Brugernes it-sikkerhed. Analyse af interviewmøde med private brugere samt anbefalinger fra en arbejdsgruppe sammensat af Teknologirådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugernes it-sikkerhed. Analyse af interviewmøde med private brugere samt anbefalinger fra en arbejdsgruppe sammensat af Teknologirådet"

Transkript

1 Brugernes it-sikkerhed Analyse af interviewmøde med private brugere samt anbefalinger fra en arbejdsgruppe sammensat af Teknologirådet

2 Brugernes it-sikkerhed Analyse af interviewmøde med private brugere samt anbefalinger fra en arbejdsgruppe sammensat af Teknologirådet Projektledelse i Teknologirådets sekretariat: Bjørn Bedsted Projektmedarbejder: Julie Refsgaard Lawaetz Projektsekretær: Eva Glejtrup Omslag: Communikanten.dk Tryk: Vester Kopi Tekst: Teknologirådet Oplag: 340 ISBN: Rapporten kan bestilles hos: Teknologirådet Antonigade København K Telefon: Denne rapport er hentet på Teknologirådets hjemmeside: Teknologirådets rapporter 2008/1 2

3 Indhold 1. FORORD RESUMÉ EXECUTIVE SUMMARY INTRODUKTION Metode Rapportens indhold LØSNINGSFORSLAG Digital identitet Automatiske sikkerhedsopdateringer Pc-syn Tvungen mailfiltrering samt installation af firewall og virusfilter Sikkerhedsmærkning af it-produkter Blokering af adgang til skadelige hjemmesider Online lagring af data ANALYSE Generelt om deltagernes forhold og indstilling til it-sikkerhed Digital identitet Automatiske sikkerhedsopdateringer Pc-syn Tvungen mailfiltrering samt installation af firewall og virusfilter Sikkerhedsmærkning af it-produkter Blokering af skadelige hjemmesider Online lagring af data ANBEFALINGER FRA GRUPPEN ORDLISTE TEKNOLOGIRÅDETS UDGIVELSER

4 1. Forord It-sikkerheden er en stadigt voksende udfordring for private brugere. På arbejdspladsen tages der professionelt hånd om sikkerheden, men i hjemmet er brugerne overladt til sig selv og til it-kyndige venner og familiemedlemmers velvillighed. Undersøgelser viser, at mange brugere har svært ved at håndtere opgaven og andre undersøgelser tyder på, at mange gerne ville være den foruden. Dårlig eller manglende it-sikkerhed kan foruden at være til gene for den enkelte bruger også udgøre en trussel for det øvrige net, hvor en usikker computer kan bruges som mellemled ved berigelseskriminalitet og angreb på andres computere, hjemmesider mm. Teknologirådet har derfor sammensat en arbejdsgruppe, som har haft til opgave at udvikle løsningsforslag med tiltag, som kan lette private brugeres håndtering af it-sikkerhed og dermed hæve det generelle it-sikkerhedsniveau. Sådanne tiltag kan dog være kontroversielle, og selv om mange brugere gerne vil blive fri for besværet med selv at stå for sikkerheden, er det uvist, om brugerne vil betale den pris, det kan koste, fx i form af afgivelse af kontrollen med deres computer til andre. Løsningsforslagene er derfor blevet præsenteret for en gruppe almindelige brugere på et interviewmøde, hvor deltagerne har fået mulighed for at drøfte de dilemmaer, som flere af løsningsforslagene rummer. På baggrund af dette har arbejdsgruppen udarbejdet deres endelige anbefalinger til, hvordan de næste skridt kan tages for at hjælpe private brugere med at håndtere it-sikkerheden. Medlemmerne af arbejdsgruppen er: Susanne Karstoft, Juridisk Institut, Aarhus Universitet Per Tejs Knudsen, cbrain Nicholai Kramer Pfeiffer, Cybercity Birgitte Mikkelsen, Finansrådets it-sikkerhedsgruppe Jakob Illeborg Pagter, Alexandra Instituttet Steffen Stripp, Dansk Metal Ivan Damgård og Christian Wernberg-Tougaard har læst og kommenteret rapporten forud for udgivelsen. Det er Teknologirådets bestyrelse, der har valgt at gennemføre dette projekt, men da det falder ind under rådets samarbejdsaftale med Videnskabsministeriet om debatskabende aktiviteter på itsikkerhedsområdet, er det finansieret af ministeriet. Rapporten er skrevet af Teknologirådet i samarbejde med arbejdsgruppen, som har udformet løsningsforslagene og de endelige anbefalinger. Rapporten kan bestilles hos Teknologirådet eller frit downloades fra rådets hjemmeside Teknologirådet, april 2008 Projektleder Bjørn Bedsted Projektmedarbejder Julie Refsgaard Lawaetz 4

5 2. Resumé Samfundets stigende afhængighed af netbaseret handel, administration og service forudsætter en sikker og velfungerende it-infrastruktur. Dermed er en høj it-sikkerhed, både offentligt og privat, en væsentlig faktor for samfundets fremtidige udvikling. Trusselsbilledet ændrer sig løbende, men det er i dag i høj grad op til den enkelte bruger at have itsikkerheden i orden. Manglende viden om tekniske sikkerhedsløsninger samt uhensigtsmæssig adfærd fra brugerens side udgør en sikkerhedsrisiko ikke alene for brugeren selv i form af bl.a. virus eller hacking med systemnedbrud, identitetstyveri etc. som følge; også andre brugere og det øvrige samfund kan rammes af manglende it-sikkerhed hos private brugere. En usikker computer kan eksempelvis bruges som mellemled ved berigelseskriminalitet, angreb på andres computere, hjemmesider mm. Det er i alles, såvel brugerens som samfundets, interesse at højne brugernes it-sikkerhedsniveau og Teknologirådet ønsker med denne rapport at skabe debat om it-sikkerhed set fra brugernes perspektiv samt bidrage til den fremtidige udformning af holdbare it-sikkerhedsløsninger ved at pege på løsninger, der matcher brugernes ønsker, evner og holdninger. En arbejdsgruppe, sammensat af Teknologirådet, har udarbejdet løsningsforslag, som har til formål at lette den enkelte brugers håndtering af egen it-sikkerhed og dermed øge det generelle itsikkerhedsniveau. Sådanne forslag er dog ikke uden omkostninger for den enkelte bruger, og forslagene indeholder derfor kontroversielle tiltag i form af fx nedsat kontrol med egen computer og adgang til internettet. I hvilken retning og hvor langt almindelige it-brugere ønsker at gå for at højne deres egen itsikkerhed blev undersøgt på et interviewmøde i november Her udtrykte 23 almindelige itbrugere bosat i Odense deres generelle holdning til it-sikkerhed samt til de konkrete løsningsforslag først gennem besvarelse af et spørgeskema, dernæst i gruppediskussioner. Der var på interviewmødet et udtrykt ønske om at få hjælp til at håndtere sikkerheden og det er gruppens indtryk, at borgerne overvejende accepterede de indgreb, som løsningsforslagene indebærer, selvom alle selvfølgelig ikke gjorde. Blandt andet på baggrund af brugernes holdninger, har arbejdsgruppen formuleret deres anbefalinger. Anbefalinger Arbejdsgruppen mener, at håndteringen af it-sikkerhed i dag i for høj grad er overladt til den enkelte bruger. Den nuværende situation er hverken rimelig eller hensigtsmæssig i forhold til behovet for at opretholde et samfundsmæssigt ønskværdigt sikkerhedsniveau. Gruppen anbefaler derfor, at de lovgivende og udøvende myndigheder fremover tænker (mere) i modeller, der letter de private brugeres håndtering af it-sikkerhed ved at flytte en del af opgaven tættere på de aktører, der har en reel mulighed for at højne sikkerheden. Konkrete bud på sådanne sikkerhedshøjnende initiativer er at finde blandt de løsningsforslag, som arbejdsgruppen har udviklet. 5

6 Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres en digital identitet, der muliggør sikker identifikation. Identiteten skal udelukkende rumme oplysninger, der identificerer brugeren, og skal være påkrævet når brugeren ønsker at benytte offentlige services på nettet, hvor identifikation forlanges. Identiteten skal også kunne benyttes til private services, som fx netbank, men en sådan sammenblanding af adgangen til private og offentlige services forudsætter en væsentlig oplysningsindsats, såfremt den ikke skal møde modstand blandt brugerne. at sikkerhedsopdateringer af software automatiseres i så vid udstrækning, det er muligt. at der arbejdes med at udvikle og etablere et offentligt pc-syn af brugernes sikkerhedsniveau med krav, som de skal leve op til, såfremt de ønsker at anvende offentlige services på internettet. Det offentlige bør ved indførslen af sådan et pc-syn tilbyde vejledning i, hvordan man lever op til de krav, således at pc-synet opleves som en hjælp af de private brugere. at danske mailudbydere tilbyder mailfiltrering, der som standard er aktiveret. I modsætning til nu, hvor brugerne i nogle situationer selv skal slå den til. at indføre sikkerhedsmærkningsordning af it-produkter, som skal tage højde for den hurtige udvikling inden for it. at det undersøges nærmere, hvorledes direkte skadelige hjemmesider, der fungerer som en aktiv del af it-kriminaliteten, kan sortlistes og blokeres. at der gøres en større indsats for at orientere private brugere om de fordele og ulemper, der er forbundet med at lagre private data på nettet hos kommercielle serviceudbydere. Det anbefales også, at offentlige myndigheder kaster et kritisk blik på de rettigheder, der omfatter disse data. 6

7 3. Executive summary Society s increasing dependency on net-based trade, administration and service presupposes a secure and well-functioning IT-infrastructure. A high level of IT-security in both private homes and society in general therefore plays a significant role for the future development of the society. Even though the character of the security threats is continuously changing, the handling of ITsecurity in private homes is today largely up to the individual user. The lack of knowledge of technical security solutions combined with undesirable user behaviour represents a security threat not only towards the individual user e.g. in the shape of virus or hacking which might lead to system breakdown, identity theft etc. Other users and the remaining society may be harmed as well by a single user s lack of IT-security. For instance, an insecure computer may be used as an intermediary facilitating enrichment crimes, attacks on other computers, homepages and so on. It is therefore in everybody s best interest, the individual users as well as society s, to raise the level of IT-security among the private users. With this report The Danish Board of Technology therefore wishes to encourage a debate about IT-security seen from the users perspective and to contribute to the future development of durable IT-security solutions by pointing out those, which match the wishes, abilities and opinions of the private users. A working group appointed by the Danish Board of Technology has proposed some solutions aimed at easing private users handling of their IT-security and thereby increasing the overall level of ITsecurity. However, such solutions are not without consequences for the individual user, and the solutions therefore involve controversial initiatives such as restricting the users control over their own computers and access to the Internet. At an Interview Meeting in November 2007 it was investigated in what direction and how far ordinary IT-users are willing to go in order to increase their IT-security. 23 ordinary IT-users, all residents of the Danish city Odense, expressed their general opinion on IT-security and on the concrete solutions proposed. Their opinions were examined by first having them to answer individual questionnaires and secondly involving them in group deliberations. The users generally expressed a strong wish for help to handle IT-security at the interview meeting and it is the working group s impression that the citizens predominantly accepted the consequences outlined in the proposed solutions, even though not everybody did. The working group has formulated their recommendations based on, among other things, the opinions of the users. Recommendations The working group finds that the degree, to which the handling of IT-security today is left with the individual user, is too high. The present situation is neither fair nor reasonable considering the need to maintain a societal desirable security level. The working group therefore recommends that legislative and the executive authorities promote models, which facilitates the private users handling of IT-security by moving a part of the task closer to actors with a real possibility to raise the level of security. Concrete proposals to such security increasing initiatives can be found among the proposed solutions prepared by the working group. 7

8 The working group recommends to introduce a digital identity enabling secure identification online. The identity is meant solely to contain information identifying the user and will be mandatory, should the user wish to utilise public services online, where identification is required. The identity may also be used in connection with private services, e.g. online banking. However, such an intermixture of the access to private and public services presupposes an extensive information effort, if resistance among the users is to be avoided. to automate security software updates to the largest possible extent. to make an effort in developing and implementing a public pc-inspection of the security level of private users computers with standards the computer must meet if users wish to make use of public services online via the computer. When introducing such a pc-inspection, public authorities must offer guidance in how to meet the demands so that private users experience the pc-inspection as helpful. that the Danish mail providers offer mail filtration activated by default, contrary to present conditions, where the users in some situations must switch the filter on themselves. to introduce a security labelling of IT-products taking into account the rapid development of IT. to closely investigate the possibility of blacklisting and blocking web pages with an obvious criminal intent and damaging effect on users internet security. to put greater efforts into informing private users about pros and cons regarding online storage of private data facilitated by commercial service providers. It is also recommended that public authorities critically examine the rights and access to these data. 8

9 4. Introduktion It-sikkerheden er en stadigt voksende udfordring for private brugere. Trusselsbilledet ændrer sig løbende og bidrager til forvirring og usikkerhed i de private hjem. Uhensigtsmæssig adfærd og manglende viden om tekniske sikkerhedsløsninger, firewalls, virusfiltre, sikkerhedsopdateringer mm., udgør en risiko for den generelle sikkerhed på nettet. Manglende it-sikkerhed kan give gener for brugeren selv. Virus, phishing og hacking kan eksempelvis føre til kompromittering af personlige oplysninger, identitetstyveri, systemnedbrud og økonomisk tab. Men også for andre kan dårlig eller utilstrækkelig it-sikkerhed medføre gener. En usikker computer kan f.eks. bruges som mellemled ved berigelseskriminalitet og angreb på andres computere, hjemmesider mm. Har brugeren eksempelvis hjemmearbejdsplads, kan uhensigtsmæssig adfærd i hjemmet også give problemer på arbejdspladsen og føre til kompromittering af andres personlige oplysninger, systemnedbrud, tyveri af intellektuelle rettigheder og fortrolige forretningsdata og deraf afledt økonomisk tab for arbejdspladsen. Ansvaret for håndtering af private brugeres it-sikkerhed ligger naturligt nok som udgangspunkt hos brugerene selv, men også softwareproducenter, internetudbydere og staten har et ansvar for at gøre sikkerheden lettere at håndtere for brugerne. Spørgsmålet er, hvilken fordeling af ansvaret, der er mest hensigtsmæssig og rimelig. En undersøgelse af danskernes generelle it-kundskaber foretaget af Teknologisk Institut i 2007 konstaterer, at næsten 40% af den danske befolkning enten helt mangler IKT-færdigheder eller kun har dem i ringe grad 1. I en anden undersøgelse fra It- og telestyrelsen af den danske befolknings holdning til it-sikkerhed påpeges det, at forståelsen af it-sikkerhed er forholdsvis lav, og at der bør tages højde for dette, når fremtidens sikkerhedsløsninger skal tilrettelægges 2. En fokusgruppeundersøgelse fra 2002 af borgernes generelle viden, holdninger og adfærd i forhold til it-sikkerhed blotlægger den udbredte indstilling blandt deltagerne, at sikkerhed ikke er noget, man ønsker at tænke for meget på 3. Det er svært at holde sig opdateret og vide, hvordan man bør agere, og sikkerheden skal helst bare være i orden, uden at man selv skal gøre noget. Er den ikke det, viser undersøgelsen, reagerer folk typisk med bekymring og afholder sig fra at udnytte visse muligheder på nettet. En målrettet indsats for at højne brugernes bevidsthed (såkaldt awareness raising ) er naturligvis nødvendig, men med de ovenfor nævnte undersøgelser in mente er det rimeligt at antage, at en sådan indsats ikke kan stå alene. Der er for mange, der ikke forstår sig på it-sikkerhed, og om end denne gruppe reduceres med tiden, vil den altid være tilstede. Der synes derfor at være et behov for at omfordele noget af ansvaret for sikkerhedshåndteringen gennem eksempelvis regulering, koordinering og automatisering af indsatsen. En rapport fra 2007 om Personal Internet Security fra The House of Lords i Storbritannien anlægger samme synsvinkel og konkluderer overordnet, at det hverken er rimeligt eller hensigtsmæssigt at 1 Borgernes IKT-færdigheder i Danmark 2007, udarbejdet af Teknologisk Institut 2 Undersøgelse af den danske befolknings holdning til it-sikkerhed 2006, udarbejdet af Parkegaard og Kristensen Sikkerhed. 3 IT-sikkerhed. Analyse af borgernes viden, holdninger og adfærd 2002, udarbejdet af PLS Rambøll 9

10 overlade ansvaret for håndteringen af it-sikkerhed til private brugere i en situation, hvor den teknologiske udvikling går stadig hurtigere, og flere og flere kriminelle opererer på internettet 4. Teknologirådet har på denne baggrund ønsket at sætte fokus på private brugeres it-sikkerhed ved at identificere tiltag, der kan omfordele noget af ansvaret for håndteringen af it-sikkerhed, for dermed at hæve det generelle sikkerhedsniveau. Der findes imidlertid ingen undersøgelser af, hvor langt private brugere er villige til at gå i forhold til at overdrage håndteringen af it-sikkerheden til andre, og det har været et mål for dette projekt at bidrage med viden om dette. En arbejdsgruppe, sammensat af Teknologirådet, har fået til opgave at udarbejde et idékatalog med løsningsforslag, der er realistisk gennemførlige, men indeholder kontroversielle tiltag, som kan stille de private brugere, der skal tage stilling til dem, i et dilemma. Dette skyldes, at med forslag, der højner sikkerheden, følger ofte en pris, der skal betales, i form af fx nedsat kontrol med brugerens egen computer og adgang til internettet. Løsningsforslagene er blevet præsenteret for og vurderet af private brugere på et interviewmøde. På baggrund af såvel egen overbevisning som brugernes holdninger til løsningsforslagene, har arbejdsgruppen udarbejdet sine anbefalinger. Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer: Susanne Karstoft, Juridisk Institut, Aarhus Universitet Per Tejs Knudsen, cbrain Nicholai Kramer Pfeiffer, Cybercity Birgitte Mikkelsen, Finansrådets it-sikkerhedsgruppe Jakob Illeborg Pagter, Alexandra Instituttet Steffen Stripp, Dansk Metal Projektet er finansieret af Videnskabsministeriet og fokuserer, efter aftale med It- og telestyrelsen, hovedsageligt på it-tekniske problemstillinger og sikkerhedsløsninger. Flere sikkerhedsmæssige problemstillinger af privacy-karakter er derfor bevidst udeladt. Det gør dog ikke løsningsforslagene mindre væsentlige, og det er gruppens vurdering, at der er behov for en bred debat om privacy, fx i forbindelse med elektroniske patientjournaler, registre og samtykkeerklæringer. 4.1 Metode Udarbejdelsen af løsningsforslagene er foretaget af medlemmerne af arbejdsgruppen på grundlag af eksisterende viden på området. At de er udviklet af arbejdsgruppen er dog ikke ensbetydende med, at arbejdsgruppen synes, at forslagene alle bør gennemføres. Opgaven har i første omgang været at formulere nogle forslag, som brugerne selv kunne tage stilling til. Først i deres anbefalinger tager gruppen samlet stilling til, hvad de selv mener om løsningsforslagene. Løsningsforslagene er blevet præsenteret for en gruppe private it-brugere på et interviewmøde i Odense den 27. november Det er Teknologirådet, der har stået for afholdelsen samt for analysen af resultaterne. Interviewmøde er en metode til at foretage holdningsundersøgelser blandt en gruppe på omkring 25 borgere. Metoden bygger på en kombination af gruppeinterviews og spørgeskema. Gruppeinter- 4 Personal Internet Security 2007, published by the Authority of House of Lords 10

11 viewene skaber liv i debatten og sikrer, at deltagerne får mulighed for at inddrage aspekter, som ikke kan rummes i spørgeskemaet. Til gengæld sikrer spørgeskemaet, at alle deltagerne høres, og at der skabes sammenlignelige data på væsentlige områder. De 23 borgere, der mødte op i Odense, havde forud for interviewmødet fået tilsendt de af arbejdsgruppen udarbejdede løsningsforslag. Interviewmødet varede tre timer og blev indledt med en introduktion til emnet, hvorpå spørgeskemaer blev uddelt. Deltagerne havde en lille time til at besvare spørgeskemaerne. Herefter blev deltagerne inddelt i mindre grupper og interviewet omkring deres holdninger til de præsenterede løsningsforslag. Gruppeinterviewene varede lidt over en time. Udvælgelsen af deltagerne er foregået i flere skridt. Først udsendtes 2000 invitationer til borgere bosat i Odense Kommune ved hjælp af et tilfældigt udtræk fra CPR-registeret. Heraf meldte omkring 70 borgere positivt tilbage, og blandt disse udvalgtes 30 borgere til at deltage i interviewmødet. Gruppen af deltagere er sammensat på en måde, der korresponderer nogenlunde med den befolkningsmæssige fordeling i Danmark på køn, alder, uddannelse og beskæftigelse. 4.2 Rapportens indhold Først præsenteres løsningsforslagene i den form, hvori de blev præsenteret for deltagerne forud for interviewmødet. Hvert forslag rummer både en teknisk beskrivelse og en præsentation af mulige fordele og ulemper, som arbejdsgruppen har ønsket, at deltagerne på interviewmødet skulle forholde sig til. Derefter følger en analyse af resultaterne fra interviewmødet. Denne er hovedsagelig af kvalitativ karakter, idet den bygger på diskussionerne mellem deltagerne på interviewmødet, men analysen rummer også kvantitative data fra besvarelserne af spørgeskemaet, som deltagerne udfyldte på mødet. Endelig præsenteres arbejdsgruppens anbefalinger, som alle relaterer sig til såvel resultaterne fra interviewmødet som til medlemmernes fælles overbevisning. En ordliste med forklaringer på it-termer kan ses bagerst i rapporten. Desuden kan spørgeskemaet med tilhørende svartabeller downloades fra projekthjemmesiden på Udskrifter af gruppeinterviewene kan rekvireres i rå form hos Teknologirådet. 11

12 5. Løsningsforslag I dette afsnit følger løsningsforslagene udarbejdet af arbejdsgruppen i den form, de blev præsenteret i for deltagerne, forud for interviewmødet. Dog er introduktionen til løsningsforslagene udeladt. Rækkefølgen af forslagene er ikke prioriteret, og forslagene sigter på forskellige problemer af sikkerhedsmæssig karakter. Nogle af forslagene overlapper hinanden forstået på den måde, at de opstiller forskellige løsninger på de samme problemer. Det betyder, at indføres et løsningsforslag, vil det muligvis være overflødigt at indføre et andet. Endelig er et par af løsningsforslagene trinopdelt forstået på den måde, at først er grundideen med forslaget beskrevet, og derefter følger forskellige udvidelser af forslaget. Med løsningsforslagene udsendtes til borgerne også en ordliste, hvori en række centrale begreber, fx virus og internetudbyder, er samlet med en kort forklarende tekst. Ordene, der indgår i ordlisten er markeret med en stjerne *, første gang de optræder i løsningsforslagene. Denne ordliste er at finde i bagerst i rapporten. 5.1 Digital identitet Meget af den kontakt med offentlige myndigheder og private firmaer, som før i tiden indbefattede personlig eller skriftlig henvendelse, foregår i dag over internettet. Du kan melde din flytning, skifte læge, rette din selvangivelse, købe varer og udføre utallige andre ærinder bare ved at klikke lidt rundt på nettet. Når du benytter services på nettet, udveksles personfølsomme data. Falder disse data i de forkerte hænder, kan de misbruges til fx at stjæle dine penge eller din identitet, dvs. at kriminelle får mulighed for at udgive sig for at være dig på nettet, og nysgerrige personer kan få ting at vide om dig, som du ikke ønsker, at andre skal kende til. Når du bevæger dig rundt på nettet, har du en interesse i, at andre ikke kan udgive sig for at være dig, og at uvedkommende ikke har adgang til de personlige informationer, du sender og modtager. Det er nødvendigt, at du kan identificere dig, og at din identifikation* er så sikker som muligt. Disse behov kan opfyldes med en digital identitet 5. Hvad er en digital identitet? Den digitale identitet, der foreslås her, består af id-data og en adgangskode. Forslaget indebærer, at den digitale identitet skal benyttes, når du vil identificere dig på nettet, fx i forbindelse med netbank eller når du skal kommunikere med det offentlige over nettet. Id-dataene indeholder information om, hvem du er, fx cpr-nummer, men ikke yderligere personlige informationer, altså ingen lægejournaler eller lignende. Dine id-data kan opbevares på et usb-stick* eller på en chip, som fx kan sidde i et plastikkort, ligesom dit dankort, eller i en mobiltelefon, ligesom dit simkort gør det. Formen af din digitale identitet, altså hvor dine id-data er gemt, betyder ikke så meget. Det afgørende er, at identiteten er transportabel og består af to dele: En kode, som skal huskes udenad, og et hardware* element, hvor dine id-data er lagret, fx en chip på et kort. Koden vil være længere end den firecifrede pinkode og bestå af både tal og bogstaver. Eksperter på området siger, at sådan en digital identitet vil beskytte dine personlige oplysninger bedre end den digitale signatur*, som nogle danskere allerede har fået tilsendt og installeret på deres computere. I modsætning til den nuværende digitale signatur 5 Arbejdsgruppen har valgt at bruge betegnelsen digital identitet, for at kunne tænke frit og ikke lade sit løsningsforslag være bundet af at skulle forholde sig til den digitale signatur. Det skal imidlertid understreges, at elementerne i det forslag, gruppen her præsenterer, godt kan indarbejdes i en ny udgave af den digitale signatur. 12

13 er den digitale identitet, som foreslås her, ikke installeret på computeren, men tilsluttet via hardware elementet. Dette gør den digitale identitet sværere for uvedkommende at misbruge sammenlignet med den nuværende digitale signatur. I de følgende afsnit beskrives to forskellige måder, hvorpå den digitale identitet kan anvendes. Første trin omhandler den digitale identitet i forbindelse med kommunikation med det offentlige. På andet trin udvides den digitale identitet til også at omfatte adgang til netbank og andre situationer, hvor identifikation er nødvendig. Offentlig digital identitet Forestil dig, at du og alle andre borgere får tildelt en digital identitet, som beskrevet ovenfor. Den digitale identitet skal altid anvendes, når du ønsker at benytte dig af offentlige services på nettet, fx melde din flytning, skifte læge, rette din selvangivelse osv. Identiteten er mobil, og du kan derfor udføre dine ærinder med det offentlige via en hvilken som helst computer med internetforbindelse, fx en computer på et bibliotek. Og du kan bruge den samme kode, når du skal udveksle personlige oplysninger med kommunen, skattevæsenet osv. Hvis du ikke ønsker at benytte den digitale identitet, har du ikke mulighed for at interagere med det offentlige via internettet. Gennemføres dette forslag, bliver det sværere for kriminelle at misbruge din digitale identitet, medmindre de har både din adgangskode og dine id-data. Hvis dine id-data (som kan opbevares på fx en chip eller et usb-stick) bliver væk eller stjålet, har du mulighed for at spærre din digitale identitet, ligesom fx dit dankort, og få en ny. Du kan også få en ny adgangskode, hvis du har glemt den gamle. Fordele og ulemper Indføres den digitale identitet, er det slut med at huske på mange forskellige koder til forskellige offentlige services på nettet. Med én kode og én lagringsenhed for dine id-data, fx et usb-stick eller en chip i et plastikkort eller en mobiltelefon, får du en mere sikker digital signatur og identifikation, som du kan tage med dig overalt. Det bliver sværere at stjæle din digitale identitet, fordi både id-data og kode er nødvendige for at anvende identiteten. Den digitale identitet hjælper dig til at opnå en bedre beskyttelse af dine personlige oplysninger, men hvad siger du til at blive påtvunget sådan en sikkerhed? Indføres den digitale identitet, skal du anvende den, hvis du fuldt ud vil kunne udnytte det offentliges serviceudbud. Borgere, som ikke har så nemt ved at bruge it, vil dermed ikke få samme muligheder for at benytte offentlige services lige så nemt og bekvemt som borgere, der har nemt ved det. Sådan er det allerede nu, hvor de, der ikke har en computer, eller har svært ved at bruge den på internettet, må benytte sig af telefonen eller personligt fremmøde. Flere og flere services vil i fremtiden blive tilgængelige på nettet og det offentliges åbningstider for personlig kontakt vil måske skrumpe. Er det rimeligt, at alle offentlige services ikke er lige tilgængelige for enhver? Der er altså argumenter både for og imod indførslen af en digital identitet. Hvilke synes du vejer tungest? Fælles digital identitet til offentlige og private services Ud over offentlige services på nettet, kan den digitale identitet i princippet udvides til at omfatte alle situationer, hvor du skal identificere dig over for private virksomheder, hvad enten du færdes på nettet eller i den fysiske verden. Hidtil har bankerne fx haft deres eget sikkerhedssystem til netbank parallelt med den offentlige digitale signatur. I forbindelse med fornyelse af den nuværende offentlige digitale signatur er det måske en god ide at udarbejde den digitale identitet i samarbejde med bankerne? 13

14 Du vil også kunne anvende din digitale identitet, når du køber varer over nettet. Dermed kan det blive mere sikkert for dig at handle på nettet, når du, frem for blot at indtaste fx dankortoplysninger, også bruger din digitale identitet til at identificere dig som ejeren af dankortet. Den digitale identitet kan også anvendes uden for nettet som medlemskort til foreninger, fitnessklubber m.v., til adgang til diskoteker, køb af spiritus eller i andre forbindelser med aldersbetinget adgangsbegrænsning. Fordele og ulemper Fordelen ved at samle alle kort i ét med den digitale identitet er, at du kun behøver huske én kode samtidig med, at selve identifikationen kan blive sikrere for dig. Men hvis uheldet er ude, og din lagringsenhed med id-data havner i de forkerte hænder, er du til gengæld mere udsat for misbrug, idet din digitale identitet kan misbruges i mange flere sammenhænge. Måske foretrækker du alligevel at have flere forskellige digitale identiteter, selvom en samlende identitet ville være nemmere? Og måske foretrækker du også at adskille offentlig og privat adgangskontrol? 5.2 Automatiske sikkerhedsopdateringer En sikkerhedsopdatering* er en opdatering* til et styresystem*, fx Windows, eller et program*, fx Internet Explorer. Opdateringen retter op på fejl og mangler i styresystemer eller programmer, der ellers kan gøre det let for hackere at bryde ind i din computer via internettet. Det er derfor en fordel, at så mange brugere som muligt er opdaterede, da en computer med manglende sikkerhedsopdateringer er lettere at bryde ind i og kan misbruges som mellemled i it-kriminalitet. Hvis dine programmer ikke er opdaterede, kan det altså give problemer for både dig selv og for andre brugere på nettet. Nogle brugere vil gerne selv tage stilling til, hvorvidt de vil tage imod en bestemt opdatering eller ej, fordi de har tiltro til, at de selv kan håndtere sikkerheden. Andre brugere takker nej til opdateringer, fordi de ikke kan overskue dem. Derudover har nogle måske installeret software* uden licens, piratkopier, og takker nej af frygt for, hvordan en evt. opdatering vil påvirke deres ulovligt installerede software. Dette er ofte ubegrundet; en opdatering fungerer som regel også til piratkopier. Ikke alle opdateringer er fejlfrie Selvom langt hovedparten af opdateringer fungerer fejlfrit, kan nogle opdateringer medføre problemer. Dels kan der være fejl i selve opdateringen; dels kan opdateringen udløse problemer med fejlfulde programmer, der indtil opdateringens installering har kørt upåklageligt trods deres fejl; og endelig kan der opstå problemer ved samspillet mellem den installerede opdatering og andre programmer, selvom både opdateringen og de andre programmer i sig selv er fejlfri. Så sent som i sommeren 2006 medførte en fejlopdatering til Windows, at cd-rommer solgt i tusindvis med programmer som Den Store Danske Encyklopædi og div. ordbøger ikke var i stand til at køre. Løsningen var enten at afinstallere den skyldige fejlopdatering eller at installere en specialopdatering. Det er også kendt fra computerspilmiljøet, at visse opdateringer får programmer til at køre dårligere end uden opdateringerne. Opdateringer kan altså medføre irriterende fejl, men heldigvis er der langt imellem, at det sker. Tvungne sikkerhedsopdateringer Forestil dig, at sikkerhedsopdateringer skal ske tvungent og automatisk. Så snart der udsendes en ny sikkerhedsopdatering, vil din computer downloade* og installere den, uden først at bede om din accept. Du får ikke mulighed for at melde opdateringen fra. Sikkerhedsopdateringerne skal dog komme særskilt, således at du stadig kan takke nej til normale programopdateringer, der ikke har 14

15 betydning for din computers sikkerhed. En normal programopdatering kunne fx være en opdatering til tekstbehandlingsprogrammet Word, således at programmet kan håndtere flere filformater. Fordele og ulemper Med automatiske sikkerhedsopdateringer er du og alle andre opdaterede, og dermed mindskes risikoen for virus*angreb mv. samt it-kriminelles muligheder for at misbruge computere. Opdateringerne hjælper dig således med at gøre din computer og din færden på nettet mere sikker og mindsker samtidig risikoen for, at du spreder virus og lignende til andre og de til dig. Men sikkerhedsopdateringerne er tvungne, og du mister derfor lidt kontrol over din computer. I tilfælde af en fejlfuld opdatering har du ikke længere mulighed for at annullere den enkelte opdatering. Og du har ikke mulighed for at bestemme, med hvilken opdatering dine programmer skal køre. Er det rimeligt at tage retten til selvbestemmelse fra den del af brugerne, der gerne selv vil tage stilling til sikkerhedsopdateringerne? Og vil du acceptere det besvær, opdateringerne kan give en sjælden gang imellem til gengæld for at højne din egen og andres sikkerhed? 5.3 Pc-syn Offentligt pc-syn Som beskrevet i forslaget ovenfor er din egen sikkerhed på nettet afhængig af andre netbrugeres sikkerhed. Jo flere syge børn, der er i vuggestuen, desto større risiko er der for, at dit eget barn også bliver smittet. Foruden din fordel ved selv at have en sikkerhedsopdateret computer, er det altså en fordel for dig, at andre netbrugere også har det. I dag er den direkte grund til at have en sikkerhedsopdateret computer bedre at kunne beskytte den mod truslerne på nettet, fx virusangreb. Men at tage sig sammen til at få styr på it-sikkerheden kan være svært for brugere, der ikke har oplevet problemer. Tænk, hvis det offentlige ville hjælpe og tilskynde dig og andre brugerne til at have sikkerheden i orden? Adgangskontrol til alle offentlige hjemmesider Dette løsningsforslag går på, at det offentlige skal påtage sig et større ansvar for at højne itsikkerheden. Først ved at hjælpe private brugere, altså dig, til at installere sikkerhedssoftware og herefter ved vedvarende at kontrollere, om sikkerhedssoftwaret og andet software på din computer er opdateret. Måden, hvorpå det skal gøres, er at kontrollere adgangen til alle offentlige hjemmesider, dvs. alt lige fra dit lokale biblioteks hjemmeside til skat.dk. Kontrollen sker ikke for at beskytte offentlige hjemmesider, men for at beskytte brugerne. Det offentlige kan godt på anden vis håndtere sikkerheden på sine egne hjemmesider, men ved jævnligt at kontrollere it-sikkerheden på brugernes computere bidrager det offentlige på denne måde til, at din og andre brugeres færden på hele nettet bliver mere sikker. For at få adgang til en hvilken som helst offentlig hjemmeside skal du have en elektronisk attest på, at din computer opfylder en række sikkerhedskriterier. Kriterierne kunne være, at der skal være installeret og opdateret sikkerhedssoftware på din computer, fx antivirusprogram, firewall*, antispyware*, samt at computerens styresystem og en række softwareprogrammer (fx Word) skal være opdateret. Kriterierne fastsættes af en offentlig instans, fx IT- og Telestyrelsen. Den elektroniske attest kan indhentes på en særlig hjemmeside, som du også har adgang til, før du har attesten. Her påbydes du en computerscanning efter ovenstående kriterier. Scanningen kan sammenlignes med syningen af en bil. For at bilen har tilladelse til at køre i trafikken, skal den opfylde en række sikkerhedskrav. Tilsvarende skal din computer opfylde en række sikkerhedskrav, før 15

16 du får attesten. Selve computerscanningen tager kun fem minutter og kan ske om natten eller i baggrunden, mens du arbejder med noget andet. Attesten er tidsbegrænset og gældende en måneds tid, hvorefter din computer atter skal scannes, hvis du ønsker adgang til en hvilken som helst offentlig hjemmeside. Resten af internettet, og selvfølgelig hjemmesiden, hvor attesten nedhentes, er stadig tilgængeligt for dig, uanset om du har attesten eller ej. Opfylder din computer ikke kriterierne ved computerscanningen, får du ikke attesten. Du henvises herefter til en hjemmeside, der indeholder informationer, telefonnummer til en hotline og links til fx gratis antivirusprogrammer, så du hjælpes til at få en sikrere computer. Pointen ved forslaget er, at du, ligesom alle andre brugere, motiveres til at holde din computer sikkerhedsopdateret, da du ellers ikke vil kunne få attesten og dermed nægtes adgang til offentlige hjemmesider. Og måske er det meget godt jævnligt at blive mindet om at holde computeren sikkerhedsopdateret? Det er allerede en del af mange private virksomheders sikkerhedspolitik at scanne computere. Så hvorfor ikke også gøre det til en del af din og andre private brugeres? Fordele og ulemper Du får regelmæssigt kontrolleret om din computer har sikkerheden i orden, og hvis der er problemer, kan du få hjælp til at løse dem. Selve scanningen kan dog være tidskrævende og irriterende, og du har ingen mulighed for at vælge den fra, hvis du vil have adgang til offentlige hjemmesider. Alt andet lige bliver det mere besværligt at få adgang til offentlige hjemmesider, fordi det nu kræves af dig, at du har styr på dine sikkerhedsopdateringer og opdaterer din attest jævnligt. Det er måske store krav at stille til brugere, der i forvejen har svært ved it-sikkerhed. Eller også er det en god måde at hjælpe dem på vej? I hvert fald vil forslaget også have den væsentlige effekt, at din færden på resten af nettet bliver mere sikker. Og hvis din nabo tvinges til at være sikkerhedsopdateret, er risikoen, for at du rammes af et virusangreb, mindre. Er det rimeligt at opstille minimumskrav, om på hvilket niveau din it-sikkerhed skal være, før du tillades adgang til offentlige hjemmesider? Eller skal det offentlige blande sig uden om din sikkerhed på nettet? Pc-syn også krævet til netbank Det er også i bankernes interesse, at det generelle sikkerhedsniveau hæves. Derfor kunne bankerne have en interesse i at stille de samme krav som ovenfor til, at din pc skal være synet og scannet (enten af det offentlige eller af en anden instans), før du får adgang til netbanken. Det er nemlig dem, der skal dække hovedparten af tabet, hvis du bliver frarøvet penge via netbanken. Synes du, det er rimeligt, hvis bankerne stiller krav til, at din computer er nyligt synet, før du kan få adgang til netbanken? 5.4 Tvungen mailfiltrering samt installation af firewall og virusfilter En internetudbyder* er en virksomhed, der giver dig adgang til internettet, fx TDC eller Cybercity. Internetudbyderne spiller en central rolle i kontrollen med netværkstrafikken og har derfor flere muligheder for at højne sikkerheden på nettet. I det følgende beskriver vi to forskellige. Tvungen mailfiltrering De fleste internetudbydere tilbyder i dag deres kunder at scanne mails og filtrere dem fra, der indeholder virus. De frasorterede mails ryger direkte ind i en særlig karantænemappe, hvorfra det stadig, hos de fleste udbydere, er muligt for dig som bruger at læse dem. Der er dog fortsat mange brugere, 16

17 som takker nej til at få deres mails scannet og filtreret. Og på den måde får meget virus lov til at snige sig ind i indbakken og sprede sig til andre computere. For at dæmme op for den mængde virus, der florerer via mailudveksling, ville en løsning være, at scanning og filtrering af mails ikke sker frivilligt, men automatisk. Dette løsningsforslag indebærer, at du ikke kan have en mailadresse hos din internetudbyder, uden at dine mails bliver scannet og en del af dem frasorteret. De frasorterede mails ryger i karantænemappen, som du kun kan få adgang til ved at logge på en særlig hjemmeside hos din internetudbyder. Du kan altså stadig læse de frasorterede mails, men det bliver mere besværligt for dig at gøre det. Fordele og ulemper Når mails gennem internetudbydernes mailservere scannes og virusbefængte mails frasorteres, vil en større del af den mængde virus, der spredes via mail, blive fanget. Risikoen for at modtage og selv sprede virus via mail mindskes, men du mister også kontrollen over, hvilke mails du modtager i din indbakke. Mailfiltrering som standardindstilling I stedet for at gøre ordningen tvungen kan mailfiltrering være en standardindstilling, når kunder anvender internetudbydernes mailservices. I dag skal kunderne selv aktivt tilvælge mailfiltrering. Ved at gøre filtrering til standardindstilling vil en større del af brugerne få scannet deres mail. Valgfriheden er bevaret, idet du og andre brugere har mulighed for at fravælge filtreringen. I forhold til forslaget ovenfor, hvor filtreringen sker tvungent, er den samlede forbedring af sikkerheden mindre ved dette forslag, idet nogle vil fravælge filteret og potentielt kunne sprede virus til andre. Tvungen installation af firewall og virusfilter I dag blander internetudbyderne sig ikke i deres kunders it-sikkerhed. At lade internetudbyderne scanne al internettrafik for virus og malware* ville blive usandsynligt dyrt og nedsætte hastigheden på nettet væsentligt. Det smarteste sted at filtrere trafikken er teknisk set på den enkelte brugers computer. Dette forslag indebærer derfor, at internetudbyderne skal stille krav til alle deres kunder om, at de skal have installeret firewall og virusfilter* på deres computer, før de overhovedet får lov til at komme på nettet. Forslaget overlader det til den enkelte bruger at sørge for installationen, men internetudbyderne skal tilbyde vejledning om programtyper og installation til deres kunder. Fordele og ulemper Har du ikke installeret et virusfilter og en firewall, nægtes du adgang til nettet. Er det et rimeligt krav at stille? Programmerne kan koste penge (nogle kan fås gratis på nettet) og besvær, men til gengæld vil du selv sprede mindre malware til andre og de til dig. 5.5 Sikkerhedsmærkning af it-produkter Der kan være stor forskel på sikkerhedsniveauet på forskellige it-produkter, men som forbruger og ofte også forhandler kan det være svært at se forskel. Typisk vælger mange derfor produkterne ud fra prisen, uden at tænke over sikkerheden. Et forslag, der kan modvirke denne tendens, er at indføre en mærkningsordning for it-produkter ligesom smiley-ordningen for restaurationshygiejne. Ordningen skal gælde både for software i almindelighed og software integreret med hardware. Fx skal hardware som usb-sticks og computere mærkes, selvom det i princippet er softwaret på usb-sticket eller computeren, der bedømmes, og ikke selve hardwaret. 17

18 Ordningen skal gøre det nemmere for dig at vælge sikre produkter. Produkternes brugervenlighed mht. opsætning af sikkerhedskonfigurationer skal også indgå som en del af vurderingen. Sikkerheden skal med andre ord være let at få op at køre, når produktet tages i brug. Formålet er at give øget konkurrence producenterne imellem ved at gøre sikkerhed til en konkurrenceparameter. Fordele og ulemper Med en mærkningsordning får virksomhederne incitament til at sætte fokus på sikre og brugervenlige produkter. Samtidig bliver det nemmere for dig som kunde at vælge mellem forskellige produkter. Mærkningsordningen medfører dog udgifter for producenterne, idet de skal betale for at få sikkerhedsgodkendt deres produkter. Som kunde er det i sidste ende dig, der kommer til at betale denne merudgift. Er du villig til at betale ekstra for visheden om, at den vare, du vælger, har itsikkerheden i orden? 5.6 Blokering af adgang til skadelige hjemmesider Der findes på internettet en del skadelige hjemmesider. Her tænker vi især på to forskellige grupper af skadelige hjemmesider. Den første gruppe indbefatter hjemmesider, hvor du enten udsættes for eller har adgang til skadelig software såsom virus og andet malware. Måske startes en virusdownload uden din accept, ligeså snart du kommer ind på siden, eller også lokkes du uvidende til at downloade den. Ved at have opdateret sikkerhedssoftware og opdaterede programmer kan du reducere din sårbarhed over for disse typer af skadelige hjemmesider. Den anden gruppe indeholder phishing* hjemmesider, dvs. falske hjemmesider, hvor du lokkes til at opgive personlige oplysninger, fx taste dit netbank-login, som siden hen misbruges. Her hjælper kun din sunde fornuft. Du kan til dels gardere dig mod skadelige sider ved at holde din computer sikkerhedsopdateret eller bruge din sunde fornuft. Men forestil dig, at skadelige hjemmesider bliver sortlistet og blokeret, så du slet ikke har adgang til dem. Sortlistningen af skadelige hjemmesider skal ifølge dette forlag udføres af et internationalt eller nationalt overvågningscenter. Her fastsætter en bredt sammensat gruppe af teknikere, jurister mfl. kriterier for sortlistningen. Du kan også som privat bruger indberette sider, du synes, ser mistænkelige eller skadelige ud. Overvågningscenteret kan efter en vurdering af siden påbyde internetudbyderne at blokere for den anmeldte hjemmeside. Når en skadelig side er blokeret, kan du ikke længere få adgang til den via nettet. Fordele og ulemper Ved at blokere for skadelige hjemmesider bliver nettet sikrere at færdes på. Til gengæld har du ikke selv kontrol over, hvilke hjemmesider du har adgang til. Andre vurderer, hvorvidt en side er farlig for dig, og dette vil muligvis indbefatte nogle fejlvurderinger, således at ufarlige hjemmesider sortlistes. Er en side blokeret, kan sidens ejer anke blokeringen og få åbnet siden igen. Behandlingstiden for ankesagen kan dog være lang og dermed medføre omkostninger for både sidens ejer og brugere. Hvor går grænsen mellem beskyttelse af private brugere og censur? Og hvem skal vurdere, om en side er skadelig eller ej? 5.7 Online lagring af data Dette er ikke et egentligt løsningsforslag, men en beskrivelse af en udvikling, som vi vil bede dig om at vægte fordele og ulemper ved. 18

19 Stadigt flere it-brugere opbevarer data på nettet ved brug af online*, kommercielle udbydere. Og måske gør du det også selv uden egentlig at tænke videre over det? Der er mange forskellige måder, hvorpå du kan opbevare data på nettet. Hvis du bruger webmail*, en mailservice*, der er tilgængelig på nettet, fx Gmail* og Hotmail*, kan du eksempelvis gemme personlige filer ved at sende en mail til dig selv og vedhæfte filerne. Filerne ligger i så fald som vedhæftninger til mails i din indbakke, der er gemt hos udbyderen af webmailen. En anden udbredt måde at opbevare data online* på er at uploade* dokumenter, billeder eller andre filer i sociale netværk på nettet. Et socialt netværk på internettet er en hjemmeside, hvor du kan kommunikere og udveksle filer med dine venner, fx Facebook eller MySpace. Der findes også en lang række online programmer, som gratis tilbyder dig opbevaring og deling af data. Eksempelvis udbyder Google et billedprogram Picasa, hvor du kan uploade billeder og dele dem med dine venner. Når først dine data ligger opbevaret på nettet, hvad enten det er i din mailindbakke eller på hjemmesider, fx sociale netværk, behøver du ikke længere bekymre dig om at tage en sikkerhedskopi af dem. Hvis din computer går ned, ligger dine data jo stadig gemt hos udbyderne af disse services, og du kan få adgang til dine data over nettet. Fælles for udbyderne er, at de som oftest stiller deres services gratis til rådighed for dig ved hjælp af reklamefinansiering. Der er delte meninger om denne kommercielt drevne udvikling. Selvom du er mere sikker på ikke at miste dine data, hvis de er gemt online i stedet for på din egen computer, er der en større risiko for, at andre får mulighed for at se dem. De kommercielle udbydere har fx en interesse i at dele dine personlige oplysninger med reklamebureauer, som vil målrette deres reklamer mest muligt. Et eksempel herpå er webmailudbyderen Gmail. Enhver mail, du modtager, scannes automatisk med det formål, at de reklamebannere, der vises, når du åbner mailen, passer til indholdet af mailen. Fordele og ulemper Når dine data er lagret online, er du bedre sikret mod datatab som følge af computernedbrud eller virus. Dine data ligger nemlig trygt gemt på servere i et professionelt it-miljø hos en kommerciel udbyder. Til gengæld kan du ikke helt vide dig sikker på, at dine private data forbliver private. For i princippet har den kommercielle udbyder adgang til at se dine data og måske videregive dem til en tredjepart med kommercielle interesser for øje. Hvad vægter tungest hos dig? At dine data bevares sikkert hos en kommerciel udbyder, eller at dine private data forbliver private? 19

20 6. Analyse I denne del af rapporten præsenteres resultaterne fra interviewmødet, hvor deltagerne har forholdt sig til løsningsforslagene i den forrige del af rapporten. Først følger et afsnit om deltagernes generelle forhold og indstilling til it-sikkerhed. Dernæst analyseres de syv løsningsforslag et ad gangen. Hvert afsnit indledes kort med en præsentation af de væsentligste resultater fra spørgeskemabesvarelserne 6. Herefter inddrages materialet fra gruppeinterviewene, hvorpå analysen hovedsagelig er funderet, og deltagernes argumenter for og imod de enkelte løsningsforslag præsenteres. Som oftest er kun få deltagere i deres argumentation entydigt for eller imod de respektive løsningsforslag. Således kan den samme deltager eksempelvis fremføre argumenter både for og imod et givent forslag. Det skal bemærkes, at citater fra gruppeinterviewene er medtaget for at eksemplificere borgernes holdninger, og at analysegrundlaget således er større end det fremlagte. 6.1 Generelt om deltagernes forhold og indstilling til it-sikkerhed Fælles for deltagerne er, at de alle bruger internettet privat, og at langt hovedparten af deltagerne (20 ud af 22) i spørgeskemabesvarelserne angiver at være forholdsvis bekymrede for sikkerheden ved færden på nettet. Men herefter hører enigheden op, og deltagerne kan overordnet set opdeles i to nogenlunde lige store grupper. Den ene gruppe føler sig generelt tryg ved brug af internettet og udtrykker ikke den store bekymring under interviewene: Du skal ikke være så bange for al det der it. Brug det dog. Nogle af disse deltagere ser sig i stand til at håndtere egen it-sikkerhed og mener, at langt de fleste problemer kan undgås ved kritisk stillingtagen samt omtanke ved færden på nettet: Generelt når vi snakker sikkerhed på nettet, så synes jeg, at meget af det omhandler ganske almindelig sund fornuft i den måde, man gebærder sig på. Den anden gruppe har svært ved at overskue it-sikkerheden og føler afmagt: Jeg synes, det med it-sikkerheden er frygteligt uoverskueligt for almindelige mennesker, og jeg har ikke tiltro til noget som helst. Godt halvdelen (13 ud af 22) af deltagerne tilkendegiver i spørgeskemaet, at der er muligheder på nettet, de ikke benytter sig af, da de er nervøse for sikkerheden. Blandt andet kan downloading af ukendte filer, installation af ukendte programmer, opgivelse af kortoplysninger eller mail, internethandel og ikke-dansksprogede sider afholde deltagerne fra at udnytte nettets mange muligheder. Som oftest er denne gruppe afhængig af hjælp til it-sikkerhed udefra. Enten fordi de ikke magter at håndtere it-sikkerheden: 6 En samlet oversigt over alle resultater fra spørgeskemabesvarelserne kan hentes på 20

Bilag til rapporten Brugernes it-sikkerhed

Bilag til rapporten Brugernes it-sikkerhed Bilag til rapporten Brugernes it-sikkerhed Resultater fra spørgeskemabesvarelserne på interviewmødet i november 2007 23 deltagere besvarede spørgeskemaet, og deres svar er angivet i tabeller ved frekvens

Læs mere

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted).

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted). Brugervilkår og andre gode ting, som du bør vide for at være sikker online. Sikkerhed er alles ansvar En del af IKEA ånden er "jeg gør min del, du gør din del, og sammen gør vi en masse." Dette gælder

Læs mere

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

O Guide til it-sikkerhed

O Guide til it-sikkerhed It-kriminalitet O Guide til it-sikkerhed Hvad din virksomhed bør vide om it-kriminalitet, og hvordan du kan forebygge det codan.dk 2 Forord 3 o Er I ordentligt sikret mod it-kriminalitet? Mange virksomheder

Læs mere

guide til it-sikkerhed

guide til it-sikkerhed Codans guide til it-sikkerhed Hvad du som virksomhed bør vide om it-kriminalitet og hvordan du kan forebygge det Indhold Side 3...Forord Side 4...Virksomhedernes tanker om it-kriminalitet Side 5...Sådan

Læs mere

Hvad du bør vide om computervirus. Hvad du bør vide om computervirus

Hvad du bør vide om computervirus. Hvad du bør vide om computervirus er en pjece for dig, der vil vide, hvordan du undgår virus. Du finder også information om, hvad du skal gøre, når skaden er sket. Du skal sikre dig mod virus, fordi: du risikerer at miste dine data du

Læs mere

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet Sikker på nettet Tryg selvbetjening Din kontakt med det offentlige starter på nettet Det offentlige bliver mere digitalt Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer af selvangivelsen,

Læs mere

Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus

Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus Efter Java-hullet: Væn dig til det din computer bliver aldrig 100 % sikker. Men derfor kan vi jo godt prøve at beskytte den så vidt mulig alligevel. Vi

Læs mere

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING!

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING! Baggrund Senest i perioden juli og august 2009 har UC Lillebælt været udsat for forskellige forsøg på at udnytte vores it-systemer til at indsamle personlige data og kommunikere ulovligt reklamemateriale.

Læs mere

Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt.

Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt. Sagde du virus? Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt. Af Erik Jon Sloth 21/02-2003 (http://sikkerhed.tdconline.dk) Det kan være fristende bare

Læs mere

Sådan beskytter du din computer mod angreb

Sådan beskytter du din computer mod angreb Sådan beskytter du din computer mod angreb It-kriminelle har fundet et hul i sikkerheden, så de lige nu kan stjæle din net-identitet. Her bliver du klogere på, hvordan du garderer dig. Af Kenan Seeberg

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

Personalehåndbog. Personalehåndbogens målsætning. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen.

Personalehåndbog. Personalehåndbogens målsætning. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen. Personalehåndbog Personalehåndbogens målsætning Strategi og mål m.m. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen Bestyrelse 1 Organisationsdiagram 6. Vores målsætning Politikker

Læs mere

SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING

SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING Din kontakt med det offentlige starter på nettet www.borger.dk DET OFFENTLIGE BLIVER MERE DIGITALT Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer

Læs mere

Manual til AVG Antivirus

Manual til AVG Antivirus Manual til AVG Antivirus Det anbefales, at alle brugere benytter sig af et antivirus-program. Formålet med programmet er at forhindre din computer i at blive smittet med virus. Virus-inficerede computere

Læs mere

STOFA VEJLEDNING ONLINEDISK INSTALLATION

STOFA VEJLEDNING ONLINEDISK INSTALLATION STOFA VEJLEDNING ONLINEDISK INSTALLATION I denne vejledning gennemgås installation af Stofa OnlineDisk samt opsætning, brugerflade og OnlineDisk Webportalen. Trin 1 Information om Stofa OnlineDisk Stofa

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen

Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK 2750 Ballerup T +45 44 68 44 68 F +45 44 86 09 30 www.nets.eu Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen

Læs mere

Online Banking Sikkerhedsvejledning Internet-version

Online Banking Sikkerhedsvejledning Internet-version Online Banking Sikkerhedsvejledning Internet-version Indhold Introduktion til Sikkerhedsvejledningen... 2 Sikkerhedsvejledningen... 2 Sikker brug af internettet... 2 Sikkerhedsløsninger i Online Banking...

Læs mere

Lidt om Virus og Spyware

Lidt om Virus og Spyware Lidt om Virus og Spyware INDHOLD Malware... 2 Hvordan virker det... 2 Hvad skal man gøre... 2 Spam... 3 Hvordan virker det... 3 Hvad skal man gøre... 3 Phishing... 4 Hvordan virker det... 4 Sårbarheder...

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere

1. Direkte (Til) - hovedmodtagere af e-mailen. Husk at tydeliggøre, hvis der forventes en reaktion eller et svar.

1. Direkte (Til) - hovedmodtagere af e-mailen. Husk at tydeliggøre, hvis der forventes en reaktion eller et svar. Tips og tricks Til gode mailvaner HVAD: De fleste af os bruger computeren rigtig meget til at sende og modtage mails. Mails er hoveddøren til din computer, og derfor interessant for dem, der sender spam-mails.

Læs mere

Guide til sikker it. Daglig brug Programmer E-mail Internet Databehandling

Guide til sikker it. Daglig brug Programmer E-mail Internet Databehandling Guide til sikker it Daglig brug Programmer E-mail Internet Databehandling Hvilke retningslinjer skal du følge som it-bruger i Hillerød Kommune? Indhold Daglig brug af din computer 4 Computere, programmer

Læs mere

Forår 2012 - Firewalls

Forår 2012 - Firewalls Syddansk Universitet DM830 - Netværkssikkerhed Imada - Institut for matematik og datalogi Forår 2012 - Firewalls Forfatter: Daniel Fentz Johansen Alexei Mihalchuk Underviser: Prof. Joan Boyar Indhold 1

Læs mere

Instrukser for brug af it

Instrukser for brug af it it sikkerhed Instrukser for brug af it Må Skal ikke Kan Januar 2010 Version 1.0 Indhold Forord................................................... 3 Resumé.................................................

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT. - gældende for undervisere

IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT. - gældende for undervisere IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT - gældende for undervisere August 2009 IT retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg kommunes Skole IT - gældende for undervisere

Læs mere

Version 8.0. BullGuard. Backup

Version 8.0. BullGuard. Backup Version 8.0 BullGuard Backup 0GB 1 2 INSTALLATIONSVEJLEDNING WINDOWS VISTA, XP & 2000 (BULLGUARD 8.0) 1 Luk alle åbne programmer, bortset fra Windows. 2 3 Følg instrukserne på skærmen for at installere

Læs mere

Sikkerhed i trådløse netværk

Sikkerhed i trådløse netværk Beskyt dit trådløse netværk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 Kbh. Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post: itst@itst.dk www.itst.dk Rådet for it-sikkerhed www.raadetforitsikkerhed.dk Der

Læs mere

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER -

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - INTRODUKTION TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW Vi er glade for at kunne byde velkommen til opdateret

Læs mere

Online Banking Sikkerhedsvejledning PC-baseret version

Online Banking Sikkerhedsvejledning PC-baseret version Sikkerhedsvejledning PC-baseret version Indhold Introduktion til Sikkerhedsvejledningen...3 Sikkerhedsvejledningen...3 Sikker brug af internettet...3 Sikkerhedsløsninger i...3 Hvad er sikkerhed i?...4

Læs mere

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn.

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. Sikker Surf 10 Tips - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. I folderen finder du: 10 tips til sikker adfærd på internettet Tjekliste til dialog i familien Netikette regler Forklaring

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

NYT Panda Antivirus 2007 Kom godt i gang Vigtigt! Læs venligst grundigt afsnittet i denne guide om online registrering. Her findes nødvendige oplysninger for maksimal beskyttelse af din PC. Afinstaller

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

Administrator - installation og brug i Windows

Administrator - installation og brug i Windows 1 Administrator - installation og brug i Windows Grundforfattet af Allan, OZ1DIS, redigeret/udgivet af Palle, OZ6YM Det her beskrevne er IKKE noget nyt, og har været gældende siden Windows NT og version

Læs mere

Velkommen til 6. omgang

Velkommen til 6. omgang Velkommen til 6. omgang I dag Internet Hjemmeopgave 5 Mapper og filer Internet Vi så på faner sidst. og hurtigt på favoritter som ikke må forveksles med faner Favoritter Kan med fordel bruges til internetsider

Læs mere

Freeware for PC security

Freeware for PC security Freeware for PC security Indledning: For en privat person kan det være svært at finde ud af, hvad der er godt for at kunne beskytte sin computer. Denne rapport vil prøve at dække nogle af de programmer,

Læs mere

Security Center Et overblik

Security Center Et overblik 01.03.2012 Security Center Et overblik mailfence/spamfence... 2! Generelt om spamfence... 2! Generelt om mailfence... 2! Gennemse e-mails... 2! Overblik... 2! Statistik... 3! E-mail rapport... 3! Indstillinger...

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST7

It-sikkerhedstekst ST7 It-sikkerhedstekst ST7 Overdragelse af faktorer ved udstedelse af et personligt login til en identificeret fysisk Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST7 Version 1 Februar

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

IT-SIKKERHEDSVEJLEDNING IT-SIKKERHED ER OGSÅ DIT ANSVAR

IT-SIKKERHEDSVEJLEDNING IT-SIKKERHED ER OGSÅ DIT ANSVAR IT-SIKKERHEDSVEJLEDNING IT-SIKKERHED ER OGSÅ DIT ANSVAR 1 HUSK n Adgangskoder må ikke videregives til andre. n Andre må ikke anvende din personlige bruger-id. n Ved mistanke om, at andre har fået kendskab

Læs mere

Vejledning til Autodesk Subscription Center

Vejledning til Autodesk Subscription Center Vejledning til Autodesk Subscription Center Udarbejdet af NTI CADcenter A/S maj 2013 Gå ind på internetadressen: http://subscription.autodesk.com som ser således ud: - Tast dit brugernavn og adgangskode

Læs mere

Du kan også bruge Dropbox sammen med din Iphone, Android telefon eller anden smartphone.

Du kan også bruge Dropbox sammen med din Iphone, Android telefon eller anden smartphone. Dropbox Introduktion til Dropbox Dropbox er en online tjeneste, hvor man ganske gratis kan få noget lagerplads til sine dokumenter, billeder og meget mere. Der er mange muligheder med Dropbox, som bliver

Læs mere

Tænk når du taster. kom nærmere

Tænk når du taster. kom nærmere Tænk når du taster kom nærmere Regler for medarbejdernes brug af TDC s pc-arbejdspladser Nedenfor kan du læse om de regler, TDC s Direktion har vedtaget for brugen af koncernens*) pc-arbejdspladser Reglerne

Læs mere

IT sikkerhed Whitelist

IT sikkerhed Whitelist IT sikkerhed Whitelist IT sikkerhed Whitelist Skrevet af: Anchelika V. Skjødt og Lasse B. Troelsen Kom/IT A Klasse 3.5 Side 1 af 7. Spam facts Spam er et af de største problemer med internettet på nuværende

Læs mere

Stor guide. December 2014. undgå hackere. beskyt din mobil. Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Stor guide. December 2014. undgå hackere. beskyt din mobil. Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 Stor guide undgå hackere beskyt din mobil Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 Undgå hackere - beskyt din mobil INDHOLD SIDE 3 En hacker kan så let som ingenting få fat i alt,

Læs mere

STOFA VEJLEDNING SAFESURF INSTALLATION

STOFA VEJLEDNING SAFESURF INSTALLATION STOFA VEJLEDNING SAFESURF INSTALLATION Denne vejledning gennemgår installationsproceduren af SafeSurf, og herefter de tilpasningsmuligheder man kan benytte sig af. Trin 1 Installationen starter med at

Læs mere

Stærk beskyt DET SKAL DU BRUGE HOLD VIRUS FRA DØREN: Hvordan bliver din pc inficeret? SÅDAN!

Stærk beskyt DET SKAL DU BRUGE HOLD VIRUS FRA DØREN: Hvordan bliver din pc inficeret? SÅDAN! Med AVG Anti-Virus tager du et kæmpe skridt mod en sikker og dirkefri computer. SÅDAN! Med kun ét program får du total beskyttelse mod virus, spionprogrammer og farlige hjemmesider. HOLD VIRUS FRA DØREN:

Læs mere

En trin-for-trin forklaring af bestilling og aktivering af NemID

En trin-for-trin forklaring af bestilling og aktivering af NemID En trin-for-trin forklaring af bestilling og aktivering af NemID Generelt om anskaffelse af NemID Foregår i to trin: Bestilling og aktivering på nemid.nu Du skal have gyldigt kørekort eller pas Efter bestilling

Læs mere

Malwarebytes en guide. Hanne B. Stegemüller 9. juni 2015

Malwarebytes en guide. Hanne B. Stegemüller 9. juni 2015 Malwarebytes en guide Hanne B. Stegemüller 9. juni 2015 Hvad kan/gør Malwarebytes? Malwarebytes Anti-Malware er ikke et traditionelt antivirusprogram til bekæmpelse af traditionelle virusinfektioner og

Læs mere

Kort og godt om NemID. En ny og sikker adgang til det digitale Danmark

Kort og godt om NemID. En ny og sikker adgang til det digitale Danmark Kort og godt om NemID En ny og sikker adgang til det digitale Danmark Hvad er NemID? NemID er en ny og mere sikker løsning, når du skal logge på offentlige hjemmesider, dit pengeinstitut og private virksomheders

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Kære medarbejder og leder

Kære medarbejder og leder Kære medarbejder og leder Adgang til informationer i it-systemer og elektronisk kommunikation er for de fleste medarbejdere i Region Hovedstaden en selvfølgelig del af arbejdsdagen. Hvis vi ikke har adgang

Læs mere

Windows 10 DEMONSTRATION AF LARS LAURSEN

Windows 10 DEMONSTRATION AF LARS LAURSEN Windows 10 DEMONSTRATION AF LARS LAURSEN Lidt om Windows 10 (1) Microsoft har sprunget tallet 9 over og er gået direkte til 10 Windows 10. Det kan skyldes, at Apple har et styresystem Mac OS X, hvor X

Læs mere

ESET NOD32 ANTIVIRUS 7

ESET NOD32 ANTIVIRUS 7 ESET NOD32 ANTIVIRUS 7 Microsoft Windows 8.1 / 8 / 7 / Vista / XP / Home Server 2003 / Home Server 2011 Startvejledning Klik her for at overføre den seneste version af dette dokument ESET NOD32 Antivirus

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation)

Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation) Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation) Hvis du ikke kan opgradere computeren, som kører Windows Vista, til Windows 7, så skal du foretage en brugerdefineret installation.

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør. KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7

INDHOLDSFORTEGNELSE. Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør. KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7 INDHOLDSFORTEGNELSE Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7 Windows 7-udgaver... 10 32- eller 64-bit version af Windows 7... 11 Hardware...

Læs mere

Gode råd til en sikker it-adfærd

Gode råd til en sikker it-adfærd Gode råd til en sikker it-adfærd It-sikkerhed starter og slutter med dig! Hvis du benytter dig af denne folders 18 gode råd, er både du som personlig bruger og bruger af Aarhus Universitets it-udstyr på

Læs mere

1. Opret din nye Google konto

1. Opret din nye Google konto Indhold 1. Opret din nye Google konto... 2 2. Test din nye konto... 5 3. Kom i gang med Gmail indstil sprog til dansk... 6 4. Gmail indhold på skærmen... 8 5. Skriv og send en mail... 9 Til:... 9 Cc:...

Læs mere

Ruko SmartAir. Updater installation

Ruko SmartAir. Updater installation Ruko SmartAir Updater installation Introduktion. Updateren er en speciel enhed som giver os mulighed for at tilføje, læse og skrive funktioner i en offline installation. Med læse og skrive funktionen kan

Læs mere

Hold din PC sund Med gratis programmer Kun for amatører med teknisk erfaring Vy 73 de OZ1LOM Erik Ankerstjerne

Hold din PC sund Med gratis programmer Kun for amatører med teknisk erfaring Vy 73 de OZ1LOM Erik Ankerstjerne Hold din PC sund Med gratis programmer Kun for amatører med teknisk erfaring Vy 73 de OZ1LOM Erik Ankerstjerne Windows XP Det gode gamle langtidsholdbare system Vi kender det og har vænnet os til det Det

Læs mere

Onsdags-workshops foråret 2014

Onsdags-workshops foråret 2014 Onsdags-workshops foråret 2014 Hver onsdag kl.15-17 Alle workshops er gratis 15. Januar: Google konto til meget mere end g-mail 22. januar: Google Chrome browseren fra Google 29. januar: NemID, borger.dk

Læs mere

Politik for medarbejderes brug af virksomhedens IT

Politik for medarbejderes brug af virksomhedens IT Jan Trzaskowski - www.legalriskmanagement.com - Politik for medarbejderes brug af virksomhedens IT Jan Trzaskowski og Benjamin Lundström Jan Trzaskowski og Benjamin Lundströms artikel og checkliste vedrørende

Læs mere

Hurtig startguide Internet Security 2009 Vigtigt! Læs venligst afsnittet Produktaktivering i denne vejledning grundigt. Oplysningerne i dette afsnit er yderst vigtige for at holde din pc beskyttet. Brug

Læs mere

E-mail - Elektronisk post

E-mail - Elektronisk post E-mail - Elektronisk post Internettets elektroniske postsystem, e-mail, ligner i sin funktion og opbygning, det almindelige postvæsen meget. Den væsentligste forskel er hastigheden. Der går sjældent mere

Læs mere

TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND ADGANGSKODE

TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND ADGANGSKODE TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND Testportalen befinder sig på internetadressen http://www.testportal.hogrefe.dk/default.aspx. På denne adresse mødes man af ovenstående skærmbillede. Indtast her dit

Læs mere

Den digitale Underviser. Clouds. Dropbox

Den digitale Underviser. Clouds. Dropbox Den digitale Underviser Clouds Dropbox Indhold Indhold... 1 Dropbox... 1 Installer Dropbox... 2 Åbn Dropbox fra egen computer... 2 Åbn Dropbox fra en anden computer... 3 Lagre filer i Dropbox (offline

Læs mere

Vejledning til de bydende

Vejledning til de bydende Vejledning til de bydende Juni 2013/JET Indledning Indledning ibinder er et web-baseret program, til håndtering af byggeprojekter og ejendomsdrift på en hidtil uset brugervenlig og økonomisk måde. ibinder

Læs mere

Mobile Security. Kom i gang lynhurtigt. Dansk

Mobile Security. Kom i gang lynhurtigt. Dansk Mobile Security Kom i gang lynhurtigt Dansk 1 Installation Installation af BullGuard Mobile Security 1. Gå ind på www.bullguard.com/mobi fra din telefon. 2. Indtast licensnøglen. Den står på bagsiden af

Læs mere

Se bagsiden af pakken for hurtig installation

Se bagsiden af pakken for hurtig installation Brugervejledning Se bagsiden af pakken for hurtig installation Vi beskytter flere mennesker mod flere online trusler end nogen anden i verden. Det er vigtigt at tage hensyn til miljøet. Symantec har fjernet

Læs mere

Se bagsiden af pakken for hurtig installation

Se bagsiden af pakken for hurtig installation Brugervejledning Se bagsiden af pakken for hurtig installation Vi beskytter flere mennesker mod flere online trusler end nogen anden i verden. Det er vigtigt at tage hensyn til miljøet. Symantec har fjernet

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Retningslinier for brug af it i Aalborg Kommune, tilrettet til lærerbrug

Retningslinier for brug af it i Aalborg Kommune, tilrettet til lærerbrug Retningslinier for brug af it i Aalborg Kommune, tilrettet til lærerbrug Udviklingen på området gør, at disse retningslinier vil blive revideret løbende Indhold: Indledning...3 Adgang til skolens net...3

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskema 1

Bilag 1: Spørgeskema 1 Bilag 1: Spørgeskema 1 1. Generelt om dig: Mand Kvinde 18 Mand Kvinde 19 Mand Kvinde 20 Mand Kvinde 21 Mand Kvinde 22 Mand Kvinde 23 Mand Kvinde 24 Mand Kvinde 25 Mand Kvinde 26 Mand Kvinde 27 Mand Kvinde

Læs mere

Security & Risk Management Summit

Security & Risk Management Summit Security & Risk Management Summit Hvor og hvornår skaber Managed Security Services værdi? Business Development Manager Martin Jæger Søborg, 6. november 2014 DUBEX SECURITY & RISK MANAGEMENT SUMMIT 2014

Læs mere

Du skal have en Google konto for at kunne anvende Webalbum! Har du ikke det, så får du her en kort orientering om, hvorledes du kan få en konto.

Du skal have en Google konto for at kunne anvende Webalbum! Har du ikke det, så får du her en kort orientering om, hvorledes du kan få en konto. Indhold Webalbum...2 Google-konto...2 Brug af webalbum...5 Overføre billeder til album...5 Se og bruge sine billeder i webalbummet...6 E-mail...9 Udskriv...12 Bestil udskrifter...13 Blog This...13 Collage...14

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Henkel Norden AB ("Henkel") er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel.

Henkel Norden AB (Henkel) er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel. HENKEL FORTROLIGHEDSPOLITIK Vi, hos Henkel, tager vores forpligtelser i henhold til dansk lov om databeskyttelse (persondataloven) alvorligt og er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Denne fortrolighedserklæring

Læs mere

TimeStamper Guide til fejlretning

TimeStamper Guide til fejlretning TimeStamper Guide til fejlretning for version 2.01 Copyright 2002-2013 www.timestamper.dk LICENSVEJLEDNING ver A09.doc ANSVARSFRASKRIVELSE: I ingen tilfælde skal udvikleren og/eller dets respektive leverandører

Læs mere

Spørgsmål & svar vedr. den nye tillægsforsikring Tryg Backup til Softwareforsikringen

Spørgsmål & svar vedr. den nye tillægsforsikring Tryg Backup til Softwareforsikringen Spørgsmål & svar vedr. den nye tillægsforsikring Tryg Backup til Softwareforsikringen 1. Hvorfor har vi valgt at tilbyde Tryg Backup til vores erhvervskunder med en Softwareforsikring? Det understøtter

Læs mere

Studér denne folder for vores sikkerheds skyld

Studér denne folder for vores sikkerheds skyld Studér denne folder for vores sikkerheds skyld Pas på vores værdifulde viden Vi fremskaffer og formidler viden. Elektronisk, skriftligt og mundtligt. Det er Københavns Universitets væsentligste aktivitet

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSE OG SIKKERHED PÅ DIN COMPUTER.

VEDLIGEHOLDELSE OG SIKKERHED PÅ DIN COMPUTER. VEDLIGEHOLDELSE OG SIKKERHED PÅ DIN COMPUTER. HARDDISKEN Harddisken er den enhed der bruges til at lagre operativsystemet (Windows), programmer og egne filer i din computer. Egne filer kan være dokumenter,

Læs mere

Guide. Guide: Sådan beskytter du dig mod computer-virus. sider. April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Guide: Sådan beskytter du dig mod computer-virus. sider. April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: 12 sider Sådan beskytter du dig mod computer-virus Guide: Sådan beskytter du dig mod virus Forskellige typer computervirus

Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger Plus500 Ltd Politik om beskyttelse af personlige oplysninger Politik om beskyttelse af personlige oplysninger Plus500's erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger Beskyttelse af personlige oplysninger

Læs mere

Skal vi chatte? sådan kommer du i gang

Skal vi chatte? sådan kommer du i gang Skal vi chatte? sådan kommer du i gang Indhold Skal vi chatte?...5 Den gode historie...6 Hvordan kommer jeg på nettet?...8 Sådan bladrer du på nettet...10 Hvordan finder jeg rundt?...13 Tips til søgning

Læs mere

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Oplæg på temamøde i Internationaliseringsudvalget, Aarhus Kommune Udarbejdet af Seismonaut, Juni 2015 Maria Schwarz, Chefrådgiver Internationale borgere

Læs mere

TDCs Signaturserver. 11/05 - Version 1.0 2005 TDC Erhverv Sikkerhed og certifikater

TDCs Signaturserver. 11/05 - Version 1.0 2005 TDC Erhverv Sikkerhed og certifikater TDCs Signaturserver Side 2 Indhold Indledning...3 Teknisk projekt... 3 Tekniske forudsætninger... 3 Installation af klienten... 4 Udstedelse af signatur... 4 Anvendelse af signaturen... 6 Eksport af signaturen...

Læs mere

Guide - Sådan opretter du en backup

Guide - Sådan opretter du en backup Guide - Varighed: ca. 10 min Denne guide gennemgår hvordan en backup oprettes i Excovery. Guiden vil trinvist lede dig igennem processen og vil undervejs introducere de grundlæggende indstillingsmuligheder.

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Adgang til internettet Manuel login: http://login.kollegienet.dk Automatisk login: http://login.kollegienet.dk/jws Benyttelse af router:

Adgang til internettet Manuel login: http://login.kollegienet.dk Automatisk login: http://login.kollegienet.dk/jws Benyttelse af router: Velkommen til Foreningen Kollegienet Odense (FKO). Ved at udfylde og indsende tilmeldingsblanketten bagerst i denne folder har du mulighed for at benytte internet og internt netværk med FKO som din professionelle

Læs mere