i psykiatrien og på det specialiserede socialområde

Transkript

1 Velkommen til høring om ETISKE DILEMMAER i psykiatrien og på det specialiserede socialområde MarselisborgCentret P.P. Ørums gade 11, Aarhus 12. januar 2012 kl Dørene åbnes kl , hvor der vil være en sandwich Psykiatri og Social

2 Dagens program Velkomst v/ Anders Vistisen, formand for Udvalg vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde. Tavshedspligt og samarbejdet med pårørende Personalet i psykiatrien og på det specialiserede socialområde har tavshedspligt. Samtidig skal det samarbejde med pårørende. Skal hensynet til patientens ønsker eller de pårørendes behov veje tungest? Det kan være et etisk dilemma. Dilemmaet uddybes ved to opponenter: Knud Kristensen, SIND og Mette Brandt-Christensen, overlæge. Ekspert i panelet: Knud Kristensen, landsformand i Landsforeningen SIND. Beskyttelse af omverdenen og behandling af patienten samt straf contra behandling Hensynet til beskyttelsen af de mange ud fra en betragtning om retssikkerhed og hensynet til den enkeltes ret til personlig frihed er et etisk dilemma. Skal mennesker med psykisk sygdom eller psykisk udviklingshæmmede, der begår kriminalitet, straffes eller behandles? Skal sygdommen udløse behandling, eller skal forbrydelsen udløse straf? Dilemmaet uddybes ved et forumteater med Dacapo Teatret. Ekspert i panelet: Mette Brandt-Christensen, overlæge, Region Hovedstadens Psykiatri. Pause

3 Økonomi contra valg af indsats på det specialiserede socialområde Nogle kommuner bruger mange millioner kroner på at mandsopdække få stærkt udadreagerende borgere. Penge, der kunne bruges på anden vis og til gavn for en større gruppe borgere. Kan og må økonomiske hensyn være afgørende for, hvilken indsats der iværksættes på det specialiserede socialområde? Dilemmaet uddybes med en lommefilm. Ekspert i panelet: Erik Kaastrup-Hansen, direktør, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune. Afrunding v/ Anders Vistisen, udvalgsformand. Høringsleder og ordstyrer på dagen er Mette Breinholdt, journalist og sundhedsantropolog (MSA), Koncern Kommunikation i Region Midtjylland.

4 Case tavshedspligt Må Antons mor få at vide, han er indlagt? Anton er 21 år. Han har en psykisk sygdom og har gentagne gange gennem de seneste to år forsøgt at begå selvmord. Forrige gang Anton forsøgte selvmord, fandt hans mor ham i skoven, hvor han også tidligere havde forsøgt at hænge sig. Hun fik ham befriet fra løkken. Han var bevidstløs, men dog stadig i live. Nu er Anton endnu engang forsvundet fra hjemmet, og hans mor frygter, han igen vil forsøge at tage sit eget liv. Antons mor ringer til den nærmeste psykiatriske afdeling for at høre, om Anton er blevet indlagt der. Anton er blevet indlagt. Stærkt forpint og ganske rigtigt med selvmordstanker. Han ønsker ikke andre skal vide, han igen har det dårligt at han går med selvmordstanker og derfor har han bedt personalet om ikke at fortælle hans mor, at han er indlagt. Så da Antons mor ringer til den psykiatriske afdeling for at få oplyst, om Anton er dér, svarer personalet, at de ikke må fortælle, hvorvidt han er indlagt på afdelingen. Moren bryder sammen og græder: Så må vi ud i skoven igen og lede hele natten.

5 Fakta: Tavshedspligt Samarbejdet mellem pårørende og personale følger reglerne om tavshedspligt. Det kræver som udgangspunkt den psykisk syges tilladelse at videregive oplysninger om helbred, økonomi og andre private forhold til pårørende. Den psykisk syge skal kunne have tillid til fortroligheden. Særlige forhold Der kan i særlige tilfælde lempes på sundhedspersonalets tavshedspligt uden samtykke fra patienten. Det sker blandt andet, hvis videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. (Sundhedsloven 43 stk. 2 nr. 2) Et godt samarbejde med de pårørende Voksne pårørende er betydningsfulde støttepersoner og talerør for den psykisk syge. Pårørende er tilsvarende vigtige ressourcepersoner og samarbejdspartnere for personalet, da de besidder en viden, der kan komme behandlingen og dermed den psykisk syge til gode. Pårørende bærer et stort ansvar i dagligdagen, og har derfor selv behov for information, støtte og aflastning.

6 Case omverdenen Er Sanne farlig? Sanne på 32 år har diagnosen skizofreni. Hun bor alene i en lejlighed i et større boligkompleks. En dag raserer hun sin lejlighed og sætter efterfølgende ild til den. Sanne er umiddelbart efter hændelsen stadig i psykose og forklarer ildspåsættelsen til politiet: Jeg ville fjerne bakterier i min lejlighed, og det var Guds vilje, fortæller hun. En af Sannes nærmeste naboer får mén i form af røgforgiftning og er efterfølgende angst ved at være i sin lejlighed. Sanne bliver sigtet for ildspåsættelsen, og hun bliver dømt til behandling på en psykiatrisk afdeling. Da Sanne får det bedre, bliver hendes dom ændret, så hun overgår til ambulant, medicinsk behandling og fortsat samtaleterapi. Da hun kommer ud af sin psykose, angrer hun dybt hvad hun har gjort, og har svært ved at leve med, at hun har skadet et andet menneske. Sannes naboer er utrygge ved, at Sanne er tilbage i sin lejlighed.

7 Fakta: Straf af psykisk syge kriminelle Retspsykiatrien er en del af psykiatrien, som udreder og behandler patienter, der er sigtede og dømt i henhold til straffeloven. Behandlingen af retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland foregår som behandlingen af alle andre psykiatriske patienter. Desuden foretager den specialiserede retspsykiatri systematiske og dokumenterede risikovurderinger vedrørende den enkelte patients farlighed risiko for at begå ny kriminalitet ressourcer i forhold til at imødegå og håndtere risikosituationer hensigtsmæssigt Således at kvaliteten af denne vurdering til stadighed bliver optimeret. Behandlingsdom Det er vigtigt, at det bliver helt klart, hvad forskellen er, hvis der er forskel på straf af psykisk syge kriminelle og udviklingshæmmede.

8 Case økonomi Hvilket tilbud skal Lucas have? Lucas er 15 år og har problemer med sit temperament. Han er uforudsigelig, farer let op og virker truende. Han kan finde på at slå ud efter tilfældige mennesker, og igennem det seneste år er hash også blevet en del af hans liv. Familien er ikke nogen tryg base for Lucas og hans to mindre brødre. Faren har et alkoholproblem og har været voldelig over for moren og resten af familien. Brødrene er i stor risiko for at følge i Lucas fodspor. En aften bliver Lucas anholdt efter to gaderøverier, og sagen ender med to års betinget dom med vilkår om skolegang. Kommunen skal nu bestemme hvilken indsats, der skal iværksættes. Kommunen har to alternativer: Et specialiseret tilbud med intern skole og et godt ry. Tilbuddet ligger langt fra Lucas hjemby, familie og venner. Forventet pris: 3,6 mio. kroner for to år. Et tilbud i nærområdet. På den måde kan det understøttes, at han får stabile sociale relationer, og han kan bevare kontakten til familie og venner. Forventet pris: 1,6 mio. kroner for to år. Med tilbuddet i nærområdet er der en større risiko for, at Lucas begår ny kriminalitet i perioden. Der er også større risiko for at Lucas trækker sine yngre brødre med ind i kriminalitet. Til gengæld er der den mulige gevinst, at han bliver tilpasset det samfund han lever i. Begge tilbud er godkendt til unge i Lucas situation. Men kommunen mangler dokumentation for, hvilket tilbud, der har bedst effekt. Hvis kommunen vælger tilbuddet i nærområdet, vil den have to mio. kr. mere til eksempelvis at styrke de forebyggende indsatser, daginstitutionsområdet eller folkeskolerne.

9 Fakta: Servicelovens vejledning til kommunerne I Servicelovens vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familier hedder det generelt om økonomi (pkt. 6): Efter servicelovens regler må kommunalbestyrelserne ikke tage usaglige økonomiske hensyn ved valg af tilbud til det enkelte barn. ( ) Samtidig er der dog også tale om et område, hvor der anvendes betydelige midler. Det indebærer, at det er nødvendigt, at kommunalbestyrelsen tager saglige økonomiske hensyn. ( ) Et økonomisk hensyn kan imidlertid ikke være sagligt, hvis det varetages på bekostning af grundlæggende hensyn til et konkret barn eller en ung.

10 Derfor en høring... Med høringen om etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde afslutter syv regionspolitikerne knap et års arbejde i et midlertidigt udvalg, der har haft funktionsperiode fra 1. marts 2011 til 31. december Formålet med udvalgets arbejde har været at skabe synlighed om de dilemmaer og hensyn, der er hverdagen inden for psykiatrien og det specialiserede socialområde. Dilemmaer og hensyn, der kan give anledning til klager og henvendelser til politikere, presseomtale med videre. Formålet har endvidere været at komme med konkrete forslag til, hvorledes man sikrer en efterfølgende drøftelse af dilemmaerne. Udvalget har undervejs beskæftiget sig med emnerne: Tvang og magtanvendelse Tavshedspligt og samarbejdet med de pårørende Beskyttelse af omverden og behandling af patienten Økonomi contra valg af indsats Patientens/borgerens ønsker og behov contra den pårørendes behov.

11 Noter:

12 Høringen er arrangeret af Udvalg vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde: , Grafisk Service, Region Midtjylland Anders Vistisen formand Mette Valbjørn næstformand Carl Johan Rasmussen Niels Callesøe Kurt H. Jørgensen Erik Vinther Harry Jensen Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Birgit Nørgaard Jensen på telefon Psykiatri og Social Tingvej th., Postboks 36, DK-8800 Viborg