Costdrivervejledning. Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft. Spildevandvandsselskaberne VERSION 1 FORSYNINGSSEKRETARIATET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Costdrivervejledning. Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft. Spildevandvandsselskaberne VERSION 1 FORSYNINGSSEKRETARIATET"

Transkript

1 Costdrivervejledning Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft 2018 Spildevandvandsselskaberne VERSION 1 FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2015

2 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING April 2014 Version 1.0

3 Indhold Kapitel 1 Indledning... 1 Kapitel 2 Underliggende forhold for spildevandsselskaberne Costdriveren LEDNINGER Costdriveren Pumpestationer Costdriveren Regnvandsbassiner Costdriveren Spildevandsbassiner Costdriveren Renseanlæg Costdriveren Slambehandling Costdriveren Slamdisponering Costdriveren Målere og kunder Bilag A Uddybende vejledning til zoneinddelingen for ledninger Den nye zoneinddeling Opgørelse af selskabets zoner Hvorfor er en ny zoneinddeling valgt Grafisk guide Bilag B Uddybende forklaring til costdriveren RENSEANLÆG... 33

4

5 SIDE 1 Kapitel 1 Indledning 1.1 Baggrund for Costdrivervejledningen Forsyningssekretariatet har siden fastsættelsen af de første individuelle effektiviseringskrav i prisloftet for 2012 løbende arbejdet med at forbedre den benchmarkingmodel, der anvendes til at sammenligne selskabernes effektivitet. Der har dog fortsat været kritik af modellen fra brancheorganisationerne og selskaberne, som mener, at der er usikkerheder i data, samt at modellen ikke er tilstrækkeligt nuanceret. På den baggrund har Forsyningssekretariatet i starten af 2014 iværksat en revision af benchmarkingmodellen, med sigte på at udvikle en ny benchmarkingmodel til brug i prisloftet for Hensigten er at vurdere behovet for underliggende forhold samt få et forbedret datagrundlag til benchmarkingen. I revisionen af modellen er der to leverancer, som kræver selskabernes deltagelse. Nemlig en opgørelse af omkostningerne for costdrivere (Konteringsvejledningen) og en opgørelse af underliggende forhold for costdrivere (Costdrivervejledningen). Den 28. november 2014 offentliggjorde Forsyningssekretariatet Konteringsvejledningen, som har til formål at vejlede selskaberne i at fordele omkostningerne ensartet, mens Costdrivervejledning fokuserer på at vejlede selskaberne i at opgøre de forhold som driver driftsomkostningerne ensartet. Baggrunden for valg af costdriverne og de tilhørende underliggende forhold i denne vejledning, tager udgangspunkt i den viden som Forsyningssekretariatet har opnået gennem udarbejdelsen af den nuværende benchmarkingmodel samt selskabernes besvarelser på spørgeskemaer og de workshops, som blev afholdt i starten af Der har været mange konstruktive forslag til forbedring af costdriverne og de underliggende forhold. Samtidig har selskaberne og brancheorganisationerne udtrykt ønske om at holde benchmarkingmodellen så simpel som muligt for at minimere indberetningsbyrden for selskaberne. Det er også Forsyningssekretariatets vurdering, at Costdriver- og Konteringsvejledningen netop vil give en så simpel og enkel model som muligt, samtidig med at der tages hensyn til de vigtigste rammebetingelser som selskaberne er underlagt. Som et led i revideringen af benchmarkingmodellen har Forsyningssekretariatet sammensat en arbejdsgruppe, som består af repræsentanter for både kommunale selskaber(medlemmer af DANVA) og private selskaber(medlemmer af FVD) samt repræsentanter fra DANVA. Formålet og processen omkring revidering af benchmarkingmodellen og Costdrivervejledningen er blevet drøftet i arbejdsgruppen, og arbejdsgruppen er kommet med forslag og forbedringer til Costdrivervejledningen, som Forsyningssekretariatet har indarbejdet. Arbejdsgruppen har en væsentlig andel i udarbejdelsen af Costdrivervejledningen og Forsyningssekretariatet takker for gode diskussioner med arbejdsgruppen samt konstruktiv kritik. 1.2 Formålet med Costdrivervejledningen Costdrivervejledningen er den anden vejledning i arbejdet omkring revisionen af benchmarkingmodellen. Konteringsvejledningen, som blev offentliggjort den 28. november 2014, var den første vejledning i denne proces.

6 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Costdrivervejledningen har til formål at vejlede selskaber i at opgøre de underliggende forhold til hver costdriver på en ensartet måde og dermed opnå en høj datakvalitet for costdriverne. For at benchmarkingmodellen bliver så retvisende som muligt for hvert selskab, er en høj datakvalitet en nødvendighed. Sammen med omkostningerne for hver costdriver, som opgøres efter konteringsvejledningen, kan Forsyningssekretariatet revidere benchmarkingmodellen. Selskaber skal derfor benytte både Konterings- og Costdrivervejledningen, når de indberetter data til revisionen af benchmarkingmodellen. Indberetningen til revisionen af benchmarkingmodellen forventes at ske i foråret Der udsendes yderligere information om dette i starten af Det er vigtigt at pointere, at indberetningen til revisionen af benchmarkingmodellen ikke erstatter den årlige indberetning til benchmarkingen, som indgår i selskabernes prislofter. På baggrund af indberetninger til revisionen af benchmarkingmodellen kan Forsyningssekretariatet estimere en ny model, som kan benyttes første gang i prisloftet for Forsyningssekretariatet vil efter høringen oprette en Spørgsmål og Svar-side vedrørende Costdrivervejledningen på hjemmesiden svarende til den, der er for Konteringsvejledningen. Hvis selskabet er i tvivl om opgørelsen af de underliggende forhold til costdriverne og ikke kan finde et passende svar i vejledningen eller på hjemmesiden, anbefales det at kontakte Forsyningssekretariatet. 1.3 Fremadrettet proces Indberetningerne skal som nævnt ovenfor bruges til at revidere benchmarkingmodellen, der anvendes til at beregne effektiviseringskrav til driftsomkostningerne i prisloftet. Der har i forbindelse med de politiske drøftelser om eventuelle ændringer af vandsektorloven været overvejet at indføre en totaløkonomisk benchmarkingmodel. På den baggrund blev der på finansloven for 2015 afsat en engangsbevilling til udarbejdelsen af en ny totaløkonomisk benchmarkingmodel. Forsyningssekretariatet vil derfor gennemføre en analyse af selskabernes totaløkonomiske effektiviseringspotentialer for at identificere det totaløkonomiske effektiviseringspotentiale i de regulerede vandselskaber. Med henblik herpå, skal der udvikles en TOTEXbenchmarkingmodel for hhv. drikke- og spildevandsselskaberne. Forsyningssekretariatet har tilrettelagt arbejdet med at revidere benchmarkingmodellen for driftsomkostningerne på en sådan måde, at arbejdet med at opgøre underliggende forhold (Costdrivervejledningen) og fordele driftsomkostninger (Konteringsvejledningen) kan indgå som en integreret del af en benchmarkingmodel for drifts- og anlægsomkostningerne (også kaldet totalomkostninger eller TOTEX). Det er dog ikke besluttet politisk, om Forsyningssekretariatet skal benytte en TOTEX-benchmarkingmodel til fastsættelsen af individuelle effektiviseringskrav. Indtil andet er besluttet, er det derfor benchmarkingmodellen på driftsomkostningerne, som benyttes i fastsættelsen af selskabernes prislofter. 1.4 Opbygning af costdrivervejledningen Kapitel 2 er costdrivervejledningen med en beskrivelse af costdriverne, angivelse af underliggende forhold for hver costdriver samt begrundelse for valget af de underliggende forhold. Bilag A indeholder en vejledning om zoneinddeling. Bilag B indeholder en opgørelse af ekstra oplysninger, der skal opgøres for selskabernes renseanlæg.

7 SIDE 3 Figur 1.1 Opdeling af et spildevandsselskabs costdrivere Afsnit 2.1 Costdriveren LEDNINGER Afsnit 2.2 Costdriveren PUMPESTATIONER Afsnit 2.3 Costdriveren REGNVANDSBASSINER Afsnit 2.4 Costdriveren SPILDEVANDSBASSINER Afsnit 2.5 Costdriveren RENSEANLÆG Målere og Kunder Afsnit 2.6 Costdriveren SLAMBEHANDLING Pumpestation Afsnit 2.7 Costdriveren SLAMDISPONERING Afsnit 2.8 Costdriveren MÅLERE OG KUNDER Generel administration Spildevandsbassin Ledning Ledning Regnvandsbassin Ledning Administrationsbygning Ledning Renseanlæg Slambehandling Slamdisponering

8 SIDE 4 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Kapitel 2 Underliggende forhold for spildevandsselskaberne 2.1 Costdriveren LEDNINGER I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren ledninger. Tabel 2.1 Beskrivelse af costdriveren LEDNINGER Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Ledninger transporterer spildevand og regnvand fra forbrugeren og vejene til renseanlægget eller direkte til recipient. Ledninger udgør både fællesledninger, spildevandsførende ledninger, regnvandsledninger, trykledninger samt rørbassiner. Start: Ved ledningsnettets start ved skel. Slut: Ved ledningsnettets ende ved renseanlæg eller recipient. Længden af stikledningen skal medregnes i antal kilometer ledning. Vær opmærksom på at zoneinddelingen er ændret. I bilag A er der en uddybende vejledning om opdeling i landzone og byzone efter nye parametre Begrundelse for valg af underliggende forhold Zonerne er kategoriseret efter indbyggertallet i byen, og skal opgøres i henhold til Danmarks Statistik. Bystørrelsen skal opgøres i henhold til Geodatastyrelsens FOT-bypolygonopgørelse. Se uddybende vejledning i bilag A. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at længden af selskabets ledninger, typen af ledning samt zoneplaceringen af disse har betydning for størrelsen af selskabets driftsomkostninger. F.eks. formodes det, at en spildevandsledning beliggende i en byzone med indbyggere er mere driftsomkostningstung end en spildevandsledning beliggende i landzone. Derudover formodes det, at typen af ledningen har betydning for størrelsen af driftsomkostningerne til ledninger. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren ledninger.

9 SIDE 5 Tabel 2.2 Oversigt over underliggende forhold til LEDNINGER Kilometer fællesledning Kilometer spildevandsledning Kilometer regnvandsledning Kilometer trykledning Kilometer rørbassin Landzone XX km XX km XX km XX km XX km Sommerhusområde XX km XX km XX km XX km XX km Byzone indbyggere Byzone indbyggere Byzone indbyggere Byzone indbyggere Byzone indbyggere Byzone indbyggere Byzone indbyggere Byzone indbyggere Byzone indbyggere Byzone indbyggere Byzone indbyggere Byzone indbyggere Byzone indbyggere Byzone indbyggere Byzone større end indbyggere XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km XX km Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren ledninger, ses af nedenstående tabel.

10 SIDE 6 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.3 Underliggende forhold og definitioner til LEDNINGER Underliggende forhold Kilometer ledning Ledningstyper Definition Kilometer ledning inkl. stikledning fordelt på nedenstående typer og zoner. Fællesledninger: Transporterer både spildevand og regnvand Spildevandsledninger: Transporterer kun spildevand Regnvandsledninger: Transporterer kun regnvand Trykledninger: Ledninger med tilsluttet pumpestation Rørbassiner: Etableret til forsinkelsesbassiner, sparebassiner, regnvandsmagasiner, slambassiner o. lign. Zoner (Se uddybende vejledning i bilag A) Landzone: Landzone i henhold til Danmarks Statistik samt byer med under 200 indbyggere. Byzone: Byzone i henhold til Danmarks Statistik. Byzone ligger indenfor FOT-bypolygonen i henhold til Geodatastyrelsens opgørelse. Ledningerne skal opdeles på nedenstående intervaller for by størrelsen. Sommerhusområde: Sommerhusområde er defineret som et sammenhængende ferieboligområde uden ret til helårsbeboelse og erhvervsudøvelse. Intervaller for bystørrelsen (Se uddybende vejledning i bilag A)» indbyggere» indbyggere» indbyggere» indbyggere» indbyggere»» Større end indbyggere Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til LEDNINGER Et spildevandsselskab har 200 km ledning. Ud fra zoneinddelingen beskrevet i bilag A har selskabet fundet, at selskabet både forsyner landzone, sommerhusområde samt to byzoner med hhv indbyggere og indbyggere. Sammenholdt med selskabets egne opgørelser af selskabets ledninger fordelt på fællesledninger, spildevandsledninger, regnvandsledninger, trykledninger og rørbassiner er selskabets ledninger fordelt på de fire områder med 20 km ledning og 5 km rørbassin i landzone, 30 km fællesledning i sommerhusområde, 50 km spildevandsledning og 50 regnvandsledning i byzone med

11 SIDE indbyggere samt 20 km spildevandsledning, 20 km regnvandsledning og 5 trykledning i byzone med indbyggere. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 20 km fællesledning og 5 km rørbassin i landzone» 30 km fællesledning i sommerhusområde» 50 km spildevandsledning og 50 km regnvandsledning i byzone med indbyggere» 20 km spildevandsledning og 20 km regnvandsledning og 5 km trykledning i byzone med indbyggere

12 SIDE 8 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE 2.2 Costdriveren Pumpestationer I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren pumpestationer. Tabel 2.4 Beskrivelse af costdriveren PUMPESTATIONER Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Pumpestationer pumper spildevand og regnvand gennem transportnettet. Pumpestationer er placeret på transportnettet. Punkter på transportnettet, der pumper spildevandet eller regnvandet videre. Pumper placeret på renseanlægget er en del af renseanlægget. De skal derfor ikke medtages her. En pumpestation kan indeholde flere pumper. En eventuel reservepumpe på en pumpestation skal ikke medregnes i pumpestationens maksimale kapacitet. Ligeledes skal den ikke medregnes i summen af de maksimale kapaciteter. Det skyldes, at en reservepumpe kun har marginal betydning for driftsomkostningerne til hele stationen. En reservepumpe er defineret som en pumpe, som ikke er i drift under spidsbelastning. Begrundelse for valg af underliggende forhold Pumper i forbindelse med spildevandsbassiner, regnvandsbassiner og overløbsbygværker skal medtages her. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at antallet og kapaciteten af pumpestationer har betydning for størrelsen af selskabets driftsomkostninger. F.eks. formodes det, at flere pumpestationer kræver flere driftsomkostninger til drift og vedligeholdelse, samt at størrelsen på pumpestationen også medfører flere driftsomkostninger. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren pumpestationer.

13 SIDE 9 Tabel 2.5 Oversigt over underliggende forhold til PUMPESTATIONER Intervaller af den maksimale kapacitet på pumpestationen Husstandspumper Antal pumpestationer XX stk. Samlet kapacitet af pumpestationerne i hvert interval 0-20 l/s XX stk. XX l/s l/s XX stk. XX l/s l/s XX stk. XX l/s l/s XX stk. XX l/s l/s XX stk. XX l/s l/s XX stk. XX l/s l/s XX stk. XX l/s l/s XX stk. XX l/s Over 1000 l/s XX stk. XX l/s Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren pumpestationer, ses af nedenstående tabel.

14 SIDE 10 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.6 Underliggende forhold og definitioner til PUMPESTATIONER Underliggende forhold Antal pumpestationer Den maksimale kapacitet på pumpestationen i 2015 Definition Antal aktive pumpestationer Kapaciteten på en pumpestation opgøres som summen af alle pumpernes maksimale kapaciteter på den enkelte station fratrukket kapaciteten på en eventuel reserve trykforøger på stationen. Den maksimale kapacitet (liter per sekund) skal indberettes indenfor intervallerne:» Husstandspumper» 0-10 l/s» l/s» l/s» l/s» l/s» l/s» l/s» l/s» Over 1000 l/s Summen af de maksimale kapaciteter indenfor intervallet Summen af pumpestationernes maksimale kapaciteter indenfor de angivne intervaller. Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til PUMPESTATIONER Et spildevandselskab har tre pumpestationer. Den første pumpestation består af en pumpe med en maksimal kapacitet på 150 l/s, den anden pumpestation består af tre pumper med hver en maksimal kapacitet på 110 l/s, den tredje pumpestation består af fire pumper, hvoraf to har en maksimal kapacitet på 60 l/s og to har en maksimal kapacitet på 120 l/s. Samlet set er den maksimale kapacitet på hver af de tre pumpestation hhv. 150 l/s, 330 l/s ( ) og 360 l/s ( ). Selskabet skal derfor indberette følgende:» 1 pumpestation med en maksimal kapacitet mellem l/s og en samlet kapacitet på 150 l/s» 2 pumpestation med en maksimal kapacitet mellem l/s og en samlet kapacitet på 690 l/s ( )

15 SIDE Costdriveren Regnvandsbassiner I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren regnvandsbassiner. Tabel 2.7 Beskrivelse af costdriveren REGNVANDSBASSINER Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Regnvandsbassiner er den enhed, der forsinker/tilbageholder regnvand. Bassiner på transportnettet, som forsinker regnvandet, samt det omkringliggende areal. Pumper i forbindelse med bassiner er en del af costdriveren pumpestationer. Pumper på bassiner skal derfor indberettes som pumpestationer i det retvisende interval. I særlige nødstilfælde har nogle forsyninger etableret eller benytter rekreative områder eller søer som ekstra forsyningssikkerhed i tilfælde af oversvømmelser eller lignende. Arealet af sådanne områder skal ikke medregnes i opgørelsen af regnvandsbassiner. Begrundelse for valg af underliggende forhold Såfremt selskabet har rørbassiner, skal disse bassiner indberettes som rørbassiner under costdriveren Ledninger. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at antallet af regnvandsbassiner samt vedligeholdelsesearealet har betydning for størrelsen at selskabets driftsomkostninger til regnvandsbassiner. Derudover formodes det, at der er forskel på driftsomkostninger til vedligeholdelse i landzone og byzone, da regnvandsbassiner i byzone kan kræve mere vedligeholdelse. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren regnvandsbassiner. Tabel 2.8 Oversigt over underliggende forhold til REGNVANDSBASSINER Landzone Byzone Antal regnvandsbassiner XX stk. XX stk. Vedligeholdelsesareal XX m 2 XX m 2 Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren regnvandsbassiner, ses af nedenstående tabel.

16 SIDE 12 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.9 Underliggende forhold og definitioner til REGNVANDSBASSINER Underliggende forhold Antal regnvandsbassiner Samlet vedligeholdelsesareal Zoner Definition Antal aktive regnvandsbassiner: Sammenhængende bassiner opgøres som et samlet bassin. Kvadratmeter som skal vedligeholdes det omkringliggende areal samt selve bassinets areal. Dette vil ofte være matriklen. Landzone: Regnvandsbassinet ligger udenfor en FOT-bypolygon i henhold til Geodatastyrelsen og Danmarks statistik, jf. bilag A. Byzone: Regnvandsbassinet ligger indenfor en FOT-bypolygon med mere end 200 indbyggere i henhold til Geodatastyrelsen og Danmarks statistik, jf. bilag A. Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til REGNVANDSBASSINER Et spildevandsselskab har fire regnvandsbassiner. To af bassinerne er placeret i landzone på hver deres matrikel, hvor begge matrikler er 50 m 2. Vedligeholdelsesarealet for disse to bassiner er derfor 100 m 2 (50+50). De to andre bassiner er placeret i byzone på den samme matrikel, hvor matriklen er 150 m 2. Vedligeholdelsesarealet for disse bassiner er derfor 150 m 2. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 2 regnvandsbassiner i landzone med et vedligeholdelsesareal på 100 m 2» 2 regnvandsbassiner i byzone med et vedligeholdelsesareal på 150 m 2

17 SIDE Costdriveren Spildevandsbassiner I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren spildevandsbassiner. Tabel 2.10 Beskrivelse af costdriveren SPILDEVANDSBASSINER Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Spildevandsbassiner er den enhed, der tilbageholder spildevand og blandet vand indtil det ledes videre til renseanlægget. Bassiner på transportnettet som opbevarer spildevand. Pumper i forbindelse med bassiner er en del af costdriveren pumpestationer. Pumper på bassiner skal derfor indberettes som pumpestationer. Begrundelse for valg af underliggende forhold Såfremt selskabet har rørbassiner, skal disse bassiner indberettes som rørbassiner under costdriveren Ledninger. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at antallet af spildevandsbassiner samt volumenet af spildevandsbassinerne har betydning for størrelsen af selskabets driftsomkostninger. F.eks. kræver det mere vedligeholdes jo flere og jo større spildevandsbassiner selskabet har. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren spildevandsbassiner. Tabel 2.11 Oversigt over underliggende forhold til SPILDEVANDSBASSINER Antal spildevandsbassiner XX stk. Samlet volumen af spildevandsbassiner XX m 3 Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren spildevandsbassiner, ses af nedenstående tabel. Tabel 2.12 Underliggende forhold og definitioner til SPILDEVANDSBASSI- NER Underliggende forhold Antal spildevandsbassiner Volumen af spildevandsbassiner Definition Antal aktive spildevandsbassiner: Sammenhængende bassiner opgøres som et samlet bassin. Opgøres som et samlet volumen (m 3 ) målt som bassinets maksimale volumen inden overløb.

18 SIDE 14 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til SPILDEVANDSBASSINER Et spildevandsselskab har tre spildevandsbassiner. To af bassinerne er sammenhængende og opgøres derfor som ét bassin. Det maksimale volumen inden overløb for det sammenhængende bassin er 50 m 3. Selskabets tredje bassin har et maksimalt volumen inden overløb på 30 m 3. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 2 spildevandsbassiner med et samlet volumen på 80 m 3 (50+30)

19 SIDE Costdriveren Renseanlæg I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren renseanlæg. Tabel 2.13 Beskrivelse af costdriveren RENSEANLÆG Beskrivelse og definition Afgrænsning Renseanlæg er den enhed, som modtager spildevandet, udskiller det rensede spildevand fra slammet samt udleder det rensede spildevand. Costdriveren inkluderer også minirenseanlæg. Start: Det punkt, hvor spildevandet tilføres renseanlægget. Processer, der foretages på renseanlægget før separeringen og selve separeringen af slam, er en del af rensningen på renseanlægget. Vandet, som udvindes af slammet og sendes tilbage til rensning, er en del af renseprocessen. Særligt om costdriveren Slut: Det punkt, hvor det rensede spildevand udledes til recipient. Selskabet bedes for hvert renseanlæg angive, om det er underlagt skærpede udledningskrav. Det skal gøres i et ekstraark til costdriveren renseanlæg. I dette ekstraark skal selskaberne angive en række ekstraoplysninger om renseanlæg, som kan bidrage til at vurdere om modellen for driftsomkostningerne er korrekt (se uddybende forklaring i bilag B). Minirenseanlæg er lagt ind under costdriveren Renseanlæg. Begrundelse for valg af underliggende forhold Bemærk, at selskabet for hvert renseanlæg skal opgøre forhold udover dem, der angives i nedenstående skema. Baggrunden for dette samt opgørelsen af disse forhold er angivet i bilag B. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at renseanlæggets zoneplacering, typen af rensning der foretages samt renseanlæggets kapacitet og belastning har betydning for størrelsen af selskabets driftsomkostninger til renseanlæg. F.eks. formodes det, at nogle renseprocesser er mere omkostningstunge end andre samt at størrelsen af renseanlægget har betydning for størrelsen af driftsomkostningerne. Derudover formodes det, at et renseanlæg placeret i byzone ofte er underlagt strengere krav til lugtreduktion mv., hvilket kan føre til større driftsomkostninger. Det formodes desuden, at antallet af minirenseanlæg samt kapaciteten og belastningen af disse har betydning for selskabets driftsomkostninger. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren renseanlæg.

20 SIDE 16 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.14 Oversigt over underliggende forhold til RENSEANLÆG Zone Rensetype Kapacitet Faktisk belastning Renseanlæg 1 By/Land M,B,N,K,D XX PE XX PE Renseanlæg 2 By/Land M,B,N,K,D XX PE XX PE Antal Samlet kapacitet Samlet belastning Antal Minirenseanlæg Antal XX PE XX PE Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren renseanlæg, ses af nedenstående tabel.

21 SIDE 17 Tabel 2.15 Underliggende forhold og definitioner til RENSEANLÆG Underliggende forhold Renseanlæggets zoneplacering Definition Landzone: Renseanlægget ligger udenfor en FOT-bypolygon i henhold til Geodatastyrelsen og Danmarks statistik, jf. bilag A. Byzone: Renseanlægget ligger indenfor en FOTbypolygon med mere end 200 indbyggere i henhold til Geodatastyrelsen og Danmarks statistik, jf. bilag A. Typen af rensning på renseanlægget Typen angives som en kombination af mekanisk (M), kemisk(k) og biologisk (B) rensning samt nitrifikation (N) og denitrifikation (D). Forsyningerne skal angive den kombination, der beskriver typen af rensning på renseanlægget. Forsyningerne kan vælge mellem disse kombinationer: M, MB, MK, MBN, MBK, MBNK/MBND samt MBNKD. Processer, der foretages efter separering af slam, er en del af slambehandlingen. Renseanlæggets kapacitet Angives i PE og er renseanlæggets godkendte dimensionerede kapacitet, fastsat på baggrund af renseanlæggets udledningstilladelse målt i forhold til BOD(BI5). Ved 1 personækvivalent (PE) forstås 21,9 kg organisk stof/år, målt som det biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år. ( 4, stk. 5 i BEK n af 11/12/2007). Til indberetningen anvendes måleenheden BI5. Renseanlæggets faktiske belastning i 2015 Antal minirenseanlæg Den faktiske belastningsgrad for renseanlægget skal opgøres på grundlag af gennemsnittet af de lovbestemte indløbsprøver af BI5 mængder taget i løbet af år Et minirenseanlæg er defineret som et renseanlæg med en kapacitet på under 30 PE. Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til RENSEANLÆG Et spildevandsselskab har to renseanlæg samt tre minirenseanlæg. Det første renseanlæg har en organisk kapacitet på PE målt i BOD ifølge udledningstilladelsen og der foretages mekanisk og biologisk rensning. Renseanlægget er placeret i landzone og den faktiske belastning har været PE. Det andet renseanlæg har en organisk kapacitet på PE målt i BOD ifølge udledningstilladelsen og der foretages mekanisk, biologisk og kemisk rensning. Renseanlægget er placeret i byzone og den faktiske belastning har

22 SIDE 18 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE været PE. De tre minirenseanlæg har hver en kapacitet på 25 PE og den faktiske belastning har været hhv. 10, 20 og 15 PE. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 2 renseanlæg, som følgende:» Renseanlæg 1 placeret i landzone med rensningstype M og B, en organisk kapacitet på PE og en faktisk organisk belastning på PE» Renseanlæg 2 placeret i byzone med rensningstype M, B og K, en organisk kapacitet på PE og en faktisk organisk belastning på PE» 3 minirenseanlæg med en organisk kapacitet på 75 PE og en faktisk belastning på 45 PE

23 SIDE Costdriveren Slambehandling I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren slambehandling. Tabel 2.16 Beskrivelse af costdriveren SLAMBEHANDLING Beskrivelse og Definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Slambehandling er håndtering og behandling af restprodukter (overskudsslam) fra spildevandsrensningen, som udtages fra renseanlæggets klarings- og procestanke med henblik på separat behandling og bortskaffelse. Slambehandlingen omfatter således de processer, der foretages i separate anlægsdele på renseanlægget med henblik på at opbevare, opkoncentrere, stabilisere, hygiejnisere samt reducere mængden af det udtagne overskudsslam. Start: Efter slammet er separeret fra spildevandet. Typisk skillepunkt vil være de pumper eller ventiler, der styrer udtaget af overskudsslam fra proces- og klaringstanke. Slut: Når slambehandlingen er fuldført og slammet er klar til disponering (bortskaffelse fra renseanlægget). Bemærk, at drift af evt. interne anlæg til kompostering og forbrænding henhører under slamdisponering. Det er den samlede mængde af overskudsslam før slambehandling på alle anlæg samt slammængder tilført fra eksterne kilder, der skal opgøres fordelt jf. de tre underliggende forhold. Slammængderne skal opgøres som tons tørstof baseret på pålidelige og repræsentative målinger af mængden af overskudsslam (vægt eller volumen) samt tørstofindholdet i dette. Slambehandlingsprocesser, der foretages i separate anlæg efter udtag fra renseanlæggets proces- og klaringstanke, er en del af slambehandlingen. Processer, der foretages på renseanlægget før separeringen og selve separeringen af overskudslammet, er en del af rensningen på renseanlægget. Processer, hvor slam udtages og håndteres med henblik på tilbageførsel til renseprocessen (f.eks. returslam og slam til sidestrømshydrolyse), er en del af renseprocessen og skal ikke medtages under slambehandling. Hvis et forsyningsselskab modtager overskudsslam til behandling fra andre forsyninger eller virksomheder, skal mængderne heraf medtages i indberetningerne. Hvis et forsyningsselskab sender slam til ekstern behandling (f.eks. i et andet selskabs biogasanlæg), skal selskabet også indberette denne mængde under slambehandling. Selskabet skal angive behandlingstypen her samt disponeringsmetoden under slamdisponering. Forsyninger, der driver slamtørringsanlæg eller anlæg til termisk hydrolyse af slam skal gøre Forsyningssekretariatet opmærksom på dette i forbindelse med indberetningen.

24 SIDE 20 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Begrundelse for valg af underliggende forhold Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at nogle slambehandlingstyper er mere omkostningstunge end andre. F.eks. formodes det at behandling ved anaerob udrådning kræver flere driftsomkostninger end normal slambehandling. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren slambehandling. Tabel 2.17 Oversigt over underliggende forhold til SLAMBEHANDLING Slambehandlingsmetode Normal behandling Behandling ved anaerob udrådning Tilførsel til slammineraliseringsanlæg Tons tørstof (tts) XX tts XX tts XX tts Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren slambehandling, ses af nedenstående tabel. Tabel 2.18 Underliggende forhold og definitioner til SLAMBEHANDLING Underliggende forhold Tons tørstof Definition Mængden af slam (overskudsslam), der udtages til slambehandling ved den anførte metode, målt som tons tørstof. Mængden skal måles/opgøres, før slambehandlingen påbegyndes. Slam tilført fra eksterne kilder skal medregnes. Normal slambehandling Anaerob udrådning Tilførsel til slammineraliseringsanlæg Slam som opkoncentreres/afvandes forud for disponering, og som hverken bliver behandlet ved anaerob udrådning eller tilføres et slammineraliseringsanlæg. Slam som bliver behandlet ved anaerob udrådning i rådnetanke, således at en del af slamtørstoffet omdannes til biogas. Slam som tilføres slambede og slammineraliseringsanlæg for opkoncentrering/afvanding samt reduktion af mængden af organisk stof.

25 SIDE 21 Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til SLAMBEHANDLING Et spildevandsselskab har tons tørstof slam før slambehandling. Heraf tilføjes tons tørstof til slammineraliseringsanlægget, tons tørstof behandles ved anaerob behandling og de resterende tons tørstof modtager normal behandling. Selskabet skal derfor indberette følgende:» tons tørstof til normal behandling» tons tørstof til behandling ved anaerob udrådning» tons tørstof tilføres til slammineraliseringsanlægget

26 SIDE 22 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE 2.7 Costdriveren Slamdisponering I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren slamdisponering. Tabel 2.19 Beskrivelse af costdriveren SLAMDISPONERING Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren og særligt om slambede Slamdisponering er den afsluttende bortskaffelse af overskudsslam fra renseanlæg efter afsluttet intern slambehandling. I forbindelse med slamdisponeringen kan der ske en yderligere behandling af slammet som f.eks. kompostering og forbrænding. Slamdisponeringen kan varetages af såvel forsyningsselskabet selv som en ekstern samarbejdspartner. Start: Når intern slambehandling på renseanlægget er afsluttet og der foreligger et slamprodukt egnet til bortkørsel. Bemærk, at drift af evt. interne anlæg til kompostering og forbrænding hører under slamdisponering. Slut: Når slammet er endeligt bortskaffet - enten til ekstern part eller i eget regi. Slammængderne skal opgøres som tons tørstof baseret på pålidelige og repræsentative målinger af mængden af slam der skal disponeres (vægt eller volumen samt tørstofindhold). Slammængden til disponering skal opgøres før evt. videre behandling i form af kompostering eller forbrænding. Slambede: Såfremt selskabet i løbet af året har foretaget tømning/oprensning af slambede eller slammineraliseringsanlæg, skal selskabet angive de bortskaffede slammængder til tømning/oprensning under costdriveren slamdisponering. Begrundelse for valg af underliggende forhold Den daglige drift af slambede og slammineraliseringsanlæg hører under costdriveren slambehandling. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at nogle slamdisponeringsmetoder er mere omkostningstunge end andre. F.eks. formodes det, at forbrænding kræver flere driftsomkostninger end udbringning til jordbrugsformål. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Bemærk, at det er vigtigt at opgøre tørstof fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg separat, så der kan tages højde for tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg i benchmarkingen.

27 SIDE 23 Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren slamdisponering. Tabel 2.20 Oversigt over underliggende forhold til SLAMDISPONERING Slamdisponeringsmetode Jordbrugsformål Intern eller ekstern kompostering Forbrænding/deponering Tons tørstof (tts) XX tts XX tts XX tts Tons tørstof disponeret fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg XX tts XX tts XX tts Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren slamdisponering, ses af nedenstående tabel. Tabel 2.21 Underliggende forhold og definitioner til SLAMDISPONERING Underliggende forhold Tons tørstof Jordbrugsformål Intern eller ekstern kompostering Forbrænding/deponering Tons tørstof disponeret fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg i 2015 Definition Tons tørstof efter endt slambehandling, dvs. mængden af slam målt som tørstof, der skal disponeres Udspredning af slam på jordarealer med henblik på genanvendelse af dets indhold af plantenæringsstoffer (fx landbrug, parker m.m.) Aerob forædling / viderebehandling af slammet forud for afsluttende genanvendelse til jordbrugsformål Forbrænding på eget eller eksternt forbrændingsanlæg. Alternativ deponering på godkendt deponeringsanlæg. Udelukkende det tørstof som disponeres fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til SLAMDISPONERING Et spildevandsselskab har tons tørstof efter slambehandling samt tons tørstof fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg. Tørstoffet fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg disponeres ved jordbrugsformål. Ud af det øvrige tørstof disponeres tons ved ekstern kompostering og tons ved ekstern forbrænding. Selskabet skal derfor indberette følgende:» tons tørstof til intern eller ekstern kompostering

28 SIDE 24 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE» tons tørstof til forbrænding/deponering» tons tørstof disponeret fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg til jordbrugsformål

29 SIDE Costdriveren Målere og kunder I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren målere og kunder. Tabel 2.22 Beskrivelse af costdriveren MÅLERE OG KUNDER Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Målere og kunder omfatter selskabets kunderelaterede aktiviteter. Selve vandmålerne Spildevandsselskaber har ikke selv målere. Målerne, som spildevandselskabet skal angive, er derfor målerne hos vandselskaberne i spildevandsselskabets forsyningsområde. Målerne er inddelt i tre intervaller m3 dækker den enkle husstand/parcelhusejer m3 dækker boligblokke/boligkareer med flere husstande. Begrundelse for valg af underliggende forhold Over m3 dækker store virksomheder med et højt vandforbrug. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at antallet af målere kan hænge sammen med størrelsen af selskabets driftsomkostninger til f.eks. kundehåndtering, informationsmøder og rundvisninger. Derudover kan størrelse af årsforbruget for vandmålerne have betydning for mængden af kundekontakt med kunden bag målerne. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren målere og kunder. Tabel 2.23 Oversigt over underliggende forhold til MÅLERE OG KUNDER Intervaller af årsforbrug m m 3 Over m 3 Antal målere XX stk. XX stk. XX stk. Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren målere og kuner, ses af nedenstående tabel.

30 SIDE 26 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.24 Underliggende forhold og definitioner til MÅLERE OG KUNDER Underliggende forhold Antal målere Årsforbrug Definition Opgøres ud fra det antal af registrerede målere, som forsyningsselskabet fremsender afregninger på. Måles og opgøres ud fra det forbrug, der kan registreres fra det ene års årlige aflæsning til det efterfølgende års årlige aflæsning. Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til MÅLERE OG KUNDER Et spildevandsselskab har et forsyningsområde med vandmålere. Ud fra årsforbrug fordeler selskabets vandmålere sig med vandmålere med et årsforbrug under 200 m 3, vandmålere med et årsforbrug mellem 201 og m 3 og 100 vandmålere med et årsforbrug over m 3. Selskabet skal derfor indberette følgende:» vandmålere med et årsforbrug på m 3» vandmålere med et årsforbrug på m 3» 100 vandmålere med et årsforbrug over m 3

31 SIDE 27 Bilag A Uddybende vejledning til zoneinddelingen for ledninger Den nye zoneinddeling Forsyningssekretariatet har i forbindelse med revidering af benchmarkingmodellen valgt, at ændre zoneinddelingen for ledninger. Principperne for, hvordan zonerne er defineret, er beskrevet i de nedenstående afsnit. Zonerne er ændret, så det nu er bystørrelsen, som afgør, hvilken zone ledningerne skal indberettes i. Ændringen i zoneinddelingen er foretaget for at undgå nogle af de uhensigtsmæssigheder, der var i den gamle zoneinddeling. Den nye zoneinddeling er baseret på frie data fra Geodatastyrelsen og Danmarks Statistik. Selskaber med eget GIS-system kan derfor selv stå for opgørelsen af zonerne. Der er herudover udarbejdet en simpel indberetningsvejledning af zoneinddelingen, som små selskaber uden eget GIS-system kan vælge at benytte. Dermed er de administrative byrder ved opgørelse af en ny zoneinddeling så små som muligt, samtidig med at zoneinddelingen fornys. Opgørelse af selskabets zoner Den nye zoneinddeling for ledninger i Forsyningssekretariatets benchmarking er baseret på Geodatastyrelsens opgørelse af bynavne og bypolygoner. Geodatastyrelsen skriver følgende om opgørelsen af bynavne og bypolygoner: Geodatastyrelsen vedligeholder et omfattende register over danske stednavne. Alle stednavne er tilknyttet et punkt, en linje eller en polygon, som afgrænser navnets geografiske udbredelse. Registret indeholder stednavnepolygoner for forskellige former for bebyggelse, hvoraf én er bynavne. Bynavne er altid knyttet til en polygon, der viser det geografiske område, som navnet dækker. Disse bypolygoner medtager således kun byer, der har et kendt stednavn. Geodatastyrelsen opfatter en by som en naturligt sammenhængende bebyggelse bestående af tætbeliggende bygninger. Arealet af denne sammenhængende bebyggelse, som kaldes en bypolygon, benyttes til at afgøre bynavnets udbredelse og placering på et kort. Polygonen er baseret på Geodatastyrelsens geografiske grunddata, som eksempelvis ortofotos og FOT-data. Geodatastyrelsens praksis for fastlæggelse af bypolygoner har alene et topografisk sigte og tager ikke højde for eksempelvis indbyggertal, planarealer og zoneinddelinger. At en bebyggelse opfattes som by vil som hovedregel sige, at den består af en gruppe tætbeliggende ejendomme, der har en naturlig topografisk sammenhæng. Er afstanden mellem bygningerne i en by og bygningerne i en gruppe af ejendomme større end 200 meter, vil der normalt være tale om to adskilte bebyggelser, medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje, kirkegårde, sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og lagerarealer, jorde under udstykning og lignende. Grønne områder, idrætspladser og industri kan også indgå i bebyggelsen. Enkeltliggende ejendomme medregnes ikke til en by, medmindre de har en naturlig topografisk tilknytning til byen. Afgrænsningen af sammenhængende bebyggelse sker ud fra det, man kan kalde et topografisk skøn, som det er vanskeligt at fastsætte veldefinerede regler for. Geodatastyrelsen

32 SIDE 28 BILAG A UDDYBENDE VEJLEDNING TIL ZONEINDDELINGEN FOR LEDNINGER foretager derfor en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det betyder, at de nævnte beskrivelser vægtes i et samlet skøn. Bebyggelsespolygonerne er frit tilgængelige for alle som en del af Geodatastyrelsens frie geografiske data. Bebyggelsespolygonerne kan således benyttes til andre formål, hvor de ovenstående principper for afgrænsningen af byer er anvendelige til formålet. Danmarks Statistik kobler Geodatastyrelsens bebyggelsespolygoner med data om adresser og indbyggere til at opgøre antallet af byer baseret på indbyggertal. Læs mere om denne byopgørelse på Danmarks Statistiks hjemmeside. 1 Sommerhusområder Et sommerhusområde er defineret som et sammenhængende ferieboligområde uden ret til helårsbeboelse og erhvervsudøvelse. Sommerhusområder kan også hentes fra Geodatastyrelsens frie data. Uddybende vejledning til zoneinddelingen Geodatastyrelsens frie FOT-bypolygondata kan hentes via nedenstående link: FOT-bypolygondata skal for hver by (over 199 indbyggere) kobles sammen med indbyggertallet i den enkelte by. Indbyggertallet i byen kan hentes via nedenstående link: (Vælg: Folketal 1. januar efter byområde (BEF44)) Det er også muligt at downloade et datasæt fra Geodatastyrelsen hvor by polygonerne er koblet sammen med indbyggertallene fra Danmarks Statistik via nedenstående link: 85 (Med en SQL: FEAT TYPE = By fremkommer alle polygoner registreret som byer. Denne SQL kan kombineres med f.eks. INDB ANTAL > 200 og Sommerhusbebyggelse. Her fremkommer alle byer med indbyggerantal større end 200 samt sommerhusområder). Trin-guide til indberetning: 1. Hent de frie data for Stednavnsdata fra Geodatastyrelsen (dækker hele landet). 2. Find de bypolygoner (byer med over 200 indbyggere samt sommerhusbebyggelse) som selskabet forsyner. 3. Find antal kilometer ledning indenfor hver enkel bypolygon. Her gælder kageformsprincippet: Bypolygonen kan opfattes som en kageform som lægges ned over byen og selskabets ledninger. Kun ledninger indenfor kageformen (bypolygonen) tæller med som byzone. Dvs. at en ledning kan skæres over i to zoner. Landzone udenfor bypolygonen byzone indenfor bypolygonen. 4. Slå eventuelt bynavnene for bypolygonerne op i Danmarks Statistik og find antal indbyggere pr. 1. januar 2014 (hvis Stednavnsdata ikke benyttes). 5. Indtast samlet antal kilometer ledning i de retvisende byzone-kategorier. 1 Geodatastyrelsen Bynavne og bypolygoner

33 SIDE 29 Teknisk GIS-guide: Med en SQL: FEAT_TYPE = By fremkommer alle polygoner registreret som byer. Med SQL: FEAT_TYPE = Sommerhusbebyggelse fremkommer alle polygoner registreret som sommerhusområde. SQL for byer kan laves i kombination med INDB_ANTAL. F.eks.: "FEAT_TYPE" = 'By' AND ("INDB_ANTAL" >= 200 AND "INDB_ANTAL" <1000), så fremkommer alle byer med indbyggerantal Denne SQL skal ændres for hvert byinterval. I feltet NAVN kan sommerhusområdets eller byens navn aflæses Kageformsprincippet for byzonen: For at sikre en ens opgørelsen af kilometer ledning på tværs af selskaberne, skal kageformsprincippet anvendes. Bypolygonen kan opfattes som en kageform som ligges ned over byen og selskabets ledninger. Kun ledninger indenfor kageformen (bypolygonen) tæller med som byzone. Dvs. at en ledning kan skæres over i to zoner. Landzone udenfor bypolygonen byzone indenfor bypolygonen. Ledningerne skal derfor skæres over i zoneinddelingen der, hvor bypolygonen rammer ledningen. Eksempel: Et selskab som forsyner 3 byer med mellem 200 og 999 indbyggere. 2 byer med ca indbyggere og 1 by med indbyggere skal indberette kilometer ledning i 4 zoner. A) Antal kilometer ledning i landzone B) Antal kilometer ledning i byzone mellem 200 og 999 indbyggere (de tre byers rentvandsledninger slås sammen) C) Antal kilometer ledning i byzone mellem indbyggere (de to byers rentvandsledninger slås sammen) D) Antal kilometer ledning i byzone mellem indbyggere. Forsyning af et mindre område i en storby Nogle få selskaber forsyner et mindre område af en større by. For eksempel forsyner Hjerting Vandværk en mindre del af Esbjerg by og Andelsselskabet Vejgaard Vandværk forsyner et mindre område af Aalborg. I det tilfælde, skal det mindre drikkevandsselskab slå den store by op i Danmarks Statistik. Dvs. at Hjerting Vandværk kan placere sine byzone-ledninger i samme kategori som Esbjerg Forsyning og Andelsselskabet Vejgaard Vandværk kan placere sine byzoneledninger i samme kategori som Aalborg Forsyning. Det skyldes, at Hjerting Vandværks forsyningsområde ligger indenfor bypolygonen med stednavnet Esbjerg. Andelsselskabet Vejgaard Vandværks forsyningsområde ligger på samme måde indenfor bypolygonen med stednavnet Aalborg. Simpel vejledning til zoneindberetning for små selskaber (uden eget GISsystem) Forsyningssekretariatet anbefaler i udgangspunktet at alle selskaber benytter Geodatastyrelsens bypolygon-opgørelse til at inddele ledningerne i zoner jf. ovenstående vejledning. For nogle af de mindre selskaber som er omfattet af vandsektorloven, kan en ny opgørelse af zoner vise sig at være forholdsvis bebyrdende, fx fordi de i forvejen ikke har et GISsystem at foretage opgørelsen i.

34 SIDE 30 BILAG A UDDYBENDE VEJLEDNING TIL ZONEINDDELINGEN FOR LEDNINGER For at lette de små selskabers arbejde i forbindelse med indberetningen til den reviderede benchmarkingmodel kan mindre selskaber vælge at indberette zonefordelingen ved en forenklet metode. Metoden for mindre selskaber (uden GIS-system) er beskrevet herunder:» Selskabet beholder den samme fordeling mellem landzone og byzone (inkl. cityzone) som den forrige zoneinddeling angav jf. Guide til indberetning til benchmarking - Spildevand (side 8). Dvs. landzone i henhold til kommuneplanen og byzone i henhold til kommuneplanen. Selskabet kan derfor beholde fordelingen mellem landzone og byzone (inkl. cityzone), som selskabet indberettede til sidste års benchmarking.» I forhold til ledningerne i byzone skal selskabet nu koble dem sammen med oplysninger fra Danmarks Statistik om indbyggertallet i byerne som selskabet forsyner. Eksempel på opgørelser af zoner for mindre selskaber: Et mindre selskab har til sidste års benchmarking indberettet 75 kilometer ledning i landzone og 50 kilometer ledning i byzone. Selskabet indberetter igen 75 kilometer ledning i landzone. I forhold til byzonen slår selskabet bynavnet op på Danmarks Statistik og indberetter 50 kilometer ledning i den byzone som svarer til indbyggertallet. I tilfælde af at selskabet forsyner to byer, som ligger i hver sin bystørrelse-kategori, må selskabet foretage en objektiv vurdering af hvor mange kilometer ledning den større by har, og hvor mange kilometer ledning den mindre by her. Hvis selskabet vurderer, at 40 kilometer ledning er placeret i en større by (med ca indbyggere) og 10 kilometer ledning er placeret i en mindre by (med ca. 500 indbyggere), skal selskabet indberette 40 kilometer ledning i kategorien (Byzone: indbyggere) og 10 kilometer ledning i kategorien (Byzone: indbyggere). Hvis et mindre selskab uden GIS-system forsyner et sommerhusområde, må selskabet ved lignende metode som beskrevet ovenfor opgøre kilometer ledning indenfor sommerhusområdet. Hvorfor er en ny zoneinddeling valgt Flere selskaber har tidligere fremført kritik af den forrige zoneinddeling. Der har været en væsentlig kritik af, at landzone og byzone gav samme netvolumen, mens springet fra byzone til cityzone var alt for stort. Forsyningssekretariatet har derfor valgt, at ændre zonefordelingen på ledninger samt medtage sommerhusområder som en selvstændig zone. Det er sket på baggrund af grundige overvejelser om, hvad der sandsynligvis vil give det mest retvisende benchmarkingresultat og hvor mange administrationsomkostninger det vil kræve fra selskabernes side af. Opgørelsen af den nye zoneinddeling er forholdsvis enkel, og kræver ikke køb af eksterne oplysninger. Alle nødvendige data kan hentes via Geodatastyrelsen og Danmarks Statistik. Selskaberne kan dermed selv opgøre den nye zoneinddeling ved hjælp af deres eget GISsystem. For mindre selskaber som ikke har deres eget GIS-system, kan zoneinddelingen også løses på en administrativ enkel måde, som er forklaret ovenfor.

Costdrivervejledning. Til den reviderede benchmarkingmodel. Spildevandsselskaberne VERSION 4 FORSYNINGSSEKRETARIATET

Costdrivervejledning. Til den reviderede benchmarkingmodel. Spildevandsselskaberne VERSION 4 FORSYNINGSSEKRETARIATET 15 Costdrivervejledning Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft 2018 Spildevandsselskaberne VERSION 4 FORSYNINGSSEKRETARIATET KAPITEL 1 INDLEDNING Costdrivervejledning til den reviderede benchmarkingmodel

Læs mere

Costdrivervejledning. Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft Drikkevandsselskaberne VERSION 1 FORSYNINGSSEKRETARIATET

Costdrivervejledning. Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft Drikkevandsselskaberne VERSION 1 FORSYNINGSSEKRETARIATET Costdrivervejledning Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft 2018 Drikkevandsselskaberne VERSION 1 FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING April 2014 Version 1.0 Indhold

Læs mere

Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016

Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016 bla Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016 Sags nr 15/01935 Selskabsnavn DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Adresse 1 Godthåbsvej 83 Adresse 2 Postnummer 8660 By Skanderborg

Læs mere

Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking

Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking (Spildevand) Marts 2017 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45

Læs mere

Guide til spildevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016. Forsyningssekretariatet

Guide til spildevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016. Forsyningssekretariatet Guide til spildevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016 Forsyningssekretariatet SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Guide til spildevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016 Konkurrence-

Læs mere

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Marts 2014 Version 2.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1 Guidens struktur... 3 1.2 Ny screeningsmetode... 3 1.3

Læs mere

Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking

Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking (Spildevand) August 2016 (Version 2) SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: vand@kfst.dk Skanderborg, den 9. marts 2015 BI/TS Høringssvar til Costdriver-vejledning - Til den

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF OPLYSNINGER TIL GENBEREGNING AF OMKOSTNINGS- ÆKVIVALENTER

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF OPLYSNINGER TIL GENBEREGNING AF OMKOSTNINGS- ÆKVIVALENTER VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF OPLYSNINGER TIL GENBEREGNING AF OMKOSTNINGS- ÆKVIVALENTER Marts 2012 KAPITEL 1 INDLEDNING... 5 1.1 OVERSIGT OVER COSTDRIVERNE... 7 1.1.1 Drikkevandsforsyninger... 7 1.1.2

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende benchmarkingmodellen Statistikker over besvarelserne. Forsyningssekretariatet, marts 2014 Version 1.

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende benchmarkingmodellen Statistikker over besvarelserne. Forsyningssekretariatet, marts 2014 Version 1. Spørgeskemaundersøgelse vedrørende benchmarkingmodellen Statistikker over besvarelserne Forsyningssekretariatet, marts 0 Version.0 Indhold Indledning Om spørgeskemaundersøgelsen.... Formål og baggrund....

Læs mere

Bilag 7a: Den nye omkostningsækvivalent for Slam FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 2

Bilag 7a: Den nye omkostningsækvivalent for Slam FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 2 Bilag 7a: Den nye omkostningsækvivalent for Slam FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Baggrund for genberegning 1.1 Valg af elementer... 1 Resultater 2.1 Slambehandling...

Læs mere

Resultatorienteret benchmarking for 2016

Resultatorienteret benchmarking for 2016 Resultatorienteret benchmarking for 2016 Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav i prislofterne for 2016 FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 Version 2 Indhold Kapitel 1 Indledning... 1 1.1 Benchmarkingmodellen

Læs mere

Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking. (Drikkevand)

Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking. (Drikkevand) Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking (Drikkevand) Marts 2016 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Samling af PowerPoint præsentationerne fra benchmarkingworkshoppen for spildevandsselskaberne den 19. marts 2014

Samling af PowerPoint præsentationerne fra benchmarkingworkshoppen for spildevandsselskaberne den 19. marts 2014 Samling af PowerPoint præsentationerne fra benchmarkingworkshoppen for spildevandsselskaberne den 19. marts 2014 27. JUNI 2011 AFSNITS-ELLER PRÆSENTATIONSTITEL >INDSÆT >SIDEHOVED & SIDEFOD, SIDENR SLÅS

Læs mere

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to. Formål Fokusområdet dækker over de udvalgte rensningsanlæg, som selskabet gerne vil benchmarke imod andre udvalgte rensningsanlæg fra de andre deltagere. Da der i indberetningen 2016 ikke er obligatoriske

Læs mere

Høringsnotat til Forsyningssekretariatets. af omkostningsækvivalenter

Høringsnotat til Forsyningssekretariatets. af omkostningsækvivalenter Høringsnotat til Forsyningssekretariatets udkast til Genberegning af omkostningsækvivalenter FORSYNINGSSEKRETARIATET MARTS 2012 INDLEDNING... 3 GENERELLE KOMMENTARER... 3 DRIKKEVAND... 12 Costdriveren

Læs mere

Resultatorienteret benchmarking for 2015

Resultatorienteret benchmarking for 2015 Resultatorienteret benchmarking for 2015 Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav i prislofterne for 2015 FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 Version 2 Indhold Kapitel 1 Indledning... 1 1.1 Justering

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro 16. maj 2012 Sag 4/1020-0301-0705 / CGA Deres ref. Att. Dir. Bo K. Ludvigsen Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft

Læs mere

Guide til drikkevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016. Forsyningssekretariatet

Guide til drikkevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016. Forsyningssekretariatet Guide til drikkevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016 Forsyningssekretariatet Marts 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Guide til drikkevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016

Læs mere

Informationsmøde. Konteringsvejledning til den fremtidige benchmarking

Informationsmøde. Konteringsvejledning til den fremtidige benchmarking 9. december 2014 Informationsmøde Konteringsvejledning til den fremtidige benchmarking Lasse Trøjborg Krogh, LTK@kfst.dk, 4171 5173 Katrine Stagaard, KST@kfst.dk, 4171 5152 WORKSHOP OM REVIDERING AF BENCHMARKINGMODELLEN

Læs mere

Konteringsvejledning Spildevandsselskaberne

Konteringsvejledning Spildevandsselskaberne Konteringsvejledning Spildevandsselskaberne Forsyningssekretariatet november 2014 Version 1.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund for konteringsvejledningen... 1 1.2 Formålet med konteringsvejledningen...

Læs mere

Benchmarking 2015 Guide til drikkevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015

Benchmarking 2015 Guide til drikkevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Benchmarking 2015 Guide til drikkevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Februar 2014 Version 1.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 1 1.1 Guidens struktur... 1 1.2 Ny screeningsmetode... 1 1.3

Læs mere

Bilag 3 - Beregning af det alderskorrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregning af det alderskorrigerede

Bilag 3 - Beregning af det alderskorrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregning af det alderskorrigerede Bilag 3 - Beregning af det alderskorrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregning af det alderskorrigerede netvolumenmål, som indgår i benchmarkingmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET

Læs mere

Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne

Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING...3 SFA-DEA

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere

Læs mere

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014 2. udgave Forsyningssekretariatet marts 2013 Vejledning til ansøgning om særlige forhold... 1 Hvad er et særligt forhold...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S Vejen Rensningsanlæg A/S Att.: Anja Myrhøj Nytofte-Bæk Grønhøjgade 45 6600 Vejen 16.april 2014 Sag 13/02607 Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand)

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne Anlægsværdier i vand- og spildevandsforsyningerne Forsyningssekretariatet februar 2011 Anlægsværdier i vandog spildevandsforsyningerne 1. INTRODUKTION OG RESUME Alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne. Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2014

Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne. Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2014 Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2014 FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indhold Indledning Benchmarkingmodellen

Læs mere

Tillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan 2003-2014

Tillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan 2003-2014 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Tillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan 2003-2014 For separatkloakering af Rørby og Kærby Forslaget er fremlagt fra den 9. december 2009 til den 3. februar

Læs mere

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Glostrup Spildevand A/S Bo Nørbjerg Ørnebjergvej 7 2600 Glostrup 11. januar 2013 Sag 12/10419 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft for

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Hørsholm Vand ApS (Vand) Att.: Gitte Benner Storm Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04229 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Bilag 4: Beregning af de korrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregningen af de korrigerede netvolumenmål, som

Bilag 4: Beregning af de korrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregningen af de korrigerede netvolumenmål, som Bilag 4: Beregning af de korrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregningen af de korrigerede netvolumenmål, som indgår i benchmarkingmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 15. april 2016 Sagsid 16/4286 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Hermelintoften - et kommende boligområde på matrikel 7af og 90f V. Vedsted By, V.

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2014

Afgørelse om prisloft for 2014 Energi Viborg Vand A/S Att.: Mogens Brems Knudsen Bøssemagervej 8 8800 Viborg Den 8. januar 2014 Sag nr. 13/04384 Indledning Afgørelse om prisloft for 2014 Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet

Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Roskilde Spildevand A/S Att.: Charlotte Vincents Betonvej 12 4000 Roskilde 15. februar 2013 Sag 12/10431 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Odder Spildevand A/S Att.: Michael Lind-Frandsen Rude Havvej 9 8300 Odder Den 28. september 2015 Sag nr. 15/02407 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Bilag 6: Oversigt og kort gennemgang af frontselskaber drikkevand og spildevand 2014

Bilag 6: Oversigt og kort gennemgang af frontselskaber drikkevand og spildevand 2014 Bilag 6: Oversigt og kort gennemgang af frontselskaber drikkevand og spildevand 2014 FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Frontselskaber Drikkevand Lemvig Vand 1 Egedal Vand 1 Horsens

Læs mere

ID Spørgsmål Spørgsmålsdefinition Enhed Formel Obl. Den manglende markering indikerer et spørgsmål som DANVA ikke har til rådighed fra andre kilder.

ID Spørgsmål Spørgsmålsdefinition Enhed Formel Obl. Den manglende markering indikerer et spørgsmål som DANVA ikke har til rådighed fra andre kilder. Formål ne er for selskabet en af de helt centrale parametre ved benchmarking. Dette skyldes at hovedparten af nøgletallene indeholder omkostninger fra drift og det er oftest på driftsudgifter, at selskaberne

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-011. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-011. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-011. BIOFOS Lynettefællesskabet A/S (tidligere Lynettefællesskabet I/S) mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2014

Afgørelse om prisloft for 2014 Frederiksberg Kloak A/S Att.: Frank Steen Pedersen Stæhr Johansens Vej 38 2000 Frederiksberg Den 11. oktober 2013 Sag nr. 13/04572 Indledning Afgørelse om prisloft for 2014 Forsyningssekretariatet fastsætter

Læs mere

Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA

Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA 1 Forord... 3 Spildevandsselskaberness energiforbrug... 4 Det totale energiforbrug

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

Lynettefællesskabet. Kommune. Høje-Taastrup Kommune. Lyngby-Taarbæk. rensekoncern. eksisterende. rensefællesskaber. Spildevand. renseaktiviteterne

Lynettefællesskabet. Kommune. Høje-Taastrup Kommune. Lyngby-Taarbæk. rensekoncern. eksisterende. rensefællesskaber. Spildevand. renseaktiviteterne Dato: 16. august a 2013 Sagsbehandler: /lkh/lvs Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af fusion mellem 2 kommunale rensefællesskaber i hovedstadsområdet i én rensekoncern Konkurrence-

Læs mere

Bilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet.

Bilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet. Bilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 FØLSOMHEDSANALYSEN...

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

TAKSTBLAD 2015 FOR HÅNDTERING AF DRIKKEVAND OG SPILDEVAND

TAKSTBLAD 2015 FOR HÅNDTERING AF DRIKKEVAND OG SPILDEVAND TAKSTBLAD 2015 FOR HÅNDTERING AF DRIKKEVAND OG SPILDEVAND DRIKKEVAND VANDPRIS - PR. KUBIKMETER: Uden moms Med moms Vandpris ved forbrug op til 100.000 m3 / år: 3,47 kr. 4,34 kr. Vandpris for forbrug over

Læs mere

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020:

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Separatkloakering af Bjælkerup (Bjælkerup B1) etapeinddeling og bassinplacering Vedtaget af Stevns Kommunes Kommunal Bestyrelse d. 27. februar 2014. 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Aalborg Forsyning Kloak A/S Att.: Martin Bitsch Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Den 19. september 2014 Sag nr. 14/03842 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering ved Kongevejen og Højsagervej November 2013 Indhold 1 Indledning... 1 2 Grundlag... 1 3 Planforhold... 1 4 Dimensioneringsforudsætninger

Læs mere

Bilag 2 Slamdisponering

Bilag 2 Slamdisponering 30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 1 af 12 Bilag 2 Slamdisponering Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Assens Kommune Februar 2008 30.11.07/22.02.08

Læs mere

Vejledning til dataindberetning for TOTEXbenchmarkingmodellen. Drikke- og Spildevandsselskaberne

Vejledning til dataindberetning for TOTEXbenchmarkingmodellen. Drikke- og Spildevandsselskaberne Vejledning til dataindberetning for TOTEXbenchmarkingmodellen Drikke- og Spildevandsselskaberne 19 juni 2015 Forfatter(e): Peter Bogetoft, partner, Ibensoft Sigurd Næss-Schmidt, partner, Johanne Jørgensen,

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Samling af PowerPoint præsentationerne fra benchmarkingworkshoppen for drikkevandsselskaberne den 13. marts 2014

Samling af PowerPoint præsentationerne fra benchmarkingworkshoppen for drikkevandsselskaberne den 13. marts 2014 Samling af PowerPoint præsentationerne fra benchmarkingworkshoppen for drikkevandsselskaberne den 13. marts 2014 27. JUNI 2011 AFSNITS-ELLER PRÆSENTATIONSTITEL >INDSÆT >SIDEHOVED & SIDEFOD, SIDENR SLÅS

Læs mere

Bilag 6. Leje af bygninger som særligt forhold. November 2016 VERSION 2

Bilag 6. Leje af bygninger som særligt forhold. November 2016 VERSION 2 Bilag 6 Leje af bygninger som særligt forhold November 2016 VERSION 2 Bilag 6 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S Att.: Driftschef Finn Ellegaard Undalsvej 3 3300 Frederiksværk 2. juli 2012 Sag 12/05020 / CGA Deres ref. fiel@halsnaesforsyning.dk Afgørelse om forøgelse af

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2016 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2016 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den XX. XX. 2015. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Konteringsvejledning Drikkevandsselskaberne

Konteringsvejledning Drikkevandsselskaberne Konteringsvejledning Drikkevandsselskaberne Forsyningssekretariatet Juni 2016 Version 2.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund for konteringsvejledningen... 1 1.2 Formålet med konteringsvejledningen...

Læs mere

Spildevandsplan 2005. Tillæg nr. 7. Boliger på Benløse Fælled

Spildevandsplan 2005. Tillæg nr. 7. Boliger på Benløse Fælled Spildevandsplan 2005 Tillæg nr. 7 Boliger på Benløse Fælled Februar 2008 1. Indledning...2 2. Eksisterende forhold....2 2.1 Lednings- og renseanlæg.... 2 2.2 Recipienter... 2 2.3 Gældende spildevandsplan...

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

1. Indledning Eksisterende forhold Fremtidige forhold Recipienter Administrative forhold...3. Bilag:...4 Kortbilag:...

1. Indledning Eksisterende forhold Fremtidige forhold Recipienter Administrative forhold...3. Bilag:...4 Kortbilag:... 1. Indledning...2 2. Eksisterende forhold...2 2.1 Lednings- og renseanlæg...2 2.2 Recipienter...2 2.3 Gældende spildevandsplan....2 3. Fremtidige forhold...2 3.1 Ejendomme i det åbne land...2 3.2 Ledningsanlæg...2

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Korning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold i Korning... 3 5. Arealer

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Roskilde Spildevand A/S Att.: Charlotte Vincents Betonvej 12 4000 Roskilde Den 7. oktober 2014 Sag nr. 14/03811 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Abonnement pr. måler 576,00 720,00. Vandsektorloven fast pr. måler 4,00 5,00

Abonnement pr. måler 576,00 720,00. Vandsektorloven fast pr. måler 4,00 5,00 PRISEN PÅ DRIKKEVAND FAST BIDRAG Abonnement pr. måler 576,00 720,00 Vandsektorloven fast pr. måler 4,00 5,00 VARIABELT BIDRAG Årsforbrug EKSKL. INKL. 0-50.000 m³ 4,95 6,19 50.000-100.000 m³ 4,60 5,75 Over

Læs mere

Sagsfremstilling 2/17

Sagsfremstilling 2/17 Assens Spildevand A/S Att.: Bent Hvam Pedersen Skovvej 2B 5610 Assens 7. juli 2014 Sag 13/06287 Afgørelse om prisloft for 2013 som følge af spaltning af Assens Spildevand A/S Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Bilag 1, Høringssvar på Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2013. Nærværende bilag indeholder en mere uddybende

Læs mere

Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber

Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber Overblik over opgørelser, indberetning og nøgletal - Okt. 2016 Indholdsfortegnelse Indledning og formål Overordnet energiopgørelser Forudsætninger

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Herning Vand A/S (Spildevand) Att.: Poul Schlosser Ålykkevej 5 7400 Herning Den 24. februar 2015 Sag nr. 14/03754 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

TAKSTBLAD 2017 FOR HÅNDTERING AF DRIKKEVAND OG SPILDEVAND

TAKSTBLAD 2017 FOR HÅNDTERING AF DRIKKEVAND OG SPILDEVAND TAKSTBLAD 2017 FOR HÅNDTERING AF DRIKKEVAND OG SPILDEVAND DRIKKEVAND VANDPRIS - PR. M³ Uden moms Med moms Vandpris ved forbrug op til og med 100.000 m³ / år: 3,92 kr. 4,90 kr. Vandpris ved forbrug over

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand Notat Oprettelsesdato: 8. november 2012 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: [Journalnr.] Budget 2013 Middelfart Spildevand Budget 2013 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre.

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 4 3 Lovgrundlag 5 Plangrundlag 6 Fordebat 8 Spildevandsanlæg 9 Miljømæssige konsekvenser 11 Økonomi 13 Tidsplan 14 Berørte ejendomme 15 Miljøvurdering 17 Bilag 18 Kort -

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 2015 03-10-2016 1 Indhold 1. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Kvarmløse-Tølløse Vandværk Att.: Lis Madsen Sofievej 11 4340 Tølløse 5. februar 2013 Sag 12/ 10749 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft

Læs mere

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Kalundborg Kommune Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Side 1 af 11 December 2009 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013 for Assens Rensning A/S som følge af spaltning af Assens Spildevand A/S

Afgørelse om prisloft for 2013 for Assens Rensning A/S som følge af spaltning af Assens Spildevand A/S Assens Rensning A/S Att.: Bent Hvam Pedersen Skovvej 2B 5610 Assens 7. juli 2014 Sag 13/06287 Afgørelse om prisloft for 2013 for Assens Rensning A/S som følge af spaltning af Assens Spildevand A/S Indledning

Læs mere