En ny dagligdag med IKT - i almene renoveringsbyggesager

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En ny dagligdag med IKT - i almene renoveringsbyggesager"

Transkript

1

2 Titel Projektweb manual Undertitel Udgave En ny dagligdag med IKT - i almene renoveringsbyggesager 1. udgave Udgivelsesår 2013 Redigering Følgegruppe Forfattere Webportal Bygherregruppe Webportal Projektgruppe Økonomisk støtte Illustrationer og layout Forside/Bagside Udgiver Download Henrik Davidsen, PKEConsult Hans Erik Svarre og Karsten Gullach, Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter, Michael Guldborg Graae og Lis Hougaard Hansen, fsb / BYG samt og Henrik Davidsen, PKEConsult Henrik Davidsen, PKEConsult i samarbejde med Michael Guldborg Graae, fsb / BYG Karsten Pedersen, Domea, Peter Brix Westergaard, AL2bolig, Michael Guldborg Graae og Lis Hougaard Hansen, drift og anlæg/byg, fsb, Martin Pihl Jensen, itsupport & udvikling, fsb Peter Brix Westergaard, AL2bolig, Michael Guldborg Graae og Lis Hougaard Hansen, fsb /BYG, Martin Pihl Jensen, fsb / it-support & udvikling, Stefan Max Jensen, InCom IT Group, Christian Engbirk, InCom Arkitekter og Henrik Davidsen, PKEConsult Projektet er gennemført med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Almene Forsøgspulje PKEConsult PKEConsult fsb / BYG Projektweb manualen kan downloades fra 2

3 INDHOLD INDLEDNING AGIL TILGANG...5 METODE...5 TEAM...5 AGIL PROCESTILRETTELÆGGELSE DEN DIGITALE GRUNDMODEL PROJEKTWEB LOG IN OG ÅBNINGSIDE SYSTEMADMINISTRATION PROJEKTDATA OVERSIGTER...18 Projekter Udbud BRUGERSTYRING PROCESSTYRING...20 Tidslinie og opret milepæle Opret Kommentarer/Svar Opret Procesplaner FASER...24 Oversigt over faserne Oversigt over undermenuer Forundersøgelse Dokumenthåndtering Produktionsfasen Import/eksport af data Produktionsfasen - Afleveringsforretning Afslutningsfasen Læringsfasen UDBUDSWEB LOGIN OG VELKOMMEN TIL UDBUDSWEB...37 OPSÆTNING AF UDBUD...37 START AF UDBUD OG UDBUDSMATERIALE...38 STAMDATA, BRUGERE OG SPØRGSMÅL...39 ÅBNING AF TILBUD OG UDVÆLGELSESKRITERIER

4 INDLEDNING Forsøgsprojekt Projektrapport Projektweb manual Forsøgsprojektet En ny dagligdag med IKT - ved trinvis fornyelse af almene boliger er udført af fsb / drift, byg & jura i perioden januar 2012 oktober 2013 med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Almene Forsøgspulje. Projektet er dokumenteret i projektrapporten En ny dagligdag med IKT - i almene renoveringsbyggesager. Projektweb manualen er et bilag til projektrapporten - Formål Projektweb manualens formål er at danne grundlag for udbud af softwareleverancer relateret til en Projektweb, som skal kunne understøtte alle faser i almene renoveringsbyggesager. Undtaget her fra er Den digitale grundmodel og Udbudswebben, der er udviklet og i drift. Der kan blive tale om udbud af en version 2 af de to produkter. - Indhold I Projektweb manualen gøres i 4 kapitler rede for: - En agil tilgang til design, softevareudvikling, afprøvning og drift af Projektwebben. - Den digitale grundmodel. - Bygherrekrav til Projektwebbens funktionalitet med tilhørende referencer til bl.a. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter april Udbudsweb. Baggrundsmateriale Bygherrekravene til Projektweb en formuleret i notater til IT-Leverandøren med tilhørende dokumenter relateret til casebyggesager, der er gennemført eller under udførelse i fsb og AL2bolig. Bygherrekravene er endvidere drøftet i forsøgsprojektorganisationen. En række af figurerne i redegørelsen for projektwepdesignet i Kapitel 3 er hentet fra eller referer til den ikke afsluttede udarbejdelse at Projektweb mock up en. Forfattere Projektweb manualen er udarbejdet af Henrik Davidsen, PKEConsult i samarbejde med projektchef Michael Guldborg Graae, fsb / BYG. København oktober 2013 Michael Guldborg Graae Projektchef - fsb / BYG 4

5 1. AGIL TILGANG Metode Brugerkrav Projektwebben befinder sig på et indledende stade, hvor der er formuleret brugerkrav, som kan danne grundlag for et udbud af den hertil knyttede softwareudvikling. Denne softwareleverance forudsættes tilvejebragt ved anvendelse af agile metoder, der bygger på brug af korte iterationer på 14 dage til 1 måned, hvor hver iteration resulterer i et færdigt modul eller delkomponent til den samlede systemløsning som vist i figuren nedenfor. 1 Team Teamdannelse Hver iteration inddrager både kunde og leverandør i et tæt samarbejde i teams. Anvendelse af en agil metode forudsætter således dannelse af agile teams både hos bruger og softwareleverandør samt et fælles team, som skal have kompetence og kapacitet til at arbejde i en agil proces. Teamdannelsen tilpasses til de enkelte iterationer. Det fælles team skal kunne holde et højt tempo og have mandat til at træffe de nødvendige beslutninger. 1 Kilde: Er din organisation rustet til agile it-projekter? Artikel i Børsen Forum 2010 A/S af management konsulent Torben Schütze, Implement Consulting Group P/S. 5

6 Agil procestilrettelæggelse 2 Tidplan - overordnet formål Det overordnede formål med tidsplanen er at få fastsat tidspunkter for de aktiviteter, der er relevante i forbindelse med Projektet. Tidsplanen skal både fastsætte, hvornår de enkelte aktiviteter udføres, og hvornår de afsluttes. - et hovedformål Et hovedformål med Tidsplanen er at fastlægge og beskrive metoden og processen for, hvordan og hvornår de enkelte planer skal udarbejdes. Leverandøren skal i den sammenhæng redegøre for, hvorledes den af Leverandøren anvendte metode til udarbejdelse af tids- og vederlagsestimater inddrages i forbindelse med planlægningen af Projektet. Estimaterne er et vigtigt styringsværktøj, som Projektet løbende skal kunne tilpasses i henhold til, således at Projektet kan færdiggøres til tiden og til prisen. - niveauer Rammerne for den overordnede tidsplan er givet af Kunden. Leverandøren har på baggrund heraf i sit tilbud udarbejdet en overordnet tidsplan (niveau 1). Den overordnede tidsplan skal efter Kontraktens indgåelse detaljeres på 3 niveauer ved udarbejdelse af en Projektplan, Leveranceplaner og Aktivitetsplaner. Det nærmere forhold mellem de 4 niveauer kan illustreres som vist i figuren nedenfor. Projektforløbet forudsættes i illustrationen ovenfor at være lineært, således at en iteration ikke påbegyndes før afslutningen af den foregående, ligesom en delleverance ikke påbegyndes før afslutningen af den foregående. Projektplan Leveranceplan Aktivitetsplan Som led i afklarings- og planlægningsfasen udarbejder Leverandøren eksempelvis Projektplanen, Leveranceplan 1 og Aktivitetsplan 1. Planerne forelægges herefter til Kundens godkendelse. Leverandørens udarbejdelse af Projektplanen, Leveranceplan 1 og Aktivitetsplan 1 baserer sig på, at Parterne ligeledes i afklarings- og planlægningsfasen har gennemgået Kundens Behovsopgørelse, herunder foretaget en nedbrydning af Kundens krav i mere detaljerede krav. Efter afklarings- og planlægningsfasens afslutning låses Behovsopgørelsens indhold og Kravlisten fungerer fremadrettet som baseline for Projektets fremdrift. Med udgangen af afklarings- og planlægningsfasen foreligger der således en baseline i forhold til hvilken af Parterne der kan foretage den mere detaljerede planlægning. 2 Kilde: Bilag 1. Tidsplan. Juridisk Vejledning til KO3 Standardkontrakt for længerevarende IT-projekt baseret på agil metode. Digitaliseringsstyrelsen

7 Projektplan Projektplanen forelægges for Kunden til godkendelse som led i afklarings- og planlægningsfasen på det i den overordnede tidsplan anførte tidspunkt. Projektplanen skal: - Angive start- og sluttidspunkt for de enkelte Delleverancer, herunder hvilke - Absolutte Krav, der skal opfyldes i de enkelte Delleverancer. - Øvrige Krav, der forventes opfyldt i den/de enkelte Delleverancer. - Angive Leverandørens overordnede vederlags- og tidsestimater for den enkelte Delleverance, herunder for udførelse af de enkelte iterationer. - Vise afhængighederne mellem de forskellige aktiviteter i Projektet. - Vise eventuelle eksterne afhængigheder for de forskellige aktiviteter i Projektet. - Angive start- og sluttidspunkt for samtlige installationer og afprøvninger i udviklings- og testmiljøet samt tidspunkter for anmeldelse heraf. - Angive start- og sluttidspunkt for samtlige installationer og afprøvninger i Kundens driftsmiljø samt tidspunkter for anmeldelse heraf. - Angive, hvornår afprøvningsprogrammet fremsendes til Kunden, hvornår det skal være kommenteret af Kunden, og hvornår det skal være godkendt af Kunden. - For hver afprøvning angive perioden fra fremsendelse af de første afprøvningsforskrifter og frem til det tidspunkt, hvor den sidste afprøvningsforskrift skal være godkendt af Kunden. - Angive, hvornår afprøvningsplanerne fremsendes til Kunden, hvornår de skal være kommenteret af Kunden, og hvornår de skal være godkendt af Kunden. - For hver afprøvning angive perioden fra fremsendelse af den tilhørende Dokumentation og frem til det tidspunkt, hvor Dokumentationen skal være godkendt af Kunden. Leveranceplan Leveranceplanen for eksempelvis første Delleverance (Leveranceplan 1) forelægges for Kunden til godkendelse som led i afklarings- og planlægningsfasen, på det i den overordnede tidsplan anførte tidspunkt. Efterfølgende Leveranceplaner forelægges for Kunden til godkendelse som fastlagt i den forudgående Leveranceplan. Start- og sluttidspunkt for de enkelte Delleverancer er endelig fastlagt i Projektplanen, og angives således blot i Leveranceplanen ved en gentagelse heraf. Leveranceplanerne skal: - Angive, hvornår Leveranceplan for den efterfølgende Delleverance skal forelægges Kunden til godkendelse. - Angive Leverandørens opdaterede og tilrettede overordnede vederlags- og tidsestimater, jf. Projektplanen, for de enkelte iterationer i Delleverancen. - Angive hvilke Absolutte og Øvrige Krav, der skal henholdsvis forventes opfyldt i Delleverancen. - Som minimum omfatte perioden frem til næste Leveranceplan, jf. Projektplanen. 7

8 Aktivitetsplan Kundens krav Samarbejdsorganisation Parterne fastlægger i fællesskab de aktiviteter og opgaver, der skal udføres i de enkelte Iterationer. Leverandøren udarbejder herefter Aktivitetsplanerne og forelægger disse til godkendelse for Kunden. Aktivitetsplanen for første Iteration (Aktivitetsplan 1) forelægges for Kunden til godkendelse som led i afklarings- og planlægningsfasen, på det i den overordnede tidsplan anførte tidspunkt. Efterfølgende aktivitetsplaner forelægges for Kunden til godkendelse som fastlagt i den forudgående Aktivitetsplan. Aktivitetsplanerne skal: - Angive start- og estimeret sluttidspunkt for iterationen. - Angive Leverandørens tidsestimat for iterationen. - Angive hvilke krav, der skal eller forventes opfyldt i iterationen, herunder kravenes indbyrdes prioritering. - Angive start- og sluttidspunkt for følgende faser - Analyse og design, Udvikling og Gennemførelse af Interne Tests. - Evaluering og planlægning af næste iteration. - Angive hvornår Aktivitetsplan for den næste iteration, herunder Leverandørens vederlags- og tidsestimat for den næste iteration, skal forelægges Kunden. Kunden skal ved udformningen af sine krav svare på spørgsmålet: hvad har jeg behov for og ikke hvordan får jeg mit behov løst. Kunden kan endvidere overveje, hvorvidt formuleringen af kravene tillader leverandørerne at byde ind med forskellige løsninger. Kravene nedbrydes undervejs i Projektet, dels i forbindelse med afklarings- og planlægningsfasen, dels i forbindelse med planlægningen af de enkelte iterationer. 3 Parterne skal drage omsorg for, at Projektet har den fornødne forankring hos Parternes respektive repræsentanter, således at det til stadighed er muligt at træffe de nødvendige beslutninger undervejs i Projektet med den hastighed, den Agile Metode og omstændighederne i øvrigt kræver. Den endelige fastsættelse af samarbejdsorganisationen vil eventuelt kunne ske i forbindelse med afklarings- og planlægningsfasen. Parterne kan således med fordel i afklarings- og planlægningsfasen afholde en (eller flere) workshops, hvor Kunden og Leverandøren samarbejder om et agilt miniprojekt (eventuelt fiktivt) for på den måde at indøve roller og ansvarsfordeling for den Agile Metode. Parterne foretager på baggrund heraf en evaluering og eventuelt en justering af samarbejdsorganisationen. Samtlige projektmedarbejdere, Leverandørens eventuelle underleverandører og eventuelle af Kunden anvendte tredjeparter, skal indgå i samarbejdsorganisationen med navns nævnelse. 3 Kilde: Bilag 4. Dokumentation. Vejledning til KO3 Standardkontrakt for længerevarende IT-projekt baseret på agil metode. Digitaliseringsstyrelsen

9 Samarbejdsorganisation (forsættelse) Projektdeltagere Samarbejdsorganisationen skal illustreres i et organisationsdiagram med placering af Parternes respektive projektledere, nøglemedarbejdere, øvrige medarbejdere, Leverandørens eventuelle underleverandører og eventuelle af Kunden anvendte tredjeparter. Fordelingen af opgaver, ansvarsområder og bemyndigelser for de enkelte roller og enheder skal tydeligt fremgå. Mødefrekvens, ansvar for udarbejdelse af dagsordener, referater mv. for de enkelte enheder skal ligeledes skal tydeligt fremgå. Der udarbejdes en oversigt over Kundens deltagelse, hvor der også gøres for Leverandørens forventninger og krav til den tidsmæssige udstrækning af Kundens deltagelse i Projektet. Angivelserne skal alene opfattes som estimater over Kundens ressourceforbrug. Leverandøren skal underrette Kunden i god tid, såfremt det i perioder er nødvendigt, at Kundens projektdeltagere deltager i større udstrækning end beskrevet. De tidsmæssige krav til Kundens deltagelse kan illustreres ved udfyldelse af følgende skema: Dokumentation Kunden skal sikres en anvendelig og fyldestgørende Dokumentation løbende, så Kunden bliver mindre sårbar over for f.eks. leverandørskift, og nye medarbejdere får lettere ved at sætte sig ind i Leverancen. 4 Løbende fyldestgørende Dokumentation er navnlig vigtig i agile udviklingsprojekter, hvor der arbejdes ud fra en forudsætning om, at Kunden løbende evaluerer og handler på, hvorvidt Kunden opnår value for money. Hvis ikke Kunden har anvendelig og fyldestgørende Dokumentation, der er up to date, kan Kundens udtrædelsesret reelt have begrænset værdi. Dokumentationen i Projektet udarbejdes løbende i forbindelse med de enkelte Iterationer og udgør en del af de aftalte Delleverancer. Således bliver Dokumentationen en integreret del af Projektet. Herved øger Kunden muligheden for, at Dokumentationen er anvendelig også hvis Projektet afbrydes midt i forløbet. Leverandøren skal redegøre for, hvorledes Dokumentationen løbende opdateres og vedligeholdes, herunder i takt med iværksættelse af Agile Tilpasninger og Egentlige Ændringer, således at Dokumentationen til hver en tid afspejler det aktuelle system. 4 Kilde: Bilag 3. Leverancebeskrivelse. Vejledning til KO3 Standardkontrakt for længerevarende IT-projekt baseret på agil metode. Digitaliseringsstyrelsen

10 2. DEN DIGITALE GRUNDMODEL Indhold Den digitale grundmodel omhandler: - Flad digitalisering af eksisterende forhold i ældre almene bebyggelser. - 3D optegning af de enkelte eksisterende lejlighedstyper med tilhørende datamodel og beskrivelser, jf. figurerne nedenfor. 3D optegning Der kan foretages 3D optegning af alle eksisterende lejlighedstyper med tilhørende bygningsdelopdelte datamodel og beskrivelser, som vist nedenfor: 1. Facader (klimaskærm) 1.1. Vinduer, udvendige døre, glaspartier og porte Udvendige trapper, ramper, altaner og altangange Tag. 2. Fundament, terrændæk og kældervægge. 2.1 Installation og tekniske anlæg i bygningen. 2.2 Vandinstallationer. 2.3 Afløbsinstallationer. 2.4 Ventilationsanlæg. 2.5 Varmeinstallationer. 2.6 Gasinstallationer. 2.7 El og belysning. 2.8 Øvrige installationer. 3. Inventar, indretning og aptering af rum. 4. Indvendige konstruktioner. 3D-modelleringen er baseret på et digitalt bygningskatalog. Webportalens bygningskatalog opfylder de krav, der er stillet i IKT-bekendtgørelsen for Alment byggeri til identifikation og navngivning af byggeobjekter gennem hele byggesagen. Kataloget opfylder endvidere alle øvrige krav om, at informationer om byggeobjekter og deres egenskaber er til rådighed for bygherren og hans rådgivere og udførende under projekteringen og udførelsen. Driftsrelevante objekter og deres egenskaber står ligeledes til rådighed for driftsherrens anvendelse ved byggeriets overdragelse. 10

11 Reference 01: Vejledning til IKT-bekendtgørelsen for Alment byggeri Detaljeringsniveau 4. Håndtering af digitale byggeobjekter Stk. 1 Bygherren skal stille krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Stk. 2. Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen af digitale byggeobjekter gennem hele byggesagens forløb. Formålet med kravet er at sikre, at informationer om byggeobjekter og deres egenskaber i videst muligt omfang er til rådighed for bygherren og hans rådgivere og udførende under projekteringen og udførelsen, samt at driftsrelevante objekter og deres egenskaber står til rådighed for driftsherrens anvendelse ved byggeriets overdragelse i et nærmere specificeret omfang. Det er vigtigt, at dataudvekslingen kan ske så uhindret som muligt. Det centrale i kravet om identifikation og navngivning af byggeobjekter gennem hele byggesagen er, at der gennem hele byggesagen holdes styr på alle byggeobjekter på en sådan måde, at de på en ensartet måde, og uden tab af information, kan udveksles mellem parterne og deres forskellige IKT-systemer. Dette kan i praksis ske på to måder: - Gennem en ensartet navngivning, klassifikation og kodning af alle byggeobjekter gennem hele byggesagen, eller - gennem anvendelse af flere forskellige klassifikations- eller kodningssystemer, som er kompatible, så man kan mappe benævnelser i det ene system entydigt til benævnelser i det andet system. 7. Under projektering og udførelse skal bygherren stille krav om, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering. Bygherren skal sikre: 1) at der træffes aftale om, hvilke fag- og fællesmodeller, der udarbejdes, 2) at hver af de modelansvarlige parter udarbejder de nødvendige fagmodeller, hvis indhold og anvendelse er specificeret i forhold til den enkelte parts ydelse, 3) at fagmodeller koordineres via én eller flere fællesmodeller med henblik på simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegninger og beskrivelser, og 4) at bygningsmodellerne gøres tilgængelige i IFC-format. Formålet med kravet om anvendelse af objektbaseret bygningsmodellering - dvs. at arbejde med objektbaserede, digitale bygningsmodeller - under projektering og udførelse, er at etablere et bedre styrings- og beslutningsgrundlag for bygherren, samt at drage nytte af mulighederne for at øge produktivitet og kvalitet i projektering og udførelse. Formålet er endvidere at udnytte det potentiale for at forbedre kvalitetssikringen af det samlede projektmateriale, som bygningsmodellerne udgør gennem hele projektforløbet. Det grundlæggende princip i arbejdet med objektbaseret bygningsmodellering er at opbygge et projektmateriale, hvor byggeinformationer er knyttet til objekterne i den objektbaserede, digitale bygningsmodel, og hvor disse er entydigt identificeret og placeret i bygningsmodellen. Endelig etableres der forbedrede muligheder for løbende at kontrollere og sikre, at projektet udvikler sig i overensstemmelse med bygherrens ønsker og krav, som de er formuleret i byggeprogrammet. Ved tilrettelægningen af detaljeringsniveauet under detailprojekteringen, er det afgørende vigtigt at være opmærksom på de behov for detaljering, som kan understøtte de udførendes produktionsplanlægning og udførelsen på fabrik og byggeplads. Her kan det anbefales i videst muligt omfang at - og tidligst muligt - at inddrage de udførende i en dialog om hvilke objekter og egenskaber, der skal være til stede i modellen for at den kan understøtte deres processer. Krav, jf. 7 skal stilles af bygherren og omfatter principielt alle byggesagens parter. Kravet bør således indgå i aftaler med rådgivere og udførende, herunder i tilhørende IKT-aftaler. 11

12 Reference 01: Vejledning til IKT-bekendtgørelsen for Alment byggeri (fortsættelse) Simuleringer Formålet med kravet om simuleringer er at sikre udnyttelse af bygningsmodellernes muligheder for at understøtte projektets koncept- og løsningsudvikling, og dermed beslutningsprocesserne. Simuleringer kan f.eks. laves i forbindelse med anskueliggørelse af rumlige forhold, konstruktioner, indeklima, energiforbrug, brand, akustik, lys, statik, økonomi, logistik, byggepladsstyring, handicaptilgængelighed, kødannelse etc. I beslutninger om omfanget af simuleringer under projektforløbet bør indgå en vurdering af, om de skaber værdi for de projekterende selv, for projektet som helhed, og om nyttiggørelsen på rimelig vis modsvarer ressourceforbruget ved udarbejdelsen af grundlaget for at gennemføre de enkelte simuleringer Kollisions- og konsistenskontrol Gennemførsel af kollisions- og konsistenskontroller giver øgede muligheder for på et tidligt stade at finde fejl og inkonsistens i projektet og i informationsmaterialet inden fejlene udføres på byggepladsen. Kollisioner mellem de respektive fags bygningsdele og manglende konsistens i projektmaterialet kan medvirke til overskridelse af den samlede byggetid og af budgettet. På dette område ligger derfor et stort potentiale for betydelige besparelser på byggepladsen ved at kvaliteten af den løbende kontrol og kvalitetssikring øges og processerne lettes. Bygherren bør sikre, at kollisions- og konsistenskontrol indarbejdes i projektets tidsplan og kvalitetssikringsrutiner, og at det udføres i alle faser af projektet. Se 3 og 4 og at konsistenskontrollen foretages med både manuelle og automatiske rutiner. Kollisions- og konsistenskontrol har en række fordele, blandt andet: - Minimering af fejl i udførelsesfasen. - IKT-støtte til kvalitetssikring, der skaber større tryghed og validitet i projektmaterialet. - Optimal koordinering på tværs af fagdiscipliner ved visuel formidling af komplekse problemstillinger. I beslutningerne om omfanget af konsistens- og kollisionskontroller under projektforløbet bør indgå en samlet vurdering af, om de skaber værdi for de projekterende selv, for projektet som helhed, og om nyttiggørelsen på rimelig vis modsvarer ressourceforbruget ved udarbejdelsen af grundlaget for at gennemføre de enkelte simuleringer. Beslutninger herom bør skrives ind i den samlede plan for IKT-anvendelsen i projektet, jvf. 3 og 4. Afhængig af projektets kompleksitet, organisering og de involverede rådgiveres IKT-modenhed kan bygherren eventuelt vælge at supplere de projekterendes og de udfø-rendes konsistens- og kollisionskontrol med en kontrol gennemført af en uafhængig tredjepart. 12

13 3. PROJEKTWEB log in og åbningside Login Login brugernavn og kodeord rekvireres ved henvendelse til Systemadministrator. Åbningsside Projektweb portalens åbningsside er vist i figuren nedenfor. 13

14 1. Systemadministration Se figuren nedenfor Opret bruger og tildeling af systemrettigheder og projektroller. Se figuren nedenfor Rediger systembruger. 14

15 Se figuren nedenfor Systemrettighedsoversigt. Under menupunktet Vis mere kan der gøres nærmere rede for systemrettighederne. Reference 02: Vejledning til IKTbekendtgørelsen for Alment byggeri Adgangskontrol, rettigheder, advisering og log Adgangskontrollen skal sikre, at brugere kun har adgang til de handlinger, som det er aftalt, at vedkommende skal kunne udføre. Handlinger kan f.eks. være: - Se informationer (modeller, objekter og dokumenter) i en specificeret gruppe. - Ændre i informationer i en specificeret gruppe. - Ændre i bestemte modeller eller objekter. - Ændre status på informationer i en specificeret gruppe. Et advis-system kan benyttes til at give advis på mail eller SMS og dermed sikre, at personer, som deltager i en byggesag, bliver opmærksomme på upload af nye informationer til systemet. Systemet kan med fordel være indrettet, så den enkelte selv definerer, i hvilke tilfælde advis ikke ønskes. Det er således modtageren, der er ansvarlig for at kende den seneste information, og for at anvende de nyeste, relevante versioner og revisioner af de informationer, som systemet indeholder. Derfor er dokumentation af systemet samt fastlæggelse og formidling af processer og procedurer overordentlig vigtigt. En log er en automatisk registrering af, hvad der er foretaget i systemet. Loggen bør være indrettet, så ingen kan ændre indholdet i den. Af loggen fremgår det, hvem der har ændret hvad, hvornår samt hvornår nyt indhold er lagt op og hvem der har set det. Adgangskontrollen fastlægger, hvem der har rettigheder til at se hvad i loggen. Adgangsrettighederne defineres ud fra, hvilke informationer, filer og mapper den enkelte bruger skal kunne arkivere, slette, se og ændre. 15

16 2. Projektdata Trin 1: Stamdata Projektdata Trin 2: Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse 16

17 Trin 3: Opret faser Projektfaser Eksempel på stamdata for oprettet projekt 17

18 3. Oversigter Projekter Funktionalitet Projektoversigten kan dannes grupperet efter projektkategori (nybyggeri, renovering osv.), perioder og geografi. Udbud Funktionalitet Udbudsoversigten kan dannes grupperet efter projektkategori (nybyggeri, renovering osv.), perioder og geografi. 18

19 4. Brugerstyring Funktionalitet Opret/vælg projektdeltagere. Brugere oprettes successivt og relateres til alle eller udvalgte faser. Funktionalitet Projektdeltagere oversigt. Oversigten kan relateres til alle eller udvalgte faser. 19

20 5. Processtyring Tidslinie og opret milepæle Eksempel på tidsline (udsnit) Kategorier Funktionalitet Opret milepæl. En milepæl er enten missionskritisk eller en procesfunktionel. En Missionskritisk milepæl har den funktion, at processen ikke kan videreføres for de vilkår, der er knyttet til milepælen er opfyldt. En Procesmilepæl har den funktion, at processen ikke kan videreføres før den eller de aktivitet(er), milepælen er relateret til, er afsluttet. Milepælen oprettes ved angivelse af kategori, slutdato, ansvarlig, beskrivelse af den eller de aktivitet(er) milepælen er relateret til samt de vilkår samt de vilkår, der skal være opfyldt for at gå videre i byggesagsforløbet. 20

21 Eksempel 1 Oversigt over Milepæle (udsnit). c Eksempel 2 Beskrivelse af Milepæle (udsnit). c 21

22 Opret Kommentarer/Svar Funktionalitet Kommentar Funktionaliteten Kommentarer/Svar erstatter kommunikation relateret til projektaktiviteter. Der kan dannes oversigter/svar for alle aktiviteter i alle faser eller for udvalgte aktiviteter i de enkelte faser. Svar 22

23 Opret Procesplaner Funktionalitet F1 og F2: Aktiviteterne markeres og importeres fra Aktivitetsoversigten (Tidslinien). F3: Aktiviteternes varighed beregnes ud fra de tilhørende Start/slut-datoer der importeres fra Aktivitetsoversigten (Tidslinien). F4: Start/slut-datoer for de markerede aktiviteter importeres fra Aktivitetsoversigten (Tidslinien). F5: Rødt flag importeres fra Opret Milepæle. F6: Grønt flag importeres fra Opret Milepæle. Procesplan-funktionaliteten kan, som vist eksemplet relateres til en vilkårlig fase eller flere faser - samlet Procesplan - Eksempel 23

24 6. Faser Oversigt over faserne Aktiviteter i de enkelte faser Oversigten over hvad der sker i de enkelte faser refererer til de aktiviteter, der understøttes af projektwebbens funktionalitet. Oversigt over undermenuer Funktionalitet Ved klik på Faserne fremkommer følgende funktionalitet: 3. Brugerstyring. 4. Processtyring. 5. Dokumenthåndtering. Ved klik på Undermenuerne relateret til faserne: Produktion, Afslutning og Læring fremkommer der derudover skærmbilleder til håndtering af de angivne temaer. 24

25 Forundersøgelse Dokumenthåndtering Formål Formålet med mappestrukturen er at skabe overblik over projektets dokumenter. For hver fase oprettes en mappestruktur som vist i eksemplet for Forundersøgelses-fasen. Mappestruktur Niveau 1 Niveau Niveau Niveau 1 +2 Kommentarer: For hver fase oprettes en mappestruktur som vist i eksemplet for Forundersøgelsesfasen. Mappestrukturen på niveau 1 er gennemgående i alle faser. Der stilles ingen krav til navngivning af filer udover en tydelig versionsangivelse. Tidligere versioner gemmes i et filarkiv, som kun Systemadministrator har adgang til. Se niveau på næste side. 25

26 Mappestruktur Kommentarer Niveau

27 Reference 03: Vejledning til IKT-bekendtgørelsen for Alment byggeri 5. Bygherren skal stille krav om, at der anvendes et system til digital kommunikation og arkivering af al relevant information under byggesagens forløb. Bygherren skal sikre: 1) at der udarbejdes en plan for, hvilke parter der skal gøre hvilke informationer tilgængelige i systemet og på hvilke tidspunkter, 2) at informationer kan hentes ud fra systemet og overføres til andre systemer, og at det indgår i den udarbejdede plan, hvilke overførsler, der ønskes i projektforløbet og ved byggeriets afslutning, jf. 10, 3) at systemet er forsynet med adgangskontrol, advisering og log, 4) at det fastlægges, hvilke filformater der skal anvendes, og 5) at det fastlægges, hvilke metadata der skal knyttes til de enkelte filtyper. Formålet med kravet er at sikre en effektiv formidling af strukturerede, digitale data, som kan anvendes til flere forskellige formål, under byggesagens forløb, og efter dens afslutning. Formålet er også at systematisere, effektivisere og dokumentere den digitale kommunikation mellem byggesagens parter. Formålet er endvidere under hele byggesagens forløb at fungere som centralt arkivsystem for byggesagen, hvor al digital sagsinformation udveksles og arkiveres. Formålet er endelig at sikre, at det altid er fastlagt, hvilke parter der har ansvaret for hvilke dataleverancer, og hvornår de skal være tilgængelige for øvrige parter Navngivning og journalisering Procesbeskrivelsen bør indeholde regler for navngivning af dokumenter og eventuelt regler for journaliseringsnummerering af dokumenterne. Navngivning og journalisering af byggesagsinformation og -dokumenter bør være i overensstemmelse med byggesagens andre projektmanualer, hvori der også angives regler for navngivning. Det gælder især BIM-manualer for navngivning af objektbaserede fag- og fællesmodeller, faste udtræk af bygningsmodellen, herunder tegningsfiler og lister. For offentlige bygherrer som er omfattet af regler om brug af ESDH-systemer, er det nødvendigt i forbindelse med tilrettelæggelsen af navngivning og journalisering, at forholde sig til deres faktiske brug af ESDH-systemer Metadata Til hver fil knyttes et bestemt sæt af metadata, som beskriver indholdet i filen. Metadata beskriver filens egenskaber og indhold. Metadata kan f.eks. være: Kort beskrivelse af hvad filen indeholder, så man bl.a. lettere kan finde den igen. - Hvilken type indhold filen har (f.eks. model, byggemødereferat, brev, detailtegning). - Filens status (f.eks. udkast, godkendt). - Hvem der er ansvarlig for filen. - Hvem der har uploadet filen. - Tidspunkt for upload. Nogle metadata vil normalt blive genereret automatisk af systemet, mens andre udfyldes af den, som uploader filen. Aftalen om metadata angiver både hvilke metadata, der skal tilknyttes de enkelte filer, og hvem der er ansvarlig, for at det sker Arkiv- og mappestruktur Mappestrukturen bør afspejle den struktur, som man vælger for sin samlede informationsmængde i bygge-sagen Versionsstyring Da samme information ofte vil ligge på systemet i flere versioner og revisioner, er det nødvendigt, at det digitale kommunikationssystem kan håndtere versions- og revisionsstyring. I forbindelse med en sådan styring vil det tillige være muligt at skelne mellem informationens status f.eks. under udarbejdelse og godkendt. 27

28 Produktionsfasen Import/eksport af data Marker Projektfase og undermenu: Hovedfunktionaliteten er udveksling af data mellem bygherre og entreprenør er relateret til: Kvalitetssikring (se Reference -A/01). Entreprenørens IT-værktøjer til kvalitetssikring. Logistik. F.eks. entreprenørens cyklogrammer, aktivitetsplaner og IT-værktøjer til produktivitetsmåling mm. Beboerkommunikation. Bygherrens IT-systemer til beboerinformation, beboerkartotek mm. og Projekwep ens funktionalitet til beboerinformation. Produktionsfasen - Afleveringsforretning Marker undermenu: Forløb ved mangelhåndtering med de parter som involveres og den information, som anvendes. Kilde: Bips U 106 Flowchart for mangelregistrering, afhjælpning og godkendelse - med statusværdier fra mangelsystemet. Kilde: Bips U

29 Reference 04: I U106 Digital mangelinformation 2013, der er en teknisk standard for en it mæssig specifikation af mangelinformation ved udveksling, gøres rede for fire overordnede mangeldata-grupper: Listedata, Stamdata, Projektdata samt Referencedata. Under de fire grupper er de enkelte data, som vist i figuren nedenfor samlet i undergrupper f.eks. Liste/Genereret, Stamdata/Projekt og Projektdata/Mangel-Lokation- Status-Registrering-Afhjælpning-Evaluering. Mangler ifølge AB92 og AB93 Forud for udførelse af et byggearbejde indgås aftale mellem bygherre og entreprenør. Før afleveringen - og ved 1 og 5 års eftersyn - gennemgås bygværket jf. AB92 kapitel G, 30 og 31 ABT 93 kapital F- G, for mangler i forhold til aftalen. Citat Digitale mangelsystemer Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med aftalen - fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger (..), foreligger der en mangel. Det samme gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet eller hvis materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet. Manglerne beskrives i afleveringsprotokollen i en mangelliste, som bygherre og entreprenør skal underskrive. Efterfølgende har entreprenøren pligt og ret til inden for en frist at afhjælpe de påviste mangler. Mangellisten ajourføres i takt med at manglerne afhjælpes, eller at andet aftales om deres afhjælpning. Mangellisten fungerer samtidig som dokumentation for mangelafhjælpningen. Digitale mangelsystemer anvendes ved dokumentation af mangelhåndtering fra registrering, afhjælpning til godkendelse og aflevering af byggeprojektet. Ofte vil én part i byggesagen - bygherren eller totalentreprenøren - fastlægge, hvilket mangelsystem, der skal anvendes. De øvrige parter kan så med individuelle rettigheder gives adgang til mangellistesystemet. I en byggesag vil der ofte være mange medvirkende og mange kontraktforhold. Kontraktgiver og tager kan eksempelvis være bygherre/bygherrerådgiver, hovedentreprenør/underentreprenør. AB92 beskriver en række mulige statusværdier for mangler (i alt 14 forskellige). I praksis forløber 99% af mangelhåndteringen i en byggesag ganske enkelt., og det er valgt at fokusere på 7 statusværdier, som afspejler dette. Statusværdierne er - Oprettet. - Aktiv. - Afventer. - Afvist. - Færdigmeldt. - Ikke godkendt. - Afsluttet. 29

30 Reference 04: (fortsættelse) Digital Mangelinformation. I skemaet nedenfor er der gjort rede for 14 statuskategorier defineret af Christian Hansen, Grontmij A/S. Blandt disse statuskategorier er der, som vist i skemaet nedenfor,udvalgt 7 (markeret med *), som afspejler en enkel mangelhåndteringspraksis, der anvendes ved 99% af manglerne. 30

31 Reference 05: Byggeskadefonden hjemmeside Hvad forstås ved en mangel? Byggeriet mangler et entrepriseretligt begreb - altså et juridisk begreb, som er tilknyttet det aftalegrundlag, byggeriets parter har vedtaget. Da støttet boligbyggeri altid opføres med AB92 eller ABT93 som aftalegrundlag, er det ABs mangelbegreb i 30, der finder anvendelse. Reglerne om mangler i AB92 og ABT93 er enslydende. Der foreligger en mangel, hvis det ved afleveringen af byggeriet konstateres, - at arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med entrepriseaftalen - at arbejdet ikke er udført fagmæssigt korrekt - at arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med bygherrens/tilsynets eventuelle anvisninger, indhentet af entreprenøren efter entrepriseaftalens indgåelse - at materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet, eller - at arbejdet ikke har de egenskaber, som er tilsikret (garanti) i entrepriseaftalen. Vedrørende materialeleverancer er entreprenørens mangelansvar begrænset, svarende til købelovens regler om force majeure. For at være fagmæssigt korrekt skal arbejdet både overholde offentlige forskrifter i bygningsreglement m.v. og god byggeskik, dvs. sædvaner og kutymer for boligbyggeri af den pågældende art, herunder gældende BYG-ERFA-blade. Projekteringsfejl falder uden for mangelbegrebet, når aftalegrundlaget er AB92 og fejl er begået af bygherrens tekniske rådgivere. Er der derimod tale om totalentreprise (med ABT93 som grundlag) eller om projektering foretaget af entreprenøren eller en materialeleverandør, falder projekteringsfejl inden for mangelbegrebet. Foreligger der en mangel, er der tale om ukontraktmæssig ydelse, som giver bygherren misligholdelsesbeføjelser, dvs. krav om afhjælpning, udbedring for entreprenørens regning, erstatning eller afslag. Reference 06: Vejledning til IKTbekendtgørelsen for Alment byggeri 11. Digital mangelinformation Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. 4. Formålet med kravet om brug af digitale mangellister er at sikre, at der sker en systematisk og effektiv identifikation og dokumentation mhp. at understøtte en systematisk udbedring af mangler. Et sekundært formål er at sikre, at mangelinformation får en form og et indhold, som støtter systematisk erfaringsopsamling og opbevaring af informationer om manglers opståen og behandling i tilknytning til afleveringsforretningen og 1- og 5-årseftersynet Kravstillelse Identifikation og dokumentation af mangler skal ske i den samme objektstruktur, efter en fastlagt og dokumenteret systematik, og på en sådan måde, at mangelinformationerne knyttes til de byggeobjekter der er bærere af, eller repræsenterer, den pågældende mangel. Håndtering af mangler skal indgå i den samlede beskrivelse af håndteringen af det samlede informationsflow i den objektbaserede bygningsmodellering i henhold til 4. Dokumentationen af mangler skal have en form, et indhold og et format, som gør det muligt at indlæse informationerne i byg-/driftsherrens dertil anskaffede og indrettede IKT-systemer eller til systemer, som han er forpligtet til indberette til. Afleveringen af mangelinformationer til Bygge-skadefonden følge dennes til enhver tid gældende anvisninger. Til støtte og inspiration for kravformuleringen kan der endvidere henvises til et arbejde i Byggeskadefonden/Landsbyggefonden mhp. at specificere indholdet af mangelinformation for det almene byggeri. Der er dels tale om en specifikation af felter for mangelens type, tilknytning til byggeobjekt, alvor, faglige tilhørsforhold mv., dels tale om specifikation af et format for aflevering af mangelinformation til en fælles erfarings- og mangeldatabase i Byggeskadefonden. 31

32 Afslutningsfasen Marker hovedmenu og nedstående undermenuer: V Kravene til funktionaliteten relateret til de fire undermenuer er nærmere beskrevet Reference 07. Reference 07: Vejledning til IKT-bekendtgørelsen for Alment byggeri Formål Digital leverance ved byggeriets aflevering 10. Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for: 1) dokumentation af byggeriet, 2) dokumentation af byggesagen, 3) drift og vedligehold, og 4) den fremadrettede ejendomsforvaltning. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende og leverandører, 2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation, identifikation og formater, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. Formålet med kravet om digital leverance ved byggeriets aflevering er primært at sikre en optimal og rationel bygningsforvaltning og bygningsdrift, i videst muligt omfang, baseres på systematisk genbrug af digitale byggeobjekter og projektinformationer. Digital aflevering er dermed et vigtigt led i visionen om, at den objektbaserede bygningsmodel nyttiggøres i byggeriet fra vugge til grav. Formålet med digital aflevering er endvidere at sikre, at de digitale data, der er blevet arkiveret under sagsforløbet, og som dokumenterer projekterings- og byggeprocessen og produktet det færdige byggeri foreligger tilgængeligt for bygherren med henblik på anvendelse i forbindelse med 1 og 5 års eftersyn samt Byggeskadefondens eftersynsordning hvad angår det almene boligbyggeri. Formålet er desuden at sikre en langsigtet tilgængelighed og læsbarhed af den samlede sagsdokumentation til anvendelse i forbindelse med renoveringer, om- og tilbygninger m.v. Der tages i denne vejledning ikke konkret stilling til, hvordan dette krav i detaljer skal udmøntes i praksis, fordi det i høj grad er afhængigt af, hvilke IKT-systemer byg- og driftsherren besidder, og hvordan han anvender dem. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre en udsortering eller en filtrering af informationer fra den digitale bygningsmodel og fra eventuelle, relevante dokumenter, og konvertere dem til et format, som kan importeres i driftsherrens FM-system. 32

33 Reference 07: Vejledning til IKTbekendtgørelsen for Alment byggeri (fortsættelse) Kravstillelse Afleveringsfrister Omfanget af den digitale leverance ved byggeriets aflevering bør specificeres i en IKTydelsesspecifikation, som indgår i udbudsmaterialet til rådgivere og udførende. Hertil kan der eventuelt findes inspiration i bips skabeloner, F102 og F202. Den digitale leverance skal som minimum indeholde en objektbaseret bygningsmodel i IFC-formatet. Herved kan modellen indgå i driftsherrens bygningsforvaltnings- og - driftssystemer uafhængigt af softwareplatform. Det er afgørende vigtigt at kravene til indhold og form på den digitale leverance ved byggeriets afslutning tager direkte udgangspunkt i bygherrens og driftsherrens IKTanvendelse og hans konkrete IKT-systemer til støtte for projekt- og bygningsforvaltningen eller i hans konkrete strategier og planer på dette område. Kravstillelsen bør således tage konkret udgangspunkt i byg-/driftsherrens eksisterende IKT-systemer, så det sikres, at de afleverede, digitale informationer kan indlæses i de pågældende systemer, og det bør i den forbindelse sikres, at de nødvendige byggeobjekter forefindes tilgængelige i den digitale leverance med de nødvendige egenskabsdata. Om den digitale leverance i henhold til dette bygherrekrav sker ved en fysisk aflevering på et transportabelt medie eller ved en direkte overførsel fra byggesagens internetbaserede system til digital kommunikation (projektweb), må aftales mellem parterne. Struktur, formater, navngivning, klassifikation og kodning af projektmaterialet I forbindelse med den digitale leverance ved byggeriets aflevering, vil for den objektbaserede bygningsmodels vedkommende allerede være fastlagt i 4 vedr. håndtering af digitale byggeobjekter. Bygherren bør i samråd med driftsherren udarbejde en samlet plan for hvornår specifikationerne på de forskellige krav til den digitale aflevering skal være udarbejdet, og hvem der skal forestå opgaven hermed, samt for hvornår de forskellige informationer og bygningsmodeller skal leveres, samt hvilken overdragelsesmetode der skal anvendes. Det er vigtigt, at procesmodellen foreligger i god tid inden den/de første digitale leverancer gennemføres - helst et par måneder før - så der er tid til at teste, om de metoder og dataformater der er stillet krav om er tilstrækkelige, om dataleverandørene faktisk er i stand til at gennemføre den aftalte, digitale leverance - og om driftsherrens system faktisk kan modtage de leverede data. Bygherren bør udpege en ansvarlig for gennemførelse af den digitale aflevering af dokumentation af byggeriet, byggesagen og drift-, vedligeholdelses- og ejendomsforvaltningsinformation. Oftest er det projekteringsledelsen, der bliver ansvarlig for denne opgave, men bygherren kan også overdrage opgaven til de udførende. De øvrige parter i byggesagen bør hver især udpege én ansvarlig for udarbejdelse af deres respektive del af den digitale aflevering. Den afleveringsansvarlige bør koordinere parternes indsats, og sikre at de øvrige parter også afleverer deres materiale i den aftalte form og format samt inden for den aftalte tidsperiode. Den afleveringsansvarlige bør sikre at IKT-ydelsesspecifikationer udfyldes og opdateres i henhold til det aftalte med bygherreherren, ligesom den afleveringsansvarlige bør sikre, at der tages højde for drift-, vedligeholdelses- og forvaltningsinformationer i byggesagens arbejdsbeskrivelser. Den digitale leverance af informationer om proces og produkt, bør foreligge på låste formater som f.eks. PDF så der ikke er mulighed for at manipulere med dataindholdet, så det kan indgå som dokumentation f.eks. i forbindelse med tvister. 33

34 Reference 07: Vejledning til IKT-bekendtgørelsen for Alment byggeri (fortsættelse) Anbefalinger vedr. den praktiske anvendelse Projektdatabasen I en ideel verden ville al information omkring byggesagen være en del af den objektbaserede bygningsmodel, som kunne tilgås af alle byg- og driftsherreres IKTsystemer. Sådan forholder det sig dog ikke i dag, hvor den objektbaserede bygningsmodel som regel blot udgør en del af den samlede informationsmængde. Som det fremgår af 4, vil data blive produceret i mange forskellige applikationstyper, og vil skulle anvendes i tilsvarende forskellige applikationer. Her beskrives tillige hvilkekrav til strukturering, navngivning, klassifikation og kodning, der skal stilles til projektparterne for at sikre, at dataleverancen ved aflevering kan indlæses og gores aktivt i bygherrens og driftsherrens forskellige systemer. I praksis er det således hensigtsmæssigt at opdele den digitale leverance af den samlede (virtuelle) projektdatabase i tre forskellige dele: - Produktdokumentation for det afleverede byggeri. - Procesdokumentation for byggesagens forløb. - Forvaltningsinformation og informationer til bygningsdrift. Produktdokumentation for det afleverede byggeri Produktdokumentation for det afleverede byggeri vil dels bestå i en række documentfiler og evt. i en objektbaseret bygningsmodel, evt. i form af en fællesmodel og flere fagmodeller. For begge deles vedkommende vil der foreligge IKTspecifikationer, som i detaljer beskriver indhold, navngivning, klassifikation og kodning samt format udarbejdet af IKT-koordinatoren i henhold til anvisningerne i 4 jvf. 6 og 7. For den digitale, objektbaserede bygningsmodel bør det i henhold til anvisningerne i 4 jvf. 6 og 7 nøjere specificeres, hvordan bygningsmodellen afleveres, så det sikres, at den er tilgængelig for byg- og driftsherren i dokumentationsøjemed og til evt. anvendelse som grundlag for om- og tilbygning samt renovering. Skal byg- og/eller driftsherren overtage bygningsmodellen ved at overtage det digitale kommunikationssystem, som er benyttet under projektet, skal det sikres, at modellen foreligger i IFC-format, og at der foreligger dokumentation af modellen/modellerne, som f.eks. gør det muligt for byg- og/eller driftsherren at vedligeholde en kopi heraf til eget, fremtidig brug. Procesdokumentation for byggesagens forløb Dokumentationen af byggesagens forløb vil for en stor del foreligge som digitale dokumenter i projektets digitale kommunikationssystem, for en stor dels vedkommende i form af filer fra kontorapplikationer. Filerne med deres metadata vil typisk ligge i en af IKT-koordinatoren specificeret (mappe)struktur, og byg- og/eller driftsherren kan i praksis vælge, om han i forbindelse med byggeriets afslutning vil overtage projektets samlede, digitale kommunikationssystem og drive det videre, og dermed fortsat have adgang til projektets informationer, eller om han vil kræve materialet afleveret i en samlet og dokumenteret struktur på et fysisk datamedie (DVD, USB mv.). Hvis byg-/driftsherren har et eget IKT-system til arkivering af projektinformationer, kan han overveje at stille krav om en afleveringsform, som muliggør indlæsning af projektdata i dette system. Har byg- og/eller driftsherren ikke i forvejen en anvendelig struktur for arkivering af projektinformationer vedr. procesdokumentation for byggesagens forløb, kan han lade sig inspirere af bips publikation vedr. mappestruktur og dokumenthåndtering A 104. Han kan endvidere lade sig inspirere af Bygherreforeningens Kravkonfigurator. Alle data, der afleveres på digital form, bør afleveres i åbne dataformater. For kontorapplikationer drejer det sig eksempelvis om ODF (Open Document Format), og PDFformatet. For objekt- og modelinformationer drejer det sig om IFC-formatet. For PDF-dokumenter anbefales det at dokumenterne gøres søgbare gennem OCRgenkendelse. 34

35 Reference 07: Vejledning til IKTbekendtgørelsen for Alment byggeri (fortsættelse) Forvaltningsinformationer og informationer til bygningsdrift Ejendomsforvaltning er en fællesbetegnelse for en lang række af de aktiviteter, der knytter sig til forvaltning af ejerskabet og anvendelsen af bygninger efter, at disse er taget i anvendelse. Det kan bl.a. være porteføljestyring, administration af bolig- /erhvervsenheder, styring af energiforbrug og miljø, vedligehold, pasning, overvågning og styring af tekniske anlæg, renovering og renhold, kommunikations- og kontorservice mv. Ejendomsdata. Et væsentligt udgangspunkt for disse aktiviteter er anvendelsen af ejendomsdata. Disse data er i dag typisk placeret i et eller flere digitale driftssystemer, hvor der for bygninger, enheder, lejemål og bygningsdele mv. er den nødvendige tekstinformation suppleret med tegningsmateriale i form af traditionelle plantegninger evt. suppleret med snit og facader samt diagrammer. Driftsmodel. Med IKT-bekendtgørelsernes krav om levering af en objektbaseret bygningsmodel i bygge- og renoveringsopgaver er vejen åbnet for også i ejendomsforvaltningen at nyttiggøre den objektbaserede, digitale bygningsmodel. Modellen vil her - som under forløbet af byggesagen - sikre et struktureret og sammenhængende grundlag for bygningsforvaltningen, som vil medvirke til at styrke bygherrens og driftsherrens forvaltningsprocesser. Lad os for nemheds skyld kalde den driftsmodellen, selv om den lige som andre specifikke modeller, der benyttes undervejs i projekt reelt består af én eller flere specifikke, driftsorienterede fagmodeller. Som beskrevet under 4 anvendes der i dag ofte flere forskellige IKT-applikationer til støtte for bygningsforvaltningen. Disse systemer vil ofte være objektbaserede i den forstand, at de håndterer en specifik forvaltningsgrens relevante objekter med deres specifikke egenskaber, men de vil ofte ikke være modelbaserede, og vil ofte ikke kunne læse eller udlæse og fortolke IFC-filer. Det er derfor afgørende nødvendigt at specificere objektindhold og tilhørende egenskaber og herunder detaljeringsgrad for de bygnings- og forvaltningsobjekter, som byg-/driftsherren benytter i sine forvaltnings- og driftssystemer. Denne beskrivelse skal danne grundlag for IKTkoordinatorens beskrivelse af den digitale leverance i henhold til 4. Her er det særlig vigtigt, at bygherren tager stilling til med hvilken detaljeringsgrad (på hvilket informationsniveau) han vil bruge og vedligeholde den digitale, objektorienterede driftsmodel og de tilknyttede informationer i driften. Driftsmodellen vil ofte være langt enklere end som udført -modellen, og vil oftest indeholde langt færre objekter og egenskaber end de fagmodeller, som udarbejdes under projektering og udførelse. Det er vigtigt at understrege, at det ikke giver mening at stille krav om en mere detaljeret driftsmodel, end den, som summen af de eksisterende (og planlagte) driftssystemer repræsenterer. Den model som kræves afleveret skal direkte reflektere det objekt- og egenskabsdataindhold, som driftsherren vil benytte, og som man har ressourcer til løbende at vedligeholde. Disse principper skal iagttages i forbindelse med specifikationen af den digitale leverance ved aflevering i henhold til 4. Ved beskrivelsen af driftsherrens specifikke IKT-systemer og ved specifikationen af forvaltnings- og driftsobjekter med tilhørende egenskaber kan der hentes inspiration i rapporterne fra to projekter i Bygherreforeningen. (BHF, 1.3 Modelstrategi for BIM og 3.2 Fra papir til BIM), som er udkommet ultimo januar 2013, og kan hentes på Det sidstnævnte projekt beskriver en række typiske driftsapplikationer, deres funktioner, objekter, egenskaber og dataformater, og det førstnævnte projekt beskriver relationerne mellem forvaltnings- og driftsfunktioner, deres tilhørende objekter, og disses egenskaber, og kan benyttes som grundlag for at stille krav om digital aflevering af modelobjekter og deres egenskaber. For det almene byggeri anbefales det at lægge Forvaltningsklassifikation til grund for specifikationen af forvaltningsfunktioner, driftsobjekter og deres egenskaber samt for navngivning og klassifikation af objekter og egenskaber. Information og specifikationer vedr. Forvaltningsklassifikation kan hentes på Landsbyggefondens hjemmeside: (søg efter Forvaltningsklassifikation). 35

36 Læringsfasen Marker hovedmenu og nedstående undermenuer: Hovedfunktionaliteten er udveksling af data mellem bygherre og entreprenør relateret til: Læringsforløb på byggepladsen for henholdsvis byggepladsens projektledelse og bygningsarbejderne på byggepladsen. Monitorering af udvalgte processer som f.eks. kvalitetssikring. Digital effektmåling af læringsforløb, anvendelse af produktivitetsfremmende IT-værktøjer, IT-baseret kommunikation mm. 36

37 4. UDBUDSWEB Login og Velkommen til Udbudsweb Login in Link til udbudsweb: Opsætning af udbud 37

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri April 2013 1 Udgivet af Bygningsstyrelsen April 2013 ISBN elektronisk 978-87-93013-01-8 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri VEJLEDNING NR. 9186 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8.

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. marts 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 3 Indledning...

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

1. HVAD ER KLASSIFIKATION? 1.1 Nyt klassifikationssystem på vej i byggeriet. Klassifikation

1. HVAD ER KLASSIFIKATION? 1.1 Nyt klassifikationssystem på vej i byggeriet. Klassifikation Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

IKT-LEDERUDDANNELSE. Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER

IKT-LEDERUDDANNELSE. Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER IKT-LEDERUDDANNELSE Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering

IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Digitale leverancer ved aflevering af byggeri

Digitale leverancer ved aflevering af byggeri Digitale leverancer ved aflevering af byggeri Udredningsrapport om bygherrekrav efter IKTbekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri SBI 2013:21 Digitale leverancer ved aflevering af byggeri Udredningsrapport

Læs mere

Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering

Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering IKT-Leder Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Vejledning til administratorer. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til administratorer. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til administratorer Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma)

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal præciseres i det konkrete udbud Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) J.nr. K5724-0022 TBR/HAI

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Brugermanual Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Indholdsfortegnelse Byggeweb Capture... 5 Indledning... 5 Hvad er Byggeweb Capture... 5 Principper... 6 Opbygning... 7 Projektinfo - Entreprenør... 7 Opsummering

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Bilag H - Besvarelse af kravspecifikationen

Bilag H - Besvarelse af kravspecifikationen Bilag H - Besvarelse af specifikationen I tilbudsbesvarelsen redegøres for ene i specifikationen i bilag 2. Tabellernes nummer og overskrift refererer til numre og overskrifter i bilag 2. 5.1. Den tekniske

Læs mere

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Indholdsfortegnelse 0 Introduktion 1 Projekthåndbog 2 Projektbeskrivelse 3 Organisation 4 Månedsrapportering

Læs mere

Præsentation af K03. Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode. v/ advokat Tom Holsøe og advokat Claus F.

Præsentation af K03. Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode. v/ advokat Tom Holsøe og advokat Claus F. Præsentation af K03 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode v/ advokat Tom Holsøe og advokat Claus F. Sørensen Hvad er en agil metode? Side 2 Agil er ikke en fast defineret

Læs mere

Vejledning til udbyder. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til udbyder. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til udbyder Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT

Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT 2/99 Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT 2008-12-30 Anvendelse af IKT 1. BAGGRUND... 6 2. OVERSIGTSSKEMAER OVER BYGHERREKRAV... 8

Læs mere

Regler for det offentlige byggeri

Regler for det offentlige byggeri Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt

Læs mere

Sagsnr. 1-23-4-82-2-14 Spørgsmål og svar Udbud af IT Service Management System. 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-4

Sagsnr. 1-23-4-82-2-14 Spørgsmål og svar Udbud af IT Service Management System. 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-4 Sagsnr. 1-23-4-82-2-14 Spørgsmål og svar Udbud af IT Service Management System 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-4 Nr. Spørgsmål Svar Modtaget Besvaret 1.1 Vi det være tilladeligt at udarbejde

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Version 1 INDHOLD. MetaByg ivs. Den Digitale Byggeplads: Vejledning -> Systemadministrator. August 2014

Version 1 INDHOLD. MetaByg ivs. Den Digitale Byggeplads: Vejledning -> Systemadministrator. August 2014 August 2014 Version 1 Den Digitale Byggeplads: Vejledning -> Systemadministrator INDHOLD SÅDAN KOMMER DIT FIRMA I GANG MED DEN DIGITALE BYGGEPLADS... 2 SYSTEMADMINISTRATOR-VEJLEDNING... 2 Log ind... 2

Læs mere

Vejledning til bydende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til bydende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til bydende Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE

STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE K03 STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE Kontrakt om udvikling og levering af en it-leverance til [ ] mellem [ ] (i det følgende kaldet Kunden) og [ ] (i det følgende

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

BILAG 1: TIDSPLAN BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014

BILAG 1: TIDSPLAN BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014 BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER Nærværende bilag indeholder tidsplanen for Systemet. Tilbudsgivers eventuelle forbehold til bilag 8 anføres i forbeholdslisten og skrives

Læs mere

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen.

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen. 3. marts 2008 /jnj-ebst, kag-vm Rådgivernøgletal - overordnet systembeskrivelse Dette notat beskriver kortfattet nøgletalssystemet for rådgivere. Notatet vil danne udgangspunkt for kommende vejledninger

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden

RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden RAPPORT Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden MANUAL NEW Januar 2011 MANUAL NEW Skovbakken 2 7800 Skive Tlf: 97 52 54 52 Mail: manew@mail.dk 2 Indhold

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7

OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7 OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7 UNDERRAMMEAFTALE 009_OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D1 HOVEDSTADEN/DELRAMMEAFTALE A01/(9:10)... 7 Bilag 15: INFO

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk Baggrund Mangler er grundlag for en væsentlig del af de tvister, som opstår mellem bygherrer og entreprenører, og som enten behandles

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD vejen til det succesfulde byggeri Design: MONTAGEbureauet 10-2014 2 Foto: Colourbox Den perfekte byggesag vi drømmer alle om den Uanset om du er bygherre, rådgiver eller håndværker,

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Bilag [nr.] Samarbejdsmodel

Bilag [nr.] Samarbejdsmodel Bilag [nr.] Samarbejdsmodel INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT... 3 2. BESTILLERS FORVENTNINGER... 3 3. FASERNE... 3 4. ORGANISATION... 4 4.1 Kontaktpersoner... 4 4.2 [Styregruppe... 4 4.3 [Styregruppe...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5

SOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5 SOLRØD KOMMUNE ESDH Projektorganisation Bilag 5 April 2007 Vejledning Dette bilag beskriver projektorganisationen og skal suppleres af leverandøren på basis af nedenstående: 1.1 Projektorganisation Bilaget

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen?

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? AlmenNet projekt Industrialisering ved fsb Tirsdag den 8. maj 2012 Domea Frederikssund Indlæg ved Niels Haldor Bertelsen,

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet BvB information 2011 dokumentation til BvB Indsamling af dokumentation til BvB Dokumentationsmaterialet Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon 82 32 24

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere