En ny dagligdag med IKT - i almene renoveringsbyggesager

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En ny dagligdag med IKT - i almene renoveringsbyggesager"

Transkript

1

2 Titel Projektweb manual Undertitel Udgave En ny dagligdag med IKT - i almene renoveringsbyggesager 1. udgave Udgivelsesår 2013 Redigering Følgegruppe Forfattere Webportal Bygherregruppe Webportal Projektgruppe Økonomisk støtte Illustrationer og layout Forside/Bagside Udgiver Download Henrik Davidsen, PKEConsult Hans Erik Svarre og Karsten Gullach, Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter, Michael Guldborg Graae og Lis Hougaard Hansen, fsb / BYG samt og Henrik Davidsen, PKEConsult Henrik Davidsen, PKEConsult i samarbejde med Michael Guldborg Graae, fsb / BYG Karsten Pedersen, Domea, Peter Brix Westergaard, AL2bolig, Michael Guldborg Graae og Lis Hougaard Hansen, drift og anlæg/byg, fsb, Martin Pihl Jensen, itsupport & udvikling, fsb Peter Brix Westergaard, AL2bolig, Michael Guldborg Graae og Lis Hougaard Hansen, fsb /BYG, Martin Pihl Jensen, fsb / it-support & udvikling, Stefan Max Jensen, InCom IT Group, Christian Engbirk, InCom Arkitekter og Henrik Davidsen, PKEConsult Projektet er gennemført med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Almene Forsøgspulje PKEConsult PKEConsult fsb / BYG Projektweb manualen kan downloades fra 2

3 INDHOLD INDLEDNING AGIL TILGANG...5 METODE...5 TEAM...5 AGIL PROCESTILRETTELÆGGELSE DEN DIGITALE GRUNDMODEL PROJEKTWEB LOG IN OG ÅBNINGSIDE SYSTEMADMINISTRATION PROJEKTDATA OVERSIGTER...18 Projekter Udbud BRUGERSTYRING PROCESSTYRING...20 Tidslinie og opret milepæle Opret Kommentarer/Svar Opret Procesplaner FASER...24 Oversigt over faserne Oversigt over undermenuer Forundersøgelse Dokumenthåndtering Produktionsfasen Import/eksport af data Produktionsfasen - Afleveringsforretning Afslutningsfasen Læringsfasen UDBUDSWEB LOGIN OG VELKOMMEN TIL UDBUDSWEB...37 OPSÆTNING AF UDBUD...37 START AF UDBUD OG UDBUDSMATERIALE...38 STAMDATA, BRUGERE OG SPØRGSMÅL...39 ÅBNING AF TILBUD OG UDVÆLGELSESKRITERIER

4 INDLEDNING Forsøgsprojekt Projektrapport Projektweb manual Forsøgsprojektet En ny dagligdag med IKT - ved trinvis fornyelse af almene boliger er udført af fsb / drift, byg & jura i perioden januar 2012 oktober 2013 med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Almene Forsøgspulje. Projektet er dokumenteret i projektrapporten En ny dagligdag med IKT - i almene renoveringsbyggesager. Projektweb manualen er et bilag til projektrapporten - Formål Projektweb manualens formål er at danne grundlag for udbud af softwareleverancer relateret til en Projektweb, som skal kunne understøtte alle faser i almene renoveringsbyggesager. Undtaget her fra er Den digitale grundmodel og Udbudswebben, der er udviklet og i drift. Der kan blive tale om udbud af en version 2 af de to produkter. - Indhold I Projektweb manualen gøres i 4 kapitler rede for: - En agil tilgang til design, softevareudvikling, afprøvning og drift af Projektwebben. - Den digitale grundmodel. - Bygherrekrav til Projektwebbens funktionalitet med tilhørende referencer til bl.a. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter april Udbudsweb. Baggrundsmateriale Bygherrekravene til Projektweb en formuleret i notater til IT-Leverandøren med tilhørende dokumenter relateret til casebyggesager, der er gennemført eller under udførelse i fsb og AL2bolig. Bygherrekravene er endvidere drøftet i forsøgsprojektorganisationen. En række af figurerne i redegørelsen for projektwepdesignet i Kapitel 3 er hentet fra eller referer til den ikke afsluttede udarbejdelse at Projektweb mock up en. Forfattere Projektweb manualen er udarbejdet af Henrik Davidsen, PKEConsult i samarbejde med projektchef Michael Guldborg Graae, fsb / BYG. København oktober 2013 Michael Guldborg Graae Projektchef - fsb / BYG 4

5 1. AGIL TILGANG Metode Brugerkrav Projektwebben befinder sig på et indledende stade, hvor der er formuleret brugerkrav, som kan danne grundlag for et udbud af den hertil knyttede softwareudvikling. Denne softwareleverance forudsættes tilvejebragt ved anvendelse af agile metoder, der bygger på brug af korte iterationer på 14 dage til 1 måned, hvor hver iteration resulterer i et færdigt modul eller delkomponent til den samlede systemløsning som vist i figuren nedenfor. 1 Team Teamdannelse Hver iteration inddrager både kunde og leverandør i et tæt samarbejde i teams. Anvendelse af en agil metode forudsætter således dannelse af agile teams både hos bruger og softwareleverandør samt et fælles team, som skal have kompetence og kapacitet til at arbejde i en agil proces. Teamdannelsen tilpasses til de enkelte iterationer. Det fælles team skal kunne holde et højt tempo og have mandat til at træffe de nødvendige beslutninger. 1 Kilde: Er din organisation rustet til agile it-projekter? Artikel i Børsen Forum 2010 A/S af management konsulent Torben Schütze, Implement Consulting Group P/S. 5

6 Agil procestilrettelæggelse 2 Tidplan - overordnet formål Det overordnede formål med tidsplanen er at få fastsat tidspunkter for de aktiviteter, der er relevante i forbindelse med Projektet. Tidsplanen skal både fastsætte, hvornår de enkelte aktiviteter udføres, og hvornår de afsluttes. - et hovedformål Et hovedformål med Tidsplanen er at fastlægge og beskrive metoden og processen for, hvordan og hvornår de enkelte planer skal udarbejdes. Leverandøren skal i den sammenhæng redegøre for, hvorledes den af Leverandøren anvendte metode til udarbejdelse af tids- og vederlagsestimater inddrages i forbindelse med planlægningen af Projektet. Estimaterne er et vigtigt styringsværktøj, som Projektet løbende skal kunne tilpasses i henhold til, således at Projektet kan færdiggøres til tiden og til prisen. - niveauer Rammerne for den overordnede tidsplan er givet af Kunden. Leverandøren har på baggrund heraf i sit tilbud udarbejdet en overordnet tidsplan (niveau 1). Den overordnede tidsplan skal efter Kontraktens indgåelse detaljeres på 3 niveauer ved udarbejdelse af en Projektplan, Leveranceplaner og Aktivitetsplaner. Det nærmere forhold mellem de 4 niveauer kan illustreres som vist i figuren nedenfor. Projektforløbet forudsættes i illustrationen ovenfor at være lineært, således at en iteration ikke påbegyndes før afslutningen af den foregående, ligesom en delleverance ikke påbegyndes før afslutningen af den foregående. Projektplan Leveranceplan Aktivitetsplan Som led i afklarings- og planlægningsfasen udarbejder Leverandøren eksempelvis Projektplanen, Leveranceplan 1 og Aktivitetsplan 1. Planerne forelægges herefter til Kundens godkendelse. Leverandørens udarbejdelse af Projektplanen, Leveranceplan 1 og Aktivitetsplan 1 baserer sig på, at Parterne ligeledes i afklarings- og planlægningsfasen har gennemgået Kundens Behovsopgørelse, herunder foretaget en nedbrydning af Kundens krav i mere detaljerede krav. Efter afklarings- og planlægningsfasens afslutning låses Behovsopgørelsens indhold og Kravlisten fungerer fremadrettet som baseline for Projektets fremdrift. Med udgangen af afklarings- og planlægningsfasen foreligger der således en baseline i forhold til hvilken af Parterne der kan foretage den mere detaljerede planlægning. 2 Kilde: Bilag 1. Tidsplan. Juridisk Vejledning til KO3 Standardkontrakt for længerevarende IT-projekt baseret på agil metode. Digitaliseringsstyrelsen

7 Projektplan Projektplanen forelægges for Kunden til godkendelse som led i afklarings- og planlægningsfasen på det i den overordnede tidsplan anførte tidspunkt. Projektplanen skal: - Angive start- og sluttidspunkt for de enkelte Delleverancer, herunder hvilke - Absolutte Krav, der skal opfyldes i de enkelte Delleverancer. - Øvrige Krav, der forventes opfyldt i den/de enkelte Delleverancer. - Angive Leverandørens overordnede vederlags- og tidsestimater for den enkelte Delleverance, herunder for udførelse af de enkelte iterationer. - Vise afhængighederne mellem de forskellige aktiviteter i Projektet. - Vise eventuelle eksterne afhængigheder for de forskellige aktiviteter i Projektet. - Angive start- og sluttidspunkt for samtlige installationer og afprøvninger i udviklings- og testmiljøet samt tidspunkter for anmeldelse heraf. - Angive start- og sluttidspunkt for samtlige installationer og afprøvninger i Kundens driftsmiljø samt tidspunkter for anmeldelse heraf. - Angive, hvornår afprøvningsprogrammet fremsendes til Kunden, hvornår det skal være kommenteret af Kunden, og hvornår det skal være godkendt af Kunden. - For hver afprøvning angive perioden fra fremsendelse af de første afprøvningsforskrifter og frem til det tidspunkt, hvor den sidste afprøvningsforskrift skal være godkendt af Kunden. - Angive, hvornår afprøvningsplanerne fremsendes til Kunden, hvornår de skal være kommenteret af Kunden, og hvornår de skal være godkendt af Kunden. - For hver afprøvning angive perioden fra fremsendelse af den tilhørende Dokumentation og frem til det tidspunkt, hvor Dokumentationen skal være godkendt af Kunden. Leveranceplan Leveranceplanen for eksempelvis første Delleverance (Leveranceplan 1) forelægges for Kunden til godkendelse som led i afklarings- og planlægningsfasen, på det i den overordnede tidsplan anførte tidspunkt. Efterfølgende Leveranceplaner forelægges for Kunden til godkendelse som fastlagt i den forudgående Leveranceplan. Start- og sluttidspunkt for de enkelte Delleverancer er endelig fastlagt i Projektplanen, og angives således blot i Leveranceplanen ved en gentagelse heraf. Leveranceplanerne skal: - Angive, hvornår Leveranceplan for den efterfølgende Delleverance skal forelægges Kunden til godkendelse. - Angive Leverandørens opdaterede og tilrettede overordnede vederlags- og tidsestimater, jf. Projektplanen, for de enkelte iterationer i Delleverancen. - Angive hvilke Absolutte og Øvrige Krav, der skal henholdsvis forventes opfyldt i Delleverancen. - Som minimum omfatte perioden frem til næste Leveranceplan, jf. Projektplanen. 7

8 Aktivitetsplan Kundens krav Samarbejdsorganisation Parterne fastlægger i fællesskab de aktiviteter og opgaver, der skal udføres i de enkelte Iterationer. Leverandøren udarbejder herefter Aktivitetsplanerne og forelægger disse til godkendelse for Kunden. Aktivitetsplanen for første Iteration (Aktivitetsplan 1) forelægges for Kunden til godkendelse som led i afklarings- og planlægningsfasen, på det i den overordnede tidsplan anførte tidspunkt. Efterfølgende aktivitetsplaner forelægges for Kunden til godkendelse som fastlagt i den forudgående Aktivitetsplan. Aktivitetsplanerne skal: - Angive start- og estimeret sluttidspunkt for iterationen. - Angive Leverandørens tidsestimat for iterationen. - Angive hvilke krav, der skal eller forventes opfyldt i iterationen, herunder kravenes indbyrdes prioritering. - Angive start- og sluttidspunkt for følgende faser - Analyse og design, Udvikling og Gennemførelse af Interne Tests. - Evaluering og planlægning af næste iteration. - Angive hvornår Aktivitetsplan for den næste iteration, herunder Leverandørens vederlags- og tidsestimat for den næste iteration, skal forelægges Kunden. Kunden skal ved udformningen af sine krav svare på spørgsmålet: hvad har jeg behov for og ikke hvordan får jeg mit behov løst. Kunden kan endvidere overveje, hvorvidt formuleringen af kravene tillader leverandørerne at byde ind med forskellige løsninger. Kravene nedbrydes undervejs i Projektet, dels i forbindelse med afklarings- og planlægningsfasen, dels i forbindelse med planlægningen af de enkelte iterationer. 3 Parterne skal drage omsorg for, at Projektet har den fornødne forankring hos Parternes respektive repræsentanter, således at det til stadighed er muligt at træffe de nødvendige beslutninger undervejs i Projektet med den hastighed, den Agile Metode og omstændighederne i øvrigt kræver. Den endelige fastsættelse af samarbejdsorganisationen vil eventuelt kunne ske i forbindelse med afklarings- og planlægningsfasen. Parterne kan således med fordel i afklarings- og planlægningsfasen afholde en (eller flere) workshops, hvor Kunden og Leverandøren samarbejder om et agilt miniprojekt (eventuelt fiktivt) for på den måde at indøve roller og ansvarsfordeling for den Agile Metode. Parterne foretager på baggrund heraf en evaluering og eventuelt en justering af samarbejdsorganisationen. Samtlige projektmedarbejdere, Leverandørens eventuelle underleverandører og eventuelle af Kunden anvendte tredjeparter, skal indgå i samarbejdsorganisationen med navns nævnelse. 3 Kilde: Bilag 4. Dokumentation. Vejledning til KO3 Standardkontrakt for længerevarende IT-projekt baseret på agil metode. Digitaliseringsstyrelsen

9 Samarbejdsorganisation (forsættelse) Projektdeltagere Samarbejdsorganisationen skal illustreres i et organisationsdiagram med placering af Parternes respektive projektledere, nøglemedarbejdere, øvrige medarbejdere, Leverandørens eventuelle underleverandører og eventuelle af Kunden anvendte tredjeparter. Fordelingen af opgaver, ansvarsområder og bemyndigelser for de enkelte roller og enheder skal tydeligt fremgå. Mødefrekvens, ansvar for udarbejdelse af dagsordener, referater mv. for de enkelte enheder skal ligeledes skal tydeligt fremgå. Der udarbejdes en oversigt over Kundens deltagelse, hvor der også gøres for Leverandørens forventninger og krav til den tidsmæssige udstrækning af Kundens deltagelse i Projektet. Angivelserne skal alene opfattes som estimater over Kundens ressourceforbrug. Leverandøren skal underrette Kunden i god tid, såfremt det i perioder er nødvendigt, at Kundens projektdeltagere deltager i større udstrækning end beskrevet. De tidsmæssige krav til Kundens deltagelse kan illustreres ved udfyldelse af følgende skema: Dokumentation Kunden skal sikres en anvendelig og fyldestgørende Dokumentation løbende, så Kunden bliver mindre sårbar over for f.eks. leverandørskift, og nye medarbejdere får lettere ved at sætte sig ind i Leverancen. 4 Løbende fyldestgørende Dokumentation er navnlig vigtig i agile udviklingsprojekter, hvor der arbejdes ud fra en forudsætning om, at Kunden løbende evaluerer og handler på, hvorvidt Kunden opnår value for money. Hvis ikke Kunden har anvendelig og fyldestgørende Dokumentation, der er up to date, kan Kundens udtrædelsesret reelt have begrænset værdi. Dokumentationen i Projektet udarbejdes løbende i forbindelse med de enkelte Iterationer og udgør en del af de aftalte Delleverancer. Således bliver Dokumentationen en integreret del af Projektet. Herved øger Kunden muligheden for, at Dokumentationen er anvendelig også hvis Projektet afbrydes midt i forløbet. Leverandøren skal redegøre for, hvorledes Dokumentationen løbende opdateres og vedligeholdes, herunder i takt med iværksættelse af Agile Tilpasninger og Egentlige Ændringer, således at Dokumentationen til hver en tid afspejler det aktuelle system. 4 Kilde: Bilag 3. Leverancebeskrivelse. Vejledning til KO3 Standardkontrakt for længerevarende IT-projekt baseret på agil metode. Digitaliseringsstyrelsen

10 2. DEN DIGITALE GRUNDMODEL Indhold Den digitale grundmodel omhandler: - Flad digitalisering af eksisterende forhold i ældre almene bebyggelser. - 3D optegning af de enkelte eksisterende lejlighedstyper med tilhørende datamodel og beskrivelser, jf. figurerne nedenfor. 3D optegning Der kan foretages 3D optegning af alle eksisterende lejlighedstyper med tilhørende bygningsdelopdelte datamodel og beskrivelser, som vist nedenfor: 1. Facader (klimaskærm) 1.1. Vinduer, udvendige døre, glaspartier og porte Udvendige trapper, ramper, altaner og altangange Tag. 2. Fundament, terrændæk og kældervægge. 2.1 Installation og tekniske anlæg i bygningen. 2.2 Vandinstallationer. 2.3 Afløbsinstallationer. 2.4 Ventilationsanlæg. 2.5 Varmeinstallationer. 2.6 Gasinstallationer. 2.7 El og belysning. 2.8 Øvrige installationer. 3. Inventar, indretning og aptering af rum. 4. Indvendige konstruktioner. 3D-modelleringen er baseret på et digitalt bygningskatalog. Webportalens bygningskatalog opfylder de krav, der er stillet i IKT-bekendtgørelsen for Alment byggeri til identifikation og navngivning af byggeobjekter gennem hele byggesagen. Kataloget opfylder endvidere alle øvrige krav om, at informationer om byggeobjekter og deres egenskaber er til rådighed for bygherren og hans rådgivere og udførende under projekteringen og udførelsen. Driftsrelevante objekter og deres egenskaber står ligeledes til rådighed for driftsherrens anvendelse ved byggeriets overdragelse. 10

11 Reference 01: Vejledning til IKT-bekendtgørelsen for Alment byggeri Detaljeringsniveau 4. Håndtering af digitale byggeobjekter Stk. 1 Bygherren skal stille krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Stk. 2. Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen af digitale byggeobjekter gennem hele byggesagens forløb. Formålet med kravet er at sikre, at informationer om byggeobjekter og deres egenskaber i videst muligt omfang er til rådighed for bygherren og hans rådgivere og udførende under projekteringen og udførelsen, samt at driftsrelevante objekter og deres egenskaber står til rådighed for driftsherrens anvendelse ved byggeriets overdragelse i et nærmere specificeret omfang. Det er vigtigt, at dataudvekslingen kan ske så uhindret som muligt. Det centrale i kravet om identifikation og navngivning af byggeobjekter gennem hele byggesagen er, at der gennem hele byggesagen holdes styr på alle byggeobjekter på en sådan måde, at de på en ensartet måde, og uden tab af information, kan udveksles mellem parterne og deres forskellige IKT-systemer. Dette kan i praksis ske på to måder: - Gennem en ensartet navngivning, klassifikation og kodning af alle byggeobjekter gennem hele byggesagen, eller - gennem anvendelse af flere forskellige klassifikations- eller kodningssystemer, som er kompatible, så man kan mappe benævnelser i det ene system entydigt til benævnelser i det andet system. 7. Under projektering og udførelse skal bygherren stille krav om, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering. Bygherren skal sikre: 1) at der træffes aftale om, hvilke fag- og fællesmodeller, der udarbejdes, 2) at hver af de modelansvarlige parter udarbejder de nødvendige fagmodeller, hvis indhold og anvendelse er specificeret i forhold til den enkelte parts ydelse, 3) at fagmodeller koordineres via én eller flere fællesmodeller med henblik på simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegninger og beskrivelser, og 4) at bygningsmodellerne gøres tilgængelige i IFC-format. Formålet med kravet om anvendelse af objektbaseret bygningsmodellering - dvs. at arbejde med objektbaserede, digitale bygningsmodeller - under projektering og udførelse, er at etablere et bedre styrings- og beslutningsgrundlag for bygherren, samt at drage nytte af mulighederne for at øge produktivitet og kvalitet i projektering og udførelse. Formålet er endvidere at udnytte det potentiale for at forbedre kvalitetssikringen af det samlede projektmateriale, som bygningsmodellerne udgør gennem hele projektforløbet. Det grundlæggende princip i arbejdet med objektbaseret bygningsmodellering er at opbygge et projektmateriale, hvor byggeinformationer er knyttet til objekterne i den objektbaserede, digitale bygningsmodel, og hvor disse er entydigt identificeret og placeret i bygningsmodellen. Endelig etableres der forbedrede muligheder for løbende at kontrollere og sikre, at projektet udvikler sig i overensstemmelse med bygherrens ønsker og krav, som de er formuleret i byggeprogrammet. Ved tilrettelægningen af detaljeringsniveauet under detailprojekteringen, er det afgørende vigtigt at være opmærksom på de behov for detaljering, som kan understøtte de udførendes produktionsplanlægning og udførelsen på fabrik og byggeplads. Her kan det anbefales i videst muligt omfang at - og tidligst muligt - at inddrage de udførende i en dialog om hvilke objekter og egenskaber, der skal være til stede i modellen for at den kan understøtte deres processer. Krav, jf. 7 skal stilles af bygherren og omfatter principielt alle byggesagens parter. Kravet bør således indgå i aftaler med rådgivere og udførende, herunder i tilhørende IKT-aftaler. 11

12 Reference 01: Vejledning til IKT-bekendtgørelsen for Alment byggeri (fortsættelse) Simuleringer Formålet med kravet om simuleringer er at sikre udnyttelse af bygningsmodellernes muligheder for at understøtte projektets koncept- og løsningsudvikling, og dermed beslutningsprocesserne. Simuleringer kan f.eks. laves i forbindelse med anskueliggørelse af rumlige forhold, konstruktioner, indeklima, energiforbrug, brand, akustik, lys, statik, økonomi, logistik, byggepladsstyring, handicaptilgængelighed, kødannelse etc. I beslutninger om omfanget af simuleringer under projektforløbet bør indgå en vurdering af, om de skaber værdi for de projekterende selv, for projektet som helhed, og om nyttiggørelsen på rimelig vis modsvarer ressourceforbruget ved udarbejdelsen af grundlaget for at gennemføre de enkelte simuleringer Kollisions- og konsistenskontrol Gennemførsel af kollisions- og konsistenskontroller giver øgede muligheder for på et tidligt stade at finde fejl og inkonsistens i projektet og i informationsmaterialet inden fejlene udføres på byggepladsen. Kollisioner mellem de respektive fags bygningsdele og manglende konsistens i projektmaterialet kan medvirke til overskridelse af den samlede byggetid og af budgettet. På dette område ligger derfor et stort potentiale for betydelige besparelser på byggepladsen ved at kvaliteten af den løbende kontrol og kvalitetssikring øges og processerne lettes. Bygherren bør sikre, at kollisions- og konsistenskontrol indarbejdes i projektets tidsplan og kvalitetssikringsrutiner, og at det udføres i alle faser af projektet. Se 3 og 4 og at konsistenskontrollen foretages med både manuelle og automatiske rutiner. Kollisions- og konsistenskontrol har en række fordele, blandt andet: - Minimering af fejl i udførelsesfasen. - IKT-støtte til kvalitetssikring, der skaber større tryghed og validitet i projektmaterialet. - Optimal koordinering på tværs af fagdiscipliner ved visuel formidling af komplekse problemstillinger. I beslutningerne om omfanget af konsistens- og kollisionskontroller under projektforløbet bør indgå en samlet vurdering af, om de skaber værdi for de projekterende selv, for projektet som helhed, og om nyttiggørelsen på rimelig vis modsvarer ressourceforbruget ved udarbejdelsen af grundlaget for at gennemføre de enkelte simuleringer. Beslutninger herom bør skrives ind i den samlede plan for IKT-anvendelsen i projektet, jvf. 3 og 4. Afhængig af projektets kompleksitet, organisering og de involverede rådgiveres IKT-modenhed kan bygherren eventuelt vælge at supplere de projekterendes og de udfø-rendes konsistens- og kollisionskontrol med en kontrol gennemført af en uafhængig tredjepart. 12

13 3. PROJEKTWEB log in og åbningside Login Login brugernavn og kodeord rekvireres ved henvendelse til Systemadministrator. Åbningsside Projektweb portalens åbningsside er vist i figuren nedenfor. 13

14 1. Systemadministration Se figuren nedenfor Opret bruger og tildeling af systemrettigheder og projektroller. Se figuren nedenfor Rediger systembruger. 14

15 Se figuren nedenfor Systemrettighedsoversigt. Under menupunktet Vis mere kan der gøres nærmere rede for systemrettighederne. Reference 02: Vejledning til IKTbekendtgørelsen for Alment byggeri Adgangskontrol, rettigheder, advisering og log Adgangskontrollen skal sikre, at brugere kun har adgang til de handlinger, som det er aftalt, at vedkommende skal kunne udføre. Handlinger kan f.eks. være: - Se informationer (modeller, objekter og dokumenter) i en specificeret gruppe. - Ændre i informationer i en specificeret gruppe. - Ændre i bestemte modeller eller objekter. - Ændre status på informationer i en specificeret gruppe. Et advis-system kan benyttes til at give advis på mail eller SMS og dermed sikre, at personer, som deltager i en byggesag, bliver opmærksomme på upload af nye informationer til systemet. Systemet kan med fordel være indrettet, så den enkelte selv definerer, i hvilke tilfælde advis ikke ønskes. Det er således modtageren, der er ansvarlig for at kende den seneste information, og for at anvende de nyeste, relevante versioner og revisioner af de informationer, som systemet indeholder. Derfor er dokumentation af systemet samt fastlæggelse og formidling af processer og procedurer overordentlig vigtigt. En log er en automatisk registrering af, hvad der er foretaget i systemet. Loggen bør være indrettet, så ingen kan ændre indholdet i den. Af loggen fremgår det, hvem der har ændret hvad, hvornår samt hvornår nyt indhold er lagt op og hvem der har set det. Adgangskontrollen fastlægger, hvem der har rettigheder til at se hvad i loggen. Adgangsrettighederne defineres ud fra, hvilke informationer, filer og mapper den enkelte bruger skal kunne arkivere, slette, se og ændre. 15

16 2. Projektdata Trin 1: Stamdata Projektdata Trin 2: Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse 16

17 Trin 3: Opret faser Projektfaser Eksempel på stamdata for oprettet projekt 17

18 3. Oversigter Projekter Funktionalitet Projektoversigten kan dannes grupperet efter projektkategori (nybyggeri, renovering osv.), perioder og geografi. Udbud Funktionalitet Udbudsoversigten kan dannes grupperet efter projektkategori (nybyggeri, renovering osv.), perioder og geografi. 18

19 4. Brugerstyring Funktionalitet Opret/vælg projektdeltagere. Brugere oprettes successivt og relateres til alle eller udvalgte faser. Funktionalitet Projektdeltagere oversigt. Oversigten kan relateres til alle eller udvalgte faser. 19

20 5. Processtyring Tidslinie og opret milepæle Eksempel på tidsline (udsnit) Kategorier Funktionalitet Opret milepæl. En milepæl er enten missionskritisk eller en procesfunktionel. En Missionskritisk milepæl har den funktion, at processen ikke kan videreføres for de vilkår, der er knyttet til milepælen er opfyldt. En Procesmilepæl har den funktion, at processen ikke kan videreføres før den eller de aktivitet(er), milepælen er relateret til, er afsluttet. Milepælen oprettes ved angivelse af kategori, slutdato, ansvarlig, beskrivelse af den eller de aktivitet(er) milepælen er relateret til samt de vilkår samt de vilkår, der skal være opfyldt for at gå videre i byggesagsforløbet. 20

21 Eksempel 1 Oversigt over Milepæle (udsnit). c Eksempel 2 Beskrivelse af Milepæle (udsnit). c 21

22 Opret Kommentarer/Svar Funktionalitet Kommentar Funktionaliteten Kommentarer/Svar erstatter kommunikation relateret til projektaktiviteter. Der kan dannes oversigter/svar for alle aktiviteter i alle faser eller for udvalgte aktiviteter i de enkelte faser. Svar 22

23 Opret Procesplaner Funktionalitet F1 og F2: Aktiviteterne markeres og importeres fra Aktivitetsoversigten (Tidslinien). F3: Aktiviteternes varighed beregnes ud fra de tilhørende Start/slut-datoer der importeres fra Aktivitetsoversigten (Tidslinien). F4: Start/slut-datoer for de markerede aktiviteter importeres fra Aktivitetsoversigten (Tidslinien). F5: Rødt flag importeres fra Opret Milepæle. F6: Grønt flag importeres fra Opret Milepæle. Procesplan-funktionaliteten kan, som vist eksemplet relateres til en vilkårlig fase eller flere faser - samlet Procesplan - Eksempel 23

24 6. Faser Oversigt over faserne Aktiviteter i de enkelte faser Oversigten over hvad der sker i de enkelte faser refererer til de aktiviteter, der understøttes af projektwebbens funktionalitet. Oversigt over undermenuer Funktionalitet Ved klik på Faserne fremkommer følgende funktionalitet: 3. Brugerstyring. 4. Processtyring. 5. Dokumenthåndtering. Ved klik på Undermenuerne relateret til faserne: Produktion, Afslutning og Læring fremkommer der derudover skærmbilleder til håndtering af de angivne temaer. 24

25 Forundersøgelse Dokumenthåndtering Formål Formålet med mappestrukturen er at skabe overblik over projektets dokumenter. For hver fase oprettes en mappestruktur som vist i eksemplet for Forundersøgelses-fasen. Mappestruktur Niveau 1 Niveau Niveau Niveau 1 +2 Kommentarer: For hver fase oprettes en mappestruktur som vist i eksemplet for Forundersøgelsesfasen. Mappestrukturen på niveau 1 er gennemgående i alle faser. Der stilles ingen krav til navngivning af filer udover en tydelig versionsangivelse. Tidligere versioner gemmes i et filarkiv, som kun Systemadministrator har adgang til. Se niveau på næste side. 25

26 Mappestruktur Kommentarer Niveau

27 Reference 03: Vejledning til IKT-bekendtgørelsen for Alment byggeri 5. Bygherren skal stille krav om, at der anvendes et system til digital kommunikation og arkivering af al relevant information under byggesagens forløb. Bygherren skal sikre: 1) at der udarbejdes en plan for, hvilke parter der skal gøre hvilke informationer tilgængelige i systemet og på hvilke tidspunkter, 2) at informationer kan hentes ud fra systemet og overføres til andre systemer, og at det indgår i den udarbejdede plan, hvilke overførsler, der ønskes i projektforløbet og ved byggeriets afslutning, jf. 10, 3) at systemet er forsynet med adgangskontrol, advisering og log, 4) at det fastlægges, hvilke filformater der skal anvendes, og 5) at det fastlægges, hvilke metadata der skal knyttes til de enkelte filtyper. Formålet med kravet er at sikre en effektiv formidling af strukturerede, digitale data, som kan anvendes til flere forskellige formål, under byggesagens forløb, og efter dens afslutning. Formålet er også at systematisere, effektivisere og dokumentere den digitale kommunikation mellem byggesagens parter. Formålet er endvidere under hele byggesagens forløb at fungere som centralt arkivsystem for byggesagen, hvor al digital sagsinformation udveksles og arkiveres. Formålet er endelig at sikre, at det altid er fastlagt, hvilke parter der har ansvaret for hvilke dataleverancer, og hvornår de skal være tilgængelige for øvrige parter Navngivning og journalisering Procesbeskrivelsen bør indeholde regler for navngivning af dokumenter og eventuelt regler for journaliseringsnummerering af dokumenterne. Navngivning og journalisering af byggesagsinformation og -dokumenter bør være i overensstemmelse med byggesagens andre projektmanualer, hvori der også angives regler for navngivning. Det gælder især BIM-manualer for navngivning af objektbaserede fag- og fællesmodeller, faste udtræk af bygningsmodellen, herunder tegningsfiler og lister. For offentlige bygherrer som er omfattet af regler om brug af ESDH-systemer, er det nødvendigt i forbindelse med tilrettelæggelsen af navngivning og journalisering, at forholde sig til deres faktiske brug af ESDH-systemer Metadata Til hver fil knyttes et bestemt sæt af metadata, som beskriver indholdet i filen. Metadata beskriver filens egenskaber og indhold. Metadata kan f.eks. være: Kort beskrivelse af hvad filen indeholder, så man bl.a. lettere kan finde den igen. - Hvilken type indhold filen har (f.eks. model, byggemødereferat, brev, detailtegning). - Filens status (f.eks. udkast, godkendt). - Hvem der er ansvarlig for filen. - Hvem der har uploadet filen. - Tidspunkt for upload. Nogle metadata vil normalt blive genereret automatisk af systemet, mens andre udfyldes af den, som uploader filen. Aftalen om metadata angiver både hvilke metadata, der skal tilknyttes de enkelte filer, og hvem der er ansvarlig, for at det sker Arkiv- og mappestruktur Mappestrukturen bør afspejle den struktur, som man vælger for sin samlede informationsmængde i bygge-sagen Versionsstyring Da samme information ofte vil ligge på systemet i flere versioner og revisioner, er det nødvendigt, at det digitale kommunikationssystem kan håndtere versions- og revisionsstyring. I forbindelse med en sådan styring vil det tillige være muligt at skelne mellem informationens status f.eks. under udarbejdelse og godkendt. 27

28 Produktionsfasen Import/eksport af data Marker Projektfase og undermenu: Hovedfunktionaliteten er udveksling af data mellem bygherre og entreprenør er relateret til: Kvalitetssikring (se Reference -A/01). Entreprenørens IT-værktøjer til kvalitetssikring. Logistik. F.eks. entreprenørens cyklogrammer, aktivitetsplaner og IT-værktøjer til produktivitetsmåling mm. Beboerkommunikation. Bygherrens IT-systemer til beboerinformation, beboerkartotek mm. og Projekwep ens funktionalitet til beboerinformation. Produktionsfasen - Afleveringsforretning Marker undermenu: Forløb ved mangelhåndtering med de parter som involveres og den information, som anvendes. Kilde: Bips U 106 Flowchart for mangelregistrering, afhjælpning og godkendelse - med statusværdier fra mangelsystemet. Kilde: Bips U

29 Reference 04: I U106 Digital mangelinformation 2013, der er en teknisk standard for en it mæssig specifikation af mangelinformation ved udveksling, gøres rede for fire overordnede mangeldata-grupper: Listedata, Stamdata, Projektdata samt Referencedata. Under de fire grupper er de enkelte data, som vist i figuren nedenfor samlet i undergrupper f.eks. Liste/Genereret, Stamdata/Projekt og Projektdata/Mangel-Lokation- Status-Registrering-Afhjælpning-Evaluering. Mangler ifølge AB92 og AB93 Forud for udførelse af et byggearbejde indgås aftale mellem bygherre og entreprenør. Før afleveringen - og ved 1 og 5 års eftersyn - gennemgås bygværket jf. AB92 kapitel G, 30 og 31 ABT 93 kapital F- G, for mangler i forhold til aftalen. Citat Digitale mangelsystemer Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med aftalen - fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger (..), foreligger der en mangel. Det samme gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet eller hvis materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet. Manglerne beskrives i afleveringsprotokollen i en mangelliste, som bygherre og entreprenør skal underskrive. Efterfølgende har entreprenøren pligt og ret til inden for en frist at afhjælpe de påviste mangler. Mangellisten ajourføres i takt med at manglerne afhjælpes, eller at andet aftales om deres afhjælpning. Mangellisten fungerer samtidig som dokumentation for mangelafhjælpningen. Digitale mangelsystemer anvendes ved dokumentation af mangelhåndtering fra registrering, afhjælpning til godkendelse og aflevering af byggeprojektet. Ofte vil én part i byggesagen - bygherren eller totalentreprenøren - fastlægge, hvilket mangelsystem, der skal anvendes. De øvrige parter kan så med individuelle rettigheder gives adgang til mangellistesystemet. I en byggesag vil der ofte være mange medvirkende og mange kontraktforhold. Kontraktgiver og tager kan eksempelvis være bygherre/bygherrerådgiver, hovedentreprenør/underentreprenør. AB92 beskriver en række mulige statusværdier for mangler (i alt 14 forskellige). I praksis forløber 99% af mangelhåndteringen i en byggesag ganske enkelt., og det er valgt at fokusere på 7 statusværdier, som afspejler dette. Statusværdierne er - Oprettet. - Aktiv. - Afventer. - Afvist. - Færdigmeldt. - Ikke godkendt. - Afsluttet. 29

30 Reference 04: (fortsættelse) Digital Mangelinformation. I skemaet nedenfor er der gjort rede for 14 statuskategorier defineret af Christian Hansen, Grontmij A/S. Blandt disse statuskategorier er der, som vist i skemaet nedenfor,udvalgt 7 (markeret med *), som afspejler en enkel mangelhåndteringspraksis, der anvendes ved 99% af manglerne. 30

31 Reference 05: Byggeskadefonden hjemmeside Hvad forstås ved en mangel? Byggeriet mangler et entrepriseretligt begreb - altså et juridisk begreb, som er tilknyttet det aftalegrundlag, byggeriets parter har vedtaget. Da støttet boligbyggeri altid opføres med AB92 eller ABT93 som aftalegrundlag, er det ABs mangelbegreb i 30, der finder anvendelse. Reglerne om mangler i AB92 og ABT93 er enslydende. Der foreligger en mangel, hvis det ved afleveringen af byggeriet konstateres, - at arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med entrepriseaftalen - at arbejdet ikke er udført fagmæssigt korrekt - at arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med bygherrens/tilsynets eventuelle anvisninger, indhentet af entreprenøren efter entrepriseaftalens indgåelse - at materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet, eller - at arbejdet ikke har de egenskaber, som er tilsikret (garanti) i entrepriseaftalen. Vedrørende materialeleverancer er entreprenørens mangelansvar begrænset, svarende til købelovens regler om force majeure. For at være fagmæssigt korrekt skal arbejdet både overholde offentlige forskrifter i bygningsreglement m.v. og god byggeskik, dvs. sædvaner og kutymer for boligbyggeri af den pågældende art, herunder gældende BYG-ERFA-blade. Projekteringsfejl falder uden for mangelbegrebet, når aftalegrundlaget er AB92 og fejl er begået af bygherrens tekniske rådgivere. Er der derimod tale om totalentreprise (med ABT93 som grundlag) eller om projektering foretaget af entreprenøren eller en materialeleverandør, falder projekteringsfejl inden for mangelbegrebet. Foreligger der en mangel, er der tale om ukontraktmæssig ydelse, som giver bygherren misligholdelsesbeføjelser, dvs. krav om afhjælpning, udbedring for entreprenørens regning, erstatning eller afslag. Reference 06: Vejledning til IKTbekendtgørelsen for Alment byggeri 11. Digital mangelinformation Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. 4. Formålet med kravet om brug af digitale mangellister er at sikre, at der sker en systematisk og effektiv identifikation og dokumentation mhp. at understøtte en systematisk udbedring af mangler. Et sekundært formål er at sikre, at mangelinformation får en form og et indhold, som støtter systematisk erfaringsopsamling og opbevaring af informationer om manglers opståen og behandling i tilknytning til afleveringsforretningen og 1- og 5-årseftersynet Kravstillelse Identifikation og dokumentation af mangler skal ske i den samme objektstruktur, efter en fastlagt og dokumenteret systematik, og på en sådan måde, at mangelinformationerne knyttes til de byggeobjekter der er bærere af, eller repræsenterer, den pågældende mangel. Håndtering af mangler skal indgå i den samlede beskrivelse af håndteringen af det samlede informationsflow i den objektbaserede bygningsmodellering i henhold til 4. Dokumentationen af mangler skal have en form, et indhold og et format, som gør det muligt at indlæse informationerne i byg-/driftsherrens dertil anskaffede og indrettede IKT-systemer eller til systemer, som han er forpligtet til indberette til. Afleveringen af mangelinformationer til Bygge-skadefonden følge dennes til enhver tid gældende anvisninger. Til støtte og inspiration for kravformuleringen kan der endvidere henvises til et arbejde i Byggeskadefonden/Landsbyggefonden mhp. at specificere indholdet af mangelinformation for det almene byggeri. Der er dels tale om en specifikation af felter for mangelens type, tilknytning til byggeobjekt, alvor, faglige tilhørsforhold mv., dels tale om specifikation af et format for aflevering af mangelinformation til en fælles erfarings- og mangeldatabase i Byggeskadefonden. 31

32 Afslutningsfasen Marker hovedmenu og nedstående undermenuer: V Kravene til funktionaliteten relateret til de fire undermenuer er nærmere beskrevet Reference 07. Reference 07: Vejledning til IKT-bekendtgørelsen for Alment byggeri Formål Digital leverance ved byggeriets aflevering 10. Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for: 1) dokumentation af byggeriet, 2) dokumentation af byggesagen, 3) drift og vedligehold, og 4) den fremadrettede ejendomsforvaltning. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende og leverandører, 2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation, identifikation og formater, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. Formålet med kravet om digital leverance ved byggeriets aflevering er primært at sikre en optimal og rationel bygningsforvaltning og bygningsdrift, i videst muligt omfang, baseres på systematisk genbrug af digitale byggeobjekter og projektinformationer. Digital aflevering er dermed et vigtigt led i visionen om, at den objektbaserede bygningsmodel nyttiggøres i byggeriet fra vugge til grav. Formålet med digital aflevering er endvidere at sikre, at de digitale data, der er blevet arkiveret under sagsforløbet, og som dokumenterer projekterings- og byggeprocessen og produktet det færdige byggeri foreligger tilgængeligt for bygherren med henblik på anvendelse i forbindelse med 1 og 5 års eftersyn samt Byggeskadefondens eftersynsordning hvad angår det almene boligbyggeri. Formålet er desuden at sikre en langsigtet tilgængelighed og læsbarhed af den samlede sagsdokumentation til anvendelse i forbindelse med renoveringer, om- og tilbygninger m.v. Der tages i denne vejledning ikke konkret stilling til, hvordan dette krav i detaljer skal udmøntes i praksis, fordi det i høj grad er afhængigt af, hvilke IKT-systemer byg- og driftsherren besidder, og hvordan han anvender dem. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre en udsortering eller en filtrering af informationer fra den digitale bygningsmodel og fra eventuelle, relevante dokumenter, og konvertere dem til et format, som kan importeres i driftsherrens FM-system. 32

33 Reference 07: Vejledning til IKTbekendtgørelsen for Alment byggeri (fortsættelse) Kravstillelse Afleveringsfrister Omfanget af den digitale leverance ved byggeriets aflevering bør specificeres i en IKTydelsesspecifikation, som indgår i udbudsmaterialet til rådgivere og udførende. Hertil kan der eventuelt findes inspiration i bips skabeloner, F102 og F202. Den digitale leverance skal som minimum indeholde en objektbaseret bygningsmodel i IFC-formatet. Herved kan modellen indgå i driftsherrens bygningsforvaltnings- og - driftssystemer uafhængigt af softwareplatform. Det er afgørende vigtigt at kravene til indhold og form på den digitale leverance ved byggeriets afslutning tager direkte udgangspunkt i bygherrens og driftsherrens IKTanvendelse og hans konkrete IKT-systemer til støtte for projekt- og bygningsforvaltningen eller i hans konkrete strategier og planer på dette område. Kravstillelsen bør således tage konkret udgangspunkt i byg-/driftsherrens eksisterende IKT-systemer, så det sikres, at de afleverede, digitale informationer kan indlæses i de pågældende systemer, og det bør i den forbindelse sikres, at de nødvendige byggeobjekter forefindes tilgængelige i den digitale leverance med de nødvendige egenskabsdata. Om den digitale leverance i henhold til dette bygherrekrav sker ved en fysisk aflevering på et transportabelt medie eller ved en direkte overførsel fra byggesagens internetbaserede system til digital kommunikation (projektweb), må aftales mellem parterne. Struktur, formater, navngivning, klassifikation og kodning af projektmaterialet I forbindelse med den digitale leverance ved byggeriets aflevering, vil for den objektbaserede bygningsmodels vedkommende allerede være fastlagt i 4 vedr. håndtering af digitale byggeobjekter. Bygherren bør i samråd med driftsherren udarbejde en samlet plan for hvornår specifikationerne på de forskellige krav til den digitale aflevering skal være udarbejdet, og hvem der skal forestå opgaven hermed, samt for hvornår de forskellige informationer og bygningsmodeller skal leveres, samt hvilken overdragelsesmetode der skal anvendes. Det er vigtigt, at procesmodellen foreligger i god tid inden den/de første digitale leverancer gennemføres - helst et par måneder før - så der er tid til at teste, om de metoder og dataformater der er stillet krav om er tilstrækkelige, om dataleverandørene faktisk er i stand til at gennemføre den aftalte, digitale leverance - og om driftsherrens system faktisk kan modtage de leverede data. Bygherren bør udpege en ansvarlig for gennemførelse af den digitale aflevering af dokumentation af byggeriet, byggesagen og drift-, vedligeholdelses- og ejendomsforvaltningsinformation. Oftest er det projekteringsledelsen, der bliver ansvarlig for denne opgave, men bygherren kan også overdrage opgaven til de udførende. De øvrige parter i byggesagen bør hver især udpege én ansvarlig for udarbejdelse af deres respektive del af den digitale aflevering. Den afleveringsansvarlige bør koordinere parternes indsats, og sikre at de øvrige parter også afleverer deres materiale i den aftalte form og format samt inden for den aftalte tidsperiode. Den afleveringsansvarlige bør sikre at IKT-ydelsesspecifikationer udfyldes og opdateres i henhold til det aftalte med bygherreherren, ligesom den afleveringsansvarlige bør sikre, at der tages højde for drift-, vedligeholdelses- og forvaltningsinformationer i byggesagens arbejdsbeskrivelser. Den digitale leverance af informationer om proces og produkt, bør foreligge på låste formater som f.eks. PDF så der ikke er mulighed for at manipulere med dataindholdet, så det kan indgå som dokumentation f.eks. i forbindelse med tvister. 33

34 Reference 07: Vejledning til IKT-bekendtgørelsen for Alment byggeri (fortsættelse) Anbefalinger vedr. den praktiske anvendelse Projektdatabasen I en ideel verden ville al information omkring byggesagen være en del af den objektbaserede bygningsmodel, som kunne tilgås af alle byg- og driftsherreres IKTsystemer. Sådan forholder det sig dog ikke i dag, hvor den objektbaserede bygningsmodel som regel blot udgør en del af den samlede informationsmængde. Som det fremgår af 4, vil data blive produceret i mange forskellige applikationstyper, og vil skulle anvendes i tilsvarende forskellige applikationer. Her beskrives tillige hvilkekrav til strukturering, navngivning, klassifikation og kodning, der skal stilles til projektparterne for at sikre, at dataleverancen ved aflevering kan indlæses og gores aktivt i bygherrens og driftsherrens forskellige systemer. I praksis er det således hensigtsmæssigt at opdele den digitale leverance af den samlede (virtuelle) projektdatabase i tre forskellige dele: - Produktdokumentation for det afleverede byggeri. - Procesdokumentation for byggesagens forløb. - Forvaltningsinformation og informationer til bygningsdrift. Produktdokumentation for det afleverede byggeri Produktdokumentation for det afleverede byggeri vil dels bestå i en række documentfiler og evt. i en objektbaseret bygningsmodel, evt. i form af en fællesmodel og flere fagmodeller. For begge deles vedkommende vil der foreligge IKTspecifikationer, som i detaljer beskriver indhold, navngivning, klassifikation og kodning samt format udarbejdet af IKT-koordinatoren i henhold til anvisningerne i 4 jvf. 6 og 7. For den digitale, objektbaserede bygningsmodel bør det i henhold til anvisningerne i 4 jvf. 6 og 7 nøjere specificeres, hvordan bygningsmodellen afleveres, så det sikres, at den er tilgængelig for byg- og driftsherren i dokumentationsøjemed og til evt. anvendelse som grundlag for om- og tilbygning samt renovering. Skal byg- og/eller driftsherren overtage bygningsmodellen ved at overtage det digitale kommunikationssystem, som er benyttet under projektet, skal det sikres, at modellen foreligger i IFC-format, og at der foreligger dokumentation af modellen/modellerne, som f.eks. gør det muligt for byg- og/eller driftsherren at vedligeholde en kopi heraf til eget, fremtidig brug. Procesdokumentation for byggesagens forløb Dokumentationen af byggesagens forløb vil for en stor del foreligge som digitale dokumenter i projektets digitale kommunikationssystem, for en stor dels vedkommende i form af filer fra kontorapplikationer. Filerne med deres metadata vil typisk ligge i en af IKT-koordinatoren specificeret (mappe)struktur, og byg- og/eller driftsherren kan i praksis vælge, om han i forbindelse med byggeriets afslutning vil overtage projektets samlede, digitale kommunikationssystem og drive det videre, og dermed fortsat have adgang til projektets informationer, eller om han vil kræve materialet afleveret i en samlet og dokumenteret struktur på et fysisk datamedie (DVD, USB mv.). Hvis byg-/driftsherren har et eget IKT-system til arkivering af projektinformationer, kan han overveje at stille krav om en afleveringsform, som muliggør indlæsning af projektdata i dette system. Har byg- og/eller driftsherren ikke i forvejen en anvendelig struktur for arkivering af projektinformationer vedr. procesdokumentation for byggesagens forløb, kan han lade sig inspirere af bips publikation vedr. mappestruktur og dokumenthåndtering A 104. Han kan endvidere lade sig inspirere af Bygherreforeningens Kravkonfigurator. Alle data, der afleveres på digital form, bør afleveres i åbne dataformater. For kontorapplikationer drejer det sig eksempelvis om ODF (Open Document Format), og PDFformatet. For objekt- og modelinformationer drejer det sig om IFC-formatet. For PDF-dokumenter anbefales det at dokumenterne gøres søgbare gennem OCRgenkendelse. 34

35 Reference 07: Vejledning til IKTbekendtgørelsen for Alment byggeri (fortsættelse) Forvaltningsinformationer og informationer til bygningsdrift Ejendomsforvaltning er en fællesbetegnelse for en lang række af de aktiviteter, der knytter sig til forvaltning af ejerskabet og anvendelsen af bygninger efter, at disse er taget i anvendelse. Det kan bl.a. være porteføljestyring, administration af bolig- /erhvervsenheder, styring af energiforbrug og miljø, vedligehold, pasning, overvågning og styring af tekniske anlæg, renovering og renhold, kommunikations- og kontorservice mv. Ejendomsdata. Et væsentligt udgangspunkt for disse aktiviteter er anvendelsen af ejendomsdata. Disse data er i dag typisk placeret i et eller flere digitale driftssystemer, hvor der for bygninger, enheder, lejemål og bygningsdele mv. er den nødvendige tekstinformation suppleret med tegningsmateriale i form af traditionelle plantegninger evt. suppleret med snit og facader samt diagrammer. Driftsmodel. Med IKT-bekendtgørelsernes krav om levering af en objektbaseret bygningsmodel i bygge- og renoveringsopgaver er vejen åbnet for også i ejendomsforvaltningen at nyttiggøre den objektbaserede, digitale bygningsmodel. Modellen vil her - som under forløbet af byggesagen - sikre et struktureret og sammenhængende grundlag for bygningsforvaltningen, som vil medvirke til at styrke bygherrens og driftsherrens forvaltningsprocesser. Lad os for nemheds skyld kalde den driftsmodellen, selv om den lige som andre specifikke modeller, der benyttes undervejs i projekt reelt består af én eller flere specifikke, driftsorienterede fagmodeller. Som beskrevet under 4 anvendes der i dag ofte flere forskellige IKT-applikationer til støtte for bygningsforvaltningen. Disse systemer vil ofte være objektbaserede i den forstand, at de håndterer en specifik forvaltningsgrens relevante objekter med deres specifikke egenskaber, men de vil ofte ikke være modelbaserede, og vil ofte ikke kunne læse eller udlæse og fortolke IFC-filer. Det er derfor afgørende nødvendigt at specificere objektindhold og tilhørende egenskaber og herunder detaljeringsgrad for de bygnings- og forvaltningsobjekter, som byg-/driftsherren benytter i sine forvaltnings- og driftssystemer. Denne beskrivelse skal danne grundlag for IKTkoordinatorens beskrivelse af den digitale leverance i henhold til 4. Her er det særlig vigtigt, at bygherren tager stilling til med hvilken detaljeringsgrad (på hvilket informationsniveau) han vil bruge og vedligeholde den digitale, objektorienterede driftsmodel og de tilknyttede informationer i driften. Driftsmodellen vil ofte være langt enklere end som udført -modellen, og vil oftest indeholde langt færre objekter og egenskaber end de fagmodeller, som udarbejdes under projektering og udførelse. Det er vigtigt at understrege, at det ikke giver mening at stille krav om en mere detaljeret driftsmodel, end den, som summen af de eksisterende (og planlagte) driftssystemer repræsenterer. Den model som kræves afleveret skal direkte reflektere det objekt- og egenskabsdataindhold, som driftsherren vil benytte, og som man har ressourcer til løbende at vedligeholde. Disse principper skal iagttages i forbindelse med specifikationen af den digitale leverance ved aflevering i henhold til 4. Ved beskrivelsen af driftsherrens specifikke IKT-systemer og ved specifikationen af forvaltnings- og driftsobjekter med tilhørende egenskaber kan der hentes inspiration i rapporterne fra to projekter i Bygherreforeningen. (BHF, 1.3 Modelstrategi for BIM og 3.2 Fra papir til BIM), som er udkommet ultimo januar 2013, og kan hentes på Det sidstnævnte projekt beskriver en række typiske driftsapplikationer, deres funktioner, objekter, egenskaber og dataformater, og det førstnævnte projekt beskriver relationerne mellem forvaltnings- og driftsfunktioner, deres tilhørende objekter, og disses egenskaber, og kan benyttes som grundlag for at stille krav om digital aflevering af modelobjekter og deres egenskaber. For det almene byggeri anbefales det at lægge Forvaltningsklassifikation til grund for specifikationen af forvaltningsfunktioner, driftsobjekter og deres egenskaber samt for navngivning og klassifikation af objekter og egenskaber. Information og specifikationer vedr. Forvaltningsklassifikation kan hentes på Landsbyggefondens hjemmeside: (søg efter Forvaltningsklassifikation). 35

36 Læringsfasen Marker hovedmenu og nedstående undermenuer: Hovedfunktionaliteten er udveksling af data mellem bygherre og entreprenør relateret til: Læringsforløb på byggepladsen for henholdsvis byggepladsens projektledelse og bygningsarbejderne på byggepladsen. Monitorering af udvalgte processer som f.eks. kvalitetssikring. Digital effektmåling af læringsforløb, anvendelse af produktivitetsfremmende IT-værktøjer, IT-baseret kommunikation mm. 36

37 4. UDBUDSWEB Login og Velkommen til Udbudsweb Login in Link til udbudsweb: Opsætning af udbud 37

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms. 1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014 Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014 1 Program Introduktion til Digital mangelhåndtering og bips U106 / innovationskonsulent Ditte Wedell Pape, MT Højgaard A/S Digital mangelhåndtering

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund for bekendtgørelsen...

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri April 2013 1 Udgivet af Bygningsstyrelsen April 2013 ISBN elektronisk 978-87-93013-01-8 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri VEJLEDNING NR. 9186 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8.

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. marts 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 3 Indledning...

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Af-/opklaring Baggrund for IKT-offentlig Baggrund for IKT-almen Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet af

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Hvorfor mig? Hvorfor IKT-Bekendtgørelser Hvorfor to IKT-Bekendtgørelser Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Projektorganisation... 3 3. Dokumentstyring... 3 3.1 Struktur

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG A IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG

Læs mere

En ny dagligdag med IKT. - i almene renoveringsbyggesager. Udgivelsesår 2013. Henrik Davidsen, PKEConsult

En ny dagligdag med IKT. - i almene renoveringsbyggesager. Udgivelsesår 2013. Henrik Davidsen, PKEConsult Titel En ny dagligdag med IKT Undertitel Udgave - i almene renoveringsbyggesager 1. udgave Udgivelsesår 2013 Redigering Følgegruppe Forfattere Projektweb Bygherregruppe Projektweb Projektgruppe Økonomisk

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelser

De nye IKT-bekendtgørelser De nye IKT-bekendtgørelser for alment og offentligt byggeri 1 Oplægsholdere Morten Steffensen, fuldmægtig, civilingeniør, Bygningsstyrelsen (Klima-. Energi og Bygningsministeriet) Karsten Gullach, chefkonsulent,

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Executive summary 1. ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Regeringen har et mål om, at den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden, og for at

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. december 2016 16/10604-1 Tina Jonsen tjon@vd.dk +45 7244 2220 IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN

Læs mere

Digital aflevering i praksis

Digital aflevering i praksis Digital aflevering i praksis Læringsaktivitet i Med deltagelse af Digitaliseringsudvalget Gennemført i regi af Implementeringsnetværket Konfiguratoren udviklet af KORTERMANN-IT Med økonomisk støtte fra

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG E IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG E)

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-08- 19

Læs mere

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 3 etablering af kommunikationsplatform

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 3 etablering af kommunikationsplatform Januar 2016 a 102-3 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 3 etablering af kommunikationsplatform Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning A1. Krav til totalrådgiveren Deltagelse i alle projekterings-, bygherre- & byggeudvalgsmøder. Totalrådgiveren indkalder til alle projekteringsmøder og bygherremøder.

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri (høringsversion 8.

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri (høringsversion 8. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri (høringsversion 8. marts 2013) Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen...3 Indledning...4

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION

BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Kontraktansvarlig... 5 3. Styregruppe... 5 3.1 Styregruppens etablering... 5 3.2 Styregruppens ansvar... 5 3.3 Møder i styregruppen...

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation Afleveringsansvarlig Bilag nr. : ProjektID: Dato: 23.09.2011 Byggesag: Revision: IKT-teknisk sspecifikation 1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale af D&Vdokumentation

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

(Bilaget ligger på  i pdfformat og word-format.) BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

IKT-Bekendtgørelsen og BIM

IKT-Bekendtgørelsen og BIM VIA UNIVERSITY COLLEGE, AARHUS IKT-Bekendtgørelsen og BIM Hvordan implementeres BIM (building information modelling) på tegnestuen, for at få det optimale ud af konceptet BIM, når man samtidigt skal leve

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift Kolofon 2016-08-19

Læs mere

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Stamdata... 3 3. Data der skal overdrages til D&V-formål... 3 3.1 Datastruktur...

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere