Udarbejdet af: Lotte Nygaard Hagmann, modul K1 Michael Urban Johansen, modul K3 Peter Emil Juhl Svendsen, modul K1 Vejleder: Hans Aage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af: Lotte Nygaard Hagmann, modul K1 Michael Urban Johansen, modul K3 Peter Emil Juhl Svendsen, modul K1 Vejleder: Hans Aage"

Transkript

1 Udarbejdet af: Lotte Nygaard Hagmann, modul K1 Michael Urban Johansen, modul K3 Peter Emil Juhl Svendsen, modul K1 Vejleder: Hans Aage 1

2

3 KAPITEL 1: INDLEDENDE AFSNIT INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING UDDYBNING OG AFGRÆNSNING AF PROBLEMFORMULERING... 8 KAPITEL 2: METODE TEORIERNES ROLLE I PROJEKTET EMPIRIENS ROLLE I PROJEKTET FORFATTERNES GRUNDLÆGGENDE ANTAGELSER & FORSTÅELSER PROJEKTBESKRIVELSE KAPITEL 3: ÆLDREPLEJEN I DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT INDLEDNING ÆLDREPLEJEN I HOVEDTRÆK Kommunernes udgifter til ældreplejen Opgaver og serviceydelser i ældreplejen Udviklingstræk i opgaver og serviceydelser siden DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT Demokrati og velfærd Den danske model Rationaler og borgersyn bag den danske velfærdsmodel Ældreplejen som centralt element i den danske velfærdsmodel OMFORDELING OG MERITGODER Meritgoder og ældreplejen DELKONKLUSION KAPITEL 4: DE TEORETISKE RAMMER FOR FRIT VALG INDLEDNING KLASSISKE ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER Det fuldkomne marked og the science of choice Pareto-optimalitet og Pareto-forbedringer Forekomsten af markedsfejl ET NYINSTITUTIONELT ALTERNATIV TIL KLASSISK ØKONOMI Begrænset Rationalitet TRANSAKTIONSOMKOSTNINGSTEORI Coase og Property Rights-tilgangen Definition af transaktionsomkostninger de 3 K er WILLIAMSONS GRUNDLÆGGENDE ANALYTISKE FORUDSÆTNINGER Firmaet i et governace-perspektiv TRANSAKTIONERS TRE CENTRALE DIMENSIONER Transaktionens specificitet Transaktionens usikkerhed og kompleksitet Transaktionens frekvens og varighed

4 4.7 MAKE-OR-BUY-MODELLER En hierarkisk løsning på specificitet og usikkerhed? Intensiteten i incitamentet via markedet? FRIT VALG SOM BEGREB Tre forståelser & to formål Forskellige gradbøjninger af frit valg Kvasi-markeder rammerne for at indføre frit valg DELKONKLUSION...58 KAPITEL 5: FRIT VALG I ÆLDREPLEJEN RATIONALER, TILTAG OG MODELLER INDLEDNING UDFORDRINGER FOR DEN OFFENTLIGE ÆLDREPLEJE Regeringens ideologiske argumenter EFFEKTIVITET OG KVALITET Effektivitet Kvalitet Frit valg en syntese mellem effektivitet og kvalitet? Regeringens rationaler for frit valg TRADITIONELLE VELFÆRDSRATIONALER & RATIONALER FOR FRIT VALG TILTAG OG MODELLER FOR FRIT VALG I ÆLDREPLEJEN BUM-modeller Rammer for implementeringen af det frie leverandørvalg Godkendelsesmodellen Udbudsmodellen DELKONKLUSION...77 KAPITEL 6: UDFORDRINGER FOR FRIT VALG I ÆLDREPLEJEN INDLEDNING MAD- OG MÅLTIDSSERVICE Udfordringer og problematikker på madservice-området Transaktionsomkostninger PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP Generelle problemstillinger Transaktionsomkostninger PLEJEHJEM DELKONKLUSION...92 KAPITEL 7: HVAD ER KVALITET? KVALITETSFORSTÅELSER I LYSET AF DE ANVENDTE TEORETISKE TILGANGE REGERINGENS KVALITETSOPFATTELSE BRUGERNES ERFARINGER MED FRIT VALG KVALITETSBEGREBET DISKUSSION OG DEFINITION Borgernes syn på kvalitet i ældreplejen Kvalitetsstandarder

5 7.5 MÅLING AF KVALITET - OG DERTIL KNYTTEDE PROBLEMER Kvalitetsstandarder som målemetode Brugertilfredshedsundersøgelser som analysemetode DELKONKLUSION KAPITEL 8: KONKLUSION LITTERATURLISTE KURSUSLITTERATUR (=300 SIDER) ØVRIG LITTERATUR (= 1000 SIDER) RAPPORTER LOVE OG BEKENDTGØRELSER INTERNETSIDER AVISARTIKLER

6 Kapitel 1: Indledende afsnit 1.1 Indledning Nærværende projektrapport beskæftiger sig overordnet med, hvordan de offentlige opgaver i ældreplejen løses, herunder særligt med henblik på velfærdsstatens servicefunktion. I relation til velfærdsstatens servicefunktioner har arbejdsdelingen mellem fællesskab (civilsamfundet), marked og stat (hierarki) stor betydning. I Danmark har produktionen og leveringen af de offentlige serviceydelser, herunder ældreservice, traditionelt antaget en hierarkisk organisationsform, hvor det offentlige varetager begge funktioner (Christensen, 2003:10). Den hierarkiske organisationsform har gentagne gange været genstand for kritik på grund af udgiftsstigninger i den offentlige sektor, hvorfor der i starten af 1980erne blev indført en række markedslignende tiltag, i et forsøg på at minimere de offentlige udgifter (Mossin, 2003: 84-85). Et led i 1980ernes forsøg på at effektivisere den offentlige sektor har været en øget markedsgørelse 1, samt udnyttelse af muligheden for igennem ny teknologi at reducere administrationsomkostninger i store enheder. Et væsentligt aspekt ved udformningen af den nye struktur for den offentlige sektor, er ønsket om at inddrage markedslignende forhold i offentlig serviceudbydelse ved at indføre frit valg på en række velfærdsmæssige kerneområder. Frit valg er imidlertid ikke et nyt fænomen i den offentlige sektor, det har længe eksisteret på skoleområdet, i valg af læge, valg af bibliotek samt på mange andre områder (Christoffersen og Paldam 2002:8-9). Det nye er, at der lægges mere vægt på konkurrencen mellem offentlige og private aktører som middel til at opnå effektiviseringer og eventuelle kvalitetsforbedringer. Seneste eksempel på dette er lov 399 2, der dikterer frit valg indenfor personlig pleje, praktisk hjælp og mad- og måltidsserviceservice fra 1. januar Dette kommer især til at berøre ældresektoren, da ældreplejen i dag udgør det største kommunale serviceområde med kontakt til over brugere (www.kl.dk). Da markedsgørelsen og i den forbindelse indførelse af fritvalgsordninger på pleje- og omsorgsområdet er et relativt nyt fænomen, åbner denne udvikling op for en række interessante problemstillinger, der ikke tidligere har været kendt. Som overordnet fokus og ramme for dette projekt har vi derfor fundet det interessant at beskæftige os med det frie valg i den offentlige sektor, der er begrundet i ønsket om øget effektivitet og kvalitet gennem indførelse af konkurrencelignende forhold som ellers traditionelt kendes fra markedet. Dette særligt i ældreplejen, 1 Markedsgørelse kan betragtes som organisatoriske ændringer i den offentlige sektor inspireret af den private sektors markeder (Mossin, 2003:84). 2 Lov 399 er en ændringslov til Lov om Social service. 4

7 som udgør en stor del af de offentlige udgifter til pleje og omsorg 3. Således indeholder indførelsen af frit leverandørvalg i ældreplejen en række mere specifikke problemstillinger, som uddybes i den følgende konkretisering af projekts problemstilling. 1.2 Problemfelt En af VK-regeringens væsentligste begrundelser for strukturreformen er ønsket om at skabe bedre forudsætninger for fritvalgsordninger. Rationalet er, at der i større kommunale enheder skabes et større marked, hvor flere serviceudbydere, det være sig private og offentlige, kan indgå i konkurrence med hinanden om at udbyde service til borgerne. Når der indføres frit valg for borgerne mellem forskellige private og offentlige serviceudbydere forventes det, at borgerne vil vælge de udbydere, der realiserer deres præferencer mest optimalt, hvorved markedsmekanismerne automatisk sorterer de mindst effektive serviceudbydere fra (Strukturkommissionen 2004a:230). Herigennem forbedres produktionseffektiviteten, idet de dyre og mindre effektive serviceudbydere presses til at yde billigere service, imens der samtidig skabes større allokeringsmæssig effektivitet i det offentlige serviceudbud, idet borgerne i kraft af muligheden for at vælge, selv kan sikre, at de får den service, de efterspørger. Indførelse af markedslignende forhold i den offentlige serviceproduktion synes imidlertid at bryde med den danske velfærdstradition og tankegangen bag denne, som indebærer, at det offentlige er eneste udbyder af velfærdsservice til borgerne. Dette brud synes særlig markant i ældreplejen, der traditionelt har været et rent offentligt anliggende, fordi det indebærer en høj grad pleje og omsorg. Det danske velfærdssystem bygger på et generelt princip om, at alle borgere i udgangspunktet har lige ret til at modtage ydelser og services fra det offentlige uafhængigt af indkomstniveau og social status. Dette kaldes også princippet om gratisydelser, hvilket henviser til, at borgerne har ret til indkomstkompensatoriske velfærdsydelser, hvis ikke de kan forsørge sig selv, ret til omkostningsfrit at tage uddannelse, ret til at gå på hospitalet uafhængigt af deres købekraft og sidst men ikke mindst til passiv forsørgelse, når de går på pension. Sikringen af en vis materiel velfærd for ressourcesvage borgere udgør således et kerneområde i det danske velfærdssystem, hvilket indebærer, at der traditionelt tages en lang række fordelingsmæssige hensyn i udbydelsen af offentlig service (Boje 1998:350) 4. De fordelingsmæssige hensyn synes særligt relevante i ældreplejen, da ældre generelt ikke kan arbejde i samme grad som den øvrige befolkning, hvorfor de ikke selv er i stand til at tjene penge. Derfor sikres de ældre borgere en vis materiel velfærd gennem folkepensionens grundbeløb, uanset deres sociale og økonomiske formåen. 3 Udgifterne til ældreborgerne udgør godt 15 % af de samlede offentlige serviceudgifter (Strukturkommissionen 2004b:184). 4 Se også Siim (1998:168) og Esping-Andersen (1990: 28). 5

8 Ovenstående karakteristika ved den danske velfærdsmodel kunne tyde på, at der kan opstå problemer i forbindelse med indførelsen af fritvalgsordninger i offentlig serviceudbydelse. For det første synes fritvalgsordninger at bygge på andre forudsætninger om borgernes adfærd end et system funderet i gratisydelser og passiv forsørgelse. Hvor borgerne under retten til gratisydelser er fortrolige med et system, hvor de passivt kan modtage service og ydelser, forudsætter fritvalgsordninger, at borgerne aktivt skal foretage rationelle valg og fravalg mellem konkurrerende serviceudbydere. Skismaet mellem opfattelsen af borgeren som enten passive eller aktive rejser spørgsmålet om, hvorvidt fritvalgsordninger vil skabe større produktionseffektivitet og allokeringsmæssig effektivitet. Dette synes særligt at være til tilfældet med ressourcesvage borgere, herunder mange ældre, som ikke altid vil være i stand til at foretage den aktive handling, der forudsættes. Grunden hertil er blandt andet, at mennesker med alderen får langsommere reaktioner og bliver dårligere til at bearbejde information (Hirsch 1996: 32). For det andet synes de fordelingsmæssige hensyn, som det danske velfærdssystem bygger på, principielt at være modstridende med et fuldkomment marked, hvor borgerens købekraft vil være afgørende for borgerens tilgang til services og ydelser. En fortsat opretholdelse af velfærdsmæssige fordelingshensyn under en fritvalgsordning vil således forudsætte visse offentlige reguleringstiltag, som begrænser, at markedsmekanismerne kommer til fuld udfoldelse. Når der er tale om velfærdmæssige kerneydelser, hvor der er centralpolitisk enighed om ikke at fravige princippet om gratisydelser, vil der således være tale om et kvasi-marked. Dette understreges yderligere af reglerne for indførelse af frit valg på pleje- og omsorgsområdet, som beskrevet i Lov 399. Julian Le Grand påpeger i den forbindelse visse forudsætninger, som skal være til stede, for at et kvasi-marked, som ældreplejen under den nuværende fritvalgsordning, kan fungere. Dog kan der sås tvivl om, hvorvidt disse forudsætninger reelt i dag er tilstede i kommunerne, hvilket kan skabe implikationer i forbindelse med implementeringen af frit valg i ældreplejen. En tredje udfordring, der er forbundet med indførelse af frit valg, er, at der ligesom på det private marked skal indgås kontrakter mellem den kommunale myndighed og forskellige offentlige og private leverandører af ældreservice. I disse kontraktrelationer synes at eksistere et afhængighedsforhold mellem den kommunale myndighed og den private serviceleverandør, hvor den kommunale myndighed nødvendigvis må være opmærksom på tilfælde, hvor kontrakten med den private leverandør af ældreservice kan bryde sammen. I sådanne tilfælde, er ældreplejen, ud fra fordelingsmæssige hensyn så vigtig, at det fra politisk side ikke kan accepteres, at servicen ikke udbydes, hvorfor den kommunale myndighed selv må kunne træde til som serviceudbyder. 6

9 Hvor en ineffektiv serviceudbyder på et fuldkomment marked typisk vil blive udkonkurreret og gå fallit, synes der under fritvalgsordninger på et kvasi-marked at være tilfælde, hvor det offentlige ikke kan lade en dårlig serviceudbyder gå fallit. Dette synes at være en begrænsning i den givne serviceudbyders incitament for, at producere den efterspurgte ydelse med så lave omkostninger som muligt og med så høj kvalitet som muligt, hvilket særligt kommer til udtryk ved monopollignende forhold, hvor der ikke eksisterer alternative udbydere på området. Således kan der stilles spørgsmålstegn ved Regeringens argumentation om, at fritvalgsordninger forbedrer produktionseffektiviteten i levering af offentlig service, og om kvalitetsniveauet i servicen hermed forbedres samtidig med, at den udbydes for en billigere pris. Sidst men ikke mindst vil der ofte være informationsmæssige begrænsninger forbundet med måling af kvalitet i den udbudte service. Kvalitet synes i sig selv at være et begreb, der er svært at måle og definere, og derfor kan det være svært for den kommunale myndighed at fastsætte præcise kvalitetskriterier for den service, der skal udbydes. Der kan ligeledes være væsentlige transaktionsomkostninger forbundet med at kontrollere, om den pågældende serviceudbyder leverer det kvalitetsmæssige serviceniveau, den bliver betalt for. Det er således ikke uvæsentligt, hvorledes der fastsættes kriterier for kvaliteten i den service, der skal leveres under en fritvalgsordning. Herunder hvem der skal bestemme, hvad der er kvalitet og hvorledes det kontrolleres om kvalitetsniveauet lever op til de fastsatte kriterier. Der kan desuden, som tidligere omtalt, sættes spørgsmålstegn ved, om alle borgere besidder, de fornødne ressourcer for at træffe et rationelt valg mellem flere udbydere af serviceydelser. Dette hænger blandt andet sammen med, at de services, der udbydes, kan være komplekse at sætte sig ind i, og det kan således være for ressourcekrævende at opnå og overskue den tilstrækkelige information, der skal danne grundlaget for et rationelt valg mellem flere alternativer. På ældreområdet kan dette i særdeleshed være et problem. For det første fordi de ældre i dag er fortrolige med det nuværende velfærdssystem, hvor der ikke skal træffes valg mellem alternative serviceudbyder. For det andet fordi ikke alle ældre i samme omfang som samfundets øvrige borgere synes at besidde ressourcer til at opnå tilstrækkelig information, som er nødvendig for at kunne træffe et kvalificeret valg. De ovenfor skitserede problematikker ved at indføre fritvalgsordninger i det nuværende danske velfærdssystem, herunder Regeringens rationaler for indførelse af frit leverandørvalg, måling og kontrol af kvalitet, skismaet mellem passiv og aktiv borgeradfærd, generelle problemer på et kvasi-marked og endeligt udfordringerne forbundet med indgåelse af kontrakter, danner tilsammen baggrunden for, at følgende problemformulering opstilles: 7

10 1.3 Problemformulering Hvilke rationaler ligger der til grund for indførelsen af frit valg, og hvilke udfordringer er der i relation til ældreplejen forbundet med dette? 1.4 Uddybning og afgrænsning af problemformulering Problemformuleringens omdrejningspunkt er primært kommuners produktion og udførelse af serviceydelser til de ældre borgere, der har et behov og derfor visiteres til hjælp. Kommunerne varetager i dag størstedelen af den nuværende serviceproduktion i ældreplejen, som blandt andet omfatter plejehjem, ældre- og plejeboliger, hjemmepleje, praktisk hjælp, aktivitetstilbud og madservice. I projektet defineres ældreborgere med behov for hjælp, som værende gruppen af ældre borgere over 65 år, der efter bestemmelserne i Lov om social service 71 og 72 er blevet visiteret til en eller flere ydelser. Aldersgrænsen er sat ved de 65 år, fordi dette er den nuværende folkepensionsgrænse. Frit valg er et bærende begreb i denne rapport, hvorfor det synes nødvendigt at definere, hvorledes begrebet skal forstås i rapporten. En definition af begrebet om frit valg skal indeholde svar på to spørgsmål: Hvad skal der vælges imellem, og hvem skal vælge? I forhold til indførelsen af frit valg i ældreplejen bliver det således de ældre borgere, der skal vælge mellem forskellige offentlige og private leverandører af ældreservice. Den definition vi derfor vælger at opstille og senere uddybe bliver følgende: Frit valg, eller en fritvalgsordning, anvendes i denne rapport som en betegnelse for en ordning, hvor der stilles alternative ydelser til rådighed for borgeren, uden at denne skal yde betaling ved modtagelsen, og hvor valget af den konkrete ydelse er op til borgeren 5. Ordningen skal ydermere have det karakteristikum, at der indgår et konkurrenceelement mellem private og offentlige leverandører, det vil sige, at der er udvidet valgfrihed for borgeren. Udgangspunktet for nærværende projekt er i høj grad den nutidige kontekst i Danmark, hvor indførelsen af frit valg stadigt må betragtes som et relativt nyt tiltag. Dog er der igennem beskrivelsen af den traditionelle danske velfærdsstatsmodel, et historisk snit. 5 Inspireret af Keiding (2003:31) 8

11 Kapitel 2: Metode Dette projekt er et metodisk orienteret projekt, der er blevet udarbejdet i henhold til Studievejledningen for Forvaltningsuddannelserne punkt Formålet med dette afsnit er at klargøre for de metodiske overvejelser og valg i forbindelse med projektets tilgang til og behandling af projektets problemstilling. Projektets problemstilling omhandler hvilke udfordringer, der er knyttet til at indføre frit valg i ældreplejen. Kapitlet indeholder indledningsvist overvejelser og valg i forbindelse med teori og empiri med henblik på at klargøre de overordnede omdrejningspunkter for projektet. Dette munder ud i en kort kapitelgennemgang, med henblik på at overskueliggøre projektets opbygning. Herefter præsenteres overvejelser og valg vedrørende teoretiske og empiriske perspektiver. Kapitlet afsluttes med centrale videnskabsteoretiske diskussioner og antagelser i forhold til projektets problemstilling. Udgangspunktet for nærværende projekt er, at al erkendelse er kontekstafhængig, og dermed præget af visse forforståelser, som løbende videreudvikles i relation til projektets anvendte teori og empiri, hvorfor disses roller præsentere i nedenstående. 2.1 Teoriernes rolle i projektet Projektets overordnede udgangspunkt er, at analysere os frem til, hvilke udfordringer, der er forbundet med indførelse af frit valg i ældreplejen. Som det er nævnt tidligere, er der mange perspektiver på dette forhold, hvoraf vi har været nødt til at fremhæve nogle frem for andre. Valget af teoretisk optik skal derfor afspejle disse valg, således at teorien bidrager til besvarelsen af problemformuleringen. De teoretiske perspektiver, der anvendes i projektet har forskellige funktioner i forhold til besvarelsen af problemformuleringen, hvorfor de herunder gennemgås med en forklaring af, hvorledes de anvendes, samt hvad de kan bidrage med analytisk set. Ud fra en forforståelse af at indførelse af frit valg indebærer inddragelse af en markedslignende tankegang i udbydelse af service til de ældre, har vi lagt stor vægt på at afdække og udlede nogle grundlæggende antagelser omkring det økonomiske markeds dynamikker og virkemåder. Her har vi således valgt at lægge stor vægt på klassiske økonomiske perspektiver, som blandt andet repræsenteres ved Vilfredo Pareto. Herigennem har vi fundet os i stand til at udlede nogle helt grundlæggende betragtninger omkring Regeringens rationaler for frit valg, hvoraf synet på individers adfærd, samt på hvorledes markedet allokerer samfundets ressourcer, udgør de bærende elementer. Vores sondringer omkring dette er, at Regeringen både betoner kvalitetsforbedringer i servicen til de ældre samt effektiviseringer af den kommunale serviceudbydelse, når der argumenteres for frit valg. Den klassiske økonomiske tilgang, som vi anvender, 9

12 har således gjort os bedre i stand til at gennemskue den dybereliggende sammenhæng mellem kvalitet og effektivitet. Herunder hvilket syn på ældreborgernes adfærd og hvilke forventninger om det økonomiske marked, Regeringens rationaler for frit valg er funderet i. I forlængelse heraf har vi imidlertid fundet anledning til en vis undren over Regeringens argumentationskæder relateret til indførelse af frit valg i ældreplejen. En særlig kilde til vores undren ligger i, at der umiddelbart synes at være tale om myndiggørelse af de ældre, når de nu selv skal til at vælge, hvem der skal levere servicen til dem. Derudover har vi fundet det interessant, at der nu skal indføres konkurrencelignende forhold på et offentligt serviceområde, som traditionelt set udgør en af grundstenene for de principper og politiske hensyn, som den danske velfærdsstat er bygget op omkring. Vi har derfor valgt at anvende teoretiske perspektiver, som bygger på andre antagelser om individers adfærd, end eksempelvis Pareto gør. Dette fordi, vi formoder, at den danske velfærdsstat bygger på og drives af andre rationaler end dem, som typisk forbindes med det økonomiske marked. Med indførelse af frit valg i ældreplejen vil der samtidig være tale om en sammenblanding af forskellige syn på adfærd, samt forskellige opfattelser af styring og serviceudbydelse. Vi har derfor valgt at anvende teoretiske perspektiver, som kunne bidrage os en nærmere forståelse, af hvad det indebærer at inddrage markedet og hvorledes markedet kan komme til fuld udfoldelse inden for det offentlige. Disse teorier er primært repræsenteret ved Oliver E. Williamson. Dennes teorier er udtryk for, hvornår en given serviceudbyder skal holde produktionen af et gode inden for egne organisatoriske rækker, eller hvornår der vil værre større incitamenter forbundet med at anvende markedet. Derudover anvender vi Julian Le Grands antagelser om kvasi-markedet, som netop teoretiserer over, hvordan der kan skabes incitamenter i det offentlige ved at inddrage konkurrenceelementer, som kendes fra det økonomiske marked. Disse teoretiske perspektiver udgør således i høj grad vores referencerammer for at kunne drage vores konklusioner af, hvilke udfordringer der vil være forbundet med, at ældreborgernes service udbydes gennem frit valg mellem offentlige og private serviceleverandører. Når man anvender teorier skal man imidlertid være opmærksom på, at der altid vil finde en eller anden form for vekselvirkning sted mellem ens forforståelse og de teoretiske erkendelser, man tilegner sig undervejs i erkendelsesprocessen. De konklusioner, vi ender med at drage, vil således være præget af de teorier, vi anvender. Inddragelse af teorier kan have den fordel, at de kan være med til at udvide horisonten for vores erkendelser og bringe nye nuancer i spil, men kan på en og samme tid udgøre en begrænsning for, hvad vi kan tillade os at konkludere på. Vores valg af teoriapparat bygger således på nogle på nogle ontologiske forudsætninger, som 10

13 vi følgelig må forholde os til. Erkendelsesprocessen har dog fundet sted i form af en vekselvirkning mellem teori og empiri. 2.2 empiriens rolle i projektet Valget af empiri i projektet skal afspejle, hvorledes servicen til ældre foregår i praksis i dag, hvor der eksisterer relativt store variationer mellem kommunerne, hvorfor der tages højde for dette i projektet. Tankegangen bag valget af empiri er at afdække de generelle karakteristika ved måden, hvorpå ældreplejen i dag er organiseret, for derved at give projektets anvendte teorier en empirisk forankring i virkeligheden. Overvejelserne omkring valg af empiri var fra projektets begyndelse henlagt til en diskussion af, hvorvidt der selv skulle genereres empiri, eller om projektet kunne baseres på allerede eksisterende empiri omhandlende frit valg i ældreplejen. Valget faldt på det sidste af flere årsager, som følger. Som det første og vigtigste argument syntes der, at eksistere nok allerede genereret empiri til at belyse projektets problemstilling, da der igennem projektet ikke ønskes en meget specifik analyse af indførelse af frit valg i en bestemt kommune, men derimod en bredere diskussion af fordele og ulemper ved indførelse af frit valg. Dette medfører, at valget af empiri i langt højere grad kan baseres på generelle tal og overordnede erfaringer fra flere kommuner. Havde projektets mål, som før omtalt, været specifikt i forhold til en bestemt kommune, ville det være nødvendigt at tale med de involverede aktører i den givne kommune, for derved at afdække erfaringer med videre. For det andet gjaldt overvejelserne omkring empirigenering en tids- og ressourcebegrænsning. Herud fra vurderes det, at det med de tilstedeværende ressourcer ikke har været muligt selv at generere tilstrækkelig empiri til afdækning af indførelse af frit valg i en given kommune, hvilket i så fald ville resultere i en ufuldstændig projektrapport. Derfor skønnes det ud fra et tidsmæssigt perspektiv at anvende allerede generet empiri, der mere generelt vurderer indførelse af frit valg på ældreområdet. Dette valg indebærer dog, at projektets konklusioner bliver mere generelle, og således bliver et indlæg til en mere almen diskussion af frit valg, og herunder diverse fritvalgsordninger. Det er valgt at medtage både kvantitativ og kvalitativ empiri i projektet. Den kvantitative består af statistisk materiale på ældreplejen, hvorimod den kvalitative består af forskellige rapporter, kontrakter, artikler med videre, som alle beskæftiger sig med indførelsen af frit leverandørvalg i ældreplejen. Det statistiske materiale er medvirkende til at give et overordnet billede af ældreplejen, hvor konkrete kontrakter, artikler og rapporter giver et mere uddybende svar på, hvorfor ældreplejen ser ud, som den gør i dag. Ligeledes beskriver og begrunder de inddragede kontrakter, artikler og rapporter, de beslutninger der foretages i ældreplejen. Således supplerer den kvalitative og kvantitative empiri hinanden i forklaringen af de fysiske og 11

14 organisatoriske rammer for indførelse af frit valg i ældreplejen, hvilket giver mulighed for en mere bred og fyldestgørende konklusion, set i forhold til en anvendelse af kun kvantitative eller kvalitativ data. Efter at have vist henholdsvis teoriernes og empiriens rolle og anvendelse i projektets øjemed, er vi således nået frem til følgende erkendelsesmæssige udgangspunkt, som danner rammen for besvarelse af projektets problemformulering 2.3 Forfatternes grundlæggende antagelser & forståelser Projektets helt overordnede fokus er frit leverandørvalg i ældreplejen. Dette fokus indebærer en række problemstillinger, men i projektet er det valgt at beskæftige sig med de udfordringer, der er forbundet med indførelsen af fritvalgsordninger i ældreplejen. I relation til indførelsen af frit valg, synes der at være knyttet en række problematikker, som kan udgøre en række fokuspunkter, udfra hvilke ved frit leverandørvalg i ældreplejen kan diskuteres: Individers adfærd: Umiddelbart synes der at være en modsætning mellem ældreborgernes adfærd og ressourcer, og den adfærd der forudsættes under indførelsen af frit valg i ældreplejen. Modsætningen ligger blandt andet i, at ældre borgere ikke altid handler til deres eget bedste, hvorimod frit leverandørvalg fordrer, at ældreborgerne er rationelle, og altid i stand til at vælge det det mest optimale. Desuden kan der argumenteres for, at ældre borgere er relativt ressourcesvage, og derfor vil have svært ved at overskue den information, som er forudsætning for, at indførelsen af frit valg fungerer optimalt. Rationaler: Implicit ligger der med indførelsen af frit leverandørvalg i ældreplejen et rationale om, at frit valg vil medføre både kvalitets- og effektivitetsforbedringer i den udbudte ældreservice. Dette fordi de ældre borgere får flere muligheder for at vælge den service, der passer dem bedst, og fordi, det antages, at producenterne af ældreservice vil have incitament til en så effektiv produktion som muligt. Derudover vil producenterne have incitament til at tilbyde en så god service som muligt, fordi brugerne vil fravælge en dårlig service. Altså har alle ældre borgere under fritvalgsordninger lige muligheder for at vælge den, for dem, bedste ældreservice. En tankegang der ligger i tråd med idealet om mulighedslighed. I modsætning til dette betoner den traditionelle velfærdsstatsmodel i højere grad resultatlighed, hvor alle ældre borgere med samme behov for hjælp, tilbydes den samme minimumsydelse. Kvasi-markeder. Indførelsen af frit valg i ældreplejen kommer til at foregå på et kvasi-marked, da der vil eksistere en høj grad af regulering fra det offentliges side, hvilket vil begrænse markedskræfternes fulde udfoldelse. 12

15 Måling af kvalitet: Under indførelsen af fritvalgsordninger i ældreplejen er det i princippet brugerne af diverse serviceydelser, der er garanter for kvaliteten. Dette, fordi brugerne kan vælge mellem flere leverandører, og må formodes at vælge det mest optimale. Alligevel eksisterer der i den enkelte kommune visse minimumsstandarder for kvalitet i den udbudte ældreservice, som producenterne skal leve op til. Det er således nødvendigt fra kommunal side at kontrollere, hvorvidt producenterne overholder kommunens standarder. Imidlertid synes det svært at kontrollere, om serviceproducenterne overholder kravene, fordi det i princippet kræver hyppig kontrol hos brugerne, hvilket er omkostningsfuldt. 2.4 Projektbeskrivelse For at belyse ovennævnte problemstillinger forudsættes for det første et generelt kendskab til ældreplejen samt indsigt i de fundamentale principper i og rationaler bag den traditionelle danske velfærdsstat, og på den baggrund, hvordan ældreplejen i dag er organiseret. Derudover fordrer problemstillingerne indsigt i regeringens rationaler for indførelsen af frit valg, og hvordan fritvalgsordninger i praksis implementeres i kommunerne. Af samme grund inddrages teori, som er i stand til, at sige noget om, hvordan rationalerne bag indførelsen af frit valg, og hvordan frit valg i princippet fungerer. Desuden må der inddrages teori, der kan belyse, hvordan markeder med en vis grad af offentlig regulering fungerer. På denne baggrund inddeles projektet i følgende kapitler: Kapitel 3 giver en generel introduktion til ældreplejen med henblik på at afdække, hvad ældreplejen indeholder, særligt i relation til de udbudte serviceydelse til ældreborgere, der er visiteret til hjælp. Herefter beskrives principperne i den traditionelle danske velfærdsstatsmodel for at belyse de rationaler og antagelser, som modellen bygger på. Dette gøres for at vise, hvordan ældreplejen i dag må betragtes som et kerneområde indenfor den danske velfærdsstatsmodel, hvorledes ældreplejen traditionelt set er organiseret på baggrund af principperne i samme. Muligvis kan dette være medvirkende til problemer ved indførelsen af frit valg. Kapitel 4 præsenterer projektets teoretiske analyseapparat, som løbende udfoldes og diskuteres med henblik på at udlede de relevante problematikker, som tages op i projektets senere analyser vedrørende frit valg i ældreplejen. Kapitlet tager udgangspunkt klassiske økonomiske perspektiver, som viser hvilke mekanismer markedet traditionelt set drives af. Herefter præsenteres Williamsons kontraktorienterede perspektiver, der fortæller, hvorledes, der kan være transaktionsomkostninger forbundet med enten at indgå i transaktioner inden for et hierarki, på et marked eller inden for en hybridstruktur herimellem. Derudover fremlægges Le Grands antagelser omkring kvasi-markeder, som angiver nogle grundlæggende forudsætninger, der umiddelbart skal være tilstede, for at markedsinddragelse i offentlig serviceudbydelse kan 13

16 skabe de ønskede incitamenter. Denne gradvise udfoldelse af teorierne fører afslutningsvis ud i en indkredsning af, hvad der forstås ved frit valg. Det er dette kapitels teoretiske perspektiver og denne forståelse af fritvalgs-begrebet, som udgør referencerammen for projektets analyser i kapitel 5, 6 og 7. Kapitel 5 analyserer den danske Regerings nærmere rationaler for at indføre frit valg i ældreplejen. Der vil således være tale om en udvidelse af den forståelse af fritsvalgs-begrebet, som blev udledt af teorierne i kapitel 4. Da frit valg er et spørgsmål om, at inddrage markedet i udbydelsen af service og pleje til ældreborgerne, vil analysen tage udgangspunkt i klassiske antagelser over markedsmekanismer og individers adfærd. Herefter sammenholdes Regeringens rationaler for frit valg med de velfærdsrationaler, der kunne udledes af kapitel 3. Dette gøres ud fra en hensigt om vise, hvorledes indførelse af frit valg adskiller sig fra såvel synet på ældreborgerne, men ligeledes i synet på serviceudbydelse som sådan. Afslutningsvis redegøres der i kapitlet for, hvilke lovgivningsmæssige tiltag og implementeringsmodeller, der udgør kommuners rammer for at udbyde service til ældreborgerne under frit valg. Kapitel 6 diskuterer og analyserer fordele og ulemper ved indførelsen af frit leverandør valg i ældreplejen. Analysen tager udgangspunkt i Williamsons teoretisering over transaktionsomkostninger, der kan relateres til kontraktrelationerne mellem den kommunale myndighed og den private leverandør af serviceydelser. Desuden peges der, med afsæt i Le Grands fem forudsætninger, som skal være til stede for et fungerende kvasi-marked, på mere generelle problemer i kommunerne, som forekommer i forbindelsen med indførelsen af frit leverandørvalg i ældreplejen. kapitel 7 foretager en diskussion af kvalitetsbegrebet i lyset af projektets teoretiske tilgange og Regeringens rationaler i forbindelse med indførelsen af frit valg i ældreplejen. Desuden afdækkes de ældre borgeres holdninger til frit valg, samt hvad denne gruppe oplever og vurderer som værende god kvalitet i ældreplejen. Ved både at opridse kvalitetsforståelse i Regeringens rationaler for frit valg samt borgernes erfaringer med samme, tydeliggøres hvorfor regeringen ikke kan forvente, at ældreborgerne besidder de nødvendige ressourcer til at træffe et rationelt valg mellem forskellige serviceleverandører. Afslutningsvis debatteres og analyseres de metodiske problemstillinger, der er forbundet med kvalitetsmåling under fritvalgsordningen i ældreplejen. Dette fordi de problemstillinger, der er knyttet til at måle og kontrollere kvaliteten af den udbudte ældreservice, også må tages i betragtning, når det ønskes at vurdere fordele og ulemper ved indførelsen af frit leverandørvalg i ældreplejen. Kapitel 8 indeholder projektets konklusioner, som fremkommer på baggrund af de foregående kapitler. 14

17 Kapitel 3: Ældreplejen i den danske velfærdsstat 3.1 Indledning Kapitlet har til formål at redegøre for hovedelementerne i ældreplejen, fundamentale principper i den traditionelle danske velfærdsmodel samt sammenhængen imellem disse. Indledningsvis skildres ældreplejen i hovedtræk og herunder særligt i udviklingen af den udbudte ældreservice. Desuden fremstilles det, hvordan ældreområdet i dag er organiseret på baggrund af principperne i den danske velfærdsmodel. Formålet med afsnittet er at give indblik i ældreplejen, hvor især primærkommunerne fungerer som udbydere af ældreservice og desuden fastsætter kvaliteten i diverse serviceydelser for de ældre borgere. Herudover muliggør et overblik over ældreplejen, og den traditionelle offentlige organisering af området, at det i projektets senere analyse kan tydeliggøres, hvilke fordele og ulemper, der kan være forbundet med indførelse af frit valg i servicen til ældreborgerne. Mere overordnet vil dette afsnit altså være medvirkende til at skabe en forståelse af hovedproblemerne inden for ældreplejen, og kommer således til at udgøre projektets mere empiriske og praktiske ramme, og dermed udgangspunktet for at diskutere fordele og ulemper ved indførelsen af frit valg i ældreplejen. Overordnet beskæftiger dette kapitel sig med to argumenter for den traditionelle offentlige organisering af ældreplejen, henholdsvis et fordelingsargument samt et meritgode-argument. For at afdække baggrunden for fordelingsargumentet opstilles centrale træk ved den danske velfærdsstat, hvilket skal belyse, hvordan den danske velfærdsmodel i princippet ser ud i dag, samt hvilke rationaler og borgersyn velfærdsmodellen traditionelt bygger på. Dette gøres, fordi det synes nødvendigt med kendskab til den nuværende danske velfærdsmodel, for på sigt at kunne pege på de væsentligste forskelle i forhold til modeller over frit valg. Desuden vil en beskrivelse af borgersynet samt rationalerne bag den traditionelle velfærdsmodel yderligere trække hovedlinjerne op mellem denne og rationalerne for indførelsen af frit valg i ældreplejen, hvilket igen vil medvirke til at tydeliggøre forskellene de to modeller imellem. Endeligt kan der argumenteres for, at den danske velfærdsstat befinder sig i en forandringstid med Strukturreformens indførelse i 2005, hvorfor det er relevant at kende den nuværende model for at forstå selve forandringen samt baggrunden for samme. I forsøget på af dække meritgode-argumentet gives der efterfølgende en kort forklaring af det økonomiske begreb meritgoder. Dette gøres ud fra den begrundelse, at principperne i den danske velfærdsmodel kan relateres til begrebet om meritgoder. Ud fra et meritgode-perspektiv tydeliggøres det således, hvorfor det som stat kan svare sig at tilbyde gratis velfærdsydelser - de såkaldte gratisydelser til borgerne. Endvidere er meritgode-begrebet ligesom den danske 15

18 velfærdsmodel udtryk for bestemte rationaler og opfattelser af borgernes adfærd. Disse rationaler vil således blive opridset i dette kapitel. 3.2 Ældreplejen i hovedtræk Af Danmarks 5,4 millioner indbyggere er cirka 18 procent af kvinderne og cirka13 procent af mændene over 65 år. Herudover viser en opgørelse fra Danmark Statistik, at der i januar 2004 var personer på folke- eller førtidspension, hvilket svarer til knap en fjerdedel af Danmarks samlede befolkning over 18 år (www.dst.dk). Gennemsnitslevealderen hos den danske befolkning er stagnerende og har over den sidste årrække ligget på 77,7 år for kvinder og tilsvarende 71,8 år for mænd Kommunernes udgifter til ældreplejen Ældreplejen er i dag det største kommunale serviceområde, og beskæftiger medarbejdere, som dagligt har kontakt til over borgere (www.kl.dk). Desuden udgør udgifterne til ældreplejen i år 2000 godt en fjerdedel af kommunernes samlede serviceudgifter (www.fm.dk). De sidste par år har kommunerne, på grund af Regeringen skattestop, valgt at prioritere et næsten uændret udgiftsniveau på ældreområdet. Således stiger budgettet for år 2000 til år 2001 med cirka 250 millioner kroner, hvilket svare til en realvækst på 1,1 procent ligesom i perioden I år 2001 forventer kommunernes udgifter til pleje- og ældreboliger, hjemmepleje med mere vil være på 23,4 milliarder kroner, svarende til 17,6 procent af de samlede serviceudgifter (www.kl.dk). Udgifterne per ældre over 67 år over de sidste år ligget på et konstant niveau på cirka kroner. I forhold til kommunernes udgifter til ældreområdet, er det væsentligt at pointere at disse kan variere meget mellem kommunerne. Forskellene skyldes i mange tilfælde sammensætningen i gruppen af ældre, der kan varierer meget med hensyn til alder samt behovet for pleje. Således spænder kommunernes gennemsnitlige udgifter per ældre over 65 år fra en minimum på omkring kroner til et maksimum på cirka kroner. Ligesom der er forskelle i forhold til kommunernes udgifter til ældre, eksisterer der ligeledes forskelle på andre områder. Eksempelvis varierer kommunernes tilbud til den ældre befolkningsgruppe, når det gælder sammensætningen af ydelser og det generelle serviceniveau. Endvidere er der en vis forskel i produktiviteten af ældreservice kommunerne imellem, hvilket kunne tyde på, at der i kommuner med lav produktivitet vil være potentiale for at effektivisere (www.fm.dk). I henhold til kommunernes produktivitetsniveau i ældreplejen er der en tendens til at den gennemsnitlige udgift per ældre er lavere i kommuner med høj vækst i ældrebefolkningen, end i de kommuner, der har oplevet et fald eller lav vækst i denne befolkningsgruppe. 16

19 Klarlægges denne sammenhæng, viser det sig, at når antallet af ældre vokser, da sker det primært i den yngre del af aldersgruppen, som har et mindre pleje- og omsorgsniveau en gennemsnittet. En anden mulig forklaring er, at kommuners bevillinger til plejen ikke fuldstændig harmonere med variationerne i befolkningstilvæksten. Det vil sige, at hvis udgifterne, når antallet af ældre er faldende, ikke reduceres i samme takt, vil der være tendens til at have en relativ høj gennemsnitlig udgift per ældre. Omvendt er det, når antallet af ældre er stigende, da vil bevillinger ikke stige i samme grad, hvilket giver en forholdsvis lav gennemsnitlig udgift per ældre (Hansen & Hjort, 1998: 9). Den overordnede måde, hvorpå kommunerne i Danmark organiserer ældreplejen, er relativt ens, hvorfor stor set alle kommuner tager udgangspunkt i de samme organisatoriske modeller. Det betyder, at den organisatoriske organisering kun i ringe grad har mulighed for at spille en rolle i forhold til udgiftsniveauet mellem kommunerne. For at reducere udgiftsniveauet har mange kommuner indført integrerede ordninger og kommunale samarbejder, hvor der oprettes en fælles organisation for hjemmeplejen og plejehjem, med henblik på en bedre økonomisk drift i ældreplejen igennem stordriftsfordele samt faglig bæredygtighed (Hansen & Hjort, 1998: 10). En anden tendens, der kan påvirke kommunernes gennemsnitlige udgift per ældre, går i retning af, at den gruppe ældre, hvis behov ikke er så stort (typisk ældre der modtager praktisk hjælp), vil få tildelt mindre hjælp en tidligere. På grund af den demografiske udvikling synes det dog langt fra entydigt, at denne tendens vil påvirke kommunernes gennemsnitlige udgift per ældre Opgaver og serviceydelser i ældreplejen Hovedopgaverne på ældreområdet omfatter drift af blandt andet plejehjem, plejeboliger, personlig og praktisk hjælp. Præciseres de omtalte hovedaktiviteter består de af følgende punkter (Betænkning, bind 3, 2004: 177): Drift af kommunale botilbud (eksempelvis plejehjem) Drift af aflastnings- og dagpladser Drift af almene ældre- og plejeboliger Hjemmehjælp i form af praktisk bistand og personlig pleje Indsatsen i forhold til demente Genoptræning og vedligeholdelsestræning Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte 17

20 Primærkommunerne har ansvaret for størstedelen af opgaverne, som blandt andet består af levering af visiterede sociale ydelser såsom personlig og praktisk hjælp, træning, aflastning. Dertil kommer driften af hovedparten af pleje- og daghjem samt pleje- og ældreboliger, og endelig driver kommunerne langt de fleste særlige enheder til demente. Dog skal det tilføjes, at lovgivningen ikke foreskriver, at kommunerne selv skal varetage udførelsen af opgaverne (Ibid.: 178). I forhold til den danske velfærdsmodel, der fordrer en opgaveløsning tæt på borgerne er ældreområdet et tydeligt eksempel herpå. Indsatsen på ældreområdet er således henlagt til nærmiljøet, hvor opgaverne netop kan løses tæt på borgerne. Dette skal sikre en lydhørhed fra kommunernes side over for de ældre borgere, hvorfor borgerinddragelse og individuel tilpasset hjælp bliver mulig, hvilket må siges at være en klar fordel ved den nuværende ordning. Amterne fungerer blandt andet som støttefunktion til primærkommunerne, fordi visse tilbud kræver et større befolkningsgrundlag end kommunernes. Andre opgaver igen kræver en højere grad af specialisering end den, der kan varetages i kommunalt regi. Herudover har amterne ansvaret for de personer, der har behov for vedvarende genoptræning eller hospitalsbehandling, der går ud over den kommunale træningsindsats. Endeligt varetager de amtslige myndigheder individuelle afgørelser med hensyn til diverse hjælpemidler med videre (Betænkning, bind 3, 2004: 177) Udviklingstræk i opgaver og serviceydelser siden 1970 Både institutionstilbudene og tilbudene til ældre i eget hjem blev udbygget frem til midten af 1980erne. I slutningen af 80erne skete der imidlertid en fundamental omlægning, der betød, at udbygningen af institutionstilbud ophørte til fordel for en stor stigning i tilbudene til ældre i eget hjem. Mere nøjagtigt resulterede dette i, at byggeriet af plejehjemspladser standsede, samt at en række utidssvarende plejehjemspladser over en periode blev ombygget til ældre- og plejeboliger. Plejeboligerne betragtes som moderne plejehjem, da der er tilknyttet både personale samt ydes service- og omsorgstilbud til beboerne (Betænkning, Bind 3, 2004: 180). I 2002 var antallet af plejehjemspladser cirka , hvilket kun er halv så mange som i den første halvdel af 1980erne. Faldet opvejes af en kraftig stigning i tilbudene til ældre i eget hjem, og antallet af ældre der modtager varig hjemmehjælp er således steget med to procent årligt de sidste mange år. Eksempelvis var der i år 2002 omkring ældre- og plejeboliger, hvor der i begyndelsen af 1980erne tilsvarende kun var af denne type boliger. Forøgelsen i antallet af ældre- og plejeboliger skal dog ses i sammenhæng med den demografiske udvikling. Her anslås det, at udviklingen med hensyn til væksten i antallet af ældre, der modtager varig hjælp i eget hjem, skyldes den demografiske udvikling og dermed det stigende 18

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Frit leverandørvalg valg af model

Frit leverandørvalg valg af model Frit leverandørvalg valg af model 1.0 Baggrund Kommunerne er i henhold til Lov om Social Service 91 forpligtet til at sikre borgerne et frit valg af leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice.

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Notat om timepriser på fritvalgsområdet af

Notat om timepriser på fritvalgsområdet af Notat om timepriser på fritvalgsområdet af 30.08.2010 I henhold til lov om Social Service 83 har Kommunalbestyrelsen pligt til at tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp til borgere med midlertidig eller

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Ældreomsorg nogle indledende betragtninger Udgangspunkt for forandring pres fra ændret demografi

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Vejledning til at blive godkendt som leverandør af personlig og praktisk hjælp

Vejledning til at blive godkendt som leverandør af personlig og praktisk hjælp Vejledning til at blive godkendt som leverandør af personlig og praktisk hjælp Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen 8. april 2005 Indhold 1. INDLEDNING...1 1.1 MATERIALETS OPBYGNING...1 2. BESKRIVELSE

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Dato: 17. september 2013 kl. 9.00-9.30 Mødested: Odder Rådhus, møderum 6 Mødelokalet er reserveret til formøde for

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 26-11-2002

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 26-11-2002 FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 26-11-2002 Mødedato: 26-11-2002 Mødetidspunkt: kl. 15.00-17.15 Mødested: Udvalgslokalet, Fasanvej Fraværende: Ingen # 273531/27-11-2002 Bilags- og indholdsfortegnelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev det besluttet at igangsætte

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen. Forslag. til Lov om ændring af lov om social service

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen. Forslag. til Lov om ændring af lov om social service Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 175 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Loft over egenbetaling for madservice i

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. retningslinjer for administration af plejeboliggarantien juli 2008 Svar fra DANSKE ÆLDRERÅD I almenboliglovens 54 a stk. 3 står: Socialministeren fastsætter regler om optagelse

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Ældrepolitik. Mision, visioner, værdier, grundholdningen og mål på Ældreområdet

Ældrepolitik. Mision, visioner, værdier, grundholdningen og mål på Ældreområdet Ældrepolitik Mision, visioner, værdier, grundholdningen og mål på Ældreområdet Ældre & Omsorg Ældreområdet er under forandring, og kravene til ældreservice udvikler sig hastigt i disse år. Flere ældre

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Møde 12. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 4

Møde 12. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 4 Socialudvalg Referat Møde 12. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 4 Afbud/fraværende: Mødet afsluttet kl. 14.15. Indkaldte: kl. 13.15 - Britta Rasmussen vedr. punkterne 161-163 kl. 13.45 - Irene Kristensen

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Budgetfordeling 2014 indenfor sektor "Serviceydelser for ældre" - orientering.

Budgetfordeling 2014 indenfor sektor Serviceydelser for ældre - orientering. Punkt 5. Budgetfordeling 2014 indenfor sektor "Serviceydelser for ældre" - orientering. 2013-46690. Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, at at at budgetfordeling 2014

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Den kommunale hjemmepleje 2012

Den kommunale hjemmepleje 2012 Den kommunale hjemmepleje 2012 Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Juni 2012 Projektnummer: 58464 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. DATAINDSAMLINGSMETODE OG OPNÅET SAMPLE... 3 2. HOVEDKONKLUSIONER... 5 3. ANTALLET

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 (Opdateret 5. maj 2009) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev

Læs mere

Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet.

Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet. Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet. Indhold 1. Baggrund og formål... 3 2. Beskrivelse af opgaven... 3 3. Reglerne på området... 4 4. Frit valg scenarier... 5 5. Økonomi...

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr. Sagsnr. 274223 Brevid. 2242773 NOTAT: Temaanalyse på ældre- og træningsområdet 11. december 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune Tilskud: 11.328.000 Link til værdighedspolitik: http://www.rksk.dk/files/files/om%20kommunen/politikker-og-strategier/værdighedspolitikken-

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Udlicitering af kommunale opgaver hvornår bør man overveje at overdrage opgaver til private?

Udlicitering af kommunale opgaver hvornår bør man overveje at overdrage opgaver til private? Udlicitering af kommunale opgaver hvornår bør man overveje at overdrage opgaver til private? Mette Rose Branchedirektør DI Service Branchefællesskab for den operationelle servicebranche i DI. Fokus på

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Fremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt.

Fremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt. Faktabeskrivelse Området omfatter indsatser indenfor følgende områder: Drift af plejecentre. Hjemmepleje og hjemmesygepleje Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler og boligindretninger

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere