Udarbejdet af: Lotte Nygaard Hagmann, modul K1 Michael Urban Johansen, modul K3 Peter Emil Juhl Svendsen, modul K1 Vejleder: Hans Aage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af: Lotte Nygaard Hagmann, modul K1 Michael Urban Johansen, modul K3 Peter Emil Juhl Svendsen, modul K1 Vejleder: Hans Aage"

Transkript

1 Udarbejdet af: Lotte Nygaard Hagmann, modul K1 Michael Urban Johansen, modul K3 Peter Emil Juhl Svendsen, modul K1 Vejleder: Hans Aage 1

2

3 KAPITEL 1: INDLEDENDE AFSNIT INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING UDDYBNING OG AFGRÆNSNING AF PROBLEMFORMULERING... 8 KAPITEL 2: METODE TEORIERNES ROLLE I PROJEKTET EMPIRIENS ROLLE I PROJEKTET FORFATTERNES GRUNDLÆGGENDE ANTAGELSER & FORSTÅELSER PROJEKTBESKRIVELSE KAPITEL 3: ÆLDREPLEJEN I DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT INDLEDNING ÆLDREPLEJEN I HOVEDTRÆK Kommunernes udgifter til ældreplejen Opgaver og serviceydelser i ældreplejen Udviklingstræk i opgaver og serviceydelser siden DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT Demokrati og velfærd Den danske model Rationaler og borgersyn bag den danske velfærdsmodel Ældreplejen som centralt element i den danske velfærdsmodel OMFORDELING OG MERITGODER Meritgoder og ældreplejen DELKONKLUSION KAPITEL 4: DE TEORETISKE RAMMER FOR FRIT VALG INDLEDNING KLASSISKE ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER Det fuldkomne marked og the science of choice Pareto-optimalitet og Pareto-forbedringer Forekomsten af markedsfejl ET NYINSTITUTIONELT ALTERNATIV TIL KLASSISK ØKONOMI Begrænset Rationalitet TRANSAKTIONSOMKOSTNINGSTEORI Coase og Property Rights-tilgangen Definition af transaktionsomkostninger de 3 K er WILLIAMSONS GRUNDLÆGGENDE ANALYTISKE FORUDSÆTNINGER Firmaet i et governace-perspektiv TRANSAKTIONERS TRE CENTRALE DIMENSIONER Transaktionens specificitet Transaktionens usikkerhed og kompleksitet Transaktionens frekvens og varighed

4 4.7 MAKE-OR-BUY-MODELLER En hierarkisk løsning på specificitet og usikkerhed? Intensiteten i incitamentet via markedet? FRIT VALG SOM BEGREB Tre forståelser & to formål Forskellige gradbøjninger af frit valg Kvasi-markeder rammerne for at indføre frit valg DELKONKLUSION...58 KAPITEL 5: FRIT VALG I ÆLDREPLEJEN RATIONALER, TILTAG OG MODELLER INDLEDNING UDFORDRINGER FOR DEN OFFENTLIGE ÆLDREPLEJE Regeringens ideologiske argumenter EFFEKTIVITET OG KVALITET Effektivitet Kvalitet Frit valg en syntese mellem effektivitet og kvalitet? Regeringens rationaler for frit valg TRADITIONELLE VELFÆRDSRATIONALER & RATIONALER FOR FRIT VALG TILTAG OG MODELLER FOR FRIT VALG I ÆLDREPLEJEN BUM-modeller Rammer for implementeringen af det frie leverandørvalg Godkendelsesmodellen Udbudsmodellen DELKONKLUSION...77 KAPITEL 6: UDFORDRINGER FOR FRIT VALG I ÆLDREPLEJEN INDLEDNING MAD- OG MÅLTIDSSERVICE Udfordringer og problematikker på madservice-området Transaktionsomkostninger PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP Generelle problemstillinger Transaktionsomkostninger PLEJEHJEM DELKONKLUSION...92 KAPITEL 7: HVAD ER KVALITET? KVALITETSFORSTÅELSER I LYSET AF DE ANVENDTE TEORETISKE TILGANGE REGERINGENS KVALITETSOPFATTELSE BRUGERNES ERFARINGER MED FRIT VALG KVALITETSBEGREBET DISKUSSION OG DEFINITION Borgernes syn på kvalitet i ældreplejen Kvalitetsstandarder

5 7.5 MÅLING AF KVALITET - OG DERTIL KNYTTEDE PROBLEMER Kvalitetsstandarder som målemetode Brugertilfredshedsundersøgelser som analysemetode DELKONKLUSION KAPITEL 8: KONKLUSION LITTERATURLISTE KURSUSLITTERATUR (=300 SIDER) ØVRIG LITTERATUR (= 1000 SIDER) RAPPORTER LOVE OG BEKENDTGØRELSER INTERNETSIDER AVISARTIKLER

6 Kapitel 1: Indledende afsnit 1.1 Indledning Nærværende projektrapport beskæftiger sig overordnet med, hvordan de offentlige opgaver i ældreplejen løses, herunder særligt med henblik på velfærdsstatens servicefunktion. I relation til velfærdsstatens servicefunktioner har arbejdsdelingen mellem fællesskab (civilsamfundet), marked og stat (hierarki) stor betydning. I Danmark har produktionen og leveringen af de offentlige serviceydelser, herunder ældreservice, traditionelt antaget en hierarkisk organisationsform, hvor det offentlige varetager begge funktioner (Christensen, 2003:10). Den hierarkiske organisationsform har gentagne gange været genstand for kritik på grund af udgiftsstigninger i den offentlige sektor, hvorfor der i starten af 1980erne blev indført en række markedslignende tiltag, i et forsøg på at minimere de offentlige udgifter (Mossin, 2003: 84-85). Et led i 1980ernes forsøg på at effektivisere den offentlige sektor har været en øget markedsgørelse 1, samt udnyttelse af muligheden for igennem ny teknologi at reducere administrationsomkostninger i store enheder. Et væsentligt aspekt ved udformningen af den nye struktur for den offentlige sektor, er ønsket om at inddrage markedslignende forhold i offentlig serviceudbydelse ved at indføre frit valg på en række velfærdsmæssige kerneområder. Frit valg er imidlertid ikke et nyt fænomen i den offentlige sektor, det har længe eksisteret på skoleområdet, i valg af læge, valg af bibliotek samt på mange andre områder (Christoffersen og Paldam 2002:8-9). Det nye er, at der lægges mere vægt på konkurrencen mellem offentlige og private aktører som middel til at opnå effektiviseringer og eventuelle kvalitetsforbedringer. Seneste eksempel på dette er lov 399 2, der dikterer frit valg indenfor personlig pleje, praktisk hjælp og mad- og måltidsserviceservice fra 1. januar Dette kommer især til at berøre ældresektoren, da ældreplejen i dag udgør det største kommunale serviceområde med kontakt til over brugere (www.kl.dk). Da markedsgørelsen og i den forbindelse indførelse af fritvalgsordninger på pleje- og omsorgsområdet er et relativt nyt fænomen, åbner denne udvikling op for en række interessante problemstillinger, der ikke tidligere har været kendt. Som overordnet fokus og ramme for dette projekt har vi derfor fundet det interessant at beskæftige os med det frie valg i den offentlige sektor, der er begrundet i ønsket om øget effektivitet og kvalitet gennem indførelse af konkurrencelignende forhold som ellers traditionelt kendes fra markedet. Dette særligt i ældreplejen, 1 Markedsgørelse kan betragtes som organisatoriske ændringer i den offentlige sektor inspireret af den private sektors markeder (Mossin, 2003:84). 2 Lov 399 er en ændringslov til Lov om Social service. 4

7 som udgør en stor del af de offentlige udgifter til pleje og omsorg 3. Således indeholder indførelsen af frit leverandørvalg i ældreplejen en række mere specifikke problemstillinger, som uddybes i den følgende konkretisering af projekts problemstilling. 1.2 Problemfelt En af VK-regeringens væsentligste begrundelser for strukturreformen er ønsket om at skabe bedre forudsætninger for fritvalgsordninger. Rationalet er, at der i større kommunale enheder skabes et større marked, hvor flere serviceudbydere, det være sig private og offentlige, kan indgå i konkurrence med hinanden om at udbyde service til borgerne. Når der indføres frit valg for borgerne mellem forskellige private og offentlige serviceudbydere forventes det, at borgerne vil vælge de udbydere, der realiserer deres præferencer mest optimalt, hvorved markedsmekanismerne automatisk sorterer de mindst effektive serviceudbydere fra (Strukturkommissionen 2004a:230). Herigennem forbedres produktionseffektiviteten, idet de dyre og mindre effektive serviceudbydere presses til at yde billigere service, imens der samtidig skabes større allokeringsmæssig effektivitet i det offentlige serviceudbud, idet borgerne i kraft af muligheden for at vælge, selv kan sikre, at de får den service, de efterspørger. Indførelse af markedslignende forhold i den offentlige serviceproduktion synes imidlertid at bryde med den danske velfærdstradition og tankegangen bag denne, som indebærer, at det offentlige er eneste udbyder af velfærdsservice til borgerne. Dette brud synes særlig markant i ældreplejen, der traditionelt har været et rent offentligt anliggende, fordi det indebærer en høj grad pleje og omsorg. Det danske velfærdssystem bygger på et generelt princip om, at alle borgere i udgangspunktet har lige ret til at modtage ydelser og services fra det offentlige uafhængigt af indkomstniveau og social status. Dette kaldes også princippet om gratisydelser, hvilket henviser til, at borgerne har ret til indkomstkompensatoriske velfærdsydelser, hvis ikke de kan forsørge sig selv, ret til omkostningsfrit at tage uddannelse, ret til at gå på hospitalet uafhængigt af deres købekraft og sidst men ikke mindst til passiv forsørgelse, når de går på pension. Sikringen af en vis materiel velfærd for ressourcesvage borgere udgør således et kerneområde i det danske velfærdssystem, hvilket indebærer, at der traditionelt tages en lang række fordelingsmæssige hensyn i udbydelsen af offentlig service (Boje 1998:350) 4. De fordelingsmæssige hensyn synes særligt relevante i ældreplejen, da ældre generelt ikke kan arbejde i samme grad som den øvrige befolkning, hvorfor de ikke selv er i stand til at tjene penge. Derfor sikres de ældre borgere en vis materiel velfærd gennem folkepensionens grundbeløb, uanset deres sociale og økonomiske formåen. 3 Udgifterne til ældreborgerne udgør godt 15 % af de samlede offentlige serviceudgifter (Strukturkommissionen 2004b:184). 4 Se også Siim (1998:168) og Esping-Andersen (1990: 28). 5

8 Ovenstående karakteristika ved den danske velfærdsmodel kunne tyde på, at der kan opstå problemer i forbindelse med indførelsen af fritvalgsordninger i offentlig serviceudbydelse. For det første synes fritvalgsordninger at bygge på andre forudsætninger om borgernes adfærd end et system funderet i gratisydelser og passiv forsørgelse. Hvor borgerne under retten til gratisydelser er fortrolige med et system, hvor de passivt kan modtage service og ydelser, forudsætter fritvalgsordninger, at borgerne aktivt skal foretage rationelle valg og fravalg mellem konkurrerende serviceudbydere. Skismaet mellem opfattelsen af borgeren som enten passive eller aktive rejser spørgsmålet om, hvorvidt fritvalgsordninger vil skabe større produktionseffektivitet og allokeringsmæssig effektivitet. Dette synes særligt at være til tilfældet med ressourcesvage borgere, herunder mange ældre, som ikke altid vil være i stand til at foretage den aktive handling, der forudsættes. Grunden hertil er blandt andet, at mennesker med alderen får langsommere reaktioner og bliver dårligere til at bearbejde information (Hirsch 1996: 32). For det andet synes de fordelingsmæssige hensyn, som det danske velfærdssystem bygger på, principielt at være modstridende med et fuldkomment marked, hvor borgerens købekraft vil være afgørende for borgerens tilgang til services og ydelser. En fortsat opretholdelse af velfærdsmæssige fordelingshensyn under en fritvalgsordning vil således forudsætte visse offentlige reguleringstiltag, som begrænser, at markedsmekanismerne kommer til fuld udfoldelse. Når der er tale om velfærdmæssige kerneydelser, hvor der er centralpolitisk enighed om ikke at fravige princippet om gratisydelser, vil der således være tale om et kvasi-marked. Dette understreges yderligere af reglerne for indførelse af frit valg på pleje- og omsorgsområdet, som beskrevet i Lov 399. Julian Le Grand påpeger i den forbindelse visse forudsætninger, som skal være til stede, for at et kvasi-marked, som ældreplejen under den nuværende fritvalgsordning, kan fungere. Dog kan der sås tvivl om, hvorvidt disse forudsætninger reelt i dag er tilstede i kommunerne, hvilket kan skabe implikationer i forbindelse med implementeringen af frit valg i ældreplejen. En tredje udfordring, der er forbundet med indførelse af frit valg, er, at der ligesom på det private marked skal indgås kontrakter mellem den kommunale myndighed og forskellige offentlige og private leverandører af ældreservice. I disse kontraktrelationer synes at eksistere et afhængighedsforhold mellem den kommunale myndighed og den private serviceleverandør, hvor den kommunale myndighed nødvendigvis må være opmærksom på tilfælde, hvor kontrakten med den private leverandør af ældreservice kan bryde sammen. I sådanne tilfælde, er ældreplejen, ud fra fordelingsmæssige hensyn så vigtig, at det fra politisk side ikke kan accepteres, at servicen ikke udbydes, hvorfor den kommunale myndighed selv må kunne træde til som serviceudbyder. 6

9 Hvor en ineffektiv serviceudbyder på et fuldkomment marked typisk vil blive udkonkurreret og gå fallit, synes der under fritvalgsordninger på et kvasi-marked at være tilfælde, hvor det offentlige ikke kan lade en dårlig serviceudbyder gå fallit. Dette synes at være en begrænsning i den givne serviceudbyders incitament for, at producere den efterspurgte ydelse med så lave omkostninger som muligt og med så høj kvalitet som muligt, hvilket særligt kommer til udtryk ved monopollignende forhold, hvor der ikke eksisterer alternative udbydere på området. Således kan der stilles spørgsmålstegn ved Regeringens argumentation om, at fritvalgsordninger forbedrer produktionseffektiviteten i levering af offentlig service, og om kvalitetsniveauet i servicen hermed forbedres samtidig med, at den udbydes for en billigere pris. Sidst men ikke mindst vil der ofte være informationsmæssige begrænsninger forbundet med måling af kvalitet i den udbudte service. Kvalitet synes i sig selv at være et begreb, der er svært at måle og definere, og derfor kan det være svært for den kommunale myndighed at fastsætte præcise kvalitetskriterier for den service, der skal udbydes. Der kan ligeledes være væsentlige transaktionsomkostninger forbundet med at kontrollere, om den pågældende serviceudbyder leverer det kvalitetsmæssige serviceniveau, den bliver betalt for. Det er således ikke uvæsentligt, hvorledes der fastsættes kriterier for kvaliteten i den service, der skal leveres under en fritvalgsordning. Herunder hvem der skal bestemme, hvad der er kvalitet og hvorledes det kontrolleres om kvalitetsniveauet lever op til de fastsatte kriterier. Der kan desuden, som tidligere omtalt, sættes spørgsmålstegn ved, om alle borgere besidder, de fornødne ressourcer for at træffe et rationelt valg mellem flere udbydere af serviceydelser. Dette hænger blandt andet sammen med, at de services, der udbydes, kan være komplekse at sætte sig ind i, og det kan således være for ressourcekrævende at opnå og overskue den tilstrækkelige information, der skal danne grundlaget for et rationelt valg mellem flere alternativer. På ældreområdet kan dette i særdeleshed være et problem. For det første fordi de ældre i dag er fortrolige med det nuværende velfærdssystem, hvor der ikke skal træffes valg mellem alternative serviceudbyder. For det andet fordi ikke alle ældre i samme omfang som samfundets øvrige borgere synes at besidde ressourcer til at opnå tilstrækkelig information, som er nødvendig for at kunne træffe et kvalificeret valg. De ovenfor skitserede problematikker ved at indføre fritvalgsordninger i det nuværende danske velfærdssystem, herunder Regeringens rationaler for indførelse af frit leverandørvalg, måling og kontrol af kvalitet, skismaet mellem passiv og aktiv borgeradfærd, generelle problemer på et kvasi-marked og endeligt udfordringerne forbundet med indgåelse af kontrakter, danner tilsammen baggrunden for, at følgende problemformulering opstilles: 7

10 1.3 Problemformulering Hvilke rationaler ligger der til grund for indførelsen af frit valg, og hvilke udfordringer er der i relation til ældreplejen forbundet med dette? 1.4 Uddybning og afgrænsning af problemformulering Problemformuleringens omdrejningspunkt er primært kommuners produktion og udførelse af serviceydelser til de ældre borgere, der har et behov og derfor visiteres til hjælp. Kommunerne varetager i dag størstedelen af den nuværende serviceproduktion i ældreplejen, som blandt andet omfatter plejehjem, ældre- og plejeboliger, hjemmepleje, praktisk hjælp, aktivitetstilbud og madservice. I projektet defineres ældreborgere med behov for hjælp, som værende gruppen af ældre borgere over 65 år, der efter bestemmelserne i Lov om social service 71 og 72 er blevet visiteret til en eller flere ydelser. Aldersgrænsen er sat ved de 65 år, fordi dette er den nuværende folkepensionsgrænse. Frit valg er et bærende begreb i denne rapport, hvorfor det synes nødvendigt at definere, hvorledes begrebet skal forstås i rapporten. En definition af begrebet om frit valg skal indeholde svar på to spørgsmål: Hvad skal der vælges imellem, og hvem skal vælge? I forhold til indførelsen af frit valg i ældreplejen bliver det således de ældre borgere, der skal vælge mellem forskellige offentlige og private leverandører af ældreservice. Den definition vi derfor vælger at opstille og senere uddybe bliver følgende: Frit valg, eller en fritvalgsordning, anvendes i denne rapport som en betegnelse for en ordning, hvor der stilles alternative ydelser til rådighed for borgeren, uden at denne skal yde betaling ved modtagelsen, og hvor valget af den konkrete ydelse er op til borgeren 5. Ordningen skal ydermere have det karakteristikum, at der indgår et konkurrenceelement mellem private og offentlige leverandører, det vil sige, at der er udvidet valgfrihed for borgeren. Udgangspunktet for nærværende projekt er i høj grad den nutidige kontekst i Danmark, hvor indførelsen af frit valg stadigt må betragtes som et relativt nyt tiltag. Dog er der igennem beskrivelsen af den traditionelle danske velfærdsstatsmodel, et historisk snit. 5 Inspireret af Keiding (2003:31) 8

11 Kapitel 2: Metode Dette projekt er et metodisk orienteret projekt, der er blevet udarbejdet i henhold til Studievejledningen for Forvaltningsuddannelserne punkt Formålet med dette afsnit er at klargøre for de metodiske overvejelser og valg i forbindelse med projektets tilgang til og behandling af projektets problemstilling. Projektets problemstilling omhandler hvilke udfordringer, der er knyttet til at indføre frit valg i ældreplejen. Kapitlet indeholder indledningsvist overvejelser og valg i forbindelse med teori og empiri med henblik på at klargøre de overordnede omdrejningspunkter for projektet. Dette munder ud i en kort kapitelgennemgang, med henblik på at overskueliggøre projektets opbygning. Herefter præsenteres overvejelser og valg vedrørende teoretiske og empiriske perspektiver. Kapitlet afsluttes med centrale videnskabsteoretiske diskussioner og antagelser i forhold til projektets problemstilling. Udgangspunktet for nærværende projekt er, at al erkendelse er kontekstafhængig, og dermed præget af visse forforståelser, som løbende videreudvikles i relation til projektets anvendte teori og empiri, hvorfor disses roller præsentere i nedenstående. 2.1 Teoriernes rolle i projektet Projektets overordnede udgangspunkt er, at analysere os frem til, hvilke udfordringer, der er forbundet med indførelse af frit valg i ældreplejen. Som det er nævnt tidligere, er der mange perspektiver på dette forhold, hvoraf vi har været nødt til at fremhæve nogle frem for andre. Valget af teoretisk optik skal derfor afspejle disse valg, således at teorien bidrager til besvarelsen af problemformuleringen. De teoretiske perspektiver, der anvendes i projektet har forskellige funktioner i forhold til besvarelsen af problemformuleringen, hvorfor de herunder gennemgås med en forklaring af, hvorledes de anvendes, samt hvad de kan bidrage med analytisk set. Ud fra en forforståelse af at indførelse af frit valg indebærer inddragelse af en markedslignende tankegang i udbydelse af service til de ældre, har vi lagt stor vægt på at afdække og udlede nogle grundlæggende antagelser omkring det økonomiske markeds dynamikker og virkemåder. Her har vi således valgt at lægge stor vægt på klassiske økonomiske perspektiver, som blandt andet repræsenteres ved Vilfredo Pareto. Herigennem har vi fundet os i stand til at udlede nogle helt grundlæggende betragtninger omkring Regeringens rationaler for frit valg, hvoraf synet på individers adfærd, samt på hvorledes markedet allokerer samfundets ressourcer, udgør de bærende elementer. Vores sondringer omkring dette er, at Regeringen både betoner kvalitetsforbedringer i servicen til de ældre samt effektiviseringer af den kommunale serviceudbydelse, når der argumenteres for frit valg. Den klassiske økonomiske tilgang, som vi anvender, 9

12 har således gjort os bedre i stand til at gennemskue den dybereliggende sammenhæng mellem kvalitet og effektivitet. Herunder hvilket syn på ældreborgernes adfærd og hvilke forventninger om det økonomiske marked, Regeringens rationaler for frit valg er funderet i. I forlængelse heraf har vi imidlertid fundet anledning til en vis undren over Regeringens argumentationskæder relateret til indførelse af frit valg i ældreplejen. En særlig kilde til vores undren ligger i, at der umiddelbart synes at være tale om myndiggørelse af de ældre, når de nu selv skal til at vælge, hvem der skal levere servicen til dem. Derudover har vi fundet det interessant, at der nu skal indføres konkurrencelignende forhold på et offentligt serviceområde, som traditionelt set udgør en af grundstenene for de principper og politiske hensyn, som den danske velfærdsstat er bygget op omkring. Vi har derfor valgt at anvende teoretiske perspektiver, som bygger på andre antagelser om individers adfærd, end eksempelvis Pareto gør. Dette fordi, vi formoder, at den danske velfærdsstat bygger på og drives af andre rationaler end dem, som typisk forbindes med det økonomiske marked. Med indførelse af frit valg i ældreplejen vil der samtidig være tale om en sammenblanding af forskellige syn på adfærd, samt forskellige opfattelser af styring og serviceudbydelse. Vi har derfor valgt at anvende teoretiske perspektiver, som kunne bidrage os en nærmere forståelse, af hvad det indebærer at inddrage markedet og hvorledes markedet kan komme til fuld udfoldelse inden for det offentlige. Disse teorier er primært repræsenteret ved Oliver E. Williamson. Dennes teorier er udtryk for, hvornår en given serviceudbyder skal holde produktionen af et gode inden for egne organisatoriske rækker, eller hvornår der vil værre større incitamenter forbundet med at anvende markedet. Derudover anvender vi Julian Le Grands antagelser om kvasi-markedet, som netop teoretiserer over, hvordan der kan skabes incitamenter i det offentlige ved at inddrage konkurrenceelementer, som kendes fra det økonomiske marked. Disse teoretiske perspektiver udgør således i høj grad vores referencerammer for at kunne drage vores konklusioner af, hvilke udfordringer der vil være forbundet med, at ældreborgernes service udbydes gennem frit valg mellem offentlige og private serviceleverandører. Når man anvender teorier skal man imidlertid være opmærksom på, at der altid vil finde en eller anden form for vekselvirkning sted mellem ens forforståelse og de teoretiske erkendelser, man tilegner sig undervejs i erkendelsesprocessen. De konklusioner, vi ender med at drage, vil således være præget af de teorier, vi anvender. Inddragelse af teorier kan have den fordel, at de kan være med til at udvide horisonten for vores erkendelser og bringe nye nuancer i spil, men kan på en og samme tid udgøre en begrænsning for, hvad vi kan tillade os at konkludere på. Vores valg af teoriapparat bygger således på nogle på nogle ontologiske forudsætninger, som 10

13 vi følgelig må forholde os til. Erkendelsesprocessen har dog fundet sted i form af en vekselvirkning mellem teori og empiri. 2.2 empiriens rolle i projektet Valget af empiri i projektet skal afspejle, hvorledes servicen til ældre foregår i praksis i dag, hvor der eksisterer relativt store variationer mellem kommunerne, hvorfor der tages højde for dette i projektet. Tankegangen bag valget af empiri er at afdække de generelle karakteristika ved måden, hvorpå ældreplejen i dag er organiseret, for derved at give projektets anvendte teorier en empirisk forankring i virkeligheden. Overvejelserne omkring valg af empiri var fra projektets begyndelse henlagt til en diskussion af, hvorvidt der selv skulle genereres empiri, eller om projektet kunne baseres på allerede eksisterende empiri omhandlende frit valg i ældreplejen. Valget faldt på det sidste af flere årsager, som følger. Som det første og vigtigste argument syntes der, at eksistere nok allerede genereret empiri til at belyse projektets problemstilling, da der igennem projektet ikke ønskes en meget specifik analyse af indførelse af frit valg i en bestemt kommune, men derimod en bredere diskussion af fordele og ulemper ved indførelse af frit valg. Dette medfører, at valget af empiri i langt højere grad kan baseres på generelle tal og overordnede erfaringer fra flere kommuner. Havde projektets mål, som før omtalt, været specifikt i forhold til en bestemt kommune, ville det være nødvendigt at tale med de involverede aktører i den givne kommune, for derved at afdække erfaringer med videre. For det andet gjaldt overvejelserne omkring empirigenering en tids- og ressourcebegrænsning. Herud fra vurderes det, at det med de tilstedeværende ressourcer ikke har været muligt selv at generere tilstrækkelig empiri til afdækning af indførelse af frit valg i en given kommune, hvilket i så fald ville resultere i en ufuldstændig projektrapport. Derfor skønnes det ud fra et tidsmæssigt perspektiv at anvende allerede generet empiri, der mere generelt vurderer indførelse af frit valg på ældreområdet. Dette valg indebærer dog, at projektets konklusioner bliver mere generelle, og således bliver et indlæg til en mere almen diskussion af frit valg, og herunder diverse fritvalgsordninger. Det er valgt at medtage både kvantitativ og kvalitativ empiri i projektet. Den kvantitative består af statistisk materiale på ældreplejen, hvorimod den kvalitative består af forskellige rapporter, kontrakter, artikler med videre, som alle beskæftiger sig med indførelsen af frit leverandørvalg i ældreplejen. Det statistiske materiale er medvirkende til at give et overordnet billede af ældreplejen, hvor konkrete kontrakter, artikler og rapporter giver et mere uddybende svar på, hvorfor ældreplejen ser ud, som den gør i dag. Ligeledes beskriver og begrunder de inddragede kontrakter, artikler og rapporter, de beslutninger der foretages i ældreplejen. Således supplerer den kvalitative og kvantitative empiri hinanden i forklaringen af de fysiske og 11

14 organisatoriske rammer for indførelse af frit valg i ældreplejen, hvilket giver mulighed for en mere bred og fyldestgørende konklusion, set i forhold til en anvendelse af kun kvantitative eller kvalitativ data. Efter at have vist henholdsvis teoriernes og empiriens rolle og anvendelse i projektets øjemed, er vi således nået frem til følgende erkendelsesmæssige udgangspunkt, som danner rammen for besvarelse af projektets problemformulering 2.3 Forfatternes grundlæggende antagelser & forståelser Projektets helt overordnede fokus er frit leverandørvalg i ældreplejen. Dette fokus indebærer en række problemstillinger, men i projektet er det valgt at beskæftige sig med de udfordringer, der er forbundet med indførelsen af fritvalgsordninger i ældreplejen. I relation til indførelsen af frit valg, synes der at være knyttet en række problematikker, som kan udgøre en række fokuspunkter, udfra hvilke ved frit leverandørvalg i ældreplejen kan diskuteres: Individers adfærd: Umiddelbart synes der at være en modsætning mellem ældreborgernes adfærd og ressourcer, og den adfærd der forudsættes under indførelsen af frit valg i ældreplejen. Modsætningen ligger blandt andet i, at ældre borgere ikke altid handler til deres eget bedste, hvorimod frit leverandørvalg fordrer, at ældreborgerne er rationelle, og altid i stand til at vælge det det mest optimale. Desuden kan der argumenteres for, at ældre borgere er relativt ressourcesvage, og derfor vil have svært ved at overskue den information, som er forudsætning for, at indførelsen af frit valg fungerer optimalt. Rationaler: Implicit ligger der med indførelsen af frit leverandørvalg i ældreplejen et rationale om, at frit valg vil medføre både kvalitets- og effektivitetsforbedringer i den udbudte ældreservice. Dette fordi de ældre borgere får flere muligheder for at vælge den service, der passer dem bedst, og fordi, det antages, at producenterne af ældreservice vil have incitament til en så effektiv produktion som muligt. Derudover vil producenterne have incitament til at tilbyde en så god service som muligt, fordi brugerne vil fravælge en dårlig service. Altså har alle ældre borgere under fritvalgsordninger lige muligheder for at vælge den, for dem, bedste ældreservice. En tankegang der ligger i tråd med idealet om mulighedslighed. I modsætning til dette betoner den traditionelle velfærdsstatsmodel i højere grad resultatlighed, hvor alle ældre borgere med samme behov for hjælp, tilbydes den samme minimumsydelse. Kvasi-markeder. Indførelsen af frit valg i ældreplejen kommer til at foregå på et kvasi-marked, da der vil eksistere en høj grad af regulering fra det offentliges side, hvilket vil begrænse markedskræfternes fulde udfoldelse. 12

15 Måling af kvalitet: Under indførelsen af fritvalgsordninger i ældreplejen er det i princippet brugerne af diverse serviceydelser, der er garanter for kvaliteten. Dette, fordi brugerne kan vælge mellem flere leverandører, og må formodes at vælge det mest optimale. Alligevel eksisterer der i den enkelte kommune visse minimumsstandarder for kvalitet i den udbudte ældreservice, som producenterne skal leve op til. Det er således nødvendigt fra kommunal side at kontrollere, hvorvidt producenterne overholder kommunens standarder. Imidlertid synes det svært at kontrollere, om serviceproducenterne overholder kravene, fordi det i princippet kræver hyppig kontrol hos brugerne, hvilket er omkostningsfuldt. 2.4 Projektbeskrivelse For at belyse ovennævnte problemstillinger forudsættes for det første et generelt kendskab til ældreplejen samt indsigt i de fundamentale principper i og rationaler bag den traditionelle danske velfærdsstat, og på den baggrund, hvordan ældreplejen i dag er organiseret. Derudover fordrer problemstillingerne indsigt i regeringens rationaler for indførelsen af frit valg, og hvordan fritvalgsordninger i praksis implementeres i kommunerne. Af samme grund inddrages teori, som er i stand til, at sige noget om, hvordan rationalerne bag indførelsen af frit valg, og hvordan frit valg i princippet fungerer. Desuden må der inddrages teori, der kan belyse, hvordan markeder med en vis grad af offentlig regulering fungerer. På denne baggrund inddeles projektet i følgende kapitler: Kapitel 3 giver en generel introduktion til ældreplejen med henblik på at afdække, hvad ældreplejen indeholder, særligt i relation til de udbudte serviceydelse til ældreborgere, der er visiteret til hjælp. Herefter beskrives principperne i den traditionelle danske velfærdsstatsmodel for at belyse de rationaler og antagelser, som modellen bygger på. Dette gøres for at vise, hvordan ældreplejen i dag må betragtes som et kerneområde indenfor den danske velfærdsstatsmodel, hvorledes ældreplejen traditionelt set er organiseret på baggrund af principperne i samme. Muligvis kan dette være medvirkende til problemer ved indførelsen af frit valg. Kapitel 4 præsenterer projektets teoretiske analyseapparat, som løbende udfoldes og diskuteres med henblik på at udlede de relevante problematikker, som tages op i projektets senere analyser vedrørende frit valg i ældreplejen. Kapitlet tager udgangspunkt klassiske økonomiske perspektiver, som viser hvilke mekanismer markedet traditionelt set drives af. Herefter præsenteres Williamsons kontraktorienterede perspektiver, der fortæller, hvorledes, der kan være transaktionsomkostninger forbundet med enten at indgå i transaktioner inden for et hierarki, på et marked eller inden for en hybridstruktur herimellem. Derudover fremlægges Le Grands antagelser omkring kvasi-markeder, som angiver nogle grundlæggende forudsætninger, der umiddelbart skal være tilstede, for at markedsinddragelse i offentlig serviceudbydelse kan 13

16 skabe de ønskede incitamenter. Denne gradvise udfoldelse af teorierne fører afslutningsvis ud i en indkredsning af, hvad der forstås ved frit valg. Det er dette kapitels teoretiske perspektiver og denne forståelse af fritvalgs-begrebet, som udgør referencerammen for projektets analyser i kapitel 5, 6 og 7. Kapitel 5 analyserer den danske Regerings nærmere rationaler for at indføre frit valg i ældreplejen. Der vil således være tale om en udvidelse af den forståelse af fritsvalgs-begrebet, som blev udledt af teorierne i kapitel 4. Da frit valg er et spørgsmål om, at inddrage markedet i udbydelsen af service og pleje til ældreborgerne, vil analysen tage udgangspunkt i klassiske antagelser over markedsmekanismer og individers adfærd. Herefter sammenholdes Regeringens rationaler for frit valg med de velfærdsrationaler, der kunne udledes af kapitel 3. Dette gøres ud fra en hensigt om vise, hvorledes indførelse af frit valg adskiller sig fra såvel synet på ældreborgerne, men ligeledes i synet på serviceudbydelse som sådan. Afslutningsvis redegøres der i kapitlet for, hvilke lovgivningsmæssige tiltag og implementeringsmodeller, der udgør kommuners rammer for at udbyde service til ældreborgerne under frit valg. Kapitel 6 diskuterer og analyserer fordele og ulemper ved indførelsen af frit leverandør valg i ældreplejen. Analysen tager udgangspunkt i Williamsons teoretisering over transaktionsomkostninger, der kan relateres til kontraktrelationerne mellem den kommunale myndighed og den private leverandør af serviceydelser. Desuden peges der, med afsæt i Le Grands fem forudsætninger, som skal være til stede for et fungerende kvasi-marked, på mere generelle problemer i kommunerne, som forekommer i forbindelsen med indførelsen af frit leverandørvalg i ældreplejen. kapitel 7 foretager en diskussion af kvalitetsbegrebet i lyset af projektets teoretiske tilgange og Regeringens rationaler i forbindelse med indførelsen af frit valg i ældreplejen. Desuden afdækkes de ældre borgeres holdninger til frit valg, samt hvad denne gruppe oplever og vurderer som værende god kvalitet i ældreplejen. Ved både at opridse kvalitetsforståelse i Regeringens rationaler for frit valg samt borgernes erfaringer med samme, tydeliggøres hvorfor regeringen ikke kan forvente, at ældreborgerne besidder de nødvendige ressourcer til at træffe et rationelt valg mellem forskellige serviceleverandører. Afslutningsvis debatteres og analyseres de metodiske problemstillinger, der er forbundet med kvalitetsmåling under fritvalgsordningen i ældreplejen. Dette fordi de problemstillinger, der er knyttet til at måle og kontrollere kvaliteten af den udbudte ældreservice, også må tages i betragtning, når det ønskes at vurdere fordele og ulemper ved indførelsen af frit leverandørvalg i ældreplejen. Kapitel 8 indeholder projektets konklusioner, som fremkommer på baggrund af de foregående kapitler. 14

17 Kapitel 3: Ældreplejen i den danske velfærdsstat 3.1 Indledning Kapitlet har til formål at redegøre for hovedelementerne i ældreplejen, fundamentale principper i den traditionelle danske velfærdsmodel samt sammenhængen imellem disse. Indledningsvis skildres ældreplejen i hovedtræk og herunder særligt i udviklingen af den udbudte ældreservice. Desuden fremstilles det, hvordan ældreområdet i dag er organiseret på baggrund af principperne i den danske velfærdsmodel. Formålet med afsnittet er at give indblik i ældreplejen, hvor især primærkommunerne fungerer som udbydere af ældreservice og desuden fastsætter kvaliteten i diverse serviceydelser for de ældre borgere. Herudover muliggør et overblik over ældreplejen, og den traditionelle offentlige organisering af området, at det i projektets senere analyse kan tydeliggøres, hvilke fordele og ulemper, der kan være forbundet med indførelse af frit valg i servicen til ældreborgerne. Mere overordnet vil dette afsnit altså være medvirkende til at skabe en forståelse af hovedproblemerne inden for ældreplejen, og kommer således til at udgøre projektets mere empiriske og praktiske ramme, og dermed udgangspunktet for at diskutere fordele og ulemper ved indførelsen af frit valg i ældreplejen. Overordnet beskæftiger dette kapitel sig med to argumenter for den traditionelle offentlige organisering af ældreplejen, henholdsvis et fordelingsargument samt et meritgode-argument. For at afdække baggrunden for fordelingsargumentet opstilles centrale træk ved den danske velfærdsstat, hvilket skal belyse, hvordan den danske velfærdsmodel i princippet ser ud i dag, samt hvilke rationaler og borgersyn velfærdsmodellen traditionelt bygger på. Dette gøres, fordi det synes nødvendigt med kendskab til den nuværende danske velfærdsmodel, for på sigt at kunne pege på de væsentligste forskelle i forhold til modeller over frit valg. Desuden vil en beskrivelse af borgersynet samt rationalerne bag den traditionelle velfærdsmodel yderligere trække hovedlinjerne op mellem denne og rationalerne for indførelsen af frit valg i ældreplejen, hvilket igen vil medvirke til at tydeliggøre forskellene de to modeller imellem. Endeligt kan der argumenteres for, at den danske velfærdsstat befinder sig i en forandringstid med Strukturreformens indførelse i 2005, hvorfor det er relevant at kende den nuværende model for at forstå selve forandringen samt baggrunden for samme. I forsøget på af dække meritgode-argumentet gives der efterfølgende en kort forklaring af det økonomiske begreb meritgoder. Dette gøres ud fra den begrundelse, at principperne i den danske velfærdsmodel kan relateres til begrebet om meritgoder. Ud fra et meritgode-perspektiv tydeliggøres det således, hvorfor det som stat kan svare sig at tilbyde gratis velfærdsydelser - de såkaldte gratisydelser til borgerne. Endvidere er meritgode-begrebet ligesom den danske 15

18 velfærdsmodel udtryk for bestemte rationaler og opfattelser af borgernes adfærd. Disse rationaler vil således blive opridset i dette kapitel. 3.2 Ældreplejen i hovedtræk Af Danmarks 5,4 millioner indbyggere er cirka 18 procent af kvinderne og cirka13 procent af mændene over 65 år. Herudover viser en opgørelse fra Danmark Statistik, at der i januar 2004 var personer på folke- eller førtidspension, hvilket svarer til knap en fjerdedel af Danmarks samlede befolkning over 18 år (www.dst.dk). Gennemsnitslevealderen hos den danske befolkning er stagnerende og har over den sidste årrække ligget på 77,7 år for kvinder og tilsvarende 71,8 år for mænd Kommunernes udgifter til ældreplejen Ældreplejen er i dag det største kommunale serviceområde, og beskæftiger medarbejdere, som dagligt har kontakt til over borgere (www.kl.dk). Desuden udgør udgifterne til ældreplejen i år 2000 godt en fjerdedel af kommunernes samlede serviceudgifter (www.fm.dk). De sidste par år har kommunerne, på grund af Regeringen skattestop, valgt at prioritere et næsten uændret udgiftsniveau på ældreområdet. Således stiger budgettet for år 2000 til år 2001 med cirka 250 millioner kroner, hvilket svare til en realvækst på 1,1 procent ligesom i perioden I år 2001 forventer kommunernes udgifter til pleje- og ældreboliger, hjemmepleje med mere vil være på 23,4 milliarder kroner, svarende til 17,6 procent af de samlede serviceudgifter (www.kl.dk). Udgifterne per ældre over 67 år over de sidste år ligget på et konstant niveau på cirka kroner. I forhold til kommunernes udgifter til ældreområdet, er det væsentligt at pointere at disse kan variere meget mellem kommunerne. Forskellene skyldes i mange tilfælde sammensætningen i gruppen af ældre, der kan varierer meget med hensyn til alder samt behovet for pleje. Således spænder kommunernes gennemsnitlige udgifter per ældre over 65 år fra en minimum på omkring kroner til et maksimum på cirka kroner. Ligesom der er forskelle i forhold til kommunernes udgifter til ældre, eksisterer der ligeledes forskelle på andre områder. Eksempelvis varierer kommunernes tilbud til den ældre befolkningsgruppe, når det gælder sammensætningen af ydelser og det generelle serviceniveau. Endvidere er der en vis forskel i produktiviteten af ældreservice kommunerne imellem, hvilket kunne tyde på, at der i kommuner med lav produktivitet vil være potentiale for at effektivisere (www.fm.dk). I henhold til kommunernes produktivitetsniveau i ældreplejen er der en tendens til at den gennemsnitlige udgift per ældre er lavere i kommuner med høj vækst i ældrebefolkningen, end i de kommuner, der har oplevet et fald eller lav vækst i denne befolkningsgruppe. 16

19 Klarlægges denne sammenhæng, viser det sig, at når antallet af ældre vokser, da sker det primært i den yngre del af aldersgruppen, som har et mindre pleje- og omsorgsniveau en gennemsnittet. En anden mulig forklaring er, at kommuners bevillinger til plejen ikke fuldstændig harmonere med variationerne i befolkningstilvæksten. Det vil sige, at hvis udgifterne, når antallet af ældre er faldende, ikke reduceres i samme takt, vil der være tendens til at have en relativ høj gennemsnitlig udgift per ældre. Omvendt er det, når antallet af ældre er stigende, da vil bevillinger ikke stige i samme grad, hvilket giver en forholdsvis lav gennemsnitlig udgift per ældre (Hansen & Hjort, 1998: 9). Den overordnede måde, hvorpå kommunerne i Danmark organiserer ældreplejen, er relativt ens, hvorfor stor set alle kommuner tager udgangspunkt i de samme organisatoriske modeller. Det betyder, at den organisatoriske organisering kun i ringe grad har mulighed for at spille en rolle i forhold til udgiftsniveauet mellem kommunerne. For at reducere udgiftsniveauet har mange kommuner indført integrerede ordninger og kommunale samarbejder, hvor der oprettes en fælles organisation for hjemmeplejen og plejehjem, med henblik på en bedre økonomisk drift i ældreplejen igennem stordriftsfordele samt faglig bæredygtighed (Hansen & Hjort, 1998: 10). En anden tendens, der kan påvirke kommunernes gennemsnitlige udgift per ældre, går i retning af, at den gruppe ældre, hvis behov ikke er så stort (typisk ældre der modtager praktisk hjælp), vil få tildelt mindre hjælp en tidligere. På grund af den demografiske udvikling synes det dog langt fra entydigt, at denne tendens vil påvirke kommunernes gennemsnitlige udgift per ældre Opgaver og serviceydelser i ældreplejen Hovedopgaverne på ældreområdet omfatter drift af blandt andet plejehjem, plejeboliger, personlig og praktisk hjælp. Præciseres de omtalte hovedaktiviteter består de af følgende punkter (Betænkning, bind 3, 2004: 177): Drift af kommunale botilbud (eksempelvis plejehjem) Drift af aflastnings- og dagpladser Drift af almene ældre- og plejeboliger Hjemmehjælp i form af praktisk bistand og personlig pleje Indsatsen i forhold til demente Genoptræning og vedligeholdelsestræning Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte 17

20 Primærkommunerne har ansvaret for størstedelen af opgaverne, som blandt andet består af levering af visiterede sociale ydelser såsom personlig og praktisk hjælp, træning, aflastning. Dertil kommer driften af hovedparten af pleje- og daghjem samt pleje- og ældreboliger, og endelig driver kommunerne langt de fleste særlige enheder til demente. Dog skal det tilføjes, at lovgivningen ikke foreskriver, at kommunerne selv skal varetage udførelsen af opgaverne (Ibid.: 178). I forhold til den danske velfærdsmodel, der fordrer en opgaveløsning tæt på borgerne er ældreområdet et tydeligt eksempel herpå. Indsatsen på ældreområdet er således henlagt til nærmiljøet, hvor opgaverne netop kan løses tæt på borgerne. Dette skal sikre en lydhørhed fra kommunernes side over for de ældre borgere, hvorfor borgerinddragelse og individuel tilpasset hjælp bliver mulig, hvilket må siges at være en klar fordel ved den nuværende ordning. Amterne fungerer blandt andet som støttefunktion til primærkommunerne, fordi visse tilbud kræver et større befolkningsgrundlag end kommunernes. Andre opgaver igen kræver en højere grad af specialisering end den, der kan varetages i kommunalt regi. Herudover har amterne ansvaret for de personer, der har behov for vedvarende genoptræning eller hospitalsbehandling, der går ud over den kommunale træningsindsats. Endeligt varetager de amtslige myndigheder individuelle afgørelser med hensyn til diverse hjælpemidler med videre (Betænkning, bind 3, 2004: 177) Udviklingstræk i opgaver og serviceydelser siden 1970 Både institutionstilbudene og tilbudene til ældre i eget hjem blev udbygget frem til midten af 1980erne. I slutningen af 80erne skete der imidlertid en fundamental omlægning, der betød, at udbygningen af institutionstilbud ophørte til fordel for en stor stigning i tilbudene til ældre i eget hjem. Mere nøjagtigt resulterede dette i, at byggeriet af plejehjemspladser standsede, samt at en række utidssvarende plejehjemspladser over en periode blev ombygget til ældre- og plejeboliger. Plejeboligerne betragtes som moderne plejehjem, da der er tilknyttet både personale samt ydes service- og omsorgstilbud til beboerne (Betænkning, Bind 3, 2004: 180). I 2002 var antallet af plejehjemspladser cirka , hvilket kun er halv så mange som i den første halvdel af 1980erne. Faldet opvejes af en kraftig stigning i tilbudene til ældre i eget hjem, og antallet af ældre der modtager varig hjemmehjælp er således steget med to procent årligt de sidste mange år. Eksempelvis var der i år 2002 omkring ældre- og plejeboliger, hvor der i begyndelsen af 1980erne tilsvarende kun var af denne type boliger. Forøgelsen i antallet af ældre- og plejeboliger skal dog ses i sammenhæng med den demografiske udvikling. Her anslås det, at udviklingen med hensyn til væksten i antallet af ældre, der modtager varig hjælp i eget hjem, skyldes den demografiske udvikling og dermed det stigende 18

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Dato: 17. september 2013 kl. 9.00-9.30 Mødested: Odder Rådhus, møderum 6 Mødelokalet er reserveret til formøde for

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Frit valg en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af frit valg i den kommunale hjemmepleje

Frit valg en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af frit valg i den kommunale hjemmepleje Frit valg en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af frit valg i den kommunale hjemmepleje Vejleder: Thomas Pallesen Studerende: Jesper Riis-Jensen Årskortnummer: 19991758 Antal ord:13.360

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

KREVI skylder en stor tak til Servicestyrelsen, som har bistået med information og dataudtræk fra Fritvalgsdatabasen.

KREVI skylder en stor tak til Servicestyrelsen, som har bistået med information og dataudtræk fra Fritvalgsdatabasen. Marts 2011 Forord De danske kommuner fik i 2003 med indførelsen af fritvalgsordningen på ældreområdet pligt til at skabe rammerne for, at borgere visiteret til hjemmehjælp har mulighed for frit at vælge

Læs mere

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje Leverandørmøde d. 1.11.2013 1 Dagsorden Formålet med dagens møde Beslutningsgrundlag Hvad er udbud/annoncering Historier i medierne Anbefalinger Spørgsmål 2 Formålet med dagens møde Redegøre for den forestående

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE.

Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE. Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE. Vi er midt i budgetfasen, hvor der sker en sammenholdelse mellem ønsker fra det løbende strategiarbejde og det realiserbare

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012 Velkommen til inspirations-seminar 7. februar 2012 Program for dagen: 10.30 Velkomst og kort introduktion af systemerne 11.00 Indlæg fra Struer Kommune 11.30 Torvet er åben 12.00 Frokost 13.00 Fagseminarer:

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar FOA - analysesektionen 29. november 2006 Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringen afholder den 30. november sit første temamøde om kvalitetsreformen. FOA

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Budget 2008-2011. Ældreudvalgets budget:

Budget 2008-2011. Ældreudvalgets budget: Budget 2008-2011 Ældreudvalgets budget: Indeholder Bevilling nr. 990 Ældrepleje og omsorg 991 Folkepension 990 Ældrepleje og Omsorg Bevillingens indhold: Funktion 1.000 kr. B2008 BO2009 BO2010 BO2011 Kommunal

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Udbud på ældreområdet i Gribskov

Udbud på ældreområdet i Gribskov Udbud på ældreområdet i Gribskov Erfaringer med konkurrenceudsættelse v. Steen Houmark Tidl. Sundhedschef i Gribskov nu ekstern konsulent Oktober/2012 Mobil. 41 82 82 00 mail. sh@de4vinde.net Relateret

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Er der uudnyttede stordriftsfordele? torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center

Læs mere