Følg eller Forklar i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Følg eller Forklar i Danmark"

Transkript

1 Forfattere: Jakob Toft Andersen, CM/Jur. Studie nr Jeppe Juncker Madsen, CM/Jur. Studie nr Vejleder: Paul Krüger Andersen Kandidatafhandling Følg eller Forklar i Danmark - Hvorfor & Hvordan - Handelshøjskolen i Aarhus Februar 2005

2 Indledning...5 Investortillid...6 Problemformulering...7 Metode...8 Juridisk metode...8 Økonomisk metode...9 Afgrænsninger...9 Kildekritik...11 Definition af begreber...12 Corporate Governance...12 Anbefalingernes fokus...14 Indføringsprincipper...15 Aktionærernes interesse...15 Måleredskaber...15 Principal/Agent-teorien...16 Teoriens udgangspunkt...16 Agentproblemet...17 Agentens varetagelse af egne interesser...17 Agentomkostninger...18 Kontrol og overvågning...19 Asymmetrisk information...19 Perspektivering af principal/agent - problemet...20 Antagelser om grundmarkedet...21 Selskabet...21 Markedet...22 Aktiemarkedet...22 Markedet for corporate control...23 Markedsdeltagerne...23 Offentligt gode...24 Spredt ejerskab...24 Fordele ved ejerstrukturen i grundmarkedet...24 Aktivt ejerskab...25 Den enstrengede ledelsesmodel...25 Bestyrelse og direktion i samme organ...26 Ulemper ved den enstrengede ledelsesmodel...26 Markedsmodellen...27 Markedsmodellen i praksis...27 Markedets regulering af agentproblemet...28 Handel med corporate control...29 Handel med corporate control i praksis...30 Tiltag til håndtering af agentproblemet...30 Stemmeretsdifferentiering...31 Institutionelle investorer...33 Institutionelle investorer i praksis

3 Uafhængighed...34 Etablering af incitamentsstrukturer...36 Forudsætning for teoriens anvendelighed...37 Incitamentets indflydelse på agentproblemet...38 Udformningen af incitamentsaflønning i teorien...39 Lovgivning til håndtering af agentproblemet...40 Investorbeskyttelseshypotesen...42 Informationsasymmetri...42 Manglende prisfastsættelse af ledelsesstruktur...43 Usikkerhedshypotesen...44 Offentligt gode - hypotesen...45 Innovationshypotesen...45 Opportunistisk tilpasningshypotese...46 Perspektivering...47 Afvigelser i praksis fra grundmarkedet...48 Begrænset adgang til handel med corporate control...49 Ejerstrukturens betydning...50 Ulemper ved ejerstrukturen i grundmarkedet...51 Koncentreret ejerskab...51 Kontrol med ledelsen gennem koncentreret ejerskab...52 Fordele ved koncentreret ejerskab...53 Ulemper ved koncentreret ejerskab...53 Kontrolmodellen...54 Kontrolmodellen i praksis...54 Perspektiverende for koncentreret ejerskab...55 Kontinentaleuropæisk ledelsesmodel...56 Bestyrelse og direktion i to adskilte organer...57 Ulemper ved den kontinentaleuropæiske ledelsesmodel...58 Tiltag til formindskelse af ulemperne...58 Hypotesernes relation til ledelsesmodellen...58 Investorbeskyttelseshypotesen:...58 Usikkerhedshypotesen:...59 Offentligt gode - hypotesen:...60 Innovationshypotesen:...60 Opportunistisk tilpasningshypotese:...60 Den danske model...61 Ejerstrukturen i Danmark...61 Institutionelle investorer...62 Perspektivering af koncentreret ejerskab i Danmark...63 Den danske ledelsesmodel...64 Bestyrelsens sammensætning...65 Muligheden for personsammenfald i de to organer...65 Fordele ved den danske model...66 Sammenfattende for den danske ledelsesmodel...66 Perspektivering til hypoteserne...67 Adgang til handel med corporate control...68 Danske tiltag til håndtering af agentproblemet

4 Stemmeretsdifferentiering...68 Etablering af incitamentsstrukturer...69 Indføringsprincippet...70 Følg eller forklar...71 Den engelske CG-code...71 Indholdet af henstillingerne...71 Følg eller forklar I Storbritannien...73 Hypoteserne i relation til følg eller forklar - begrebet i Storbritannien...75 Analyse af FTSE100 selskabernes corporate governance...77 Analysens formål og metode...77 Virksomhederne...79 Analysen...80 Investorbeskyttelseshypotesen...81 Usikkerhedshypotesen...82 Offentligt gode hypotesen...82 Innovationshypotesen...84 Opportunistisk tilpasning...85 Perspektivering...86 Indholdet af følg eller forklar princippet i Danmark...86 Forklaringskrav...88 Sanktioner...90 Eksigibilitet...91 Corporate Governances indplacering i lovgivningssystemet...94 Følg eller forklar princippet...95 De danske anbefalinger og best practice...96 Aktionærernes rolle...98 Best practice...99 Interessenternes rolle Best practice Åbenhed og gennemsigtighed Best practice Bestyrelsens opgaver og ansvar Best practice Bestyrelsens sammensætning Best practice Aflønning af bestyrelse og direktion Best practice Risikostyring Best practice Revision Best practice Konklusion Executive summary Litteratur Artikler

5 Dagbladet Børsen: Berlinske Tidende: Erhvervs og selskabsstyrelsen: Økonomi- og Erhvervsministeriet: Pressemeddelelser:

6 Indledning Dansk Corporate governance (i det efterfølgende benævnt CG) befinder sig i dag ved en korsvej. En ny stor undersøgelse af danske virksomheders holdning til CG viser at det er en udbredt opfattelse, at det er spild af tid at arbejde med de danske anbefalinger. 1 Villigheden til at indføre god CG er en bærende præmis for de danske anbefalingers succes. 2 Samtidig er der flere eksempler i dansk erhvervsliv, der indikerer nødvendigheden af at have et sådan system. Et eksempel er TKDevelopment, der i en serie artikler i Dagbladet Børsen, har fået udstillet hvad lukkethed og indspisthed i bestyrelse og direktion kan føre til. 3 Først købte bestyrelses- og ledelsesmedlemmer ejendomsprojekter ud af virksomheden, uden at dette blev oplyst til Fondsbørsen. Dernæst viste en gennemgang af et halvårsregnskab, at der i projekter var sket bogføring af gevinster, uden at der var sket et salg, endog i visse tilfælde uden at der havde været udsigt til et salg. Et andet eksempel er Danish Crown der, ligeledes gennem artikler i Dagbladet Børsen, viser hvordan en stærk ledelse kan trumfe beslutninger igennem overfor ejerne, der ikke er ønskede. Her gælder det erhvervelsen af et Engelsk slagteri med primærproduktion (egen svineproduktion). Andelshaverne har historisk set ikke ønsket at andelsselskabet skulle etablere sig inden for denne aktivitet. Alligevel blev repræsentantskabet bedt om at tage stilling til dette opkøb, uden at der var udsendt bilag således at beslutningen kunne tages på et sagligt niveau. Ledelsen havde derfor let ved at afvise modstand, da denne sad med alt tilgængeligt information. 4 Dette kan være et udtryk for, at ledelsen og ejerne ikke altid har sammenfaldende interesser. Hvorledes sikrer man sig, at der er interessesammenfald? Hvordan kan man være sikker på at de regler der bliver formuleret ikke nedbryder værdier i stedet for at bevare disse? Hidtil har der været to grupper af teoretikere, der hver i sær er fremkommet med deres løsning på problemet: De der ikke mener at der er et problem, da markedet selv har bestemt hvad der er økonomisk effektivt og de der mener at staten, på visse afgrænsede områder kan spille en positiv rolle på økonomisk effektiv ledelse. 1 Formænd trætte af Nørbys anbefalinger. 2 Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark, s TK Development sminker regnskab og TK top fortiede egne hushandler. 4 Danish Crown kuppede opkøb igennem. 5

7 En ny gruppe af teoretikere er siden fremkommet. De der mener at der kan konstrueres en holdbar hybrid - comply or explain - (på dansk: følg eller forklar princippet) der kombinerer fordelene ved begge former for regulering. De sidste års udvikling inden for den internationale CG debat, peger i retning på indførelsen af følg eller forklar princippet. 5 Mange hilser princippet velkomment, som værende et hybrid mellem den frivillige løsning (der hidtil har præget Europa) og den regelbundne løsning, der i de senere år er blevet fremherskende i USA 6. Der kan ligeledes ikke være tvivl om at danske teoretikere, politikere og erhvervsledere tænker i samme baner. 7 Samtidig med at de, der arbejder med anbefalingerne (ledelser og bestyrelser) vender sig bort fra de danske anbefalinger, har også Københavns Fondsbørs A/S konstateret, at anbefalingerne ikke har været tilstrækkelig gennemslagskraftige, da denne valgte ikke at gøre det reviderede sæt anbefalinger 8 til en del af det gældende system, men i stedet bad komitéen 9 om at udarbejde et sæt regler, der kan fungere under et følg eller forklar princip. 10 Set i lyset af denne debat, er det interessant at få belyst, hvorfor de nuværende regler ikke fungerer efter hensigten, om indførelse af et følg eller forklar princip vil fungere, samt hvilke forhold der gør sig gældende i Danmark og hvilke hensyn der skal tages i den forbindelse. Investortillid Tillid til kapitalmarkedet ses som værende den overordnede sammenhæng der forbinder selskaberne med risikovillige investorer. Tillid er et diffust begreb der afhænger af både objektiv og subjektiv 11 forventning hos den enkelte investor. De objektive forventninger der har sammenhæng med investortillid, set i forhold til investering i børsnoterede aktieselskaber, må antages grundlæggende at bygge på følgende forudsætninger: 5 Blandt andet EU, med High Level Group of Company Law Experts samt Pressemeddelelsen af 10. juni Nok bedst udtrykt gennem Sarbanes-Oxley Act. 7 Se Pressemeddelelse af 10. juni Rapport om god selskabsledelse i Danmark. 9 Fondsbørsens komité for god selskabsledelse. 10 Pressemeddelelse af 10. juni Subjektive begrundelser kan i denne sammenhæng eksempelvis være forventninger til ledelsens etiske og miljømæssige overbevisning. 6

8 At investeringen giver et afkast på sigt, samt at dette afkast har sammenhæng med, hvor stor risikoen er ved at investere i selskabet. At administrationen og driften af investeringen, i form af selskabets ledelse, fremstår som økonomisk effektiv og i investorernes interesse. CG går ud på at man forsøger at påvirke de forhold, som har noget at gøre med måden selskaber bliver ledet på - samt herunder at fremme forudsætningerne for en økonomisk effektiv ledelse. 12 En mere økonomisk effektiv ledelse betyder bedre sikkerhed for den enkelte aktionær, set i forhold til at ledelsen agerer ud fra aktionærinteresser. Denne effektivitet må derfor kunne afspejles i form af forbedret investortillid. Graden af investortillid er afhængig af, hvorvidt aktionærernes investering varetages på betryggende vis af uafhængige parter som ikke har - en fra aktionærerne - afvigende egeninteresse i omgangen med selskabets midler. Altså en sikring af at aktionærernes interesser varetages frem for ledelsens. Det interessante i denne sammenhæng er derfor at forsøge at konstruere ledelsessystemer/ principper for CG, der er i stand til at sikre, at det primært er aktionærernes interesser der varetages og ikke ledelsens. Lykkedes dette, vil der helt naturligt ske en reducering af problemerne forbundet med separation af ejerskab og kontrol. Problemformulering Med udgangspunkt i de markeds- og ledelsesforhold der gør sig gældende for danske børsnoterede selskaber, ønskes det klarlagt, om der findes områder, hvor det kan være fordelagtigt at anvende et følg eller forklar princip, frem for at lade markedet være selvregulerende. Problemstillingen deler sig i to hovedområder: 1. Hvilke områder frembyder særlige problemstillinger, i forbindelse med separation af ejerskab og kontrol og som vanskeligt lader sig løse af frivillighedens vej? 2. Kan der formuleres et princip, der er lige så effektiv som lovgivning, men stadig besidder noget af frivillighedens fleksibilitet? 12 Studier i Dansk koncernret, s

9 Metode Afhandlingen tager udgangspunkt I den grundlæggende problemstilling, der opstår ved separation af ejerskab og kontrol. Indledningsvist beskrives principal/agentteorien, der udtrykker hvilke grundlæggende modsætningsforhold der er mellem den professionelle ledelse og aktionærerne. Det vil blive beskrevet hvilke grundlæggende markedsforhold, denne teori udspringer af samt hvorledes forskellige afvigelser herfra, påvirker den oprindelige problemstilling. Problemstillingen er gennem tiderne søgt løst gennem lovgivningen og det vil kort blive beskrevet, hvilke hypotetiske forhold der kan danne grundlag for lovregulering. Det vil blive beskrevet hvorledes forskellige afvigelser fra grundstrukturen påvirker behovet for lovgivning og derefter vil de konkrete forhold på det danske marked blive undersøgt og relateret til de grundlæggende markedsforhold og de forskellige afvigelser. Efterfølgende vil der teoretiseres over hvorledes et effektivt følg eller forklar princip skal udformes og applikeres, hvis det skal indfange flest mulige fordele, fra både lovgivning og frivillighed. Dette vil blandt andet omfatte hvorledes Storbritannien har forholdt sig til dette princip og hvilke erfaringer der kan indhentes herfra. Det vil i den henseende blive analyseret, hvorledes ti tilfældigt udvalgte selskaber fra FTSE100, forholder sig til reglerne og hvilke konklusioner der kan drages af dette, set i forhold til ovenstående hypoteser. Med udgangspunkt i de danske anbefalinger, udarbejdet af Nørby udvalget, vil afhandlingen søge at klarlægge hvilke svagheder og styrker anbefalingerne besidder i forhold til følg eller forklar princippet samt herunder et forslag til hvorledes/hvorvidt anbefalingerne kan/skal geares til implementering af princippet. Dette vil ske i form af et forslag til best practice henstillinger. Ud fra dette vil det blive konkluderet, om der er områder, der ikke lader sig løse gennem frivillighed og om det formulerede princip på en fleksibel men effektiv måde løser disse problemer Juridisk metode Afhandlingen vil søge at løse den ovenfor beskrevne problematik, med udgangspunkt i den juridiske metode. Grundlæggende er strukturen i denne metode 1) Identifikation af problem, 2) 8

10 Valg af regel, 3) Valg af faktum og 4) Konklusion. I denne sammenhæng kan opgavens opdeling forklares på følgende måde: Afsnittet Principal/Agent teorien og Antagelser om grundmarkedet er identifikation af problemet, afsnittet Lovgivning til håndtering af agentproblemet er valg af regel, afsnittene omkring Afvigelser i praksis fra grundmarkedet og Den danske model, er valg af faktum og slutteligt kan formuleringen af best practice, sikret gennem Følg eller Forklar princippet, betragtes som konklusionen. Da opgaven primært omhandler den bagvedliggende problematik omkring hvilke midler, der skal anvendes i reguleringen af virksomheder og ikke konkrete problemstillinger der følger af den juridiske regulering, vil det være begrænset hvilke betragtninger der skal foretages i forhold til retskilderne. Den metodemæssige tilgang til afhandlingen vil derfor primært finde inspiration i den økonomiske metode. 13 Økonomisk metode Økonomisk metode deler sig i to hovedretninger: Den teoriopbyggende/kvalitative metode og den teoriafprøvende/kvantitative metode. I forhold til problemformuleringen, følg eller forklar i Danmark, er den kvantitative tilgang ikke anvendelig, da princippet endnu ikke findes i Danmark. Der er således ikke noget teori at teste. Konsekvensen af dette er, at tilgangen nødvendigvis vil være teoriopbyggende/kvalitativ. Den videnskabelige metode kan deles op i syv skridt: 1) Vurdering af eksisterende relevant viden, 2) Formulering af begreber, 3) Hypotese formulering, 4) Hypotesetest, 5) Erhvervelse af empirisk data, 6) Analyse af data og 7) Forklaring af problem og eventuelt opstilling af nye problemer. Opgaven kan i sin helhed betragtes som et udslag af denne tilgang, dog er den mest direkte anvendelse af metoden, tilstede i afsnittet analyse af FTSE100 selskabernes Corporate Governance. 14 Afgrænsninger Afhandlingens problemstillinger vil udelukkende blive behandlet, ud fra de forhold der gør sig gældende for børsnoterede aktieselskaber. Problemstillingerne udspringer af det forhold, at der er sket en separation mellem ejere og ledelse, hvilket i Danmark primært er tilfældet for børsnoterede aktieselskaber. I det følgende vil der primært fokuseres på det Principal/Agent forhold, der består mellem ejerne og ledelsen samt sekundært og perifert principal/agent forholdet mellem bestyrelsen og 13 For nærmere gennemgang af den juridiske metode, se Retskilderne og den juridiske metode. 14 For nærmere gennemgang af den økonomiske metode, se Business Research Methods, kap 3. 9

11 direktionen. Der vil altså ikke blive taget hensyn til problemstillinger længere nede af rangstigen, forstået som det Principal/Agent forhold der eksisterer med ledelsen som principal og ledende medarbejdere som agenter - eller for den sags skyld relationer mellem ledende medarbejdere som principal og medarbejdere som agenter. Yderligere vil forholdet til virksomhedens interessenter og herunder de forskellige Principal/Agent forhold der opstår mellem kreditorer og aktionærer, altså forhold afledt af gældsfinansiering, ikke blive behandlet. 15 Forholdet til virksomhedens interessenter vil udelukkende blive behandlet, hvis det pågældende forhold har en direkte indflydelse på den i opgaven behandlede problematik. Her tænkes der særligt på indflydelsen af medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter. 16 Det er dog ikke utænkeligt, at der i opgavens forløb, vil opstå andre situationer, hvor forholdet til en gruppe af interessenter bliver relevant at beskrive. Der vil i afhandlingen blive beskrevet fem hypoteser for hvorfor lovgivning er at foretrække frem for frivillige aftaler. Den bagvedliggende teori for disse vil ikke blive beskrevet nærmere og egentlige beviser for hypoteserne vil ikke blive anført. Det vil i stedet antages, at hypoteserne har forklaringsværdi, i forhold til de teoretisk opstillede modeller, og fokus vil være på hvorledes hypoteserne bidrager til forståelsen af det selskabsretlige system og herunder CG. Begrundelsen for dette er, at disse teorier i sig selv, ville være omfattende nok, til én afhandling. Fokus fra opgavens formål, analyse af berettigelsen for et følg eller forklar princip, vil derfor afledes. Som nævnt ovenfor beskæftiger opgaven sig med indførelsen af et følg eller forklar princip i Danmark. De udenlandske systemer der beskæftiger sig med et lignende princip, vil kun inddrages i det omfang, der skønnes at være en sammenhæng mellem den nærværende problemstilling og det fremmede system. Ligeledes vil de gennemgåede teorier alene blive beskrevet i det omfang det skønnes at have en betydning for problemstillingen. Det er et faktum, at moderne erhvervsvirksomheder i dag, reguleres af adskillige forskellige regelsæt. Der vil i afhandlingen primært tages hensyn til de problemstillinger, der udspringer af og reguleres i Aktieselskabslovgivningen. At problemstillingerne reguleres i anden lovgivning er, med 15 Studier i Dansk koncernret, s Jf. ALs 49, stk

12 hensyn til opgavens sigte, irrelevant. Eksempler på lovgivning, der berører virksomheden, men ikke vil blive anvendt, er skattelovgivningen og EU lovgivningen. Kildekritik I afhandlingen anvendes der et bredt spektrum af kilder. Hvert enkelt stykke litteratur vil ikke blive gennemgået hver for sig, men vil i stedet behandles i forhold til den gruppe det tilhører. Materiale hvormed der er forbundet særlige problemstillinger, behandles dog individuelt. De forskellige regelsæt der anvendes er den sidste nye udgave. Alle regelsæt er fundet over Internettet på officielle hjemmesider. Der er således ingen årsag til ikke at have tiltro til materialet. I afhandlingen anvendes der adskillige bøger, der baserer sig på andet kildemateriale. I den henseende er der ikke gjort tiltag til at kontrollere, hvorvidt dette kildemateriale er korrekt anvendt. Bøgerne er således udtryk for sekundært kildemateriale, med de problemstillinger der opstår ved dette. Grundet mængden af materiale der anvendes, vil det ikke være muligt at efterkontrollere alt det anvendte materiale. Hvis der anvendes citerede fakta, i denne afhandling, vil det dog blive kontrolleret. Med hensyn til bøgerne, anvendes der her et par ældre bøger. Særligt én skal her fremhæves: Foundations of Corporate Law. Bogen er udgivet i 1993 og er dermed 12 år gammel. I forhold til den almindelige juridiske litteratur, må dette anses for at være en forældet bog, da juraen traditionelt er et område, der udvikler sig relativt hurtigt. Bogen anvendes alligevel ud fra to betragtninger. Den første begrundelse er, at bogen ikke siden er udkommet i en nyere opdateret udgave og at det ikke har været muligt at finde bøger, der beskæftiger sig med samme område. Den anden begrundelse er, at det grundlæggende problem bogen beskæftiger sig med separation af ejerskab og kontrol er statisk, forstået på den måde, at dette problem vil bestå, så længe ledelsen af selskaber varetages af andre end ejerne. Det der udvikler sig, i takt med samfundet, retsvidenskaben osv., er løsningsmodellerne. Teorien denne afhandling anvender, omhandler det fundamentale spørgsmål om, hvad der er mest efficient i reguleringen af virksomheder: Aftalesystemet og lovgivningssystemet? De grundlæggende hypoteser for dette, antages stadig at have gyldighed. Diverse artikler der anvendes, angiver sædvanligvis ikke kilder, i gengivelsen af anvendt materiale, på nær hvis det er ekspert udsagn og lignende. Der må således tages forbehold for ægtheden af 11

13 artiklernes udsagn om specifikke regler og lignende. Endvidere må det accepteres, at diverse medier har andre motiver, end objektiv nyhedsformidling, når emner behandles. Det er nødvendigt at foretage en kritisk vurdering af de udsagn der fremkommer. Artiklerne anvendes primært til ajourføring af den aktuelle debat på det behandlede område. Der er ingen af opgavens grundlæggende teorier og faktuelle angivelser der baserer sig på avisartikler og lignende. En mere dybdegående analyse af dette materiale er derfor ikke nødvendig. En del af internetartiklerne anvendes dog som grundlæggende teoretisk materiale. Disse er ikke gengivet i populærmedier, men på universiteters hjemmesider og andre forskningsrelaterede miljøer. De angivne årsrapporter anvendes i analysen af, om følg eller forklar princippet, fra Storbritannien, er en effektiv erstatning for egentlig lovgivning. Der er ingen af de pågældende virksomheder der, i relation med den pågældende årsrapport, er forpligtet til at følge Combined Code og det kan dermed anfægtes, om disse årsrapporter er relevante. Dette forhold er der redegjort for under det pågældende afsnit og vil ikke blive behandlet yderligere her. Det skal blot konstateres, at årsrapporterne er de sidst afgivne og at der ikke umiddelbart er grund til at betvivle de udtalelser der fremkommer i de pågældende årsrapporter, omkring hvilke tiltag der er foretaget med henblik på at tilpasse organisationen til Combined Code. Definition af begreber Da der i opgaven vil blive brugt en del begreber, der kan forstås forskelligt, alt efter hvilken sammenhæng begrebet anvendes i, vil der i nærværende afsnit blive defineret hvad der skal forstås ved enkelte begreber der anvendes i opgaven. Denne definition vil således være gældende, medmindre der specifikt henvises til andre definitioner. Corporate Governance Der er gjort mange udmærkede forsøg på at definere hvad CG er. Og det er nærliggende, set i forhold til problemformuleringen, at definere det som Nørby-udvalget har gjort det: De mål, et selskab styres efter, og de overordnede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne i selskabet, ejerne samt andre, der direkte berøres af selskabets dispositioner og virksomhed (her kollektivt benævnt 12

14 selskabets interessenter ). Interessenter omfatter blandt andet medarbejdere, kreditorer, leverandører, kunder og lokalsamfund. 17 Denne definition er dog efter forfatternes mening mangelfuld. Grunden til at dette er at fokusområdet for arbejdet med reglerne bliver for bredt i et nationalt perspektiv. CG codes, såsom Nørby-udvalgets anbefalinger, bør beskæftige sig med uhensigtsmæssigheder i et givent system. Uhensigtsmæssigheder skal i denne henseende forstås som problemstillinger, der ikke er løst i gældende lovgivning, kun er løst delvist i gældende lovgivning og problemstillinger der ikke lader sig løse (hensigtsmæssigt) gennem lovgivning 18. I den givne formulering, beskæftiger CG sig med alt der har indflydelse på ledelse af selskaber. Herunder også emner der er behandlet tilstrækkeligt i lovgivningen. Dette må anses for forfejlet, da behandling af lovgivne regler i CG ikke kan blive andet end undervisning i gældende regler. Alle der ernærer sig gennem ledelsesstillinger bør kende dette stof hvilket følger af princippet om; ukendskab til loven disculperer ikke. Et eksempel på dette er Nørby-udvalgets konstatering af, at årsrapporten skal aflægges efter relevant dansk lovgivning. 19 En leder der vælger ikke at følge dette, vil formentligt og forhåbentligt have svært ved at beholde sin stilling. Der er også andre problemstillinger forbundet med at medtage lovgivne regler i en CG code, der ikke er lovpligtig at følge. En stor del af dette har med regelforvirring at gøre. Det forekommer ikke videre hensigtsmæssigt, næsten ordret at citere lovgivne regler i et frivilligt sæt anbefalinger. Dette kunne umiddelbart anvendes som en mere eller mindre gyldig undskyldning for ikke at leve op til de lovgivne regler. Eksempelvis kunne det lyde: Vi var i den vildfarelse, at anbefalingerne var frivillige at følge. At pligten fremgik af et andet sæt regler var vi ikke opmærksomme på. Yderligere kan det fremhæves at de frivillige anbefalinger, er accepteret af noteringsinstitutionen (Københavns Fondsbørs A/S) og derfor må vildfarelsen være undskyldelig. Da denne opgave beskæftiger sig med indførelse af et følg eller forklar princip i Danmark, skal sætningen Der ikke er tilstrækkeligt reguleret i lovgivningen tilføjes til den ovenfor nævnte definition. Derved kan definitionen bedre anvendes som et værktøj til at forbedre CG i Danmark, samtidig med at definitionen kan tjene til en afgrænsning af hvad opgaven vil omhandle. 17 Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark, s I hvert fald ikke uden at andre/vigtigere hensyn må tilsidesættes. 19 Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark, Anbefaling III

15 Anbefalingernes fokus Den danske formulering fremhæver endvidere interessent - perspektivet, som en del af CG definitionen. Gennem årene har der været en relativ ophedet debat om hvilket perspektiv der er mest hensigtsmæssigt; det kontinentaleuropæiske (interessent 20 ) eller det angelsaksiske (aktionær)? For den førstnævnte definition taler, at Danmark traditionelt har haft et meget bredt syn på, hvilke interesser virksomhederne skal arbejde for. Dette afspejles blandt andet i reglerne om medarbejderrepræsentation i AL. Der er således også en klar erkendelse af at interessenterne, er et vigtigt element i den virkelighed virksomhederne arbejder i. Imod denne fortolkning taler at diskussionen hurtigt kan blive forvirret, da der kan være modsatrettede kortsigtede interesser. 21 Der rejser sig derfor spørgsmål om hvorledes man prioriterer disse forhold. For aktionær perspektivet taler ligeledes flere forhold. For det første skaber dette perspektiv ikke den samme usikkerhed for hvad der bør prioriteres højest. Begrebet fremhæver, at hovedsigtet er, hvorledes ejernes interesser varetages bedst muligt. Dernæst kan der argumenters for, at interessent perspektivet kan indeholdes i aktionær perspektivet. En moderne virksomhed kan ikke klare sig uden at tage behørigt hensyn til samfundet. Det er ikke i ejernes interesse, at virksomheden ignorerer større grupper af interessenter, da dette kan nedbryde værdier. Hvad der er korrekt/mest optimalt, at anføre som definition for CG, er svært at afgøre og der findes formentligt ikke noget rigtigt svar. I afhandlingen er der imidlertid afgrænset fra problemstillinger mellem virksomheden og interessenterne hvorfor disse ikke vil blive omfattet af definitionen i nærværende opgave. Den endelige definition på CG i denne opgave bliver således: De mål, et selskab styres efter, og de overordnede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne i selskabet og ejerne, for så vidt disse forhold ikke er tilstrækkeligt reguleret i lovgivningen. Denne formulering tjener til at sætte fokus på de relevante forhold med hensyn til indførelse af et følg eller forklar princip: Reglerne der skal reguleres og de der primært berøres af reglerne. 20 Dette skal ikke forstås således, at der udelukkende tages hensyn til interessenterne i dette perspektiv, men at der ud over aktionærinteresserne ligeledes tages hensyn til virksomhedernes interessenter. For definition af interessenter se ovennævnte citat fra Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark. 21 Eksempelvis opretholdelse af arbejdspladser, der på længere sigt er en unødig omkostning. 14

16 Indføringsprincipper Betegnelsen indføringsprincipper bliver anvendt diverse steder i afhandlingen og skal forstås som den måde hvorpå man kan indføre god selskabsledelse. Der er tre overordnede principper som anvendes i afhandlingen: Frivilligt, lovbundet samt følg eller forklar. Aktionærernes interesse At arbejde i aktionærernes interesse defineres som, at ledelsen arbejder aktivt for at forrente den kapital, som aktionærerne har indskudt i selskabet. Forrentningen må forventes at skulle nå et vist mindsteniveau, for at det kan betale sig for aktionærerne at binde dem i selskabet (alternativt til aktier kunne aktionærernes kapital have været anbragt eksempelvis i obligationer). Forrentningen på indskudt aktiekapital må almindeligvis kræves at overstige obligationsforrentningen, da risikoen ved at investere i aktier er større. Ledelsens arbejde i aktionærernes interesse vil derfor være at forrente investeringen med et afkast der afspejler virksomhedens risiko. 22 Ud over ønsket om et proportionelt afkast kan der tænkes utallige andre individuelle aktionærinteresser, der vanskeligt lader sig forene med en meget stor aktionærgruppe, som ledelsen ligeledes må forsøge at arbejde for at opfylde. Eksempelvis at etiske regler skal overholdes, at selskabet holder sit forretningsområde indenfor visse rammer, at selskabets gældsandel ikke må blive for stor osv. Måleredskaber Det er naturligvis en forudsætning at man kender systemets svagheder. Hvilket betyder at man skal kende til de bredere problemstillinger, der er indbygget i et givent system. Hvis ikke der er nogle redskaber, hvorpå svagheder/fordele kan måles, vil det ikke være muligt at løse problemerne. Systemet skal derfor sættes i relation til hvad der er i aktionærernes interesse. I det teoretiske udgangspunkt vil en professionel ledelse ikke medføre nogen begrænsninger i opfyldelsen af aktionærernes interesse. Dermed menes, at alt andet lige, bør selskaber med samme forudsætninger, men forskellig ledelse, give det samme afkast. CG handler om at skabe bedre ledelse i selskaberne. Men igen, for at dette giver mening, skal det kunne måles hvad god ledelse er. Det bedste og måske eneste måleinstrument der kan anvendes i denne sammenhæng må antages at være det økonomiske. I denne sammenhæng må CG siges at være dualistisk. Der kan måles på det makroøkonomiske niveau og det mikroøkonomiske niveau. 22 Den kapitalmarkedsstyrede virksomhed, s

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Corporate governance i Danmark

Corporate governance i Danmark JENS VALDEMAR KRENCHEL OG STEEN THOMSEN Corporate governance i Danmark Bogens tema er de udfordringer, som ledelsen af danske børsnoterede selskaber står overfor med hensyn til corporate governance i særdeleshed,

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015 Spørgsmål/svar om SEKRETARIATET: ERHVERVSSTYRELSEN Langelinie Allé 17 2100 København Ø godfondsledelse@erst.dk www.godfondsledelse.dk Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen

Læs mere

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov g Corporate Governance hvad er god selskabsledelse? Udvidet perspektiv Basis perspektiv Ledelsesniveauerne

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse - oplæg og diskussion

Anbefalinger for god selskabsledelse - oplæg og diskussion Anbefalinger for god selskabsledelse - oplæg og diskussion v/peter Albrechtsen, advokat (L) AnsættelsesAdvokater Erfa-gruppe 4 25. maj 2011 Corporate governance - Definition: - Det system, som anvendes

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest og Investeringsforeningen Danske Invest Select. Politik for udøvelse af stemmerettigheder

Investeringsforeningen Danske Invest og Investeringsforeningen Danske Invest Select. Politik for udøvelse af stemmerettigheder Investeringsforeningen Danske Invest og Investeringsforeningen Danske Invest Select Politik for udøvelse af stemmerettigheder Vedtægterne for investeringsforeningerne Danske Invest og Danske Invest Select

Læs mere

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger)

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Generalforsamling og investorers forhold... 5 2. Bestyrelsen... 5 3. Udøvelse af stemmerettigheder/aktionærrettigheder...

Læs mere

ANBEFALINGER FOR AKTIVT EJERSKAB KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE

ANBEFALINGER FOR AKTIVT EJERSKAB KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALINGER FOR AKTIVT EJERSKAB KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE [..] 2016 1 INDHOLD FORORD... 3 INDLEDNING... 4 1. Komitéens arbejde og monitorering... 4 2. Målgruppe... 4 3. Soft law og dens betydning...

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden. 1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Pressemeddelelse, 15. august 2005 Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse har afsluttet sit arbejde med at revidere Anbefalingerne

Læs mere

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger)

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) 24. april 2012 Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Amaliegade 31 DK 1256 København k, Tlf. +45 3332 2981 Fax + 45 3393 9506 E-mail: info@ifr.dk www.ifr.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 Side 1 af 7 God selskabsledelse God selskabsledelse i Frøs Herreds Sparekasse handler om de mål, som sparekassen

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalselskabets ledelse m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalselskabets ledelse m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalselskabets ledelse m.v. Side 2 Kapitalselskabets ledelse m.v. Reglerne om kapitalselskabets ledelse er ændret indenfor følgende områder: Valg af ledelsesstruktur,

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 473 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 473 Offentligt European Commission DG Justice / D1 LX 46-1/101 'Consultation gender balance' B-1049 Brussels BELGIUM JUST-GENDERBALANCE-CONSULTATION@ec.europa.eu

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dato: 9. april 2014 INDLEDNING Dette notat omhandler Frederikshavn Kommunes ejerstrategi for sine kommunalt ejede aktieselskaber

Læs mere

Corporate Governance god selskabsledelse

Corporate Governance god selskabsledelse Corporate Governance god selskabsledelse Indledning Danske, børsnoterede selskaber skal i deres årsrapport for 2006 og fremefter give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til Komiteen for god selskabsledelses

Læs mere

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane Haugaard Nielsen Advokatpartnerselskab Rasmus Haugaard Advokat (H), Ph.d. Notat til Aalborg Byråd vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane 1. Indledning I forbindelse med den forestående selskabsdannelse

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

(1) Hvor effektivt et redskab er selv-regulering til at løse den kønsmæssige ubalance i virksomhedsbestyrelser i EU?

(1) Hvor effektivt et redskab er selv-regulering til at løse den kønsmæssige ubalance i virksomhedsbestyrelser i EU? Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 453 Offentligt European Commission DG Justice / D1 LX 46-1/101 'Consultation gender balance' B-1049 Brussels BELGIUM JUST-GENDERBALANCE-CONSULTATION@ec.europa.eu

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse

Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse - 1 Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse af aktionærer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et salg af aktier i Dong Energy til en udenlandsk investeringsbank

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 Bestyrelsesarbejdet Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 2 PROGRAM A. Indhold af bestyrelsesarbejde i bestyrelser B. Bestyrelsens 10 væsentligste fejl C. Retlige rammer for bestyrelsesarbejdet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 13.12.2010 2010/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om grønbogen om corporate governance i finansielle institutioner (2010/0000(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Anbefalinger for Finansrådets medlemsvirksomheder

Anbefalinger for Finansrådets medlemsvirksomheder Anbefalinger for Finansrådets medlemsvirksomheder Finansrådet 10. december 2008 Anbefalinger for Finansrådets medlemsvirksomheder Side 2 Det henstilles til alle Finansrådets medlemsvirksomheder at følge

Læs mere

ANBEFALINGER FOR AKTIVT EJERSKAB

ANBEFALINGER FOR AKTIVT EJERSKAB ANBEFALINGER FOR AKTIVT EJERSKAB KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE November 2016 CORPORATE GOVERNANCE INDHOLD FORORD... 3 1. Komitéens arbejde og monitorering... 4 2. Målgruppe... 4 3. Soft law og dens

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1 Investering Investpleje Mix Investpleje Mix 1 Investpleje Mix Med Investpleje Mix er du sikret en god og enkelt investeringsløsning, der samtidigt er skræddersyet til netop din risikovillighed og tidshorisont.

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

1. En beskrivelse af den alternative investeringsfonds investeringsstrategi og investeringsmålsætninger

1. En beskrivelse af den alternative investeringsfonds investeringsstrategi og investeringsmålsætninger OPLYSNINGER I HENHOLD TIL FAIF-LOVENS 62 Dette dokument skal oplyse investorer om risici i forbindelse med investering i Prime Office A/S. Dokumentet følger punkter, som disse er oplistet i 62 i lov om

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. I det følgende gengives med tilladelse fra Revision & Regnskabsvæsen indholdet af en artikel, som er offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, 2009, s. 31 ff. Af chefkonsulent Grethe Krogh Jensen,

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. $ Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af den seneste

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Politik til imødegåelse af interessekonflikter

Politik til imødegåelse af interessekonflikter J.nr. 74-12295 Baneskellet 1 Hammershøj 8830 Tjele Telefon 8799 3000 CVR-nr. 31843219 Nærværende politik for Danske Andelskassers Bank A/S (i det følgende benævnt DAB) er udarbejdet med udgangspunkt i

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger Denne rettevejledning er udarbejdet som hjælp til de censorer, der retter besvarelser til revisoreksamen 2015 og til støtte for nuværende og kommende kandidater, som ønsker en vejledning

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt 30. november 2005 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 8: 4. og 7. selskabsdirektiv

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er kommet i vanskeligheder

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Aktivt ejerskab. Niels Kornerup

Aktivt ejerskab. Niels Kornerup Aktivt ejerskab Niels Kornerup 2 Disposition Aktivt ejerskab Begrebet aktivt ejerskab Fokuspunkter og eksempler Rollefordeling i forskellige virksomhedsstrukturer Den danske model internationale tendenser

Læs mere

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. ANMMA Den 7. juni 2013

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. ANMMA Den 7. juni 2013 NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4609-00059 Ref. ANMMA Den 7. juni 2013 Opdateret notat om forbrugerindflydelse og medarbejderrepræsentation i vandselskaber. Bestyrelsen i et vandselskab

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser

Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser 1. Indledning Finanstilsynet har med hjemmel i 27, stk. 7, 30 og 93, stk. 3 og 5, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

fonde. Denne undersøgelse er nu blevet opdateret på grundlag af de seneste årsregnskaber for at vise udviklingen i bestyrelseshonorarerne i fondene.

fonde. Denne undersøgelse er nu blevet opdateret på grundlag af de seneste årsregnskaber for at vise udviklingen i bestyrelseshonorarerne i fondene. 29. december 2003 Bestyrelseshonorar i erhvervsdrivende fonde i 2003 Indledning I det seneste stykke tid har medierne fokuseret meget på erhvervsdrivende fonde i Danmark. Spørgsmålet har blandt andet været,

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder P7_TA(2012)0118 En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder Europa-Parlamentets beslutning af 29. marts 2012 om en corporate governance-ramme for europæiske virksomheder (2011/2181(INI))

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Bestyrelsens forretningsorden

Bestyrelsens forretningsorden - 1 Bestyrelsens forretningsorden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) For bestyrelsen i aktie- eller anpartsselskaber er det et lovkrav, at bestyrelsen har vedtaget en forretningsorden for bestyrelsens

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Generalforsamling 2007. Investeringsforeningen Nordea Invest Special

Generalforsamling 2007. Investeringsforeningen Nordea Invest Special Generalforsamling 2007 Investeringsforeningen Nordea Invest Special Dagsorden for den ordinære generalforsamling i Investeringsforeningen Nordea Invest Special Torsdag den 29. marts 2007 kl. 10.00 i DGI-byen,

Læs mere

Redegørelse fra bestyrelsen til aktionærerne i EjendomsSelskabet Norden A/S

Redegørelse fra bestyrelsen til aktionærerne i EjendomsSelskabet Norden A/S Den 17. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Fax: 33 12 86 13 Redegørelse fra bestyrelsen til aktionærerne i EjendomsSelskabet Norden A/S Bestyrelsen finder det beklageligt,

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

Corporate Governance god selskabsledelse

Corporate Governance god selskabsledelse Corporate Governance god selskabsledelse Indledning Danske, børsnoterede selskaber skal i deres årsrapport for 2006 og fremefter give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til Komiteen for god selskabsledelses

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Juli 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Ejeraftalernes stilling før og efter den nye bestemmelse i selskabsloven...

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2014. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Vedtægter for. Bang & Olufsen a/s. CVR.nr. 41 25 79 11

Vedtægter for. Bang & Olufsen a/s. CVR.nr. 41 25 79 11 Vedtægter for Bang & Olufsen a/s CVR.nr. 41 25 79 11 1. Selskabets navn er Bang & Olufsen a/s. 2. Selskabets hjemsted er i Struer kommune. 3. Selskabets formål er at drive forretning, enten selv eller

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

Tilbudskurs i det pligtmæssige overtagelsestilbud til aktionærerne i Nordicom A/S

Tilbudskurs i det pligtmæssige overtagelsestilbud til aktionærerne i Nordicom A/S Accura Advokatpartnerselskab t.: Director Noel Strange-Obel Johansen Sendt pr. mail til Noel.Johansen@accura.dk 5. oktober 2016 Ref. jcs J.nr. 6373-0074 Tilbudskurs i det pligtmæssige overtagelsestilbud

Læs mere

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Indledning Vores garanter, kunder og andre interesserede kan i det følgende læse mere om, hvorledes Dronninglund Sparekasse forholder

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads. CVR-nr.: 31334470. Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012

Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads. CVR-nr.: 31334470. Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012 I ReviFaxe Registrerede revisorer Poul Johansson Søren Holt-Nielsen Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads CVR-nr.: 31334470 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012 fe

Læs mere

Virksomhedsinvesteringer for alle

Virksomhedsinvesteringer for alle Side 2 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 2. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-996503-8-5 Side 3 Side 4 Forord: Det er målsætningen

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA STYRK DIN OPSPARING MED INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST PFA har stiftet Investeringsforeningen PFA Invest, som privatpersoner har mulighed

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud.

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud. Til Skanderborg Kommune FOA Silkeborg-Skanderborg takker Skanderborg Kommune for henvendelsen vedrørende input i forbindelse med kommunens Standard for brug af arbejdsklausuler i forbindelse med udbud.

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere