4. SEMESTER TEORETISK PROJEKTOPGAVE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. SEMESTER TEORETISK PROJEKTOPGAVE"

Transkript

1 4. SEMESTER TEORETISK PROJEKTOPGAVE Udarbejdet af: Klasse: Dato: Linje: Sted: Dan Buhr Larsen, Thomas Gilg, Nicolaj Roos og Casper Cederberg Tr07dat2 25. februar 2009 Datamatiker, 4. semester Erhvervsakademiet København Nord, Lyngby

2 DELEMNE Professionel Systemudvikling, kap (Andersen mf.)... 4 Professionel Systemudvikling, kap ( s ) (Andersen mf.)... 4 Software Engineering, kap. 1 2 (Pressman)... 4 A systematic look on prototyping (C. Floyd)... 5 Structure in the Toolbox (Kensing og Munk Madsen)... 5 Rebalancing Your Organization s Agility and Discipline (Boehm)... 6 Just in time methodology construction (Cockburn)... 6 Systemudvikling i organisationer. Systemudvikling som organisation (Bogetoft og Bødker), kap Computers in Context (Dahldom og Mathiasen), kap Computers in Context (Dahldom og Mathiasen), kap The new Methodology (Original) (M. Fowler)... 8 Manifesto for Agile Software Development (Fowler, Beck mf.)... 9 Applying UML and Patterns. 3. ed, kap. 2 (Larman)... 9 Computers in Context, kap. 7 (Dahldom og Mathiasen)... 9 A Conversation with Martin Fowler, Part V (Bill Venners)... 9 Testing Methods (M. Fowler)...10 Introduction to Test Driven Design (Scott W. Ambler)...10 DELEMNE I forhold til Andersen mfl. "Professionel systemudvikling"...12 Aktiviteter i systemudviklingens hovedelementer som dækkes i UP Forskelle og ligheder mellem definitionerne af analyse og design i hhv. Professionel systemudvikling og UP Type af situationer (problemdefinering, problemløsning og rutine) der er fokus på i UP I forhold til Pressmans paradigmer...14 Hvilket paradigme tilhører UP primært? I forhold til Beslutningsteorier (Bødker og Bogetoft)...15 Hvilken beslutningsteori/ tilgang er generelt set dominerende i UP? Hvilke beslutningsteorier/ tilgange er dominerende i de enkelte faser? Der er en sammenhæng mellem paradigmer og beslutningsteorier...16 Valg af og tilpasning af metoder...16 Et typisk UP projekt i Crystals 3 dimensioner Er UP som metode så fleksibel, at man kan lave en instans af UP, som svarer til Crystal Clear? Et typisk UP projekt i Bohmes 5 dimensioner Disse dimensioner opfatter vi som mindst hhv. mest væsentlige Floyd beskriver forskellige former for prototyping...18 Former for prototyping som kan anvendes i UP Kan UP som metode ses som én af C. Floyds prototypingtyper? Eksperimenter er et generelt begreb, som også giver mening i forbindelse med systemudvikling...18 Sammenhængen mellem C. Floyds protypingtypologi og eksperimenter Hvornår gennemføres der hvilke former for eksperimenter i UP? Et konkret eksperiment Structure in the toolbox s 6 vidensområder...21 Vidensområder som UP understøtter Dahlbom og Mathiasen. Kvalitet...21 Hvilket kvalitetsbegreb er dominerende i UP? Former for kvalitet som skabes gennem et UP forløb /27

3 Dahlbom og Mathiasen. Evolution...22 Situationer hvor konstruktion hhv. evolution tilgangen er det bedste valg Er UP primært en konstruktions eller en evolutions tilgang? Sådan kan UP s faser placeres som primært en konstruktions eller en evolutions tilgang UP håndterer Principle of limited reduction på følgende måde I hvilken grad benytter UP sig af Principle of limited reduction? I hvilken grad benytter vi os af Principle of limited reduction når vi programmerer? Fowler og UP og Det adrætte manifest...25 Konklusion /27

4 DELEMNE 1 Professionel Systemudvikling, kap (Andersen mf.) Teksten starter med at introducere den rationelle idealmodel, som kort beskrevet handler om at udvikle i mindre dele udfra situationen. Desuden tages der stilling til usikkerhed i systemudvikling. Især skemaet over problemdefinering viser hvorledes et problem groft kan skitseres indenfor tre hovedområder, henholdsvis rutine, problemløsning og problemdefinering. Professionel Systemudvikling, kap ( s ) (Andersen mf.) Teksten omhandler systemudvikling generelt og hvad der indgår i processen og udviklingen af produktet, altså ledelse og problemløsning. Der er især fokus på modellen over systemudviklingens hovedelementer, som illustrerer det samspil der er mellem design og analyse, som igen har samspil med realisering altså den produktrettede del. Derudover illustrerer modellen samspillet mellem planlægning og vurdering, som igen har samspil med regulering altså den procesrettede del. Den produktrettede og den procesrettede del har endvidere et indbyrdes samspil. Software Engineering, kap. 1 2 (Pressman) Pressman snakker i kapitel 1 meget om hvad software egentlig er om der findes en krise eller der bare er tale om en kronisk tilstand. Vi lægger her fokus på fire grundlæggende modeller for udvikling af systemer. Vandfaldsmodellen Vandfaldsmodellens typiske kendetegn er, at den forsøger at afdække alle krav fra starten, ikke inddrager brugeren undervejs og ikke har delvise leveringer af systemet undervejs i udviklingen. Prototyping De typiske kendetegn ved prototyping er, at der ikke udvikles blivende systemdele og ofte er det med afdækning af krav for øje. I de fleste tilfælde er der tale om en mock-up, altså en sammenklistret stump kode, som lige akkurat kan køre nok til at kunden i dialog med udviklerholdet kan konstatere om der er tale om et afdækket krav. Inkrementielle model De typiske kendetegn ved den inkrementielle model er at der sigtes mod en stykvis udvikling af et produkt (små vandfald). Dvs. at udvikleren ikke behøver store teams til at opstarte udviklingen, og kunden kan løbende komme med reviews, da der løbende afleveres blivende og delvise stykker af det endelige system.

5 Spiralmodellen De typiske kendetegn ved spiralmodellen er at der arbejdes iterativt og inkrementielt, dvs, at der kommunikeres med kunden om krav, der foretages analyse/planlægning, derefter risikovurdering, udvikling/konstruktion, evaluering fra kunden og derefter en ny tur i karusellen. A systematic look on prototyping (C. Floyd) Fokus i denne tekst er definition, klassifikation og beskrivelse af forskellige typer prototypeudvikling: Den udforskende model Med denne model afdækker man et delvis kendt område yderligere. Denne metode bruges ofte som en mulig løsning når der skal tydeliggøres krav og ønskværdige features. Den eksperimentelle model Med den eksperimentelle model udforsker man mulige løsninger inden man går igang med en større implementation af et system. Den evolutionære model Denne model tilpasser gradvist systemet til skiftende krav, som ikke kan bestemmes i de tidlige faser af et et systemudviklingsprojekt. Vertikale/horisontale prototyper En vertikal prototype er en hul-igennem, altså en proof-of-concept prototype. En horisontal er en mock-up, hvorimod en vertikal er en blivende model. Slutteligt berører Floyd fordele og ulemper ved forskellige slags prototyper. Structure in the Toolbox (Kensing og Munk Madsen) Artiklen argumenterer udfra et erkendelsesteoretisk standpunkt for nødvendigheden af, at slutbrugerne bidrager med deres viden og erfaring, når der skal designes et nyt IT-system. Forfatterne præsenterer en model som opererer med seks vidensområder, hvoraf halvdelen er abstrakte og halvdelen konkrete. Indenfor hver af områderne Arbejde, System og Teknologi er der således både et abstrakt og et konkret vidensområde. I midten af modellen står System, som er designet på baggrund af brugerens arbejde og de teknologiske muligheder. Både brugere og udviklere bidrager med viden og erfaring indenfor hvert deres område, og på den måde bliver systemet til. Der skitseres i artiklen en traditionel og en alternativ model for forståelse og tilpasning af kommunikationen mellem brugere og udviklere, og forfatterne er af den opfattelse, at mange af de eksisterende teknikker og værktøjer er 5/27

6 baseret på den traditionelle model. Den traditionelle model bygger (med undtagelse af prototyping) på skriftlig kommunikation, hvor det antages, at forudsætningen for vellykket kommunikation er, at afsenderen er i stand til at udtrykke sig præcist. Denne metode tager dog ikke højde for, at budskabet kan opfattes forskelligt alt efter hvem modtageren er. Den alternative metode fokuserer derimod på deltagernes forudsætninger. Denne metode indebærer, at brugere og udviklere bruger tid på at samtale og lave fælles aktiviteter på bekostning af soloarbejde og skriftlig kommunikation. For på denne måde at opnå god social kontakt og kommunikation, kan der bruges teknikker som prototyping, mapping, future workshops og metaforisk design. Rebalancing Your Organization s Agility and Discipline (Boehm) Boehm leverer i sin tekst en metode (model) for en virksomhed til at bestemme om deres arbejdsmetoder falder indenfor enten kategorien agile metoder eller disciplineret. I systemet indgår 5 faktorer: Size (projektets størrelse/antal udviklere) Criticality (konsekvenser af fejl) Personnel (udviklernes personlige og faglige formåen) Dynamism (fleksibilitet i forhold til ændringer) Culture (organisationens arbejdskultur) Hvis et projekt skal kunne klassificeres som enten agilt eller disciplineret, har det brug for at passe indenfor samme kategori indenfor alle 5 faktorer. I modsat fald vil der være tale om et blandet agilt/disciplineret projekt! Et agilt projekt trives bedre i et "kaotisk" miljø. Et disciplineret projekt trives bedre i et miljø med "orden". Som en hjælp til at kategorisere medarbejderne og deres evner indenfor programmering, har Boehm (med udgangspunkt i Cockburns 3 niveauer af software forståelse) udviklet 5 kategorier: Level 2+3: Medarbejdere som kan ombygge/skræddersy en metode så den passer til en ny situation. Level 1A: Medarbejdere som er uselvstændige og har lavt fagligt niveau. Level 1B: Medarbejdere som er uselvstændige, men har et højere fagligt niveau end 1A. Level -1: Medarbejdere som måske har tekniske evner, men som ikke kan eller vil samarbejde eller følge fælles metoder. Just in time methodology construction (Cockburn) Denne tekst handler om hvordan man skaber den rigtige metode til et projekt. Cockburns filosofi er, at hvert projekt skal have sin egen metode, hvilket bliver 6/27

7 defineret udfra opgaven og arbejdsgruppen. Det er forfatterens holdning at disciplinerede metoder er skrøbelige i praksis. Man skal tage højde for menneskers styrker og svagheder, altså den menneskelige faktor der indgår i projekter. Fokus lægges primært på to metoder. Den første er dynamisk og tillader udviklerholdet at de via interviews omkring nuværende og tidligere projekter kasserer ineffektive arbejdsmetoder til fordel for at afprøve nye indtil et passende sæt af arbejdsmetoder er fundet. I den anden metode tager man udgangspunkt i projektet og holdet, og på den baggrund finder man passende arbejdsmetoder. Der bliver i den sammenhæng lagt vægt på face-to-face kommunikation. Systemudvikling i organisationer. Systemudvikling som organisation (Bogetoft og Bødker), kap. 4 Teksten koncentrerer sig primært om at forklare og sammenligne følgende individuelle beslutningsprocesser: Det rationelle ideal ("Economic Man") Kan beskrives som en situation hvor der handles på baggrund af at alle oplysninger er til stede (utopi), og derfra foretages den bedste beslutning for at nå til et klart defineret mål. Begrænset rationalitet ("Administrative man") Handler om at simplificere det problem som ligger til grund for en given beslutning. Dvs at der træffes beslutninger på et begrænset grundlag, og derfor sigtes der heller ikke imod en perfekt løsning, men derimod en tilfredsstillende. Muddling through Er en beslutningsmodel, hvor man prøver at finde balance i det ønskede og det mulige. Den minder meget om Economic man, men adskiller sig ved balancen, og det at man læner sig op ad kendt brug af løsninger i organisationen, samt at beslutningstageren i denne model, lærer gennem erfaring, og derfor ikke er optimerende/tilfredsstillende som i de to foregående modeller. Derudover gennemgås følgende organisatoriske beslutningsmodeller: Beslutningshierarkier En model hvor man lægger vægt på aktører (individ eller gruppe der handler som et individ), og strukturer. Da der er tale om et hierarki, vil beslutninger typisk ske i lag, og sekventielt (minder lidt om bureaukrati). Garbage can Kendetegnes ved uklare mål, uklar teknologi og skiftende projektdeltagere. Der er mere eller mindre tale om en anarkistisk model. Skraldespanden skal forstås som det knudepunkt hvor løsninger, problemer, beslutningsanledninger og deltagere samles. 7/27

8 Fangernes dilemma Handler om ulempen ved at have 2 parter som begge kan minimere tab ved at vælge en mindre mængde samarbejde. Hvis begge parter vælger at minimere samarbejdet, taber begge parter. Computers in Context (Dahldom og Mathiasen), kap. 4 Teksten omhandler hvordan man kan vælge at håndtere kompleksitet under systemudvikling, som f.eks. trinvis udvikling hvor problemet/løsningen afdækkes i mindre stykker. Konstruktion anvender ifølge teksten en topdown synsvinkel, hvilket betyder at man på baggrund af overblik løser mindre komplekse delproblemer og derved danner sig et nyt overblik. Dette bliver krystalliseret med 8-dronninge-problemet som eksempel. Computers in Context (Dahldom og Mathiasen), kap. 5 Evolution er en bottom-up anskuelse som går ud på at definere hvad problemet er. Gennem eksperimenter definerer man problemet i modsætning til konstruktion hvor man definerer en problemløsning på baggrund af et kendt problem. Teksten introducerer princippet om begrænset reduktion (principle of limited reduction). Dette princip går ud på at kombinere konstruktion og evolution til en mere fleksibel løsning som bygger på en vekselvirkning mellem usikkerhed og kompleksitet. The new Methodology (Original) (M. Fowler) Teksten starter med et kort historisk oprids af metoder, fra ingenting over tunge metoder til lette metoder. Derefter taler Fowler om forudsigelige contra uforudsigelige indgangsvinkler til metoder. Han bruger perspektivet at metoder stammer ofte oprindelig fra ingeniørdiscipliner, herunder konstruktion. Han sammenligner moderne systemudvikling med udgangspunkt i at man indenfor ingeniørarbejde starter med at planlægge størstedelen af projektet for derefter at påbegynde dette. Som kontrast lægger moderne metoder op til at man planlægger ganske lidt og derefter påbegynder et projekt. Derudover kommer han ind på at nogle opgaver godt kan være forudsigelige, men generelt er der en vis mængde af usikkerhed indenfor systemudviklingsprojekter. Han berører også en systemudviklingsmetode hvor man tilpasser selve metoden erfaringsmæssigt og løbende. Til sidst i artiklen gennemgår han forskellige udviklingsmetoder og afslutter med en afvejning af hvilken type metode (tung eller let) man efter hans mening bør vælge på baggrund af følgende parametre: Usikkerhed, ansvarlige og motiverede udviklere, kunde som forstår og gerne lader sig involvere i projektet, betyder at man bør overveje en adræt metode. 8/27

9 Et stort udviklerhold samt en fastsat pris eller en tidsbegrænset kontrakt betyder at man skal vælge en tungere udviklingsmetode. Manifesto for Agile Software Development (Fowler, Beck mf.) Det adrætte manifest indeholder 4 hovedpunkter som bygger på 12 principper for agil softwareudvikling. Dette for at synliggøre at alle komponenter i denne vægtning indgår men der er præference for bestemte elementer på baggrund af de 12 principper. Hovedideerne er følgende: Individer og interaktioner over processer og værktøjer Fungerende software over omfattende dokumentation Kundesamarbejde over kontrakforhandlinger Tilpasning til ændringer over at følge en plan Applying UML and Patterns. 3. ed, kap. 2 (Larman) Kapitlet handler om iterativ og inkrementel softwareudvikling. Larman gennemgår hvordan man kan bruge UP og UML til adræt softwareudvikling, herunder belyses det bl.a. hvordan man bruger skitser frem for færdige modeller og diagrammer. Han omtaler også det agile manifest og de principper der ligger til grund for det, og kommer kort ind på Scrum og XP, som han godt mener kan passe ind i et UP-projekt. Ligeledes kommer han ind på at ikke alle dele af UP/UML behøver at indgå i et projekt. Disse skal vægtes efter nødvendighed. Computers in Context, kap. 7 (Dahldom og Mathiasen) Teksten omhandler generelt kvalitet, herunder kvalitet af artefakter, funktionel, æstetisk og symbolsk kvalitet (symbolværdi) samt subjektiv/objektiv kvalitetsvurdering. Vedrørende artefakter beskriver teksten hvordan der behøves klare definitioner af hver artefakts kvalitet, for at kunne vurdere om kvalitetskravet er opfyldt. Man kan teoretisk målrette sin planlægning af et systemudviklingsprojekt sådan at der tages højde for kvalitet ved at bruge metoder og værktøjer. Teksten kommer ind på at der ofte er konflikt mellem kunden og udviklerens opfattelse af kvalitet. Ligeledes beskrives tre grundlæggende perspektiver, nemlig funktionel-, æstetisk og symbolsk kvalitet (symbolværdi). Disse tre grundlæggende perspektiver forsøges anskueliggjort som henholdsvis subjektive og objektive. Der benyttes et eksempel hvor en sko kan opfattes som havende en funktionel kvalitet (kan man gå i dem?), æstetisk kvalitet (er skoene pæne?), symbolværdi (hvad fortæller mine sko om mig?). A Conversation with Martin Fowler, Part V (Bill Venners) Teksten gengiver en dialog mellem Venners og Fowler hvor fokus er simpel og stykvis udvikling af software, understøttet af Unit- og brugertest. 9/27

10 Derudover kommer Fowler ind på stresfaktoren i systemudvikling, mere specifikt at mindre mål der hurtigt opfyldes giver en oplevelse af mere kontinuerlig succes. Martin Fowler beskriver en situation hvor han ved hjælp af evolutionært design har arbejdet sig fra en simpel løsning til en mere abstrakt. Der er en betoning af at selvom det at skulle lave test før kode (test-first design), ofte anses som en ekstra opgave i forbindelse med systemudvikling og antages at forsinke processen, virker det modsat da tilliden til at systemet virker vokser og deraf kodehastigheden da man ikke skal debugge. Man deler de komplekse problemer op i simplere dele. Derudover berøres udtrykket monological thinking (løst undersat: ensporet tankegang), hvor Fowler beskriver et eksempel hvor han fokuserer på en enkelt konkret løsning som efterfølgende gøres mere abstrakt (bottom-up). Testing Methods (M. Fowler) I denne tekst belyser Fowler fordelene ved at bruge testdrevet udvikling trods det at den generelle opfattelse er at metoder og abstrakte løsninger er en mere væsentlig del af systemudvikling. Vægtningen af UML, altså diagrammering (abstrakt/højniveau) kontra løbende og simpel test af et system (lavniveau). Konklusionen i teksten er, at Fowler erfaringsmæssigt har haft større udbytte af sidstnævnte hvor han giver nogle konkrete eksempler på løbende test. Introduction to Test Driven Design (Scott W. Ambler) Teksten giver en introduktion til testdrevet udvikling, herunder belyses vigtigheden af refakturering, fordelene ved par-programmering (pairprogramming), forskellen mellem testdrevet udvikling og den traditionelle opfattelse af test, test som en væsentlig del af documentation, test i forhold til adrætte metoder samt belysning af traditionelle misforståelser. Vigtigheden af refakturering handler om ikke kun at afvikle nye tests men også at eksisterende tests stadig holder (regressionstest). Par-programmering medfører øget fokus på kodens struktur. Forskellen mellem testdrevet udvikling og den traditionelle opfattelse af test er primært at al kode testes i testdrevet udvikling, altså alle fejl afsløres, hvor tradionelle testmetoder ikke garanterer dette. Test er ikke tilstrækkelig dokumentation i sig selv men en vigtig del af den. F.eks. suppleres unit-test af bruger-test (black-box/white-box test). 10/27

11 Test i forhold til adrætte metoder giver en belysning af hvor testdrevne metoder adskiller sig fra adrætte metoder, men afslutter med at konkludere at de begge kan indgå i f.eks. evolutionær systemudvikling. Traditionelle misforståelser i forbindelse med test-drevet udvikling omhandler primært situationer hvor testen alene erstatter andre væsentlige verifikationseller valideringsdele af et systemudviklingsprojekt. 11/27

12 DELEMNE 2 I forhold til Andersen mfl. "Professionel systemudvikling" Aktiviteter i systemudviklingens hovedelementer som dækkes i UP Som illustreret i figuren ovenfor, dækker UP primært det produktrettede, da UP ikke lægger stor vægt på ledelse/planlægning, udover timeboxing. I inception bruges bl.a. domænemodeller, brugernes input og kravspecifikation, til at afdække rammen for projektet/systemet (arkitekturen). Det svarer til modellens design og analyse. Realiseringsdelen i Andersens model svarer til elaboration, konstruktion og transition i UP. Dog lægges der i Andersens model mere vægt på sidstnævnte, altså at indkøre systemet. Den højre side af modellen kunne man argumentere for bruges i nogen grad i UP. Der planlægges (timeboxing) i UP, hvilket svarer til planlægning ifølge modellen. Men ledelse som er den overordnede beskrivelse af højre del af modellen, vægtes ikke i UP. Se model nedenfor, Project management. 12/27

13 Forskelle og ligheder mellem definitionerne af analyse og design i hhv. Professionel systemudvikling og UP Definitionerne i UP, omhandler primært Domænemodeller, UseCase's, diagrammer og dialog med kunden, altså at komme frem til en løsning via modeller og en nogenlunde fastlagt struktur, hvorimod PS primært tager udgangspunkt i at afdække nuværende forretningsgang, og derfra finde en løsning. De to modeller har meget til fælles, især det at kunden er med i hele forløbet, som en kilde til erfaringer med nuværende IT-løsning. De adskiller sig nok mest ved at PS bruger meget erfaring fra bruger, og ikke kigger så meget på løsningsmodeller, hvor UP bruger mange modeller som understøttende for dialogen med kunden. Type af situationer (problemdefinering, problemløsning og rutine) der er fokus på i UP Egenskaber m.h.t.: Opgave eller problem Arbejdsform Usikkerhed Situation: Rutine kendt kendt lille Problemløsning kendt ukendt mellem Problemdefinering ukendt ukendt stor 13/27

14 Der er i virkeligheden fokus på alle tre: Problemformulering inception. Problemløsning elaboration. Rutine construction. Ligesom man i UP bevæger sig igennem de forskellige faser, og gradvist nedbryder problemer, kan man i ovenst. model altså bringe en problemstilling fra at være ukendt, til at være defineret, for til slut at være kendt. Refleksion Vi har i gruppen diskuteret at det kunne have været rart med en større mængde projektstyring, altså hvad modellen generelt kalder for ledelse. Vi oplevede situationer hvor deadlines blev overskredet, og det forårsagede en del travlhed. Set i bakspejlet kunne dette måske have været undgået hvis vi havde haft en skarpere planlægning/ledelse, og derfor mener vi at Andersens model er bedre end UP på netop dette område. I forhold til Pressmans paradigmer Hvilket paradigme tilhører UP primært? Spiralmodellen, da man i UP udvikler inkrementelt, og iterativt. Man kunne også argumentere for at UP minder om den moderne vandfaldsmodel, da denne også er inkrementel, men adskiller sig ved ikke at have iterationer. Desuden er den moderne vandfaldsmodel ikke opdelt i faser. Refleksion Vi har i forbindelse med projekterne på 2. og 3. semester haft elementer af alle pressmans paradigmer i spil. Det viser sig nemlig at prototyping ofte indgår, når man enten ikke er godt kendt med et nyt API, og derved prøver sig frem, for at finde en mulig løsning. Derudover kørte vi næsten rent vandfald, når vi nåede til konstruktionsfasen. I begge de foregående projekter brugte vi en blanding af spiralmodel og moderne vandfald. I første iteration af 3. semester projektet oplevede vi hvad vandfald kan betyde for et projekt. Vi modtog en kontrakt fra frontend, og mente at have forstået denne. Med dette udgangspunkt begyndte vi på understøttelse af de i kontrakten nævnte komponenter. Det viste sig imidlertid at frontend og vores gruppe havde forskellige opfattelser af kontrakten, og endte altså med den forkerte løsning. Vi kunne i modsætning til netop denne vandfaldstilgang, have henvendt os løbende med delvise løsninger, og spurgt ind til om løsningerne var de rigtige. 14/27

15 I forhold til Beslutningsteorier (Bødker og Bogetoft) Hvilken beslutningsteori/ tilgang er generelt set dominerende i UP? Administrative man da man balancerer UP imellem mulige løsninger og ønskede løsninger overfor kunden. Dog er der elementer af både muddling through og economic man i henholdsvis inception, hvor man skal afdække krav, hvilket kan gøres med prototyper, altså muddling through. Economic man indgår typisk i construction, hvor mulige løsninger er afdækket, og den optimale løsning vælges. Hvilke beslutningsteorier/ tilgange er dominerende i de enkelte faser? Inception Muddling through. I inception af vores 3. semester projekt forsøgte vi at lave modeller der understøttede de krav vi fik fra vores frontend grupper i forsøg på at fastlægge arkitekturen i systemet. Desværre holdt det ikke eftersom vores krav blev ændret et stykke inde i forløbet hvorefter vi omlagde hele arkitekturen i systemet. Elaboration: Administrative man. I elaboration står man typisk med et problem som allerede defineret i inceptionfasen. Administrative man handler groft skitseret om, at man prøver at finde en balancegang mellem det som kunden ønsker (kravspecifikation) og den mulige løsning (fra inception). Construction Economic man. I construction er løsningen kendt; du har et klart defineret problem og kender dets omfang. Economic man handler om at man kender alle mulige løsninger, og på den baggrund vælger den bedste. Derfor er economic man mest dominerende i construction. Refleksion Vi mener ikke vi har prøvet at køre med economic man i vores tidligere projekter, da vores faglige niveau stadig er under konstant udvikling. Havde vi haft mere erfaring med den tekniske platform, såvel som UP, ville vi måske have nærmet os idealet om den perfekte løsning valgt ud fra alle mulige alternativer. 15/27

16 Der er en sammenhæng mellem paradigmer og beslutningsteorier Paradigmet prototyping kobler sig til beslutningsteorien muddling through, da muddling through teorien handler om at prøve sig frem generelt set, altså finde frem til en definition på problemet man står overfor. Paradigment spiral kobler sig til besutningsteorien administrative man, da man her allerede har en definition på et problem men søger en løsning. I paradigmet spiral bruger man iterativ og inkrementiel indgangsvinkel til at nedbryde og løse et problem. Paradigmet vandfald kobler sit beslutningsteorien economic man, da man i economic man allerede udfra et fuldstændigt kendskab til alternativer vælger den optimale løsning. Koblingen til vandfald sker da man i vandfaldsparadigmet forsøger at afdække alle krav for starten for at kunne udvælge den mest optimale løsning. Et IT system til en rumstation, vil kræve at man går mere i dybden og tilstræber Economic Man, da et sådant projekt har høj criticality, og fejl vil betyde tab af menneskeliv. Economic Man er et ideal og umulig at opnå, da man aldrig vil kunne få dækket alle faktorer. Hvis man derimod lavede et system til en butik, ville man tilstræbe Administrative Man, da dette system har lavere criticality og fejl i dette system højst ville kunne betyde tab af penge. Muddling through vil man tilstræbe, hvis man laver et udviklingssystem, hvor man ikke kender alle faktorer og derfor prøver sig frem. Valg af og tilpasning af metoder Et typisk UP projekt i Crystals 3 dimensioner Antallet af projektdeltagere: 3 -> deltagere Kritiskhed, tab af: komfort -> begrænset beløb -> essentielle beløb -> liv Begrænset beløb Anvendelsesperspektivet: Time-to-market pres -> Vedligeholdelse Blanding af Time-to-market pres (at få det hurtigt udgivet) og Vedligeholdelse Er UP som metode så fleksibel, at man kan lave en instans af UP, som svarer til Crystal Clear? Man kan godt lave en instans af UP, som svarer til Crystal Clear. Eftersom UP er designet til at være fleksibelt og kan bruges agilt, ville UP godt kunne fungere som Crystal Clear. Dog har vi vores betænkeligheder ved hvorvidt strukturen og faserne i UP ville gå tabt, da UPs styrke netop er strukturede 16/27

17 faser. Ligeledes er en vigtig del af UP at kommunikationen foregår ved hjælp af modeller, mens man i Crystal Clear hovedsagelig gør brug af mundtlig kommunikation. Et typisk UP projekt i Bohmes 5 dimensioner Vi har valgt at tage udgangspunkt i vores 3. semester projekt (Klynge 3) og vurderer at vi ligger ca midt på hver af de 5 grene. UP er velegnet til udvikling af større systemer og ville teoretisk ligge længere ude af hver af de 5 grene (altså en større cirkel). Modellen nedenfor viser hvor vi har vurderet at vores projekt ligger: Size Antal personer på projektet (hele klyngen) : 13 Culture Dynamism Da vi stadig er under (op)læring skal vi fortsat beherske en hvis mængde uforudsigelighed, og samtidig afbalancere dette med orden. Vi har anslået at der i gennemsnit er ca 10% ændringer pr. måned i de projekter vi har beskæftiget os med indtil videre. Personnel For eksemplets skyld har vi lagt os fast på at vi besidder ca 25% høje faglige evner, 20% ringe evner, og derudover ligger og svinger i midten. Criticality For at dreje eksemplet væk fra skolebænken, har vi anslået at der i værste fald, mistes økonomiske midler. 17/27

18 Disse dimensioner opfatter vi som mindst hhv. mest væsentlige Vi opfatter criticality som den mest afgørende da en forkert vurdering af projektet indenfor denne akse kan få fatale konsekvenser = tab af menneskeliv. Den mindst afgørende opfatter vi som Dynamism. Hvis projektet er struktureret ordentligt, tager det også højde for ændringer. Floyd beskriver forskellige former for prototyping Former for prototyping som kan anvendes i UP Overordnet set ville man i mindre grad kunne bruge den evolutionære prototype som en del af UP i alle faser da der grundlæggende i denne model er tale om at bygge videre på en forudgående model (inkrementiel). Skulle man derimod belyse de første to faser i UP ville der i inception være størst behov/sandsynlighed for at eksplorative prototyper indgår, da disse er med til at afdække hvad systemet skal kunne og frembringe krav. I elaboration ville eksperimentelle prototyper typisk indgå da problemet er defineret og man lægger hovedvægt på om det er sådan at systemet skal kunne fungere og evaluering af forskellige bud på løsninger. Dog er der en generel ide i paradigmet om prototyper der handler om at man ofte kasserer udviklede løsninger og dette er i strid med UPs koncept om at alle byggede kodedele skal være blivende dele. Kan UP som metode ses som én af C. Floyds prototypingtyper? Generelt set kunne man argumentere for at UP minder mest om den evolutionære prototype, da man her grundlæggende bygger videre på en tidligere model, ligesom vi i vores projekter på 2. og 3. semester har bygget et skelet, og derefter tilføjet gradvist til dette. Eksperimenter er et generelt begreb, som også giver mening i forbindelse med systemudvikling Sammenhængen mellem C. Floyds protypingtypologi og eksperimenter Prototyper i forhold til eksperimenter: Eksplorative prototyper (udforskende) indebærer tildels elementer af be- eller afkræftende eksperimenter samt løsningsorienterede eksperimenter (trial and error). Dette da disse to eksperimenttyper arbejder udfra teser eller ikke eksisterende systemer. 18/27

19 Eksperimentelle prototyper lægger sig mest op ad kvantitative eksperimenter da man i denne type eksperimenter måler et system. Dette minder meget om den eksperimentelle prototypes fremgangsmåde hvor løsninger evalueres. Ligeledes indgår der tildels en mulighed for at komparative (sammenlignelige) kvantitative eksperimenter spreder målingen ud over flere systemer, igen altså en evaluering af forskellige løsninger. Evolutionære prototyper baserer sig på løbende tilpasning af et system med henblik på at ændre krav og vi vurderer at eksperimenter der beeller afkræfter samt trial and error eksperimenter godt kunne passe ind under en løbende tilpasning af systemet. Hvornår gennemføres der hvilke former for eksperimenter i UP? Via diskussion er vi kommet frem til, at der under inception og igen herunder vedr. proff-of-concept kunne være tale om to typiske eksperimenter, henholdsvis trial-and-error da man søger efter en definition på et problem som endnu ikke er kendt (løsningsorienteret) og derudover be- eller afkræftningseksperimenter, da disse igen kan medvirke til at konkludere hvorvidt en løsning er valid. Under elaboration har vi leget med et tankeeksperiment vi antager et scenarie hvor svartiden fra systemet er vigtig/kritisk for kunden og derfor udføres kvantitative eksperimenter for at konstatere hvor vidt den valgte løsning lever op til kravene. Igennem UP kunne man forestille sig en løbende brug af mindre eksperimenter udfra deres grundfilosofi om enten hvor vidt de afdækker ukendte områder (be-/afkræft og trial-and-error) eller hvor vidt de måler som en indikator for at systemet opfylder kravene (kvantitative). Et konkret eksperiment Vi har valgt at lave et eksperiment hvor vi undersøger kørselstiden af metodekald i en samlet klasse (sekventiel/spaghetti) og igennem flere enkelte (chain of command). Dette da vi i tidligere projekter ofte har anvendt chain-ofcommand som pattern i forbindelse med arkitekturdesign. Dette eksperiment er kvantitativt (måling på 1 system) og komparativt kvantitativt (måling på flere systemer). Der er nemlig tale om at vi måler tiden det tager at udføre chain of command, når alle metoder ligger i den samme klasse og når metoderne ligger i hver deres klasse. Disse to grundlæggende tests køres flere gange, på forskellige systemer (PC vs Mac). 19/27

20 Teori Samme mængde programkode afvikles ens ved hvert kald. Hypotese Samme metodekald af samme type burde tage samme tid uanset om metoderne ligger i én eller forskellige klasser, da metoderne lægges klar til brug i hukommelsen, ved runtime. Forsøgsopstilling Der findes én klasse med 5 metoder hvor hver metode kalder den næste (indlejret chain of command). Der findes 5 klasser som hver indeholder én metode og som i forrige opstilling kalder hver metode videre til den næste klasses metode. Alle metoder i de to opstillinger er identiske. Forsøgsresultat Nedenfor ses resultatet af vores testkørsel. Det skal bemærkes at den første tidsangivelse i hver test er når de alle sammen ligger i én klasse og nr. 2 er når de ligger i hver deres klasse: Test 0 Kørselstid : 0,31 sekunder === *** === Kørselstid : 0,63 sekunder Test 1 Kørselstid : 0,31 sekunder === *** === Kørselstid : 0,47 sekunder Test 2 Kørselstid : 0,31 sekunder === *** === Kørselstid : 0,47 sekunder Test 3 Kørselstid : 0,31 sekunder === *** === Kørselstid : 0,63 sekunder Test 4 Kørselstid : 0,16 sekunder === *** === Kørselstid : 0,46 sekunder Test 5 Kørselstid : 0,16 sekunder === *** === Kørselstid : 0,47 sekunder Test 6 Kørselstid : 0,31 sekunder === *** === Kørselstid : 0,47 sekunder Test 7 Kørselstid : 0,31 sekunder === *** === Kørselstid : 0,47 sekunder Evaluering Det viser sig at der rent faktisk er en forskel på hvor vidt alle metoderne ligger i én klasse eller der foretages metodekald imellem forskellige klasser. Da vi afviklede eksperimentet på en PC blev hypotesen modbevist, hvorimod da vi afviklede eksperimentet på en Mac fik vi markant anderledes resultat (eksempel ikke medtaget). 20/27

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Systemisk projektlederuddannelse

Systemisk projektlederuddannelse Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?

Læs mere

Metodevalg. Vores opgave

Metodevalg. Vores opgave Metodevalg Grundet vores opgaves karakter bruger vi ikke nogen egentlig udviklingsmetode men vi bruger stadig en fremgangsmåde som sikre at det vi reelt udvikler, eller kommer frem til, bliver skabt via

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods Innovationsprocesser Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods A A R H U S U N I V E R S I T E T Department of Computer Science 1 Innovation & ICT development *** Innovation *** * ***

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Objektorienterede metoder

Objektorienterede metoder Objektorienterede metoder Gang 12. Kvalitet i større systemer Evt.: Ekstremprogrammering (XP) Dette materiale er under Åben Dokumentlicens, se http://www.sslug.dk/linuxbog/licens.html projektopgaven i

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Udfordringer og problemstillinger. En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling

Udfordringer og problemstillinger. En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling Java og JEE 1 2 Udfordringer og problemstillinger En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling 3 Generelt om Java og JEE 4 Generelt, I Man undervurderer hvor mange

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden

Læs mere

Agil-model versus V-model set i lyset af en testers dilemmaer

Agil-model versus V-model set i lyset af en testers dilemmaer Agil-model versus V-model set i lyset af en testers dilemmaer 1 Præsentation Foredragsholder Ane Clausen: Cand.Scient i Datalogi Københavns Universitet, Danmark Gift, 3 børn 25 års erfaring med IT: 12

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

3D GeoInformation. Systemudvikling. 1. Introduktion til Systemudvikling og Projektmodeller. Systemudvikling L7 2007 Lars Bodum

3D GeoInformation. Systemudvikling. 1. Introduktion til Systemudvikling og Projektmodeller. Systemudvikling L7 2007 Lars Bodum Systemudvikling 1. Introduktion til Systemudvikling og Projektmodeller Systemudvikling L7 2007 Lars Bodum Program Hvad er et system? Universe of discourse Leavitt s model for forandring Projektmodeller

Læs mere

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Executive summary 1. ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Regeringen har et mål om, at den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden, og for at

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Find det rigtige, hurtigere og billigere ved hjælp af prototyper

Find det rigtige, hurtigere og billigere ved hjælp af prototyper GRANYON WHITE PAPERS: PROTOTYPING Find det rigtige, hurtigere og billigere ved hjælp af prototyper Prototyper i forskellig udformning gør det muligt at afprøve og teste den e-handels løsning, webside,

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Supply Chain Netværk Design

Supply Chain Netværk Design Supply Chain Netværk Design Indsigt og forretningsværdi Den Danske Supply Chain Konference København den 8. juni 2016 Formålet med i dag Give en generel forståelse af hvad supply chain netværk design er

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Vurdering af kvalitet en note af Tove Zöga Larsen

Vurdering af kvalitet en note af Tove Zöga Larsen Vurdering af kvalitet en note af Tove Zöga Larsen Kvalitet... 2 Test... 2 Hvordan finder man testdata?... 2 Dokumentation af test... 3 Review... 3 Vurderingskriterier... 3 Gennemførelsen af et review...

Læs mere

Erhvervspsykolog Britt Bøggild Sørensen

Erhvervspsykolog Britt Bøggild Sørensen Ledelse af beslutningsprocesser Hvad blev vi egentlig enige om? Hvornår var det, vi havde aftalt at? Hvem gør hvad? Mange har oplevet at gå ud fra et møde med uklarhed. Og med god grund. Beslutningsprocesser

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Tema: Half Double i digitaliseringsprojekter

Tema: Half Double i digitaliseringsprojekter Kundens forretningsressourcer er ikke tilstrækkelig involveret i udviklings- og implementerings-projektet Kerneidé for projektarbejdet formuleres igennem en proces opdelt i fem faser Inddragelse af brugere,

Læs mere

Designprocessen. Alle faserne gennemgår som udgangspunkt tre forskellige tilstande med det formål at kunne konkludere og levere til næste fase.

Designprocessen. Alle faserne gennemgår som udgangspunkt tre forskellige tilstande med det formål at kunne konkludere og levere til næste fase. Designprocessen Designprocessen består af forskellige faser, som hver især kan ses på de følgende sider. Procesmodellen skal ikke forstås som en vandfaldsmodel, men derimod mere cirkulær, hvor man kan

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros RISIKO VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad er risikovurdering? Fald og snublen, tunge løft, risiko for vold fra en passager eller risikoen for at blive påkørt af en truck.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

It- fagets metoder, version 0.3

It- fagets metoder, version 0.3 It- fagets metoder, version 0.3 Et notat der beskriver it- fagenes metoder med specielt fokus på det nye forsøgsfag informationsteknologi i de gymnasiale uddannelser: stx, hhx, htx og hf. Michael E. Caspersen

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring

ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution Niels Brock Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Informationsteknologi B Katrine

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Reflekstions artikel

Reflekstions artikel Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges

Læs mere

Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4

Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 Læringsprogram Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 R o s k i l d e T e k n i s k e G y m n a s i u m Indholdsfortegnelse FORMÅL...

Læs mere

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering

Læs mere

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen: et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

HHBR. Design. Kvalitets vurdering. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg

HHBR. Design. Kvalitets vurdering. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg Opgaven Der skal designes en hjemmeside til en pensioneret revisor, som ønsker at starte en fritids beskæftigelse op, som privat revisor. Han Ønsker en hjemmeside der skal kort fortælle om hans forretning.

Læs mere

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste WTF? Thomas Schou-Moldt, Miracle A/S (siden 2008) Arkitekt, udvikler, teknisk projektleder, mv. Indtil videre afsonet lidt over 20 år i branchen, ingen udsigt til prøveløsladelse tsm@miracleas.dk, 5374

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Modulbeskrivelse til Adfærdsforandring i praksis MasterClass fra Operate og Altinget

Modulbeskrivelse til Adfærdsforandring i praksis MasterClass fra Operate og Altinget Modulbeskrivelse til Adfærdsforandring i praksis MasterClass fra Operate og Altinget Overordnet om undervisningsforløbet Teori og litteratur Fokus for kurset er, at det er praksisorienteret. Vi anvender

Læs mere

Iterativ og Agil udvikling

Iterativ og Agil udvikling Iterativ og Agil udvikling 1 2 Udfordringer i hverdagen En liste over de udfordringer man står overfor ved implementering af iterativ og agil udvikling. 3 Udfordringer med Iterationer 4 Iterationer, I

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

COPM og IPPA - præsentation af resultater

COPM og IPPA - præsentation af resultater COPM og IPPA - præsentation af resultater Kommunikationscentret måler borgernes egne oplevelser af effekten af deres undervisningsforløb. Anvendte målingsmetoder er COPM og IPPA. Her kan du læse om resultaterne

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges,

Læs mere

Medarbejderen. Vejledning til kortene. kompetenc. Kort til dialog og fælles refleksion. anvender I på jeres fe

Medarbejderen. Vejledning til kortene. kompetenc. Kort til dialog og fælles refleksion. anvender I på jeres fe Medarbejderen Kort til dialog og fælles refleksion Det er vigtigt, at I har et fælles sprog til at tale om digitale. Det kan I styrke ved at bruge disse dialogkort til at tale sammen om, hvor I møder digitalisering,

Læs mere

Projektindlevering, del 2, Teknologiopgaven bruges som forberedelse i forhold til bedømmelsen af teknologiprisen.

Projektindlevering, del 2, Teknologiopgaven bruges som forberedelse i forhold til bedømmelsen af teknologiprisen. TEKNISK TEKNOLOGI BEDØMMING MODELL 1. Lag Hold nr: nr: Lagets Holdets alder: Lag Hold navn: Teknologiprisen Forslag Fri vurdering til spørsmål Konstruktion & design Funktionelle værktøjer Programmeringskundskab

Læs mere

Sammenligningsrapport

Sammenligningsrapport Sammenligningsrapport til Martin Gilmore, som samarbejder med Peterson 24.08.2017 Denne rapport er udleveret af: Rene Husum Introduktion Et velfungerende team skal kunne mestre fem adfærdsmønstre: opbygge

Læs mere

Sammenligningsrapport. til Kathryn Peterson, som samarbejder med Martin Gilmore

Sammenligningsrapport. til Kathryn Peterson, som samarbejder med Martin Gilmore Sammenligningsrapport til Kathryn Peterson, som samarbejder med Gilmore 31.05.2016 Introduktion Et velfungerende team skal kunne mestre fem adfærdsmønstre: opbygge tillid, håndtere konflikter, opnå commitment,

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne!

Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne! København den 11.10-2016 Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne! Af lektor Albert Astrup Christensen Lærerne oplever af og til, at enkelte elever ikke er motiverede i teoriundervisningen i

Læs mere

Marts 2009. Vejen til succes er brolagt med mere end teknik

Marts 2009. Vejen til succes er brolagt med mere end teknik Nyhed Marts 2009 Vejen til succes er brolagt med mere end teknik Nyhed 1 / 5 Vejen til succes er brolagt med mere End teknik Ikke et ondt ord om ingeniører tværtimod. Men som markeder og målgrupper ser

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Der er i det følgende taget små udklip fra rapporten: Bedst i test

Der er i det følgende taget små udklip fra rapporten: Bedst i test SO - resumé Tekstil A: Bedst i test Elever: Tidsperiode: Periode: 5 semester Særfaglige mål: Projektet Bedst i test var et samspilsprojekt mellem teknik - faget, et eller flere af studieretningsfag og

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik

Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE

Læs mere

Teknologiforståelse. Måloversigt

Teknologiforståelse. Måloversigt Teknologiforståelse Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau

Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

RISIKO VURDERING. Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt?

RISIKO VURDERING. Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt? RISIKO VURDERING Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt? Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros Hvad er risikovurdering? Fald og snublen,

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere