Frit valg en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af frit valg i den kommunale hjemmepleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frit valg en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af frit valg i den kommunale hjemmepleje"

Transkript

1 Frit valg en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af frit valg i den kommunale hjemmepleje Vejleder: Thomas Pallesen Studerende: Jesper Riis-Jensen Årskortnummer: Antal ord:13.360

2 Indholdsfortegnelse: 1. 0 Indledning og problemformulering Det empiriske område Organisering af den offentlige sektor Offentlig eller privat produktion To argumenter for inddragelse af private virksomheder Specialets opbygning Hjemmehjælpsområdet Frit valg Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp Formål og forventninger Reglerne Indretningen af den offentlige sektor i et teoretisk perspektiv Organiseringen af den offentlige sektor Organiseringen af den offentlige sektor set i et kritisk lys Frit valg som løsning på problemerne med indretningen af den offentlige sektor Hypotese Analysedesign og metodiske overvejelser Analysedesign Tilrettelæggelse af analysen Datamaterialet Operationaliseringer De kommunale udgifter til hjemmehjælp den afhængige variabel Inddragelsen af private leverandører i produktionen af hjemmehjælpsydelser Kontrolvariable Opsamling Frit valg en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser Sammenhæng mellem udgifter til hjemmehjælp og inddragelse af private leverandører? Graden af inddragelse af private leverandører Konklusioner Perspektivering Litteraturliste Abstract

3 1. 0 Indledning og problemformulering Dette speciale vil beskæftige sig med indførelsen af frit valg i den kommunale hjemmehjælp. Mere specifikt vil det undersøge de økonomiske konsekvenser ved ordningens indførelse. Der er flere grunde til, at dette emnevalg er interessant. For det første lægger ældresektoren, som den kommunale hjemmehjælp er en del af, beslag på en stor del af de offentlige ressourcer. Endvidere udgør hjemmehjælpen en stor post på de kommunale budgetter, hvorved det er i kommunernes og offentlighedens interesse, at området køres effektivt, så ressourcerne udnyttes optimalt for at undgå spild af økonomiske midler, som ellers kunne være anvendt på andre offentlige serviceområder. For det andet er emnevalget af stor interesse rent teoretisk. Med indførelsen af frit valg har man rokket ved centrale grundsten i opbygningen af den danske velfærdsstat. Traditionelt har den offentlige sektor selv varetaget størstedelen af serviceydelsesproduktionen. Men der er tegn på, at den traditionelle organisering af den offentlige sektor, og herunder den offentlige serviceproduktion, er i opbrud. Der er kommet fokus på inddragelse af private virksomheder i serviceproduktionen - enten gennem udlicitering eller som leverandører af offentlige serviceydelser. Man har indført konkurrencelignende tilstande på forskellige serviceområder; konkurrence mellem offentlige organisationer og institutioner samt mellem private og offentlige leverandører. Altså, på mange områder af den offentlige sektor er der foretaget en reorganisering for at opnå effektivitetsgevinster og bedre ressourceudnyttelse, hvilket frit valgs ordningen i den kommunale hjemmehjælp er et godt eksempel på. Men hvad med konsekvenserne af konkurrenceudsætningen på hjemmehjælpsområdet? Har man opnået de tilsigtede økonomiske gevinster? Eller har det haft negative økonomiske konsekvenser? Specialet vil tage disse spørgsmål op. Overordnet vil det beskæftige sig med konkurrenceudsætningens konsekvenser for kommunerne på hjemmehjælpsområdet. Det skal undersøges, hvorvidt kommunerne har opnået økonomiske gevinster. Problemformuleringen for specialet kan udtrykkes på følgende måde: Har kommunerne opnået økonomiske gevinster efter indførelsen af frit valg på hjemmehjælpsområdet? - 1 -

4 Problemstillingen vil blive besvaret på baggrund af en empirisk undersøgelse af kommunernes udgifter til hjemmehjælp med henblik på at klarlægge, hvorvidt inddragelsen af private leverandører i hjemmehjælpen har haft økonomiske konsekvenser for kommunerne. Metoden hertil vil være statistisk kvantitativ metode. Hvor den afhængige variabel vil være kommunernes udgifter til hjemmehjælp. Den uafhængige variabel vil udgøres af kommunernes udgifter til private leverandører af hjemmehjælp. Hertil kommer en række kontrolvariable, der kan formodes at have indflydelse på kommunernes udgifter, som analysen ligeledes vil inddrage for at gøre testen af sammenhængen mellem kommunernes udgifter til hjemmehjælp og inddragelsen af private leverandører så robust som overhovedet muligt. 1.1 Det empiriske område Ældreplejeområdet blev fra den 1. januar 2003 ændret markant, da loven om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv. trådte i kraft. Fra den dato blev det muligt for modtagere af personlig og praktisk hjælp i hjemmet at vælge frit mellem offentlige og private leverandører til at udføre de opgaver, som modtageren er visiteret til. I udgangspunktet er både offentlige og private leverandører sidestillet; der gælder de samme krav, og de skal efterleve de samme kvalitetsstandarder. Dog varierer disse krav og kvalitetsstandarder fra kommune til kommune, da det er de enkelte kommunalbestyrelser, som fastlægger service- og kvalitetsniveauet for hjælpen. Det er altså karakteriserende for ældreplejeområdet, at der eksisterer et (frit) marked for leverancer af ældreplejeydelser, hvormed markedsmekanismer og markedslogikker hersker for leverandørerne og er bestemmende for deres adfærd. Derfor må det forventes, at de deltagende aktører bliver disciplineret af konkurrencesituationen på markedet. Endvidere er det også karakteriserende for markedet, at det er underlagt politisk indflydelse og mere generelt indflydelse som udspringer fra den offentlige sektor, hvormed det må forventes at leverandørernes adfærd også bliver betinget heraf. 1.2 Organisering af den offentlige sektor Et klassisk spørgsmål indenfor politologien er, hvordan den offentlige serviceproduktion skal organiseres. Skal den offentlige sektor selv stå for produktionen, eller skal man inddrage virksomheder fra den private sektor? I Danmark er udgangspunktet, at det offentlige selv står for produktionen. Dog forefindes der efterhånden flere og flere eksempler på, at produktionen af offentlige serviceydelser er udlagt til private virksomheder. Indenfor de serviceområder, der hører under kommunernes ansvarsområde, er det oftest kommuner selv, som løser opgaverne. Men dette - 2 -

5 er intet krav. Udliciteringsomfanget har for kommunernes vedkommende i en længere periode ligget ret stabilt på omkring 10 procent af de samlede kommunale udgifter (Pallesen, 2001: 207). Kommunerne er overladt ansvaret med tilvejebringelsen af service overfor borgerne, men hvor produktionen af serviceydelserne placeres bestemmer kommunerne i vidt omfang selv. I den kommunale almægtighedsmodel, som den kommunale organisering er blevet benævnt, 1 er det udbredt, at det politiske ansvar og produktionsansvaret er samlet i de enkelte kommuner. Hvorfor denne automatik i organiseringen af produktionen af offentlige ydelser? Hvorfor ikke i en langt højere grad inddrage private virksomheder i produktionen af offentlige serviceydelser (på de områder, hvor det vil være fordelagtigt), hvor det politiske ansvar og produktionsansvaret bliver adskilt, således produktionen bliver optimeret og økonomiske gevinster givetvis realiseres? 1.3 Offentlig eller privat produktion Et af argumenterne for at inddrage private virksomheder i produktionen af offentlige serviceydelser er argumentet om, at den offentlige serviceproduktion er mere ineffektiv og omkostningskrævende sammenlignet relativt med en tilsvarende produktion foretaget i den private sektor. Implicit hævdes det i argumentet, at der kan opnås besparelser ved at overlade produktionsansvaret for tilvejebringelsen af offentlige serviceydelser til den private sektor, om dette er tilfældet er et empirisk spørgsmål. Endvidere kan man også stille spørgsmål ved det universelle i argumentet, nemlig om det gælder for alle serviceproduktionsområder. Dermed ikke sagt, at argumentet ikke har noget på sig. Man kan bare ikke afvise, at der for nogle af de offentlige serviceproduktionsområder gælder så specielle og influerende overordnede forhold og strukturer, at en inddragelse af private virksomheder vil være nyttesløst og dermed ikke-besparende. 1.4 To argumenter for inddragelse af private virksomheder Hvorfor kan det ofte være hensigtsmæssigt at inddrage den private sektor i produktionen af offentlige serviceydelser? Til besvarelsen heraf giver public choice-litteraturen to forklaringer. Det første argument er, hvad man kan beskrive som ejerskabsargumentet, det andet er konkurrenceargumentet. Begge argumenter fremhæver, at den private sektor vil udføre opgaverne mere effektivt end den offentlige sektor. Ejerskabsargumentet hævder, at private virksomheder vil tilvejebringe serviceydelserne mere effektivt end offentlige organisationer vil kunne gøre. Dette begrundes med fraværet af en bundlinje i offentlige organisationer. De kan ikke gå konkurs, hvormed de offentlige ledere ikke har incitamentet til at indrette organisationerne således, at den 1 Se Jens Blom-Hansen & Thomas Pallesen (2002): Kommunale patologier i teori og praksis, s i Jens Blom- Hansen, Finn Bruun og Thomas Pallesen (red.), Kommunale patologier. Århus: Systime

6 mest effektive produktion kan opnås. Derudover har offentlige ledere sjældent et incitament til at være omkostningsbevidste. Konkurrenceargumentet hævder modsat, at de private virksomheders større effektivitet skyldes, at de befinder sig i en konkurrencesituation, hvormed de bliver disciplineret af markedslogikker såsom konkurrence. Hertil kommer også den mulighed, at når offentlige leverandører bliver udsat for konkurrence, så vil de producere effektivt. 1.5 Specialets opbygning Det empiriske område præsenteres i næste afsnit (afsnit 2), efterfulgt af et teoriafsnit (afsnit 3). I afsnit 4 ses der nærmere på metodevalg og operationalisering af de centrale variable. I afsnit 5 analyseres problemstillingen. Og til slut er specialets konklusion at finde i afsnit

7 2.0 Hjemmehjælpsområdet Hjemmehjælpsområdet har gennem det seneste halve århundrede udviklet sig til at udgøre et kerneområde i den danske velfærdsstat, dels hvad angår omfanget af serviceydelser, og i særdeleshed hvad angår omfanget af anvendte ressourcer. Man er gået fra stort set ingen eller i hvert fald meget begrænset hjælp i efterkrigsårene til i dag, hvor alle (der ellers er berettiget hertil) kan modtage gratis og varig hjemmehjælp (Agger Nielsen & Goul Andersen 2006: 27 31). Dermed også sagt, at udgifterne til hjemmehjælp har været markant stigende gennem de seneste 50 år. Den tidlige udvikling af området er blandt andet blevet kædet sammen med kvindernes øgede erhvervsfrekvens, hvormed det offentlige har påtaget sig en større andel af ansvaret for omsorgsarbejdet fra familierne (Balle Hansen & Vedung 2005: 53-54). Mens den senere udvikling i udgifterne i grove træk skyldes den demografiske udvikling samt omfanget af hjemmehjælpen (Agger Nielsen & Goul Andersen 2006: 119). Hjemmehjælp som vi kender den i dag med gratis og lige adgang til ydelserne blev vedtaget i 1987 med virkning fra 1. januar Dog (gen)indførte man delvis brugerbetaling i kun for praktisk hjælp. Brugerbetalingen blev igen fraveget i 1993, hvorefter den varige hjemmehjælp atter blev gratis for alle (Agger Nielsen & Goul Andersen 2006: 30 31). Bestemmelserne omkring hjemmehjælp findes i dag i Lov om Social Service (Serviceloven). I lovgivningen eksisterer begrebet hjemmehjælp ikke. I stedet benævnes det personlig pleje og service. Dog fastholdes her anvendelsen af begrebet hjemmehjælp. Interessen for hvorledes hjemmehjælpsområdet har udvikler sig i rent økonomisk forstand, har altid været der fra politisk hold. Et gennemgående princip har været, at ældre burde bo længst muligt i eget hjem frem for at bo på plejehjem. Dette er selvsagt grundet i økonomiske gevinster, hvormed der kunne opnås mere velfærd for pengene (Agger Nielsen & Goul Andersen 2006: 27, 29). I samme stil blev der i forbindelse med behandlingen af lovændringen vedrørende indførelsen af gratis varig hjemmehjælp argumenteret med, at gratisydelser ville medføre en øgning i efterspørgslen (Agger Nielsen & Goul Andersen 2006: 31). Overordnet betragtet og som det bliver påpeget (bl.a. af Agger Nielsen & Goul Andersen 2006: 35) har hjemmehjælpsområdets voksende betydning både i politisk, velfærdsmæssig samt økonomisk forstand medført, at interessen for, hvordan ressourcerne blive anvendt mest effektivt, været stødt stigende. En interesse som har udmøntet sig i flere reformtiltag, hvor indførelsen af frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp står som et glimrende eksempel herpå

8 Den resterende del af kapitlet vil indeholde en gennemgang af det empiriske område, frit valg af leverandør på hjemmehjælpsområdet. Det vil indeholde en beskrivelse af bestemmelserne omkring frit valg samt konsekvenserne heraf. Men allerførst vil baggrunden og bevæggrundene, herunder formålet med indførelsen af frit valg, blive behandlet. 2.1 Frit valg I foråret 2002 blev regeringens moderniseringsprogram Med borgeren ved roret fremlagt. Et moderniseringsprogram, der danner rammen for en fornyelsesproces af den offentlige sektor, igangsat af den daværende regering. Moderniseringen består i fornyelse af blandt andet organiseringen og indretningen af den offentlige sektor samt fornyelse af opgavevaretagelsen og tilrettelæggelsen. Et centralt element i moderniseringsprogrammet er valgfrihed (Regeringen 2002a). Lovinitiativer skulle sikre, 1) at valgfriheden på flere centrale velfærdsområder blev udbygget, samt 2) at borgerne fik noget at vælge imellem (Regeringen 2002a: 6). Dog rækker valgfriheden ikke udover de prioriterede rammer, samt det politiske fastlagte serviceniveau. Derimod dækker valgfriheden over frit valg af løsninger og leverandører. Det var sigtet, at Der skulle skabes konkurrence om at tilbyde de bedste løsninger. (Regeringen 2002a: 8) samt, at Der skal åbnes for en bredere vifte af private og offentlige leverandører (Ibid.). En forventet effekt heraf er, at kvaliteten og effektiviteten vil blive øget, hvormed de offentlige ressourcer efterfølgende kan anvendes så optimalt som muligt, og samtidig er muligheden for at opnå mere velfærd for pengene tilvejebragt. Dette er begrundet med en forventning om, at det frie valg vil medføre, at borgerne vil sortere de dårlige tilbud og leverandører fra samt, at konkurrence vil tvinge leverandører til at være effektive og kvalitetsbeviste (Regeringen 2002a: 8, 22 24). Et af initiativerne som er udsprunget af regeringens moderniseringsprogram er reformprogrammet Velfærd og Valgfrihed (Regeringen 2002b). I dette program er de enkelte delelementer omkring valgfrihed på centrale velfærdsområder nærmere beskrevet. Initiativerne om øget valgfrihed vedrører sundhedsområdet, børneområdet, ældreområdet, området for udsatte og handicappede, uddannelsesområdet, pensionsområdet, arbejdsmarkedsområdet samt indenfor den offentlige administration. For de sidste tre områders vedkommende er der tale om helt nye områder, mens der for de øvrige velfærdsområder er tale om udbygning og supplering af borgernes valgfrihed

9 Overordnet betragtet er der i reformprogrammet beskrevet tre hovedmålsætninger eller forventninger om man vil. For det første vil valgfrihed medføre en bedre kvalitet for den enkelte. Endvidere medfører det, at den enkelte, der har behov for hjælp, får tilbudt hjælp, der er af høj faglig kvalitet. For det andet vil valgfrihed helt basalt give noget at vælge imellem og vil dermed skabe større konkurrence om at levere de bedste og økonomisk mest effektive løsninger. (Regeringen 2002b: 6). Og slutteligt vil valgfrihed medføre en større fleksibilitet og smidighed i borgerens kontakt med det offentlige (Ibid.). Disse tre hovedmålsætninger i reformprogrammet støtter alle op omkring den mere underliggende forventning om, at den enkelte borgers tilfredshed med de offentlige myndigheder vil øges, enten via højere kvalitet i den leverede serviceydelse, enten via mere økonomisk effektive løsninger, som i sidste ende kan medføre mere velfærd for pengene eller via borgerens kontakt med det offentlige (Ibid.: 14; Finansministeriet 2003: 8-9). Da der er tale om, valgfrihed indenfor ydelsesområder, som er offentligt finansierede, er der forskellige hensyn, som gør sig gældende (Regeringen 2002b: 54-86). Eksempelvis skal valgfriheden ske indenfor det af politikerne fastsatte serviceniveau samt de prioriterede økonomiske rammer. Frit valg rokker ikke ved, at det er en politisk opgave at beslutte, hvilket serviceniveau, der skal være gældende i de enkelte kommuner. Ligeledes rører det heller ikke ved, at det fortsat er den kommunale myndighed, som træffer afgørelse om den enkelte borgers ret til serviceydelser (Finansministeriet 2003: 11). Det, som den øgede valgfrihed kan være med til at sikre, er, at de politiske og dels økonomiske prioriteringer bliver synliggjort. Dette blandt andet som følge af borgerens valg og især fravalg af dårlige løsninger og leverandører. Og som forlængelse heraf vil konkurrence mellem leverandører af offentlige serviceydelser medvirke til en sikring af, at ressourcerne udnyttes så effektivt som muligt (Regeringen 2002b: 57; Finansministeriet 2003: 36). Et andet hensyn som gør sig gældende er information. Information, såsom oplysninger om, at der først og fremmest eksisterer et frit valg, om forskellige leverandører af offentlige ydelser, om forskellige valgmuligheder og lignende, er en forudsætning for, at valgfriheden kan fungere i praksis. Korrekt og tilstrækkelig information skal dels sikre, at borgernes forventninger til servicen for den tildelte ydelse er afstemt i forhold det faktiske politisk bestemte serviceniveau, dels skal det sikre, at borgeren kan træffe det for ham eller hende rigtige valg af enten leverandør eller løsning (ibid.: 66). Og i sidste ende skal informationen sikre, at borgerne er tilfredse med den modtagne serviceydelse

10 Sikringen af borgernes tilfredshed leder frem til hensynet om kvaliteten i de leverede serviceydelser. Valgfriheden må ikke ske på bekostning af kvaliteten i de leverede serviceydelser. De offentlige myndigheder vil stadig have ansvaret for serviceydelsernes kvalitet. Dette uanset om, leverandøren er offentlig eller privat. Det påpeges, at den øgede valgfrihed kan medvirke til en styrkelse af kvaliteten. Dette overordnet begrundet med, at leverandører, qua konkurrencen om at levere offentlige serviceydelser, vil være mere kvalitetsbevidste, hvilket kommer til udtryk i interaktionen med den enkelte borger, i selve udførelsen/leveringen af serviceydelser samt mere indirekte i leverandørernes arbejdstilrettelæggelse og interne processer (ibid.: 72-76). Endvidere påpeges det, at valgfriheden ikke må ske på bekostning af den sociale ansvarlighed og geografi. Det vil sige, at der skal tages hensyn til de svageste grupper i samfundet både, hvad angår oplysningen om og formidlingen af informationen om eksistensen af frit valg, samt i forbindelse med selve indretningen og udformningen af frit valg-modeller (ibid.: 61 62). Ydermere skal der tages hensyn til de tyndt befolkede områder således, at eksempelvis omkostningen pr. enhed ikke forøges markant på grund af det frie valg. Slutteligt er der hensynet om, at der skal være noget at vælge i mellem, da det frie valg ellers ikke giver mening. Der skal etableres konkurrence mellem forskellige leverandører. En konkurrence, som kan give større mangfoldighed i tilrettelæggelsen af tilbuddene, en bedre kvalitet og sikre en effektiv udnyttelse af de offentlige ressourcer (Regeringen 2002b: 79). Markeds- og leverandørdannelse skal initieres ved, at der fjernes utilsigtede hindringer og barrierer for private leverandører det være sig både lovgivningsmæssige og praktiske barrierer. Ydermere skal der skabes de rette betingelser for, at private udbydere og leverandører vil involvere sig på et marked for offentlige serviceydelser. Således at der skabes en sund og fair konkurrence mellem offentlige og private leverandører (Regeringen 2002b: 79 81). I regeringens reformprogram Velfærd og valgfrihed finder man en overordnet beskrivelse af målsætningerne for et øget frit valg på ældreområdet, og herunder hjemmehjælpsområdet. Endvidere finder man en gennemgang af de initiativer, som skal støtte op omkring udførelsen af det frie valg. Valgfriheden på ældreområdet skal udmøntes ved, at indføre frit valg af plejehjem, plejebolig og ældrebolig og lignende boligformer. Det frie valg gælder ikke kun den enkelte kommunes tilbud af bolig, men det går også på tværs af kommunegrænserne. Ydermere skal valgfriheden udmøntes ved at give modtagerne af hjemmehjælpsydelser ret til at ombytte visiterede - 8 -

11 ydelser med andre hjemmehjælpsydelser. Denne ret kaldes også fleksibel hjemmehjælp (Regeringen 2002b: 27). Slutteligt og nok så interessant for dette speciale, skal valgfriheden endvidere udmøntes ved, at alle, der er visiteret til hjemmehjælp (det være sig både praktisk bistand og personlig pleje), frit kan vælge leverandør. Det frie valg består i, at den pågældende hjemmehjælpsmodtager frit kan vælge, at enten den kommunale leverandør i den pågældende kommune eller en privat leverandør skal levere de visiterede hjemmehjælpsydelser. Endvidere er der også den mulighed, at modtageren af hjemmehjælpen selv udpeger en person til at levere hjemmehjælpen (Regeringen 2002b: 26-27). Modtagernes frie valg sikres ved, at kommunerne bliver forpligtiget til at indgå aftaler med alle offentlige såvel som private leverandører, der ønsker at levere hjemmehjælp i den pågældende kommune, og som samtidig opfylder de af kommunalbestyrelsen fastsatte generelle krav til leverandører af hjemmehjælp. En central målsætning fremhævet i reformprogrammet vedrørende frit valg af leverandør er, at der skal gøres op med de offentlige monopoler på levering af serviceydelser til ældre (Ibid.: 25). Dog er det stadig kommunernes ansvar at sikre, at den bevilligede hjælp også rent faktisk bliver leveret til den enkelte modtager. Kommunernes opmærksomhed herpå vil nødvendigvis blive styrket. Dette ved den blotte indførelse af det frie valg, da modtagere af hjemmehjælp nu har mulighed for at udskifte den kommunale leverandør, hvis man er utilfreds med kvaliteten af den ydede service. Ydermere vil de enkelte kommuners kvalitetskrav til leverandører indeholde elementer af opfølgning og kontrol med de faktisk leverede hjemmehjælpsydelser, hvilket ligeså vil skærpe kommunernes opmærksomhed omkring deres myndighedsansvar overfor sikringen af den overordnede levering af hjemmehjælpen. I ovenstående afsnit har der været en nærmere gennemgang af baggrunden og de bevæggrunde, der har været gældende for indførelsen og udbygningen af frit valg indenfor centrale velfærdsområder, som samtidig er en del af regeringens moderniseringsprogram. Afsnittet sluttede med en kort gennemgang af initiativerne vedrørende frit valg på ældreområdet og herunder også hjemmehjælpsområdet. Og da hjemmehjælpsområdet og nærmere bestemt indførelsen af frit valg af leverandør på hjemmehjælpsområdet er dette speciales hovedfokus, vil der i næste afsnit være en nærmere beskrivelse af de lovmæssige initiativer, der er kommet ud af regeringens reformprogram

12 2.2 Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp Med vedtagelsen af lov nr. 399 af 6. juni 2002 om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. blev et af flere konkrete initiativer udsprunget af regeringens reformprogram omhandlende en modernisering og fornyelse af den offentlige sektor iværksat 2. Afsnittet her vil nærmere redegøre for indholdet i lovgivningen 3 og dens tilhørende bestemmelser, herunder den konkrete udformning af frit valg-ordningen på hjemmehjælpsområdet. Desuden vil de formål og forventninger til lovbestemmelserne, der kom til udtryk i forbindelse med Socialministerens fremsættelse af lovforslaget for Folketinget, blive nærmere gennemgået. I tillæg hertil vil der ligeledes blive set nærmere på de underliggende forudsætninger for lovens gennemførelse og senere virke Formål og forventninger Overordnet betragtet kan der i bemærkningerne til lovforslaget L 130 Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. identificeres to hovedformål. Det ene formål omhandler, at det skal sikres, at ældre kan få en større valgfrihed samt indflydelse på tilrettelæggelsen af deres eget liv. Det andet hovedformål er, at der skal gøres op med de kommunale monopoler indenfor leveringen af serviceydelser på hjemmehjælpsområdet (Socialministerens bemærkninger til lovforslaget L 130). I Socialministerens bemærkninger til lovforslaget står det nærmere beskrevet omkring det først nævnte hovedformål: Formålet med lovforslaget er at sætte borgeren i centrum, og skabe bedre rammer for en ældrepolitisk indsats baseret på kontinuitet, selvstændighed, værdighed og respekt for de ældre, og for deres individuelle ønsker og behov. Det er regeringens faste overbevisning, at ikke mindst den mulighed for individuelle løsninger, der skabes med forslagene om frit valg, vil give større tilfredshed blandt de ældre. (Socialministerens bemærkninger til lovforslaget L 130). Det centrale i ovenstående citat er, at der med indførelsen af frit leverandørvalg helt basalt forventes en øget tilfredshed med de leverede ydelser og den modtagne hjælp blandt modtagerne af hjemmehjælp. Dette qua de styrkede muligheder for at have indflydelse på 2 Loven også kendt som Ældrepakken indeholder udover reglerne omkring frit leverandørvalg også regler omkring erstatningshjælp, frit valg til plejehjem, plejebolig m.v. samt adgang til fleksibel hjemmehjælp (mulighed for at bytte ydelser). Disse regler vil ikke nærmere blive behandlet, da dette som sådan falder udenfor specialets afgrænsning. 3 Bestemmelserne om frit valg findes i lov om social service, som er ændret på baggrund af lov nr. 399 af 6. juni 2002 frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v., samt lov nr. 329 af 18. maj 2005 revision af reglerne om frit valg af leverandør i hjemmeplejen m.v.. Til loven hører endvidere Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp samt Vejledning nr. 2 til serviceloven

13 tilrettelæggelsen af hjemmehjælpen samt muligheden for at bestemme, hvem der skal levere hjælpen. Og nok så vigtigt man har muligheden for at fravælge leverandører, hvis man er utilfreds med de leverede ydelser eller leverandøren. Hvis det skal være muligt for brugerne reelt at vælge mellem leverandører, så kræver det dog forudsætningsvis, at der er gennemsigtighed omkring de ydelser der kan forventes samt, at der er en høj grad af information om de forskellige leverandører og om eksistensen af det frie valg i sig selv. Forudsætningen omkring gennemsigtighed søges indfriet ved at skærpe kommunalbestyrelsernes myndighedsansvar, hvor de forpligtes til at skabe åbenhed om borgernes rettigheder og om de politiske beslutninger i kommunen. (Bemærkninger til lovforslaget L 130). Midlet hertil er kvalitetsstandarder, der af kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt skal udarbejdes. Formålet med kvalitetsstandarden er at formidle de målsætninger, der af kommunalbestyrelsen er truffet beslutning om, skal være gældende for området. Da kvalitetsstandarden ikke skal opfattes som værende en hensigtserklæring, men et grundlæggende instrument til brug i hverdagen, skal den indeholde de konkrete mål og planer for, hvordan de overordnede politiske målsætninger skal opfyldes (Vejledning nr. 2 til serviceloven: 11). Desuden skal kvalitetsstandarden indeholde generel information om den hjælp brugerne kan forvente. Ydermere skal den beskrive det af kommunalbestyrelsen besluttede serviceniveau for de ydelser, der er forbundet med hjemmehjælp. Med andre ord skal der skabes grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne samt leveringen af hjælpen. ( 1, stk. 3 i Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. ). Alt i alt opnås der hermed en gennemsigtighed omkring serviceområdet og især dets ydelser, hvorved borgerne kan anvende kvalitetsstandarden til at orientere sig og danne et indtryk af, hvilken hjælp der kan forventes, hvis de får behov herfor. For at modtageren, som er visiteret til hjemmehjælp, skal kunne træffe et kvalificeret valg mellem de forskellige leverandører i kommunen, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med de enkelte leverandører udarbejde informationsmateriale (Bemærkninger til lovforslaget L 130). Informationsmaterialet skal bl.a. indeholde en grundig præsentation af de enkelte leverandører samt en mere generel information om at vælge, herunder om muligheden for at skifte leverandør. Da alle leverandører skal behandles lige medfører det, at alle leverandører skal have lige mulighed for at præsentere sig i informationsmaterialet. Informationen skal være præcis og udtømmende. Desuden skal alle de informationer, der kan tænkes at have betydning for modtagerens valg af leverandør, være indeholdt i materialet. Informationsmaterialet skal udleveres til modtageren i forbindelse med

14 afgørelsen om tildeling af hjemmehjælp, og på baggrund heraf skal modtageren træffe beslutning om, hvilken leverandør der ønskes at skulle levere den visiterede hjælp (Vejledning nr. 2 til serviceloven: 59). Som nævnt var det andet hovedformål med indførelsen af loven om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v., at der skulle gøres op med de kommunale monopoler på levering af serviceydelser i hjemmeplejen. Mere præcist står det formuleret i bemærkningerne til lovforslaget, at: Et andet vigtigt formål med lovforslaget er at skabe øget konkurrence om leveringen af ydelserne i hjemmeplejen. Øget konkurrence skærper opmærksomheden om, at pris og kvalitet er orden, og forhindrer at et unaturligt monopol kommer til at virke som en sovepude, både for leverandørerne og for kommunalbestyrelserne, der jo har ansvaret for, at skatteborgernes penge bruges så godt og så effektivt som muligt. (Socialministerens bemærkninger til lovforslaget L 130). Som det fremgår af ovenstående citat, så har den fraværende konkurrence om levering af hjemmehjælpsydelser og eksistensen af et offentligt monopol i mange kommuner medvirket til at sløre billedet af, hvorvidt de anvendte ressourcer på hjemmehjælpsområdet er anvendt bedst muligt, da der ikke har været særlig stor opmærksomhed rettet mod krav og forventninger til pris og kvalitet. De kommunale leverandører har derfor kunnet udføre opgaverne på området uden noget nævneværdigt pres for at forbedre effektiviteten. Der har været et fravær af fokus og interesse for at skabe klarhed omkring opgaverne og målene for de kommunale leverandører, hvorfor de har fremstået som værende uklare (Bemærkninger til lovforslaget L 130). Altså, med indførelsen af frit leverandørvalg og konkurrence om at levere serviceydelser til hjemmehjælpsmodtagere er forventningen, at der vil ske en øgning af effektiviteten - eller rettere muligheden for, at effektiviteten øges vil have bedre betingelser. Dog kræver det forudsætningsvis, at kommunerne får afklaret, at betydningen af deres roller som henholdsvis myndighed og leverandør er så væsensforskellige, at en adskillelse af de to roller er nødvendig for at opnå de forventede gevinster ved indførelsen af loven om frit leverandørvalg. Dette begrundes bl.a. med, at en manglende klarhed over, hvornår kommunalbestyrelsen agerer som enten myndighed eller leverandør, kan medføre, at de centrale og afgørende forpligtelser overfor borgeren trænges i baggrunden af hensyn til den daglige drift af leverandørvirksomheden (Ibid.). Og sammenholdes dette med, at der har været et tvivlsom fokus fra kommunernes side på pris, kvalitet og effektivitet på hjemmehjælpsområdet, jamen så har det altså været nødvendigt at yderligere indskærpe, at det er en del kommunalbestyrelsens myndighedsansvar

15 at sikre, at borgerne får den hjælp, som de har krav på, og at sikre, at de kommunale skattekroner bliver anvendt så godt og så effektivt som muligt (Ibid.). Samtidig forpligtes kommunalbestyrelsen til at offentliggøre de pris- og kvalitetskrav, der gør sig gældende for leverandørerne af serviceydelser (Ibid.). Og da det endvidere er kommunalbestyrelsen som myndighedsfunktion, der træffer beslutning om de politiske prioriteringer herunder det gældende serviceniveau, mål for brugertilfredshed, tilrettelæggelsen af opgaven samt kriterierne for tildeling og udmåling af hjælp til borgeren - så vil adskillelsen af kommunernes myndighedsfunktion og leverandøropgaver bidrage til at skabe åbenhed om de politiske beslutninger og prioriteringer samt borgernes rettigheder. Endvidere gøres sammenhængen mellem det fastsatte serviceniveau og de afsatte ressourcer mere tydeligt (Vejledning nr. 2 til serviceloven: 9). Der er altså med kravet om, at kommunerne skal adskille myndighedsfunktionen og leverandøropgaven på hjemmehjælpsområdet; en tydeliggørelse af, hvad der er myndighedsopgaver; samt kravet om, at kommunalbestyrelserne skal offentliggøre de fastsatte pris- og kvalitetskrav til leverandørerne af serviceydelser, skabt en basis for, at der på hjemmehjælpsområdet kan sikres en bedre udnyttelse af de anvendte ressourcer med en øget effektivitet til følge Reglerne 4 Indførelsen af det frie leverandørvalg på hjemmehjælpsområdet medfører, at kommunalbestyrelserne er blevet forpligtiget 5 til at skabe grundlaget for, at modtagerne af hjemmehjælp kan vælge mellem forskellige godkendte leverandører. Samtidig skal kommunalbestyrelsen godkende alle kvalificerede leverandører. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen skal godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de af kommunalbestyrelsen vedtagne pris- og kvalitetskrav ( 3 i Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. ). Ligeledes skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, hvordan rammerne for det frie leverandørvalg skal udfyldes, herunder hvordan grundlaget for indgåelse af kontrakter med leverandører af hjemmehjælp skabes. Til hjælp for sikringen af borgernes valgfrihed kan kommunalbestyrelserne vælge mellem to grundlæggende modeller for det frie leverandørvalg godkendelsesmodellen og udbudsmodellen. Endvidere 4 Afsnittet er skrevet med baggrund i Vejledning nr. 2 til serviceloven, medmindre andet specifikt er nævnt. 5 Med vedtagelsen af lov nr. 329 af 18. maj 2005 revision af reglerne om frit valg af leverandør i hjemmeplejen m.v. blev kommunernes pligt til at skabe grundlaget for borgernes valgfrihed præciseret og direkte indskrevet i lovteksten (Bemærkninger til lovforslaget L 33)

16 eksisterer den mulighed for, at kommunalbestyrelserne kan gennemføre et udbud inden for godkendelsesmodellens rammer (Bemærkninger til lovforslaget L 33). Godkendelsesmodellen: Beslutter en kommunalbestyrelse sig for at anvende godkendelsesmodellen, så er den forpligtet til at godkende alle leverandører, som ønsker det, i så fald de lever op til de fastsatte pris- og kvalitetskrav. Dette gælder for alle leverandører - den kommunale leverandør skal ligeledes godkendes. Leverandørerne kan ansøge om at blive godkendt til at levere serviceydelser inden for én eller flere ydelseskategorier (praktisk hjælp, personlig pleje i hverdagstimerne, personlig pleje på øvrige tider, måltider leveret til hjemmet, måltider uden levering til hjemmet). Der kan ikke stilles krav om, at en leverandør skal kunne levere alle typer af ydelser. Det er alene kravet om, at leverandørerne skal opfylde pris- og kvalitetskravene, der kan stilles. Dog kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at leverandøren skal acceptere alle modtagere, der vælger den pågældende leverandør (jf. 9, stk.3. i Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. ). Er en leverandør godkendt i én kommune, så skal den pågældende leverandør også, som udgangspunkt betragtes som kvalificeret til at opnå godkendelse i andre kommuner. Dog kan kommunalbestyrelsen afvise at godkende en leverandør, hvis pågældende ikke lever op til pris- og kvalitetskravene. Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvorvidt godkendelsesmodellen skal gælde for hele kommunen eller, om den skal begrænses til at gælde i ét eller flere distrikter i kommunen eller, om den skal gælde for alle ydelseskategorier. Udbudsmodellen: Kommunalbestyrelsen kan vælge at anvende udbudsmodellen for at give modtagerne af hjemmehjælp frit valg af leverandør. Dog medfører dette, at antallet af leverandører, som modtagerne kan vælge imellem, begrænses. Det fremgår af 4 Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig praktisk hjælp m.v., at der skal træffes beslutning om, hvorvidt der efter udbuddet skal indgås kontrakt med 2,3,4 eller 5 leverandører inden for hver af ydelseskategorierne. Og som minimum skal der indgås kontrakt med 2 leverandører. Som ved godkendelsesmodellen skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvorvidt udbuddet skal gælde hele kommunen eller om, det kun skal omfatte ét eller flere distrikter i kommunen. Samtidig skal der også træffes beslutning om, det skal gælde for alle ydelseskategorierne. I situationer hvor det besluttes, at udbuddet ikke skal gælde alle distrikter i

17 kommunen eller alle ydelseskategorierne, da træder bestemmelserne om anvendelse af godkendelsesmodellen i kraft for de resterende distrikter og ydelseskategorier. Kommunalbestyrelsen skal efter et endt udbud afslå at indgå kontrakt med en leverandør, hvis budet er mere end 10 % højere end det laveste bud. Dog kan dette afviges, hvis indgåelsen af kontrakt med pågældende leverandør vil være en forudsætning for, at der skabes valgfrihed, som jo netop er to leverandører. Den kommunale leverandør skal på lige fod med private leverandører afgive bud. Der kan ikke på forhånd laves aftaler eller træffes beslutning om, at der skal indgås kontrakt med bestemte leverandører. Derfor skal kommunalbestyrelsen vælge de bud, der er mest økonomisk fordelagtige, i overensstemmelse med de konkurrenceretlige regler. Til grund for vurderingen af de indkomne bud skal lægges de af kommunalbestyrelsen fastsatte pris- og kvalitetskrav, og opfylder alle tilbudsgivende leverandører dette, skal prisen ene og alene være udslagsgivende for udvælgelsen. Af bemærkningerne til lovforslaget L 33 fremgår det, at det forventes, at en øget anvendelse af udbudsmodellen vil medføre økonomiske fordele, da der i denne model modsat godkendelsesmodellen reelt er konkurrence på pris og kvalitet. Derfor er netop bestemmelserne om de forskellige modeller for sikringen af borgernes valgfrihed blevet præciseret i lovbestemmelserne. Udbud inden for godkendelsesmodellen: Der kan af kommunalbestyrelsen vælges at gennemføre et udbud inden for godkendelsesmodellens rammer (jf. 15, stk. 3. i Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. ). Hvormed der uden begrænsninger på antallet af leverandører opnås konkurrence om pris og kvalitet. Det gælder forudsætningsvist, at den leverandør, der vinder udbuddet skal lade sig konkurrenceudsætte i overensstemmelse med godkendelsesmodellens regler der kan altså ikke tilbydes et monopol eller en fast opgavemængde. Ønsker andre leverandører godkendelse i modellen vil priskravet være de faktiske omkostninger ved kommunalbestyrelsens kontrakt med den private leverandør, som har vundet buddet. Som ved de andre modeller, skal der træffes beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres udbud inden for godkendelsesmodellen i hele kommunen og for alle ydelseskategorier eller om, det skal begrænses til at omfatte ét eller flere distrikter eller en eller flere ydelseskategorier

18 Priskrav: For at sikre alle leverandører af hjemmehjælp stilles lige rent konkurrencemæssigt skal en kommunalbestyrelse under godkendelsesmodellen fastsætte et priskrav, som er gældende for alle leverandører. Endvidere skal priskravet være med til at synliggøre de omkostninger, der er forbundet med leveringen af hjemmehjælp. Som udgangspunkt udtrykker priskravet de omkostninger, der er ved at levere hjemmehjælp i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav. Priskravet optræder desuden som afregningsgrundlaget til de godkendte leverandører, som kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med om levering af hjemmehjælpsydelser. Priskravet fastsættes som en timepris ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af hjemmehjælp sat i forhold til den reelle faktiske leverede tid 6. For ydelser der leveres udenfor hjemmet fastsættes priskravet pr. ydelse. Priskravet fastsættes en gang årligt. Dette skal ske for at sikre sammenhængen mellem priskravet og det gældende serviceniveau i kommunen. Der skal foretages en kalkulation for hver ydelseskategori, som skal indeholde både de direkte og de indirekte omkostninger. Kommunalbestyrelserne har adgang til at indregne forventede ændrede omkostninger i priskravet. Eksempelvis kan kommunalbestyrelsen vælge at sænke prisen, hvis der forventes en fremtidig effektivisering ved den kommunale leverandørvirksomhed. Ligeledes kan de forventede ændrede omkostninger indgå i priskravet, hvis det er en konsekvens af ændringer i kommunens kvalitetsstandarder. Dog skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med årsregnskabet foretage kontrol af, om priskravet har været fastsat korrekt. Med revisionen af reglerne om frit valg af leverandør i hjemmeplejen blev der på baggrund af henvendelse fra Konkurrencerådet fastsat og indført regler for kommunernes adgang til at efterbetale private leverandører i de tilfælde, hvor de kommunale priskrav har været fastsat for lavt. Konkurrencerådet mente, at de daværende regler om kommunernes mulighed for at indregne forventede effektiviseringer i priskravet var konkurrenceforvridende (Bemærkninger til lovforslaget L 33). Kvalitetskrav: Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at fastsætte og offentliggøre kvalitetskrav til leverandørerne af hjemmehjælp. Udgangspunktet for kravene er de politiske beslutninger om bl.a. serviceniveau, 6 Hvis der på prisfastsættelsestidspunktet ikke er nogen kommunal leverandør i kommunen til den pågældende ydelseskategori, fastsættes priserne med udgangspunkt i de omkostninger, som kommunalbestyrelsen har haft til den eller de private leverandører, der hidtil har forestået leveringen af hjemmehjælpsydelserne ( 15, stk. 2. i Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. )

19 mål for brugertilfredshed, udførelsen af hjælpen m.v., der er truffet af kommunalbestyrelsen og som fremgår af kvalitetsstandarden. Kvalitetskravene skal medvirke til at skabe gennemsigtighed omkring prioriteringer, mål samt værdier. Hvilket giver borgerne et tydeligt billede af, hvad der kan forventes af hjemmehjælpen uanset leverandør. Formålet med kvalitetskravene er at sikre en professionel, kvalificeret og værdig behandling af hjemmehjælpsmodtagerne. Kravene skal udformes således, at de understøtter kommunalbestyrelsens myndighedsopgave med at sikre, at den leverede hjælp er i overensstemmelse med det, som modtagerne har behov for og krav på. Derfor skal kommunalbestyrelsen gennem kvalitetskravene skabe sikkerhed for, at leverandørerne overholder og efterlever afgørelserne, der er truffet om tildeling af hjælp til modtagerne. Kvalitetskravene gælder for alle leverandører både offentlige og private. Derfor må der helle ikke i udformningen af kravene tages specielle hensyn til enkelte leverandører, hvormed nogen bliver bedre stillet end andre i form af eksempelvis konkurrencemæssige fordele. Kravene skal være saglige, konkrete og velunderbyggede og må ikke virke konkurrenceforvridende 7. De skal udfærdiges for de enkelte ydelseskategorier. Dette af hensyn til, at der skal skabes bedst mulige betingelser for, at en bred vifte af leverandører kan blive godkendt. Således kravene ikke medfører en generel udelukkelse af mindre private leverandører. Af konkrete eksempler på kvalitetskrav, der kan stilles til leverandørerne er eksempelvis, at leverandørerne skal leve op til kommunens krav til arbejdsmiljø, personalepolitik, uddannelse. Desuden kan der stilles krav om sikkerhedsstillelse for at sikre leveringen af hjemmehjælpen ved konkurser e.l. Endvidere skal kommunen sikre, at den visiterede hjælp til modtagerne leveres i overensstemmelse med den trufne afgørelse herom. Hvorfor der stilles krav til leverandørerne om at dokumentere, at modtageren har fået de ydelser, der er truffet afgørelse om. Distriktsopdeling: Det fremgår af 11 i Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v., at der skal træffes beslutning om, hvorvidt kommunen skal opdeles i distrikter. Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at opdele kommunen i distrikter, skal dette fremgå af kravene til leverandørerne. Derfor skal leverandørerne have mulighed for at kunne godkendes til at levere hjemmehjælpsydelser i enkelte distrikter. Beslutningen om en distriktsopdeling skal ske på 7 Der blev med vedtagelsen af lov nr. 329 af 18. maj 2005 revision af reglerne om frit valg af leverandør i hjemmeplejen m.v. indføjet i lovteksten en passus om, at kvalitetskravene ikke må være konkurrenceforvridende. Baggrunden herfor er, at flere private leverandører har oplevet, at der ikke var lige behandling af alle leverandører (Bemærkninger til lovforslaget L 33)

20 baggrund af faktiske forhold såsom kommunens størrelse og geografi. Endvidere gælder det, at en distriktsopdeling ikke må favorisere enkelte leverandører frem for andre. Priskrav skal fastsættes forskelligt i de forskellige distrikter såfremt, der er forskel i de faktiske omkostninger ved at levere hjemmehjælp heri. Forskellene i pris kan eksempelvis være på baggrund af forskelle i vejtid for henholdsvis tætbefolkede områder og yderområder i kommunen. I ovenstående afsnit har der været en nærmere gennemgang af reglerne for frit valg af leverandør på hjemmehjælpsområdet. Afsnittet har indeholdt en præsentation af de forskellige modeller for udmøntningen af borgernes frie valg af leverandør. Ligeledes har der været set nærmer på de prisog kvalitetskrav samt betydningen heraf, som de enkelte kommunalbestyrelser skal træffe beslutning om skal være gældende for leverandører af hjemmehjælpsydelser. Ligeledes har der i afsnittet været en gennemgang af de identificerede formål med indførelsen af lovgivningen på hjemmehjælpsområdet. Det blev konstateret at hovedformålene var, at der skulle opnås en større tilfredshed blandt modtagerne af hjemmehjælp ved, at modtagerne vil få en større valgfrihed og indflydelse på tilrettelæggelsen af deres eget liv. Endvidere skulle der opnås en større effektivitet på hjemmehjælpsområdet ved, at bryde med de offentlige monopoler på levering af hjemmehjælpsydelser, og i stedet indføre konkurrence mellem forskellige leverandører

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje Leverandørmøde d. 1.11.2013 1 Dagsorden Formålet med dagens møde Beslutningsgrundlag Hvad er udbud/annoncering Historier i medierne Anbefalinger Spørgsmål 2 Formålet med dagens møde Redegøre for den forestående

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 11. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 6577 Jour. nr.: 16.08.00P23/M3/2003/00983

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Godkendelsesdokument. godkendelse som leverandør af praktisk og personlig hjælp og pleje i Gentofte Kommune

Godkendelsesdokument. godkendelse som leverandør af praktisk og personlig hjælp og pleje i Gentofte Kommune godkendelse som leverandør af praktisk og personlig hjælp og pleje i Gentofte Kommune Udarbejdet af: Pleje & Sundhed Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Godkendelsesprocedure... 3 1.1. Indledning...3 2.

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 23. september 2010 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:

Statsforvaltningens skrivelse af 23. september 2010 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Statsforvaltningens skrivelse af 23. september 2010 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: 23-09- 2010 Vedr.: Den tidligere Bogense Kommunes overholdelse af fritvalgsreglerne: Konkurrencestyrelsen anmodede

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis.

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Et moderne velfærdssamfund sætter borgeren i centrum og tilbyder fleksible muligheder for at vælge de

Læs mere

Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen

Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen 4/0120-0220-0005 /CF Indledning Norddjurs Kommune har i mail af 2. marts 2008 til Konkurrencestyrelsen redegjort for kommunens beregning af priser til private

Læs mere

Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) Tolstrup & Hvilsted ApS www.tolstruphvilsted.

Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) Tolstrup & Hvilsted ApS www.tolstruphvilsted. Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) 1 Dagsorden 1. Præsentation 2. Regler for udbud af praktisk hjælp og personlig pleje 3. Formålet med udbud 4. Den

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Frit valg af leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp

Frit valg af leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp Frit valg af leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp Rådsmødet den 17. december 2003 Journal nr.3/1120-0100-0842/kra/sek Resumé 1. I forbindelse med indførelsen af frit valg-ordningen på hjemmeplejeområdet

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.7 ANDEN PRAKTISK HJÆLP, A-pakke Hvem kan få hjælp? Hjælpen ydes efter principperne for hverdagsrehabilitering,

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD

OPFORDRING TIL TILBUD OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Udbudsannonce Prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...3 Spørgsmål og kontaktperson...3 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv.

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv. Udbudsannonce Prækvalifikation mv. Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...4 Spørgsmål og kontaktperson...4 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4 Udvælgelseskriterier

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Obligatorisk disposition for godkendelsesanmodning

Obligatorisk disposition for godkendelsesanmodning Obligatorisk disposition for godkendelsesanmodning Odder Kommune Rådhusgade 3 8300 Odder Mrk. "Anmodning om godkendelse - frit valg - pleje og praktisk hjælp" De potentielle leverandører har mulighed for

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

KREVI skylder en stor tak til Servicestyrelsen, som har bistået med information og dataudtræk fra Fritvalgsdatabasen.

KREVI skylder en stor tak til Servicestyrelsen, som har bistået med information og dataudtræk fra Fritvalgsdatabasen. Marts 2011 Forord De danske kommuner fik i 2003 med indførelsen af fritvalgsordningen på ældreområdet pligt til at skabe rammerne for, at borgere visiteret til hjemmehjælp har mulighed for frit at vælge

Læs mere

Obligatorisk disposition for godkendelsesanmodning Potentielle leverandører skal udfylde nedenstående skema til godkendelsesanmodning elektronisk

Obligatorisk disposition for godkendelsesanmodning Potentielle leverandører skal udfylde nedenstående skema til godkendelsesanmodning elektronisk BILAG 1: FRIT LEVERANDØRVALG PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP februar 2015 Godkendelsesanmodning 2014 Obligatorisk disposition for godkendelsesanmodning Potentielle leverandører skal udfylde nedenstående

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af rengøring

Konkurrenceudsættelse af rengøring Konkurrenceudsættelse af rengøring Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. marts 2014, at der skulle arbejdes videre med en konkurrenceudsættelse og udbud af den kommunale rengøringsopgave. Afledt heraf

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Kvalitetskrav. til private leverandører af madservice. (med udbringning til hjemmet)

Kvalitetskrav. til private leverandører af madservice. (med udbringning til hjemmet) Kvalitetskrav til private leverandører af madservice (med udbringning til hjemmet) Fastsat i henhold til 8 10 i Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk

Læs mere

Nye regler på fritvalgsområdet

Nye regler på fritvalgsområdet Nye regler på fritvalgsområdet Og mulighederne for at indhente en effektiviseringsgevinst Temadrøftelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Den 11. februar 2014 1 Udbudsportalen i KL... Et fællesoffentligt initiativ

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

DISPOSITION FOR ANSØGNING

DISPOSITION FOR ANSØGNING DISPOSITION FOR ANSØGNING Byrådet Revision nr. Udgivelsesdato J.nr. 22.11.2005 0 22.11.2005 1041479/1085900 Ansøgning vedr. indkøb til ældre- og handicappede Undertegnede ansøger om, indenfor rammerne

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp

Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Som hjemmehjælpsmodtager kan du nu selv vælge, hvem du vil have til at levere din hjemmehjælp. Du kan også få indflydelse på, hvilke

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

annullation af udbudsprocessen Advokat Jesper Fabricius Accura Advokataktieselskab Dansk Forening for Udbudsret, 14.

annullation af udbudsprocessen Advokat Jesper Fabricius Accura Advokataktieselskab Dansk Forening for Udbudsret, 14. Ordregivers evaluering af tilbud og annullation af udbudsprocessen Advokat Jesper Fabricius Accura Advokataktieselskab Dansk Forening for Udbudsret, 14. september 2009 Ordregivers evaluering og annullation

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT 1. INDLEDNING Digitaliseringsstyrelsen ønsker med denne konkurrenceudsættelse at indhente tilbud på løsning af opgaven Foranalyse

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Bilag 1. Kravspecifikation

Bilag 1. Kravspecifikation Bilag 1 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den nuværende organisering af 2 2.1 Kundens overordnede organisering 2 2.2 2 2.3 Kvalitetsstandarder 3 2.4

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 6. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 LOVGRUNDLAG... 3 3 OVERORDNET

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet 2012/2013 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet Hvis du har brug for hjælp til personlig og praktisk bistand Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget Udvalgets beslutning BF BO BO BO Igangværende/nye anlæg BF2015 2016 2017 2018. Nye anlæg 11.

Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget Udvalgets beslutning BF BO BO BO Igangværende/nye anlæg BF2015 2016 2017 2018. Nye anlæg 11. Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget Udvalgets beslutning BF BO BO BO Igangværende/nye anlæg BF Igangværende anlæg Bruttoanlægsudgifter Bruttoanlægsindtægter SSU 4.6.14: Nr. 200-202 anbefales. 11.211

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte.

1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte. Kvalitetsstandard Praktisk hjælp til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Praktisk hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83, stk.1 nr. 2. 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedrer produktiviteten for kernevirksomheden Produktiviteten skal forbedres hører vi fra alle sider. Produktivitet er produktionen

Læs mere

Udbudsbetingelser September 2014

Udbudsbetingelser September 2014 Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 040704-0003 SBJ/MGL Udbudsbetingelser September 2014 Holst, Advokater Advokatpartnerselskab Hans Broges Gade 2 DK-8100 Aarhus C T, +45

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør af praktisk hjælp Sanitern Rengøring ApS Uanmeldt tilsyn december 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tårnby Kommunes godkendelse og kontraktindgåelse efter fritvalgsordningen med Tårnby Husmoder-Hjælp I/S

Tårnby Kommunes godkendelse og kontraktindgåelse efter fritvalgsordningen med Tårnby Husmoder-Hjælp I/S Tårnby Kommune Amager Landevej 76 2770 Kastrup kommunen@taarnby.dk Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K 2. Statsforvaltningen Hovedstaden Tlf. 3392 9300 3. Bornholms Husmoder-Hjælp I/S v/bartroff

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver i hjemmet.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver i hjemmet. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.1 RENGØRING GRUNDPAKKE, R1-pakke Hvem kan få hjælp Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi.

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi. Københavns Kommunes udbudspolitik 1. Indledning og overordnet målsætning Københavns Kommune har som mål at yde en service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere