HR Jura. Juni

Transkript

1 Juni 2016 HR Jura I denne udgave af HRJura kan du læse mere om de nye udstationeringsregler og den nyligt vedtagne persondataforordning. God læselyst! HRJura er skrevet af Accuras Afdeling for Arbejds- og Ansættelsesret

2 I denne udgave af HR Jura Håndhævelsesdirektivet implementeres Persondataforordningen skærper retstilstanden side 3 side 5 Nyhedsbrevet er udelukkende af vejledende karakter og kan ikke erstatte juridisk rådgivning i konkrete sager. Vi anbefaler, at der søges advokatbistand ved konkrete juridiske spørgsmål. Accura Advokatpartnerselskab påtager sig intet ansvar for tab, der måtte være forårsaget ved brug af informationerne i nyhedsbrevet.

3 Håndhævelsesdirektivet implementeres Fredag 3. juni 2016 vedtog Folketinget det lovforslag, som regeringen havde fremsat om implementering af EU s håndhævelsesdirektiv. Direktivets formål er at forbedre håndhævelsen af udstationeringsreglerne i EU, og de danske lovændringer imødekommer håndhævelsesdirektivets krav til øget håndhævelse og sikring af udstationerede lønmodtageres rettigheder. Øget fokus på udenlandske tjenesteydere Med implementeringen udnyttes direktivets muligheder for at indhente oplysninger om udenlandske tjenesteyderes aktiviteter i hjemlandet, ligesom Arbejdstilsynet får mulighed for at kunne afgøre, om der er tale om en reel udstationering på baggrund af oplysninger om tjenesteyderens aktiviteter i etableringslandet. Desuden vil faglige organisationer, der har indledt en fagretlig sag om en kollektiv overenskomst, fremadrettet kunne anmode Arbejdstilsynet om indhentelse af oplysninger om tjenesteyderens aktiviteter i etableringslandet. Styrkelse af den udstationerede lønmodtagers retsstilling Udstationeringslovens værnetingsbestemmelser ændres, således at en lønmodtager kan anlægge sag her i landet vedrørende rettigheder, der tilkommer den pågældende udstationerede lønmodtager som følge af kontraktforholdet mellem denne og arbejdsgiveren, efter de samme regler, som gælder for andre lønmodtagere, der udfører arbejde i Danmark. Derudover føjes der en ny bestemmelse til udstationeringsloven, hvorefter lønmodtagere, der under en udstationering til Danmark afskediges eller udsættes for anden ugunstig behandling, fordi de har rejst en sag om løn- og arbejdsvilkår, kan tilkendes en godtgørelse. Lovændringerne træder i kraft 18. juni De vedtagne lovændringer kan ses her. Intet kædeansvar for danske hovedentreprenører På baggrund af direktivets artikel 12, stk. 2, vil man i medlemslandene kunne indføre regler, hvorefter udstationerede arbejdstagere i underkontrahentkæder kan holde den kontrahent, som arbejdsgiveren er direkte underkontrahent i forhold til, ansvarlig sammen med eller i stedet for arbejdsgiveren, for så vidt angår udstationerede arbejdstageres rettigheder erhvervet som led i underkontrahentens opfyldelse af kontrakten med hovedentreprenøren. Det var en overgang på tale at indføre dette kædeansvar i Danmark, men efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter blev den danske løsning i stedet at oprette en fond, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, til sikring af udstationerede lønmodtageres løntilgodehavender i forbindelse med levering af en tjenesteydelse i Danmark. fortsættes 3

4 Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede Fonden baserer sig på en fælles aftale mellem LO og DA og vurderes at være den mindst indgribende mulighed for implementering af håndhævelsesdirektivets artikel 12 i forhold til det danske arbejdsmarked og den danske aftalemodel. Fonden skal inddrive løn og bod, hvor en udenlandsk arbejdsgiver ikke har betalt som afgjort i det fagretlige system. Hvis den udenlandske arbejdsgiver ikke betaler til medarbejderen, vil fonden forsøge at inddrive gælden hos arbejdsgiveren og dernæst pålægge denne at indbetale et ekstraordinært bidrag til fonden. Hvis fonden ikke har held med at inddrive arbejdstagerens tilgodehavende, dækker fonden det beløb, den pågældende arbejdstager har krav på. Fonden etableres som en selvstændig enhed, der administreres af ATP på samme måde som Lønmodtagernes Garantifond (LG). Fonden skal finansieres af alle ATP-pligtige danske arbejdsgivere og alle udenlandske virksomheder med ansatte, der leverer tjenesteydelser i Danmark. Yderligere lovændringer med betydning for udenlandske arbejdstagere 10. juni 2016 blev Greencard-ordningen, der skulle være med til at få flere højtuddannede udlændinge til at arbejde i Danmark, afskaffet. Ansøgninger indgivet inden 10. juni vil stadig blive behandlet, mens ansøgninger fra 10. juni og frem vil blive afvist. For eksisterende Greencard-indehavere vil det fortsat være muligt at få forlænget sit Greencard, ligesom den medfølgende familie til en Greencard-indehaver fortsat kan søge om at få opholdstilladelse og få forlænget deres opholdstilladelse på baggrund af at være familiemedlem til en Greencard-indehaver. Derudover er der fra 10. juni 2016 ligeledes sket en forhøjelse af beløbsordningen. Under beløbsordningen kan udlændinge, som er blevet tilbudt et job med en årlig løn over et bestemt beløb, ansøge om opholdsog arbejdstilladelse i Danmark. Dette beløb har hidtil ligget på DKK , men denne beløbsgrænse er nu blevet hævet til DKK I lighed med de førnævnte lovændringer træder Lov om Arbejdsmarkedets Fond for udstationerede i kraft 18. juni Loven kan findes her. 4

5 Persondataforordningen skærper retstilstanden Efter adskillige års forberedelse blev der i april på EU-plan vedtaget en fælles persondataforordning. Forordningen finder anvendelse fra 25. maj 2018 og kommer til at medføre en række stramninger i forhold til den nugældende persondatalov. Kravene skærpes Persondataforordningen forbedrer rettighederne for de registrerede, herunder retten til information om behandling af personoplysninger og retten til at få oplysninger slettet ( retten til at blive glemt ). I forhold til behandlingen af persondata vil kravene til de tekniske og organisatoriske foranstaltninger blive skærpet i lighed med kravene til dokumentation af overholdelse af kravene fx gennem procedurer og politikker. Også kravene i forbindelse med indhentelse af gyldigt samtykke vil blive skærpet. Større virksomheder (over 250 ansatte) og offentlige institutioner skal udpege en Data Protection Officer. Denne persons opgave bliver at sikre, at virksomheden lever op til reglerne og procedurerne for den nye persondataforordning. Små og mellemstore virksomheder kan nøjes med mindre omfattende sikkerhedsforanstaltninger, dog ikke hvis deres primære beskæftigelsesområde er risikofyldt behandling af personoplysninger. Generelt fastholdes det nuværende princip om, at det er den dataansvarlige, som er ansvarlig for de databehandlere, der anvendes, men databehandlere bliver på visse områder også direkte ansvarlige for overholdelse af kravene. Derudover bør det fremhæves, at virksomhederne vil være forpligtet til at anmelde brud på datasikkerheden til Datatilsynet. Nationalt råderum Medlemsstaterne kan ved lov eller i medfør af kollektive overenskomster fastsætte mere specifikke bestemmelser for at sikre beskyttelse af rettighederne og frihedsrettighederne i forbindelse med eksempelvis behandling af arbejdstageres personoplysninger i ansættelsesforhold. Det gælder navnlig med henblik på ansættelse, ansættelseskontrakter, herunder opfyldelse af forpligtelser fastsat ved lov eller i kollektive overenskomster. Justitsministeriet vurderer, at udkastene til de danske lovgivningsmæssige tilpasninger vil være afsluttet senest i første kvartal 2017, således at de nødvendige lovforslag kan fremsættes i Folketinget i oktober Voldsomme økonomiske sanktionsmuligheder Samtidig med de skærpede krav indføres der sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelserne på op til EUR 20 mio. eller 4% af virksomhedens/koncernens årlige globale omsætning. De nye sanktionsmuligheder står i skarp kontrast til den nuværende retstilstand, hvor den største bøde, der hidtil er udstedt i Danmark, var på DKK Forordningen vil derfor utvivlsomt indebære, at der på europæisk virksomhedsplan bliver øget fokus på compliance. Undgå store bøder Forordningen stiller krav om, at virksomhederne kortlægger hvilke typer af persondata, de behandler, formålet med behandlingen, hvem der har adgang til fortsættes 5

6 de forskellige data, hvor længe personoplysningerne opbevares med videre. Ved at fastlægge persondataretlige retningslinjer i virksomheden, føre kontrol med virksomhedens behandlingen af persondata og have et overblik over de behandlede persondata i al almindelighed, kan man derfor som virksomhed minimere risikoen for at blive mødt med store bøder. Accura bemærker At sikre compliance er potentielt en meget stor, kompliceret og tidskrævende proces, og det er derfor vores anbefaling, at man går i gang med forberedelserne i god tid inden fristen. Særligt kortlægning af organisationens nuværende behandling af persondata, herunder administrative processer, systemsikkerhed og fysisk sikkerhed, er typisk meget ressourcekrævende. Kortlægningen vil under alle omstændigheder være nødvendig for implementering af de nødvendige procedurer og organisatoriske tiltag, der skal sikre overholdelse af kravene i forordningen. Få hjælp af Accuras Persondataretlige Taskforce Accura har nedsat en Persondataretlig Taskforce, der sammen med vores andre specialer inden for bl.a. IT & Outsourcing og Arbejds- & Ansættelsesret allerede nu bistår flere klienter med disse forberedelser. Vores Persondataretlige Taskforce har herigennem opnået praktisk erfaring med at løse de udfordringer, der er forbundet med at sikre compliance. Hvis I ønsker en nærmere gennemgang af de nye reglers betydning for jeres virksomhed/organisation og sparring i forhold til, hvordan I kommer i gang eller kommer videre med den nødvendige complianceproces, er I velkomne til at kontakte os. 6

7 Anja Staugaard Jensen Partner, Advokat Mobil: Kasper Friediger Advokat Mobil: Sofie Rosenkrantz Advokatfuldmægtig Mobil: Tobias Kisum Advokatfuldmægtig Mobil: Kontakt Tuborg Boulevard Hellerup/Cph. Denmark CVR no Phone Fax accura.dk