Projektbeskrivelse projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse projekt 342-014"

Transkript

1 Projekt Et digitalt værktøj for arkitektonisk energioptimering tidligt i designfasen Projektbeskrivelse projekt Denne projektbeskrivelse vedrører forskning, udvikling, programmering, test og launch af A+E:3D DIGITALT VÆRKTØJ FOR ARKITEKTONISK ENERGIOPTIMERING TIDLIGT I DESIGNFASEN. Ny forskning viser at bygningers overordnede udformning spiller en kritisk rolle i lavenergiarkitektur: De skitser, som arkitekter udfører i den iterative designproces tidligt i projekteringsforløbet, kan være afgørende for bygningers samlede primærenergiforbrug. Men traditionelle energiberegningsprogrammer er udviklet som tunge dokumentationsværktøj til brug sent i projekteringsforløbet, hvilket ikke gør det muligt for arkitekter, ingeniører og bygherrer at indgå en lavenergidialog tidligt i processen. Der er derfor et stort behov for at udvikle et digitalt værktøj for arkitektonisk energioptimering tidligt i designfasen. Projektet A+E:3D ( ) omhandler udvikling af sådan et digitalt værktøj, så arkitekter, ingeniører og bygherrer sammen og hurtigt kan foretage iterative, 3D-grafiske energiberegninger af forskellige arkitektoniske, geometriske og formmæssige løsningsmodeller som et led i en strategisk energioptimering fra meget tidligt i projekteringsforløbet. Bilag 10 / projekt nr , 1

2 A+E:3D anvender storytelling principper, kendt fra computerspilverden, for at skabe dialog mellem byggeriets parter om de forskellige strategiske løsningsmodeller der findes for fremtidens lavenergibygninger, og for at skabe forståelse for de forskellige prioriteringer som skal afvejes i forhold til fremtidens energi-, dagslys- og indeklimakrav. A+E:3D vil være et webbaseret værktøj som bygger på beregningskernen til Be06. Beregningerne foretages i forhold til energibestemmelsernes energi-, dagslys- og indeklimakrav. Projektet gennemføres af en multidisciplinær arbejdsgruppe, der er sammensat af repræsentanter fra det praktiske erhverv, forskningsmiljøer og udviklingsmiljøer. Projektet er i opdelt to faser. Fase 1 omfatter udvikling af et analyse og dialog værktøj, der kan håndtere simple bygningsgeometrier, mens fase 2 omhandler videreudvikling af værktøjet, så det kan håndtere mere detaljeret bygningsgeometrier. En eventuel fase 3 vil omhandle en udvidet markedsføring. Denne ansøgning til Elforsk 2010 vedrører fase 1. B i l a g 1 0 / p r o j e k t n r , 2

3 Relevans/Baggrund Energi I EU er bygningslovgivningen under stærk forandring, som følge af EU s vedtagelse af Direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Direktivet er under implementering i medlemsstaternes bygningslovgivning og er i Danmark blevet udmøntet i bygningsreglementet 2006 med tillæg 11 og 12, samt implementeret i BR2008. De nye Danske bestemmelser indebærer to grundlæggende præmisser, som er markante ændringer i forhold til tidligere praksis: - Flere kategorier af energiforbrug omfattes af energirammen (opvarmning, køling, varmt brugsvand, belysning og tekniske installationer). - Energiforbrug vægtes i forhold til den anvendte primærenergiforbrug, som omfatter den mængde af energi anvendt til produktion, distribution og forbrug af energitypen. Strømforbrug skal i denne sammenhæng multipliceres med en faktor 2,5. Samtidigt er der med Regeringens strategi for reduktion af bygningers energiforbrug (marts 2009) lagt op til en kraftig stramning af de nuværende energirammer med 75%, baseret på reduktioner af 25% i 2010, 2015 og Disse præmisser må forventes at få en væsentlig effekt på den måde, byggesektorens forskellige aktører håndterer energispørgsmål i fremtidens byggeri. Samtidig betyder Det Digitale Byggeri og anvendelsen af 3D-modeller at der åbnes for en lang række værktøjer som spiller sammen med det geometriske grundlag der præciseres I projektet. I projektet tages initiativ til en dialog med Det Digitale Byggeri, med henblik på at sikre at det nye værktøj i videst mulige omfang ville kunne indgå i de værktøjer, der anvendes i Det Digitale Byggeri. Energioptimering Et byggeri har arkitektonisk kvalitet, når så modsatrettede aspekter som æstetik, funktion, teknik og materialer går op i en syntese, hvor ingen af aspekterne kan fjernes, uden at den arkitektoniske kvalitet forringes. Når det drejer sig om at optimere byggeri med hensyn til energi- og miljø og samtidig generere arkitektonisk kvalitet, er det væsentligt, at programmering, skitsering og projektering foregår i dialog på tværs af fagområder, i en integreret designproces mellem rådgiverne. Erfaringerne omkring energioptimeret byggeri viser, at de streger, der slås meget tidligt i en designproces, er de allermest afgørende for om det lykkes at skabe bygninger, der er både god og energioptimeret arkitektur dette er gældende over hele kloden og i hvilken som helst klimatisk og geografisk sammenhæng. Skitserings- og projekteringsværktøjer er derfor relevant, ikke blot i Danmark men også i international målestok. De traditionelle samarbejdskulturer og rollefordelinger mellem arkitekter og ingeniører, viser sig vanskelige at omstrukturere, og derfor er det ofte kun de mest progressive arkitekttegnestuer og ingeniørfirmaer der kan levere nyskabende arkitektur med høj "performance". For at sikre at vi alle kan levere bygninger i alle kategorier der skaber mere værdi for arkitektur, miljø og komfort. skal vi som rådgivere kunne samarbejde på lige fod i de indledende faser af et samarbejde, hvilket der endnu ikke er tradition for i branchen, og det betyder, at der p.t. er et misforhold i den måde lavenergibygninger projekteres i dag: B i l a g 1 0 / p r o j e k t n r , 3

4 Tidligt i projekteringsforløbet foretager arkitekter mange formmæssige og geometriske beslutninger, som kan have stor virkning på det samlede primærenergiforbrug. Men arkitekter ved ikke altid hvilke konsekvenser deres designvalg har for en bygnings "performance, dvs. energi og indeklima. Desværre er ingeniøren ofte ikke med i processen på dette tidspunkt, og der findes p.t. ingen energiberegningsredskaber, hvor vægten ligger på valg af geometriske og formmæssige faktorer, som er relevante at operere med på dette tidlige tidspunkt i designprocessen. Sent i projekteringsforløbet, efter bygningens hoveddisponering og grundform er fastlagt, kommer ingeniører på banen. De beregningsredskaber som ingeniørerne anvender kræver detaljerede tegningsmateriale med store mængde data for at foretage nødvendig inddatering. På dette tidspunkt er det som regel for sent til at ændre bygningens geometri, så energispareindsatsen ender typisk ved at foretage bygge- og installationstekniske optimeringer. For at designe lavenergioptimeret byggeri, er det derfor vigtigt at både ingeniører og arkitekter får hjælp til at træffe de rigtige designvalg, så det ikke bliver "trial and error" med dårlig bygningsperformance som resultat - arkitekter skal udfordre egen teknologiforskrækkelse og kunne generere målbare vurderinger i en teknisk videnskabelig forståelsesramme. De skal tilegne sig basal teknologisk knowhow og ny viden for at kunne sparre kvalificeret med ingeniører. Samtidigt skal ingeniører være indstillede på at indgå i dialog om optimering af form og volumen af bygninger på et tidligt tidspunkt i designprocessen, og ikke, som det ofte ses i dag, vente med at agere, til arkitekten har taget alle formmæssigt vigtige valg. Det handler altså om at kende til de designparametre der har betydning for en bygnings energiforbrug, derefter er det vigtigt begge forstår hvilke konsekvenser valgene har på designet, hvis man ønsker et særligt energiforbrug og indeklima. Et særligt analytisk afsæt I brugere og brugermønstre stiller altså udfordringer for rådgiverne om at se sig selv anderledes end I tidligere tider, hvor rådgiverne I højere grad definerede løsningerne, end et oplyst og ofte bade kræsent og krævende publikum i dag vil acceptere. Med andre ord er et opgør med vanetænkning i byggeriets processer både nødvendigt og formodentlig også nært forestående. Nye generationer af forandringsparate, oplyste, åbne rådgivere, med teknologisk knowhow forankret i nye uddannelser, moderne virksomheder og andre konkurrenceparametre er I færd med at vokse ind i nutidens og fremtidens byggebranche og for at hjælpe denne proces på vej, er der behov for et dialogværktøj som i højere grad bringer rådgivere tættere sammen i designprocessen. Denne ansøgning vedrører udvikling af et sådant dialog redskab B i l a g 1 0 / p r o j e k t n r , 4

5 Baggrund De ovenstående problemstillinger har været centrale i en række projekter som ligger forud for denne ansøgning. Den efterfølgende tekst opsummerer kort baggrunden og konteksten dette projekt placerer sig i. Projektet ARKITEKTUR OG ENERGI - ARKITEKTONISKE STRATEGIER FOR FREMTIDENS LAVENERGI BYGNINGER resulterede i en lærebog om nytænkning inden for energieffektiv projektering af nye bygninger og modtog ELFORSK Prisen Som en følge af erfaringerne med dette projekt, ønskede en del af projektdeltagerne at afdække, hvordan metodikker til energirigtig projektering kunne udvikles til at skabe et særligt brugerinterface til modellering og energioptimering, hvilket førte til projekt ARKITEKTUR OG ENERGI - UDVIKLING AF KRAVSPECIFIKATION TIL ET DIGITALT VÆRKTØJ, DER KAN GØRE DET MULIGT FOR ARKITEKTER AT ARBEJDE DYNAMISK OG HELHEDSORIENTERET MED ARKITEKTUR OG ENERGI TIDLIGT I DESIGNPROCESSEN Projekt , som denne ansøgning drejer sig om, baserer sig og bygger videre på projekt , som blev afsluttet Projekt har afdækket og formuleret en kravspecifikation til et digitalt værktøj, som kan gøre det muligt for arkitekter at arbejde dynamisk og helhedsorienteret med arkitektur og energi tidligt i designprocessen og samtidig være kompatibelt med igangværende it-initiativer, fx Det Digitale Byggeri. Kravspecifikationen kan danne grundlag for indhentning af tilbud for et særligt brugerinterface til modellering og energioptimering. Projektet er baseret på dansk lovgivning omkring energirammer i bygninger, men resultaterne fra projektet kan også bruges banebrydende i global sammenhæng Samtidig fik projektet ARKITEKTUR OG ENERGI: LAVENERGI-WORKSHOPS FOR ARKITEKTTEGNESTUER midler fra Dansk Energis Energisparepulje til at gennemføre 20 lavenergiworkshops for arkitektfirmaer, m.h.p. at implementere energieffektiv projektering I praksis, baseret på projekt workshopprojektet blev afsluttet i 2008 af en række af de samme projektdeltagere som i de øvrige projekter. B i l a g 1 0 / p r o j e k t n r , 5

6 Målsætning/Formål Målsætningen med dette projekt er at udvikle et digitalt redskab til arkitekter, der kan anvendes som dialog- og afprøvningsmedie, i den tidlige skitseringsfase når rådgiverne skal designe lavenergioptimeret byggeri. Erfaringerne fra de tidligere tre projekter skal sammen med dette projekt omsættes til et digitalt redskab til energioptimering af bygninger som blandt andet kan anvendes som dialogredskab i de tidlige skitseringsprocesser med forskellige samarbejdsparter. Gennem workshops, registreringer og analyser er det målsætningen at kortlægge typiske barrierer og muligheder imellem aktørerne i den byggefaglige kommunikation og gennem storytelling og spildannelser at omsætte disse til elementer i et digitalt dialogredskab. Projektet vil hermed beskrive en arbejdsmetode til kreativt arbejde i integrerede designprocesser, hvor energihensyn medvirker til at definere husets udtryk, form og materialekarakter. Derudover er det målsætningen at udvikle et skitseringsværktøj med tilhørende beregningsmodel baseret på Be06-kernen, der hurtigt kan analysere og vurdere det forventede energiforbrug, dagslysforhold og indeklima for en simpel geometri og udføre iterative konsekvensanalyser for forskellige geometriforhold, konstruktion, komponent- og systemløsninger for aktuelle lokale forhold mht. klima og omgivelser således at man herigennem kan identificere og optimere de forskellige interaktioner der findes mellem designvalg, energiforbrug og klima. Målet er at etablere en betaversion af et dette redskab, hvorigennem denne integrerede proces kan foregå og som samtidig kan anvendes til at dokumentere selve processen, til brug for efterfølgende processer. Denne ansøgning vedrører fase 1. Værktøjet afprøves som betaversion på en lukket brugergruppe efter fase 1, og udvikles videre til en åben releaseversion og avanceres. i fase 2 B i l a g 1 0 / p r o j e k t n r , 6

7 Indhold A+E:3D bliver et webbaseret skitserings- og beregningsprogram, hvor arkitekter og andre rådgivere via et overskueligt og let tilgængeligt interface kan optegne 3D skitser og beregne energiforbrug, dagslysforhold og indeklimaforhold på en given bygning. Der lægges vægt på at A+E:3D skal være et visuelt beregningsprogram, som inspirerer brugeren til problemløsninger, frem for blot at informere om energiforbruget overstiger eller efterlever det accepterede niveau. Her spiller storytelling en vigtigt rolle, hvor brugeren gives dynamisk feedback på sine handlinger gennem en række grafiske og tekstbaserede ledetråde. Programmet vil gøre brugeren opmærksom på de forskellige parametres indbyrdes relationer, og hvilke konsekvenser ændringen af et parameters værdi har på de øvrige. Brugeren får dermed leveret forslag frem for facit, hvilket skaber en fremadrettet arbejdsproces Energi-, dagslys- og indeklimaberegninger SBI s beregningskerne, Be06, integreres i programmet og giver adgang til et bredt udvalg af energirelevante parametre: Energiforbruget beregnes i forhold til energibestemmelsernes krav med primærenergiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, køling, overtemperatur, tekniske installationer og belysning. Anvendelsen af solceller og solfangere til vedvarende energiproduktion indregnes. Dagslysforhold beregnes på en simplificeret måde på baggrund af SBi-Anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger (2008). Data om bygningens geometri fra 3D-modellen anvendes til at beregne den gennemsnitlige dagslysfaktor, som igen anvendes til at beregne elforbruget til belysning i Be06. Indeklimatiske forhold beregnes på en simplificeret måde fra omfanget af overophedning i bygningen, beskrevet som antal timer pr måned med overtemperaturer, som beregnet i Be06. Metode A+E:3D udvikles i Unity, som er et dansk-udviklet multiplatform computerspil-udviklingsværktøj. Med Unity-værktøj er det muligt at udvikle A+E:3D som en webbaseret løsning som kan kører i alle typer browsere på alle styresystemer. Udviklingsopgaven beskrives i forhold til de fire kernefunktionaliteter som A+E:3D-værktøjet skal indeholder: Standard Tools: De grundlæggende elementer af browser-interfacen, og hvordan de forskellige funktioner fungerer for brugerne. Simpel Geometri: Hvordan 3D-bygningsmodellen genereres og ændres af brugerne af værktøjet, samt hvordan geometriske informationer beregnes overføres til andre funktionaliteter. Beregningskerne: Be06-kernen, inkluderende input og output af data fra andre funktionaliteter, beregning af primærenergiforbrug, dagslysforhold og indeklimaet. Storytelling: Hvordan den interaktive dialogfunktion fungerer, og hvordan disse storytelling elementer påvirker de andre funktionaliteter. B i l a g 1 0 / p r o j e k t n r , 7

8 Projektet indledes med en brainstorming og researchfase fase, igennem hvilken der afholdes flere workshops m.h.p. at analysere, afprøve, diskutere og videreudvikle kravspecifikationen i et multidisciplinært samarbejde mellem projektets parter. Der afholdes interne workshops i projektgruppen, samt eksterne workshops med medlemmer af Ingeniørforeningen i Danmark og Akademisk Arkitektforening m.h.p. at afdække behov og status. Der afholdes tillige workshops med repræsentanter for det digitale byggeri, m.h.p. at definere aktuelle krav. På baggrund heraf opdateres kravspecifikation til at danne afsæt for selve udviklingsprocessen. Udviklingsprocessen forløber som Agile Software Development og styres af projektparten ILP. Agile er en udviklingsmetode der opfordrer til hyppig revision og tilpasning af softwaren, løbende prototyper og en tæt kontakt med slutbrugeren, der sikrer at programmet stemmer overens med dennes behov. Agile udviklingsmetoder står i kontrast til den mere traditionelle vandfaldsmodel, hvor softwareudviklingen inddeles i en række sekventielle (irreversible) faser, der kræver en stringent indledende planlægning, og hvor løbende ændringer i udviklingsplanen meget omkostningstunge (og dermed uønskede). Typisk vil vandfaldsmodellen være anvendelig til rutineprægede udviklingsopgaver, hvorimod agile udviklingsmetoder har sine styrker i projekter som eksempelvis A+E:3D, hvor innovationsgraden, og dermed også kravene til udviklingens tilpasningsevne, er højere. Et nøgleprincip i agile udviklingsmetoder er den løbende udvikling af små funktionelle prototyper. Processen er struktureret således, at hele udviklingsteamet er fokuseret på at udvikle én funktionalitet ad gangen. Det giver mulighed for at teste programmet meget tidligt i forløbet og giver forstærket udgangspunkt for kommunikation blandt projektgruppens mange aktører. Det bliver med andre ord et testbart program frem for tekstbaserede kravspecifikationer, der vil danne udgangspunktet for dialog i projektgruppen. Den øgede synlighed medvirker også til at sikre en højere kvalitet. Den løbende udvikling og test af kernefunktionerne sikrer en kontinuer inspektion af programmet, hvilket giver mulighed for at identificere eventuelle problematikker ift. kravspecifikationerne tidligt i forløbet. En anden fordel ved ovennævnte forløb er, at man kommer hurtigere i gang med at programmere, og dermed tidligt i processen får indhøstet nogle erfaringer, der manglede ved projektets start. Dermed tackler man risikoen for at spilde ressourcer på at udvikle noget der ikke er holdbart. Omfanget af programmet og dets funktioner kan udvikle sig i løbet af udviklingsprocessen, men tidsplanen er non-variabel, hvilket sikrer at man kan operere med et fast budget. Således er det omfanget af programmet og dets funktioner der er variable, og ikke omkostningerne. Da Agile lægger op til, at de essentielle funktioner i programmet udvikles først og der tillige løbende udgives B i l a g 1 0 / p r o j e k t n r , 8

9 funktionelle og testbare prototyper, er stakeholders garanteret at stå med et produkt, der kan udgives/benyttes ved projektforløbets afslutning. Proces Udvikling af de essentielle funktioner først storytelling den største variabel Undervejs i udviklingsprocessen gennemfører projektgruppen interne workshops - dels for at sikre en multidiciplinær, kontinuert berøring og kvalitetssikring af udviklingsprocessen, dels m.h.p. test af den programmering, der foregår, samt eksterne workshops m.h.p. at sikre kommentering og nye synspunkter plads i processen. Tidsplan for udvikling Tid Fase Beskrivelse Produkt Aktører Marts-april 2010 Koncept og designfase Videreudvikling og specificering af kravspecifikationer. Forventningsafstemning mellem projektets interessenter Udvidet kravspecifikationer og projektplan Alle Maj-juni Beregningskerne - sprints Implementering af BE06 beregningskernen i A+E:3D Beregningskerne i A+E: 3D + internt testdokument VGL ILP SBI Juli-august Simpel Geometri - sprints September Udvikling af tegnefunktionerne der tillader optegnelse af skitseringer i 3D Testfase/workshops Første eksterne brugertests af programmet samt afholdelse af workshops. Fokus på nytteværdien af funktionerne Oktober Storytelling sprintrunde #1 Første udviklingsrunde af programmets feedback system 3D Tegnefunktion + internt testdokument Eksternt testdokument Storytelling funktion VGL ILP SBI HLA Alle VGL ILP HLA / ESB November Testfase/workshops Første eksterne brugertests af feedbacksystemet samt afholdelse af workshops. Fokus på nytteværdien Eksternt testdokument + revision af design Alle B i l a g 1 0 / p r o j e k t n r , 9

10 af feedbacksystemet December Storytelling sprintrunde #2 Revidering og videreudvikling af feedbacksystemet Revideret version af Storytelling funktionen VGL ILP HLA / ESB SBI Januar 2011 Opsamling Finpudsning af foreløbige funktioner. Udvikling af Standard Tools. Revideret udgave af funktioner. Tilføjelse af standard tools ILP februar Endelig test- og justeringsfase Fokus på brugervenligheden af funktionerne Eksternt testdokument Alle marts Etape #1 slut A+E: 3D gøres tilgængelig over nettet i en betaversion betaversion ILP Efterfølgende vil betaversionen søges udviklet til en releaseversion igennem fase 2. B i l a g 1 0 / p r o j e k t n r , 10

11 Formidling/Resultater A+E:3D skal designes således at problemstillingerne omkring energioptimering formidles til arkitektfaget på en let tilgængelig og grafisk inspirerende måde m.h.p. at sikre udbredelse, så fremtidens lavenergi bygninger kan udformes på kvalificeret og afvejet vis tidligt i designprocessen. Det er hensigten, at det forventede redskab skal integrere en høj forskningsmæssig kvalitet og en inspirerende videnformidling i et projekteringsredskab, så arkitekter kan udforme fremtidens lavenergi bygninger samtidigt med, at den arkitektoniske kvalitet højnes målet er med kravsspecifikation at: Værktøjet stilles til rådighed for byggebranchen gennem Akademisk Arkitektforening. Værktøjet stilles til rådighed for alle arkitekt- og ingeniørstuderende som en del af undervisningen i energioptimering af byggeriet. Workshops og webinars For at sikre, at projektets indhold og resultater er relevante og inspirerende for arkitektfaget afholdes workshops og webinars gennem hele projektforløbet med medlemmer af AAs Netværk for miljø- og energibevidst arkitektur og AA s Klimanetværk, samt arkitektstuderende fra de to arkitektskoler. AA s Netværker er faglige fora for arkitekter i hele landet, hvor man kan udveksle konkret og brugbar viden og få inspiration til at løse arkitektfaglige udfordringer eller gøre arbejdet mere effektivt i forhold til arkitektur, energi og miljøet. Medlemmer af Ingeniørforeningen i Danmark inviteres til at deltage i workshops og webinars, for at sikre at den integrerede arbejdsmetode, som projektet vil fokusere på, testes af såvel arkitekter som ingeniører. Herudover formidles og debatteres projektet med deltagere i Arkitektforeningens efteruddannelse i A+E, og projektgruppen tilbyder forelæsninger og introduktioner til Danske Ark, Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektskolen Aarhus og Aalborg Universitet. De involverede forskningsorganisationer udarbejder artikler til forskningsformidling. Ved frigivelsen af betavesion A+E:3D afholdes et åbent seminar i regi af Akademisk Arkitektforening. Det påtænkes at skrive artikler i relevante fagtidsskrifter løbende gennem udviklingsprocessen, f.eks. Arkitekten og Ingeniøren. Endvidere påtænkes at afholde særligt seminar om metodikkerne i forbindelse med BOLIG+(se Herved adresseres et meget stor udbud af etablerede og kommende arkitekt- og ingeniørrådgivere, hvilket skal sikre anvendelsen af redskabet fremover. Efterfølgende vil betaversionen søges udviklet til en release version 1.0 igennem etape 2. B i l a g 1 0 / p r o j e k t n r , 11

12 Projektdeltagere Vglcph Vglcph aps arbejder med vurdering, dokumentation og implementering af energi- og miljømæssig kvalitet i byggeri og anlæg. Ud over at integrere energi- og miljøhensyn i egne byggeopgaver, rådgiver Vglcph aps arkitekt- og ingeniørfirmaer, samt bygherrer i energi- og miljøforhold i forbindelse med byggeri. Vglcph aps tilbyder endvidere generelle og firmaspecifikke kurser indenfor emnekredsen. Vglcph aps er involveret i en række relevante projekter og aktiviteter, for så vidt energi- og miljørigtig projektering, og har været koordinator på udviklingen af internetredskabet ABCplanner (i regi af RH Arkitekter), Nøglemedarbejder: Vibeke Grupe Larsen er indehaver af Vglcph aps, og projektleder på forprojektet ARKITEKTUR OG ENERGI - IT-applikation (projekt ) og projektdeltager i A+E (projekt ) og projekt LAV-ENERGIenergiworkshops for arkitekttegnestuer. Vibeke Grupe larsen er projektleder på A+E:3D SBi/Aalborg Universitet SBi Energi & Miljø har store erfaringer med forskningsprojekter, dels rettet mod en minimering af bygningers samlede primærenergiforbrug, og dels rettet mod en sikring af bygningers indeklimatiske forhold. Formålet med SBis forskning vedrørende arkitektur og energi er at udvikle helhedsbaserede arkitektoniske strategier, hvor bygningers primærenergiforbrug minimeres og deres arkitektoniske kvalitet højnes. Strategien indebærer, at der udføres tværfaglige projekter, hvor der integreres en høj forskningsmæssig kvalitet med en let tilgængelig formidling. SBi vandt ElforskPrisen 2007 med projektet Arkitektur og energi. Nøglemedarbejder: Arkitekt MAA PhD Rob Marsh har været projektleder på A+E (projekt ) og projekt LAV-ENERGIworkshops for arkitekttegnestuer, samt projektdeltager i udvikling af kravsspecifikation (projekt ). Interactive Lab Production Interactive Lab Production er specialiserede i at udvikle løsninger indenfor spilbaseret læring og 3D web. To af virksomhedens egenproduktioner, rollespilssimulatoren CIMIC Learning Lab og indretningsprogrammet VizIt3D, er direkte relateret til projektet. Udover den nødvendige know-how om hvordan A+E:3D bør udvikles, kan virksomheden samtidig bidrage med en række allerede eksisterende tekniske komponenter indenfor storytelling samt tegning og redigering af interaktiv 3D geometri. Det tilfører projektet en solid teknologisk infrastruktur, der kan fungere som fundament for den videre udvikling af programmet. Nøglemedarbejder: cand.it & kreativ direktør, Janus Jagd Henning Larsen Architects HLA er en højprofileret arkitektvirksomhed med meget stærk position i f.t. Den verserende debat om klimaforandringer, byggeri og bæredygtighed. HLA arbejder på at udvikle arkitektfaglige redskaber m.h.p. At gennemføre integrerede designprocesser i nutidige og fremtidige processer. B i l a g 1 0 / p r o j e k t n r , 12

13 HLA har 3 erhvervsphd'er fra DTU (energiingeniører), som medvirker i projektet sammen med virksomhedens koordinator på bæredygtighedsområdet, som er Nøglemedarbejder: Arkitekt maa Signe Kongebro, associeret partner i HLA, med bæredygtig udvikling som særligt ansvarsområde. Akademisk Arkitektforening Akademisk Arkitektforening er en stadsorganisation, som varetager arkitekters faglige interesser. AA har som sit mål at fremme den arkitektoniske kvalitet ved at øge bevidstheden om faget og arkitekturen. AA arbejder for, at foreningens medlemmer bliver inddraget i kvalitetsudviklingen af vore omgivelser til gavn og glæde for brugerne af byer, bygninger og produkter. AA omfatter flere netværk, og to af disse, klimanetværket og miljønetværket, har bidraget med knowhow og synspunkter i forbindelse med projekterne og Nøglemedarbejder: Annette Blegvad er chefkonsulent med udviklingsprojekter som ansvarsområde i AA Esbensen A/S Esbensen A/S er eksperter i ingeniørrådgivning vedr. Integreret Energi Design. Esbensen A/S har medvirket som danske deltagere i det Internationale Energi Agenturs projekt: IEA Task 23: Optimization of Solar Energy Use in Large Buildings The Integrated Design Process finansieret med tilskud fra Energistyrelsens EFP-program i perioden I forlængelse af deltagelsen i dette internationale F&U-projekt om Integrated Design Process har det været Esbensens strategi at indføre denne projekteringsmetode i danske byggeprojekter, og Esbensen deltager pt i IEA SHC Task 41, som har fokus på arkitektens vigtige rolle i design af lavenergibyggeri, hvori solenergi spiller en stor rolle. Esbensens deltagelse i dette aktuelle projekt vil være med til at sikre at de modeller og værktøjer der udvikles, kan udnytte de internationale erfaringer der opnås gennem dette task. Nøglemedarbejder: Ingeniør Morten Christensen. Morten har været projektdeltager i projekterne g , samt projekt LAV-ENERGIenergiworkshops for arkitekttegnestuer B i l a g 1 0 / p r o j e k t n r , 13

345-015 A+E:3D - digitalt værktøj til arkitektonisk energioptimering og - renovering i de tidlige designfaser - Fase 2.

345-015 A+E:3D - digitalt værktøj til arkitektonisk energioptimering og - renovering i de tidlige designfaser - Fase 2. Slutrapport for projekterne 343-049 og 345-015 343-049 A+E:3D - digitalt værktøj til arkitektonisk energioptimering tidligt i designfasen af bygninger, fase 2 345-015 A+E:3D - digitalt værktøj til arkitektonisk

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 De arkitektoniske udfordringer - Er arkitektur en barriere for energibesparelser? Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Uddannelse Cand arch, Arkitektskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1988

Uddannelse Cand arch, Arkitektskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1988 Curriculum vitae Vibeke Grupe Larsen Arkitekt maa Født 1961 Nationalitet Dansk Uddannelse Cand arch, Arkitektskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1988 Bachelor of Architecture, School of Architecture

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele LCA-profiler for bygninger og bygningsdele Vejledning til værktøj til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Denne vejledning

Læs mere

den energineutrale bolig - det selvforsynende hus

den energineutrale bolig - det selvforsynende hus den energineutrale bolig - det selvforsynende hus Bygge- og anlægssektorens MILJØKLUB FYN 28.11.07 Rie Øhlenschlæger, BOLIG+ sekretariatet Energy Camp 2005: Hvordan kan Danmark gå forrest med at skabe

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Pain Treatment Survey

Pain Treatment Survey Pain Treatment Survey Projektoplæg Projektoplæg til fælles udviklingsprojekt, i samarbejde mellem KLONK og smerteeksperter fra Sverige, Danmark og Norge www.klonk.dk Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Idé...

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Papiret består af en indledende artikel samt af tre caseinterviews.

Papiret består af en indledende artikel samt af tre caseinterviews. Inspirationspapir / lavenergibyggeri DANSK ARKITEKTUR CENTER I SAMARBEJDE MED EKSTERN KONSULENT ALEXANDRA THYGESEN Nærværende inspirationspapir er et oplæg til debat om, hvordan arkitektur og designvalg

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Procesvejledningen har til formål, at skabe overblik over app-udviklingsprocessen, og skal sikre kvalitet og genkendelighed blandt apps ene

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

En ny form for konkurrencepræget dialog daog

En ny form for konkurrencepræget dialog daog En ny form for konkurrencepræget dialog daog 1 Michael C Hartmann - født 1943 - arkitekt MAA 1972 - Byggeøkonom 1987 - chartered surveyor FRICS 1991 - arkitekt MAK 2008 2 1 Ansættelser - lærer på 1970-71

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Performance test og performance byggeri Udvikling af en optimeret byggeproces Formål: Byggeri hvor alt virker dag 1.

Performance test og performance byggeri Udvikling af en optimeret byggeproces Formål: Byggeri hvor alt virker dag 1. Performance test og performance byggeri Udvikling af en optimeret byggeproces Formål: Byggeri hvor alt virker dag 1. Disposition: A. Erfaringer indtil nu. (13 minutter) B. Retningen på udviklingsprocessen

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

w w w. e n e r g i t j e n e s t e n. d k

w w w. e n e r g i t j e n e s t e n. d k K u r s u s k ata l o g 2 0 1 0 / 2 0 1 1 1 Velkommen til Energitjenestens kursuskatalog 2010 / 2011 Vores program for efteråret 2010 og foråret 2011 byder på mange spændende kurser inden for både lavenergibyggeri,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

ELFORSK projekt: 345-002 Energisyndere i lavenergibyggeri

ELFORSK projekt: 345-002 Energisyndere i lavenergibyggeri ELFORSK projekt: 345-002 Energisyndere i lavenergibyggeri Delaflevering: Projektspor 1 og 3 Udarbejdet af: Bo Holst- Mikkelsen, Living Strategy Consulting (projektleder), bhm@livingstrategy.dk Steffen

Læs mere

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. DUA seminar 5. oktober 2010 1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan

Læs mere

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

Med mennesket i centrum Bolig for Livet Med mennesket i centrum Bolig for Livet - en artikel fra Byggeri 10-2009 Årets Byggeri 2009 - Hædrende omtale i kategorien Boligbyggeri Med mennesket i centrum Bolig for Livet er en helhedsorienteret bolig,

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021

CUNECO PROJEKT 17021 CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Slutrapport. Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg

Slutrapport. Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Slutrapport Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Titel: Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg oncepter til overvindelse af barrierer

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

delivering defining discovering designing dreaming A R K I T E M A S E N S E M A K I N G D E S I G N I N G M E A N I N G F U L A R C H I T E C T U R E

delivering defining discovering designing dreaming A R K I T E M A S E N S E M A K I N G D E S I G N I N G M E A N I N G F U L A R C H I T E C T U R E A R K I T E M A S E N S E M A K I N G D E S I G N I N G M E A N I N G F U L A R C H I T E C T U R E SENSEMAKING - Et redskab til at håndtere brugerværdi Værdidesign (Værdifastlæggelse) Værdileverance (Projektering)

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Iterativ og Agil udvikling

Iterativ og Agil udvikling Iterativ og Agil udvikling 1 2 Udfordringer i hverdagen En liste over de udfordringer man står overfor ved implementering af iterativ og agil udvikling. 3 Udfordringer med Iterationer 4 Iterationer, I

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed 1 4D - ét af verdens mest energieffektive byggeprojekter Bæredygtighed i 4 Dimensioner 2 Bag 4D projektet står: Nordkranen A/S By & Havn Lading arkitekter +

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Workshop - Mindset, vilje og holdning

Workshop - Mindset, vilje og holdning Workshop Mindset, vilje og holdning Mindset? Hvad sælger I ud over jeres produkter? Hvad er jeres overordnet fokus? Hvad er det egentlig for et problem i løser Kommunikation: Adfærd og Mindset Service:

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Bygningers energibehov

Bygningers energibehov Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Fremtidens Etagebolig - hvordan bevidst energistrategi udvikler og understøtter nye boligformer

Fremtidens Etagebolig - hvordan bevidst energistrategi udvikler og understøtter nye boligformer Fremtidens Etagebolig - hvordan bevidst energistrategi udvikler og understøtter nye boligformer -Bygherre: Andelsboligforeningen Beringsgaard -Entreprenør: MT Højgaard -Arkitekt: ARKITEMA -Ingeniør: Rambøll

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere