PAPER 2: Anvendelse af produktionskoncepter. forsøgsprojekter. Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PAPER 2: Anvendelse af produktionskoncepter. forsøgsprojekter. Aalborg Universitet"

Transkript

1 Aalborg Universitet PAPER 2: Anvendelse af produktionskoncepter i danske forsøgsprojekter Det undersøges, i hvor stor grad principper fra moderne produktionsfilosofier er inddraget i de danske forsøgsbyggerier. Desuden redegøres der for logistikbegrebet. Anni Schmidt Nielsen & Ebbe Lind Kristensen Civilingeniørstuderende ved Institut for Produktion Byggeledelse Del af afgangsprojekt Udgivet den 22. december 2001

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING INTRODUKTION TIL LOGISTIKBEGREBET LOGISTIKBEGREBETS UDVIKLING LOGISTIK I BYGGERIET UDVIKLINGSTILTAG BYGGELOGISTIK MATERIALESTYRING I BYGGEPROCESSEN PPB-PROGRAMMET PROJEKT RENOVERING PROJEKT NYE SAMARBEJDSFORMER PROJEKT HUS TRIMMET BYGGEPRODUKTION SAMMENFATNING TENDENSER I FORSØGSBYGGERIERNES UDVIKLING SAMMENLIGNING AF PRODUKTIONSFILOSOFIER ANVENDELSE AF PRODUKTIONSFILOSOFIER I FORSØGSPROJEKTER TRENDS I UDVIKLINGEN AF PRODUKTIONSFILOSOFIER KONKLUSION LOGISTIK I FREMTIDENS BYGGEPROCES KILDER BILAG 2-A: PRODUKTIONSKONCEPTER LEAN PRODUCTION SUPPLY CHAIN MANAGEMENT (SCM) AGILE MANUFACTURING VIRTUAL ENTERPRISE TOTAL QUALITY MANAGEMENT TIME BASED MANAGEMENT JUST-IN-TIME SAMMENFATNING Side 2 af 73

3 1 Indledning I dette paper fokuseres på byggeriets hidtidige anvendelse af principper fra forskellige produktionsfilosofier primært inspireret fra fremstillingsindustrien. Redegørelsen foretages udfra en logistisk synsvinkel, idet logistisk styring er en gennemgående faktor i alle produktionsfilosofierne. Logistik i byggeriet kan principielt betragtes udfra to synsvinkler, dels projektsynsvinklen, hvor det samlede projekt er i centrum herunder de deltagende virksomheder samt materiale- og informationsstrømmen, og dels udfra en virksomhedssynsvinkel, hvor det er logistikken i den enkelte virksomhed, der fokuseres på. I dette paper anlægges projektsynsvinklen, hvor det er byggeprocessen og projektorganisationen, der er i centrum. De danske udviklingsprojekter startende med Byggelogistik i perioden karakteriseres mht. nøgleord uddraget fra de enkelte produktionsfilosofier, hvorefter tendensen indenfor udviklingen i de danske udviklingsprojekter diskuteres. Formålet med dette paper er, at undersøge, hvad der må forventes indenfor udviklingen af logistikken i byggeriet fremover, samt at påpege gabet mellem den nuværende praksis og udviklingsprojekterne i dansk byggeri. Efterfølgende introduceres logistikbegrebet, for således at opnå en fælles forståelsesramme. 2 Introduktion til logistikbegrebet Begrebet logistik er oprindelig anvendt af militæret, idet det er altafgørende for en krigs udfald, at mandskab, materiel, fødevarer, ammunition osv. er tilstede. Der er utallige eksempler på, at hære er blevet overmandet og krige tabt pga. manglende forsyninger [Christopher, 1998]. Logistik, som begrebet anvendes i dag indenfor videnskaben og erhvervslivet, har dog relativt få links til den militære anvendelse. Der eksisterer ifølge [Møller, 1995] ikke en egentlig universel definition af begrebet, men en af de definitioner, der oftest refereres til, er den såkaldte 7R s definition: To ensure the availability of the right product, in the right quantity, and in the right condition, at the right place, at the right time, for the right customer, at the right cost. [Coyle, 1992]. Denne definition udtrykker kernen af logistikbegrebet uden at være særlig præcis, idet den bl.a. ikke definerer, hvad det rigtige produkt er. Den er imidlertid praktisk tilgængelig, såfremt the right product dækker over materialer eller lignende objekter. 2.1 Logistikbegrebets udvikling I det efterfølgende redegøres der i hovedtræk for logistikkens udvikling, kilderne er, medmindre andet er angivet [Møller, 1995] og [Christopher, 1998]. Et af de største problemer i forbindelse med definitionen af logistik er terminologien, idet der gennem tiderne har været forskellige opfattelser af begrebet. Der kan i hovedtræk tales om, at de forskellige logistikkoncepter kan inddeles i tre hovedgrupper [Møller, 1995, s. 26]: Side 3 af 73

4 1. Forsyningsorienterede 2. Produktionsorienterede 3. Distributionsorienterede Disse tre hovedgrupper inddrages i dag i vid udtrækning i forskellige produktionsfilosofier, hvoraf bl.a. kan nævnes JIT, TQM, SCM mv. Logistikkonceptet, som det kendes i dag, er resultatet af en udvikling af adskillige beslægtede koncepter, som vist i Figur Demand Forecasting Purchasing Industrial Packaging Materials Handling Warehousing Requirements Planning Production Planning Manufacturing Inventories Finished Goods Inventory Materials Management Production Control Business Logistics Materials Administration Logistics Management Integrated Logistics Distribution Planning Order Processing Transportation Customer Service Physical Distribution Figur 2-1: Logistikkens udvikling, frit efter [Møller, 1995, s. 29]. Før 1950 var logistikken karakteriseret ved stor fragmentation, opdelt efter enkelte forretningsmæssige aktiviteter. Op gennem 60 erne blev der introduceret egentlige koncepter, der inkluderede flere af de tidligere aktiviteter. Baggrunden for disse koncepters opståen var primært udvikling indenfor Total cost analysis og bedre planlægning af den fysiske distribution. Det var ligeledes i 1960 erne at grundlaget for Business Logistics blev skabt. Grundet den større efterspørgsel samt kundernes krav om stadig større produktsortiment, der på daværende tidspunkt blev imødekommet primært ved oprettelse af stadigt større lagre, var behovet for et mere overordnet ledelsessystem klart. En definition af Business Logistics er: The management of all activities that facilitate movement and the coordination of supply and demand in the creation of time and place utility in goods. [Heskett, 1964] På grund af bl.a. oliekriserne i 1970 erne, der var en af årsagerne til de høje renter i perioden, var der ekstra fokus på nedskæring af unødvendige omkostninger, primært lageromkostninger. Forbedring af den indre effektivitet (produktiviteten) skete fortrinsvis ved rationaliseringer frem for innovation. I Sverige blev konceptet Materialeadministration udviklet, og defineret som: Side 4 af 73

5 Materials Administrations may be defined as the view and the principles by which we seek to develop, plan, organize, co-ordinate and control materials flow from raw materials to final customer. [Ericsson, 1971] Med denne definition opfattes logistik for første gang udfra en holistisk synsvinkel fra råmateriale til slutbruger. Opfattelsen af logistik ud fra dette perspektiv nærmer sig hermed principperne bag flere af de kendte produktionskoncepter, der i dag anvendes. De to principper Materialeadministration og Business Logistics overlapper hinanden på flere punkter, dog er der ifølge [Møller, 1995] to væsentlige forskelle i deres udvikling: 1. Princippet materialeadministration stiller spørgsmålstegn ved de strukturelle præmisser for logistik 2. og teorien bag introduceres udfra et organisatorisk perspektiv. Forståelsen og anvendelsen af de to begreber er dog i praksis stort set sammenfaldende [Elkjær, 1990, s. 10], hvorfor der efterfølgende ikke skelnes yderligere mellem disse. Revolutionen i 1980 erne indenfor anvendelsen af IT har haft stor indflydelse på logistikkens anvendelse. Computerbaserede administrationsprogrammer, eksempelvis MRP systemer, blev tilgængelige for selv små firmaer, der hermed fik nogle helt nye styringsredskaber til styring af logistikken. Der blev i fremstillingsindustrien for alvor sat fokus på Just-In-Time levering og kvalitet. Fra primært at operere på et operationelt plan, hvor værktøjer og teknikker var i centrum, skiftede fokus i løbet af 1980 erne til et mere ledelsesorienteret og organisatorisk niveau. I 1986 definerede CLM 1 logistik som: The definition of logistics is the process of planning, implementing, and controlling the efficient, cost-effective flow and storage of raw materials, in-process inventory, finished goods, and related information from point of origin to point of consumption for the purpose of conforming to the customers requirements. [Matts, 1992] Til forskel fra de tidligere definitioner er styring af information nu også inkluderet, og den samlede betegnelse er Logistics Management [Christopher, 1998, s. 13]. Desuden strækker logistikbegrebet sig nu fra det operationelle til det strategiske niveau. Ligeledes udvides begrebet i denne periode, således at produktet imødekommer kundernes krav/behov, hvilket også fremgår af definitionen. En meget anvendt og anerkendt model til diskussion af værdikæden og dermed virksomheders logistik såvel internt som eksternt er Porters Value Chain fra 1985, hvor der for alvor blev sat fokus på de tværgående processer i virksomhederne. Figur 2-2 viser principperne bag logistisk administration af materiale- og informationsstrømme i en virksomhed. Desuden knyttes logistikbegreberne sammen udfra en helhedsbetragtning. Figuren illustrerer ligeledes terminologien, som den anvendes i det efterfølgende. Materialeadministration opfattes således, jf. Figur 2-2, som et synonym til logistik og Business Logistics, og omfatter dermed også det strategiske niveau. Mate- 1 The Council of Logistical Management Side 5 af 73

6 rialestyring derimod foregår på det operationelle niveau, og omfatter redskaber til styring af materialeforsyningen. Logistik/Materialeadministration (Business Logistics) Materialeforsyning (Materials Management) Produktionsstyring (Production Control) Fysisk Distribution (Physical Distribution) Leverandør Indkøb Råvarelager Produktion Salg Lager Kunde Materialestrøm Informationsstrøm Figur 2-2: Materiale- og informationsstrømme gennem en virksomhed samt nogle af de styringsmæssige begreber, der knytter sig til dem [Elkjær, 1990, s. 47]. Det er særdeles vigtigt at skelne skarpt mellem begreberne for at undgå forvirring og misforståelser. Tankegangen illustreret i Figur 2-2 sigter primært imod traditionelle fremstillingsvirksomheder. I det efterfølgende afsnit gennemgås anvendelsen af logistik i byggeriet. 2.2 Logistik i byggeriet Logistik er et forholdsvis nyt begreb i byggeriet, forstået således, at der naturligvis altid har foregået mere eller mindre planlagte logistiske aktiviteter i form af indkøb, afkald af materialer, planlægning af pladsindretning, tid og bemanding, transport af byggematerialer osv. At logistik eksempelvis i [SBI 256, 1995] beskrives som et nyt begreb skyldes, at det indenfor det seneste årti er blevet tillagt en mere omfattende betydning, således at aktiviteterne med tilknytning til materialestrømmen i en byggeproces så vidt muligt inddrages i et mere holistisk perspektiv. Logistikken inddrages dermed bevidst fra idèfasen frem til afleveringen. Alternativt kunne hele bygværkets levetid inddrages, således at aktiviteter som vedligeholdelse, renovering, nedrivning og bortskaffelse af materialer inkluderes. For nærværende koncentreres redegørelsen om anvendelsen af logistik frem til afleveringen af bygværket Traditionel model for byggelogistik I traditionelt byggeri kan projektorganisationen imidlertid med fordel underopdeles i to, en projekteringsorganisation og en produktionsorganisation [SBI 256, 1995]. Projekteringsorganisationen består af repræsentanter for de parter, der indgår i projekteringen og planlægningen af byggeopgaven. Typisk udgøres denne af arkitekter, rådgivende ingeniører, myndigheder og afhængigt af entrepriseformen også ind i mellem af repræsentanter fra entreprenørvirksomheder og leverandører. Produktionsorganisationen udgøres derimod af henholdsvis en leverandørdel og en byggepladsdel, der omfatter alle de parter, der medvirker i selve udførelsesfasen. Dette forhold, hvor to forskellige organisationer involveres i byggeprocessen, er ligeledes diskuteret i [Bröchner, 1995]. Side 6 af 73

7 Parallelt med de to organisatoriske enheder kan der også identificeres to centrale logistikaktiviteter, henholdsvis den eksterne varestrøm, dvs., distributionen af byggevarerne til byggepladsen og den interne varestrøm, dvs., oplagring og intern transport/håndtering på pladsen. Ifølge [SBI 239, 1994] og [Knöös, 1991] kan logistik i et byggeprojekt sammenfattes til følgende elementer: - Planlægningsfunktioner, som omfatter de administrative funktioner, der skal gennemføre planlægningen af materialestrømmen. - Styringsfunktioner, som omfatter en række administrative funktioner, der skal varetage den operationelle styring af materialestrømmen. - En fysisk materialestrøm, der kan opdeles i en ekstern og en intern materialestrøm. - Informationsstrømme, der hovedsagligt omfatter planlægnings-, styrings og kontrolinformationer, fx i form af tegninger og aftaler eller i forbindelse med bestilling og afkald af materialer eller modtagekontrol på byggepladsen. På baggrund af disse 4 elementer er modellen i Figur 2-3 over logistikken i et traditionelt byggeprojekt opstillet. Produktionsorganisation / byggeplads Projekteringsorganisation Tilførsel af informationer Planlægnings- og styringsfunktioner Indkøb Produktion Produktionsorganisation/ leverandører Tilførsel af materialer Modtagelse/ kontrol Oplagring Indbygning/ montage Færdigt bygværk Informationsstrøm (koordinering, styring) Fysisk materialestrøm/transport Figur 2-3: Model for logistik i et byggeprojekt [SBI 256, 1995, s. 13] Ved gennemførelsen af et byggeri oprettes en række planlægnings- og styringsfunktioner, der tilsammen udgør et administrativt niveau i produktionsorganisationen. I Figur 2-3 er planlægnings- og styringsfunktionen yderligere opdelt i henholdsvis en indkøbsog en produktionsfunktion. Den traditionelle model har dog en svaghed i forhold til beskrivelsen af materiale- og informationsstrømmen til leverandørerne, der her er vist som en del af produktionsorganisationen. Nyere modeller for byggelogistik inddrager i større grad hele forsyningskæden, hvilket illustreres i næste afsnit. Side 7 af 73

8 2.2.2 Udvidelse af logistikmodellen Logistikmodellen, som den fremgår af Figur 2-3, er primært centreret omkring byggepladsen og produktionsorganisationen. I Sverige har der gennem en årrække været et bredere fokus, hvor især Supply Chain Management (SCM) i højere grad er blevet inddraget. På svensk forstås SCM som styring af forsyningskæden. Fredrik Olsson, Lunds Universitet, påpeger gabet mellem produktionsorganisationen og projekteringsorganisationen i sit Licentiat [Olsson, 2000]. Han opstiller en model for sammenhængen mellem to forskellige processer, dels forsyningskæden og dels byggeprocessens traditionelle fasemodel. Baggrunden for modellen er dels et svensk casestudie og dels litteraturstudier. De to forskellige processer harmonerer fint med den danske opfattelse af de to organisationers virkefelt, henholdsvis projekterings- og produktionsorganisationen. Fredrik Olssons logistikmodel for de to processers interaktion på byggepladsen er vist i Figur 2-4. Projektidé Informationsflow Udredning Forprojektering Projektering Byggeprocessen Råmateriale Leverandør Fremstilling af byggevarer Fremstilling af præfabrikationer Grossist Vedligeholdelse (slutbruger) Forsyningskæden Vedligeholdelse (slutbruger) Figur 2-4: Interaktion mellem forsyningskæden og den traditionelle fasemodel [Olsson, 2000]. Fasemodellen for den traditionelle byggeproces er gennem de seneste år, grundet den øgede fokusering på kunden af flere virksomheder ofte blevet betegnet værdikæden [Olsson, 2000, s. 120]. Dette virker umiddelbart rimeligt, idet værdien for kunden netop skabes gennem de enkelte byggefaser, imens materialestrømmen udgør et input til værdiskabelsen. I det efterfølgende betegnes sammenhængen mellem de enkelte byggefaser under et derfor som værdikæden. Side 8 af 73

9 Fredrik Olssons undersøgelser understreger, at såfremt informationer deles mellem de to processer åbnes helt nye muligheder for anvendelsen af den viden og de erfaringer, der implicit eksisterer i henholdsvis forsynings- og værdikæden. Modellen i Figur 2-4 er en simplificering af logistikken i et egentligt byggeprojekt, især hvad forsyningskæden angår. Udførelsen på byggepladsen er netop karakteriseret ved, at der er adskillige forsyningskæder involveret i leveringen af materialer. Simplificering af modellen er dog foretaget for overskuelighedens skyld, dog skal dette forhold overvejes nøje, idet det netop påpeges, at det er i koordinationen mellem de forskellige forsyningskæder og værdikæden, et af kerneproblemerne ligger [Olsson, 2000, s. 129]. Med hensyn til Supply Chain Management understreger Fredrik Olsson, at der i den traditionelle svenske byggebranche og i de enkelte projekter eksisterer en forsyningskæde, men den overordnede ledelse af denne er forsvindende. Dette forhold understøttes yderligere af fraværet af egentlige logistikere i de svenske byggevirksomheder. Denne mangel medfører, at den samlede styring af forskellige aktiviteter i stor udstrækning overlades til entreprenøren alene. Eksempler på fælles logistikaktiviteter er bl.a. [Olsson, 2000, Slides]: - Lager - Vareflow - Omkostninger - Information - Risiko - Planlægning - Inter-organisatoriske relationer Vurdering af modellen Det kan diskuteres, hvorvidt der for at opnå fuld integration internt mellem de enkelte led i henholdsvis værdi- og forsyningskæden til modellen skal tilføjes informationsflowet mellem de enkelte led. Modellen påført dette informationsflow er illustreret i Figur 2-5. Side 9 af 73

10 Byggeprocessen Projektidé Udredning Forprojektering Projektering Forsyningskæden Råmateriale Leverandør Fremstilling af byggevarer Fremstilling af præfabrikationer Grossist Vedligeholdelse (slutbruger) Vedligeholdelse (slutbruger) Figur 2-5: Interaktion mellem forsyningskæden og den traditionelle fasemodel tilført det interne informationsflow i de to kæder, frit efter [Olsson, 2000]. Informationsmængden mellem ledene i forsyningskæden skal udvides for at opnå øget logistisk styring (flow) af materialestrømmen. Det er således en forudsætning, at der kan trækkes informationer mellem de enkelte led i kæden, hvorfor integration mellem de enkelte virksomheders elektroniske informationsstyringssystemer bliver nødvendig. En afgørende forudsætning for denne integration er en øget standardisering af bygningsdele og materialer. Denne standardisering pågår pt. i stadig større omfang, bl.a. kan nævnes Center for Byggeklassifikation, der arbejder med udvikling af bygningsdelstavlen. Denne øgede integration mellem de enkelte led kan muligvis substituere informationsstrømmen mellem de tidlige byggefaser og de initierende led i forsyningskæden. Dette forudsætter dog en nøjagtig klarlæggelse de enkelte aktørers informationsbehov. Der afgrænses dog for yderligere analyse af dette forhold. Tilsvarende gælder informationsoverførslen mellem faserne i byggeprocessen. Selvsagt er det vanskelligt at operere med informationsoverførsel på tværs af tid, som det er tilfældet i den samlede byggeproces. Dog er relevansen af erfaringsoverførsel mellem aktørerne i de enkelte byggefaser gennem flere forsøgsprojekter blevet påpeget, hvilket forklarer informationsstrømmene fra fremtid til nutid. Det vurderes også, at det er væsentligt at inddrage vedligeholdelsesfasen i modellen for informationsstrømmene, idet det trods alt er de fremtidige brugere typisk repræsenteret Side 10 af 73

11 af bygherren, der optræder som kunder for byggeriet, og at det netop er disses behov, bygværket skal opfyldes. I det efterfølgende redegøres for de danske udviklingstiltag, der er gennemført eller påbegyndt i løbet af de seneste 10 år. Der fokuseres især på de logistiske elementer, der er inddraget i forsøgsprojekterne, hvilket illustreres vha. Fredrik Olssons oprindelige model for logistik i et byggeprojekt, som er vist i Figur Udviklingstiltag Følgende afsnit giver en kort beskrivelse af de udviklingsbyggerier og tiltag, der er gennemført over de seneste 10 år i den danske byggebranche. I beskrivelsen medtages både afsluttede og igangværende projekter. Der fokuseres på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med de enkelte udviklingstiltag samt på omfanget af byggelogistik i projekterne. Endvidere illustreres i relation til Fredrik Olssons teori for informationsudveksling og logistik [Olsson, 2000], på hvilke områder i de enkelte faser i byggeprocessen de forskellige udviklingsprojekter har gennemført aktiviteter, som har haft indflydelse på byggelogistikken. De udviklingstiltag, der fokuseres på i det efterfølgende, er: BYGGELOGISTIK Materialestyring i byggeprocessen (Sophiehaven) ( ) PPB ( ) - PPU - Habitat - Comfort House - Casa Nova Projekt Renovering ( ) - Værktøjskassen Projekt Nye Samarbejdsformer (1998-) Projekt Hus (1998-) Trimmet Byggeproduktion (Privat finansieret) (1999-) - 6 forsøgsbyggerier pt. MT Højgaard 3.1 BYGGELOGISTIK Materialestyring i byggeprocessen Følgende afsnit er udarbejdet på baggrund af [SBI 316, 1999], [Byggelogistik I, 1993] og [Byggelogistik II, 1994]. I maj 1989 iværksatte Boligministeriet en ordning med særlige kvoter inden for det offentligt støttede byggeri til udviklingsprojekter bl.a. med det formål at give mulighed for at afprøve nye samarbejdsformer. Under dette udviklingsprogram gennemførtes i starten af 1990 erne et samarbejdsprojekt, der havde til formål, at påvise fordelene ved en bedre materialestyring i byggeriet gennem et tættere samarbejde mellem projekterende, forhandlere og udførende. Projektet fik navnet BYGGELOGISTIK Materialestyring i byggeprocessen, og henvendte sig først og fremmest til byggeriets fagfolk, herunder bygherrer, projekterende, producenter, forhandlere, entreprenører og håndværkere. Side 11 af 73

12 I perioden gennemførtes, med fokus på byggelogistik, seks forsøgsbyggerier, der alle omhandlede udvikling og afprøvning af et logistiksystem, som i dag er kendt under betegnelsen Sophiehaven-modellen, opkaldt efter bebyggelsen i de første forsøgsbyggerier. I Figur 3-1 er vist en oversigt over de seks forsøgsbyggerier. Efterfølgende fokuseres der dog udelukkende på de to Sophiehaven-byggerier, idet de danner grundlag for den udviklede logistikmodel. By- og Boligministeriet BYGGELOGISTIK Projekter Tema Sophiehaven (etape I) - Hillerød boliger Hovedentreprise Basalt logistiksystem Sophiehaven (etape II) - Hillerød boliger Hovedentreprise Basalt logistiksystem ("fuld skala") Engbuen (etape I) - Allerød boliger Hovedentreprise Basalt logistiksystem og dataudveksling Engbuen (etape II) - Allerød boliger Hovedentreprise Basalt logistiksystem og dataudveksling Bækkegården - Ølstykke boliger (inkl. 5 renoverede boliger) Fagentreprise Basalt logistiksystem og samarbejdsformer Boldbanen - Stenløse boliger Fagentreprise Basalt logistiksystem og samarbejdsformer Figur 3-1: Oversigt over de seks forsøgsbyggerier i projektet BYGGELOGISTIK [SBI 316, 1999, s. 10]. Overordnet ansvarlig for hele udviklingsprojektet omkring Sophiehaven (etape I og II) var NIRAS (tidligere N&R Consult A/S) især med Sven Bertelsen som en væsentlig drivkraft. Arbejdet med at udvikle en logistikmodel med det umiddelbare sigte at forbedre materialestyringen tog bl.a. afsæt i problemstillingen om, at rådgiverne ikke i tilstrækkeligt omfang benytter sig af den viden, som de udførende besidder omkring de forskellige byggekomponenters anvendelse og indpasning i byggeprocessen. Dette er direkte afledt af det forhold, at de udførende virksomheder og leverandørerne afhængig af entrepriseformen, ofte først udpeges når projektet er udarbejdet, hvilket vanskeliggør en hensigtsmæssig dialog vedrørende materialevalget. En anden af de initierende problemstillinger ved udviklingen af logistikmodellen har været, at leverandørerne ofte vælges ud fra hvilke firmaer, der kan levere den rigtige vare til den laveste pris, frem for hvem der kan levere den bedste leverance til den rigtige pris [Byggelogistik I, 1993]. Side 12 af 73

13 Ved en indledende analyse blev der med udgangspunkt i en typisk byggesag identificeret ni symptomer på mangelfuld materialestyring. Ved en yderligere analyse blev årsagerne til symptomerne klarlagt, og af disse var de hyppigst forekommende: Mangelfuld arbejdsplanlægning Mangelfuld leveranceplanlægning Kvantumsrabatter Projektfejl Øvrige menneskelige fejl Endvidere medvirkede forhold som projektændringer, manglefuld montagekontrol og pladsstyring samt uhensigtsmæssige arbejdsmetoder også til den ringe materialestyring. Det skal her bemærkes, at årsagerne til de problemer, der optræder under udførelsesfasen af et byggeri, ofte skal søges i de foregående faser. Der blev i Sophiehaven-projektet satset på en model, der skulle styrke det praktiske samarbejde under udførelsen og forbedre materialestyringen. Konkret indførtes der en fælles materialekoordinator 2, der bar ansvaret for såvel fagentreprisernes materialeleverancerne som planlægningen af indretningen af byggepladsen. Indførelsen af materialekoordinatoren medførte således, at indkøb og afkald af materialer til byggepladsen blev adskilt både organisatorisk og ansvarsmæssigt, idet den enkelte fagentreprenør varetog indkøbsfunktionen, mens materialekoordinatoren overtog afkaldet. Den væsentligste opgave for materialekoordinatoren blev således: at koordinere materialeflowet til og på byggepladsen i samarbejde med leverandørerne og de udførende med reference til byggeledelsen. [Byggelogistik I, 1993, s. 10] Idet der i praksis i dag vil være overlap mellem byggelederens og materialekoordinatorens opgaver, vil det være hensigtsmæssigt, at de to funktioner udøves af samme virksomhed. På baggrund af de indledende analyser med henblik på at afdække logistikproblemerne i byggeprocessen og potentialet for en videreudvikling af den gældende praksis, blev der udviklet et basalt logistiksystem, der benyttedes som grundelement i udviklingsprojektet. En oversigt over de væsentligste elementer i det basale logistiksystem, Sophiehavenmodellen, er vist i Figur Oprindelig betegnet som en skaffer. Side 13 af 73

14 Filosofien Just-In-Time produktion Leverancer planlægges efter arbejdets fremdrift på byggepladsen. Indbygning i forlængelse af levering til byggepladsen undgå lagre. Minimeringer af bestillinger i sidste øjeblik. Tidligere og tættere samarbejde mellem projekterende, udførende og leverandører i byggeprocessen. Aktiv byggeledelse produktionschef på byggepladsen. Administrative hjælpemidler logistikværktøjer Tids- og aktivitetsplaner Unitspecifikationer Leveranceplaner Afkaldeplaner Pladsplaner Drift af logistiksystem skafferen Sikre korrekt anvendelse af logistikværktøjer. Koordinering og afkald af leverancer til byggepladsen. Sikre modtagekontrol og evt. anvisning af lagerplads. Kontakt til leverandører. Modvirke suboptimering i byggeprocessen. Koordinering af fælles materiel på byggepladsen. Figur 3-2: Oversigt over de væsentligste elementer i det basale logistiksystem [SBI 316, 1999, s. 9]. Konklusionen på Sophiehavenprojektet er opsummeret i følgende punkter: Der blev brugt færre mandtimer end beregnet. Materialestyringen medførte mere sikre leverancer med færre fejl. Svind og spild blev mindre end forventet. Materialekoordinatoren viste sig at være en stor hjælp i materialeadministrationen. På trods af de positive resultater var der dog en del problemer forbundet med at opgøre besparelserne og omkostningerne for de enkelte parter. Hovedparten af besparelserne kom entreprenørerne og håndværksvirksomhederne til gode i form af mindre svind og spild, mindre oplagring på pladsen og sparet arbejdstid, der ellers ville være medgået til intern transport på pladsen. Til gengæld blev omkostningerne til planlægning og anden administration øget som følge af logistiksystemets indførelse. Besparelserne oversteg dog de ekstra omkostninger. For byggevaregrossisterne og -producenterne har Sophiehaven-modellen også betydet besparelser bl.a. fordi logistiksystemet giver mulighed for en mere rationel tilrettelæggelse af materialeleverancerne. Figur 3-3 viser en skematisk angivelse af fordelingen af besparelser og omkostninger i forbindelse med Sophiehavenprojektet. Side 14 af 73

15 Udførende virksomheder Byggevaregrossister Byggevareproducenter Svind og spild Indkøb Indkøb Intern transport og produktion Varehåndtering og lager Transport Oplagring Pakning, units Pakning, units Administration Administration Administration Figur 3-3: Skematisk angivelse af omkostningernes fordeling i forhold til normal praksis for de involverede virksomheder. Rådgivernes omkostninger er ikke medtaget, men er af SBI skønnet at være steget marginalt. En nedadgående pil medfører en omkostningsreduktion (besparelse) for den pågældende aktivitet, en opadgående pil medfører en øget omkostning, mens en vandret pil medfører at aktiviteten er omkostningsneutral [SBI 316, 1999, s. 15]. Angivelserne er kun retningsgivende tendenser, idet størrelsen af besparelserne ikke kan opgøres. Dette skyldes dels, at der ikke er en sammenlignelig byggesag uden materialestyring og dels at besparelserne blev opsuget hos de enkelte parter uden at fremgå af de officielle regnskaber. Resultatet af projektet er, at der ud fra skøn er opnået en samlet produktivitetsforbedring på mellem 5 og 10% i forhold til en normal byggesag af tilsvarende art og omfang, og at besparelserne i høj grad stammer fra mindre spild og svind på materialerne. Figur 3-4 viser en vurdering af på hvilke områder i byggeprocessen, der i Sophiehavenprojektet er gennemført aktiviteter, som har indflydelse på byggelogistikken i relation til Fredrik Olssons model. Side 15 af 73

16 Byggeprocessen Projektidé Udredning Forprojektering Projektering Forsyningskæden Råmateriale Leverandør Fremstilling af byggevarer Fremstilling af præfabrikationer Grossist Vedligeholdelse (slutbruger) Vedligeholdelse (slutbruger) Figur 3-4: Vurdering af Sophiehaven-projektet i relation til Fredrik Olssons model. Det fremgår af Figur 3-4, at det i vid udstrækning er lykkedes at integrere et samarbejde mellem de projekterende, de udførende og byggevareleverandørerne i Sophiehavenprojektet. 3.2 PPB-programmet Følgende afsnit omhandlende PPB-programmet 3 og de fire konsortier herunder er udarbejdet på baggrund af [Walløe, 2001 (a)], [Walløe, 2001 (b)], [Clausen, 2001], [ATV, 1999] og [Bang, 2000]. I 1994 iværksatte Erhvervsfremme Styrelsen i samarbejde med By- og Boligministeriet PPB-programmet med det formål, at øge produktiviteten i dansk byggeri og skabe bedre og billigere byggerier samt styrke den danske byggebranche internationalt. Målet skulle bl.a. realiseres gennem dannelse af vertikalt integrerede konsortier, der skulle gennemføre en række udviklingsprojekter, hvori nye produkter, processer og organisationsformer skulle afprøves. Baggrunden for PPB-programmet var at samle op på den udvikling, der er foregået i byggeriet siden 50 erne og 60 erne, hvor boligens form og indhold har udviklet sig meget, uden at den tilgængelige viden og ekspertise vedrørende udviklingen af produkter, processer og produktivitet er fulgt med. På baggrund heraf har målet med PPBprogrammet været af fremme: 3 Proces- og Produktudvikling i Byggeriet. Side 16 af 73

17 Samarbejdet mellem virksomhederne på byggeområdet, herunder den vertikale integration. Konkurrenceevnen gennem produktudvikling, procesudvikling og innovation inden for byggeriet. Eksporten og beskæftigelsen inden for byggeriet gennem forbedring af konkurrenceevnen, herunder generelt at forbedre produktiviteten. [Walløe, 2001 (a)] Udviklingsarbejdet og forsøgsbyggerierne er gennemført af fire konsortier med hver sit fokusområde: PPU MT Højgaard A/S (tidligere Højgaard &Schultz A/S, Rambøll, Arkitektgruppen i Århus. Fokus på procesudvikling og vertikalt samarbejde i byggeriet. Habitat NIRAS, Vilhelm Lauritzens Tegnestue, J&B Entreprise, Cenergia, Semco, Landskab & Rum. Fokus på projekterings- og udførelsesstrategi, hvor de samme principper, knudepunktsløsninger, materialer og produkter anvendes i de individuelle byggerier. Comfort House NCC Danmark A/S, Carl Bro Byg, Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Fokus på et nyudviklet konstruktionssystem i gips og stål suppleret med et lukningssystem af præfabrikerede facade- og tagløsninger og et kompletteringssystem, der var velegnet til industriel fremstilling. Casa Nova COWI, Skanska Danmark A/S, Nova 5 Arkitekter A/S, Tegnestuen Vandkunsten. Fokus på udvikling af et træbaseret byggesystem, der var velegnet til industriel fremstilling. I det efterfølgende beskrives de fire konsortier enkeltvis PPU-konsortiet PPU-konsortiets 4 arbejde, der blev indledt i 1995, udsprang af erfaringerne fra Sophiehaven-projektet først i halvfemserne. De forventede reduktioner i tid og omkostninger for de efterfølgende projekter udeblev, og på den baggrund valgte PPU-konsortiet at fokusere på logistikken som udviklingstema. Det oprindelige mål for PPU var udvikling af det vertikale samarbejde, hvor fagene i stedet for at modarbejde hinanden skulle samarbejde om at skabe de optimale vilkår for helheden. Konkret gennemførtes dette i en 3-fasemodel med faserne; Programprojekt, Projektforslag og Udførelsesprojekt. PPU arbejdede med et koncept, hvor byggeprojektet blev opdelt i procesenheder, defineret som: 4 Programprojekt Projektforslag Udførelsesprojekt. Side 17 af 73

18 sammenhængende funktionelle, montagemæssige og logiske forløb, hvis grænser klart defineres i forhold til andre procesenheder. Meningen med konceptet var at skabe et samarbejde mellem de projekterende og de udførende ved projekteringens start, således at parterne i fællesskab kunne fastlægge procesenhederne og bindingerne mellem disse. Målet var at udarbejde et optimalt projektmateriale, hvor alle arbejdsmetoder på forhånd var gennemtænkte og velplanlagte. PPU-konsortiets mål med at sætte fokus på byggelogistikken var en udvidelse af det traditionelle arbejdsområde for entrepriseledelsen, således at denne også skulle omfatte planlægning og styring af materialeleverancer. Herudover skulle administrationen effektiviseres og IT skulle integreres i entrepriseledelsesfunktionen. For at frigive flere mandtimer til egentlig produktion og undgå dobbeltarbejde i udførelsesfasen var målet endvidere at samle de udførendes fælles aktiviteter under et. PPU-konsortiet har derfor koncentreret sig om følgende initiativer i forhold til logistik på byggepladsen i de forsøgsbyggerier, der er gennemført: Vertikalt samarbejde mellem arkitekt, ingeniør, entreprenør, leverandør og producent, således at de hver for sig kan gøre deres indflydelse gældende på de rigtige tidspunkter. Udvikling af entrepriseledelsesfunktionens ansvarsområde. Videreudvikling af værktøj til byggelogistik, baseret på procesenheder. Anvendelse af et fælles IT-system til udarbejdelse og overførsel af elektroniske mængdebærende leverancebeskrivelser og unitskemaer mm. Vejrligs uafhængig produktion baseret på kontinuert lukning af råhus sikret ved styring af logistik. [Walløe, 2001 (b)] Erfaringerne fra de forsøgsbyggerier, der er gennemført i PPU-regi, er, at det er svært at arbejde med logistik i praksis, men at der er store besparelser at hente, når parterne får det til at fungere. Et af problemerne bunder i den traditionelle fagopdeling, der er i byggeprocessen, da det er usikkert, hvilke parter der drager fordel af logistikarbejdet, og nogle parter derfor ikke ser nogen fordel i at deltage. Et andet af problemerne, som PPU-konsortiet havde ved at indføre logistik på byggepladsen, var, at gevinsterne var svære at gøre op. Konsortiet kan dokumentere, at der er opnået besparelser i form af bl.a. mindre materialespild men ikke størrelsen af besparelserne. Fejl i projektmaterialet har for alle forsøgsbyggerierne været et tilbagevendende problem, der har reduceret størrelsen af gevinsten ved at arbejde aktivt med logistikken på byggepladsen. PPU-konsortiet er derfor af den overbevisning, at konceptet i PPUsamarbejdet vil give den største gevinst, hvis entreprenøren inddrages allerede i projekteringsfasen og dermed kan være med til at sikre udarbejdelsen af realistiske planer for udførelsesfasen [Walløe, 2001 (a), s. 10]. I løbet af de forskellige forsøgsbyggerier, der er gennemført under PPU-konsortiet, har der været gode erfaringer med at anvende rullende ugeplaner i modsætning til den traditionelle hovedtidsplan og detailplan. De rullende ugeplaner udarbejdes med en 3 til 5 ugers horisont og sikrer, at alle aktiviteter i den påfølgende periode kan udføres og bli- Side 18 af 73

19 ver udført. Der er ikke anvendt en egentlig materialekoordinator som i Sophiehavenprojektet, i stedet er der en logistikkoordinator hos hovedentreprenøren, der koordinerer aktiviteterne indbyrdes. Nedenstående punkter er områder, hvor PPU-konsortiet kan dokumentere, at der kan eller vil være besparelser at hente ved at arbejde aktivt med at få byggepladslogistikken til at fungere optimalt: Reduktion af spild og svind fra lagre på pladsen Reduktion af intern transport Reduktion af fejlleverancer Reduktion af brækage Færre projektfejl Reduktion af spildtid De erfaringer, der er gjort i forbindelse med de enkelte forsøgsbyggerier, forsøges løbende indarbejdet i konceptet. Efter et byggeris afslutning foretages der i fællesskab mellem rådgivere, leverandører og udførende en erfaringsopsamling, hvor processerne og samarbejdets forløb drøftes. Dette har resulteret i et fælles erfaringsgrundlag af gode tekniske løsninger, der både er udførelsesmæssigt og økonomisk hensigtsmæssige. Arbejdet i PPU-konsortiet har sigtet mod at skabe en kontinuitet i byggeprocessens udførelsesfase, således at såvel effektiviteten på byggepladsen som kvaliteten af arbejdet forbedres. Dette er især opnået ved det fjerde forsøgsbyggeri, hvor der efter en regulering af akkorderne blev mulighed for at tilføre byggeriet kvaliteter, der ellers ikke ville have været råd til. Reguleringen af akkorderne skyldtes, at det var håndværkerne, der ved de første byggerier opnåede de økonomiske produktivitetsgevinster, således at deres akkorder var langt højere end ved tilsvarende byggerier. De faste samarbejdsrelationer mellem de projekterende, leverandørerne og de udførende har desuden gjort det muligt at indregne en produktivitetsgevinst på 15% af arbejdstimeforbruget i forhold til traditionelt byggeri for det fjerde forsøgsbyggeri. I Figur 3-5 er der i relation til Fredrik Olssons model vist, på hvilke områder i byggeprocessen PPU-konsortiet har gennemført aktiviteter, som har indflydelse på byggelogistikken. Side 19 af 73

20 Byggeprocessen Projektidé Udredning Forprojektering Projektering Forsyningskæden Råmateriale Leverandør Fremstilling af byggevarer Fremstilling af præfabrikationer Grossist Vedligeholdelse (slutbruger) Vedligeholdelse (slutbruger) Figur 3-5: Områder, hvor der i PPU-konsortiet er gennemført aktiviteter i relation til logistikken på byggepladsen [Walløe, 2001 (a), s. 11]. Figur 3-5 viser, at PPU-konsortiet i en vis udstrækning realiserede målet om vertikal integration, idet det er lykkedes at få informationsstrømmene til at flyde mellem leverandørerne, grossisterne og projekteringen, ved at anvende logistikværktøjer og samle koordineringen af alle logistikaktiviteterne hos hovedentreprenøren. Dog er det ikke i tilstrækkelig grad lykkedes, at opnå et optimalt samarbejde mellem de projekterende og de udførende, hvilket medførte problemer med fejl i projektmaterialet, som først blev opdaget i udførelsesfasen Habitat I Habitat-konsortiet var idéen at betragte byggeriet som en sum af delsystemer, hvor det centrale var en langsgående bærende kerne, indeholdende installationsdelen i byggeriet. De øvrige rum skulle herefter tilbygges kernen efter kundens ønsker og behov. Idéen var at fremstille delsystemerne industrielt hos forskellige underleverandører, der selv skulle stå for den detaljerede udformning af delsystemet såvel som for fremstillingen og montagen. Der skulle så vidt muligt anvendes allerede eksisterende delsystemer, der i samarbejde med leverandøren kunne tilpasses og videreudvikles det aktuelle byggeri. Følgende tre delsystemer blev anvendt i Habitat-konsortiet: Fundamenter og terrændæk, jord- og ledningsarbejder. En bygningskerne, omfattende alle våde rum og alle lodrette installationsføringer. Alle øvrige rum, herunder tag og facader. [ATV, 1999] Side 20 af 73

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Trimmet byggeri. Trimmet byggeri. Byggeprocessen - historisk

Trimmet byggeri. Trimmet byggeri. Byggeprocessen - historisk Trimmet byggeri Trimmet byggeri Lidt om trimmet byggeri (Lean Construction) Der tales meget om det, og der er ikke tvivl om, at det er nødvendigt at kigge nærmere på det. Der er mange navne i spil: TrimByg

Læs mere

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Introduktion til Lean Construction Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Hvad sker der på byggepladsen Spild 39% Transport 5% Gå 6% Forberedelse Prod./mont. 31% 30% Vente 21% Borte 12%

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen. 7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er

Læs mere

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen PROJEKTLEDELSE Mini projekt C201 Afleveret d. 30. april 2003 Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen Jesper Linding Rikke Pedersen BROHUSET 1 Indledning En virksomheds struktur kan være

Læs mere

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN?

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? Kandidatafhandlingen Aalborg Universitet 2013 HOSPIALSLOGISTIK STRATEGISK HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? En analyse af bygge- og anlægsbranchen for identifikation og

Læs mere

5.1 Produktionsfilosofier i forsøgsprojekter

5.1 Produktionsfilosofier i forsøgsprojekter 5. PROBLEMANALYSE AF UDVIKLINGSTILTAG 5. PROBLEMANALYSE AF UDVIKLINGSTILTAG Formålet med problemanalysen er, at redegøre for hvorvidt udvalgte produktionsfilosofier er brugt i udviklingsarbejdet, bevidst/ubevidst.

Læs mere

Lean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK

Lean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK Lean Construction DTU Diplom 29. oktober 2015 Jakob Lemming Lean Construction - DK lcdk@leanconstruction.dk Lean hos Toyota Mål for Lean Production Maksimér værdien Fastlæg værdier ud fra kundens definition

Læs mere

PAPER 3 DANSKE UDVIKLINGSTILTAG I BYGGEBRANCHEN

PAPER 3 DANSKE UDVIKLINGSTILTAG I BYGGEBRANCHEN Aalborg Universitet PAPER 3 DANSKE UDVIKLINGSTILTAG I BYGGEBRANCHEN Jeppe Drachmann Christensen & Claus Nielsen Civilingeniørstuderende ved Instituttet for Produktion Virksomhedssystemlinien 9-10 semester

Læs mere

4.1 Danske udviklingstiltag. 4.1.1 Byggelogistik 4. UDVIKLINGSTILTAG

4.1 Danske udviklingstiltag. 4.1.1 Byggelogistik 4. UDVIKLINGSTILTAG 4. UDVIKLINGSTILTAG 4. UDVIKLINGSTILTAG Formålet med kapitlet er at redegøre for udviklingstiltag i byggebranchen i henholdsvis Danmark og udlandet. Der er afgrænset til at se på procesorienterede udviklingstiltag

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Menneskerne bag maskinerne

Menneskerne bag maskinerne Menneskerne bag maskinerne - Om optimering af produktivitet i byggebranchen Nye ledelsesmetoder vinder frem over alt, og en branche, som er særligt i fokus er byggeriet, da optimering af produktivitet

Læs mere

11.1 Opsamling 11. KONKLUSION

11.1 Opsamling 11. KONKLUSION 11. KONKLUSION 11. KONKLUSION Formålet med denne konklusion er at redegøre for projektets resultater og samarbejde samt give kritik på anvendte metoder og kilder. Dette gøres indledningsvis ved at samle

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

6.1 Problemstillinger i byggebranchen generelt

6.1 Problemstillinger i byggebranchen generelt 6. PROBLEMIDENTIFIKATION 6. PROBLEMIDENTIFIKATION Med udgangspunkt i beskrivelserne og den foregående analyse er formålet i dette kapitel at sammenfattet de problemstillinger, som knytter sig til det initierende

Læs mere

Samarbejde med entreprenøren

Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,! " # $

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,!  # $ %& ' &(&(( & ) * +, ! Kernen i i begrebet mobilitet er er ophævelse af af stedfaktoren. Den mobile sagsmedarbejder skal kunne agerer her og og nu nu på på grundlag af af relevante og og opdaterede data,

Læs mere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Værdiskabelse og Trimmet Projektering. Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge

Værdiskabelse og Trimmet Projektering. Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge Værdiskabelse og Trimmet Projektering Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge Medlemsmøde Lean Construction-DK 25.-26. november 2008 Rolf Simonsen rs@vaerdibyg.dk Projektet Slidesne er fra et konsulentforløb

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring Grøn Proces Et redskab til produktionsforberedelse og styring Undersøgelser i byggebranchen viser at ventetid, spild, svind, tyveri og skader......udgør en væsentlig del af årsagen til branchens dårlige

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

If You can t describe what you are doing as a process, you don t know what you are doing. Deming

If You can t describe what you are doing as a process, you don t know what you are doing. Deming If You can t describe what you are doing as a process, you don t know what you are doing. Deming FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE (FBE) FBE GEOGRAFI Hvor effektiv er byggeprocesserne? 1.

Læs mere

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt

Læs mere

Projekt Nye Samarbejdsformer

Projekt Nye Samarbejdsformer Projekt Nye Samarbejdsformer arbejdspapir om brug af workshops ved partnering INFORMATION Erhvervs- og Boligstyrelsen Oktober 2001 1 Indhold 3 Forord 4 Nye samarbejdsformer - partnering 5 Workshops Hvorfor

Læs mere

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 5.1

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 5.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 5.1 Konkurrenceparametre Leveringssikkerhed Virksomhedens fokus i forhold til produktionsfunktionen. Leveringssikkerhed betyder, at ordren leveres

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Erhvervs- og Boligstyrelsen. Skovgården, Ringsted - rapport fra forsøgsbyggeri, måling af logistik

Erhvervs- og Boligstyrelsen. Skovgården, Ringsted - rapport fra forsøgsbyggeri, måling af logistik Erhvervs- og Boligstyrelsen Skovgården, Ringsted - rapport fra forsøgsbyggeri, måling af logistik Den 23. juli 2003 1 Indhold Side Forord 2 1 Indledning 3 2 Konklusioner 4 3 Byggesagen 4 4 Grundlag for

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

2008 se u o H ine sh n u S

2008 se u o H ine sh n u S Byggesektorens udfordringer Lønandel i byggeriet er 50%. I industrien oursourcing af produktion hvis lønandel over 10%. Dårlig indtjening hos entreprenørerne på 1-4%. Årsag: - Unikabyggeri med megen nyudvikling

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

SYSTEM DIVISION DIN INNOVATIVE OG KOMPETENTE LOGISTIKPARTNER NATIONALE OG INTERNATIONALE TRANSPORTER FOR BYGGEINDUSTRIEN

SYSTEM DIVISION DIN INNOVATIVE OG KOMPETENTE LOGISTIKPARTNER NATIONALE OG INTERNATIONALE TRANSPORTER FOR BYGGEINDUSTRIEN SYSTEM DIVISION DIN INNOVATIVE OG KOMPETENTE LOGISTIKPARTNER NATIONALE OG INTERNATIONALE TRANSPORTER FOR BYGGEINDUSTRIEN VI KENDER BYGGEINDUSTRIENS SÆRLIGE BEHOV FOR PRÆCISION OG NØJAGTIGHED Markedet for

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af

Læs mere

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis LCDK medlemsmøde 06 november 2014 Lean værktøjer i praksis Lean værktøjer i praksis Et uddrag af visionen "Vi vil være epicenter for forskning, viden, uddannelse, erfaring, værktøjer, netværk og fordomsfri

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

BygSol - Samarbejde og læring på byggepladsen

BygSol - Samarbejde og læring på byggepladsen 1. Hvem er CEG A/S 2. Hvorfor Samarbejde og læring på byggepladerne hos CEG 3. November 2004 hos CEG 4. Fremtiden hos CEG CEG A/S www.ceg.dk 1 1. Hvem er CEG A/S: - Entreprenørfirma med årlig omsætning

Læs mere

Bilag - Produktivitetsindikatorer. Produktivitetsindikatorer FASE 1: VÆRKTØJSUDVIKLING

Bilag - Produktivitetsindikatorer. Produktivitetsindikatorer FASE 1: VÆRKTØJSUDVIKLING Bilag - Produktivitetsindikatorer Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Byfornyelsesselskabet København s.m.b.a Produktivitetsindikatorer FASE 1: VÆRKTØJSUDVIKLING Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling

Læs mere

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 12:50 Produktivitet og effektivitet i byggelogistik - Nyt forskningsprojekt støttet af Trafikstyrelsen

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser

På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser 7. Og 8. oktober 2008 Marianne Forman maf@sbi.dk # 1 Dagsorden 1. Projektets aktiviteter og mål 2. Projektets erfaringer

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4 1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Indledning. Kapitel maj 2004 Gr.A Indledning

Indledning. Kapitel maj 2004 Gr.A Indledning 3. maj 2004 Gr.A-104 1. Indledning Kapitel 1 Indledning I forbindelse med kurset "Projektledelse" på byggesektorens 6. semester på Aalborg Universitet er udarbejdet dette miniprojekt. Det er valgt, at

Læs mere

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

Projekteringsfasen. 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen

Projekteringsfasen. 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen Byggeopgaven bliver entydigt fastlagt i projekteringsfasen. Her bliver grundlaget skabt for endelig myndighedsgodkendelse og gennemførelse

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002 Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Byggeprocessen Bygherre Rådgiver Entreprenør Det problemfyldte

Læs mere

Det virker også i mindre virksomheder!

Det virker også i mindre virksomheder! Det virker også i mindre virksomheder! Fundamentet for at dele viden er, at der skabes en fælles f forståelse af praksis Agenda 1. Hvem er CEG A/S 2. Hvorfor arbejde med Lean C. hos CEG 3. BygSol pyramiden

Læs mere

SAS Standardarbejde i Administration og Service

SAS Standardarbejde i Administration og Service DI-version 2014-12-17 SAS Standardarbejde i Administration og Service Alle rettigheder tilhører DI 2-5-4 - SAS - Ledelsens Vejledning - 2014-12-17 side 1 af 8 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI

Læs mere

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger Agenda Problemstillinger Analyser og Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram Løsninger Byggeprogram Forberedelse Anbefalinger Konklusion 1 Initierende Problem Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Dato: Arbejdssted: Proceslogbog. Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør:

Dato: Arbejdssted: Proceslogbog. Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør: Arbejdssted: Proceslogbog Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør: Underentreprenører: Navn Fag Opstart dato Afslut dato Bemanding Sjakkets opgave: Sjakkets sammensætning: Navn

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Musikkens Hus i Nordjylland. Anvendelse af Lean Construction. Thomas N. Christensen, Bygherrerådgiver 20 JUNI 2012 MUSIKKENS HUS I NORDJYLLAND

Musikkens Hus i Nordjylland. Anvendelse af Lean Construction. Thomas N. Christensen, Bygherrerådgiver 20 JUNI 2012 MUSIKKENS HUS I NORDJYLLAND Musikkens Hus i Nordjylland Anvendelse af Lean Construction Thomas N. Christensen, Bygherrerådgiver 1 Agenda Historikken Visionen Organisationen Udførelsen Akustikken Tidsplanlægning Opsamling 2 Historikken

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

1.3 Bilag A Tjekliste projekteringsfasen

1.3 Bilag A Tjekliste projekteringsfasen 1.3 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen Byggeopgaven bliver entydigt fastlagt i projekteringsfasen. Her bliver grundlaget skabt for endelig myndighedsgodkendelse og gennemførelse

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Partnering - erfaringer og fremtid

Partnering - erfaringer og fremtid Partnering - erfaringer og fremtid Februar 2004 Partneringarbejdsgruppen Arbejdsgruppen er nedsat i 2003 under Temagruppe 1: Byggeproces og Samarbejde i Byggeriets Evaluerings Center, og har som primære

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen Produktivitetskommissionen Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier København, den 26. september 2012 BAT/sb Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen BAT-kartellet takker for invitationen til

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig

Tillidsbaseret Lean. Effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig Tillidsbaseret Lean Effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig Tillidsbaseret Lean - formålet Formålet med Tillidsbaseret Lean er at skabe effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig. Tillidsbaseret Lean

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere