Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg"

Transkript

1 Idrætsanlæg, Vinterpleje af græs Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

2 Copyright December 2014 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Bente Mortensen, GreenProject. Materialet kan frit kopieres. Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: Idrætsanlæg, vinterpleje af græs, Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelsen: Idrætsanlæg, vinterpleje af græs, udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Bente Mortensen, GreenProject.

3 Indholdsfortegnelse 1. VINTERSKADER... 2 Vinterhårdførhed...3 Frostskader...5 Udtørring...5 Skader på grund af isdække...5 Snedække...6 Overvintringssygdomme GRÆSSERS VINTERHÅRDFØRHED... 9 Rødsvingel...9 Hvene...11 Rajgræs FOREBYG VINTERSKADER Tiltag til at forebygge vinterskader...12 Undgå vand på banen...13 Jernsulfat og pesticider...15 Gødskning...15 Fjern dug...17 Vanding...18 Luk evt. banen FORÅRSKLARGØRING Eftersåning...19 Problemer med spiring af frø...21 Rullegræs...21 Vertikalskæring...22 Topdressing...23 Topskrælning PLEJEPLANER Plejeplan for træningsbaner - eksempel...26 Vejledende tidsplan - uddrag...27 REFERENCER INDHOLDSFORTEGNELSE 1

4 1. Vinterskader Vinterskader på græsarealer er forårsaget af en række forskellige faktorer herunder svampesygdomme som fx sneskimmel (Microdochium nivale) og græstrådkølle (Typhula spp.) såvel som fysisk skader forårsaget af frostens effekt på græsplanterne i løbet af vinteren og i det tidlige forår. Hver af disse faktorer alene kan forårsage skade, men mere almindeligt er en kombination af flere af disse. Skaden kan være særligt udtalt på at greens, hvor genvæksten ofte er kritisk og langsom på grund af forårets lave temperaturer. Vinterskader på greens. Foto Bente Mortensen For at overleve vinterens strabadser gennemgår planterne en naturlig proces vinterhærdning der skal gøre dem klar til at bekæmpe de fælles vinter problemer. Efteråret er derfor en vigtig tid for græsset på idrætsanlæg både på golfbaner og boldbaner. Skal græsset klares sig bedst muligt indtil næste vækstsæson, skal planterne have lov til at forberede sig til vinteren. 2

5 Græssets mulighed for at overleve styres hovedsagligt af plantens genetiske grundlag og af klimaet, men plejetiltagene i efterårsmånederne kan også spille en afgørende rolle. Her vil både blive fokusere på de forskellige græsarters egenskaber til at modstå sygdom, frost og kulde, hvilke plejetiltag, som bør gennemføres for at sikre den bedst mulige overlevelse af græsset samt renovering af græsarealer, hvis det alligevel går galt. Vinterhårdførhed Vinterhårdførhed er kontrolleret af klimaet både temperatur og daglængde, men er også meget afhængig af de forskellige plejetiltag og forskellen på de forskellige græsarter og -sorter. Den bedste overlevelse af græsset er generelt associeret til den højeste % tørstof og dermed kulhydrater i hjerteskuddet. Der er imidlertid stor forskel imellem græsarter og de enkelte græssorter. Der er også stor forskel imellem græssorter genetisk bestemt. Vinterhårdførhed er en fysiologisk proces, hvor planterne forbereder sig til at modstå temperaturer under frysepunktet ved at oplagre en madpakke i form af forskellige sukkerarter, kulhydrater og andre opløsninger i hjerteskuddet (crown). Planten skal bruge overskuddet af kulhydrater til Opretholdelse af livsfunktioner i løbet af vinteren Udbedring af skader ved færdsel, græsklipning og sygdomme Angreb af sygdomme i løbet af efterår og græsvækst i løbet af vinteren formindsker mængden af kulhydrater og evnen til at overleve. Sukkeret øger samtidig mængden af opløste stoffer i cellerne og nedsætter den temperatur, hvor cellerne vil fryse og sprænges. 3

6 Andre ændringer, som sikrer antifrysning skyldes, at: Hormonbalancen i planterne ændres Cellemembranernes gennemtrængelighed øges, så vand lettere trænger ud i cellemellemrummene, hvor isdannelsen oftest begynder. Plantecellerne dehydrerer Vinterhvile hos græsser indtræder i efterår/tidlig vinter ved et samspil mellem faktorer som: Mindre lysintensitet Kortere dage Lavere temperatuer (5 10 grader) I den fase skal vi helst have høje klare dage med høj lysintensitet + koldt om natten. Der er stor forskel på klimaet fra år til år. I mange tilfælde når planterne ikke at opnå fuld hårdførhed på grund af angreb af sygdomme, tørkestresss, for meget fugtighed i jorden, dårlig luftomsætning i jorden m.m. Mange faktorer kan være med til, at forstyrre produktionen af kulhydrater i planten, så den ikke når at blive fuldt hærdet inden vinteren. Vinterhvilen ophæves i løbet af foråret, hvor den oplagrede kulhydratreserve er brugt op. Planten bliver mere følsom over for lave temperaturer og skader heraf. Ophævelse af vinterhvilen Sker lang hurtigere end indtrædelse i vinterhvile Det tager normalt 7 dage, men sker hurtigere ved meget høje temperaturer. 4

7 Nedbrydning af kulhydrater Sker især foråret Forbrug af oplagrede kulhydrater er størst ved Høj kvælstof (N) -tilførsel Lav klippehøjde Vinterskader kan være forårsaget af frysning, isdække, udtørring, og sygdomme, som hver især vil blive beskrevet nedenfor. Frostskader Græsset kan tage skade at de lave temperaturer, fordi der sker en frostsprængning af plantecellerne på grund af iskrystaller, der dannes inde i celler. God hærdning er afgørende for græssets mulighed for at undgå frostskader. Normalt opstår denne type skade i overgangsperioden mellem vinter og forår eller under milde perioder i løbet af vinteren, hvor planterne begynder at afhærde. Planter, der har indledt væksten om foråret har en reduceret hårdførhed og er derfor mere modtagelige for frostskade. En uge med temperaturer mellem 5 C o og 8 C o var tilstrækkelig til at reducere hårdførheden hos enårig rapgræs og krybende hvene stolonifera i løbet af vinteren. Udtørring Udtørring er en tilstand, der opstår, når planterne udtørrer i vintermånederne og resulterer i celledød. Især planter, der er placeret på skrå områder, kan være udsat for kolde og udtørrende vinde. Det er afgørende at opretholde en passende fugtighed i disse områder og vanding kan være nødvendigt i varme perioder i løbet af vinteren og det tidlige forår. Skader på grund af isdække Skader kan forekomme på greens efter en langvarig dækning af is på grund af smeltevand eller isslag. Isen opbygges hovedsageligt på arealer med utilstrækkelig 5

8 overfladeafstrømning og dræning, hvilket som regel skyldes dårlig design og konstruktion. Under isdækket, vil ilten lige så stille blive brugt op på grund af mikroorganismernes aktiviteter eller af planten selv, når rødderne forbruger ilt. Når ilt er forbrugt, udvikles giftige gasser, der ødelægger planten. Hvor lang tid græsset kan tåle at være under et lag af is afhænger af græsarten. Laboratorieundersøgelser har vist, at Enårig rapgræs er mere modtagelige for at være isdækket end krybende hvene. Efter 30 dages isdække havde den Enårige mistet sin hårdførhed og efter 75 dage var den helt død. Krybende hvene derimod opretholdt sin hårdførhed niveau ved - 27 C efter 90 dages kontinuerlig isdække. Snedække I de Skandinaviske lande, hvor vinteren i de nordlige områder er både lang og hård og ofte med store mængder sne, er det mere fokus på vinterskader som skyldes is eller smeltevand end græsarealer med snedække. I Danmark, hvor klimaet er lidt mildere veksler det ofte mellem frost og tø og her er vi ofte udsat for et sne, som lægger sig oven på en våd og fugtig jord. Det giver gode betingelser for sneskimmel og andre svampesygdomme. Sne på våd jord.. Foto Bente Mortensen. Hvis sneen derimod falder på en frossen jord, virker den som isolering og beskytter græsset mod fysiologiske skader i forbindelse med barfrost. 6

9 Overvintringssygdomme Sneskimmel forårsaget af Microdochium nivale er den økonomisk vigtigste sygdom, som især er et problem på greens, men som visse år også er et problem på boldbaner. Men også græstrådkølle (Typhula spp.) er et problem på mange sportsplæner. Microdichium nivale på green. Foto Bente Mortensen Overvintringssygdommene angriber især enårig rapgræs, som er alm. udbredt på både golf- og boldbaner, men også kulturgræsser er modtagelige - især hvenerne. Angreb af græstrådkølle. Foto Bente Mortensen. 7

10

11 2. Græssers vinterhårdførhed Undersøgelser har vist, at krybende hvene og enårig rapgræs kan modstå temperature på ned til henholdsvis 40 C o og -20 C o, hvis de har opnået fuld hårdførhed. Hvis temperaturen derimod falder mens de er i aktiv vækst, kan både krybende hvene enårig rapgræs kun overleve temperaturer ned til 5C o. De følgende oplysninger er baseret på fælles test af forskellige græssorter, som har resulteret i ranglister med point for en række parametre heriblandt vinterhårdførhed, modtagelighed for sygdomme og udseende udarbejdet af SCANGREEN og SCANTURF. Listerne bliver opdateret hvert år i december/januar måned og kan ses på og Rangorden for vinterhårdførhed 1. Engrapgræs (Poa pratentis) 2. Mosebunke (Deschampsia cespitosa) 3. Hundehvene (Agrostis canina) 4. Rødsvingel uden udl. (Festuca rubra ssp. commutata) 6. Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 7. Almindelig hvene (Agrostis capillaris) 8. Rødvsingel m. korte udl. (Festuca rubra ssp trichophylla) 9. Rødsvingel m. lange udl. (Festuca rubra ssp rubra) 10. Fåresvingel (Festuca ovina L.) 11. Almindelig rapgræs (Poa trivialis) 12. Almindelig rajgræs (Lolium perenne) 13. Enårig rapgræs (Poa annua) 14. Westerwoldisk rajgræs (Lolium multiflorum var. Westerwoldicum) Testing of turfgrass species and varieties for winter hardiness. Trygve Aamlid, TWS Seminar, Gjøvik 11 Nov , hvor 9 er bedst Rødsvingel Vinterskader, som rødsvingel er mest følsom over for: Græs, der er dækket af is Oversvømmelse/smeltevand Udtørring om foråret Sneskimmel Microdochium nivale 9

12 Rødsvingel uden udløbere har tidligere været anset for, at have en bedre vinterhårdførhed end rødsvingel med korte udløbere. De 2 rødsvingler har forskellig farve i løbet af vinteren og man ved ikke, om det kan have indflydelse på overlevelsesevnen. De sidste 25 år er vinterhårdførheden forbedret for alle typer rødsvingel. Den største forbedring af modstandsdygtighed over for sneskimmel er i rødsvingel med lange udløbere. en underart, som dog ikke bliver brugt så meget på greens. Nye og bedre sorter af rødsvingel med lange udløbere har vist fantastisk god vinterhårdførhed og forventes i fremtiden at komme på markedet i frøblandinger til både sportsplæner og fairways i områder med hård vinter. Men der er også nye sorter af rødsvingel uden udløbere på vej, som ser lovende ud og kan anvendes på greens. Tidligere undersøgelser har vist, at rødsvingel med korte udløbere konkurrer bedre med enårig rapgræs end sorter uden udløbere. Dette skyldes sandsynligvis den gode skudtæthed, hvilket kompensere for den større modtagelighed over for fx sneskimmel. Nedenfor ses sammensætning af nogle af de greensblandinger som sælges i Danmark i dag. Eksempler på Greensblandinger Prodana % Hunsballe % Barenbrug % Weibulls % Rødsvingel uden udløbere Rødsvingel korte udløbere Almindelig hvene Græsblandinger er ofte mere modstandsdygtige over for sygdomme sammenlignet en enkelt art eller sort. Derfor vil der typisk også være 3-4 forskellige rødsvingelsorter i de rene rødsvingelblandinger. Det samme gør sig gældende for de rene rajgræsblandinger, der anvendes til boldbaner. Ulempen kan være, at de forskellige græsarter har forskellige krav til pleje og man derfor skal finde et 10

13 kompromis, der enten favoriserer den ene eller den anden art eller passer lige dårligt til begge arter. Hvene Vinterskader, som hvener er mest følsomme overfor: Sneskimmel Microdochium nivale (om foråret!) Græstrådkølle Typhula sp. Skader på grund af is og vand De amerikanske sorter, har ofte en dårlig vinterhårdførhed i de usprøjtede parceller på SCANGREEN undersøgelserne. Der er kun få procent af de afprøvede sorter af krybende hvene, der er modstandsdygtig over for sneskimmel, fordi man har i årevis glemt at udvælge for denne parameter, da pesticiderne har været så let tilgængelige. I Sorter af plænegræs til Danmark er også medtaget resultater for angreb af sneskimmel i efterårsmånederne. Vinterhårdførhed Microdochium - pletter i vækstsæsonen Krybende hvene 6 5 Almindelig hvene 6 3 Hundehvene 7 4 De vigtigste vinterskader hos hvener skyldes svampesygdomme især hos krybende hvene. Fremover vil der være mere opmærksomhed rettet på denne parameter hos de amerikanske forædlere. Der er stor forskel imellem de forskellige sorter især hos almindelig hvene. Der findes gode genetiske ressourcer i Skandinavien, som med fordel kan benyttes til videre forædling. Rajgræs De vigtigste typer vinterskader på rajgræs er: Temperaturer under frysepunktet Lag af is/stående vand Udtørring om foråret Sneskimmel Microdochium nivale Græstrådkølle Typhula sp. 11

14 Sammenlignet med andre parametres som fx skudintensitet, højde, tilvækst, bladenes finhed og farve, er der ikke sket forbedring af vinterhårdførheden hos rajgræs af betydning de sidste mange år. Det er dokumenteret, at de tetrapolide rajgræsser er mere hårdføre end de diploide rajgræsser i hvert fald, når det gælder modstandsdygtighed over for sneskimmel og græstrådkølle, men de andre parametre er ikke lige så godt undersøgt. Tetraploide rajgræsser har dobbelt kromosomsæt, som gør dem mere hårdføre end rajgræs med et sæt kromosomer. Sorterne har større frø og spirer hurtigere frem ved lavere temperaturer end andre plænegræsser. De første tetraploide sorter var meget grove, men de nye er mere finbladede og bedre egnede til sportsplæner. 3. Forebyg vinterskader Der er 2 måder, at forebygge vinterskader. Den første handler om at vælge de rigtige græsarter og græssorter til arealet og den anden handler om at anvende de rette plejemetoder til at sikre at græsplanterne trives bedst muligt vinteren igennem. Tiltag til at forebygge vinterskader - Undgå vand på banen - Klip forgreens ned for at lede vandet væk fra greens - Gør overfladen mere tør tilfør topdressing - Vælg sygdomsresistente græsarter og sorter til eftersåning - Notér hvor de første sygdomsangreb starter - Udbring jern- og eller mangansulfat - Tilpas gødningsniveauet i løbet af eftersommeren - Fjern blade og ormeskud - Undgå fugt på bladene i lang tid risiko for spiring af svampesporer - afdug eller vand greens - Fæld eller udtynd - Anvend evt. pesticider - Luk evt. banen 12

15 Undgå vand på banen Gennemfør vertidræning, hvor der er behov for at løsne jorden, så den bliver mindre kompakt. Anvend prikning eller hulpropning inden vinteren for at vandet lettere kan ledes væk fra overfladen. Prikning af boldbane, så overfladevand kan løbe væk. Foto Bente Mortensen. Flere undersøgelser har vist, at der er stor sammenhæng imellem veldrænet jord og græssets evne til at etablerer sig igen efter vinteren. Nedenfor er vist resultater efter vinter med 2-3 måneders sne og isdække samt temperaturer ned til 20 C o. De er ikke retningsgivende under danske forhold, men fortæller, at der er stor forskel på græsserne genvækstevne om foråret på henholdsvis en drænet og ikke drænet jord Græsdække efter vinter - opgjort den 5. juni, Norge Rødsvingel m. korte udl. Musica % Rødsvingel m. lange udl. Frigg % Alm. rajgræs Engrapgræs Bargold % Limousine % Drænet jord Ikke drænet jord Effect of poor drainage on winter hardiness, T. Espevig, A. Kvalbein, T. Aamlid. Gjøvik, Norway November 11th,

16 Hvis der er hældninger på greens, der leder ind mod midten eller er det lavt liggende arealer, er det vigtigt, at komme af med vandet. En måde at gøre det på, er at klippe forgreens ned i greenshøjde for at lede vandet væk fra greens. Forgreens klippes ned for at lede vandet væk fra greens. Foto Kim Sintorn. På boldbaner er manglende dræn med til at give dårlige forhold og dårlig overlevelse for græsset på banen. I disse tider, hvor der bliver mere og vintrene bliver mildere, er det nødvendigt med gode afdræningsforhold på boldbanen. Det er ikke altid nok at vertidræne, da det ikke løser det grundlæggende problem. Dræn, så vandet ikke samler sig i vinterens løb. Foto Bente Mortensen. 14

17 Jernsulfat og pesticider Da der er forbud mod anvendelse af pesticider i mange kommuner og begrænset udbud og lovgivning om brug af pesticider på golfbaner, er det vigtigt, at kunne forbygge angreb af overvintringssvampe ved at undgå angreb af svampen. Det er også et krav i forbindelse med integreret plantebeskyttelse (IPM). Udbringning af jern- og eller mangansulfat kan mindske angreb af sneskimmel. Flest synlig angreb, hvor der ikke er sprøjtet med jernsulfat. Foto Bente Mortensen Der findes stadig mulighed for at forebygge eller bekæmpe angreb af sneskimmel på golfbaner, men vær opmærksom på de særlige regler, der skal overholdes. Hent de aktuelle oplysninger på og på Miljøstyrelsens hjemmeside Gødskning Det diskuteres ofte, hvor længe og hvor meget gødning, der skal tilføres græsset i løbet af efteråret. De næringsstoffer som græsset bruger i løbet af sæsonen skal tilføres som gødning, hvis græsset opsamles og fjernes fra arealet. Til at producere græsblade og rødder har 15

18 græsplanter har behov for de samme næringsstoffer gennem hele sæsonen. Behovstilpasset gødning Græsset har behov for at få tilført mere gødning, når græsset er i kraftig vækst i maj end det har i september måned, når væksten er langt mindre. Det er altså mængden man justerer på, men ikke sammensætningen. Fra behovstilpasset gødning fra teori til praksis, 2012 Forholdet imellem de enkelte næringsstoffer er det samme uanset årstid. Det gør det enkelt at tilføre de næringsstoffer, som græsset har behov for i løbet af sæsonen og som vi kalder vedligeholdelsesgødning. Udfordringen er, at vide, om græsset har fået tilstrækkelig næring til at imødegå vinteren. Her skal gødningstilførslen justeres i forhold til den aktuelle temperatur og nedbør i perioden. Det er især vigtigt på sandjorde og sandbaserede vækstlag, der ikke holder så godt på næringsstofferne. Der er ingen særlig grund til at tilføre gødning ud over de tidspunkter, hvor græsset har brug for det med mindre, der er krav om at spille på boldbanerne nærmest før græsset er i stand til at gro om foråret. Hvis der tilføres store mængder kvælstof giver det primært stor bladvækst og lille rodvækst (dårlig slidstyrke) og giver samtidig en dårlig indlejring af kulhydrater i græsplanten med dårlig overvintring til følge. Vær tilbageholdende med at give for meget gødning i slutningen af sæsonen, hvor græsset er ved at gå i vinterhvile, da det kan udskyde denne proces. Tilførsel af gødning sent om efteråret giver bare større chance for udvaskning af næringsstoffer i løbet af vinteren. 16

19 Højt kvælstof indhold giver ringe indlejring af kulhydrater. Fra behovstilpasset gødning fra teori til praksis, 2012 Norske forsøg har påvist lille effekt om foråret, men det vil afhænge af nedbørsmængde (udvaskning), indhold af organisk stof og mængde af næringsstoffer i vækstlaget ved vækstafslutning. Til gengæld er der større chance for angreb af sneskimmel ved høje N og K-niveauer i jorden. Det anbefales, at tilføre gødning om foråret, når planterne har behov for det igen. Brug mineralsk gødning, da dette virker med det samme. Grundgødskning Årsagen til, at man tilfører gødninger med forskellig sammensætning skyldes primært, at der mangler et eller flere gødningsstoffer i jorden. Til at finde ud af hvilke næringstoffer, der mangler og hvor mange kg, der skal tilføres jorden kalder vi grundgødskning. Her henvises til kompendiet Planter, Økologi og Miljø, hvor der er en god beskrivelse af, hvordan man udregner, hvor meget der skal tilføres af grundgødskning til jorden på baggrund af jordbundsanalyser, som er indsendt til autoriseret laboratorium. Fjern dug Svampenes sporer spirer og gennemtrænger cellerne, når de har ligget i passende tid på en fugtig overfalde. Hvor længe afhænger af temperaturen. Derfor er det ikke godt. Når der er dug på bladene, da det fremmer betingelserne og risikoen for et svampeangreb. 17

20 Problemet er størst på arealer, der ligger i skygge eller har ringe luftcirkulation og ringe mulighed for udtørring af planterne. Dug kan fx fjernes ved at slæbe en slange eller lignende over arealet eller at tænde for vandingsanlægget, så vandet løber af bladene. Vanding For at undgå udtørring af planterne, anbefales at vande i løbet af vinteren og forårsmånederne. Især hvis der forekommer længere tørre perioder med blæst og sol, der er med til at udtørre planterne også selvom de ikke er i aktiv vækst. Vand banen i tørre og varme perioder i løbet af vinteren. Foto Bente Mortensen. Luk evt. banen Mange golfspillere ønsker, at spille golf året rundt og andre, at banen er åben indtil sneen lægger sig og åbner igen så tidligt som muligt om foråret. Erfaringen fra Skandianvien er, at hvis man går på frosset græs efter de første frostnætter, kan det føre til katastrofale sneskimmelangreb. Efter at græsset er blevet hærdet tåler det mere belastning, men det kan alligevel blive til alvorlige slidskader fordi der ikke er mulighed for at reparere skader, de der ikke er vækst i græsset. 18

21 4. Forårsklargøring På boldbaner er der stort fokus på jævnhed og derfor på at for foretaget mindre opretninger. Det er ofte defineret i tilstands eller udførselskravene i plejeplanen, hvad målet skal være eller hvor store arealerne skal være før de skal oprettes. Ved mindre opretninger forstås fx et eller flere arealer på under 3 m2, dog højst 3% af det samlede areal. Derudover er der opgaver som fjernelse af visne blade, grene, muldskud og lignende. Overfladen løsnes med slæbenet eller langfingerharve. Eftersåning Hvor græsset er nedslidt, er der behov for eftersåning. Det er ikke kun en forårs- eller efterårsopgave, men sker løbende. Græsset er fx nedslidt, når græsdækket er under 85% målt i 100-feltsramme. Dette fremgår af tilstandskravene i plejeplanen for boldbanen. Behov for eftersåning. Foto Bente Mortensen 19

22 Et punkt i plejeplanen kan være, at der eftersås med 1 kg pr. 100 m2 som renoveringsblanding, men hvilken blanding skal man vælge. De fleste frøblandinger kan både anvendes til nyetablering og renovering. Dog skal man være opmærksom på, at engrapgræs har rigtig svært ved at etablere sig på etablerede græsarealer. Derfor består renoveringsblandinger ofte af alm. rajgræs og rødsvingel eller udelukkende af rajgræs. Der er imidlertid stort behov for at få et græsdække så tidliget som muligt om foråret og derfor stor opmærksomhed på de græsarter og sorter, der kan spire og etablere sig ved lavere temperaturer som de tetrapoide rajgræsser, enårig rajgræs og westerwoldisk rajgræs. Vær opmærksom på, at flere af de 2 sidstnævnte normalt ikke kan overvintre. Valg af rette den græsblanding til renovering handler både om hvilken type problem, der skal løses. Er det renovering af små huller eller større spilleflader, hvilke græsarter er der i forvejen, hvilken type boldbane, jordbundsforhold, formålet med eftersåning m.m. Eksempel på græsblandinger til alm. sportsplæner. Sportsblandinger Barenbrug % Hunsballe % Prodana % Alm. rajgræs Tetraploid rajgræs Rødsvingel m. lange udl. Rødsvingel m. korte udl. Rødsvingel u. udl. Engrapgræs Renoveringsblandinger Alm. rajgræs Tetraploid rajgræs Rødsvingel m. korte udl. Rødsvingel u. udl Enårig rajgræs Sørg altid for, at frøet får de bedst mulige spiringsbetingelser ved at sørge for, at frøet får kontakt med jorden og bliver dækket fx af topdressing, så udtørring undgås

23 Er frøet spiret og det sætter ind med en periode uden nedbør er der stor risiko for, at det ikke udvikler sig til en græsplante, men dør fordi der ikke er fugt i jorden til at kimplanten kan etablere sig. Problemer med spiring af frø Hvorfor er det så vanskelligt, at få nye frø til at spire og etablere en ny græsflade efter, at der har ligget et lag af is på arealet? Der er to teorier, der kan give en forklaring herpå: 1. Forskellige nedbrydningsstoffer og gasser fra den anaerobe respiration findes i jorden om foråret og forhindrer spiring af de nye frø på grund af disse phytotoxiner. 2. Overvintrende planter af enårig rapgras producerer stoffer, der er giftige for de spirende frø af andre græsser. Dette kaldes allelopati. Erfaringsmæssigt, har det også vist sig at være sværere, at reetablere en ny spilleflade på rødsvingelgreens, der er død på grund af is i forhold til krybende hvene greens. Der mangler undersøgelser, der kan forklare dette fænomen, der måske skyldes, at rødsvingel udvikler flere spirehæmmende stoffer, ved isdække allelopati. Rullegræs Til reparation af målfelter kan anvendes rullegræs. Det kan også anvendes i forbindelse med en større renovering efter topskrælning af arealet. Vær opmærksom på arbejdsmiljøet i forbindelse med udlægning af rullegræs, da der vil også være løft under knæhøjde og rullerne er tunge især i våd tilstand. Der er krav til hvor meget man må løfte og bære og dette kan man bl.a. se mere om i Sikkerhedsbog for anlægsgartenere, som findes på Sørg for, at at planlægge arbejde fornuftigt, få kørt pallerne så tæt på udlægningsstedet som muligt, brug teknsike hjælpemidler og vær evt. 2 om at løfte 21

24 Rullegræs klar til udlægning. Foto Bente Mortensen Vertikalskæring Når man spreder før på en etableret græsoverflade vil en stor del af frøene gå til spilde, hvis de lander på græsset. Til at sikre flest mulige frø at spire, er det nødvendigt, at de frøene får kontakt med jorden og dette kan gøres ved at vertikalskære, rille så eller anvende andre typer af maskiner, der sørger for, at placere frøene i/på jorden. Vertikalskæring og eftersåning. Foto Bente Mortensen. 22

25 Topdressing I vore nordiske nabolande anvendes mørkfarvet topdressing om foråret, fordi det er med til at øge jordtemperaturen og give en hurtigere spiring og vækst i græsset. Nogle steder udbringes topdressingen oven på sneen for at få den til at smelte. I Danmark vil en kompostblandet topdressing være naturlig sort af humusstoffer fra det organiske materiale og være med til at opsamle solen lys og opvarme jorden. Todressing er desuden vigtig for at opnå en optimal spiring i forbindelse med eftersåning om foråret, da den lægger sig som et beskyttende lag over frøet og sikrer den nødvendige fugtighed til frøets spiring. Topskrælning Skal større arealer renoveres efter vinteren, kan topskrælning anvendes til opretning af ujævne boldbaner eller til udskiftning af den øverste del af vækstlaget og udlægge rullegræs. Denne metode kan også anvendes på greens, hvor sammensætningen af græsser er uhensigtsmæssigt fx et stort indhold af enårig rapgræs, der er meget modtagelig for sneskimmel og giver en dårlig overvintringsevne og spillekvalitet om foråret. Afskrælning og opsamling af gammelt græs på boldbane. 23

26 Udover topskrælningen vil en renovering normalt også kræve en række andre tiltag: - Ujævnheder skal afrettes med harpet sandmuld eller kompostblandet topdressing. - Der skal tilføres ca l00 m2 topdressing pr. ha. - Jorden skal løsnes til ca. 30 cm s dybde med en vertidrænmaskine. - Topdressing fordeles i vertidrænhullerne med slæbenet. - Der skal tilføres NPK-gødning - Overfladen skal rives som forberedelse til et nyt såbed - Derefter skal eftersås med ca. 2,5 3,0 kg græsfrø pr. 100m2. Boldbane efter 3-4 uger efter topskrælning. Foto Bente Mortensen Fordelene ved topskrælning er, at metoden er at banen er hurtigt klar til brug - allerede efter 8-9 uger efter behandling. Til sammenligning kræver en total omlægning i ½- 1 år. Det eksisterende græsrodnet holder banens overflade stabil og en del af det gamle græs sætter nye skud. Behandlingen er samtidig hurtig at gennemføre. Ulempen ved behandlingen er, at man ikke får fjernet rodukrudt som fx mælkebøtte, vejpileurt, bellis eller hvidkløver, som vil være i stand til at skyde igen efter behandlingen. Ukrudtsplanternes hæmmes dog og metoden vil sandsynligvis kunne indgå i samlet bekæmpelsesstrategi for tokimbladet ukrudt. 24

27 Tidspunkt for udførsel har indtil nu vist sig at være bedst i perioderne 1. maj juni og 1. august september. Der kan være behov for opretning eller afretning og eventuel indsamling af sten. Metoden kan ikke bruges hvis der er dræningsproblemer eller komprimerede jordlag under cm. I sådanne situationer vil det være bedre at omlægge banen. 5. Plejeplaner En plejeplan er et arbejdsredskab, som klart og præcist beskriver; hvordan, hvorfor og hvornår de enkelte elementer i et have- eller parkanlæg skal plejes. Plejeplanen beskriver målsætningerne for udviklingen af arealets grønne elementer. Den gør de driftsansvarlige i stand til at træffe de rette beslutninger i forbindelse med pleje og vedligehold. Plejebeskrivelsen eller plejeplanen sætter et mål for driften af de udendørs arealer. Anlægsgartnere og kommuner tager udgangspunkt i Danske Anlægsgartneres Pleje af grønne områder. Men der findes mange andre gode plejeplaner eller plejebeskrivelser. Generelt skelnes der mellem: Mål og tilstandskrav målrettet kvalitetsbeskrivelse Udførelseskrav og vejledning målrettet praktisk udførelse I det følgende er eksempler på tilstands- og udførselskrav samt plejeplaner for forskellige typer af boldbaner. De kan bruges som inspiration til udarbejdelse af vinterplejeplaner eller plejetiltage, der inkluderer hensynet til græssets overvintring og genvækst om foråret. 25

28 Plejeplan for træningsbaner - eksempel Køge kommune

29 Vejledende tidsplan - uddrag Sportsplæner J F M A Funktion / udførelsesuge Kampplæne 1 Græsklip Græsklip omkring forhindringer Kontrol af dræn og drænafløb Afretning med slæbenet/strigle Tromling Gødning Vertikalskæring Eftersåning med rillesåning Topdressing Luftning med knive Afslåning af frøstande Eftersåning af græs i målfelter Opsyn med nedslidte felter/målfelter med rillesåning Opsyn med behov for bekæmpelse af ukrudt Opsyn med bekæmpelse af skadedyr Træningsplæne 1 Græsklip Græsklip omkring forhindringer Kontrol af dræn og drænafløb Afretning med slæbenet/strigle Tromling Gødning Vertikalskæring Køge kommune

30 Referencer Bedste opstart I koldt forår. Kim Sintorn, Indlæg på Groundsmannskonference i Behovstilpasset gødskning fra teori til praksis. Tom Ericsson, Karin Blombäck og Agnar Kvalbein, Deacclimation response to winter temperature fluctuations in Lolium perenne Jacqueline Farrell Iowa State University, 2010 Effect of poor drainage on winter hardiness of four turf grasses used on lawns/fairways TATSIANA ESPEVIG, AGNAR KVALBEIN & TRYGVE S. AAMLID, Seminar TURF GRASS WINTER SURVIVAL, Gjøvik, Norway November 11th, 2014 Græsarter og -sorters konkurrenceevne overfor enårig rapgræs. Forsøg ved Store Heddinge og Mogenstrup år Niels Chr. Nielsen, Prodana. Pleje af grønne områder, Danske Anlægsgartnere Sorter af plænegræs til Danmark, Resultater fra sortsafprøvning SCANTURF og SCANGREEN. Testing of turfgrass species and varieties for winter hardiness. Trygve S. Aamlid TWS Seminar, Gjøvik 11 Nov

31 29

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde

Læs mere

Eftersåning af fairways. Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF

Eftersåning af fairways. Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF Eftersåning af fairways Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF Popular Scientific Articles - STERF, February 2017 Så ser vi det igen anledning

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere FAGLIGT Størst genetisk fremgang for engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere Græssorter til tee og fairway, 1985-2015 Fra sortsafprøvningerne i SCANTURF og SCANGREEN får vi stadig ny viden

Læs mere

CTRF. GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima. Introduktion. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima. Introduktion. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima Introduktion Dette faktaark skal hjælpe dig med at vælge de bedste græsarter og sorter, når du skal etablere eller reetablere

Læs mere

Att.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017

Att.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017 Breinholtgaard Golfcenter Kokspangvej 17-19 6710 Esbjerg Att.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017 Vedr.: Besøgsrapport marts 2017 I forlængelse af mit besøg den 14. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

CTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival

CTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival Handbook turf grass winter survival Re-etablering efter vinterskader Introduktion Vinterskader kan opstå på alle græsoverflader på en golfbane, men typisk vil det græs, som klippes lavest, være mest udsat.

Læs mere

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale.

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale. FAGLIGT Filt i græsplæner Filt dannes i græsplæner, hvor regnorme ikke trives som for eksempel når sportsgræs anlægges på sand. Meget filt forringer spillekvaliteten og forøger risikoen for sygdomme, ukrudt

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret

Læs mere

7 trin til den perfekte græsplæne

7 trin til den perfekte græsplæne 7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge

Læs mere

Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten,

Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten, Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til golfbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand

Læs mere

Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens?

Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Handbook turf grass winter survival Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Resumé Mange forskellige forhold kan føre til vinterskader. Sneskimmelsvamp er aktiv ved lave temperaturer.

Læs mere

Plænegræs til ethvert formål 1

Plænegræs til ethvert formål 1 Plænegræs til ethvert formål 1 Indholdsfortegnelse Hunsballe Frø - Din plænegræspartner 3 Brugsplæner 4 Villa-Turf 4 Villa-blanding 4 Special-Turf - Ny sammensætning 5 Kløver-Turf 5 Svensk/Classic-Turf

Læs mere

Fotodokumentation af afvigelser Sag: Skoleboldbaner - status

Fotodokumentation af afvigelser Sag: Skoleboldbaner - status Fotodokumentation af afvigelser Sag: Skoleboldbaner - status Baggrund Skoleboldbanerne er blevet besigtiget fredag den 28. april 2006, for at se på tilstanden efter opretningen af banerne i efteråret 2005,

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

Hvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Hvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Abiotiske skader Abiotiska skador Abiotiske skader Abioottiset vioitukset Skaðar af ólífrænum (áþreifanlegum) orsökum Abitotic damage Foto: Boel Petterson. Hvad er

Læs mere

Græs til parker og fodboldbaner

Græs til parker og fodboldbaner Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til parker og fodboldbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens i forhold

Læs mere

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Synlige bare pletter må forekomme i begrænset omfang, afhængig af udbredelsen af Poa Annua. Klippehøjden er 3,7-5mm dog 5-8 mm i starten og slutningen af vækstsæsonen.

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

Græsblanding. Anlægning. Den rigtige Turfline til den Skyggefulde Græsplæne. Den rigtige Turfline til Græsplænen på Sandet Jord

Græsblanding. Anlægning. Den rigtige Turfline til den Skyggefulde Græsplæne. Den rigtige Turfline til Græsplænen på Sandet Jord Græsblanding Anlægning Den rigtige Turfline Græsplæne / / / Den rigtige Turfline Græsplæne i den gule pakning er velegnet til langt størstedelen af de danske græsplæner. Græsfrøene i blandingen er omhyggeligt

Læs mere

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Sammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand,

Sammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand, Faktablad Integreret plantebeskyttelse Mekanisk pleje for at få mindst muligt angreb af skadevoldere på golfbaner Marts 2016 Fjernelse af dug. Foto Ole A Kjosnes Mekanisk pleje Greenkeepere udfører mange

Læs mere

Overvintringssygdomme

Overvintringssygdomme Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Övervintringssjukdomar Overvintringssykdommer Lumihomeet? Kalsveppir Snow molds Vinter på Hornbæk golfbane. Foto: Jan Peter Nielsen. Overvintringssvamp

Læs mere

MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN

MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN HUNDEHVENE, BOTANISKE OPLYSNINGER OG BRUGSOMRÅDE Hundehvene (Agrostis canina L.) er en flerårig græsart, som vokser naturligt på enge og græsarealer i næsten

Læs mere

SCANGREEN Endelige sortslister fra. Generelt må man sige at gamle,

SCANGREEN Endelige sortslister fra. Generelt må man sige at gamle, FAGLIGT Nye resultater Scanturf Endelige sortslister fra SCANGREEN 2011-2014 På de såkaldte sortsgreens på Sydsjælland GK i Mogenstrup og Bioforsk Landvik i Norge blev de sidste registreringer i projekt

Læs mere

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf

Læs mere

Stærkt som stål. Regenererende Almindelig Rajgræs. Great in Grass

Stærkt som stål. Regenererende Almindelig Rajgræs. Great in Grass Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Great in Grass Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi: regenerende og bedste slidstyrke! RPR er en selv-regenererende

Læs mere

Hurtigt spirende græs

Hurtigt spirende græs MANGE KOPIER - KUN ÉN ORIGINAL! Hurtigt spirende græs ved lavere temperaturer! Den hurtigste løsning til eftersåning ved lave temperaturer! Dine baner bruges hver eneste dag. Det er derfor heller ikke

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N

Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N Indhold Forord... 3 Pesticidfri pleje skal styrke græsset... 4 Vigtigt at samarbejde...

Læs mere

Indsamling og brug af data på golfbanen

Indsamling og brug af data på golfbanen Indsamling og brug af data på golfbanen 12-12-2018 1 Thomas Pihl Furesø Golf Club 27 huller + Par 3 1700 medlemmer Medlemsklub. 12-12-2018 2 Hvilken retning er nordøst? 12-12-2018 3 Hvorfor? Objektive

Læs mere

Græs. Indhold: Anlæggelse af plæner/græsarealer Pleje af græsarealer Redskaber og maskiner. Græstyper Anlæggelse af græsarealer Pleje af græsarealer:

Græs. Indhold: Anlæggelse af plæner/græsarealer Pleje af græsarealer Redskaber og maskiner. Græstyper Anlæggelse af græsarealer Pleje af græsarealer: Græs Anlæggelse af plæner/græsarealer Redskaber og maskiner 1 Indhold: Græstyper Anlæggelse af græsarealer : Forår Sommer Efterår Græsklipning Maskiner 2 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro.

Læs mere

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere

Valg af græs til golfbaner

Valg af græs til golfbaner Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse Valg af græs til golfbaner Revideret marts 2016 I roughen skal bolden være synlig, men samtidig skal græsset kunne konkurrere med ukrudt. Dette afhænger mere af

Læs mere

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti Great in Grass Beskyt din investering med Yellow Jacket Water Manager Barenbrug er kendt for sine innovative græskoncepter, som udgør løsninger i en række forskellige

Læs mere

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder. Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

græsvækst og at lykkes med en eventuel reetablering.

græsvækst og at lykkes med en eventuel reetablering. HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERSPIL PÅ SOMMERGREENS Tidlig forår på Peuramaa Golf, Finland. Foto: Agnar Kvalbein. Indledning Golfere diskuterer, hvornår det er rigtigt at lukke banen midlertidigt

Læs mere

Mere bæredygtig. og økonomisk anvendelse af græs. Great in Grass. SEMENCO - Dansk distributør

Mere bæredygtig. og økonomisk anvendelse af græs. Great in Grass. SEMENCO - Dansk distributør SEMENCO - Dansk distributør Blüchersvej 3 DK - 7480 Vildbjerg Tel. 9992 0233 Fax 9992 0231 Michael Møller Larsen Produktchef Tel. : 2174 7699 E-mail : mml@semenco.dk Finn Linnet Juul Produktchef Tel. :

Læs mere

CTRF. EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren. Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren. Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren Indledning Om græsset på greens overlever vinteren er først og fremmest afhængig af vejrforholdene,

Læs mere

Kontoret er ferielukket

Kontoret er ferielukket Fra: Breinholtgård golfklub Sendt: 4. november 2016 13:13 Emne: Breinholtgård Golfklub Nyhedsbrev Kontoret er ferielukket I næste uge (uge 45) holder jeg ferie. Kontoret vil derfor ikke være bemandet så

Læs mere

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Af Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge Gødning med en kombintion af Gro-Power og Arena gav et bedre helhedsindtryk og

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,

Læs mere

Behovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis

Behovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis Behovstilpasset gødskning Fra teori til praksis om gødskningshåndbogen Denne håndbog er et sammendrag af viden og erfaringer fra tre forskningsprojekter om behovstilpasset gødskning som Inverkan av behovsanpassad

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Giv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart

Giv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart MOGENSTRU UP SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP Giv en ven en gratis golfoplevelse Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start Hole in One Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart 8. NYHEDSBREV

Læs mere

Pesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet

Pesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Pesticidfri pleje på fairways Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Hvorfor bekæmpelse uden pesticider? Pesticidaftale for golfbaner i Danmark skal nedsætte forbruget med 75 % Målet

Læs mere

Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen. Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant.

Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen. Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant. Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen Banen generelt Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant. GIC, målskema banen generelt: Målområde / Banen - MEDLEMMER

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner Tvedt, Tilde; Fischer, Jørgen; Larsen, Søren Ugilt; Kristoffersen, Palle

Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner Tvedt, Tilde; Fischer, Jørgen; Larsen, Søren Ugilt; Kristoffersen, Palle university of copenhagen University of Copenhagen Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner Tvedt, Tilde; Fischer, Jørgen; Larsen, Søren Ugilt; Kristoffersen, Palle Publication date: 2002 Document

Læs mere

Hv. Sande Stadion

Hv. Sande Stadion Ejerlav: Matr.nr: Klit Søgård Hgd, Holmsland del af 14b, del af 16l 500102 - Hv. Sande Stadion Klippefrekvens: 42x Tidsfaktor: 6 t Budgettal/år: 163411 + ekstra indsats Totalareal: 6,9900 ha Græsareal:

Læs mere

Fremtidens klimaforandringer og konsekvenser for boldbaner

Fremtidens klimaforandringer og konsekvenser for boldbaner Fremtidens klimaforandringer og konsekvenser for boldbaner GAD, Svendborg den 20. september 2019 Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject bm@greenproject.dk, 4119 8995

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Plænegræs ukrudt, skadevoldere og pleje

Plænegræs ukrudt, skadevoldere og pleje Plænegræs ukrudt, skadevoldere og pleje Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 PLÆNEGRÆS UKRUDT... 4 To-kimbladet ukrudt...5 En-kimbladet ukrudt...11 Mos og

Læs mere

Eftersåning - Hvordan gør man det succesfuldt? Leah A. Brilman, Ph.D Director of Product Management and Technical Services DLF Pickseed USA

Eftersåning - Hvordan gør man det succesfuldt? Leah A. Brilman, Ph.D Director of Product Management and Technical Services DLF Pickseed USA Eftersåning - Hvordan gør man det succesfuldt? Leah A. Brilman, Ph.D Director of Product Management and Technical Services DLF Pickseed USA lbrilman@dlfna.com Generelt om eftersåning Succesfuld eftersåning

Læs mere

Projekt Bedre baner Fra tal til handling

Projekt Bedre baner Fra tal til handling Projekt Bedre baner Fra tal til handling Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Herning inden omlægning Spillerindgang 1. Spillekvalitet (1 af 2) Score opnået pr 6 testområder

Læs mere

Ribe Golf Klub Snepsgaardevej Ribe. Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011

Ribe Golf Klub Snepsgaardevej Ribe. Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011 Ribe Golf Klub Snepsgaardevej 14 6760 Ribe Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011 Banens grundforudsætning og udfordringer I forlængelse af mit besøg fredag den 17. juni vil jeg her

Læs mere

Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk

Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk René Gislum, Aarhus Universitet Per Sørensen & Co., Mogenstrup Niels Chr. Nielsen, DLF-TRIFOLIUM Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU præsen TATION

Læs mere

Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem

Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Christian Philip Kjøller Dias 1 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Indhold Udvikling

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE

gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE Den rigtige start på din plæne Den rigtige start på din plæne Start med at vælge Den rigtige blanding Alle frøene i Den rigtige blandingerne er S-mærkede

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Behovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis

Behovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis Behovstilpasset gødskning Fra teori til praksis Forfatterne til gødskningshåndbogen er fra venstre: Tom Ericsson, Karin Blombäck og Agnar Kvalbein. Om gødskningshåndbogen Denne håndbog er et sammendrag

Læs mere

Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner

Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner DGA-ugen 14. november 2018 Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner Resultater fra PESTGOLF Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Sachin Karan og Anne Mette D. Jensen Formål PESTGOLF At estimere skæbne

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

GrÆsGuiden GrÆs til

GrÆsGuiden GrÆs til GrÆsGuiden 2015 GrÆs til GrønNE OMRÅDER i norden Forord Baseret på mere end 30 års afprøving af græsarter og -sorter blev STERFs græsguide Græs til grønne områder i Norden udgivet for første gang i september

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Boldbaner og idrætsanlæg 2009

Boldbaner og idrætsanlæg 2009 Boldbaner og idrætsanlæg 2009 Dialogmøde mellem boldklubberne, Børne- og kulturforvaltningen og Park & Vejforsyningen. Torsdag den 25. juni 2009 kl. 19.00 21.00 Side 1 Pleje og vedligehold af boldbaner

Læs mere

Plejeplan for de grønne områder på Herlufsholm Idrætscenter

Plejeplan for de grønne områder på Herlufsholm Idrætscenter Plejeplan for de grønne områder på Herlufsholm Idrætscenter Udarbejdet august 2010 Plejeplan for Herlufsholm Idrætscenter 260810 1 Indhold Udarbejdet august 2010... 1 Indledning... 3 Vejrlig... 3 Sportsplæner...

Læs mere

Gødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Gødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Gødning Let i teorien, svært i praksis Foton: Agnar Kvalbein Sammenfatning Planter har brug for næringsstoffer i nøjagtigt det forhold som svarer til plantecellernes

Læs mere

Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015

Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015 Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015 Vedr.: Besøgsrapport marts 2015 I forlængelse af mit besøg den 25. og 26 marts kommer her min tilstandsrapport.

Læs mere

GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE

GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE INDHOLD Side 2 Græs er ikke bare græs 2-3 MINI-TURF og S-mærke 3 Græsarter og deres egenskaber 4-6 Græsblandinger 6 Hvornår kan man så? 7 Forberedelse til såning 8 Såning Klipning

Læs mere

Golfsportens største udfordring

Golfsportens største udfordring Golfsportens største udfordring Klimaforandringer vil få stor betydning Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Bane- og miljøansvarlig i Dansk Golf Union 34 et er ikke længere et spørgsmål om tro! Fakta

Læs mere

Plejeplan for Tønder golfklub

Plejeplan for Tønder golfklub Plejeplan for Tønder golfklub Golfbanen i Tønder skal de næste år have en fast plejeplan for hele banen, både så medlemmer og bestyrelsen kan følge udviklingen på banen år for år. Banen er på mange måder

Læs mere

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå

Læs mere

CTRF. ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Foto: Olav Noteng, Byneset Golf Indledning Isdannelser giver mere græsdød i Norden end nogen anden vinterskade. Is forekommer oftest

Læs mere

LIDT OM UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER

LIDT OM UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER LIDT OM KOMPOST OG REGLER FOR BRUG AF SKOVMOSENS FÆLLESKOMPOST. UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER Dit grønne haveaffald er guld værd. Din havejord er træt efter mange års intensiv dyrkning.

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R DA N S K GOL F U N ION Golf og miljø U DFOR DR I NGE R M I L JØ I N DS AT S PE S T ICI DF R I PL E J E H O V E D S P O N S O R Golfens sande værdier Golf er en sport for livet Golf belønner målrettet træning

Læs mere

Gødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Gødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk

Læs mere

Pleje af rødsvingel. Retningslinjer baseret på ny forskning og erfaring fra greenkeepere

Pleje af rødsvingel. Retningslinjer baseret på ny forskning og erfaring fra greenkeepere Pleje af rødsvingel Retningslinjer baseret på ny forskning og erfaring fra greenkeepere Forord Denne håndbog, Bedste pleje af rødsvingel (Festuca rubra) golf greens for høj bæredygtighed og spilbarhed,

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Anlæggelse og pleje af bunkers og teesteder Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright september 2006 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Tarm Idrætscenter

Tarm Idrætscenter Ejerlav: Matr.nr: Tarm by, Egvad del af 7nø + del af 7 da 500080 - Tarm Idrætscenter Klippefrekvens: 42x Tidsfaktor: 3,5 Budgettal/år: 117451 Totalareal: 6,0900 ha Græsareal: 3,4700 ha Kunstbane: 0,9520

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå af en græsblanding,

Læs mere

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens

Læs mere

Fodboldbaner Pleje og vedligehold. Kultur og Fritid

Fodboldbaner Pleje og vedligehold. Kultur og Fritid Fodboldbaner Pleje og vedligehold Kultur og Fritid Forord En dårlig fodboldbane kan ødelægge selv den bedste fodboldkamp. I Haderslev Kommune ønsker vi at holde vores fodboldbaner på et niveau, hvor der

Læs mere

Bedre baner i 2. division

Bedre baner i 2. division Bedre baner i 2. division Et projekt drevet af Divisionsforeningen Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 ww.nyholt.dk Bedre baner 2. division 8.00 Baggrund for projektet. Hvad gjorde

Læs mere

Boldbaner I Vejle Kommune. Januar 2017

Boldbaner I Vejle Kommune. Januar 2017 Boldbaner I Vejle Kommune Januar 2017 1 Forord En dårlig boldbane kan ødelægge selv den bedste kamp. I Idræt & Faciliteter har vi et ønske om at holde vores boldbaner på et niveau, hvor der kan spilles

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne

Læs mere

SÆSON Selvom der netop er varslet et par dage med koldt vejr er det dog et faktum at det lunere vejr og en ny golfsæson er lige på trapperne.

SÆSON Selvom der netop er varslet et par dage med koldt vejr er det dog et faktum at det lunere vejr og en ny golfsæson er lige på trapperne. SÆSON 2009 Så nærmer tiden sig Selvom der netop er varslet et par dage med koldt vejr er det dog et faktum at det lunere vejr og en ny golfsæson er lige på trapperne. Inden vi for alvor tager hul på en

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Kvalitetssikring af plejeopgaver i grønne anlæg

Kvalitetssikring af plejeopgaver i grønne anlæg AMU- uddannelse: 42866 - Kvalitetssikring af plejeopgaver i grønne anlæg Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright Februar 2012 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere