7 4. april Snubler i frit valg side 16 Ost hvor råt kan det være side 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7 4. april 2003. Snubler i frit valg side 16 Ost hvor råt kan det være side 8"

Transkript

1 7 4. april 2003 Snubler i frit valg side 16 Ost hvor råt kan det være side 8

2 leder Flere skader, flere anerkendelser Det bliver nemmere at få anerkendt arbejdsskader De politiske partier har indgået et bredt forlig om en arbejdsskadereform. En aftale, der vil gøre det lettere for medlemmerne at få arbejdsskader anerkendt. Og det er dejligt, at vejen til arbejdsskadeerstatning ser ud til at blive kortere. Men det allervæsentligste er stadigvæk at forbedre arbejdsmiljøet i køkkenerne og gøre alt for at hindre, at skaderne opstår! Når uheldet alligevel er ude, så er det til gengæld helt urimeligt, at det skal være så svært, som det er nu, at få det anerkendt som en arbejdsskade, at ryggen sagde knæk fordi gryden var for tung, eller der blev foretaget et uheldsvangert vred, da pakkebåndet skulle standses. Rigtigt mange medlemmer har måttet opgive at få den slags skader anerkendt. De blev afvist med den begrundelse, at det kun er, hvad man kan forvente i et køkken. Den går ikke længere. Skader, der skyldes arbejdet, skal anerkendes som arbejdsskader og dermed basta. Det, synes jeg, er en klar forbedring. Også når det gælder nedslidningsskader er der håb forude. Rigtigt mange af Økonomaforeningens medlemmer kæmper med slidskader i bevægeapparatet. Og har erfaret at de stort set er umulige at få anerkendt. Arbejdet i de store køkkener betragtes som varieret og det er det selvfølgelig også set i forhold til meget samlebåndsarbejde. Men der er også meget ensidigt gentaget arbejde i køkkenerne, og det slider. Økonomaforeningens arbejdsmiljøundersøgelse viste, at 32 procent mener, de har en arbejdsbetinget lidelse, langt de fleste i bevægeapparatet. Det har tidligere krævet en doktorafhandling at få slidskader godkendt. Og det er jo lidt svært at præstere, selvom skaden er anerkendt af lægen. Fremover skal der blot (!) dokumenteres en sammenhæng mellem arbejdet og lidelsen. Men mens ændring af ulykkesbegrebet ændres ved lovens ikrafttræden til januar, må vi desværre vente endnu et år på at få reglerne for slidskader ændret. Det mindst opløftende ved arbejdsskadereformen er finansieringen af forbedringerne, hvor lønmodtagerne kommer til at betale halvdelen. Det er et brud med det princip, at når ulykkesantallet stiger, så stiger også forsikringspræmien for den, der har tegnet forsikringen, nemlig arbejdsgiveren. 2

3 siden hen Pas på fløden Mennesker med hvedeallergi, glutenintolerance eller cøliaki kan ikke bruge den nye madlavningsfløde med 18 procent fedt, da fløden indeholder hvedemel, advarer Astma- og Allergiforbundet. Central barselsfond Det er først og fremmest kvinder og kvindernes arbejdsgivere, der betaler for, at kvinder og mænd bliver forældre og samfundet beriget med kommende generationer, skriver Kvinderådet og opfordrer i en pressemeddelelse fra sin generalforsamling politikere og fagorganisationer til at arbejde for en central barselsfond. En central barselsfond er en fond, hvor alle arbejdsgivere og ansatte bidrager mod til gengæld at få dækket udgifter i forbindelse med barselsorlov.»barselsfonden er et uomgængeligt element i sikringen af kvinders og mænds ligestilling på arbejdsmarkedet og i familien, ligesom den vil ligestille kvinde og mande tunge branchers bidrag til barselsorloven«, skriver Kvinderådet. Barselsorloven betyder store udgifter for mange arbejdsgivere, der skal betale fuld løn i dele af barselsorloven og udgifter til vikarer, da den offentlige refusion kun svarer til dagpengeniveauet. Mejeristerne på Hinge Gårdmejeri opfattede myndighedernes afslag på en råmælksproduktion som paradoksale set i lyset af, at Danmark årligt importerer tonsvis af italienske og franske råmælksoste. økonomaen

4 Mere økologi i restauranter Danmark vandt del af madsminkesag Flere kantiner og restauranter bruger økologiske råvarer. Det gør de især, fordi de mener, varerne har god kvalitet og smager bedre. Det var en af konklusionerne på Fødevaredirektoratets seminar Udnyt potentialet i økologiske fødevarer på messen i Bella Center i februar. Udover smagen og kvaliteten nævnes tilliden til de økologiske varer, det at kunne finde vej tilbage til producenten og miljøet som grunde til at vælge økologien. Og for kantinernes vedkommende skyldes det øgede forbrug kundernes efterspørgsel. Kunderne forbinder nemlig økologi med både sundhed og miljø, viser en undersøgelse, der er foretaget af turisterhvervets miljømærke Den Grønne Nøgle. Claus Tingstrøm fra Meyer og Tingstrøm Personalekantiner, der i vid udstrækning benytter økologiske råvarer i maden til de ca daglige kunder, siger, at kvalitetsråvarer er dyrere, og at det tager længere tid at lave mad uden halvfabrikata. Men at meget af den ekstra belastning såvel økonomisk som personalemæssigt kan hentes hjem ved at ansætte uddannet arbejdskraft. Det er mere effektivt. Danmark har ret til at beskytte forbrugerne mod sundhedsskadelige tilsætningsstoffer, fastslog EF-domstolen i marts. Det betyder, at vi må sætte skrappere grænseværdier og miljøkrav til varerne end de øvrige EU lande. Dommen er principiel, fordi den for første gang viser, at et enkelt land kan bruge den meget omtalte miljøgaranti til at fastsætte strengere krav end dem, der gælder generelt i EU. Men det forudsætter, at dokumentationen er i orden. Danmark har nemlig kun fået lov at bevare de lave grænseværdier for nitrat og nitrit og ikke, som ønsket, for sulfit. Domstolen mener, at Danmark har den nødvendige, videnskabelige dokumentation for, at nitrat og nitrit kan være sundhedsskadeligt i større mængder. Mens den ikke finder belæg for strengere regler for sulfit. Økologi er et storbyfænomen Københavnerne køber tre gange så mange økologiske vare end fok i provinsen, viser det økologiske landkort, som detailkæden Coop Danmark har fremstillet. Kortet viser samtidig, at 15 procent af forbrugerne køber 80 procent af de økologiske varer, der bliver solgt herhjemme. Og at de typiske økologiske forbrugere er moderne mødre med små børn, folk med høje husstandsindkomster samt studerende. 4

5 siden hen Sund mad solgte billetter Lokalbefolkningens interesse for sund kost er enorm, mener ledende økonoma Kirsten Sommer,Trongården i Vejby, der er optimistisk oven på et vellykket arrangement omkring 6 om dagen. Janne Bagger fra Kræftens Bekæmpelse holdt foredrag om, hvordan seks slags frugt og grønt om dagen kan modvirke udviklingen af kræft. Og sammen med Kvickly i Helsinge serverede Kirsten Sommer en buffet, der bugnede af frugt og grønt med medfølgende opskrifter. Opskrifterne blev revet væk. Det er nu, vi kostfaglige skal ud og markere os så der også på længere sigt er brug for vores uddannelse. Jeg er blevet mere sikker på, at folk virkelig ønsker at leve sundt, og det er jo en dejlig erfaring i disse frit valg tider, hvor vi tror, at alle borgere vil vælge den billige kromad, fremfor et ernæringsrigtigt måltid, siger Kirsten Sommer. Der er brug for os på skoler, i sundhedsplejen, daginstitutioner og kostvejledningsbutikker.vi skal bare få øje på mulighederne. Og de skal få øje på os i stedet for at satse på pulvermad i institutionerne, som Politiken skrev for nylig, siger Kirsten Sommer. Når ræven vogter gæs Forbrugernes tillid til varedeklarationer hviler på et forkert grundlag, skriver Dansk Varefakta Nævn (DVN), der netop har fået foretaget en analyse blandt forbrugere i alderen år. Analysen viser, at godt 92 procent af forbrugerne har tillid til de varedeklarationer, der sidder på de produkter, de køber. Og de ved ikke, at det er producenterne selv, der deklarerer produkterne. Ligesom kun hver tredje forbruger ved, at virksomhederne selv vælger, om de vil have deres deklaration kontrolleret. Forbrugere er ikke klar over, at ræven er sat til at vogte gæs. Men når det går op for dem, vælger de det sikre, siger professor ved handelshøjskolen, Susanne C. Beckmann. Og det sikre er ifølge DVN deklarationer med Varafakta. DVN er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel og arbejder for frivillig mærkning.varer med Varefakta kontrolleres ca. en gang om året for at sikre overenstemmelse mellem vare og deklaration, skriver DVN. økonomaen

6 siden hen National ønsk Negativ madspiral skal vendes Under overskriften Mad til de gamle, men hvordan foreslår kokken Rasmus Bo Bojesen, at de mange fagfolk, der producerer mad i de offentlige systemer, skal bruges på en anden måde. F.eks. skal de ikke hele tiden mødes med en negativ holdning til kvaliteten af den mad, de leverer, for så sker der det meget menneskelige og logiske, at maden virkelig også bliver dårlig, skriver han i Børsen. Og det afføder en ond spiral af dårlig økonomi, De kan beholde deres tivolimad Amerikanerne kan godt beholde deres tivolimad for sig selv, udtaler nogle af de store detailhandelskæder til Politiken. De mener ikke, den farverige mad appellerer til den kritiske, danske forbruger, og de har derfor ikke tænkt sig at producere hverken blå pommes frites, der kan dyppes i orange ketchup eller tilbyde pink smør til bollerne eller neonfarvet stort svind, umotiveret personale, dårlige produkter og ikke mindst utilfredse brugere. Maden fra de store køkkener skal derimod smages til, så den får karakter og udstråling. Og selvom man producerer 450 kilo bankekød, kan man selv med små midler få det til at se lækkert og indbydende ud, siger kokken og foreslår, at der bruges nogle ressourcer på at målrette såvel uddannelser som produktionsfaciliteter til de fremtidige krav til ældremaden. og vitaminberiget dressing til salaten. Og godt det samme, mener de danske forbrugere, der ikke har lyst til flere slagsmål med børnene om mad, der egentlig er legetøj. Mens funfood tidligere var forbeholdt snack, kiks og morgenmadsprodukter, er den nemlig ved at vinde indpas på de amerikanske middagsborde. Nu har Danmark en plan, som ingen andre lande i Europa har. Ja, ingen i hele verden efter sigende lige bortset fra Singapore. Og planen omfatter os alle. For vi skal løfte i flok, når det drejer sig om at bekæmpe den nationale overvægt også selvom den blot bæres af procent af danskerne. Det sagde fødevareminister Mariann Fischer Boel ved præsentationen af Den Nationale Handlingsplan mod fedme, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Årsagerne til overvægt er så komplekse, at sundhedsvæsenet ikke kan løfte opgaven alene. Amter og kommuner må involveres, producenterne, arbejdsmarkedets parter og interesseorganisationerne os selv og familien. For ifølge planen handler det om at gøre det attraktivt og tilgængeligt at forfølge en livsstil, der fremmer sundhed og forebygger overvægt. Og til det formål har Sundhedsstyrelsen udarbejdet et idekatalog på 66 ideer. 6

7 etænkning mod fedme tegning: stinne jensen Idekataloget har to styrker, sagde sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Det betoner det brede ansvar, men giver også en række handlingsanvisninger. Ingen kan løse problemet alene det er jo et spejlbillede på en samfundsudvikling, der f.eks. giver gode muligheder for en helt inaktiv hverdag. Og velfærd nok til at vælge dårlig mad. Mens vi i 1960 drak cola af 190 ml's flasker rummer de største i dag ml. En burger gav 500 kj, men i dag gufler vi frejdigt kj i os med en burger. Der er ti gange flere biler, og tv-sendetiden breder sig ud over hele døgnet. Og er udsendelsen uinteressant, flytter vi os hen, hvor vi kom fra, nemlig foran computeren Fortsætter udviklingen som hidtil, vil procent af befolkningen være overvægtige om 30 år, forudser ernæringsrådets formand, Bjørn Richelsen. Medmindre det lykkes for den nationale fedmeplan at komme på tværs. De ideer, der er målrettet den overvægtige og familien, må de selv sætte i værk. Men hvem er tovholder på de øvrige: fra den nationale trafikplan til at fremmer mulighederne for motion, den nationale byområdeplan med samme formål, ideen om at få daginstitutionerne til at konkurrere på sunde initiativer til forbud mod reklamer for junkfood i børnesendetiden? Det andet spørgsmål lyder, hvad med pengene? Der er nemlig ikke afsat øremærkede penge til den nationale plan mod fedme. Det handler ikke om penge, siger Mariann Fischer Boel og Lars Løkke Rasmussen som med én mund. Penge løser ikke problemer. Det er den sædvanlige socialdemokratiske model: at smide penge ud! Nej, det handler om samarbejde. Men samarbejde kræver ressourcer som regel både i form af tid og penge. Endelig er det svært at se, om vi har at gøre med national ønsketænkning, noget vi gerne så ført ud i livet, fordi det vil være det bedste for vores velbefindende og sundhedsbudgettet. Eller er det et manual, en handlingsplan for, hvordan vi gør herhjemme. Som bare mangler startdatoen. mj økonomaen

8 Kommuner opsiger tegning: bob katzenelson 8

9 madkontrakter med private Aars og Aalestrup føler sig tvunget til at opgive udliciteringer af maden på grund af den nye frit valg-ordning carsten tolbøll Socialdemokraterne i Aars holdt lav profil på byrådsmødet 19. februar. Gruppen nøjedes med at stemme for, da det borgerligt dominerede byråd med opbakning fra samtlige medlemmer undtagen to, som undlod at stemme, vedtog indstillingen fra socialudvalg og økonomiudvalg: Kontrakten på ældremad med en privat leverandør ophæves fra næste morgen. Kommunen overtager drift og produktion, medarbejderne overgår til kommunal ansættelse og kommunen køber den hidtidige leverandørs nyindrettede produktionskøkken. I sejrens stund skulle vi ikke til at stille os an og være sarkastiske.vi kan da godt tvivle på, om der er juridisk hold i, at loven om frit valg tvinger kommunen til at have et kommunalt drevet køkken. Det er med den begrundelse, at byrådsflertallet ophæver kontrakten, siger byrådsmedlem Asger Andersen (S). Han tilføjer: For os er det vigtigste, at rammerne nu igen er sådan, som vi ønsker dem. Der har været adskillige klager over den private leverandør, og på den baggrund har vi i løbet af 2002 fire gange rejst spørgsmålet om ældremaden i byrådet men hver gang forgæves. Nu har politikerne igen det direkte ansvar og dermed muligheden for at sikre de ældre og specielt de syge og småtspisende ordentlig mad. Udliciteringen af ældremaden i Aars har som tidligere beskrevet i økonomaen 3/01 og 13/02 været et hedt diskussionsemne i den nordjyske kommune. Politisk syntes sagen imidlertid afgjort, da den borgerlige side af byrådet blev styrket ved kommunalvalget i Men så indførte Folketinget det frie valg i form af en ændring af Lov om Social Service med virkning fra i år. Hjemmeboende pensionister kan herefter inden for visse rammer vælge, hvem de vil plejes, hjælpes og bespises af. Kærkomment tilbud I Aars var der politisk ballade, da Aars Hotel med virkning fra foråret 2001 sikrede sig opgaven på produktion og udbringning af kommunens ældremad gennem et solo-bud. Prisen, som politikerne accepterede, lød på 28 mio. kr. for en femårs periode. Og hotellet investerede to mio. kr. i indretning af køkkenet. Men nåede end ikke at fejre to års jubilæum. Hotellets ejer gik efter en forhandling med kommunen med Fortsættes næste side økonomaen

10 kommuner opsiger madkontrakter... til at ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning samt at afhænde produktionskøkkenet pr. 1. april. Formanden for Socialudvalget i Aars, Henriette Qvist (V), siger, at kommunen foretrak at tage maden tilbage nu, selv om der i loven er givet en frist, så eksisterende kontrakter kan løbe indtil 1. juli Vi ville under alle omstændigheder være tvunget til at opsige kontrakten før tiden. Efter indførelsen af frit valg ville vi ikke længere kunne garantere hotellets ejer, Gunnar Nielsen, at firmaet kan levere det antal portioner, som er nævnt i kontrakten. I stedet tilbød Gunnar Nielsen, at vi kunne overtage opgaven og købe køkken og udstyr til det halve af den pris, bygningen er vurderet til. Det tilbud har vi taget imod med kyshånd, siger Henriette Qvist. Men det må da skære Venstre i hjertet, at I hermed opgiver udlicitering af maden, som i den grad er jeres politik? Jeg synes da, det er træls, at vi har været nødt til at gå fra denne udlicitering, som efter min vurdering var begyndt at fungere. Men vi kunne være kommet i en ubehagelig situation, hvis Gunnar Nielsen havde sagt nej til en genforhandling af kontrakten på ændrede vilkår, siger Henriette Qvist. Fra kommunal til privat og tilbage igen Resultatet er, at Aars Kommune nu overtager de tidligere privatansatte medarbejdere i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven. Køkkenet bliver atter en kommunal institution. Efter byrådsmødet har socialudvalget vedtaget kvalitetsstandarder, leverandørbetingelser og priser på hele hjemmeplejeområdet så nu kan de private leverandører blot melde sig og måske blive kvalificeret til opgaven (se box). Spørgsmålet er, om der melder sig nogen.ved redaktionens slutning havde ingen privat leverandør vist interesse for at give de ældre i Aars valgmuligheder på madområdet. Ingen interesse for opgaven Situationen er omtrent den samme i nabokommunen Aalestrup få kilometer mod syd. Her havde Ullits Hotel kontrakt på at levere maden til hjemmeboende frem til sommeren En kontrakt hotellet havde opnået gennem en udbudsrunde, hvor der til slut kun var et og samme bud. Nu har Aalestrup Byråd ophævet kontrakten med virkning fra 1. juli Ifølge socialudvalgsformand Søren P. Johansen (S) skyldes det ikke utilfredshed med ydelsen. Det er frit valg-ordningen, som også her stikker en kæp i hjulet for den vedtagne udlicitering. Vi lægger da op til en fortsat udlicitering, men det er højst tvivlsomt, om vi kan nå op på de fem leverandører, der kræves.vi har været rundt at spørge mulige lokale leverandører, men de takker alle nej. Opgaven omfatter portioner mad. Det er formentlig for lidt til at være interessant, både for lokale virksomheder og for større cateringfirmaer, siger Søren P. Johansen. Kommunale på banen igen Men ét sted vil de gerne byde på maden og har gjort det. Det er hos Aalestrup Kommunes eget personale i de to produktionskøkkener på plejehjemmet Aaglimt og Gedsted Ældrecenter. 10

11 Frit valg mellem to modeller Kommunen kan ifølge bekendtgørelsen til Lov om Social Service (BEK nr. 837 af 09/ ) administrere frit valg-ordningen efter én af følgende to modeller: Godkendelsesmodellen Kommunen opstiller kvalitets- og priskrav til ydelsen og har herefter pligt til at indgå kontrakt med enhver leverandør, som kan og vil opfylde kravene. Om de enkelte leverandører får ordrer afhænger af, om brugerne vælger dem. Priser og krav reguleres af kommunen mindst en gang årligt. Udbudsordningen Kommunen opstiller kvalitetskrav og sender opgaven eller dele af den i udbud. For at skaffe brugerne valgmuligheder fastsætter loven minimumsgrænser for, hvor mange der skal byde på opgaven. Indenfor madservice er grænsen fem. Med andre ord: Efter en udbudsrunde skal kommunen indgå to-årige kontrakter med minimum de fem leverandører, der har afgivet de økonomisk mest fordelagtige bud på madleverancen. Har udbudsrunden ikke bragt mindst fem leverandører på banen, skal kommunen i stedet anvende godkendelsesmodellen. Vi har før haft madopgaven til de hjemmeboende, og vi gav i sin tid tilbud på den med hjælp fra et konsulentfirma, men dengang kunne vi ikke hamle op med hotellets pris. Nu har vi på opfordring fra kommunen lavet to nye tilbud på madlavning i henholdsvis ét eller to køkkener. Dem skal socialudvalget tage stilling til, siger køkkenassistent Jonna Stenberg, der er konstitueret leder af køkkenet på Aaglimt i Aalestrup. Begge tilbud indebærer, at der skal ansættes ekstra personale til at lave mad til såvel centerbeboere som hjemmeboende. Socialudvalget har behandlet tilbuddene efter deadline på dette blad, men det ligger i kortene, at man siger ja til et af de ansattes bud. Politikerne har i øjeblikket ikke andre muligheder. Det er muligt, at procent af pensionisterne i store kommuner vil benytte frit valg-ordningen. I en kommune af vores størrelse med godt pensionister tvivler jeg på, at nogen overhovedet vil gøre brug af ordningen. Dertil er kommunens tilbud for godt og alternativerne for få, siger Søren P. Johansen. Frem og tilbage er lige langt... Aars Kommune har købt den tidligere ejers nyindrettede produktionskøkken og taget produktionen af mad tilbage. Nu er medarbejderne atter kommunalt ansat. I Aalestrup har de to kommunale køkkener på opfordring fra kommunen budt på madproduktionen til de hjemmeboende. Det har de gjort før, men da kunne de ikke konkurrere med hotellets pris. I dag er der ingen konkurrenter. økonomaen

12 Det frie valg bremser Reglerne må bøjes, hvis frit valg-ordningen skal realiseres, mener kommunerådgivere. Socialministeriet giver dem ret og er villig til at acceptere udbud med færre leverandører end fem. carsten tolbøll Det er fuldstændigt hen i vejret, at en borgerlig, liberal regering, som har udlicitering som sin mærkesag, laver den største blokering for udlicitering, som nogensinde er set! Sådan siger konsulent Niels Henrik Balle, NB Consult A/S om den frit valg-ordning på ældreområdet, der trådte i kraft fra nytår. Niels Henrik Balle driver rådgivning og formidling i grænselandet mellem offentlig og privat virksomhed. I den sammenhæng har frit valg-ordningen efter få måneder i funktion afsløret et gab mellem politiske intentioner og praktisk virkelighed. Niels Henrik Balle mener, at kommuner som Aars og Aalestrup har været lovligt hurtige på aftrækkeren, da de ophævede de eksterne kontrakter på madservice. Hvis en kommune ønsker at fastholde udlicitering, anbefaler han den at benytte overgangsbestemmelsen. Den siger, at eksterne kontrakter, som er indgået senest dagen efter lovens bekendtgørelse den 6. juni 2002, kan køre uændret videre indtil 1. juli Der er bebudet en revision af loven i , og de signaler, vi får, siger, at den specielt kommer til at omfatte madområdet. Det kan være klogt at se tiden an, indtil loven bliver præciseret på nogle uklare områder, mener han. Et eksempel: Hvis en kommune ikke kan få fem leverandører til at byde på maden, skal den ifølge bekendtgørelsen benytte godkendelsesmodellen. Den model forudsætter efter manges vurdering, at kommunen driver et produktionskøkken, hvis ydelser kan benyttes som grundlag for at fastsætte de priser, som godkendte leverandører skal arbejde efter. Men en kommune, der har udliceret sin ældremad, har som oftest ikke et produktionskøkken stående klar i kulissen! Det blev lukket i forbindelse med, at den eksterne leverandør overtog opgaven. Det er min klare juridiske vurdering, at loven ikke tvinger kommunerne til at opretholde en kommunal leverandørvirksomhed. Dette må være helt oplagt i de situationer, hvor kommuner allerede har været igennem en udbudsforretning. Her må kommunen kunne bruge den pris, de accepterede i udbudsrunden, som grundlag for prisfastsættelsen over for godkendte leverandører. Loven tilsigter at skabe valgfrihed, ikke at begrænse kommunernes ret til at organisere sig, som de skønner bedst, siger Niels Henrik Balle. 12

13 udbud tegning: bob katzenelson Må tage de bud, man får I KL advarede man på forhånd regeringen mod at indføre frit valg-regler, som kan modarbejde udlicitering. Disse protester fik ikke indflydelse på udformningen af lovændringen. I dag mener KL, at reglerne må fortolkes mere lempeligt, end teksten siger, hvis frit valg-ordningen skal blive en succes i kommunerne. Kravet om fem leverandører efter en udbudsforretning vil i Fortsættes næste side økonomaen

14 det frie valg... mange kommuner være umuligt at opfylde. I den situation mener vi, at man må tage det antal leverandører, der melder sig og godkende udbudsrunden med de pågældende to, tre eller fire firmaer som leverandører, siger konsulent Mads Jensbo i KL s Social- og Arbejdsmarkedsafdeling. Han vil også gerne ramme en pæl igennem den opfattelse, at kommuner, der efter en gennemført udlicitering har afskaffet egne køkkener, skal genoptage madproduktionen for at skabe et prisgrundlag for en godkendelsesmodel. Det kan absolut ikke være lovens intention at påtvinge kommunerne store investeringsudgifter til eget køkken. Her må løsningen være at genudbyde den kommunale madservice. Man skal så blot overholde reglen om toårige kontraktperioder. Den bestemmelse tager sigte på, at kommunen skal være med til at skabe et marked og øge interessen for at byde ved at gennemføre udbudsrunder med korte intervaller, siger KL s konsulent. Der skal være et valg I Socialministeriet er man enig i KL s tolkning af lovteksten. Ministeriet er ifølge fuldmægtig Morten Starch Lauritsen opmærksom på, at det ikke er alle kommuner, der umiddelbart kan skaffe det krævede minimum af fem leverandører gennem et udbud Som reglerne er formuleret, skal der være fem leverandører. Kan kommunen ikke skaffe dem, går man tilbage til godkendelsesmodellen.vi vil aldrig stille krav om, at en kommune skal genetablere et køkken, som var afskaffet på det tidspunkt, hvor loven blev bekendtgjort. I øvrigt følger det af reglerne, at en kommune ikke må afskaffe kommunal madproduktion, før den har sikkerhed for, at den kan erstattes af private leverancer gennem udbudsmodellen, siger Morten Starch Lauritsen. Er I villige til at se gennem fingre med, at kommuner fastholder en udlicitering med færre end fem leverandører? Reglen er lavet for at sikre valgfrihed for brugerne. Den regel kan kommunen ikke tilsidesætte. Men de fem leverandører skal ikke nødvendigvis tilbyde både madproduktion og levering. Man kan have tre leverandører med produktion og udbringning og to, der alene fremstiller maden. Jeg vil ikke udelukke, at der i helt særlige tilfælde kan være forhold, der betyder, at kommunen kan ende med at indgå kontrakt med færre end fem leverandører. F.eks. hvis en kommune ikke kan bruge godkendelsesmodellen, fordi det kommunale køkken er så nedslidt, at det reelt er under afvikling. Loven skal revideres i folketingsssamlingen Her kan det komme på tale at revidere kravet om fem leverandører ved udbud af maden, siger Morten Starch Lauritsen. Er det ikke korrekt, at sådan som frit valg-reglerne er formuleret i den nuværende lov, kan de virke som en hæmsko for udlicitering af kommunal madservice? Loven tager i særlig grad hensyn til valgfriheden, hvor borgerne får mulighed for at vælge mellem flere leverandører. Det forudsætter, at der er private leverandører på markedet. Men man har gjort det sværere at udlicitere på den måde, at der nu skal være valgfrihed, siger Morten Starch Lauritsen. 14

15 Leder på eget initiativ Økonomaforeningens ledere er med i ny undersøgelse om lederes holdninger til job, uddannelse og udvikling. susanne zehngraff Lederudvikling er hyppigt brugt blandt lederne i storkøkkenerne. 66 procent af lederne blandt Økonomaforeningens medlemmer har planer for deres udvikling som leder. Det er betydeligt flere end blandt FTF-lederne generelt. Kun 40 procent af dem har en personlig plan for deres lederudvikling. Økonomaforeningens ledere har også udviklingssamtaler med deres chef. En gang om året er 69 procent af lederne i Økonomaforeningen til udviklingssamtale. Blandt FTF-ledere generelt kan kun godt halvdelen sige ja til det spørgsmål. Det kan læses ud af de første resultater af FTF s nye LederPejling. Undersøgelsen er lavet via internettet, hvor blandt andre 143 repræsentativt udvalgte ledere fra Økonomaforeningen har svaret på en række spørgsmål. Svarene er grundlaget for en rapport fra seniorforsker Anne- Mette Hjalager,Advance/1, Århus og professor Henrik Holt Larsen, Handelshøjskole i København, som har bearbejdet og analyseret svarene. Økonomi hitter Lederne skulle blandt andet sætte kryds ved hvilke områder, de har størst brug for supplerende lederuddannelse i. Her kom økonomisk forståelse ind som nummer et på listen over områder, lederne i Økonomaforeningen selv har størst behov for uddannelse inden for. Som nummer to og tre kom forandringskompetence og konflikthåndtering. Uddannelsen skal helst, mener lederne fra Økonomaforeningen, være en formel uddannelse og anden prioritet får det, at det er et tilbud fra Økonomaforeningen. Som nummer tre over, hvilke veje, der er vigtigst for lederen til udvikling af lederkvalifikation, kom læring på jobbet. Arbejdsgiverne passive Som det også fremgik af lederen i det seneste nummer af økonomaen (6/03) er arbejdsgiverne sjældent dem, der tager initiativet til at forberede ansatte på det første lederjob eller til at forbedre de ansatte lederes kvalifikationer. Det passer med, at der blandt lederne i Økonomaforeningen er 84 procent, der svarer ja til, at de selv tager initiativ til egen lederuddannelse. Og 83 procent siger ja til, at de selv har ansvaret for deres egen lederuddannelse. Mens hele 55 procent siger nej til, at der på deres arbejdsplads arbejdes med førlederudvikling. Øk0nomaforeningen er for lederne en vigtig samarbejdspartner, når lederen skal udvikle sine ledelseskompetencer. 78 procent af lederne i undersøgelsen svarer ja til, at Økonomaforeningen bør medvirke til at udvikle lederens ledelseskompetencer. Rapporten og de spørgsmål, der er stillet i undersøgelsen, kan hentes på økonomaen

16 Ost på dispensation Dyrevelfærd, godt håndværk og gastronomisk kvalitet er nøgleord på det lille gårdmejeri Hinge. Her fremstilles blandt andet ost af ubehandlet råmælk. En produktion, der har stået blæst om. For i Danmark skal al mælk og mælkeprodukter varmebehandles. sanne hansen En sortbroget ko ligger i halmen og føder i den store løsdriftsstald ved siden af Hinge Gårdmejeri. Kalvens forben er allerede halvt ude og bevæger sig livligt i fosterhinden. Rundt omkring bliver der muhet, spist, drukket og skramlet af de 140 køer og en række kalve i forskellige aldre, der hører til gårdejer Evald Vestergaards økologiske landbrug i Midtjylland. Kun 25 meter fra stalden ligger mejeriet, som han driver sammen med mejeristerne Mogens Jensen og Henrik Kanstrup. Evald Vestergaard formulerer filosofien bag de to virksomheder sådan: I dag er det volumen, pris og holdbarhed, der styrer dagligvarehandlen. Det prøver vi at fjerne os fra.vi har i dag så stor kontrol og viden, at vi godt kan begynde at kigge lidt på det oprindelige. Tænke i livsforløb og prøve på at aflevere naturen, som vi modtog den. Et mejeri hvorfor ikke? Tanken om at tilknytte et mejeri til gården begyndte som en hurtig bemærkning. Evald Vestergaard fortæller, hvordan han gentagne gange havde beklaget sig til Henrik Kanstrup over, at der ikke blev konkurreret nok på kvalitet i fødevareproduktionen. Og til et høstmarked på Hinge besvarede Henrik Kanstrup hans vanlige klagesang med ordene: Hvad med at lave vores eget mejeri? Evald Vestergaard tilsluttede sig ideen, som der ikke blev snakket mere om ved høstmarkedet. Det gjorde der til gengæld et par dage senere, og i dag er mejeriet en realitet et aktieselskab, der fungerer på tredje år. Råmælksost som nicheproduktion I lagerrummet ved siden af produktionslokalet på mejeriet ligger ostene i sirlige rækker. Her modner de i fire uger ved 18 grader, inden de flyttes til lavere temperatur resten af modningstiden. Sarte slimhinder får kamp til stregen, for luften i rummet er tyk af ammoniak, som frigøres under lagringen. Nogle af ostene er vakuumpakkede og dermed skorpefri. Men størsteparten bliver smurt med en rødkitkultur, der starter skorpedannelsen. Det gælder blandt andet den Rå Hinge, der bliver fremstillet af ikke-varmebehandlet mælk. Mogens Jensen fortæller, at tanken om at lave råmælksost var en stor del af grundlaget for at starte mejeriet. Vi ville gerne lave ordentlig dansk ost. Og råmælksost kunne vi se som en niche, hvor vi kunne slå vores folder.ved almindelig osteproduktion slår man jo den naturlige bakterieflora ihjel ved pasteuriseringen. Og så tilsætter Fortsættes næste side 16

17 Kvalitet er en niche Engang fandtes der et utal af små produktionsvirksomheder i Danmark. Men i dag er det svært at være lille og klare sig i konkurrencen med de store på de stores markedsbetingelser. Heldigvis er der nogle, der vover pelsen og lykkes med det, fordi de vælger at konkurrere ikke på prisen men på kvaliteten. Nicheproduktioner er for forbrugere, der går efter specialiteter, friskhed, økologi og service. Osten tager smag efter, hvilket foder køerne æder, fordi den naturlige bakterieflora ikke slås ihjel ved pasteurisering. foto: michel lange økonomaen

18 ost på dispensation man en kultur, man selv har fremdyrket. Med råmælk bevares den naturlige bakterieflora, og den giver smag i osten, forklarer han. Forsinkelser i starten Imidlertid var myndighederne ikke varme på tanken om dansk råmælksost. Ifølge national lovgivning skal dansk mælk som udgangspunkt varmebehandles for at undgå bakterier som listeria, coli og salmonella. Så der blev sagt nej til produktionen med henvisning til den pågældende bekendtgørelse. Et nej, der blev ilde modtaget, og som Mogens Jensen kommenterer med en henvisning til gamle, sydeuropæiske traditioner for at lave ost på råmælk: I Fødevareministeriet har de tilsyneladende den opfattelse, at folk dør som fluer i syden af at spise råmælksost. Evald Vestergaard, Mogens Jensen og Henrik Kanstrup opfattede også myndighedernes argumenter som paradoksale set i lyset af, at Danmark årligt importerer tonsvis af italienske og franske råmælksoste. Direkte adspurgt lægger hverken Evald Vestergaard eller Mogens Jensen skjul på, at de mener, afslaget også bundede i bekvemmelighedshensyn. Efter deres opfattelse er det enklere for myndighederne at forvalte standardiseringer end mere krævende egenkontrolprogrammer ved specialproduktioner. Afslaget blev anket, hvilket førte til en sundhedsmæssig vurdering af gården. Og det gode resultat, som eksperterne nåede frem til, udløste så en dispensation i maj 2001 et år efter første ansøgning: Hinge Mejeri fik lov til at fremstille faste oste af upasteuriseret mælk. Frisk mælk I det lille kontor bag gårdbutikken hænger et sirligt skema over prøveudtagninger på de forskellige ostetyper, og Mogens Jensen fortæller, at hver produktion testes for salmonella, listeria og bestemte coli-bakterier. Selv er han fuld af tillid til produktionsfor- Evald Vestergaard, Mogens Jensen og Henrik Kanstrup opfattede myndighedernes afslag på en råmælksproduktion som paradoksale set i lyset af, at Danmark årligt importerer tonsvis af italienske og franske råmælksoste. 18

19 Regler er til for at brydes men og naturens egen orden, når det gælder råmælksosten. Produktionstiden er så kort. Fra mælken slipper koen, til osten er færdig, går der fem timer. Og vi er sikre på, at kulturerne i området indeholder så mange mælkesyrebakterier, at hvis der skulle være skadelige bakterier tilstede, så fungerer mælkesyrebakterierne som politi og tager hurtigt magten, siger han. Ydermere nævner han den skånsomme behandling af mælken som et plus. Mælken pumpes kun én gang. Den transporteres udelukkende de 25 meter til mejeriet via et rør, og endelig blandes den ikke med mælk fra andre besætninger, som det er tilfældet ved leveringerne til stormejerierne. Det er klart, at hver gang du flytter mælk fra et sted til et andet, er der en risiko for efterinfektion. Det problem behøver vi ikke tænke på, siger Mogens Jensen. De danske myndigheder fortolker EU-direktivet om mælkebehandling sådan, at det er de enkelte lande, der fastsætter hvilke hygiejneforskrifter, der er nødvendige. Og i Danmark har man altså valgt et generelt krav om, at mælk skal varmebehandles. Der er dog en paragraf, der giver mulighed for dispensation fra kravet, hvis producenten kan dokumentere, at hygiejnekriterierne overholdes på anden vis. Og det er netop takket være den paragraf, at Hinge Osteri slipper af sted med at producere råmælksoste. Dispensation har ikke øget antallet af ansøgninger om dispensation fra kravet om varmebehandling af mælk. Fødevaredirektoratet modtager kun ganske få ansøgninger, fortæller bromatolog Helle Eriksen, og forklarer baggrunden for reglerne: Vi har reglerne for at begrænse sygdomstilfælde. Der er en vis sundhedsmæssig risiko ved at spise produkter af rå mælk. I syden har de mange sygdomstilfælde relateret til listeria. Derfor er der nogle hygiejnekriterier, som skal være opfyldt i forbindelse med produktion af eksempelvis ost af rå mælk Ved at give individuelle tilladelser i Danmark har vi mere hånd i hanke med det, siger hun. Det modsætningsfyldte i, at der ikke må fremstilles produkter af råmælk i Danmark, samtidig med at der importeres råmælksost, forklarer hun ved EU-princippet om varernes frie bevægelighed.og hun mener ikke, der er grund til at forvente ændringer i den danske lovgivning. Det kan jeg ikke se tegn på. Vi har i hvert fald ikke noget på vej, siger hun. En ost med smag Og hvordan smager dansk råmælksost så? Ifølge Mogens Jensen lidt for meget af ost for mange forbrugere. I vores industrisamfund har vi jo vænnet os fra smag.vi fylder os med en masse dårlig mad, siger han. Han fortæller videre, at osten tager smag efter, hvilket Fortsættes næste side foto: michel lange økonomaen

20 ost på dispensation foder køerne æder, fordi den naturlige bakterieflora ikke slås ihjel ved pasteurisering. Derfor er kvalitetsfoder et krav, og der eksperimenteres så småt med smagen. For eksempel gik køerne sidste sommer på marker, hvor der blandt græssorterne også voksede dild. I princippet er råmælksost altså en vare, der afspejler området, den kommer fra lige som vin. Forudsat at mælken ikke blandes op med mælk fra andre besætninger. Indtil videre er det primært restaurationer, der har taget den rå Hinge til sig med dens fyldige, nøddeagtige smag. Og ifølge Evald Vestergaard er det især restauranter, hvor man har lyst til at supplere de franske og italienske råmælksoste på ostebordet med en dansk kvalitetsvare. Oprørske fremtidsplaner På langt sigt har de tre indehavere klare ambitioner om også at sende bløde råmælksoste på markedet. Dispensationen giver imidlertid kun lov til at producere fast ost, og Mogens Jensen mener ikke, at tiden er til forhandlinger med myndighederne for øjeblikket. Han lægger dog ikke skjul på, at både han selv og de to andre indehavere føler sig i så god tro, at lysten til at udfordre systemet ligger lige for. De tre ejere mener nemlig ikke, at den danske lovgivning om mejeriproduktion behandler et EU-direktiv Vi har vænnet os fra smag. Og derfor smager råmælksosten lidt for meget af ost for mange forbrugere, mener Mogens Jensen. om blandt andet råmælk ordentligt. Vi har da snakket om bare at gå i gang og se, hvad de vil gøre. Vil de lukke os? Og hvis det kom til en retssag, kunne vi så henvise til EU-direktivet fra 1992, siger Mogens Jensen med et skævt smil. foto: michel lange 20

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Frit leverandørvalg valg af model

Frit leverandørvalg valg af model Frit leverandørvalg valg af model 1.0 Baggrund Kommunerne er i henhold til Lov om Social Service 91 forpligtet til at sikre borgerne et frit valg af leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice.

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

LIGE LØN. Uanset køn

LIGE LØN. Uanset køn LIGE LØN Uanset køn Den besværlige lov Der har været ligeløn i de danske overenskomster siden 1973, og den første ligelønslov blev vedtaget i 1976. Siden er loven strammet i flere omgange. I 1986 blev

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 I år er et ekstra godt år at holde 1. maj. I år har vi nemlig virkelig noget at fejre. Vi kan fejre, at det går bedre i Danmark. Vi kan

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG

ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG fremtiden starter her... ÆLDREPLEJEN UNDER FORANDRING ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG I ÆLDREPLEJEN 1 ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG / Dansk Erhverv Augustl

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen.

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen. Kære Dig Tillykke med fødselsdagen. Du får talen på papir, da jeg jo ikke er som den pinlige onkel, der bare rejser sig og tager ordet til din fødselsdagsfest. Det er kun godt og så har det også den fordel

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Kvalitetskrav. til private leverandører af madservice. (med udbringning til hjemmet)

Kvalitetskrav. til private leverandører af madservice. (med udbringning til hjemmet) Kvalitetskrav til private leverandører af madservice (med udbringning til hjemmet) Fastsat i henhold til 8 10 i Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Til kommunale og private leverandører af Madservice med udbringning og Spisetilbud Københavns Kommune Sundheds-

Læs mere

Ældre Sagen i Herning Fredensgade 14 7400 Herning. Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune

Ældre Sagen i Herning Fredensgade 14 7400 Herning. Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune Ældre Sagen i Herning Fredensgade 14 7400 Herning 22-12- 2009 Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune Ældre Sagen har ved brev af 13. marts 2009 rettet henvendelse

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Hold Øje uge 10. Musik på tværs samme fredag 4/4 om aftenen kl. 17. Generalforsamling d. 23/4 kl. 17.

Hold Øje uge 10. Musik på tværs samme fredag 4/4 om aftenen kl. 17. Generalforsamling d. 23/4 kl. 17. Hold Øje uge 10 Foråret arbejder lige så stille på at bryde igennem. Temperaturen er ikke helt forårsagtig (eller er den) men der er mere lys og dermed forår i luften Det kan mærkes på ungerne på den gode

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 Kriserne raser! Fyresedler. Flere fattige. Familier, der går fra hus og hjem. Sådan mærker vi danskere sammen med resten af Verden den økonomiske krise.

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

sund, afvekslende og overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger til priser, der ligger fra 12 kr. om dagen pr. barn.

sund, afvekslende og overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger til priser, der ligger fra 12 kr. om dagen pr. barn. November 2009 Nyheder Nr. 4 Madordning der virker Roskilde og Kolding Kommune, har testet Fru Hansens madordninger, og resultaterne taler for sig selv: Man kan servere mad, som er smør-selv-mad. 12-14

Læs mere

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009 Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune Institutionsforum 18. Maj 2009 Program: Temadrøftelse om det sunde frokostmåltid 1. Rammer for det sunde frokostmåltid v/ Kjeld Kristensen 2. Børneudvalgets

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere