er dog begrænset af, at de nuværende regler indebærer, at fraflytningskommunen skal dække

7 7 af :50 de faktiske omkostninger i tilflytningskommunen. Der kan nemlig være store forskelle i omkostningerne som følge af varierende boligstandarder samt forskellige serviceniveauer, og det kan hindre, at fraflytningskommunen accepterer et ønske om flytning, hvis det medfører en meromkostning for kommunen. Det vil sige, at der på plejehjemsområdet er begrænset mulighed for frit at vælge. Der foreligger ingen konkrete oplysninger om brugen af flytteregler, men det skønnes at anvendelsen således også er stærkt begrænset. Derfor opnås der kun 5 point i den samlede fritvalgs, dels fordi der ikke eksisterer et privat alternativ og dels fordi anvendelsen af det frie valg er begrænset. Tabel 5 Graden af frit valg Offentlige udbydere Erhvervsstruktur Anvendelse af frit valg Samlet Plejehjem Personlig og praktisk hjælp til de ældre På ældreområdet er der indført særskilte regler, der skal tilskynde anvendelsen af frit valg mellem offentlige og leverandører af personlig og praktisk hjælp indenfor de enkelte kommuner. Det frie valg er kun betinget af, at kommunalbestyrelsen har godkendt den leverandør på baggrund af en række kriterier, således at der stilles samme krav til de virksomheder som dem, kommunen selv opererer med. Det betyder samtidig, at det er kommunen, der fastsætter en pris for ydelserne. Tal for 2004 viser, at omkring 63 pct. af kommunerne tilbyder frit valg i forbindelse med praktisk hjælp til de ældre. Derimod er der færre kommuner (41 pct.), der tilbyder et valg mellem flere leverandører til personlig pleje. Det kan forklares på baggrund af, at der er en signifikant forskel på den faktiske anvendelse af leverandører af de to ydelser. Ud af de brugere, der har frit valg mellem flere leverandører, er der kun 2 pct., der får leveret personlig pleje fra en privat leverandør, mens omkring 22 pct. af de ældre benytter sig af muligheden for at få leveret praktisk hjælp fra en privat leverandør[2]. Generelt er der en række forhold, der begrænser brugen af ordningerne såsom mangel på information fra det offentliges side samt uklare omkostningsberegninger, der besværliggør anvendelsen. Selvom ordningen er relativ ny på ældreområdet, viser erfaringer fra blandt andet Frederiksberg og Odense kommune også, at virksomheder har svært ved at tjene penge specielt på den personlige pleje. Resultatet er derfor, at det frie valg inden for praktisk hjælp til de ældre giver udslag i en højere point end det frie valg inden for den personlige hjælp. Der er dog plads til væsentlige forbedringer på begge områder. Tabel 6 Graden af frit valg Offentlige udbydere Erhvervsstruktur Anvendelse af frit valg Samlet

8 8 af :50 Frit valg : Europa Spørgeskemaet om frit valg i den offentlige sektor blev sendt ud til diverse europæiske lande og det gav sig udslag i 12 besvarelser om konkurrenceforholdene indenfor den offentlige sektor. Indikatoren for frit valg omfatter således besvarelser fra Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Sverige, Tyskland og Ungarn. Spørgsmålene var designet sådan, at der kun var mulighed for simple besvarelser om forholdsvis komplekse forhold. Derfor skal resultaterne behandles med en vis forsigtighed og i høj grad kun anvendes som et fingerpeg om, hvor udbredt frit valg er i Europa. Indikatoren for frit valg baseret på svarene fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af nedenstående tabel, hvor den gennemsnitlige for de 12 lande er sammenholdt med resultaterne for Danmark. Tabel 7 Laveste Indikator for frit valg, gennemsnitlig Højeste Indikator for frit valg, Danmarks Hospitaler 4 7, Tandlæger 8 11, Læger 6 9, Vuggestuer 6 9, Børnehaver 8 10, Folkeskoler 4 8, Plejehjem 5 9, Personlig hjælp til de ældre 6 8, Praktisk hjælp til de ældre 6 9, Note: Tallene markeret med fed indikerer, at Danmarks er højere lig med gennemsnittet. Det fremgår, at Danmarks generelt ligger under gennemsnittet af de medvirkende lande med undtagelse af frit valg af læge, tandlæge og den praktiske hjælp på ældreområdet. Det skal dog bemærkes, at sammenligningen af frit valg i forskellige lande kræver stor forsigtighed eftersom frit valg kan udmøntes på forskellige måder og i varierende grader. Stadig giver ovenstående resultater anledning til at vurdere, hvorfor Danmark klarer sig dårligt i

9 9 af :50 sammenligningen af de 12 lande. Umiddelbart viser det sig, at når der udelukkende ses på muligheden for frit valg er Danmark med i førertroppen i Europa. Det gælder for alle serviceområderne med undtagelse af plejehjem. Når der til gengæld ses på anvendelsen af det frie valg, så halter Danmark bagefter de andre lande. Her er det kun i leverancen af praktisk hjælp til de ældre udover læger og tandlæger, hvor anvendelsen af det frie valg i Danmark er på højde med de resterende lande. Tabel 8 Mulighed for frit valg Anvendelse af frit valg Gennemsnit Danmark Gennemsnit Danmark Hospitaler 4,5 5 3,3 2 Tandlæger 5,8 6 5,7 6 Læger 5,5 6 4,0 4 Vuggestuer 5,3 6 4,3 2 Børnehaver 5,4 6 5,0 2 Folkeskoler 5,3 6 3,2 2 Plejehjem 5,6 3 3,8 2 Personlig hjælp til de ældre 5,6 6 3,2 2 Praktisk hjælp til de ældre 5,7 6 4,0 4 Plejehjem er utvivlsomt det område, hvor Danmark klarer sig dårligst i forhold til de resterende lande. Det vidner om, at selvom man i Danmark oplever vanskeligheder med at gennemføre frit valg af plejehjem, så afspejler analysen altså, at det rent faktisk kan lykkes at skabe en reel mulighed for frit valg på området. Perspektivering: Hvordan bliver vi bedre? Analysen viser generelt tegn på, at Danmark i høj grad har gennemført de nødvendige tiltag for at sikre muligheden for at anvende frit valg, men at der er væsentlige problemer forbundet med den faktiske anvendelse af det frie valg. Som beskrevet ovenfor er der en lang række barrierer, som hindrer borgerne i at vælge et offentligt privat alternativ. De væsentligste årsager til den manglende anvendelse er:

10 10 af :50 Ventelister og kapacitetshensyn Mangel på information og gennemsigtighed i markedet Afregningsmetoden for serviceydelserne Ventelister og kapacitetshensyn Nedbringelse af ventelister vil nødvendigvis indebære en øget finansiering for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme efterspørgslen. Det er tvivlsomt, om det kan lade sig gøre i alle tilfælde. På hospitalsområdet er det et reelt problem, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet til at hindre lange ventelister på en række områder. Det vil kræve enorme midler at sikre det nødvendige personale med de tilstrækkelige kvalifikationer. Ventelister giver på den anden side de leverandører et incitament til at gå ind på markedet med ny kapacitet. For at sikre at det kommer alle borgere til gavn er det nødvendigt at introducere fritvalgsordninger, der er optimalt sammensat jf. nedenstående afsnit om afregningsmetode. Mangel på information og gennemsigtighed i marked Generelt er mange af serviceydelserne såkaldte erfaringsgoder. Det vil sige, at man er nødt til at anvende ydelsen, før man kan vurdere dens kvalitet. Derfor kan det være vanskeligt for forbrugerne at skabe sig et reelt overblik over, hvor de kan opnå den bedste serviceydelse. I de fleste tilfælde vil forbrugerens valg være bestemt af, hvilke informationer de tilfældigt får fra andre, som har gjort brug af selv samme serviceydelse. Det vil sige, at det i høj grad er mund til mund metoden, der er med til at udbrede kendskabet til de forskellige leverandører. Dertil kommer, at der kan være en række skifteomkostninger forbundet med at skulle vælge en ny leverandør, hvis den tidligere ikke levede op til forventninger. Det er meget karakteristisk for eksempelvis skoleområdet, hvor jævnlige skift ikke er særligt optimal ud fra en række sociale hensyn mm. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at foretage benchmark analyser, som kan være med til at guide forbrugerne i deres valg. Det kan være med til at skabe åbenhed om det frie valg og sætte fokus på kvaliteten af de forskellige ydelser. På nogle områder vil det være svært at foretage en reel sammenligning af serviceydelser ud fra en række objektive kriterier. Det gælder eksempelvis for de privat praktiserende læger, der udbyder en meget omfangsrig service. Derimod vil det være lettere at foretage en benchmark af hjemmehjælp, da kriterierne for en god service er forholdsvis enkle at stille op. Mere generelt er der også behov for mere information omkring eksistensen af de forskellige ordninger. Selvom muligheden for frit valg er forholdsvis ny for danskerne, er kendskabet til diverse ordninger unødigt begrænset af, at de offentlige myndigheder ikke er gode nok til at informere om det frie valgs muligheder. Afregningsmetode Der er adskillige måder hvorpå finansieringen af en serviceydelse bliver beregnet i forbindelse med det frie valg. Omkostningerne ved at benytte en privat leverandør kan eventuelt dækkes på basis af en beregning af det offentliges omkostninger ved at udføre ydelsen. Det er tilfældet i forbindelse med den praktiske hjælp til de ældre. Denne beregningsmetode gør sig også gældende på dagsinstitutionsområdet, der til gengæld er karakteriseret af en vis andel af brugerbetaling. Da det offentlige tilskud er sat til en procentdel af omkostningerne, vil gevinsten ved at vælge et billigere alternativ være begrænset i forhold til, hvis det offentlige tilskud var sat til et fast beløb, som forbrugeren frit kunne anvende i den ønskede institution. I nogle tilfælde kan selve afregningsmetoden således virke som en hindring for, at en forbruger vil

11 11 af :50 benytte sig af muligheden for at vælge en alternativ leverandør. Det er specielt afgørende i forbindelse med det frie valg af plejehjem, hvor afsender kommune skal betale omkostningerne ved ydelsen i modtager kommunen. Det indebærer først og fremmest, at en kommune vil være tilbageholdende for at indfri et ønske om frit valg, hvis det medfører større omkostninger for kommunen. Men samtidig hindrer det også borgerne i at vælge for dyre alternativer. Generelt set er det problematisk når man adskiller selve valget af en serviceydelse fra betalingen af ydelsen. Det bevirker nemlig, at borgeren udelukkende vil basere sit valg på serviceniveau frem for effektivitet, og det kan begrænse konkurrencen. Det er derfor nødvendigt at genoverveje, hvordan fritvalgsordningerne skal finansieres, således at der skabes bedst mulig sammenhæng mellem effektivitet og serviceniveau. Det kan argumenteres for, at ordninger hvor pengene simpelthen følger borgeren er mest hensigtsmæssige. Borgeren er således frit stillet til at vælge leverandør ud fra en række kvalitetshensyn. I tilfældet hvor det valgte ydelse er billigere end det oprindelige tilbud vil gevinsten tilfalde den alternative leverandør. Det vil give leverandørerne incitament til at blive mere effektive. Hvis den valgte ydelse til gengæld er dyrere må det nødvendigvis indebære brugerbetaling, der dækker prisforskellen. Det giver anledning til, at borgeren ikke afskæres fra at vælge det dyrere alternativ. [1] Finansministeriet: Frit valg og kvalitet afregningsmod på de kommunale serviceområder, maj [2] Ankestyrelsens undersøgelser: Frit valg i ældreplejen erfaringer fra landets kommuner, 2004

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Frit valg bedre sammenhæng. Finansministeriet

Frit valg bedre sammenhæng. Finansministeriet Frit valg bedre sammenhæng Finansministeriet OKTOBER 2017 Frit valg bedre sammenhæng Finansministeriet OKTOBER 2017 2 Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April 2017 Frit valg for alle

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation

Udkast til. Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 30. marts 2007 Kontor: Kommunaladm. kt. J.nr.: 2006-2553-5 Sagsbeh.: mb Fil-navn: Høringbek-30.03.07 Udkast til Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation

Læs mere

Undersøgelse af mad til daginstitutioner

Undersøgelse af mad til daginstitutioner Undersøgelse af mad til daginstitutioner Resume Regeringen har besluttet, at børn i forskolealderen, som går i daginstitution senest d. 1. januar 2010 skal have et sundt måltid mad. Dette skal leveres

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, minimumsgrænse for tilskud til privat pasning) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig

Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig Folketingets Socialudvalg DEPARTEMENTET Familie- og beskæftigelse J.nr. 210-12 beba 05. november 2004 Hermed følger - i 70 eksemplarer høringssvar til L 75 forslag

Læs mere

REGLER FOR OPTAGELSE AF BØRN I DAGTILBUD 0-5 år I ALBERTSLUND KOMMUNE

REGLER FOR OPTAGELSE AF BØRN I DAGTILBUD 0-5 år I ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Albertslund Kommune Børne- og Ungeforvaltningen 3. september 2012 Institutionsafdelingen GENERELT REGLER FOR OPTAGELSE AF BØRN I DAGTILBUD 0-5 år I ALBERTSLUND KOMMUNE Pasningsgaranti Ifølge Dagtilbudslovens

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. december 2003 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 5912 Jour. nr.: Ref.: MSM Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser 1.

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

Notat om timepriser på fritvalgsområdet af

Notat om timepriser på fritvalgsområdet af Notat om timepriser på fritvalgsområdet af 30.08.2010 I henhold til lov om Social Service 83 har Kommunalbestyrelsen pligt til at tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp til borgere med midlertidig eller

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2016-2019, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen

Læs mere

Evaluering af forsøgsordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn

Evaluering af forsøgsordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Dagtilbud og Undervisning Emne Tilskud til pasning af egne børn Afdeling Dagtilbud og Undervisning Telefon 99741310 E-post jens.ole.koch@rksk.d k Dato 8.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af:

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af: Side 1 Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune, september 2015. Udarbejdet af: Nikolaj Monberg Jensen, Økonomi- og udviklingskonsulent Thea Hviid Lavrsen, AC-medarbejder

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Samråd i Finansudvalget Dato / tid 2. februar 2017

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen Socialudvalget L 85 - Bilag 1 Offentlig Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen Økonomiforvaltningen 1. kontor Rådhuset 1599 København V Telefon 33 66 33 66 Direkte

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning.

at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning. Pkt.nr: 13 Tilskud til privat børnepasning 230407 Indstilling: at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning. Formål med indstilling: At orientere om lovændring vedrørende

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Drøftelse af tilskud til pasning af egne børn

Drøftelse af tilskud til pasning af egne børn Punkt 2. Drøftelse af tilskud til pasning af egne børn 2017-036884 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets drøftelse, forslag fra Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Kapitel 28 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.

Kapitel 28 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Til: Skoleudvalget Vedrørende etablering og drift af private tilbud for målgrupper, der svarer til målgrupperne i Furesø Kommunes Klub 789 og Ungehusene Uddrag af Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og

Læs mere

Notat Tilskud til pasning af egne børn

Notat Tilskud til pasning af egne børn BALLERUP KOMMUNE Dato: 8. juni 2017 Notat Tilskud til pasning af egne børn Sagsid: 28.18.08-A00-1-17 I budget 2017 er det besluttet, at der skal gennemføres en undersøgelse af muligheden for at indføre

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

Optagelsesregler samt målgrupper i daginstitutioner/ dagpleje i Norddjurs Kommune

Optagelsesregler samt målgrupper i daginstitutioner/ dagpleje i Norddjurs Kommune Lovgrundlag Optagelsesregler samt målgrupper i daginstitutioner/ dagpleje i Norddjurs Kommune Det fremgår af Servicelovens 12, at Kommunen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41 Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41 I dette forslag fremgår ændringer i forhold til nuværende serviceniveau med rød skrifttype. Reglerne om dækning af merudgifter betyder,

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner 2012/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. j.nr. 1207135 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning

Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning Privat dagpleje Dagtilbudslovens 21 Dagtilbud kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Socialministeriet Kommunernes Landsforening 28. september 2004 Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Indledning I overensstemmelse

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Notat vedrørende tilskud til private og kommunale Nærværende notat beskriver følgende: 1. Tilskud til private

Læs mere

Regler for optagelse af børn i Hørsholm kommunes dagtilbud

Regler for optagelse af børn i Hørsholm kommunes dagtilbud Regler for optagelse af børn i Hørsholm kommunes dagtilbud Indholdsfortegnelse PASNINGSMULIGHEDER I HØRSHOLM...2 1. DAGTILBUD TIL BØRN FRA 0 6 ÅR...2 2. TILSKUDSORDNINGER...2 PROCEDURE VED OPSKRIVNING

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Notat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen

Notat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Notat Modtager(e): Børne- og udvalget Dato: 4. december 2014 Sags nr.: Sagsbehandler: ASC BSU - indskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres

Læs mere

Revurdering af strategien for udbud af dagpleje- og

Revurdering af strategien for udbud af dagpleje- og N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Dagtilbud og Undervisning Emne Revurdering af strategien for udbud af dagpleje- og vuggestuepladser Revurdering af strategien for udbud af dagpleje- og

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Friklinik øjne Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr. 00.30.00-Ø00-8-15 Dato:10.3.2015 Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget for 2016 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2013

Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2013 Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2013 Baggrund Som en del af kommuneøkonomiaftalen for 2006 om dokumentation på ældreområdet har Epinion udarbejdet en brugerundersøgelse om ældreplejen.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Børneortopædisk sektor Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2016 RANDERS KOMMUNE ALLE DAGTILBUD Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for alle dagtilbud baseret på i alt 2.581 besvarelser. Undersøgelsen

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren.

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.3 VISITATION TIL ÆLDREBOLIG Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om ældrebolig sker til visitationsenheden. På basis

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Idrætsklinikken, Tage-Hansens gade Ortopædkirurgisk Afdeling E Århus Sygehus

Læs mere

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011 Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011 1 Optagelse af børn i dagtilbud i Favrskov Kommune I henhold til Dagtilbudsloven 23 og 27 skal kommunen tilbyde pasningsgaranti for alle børn, fra de er

Læs mere

Det mener brugerne! Det mener brugerne! Brugertilfredshed med dagpasnings-, skole- og ældreområdet

Det mener brugerne! Det mener brugerne! Brugertilfredshed med dagpasnings-, skole- og ældreområdet Det mener brugerne! Brugertilfredshed med dagpasnings-, skole- og ældreområdet Juni 2005 1 Det mener brugerne! Brugertilfredshed med dagpasnings-, skole- og ældreområdet Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Endokrinologisk Medicinsk Ambulatorium, Horsens Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Horsens 01-04-2011 Den Landsdækkende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Frihed til at vælge. Frihed til at vælge

Frihed til at vælge. Frihed til at vælge Frihed til at vælge Regeringen Maj 2004 1 Frihed til at vælge, maj 2004 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail:

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Karkirurgisk Funktion, Herning Kirurgisk Afdeling (Holstebro/Herning) Hospitalsenheden

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole. Notat 3. februar 2016 Sagsbeh.haag01 J.nr.: 17.02.04-G01-1-16 Skoleafdelingen Oprettelse af 0. klasser 2016/17 Ifølge styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen,

Læs mere

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Forslag 91. Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om Mere konkurrenceudsættelse i Aarhus Kommune

Forslag 91. Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om Mere konkurrenceudsættelse i Aarhus Kommune Udtalelse Forslag 91. Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om Mere konkurrenceudsættelse i Aarhus Kommune Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører N O T A T Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører Regionernes udbudsrunder (udbud af behandlinger, red.) i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie valg har vist, at der er

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører.

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. N O T A T Regionernes anvendelse af private leverandører En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. 30-04-2009 Denne analyse præsenterer omfanget

Læs mere