ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK"

Transkript

1 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser fra Sundhedsministeriet, at patienterne ikke i særlig stort omfang bruger det frie valg til at undgå en lang ventetid på deres lokale hospital ved at vælge et andet (offentligt) hospital med næsten ingen eller meget kortere ventetid. For hovedparten (nemlig 21) af de 25 operationer i Sundhedsministeriets Internetbaserede Ventidsinformationssystem gælder nemlig, at det er muligt frit at vælge et andet sygehus med en ventetid på mellem 0 og 3 uger. Det er således ikke frit valg til et hospital med en lavere ventetid, der er vigtigst for patienterne. Undersøgelser viser derimod, at geografisk nærhed til hospitalet er det vigtigste for patientens hospitalsvalg. Sundhedsministeriets undersøgelser viser desuden, at der er en klar social ulighed i, hvem der udnytter det nuværende frie sygehusvalg. Således gælder det, at blandt de årige patienter benytter topledere og lønmodtagere på højt niveau det frie sygehusvalg ca. 1/3 oftere end førtidspensionisterne og de arbejdsløse. Akademikerne bruger det ca. 45 pct. oftere end de ufaglærte. Og dem med en årsindkomst over ½ mio. kr. bruger det ca. 50 pct. oftere end dem med lave indkomster på kr. VK-regeringens udvidelse af det frie sygehusvalg til også at omfatte privathospitaler vil derfor især være til gavn for de i forvejen ressourcestærke grupper i samfundet, der ønsker og forstår at udnytte det frie valg i modsætning til de mere ressourcesvage grupper - herunder også en stor andel af de ældre, som ikke ønsker eller kan overskue at benytte det frie valg. Hertil kommer, at med den udbredte mangel på læger og sygeplejesker vil en vækst i de private hospitaler i vid udstrækning ske ved at trække personale væk fra de offentlige hospitaler, hvorved kapacitetsproblemerne øges på de eksisterende offentlige sygehuse - til skade for de patienter, der ikke kan eller vil benytte sig af det frie valg. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2001\velf-b-dec-01.doc

2 2 ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Notatet ser på nogle af erfaringerne med patienternes benyttelse af det frie valg til behandling på offentlige sygehuse. Der ses særligt på i hvilken udstrækning, det hidtidige frie sygehusvalg er blevet benyttet, og om der er social ulighed i, hvem der har benyttet det. Frit offentligt sygehusvalg har eksisteret i mere end 8 år Amterne indgik pr. 1. oktober 1992 en frivillig aftale om frit sygehusvalg. Loven om frit sygehusvalg trådte efterfølgende i kraft pr. 1. januar Det frie sygehusvalg indebærer, at henviste patienter frit kan vælge hvilket sygehus, de vil behandles på. Det frie sygehusvalg gælder både inden for og uden for bopælsamtet. Fritvalgspatienter fra andre amter kan dog afvises på grund af kapacitetsproblemer på det modtagende sygehus. Det sker imidlertid sjældent. Allerede før det frie sygehusvalg blev indført i 1993, havde flere af amterne indgået aftaler, som øgede patienternes valgmuligheder. Et eksempel herpå var clearingsoverenskomsten i det storkøbenhavnske område, som betød, at patienter med bopæl i Københavns amt, Frederiksberg kommune eller Københavns kommune kunne vælge mellem sygehusene i de tre sygehusområder. Patienterne søger ikke derhen, hvor ventetiden er lavest Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser statistikkerne fra Sundhedsministeriet, at patienterne ikke søger derhen, hvor ventetiderne er lavest, jf. figur 1.

3 3 Figur 1. Ventetider på 25 operationer, (max, min & gns.), marts Ventetid i uger Livmoderhalskræft Lungekræft Tyktarmskræft Brystkræft Endetarmskræft Grå stær Nyresten/operation Hjerte: ballonudvidelse Diskusprolaps Nyresten/knusning Udlevering af høreapparat Fjernelse af mandler Hjerte: by-pass Fjernelse af livmoder Prostata Nedsunket livmoder Sterilisation, kvinder Meniskoperation Galdesten Kunstigt knæ Kunstig Hofte Åreknuder Ledbåndsrekonstruktion i knæ Brok Sterilisation, mænd Kilde: Sundhedsministerets Internetbaserede Ventetidssystem. Anm.: Toppen af stolperne viser den længste ventetid, bunden af stolperne viser den korteste ventetid, mens kurven viser den gennemsnitlige ventetid for de 25 operationer på Danmarks offentlige sygehuse. Ifølge reglerne om det frie sygehusvalg har et sygehus mulighed for afvise udenamtspatienter af kapacitetsmæssige årsager (lov nr af 19. december 1992). Relativt få sygehuse gør brug af denne afvisningsmulighed og dem, der gør det, er ikke med i opgørelsen i figur 1. Se bilag 1 for de anvendte tal i figuren. I figur 1 er der for de 25 operationer, der indgår i Sundhedsministeriets Internetbaserede Ventetidssystem, vist den korteste, den længste og den gennemsnitlige ventetid på alle landets offentlige sygehuse. Eksempelvis var der pr. marts 2001 på en grå stær operation 16 ugers ventetid på det hospital med længst ventetid, mens der kun var 2 ugers ventetid på det hospital med kortest ventetid. For hele landet under ét var der i gennemsnit 5,3 ugers ventetid på en grå stær operation. Tilsvarende gælder, at for en kunstig hofteoperation var der en ventetid på 70 uger på det hospital med længst ventetid, mens der kun var 2 ugers ventetid på det hospital med kortest ventetid. For hele landet under ét var der i gennemsnit 19 ugers ventetid på en kunstig hofteoperation. Det er bemærkelsesværdigt, at for flertallet af de 25 operationer i figur 1 er den korteste ventetid mellem 0 og 3 uger. Selvom den enkelte patient således har kunnet undgå en utilfredsstillende lang ventetid på deres lokale hospital ved frit at vælge et andet offentligt hospital med næsten ingen eller meget kortere ventetid, så viser opgørelsen i figur 1, at dette ikke sker i særlig stort omfang. For hvis patienterne faktisk brugte det frie sygehusvalg til at løse problemet med utilfredsstillende lang

4 4 ventetid og søgte hen til de sygehuse, hvor ventetiden var lavest, så ville der kun være små forskelle i ventetiderne imellem sygehusene. Kun omkring en ud af hver tiende patient benytter det frie valg Der eksisterer ikke nogen eksakt opgørelse af hvor mange patienter, der benytter det frie valg af sygehus. Som en indikator for benyttelsen af frit sygehusvalg kan bruges andelen af patienter, der bliver opereret udenfor det amt, man hører til, jf. kapitel 4 i Sundhedspolitisk Redegørelse Her opgøres det, at kun ca. 9 pct. af patienterne i år 2000 blev behandlet på et hospital udenfor amtet. Et forhold, der trækker i retning af, at de 9 pct. overvurderer den faktiske procentandel af patienter, der benytter det frie valg, er, at de 9 pct. også omfatter patienter, som kræver højt specialiserede behandlinger, som kun kan udføres et eller ganske få steder i landet. I samme retning trækker også, at de 9 pct. tillige omfatter patienter, som behandles i et andet amt som følge af amternes samarbejdsaftaler. En samarbejdsaftale kan for eksempel indebære, at to naboamter for to udvalgte sygdomme specialiserer sig i hver deres behandling og så behandler de patienter indenfor de to amter, som falder ind under det pågældende speciale. I modsat retning trækker imidlertid, at frit valg af sygehus indenfor amtet ikke er medregnet. Hvis det frie sygehusvalg indenfor amtet regnes med, så fås, at andelen af patienter, der benytter det frie sygehusvalg, er højere end de 9 pct. Klare sociale forskelle i hvem der udnytter det frie sygehusvalg Stærke patientgrupper vil typisk være langt bedre orienterede om mulighederne for det frie valg og vil være i stand til at udnytte det. Svage patientgrupper vil være dårligere orienterede om mulighederne for det frie valg og er i langt mindre grad i stand til at udnytte det. Dette dokumenteres i Sundhedsministeriets rapport Social ulighed i sundhed (2000). Rapporten viser således, at der er klare sociale forskelle i, hvem der udnytter det frie sygehusvalg. Figur 2 viser således, at topledere og lønmodtagere på højt niveau benytter det frie sygehusvalg pct. oftere end gennemsnittet af de årige, mens arbejdsløse og førtidspensionister ligger et stykke under gennemsnit-

5 5 tet. Det betyder, at topledere og lønmodtagere på højt niveau benytter det frie sygehusvalg ca. 1/3 oftere 1 end arbejdsløse og førtidspensionister. Figur 2. Indeks for anvendelse af det frie sygehusvalg blandt de årige, opdelt på udvalgte socioøkonomiske grupper, 1996 Topleder og lønmodtager højt niveau Lønmodtager, mellemniveau Lønmodtager, grundniveau Arbejdsløs Førtidspensionist Alle Heldøgnspatienter Ambulante patienter Anm.: Se bilag 2 for de anvendte tal i figuren. Kilde: Social ulighed i sundhed, Sundhedsministeriet Figur 3 viser, at patienter med en lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse benytter det frie sygehusvalg 30 pct. oftere end gennemsnittet. Folk med en almen gymnasial eller mellemlang videregående uddannelse benytter det frie sygehus valg ca pct. oftere end gennemsnittet. Omvendt benytter personer med grundskole eller uoplyst uddannelse som højeste fuldførte uddannelse det frie valg 8-9 pct. mindre end gennemsnittet. Det betyder, at akademikere benytter det frie sygehusvalg ca. 45 pct. oftere 2 end de ufaglærte, som kun har grundskole som højeste afsluttede uddannelse. 1 Jf. følgende beregning: Topledere og lønmodtagere på højt niveau har indeks 124 for ambulante behandlinger og 123 for heldøgnsbehandlinger, mens de tilsvarende tal for førtidspensionister er indeks 89 og 94 og for arbejdsløse indeks 89 og 99. Et simpelt gennemsnit giver indeks 123,5 = ( )/2 for topledere og lønmodtagere, mens det for førtidspensionister og arbejdsløse giver 92,75 = ( )/4. Sættes de to gruppers indekstal i forhold til hinanden fås derfor 123,5/92,75 * 100 = 133 svarende til, at topledere og lønmodtagere på højt niveau benytter det frie sygehusvalg ca. 1/3 oftere end arbejdsløse og førtidspensionister 2 Jf. følgende beregning: 133/91,5*100 = 145.

6 6 Figur 3. Indeks for anvendelse af det frie sygehusvalg blandt de årige, opdelt på højeste fuldførte uddannelse, 1996 Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Almen gymnasial uddannelse Grundskole og uoplyst Alle Anm.: Se bilag 2 for de anvendte tal i figuren. Kilde: Social ulighed i sundhed, Sundhedsministeriet Ambulante patienter Heldøgnspatienter Figur 4 viser, at patienter med indkomster over kr. benytter det frie sygehusvalg ca. 40 pct. oftere end gennemsnittet af de årige. Patienter med en indkomst mellem og kr. benytter det frie sygehusvalg 5-8 pct. mindre end gennemsnittet. Gruppen af årige med en indkomst mellem 0 og kr. indeholder en del studerende, hvilket er forklaringen på, at de benytter det frie sygehusvalg mere end dem med indkomst mellem og kr. Det betyder, at dem med indkomster over ½ mio. kr. benytter det frie sygehusvalg ca. 50 pct. oftere 3 end dem med indkomster mellem kr. 3 Jf. følgende beregning: 143,5/93,5*100 = 153.

7 7 Figur 4. Indeks for anvendelse af det frie sygehusvalg blandt de årige, opdelt på bruttoindkomst, kr kr kr kr kr kr kr kr. Alle Heldøgnspatienter Ambulante patienter Anm.: Se bilag 2 for de anvendte tal i figuren. Kilde: Social ulighed i sundhed, Sundhedsministeriet Ovennævnte analyser omfatter kun de årige, men ud fra ovennævnte analyser synes der grund til at forvente, at der også er klare forskelle med hensyn til patienternes alder. Således må det forventes, at pensionister og særligt den ældre del af dem benytter det frie valg væsentligt mindre end de årige, som der her er set på. For alders- og sygdomssvækkede pensionist-patienter, som måske nærmer sig deres livs afslutning, kan det være vigtigt at få besøg fra nære venner og familie, hvorfor patienten ikke udnytter det frie valg til at søge derhen, hvor ventetiden er lavest, men i stedet foretrække det lokale hospital tæt på venner og familie. De ældre patienter vil typisk også være dårlige til at indhente oplysninger om, tage stilling til og få udnyttet det frie sygehusvalg end de årige. Geografisk nærhed vigtigst for patienterne Mange mennesker (og måske særlig ældre mennesker) foretrækker det lokale sygehus, dels for at kunne få besøg af venner og familie, mens de er indlagt, dels fordi det kan virke uoverskueligt for den ældre at skulle rejse til den anden ende af landet for at blive opereret hurtigere. Figur 1 viser, at patienterne åbenbart er meget immobile - ellers havde der ikke været så stor forskel på ventetiderne mellem sygehusene.

8 8 Sundhedsministeriets Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse år 2000 viser da også, at næsten halvdelen (46 pct.) af de patienter, der selv valgte sygehus, svarer, at sygehusets placering (nærmest bopæl) er årsag til valget. Under 1/3 af patienterne (31 pct.), som selv valgte sygehus, angiver ventetiden som årsag. Patienterne søger ikke især sygehusene med de mange operationsforløb Det kunne tænkes, at patienterne valgte sygehus efter hvor stort et antal operationer, sygehuset udførte på den givne lidelse. Det kunne være begrundet i, at patienten formoder, at jo flere operationsforløb på den givne lidelse, sygehuset har gennemført, desto bedre "operationskvalitet" vil sygehuset have på den givne lidelse, eksempelvis pga. større rutine. I Sundhedsministeriets Internetbaserede Ventidsinformationssystem er der nemlig udover de enkelte hospitalers ventetid på de forskellige operationer også anført antallet af gennemførte operationsforløb på den givne lidelse. En gennemgang af de 25 operationer i Sundhedsministeriets Internetbaserede Ventidsinformationssystem viser imidlertid, at der ikke er nogen sammenhæng mellem ventetiden på en given operation og antallet af udførte operationer. Det vil sige, at der er ikke en tendens til, at de sygehuse, der gennemfører mange operationsforløb på den givne lidelse, også er de sygehuse med den længste ventetid. Tallene tyder således ikke på, at patienterne særligt søger de hospitaler, der har mange operationsforløb på den givne lidelse og at dette skulle være en af de væsentlige årsager til, at der er hospitaler med meget lang ventetid samtidig med, at andre hospitaler har meget kort ventetid på samme operation. Ej heller, at patienterne vælger at stå på venteliste for at undgå at komme på et hospital, som godt nok har kortere ventetid, men har gennemført færre behandlinger for den konkrete lidelse. Frit sygehusvalg til privathospitaler reducerer ikke ventetiderne Et af argumenterne for at udbrede det frie valg til også at omfatte de private sygehuse er, at så kan patienterne søge væk fra de offentlige sygehuse, hvis der er en urimelig lange ventetid og over til de private sygehuse, som har kortere eller slet ingen ventetid. Og at ventetidsproblemerne dermed kan nedbringes væsentligt ved at udvide det frie valg til også at omfatte private sygehuse. Ræsonnementet bygger på den opfattelse, at hvis patienten står på venteliste med lang ventetid til behandling på offentlige sygehuse, så vil det hjælpe

9 9 den enkelte patient væsentligt også at kunne vælge behandling på et privathospital, for der vil ventetiden være kortere. Ræsonnementet overser imidlertid, at patienten ved at benytte det nuværende frie offentlige sygehusvalg ville kunne reducere sin ventetid til ganske få uger, hvis det frie sygehusvalg blev benyttet. Erfaringerne fra de sidste 8 års frie sygehusvalg viser, at det frie valg ikke benyttes bredt, men kun af en forholdsvis beskeden andel af patienterne - og at det især er de stærke patienter, der får glæde af det frie sygehusvalg, hvis det udvides til også at omfatte privathospitaler. For det andet vil udbredelsen af det frie valg til også at omfatte private hospitaler medføre en vækst i de private hospitaler på bekostning af de offentlige hospitaler. Med den udbredte mangel på læger og sygeplejesker vil en vækst i de private hospitaler nemlig i vid udstrækning ske ved at trække personale væk fra de offentlige hospitaler, hvorved kapacitetsproblemerne øges på de eksisterende offentlige sygehuse - til skade for de patienter, der ikke kan eller vil benytte sig af det frie valg.

10 10 BILAG 1 Talgrundlag for figur 1: Ventetid i uger for 25 operationer, marts 2001 Max Min Gns Livmoderhalskræft Lungekræft Tyktarmskræft Brystkræft Endetarmskræft Grå stær Nyresten/operation Hjerte: ballonudvidelse Diskusprolaps Nyresten/knusning Udlevering af høreapparat Fjernelse af mandler Hjerte: by-pass Fjernelse af livmoder Prostata Nedsunket livmoder Sterilisation, kvinder Meniskoperation Galdesten Kunstigt knæ Kunstig Hofte Åreknuder Ledbåndsrekonstruktion i knæ Brok Sterilisation, mænd Kilde: Sundhedsministerets Internetbaserede Ventetidssystem.

11 11 BILAG 2 Talgrundlag bag figur 2 Opdelt efter socioøkonomisk gruppe Indeks Indeks ambulante hel- patienter døgnspa- tienter Alle Førtidspensionist Arbejdsløs Lønmodtager, grundniveau Lønmodtager, mellemniveau Topleder og lønmodtager højt niveau Talgrundlag bag figur 3 Opdelt efter højest afsluttede uddannelse Indeks Indeks ambulante hel- patienter døgnspa- tienter Alle Grundskolem og uoplyst Almen gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Talgrundlag bag figur 4 Opdelt efter bruttoindkomst Indeks Indeks ambulante hel- patienter døgnspa- tienter Alle kr kr kr kr kr kr kr kr

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

på grund af hurtigere behandling

på grund af hurtigere behandling på grund af hurtigere behandling Resume Analysen identificerer de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer som delvis fjernelse af menisk, delvis fjernelse

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Sundhedssektoren i tal September 2006

Sundhedssektoren i tal September 2006 Sundhedssektoren i tal September 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Henvendelse om denne pjece kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sundhedsdokumentation Slotsholmsgade 10-12 1216 København

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

konklusioner det gode liv

konklusioner det gode liv Analysen har indtil nu haft fokus på kommunen, dens borgere og dens erhvervsliv. I dette afsnit fokuseres der igen på borgeren. Dette afsnit er dog anderledes, da det viser hvorvidt man som borger i Kommune

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Kørsel til og fra hospitalet

Kørsel til og fra hospitalet Kørsel til og fra hospitalet Februar 2015 Præhospitalet Region Midtjylland Læs om reglerne for at blive kørt til og fra hospitalet og om mulighederne for at få tilskud, hvis du kører i bil, bus eller tog.

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Sygdom og sundhed: historisk, geografisk og socialt perspektiv

Sygdom og sundhed: historisk, geografisk og socialt perspektiv Sygdom og sundhed: historisk, geografisk og socialt perspektiv Jørn Attermann 14. september 2009 1 2 Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 18-1960. København: Gyldendal, 1982. Den 2. marts 1884 blev Niels

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Guide. hospitalsbehandling. Oversigt: Her får du den bedste. sider. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Henning Bagger

Guide. hospitalsbehandling. Oversigt: Her får du den bedste. sider. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Henning Bagger Foto: Henning Bagger Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Oversigt: Her får du den bedste hospitalsbehandling INDHOLD: Landets bedste behandling Her får du den bedste

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Meddelelse nr. 7.02 Emne: Rigsrevisionen har netop offentliggjort Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere