Frit valg af leverandør i ældreplejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frit valg af leverandør i ældreplejen"

Transkript

1 1 Frit valg af leverandør i ældreplejen Master of Public Policy Institut for Samfund og Globalisering (ISG) Roskilde Universitet - RUC Rudi Rosenborg MPP Frit valg af leverandør i ældreplejen Barrierer, udvikling og perspektiver i det frie valg af leverandør i ældreplejen Vejleder professor Bent Greve, RUC 1

2 2 Frit valg af leverandør i ældreplejen Indholdsfortegnelse side 1. Indledning Problemfelt Problemformulering 5 2. Metode Analysemodel Teorivalg Interviews Empiriske data Afgrænsninger Kildekritik Teoriramme Public choice Principal/ Agent teorien Det frie valg af leverandør Lovgivningen Quasi-markedet og det frie valg Vouchers og det frie valg Frit valg begreber og modeller Ældreservice Ældreservice i Danmark Ældreservice i Gentofte Kommune Ældreservice i Ishøj Kommune Analysen Faktorer hos borgeren Evne til det frie valg af leverandør Kendskab til det frie valg af leverandør Holdning til det frie valg af leverandør Visitators rolle Delkonklusion faktorer hos borgeren Faktorer i det strukturelle system Antal leverandører og beskatningsgrundlag Antal leverandører og timepris 50

3 3 Frit valg af leverandør i ældreplejen Antal leverandører og politisk observans Antal leverandører geografi og befolkningstæthed Samarbejde mellem leverandører og myndighedsfunktion Entry problematikken Delkonklusion - Faktorer i det strukturelle system Lovgivningsmæssige faktorer Delkonklusion - Lovgivningsmæssige faktorer Konklusion og perspektivering 64 Abstract 67 Litteratur 69 Appendiks Bilag 1 Interviewguide Bilag 2 Liste over kommunernes anvendelse af private leverandører

4 4 Frit valg af leverandør i ældreplejen 1. Indledning I kølvandet på mange års økonomisk vækst og kraftig udbygning af den offentlige sektor i de vestlige velfærdsstater i 60 erne og 70 erne opstod der fra politikere og borgere nye krav og behov i forhold til indretningen af de fremtidige velfærdssystemer. Hvor offentlig produktion og distribution af velfærdsydelser ofte var udgangspunktet, (re)introduceredes markedet og civilsamfundet som væsentlige og potentielle aktører vedr. de offentlige serviceydelser. Denne reformbølge har de sidste år skyllet ind over den vestlige verden og New Public management (NPM) blev en samlet betegnelse for de reformer, der opstod i dette kølvand, med en kritik af den hidtidige styringsmåde som værende bureaukratisk, ineffektiv, og med mangel på lydhørhed og kvalitet. Tidligere tiders offentlige monopoler stod for fald og afløstes af nye styringsformer, der understøttede kravene om mere effektivitet, kvalitet, lydhørhed og valgfrihed. Ligeledes ændredes den offentlige serviceproduktion ved at introducere køber/sælger relationen, samt at markedskontrollen i fremtiden supplerede den demokratiske, politiske kontrol. NPM tankegangen åbner op for konkurrence mellem offentlige og private leverandører, og forudsætter at der sker en adskillelse med den der bestiller (offentlig myndighedsopgave) og dem der leverer offentlige ydelser.(klausen og Ståhlberg 1998:11) Sættes NPM i relation til den danske velfærdsstat, så har den offentlige ældreservice i en del år været udsat for en væsentlig kritik af den udførte kvalitet, samt en bekymring for et voksende udgiftspres, pga. et stigende antal ældre borgere i landet. Den demografiske udvikling indebærer, at der i fremtiden vil komme en stor stigning i antallet af ældre hvilket betyder øgede offentlige udgifter til pleje- og sundhedsområdet. Ligeledes forventes borgerne at ville stille stigende krav til såvel omfang som kvalitet af de offentlige ydelser og i større omfang end i dag, at stille krav om individuelle løsninger og selvbestemmelse. (Finansministeriet 1999:18) Regeringen udarbejdede i 2002 reformprogrammet Velfærd og Valgfrihed med en samlet strategi for at øge borgernes valgfrihed i forhold til offentlige ydelser, men også med henblik på en forøgelse af kvalitet og effektivitet. (Regeringen, 2002:6): De overordnede målsætninger for reformprogrammet er valgfrihed, der: For det første medfører god kvalitet for den enkelte og et fælles ansvar for, at de, der har behov for hjælp, får et tilbud af høj faglig kvalitet.

5 5 Frit valg af leverandør i ældreplejen For det andet giver noget at vælge mellem og skaber større konkurrence om at levere de bedste og økonomisk mest effektive løsninger. For det tredje giver borgerne større fleksibilitet og smidighed i kontakten med den offentlige sektor. (Regeringen, 2002:6) I sit reformprogram forsøger regeringen at gøre op med det ét-strengede system, der på en række områder har præget levering af offentlige serviceydelser og kommer med forslag til forskellige områder, herunder ældreområdet, hvor der efter regeringens opfattelse er behov for at introducere et mere frit valg for borgerne. 1.1 Problemfelt Folketinget vedtog den 29. maj 2002 lovforslag L 130 (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.), der reelt ophævede kommunernes monopol på produktion og levering af hjemmehjælp. Den grundlæggende tanke var at det frie valg ville medføre øget effektivitet og kvalitet i opgavevaretagelsen, samt en øget borgertilfredshed. Loven medførte bl.a. at borgerne fra 1. januar 2003 fik ret til frit at vælge mellem den kommunale leverandør og de private leverandører, der af kommunen var godkendt til at levere praktisk og personlig hjælp. Kommunen skulle nu fastsætte og synliggøre pris og kvalitetsstandarder som fremtidige leverandører af hjemmepleje skulle acceptere og leve op til. Dette betød at kommunen ændrede sin rolle fra det udbudsorienterede mod det mere efterspørgselsorienterede, idet man konkurrerede med de private leverandører om at kunne levere den bedste service. Det danske velfærdsamfund har i mange år fremstået som en forholdsvis homogen enhed, præget af en høj grad af lighed. Både socialt og indkomstmæssigt, men også i forhold til borgernes lige tilgang til offentlige velfærdsydelser. Alle er lige, men nogle er mere lige end andre, skrev George Orwell i Animal Farm og i forbindelse med den øgede brug af valgfrihed er der en bekymring for om Orwells ord også kan anvendes på i den danske velfærdsservice. Bekymringen går i høj grad på om visse borgeres personlige, sundheds, - uddannelses, - eller økonomiske ressourcer begrænser dem i forhold til at træffe tilstrækkeligt kvalificerede valg vedr. deres handlemuligheder. Ligeledes kan der i det strukturelle og lovgivningsmæssige system være (u)tilsigtede faktorer, der begrænser borgeren i at realisere/effektuere det frie leverandørvalg.

6 6 Frit valg af leverandør i ældreplejen Inddrages et lighedsperspektiv vil det altid være relevant at kigge på om den ressourcestærke borger besidder bedre forudsætninger for at træffe et reelt, kvalificeret valg, end den demente, ressourcesvage borger. Men disse forudsætninger mister deres væsentlige betydning, såfremt borgeren møder et system uden reelle valgmuligheder. Eksempelvis kan en borger i Frederiksberg Kommune vælge mellem 22 forskellige leverandører af praktisk hjælp, mens man i Langeland Kommune kun har én (kommunal) leverandør. En borger på Frederiksberg har således uanset personlige ressourcer - bedre forudsætninger for at kunne træffe et reelt, frit valg af leverandør, end borgeren på Langeland, der kun har den kommunale leverandør. Ligeledes er der en klar tendens til at der på markedet for personlig pleje er vanskeligheder med at private leverandører kan få fodfæste, hvilket betyder begrænsninger i borgernes frie valg Jeg ønsker i min opgave at rette fokus mod de betingelser, begrænsninger og forudsætninger, der øver indflydelse på vores muligheder for at træffe reelle, kvalificerede valg af offentlige velfærdsydelser, med fokus på det fri leverandørvalg i ældreplejen. 1.2 Problemformulering Hvilke faktorer øver indflydelse på borgernes muligheder for at foretage reelle og kvalificerede valg af leverandør i ældreplejen Jeg vil underopdele min problemformulering i nedenstående arbejdsspørgsmål, der vil danne rammen omkring analysen: 1. Faktorer hos borgeren. Hvilke faktorer øver indflydelse på borgernes mulighed for at fortage og effektuere kvalificerede valg i forbindelse med det frie valg af leverandør af praktisk hjælp og personlig pleje? 2. Faktorer i det strukturelle system Hvilke faktorer øver en indflydelse på antallet af private leverandører i kommunerne? 3. Lovgivning Hvilke lovgivningsmæssige faktorer begrænser det frie leverandørvalg?

7 7 Frit valg af leverandør i ældreplejen 2. 0 Metode Analysemodellen der beskrives i kap. 2.1, tager udgangspunkt i problemformuleringens opdeling i borgeren, systemet og lovgivningen og den konkrete analyse udføres i kap. 6. I forbindelse med besvarelse af problemformuleringens 2. pkt., faktorer i det strukturelle system, vil jeg foretage en undersøgelse blandt de 10 fattigste og 10 rigeste kommuner og baggrunden for at inddrage og sammenligne fattige/rige kommuner er, at afdække om der er væsentlige forskelle blandt kommunernes forhold, udbud, priser, m.m. Med udgangspunkt i nøgletal.dk, fritvalgsdatabasen.dk, statistikbanken.dk samt de enkelte kommuners hjemmesider skabes en tabel (tabel 6.2.2), der giver en oversigt over relevante nøgletal, der bl.a. danner grundlag for videre analyse. Denne analyse vil bl.a. på baggrund af tabellen klarlægge om der er bestemte mønstre der gør sig gældende i sammenligningen mellem de rigeste og fattigste kommuner. Jeg har udvalgt Ishøj og Gentofte Kommune, som udgangspunkt for et begrænset casestudie og der foretages en deskriptiv præsentation af ældreområdet i disse to kommuner i kap. 5.1 og 5.2. Kommunerne er udvalg pga. af deres beliggenhed i det storkøbenhavnske område og kan derved potentielt tiltrække samme kreds af private leverandører, samtidigt med den demografiske profil i de to kommuner adskiller sig væsentligt. Målt på beskatningsgrundlag, ( kr. pr. indb. i 2008) er Gentofte den rigeste kommune i landet, mens Ishøj med kr. placerer sig i nederste halvdel. De 10 fattigste kommuner ligger i beskatningsgrundlag mellem og kr. pr. indb. pr. år og er alle, med undtagelse af Lolland og Guldborgsund, beliggende i Jylland eller er ø-kommuner. Jeg har fundet det relevant at sammenligne Gentofte kommune med en fattig kommune i Hovedstadsområdet og Ishøj er derfor valgt ud fra ovenstående kriterier. Resultaterne fra casestudierne i Ishøj og Gentofte Kommune vil indgå som en integreret del i analysedelen i kap. 6. Den teoretiske ramme Public choice og P/A teorien beskrives i kap. 3, quasi-markeder i kap. 4.2 og de vil blive anvendt og operationaliseret som en integreret del af analysen i kap. 6.

8 8 Frit valg af leverandør i ældreplejen 2.1 Analysemodel Med henblik på at strukturere analysedelen vil der blive taget udgangspunkt i den underopdelte problemformulering, med fokus på borgeren, systemet og lovgivning. Faktorer hos borgeren Hvilke faktorer øver indflydelse på borgernes mulighed for at fortage og effektuere kvalificerede valg, i forbindelse med frit valg af leverandør af praktisk og personlig pleje? Denne del af analysen vil blive underopdelt i 3 områder: Borgerens personlige ressourcer Der vil i kap 6.1 blive rettet fokus på borgerens personlige ressourcer, set i relation til at kunne foretage et frit valg af leverandør. Borgerens intellektuelle evner, kendskab og holdning til det frie valg af leverandør vil udgøre den ramme der anvendes mhp. at belyse de barrierer, der kan være i forhold til borgerens muligheder for at træffe et reelt, kvalificeret valg af leverandør. Analysen vil tillige undersøge om der blandt hjemmehjælpsmodtagere kan defineres typologier, således at brugerne kan inddeles i grupperinger, med særlige karakteristika, der angiver deres evne og vilje til agere som den suveræne forbruger på et fritvalgs marked. Interviews med visitatorer, private leverandører, samt evalueringsrapporter danner grundlag for analysen. Borgeren og information Borgerens muligheder for at foretage et kvalificeret valg, på baggrund af det, ved visitationssamtalen udleverede, eller tilgængelige materiale, bliver analyseret på baggrund af interviews med visitatorer og private leverandører, brugertilfredshedsundersøgelser og evalueringsrapporter. Visitators rolle Visitator har en særlig central rolle i forhold til borgerens valg, idet det ofte er den eneste myndighedsperson, som borgeren har personlig kontakt til i forbindelse med valgsituationen. Visitators neutralitet, uvildighed og indflydelse på borgerens valgsituation bliver belyst gennem interviews med kommunale visitatorer, private leverandør, samt erfaringer fra forskellige evalueringsrapporter. Casestudierne i Ishøj og Gentofte Kommune vil, sammen med landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelser, udgøre et væsentligt bidrag til analysen.

9 9 Frit valg af leverandør i ældreplejen Faktorer i det strukturelle system Hvilke faktorer øver en indflydelse på antallet af private leverandører i kommunerne? I kap. 6.2 vil tilstedeværelsen og antallet af private leverandører vil blive analyseret, i relation til kommunernes demografi, beskatningsgrundlag, politisk observans og geografi og der udarbejdes en tabel indeholdende relevante nøgletal fra de 10 rigeste og 10 fattigste kommuner.(tabel 6.2.2) Jens Lundsgaard, seniorøkonom i OECD, hævder i en analyse (Lundsgaard 2008), at mulighederne til tilkøbsydelser kan være årsag til den fremtrædende tilstedeværelse af private leverandører i de velhavende kommuner. Spørgsmålet om merkøb/tilkøbsydelsernes betydning for private leverandørers tilstedeværelse i en kommune analyseres, bl.a. ud fra interviews med private leverandører, samt via P/A teorien (creaming, dumping og skimping) 1 To kommunale bestiller/visitationschefer fra henholdsvis Ishøj og Gentofte Kommune, samt 3 private leverandører fra hovedstadsområdet interviewes, mhp. at analysere årsagerne til entry 2 problemerne på markedet, samt afdække om kommunernes politiske eller principielle holdning til fritvalgsområdet har indflydelse på de private leverandørers incitamenter til at blive godkendt i kommunerne. Lovgivningsmæssige faktorer Hvilke lovgivningsmæssige faktorer begrænser det frie leverandørvalg? Der vil i kap. 6.3 blive rettet fokus på lovens forskelsbehandling af kommunale og private leverandører, samt kigget på konsekvenserne for konkurrencen, herunder merkøb/tilkøbsydelser. Flemming Hansen, Kommunernes Landsforening, kommunaldirektør Suzanne Aaholm, bestillerchefer og private leverandører interviewes, understøttet af evalueringsrapporter og debatindlæg. 2.2 Teorivalg Fritvalgsordninger skal generelt ses i en New Public Management (NPM) optik, hvor den offentlige sektor gennem de sidste år har gennemgået en proces mhp. at tilfredsstille de stigende forventninger fra borgere og politikere om øget kvalitet, effektivitet og valgmuligheder. To af de dominerende teoretiske retninger indenfor NPM er Public choice, der beskrives i kap. 3.1 og Principal-agentteorien, der beskrives i kap. 3.2 og disse 2 teorier vil udgøre denne opgaves teoretiske ramme. Ligeledes belyses fritvalgsordningen i lyset af anvendelse af vouchers på kvasi-markeder i kap Creaming, dumping og skimping beskrives i kap 3.3 (P/A teorien) 2 Entry problematikken er udtryk for de problemer som de private leverandører har med at få fodfæste (rentabelt grundlag) i en kommune og beskrives i kap

10 10 Frit valg af leverandør i ældreplejen I kap. 6.- analysedelen, vil P/A teorien blive anvendt, hvor det analyseres hvilken adfærd de involverede aktører (borgere, myndighedsudøvere, leverandører) udviser både i de prækontraktuelle forhold (inden godkendelse, visitation) og det postkontraktuelle forhold. Det analyseres desuden i hvilket omfang det fri leverandørvalg har afstedkommet de intentioner, der ligger i Public Choice teorien, herunder præferenceafsløring, exit /voice 3 og der vil i analysen blive kigget på borgerens muligheder for at agere som den suveræne forbruger. (brugersuverænitet) 2.3 Interviews I forbindelse med analysen er der foretaget semi-strukturerede interviews, med udgangspunkt i en interviewguide. (bilag 1) Det er ikke nødvendigvis alle spørgsmål der er stillede i den form der nævnes i guiden, da de enkelte interviews, i deres semi-strukturede form, har formet sig som samtaler med glidende overgang mellem emnerne. Der er således også stillet uddybende spørgsmål, der ikke er nævnt i guiden. Interviews er foregået personligt, har varet mellem minutter og er optaget på diktafon. Enkelte af de interviewede personer er efterfølgende telefonisk blevet stillet uddybende spørgsmål. Der er foretaget personlige interviews med visitatorer/bestillerchefer fra de 2 kommuner, samt lavet interviews med 3 private leverandører der har/har haft kontrakt med de 2 kommuner. Mona Liechti, bestillerchef Køge Kommune, har deltaget som testperson/konsulent på de spørgsmål der har relateret sig til de kommunale bestiller/visitationschefer, med henblik på at vurdere og optimere spørgsmålenes relevans for den pågældende gruppe. Forhold fra Køge Kommune indgår ikke i denne opgave. Suzanne Aaholm, kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune og direktør i Kommunernes Landsforening indtil , interviewes på baggrund af sin fremtrædende strategiske rolle i det kommunale system. Forhold fra Frederiksberg kommune indgår ikke i opgaven. Flemming Hansen, konsulent i Kommunernes Landsforening er interviewet for at inddrage holdninger, erfaringer og perspektiver fra landets kommuner. Interviews med Suzanne Aaholm og Flemming Hansen har taget udgangspunkt i spørgsmålet: Hvilke faktorer (lovgivning, demografi, politik, økonomi, o.a.) virker begrænsende på vores muligheder for at træffe reelle, frie valg af praktisk og personlig pleje i kommunerne og hvilke muligheder er der for at understøtte udviklingen af det frie valg? 3 Exit,Voice and loyalty: Hirschman, Albert O. (1970) Voice er udtryk for den indflydelse man som borger har I et demokratisk samfund via stemmesedlen (kommune/bestyrelsesvalg), mens exit giver mulighed for at stemme med fødderne, ved f.eks. skifte leverandør, skole, institution, såfremt med er utilfreds med kvaliteten

11 11 Frit valg af leverandør i ældreplejen Interviewede personer Gentofte Kommune Pleje & Sundhed Ishøj Kommune Bestillerfunktionen Ældre & handicap Privat leverandør Gentofte Har været leverandør i Ishøj Privat leverandør Gentofte Privat leverandør Gentofte Ishøj Kommunernes Landsforening Kommunaldirektør Frederiksberg Kommune og tidligere direktør i Kommunernes Landsforening Charlotte Fritz Hansen leder af visitation Marianne Kiefer visitator Bettina Berg, teamleder Linda Egaa Christensen, visitator Dansk Hjemmepleje Service Christian Brix, udviklingschef Peter Kessel, direktør Forenede Care Janne Skovbo, afd. leder Elite Miljø A/S, Flemming Nielsen, driftsleder Flemming Hansen, konsulent Suzanne Aaholm 2.4 Empiriske data En stor del af opgavens empiriske data er hentet fra Fritvalgsdatabasen.dk, der indeholder kommunernes indberettede oplysninger om priser, leverandører, ydelser, informationsmateriale, samt andet relevant materiale og udgør et væsentligt datagrundlag for opgaven. Fra De Kommunal Nøgletale (www.noegletal.dk) samt Statistikbanken (www.statistikbanken.dk) er der ligeledes hentet væsentligt datamateriale, der danner grundlag for en stor del at tabeller og figurer. Der er desuden, gennem de sidste 4-5 år, udarbejdet et antal evalueringsrapporter med erfaringer indenfor ældreplejen i Danmark, bl.a. fra Ankestyrelsen, KL, o.a. Til brug for casestudierne af Ishøj og Gentofte Kommune er deres kommunale hjemmesider blevet anvendt, især i forhold til struktur og organisering af ældreområdet. 2.5 Afgrænsning Der er i forbindelse med opgaven ikke foretaget interviews af borgere, der er visiteret til praktisk og personlig pleje i kommunerne. Dette kunne have været relevant i forhold til en vurdering af, om borgeren modtog en neutral vejledning og gennemsigtig information i forbindelse med visitation til hjemmepleje og den efterfølgende valgsituation, men er af ressourcemæssige årsager nedprioriteret. Evalueringsrapporter, brugertilfredshedsundersøgelser, samt de anvendte interviews, især

12 12 Frit valg af leverandør i ældreplejen med visitatorer, vil derfor danne grundlag for en analyse af borgerens møde med det offentlige bestillersystem og valgsituationen. I tabel 6.2.2, der vedr. de 10 rigeste/10 fattigste kommuner i Danmark, er det åbenlyst, at der blandt de fattigste kommuner, herunder ø-kommuner, kun i begrænset omfang er tale om et frit valg. Det kunne, set i lyset af problemformulerings pkt. 2., faktorer i det strukturelle system, være relevant at foretage en nærmere analyse af forholdene i disse kommuner, men af ressourcemæssige årsager er det ligeledes fravalgt. Denne afhandling omhandler kun praktisk hjælp og personlig pleje. I den såkaldte fritvalgslov indgår der også elementer som madservice og fleksibel hjemmehjælp. Ifølge servicelovens 94 a har modtagere af personlig og praktisk hjælp ret til at vælge en helt eller delvist anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om, også kaldet fleksibel hjemmehjælp. Denne opgave har af ressourcemæssige årsager, afgrænset sig fra områderne madservice og fleksibel hjemmehjælp. Med henblik på at beskrive Principal agent relationen mellem den kommunale bestillerfunktion og den kommunale udfører, kunne det have været relevant at foretage interviews med kommunale udførerchefer, men dette er af ressourcemæssige årsager fravalgt. 2.5 Kildekritik Ved at krydstjekke data på fritvalgsdatabasen.dk med kommunernes egne oplysninger, har jeg konstateret, at fritvalgsdatabasen.dk ikke altid er opdateret og i de tilfælde hvor fritvalgsdatabasen.dk er angivet som kilde, skal data derfor tages med forbehold. Det er ligeledes konstateret at søgninger, fra forskellige søgekriterier på fritvalgsdatabasen.dk, kan give forskellige resultater. Der henvises flere steder i opgaven til en analyse fortaget af OECD. (Lundsgaard 2008) Jens Lundsgaard, seniorøkonom i OECD, holdt i juni et oplæg på Cepos s konference om udlicitering (link til video fra konferencen findes i litteraturlisten). Jeg har kontaktet Jens Lundsgaard med henblik på en nærmere efterprøvning af de data, der ligger til grund for OECD s konklusioner, men disse foreligger ikke p.t. i samlet form.

13 13 Frit valg af leverandør i ældreplejen 3.0 Teoriramme 3.1 Public Choice Tendensen i flere af de europæiske velfærdsstater har igennem flere år været reformer indenfor leveringen af offentlige velfærdsydelser og disse reformer har i høj grad hentet inspiration fra tankegangen i New Public management og Public Choice. Der er siden 60 erne sket en væsentlig ekspansion i velfærdstatens omfang og økonomi, hvor den offentlige sektor, ifølge Public choice teorien, har en tendens til at svulme op, præget af ineffektivitet, manglende responsivitet og evne til at allokere samfundets ressourcer på optimal vis. Public Choice beskrives ligeledes som teorien der fokuserer på government failures 4 idet staten, i teoriens forståelse, allokerer, og distribuerer inefficient. (Klausen & Nielsen 1989: 143) Public Choice er det perspektiv på politik, der fremkommer ved en udvidet anvendelse af de redskaber og metoder, som økonomen anvender på kollektiv eller ikke-markedsmæssig beslutningstagen. (Ibid:141) Public Choice teoretikerne rejser spørgsmålet om, i hvilket (begrænset) omfang et gode skal tilvejebringes i offentligt eller privat regi og den generelle holdning er at det skal begrænses til pure public goods 5 så som militær, politi eller ved væsentlige markedsfejl, så som monopoler o.l. Teoretikernes udgangspunkt er, at aktørerne på det offentlige marked (vælgere, politikere og offentlige ansatte) ligesom på det private marked (forbrugere, investorer og ansatte) følger egeninteresse, og that man is an egoistic, rationel utility maximizer (Greve 2002:54) I teorierne sættes der fokus på de fejl (government failures) som den offentlige intervention (serviceproduktion) kan medføre, især ved en overekspansion af den offentlige sektor, gennem øgede offentlige udgifter. (ibid:55) Public Choice kan ifølge teorien anvendes til en klarere afsløring af præferencer hos kunden/borgeren, således at der skabes bedre balance mellem borgernes præferencer og deres villighed til at finansiere offentlige ydelser. Den konkrete præferenceafsløring sker bl.a. ved at borgerne har reelle valgmuligheder og udnytter disse via deres exit/voting by feet 6 mulighed. 4 Ved Government-failure fokuseres der på opgaver at opgaver der løses af den offentlige sektor også kan indebære, at der allokeres, distribueres og og fordeles inoptimalt. Greve, 2002:53), 5 Pure public goods er et offentligt gode der stilles til rådighed for enhver person og hvis nytte af godet ikke forringer en andens forbrug af godet, eller udelukker andre fra at gøre brug af det.(ibid:31), 6 Charles Tiebout (1956) opererer med begrebet Voting by feet, der beskriver den situation, hvor man rent fysisk flytter til et andet lokalområde mhp. fravalg / tilvalg af (lokal) bestemte offentlige ydelser, som f.eks. skoler.

14 14 Frit valg af leverandør i ældreplejen Bureaukrati Teorien er at ledere i det offentlige system er egennyttemaksimerende der, uden at tænke i helhedsperspektiv, forsøger at maksimere egne budgetter. Ifølge Public Choice teorien vil en øget (eller fuldstændig) markedsgørelse medvirke til at der skabes øget gennemsigtighed, samt bedre og billigere ydelser og priser. Da omkostningerne ved de offentlige ydelser primært er finansieret af skattemidler, er det for borgeren svært at gennemskue sammenhængen mellem prisen, der finansieres via skatten og kvaliteten.(greve 2002) Public choice kan derfor synliggøre den divergens der er mellem borgernes præferencer på den ene side og den politiske regulering og bureaukratiske ledelse af den offentlige sektor på den anden side. Markedet bør ifølge teorien, i højere grad varetage de offentlige ydelser, med henblik på at skabe større sammenhæng mellem pris, kvalitet, ønsker og behov. Den politiske indflydelse minimeres ved at borgerne påvirker omgivelserne via deres forbrugsvalg, idet borgeren udvider sin voice 7 mulighed til også at stemme med fødderne / (exit) I Frihed til at vælge (Regeringen 2004:7) nævnes 3 særlige grunde til at indføre mere valgfrihed i den offentlige sektor: Frit valg øger borgernes selvbestemmelse Frit valg giver mere variation og fleksibilitet i serviceydelserne Frit valg kan øge kvaliteten og effektiviteten i de offentlige serviceydelser gennem konkurrence Frit valg mellem udbydere af serviceydelser kan dermed føre til innovation og udvikling af bedre arbejdsgange. Det kan skabe bedre ydelser, der i højere grad sætter brugerne i centrum. Institutioner, der opfatter brugerne som et standardproblem, der kalder på en standardløsning, tilhører tiden før det frie valg.(ibid:10) Her foretages en kobling mellem tankesættet i NPM/Public Choice og Regeringens ønske om at højne kvalitet og effektivitet i de offentlige serviceydelser, via øget valgfrihed. 7 Exit,Voice and loyalty: Hirschman, Albert O. (1970) Voice er udtryk for den indflydelse man som borger har I et demokratisk samfund via stemmesedlen (kommune/bestyrelsesvalg), mens exit giver mulighed for at stemme med fødderne, ved f.eks. skifte leverandør, skole, institution, såfremt med er utilfreds med kvaliteten

15 15 Frit valg af leverandør i ældreplejen 3.3 Principal agent teorien (P/A) P/A teorien bygger på den grundopfattelse, at aktørerne agerer rationelt, egennyttemaksimerende og opportunistisk og at agenten, som udgangspunkt, vil forsøge at opnå egne mål, på bekostning af principalen. Der er derfor en indbygget interessekonflikt mellem aktørerne, idet agenten primært drives af egne præferencer og kun vil forfølge principalens mål, såfremt disse er sammenfaldende med agentens. (Moe 1984, i Vibholdt 2007:22) Teorien opererer desuden med begrebet informationsasymmetri, der beskriver det forhold, at agenten besidder viden om markedet, egne styrker og svagheder o.a., som principalen ikke kender før kontraktindgåelse, eller er i stand til at monitorere efterfølgende. Interessekonflikter og asymmetrisk information kan, ifølge teorien danne grobund for opportunistisk adfærd hos agenten og principalen bør derfor begrænse denne informationsasymmetri for ikke at skabe rum for den opportunistiske adfærd hos agenten.(ibid:23) Adverse selection Kan forekomme i den prækontraktuelle proces, hvor en principal står overfor at skulle indgå en kontrakt med en agent/leverandør, der besidder (asymmetrisk) information, der ikke kommer til principalens viden. Det centrale begreb er en selekteringsmekanisme, hvor agenten har muligheder at selektere sin information ved f.eks. fremhæve styrker og kompetencer og nedtone evt. svagheder. (Milgrom & Roberts 1992:149) Et andet eksempel er borgeren, der i mødet med visitatoren underspiller sine ressourcer/styrker og fremhæver sine svagheder med henblik på at få så meget visiteret hjemmehjælp som muligt og det vil i kap. 6.1 blive analyseret, hvorvidt den form for Adverse selection forekommer. Moral Hazard Begrebet moral hazard eller hidden action stammer oprindeligt fra forsikringsbranchen og er udtryk for den situation, hvor en forsikringstager, via sin adfærd, kan påvirke størrelsen af forsikringsselskabets udbetaling. Eksempelvis kan en forsikret person udvise skødesløshed i forbindelse med præventive brandsikkerhedsløsninger, da man jo alligevel får skaden dækket fra forsikringsselskabet og dermed ikke ser de store incitamenter til at ændre på denne adfærd. Et skattefinansieret sundhedssystem er imidlertid også en slags forsikring, i hvert fald er der underkastet nøjagtigt de samme problemer med hensyn til moral hazard, som et decideret forsikringssystem, offentlig eller privat, ville være. Det er ikke så mærkeligt, for moral hazard eller bredere, asymmetrisk information er jo en generel form for markedssvigt, som er baseret på tekniske sammenhænge og ikke på den måde, hvorpå man har arrangeret sig rent organisatorisk. (Kieding i Bregn, 2003:41)

16 16 Frit valg af leverandør i ældreplejen Selektering Creaming og dumping er to sider af samme sag, idet creaming (flødeskumning) er udtryk for den situation hvor en agent /leverandør skummer fløden ved at tiltrække kunder med f.eks. høj betalingsvillighed, mens dumping sker ved at fravælge kunder med problematisk adfærd eller lav betalingsvillighed. Set i relation til frit valg på hjemmeplejeområdet, kan et eksempel på flødeskumning være den situation, hvor leverandører bevidst sigter efter markeder/kommuner, hvor borgerne har en høj grad af betalingsevne/villighed til at efterspørge merkøb/tillægsydelser. 8 En leverandør, der godkendes indenfor en ydelseskategori, f. eks praktisk hjælp skal yde hjælp til alle de borgere i kommunen, der efterspørger leverandørens ydelse og derfor er dumping ikke tilladt eller aktuelt. Skimping er udtryk for den situation hvor leverandøren efter indgåelsen af kontrakten med principalen bevidst leverer i en lavere kvalitet end den i kontrakten anførte. Baggrunden for dette kan være ønske om profitmaksimering eller et spørgsmål at leverandøren, af forskellige årsager, ikke er i stand til at levere den aftalte ydelse. I forhold til denne opgaves fokusområder, kunne et eksempel på skimming være den situation, hvor leverandøren ikke kan leve op til de definerede krav om uddannelse og kompetencer hos personalet eller ved at leverandøren yder en dårligere kvalitet, ved f.eks. ved at yde mindre tid ved hjemmehjælpsbesøg. Der vil i analysedelen blive rettet fokus på creaming, skimping og dumping. 8 Private leverandører har, i modsætning til kommunale leverandører, lov til at tilbyde deres kunder merkøb (ex. 1 times ekstra rengøring) eller tillægsydelser (ex. snerydning, havearbejde)

17 17 Frit valg af leverandør i ældreplejen 4.0 Det frie valg af leverandør Loven Folketinget vedtog den 29. maj 2002 loven om frit valg af leverandør af praktisk hjælp og personlig hjælp m.v. Loven pålagde kommunerne at give adgang for kvalificerede private leverandører til at blive godkendt til levering af personlig og praktisk hjælp og dermed give borgerne mulighed for et frit leverandørvalg. Loven forudsætter, at kommunen definerer kvalitets- og priskrav for ældreplejen og at alle private firmaer, der overholder disse krav, kan godkendes som leverandør eller kommunen kan sende opgaverne i udbud og vælge de leverandører der afgiver de økonomisk mest fordelagtige bud. Kommunen kan således vælge mellem godkendelsesmodellen, der er lovens hovedregel eller udbudsmodellen, der kan anvendes, såfremt kommunen ønsker det og nedenstående kriterier er opfyldte. Udbudsmodellen Kommunen kan vælge hvilke fritvalgs ydelser der skal sættes i udbud og for hver af ydelserne skal der udarbejdes udbudsmateriale, der beskriver kravene til de leverandører der ønsker at byde på ydelserne. I modsætning til godkendelsesmodellen, konkurreres der ved udbuddet på pris, hvilket betyder, at de enkelte leverandører selv sætter prisen for deres ydelser. Sættes ydelser i udbud, skal kommunen selv byde på opgaven, med risiko for at tabe til konkurrenter, der afgiver et bedre bud og kommunen kan derved stå i den situation, at den mister sin egen kommunale driftsorganisation. Såfremt det ikke er muligt at fremskaffe mindst 2 leverandører, er godkendelsesordningen gældende. I tabel 5.5 fremgår det, at ingen kommuner i Danmark anvender udbudsmodellen på praktisk hjælp og personlig pleje. Godkendelsesmodellen Alle private firmaer, der opfylder kommunens fastsatte kvalitets- og priskrav har ret til at blive godkendt som leverandør i en kommune. Kommunerne kan ikke stille krav om at den private leverandør skal kunne levere alle ydelseskategorier (praktisk hjælp, personlig pleje, madservice), så det er op til den enkelte leverandør at vurdere om man ønsker godkendelse i enkelte eller alle ydelseskategorier. Dog skal en leverandør, der godkendes indenfor en ydelseskategori, f. eks praktisk hjælp, yde hjælp til alle de borgere i kommunen, der efterspørger leverandørens ydelse. Leverandører kan således ikke foretage flødeskumning eller dumping ved at fravælge ex. ressourcetunge borgere. Ifølge lovgivningen ligestilles den private og den kommunale leverandør ved godkendelsesmodellen med hensyn til kvalitetskrav og prisbetingelser, idet alle leverandører skal kunne leve op til kommunens kvalitetskrav og modtage den samme timepris.

18 18 Frit valg af leverandør i ældreplejen Myndighedsopgaven Det er kommunalbestyrelsen ansvar at definere kvalitetsstandarden 9 vedr. praktisk og personlig pleje og en kommunal myndighedsopgave at sikre at borgerne bliver visiteret til hjælp i overensstemmelse ned disse krav. (figur 4.1) Denne kvalitetsstandard anvendes operativt af aktørerne (politikere, administration, borgere og leverandører) og udgør det formulerede regelsæt, som der arbejdes efter. Figur model for visitationsprocessen. Kilde: Socialministeriet, juni 2002:5 Det er ikke beskrevet i lovgivning hvordan den kommunale myndighedsfunktion skal foretage en kontrol og opfølgning på om de kommunale eller private leverandører leverer den fastsatte kvalitet. Casestudierne har vist, at Ishøj Kommune årligt foretager en tilfredshedsundersøgelse blandt deres modtagere af hjemmehjælp, hvor man bl.a. kan registrere borgernes tilfredshed med den kommunale og de private leverandører, men det registreres ikke hvordan tilfredsheden med den enkelte leverandør er. Gentofte Kommune foretager ikke brugertilfredshedsundersøgelser Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens 83 og 86. Stk. 2. Kvalitetsstandarden skal indeholde generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp m.v. eller kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens 83 og 86. Stk. 3. Kvalitetsstandarden skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efter lovens 83 og 86. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis og skal danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne samt leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal endvidere indeholde operationelle mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af hvordan der følges op på de fastsatte mål, jf. 2. (Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. Bekendtgørelse nr af 12. december 2006) Stk. 4. Af kvalitetsstandarden skal det fremgå, hvilke kvalitetskrav, jf. 7-11, kommunalbestyrelsen stiller til leverandører af hjælp efter lovens 83, herunder krav til personalets kompetencer, arbejdsmiljø m.v. (Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. Bekendtgørelse nr af 12. december 2006)

19 19 Frit valg af leverandør i ældreplejen Prisdannelse Den kommunale myndighed fastsætter og offentliggører de kvalitets- og priskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp i kommunerne. Pris- og kvalitetskravene skal være saglige, konkrete og velunderbyggede og skal afspejle de samlede, reelle og faktiske udgifter, der er forbundet med at levere ydelserne for den kommunale leverandørvirksomhed. Det indbefatter, at samtlige udgifter til administration, husleje, løn mv., der er forbundet med den kommunale leverandørvirksomheden, skal medregnes. Udgifterne skal opgøres efter omkostningsbaserede principper, hvilket betyder, at der skal foretages en beregning af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed for personlig og praktisk hjælp, herunder afskrivning og forrentning. Det indebærer desuden, at kommunerne klart skal kunne skelne mellem de kommunale aktiviteter, der knytter sig til myndighedsfunktionen, og den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp.(socialministeriet, juni 2002:10) Såfremt kommunen fastsætter prisen for lavt, yder den en (in)direkte støtte til den kommunale leverandør, i strid med konkurrencelovens 11a. At denne prisberegning ikke er så enkel som det forudsættes i lovgivningen, vidner en række tilfælde om, hvor private leverandører har indbragt klager over kommuner til Konkurrencerådet. I en af sagerne traf Konkurrencerådet den 17. december 2003 følgende afgørelse vedr. Ålborg Kommune: Aalborg kommune har ikke i tilstrækkelig grad kunnet dokumentere, at beregningen af timeprisen er baseret på det antal timer, der rent faktisk er anvendt ude hos de ældre, således som frit valg-lovgivningen foreskriver. I stedet har kommunen baseret beregningen af timepriser med udgangspunkt i de visiterede timer. Der er en stærk formodning for, at den visiterede tid i gennemsnit er højere end den faktisk leverede tid hos den ældre. Styrelsen har derfor vurderet, at der er tale om konkurrenceforvridende støtte, idet kommunen uden at have dokumentation herfor fordeler omkostningerne på et højere antal leverede timer, end hvad der må anses for at være realistisk. (Konkurrencerådet, 2003) Denne, samt lignende sager, er en af årsagerne til at Folketinget den 12. maj 2005 vedtog L 33 Forslag til lov om ændring af lov om social service (Revision af reglerne om frit valg af leverandør i hjemmeplejen m.v.), hvor kommunerne pålægges at foretage efterbetaling til leverandører, såfremt timeprisen har været sat for lavt. I forbindelse med lovens ikrafttrædelse, udsendte Socialministeriet 1. juni 2005 skrivelsen Orientering om lov om ændring af lov om social service, hvor i det hedder: I overensstemmelse med anbefalinger fra Konkurrencerådet indføjes i 75 c, stk. 9 en pligt for de kommunale myndigheder til at efterbetale de private leverandører, hvis det efterfølgende viser sig, at prisen har været sat for lavt, så den ikke svarer til de faktiske omkostninger ved leverandørvirksomheden. Efterbetaling har således alene betydning for godkendelsesmodellen.

20 20 Frit valg af leverandør i ældreplejen Bestiller Udfører Model (BUM) Det er en forudsætning i loven at der sker en adskillelse mellem Bestiller (myndighed) og Udfører (drift) i den såkaldte BUM model, for at undgå en sammenblanding mellem bestillerens og udførerens interesser. (jf. principal agent teorien) Loven stiller ikke præcise regler for hvordan denne adskillelse rent organisatorisk skal ske og det er derfor op til de enkelte kommuner at sikre den fornødne og hensigtsmæssige BUM organisation. Lovgivningsmæssige forskelle mellem private og kommunale leverandører Som udgangspunkt er den kommunale og private leverandør ligestillede vedr. krav til ydelserne og deres kvalitet, men i forhold til at agere på det frie marked, er der to væsentlige faktorer der adskiller de to typer af leverandører: Merkøb/tilkøbsydelser I modsætning til den kommunale leverandør, har den private leverandør, ifølge lovgivningen, mulighed for at kunne tilbyde merkøb (mere af den visiterede ydelse) eller tilkøbsydelser (ikke-visiterede ydelser som f. eks snerydning, ordne have o. l) I forbindelse med lovens tilvejebringelse i 2002 var der fra den kommunale sektors side en udbredt bekymring for om denne forskel kunne have en konkurrenceforvridende effekt, idet borgere kunne fristes til at ville vælge en leverandør, der kunne tilbyde disse tilkøbsydelser. Effekten af denne lovgivningsmæssige forskel, samt de private leverandørers incitamenter til at søge godkendelse i de velstillede kommuner analyseres i kap.6.2. Pris, prisdannelse og konkurrence Som nævnt ovenfor foregår prisdannelsen på baggrund af den kommunale leverandørs gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed. Dette betyder forenklet at såfremt den kommunale leverandørs omkostninger stiger (f. eks. vikardækning ved højt sygefravær), så stiger omkostningerne og dermed den pris der beregnes én gang om året, også. Har den private leverandør røde tal på bundlinjen, kan dette medføre at man trækker sig ud af markedet, mens dette ikke er aktuelt for den kommunale leverandør, der økonomisk er sikret via kommunale midler, idet kommunen har en forpligtelse til at opretholde en driftsorganisation. I forbindelse med lovens implementering i 2003 oplevede kommunerne øgede transaktionsomkostninger i forbindelse med administration af fritvalgsordningen, idet kommunerne anvendte mange ressourcer ved prisberegninger, kvalitetskrav o.l., og det blev fremført at disse transaktionsomkostninger oversteg de evt. gevinster, som kommunerne kunne hente ind ved effektiviseringer o.l. OECD (Lundsgaard 2008) hævder i deres analyse, at øget anvendelse af private leverandører medvirker til lavere priser, idet den kommunale leverandør bliver åndet i nakken af de private leverandører og derved bliver mere effektive, med en lavere timepris til følge.

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

KREVI skylder en stor tak til Servicestyrelsen, som har bistået med information og dataudtræk fra Fritvalgsdatabasen.

KREVI skylder en stor tak til Servicestyrelsen, som har bistået med information og dataudtræk fra Fritvalgsdatabasen. Marts 2011 Forord De danske kommuner fik i 2003 med indførelsen af fritvalgsordningen på ældreområdet pligt til at skabe rammerne for, at borgere visiteret til hjemmehjælp har mulighed for frit at vælge

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Frit valg en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af frit valg i den kommunale hjemmepleje

Frit valg en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af frit valg i den kommunale hjemmepleje Frit valg en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af frit valg i den kommunale hjemmepleje Vejleder: Thomas Pallesen Studerende: Jesper Riis-Jensen Årskortnummer: 19991758 Antal ord:13.360

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 23. september 2010 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:

Statsforvaltningens skrivelse af 23. september 2010 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Statsforvaltningens skrivelse af 23. september 2010 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: 23-09- 2010 Vedr.: Den tidligere Bogense Kommunes overholdelse af fritvalgsreglerne: Konkurrencestyrelsen anmodede

Læs mere

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis.

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Et moderne velfærdssamfund sætter borgeren i centrum og tilbyder fleksible muligheder for at vælge de

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen

Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen 4/0120-0220-0005 /CF Indledning Norddjurs Kommune har i mail af 2. marts 2008 til Konkurrencestyrelsen redegjort for kommunens beregning af priser til private

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje Leverandørmøde d. 1.11.2013 1 Dagsorden Formålet med dagens møde Beslutningsgrundlag Hvad er udbud/annoncering Historier i medierne Anbefalinger Spørgsmål 2 Formålet med dagens møde Redegøre for den forestående

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Frit valg af leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp

Frit valg af leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp Frit valg af leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp Rådsmødet den 17. december 2003 Journal nr.3/1120-0100-0842/kra/sek Resumé 1. I forbindelse med indførelsen af frit valg-ordningen på hjemmeplejeområdet

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) Tolstrup & Hvilsted ApS www.tolstruphvilsted.

Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) Tolstrup & Hvilsted ApS www.tolstruphvilsted. Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) 1 Dagsorden 1. Præsentation 2. Regler for udbud af praktisk hjælp og personlig pleje 3. Formålet med udbud 4. Den

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 251 Offentligt ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Titel Frit valg i ældreplejen det frie leverandørvalg

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Dato: 17. september 2013 kl. 9.00-9.30 Mødested: Odder Rådhus, møderum 6 Mødelokalet er reserveret til formøde for

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 11. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 6577 Jour. nr.: 16.08.00P23/M3/2003/00983

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Styring via kvalitetsstandarder

Styring via kvalitetsstandarder Den 19. oktober 2004 JRA/SJO/FH Styring via kvalitetsstandarder I påtegningen til indstilling om kvalitetsstandarder foreslår Borgmesterens afdeling, at Magistratens 3. Afdeling udarbejder et oplæg til,

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp

Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Som hjemmehjælpsmodtager kan du nu selv vælge, hvem du vil have til at levere din hjemmehjælp. Du kan også få indflydelse på, hvilke

Læs mere

Udbud på ældreområdet i Gribskov

Udbud på ældreområdet i Gribskov Udbud på ældreområdet i Gribskov Erfaringer med konkurrenceudsættelse v. Steen Houmark Tidl. Sundhedschef i Gribskov nu ekstern konsulent Oktober/2012 Mobil. 41 82 82 00 mail. sh@de4vinde.net Relateret

Læs mere

Vejledning i tilvejebringelse af frit leverandørvalg for hjemmehjælpsmodtagere

Vejledning i tilvejebringelse af frit leverandørvalg for hjemmehjælpsmodtagere Vejledning i tilvejebringelse af frit leverandørvalg for hjemmehjælpsmodtagere April 2014 Forord Udbudsportalen.dk 1 Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Forord Denne vejledning omhandler

Læs mere

Nye regler på fritvalgsområdet

Nye regler på fritvalgsområdet Nye regler på fritvalgsområdet Og mulighederne for at indhente en effektiviseringsgevinst Temadrøftelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Den 11. februar 2014 1 Udbudsportalen i KL... Et fællesoffentligt initiativ

Læs mere

Fælles pjece. - om prisfastsættelse på ældreområdet

Fælles pjece. - om prisfastsættelse på ældreområdet Fælles pjece - om prisfastsættelse på ældreområdet 1. Forord 3 2. Hvorfor er korrekt prisfastsættelse nødvendig? 4 3. Hvilke ydelser skal prissættes? 4 4. Hvilke principper gælder for prisberegningerne?

Læs mere

Udarbejdet af: Lotte Nygaard Hagmann, modul K1 Michael Urban Johansen, modul K3 Peter Emil Juhl Svendsen, modul K1 Vejleder: Hans Aage

Udarbejdet af: Lotte Nygaard Hagmann, modul K1 Michael Urban Johansen, modul K3 Peter Emil Juhl Svendsen, modul K1 Vejleder: Hans Aage Udarbejdet af: Lotte Nygaard Hagmann, modul K1 Michael Urban Johansen, modul K3 Peter Emil Juhl Svendsen, modul K1 Vejleder: Hans Aage 1 KAPITEL 1: INDLEDENDE AFSNIT... 4 1.1 INDLEDNING... 4 1.2 PROBLEMFELT...

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz 1. Indledning Der er konstant udvikling i den offentlige sektor med nye og forhåbentligt bedre styringsformer med forskellige formål. Formålene kan spænde fra øget demokratisering af forvaltning til øget

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget Udvalgets beslutning BF BO BO BO Igangværende/nye anlæg BF2015 2016 2017 2018. Nye anlæg 11.

Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget Udvalgets beslutning BF BO BO BO Igangværende/nye anlæg BF2015 2016 2017 2018. Nye anlæg 11. Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget Udvalgets beslutning BF BO BO BO Igangværende/nye anlæg BF Igangværende anlæg Bruttoanlægsudgifter Bruttoanlægsindtægter SSU 4.6.14: Nr. 200-202 anbefales. 11.211

Læs mere

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Program 1. Et overblik over processen og beslutninger ( tragten ) 2. Hvorfor taler de om det 3. Hvad taler de egentlig om 4. Hvad

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 6. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 LOVGRUNDLAG... 3 3 OVERORDNET

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet 2012/2013 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet Hvis du har brug for hjælp til personlig og praktisk bistand Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Godkendelsesdokument. godkendelse som leverandør af praktisk og personlig hjælp og pleje i Gentofte Kommune

Godkendelsesdokument. godkendelse som leverandør af praktisk og personlig hjælp og pleje i Gentofte Kommune godkendelse som leverandør af praktisk og personlig hjælp og pleje i Gentofte Kommune Udarbejdet af: Pleje & Sundhed Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Godkendelsesprocedure... 3 1.1. Indledning...3 2.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp

Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp Denne orientering vil give dig information om forhold, du skal være opmærksom på som modtager af hjælp. Når du af kommunens

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Annoncering vedrørende frit leverandørvalg indenfor personlig pleje og praktisk hjælp i Fredericia Kommune Referat af spørgemøde den 11.

Annoncering vedrørende frit leverandørvalg indenfor personlig pleje og praktisk hjælp i Fredericia Kommune Referat af spørgemøde den 11. Annoncering vedrørende frit leverandørvalg indenfor personlig pleje og praktisk hjælp i Fredericia Kommune Referat af spørgemøde den 11. november 2014 Indkøbskonsulent Pia Rossen byder velkommen. Dagsordenen

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen.

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen. Socialministeriet J.nr. 2013-691 Jvi Notat om træk i pension Indledning Social- og Integrationsministeriet har modtaget en række spørgsmål fra KL vedr. forskellige tilbud/leverandørers muligheder for at

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015 Side 26 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Fredensborg Kommune Dato for ansøgning 1. november 2011 Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi.

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi. Københavns Kommunes udbudspolitik 1. Indledning og overordnet målsætning Københavns Kommune har som mål at yde en service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Udvikling af ergoterapi på det offentlige og private arbejdsmarked

Udvikling af ergoterapi på det offentlige og private arbejdsmarked Udvikling af ergoterapi på det offentlige og private arbejdsmarked Vi sætter pris på ergoterapi Etf s fokusområde 2011-2013 Besluttet på REP10 Gunner Gamborg, januar 2011 Det danske velfærdssamfund 2011

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune 2014 Indhold 1.0 Baggrund... 2 2.0 Indledning... 2 2.1 Formålet med tilsyn og opfølgning... 2 3.0 Tilsyn og opfølgning hos

Læs mere

Lifs etiske regler for dialog og forhandling med beslutningstagere (Lifs Lobbykodeks)

Lifs etiske regler for dialog og forhandling med beslutningstagere (Lifs Lobbykodeks) Vedtaget af Lifs medlemmer den 10. december 2009 Lifs etiske regler for dialog og forhandling med beslutningstagere (Lifs Lobbykodeks) Formål 1 Lægemiddelvirksomheder er i løbende dialog og forhandling

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariat NOTAT Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger Intern afregning i Socialforvaltningen

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere