ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK"

Transkript

1 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser fra Sundhedsministeriet, at patienterne ikke i særlig stort omfang bruger det frie valg til at undgå en lang ventetid på deres lokale hospital ved at vælge et andet (offentligt) hospital med næsten ingen eller meget kortere ventetid. For hovedparten (nemlig 21) af de 25 operationer i Sundhedsministeriets Internetbaserede Ventidsinformationssystem gælder nemlig, at det er muligt frit at vælge et andet sygehus med en ventetid på mellem 0 og 3 uger. Det er således ikke frit valg til et hospital med en lavere ventetid, der er vigtigst for patienterne. Undersøgelser viser derimod, at geografisk nærhed til hospitalet er det vigtigste for patientens hospitalsvalg. Sundhedsministeriets undersøgelser viser desuden, at der er en klar social ulighed i, hvem der udnytter det nuværende frie sygehusvalg. Således gælder det, at blandt de årige patienter benytter topledere og lønmodtagere på højt niveau det frie sygehusvalg ca. 1/3 oftere end førtidspensionisterne og de arbejdsløse. Akademikerne bruger det ca. 45 pct. oftere end de ufaglærte. Og dem med en årsindkomst over ½ mio. kr. bruger det ca. 50 pct. oftere end dem med lave indkomster på kr. VK-regeringens udvidelse af det frie sygehusvalg til også at omfatte privathospitaler vil derfor især være til gavn for de i forvejen ressourcestærke grupper i samfundet, der ønsker og forstår at udnytte det frie valg i modsætning til de mere ressourcesvage grupper - herunder også en stor andel af de ældre, som ikke ønsker eller kan overskue at benytte det frie valg. Hertil kommer, at med den udbredte mangel på læger og sygeplejesker vil en vækst i de private hospitaler i vid udstrækning ske ved at trække personale væk fra de offentlige hospitaler, hvorved kapacitetsproblemerne øges på de eksisterende offentlige sygehuse - til skade for de patienter, der ikke kan eller vil benytte sig af det frie valg. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2001\velf-b-dec-01.doc

2 2 ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Notatet ser på nogle af erfaringerne med patienternes benyttelse af det frie valg til behandling på offentlige sygehuse. Der ses særligt på i hvilken udstrækning, det hidtidige frie sygehusvalg er blevet benyttet, og om der er social ulighed i, hvem der har benyttet det. Frit offentligt sygehusvalg har eksisteret i mere end 8 år Amterne indgik pr. 1. oktober 1992 en frivillig aftale om frit sygehusvalg. Loven om frit sygehusvalg trådte efterfølgende i kraft pr. 1. januar Det frie sygehusvalg indebærer, at henviste patienter frit kan vælge hvilket sygehus, de vil behandles på. Det frie sygehusvalg gælder både inden for og uden for bopælsamtet. Fritvalgspatienter fra andre amter kan dog afvises på grund af kapacitetsproblemer på det modtagende sygehus. Det sker imidlertid sjældent. Allerede før det frie sygehusvalg blev indført i 1993, havde flere af amterne indgået aftaler, som øgede patienternes valgmuligheder. Et eksempel herpå var clearingsoverenskomsten i det storkøbenhavnske område, som betød, at patienter med bopæl i Københavns amt, Frederiksberg kommune eller Københavns kommune kunne vælge mellem sygehusene i de tre sygehusområder. Patienterne søger ikke derhen, hvor ventetiden er lavest Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser statistikkerne fra Sundhedsministeriet, at patienterne ikke søger derhen, hvor ventetiderne er lavest, jf. figur 1.

3 3 Figur 1. Ventetider på 25 operationer, (max, min & gns.), marts Ventetid i uger Livmoderhalskræft Lungekræft Tyktarmskræft Brystkræft Endetarmskræft Grå stær Nyresten/operation Hjerte: ballonudvidelse Diskusprolaps Nyresten/knusning Udlevering af høreapparat Fjernelse af mandler Hjerte: by-pass Fjernelse af livmoder Prostata Nedsunket livmoder Sterilisation, kvinder Meniskoperation Galdesten Kunstigt knæ Kunstig Hofte Åreknuder Ledbåndsrekonstruktion i knæ Brok Sterilisation, mænd Kilde: Sundhedsministerets Internetbaserede Ventetidssystem. Anm.: Toppen af stolperne viser den længste ventetid, bunden af stolperne viser den korteste ventetid, mens kurven viser den gennemsnitlige ventetid for de 25 operationer på Danmarks offentlige sygehuse. Ifølge reglerne om det frie sygehusvalg har et sygehus mulighed for afvise udenamtspatienter af kapacitetsmæssige årsager (lov nr af 19. december 1992). Relativt få sygehuse gør brug af denne afvisningsmulighed og dem, der gør det, er ikke med i opgørelsen i figur 1. Se bilag 1 for de anvendte tal i figuren. I figur 1 er der for de 25 operationer, der indgår i Sundhedsministeriets Internetbaserede Ventetidssystem, vist den korteste, den længste og den gennemsnitlige ventetid på alle landets offentlige sygehuse. Eksempelvis var der pr. marts 2001 på en grå stær operation 16 ugers ventetid på det hospital med længst ventetid, mens der kun var 2 ugers ventetid på det hospital med kortest ventetid. For hele landet under ét var der i gennemsnit 5,3 ugers ventetid på en grå stær operation. Tilsvarende gælder, at for en kunstig hofteoperation var der en ventetid på 70 uger på det hospital med længst ventetid, mens der kun var 2 ugers ventetid på det hospital med kortest ventetid. For hele landet under ét var der i gennemsnit 19 ugers ventetid på en kunstig hofteoperation. Det er bemærkelsesværdigt, at for flertallet af de 25 operationer i figur 1 er den korteste ventetid mellem 0 og 3 uger. Selvom den enkelte patient således har kunnet undgå en utilfredsstillende lang ventetid på deres lokale hospital ved frit at vælge et andet offentligt hospital med næsten ingen eller meget kortere ventetid, så viser opgørelsen i figur 1, at dette ikke sker i særlig stort omfang. For hvis patienterne faktisk brugte det frie sygehusvalg til at løse problemet med utilfredsstillende lang

4 4 ventetid og søgte hen til de sygehuse, hvor ventetiden var lavest, så ville der kun være små forskelle i ventetiderne imellem sygehusene. Kun omkring en ud af hver tiende patient benytter det frie valg Der eksisterer ikke nogen eksakt opgørelse af hvor mange patienter, der benytter det frie valg af sygehus. Som en indikator for benyttelsen af frit sygehusvalg kan bruges andelen af patienter, der bliver opereret udenfor det amt, man hører til, jf. kapitel 4 i Sundhedspolitisk Redegørelse Her opgøres det, at kun ca. 9 pct. af patienterne i år 2000 blev behandlet på et hospital udenfor amtet. Et forhold, der trækker i retning af, at de 9 pct. overvurderer den faktiske procentandel af patienter, der benytter det frie valg, er, at de 9 pct. også omfatter patienter, som kræver højt specialiserede behandlinger, som kun kan udføres et eller ganske få steder i landet. I samme retning trækker også, at de 9 pct. tillige omfatter patienter, som behandles i et andet amt som følge af amternes samarbejdsaftaler. En samarbejdsaftale kan for eksempel indebære, at to naboamter for to udvalgte sygdomme specialiserer sig i hver deres behandling og så behandler de patienter indenfor de to amter, som falder ind under det pågældende speciale. I modsat retning trækker imidlertid, at frit valg af sygehus indenfor amtet ikke er medregnet. Hvis det frie sygehusvalg indenfor amtet regnes med, så fås, at andelen af patienter, der benytter det frie sygehusvalg, er højere end de 9 pct. Klare sociale forskelle i hvem der udnytter det frie sygehusvalg Stærke patientgrupper vil typisk være langt bedre orienterede om mulighederne for det frie valg og vil være i stand til at udnytte det. Svage patientgrupper vil være dårligere orienterede om mulighederne for det frie valg og er i langt mindre grad i stand til at udnytte det. Dette dokumenteres i Sundhedsministeriets rapport Social ulighed i sundhed (2000). Rapporten viser således, at der er klare sociale forskelle i, hvem der udnytter det frie sygehusvalg. Figur 2 viser således, at topledere og lønmodtagere på højt niveau benytter det frie sygehusvalg pct. oftere end gennemsnittet af de årige, mens arbejdsløse og førtidspensionister ligger et stykke under gennemsnit-

5 5 tet. Det betyder, at topledere og lønmodtagere på højt niveau benytter det frie sygehusvalg ca. 1/3 oftere 1 end arbejdsløse og førtidspensionister. Figur 2. Indeks for anvendelse af det frie sygehusvalg blandt de årige, opdelt på udvalgte socioøkonomiske grupper, 1996 Topleder og lønmodtager højt niveau Lønmodtager, mellemniveau Lønmodtager, grundniveau Arbejdsløs Førtidspensionist Alle Heldøgnspatienter Ambulante patienter Anm.: Se bilag 2 for de anvendte tal i figuren. Kilde: Social ulighed i sundhed, Sundhedsministeriet Figur 3 viser, at patienter med en lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse benytter det frie sygehusvalg 30 pct. oftere end gennemsnittet. Folk med en almen gymnasial eller mellemlang videregående uddannelse benytter det frie sygehus valg ca pct. oftere end gennemsnittet. Omvendt benytter personer med grundskole eller uoplyst uddannelse som højeste fuldførte uddannelse det frie valg 8-9 pct. mindre end gennemsnittet. Det betyder, at akademikere benytter det frie sygehusvalg ca. 45 pct. oftere 2 end de ufaglærte, som kun har grundskole som højeste afsluttede uddannelse. 1 Jf. følgende beregning: Topledere og lønmodtagere på højt niveau har indeks 124 for ambulante behandlinger og 123 for heldøgnsbehandlinger, mens de tilsvarende tal for førtidspensionister er indeks 89 og 94 og for arbejdsløse indeks 89 og 99. Et simpelt gennemsnit giver indeks 123,5 = ( )/2 for topledere og lønmodtagere, mens det for førtidspensionister og arbejdsløse giver 92,75 = ( )/4. Sættes de to gruppers indekstal i forhold til hinanden fås derfor 123,5/92,75 * 100 = 133 svarende til, at topledere og lønmodtagere på højt niveau benytter det frie sygehusvalg ca. 1/3 oftere end arbejdsløse og førtidspensionister 2 Jf. følgende beregning: 133/91,5*100 = 145.

6 6 Figur 3. Indeks for anvendelse af det frie sygehusvalg blandt de årige, opdelt på højeste fuldførte uddannelse, 1996 Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Almen gymnasial uddannelse Grundskole og uoplyst Alle Anm.: Se bilag 2 for de anvendte tal i figuren. Kilde: Social ulighed i sundhed, Sundhedsministeriet Ambulante patienter Heldøgnspatienter Figur 4 viser, at patienter med indkomster over kr. benytter det frie sygehusvalg ca. 40 pct. oftere end gennemsnittet af de årige. Patienter med en indkomst mellem og kr. benytter det frie sygehusvalg 5-8 pct. mindre end gennemsnittet. Gruppen af årige med en indkomst mellem 0 og kr. indeholder en del studerende, hvilket er forklaringen på, at de benytter det frie sygehusvalg mere end dem med indkomst mellem og kr. Det betyder, at dem med indkomster over ½ mio. kr. benytter det frie sygehusvalg ca. 50 pct. oftere 3 end dem med indkomster mellem kr. 3 Jf. følgende beregning: 143,5/93,5*100 = 153.

7 7 Figur 4. Indeks for anvendelse af det frie sygehusvalg blandt de årige, opdelt på bruttoindkomst, kr kr kr kr kr kr kr kr. Alle Heldøgnspatienter Ambulante patienter Anm.: Se bilag 2 for de anvendte tal i figuren. Kilde: Social ulighed i sundhed, Sundhedsministeriet Ovennævnte analyser omfatter kun de årige, men ud fra ovennævnte analyser synes der grund til at forvente, at der også er klare forskelle med hensyn til patienternes alder. Således må det forventes, at pensionister og særligt den ældre del af dem benytter det frie valg væsentligt mindre end de årige, som der her er set på. For alders- og sygdomssvækkede pensionist-patienter, som måske nærmer sig deres livs afslutning, kan det være vigtigt at få besøg fra nære venner og familie, hvorfor patienten ikke udnytter det frie valg til at søge derhen, hvor ventetiden er lavest, men i stedet foretrække det lokale hospital tæt på venner og familie. De ældre patienter vil typisk også være dårlige til at indhente oplysninger om, tage stilling til og få udnyttet det frie sygehusvalg end de årige. Geografisk nærhed vigtigst for patienterne Mange mennesker (og måske særlig ældre mennesker) foretrækker det lokale sygehus, dels for at kunne få besøg af venner og familie, mens de er indlagt, dels fordi det kan virke uoverskueligt for den ældre at skulle rejse til den anden ende af landet for at blive opereret hurtigere. Figur 1 viser, at patienterne åbenbart er meget immobile - ellers havde der ikke været så stor forskel på ventetiderne mellem sygehusene.

8 8 Sundhedsministeriets Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse år 2000 viser da også, at næsten halvdelen (46 pct.) af de patienter, der selv valgte sygehus, svarer, at sygehusets placering (nærmest bopæl) er årsag til valget. Under 1/3 af patienterne (31 pct.), som selv valgte sygehus, angiver ventetiden som årsag. Patienterne søger ikke især sygehusene med de mange operationsforløb Det kunne tænkes, at patienterne valgte sygehus efter hvor stort et antal operationer, sygehuset udførte på den givne lidelse. Det kunne være begrundet i, at patienten formoder, at jo flere operationsforløb på den givne lidelse, sygehuset har gennemført, desto bedre "operationskvalitet" vil sygehuset have på den givne lidelse, eksempelvis pga. større rutine. I Sundhedsministeriets Internetbaserede Ventidsinformationssystem er der nemlig udover de enkelte hospitalers ventetid på de forskellige operationer også anført antallet af gennemførte operationsforløb på den givne lidelse. En gennemgang af de 25 operationer i Sundhedsministeriets Internetbaserede Ventidsinformationssystem viser imidlertid, at der ikke er nogen sammenhæng mellem ventetiden på en given operation og antallet af udførte operationer. Det vil sige, at der er ikke en tendens til, at de sygehuse, der gennemfører mange operationsforløb på den givne lidelse, også er de sygehuse med den længste ventetid. Tallene tyder således ikke på, at patienterne særligt søger de hospitaler, der har mange operationsforløb på den givne lidelse og at dette skulle være en af de væsentlige årsager til, at der er hospitaler med meget lang ventetid samtidig med, at andre hospitaler har meget kort ventetid på samme operation. Ej heller, at patienterne vælger at stå på venteliste for at undgå at komme på et hospital, som godt nok har kortere ventetid, men har gennemført færre behandlinger for den konkrete lidelse. Frit sygehusvalg til privathospitaler reducerer ikke ventetiderne Et af argumenterne for at udbrede det frie valg til også at omfatte de private sygehuse er, at så kan patienterne søge væk fra de offentlige sygehuse, hvis der er en urimelig lange ventetid og over til de private sygehuse, som har kortere eller slet ingen ventetid. Og at ventetidsproblemerne dermed kan nedbringes væsentligt ved at udvide det frie valg til også at omfatte private sygehuse. Ræsonnementet bygger på den opfattelse, at hvis patienten står på venteliste med lang ventetid til behandling på offentlige sygehuse, så vil det hjælpe

9 9 den enkelte patient væsentligt også at kunne vælge behandling på et privathospital, for der vil ventetiden være kortere. Ræsonnementet overser imidlertid, at patienten ved at benytte det nuværende frie offentlige sygehusvalg ville kunne reducere sin ventetid til ganske få uger, hvis det frie sygehusvalg blev benyttet. Erfaringerne fra de sidste 8 års frie sygehusvalg viser, at det frie valg ikke benyttes bredt, men kun af en forholdsvis beskeden andel af patienterne - og at det især er de stærke patienter, der får glæde af det frie sygehusvalg, hvis det udvides til også at omfatte privathospitaler. For det andet vil udbredelsen af det frie valg til også at omfatte private hospitaler medføre en vækst i de private hospitaler på bekostning af de offentlige hospitaler. Med den udbredte mangel på læger og sygeplejesker vil en vækst i de private hospitaler nemlig i vid udstrækning ske ved at trække personale væk fra de offentlige hospitaler, hvorved kapacitetsproblemerne øges på de eksisterende offentlige sygehuse - til skade for de patienter, der ikke kan eller vil benytte sig af det frie valg.

10 10 BILAG 1 Talgrundlag for figur 1: Ventetid i uger for 25 operationer, marts 2001 Max Min Gns Livmoderhalskræft Lungekræft Tyktarmskræft Brystkræft Endetarmskræft Grå stær Nyresten/operation Hjerte: ballonudvidelse Diskusprolaps Nyresten/knusning Udlevering af høreapparat Fjernelse af mandler Hjerte: by-pass Fjernelse af livmoder Prostata Nedsunket livmoder Sterilisation, kvinder Meniskoperation Galdesten Kunstigt knæ Kunstig Hofte Åreknuder Ledbåndsrekonstruktion i knæ Brok Sterilisation, mænd Kilde: Sundhedsministerets Internetbaserede Ventetidssystem.

11 11 BILAG 2 Talgrundlag bag figur 2 Opdelt efter socioøkonomisk gruppe Indeks Indeks ambulante hel- patienter døgnspa- tienter Alle Førtidspensionist Arbejdsløs Lønmodtager, grundniveau Lønmodtager, mellemniveau Topleder og lønmodtager højt niveau Talgrundlag bag figur 3 Opdelt efter højest afsluttede uddannelse Indeks Indeks ambulante hel- patienter døgnspa- tienter Alle Grundskolem og uoplyst Almen gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Talgrundlag bag figur 4 Opdelt efter bruttoindkomst Indeks Indeks ambulante hel- patienter døgnspa- tienter Alle kr kr kr kr kr kr kr kr

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

Ventetid til operationer

Ventetid til operationer Kapitel 5 49 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om ventetider i sygehussektoren (beretning nr. 1/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Opgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 1999

Opgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 1999 Opgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 1999 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Operationsopgørelse Uændret opgørelsesmåde Sundhedsstyrelsen

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Opgørelse af ventelisteoperationer, 1. halvår 2001

Opgørelse af ventelisteoperationer, 1. halvår 2001 Opgørelse af ventelisteoperationer, 1. halvår 2001 Kontaktpersoner: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, direkte 7222 7617 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, direkte 7222 7845 Operationsopgørelse Uændrede operationsgrupper

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 Opgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 2001 og 1. halvår 2002 1990 1991 1992 1993

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 3. december 15 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 3. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter,

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005 ! "!#$ $ %%&' (! # % $ %%* +,$ -. /0* 2 / 3 4/ 2 $ 2! $!!! 4 5!/2 -! 5.!/!. 2! -! (! / 4 3!4 3 4 " -! 2!/! 2 & / ' 5 6 +,!7! / $ 2! /4 + / - (! 4 2 /2 + 2 4! $ 4'! + 4 4!! 8 8!2 / // 6 MPH Introduktionsmodul

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Analysenotat. Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker

Analysenotat. Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker Analysenotat Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker Dansk Erhverv har i en række medlemsundersøgelser siden 2007 undersøgt de privathospitaler og klinikker,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

I bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme

I bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALING VEDR. TILRETTELÆGGELSE AF TILBUD TIL KRÆFT- PATIENTER OM STRÅLEBEHANDLING INDEN FOR FIRE UGER I bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Denne vejledning om håndtering af frit og udvidet frit

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere