Prosit. Hvem bestemmer på nettet? Her er de 10 bedste Firefoxudvidelser. - det er gratis: stud.prosa.dk D E I T - S T U D E R E N D E S F A G B L A D

Transkript

1 STUD.PROSA.DK Prosit sep 08 D E I T - S T U D E R E N D E S F A G B L A D I dette nummer Side 2 Leder Få støtte til lokale aktiviteter Spiludvikling hele sommeren Valg af delegerede Side 3 Det går op og ned for it-uddannelserne Future People til kamp mod fordommene Side 4-5 Pladebranchen på pirat-jagt Træf og generalforsamling okt Tredje gang ryger forbindelsen Hvem bestemmer på nettet? Tag med til træf for it-studerende okt Frihed kontra ophavsret side 4-5 Side 6 De 10 bedste Firefox-udvidelser Side 7 Fest mod overvågning Genvej for datamatikere til master i it STUD-noter Kursustilbud til unge under 35 Side 8 Lærlinge-abc på nettet Sudoku B Op og ned for it-uddannelser Her er de 10 bedste Firefoxudvidelser side 6 side 3 Afsender PROSA Overgade Odense C Står dit navn her? Ellers meld dig ind i PROSA - medlemsskab er gratis under studiet. [Bliv medlem af PROSA/STUD] - det er gratis: stud.prosa.dk

2 Leder Tobias Baunbæk, PROSA/STUD Hvad gør man hvis man som højt rangeret politiker bliver spurgt om hvad man vil gøre for at stoppe terroristernes kommunikation på Internettet? Eller hvad med de pædofile? Og hackerne? Man har ikke mange muligheder. Enten er man ærlig og siger at vi ikke har noget perfekt middel mod det, og gør det så godt vi kan. Eller man kan gå den modsatte vej og fortælle at vi har mulighed for at sikre os, og til gengæld blot kræve lidt af vores frihed ved at overvåge al trafik på Internettet. Det er jo menneskeliv vi prøver at redde her (og måske også et par stemmer hen ad vejen) og så er intet da for meget. I Sverige bliver det muligt at overvåge al kabelbåren trafik. I Danmark følger vi trop og her skal al fastnet- og mobiltelefoni, samt internettrafik registreres så PET, med en dommerkendelse, kan få det udleveret. Vi accepterer politikerens svar, bukker os ned og lader ham hooke sig op til Internettet. Nu skulle det være meningen at de slemme fyre bliver fanget. Dem som har noget at skjule benytter sig jo ikke af TOR, PGP, GPG eller nogle af de andre privacy værktøjer der gør denne overvågning mere eller mindre ligegyldig. Men vi skal ikke bukke os ned. Vi skal ikke acceptere dette svar. Det eneste som overvågning af Internettet med tiden kan føre med sig er en uhyggelig infrastruktur. Et centralt lager med information om alle danskeres Internet trafik. Her vil en person med den rette adgang kunne skabe sig et hurtigt overblik over hvilke personer der kritiserer den, på det tidspunkt, siddende regering. Og hvor er vi så med vores frihed? Så brug de midler du har til brug for at gøre noget. Lad være med at stemme på politikere som synes indskrænkning af frihed er en løsning til at sikre demokratiet. Spiludvikling hele sommeren Game Development Camp 2008 er en sommercamp for elever på en ungdomsuddannelse med interesse for spiludvikling. PROSA gav i år økonomisk tilskud, og vi har talt med en af arrangørerne bag campen. Interview med Emil Kjaehr, af ledelseskonsulent Camilla Gregersen Hvad har du brugt din sommer på? Spiludvikling! Jeg har været med til at arrangere Game Development Camp for 50 andre unge. Vi har været ti frivillige, der har lavet det hele, og jeg kan ikke forestille mig noget federe at bruge min ferie på. Hvad får du ud af at arrangere sådan en lejr? Det er spændende og giver en masse erfaring, der faktisk kan tælle som erhvervserfaring. Og så får man også et rigtig godt netværk. Men den primære grund til at jeg gør det er, at jeg synes, at spiludvikling er rigtigt spændende. Jeg skal helt sikkert være med til at arrangere lejren næste år, og næste år igen. De kommer sgu til at hive mig skrigende væk derfra, i hvert fald som det ser ud nu. Når man kun er ti, der arrangerer noget så stort, så får man jo også meget at skulle have sagt. Der er plads til at blive hørt. I kontaktede PROSA undervejs i planlægningen for at høre, om PROSA ville give et tilskud til lejren? Ja, det var et rigtigt positivt møde, for der var jo stor forståelse for det, vi lavede. Det var fedt at mærke, at vi ikke skulle forklare helt grundlæggede, hvad det går ud på. PROSA og spiludvikling, det var helt klart en match made in heaven. Vi behøvede bare at sige: Unge mennesker og spiludvikling, så var der hul igennem. Hvad brugte I pengene til, som I fik af PROSA? Langt størstedelen af pengene går til, at vi kan give deltagerne på lejren en bog om den spil-engine de har arbejdet i, samt en DVD med et open source spil, Yo Frankie! hvor der følger forklaring og kildekode med, så deltagerne kan se, hvordan det hele hænger sammen. En anden del af PROSA-pengene gik til at få fløjet en spiludvikler, Pablo Vazquez, op fra Amsterdam, der blev i tre dage. Pablo sidder til daglig og arbejder på Yo Frankie! sammen med fem andre i Amsterdam. Det er først gang, vi i Game Development Camp har arbejdet med open source, men det har vist sig at være et rigtig godt valg. Alle folk, der arbejder med det, er meget hjælpsomme. Der er et stærkt community. Var du medlem af PROSA/STUD, da I søgte om pengene? Nej det var jeg ikke. Men jeg meldte mig ind for 14 dage siden. Vil du være med til at lave Game Development Camp i 2009, kan du kontakte Emil Kjæhr på ekj@unf. dk eller læse mere om campen på Ny folder på vej til de it-studerende. Bestil på: stud.prosa.dk Få støtte til lokale aktiviteter Valg af delegerede til PROSAs delegeretforsamling nov PROSAs delegeretforsamling afholdes i år den november 2008 i Byggecentrum Middelfart, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart. Gang i aktiviteterne PROSA/STUD vil fremover stille en pulje penge til rådighed for det lokale arbejde på it-studiestederne. Målet er at give et bedre grundlag for de lokale aktiviteter. En 50 er halvårligt pr. medlem Ordningen vil fungere sådan, at der gives tilskud til lokale aktiviteter på 50 kr. halvårligt pr. medlem af PROSA på studiestedet. Derudover få man 5 kr. pr it-studerende som ikke er medlem af PROSA.Vi blander os ikke i hvad pengene går til det bestemmer I selv. Betingelser Det lokale studenterråd, fagråd, De studerendes Råd eller PROSAklub skal udpege en PROSA-repræsentant, der sikrer kontakten til PROSA/STUD eller der skal vælges en PROSArepræsentant blandt PROSA/STUDs medlemmerne på studiestedet. Muligheder Hvis man skaffer flere medlemmer lokalt vil man kunne øge støtten til det lokale arbejde. Derved håber både at kunne styrke de lokale aktiviteter og PROSA/STUD. Udover den fast støtte vil man altid kunne søge yderligere støtte til f.eks. foredrag mv. Støtteordningen gælder i første omgang for andet halvår af Læs nærmere oplysninger på stud.prosa.dk PROSA af holder Delegeretforsamling hvert andet år, hvor der vælges ledelse, vedtages arbejdsplan og meget mere. Sæt præg på din fagforening: bliv delegeret! Studerende medlemmer af PROSA har også stemmeret og udgifter til ophold og rejse dækkes af PROSA/STUD Der er to muligheder for at blive valgt som delegeret til PROSAs Delegeretforsamling for PROSAS/TUD: På uddannelsesstedet Der kan vælges 1 delegeret for hver 10 medlemmer af PROSA/STUD på dit uddannelsessted. Kontakt PROSA/STUD, hvis I vil have indkaldt et møde for at vælge jeres delegerede lokalt. Mail: stud@prosa.dk eller ring tlf Møderne skal afholdes og resultatet meddeles senest 2. oktober. På PROSA/STUD generalforsamling 5. oktober På generalforsamlingen vælges de resterende delegerede, det er det mest normale, og så får man mødt de andre delegerede. Kan du ikke komme til generalforsamlingen så giv besked senest 3. okt. hvis du vil vælges: stud@prosa.dk eller ring tlf Kontingentbetalende Hvis du betaler kontingent for at være sikret faglig bistand i forbindelse med dit it-job i fritiden, skal vælges af den afdeling, som din arbejdsplads hører under: ØST; VEST; STAT, CSC eller SAS. PROSIT it-studerendes fagblad sep 08 Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Odense C Telefon.: prosit@prosa.dk Ansvarshavende: Bjarke Walling Redaktionssekretær: Jesper Kiel Layout: Palle Skramsø, PROSA Forsiden: Monsun Oplag: Tryk: Skive Folkeblad Deadline: 13/10 08

3 Det går op og ned for it-uddannelserne men mest op. Den 30. juli fik alle ansøgere til de videregående uddannelser brev om de var optaget eller ej. Lidt flere end tidligere er kommet ind på de videregående it-uddannelser - og datamatikeroptaget er steget med 52%. Særligt den engelske variant er populær. Af Michael Tøttrup, faglig konsulent optag. Fra PROSAs side er holdningen, at der ikke må stilles kunstigt høje adgangskrav til uddannelserne. Adgangskravene skal afspejle de kompetencer, der kræves for at gennemføre uddannelsen med det niveau og indhold, uddannelsen nu engang er tiltænkt. De offentliggjorte optagelsestal viser, at har været noget af en rutchebanetur i Tivoli for it-uddannelserne. Nogle har haft stigning - andre har haft et fald. Men samlet set er optaget til de videregående it-uddannelser steget, hvilket er meget positivt, da manglen på it-professionel arbejdskraft stadig er stor. Datalogi populært i Århus De datalogiske uddannelser på universiteterne har i år haft et optag, der strittede i både den ene og anden retning. På Københavns Universitets datalogiuddannelse er der sket et kraftigt fald, fra 105 optagne i 2007 til 86 optagne i Til gengæld steg optaget af kommende dataloger på Århus Universitet fra 73 optagne i 2007 til 114 i Men samlet set har der været tale om en stigning. Uddannelse procent ændr procent ændr. Datamatikere % 16% Datamatiker, engelsk % 398% I alt % 66% Ny CBS-uddannelse godt fra start På de erhvervsøkonomiske datalogistudier, HA(dat), er optaget faldet kraftigt i både København og Århus, med henholdsvis 40 og 14 færre i forhold til Til gengæld er CBS s nye uddannelse, Information management, kommet godt fra start med hele 79 optagne. De nye it-bachelor-uddannelser, der blev introduceret sidste år ved henholdsvis It-Universitetet og Aarhus Universitet, viser begge stigende optagelse. Disse nye it-uddannelser er karakteriseret ved at være væsentlig mere erhvervs- og anvendelsesorienterede end de traditionelle universitære it-uddannelser. Samlet set er også de mere ingeniørmæssige it-uddannelser steget. Især diplomingeniøruddannelserne trækker kraftigt op, idet der i 2008 blev optaget 217 nye it-rettede diplomingeniører, mod 166 i Datamatikeruddannelsen overrasker Den store overraskelse står datamatikeruddannelsen for. Der var forventet en stigning, men KOToptaget viser en stigning på 52%. I 2007 blev der optaget 405 på datamatikerstudiet. I år blev der optaget 614 nye datamatikerstuderende. Hvad der ydermere er interessant i denne forbindelse er, at det især er datamatikeruddannelsen udbudt på engelsk der for alvor trækker de nye studerende til her er stigningen mere end 300%. Der er ingen tvivl om, at it-faget er en international branche, hvor rigtigt mange kommer til at arbejde internationalt - hvad enten det bliver inden- eller udenlands. Så nyuddannede it-folk der dels har deres it-faglighed i orden, men derudover også er vant til, at studie-/arbejdssproget er engelsk, vil i mange sammenhænge så absolut være et plus. Ingen danskere Men hvem er de 239, der er blevet optaget på den engelsksprogede datamatikeruddannelse? En rundringning til uddannelsesstederne viser, at stort set alle er kinesere eller østeuropæere næsten ingen er danske statsborgere. Det er ærgerligt. PROSA har det fint med, at der kommer udenlandske studerende til Danmark, det er nemlig et væsentligt bidrag til at øge danskernes internationale udsyn hvilket især iterhvervet har god brug for. Men når holdene stort set udelukkende består af udlændinge, giver det ikke meget udsyn for den danske studerende. Kvinder efterlyses! Et generelt problem for alle it-uddannelserne er, at der stadig optages alt for få kvinder. På langt de fleste ituddannelser er under 20% af de optagne kvinder, på flere uddannelser er andelen langt lavere. Dette er et problem. Dels fordi al erfaring viser, at studiemiljøet er væsentlig bedre med en mere balanceret kønsfordeling. Dels fordi it-erhvervet også har brug for kvinderne. It-erhvervet laver nu engang it til samfund og mennesker, og halvdelen af dette samfund er altså kvinder. Derfor er der brug for kvinderne, når der skal udvikles brugbare it-produkter. Krav om matematik niveau A Til optaget i år har videnskabsministeren lavet en reform af adgangskravene til de universitære uddannelser. Generelt har det flere steder betydet en forøgelse af nogle af de adgangsgivende fagniveauer. Det var på forhånd frygtet, at det ville gå ud over optaget i år. Nu er tallene her, og om denne frygt har været reel, er det svært at sige noget entydigt om. Nogle uddannelser har oplevet stigende optag, andre har oplevet faldende. Værst er det nok gået for HA(dat), hvor optaget er faldet meget drastisk. Adgangskravet har i år været ændret til bl.a. matematik niveau A. Flere har ment at de øgede matematiske krav har været årsagen til det faldende optag. Fra andre sider har man fremført, at andre it-uddannelser også har matematik A som adgangsgivende niveau, så det ændrede niveaukrav kan ikke i sig selv forklare HA(dat)s faldende Stadig for få it-studerende Det er meget positivt, at der samlet set er blevet flere it-studerende. Men dette skal ses i lyset af, at der i flere år er blevet uddannet alt for få - især fra de længerevarende it-uddannelser. Selvom der nu er kommet flere studerende til, går der jo nogle år inden de dimitterer og dermed kan være med til at dækket behovet på arbejdsmarkedet. Det er glædeligt, at optaget på datamatikeruddannelsen er steget både på den danskog engelsksprogede uddannelse. Den har i flere år uddannet alt for få, og det er PROSAs vurdering, at uddannelsen sagtens kan bære en fordobling af det nuværende optag. Når det så er sagt, er der ingen tvivl om, at det er de længerevarende uddannelser der for alvor efterspørges på arbejdsmarkedet. Årets mindre stigning af nye studerende er slet ikke nok til at dække det behov, der er for it-professionelle på et højt uddannelsesniveau. De nye bacheloruddannelser på universiteterne fylder endnu nominelt meget lidt, men det er vores håb, at de også i årene fremover kan udvise stigninger i optaget som de har gjort i år. Future People til kamp mod fordommene Når de videregående it-studier mødes i Future People er den interne konkurrence lagt bag dem. Her handler det kun om, hvordan man får flere til at vælge et it-studie. Anders Lorentz Hansen læser datalogi og er med i netværket for at nedbryde de gængse fordomme om it-studier. Af Jeanette Grøn Nielsen, journalist I Future People er vi ikke konkurrenter, der handler det bare om at få flere til at læse it, fortæller datalogistuderende og studievejleder Anders Lorentz Hansen, der har været aktiv i sammenslutningen det sidste års tid. I netværket Future People sidder nemlig institutledere og repræsentanter fra alle landets universiteter og handelshøjskoler, der har en ituddannelse, side om side. Når de mødes handler det kun om, hvordan man kan tiltrække flere studerende til de videregående it-uddannelser og hvordan de gængse fordomme om it som værende meget teknisk og nørdet, bliver nedbrudt. Messe med succes Anders Lorentz Hansen har blandt andet deltaget på uddannelsesmesser for folkeskole- og gymnasieelever for at fortælle, at et it-studie også kan blive vinklet på fx design eller organisationer, hvis man ikke er til det hardcore tekniske, som han selv er en del af som specialeskrivende på Datalogi på RUC. Vi er blevet rigtig godt modtaget af eleverne på messerne. På fire messer fik vi uddelt 9000 foldere og der var besøgende i alt, så det er vi godt tilfredse med, fortæller Anders Lorentz Hansen om sin deltagelse. Han var hele tiden flankeret af to andre it-studerende, en der repræsenterede organisations-tilgangen til it som fx Cand.Merc.Dat og en studerende, der kunne fortælle om it med vægt på design, som fx Informatik-studiet. Dermed kunne folkeskole- og gymnasieeleverne altid møde en, der kunne fortælle dem Anders Lorentz Hansen er i kraft af sit job som studievejleder aktiv i Future People, der skal få flere interesserede i de længevarende it-studier. om det, de havde interesse for. Mange muligheder At være ude på messe og tale med de helt unge, der endnu ikke har valgt studieretning, er endnu så nyt, at det er umuligt at sige om det har en positiv indvirkning på antallet af ansøgere til it-studierne. Anders Lorentz Hansen bliver ved med at være aktiv i Future People så længe, han endnu studerer: Vi skal ud og fortælle folk, hvad man kan bruge it til. Mange siger, at it er ikke mig, men det er fordi de ikke ved, hvor bredt det er og hvilke muligheder der ligger, slutter den datalogistuderende.

4 Hvem bestemmer på nettet? Pladebranchen på pirat-jagt En højaktuel debat er internetudbydernes rolle overfor den ulovlige download, deres kunder foretager sig. Pladebranchen ønsker, at de tager ansvar og hjælper med at stoppe pirateriet. Men netudbyderne vil ikke lege politi nu mødes de i Kulturministeriet til en møderække, hvor det bliver svært at se, hvordan de når til enighed. ( ) Og danske ISP er burde holde sig for gode til at stille netværk til rådighed for den slags. Ikke blot for deres eget omdømmes skyld. Men ud fra ønsket om at agere ansvarligt i relation til deres kunder, som ikke alle umiddelbart formår at skelne mellem lovlige og ulovlige tilbud på internettet. Fra IFPI s brev til Folketingets Kulturudvalg og Udvalget for Videnskab og Teknologi den 4. marts Af Jeanette Grøn Nielsen, journalist Danskerne er skyldige i pirateri og der sker masser af ulovlige downloads og ulovlige fildelinger. Det er der enighed om. Man er også enige om, at det ikke er i orden. Men så er der heller ikke meget andet, rettighedshaverne og teleselskaberne ser ens på. På den ene fløj står IFPI, The International Federation of the Phonographic Industry, der repræsenterer en pladebranche, der med foreningens generalsekretær Johan Schlüters ord, er tvunget i knæ af pirateri. Siden 2000 har pladeindustrien måtte se til, at omsætningen er halveret og det bevirker, at der ikke er kræfter og penge til udvikling og satsning på nye talenter, forklarer advokat Johan Schlüter, der gennem flere år har arbejdet intensivt på at få teleselskaberne i tale. Drømmen er, at de sammen får lavet en aftale, der betyder, at når IFPI i skikkelse af AntiPiratgruppen har konstateret, at der sandsynligvis foregår ulovlig downloads, så kontakter teleselskabet brugeren og beder vedkommende om at rette ind. Og det er også sådan en aftale, pladeindustriens repræsentant har drøftet, da han den 27. maj deltog i det første møde i en række i Kulturministeriet. Emnet er blokering af hjemmesider. Ulovligheder skal stoppes Mødet er den første i en række, som er blevet anbefalet i en rapport om, hvordan man kan stoppe piratkopiering. Rapporten kommer ikke med en konklusion på, hvordan man skal tackle abonnenter, der gentagne gange bliver fanget i ulovlig fildeling og ulovlig downloading, det skal møderne i Kulturministeriet gerne komme nærmere på. Rundt om bordet vil der - udover pladebranchens repræsentanter og internetudbyderne (repræsenteret ved Telekommunikationsindustrien i Danmark) - sidde It og Telestyrelsen, Forbrugerrådet, Justitsministeriet, Patent- og Varemærkestyrelsen og Samrådet for Ophavsret. I mødeindkaldelsen står der, at rettighedshaverne opfordres til at give en redegørelse for den aktuelle situation, når det gælder ulovlig kopiering m.v. på internettet, samt fremkomme med forslag til eventuelle løsningsmodeller. Her vil Jakob Plesner og Peter Schønning nogle af kyndigste ophavsretseksperter i landet ifølge Johan Schlüter fortælle om en kriseramt kreativ branche og appellere til teleselskaberne om at indgå en aftale, der vil gøre det nemmere for Anti- Piratgruppen at slå ned på lovovertrædere uden at skulle til domstolene og fogeden først. Vi vil gerne lave en privat aftale med teleselskaberne, ligesom man har gjort i England. Det kan vi desværre ikke finde ud af her i Danmark. Internetudbyderne vil gerne bekæmpe pirateri, men de har ikke gjort en pind for det, forklarer Johan Schlüter og understreger: Vi vil ikke holde teleselskaberne ansvarlige for ulovlighederne, vi vil bare stoppe pirateriet. Selskaberne er jo bare transportører, men det vi konstaterer af ulovligheder det skal stoppes! Respekterer kun myndighed Heidi Heltborg er jurist i TDC og vil sidde ved bords med pladeindustriens talsmænd i Kulturministeriets møderække. Hun er i forvejen bekendt med pladebranchens argumentation og med ønsket om at indgå en aftale, så TDC kan oplyse lovovertrædernes identitet uden indblanding af retssystemet. Men hun efterlader ikke rigtig en dør åben til forhandling: Vi vil ikke beskytte folk, der krænker ophavsretten og vi lukker jævnligt hjemmesider, når der er krav om det fra en myndighed. Men det skal være krav fra en myndighed. Det er IFPI ikke, konstaterer juristen fra TDC, der altså finder det problematisk i forhold til retssikkerheden, hvis teleselskabet inddrages og gøres til en part i sagen, som IFPI lægger op til. Den argumentation støtter den samlede telekommunikationsindustri op om og i et fælles brev til en række udvalg i Folketinget skriver de, at brud på ophavsrettigheder er et forhold mellem rettighedshaveren og den hjemmeside eller privatperson, der bryder ophavsretten. Når IFPI hiver en internetudbyder i retten, er det retssikkerhedsmæssigt betænkelig, siger de i brevet, da internetudbyderen hverken har den fornødne viden om den pågældende hjemmeside eller reel interesse i at bruge ressourcer på at imødegå en lukning. Postbude og pirater Internetudbyderne er blevet sammenlignet med postbuddet, der hvis IFPI får det, som de ønsker skal lukke folks breve op for at tjekke om der er noget ulovligt i. Men den metafor holder ikke, mener pladebranchens advokat. De skal ikke se på indholdet, altså åbne brevet, det har vi allerede set på og konstateret, at der foregår noget ulovligt. Vi vil bare have dem til at kontakte deres kunde. Og vores dokumentation holder. Den er ikke én gang blevet underkendt af domstolene. Da domstolene også godtog IFPI s dokumentation i fogedretten i januar i år, betød det, at Tele2 blev pålagt at blokere for deres kunder til The Pirate Bay. Det har dog blot betydet, at utilfredse brugere har ladet sig inspirere af navnet på IFPI s marketings direktør, Jesper Bay, og oprettet hvor man kan læse, hvordan man omgår spærringen. Her bliver brugeres frustration luftet over, at Danmark dermed er i liga med Tyrkiet og Kina, der også blokerer for siden. De kalder det for en desperat kamp fra IFPI s side om at beholde kontrollen med musikdistribution. Træf og generalforsamling Tag med til træf for it-studerende okt. på Svendborg Vandrerhjem Paneldebat 4. okt. Frihed kontra ophavsret Debat med : Peter Schønning - Advokat fra IFPI, Peter Sunde -talsmand for The Pirate Bay, Johanne Schmidt-Nielsen - MF Enhedslisten m.fl. Workshops: Ubuntu og Ruby On Rails Indkaldelse til generalforsamling i PROSA/STUD 5. oktober Dagsorden Kl inkl. frokost a) Valg af dirigent og referent. b) Godkendelse af beslutningsdygtighed. c) Bestyrelsens beretning. d) Fremlæggelse af det reviderede regnskab. e) Bestyrelsens fremlæggelse af arbejdsplan. - Gruppearbejde f) Behandling af og afstemning om indkomne forslag. g) Bestyrelsens forslag til budget. h) Valg af bestyrelse. i) Valg af bestyrelsessuppleanter. j) Valg af 2 revisorer. k) Valg af 2 revisorsuppleanter. l) Valg af supplerende delegerede til PROSA s delegeretforsamling. m) Eventuelt. Frist for forslag Der kan stilles ændringsforslag til arbejdsplanen frem til 5. okt ! Forslag der ønskes behandlet på generalforsamling skal indsendes senest 21. sept. kl. 12. til stud-best@prosa.dk, eller PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Odense C. Deltagelse Alle studerende medlemmer af PROSA kan deltage i træf og generalforsamling. Udgifter til ophold og rejse dækkes af PROSA/STUD, såfremt man deltager i generalforsamlingen. Tilmelding: stud.prosa.dk

5 Lån & Spar Bank A/S, København K, CVR Studiekonto til medlemmer af PROSA Tredje gang ryger forbindelsen Threee strikes and you are out! er en metode der kan blive virkelighed i Danmark, hvis det står til pladebranchen. Med den kan man cutte folks internetforbindelse tredje gang, de bliver grebet i ulovligheder. Pladebranchen vil meget gerne have et meget fastere greb, så mængden af ulovlige downloads begrænses. En af måderne er den fremgangsmåde, som kan kaldes 3 strikes and you are out!. Metoden er på tapetet i England, hvor der er lagt op til, at internetudbydere vil blive forpligtet til at skride ind overfor piraterne. Og tredje gang man fanges i en ulovlighed, så ryger ens internetforbindelse. I Frankrigs nye ophavsretslov er det ikke bare forbindelsen, der ryger der kan man risikere en tur i fængsel ved ulovlig download. Vi kan godt forestille os, at vi indfører graduate response i Danmark, altså at der er konsekvenser tredje gang, man foretager sig noget ulovligt. Der tales meget om ytringsfrihed og at det er vigtigt ikke at overreagere, det er helt rigtigt, men lige nu er den kreative branche ved at blive ødelagt på grund af det her. Spørgsmålet er så, hvad der skal ske, når man er taget tredje gang det skal vi tale om, mener Johan Schlüter, IFPI s generalsekretær. Der er dog ikke meget der tyder på, at der er mange andre end IFPI, der vil tale om den metode som en realistisk straf. I al fald har erhvervsminister Bendt Bendtsen på forhånd udtalt sig om det at cutte folks netforbindelse udenom domstolene som helt i modstrid med den måde, vi gør tingene på herhjemme. Og det er jurist i TDC, Heidi Heltborg, glad for: Vi ønsker ikke den franske model indført. Den lægger op til, at vi har en politi-rolle og det vil vi ikke have. Desuden hæfter hendes kollega, Anders Frandsen, TDC sig ved, at EU Parlamentet klart tilkendegiver, at de ikke mener, at staterne skal lukke folks internetforbindelser som straf. Handler det om musik eller ytringsfrihed? Vi har spurgt It-Politisk forening, der mener, at debatten handler for meget om musik og for lidt om ytringsfrihed. Hvor pladebranchen oplever, at debatten hele tiden drejes så den handler om ytringsfrihed og borgerrettigheder, så oplever It-Politisk forening det modsatte: Jeg synes, at det hele tiden kommer til at handle om musik og det er ikke interessant. Det handler jo om ytringsfrihed og i det store billede, er musik kun en meget lille del, siger formand for It-Politisk forening, Niels Elgaard Teknisk set så er internettet designet til at kunne levere indhold fra kilde til destination, også selvom der er forhindringer undervejs - f.eks. blokeringer. Det vil med andre ord være at begive sig ud på et digitalt kapløb mellem stadig voksende tiltag for blokering af indhold, på den ene side, mod teknologiske løsninger, som kan omgå og undgå de forhindringer der bliver sat i vejen, på den anden side. Et kapløb, som først er vundet af tilhængerne af blokering, når borgernes ytringsfrihed er begrænset i en altoverskyggende grad, hvilket selvsagt er en pris vi som samfund ikke kan og vil betale, uddyber formanden og afslutter: Vi billiger selvfølgelig ikke overtrædelse af ophavsretsloven, men pladebranchen har også selv et ansvar for at udnytte de digitale muligheder, i stedet for at bekæmpe dem. Vi mener, at de har en opgave foran sig, hvor de skal fokusere på at stille gode og innovative løsninger til rådighed for deres forbrugere, og udnytte de muligheder internettet og digitaliseringen har givet. Så ulovlige er vi Mere end hvad anden (54,6 %) har lovligt kopieret egen musik til privat forbrug. 30 % har ulovligt kopieret lånt musik fra biblioteket, venner el. lign. 21 % har ulovligt kopieret musik til personer uden for deres husstand. Kvinder og mænd kopierer omtrent lige meget ulovligt. Den ulovlige kopiering er særligt udbredt i de to yngste aldersgrupper, men finder sted i alle aldersgrupper. Kilde: Forbrugerrådets undersøgelse af forbrug og kendskab til digital musik kopiering, Studiekontoen indeholder bl.a.: Gratis VISA/Dankort og MasterCard Kassekredit på op til kr., min kr. - uden gebyrer Ekstra høj indlånsrente på 5,25 % op til kr. - herefter 2,50 % Gælder op til 3 år efter endt studie Lav udlånsrente på kassekredit 7,75 %, ÅOP 7,98 %. Bestil studiekontoen med det samme og få glæde af de mange fordele. Ring på telefon og book et møde eller klik ind på og læs mere. Kreditten gives på baggrund af en almindelig kreditvurdering og under forudsætning af, at din SU eller løn går ind på kontoen.

6 Her er de 10 bedste Firefox-udvidelser En af grundene til Firefox-browserens popularitet, er dens mulighed for at udvide programmet med tilbehør, som kan alt muligt mellem himmel og jord. Her er vores bud på de 10 uundværlige udvidelser, som ligger i den tekniske ende af skalaen. Af Tania Andersen Ideen om modulær software, hvor brugerne selv udvider et program med det nødvendige tilbehør er gammel, men alligevel lever de monolitiske kæmpe-applikationer som Microsoft Office stadig i bedste velgående. På den anden side er en del af grunden til successen bag Mozillas open source-browser Firefox, blandt andet den, at programmet holder sig til det strengt nødvendige og så kan man selv udvide programmet som man ønsker. Vi har plukket ti stykker ud, som vi synes er helt uundværlige. Det er ikke desværre ikke alle udvidelserne herunder som fungerer med de seneste betaversioner af Firefox 3, som i skrivende stund er nået til release candidate 1, men der plejer sædvanligvis kun at gå kort tid før udvidelserne bliver opdateret. Alle udvidelserne kan downloades fra adressen addons.mozilla.org/da/firefox og kan findes ved blot at søge på udvidelsens navn. Nogle af udvidelserne kan godt trække en del på ressourcerne, men det er meget nemt at deaktivere en udvidelse midlertidigt med menuen Funktioner > Tilføjelser. te. Fra sitet Userscripts.org kan man downloade masser af disse scripts, som f.eks. Greased Lightbox, som gør, at man kan se billeder fundet ved Googles billedsøgning i fuld størrelse - uden at besøge den originale webside. Man skal være opmærksom på, at det indebærer en vis sikkerhedsrisiko, da disse scripts kan få lov til næsten alt. Så man skal kigge sig godt for, før man installerer et script. 4. Firebug Vi har tidligere skrevet om Firebug i marts-nummeret af PROSAbladet, så her skal vi blot kort fortælle, at udvidelsen består af seks faneblade, som gør det muligt at redigere i websidens HTML og CSS og se ændringerne med det samme. Derudover kan man debugge og overvåge Ajax og Javascript, se og redigere i dokumentets DOM-objekt og ende- 1. FireFTP Firefox kan som de fleste andre browsere forbinde sig med FTP-servere. Men hvis man også har behov for at oploade filer, skal der mere til. FireFTP er en FTP-klient, som udover at kunne uploade og downloade filer også kan synkronisere mapper, hvilket bl.a. kan være behændigt, hvis man udvikler et website lokalt og skal oploade filer til en server. FireFTP understøtter også sikre forbindelser med FTPS. 2. View Source Chart Som webudvikler kommer man ikke uden om at kigge koden efter i sømmene i ny og næ. Hvis man ikke lige har en editor ved hånden, som understøtter HTML-syntaks, så kan View Source Chart komme til hjælp. Denne udvidelse viser HTML-koden struktureret, hvor elementer vises indlejret under hinanden. Det kan nemt komme til at fylde en masse i vinduet, men man kan heldigvis kollapse de elementer, man ikke ønsker at kigge på. Funktionen benyttes via menuen Vis > Vis kilde-kort. 3. Greasemonkey Denne udvidelse gør det muligt at efterbehandle en webside med et vilkårligt Javascript, som kan ændre på en enkelt side eller et helt websiligt kan man profilere overførslen fra serveren. Firebug er simpelthen et must for webudviklere. 5. Web Developer Denne udvidelse er i samme kategori som Firebug. Med Webdeveloper kan man slå CSS-ark til og fra, se en mængde oplysninger om f.eks. billeder og formulerer, indskrevet i selve websiden. Det er også muligt at fylde formularer ud automatisk til test-formål. Man kan få optegnet HTML-elementer med id-navne, så man kan se hvorledes HTML-strukturen bliver tegnet op. Man kan også tjekke gyldigheden af HTML, CSS, nyhedsfeeds, samt skifte vinduets størrelse. Andre muligheder er at manipulere med cookies og redigere i HTML-koden. Web Developer kan benyttes via menuen Funktioner > Web Developer, eller ved at højreklikke. Sammen med Firebug er Web Developer helt uundværlig for webudviklere. 6. TamperData Denne udvidelse kan ligesom Web Developer og Firebug hjælpe med webudviklingen, men TamperData har at gøre med overførslen af data fra og til webserveren. Det kan man benytte til at se præcist hvad browseren sender af sted, både ved almindelige GET-forespørgsler og ved afsendelse af formularer. Det smarte ved TamperData er, at man kan redigere i data, før de sendes af sted. Det er helt uundværligt, hvis man skal debugge formulere og webscripts, som ikke opfører sig som forventet. 7. IE Tab Denne udvidelse gør det muligt at få Internet Explorer til at rendere et faneblad, i stedet for Firefox. Det er en stor hjælp, når man skal designe websider. I stedet for at skulle starte Internet Explorer op for at tjekke en sides udseende, kan man blot klikke i nedre højre hjørne i fanebladet, på Firefox-ikonet, og så kan man se resultatet som det ser ud i Bill s browser. Ikonet på knappen skifter til IE-logoet, og ved at klikke én gang til vender man tilbage til Firefox. 8. ScrapBook Websites har det med at forsvinde ud af den blå luft. Lige som man skal bruge et eller andet, man har liggende som et bookmark, opdager man, er sitet er gået nedenom og hjem, eller har skiftet navn, eller fået nyt CMS-system. Derfor kan det undertiden være praktisk at tage en kopi af en webside og gemme den i sit eget, lokale arkiv. Det er det, som udvidelsen ScrapBook kan klare. Højreklik på en webside og vælg Capture Page, og så ligger der en hård kopi på harddisken. Man kan nøjes med at gemme en bid af en side, organisere siderne i mapper, og mange andre ting med Scrap- Book, som gør udvidelsen ganske nem at bruge. 9. Flashblock Flash-elementer kan være irriterende, grænsende til det vanvittige. Hvis man har fået nok af sider som blinker i et væk er der hjælp at hente med Flashblock, der som navnet siger, blokerer Flash-elementer og erstatter dem med en knap, man kan trykke på, hvis man ønsker at afspille et Flash-element på en side. Man kan også benytte en hvidliste til at godkende sites, som ikke fungerer uden Flash. 10. NoScript For de sikkerhedsbevidste byder vi på udvidelsen NoScript, der ganske simpelt blokerer for Javascript, Java og andet indhold som kan afvikles på en eller anden måde. Ved hjælp af en hvidliste kan man sørge for, at kun de sites man stoler på, kan afvikle scripts og andet potentielt skadeligt indhold. Når man besøger et site, kan man nemt tillade scripts via bjælken, som kommer frem nederst i vinduet.

7 Fest mod overvågning for fri teknologi 11. oktober holder PROSA et brag af en fest på M/S Half Machine et udbombet skib i Sydhavnen i København. Der vil være DJ s, bands, VJ s og installationer. Du og alle dine venner er inviteret med til festen. Af Camilla Gregersen, ledelseskonsulent, ansvarlig for ungdomsudvalget På den samme dag og i en lang række storbyer i Europa, USA og Asien mobiliseres der nu til en verdensomspændende aktionsdag under sloganet Freedom Not Fear. I København laver vi en stor, åben fest vi for at vise, at vi vil have fri udnyttelse af teknologi. Alle de teknologifjendtlige tiltag: medielicens, logningsbekendtgørelse, censur på nettet osv. skal fjernes. Vi vil gøre op med brandbeskatning af moderne teknologi, særligt når denne skat især rammer unge under uddannelse, der ikke ligefrem vælter sig i penge. I stedet skal vi udnytte alle teknologiske muligheder for at dele viden og skabe kreativitet og ytringssteder på internettet. Vi skal benytte åbne standarder overalt, hvor de findes, og løbende videreudvikle de eksisterende standarder. Vi holder også festen for at markere protest mod systematisk registrering, overvågning og kontrol, som vinder mere og mere frem. Det seneste eksempel på overvågningsmanien er den svenske overvågningslov (FRA-loven), hvor selv den elektroniske kommunikation i det danske Folketing kan blive overvåget af Det svenske Försvarets Radioanstalt. PROSA har været forrest hele vejen i kritikken af overvågningsmanien. For os er respekt for privatlivet og ytringsfriheden helt centralt. Mennesker, der konstant føler sig overvåget, bliver paranoide og får vanskeligt ved at stå frem og forsvare deres rettigheder eller være i opposition til magthavere. Masseovervågning er en trussel imod et demokratisk og åbent samfund. Så spred ordet og tag alle dine venner med til fest for fri udnyttelse af teknologi og mod overvågning lørdag den 11. oktober på M/S Half Machine i Sydhavnen i København. Hvis du var på Roskilde Festival i år, kan du måske huske Explosion Village, hvor der blev skudt flammer op fra store telte det var Half Machine-folkene, der stod bag det. Det er selvsagt free at deltage i festen. Det bliver super stort, og vi har mange idéer til, hvad man kan lave af events, opreklamering og installationer på selve dagen den 11. oktober. Har du lyst til at være med til planlægningen, så send en mail til cge@prosa.dk Arrangør: U35 Ungdomsudvalget/Sjælland Læs om Half Machine på: Læs om det internationale initiativ Freedom Not Fear 2008 på: content/view/242/144/lang,da/ STUD-noter Københavns Universitet Datalogistuderende organiserer sig De studerende på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) har dannet deres egen forening: Datalogisk S tudenterforening (DSF), som har alle studerende ved DIKU som medlemmer. Foreningen har nedsat Datalogisk Studenterråd (DSR). Studenterrådet fungerer både som DIKUs fagråd og som en slags bestyrelse for DSF. Denne bestyrelse udgøres så af nogle medlemmer valgt på generalforsamlingen og repræsentanter for de mange lokale grupper på DIKU som f.eks. den studenterdrevne kantine, Revyen, dikutal, intro-gruppe og Desperate Kvindelige Dataloger. Portal for studerende De datalogistuderende har fået deres egen portal på DIKU: dikutal.dk, PROSA har støttet projektet og vil fremover også bidrag med gode råd om ansættelseskontrakter, løn og andre forhold på arbejdsmarkedet. Genvej for datamatikere til master i it Det er blevet nemmere at efteruddanne sig: It-Vest åbner op for, at datamatikere, der har to års erhvervserfaring, kan få en master i it. PROSA har afholdt informationsmøder om muligheden for, at datamatikere kan føje master i it på visitkortet og det var der interesse for at høre om. Det er nu muligt for datamatikere - via en såkaldt brobygning - at kunne erhverve sig en titel som Master i it, softwarekonstruktion, Master i it, organisation eller Master i it, interaktionsdesign & multimedier. Med fagets udvikling og den globale specialisering, er det nødvendigt, at man får en løbende kompetence- og kvalifikationsudvikling, her er f.eks. en master i it et rigtigt godt bud, mener uddannelseskonsulent i PROSA, Michael Tøttrup. Specialisering Når man har gennemført brobygningsforløbet, skal man specialisere sig og afsluttende skrive et masterprojekt indenfor den valgte specialisering som altså kan være softwarekonstruktion, organisation eller interaktionsdesign & multimedier. Forløbet udbydes af It- Vest, der er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Århus Universitet, Syddansk Universitet og Handelshøjskolen i Århus. Kræver erhvervserfaring Optagelseskravet til master i it er for datamatikere to års relevant erhvervserfaring efter datamatikeruddannelsen, brobygningsforløb på 30 ECTS (svarer til ½ års fuldtidsstudium, men kan gennemføres på deltid f.eks. over 1-1½ år). Der planlægges endnu et informationsmøde i PROSA om muligheden til efteråret. Hold øje med www. prosa.dk. Læs mere på uddannelsesforløbet på Kursustilbud til unge under 35 år efteråret 2008: Få højere løn - bliv sej til lønforhandling. Oplæg og øvelser ved faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen. Max 18 personer. Mandag den 29. september kl i Århus. Onsdag den 1. oktober kl i København Lær argumentationsteknik, så du overbeviser din modpart. Brugbart på dit arbejde, i din fritid og i politiske sammenhænge. Oplæg ved cand.ling.merc.com Jeannette Wøldike Tirsdag den 28. oktober kl i Århus. Tirsdag den 4. november kl i København Bliv kompetent projektdeltager. Lær at fastlægge ansvar og styre deadlines, når arbejdet er grænseløst. Oplæg ved Ph.D. Henrik Lund. Tirsdag den 4. november kl i Århus Lær at tyde din ansættelseskontrakt. Undgå at skrive under på noget, der skader dig. Oplæg og øvelser ved faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen. Onsdag den 12. november kl i Århus Onsdag den 19. november kl i København Arrangør: U35/Jylland og Sjælland Tilmelding og mere info på: prosa.dk/kursus. Kurserne bliver fyldt op efter først-til-mølle. Aalborg Universitet: Samarbejde med Studentersamfundet PROSA/STUD har indgået in aftale på de studerendes organisation på Aalborg Universitet: Studentersamfundet. Det betyder at man kan vælge at melde sig ind i PROSA samtidigt med at man melder sig ind i Studentersamfundet. Studentersamfundet står for både at repræsentere de studerende i diverse organer, samtidigt med at de står et væld af sociale aktiviteter for de studerende. Hver gang en it-studerende melder sig ind i både studentersamfundet og PROSA, får de deres andel af lokalstøtten fra PROSA/STUD. Så er er du studerende på Aalborg Universitet er det en god idé at, melde dig ind i studentersamfundet. Se: studentersamfundet.aau.dk Mød PROSA på studiestartsmesse 15. september PROSA vil deltage med en stand på årets studiestartsmesse, som finder sted i kantinen i Fibigerstræde 15 Aalborg Øst, kl Kig forbi! PROSA/STUD: Kampagnemedarbejder for PROSA/STUD Murat Kilic som til dagligt studerer Cand.it og har været aktiv gennem flere år i PROSA/STUDs betyrelse, er ansat i en periode i forbindelse med dette års semesterstart for at sætte skub i aktiviteterne sammen med PROSA/STUDs daglige koordinator Jesper Kiel. Nye i bestyrelsen: Tobias Baunbæk Christensen datalogistuderende fra Aarhus Universitet og Tim Kofoed, Studerende på Medialogi AAUkøbenhavn.

8 8 It-supporter- og datateknikerlærlinge Lærlinge- AB C på nettet Som en hjælp til de mange it-supporter- og datateknikerlærlinge, der er medlem af PROSA, har vi udarbejdet en lærlinge-abc og lagt den ud på hjemmesiden. Af Michael Gom Nielsen, faglig sagsbehandler i PROSA Du må tjene mere ved siden af SU Fra næste år må du tjene 1500 kroner mere om måneden ved siden af din SU. Der var en næsten en aftale på plads tidligere på året, men så satte Dansk Folkeparti hælene i. Nu er det så endelig en realitet fra næste år sættes fribeløbet op, så studerende må tjene kroner mere om måneden ved siden af deres studier. De vedtagne ændringer betyder, at du må tjene 1500 kroner mere per måned mens du modtager SU. Fribeløbet forhøjes fra kroner til kroner per måned. samboende forældre på SU får ca kroner ekstra om måneden handicappede studerende får 750 kroner ekstra om måneden muligheden for dobbeltklip afskaffes Den nye lærlinge-abc er tænkt som et opslagsværk, hvor du kan finde svar på mange af de spørgsmål, du går og tumler med som lærling. Du finder siden på stud.prosa.dk/laerlingeabc. PROSA hjælper løbende lærlinge, der oplever problemer her er nogle eksempler fra bunken af sager gennem den seneste tid: Elev der skifter uddannelsesplads En uddannelsesaftale er i princippet uopsigelig når prøvetiden på tre måneder er overstået. Det gælder for begge parter, både elev og virksomhed. Ophæver den ene part aftalen ensidigt, kan man blive erstatningspligtig, hvis det er i strid med den anden parts ønsker og interesse. Så man skal ikke ophæve en aftale, blot fordi man finder en anden virksomhed, der kunne være mere spændende at blive uddannet på. Det er naturligvis en forudsætning, at virksomheden lever op til sine forpligtelser og giver lærlingen en ordentlig uddannelse. Går du med overvejelser om stoppe din uddannelse på grund af forholdene i virksomheden, skal du altid kontakte PROSA først. PROSA har hjulpet lærlinge med at skifte praktikplads, og har også hjulpet i sager om mangelfuld undervisning på de tekniske skoler og problemer i SKPafdelingerne. Afbrydelse af uddannelsesforholdet Hvis virksomheden groft misligholder uddannelsesaftalen, kan uddannelsesforholdet ophæves, men kontakt altid PROSA først. PROSA kan vejlede dig og hjælpe til med proceduren. Vi kan også hjælpe lærlinge, der har truffet et forkert uddannelsesvalg, og derfor gerne vil ud af uddannelsesforholdet. Også i dette tilfælde er det vigtigt, at du kontakter PROSA, inden du foretager dig noget. Mener virksomheden, at lærlingen groft misligholder sin kontrakt (uddannelsesaftalen), kan lærlingen bortvises. En sådan bortvisning kan hvis den er urimelig bringes for Tvistighedsnævnet og eventuelt videre i byretten. For nylig har Retten i Sønderborg tilkendt en lærling, der er medlem af PROSA, en erstatning på kr. for uberettiget bortvisning. Lønnen Lærlinge skal som minimum aflønnes efter satserne i lærlingeafsnittet i Industriens overenskomst. PROSA har på det seneste erfaret, at nogle virksomheder ikke føler sig bundet af denne overenskomst. Enten fordi virksomheden er uorganiseret eller er medlem af en anden arbejdsgiverforening end Dansk Industri og dermed er omfattet af en anden overenskomst end Industriens overenskomst. PROSA har i flere tilfælde måtte bringe disse forhold i orden og har i nogle tilfælde sikret efterbetaling af for lidt udbetalt løn. En stor televirksomhed måtte således af med kr. i efterbetaling. Er man voksenlærling (over 25 år), skal man under hele uddannelsen som minimum have mindstelønnen i Industriens overenskomst. Den er pt. 100,65 kr./timen. Andre løn- og ansættelsesforhold Det er ikke kun lønnen, der reguleres af Industriens overenskomst. Lærlinge følger også de øvrige punkter i overenskomstens lærlingeafsnit. Her er det ofte spørgsmålet om pension, der driller. PROSA har i flere tilfælde sikret efterbetaling af pensionsbidraget. Typisk har der været tale om efterbetalinger på omkring kr., og det er jo også en slags penge! Man skal være fyldt 20 år, når uddannelsesforholdet påbegyndes, for at være omfattet af overenskomstens pensionsordning. Konkurs PROSA har været involveret i flere sager med virksomhedskonkurser, hvor lærlinge pludselig har stået uden praktikplads. Vi har hjulpet med at skaffe penge fra LG og sikret, at lærlingene er blevet optaget i skolepraktik, så lærlingen har kunnet fortsætte sin uddannelse, indtil en ny praktikplads er fundet. Læs i lærlinge-abc en om dine rettigheder og muligheder, hvis din virksomhed går konkurs. Brug os når du har problemer De fleste lærlinge gennemfører heldigvis uddannelsen uden større problemer. Men har man brug for hjælp, er det godt at have PROSA i baghånden. Rækker dit spørgsmål udover ABC en, så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Du kan skrive til fag@prosa.dk. Vind 2 biografbilletter Vinder af lodtrækningen mellem de rigtige svar for PROSIT-sudoku i PROSIT april 08 er: David Berkan, datafagteknikerlærling, København Man sender løsningen ved at maile bogstavrækkefølgen i de gule felter til prosit@prosa.dk Alle medlemmer af PROSA/STUD kan deltage og der trækkes lod om to biografbilletter til en vinder. Svaret skal sendes senest: 1. oktober 2008 og vil blive offentliggjort i næste nummer af PROSIT. Sodoku en er lånt fra