4. SEMESTER TEORETISK PROJEKTOPGAVE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. SEMESTER TEORETISK PROJEKTOPGAVE"

Transkript

1 4. SEMESTER TEORETISK PROJEKTOPGAVE Udarbejdet af: Klasse: Dato: Linje: Sted: Dan Buhr Larsen, Thomas Gilg, Nicolaj Roos og Casper Cederberg Tr07dat2 25. februar 2009 Datamatiker, 4. semester Erhvervsakademiet København Nord, Lyngby

2 DELEMNE Professionel Systemudvikling, kap (Andersen mf.)... 4 Professionel Systemudvikling, kap ( s ) (Andersen mf.)... 4 Software Engineering, kap. 1 2 (Pressman)... 4 A systematic look on prototyping (C. Floyd)... 5 Structure in the Toolbox (Kensing og Munk Madsen)... 5 Rebalancing Your Organization s Agility and Discipline (Boehm)... 6 Just in time methodology construction (Cockburn)... 6 Systemudvikling i organisationer. Systemudvikling som organisation (Bogetoft og Bødker), kap Computers in Context (Dahldom og Mathiasen), kap Computers in Context (Dahldom og Mathiasen), kap The new Methodology (Original) (M. Fowler)... 8 Manifesto for Agile Software Development (Fowler, Beck mf.)... 9 Applying UML and Patterns. 3. ed, kap. 2 (Larman)... 9 Computers in Context, kap. 7 (Dahldom og Mathiasen)... 9 A Conversation with Martin Fowler, Part V (Bill Venners)... 9 Testing Methods (M. Fowler)...10 Introduction to Test Driven Design (Scott W. Ambler)...10 DELEMNE I forhold til Andersen mfl. "Professionel systemudvikling"...12 Aktiviteter i systemudviklingens hovedelementer som dækkes i UP Forskelle og ligheder mellem definitionerne af analyse og design i hhv. Professionel systemudvikling og UP Type af situationer (problemdefinering, problemløsning og rutine) der er fokus på i UP I forhold til Pressmans paradigmer...14 Hvilket paradigme tilhører UP primært? I forhold til Beslutningsteorier (Bødker og Bogetoft)...15 Hvilken beslutningsteori/ tilgang er generelt set dominerende i UP? Hvilke beslutningsteorier/ tilgange er dominerende i de enkelte faser? Der er en sammenhæng mellem paradigmer og beslutningsteorier...16 Valg af og tilpasning af metoder...16 Et typisk UP projekt i Crystals 3 dimensioner Er UP som metode så fleksibel, at man kan lave en instans af UP, som svarer til Crystal Clear? Et typisk UP projekt i Bohmes 5 dimensioner Disse dimensioner opfatter vi som mindst hhv. mest væsentlige Floyd beskriver forskellige former for prototyping...18 Former for prototyping som kan anvendes i UP Kan UP som metode ses som én af C. Floyds prototypingtyper? Eksperimenter er et generelt begreb, som også giver mening i forbindelse med systemudvikling...18 Sammenhængen mellem C. Floyds protypingtypologi og eksperimenter Hvornår gennemføres der hvilke former for eksperimenter i UP? Et konkret eksperiment Structure in the toolbox s 6 vidensområder...21 Vidensområder som UP understøtter Dahlbom og Mathiasen. Kvalitet...21 Hvilket kvalitetsbegreb er dominerende i UP? Former for kvalitet som skabes gennem et UP forløb /27

3 Dahlbom og Mathiasen. Evolution...22 Situationer hvor konstruktion hhv. evolution tilgangen er det bedste valg Er UP primært en konstruktions eller en evolutions tilgang? Sådan kan UP s faser placeres som primært en konstruktions eller en evolutions tilgang UP håndterer Principle of limited reduction på følgende måde I hvilken grad benytter UP sig af Principle of limited reduction? I hvilken grad benytter vi os af Principle of limited reduction når vi programmerer? Fowler og UP og Det adrætte manifest...25 Konklusion /27

4 DELEMNE 1 Professionel Systemudvikling, kap (Andersen mf.) Teksten starter med at introducere den rationelle idealmodel, som kort beskrevet handler om at udvikle i mindre dele udfra situationen. Desuden tages der stilling til usikkerhed i systemudvikling. Især skemaet over problemdefinering viser hvorledes et problem groft kan skitseres indenfor tre hovedområder, henholdsvis rutine, problemløsning og problemdefinering. Professionel Systemudvikling, kap ( s ) (Andersen mf.) Teksten omhandler systemudvikling generelt og hvad der indgår i processen og udviklingen af produktet, altså ledelse og problemløsning. Der er især fokus på modellen over systemudviklingens hovedelementer, som illustrerer det samspil der er mellem design og analyse, som igen har samspil med realisering altså den produktrettede del. Derudover illustrerer modellen samspillet mellem planlægning og vurdering, som igen har samspil med regulering altså den procesrettede del. Den produktrettede og den procesrettede del har endvidere et indbyrdes samspil. Software Engineering, kap. 1 2 (Pressman) Pressman snakker i kapitel 1 meget om hvad software egentlig er om der findes en krise eller der bare er tale om en kronisk tilstand. Vi lægger her fokus på fire grundlæggende modeller for udvikling af systemer. Vandfaldsmodellen Vandfaldsmodellens typiske kendetegn er, at den forsøger at afdække alle krav fra starten, ikke inddrager brugeren undervejs og ikke har delvise leveringer af systemet undervejs i udviklingen. Prototyping De typiske kendetegn ved prototyping er, at der ikke udvikles blivende systemdele og ofte er det med afdækning af krav for øje. I de fleste tilfælde er der tale om en mock-up, altså en sammenklistret stump kode, som lige akkurat kan køre nok til at kunden i dialog med udviklerholdet kan konstatere om der er tale om et afdækket krav. Inkrementielle model De typiske kendetegn ved den inkrementielle model er at der sigtes mod en stykvis udvikling af et produkt (små vandfald). Dvs. at udvikleren ikke behøver store teams til at opstarte udviklingen, og kunden kan løbende komme med reviews, da der løbende afleveres blivende og delvise stykker af det endelige system.

5 Spiralmodellen De typiske kendetegn ved spiralmodellen er at der arbejdes iterativt og inkrementielt, dvs, at der kommunikeres med kunden om krav, der foretages analyse/planlægning, derefter risikovurdering, udvikling/konstruktion, evaluering fra kunden og derefter en ny tur i karusellen. A systematic look on prototyping (C. Floyd) Fokus i denne tekst er definition, klassifikation og beskrivelse af forskellige typer prototypeudvikling: Den udforskende model Med denne model afdækker man et delvis kendt område yderligere. Denne metode bruges ofte som en mulig løsning når der skal tydeliggøres krav og ønskværdige features. Den eksperimentelle model Med den eksperimentelle model udforsker man mulige løsninger inden man går igang med en større implementation af et system. Den evolutionære model Denne model tilpasser gradvist systemet til skiftende krav, som ikke kan bestemmes i de tidlige faser af et et systemudviklingsprojekt. Vertikale/horisontale prototyper En vertikal prototype er en hul-igennem, altså en proof-of-concept prototype. En horisontal er en mock-up, hvorimod en vertikal er en blivende model. Slutteligt berører Floyd fordele og ulemper ved forskellige slags prototyper. Structure in the Toolbox (Kensing og Munk Madsen) Artiklen argumenterer udfra et erkendelsesteoretisk standpunkt for nødvendigheden af, at slutbrugerne bidrager med deres viden og erfaring, når der skal designes et nyt IT-system. Forfatterne præsenterer en model som opererer med seks vidensområder, hvoraf halvdelen er abstrakte og halvdelen konkrete. Indenfor hver af områderne Arbejde, System og Teknologi er der således både et abstrakt og et konkret vidensområde. I midten af modellen står System, som er designet på baggrund af brugerens arbejde og de teknologiske muligheder. Både brugere og udviklere bidrager med viden og erfaring indenfor hvert deres område, og på den måde bliver systemet til. Der skitseres i artiklen en traditionel og en alternativ model for forståelse og tilpasning af kommunikationen mellem brugere og udviklere, og forfatterne er af den opfattelse, at mange af de eksisterende teknikker og værktøjer er 5/27

6 baseret på den traditionelle model. Den traditionelle model bygger (med undtagelse af prototyping) på skriftlig kommunikation, hvor det antages, at forudsætningen for vellykket kommunikation er, at afsenderen er i stand til at udtrykke sig præcist. Denne metode tager dog ikke højde for, at budskabet kan opfattes forskelligt alt efter hvem modtageren er. Den alternative metode fokuserer derimod på deltagernes forudsætninger. Denne metode indebærer, at brugere og udviklere bruger tid på at samtale og lave fælles aktiviteter på bekostning af soloarbejde og skriftlig kommunikation. For på denne måde at opnå god social kontakt og kommunikation, kan der bruges teknikker som prototyping, mapping, future workshops og metaforisk design. Rebalancing Your Organization s Agility and Discipline (Boehm) Boehm leverer i sin tekst en metode (model) for en virksomhed til at bestemme om deres arbejdsmetoder falder indenfor enten kategorien agile metoder eller disciplineret. I systemet indgår 5 faktorer: Size (projektets størrelse/antal udviklere) Criticality (konsekvenser af fejl) Personnel (udviklernes personlige og faglige formåen) Dynamism (fleksibilitet i forhold til ændringer) Culture (organisationens arbejdskultur) Hvis et projekt skal kunne klassificeres som enten agilt eller disciplineret, har det brug for at passe indenfor samme kategori indenfor alle 5 faktorer. I modsat fald vil der være tale om et blandet agilt/disciplineret projekt! Et agilt projekt trives bedre i et "kaotisk" miljø. Et disciplineret projekt trives bedre i et miljø med "orden". Som en hjælp til at kategorisere medarbejderne og deres evner indenfor programmering, har Boehm (med udgangspunkt i Cockburns 3 niveauer af software forståelse) udviklet 5 kategorier: Level 2+3: Medarbejdere som kan ombygge/skræddersy en metode så den passer til en ny situation. Level 1A: Medarbejdere som er uselvstændige og har lavt fagligt niveau. Level 1B: Medarbejdere som er uselvstændige, men har et højere fagligt niveau end 1A. Level -1: Medarbejdere som måske har tekniske evner, men som ikke kan eller vil samarbejde eller følge fælles metoder. Just in time methodology construction (Cockburn) Denne tekst handler om hvordan man skaber den rigtige metode til et projekt. Cockburns filosofi er, at hvert projekt skal have sin egen metode, hvilket bliver 6/27

7 defineret udfra opgaven og arbejdsgruppen. Det er forfatterens holdning at disciplinerede metoder er skrøbelige i praksis. Man skal tage højde for menneskers styrker og svagheder, altså den menneskelige faktor der indgår i projekter. Fokus lægges primært på to metoder. Den første er dynamisk og tillader udviklerholdet at de via interviews omkring nuværende og tidligere projekter kasserer ineffektive arbejdsmetoder til fordel for at afprøve nye indtil et passende sæt af arbejdsmetoder er fundet. I den anden metode tager man udgangspunkt i projektet og holdet, og på den baggrund finder man passende arbejdsmetoder. Der bliver i den sammenhæng lagt vægt på face-to-face kommunikation. Systemudvikling i organisationer. Systemudvikling som organisation (Bogetoft og Bødker), kap. 4 Teksten koncentrerer sig primært om at forklare og sammenligne følgende individuelle beslutningsprocesser: Det rationelle ideal ("Economic Man") Kan beskrives som en situation hvor der handles på baggrund af at alle oplysninger er til stede (utopi), og derfra foretages den bedste beslutning for at nå til et klart defineret mål. Begrænset rationalitet ("Administrative man") Handler om at simplificere det problem som ligger til grund for en given beslutning. Dvs at der træffes beslutninger på et begrænset grundlag, og derfor sigtes der heller ikke imod en perfekt løsning, men derimod en tilfredsstillende. Muddling through Er en beslutningsmodel, hvor man prøver at finde balance i det ønskede og det mulige. Den minder meget om Economic man, men adskiller sig ved balancen, og det at man læner sig op ad kendt brug af løsninger i organisationen, samt at beslutningstageren i denne model, lærer gennem erfaring, og derfor ikke er optimerende/tilfredsstillende som i de to foregående modeller. Derudover gennemgås følgende organisatoriske beslutningsmodeller: Beslutningshierarkier En model hvor man lægger vægt på aktører (individ eller gruppe der handler som et individ), og strukturer. Da der er tale om et hierarki, vil beslutninger typisk ske i lag, og sekventielt (minder lidt om bureaukrati). Garbage can Kendetegnes ved uklare mål, uklar teknologi og skiftende projektdeltagere. Der er mere eller mindre tale om en anarkistisk model. Skraldespanden skal forstås som det knudepunkt hvor løsninger, problemer, beslutningsanledninger og deltagere samles. 7/27

8 Fangernes dilemma Handler om ulempen ved at have 2 parter som begge kan minimere tab ved at vælge en mindre mængde samarbejde. Hvis begge parter vælger at minimere samarbejdet, taber begge parter. Computers in Context (Dahldom og Mathiasen), kap. 4 Teksten omhandler hvordan man kan vælge at håndtere kompleksitet under systemudvikling, som f.eks. trinvis udvikling hvor problemet/løsningen afdækkes i mindre stykker. Konstruktion anvender ifølge teksten en topdown synsvinkel, hvilket betyder at man på baggrund af overblik løser mindre komplekse delproblemer og derved danner sig et nyt overblik. Dette bliver krystalliseret med 8-dronninge-problemet som eksempel. Computers in Context (Dahldom og Mathiasen), kap. 5 Evolution er en bottom-up anskuelse som går ud på at definere hvad problemet er. Gennem eksperimenter definerer man problemet i modsætning til konstruktion hvor man definerer en problemløsning på baggrund af et kendt problem. Teksten introducerer princippet om begrænset reduktion (principle of limited reduction). Dette princip går ud på at kombinere konstruktion og evolution til en mere fleksibel løsning som bygger på en vekselvirkning mellem usikkerhed og kompleksitet. The new Methodology (Original) (M. Fowler) Teksten starter med et kort historisk oprids af metoder, fra ingenting over tunge metoder til lette metoder. Derefter taler Fowler om forudsigelige contra uforudsigelige indgangsvinkler til metoder. Han bruger perspektivet at metoder stammer ofte oprindelig fra ingeniørdiscipliner, herunder konstruktion. Han sammenligner moderne systemudvikling med udgangspunkt i at man indenfor ingeniørarbejde starter med at planlægge størstedelen af projektet for derefter at påbegynde dette. Som kontrast lægger moderne metoder op til at man planlægger ganske lidt og derefter påbegynder et projekt. Derudover kommer han ind på at nogle opgaver godt kan være forudsigelige, men generelt er der en vis mængde af usikkerhed indenfor systemudviklingsprojekter. Han berører også en systemudviklingsmetode hvor man tilpasser selve metoden erfaringsmæssigt og løbende. Til sidst i artiklen gennemgår han forskellige udviklingsmetoder og afslutter med en afvejning af hvilken type metode (tung eller let) man efter hans mening bør vælge på baggrund af følgende parametre: Usikkerhed, ansvarlige og motiverede udviklere, kunde som forstår og gerne lader sig involvere i projektet, betyder at man bør overveje en adræt metode. 8/27

9 Et stort udviklerhold samt en fastsat pris eller en tidsbegrænset kontrakt betyder at man skal vælge en tungere udviklingsmetode. Manifesto for Agile Software Development (Fowler, Beck mf.) Det adrætte manifest indeholder 4 hovedpunkter som bygger på 12 principper for agil softwareudvikling. Dette for at synliggøre at alle komponenter i denne vægtning indgår men der er præference for bestemte elementer på baggrund af de 12 principper. Hovedideerne er følgende: Individer og interaktioner over processer og værktøjer Fungerende software over omfattende dokumentation Kundesamarbejde over kontrakforhandlinger Tilpasning til ændringer over at følge en plan Applying UML and Patterns. 3. ed, kap. 2 (Larman) Kapitlet handler om iterativ og inkrementel softwareudvikling. Larman gennemgår hvordan man kan bruge UP og UML til adræt softwareudvikling, herunder belyses det bl.a. hvordan man bruger skitser frem for færdige modeller og diagrammer. Han omtaler også det agile manifest og de principper der ligger til grund for det, og kommer kort ind på Scrum og XP, som han godt mener kan passe ind i et UP-projekt. Ligeledes kommer han ind på at ikke alle dele af UP/UML behøver at indgå i et projekt. Disse skal vægtes efter nødvendighed. Computers in Context, kap. 7 (Dahldom og Mathiasen) Teksten omhandler generelt kvalitet, herunder kvalitet af artefakter, funktionel, æstetisk og symbolsk kvalitet (symbolværdi) samt subjektiv/objektiv kvalitetsvurdering. Vedrørende artefakter beskriver teksten hvordan der behøves klare definitioner af hver artefakts kvalitet, for at kunne vurdere om kvalitetskravet er opfyldt. Man kan teoretisk målrette sin planlægning af et systemudviklingsprojekt sådan at der tages højde for kvalitet ved at bruge metoder og værktøjer. Teksten kommer ind på at der ofte er konflikt mellem kunden og udviklerens opfattelse af kvalitet. Ligeledes beskrives tre grundlæggende perspektiver, nemlig funktionel-, æstetisk og symbolsk kvalitet (symbolværdi). Disse tre grundlæggende perspektiver forsøges anskueliggjort som henholdsvis subjektive og objektive. Der benyttes et eksempel hvor en sko kan opfattes som havende en funktionel kvalitet (kan man gå i dem?), æstetisk kvalitet (er skoene pæne?), symbolværdi (hvad fortæller mine sko om mig?). A Conversation with Martin Fowler, Part V (Bill Venners) Teksten gengiver en dialog mellem Venners og Fowler hvor fokus er simpel og stykvis udvikling af software, understøttet af Unit- og brugertest. 9/27

10 Derudover kommer Fowler ind på stresfaktoren i systemudvikling, mere specifikt at mindre mål der hurtigt opfyldes giver en oplevelse af mere kontinuerlig succes. Martin Fowler beskriver en situation hvor han ved hjælp af evolutionært design har arbejdet sig fra en simpel løsning til en mere abstrakt. Der er en betoning af at selvom det at skulle lave test før kode (test-first design), ofte anses som en ekstra opgave i forbindelse med systemudvikling og antages at forsinke processen, virker det modsat da tilliden til at systemet virker vokser og deraf kodehastigheden da man ikke skal debugge. Man deler de komplekse problemer op i simplere dele. Derudover berøres udtrykket monological thinking (løst undersat: ensporet tankegang), hvor Fowler beskriver et eksempel hvor han fokuserer på en enkelt konkret løsning som efterfølgende gøres mere abstrakt (bottom-up). Testing Methods (M. Fowler) I denne tekst belyser Fowler fordelene ved at bruge testdrevet udvikling trods det at den generelle opfattelse er at metoder og abstrakte løsninger er en mere væsentlig del af systemudvikling. Vægtningen af UML, altså diagrammering (abstrakt/højniveau) kontra løbende og simpel test af et system (lavniveau). Konklusionen i teksten er, at Fowler erfaringsmæssigt har haft større udbytte af sidstnævnte hvor han giver nogle konkrete eksempler på løbende test. Introduction to Test Driven Design (Scott W. Ambler) Teksten giver en introduktion til testdrevet udvikling, herunder belyses vigtigheden af refakturering, fordelene ved par-programmering (pairprogramming), forskellen mellem testdrevet udvikling og den traditionelle opfattelse af test, test som en væsentlig del af documentation, test i forhold til adrætte metoder samt belysning af traditionelle misforståelser. Vigtigheden af refakturering handler om ikke kun at afvikle nye tests men også at eksisterende tests stadig holder (regressionstest). Par-programmering medfører øget fokus på kodens struktur. Forskellen mellem testdrevet udvikling og den traditionelle opfattelse af test er primært at al kode testes i testdrevet udvikling, altså alle fejl afsløres, hvor tradionelle testmetoder ikke garanterer dette. Test er ikke tilstrækkelig dokumentation i sig selv men en vigtig del af den. F.eks. suppleres unit-test af bruger-test (black-box/white-box test). 10/27

11 Test i forhold til adrætte metoder giver en belysning af hvor testdrevne metoder adskiller sig fra adrætte metoder, men afslutter med at konkludere at de begge kan indgå i f.eks. evolutionær systemudvikling. Traditionelle misforståelser i forbindelse med test-drevet udvikling omhandler primært situationer hvor testen alene erstatter andre væsentlige verifikationseller valideringsdele af et systemudviklingsprojekt. 11/27

12 DELEMNE 2 I forhold til Andersen mfl. "Professionel systemudvikling" Aktiviteter i systemudviklingens hovedelementer som dækkes i UP Som illustreret i figuren ovenfor, dækker UP primært det produktrettede, da UP ikke lægger stor vægt på ledelse/planlægning, udover timeboxing. I inception bruges bl.a. domænemodeller, brugernes input og kravspecifikation, til at afdække rammen for projektet/systemet (arkitekturen). Det svarer til modellens design og analyse. Realiseringsdelen i Andersens model svarer til elaboration, konstruktion og transition i UP. Dog lægges der i Andersens model mere vægt på sidstnævnte, altså at indkøre systemet. Den højre side af modellen kunne man argumentere for bruges i nogen grad i UP. Der planlægges (timeboxing) i UP, hvilket svarer til planlægning ifølge modellen. Men ledelse som er den overordnede beskrivelse af højre del af modellen, vægtes ikke i UP. Se model nedenfor, Project management. 12/27

13 Forskelle og ligheder mellem definitionerne af analyse og design i hhv. Professionel systemudvikling og UP Definitionerne i UP, omhandler primært Domænemodeller, UseCase's, diagrammer og dialog med kunden, altså at komme frem til en løsning via modeller og en nogenlunde fastlagt struktur, hvorimod PS primært tager udgangspunkt i at afdække nuværende forretningsgang, og derfra finde en løsning. De to modeller har meget til fælles, især det at kunden er med i hele forløbet, som en kilde til erfaringer med nuværende IT-løsning. De adskiller sig nok mest ved at PS bruger meget erfaring fra bruger, og ikke kigger så meget på løsningsmodeller, hvor UP bruger mange modeller som understøttende for dialogen med kunden. Type af situationer (problemdefinering, problemløsning og rutine) der er fokus på i UP Egenskaber m.h.t.: Opgave eller problem Arbejdsform Usikkerhed Situation: Rutine kendt kendt lille Problemløsning kendt ukendt mellem Problemdefinering ukendt ukendt stor 13/27

14 Der er i virkeligheden fokus på alle tre: Problemformulering inception. Problemløsning elaboration. Rutine construction. Ligesom man i UP bevæger sig igennem de forskellige faser, og gradvist nedbryder problemer, kan man i ovenst. model altså bringe en problemstilling fra at være ukendt, til at være defineret, for til slut at være kendt. Refleksion Vi har i gruppen diskuteret at det kunne have været rart med en større mængde projektstyring, altså hvad modellen generelt kalder for ledelse. Vi oplevede situationer hvor deadlines blev overskredet, og det forårsagede en del travlhed. Set i bakspejlet kunne dette måske have været undgået hvis vi havde haft en skarpere planlægning/ledelse, og derfor mener vi at Andersens model er bedre end UP på netop dette område. I forhold til Pressmans paradigmer Hvilket paradigme tilhører UP primært? Spiralmodellen, da man i UP udvikler inkrementelt, og iterativt. Man kunne også argumentere for at UP minder om den moderne vandfaldsmodel, da denne også er inkrementel, men adskiller sig ved ikke at have iterationer. Desuden er den moderne vandfaldsmodel ikke opdelt i faser. Refleksion Vi har i forbindelse med projekterne på 2. og 3. semester haft elementer af alle pressmans paradigmer i spil. Det viser sig nemlig at prototyping ofte indgår, når man enten ikke er godt kendt med et nyt API, og derved prøver sig frem, for at finde en mulig løsning. Derudover kørte vi næsten rent vandfald, når vi nåede til konstruktionsfasen. I begge de foregående projekter brugte vi en blanding af spiralmodel og moderne vandfald. I første iteration af 3. semester projektet oplevede vi hvad vandfald kan betyde for et projekt. Vi modtog en kontrakt fra frontend, og mente at have forstået denne. Med dette udgangspunkt begyndte vi på understøttelse af de i kontrakten nævnte komponenter. Det viste sig imidlertid at frontend og vores gruppe havde forskellige opfattelser af kontrakten, og endte altså med den forkerte løsning. Vi kunne i modsætning til netop denne vandfaldstilgang, have henvendt os løbende med delvise løsninger, og spurgt ind til om løsningerne var de rigtige. 14/27

15 I forhold til Beslutningsteorier (Bødker og Bogetoft) Hvilken beslutningsteori/ tilgang er generelt set dominerende i UP? Administrative man da man balancerer UP imellem mulige løsninger og ønskede løsninger overfor kunden. Dog er der elementer af både muddling through og economic man i henholdsvis inception, hvor man skal afdække krav, hvilket kan gøres med prototyper, altså muddling through. Economic man indgår typisk i construction, hvor mulige løsninger er afdækket, og den optimale løsning vælges. Hvilke beslutningsteorier/ tilgange er dominerende i de enkelte faser? Inception Muddling through. I inception af vores 3. semester projekt forsøgte vi at lave modeller der understøttede de krav vi fik fra vores frontend grupper i forsøg på at fastlægge arkitekturen i systemet. Desværre holdt det ikke eftersom vores krav blev ændret et stykke inde i forløbet hvorefter vi omlagde hele arkitekturen i systemet. Elaboration: Administrative man. I elaboration står man typisk med et problem som allerede defineret i inceptionfasen. Administrative man handler groft skitseret om, at man prøver at finde en balancegang mellem det som kunden ønsker (kravspecifikation) og den mulige løsning (fra inception). Construction Economic man. I construction er løsningen kendt; du har et klart defineret problem og kender dets omfang. Economic man handler om at man kender alle mulige løsninger, og på den baggrund vælger den bedste. Derfor er economic man mest dominerende i construction. Refleksion Vi mener ikke vi har prøvet at køre med economic man i vores tidligere projekter, da vores faglige niveau stadig er under konstant udvikling. Havde vi haft mere erfaring med den tekniske platform, såvel som UP, ville vi måske have nærmet os idealet om den perfekte løsning valgt ud fra alle mulige alternativer. 15/27

16 Der er en sammenhæng mellem paradigmer og beslutningsteorier Paradigmet prototyping kobler sig til beslutningsteorien muddling through, da muddling through teorien handler om at prøve sig frem generelt set, altså finde frem til en definition på problemet man står overfor. Paradigment spiral kobler sig til besutningsteorien administrative man, da man her allerede har en definition på et problem men søger en løsning. I paradigmet spiral bruger man iterativ og inkrementiel indgangsvinkel til at nedbryde og løse et problem. Paradigmet vandfald kobler sit beslutningsteorien economic man, da man i economic man allerede udfra et fuldstændigt kendskab til alternativer vælger den optimale løsning. Koblingen til vandfald sker da man i vandfaldsparadigmet forsøger at afdække alle krav for starten for at kunne udvælge den mest optimale løsning. Et IT system til en rumstation, vil kræve at man går mere i dybden og tilstræber Economic Man, da et sådant projekt har høj criticality, og fejl vil betyde tab af menneskeliv. Economic Man er et ideal og umulig at opnå, da man aldrig vil kunne få dækket alle faktorer. Hvis man derimod lavede et system til en butik, ville man tilstræbe Administrative Man, da dette system har lavere criticality og fejl i dette system højst ville kunne betyde tab af penge. Muddling through vil man tilstræbe, hvis man laver et udviklingssystem, hvor man ikke kender alle faktorer og derfor prøver sig frem. Valg af og tilpasning af metoder Et typisk UP projekt i Crystals 3 dimensioner Antallet af projektdeltagere: 3 -> deltagere Kritiskhed, tab af: komfort -> begrænset beløb -> essentielle beløb -> liv Begrænset beløb Anvendelsesperspektivet: Time-to-market pres -> Vedligeholdelse Blanding af Time-to-market pres (at få det hurtigt udgivet) og Vedligeholdelse Er UP som metode så fleksibel, at man kan lave en instans af UP, som svarer til Crystal Clear? Man kan godt lave en instans af UP, som svarer til Crystal Clear. Eftersom UP er designet til at være fleksibelt og kan bruges agilt, ville UP godt kunne fungere som Crystal Clear. Dog har vi vores betænkeligheder ved hvorvidt strukturen og faserne i UP ville gå tabt, da UPs styrke netop er strukturede 16/27

17 faser. Ligeledes er en vigtig del af UP at kommunikationen foregår ved hjælp af modeller, mens man i Crystal Clear hovedsagelig gør brug af mundtlig kommunikation. Et typisk UP projekt i Bohmes 5 dimensioner Vi har valgt at tage udgangspunkt i vores 3. semester projekt (Klynge 3) og vurderer at vi ligger ca midt på hver af de 5 grene. UP er velegnet til udvikling af større systemer og ville teoretisk ligge længere ude af hver af de 5 grene (altså en større cirkel). Modellen nedenfor viser hvor vi har vurderet at vores projekt ligger: Size Antal personer på projektet (hele klyngen) : 13 Culture Dynamism Da vi stadig er under (op)læring skal vi fortsat beherske en hvis mængde uforudsigelighed, og samtidig afbalancere dette med orden. Vi har anslået at der i gennemsnit er ca 10% ændringer pr. måned i de projekter vi har beskæftiget os med indtil videre. Personnel For eksemplets skyld har vi lagt os fast på at vi besidder ca 25% høje faglige evner, 20% ringe evner, og derudover ligger og svinger i midten. Criticality For at dreje eksemplet væk fra skolebænken, har vi anslået at der i værste fald, mistes økonomiske midler. 17/27

18 Disse dimensioner opfatter vi som mindst hhv. mest væsentlige Vi opfatter criticality som den mest afgørende da en forkert vurdering af projektet indenfor denne akse kan få fatale konsekvenser = tab af menneskeliv. Den mindst afgørende opfatter vi som Dynamism. Hvis projektet er struktureret ordentligt, tager det også højde for ændringer. Floyd beskriver forskellige former for prototyping Former for prototyping som kan anvendes i UP Overordnet set ville man i mindre grad kunne bruge den evolutionære prototype som en del af UP i alle faser da der grundlæggende i denne model er tale om at bygge videre på en forudgående model (inkrementiel). Skulle man derimod belyse de første to faser i UP ville der i inception være størst behov/sandsynlighed for at eksplorative prototyper indgår, da disse er med til at afdække hvad systemet skal kunne og frembringe krav. I elaboration ville eksperimentelle prototyper typisk indgå da problemet er defineret og man lægger hovedvægt på om det er sådan at systemet skal kunne fungere og evaluering af forskellige bud på løsninger. Dog er der en generel ide i paradigmet om prototyper der handler om at man ofte kasserer udviklede løsninger og dette er i strid med UPs koncept om at alle byggede kodedele skal være blivende dele. Kan UP som metode ses som én af C. Floyds prototypingtyper? Generelt set kunne man argumentere for at UP minder mest om den evolutionære prototype, da man her grundlæggende bygger videre på en tidligere model, ligesom vi i vores projekter på 2. og 3. semester har bygget et skelet, og derefter tilføjet gradvist til dette. Eksperimenter er et generelt begreb, som også giver mening i forbindelse med systemudvikling Sammenhængen mellem C. Floyds protypingtypologi og eksperimenter Prototyper i forhold til eksperimenter: Eksplorative prototyper (udforskende) indebærer tildels elementer af be- eller afkræftende eksperimenter samt løsningsorienterede eksperimenter (trial and error). Dette da disse to eksperimenttyper arbejder udfra teser eller ikke eksisterende systemer. 18/27

19 Eksperimentelle prototyper lægger sig mest op ad kvantitative eksperimenter da man i denne type eksperimenter måler et system. Dette minder meget om den eksperimentelle prototypes fremgangsmåde hvor løsninger evalueres. Ligeledes indgår der tildels en mulighed for at komparative (sammenlignelige) kvantitative eksperimenter spreder målingen ud over flere systemer, igen altså en evaluering af forskellige løsninger. Evolutionære prototyper baserer sig på løbende tilpasning af et system med henblik på at ændre krav og vi vurderer at eksperimenter der beeller afkræfter samt trial and error eksperimenter godt kunne passe ind under en løbende tilpasning af systemet. Hvornår gennemføres der hvilke former for eksperimenter i UP? Via diskussion er vi kommet frem til, at der under inception og igen herunder vedr. proff-of-concept kunne være tale om to typiske eksperimenter, henholdsvis trial-and-error da man søger efter en definition på et problem som endnu ikke er kendt (løsningsorienteret) og derudover be- eller afkræftningseksperimenter, da disse igen kan medvirke til at konkludere hvorvidt en løsning er valid. Under elaboration har vi leget med et tankeeksperiment vi antager et scenarie hvor svartiden fra systemet er vigtig/kritisk for kunden og derfor udføres kvantitative eksperimenter for at konstatere hvor vidt den valgte løsning lever op til kravene. Igennem UP kunne man forestille sig en løbende brug af mindre eksperimenter udfra deres grundfilosofi om enten hvor vidt de afdækker ukendte områder (be-/afkræft og trial-and-error) eller hvor vidt de måler som en indikator for at systemet opfylder kravene (kvantitative). Et konkret eksperiment Vi har valgt at lave et eksperiment hvor vi undersøger kørselstiden af metodekald i en samlet klasse (sekventiel/spaghetti) og igennem flere enkelte (chain of command). Dette da vi i tidligere projekter ofte har anvendt chain-ofcommand som pattern i forbindelse med arkitekturdesign. Dette eksperiment er kvantitativt (måling på 1 system) og komparativt kvantitativt (måling på flere systemer). Der er nemlig tale om at vi måler tiden det tager at udføre chain of command, når alle metoder ligger i den samme klasse og når metoderne ligger i hver deres klasse. Disse to grundlæggende tests køres flere gange, på forskellige systemer (PC vs Mac). 19/27

20 Teori Samme mængde programkode afvikles ens ved hvert kald. Hypotese Samme metodekald af samme type burde tage samme tid uanset om metoderne ligger i én eller forskellige klasser, da metoderne lægges klar til brug i hukommelsen, ved runtime. Forsøgsopstilling Der findes én klasse med 5 metoder hvor hver metode kalder den næste (indlejret chain of command). Der findes 5 klasser som hver indeholder én metode og som i forrige opstilling kalder hver metode videre til den næste klasses metode. Alle metoder i de to opstillinger er identiske. Forsøgsresultat Nedenfor ses resultatet af vores testkørsel. Det skal bemærkes at den første tidsangivelse i hver test er når de alle sammen ligger i én klasse og nr. 2 er når de ligger i hver deres klasse: Test 0 Kørselstid : 0,31 sekunder === *** === Kørselstid : 0,63 sekunder Test 1 Kørselstid : 0,31 sekunder === *** === Kørselstid : 0,47 sekunder Test 2 Kørselstid : 0,31 sekunder === *** === Kørselstid : 0,47 sekunder Test 3 Kørselstid : 0,31 sekunder === *** === Kørselstid : 0,63 sekunder Test 4 Kørselstid : 0,16 sekunder === *** === Kørselstid : 0,46 sekunder Test 5 Kørselstid : 0,16 sekunder === *** === Kørselstid : 0,47 sekunder Test 6 Kørselstid : 0,31 sekunder === *** === Kørselstid : 0,47 sekunder Test 7 Kørselstid : 0,31 sekunder === *** === Kørselstid : 0,47 sekunder Evaluering Det viser sig at der rent faktisk er en forskel på hvor vidt alle metoderne ligger i én klasse eller der foretages metodekald imellem forskellige klasser. Da vi afviklede eksperimentet på en PC blev hypotesen modbevist, hvorimod da vi afviklede eksperimentet på en Mac fik vi markant anderledes resultat (eksempel ikke medtaget). 20/27

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods Innovationsprocesser Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods A A R H U S U N I V E R S I T E T Department of Computer Science 1 Innovation & ICT development *** Innovation *** * ***

Læs mere

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Objektorienterede metoder

Objektorienterede metoder Objektorienterede metoder Gang 12. Kvalitet i større systemer Evt.: Ekstremprogrammering (XP) Dette materiale er under Åben Dokumentlicens, se http://www.sslug.dk/linuxbog/licens.html projektopgaven i

Læs mere

It- fagets metoder, version 0.3

It- fagets metoder, version 0.3 It- fagets metoder, version 0.3 Et notat der beskriver it- fagenes metoder med specielt fokus på det nye forsøgsfag informationsteknologi i de gymnasiale uddannelser: stx, hhx, htx og hf. Michael E. Caspersen

Læs mere

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste WTF? Thomas Schou-Moldt, Miracle A/S (siden 2008) Arkitekt, udvikler, teknisk projektleder, mv. Indtil videre afsonet lidt over 20 år i branchen, ingen udsigt til prøveløsladelse tsm@miracleas.dk, 5374

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Udfordringer og problemstillinger. En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling

Udfordringer og problemstillinger. En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling Java og JEE 1 2 Udfordringer og problemstillinger En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling 3 Generelt om Java og JEE 4 Generelt, I Man undervurderer hvor mange

Læs mere

4. SEMESTER XP PROJEKTOPGAVE

4. SEMESTER XP PROJEKTOPGAVE 4. SEMESTER XP PROJEKTOPGAVE Udarbejdet af: Klasse: Dato: Linje: Sted: Dan Buhr Larsen, Thomas Gilg, Nicolaj Roos og Casper Cederberg Tr07dat2 20. marts 2009 Datamatiker, 4. semester Erhvervsakademiet

Læs mere

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

Responsivt Design - DMAA0213. Afgangsprojekt DMAA0213

Responsivt Design - DMAA0213. Afgangsprojekt DMAA0213 Responsivt Design - DMAA0213 Afgangsprojekt DMAA0213 Jesper Bjørn Andersen 18-06-2015 5. semester, afgangsprojekt - Responsivt Design Vejleder: Gunhild Marie Andersen Afsluttet: 18 Juni 2015 Deltager:

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Ud af krisen. Software på tværs, 15. juni 2009

Ud af krisen. Software på tværs, 15. juni 2009 Ud af krisen Software på tværs, 15. juni 2009 Om Ative Agile udvikling og rådgivning Klassisk udviklingsmodel Krav Design Ændrer sig Implementering Tager for lang tid Springes over Mareridt Test Deployment

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Fra Computer til Virkelighed. TPE-kursus Elektroniske Systemer P1

Fra Computer til Virkelighed. TPE-kursus Elektroniske Systemer P1 Fra Computer til Virkelighed TPE-kursus Elektroniske Systemer P1 Fra Computer til Virkelighed En kort introduktion til kurset Systems Engineering Projektfaser Opsamling og opgave Om kurset Mål: at I lærer

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING...1 2. TYPER AF TEST...2 3. PLANLÆGNING AF TEST I FASERNE...6 3.1 IDÉFASEN...6 3.2 ANALYSEFASEN...7 3.3

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Iterativ og Agil udvikling

Iterativ og Agil udvikling Iterativ og Agil udvikling 1 2 Udfordringer i hverdagen En liste over de udfordringer man står overfor ved implementering af iterativ og agil udvikling. 3 Udfordringer med Iterationer 4 Iterationer, I

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

CarAPP. Ronni Hansen, Jesper Jensen, Jonas Kristensen og Mads Nielsen

CarAPP. Ronni Hansen, Jesper Jensen, Jonas Kristensen og Mads Nielsen CarAPP Ronni Hansen, Jesper Jensen, Jonas Kristensen og Mads Nielsen Titelblad Overskrift: Udarbejdet af: CarAPP Ronni Hansen, Jesper Jensen, Jonas Kristensen, Mads Nielsen Projektperiode: 23-11-2012 til

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Et nyt fokusområde: Financial Engineering (FE)

Et nyt fokusområde: Financial Engineering (FE) Et nyt fokusområde: Financial Engineering (FE) Kourosh M. Rasmussen, Claus Madsen og Jens Clausen 27.10.2010 Resume: DTU Management vil, i et samarbejde med DTU Informatik og DTU Matematik, lancere et

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet...

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet... Indhold 1 Ordliste 2 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger.................................. 3 2.2 Problemformulering................................ 4 2.3 Problemafgrænsning................................

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

2. Metode. 2.1 Interessentanalyse Interessenterne i projektet er vist i nedenstående figur: Aftalekalenderprojektet. Indledning

2. Metode. 2.1 Interessentanalyse Interessenterne i projektet er vist i nedenstående figur: Aftalekalenderprojektet. Indledning 2. Metode Indledning Projektet er udført med flg. faser: Foranalyse (uden iterationer) Analyse (udarbejdelse af kravspecifikation afsnit 9.1, herunder use case beskrivelser afsnit 9.2) Design af skærmbilleder

Læs mere

- Erfaringer med implementering af MES løsninger. SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller

- Erfaringer med implementering af MES løsninger. SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller - Erfaringer med implementering af MES løsninger SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller DC Projektorganisation Arne J. Boye-Møller, Produktions IT, Projektafdelingen

Læs mere

Forelæsning den 31. marts 2003

Forelæsning den 31. marts 2003 Forelæsning den 31. marts 2003 1. Spørgsmål & Svar: (a) Aflevering af Delopgave 1 for Det Gennemgående Udviklingsprojekt udskydes én uge til 14.04.03; (b) Ingen forelæsning den 07.04.03 (c) De to konsoliderede

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

CSC Innovation Consulting. - Inspiration til innovative løsninger

CSC Innovation Consulting. - Inspiration til innovative løsninger : CSC Innovation Consulting - Inspiration til innovative løsninger INNOVATION Praktisk innovation skal være er et centralt element i vores samarbejde med kunder. Vores metode Vi baserer vores metode på

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

PRINCE2 med tusind ord. Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd. AXELOS.com. The Stationery Office 2011

PRINCE2 med tusind ord. Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd. AXELOS.com. The Stationery Office 2011 PRINCE2 med tusind ord Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd AXELOS.com White Paper September 2011 Indhold 1 Hvad er PRINCE2? 3 2 Fordele ved PRINCE2 3 3 Principper

Læs mere

Agil test tilgang - erfaringer fra projekter

Agil test tilgang - erfaringer fra projekter Agil test tilgang - erfaringer fra projekter af Michael Roar Borlund November 2011 Image Area Agenda Introduktion Agil test Fremtidsvision Agil test tilgang Agil opbygning i QC Resumé og Spørgsmål 2 Introduktion

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 17.00 Velkomst og præsentation 17.15 Intro til projekternes verden 17.30 Intro

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Kvalitetssikring og agile udvikling

Kvalitetssikring og agile udvikling Kvalitetssikring og agile udvikling Gæsteforelæsning for dsoftark-e10 på Århus Universitet Dagsorden Hvem er jeg og hvad er min baggrund i test og agile? Hvad kan I forvente? Agile og scrum Kvalitetssikring

Læs mere

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs KRAKA Store udfordringer i 00 erne og frem Vi ser, hører om

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

Systemudviklings projekt. Nikolaj Boel Jensen Rasmus Thorslund Jensen Bo Mortensen Daniel Munch Lasse Abelsen

Systemudviklings projekt. Nikolaj Boel Jensen Rasmus Thorslund Jensen Bo Mortensen Daniel Munch Lasse Abelsen Systemudviklings projekt Nikolaj Boel Jensen Rasmus Thorslund Jensen Bo Mortensen Daniel Munch Lasse Abelsen 8. Juni 2009 Forord Denne rapport er skrevet på 4. semester på datamatiker uddannelsen. Rapporten

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

SYSTEMISK PROCESLEDELSE

SYSTEMISK PROCESLEDELSE SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER PRÆCISION LEDELSE UDVIKLING INNOVATION human REALIZING YOUR POTENTIAL SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER Det er en kendt sag, at vi mennesker kun

Læs mere

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT SYNOPSIS E-CONCEPT DEVELOPMENT INDHOLD 1. JONAS KROGSLUND HVEM ER JEG?... Side 3 2. PRÆSENTATION & MOTIVATION... Side 3 3. FAGLIGE UDFORDRINGER & PROBLEMER... Side 4 3.1 SCRUM...... Side 4 3.2 KRAVSPECOFIKATION...

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

DD110 - Detaljeret projektplan

DD110 - Detaljeret projektplan Version: 1.3 Status: Godkendt Godkender: Dokumenthistorik Version Dato Navn Status Bemærkninger 1.0 9-11-2007 Endelig Initiel version 1.1 22-11-2007 Godkendt 1.2 28-11-2007

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Adræt virksomhedsudvikling Af Hans Mikkelsen og Jens O. Riis

Adræt virksomhedsudvikling Af Hans Mikkelsen og Jens O. Riis Adræt virksomhedsudvikling Af Hans Mikkelsen og Jens O. Riis Hensigten med denne artikel er at præsentere et koncept for adræthed i virksomheders porteføljer af udviklingstiltag baseret på studie af principperne

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere