It-kontrakter. 1. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It-kontrakter. 1. Indledning"

Transkript

1 It-kontrakter 1. Indledning Det anslås, at der omsættes it-ydelser i Danmark for omkring 30 mia. kr. om året. Ydelserne kan f.eks. være udvikling og vedligeholdelse af store komplekse systemer, salg af standardsoftware, drift af it-systemer, rådgivning og anden konsulentbistand. Dette store beløb udtrykker informationsteknologiens afgørende betydning for virksomheder, offentlige myndigheder, privatpersoner og dermed for samfundet i bred forstand. Virksomheder og offentlige myndigheder investerer betydelige beløb i indkøb, udvikling og drift af it-systemer, fordi effektiv it er en afgørende forudsætning for at kunne levere ydelser og betjene borgere i nutidens samfund. Ofte investeres to-cifret og i nogle tilfælde tre-cifret millionbeløb i udvikling og drift af it-systemer. It-systemernes vitale betydning indebærer, at det ofte har store konsekvenser, når noget går galt. Og med mellemrum går noget galt. Særligt i store og komplekse udviklingsprojekter er spørgsmålet reelt ikke, om noget vil gå galt, men hvor meget der går galt. Komplekse it-projekter kan ikke gennemføres med en fejlprocent på 0. At det kan være forbundet med store konsekvenser, når it-systemer fejler, er illustreret i adskillige offentligt omtalte sager i de senere år. I 2003 indebar driftsfejl i Danske Banks systemer bl.a., at danskere gennem flere dag ikke havde adgang til deres netbank, og at store internationale virksomheder ikke kunne gennemføre betalinger. Nationalbanken måtte træde til med 5 mia. kr. for at sikre likviditeten på pengemarkedet. I 2004 medførte problemer med et nyt lønsystem hos Københavns Kommune, at flere tusinde ansatte i kommunen gennem længere tid fik udbetalt forkert løn og i enkelte tilfælde næsten ingen løn. I 2005 oplevede Mærsk massive it-problemer i containerafdelingen, der bl.a. bevirkede fejlforsendelse og fejllastning af containere, hvilket førte til stor kundeutilfredshed. Analytikere har anslået Mærsks tab på disse problemer til 1,5 mia. kr. Senest har det nye elektroniske tinglysningssystem indebåret store forsinkelser i tinglysningen med tab til følge for en række borgere. Det samlede tab er estimeret til en halv mia. kr. og et gruppesøgsmål skal nu afgøre erstatningsspørgsmålet. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at problemerne i den elektroniske 1

2 tinglysning tilsyneladende navnlig skyldes forsinkelser i den manuelle behandling af de sager, der ikke kunne behandles elektronisk. Disse sager illustrerer, at det potentielt er meget store krav, der kan blive rejst, når der opstår it-problemer. Kombinationen af høje omkostninger til anskaffelse og brug af itydelser, ydelsernes vitale betydning og de potentielt store konsekvenser, når noget går galt, skaber et behov for en høj grad af forudsigelighed i parternes indbyrdes aftaleforhold. Parterne har behov for at vide, hvilken ydelse, leverandøren skal levere, og kunden dermed betale for. Dette kan lyde banalt og gælder for enhver form for ydelse. Mange it-leverancer, som f.eks. systemudvikling eller drift, har imidlertid en kompleksitet, der kan gøre det vanskeligt at fastlægge præcist, hvad der er omfattet af leverandørens ydelse. Endvidere forudsætter denne type projekter, at kunden også yder forskellige bidrag f.eks. i forbindelse med afprøvning af systemet. For at skabe klarhed over, hvad leverandøren og kunden hver især skal levere i projektet, indgås en kontrakt, der nærmere beskriver ydelserne og parternes forpligtelser. Parterne har ikke kun behov for at vide hvilke ydelser, de hver især skal tilvejebringe, men også hvilke konsekvenser en misligholdelse af disse forpligtelser udløser. Derfor vil kontrakten normalt også indeholde en detaljeret beskrivelse af parternes misligholdelsesbeføjelser og ansvarsbegrænsninger. Selvom parterne har et ønske om med kontrakten at skabe klarhed over indholdet af deres indbyrdes forpligtelser, misligholdelsesbeføjelser mv., vil det være en illusion, at kontrakten kan eliminere alle uenigheder mellem parterne. Selv ikke den mest omfattende og detaljerede kontrakt vil kunne forholde sig til alle de typer af problemstillinger, der kan opstå i et langvarigt og komplekst it-projekt. Parternes retsforhold vil derfor heller ikke udelukkende blive afgjort af kontraktens indhold. I nogle tilfælde må svaret på en uenighed søges i baggrundsretten, herunder navnlig obligationsretten. Baggrundsretten har ikke kun betydning, når der opstår uenigheder i bestående kontraktforhold. I kontraktforhandlinger kan det være væsentligt at kende retstilstanden efter baggrundsretten, da denne vil være tilbagefaldspositionen, hvis ikke andet aftales i kontrakten. Jurister, der arbejder med it-kontrakter, må derfor både have kendskab til kontraktreguleringen og den baggrundsretlige regulering af it-leverancen. Kravet om kendskab til kontraktreguleringen indebærer bl.a. et kendskab til de reguleringstemaer, som kontrakten bør indeholde, et kendskab til de standardkontrakter, der gælder på området, og i tilknytning hertil et kend- 2

3 skab til de branchekutymer, der gælder for forskellige typer af it-leverancer. Kravet om kendskab til den baggrundsretlige regulering indebærer bl.a., at juristen skal have kendskab til de særlige forhold, som gør sig gældende for den konkrete it-leverance, og fortolke de baggrundsretlige regler i lyset heraf. Det er disse spørgsmål, som er genstandsfeltet for it-kontraktretten. Den nærmere besvarelse af spørgsmålene afhænger af typen af itleverance. Der er ganske stor forskel på at indgå en licensaftale om brug af standardprogrammel og indgå en stor og langvarig udviklingsaftale om udvikling af et nyt system eller om drift af it-systemer. Det er derfor nødvendigt at sondre mellem de forskellige typer af it-leverancer og tilknyttede aftaler. I det følgende sættes fokus på to af de centrale reguleringstemaer i itkontrakter, ændringshåndtering (afsnit 4) og tvistløsnings- og forebyggelsesbestemmelser (afsnit 5). Inden da introduceres de væsentligste typer af it-kontrakter (afsnit 2) og de to it-standardkontrakter K01 og K02 (afsnit 3). 2. Aftaletyper 2.1. Udviklingsaftaler De funktioner, som it-systemer skal varetage, vil i mange tilfælde kunne udføres ved brug af standardsoftware, der ikke er udviklet til en specifik brugers behov. I nogle tilfælde vil en virksomhed eller en myndighed imidlertid have nogle behov, som ikke kan tilgodeses af det standardsoftware, som udbydes på markedet. Brugeren kan i disse tilfælde vælge at indgå en aftale med en leverandør om specialudvikling af programmel, der opfylder brugerens behov. Projektet kan indebære, at programmet udvikles og kodes helt fra bunden, men ofte vil det færdige program være sammensat af nyudviklede komponenter og eksisterende programkomponenter, der eventuelt tilpasses kundens særlige behov. Fordelen for kunden ved at få udviklet sit eget program er som allerede antydet først og fremmest, at kunden får et program, der er skræddersyet til kundens specifikke behov, og som f.eks. kan understøtte de særlige forretningsgange, der gælder i kundens virksomhed. Herudover vil kunden selv kunne afgøre hvornår og hvordan efterfølgende videreudvikling og ændring af programmet skal ske. For standardsoftware er det typisk producenten, der afgør, hvornår der skal udgives nye versioner, og hvilke ændringer disse skal indeholde. 3

4 Ulempen ved specialudviklet programmel er navnlig, at det er væsentligt dyrere at anskaffe end standardprogrammel. Hvor udviklingsomkostningerne til standardprogrammel kan spredes ud på alle brugerne af programmet, er der kun én bruger til at afholde alle omkostninger, herunder leverandørens avance, forbundet med udviklingen af det specialudviklede program. Herudover indebærer udviklingen af specialprogrammel ofte et stort ressourcetræk hos kunden, da en succesfuld gennemførelse af et udviklingsprojekt forudsætter et tæt samarbejde mellem kunden og leverandøren. Endvidere er der en større risiko for leveranceproblemer ved implementering af specialudviklet programmel. For det første er der en (ikke ubetydelig) risiko for forsinkelser, fordi programmet først skal udvikles, og for det andet er der en risiko for, at programmet vil være plaget af børnesygdomme. Disse risici er ikke til stede, hvis der vælges eksisterende og kendt standardprogrammel. Det er et grundlæggende træk ved udviklingsaftalen, at ydelsen ikke eksisterer på tidspunktet for aftalens indgåelse. Dette gør udviklingsaftalen kompleks og kompleksiteten øges yderligere af, at kunden på aftaletidspunktet ofte ikke har fuld klarhed over sine egne behov. I løbet af udviklingsprojektet vil det derfor ofte vise sig, at kunden på nogle punkter ønsker noget andet af programmet end oprindeligt forudsat. Vanskelighederne ved på forhånd klart at definere den endelige ydelse indebærer et kontraktskisma, der er svært at løse: Kunden vil ofte ønske at programmet leveres til en fast pris for at undgå risikoen for, at prisen løber løbsk og bliver langt højere, end hvad kunden har budgetteret med. Leverandøren vil imidlertid have svært ved at binde sig til en fast pris, hvis ikke ydelsen ligger helt fast på aftaletidspunktet. Disse vanskeligheder kan adresseres ved forskellige former for leverancemodeller. De to yderpunkter udgøres af vandfaldsmodellen og fasemodellen. Efter vandfaldsmodellen udfærdiger kunden en kravspecifikation med en detaljeret beskrivelse af de krav, som programmet skal leve op til. Udviklingen af programmet kan være delt op i arbejdsfaser men leveringen sker samlet for programmet ved en afsluttende afprøvning og mod betaling af en fast pris. Vandfaldsmetaforen skal illustrere, at udviklingen af systemet sker i ét kontinuerligt forløb afsluttende med, at systemet (i vandfaldsmetaforen) væltes ud over kanten i en samlet alt eller intet -afprøvning. Det er leverandørens ansvar, at programmet lever op til kravspecifikationen, og leverandøren skal uden beregning tilpasse programmet, hvis ikke 4

5 dette er tilfældet. Såfremt kunden under vejs i projektet ønsker ændringer i programmet i forhold til, hvad der følger af kravspecifikationen, skal kunden betale for sådanne ændringer. Fordelen ved vandfaldsmodellen er, at prisen og ydelsen er kendt på aftaletidspunktet. Kunden risikerer ikke store ekstraregninger, og leverandøren risikerer ikke at blive mødt med krav til programmet, som ikke allerede var kendt. Ulempen er, at modellen ikke levner meget fleksibilitet i projektet. Modellen forudsætter, at kunden helt præcist kan definere sine behov til programmet allerede inden udviklingen er gået i gang, hvilket som nævnt i praksis ofte ikke er muligt. Efter den rene fasemodel udvikles programmet i selvstændige faser. For hver fase aftaler parterne nærmere om indholdet af den pågældende delleverance og prisen herfor. Med denne model opnås en høj grad af fleksibilitet, idet ydelsen løbende defineres i de enkelte delfaser. Modellen rummer imidlertid den ulempe for kunden, at den samlede pris for programmet ikke kendes ved aftalens indgåelse, da denne fastlægges i takt med de enkelte delleverancers gennemførelse. Kunden risikerer endvidere at bringe sig i en svag forhandlingsposition, da udviklingsomkostningerne kan være spildt, hvis projektet opgives halvvejs i forløbet. Når parterne skal nå til enighed om pris og ydelse i de senere delfaser af projektet, vil leverandør derfor have en stærkere forhandlingsposition end kunden. Af disse grunde har den rene fasemodel aldrig vundet udbredelse. Trods de beskrevne svagheder har vandfaldsmodellen gennem mange år været den almindeligt anvendte i it-udviklingsprojekter. Begge de to nedenfor beskrevne standardkontrakter for systemudvikling, K01 og K02, er således baseret på vandfaldsmodellen. I de senere år har hybridmodeller, der placeres sig mellem vandfaldsmodellen og den rene fasemodel, imidlertid tiltrukket sig en del opmærksomhed. Betegnelserne agile og iterative udviklingsaftaler dækker over aftaletyper, hvor der indbygges mere fleksibilitet end i vandfaldsmodellen men stadig således, at den overordnede ramme for kravene til programmet og prisen typisk er kendt på aftaletidspunktet Softwarelicensaftaler Når programmel ikke udvikles for en specifik kunde men til et bredere marked stilles programmet typisk til rådighed for kunderne på vilkår, der fremgår af en softwarelicensaftale. Der kan grundlæggende sondres mellem de klassiske proprietære licensaftaler og open source licensaftaler. Indtil for få år siden var de proprietære licensaftaler reelt den eneste aftaleform, der blev anvendt ved kommerciel tilrådighedsstillelse af programmel. Denne aftaletype er karakteriseret ved, at brugeren får nogle 5

6 nærmere afgrænsede brugsrettigheder til programmet, mens alle ophavsrettigheder og ejendomsrettigheder i øvrigt forbliver hos leverandøren. Heraf betegnelsen proprietær der er afledt af det engelske proprietary rights (ejendomsret). For programmer med en meget omfattende brugerskare, vil licensaftalen have karakter af en masseaftale, hvor den enkelte bruger normalt må acceptere licensaftalen, som den foreligger. Forretningsmodellen for denne type programmer tillader ikke individuel forhandling og særskilte vilkår for de enkelte brugere. Der er tale om et standardiseret produkt, som stilles rådighed på standardvilkår, og prisen for programmet er sat herefter. Typisk, og ud fra samme argumentation, er det ganske begrænset, hvilke krav brugeren kan gøre gældende under aftalen. Programmet sælges som det er og forefindes, eventuelle fejl rettes efter leverandørens egen vurdering, og leverandøren vil have fraskrevet sig næsten alt ansvar for tab opstået som følge af mangler ved programmet. Nogle programmer retter sig mod en mere begrænset brugerskare. Det kan f.eks. være en brancheløsning, der kun har et begrænset antal brancheaktører som brugere. Forholdet mellem parterne vil i disse situationer ligger et sted mellem det forhold, der består mellem kunden og leverandøren ved specialudvikling, og forholdet mellem producenten af standardprogrammel til massemarkedet og brugerne heraf. Den enkelte kunde har større kommerciel betydning for leverandøren, hvilket kan give kunderne en bedre forhandlingsposition og dermed en licensaftale, der i højere grad beror på forhandling mellem parterne. Ofte må leverandøren i denne situation påtage sig videregående forpligtelser og ansvar, end hvad der følger af licensaftaler, der retter sig mod massemarkedet. Det er heller ikke usædvanligt, at videreudviklingen af programmet i disse situationer sker i en tæt dialog mellem leverandøren og de enkelte brugere. For alle typer af proprietærer licensaftaler vil gælde, at aftalen må forholde sig til, hvilke brugsrettigheder brugeren udstyres med, og hvilken betalingsmodel, der skal gælde for brugen. Aftalen må bl.a. forholde sig til brugsrettens tidsmæssige og geografiske afgrænsning, hvilke former for brug der er omfattet, om licens kan overdrages mv. I relation til betaling må aftalen forholde sig til, hvad størrelsen af licensvederlaget skal udregnes efter (antal brugere med adgang til programmet, antal samtidige brugere, antal maskiner programmet er installeret på mv.). Licensmodellerne hører til blandt de væsentligste reguleringstemaer, og de komplicerede modeller giver ofte anledning til tvivl om opgørelsen. 6

7 Gennem de senere år er open source licenser blev stadig mere udbredt som et alternativ til de proprietære licenser. Open source licenser er karakteriseret ved, at udvikleren af programmet stiller kildekoden gratis til rådighed for brugerne (deraf navnet open source ) og samtidig giver brugerne en næsten uindskrænket ret til at kopiere, videredistribuere, ændre og videreudvikle programmet. Open source licenserne blev oprindeligt etableret på et idealistisk grundlag som et opgør med de klassiske proprietære licensers lukkede model: Når kildekoden gøres offentligt tilgængelig, kan alle fejlrette, videreudvikle og forbedre programmet, og dermed kan det globale udviklersamfund bidrage til bedre og mindre fejlbehæftede programmer. På trods af det idealistiske udgangspunkt, har open source licenser fået en betydelig kommerciel udbredelse, og globale leverandører som Microsoft, IBM m.fl. udbyder i dag nogle af deres produkter på open source licenser. På trods af, at kildekoden stilles gratis til rådighed under en open source licens, er der flere muligheder for at tjene penge på open source software, bl.a. gennem vedligehold, rådgivning og salg af premium versioner, der er undergivet en proprietær licens Vedligeholdelsesaftaler Ingen edb-programmer er fejlfrie og selvom programmer normalt gennemgår en grundig test, inden de tages i brug, vil der løbende blive opdaget nye fejl i programmet. Selv den bedste test vil ikke kunne afdække alle fejl. Større programmer rummer så mange funktionaliteter, at afprøvningen kun kan teste nogle af dem. Mange fejl må derfor udbedres, efter programmet er taget i brug. Fejlrettelse forudsætter adgang til programmets kildekode. Brugeren vil typisk ikke have adgang til kildekoden til standardprogrammel, medmindre der er tale om open source programmel. Allerede af denne grund vil brugeren være afhængig af, at producenten retter de fejl, der løbende konstateres. Men selv i situationer, hvor brugeren har adgang til programmets kildekode, f.eks. ved brug af open source programmel eller specialudviklet programmel, vil brugeren ofte ikke have de fornødne kompetencer til selv at foretage fejlrettelse. Det er derfor sædvanligt, at der mellem kunden og leverandøren indgås en vedligeholdelsesaftale, der forpligter leverandøren til løbende at foretage fejlrettelse. Leverandørens vedligeholdelsesforpligtelser er grundlæggende forskellige afhængigt af, om der er tale om standardprogrammel rettet mod massemarkedet, eller der er tale om specialudviklet programmel. For standardprogrammel rettet mod massemarkedet vil leverandørens forpligtelser til at rette fejl sædvanligvis være begrænset, og det vil være leverandørens egen 7

8 beslutning, hvordan og hvornår fejlrettelse sker. Forpligtelsen til at rette fejl vil typisk være langt mere omfattende og detaljeret reguleret i relation til specialprogrammel. Det er i disse situationer, at der indgås en særskilt vedligeholdelsesaftale. Vedligeholdelsesaftalen kan rumme mere end den egentlige fejlrettelse og vil ofte også indeholde et supportelement, der giver brugerne en hotline adgang til at stille spørgsmål om brug af programmet. Nogle gange kan aftalen også give kunden mulighed for at anmode om mindre tilpasninger i programmet, uden at der er tale om egentlig fejlrettelse. Udover selve ydelsesbeskrivelsen og betalingsreguleringen er et af de centrale reguleringstemaer i vedligeholdelsesaftale spørgsmålet om, hvor hurtigt leverandøren skal påbegynde fejlretning efter en fejl er opdaget, og om leverandøren skal forpligte sig til at have udbedret fejlen inden for et bestemt tidsrum. Ved reguleringen af disse spørgsmål sondres normalt mellem forskellige typer af fejl, således at kravene er strengere jo mere alvorlig fejlen er Driftsaftaler Det er af afgørende betydning, at virksomheder og myndigheders itsystemer er tilgængelige for medarbejdere, kunder, borgere og andre brugere, når disse skal bruge systemerne. It-systemernes vitale betydning i det moderne samfund indebærer som allerede beskrevet, at det ofte vil være forbundet med store gener, når systemet ikke er tilgængeligt. Systemernes tilgængelighed sikres gennem brug af et solidt driftsmiljø. Driftsmiljøet består helt overordnet af de computere, som programmerne kører på og netværk, som forbinder de forskellige computere. De enkelte programmer kan ligge lokalt på brugerens egen computer eller på en central server, hvorfra programmet stilles til rådighed for brugerne. Centrale virksomhedssystemer, som lønsystemer, crm-systemer til kundehåndtering mv. vil typisk være lagret på en central server men også brugerprogrammer som f.eks. office- og mailprogrammer kan køres fra et centralt driftsmiljø. Virksomheden kan vælge selv at etablere og drive det centrale driftsmiljø, men virksomheden kan også vælge at lade en ekstern leverandør varetage driften. I så fald har leverandøren ansvaret for driften af kundens systemer, og det er leverandørens opgave at sikre, at driftsmiljøet kører, således at kundens programmer er tilgængelige som planlagt. Når virksomheder og myndigheder vælger at lade en ekstern leverandør varetage driften af deres it-systemer, kan det skyldes flere forhold. Blandt de væsentligste er en forventning om besparelser, bedre drift og fokusering på egne kernekompetencer. Professionelle driftsoperatører vil kunne opnå 8

9 nogle stordriftsfordele, der ofte gør dem i stand til at levere driftsydelserne billigere, end kunden selv kan gøre det. Samtidig kan den professionelle driftsoperatør investere i den nyeste teknologi og tiltrække de dygtigste medarbejdere. Ofte vil driftsoperatøren derfor kunne tilbyde et højere serviceniveau, end kunden kan opnå ved selv at varetage driften. Endelig kan kunden have et ønske om at koncentrere sig om sine egne kernekompetencer frem for at skulle bruge ressource, herunder ledelsesressourcer, på et område (it-drift), som kunden ikke har ekspertise inden for. Der kan også være ulemper forbundet med outsourcing. Som den væsentligste nævnes ofte, at kunden mister kontrollen med driften af sine egne systemer og dermed bliver meget afhængig af leverandøren. I nogle tilfælde har det endvidere vist sig, at de forventede besparelser ikke er opnået, og at kunden har måttet bruge langt flere ressourcer på samarbejdet med leverandøren end forventet. Fordelene synes dog ofte at opveje ulemperne og faktum er, at et meget stort antal virksomheder og myndigheder vælger eksterne leverandører til driften af deres it-systemer. Driftsydelsen vil typisk bestå af en række forskellige ydelser. Ved mainframedrift, dvs. drift fra meget store computere placeret hos leverandøren, vil leverandøren stille serverkapacitet til rådighed, hvorfra kundens systemer vil blive afviklet. Som en del af driftsmiljøet vil leverandøren anvende driftsprogrammel, som sikrer optimal drift af kundens programmel og som ligeledes sikre back up af data og beskytter mod hackerangreb og tilsvarende sikkerhedstrusler. Ofte vil leverandøren som en del af sin driftsydelse også håndtere kundens softwarelicenser (betaling, fornyelse mv.) og eventuelt kontakt med andre af kundens it-leverandører. Driftsydelsen kan også omhandle kundens desktop-miljø, dvs. de computere, som medarbejderne hos kunden anvender. I så fald varetager leverandøren den løbende udskiftning af computere, opgradering af programmel på computerne mv. Den aftale, som parterne indgår om leverandørens drift af kunden itsystemer, vil ofte være af længere varighed, typisk 5-7 år. Der er mange startomkostninger forbundet med at flytte driften til leverandøren, og aftalen bliver derfor kun rentabel, hvis den løber i en længere periode. Blandt de væsentligste reguleringstemaer er derfor behovet for ændringer i løbet af aftaleperioden. Kundens behov vil som regel ændre sig i løbet af aftaleperioden, og det samme vil markedspriserne (normalt i nedadgående retning). Aftalen skal derfor indeholde mekanismer, som tager højde for dette. Et andet væsentligt element i en driftsaftale er de servicemål, som leverandørens ydelse skal leve op til. Aftalen vil typisk indeholde et krav om, at kundens systemer skal have en nærmere angivet tilgængelighed, f.eks. 99,0%, således at systemerne skal være tilgængelige for brugerne i mindst 99,0% af 9

10 den definerede driftstid. Det er vigtigt for kunden, at det er muligt at skifte driftsleverandør ved aftalens ophør, og aftalen vil derfor normalt også indeholde bestemmelser om leverandørens ophørsassistance, når driften skal flyttes til en anden driftsoperatør. Hvis driften tidligere har været varetaget internt hos kunden, vil flytningen til leverandøren ofte indebære en overdragelse af de medarbejdere, der hidtil har varetaget opgaverne internt hos kunden. Reguleringen af denne medarbejderoverdragelse, der er omfattet af lov om virksomhedsoverdragelse, vil også være et reguleringstema i aftalen. Der eksisterer ikke en standarddriftsaftale på samme måde som man med K01 og K02 har standardudviklingsaftaler. 3. Standardkontrakter K01 og K02 Standardkontrakter spiller en stor rolle inden for mange brancher. Itkontraktområdet har også i mange år været præget af nogle få men vigtige standardkontrakter for udvikling af it-systemer. De to første væsentlige standardkontrakter, benævnt K18 og K33, blev udarbejdet i starten af 1990 erne af Kammeradvokaten på vegne af Finansministeriet til brug for de statslige myndigheders indkøb og udvikling af itsystemer. K18 var tiltænkt mindre udviklingsprojekter, mens K33 skulle anvendes til større og mere komplekse udviklingsprojekter. Bogstavet K stod for Kammeradvokaten mens tallene 18 og 33 stod for kontrakternes sideantal. K18 og K33 fik stor udbredelse og er blevet anvendt gennem mange år, ikke kun af offentlige myndigheder men også af private virksomheder ved deres anskaffelse af it-systemer. Kontrakterne blev dog også kritiseret for at være for kundevenlige og ikke skabe en rimelig fordeling af risici mellem kunden og leverandøren. I stigende grad blev kontrakterne endvidere kritiseret for ikke at være tilstrækkelig fleksible og give tilstrækkelig mulighed for at aftale ændringer af ydelsen undervejs i projektet på en hensigtsmæssig måde. Efter en række offentlige skandale-projekter, hvor udvikling af store it-systemer til offentlige kunder var blevet voldsomt forsinket og langt dyrere end først aftalt, nedsatte Teknologirådet i 2000 et udvalg (benævnt Bonnerup-udvalget efter udvalgsformanden Erik Bonnerup), som skulle udarbejde en rapport med anbefalinger til, hvordan man bedre kunne gribe offentlige it-projekter an. En af rapportens anbefalinger var at udarbejde 10

11 nye standardkontrakter til erstatning for K18 og K33, der blev anset for forældede og ufleksible. Umiddelbart herefter nedsatte Statens IT-råd i 2001 en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde to nye standardkontrakter til afløsning for K18 og K33. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra såvel kundesiden som leverandørsiden. Dette var vigtigt, fordi de nye standardkontrakter hermed fik karakter af agreed documents, dvs. dokumenter der var opnået enighed om blandt repræsentanter fra såvel kunde- som leverandørside. I 2004 blev afløseren for K18, benævnt K01, offentliggjort. K01 er udarbejdet til brug for kortvarige it-udviklingsprojekter. I 2007 blev K02 offentliggjort. K02 afløser K33 og er således tænkt brugt til længerevarende it-udviklingsprojekter med en større grad af nyudvikling, end tilfældet er for K01. Både K01 og K02 er baseret på vandfaldsmodellen, dvs. at det samlede system beskrives inden udviklingsprojektet starter, og parterne indgår aftale om levering af det samlede system til en fast pris. K01 og navnlig K02 rummer dog en række elementer, som giver en højere grad af fleksibilitet end K18 og K33. Kunden har således ret til at træde ud af projektet mod betaling, hvis det i en indledende afklaringsfase viser sig, at der er behov for ændringer i forhold til den oprindelige beskrivelse af systemet, og parterne ikke kan nå til enighed om prisen for disse ændringer. Begge kontrakter indeholder endvidere en ændringshåndteringsprocedure, der beskriver kundens mulighed for mod betaling at anmode om ændringer af systemet undervejs i udviklingsprojektet. I K02 er der herudover mulighed for, at systemet leveres i faser, således at de enkelte delsystemer afprøves for sig, inden systemet til slut afprøves i sin helhed. Både K01 og K02 er opbygget efter en klassisk kontraktmodel, dvs. med en hovedaftale og en række bilag, der bl.a. rummer kravspecifikationen, vedligeholdelsesvilkår, samarbejdsorganisation mv. K01 indeholder modelbilag, dvs. en egentlig skabelon for bilagene til kontrakten, mens K02 kun indeholder forklaringer til, hvad bilagene bør indeholde. For begge kontrakter er der udarbejdet en tilhørende vejledning. Der er endvidere på privat initiativ skrevet kommentarer til såvel K01 som K02 Se Dragsted m.fl., K01 med kommentarer (2004) og samme K02 med kommentarer (2007). K01 og K02 har opnået stor udbredelse både blandt offentlige og private kunder men ofte således, at kontrakterne tilrettes den enkelte kundes særlige ønsker. 11

12 Der findes på nuværende tidspunkt ikke andre standardkontrakter for itleverancer end K01 og K02, men arbejdsgruppen der har udarbejdet de to kontrakter arbejder i øjeblikket på en standardkontrakt for agile udviklingsprojekter (se om agile udviklingsprojekter ovenfor). Det har endvidere været overvejet at udarbejde en standardaftale for drift af it-systemer, men en sådan kontrakt findes ikke på nuværende tidspunkt. Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) har udarbejdet en række itrammeaftaler, som offentlige myndigheder kan indkøbe it-leverancer under uden at gå i udbud. Aftalekomplekset omfatter bl.a. aftaler om udvikling, om drift og om softwarelicenser. Kontrakterne har en stor praktisk betydning, men har ikke karakter af standardkontrakter. K01 og K02 og de øvrige standardkontrakter, der måtte komme til, har som udgangspunkt kun betydning for parternes retsforhold, hvis parterne vælger at lægge dem til grund for leverancen. En part kan således ikke støtte ret på en bestemmelse i standardkontrakterne, hvis ikke bestemmelsen er vedtaget mellem parterne. Standardaftalerne kan dog efter omstændighederne udtrykke en branchekutyme, som kan tillægges betydning ved fortolkning af parternes individuelle aftale og eventuelt også ved fastlæggelsen af baggrundsretten. Endvidere kan der muligvis ved uklarhed i aftalegrundlaget opstilles en formodning for, at en bestemmelse skal forstås i overensstemmelse med den retstilstand, der følger af standardkontrakterne. 4. Ændringshåndteringsbestemmelser i it-kontrakter 4.1. Indledning Som det gælder for andre typer af længerevarende og komplekse aftaler, vil der også under vejs i opfyldelsen af it-kontrakter kunne opstå behov for at foretage ændringer af de leverancer og vilkår, der er aftalt mellem parterne. Det vil i særlig grad være kunden, der har et behov for at få ændret leverancen i løbet af projektet. I større udviklingsprojekter vil kunden ofte opleve, at kundens krav til systemet ændrer sig under vejs i udviklingsforløbet i takt med, at kundens indsigt i systemet og i sine egne behov stiger. Kunden har derfor brug for en tilsikring af, at leverandøren vil ændre systemet i overensstemmelse med kundens anmodninger under vejs i projektet. En sådan ændringsanmodning rejser en række spørgsmål: hvordan fastsættes prisen for leverandørens arbejde med at gennemføre ændringen, inden for hvilken tid skal ændringen gennemføres, hvilken indvirkning har ændringen 12

13 på andre dele af systemet, og hvem skal påtage sig risikoen herfor mv. Disse spørgsmål vil aftalen normalt forholde sig til i en ændringshåndteringsbestemmelse. Kunden vil typisk også have behov for at ændre i ydelsen i længerevarende driftsaftaler. Her vil ændringen dog ofte være en kvantificerbar opeller nedjustering af den serverkapacitet, kunden har brug for, hvilket relativt enkelte kan justeres i kontrakten gennem en prisreguleringsmekanisme. Udover ændringer i realydelsen kan der også være behov for at ændre i leverandørens vederlag. I fast pris-projekter kan leverandøren selvsagt ikke beder om yderligere betaling, blot fordi udviklingen af blevet dyrere end oprindeligt forudsat af leverandøren (det ligger netop i fast pris-modellen, at dette er leverandørens risiko), men betaling for løbende ydelser vil ofte blive pristalsreguleret. Nogle typer af ydelser, som f.eks. netværksdrift, kan falde i markedspris, og da kan aftalen indeholde bestemmelser, som skal sikre kunden ikke at betale en pris over markedsprisen. Endelig kan der være behov for at ændre i tidsplanen, f.eks. fordi kundens medarbejdere blive nødt til at bruge tid på andre opgaver og derfor ikke kan deltage i møder med leverandøren mv. som oprindeligt planlagt. Aftalen indeholder derfor ofte også bestemmelser om udskydelse af tidsfrister og konsekvenserne heraf. I det følgende beskrives først med udgangspunkt i K01 og K02 bestemmelser om håndtering af ændringer i systemet (realydelsen), dernæst bestemmelser om vederlagsændringer og endelig bestemmelser om ændringer af tidsplanen Ændringer af systemet (realydelsen) De fleste nyere kontrakter om udvikling af it-systemer vil indeholde en ændringshåndteringsbestemmelse, der regulerer vilkårene for anmodning om ændring af systemet under vejs i udviklingsprojektet. Ændringshåndteringsbestemmelsen må tage stilling til, om leverandøren har pligt til at gennemføre den ønskede ændring. Dette vil sædvanligvis være tilfældet, da en ændring kan være en afgørende forudsætning for, at kunden kan få fuld nytte af systemet, og da leverandøren kan kompenseres for arbejdet med ændringen gennem en merbetaling. Parterne vil derfor normalt også uden videre kunne nå til enighed om, at leverandøren skal gennemføre ændringer på kundens anmodning. Derimod kan det være vanskeligere at blive enige om betalingen for ændringsarbejdet. På tidspunktet for ændringsanmodningen vil kundens forhandlingsposition være svag. Kunden har behov for at få gennemført ændringen og kan være tvunget til at betale den pris, leverandøren forlanger. Kunden vil der- 13

14 for ønske, at ændringshåndteringsbestemmelsen fastsætter en betalingsprocedure, der så vidt muligt sikrer kunden mod, at leverandøren frit kan fastsætte en pris for ændringsarbejdet. Det er selvsagt på kontrakttidspunktet ikke muligt at aftale en fast pris for efterfølgende ændringer, da omfanget af disse først kendes, når ændringsbehovet opstår. I stedet aftales ofte en fast timepris for udførelse af ændringsopgaver. Leverandøren skal da forud for ændringen estimere sit timeforbrug på opgaven. I nogle aftaler forsøger kunden at sikre sig mod meget høje timeestimater fra leverandørens side ved at indsætte en bestemmelse, der giver kunden mulighed for at kræve, at en uvildig tredjepart vurderer leverandørens timeestimat, hvis kunden mener, det er for højt. En ændring af systemet vil normalt indebærer en forsinkelse af projektet. Kunden vil ofte have et behov for, at denne forsinkelse ikke bliver længere end højest nødvendigt. Ændringshåndteringsbestemmelsen vil derfor typisk bestemme, at leverandøren skal fremlægge sit forslag til, hvordan ændringen skal gennemføres, inden for en bestemt tid. Herudover vil leverandøren i løsningsforslaget skulle angive tidsplanen for gennemførelsen af ændringen. Denne vil afhænge af den enkelte ændringsopgave. Leverandørens ændringsforslag bør også indeholde en beskrivelse af, om ændringen har betydning for de øvrige dele af systemet, herunder om der er krav til systemet, der ikke kan opfyldes, hvis ændringen gennemføres. I tilknytning hertil vil ændringshåndteringsbestemmelsen normalt give leverandøren ret til at afvise en ændringsanmodning, hvis det i praksis ikke er muligt at gennemføre inden for rammerne af de tekniske og funktionelle krav, systemet i øvrigt skal opfylde. Ofte vil ændringshåndteringsbestemmelsen indeholde en bagatelregel, således at leverandøren er forpligtet til at gennemføre små ændringer uden iagttagelse af ændringshåndteringsproceduren og dermed uden at kunne kræve ekstra betaling. I så fald må leverandøren indregne et beløb til disse småopgaver i den faste pris. Både K01 og K02 indeholder en ændringshåndteringsbestemmelse. I K02 følger kundens ret til at kræve ændringer af pkt. 6.4, der har følgende indhold: Kundens ændringsanmodninger skal fremsendes skriftligt til Leverandøren. Leverandøren skal uden ugrundet ophold efter modtagelsen udarbejde et estimat over det vederlag, der påregnes at være forbundet med at udarbejde et løsningsforslag for den ønskede ændring. Estimeringen skal ske på grundlag af de i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. anførte timepriser. Estimatet fremsendes til Kunden for dennes godkendelse. 14

15 Når Kundens godkendelse af estimatet foreligger, iværksætter Leverandøren behandlingen af ændringsanmodningen. Leverandøren skal uden ugrundet ophold og senest 20 Arbejdsdage efter, at Kunden ved Meddelelse har godkendt Leverandørens estimat, fremsende et løsningsforslag med angivelse af eventuelle konsekvenser for Leverancen, vedligeholdelse og support samt eventuel Drift, herunder leveringstid, Kundens medvirken og forøgelse eller formindskelse af Leverandørens vederlag samt estimat for timebaserede ydelser. Løsningsforslaget skal i øvrigt have et indhold som beskrevet i bilag 9. Såfremt Leverandøren i løsningsforslaget påviser, at ændringsanmodningen af væsentlige tekniske eller funktionsmæssige hensyn ikke kan gennemføres, er Leverandøren ikke forpligtet til at efterkomme ændringsanmodningen. Dette gælder dog ikke ændringer, der ved Kontraktens underskrivelse er angivet i bilag 3 som en mulig ændring, herunder i form af Optioner. Ved uoverensstemmelser mellem Parterne om konsekvenserne af en ændringsanmodning har Kunden ret til fornøden indsigt i grundlaget for Leverandørens løsningsforslag. Ved prisberegningsmodeller og lignende erhvervshemmeligheder kan Leverandøren forlange, at gennemgangen foretages af en uvildig tredjemand, som er underlagt tavshedspligt. Kunden har til enhver tid ret til at lade en uvildig tredjemand, som er underlagt tavshedspligt, gennemgå Leverandørens løsningsforslag i overensstemmelse med punkt 5.6. Såfremt Kunden kan godkende Leverandørens løsningsforslag, indarbejdes ændringen i Kontrakten i overensstemmelse med punkt Såfremt løsningsforslaget accepteres, bortfalder Leverandørens vederlag for udarbejdelsen. Såfremt løsningsforslaget ikke accepteres, kan Leverandøren kræve et rimeligt vederlag for udarbejdelsen af løsningsforslaget. Vederlaget opgøres efter dokumenteret medgået tid og til de i bilag 12 anførte timepriser samt under hensyntagen til Leverandørens estimat. Såfremt Kundens ændringsanmodning kun har ubetydelige konsekvenser for opfyldelsen af Kundens behov set i forhold til Leverancens samlede omfang og kompleksitet og kun medfører ubetydelige afledte omkostninger for Leverandøren, er Leverandøren forpligtet til at efterkomme ændringsanmodningen uden yderligere vederlag. Ændringshåndteringsbestemmelsen i K02 sikrer kunden en ret til at få gennemført ændringer under vejs i projektet på nærmere angivne vilkår, men den ændrer ikke på, at det grundlæggende er kunden, der har risikoen for, at projektet bliver dyrere som følge af ændrede behov. Hermed har kunden stadig en risiko for, at ændrede behov gør projektet så dyrt, at kunden ikke har råd til at gennemføre det, og dermed står tilbage med et halv gennem- 15

16 ført projekt, som ikke har nogen værdi for kunden. For at begrænse denne risiko, er der i K01 og K02 indført bestemmelser, der giver kunden ret til at træde ud af projektet, hvis en indledende afklaringsfase viser, at der skal ske så store ændringer af systemet i forhold til det oprindeligt forudsatte, at kunden hellere vil træde ud af projektet, end at betale merprisen for ændringerne. Kundens udtrædelsesadgang gælder kun i forbindelse med de ændringsbehov, der afdækkes i afklaringsfasen. Herefter har kunden ikke mulighed for at træde ud af projektet. Da leverandøren påføres udgifter ved afbrydelsen af projektet og heller ikke vil få den forventede indtægt, giver bestemmelsen leverandøren ret til at kræve et særskilt vederlag for kundens udtræden. Vederlaget er fastsat på forhånd, og når flere leverandører byder på en opgave, kan størrelsen af udtrædelsesvederlaget indgå som et konkurrenceparameter. Bestemmelsen om en indledende afklaringsfase og kundens mulighed for udtræden følger i K02 af pkt. 5.1: Afklaringsfase I overensstemmelse med tidsplanen (bilag 1) gennemføres en afklaringsfase, der omfatter alle dele af de ydelser, der skal leveres under Kontrakten, med særlig vægt på Leverancen. Såfremt Kunden i forbindelse med kontraktunderskrivelsen bestiller en eller flere Optioner til levering samtidig med og som en del af Leverancen, indgår disse aktiviteter i afklaringsfasen. Afklaringsfasen har til formål, at Leverandøren opnår nærmere indsigt i Kundens behov, forretningsgange og it-miljø, og at Kunden opnår nærmere indsigt i Leverandørens løsningsforslag med henblik på at foretage en yderligere konkretisering af særligt Leverancens indhold og formål. Parterne gennemgår hvert enkelt krav og løsningsforslag med henblik på at vurdere det nærmere indhold af Kundens behov, og hvorledes behovet opfyldes ved den foreslåede løsning samt forudsætninger knyttet hertil. Endvidere foretages en vurdering af, om der ved en ændring i Kravspecifikationen og/eller i Løsningsbeskrivelsen kan opnås en mere hensigtsmæssig Leverance under hensyn til Kundens behov og Leverandørens muligheder. Parterne er gensidigt forpligtet til nærmere at redegøre for indholdet af og forudsætningerne for de af Parten angivne krav/løsninger og aktivt at forholde sig til de af den anden Part angivne krav/løsninger. Dette gælder såvel i forhold til Kravspecifikation og Løsningsbeskrivelse som i forhold til øvrige dele af Leverancen. I afklaringsfasen skal hver af Parterne yde en betydelig indsats under henvisning til Leverancens kompleksitet, herunder deltage i analyser, workshops og demonstrationer m.v. Aktiviteterne i afklaringsfasen er nærmere beskrevet i bilag 1 og bilag 3. 16

17 Gennemførelse af afklaringsfasen fritager ikke Leverandøren for ansvaret for, at ydelserne under Kontrakten opfylder Leverancebeskrivelsen og Kontrakten i øvrigt, jf. punkt 3.1. På grundlag af afklaringsfasen skal Leverandøren fremkomme med forslag til ændring af Leverancebeskrivelsen, hvorved Leverancen nærmere beskrives. Herudover skal Leverandøren angive, hvorledes ændringsmulighederne i bilag 3 vil blive tilgodeset. Leverandøren skal samtidig med forslag til revideret Leverancebeskrivelse angive eventuelle konsekvenser for tidsplan, vederlag og andre vilkår. Forslag til revideret Leverancebeskrivelse og eventuelle øvrige ændringer til Kontrakten forelægges for Kunden til godkendelse i overensstemmelse med fristerne i tidsplanen, jf. bilag 1. Kunden skal inden 20 Arbejdsdage skriftligt meddele, om forslaget kan godkendes. Enhver ændring i Leverancebeskrivelsen og Kontrakten i øvrigt skal kunne dokumenteres med fuld sporbarhed, jf. punkt Forslag til revideret Leverancebeskrivelse og eventuelle øvrige ændringer til Kontrakten skal godkendes af Kunden, når det heri nærmere angives, hvorledes krav og beskrivelser i Kontrakten vil blive opfyldt, og Kunden kan acceptere eventuelle konsekvenser for tidsplan, vederlag og andre vilkår i Kontrakten. Såfremt Kunden ikke kan godkende forslaget til revideret Leverancebeskrivelse og ikke ønsker at benytte udtrædelsesadgangen, jf. punkt 0, gælder i stedet Leverancebeskrivelsen og de øvrige dele af Kontrakten uændret Kundens udtrædelsesadgang Indtil 20 Arbejdsdage efter Kundens skriftlige afvisning af Leverandørens forslag til revideret Leverancebeskrivelse, jf. punkt 0, dog senest på det i tidsplanen (bilag 1) angivne tidspunkt, har Kunden ret til at udtræde af Kontrakten som helhed. Underretning om udtræden sker ved Meddelelse. Ved sådan udtræden bortfalder begge Parters forpligtelser til videre opfyldelse af Kontrakten. Materiale, såsom rapporter, skemaer og diagrammer, samt viden, der er frembragt i afklaringsfasen frem til udtrædelsestidspunktet, kan Kunden efter betaling af vederlag for udtræden anvende til alternativ opfyldelse af Kundens behov. Retten omfatter dog ikke prototyper eller forretningshemmeligheder, der er relateret til de produkter, der skulle leveres i henhold til Kontrakten. For udtræden betaler Kunden et vederlag til Leverandøren. Vederlaget er fastsat i bilag Ændringer af vederlaget 17

18 Når et it-system skal udvikles til en fast pris, vil udviklingsaftalen normalt ikke give leverandøren adgang til at ændre prisen, hvis ikke kunden anmoder om ændringer i systemet. Det ligger som beskrevet i fast pris-modellen, at leverandøren har risikoen for, at udviklingen tager længere tid end forventet eller på anden måde kompliceres. Det kan være angivet i aftalen, at specifikke forhold er kundens ansvar, f.eks. ændringer i branchespecifik lovgivning, som indebærer behov for ændringer i systemet. I så fald vil det normalt indebærer, at kunden må fremsætte en ændringsanmodning i overensstemmelse med ændringshåndteringsproceduren. Men bortset fra disse situationer kan leverandøren ikke kræve ændringer i det faste vederlag for udviklingen af systemet. Derimod vil der sædvanligvis være en regulering af vederlaget for løbende ydelser, f.eks. vedligehold og drift af systemet. Som følge af den almindelige inflation bliver penge mindre værd over tid. Hvis ikke vederlaget for løbende ydelser skal udhules over tid, må aftalen derfor indeholde en prisreguleringsmekanisme, der sikrer, at priserne løbende reguleres. Dette sker ofte ved at lade priserne følgende udviklingen i et anerkendt indeks, f.eks. nettoprisindekset. Selvom inflationen indebærer, at priserne generelt stiger, kan det modsatte være tilfældet for nogle typer af ydelser. Prisen på teknologiprodukter som computere, tv mv. falder konstant (i en kombination af reelle prisfald og produkter med øget funktionalitet til samme pris). Det samme gælder for teleydelser. Dette betyder, at markedsprisen for f.eks. drift af it-systemer, kan være faldende. Når man som kunde indgår en langvarig driftsaftale med en leverandør, er der derfor en risiko for, at de priser, der aftales ved kontraktens indgåelse, er højere end markedsprisen senere i kontraktens løbetid. Ingen kunder ønsker at betale en højere pris end markedsprisen, og i større driftsaftaler er det derfor sædvanligt at indføre en såkaldt benchmarkingbestemmelsen. En benchmarkingbestemmelse fastsætter en procedure, hvorefter kunden kan undersøge, om aftalens priser er i overensstemmelse med markedsprisen. Det er en vanskelig øvelse, fordi driftsydelsen er kompleks og indeholder mange elementer (udover at stille lagerkapacitet til rådighed vil der f.eks. være krav til sikkerhedsforanstaltninger, back up planer, løbende rådgivning til kunden, håndtering af kundens tredjepartsaftaler og meget andet). En forudsætning for at kunne sammenligne priserne er derfor, at de driftsaftaler, der sammenlignes, indeholder de samme elementer. De aftalemæssige vilkår for driftsydelsen, herunder ansvar og sanktioner, kan også være forskellige for forskellige aftaler. Dette må også inddrages ved en prissammenligning. 18

19 Overvinder kunden disse udfordringer og formår at foretage en benchmarkingundersøgelse, der på baggrund af de kriterier, som benchmarkingbestemmelsen stiller op, viser, at leverandørens priser ligger over markedsprisen, skal bestemmelsen forholde sig til konsekvenserne heraf. En mulighed er, at kunden kan kræve en reduktion af priserne til markedsprisen. Dette kan være problematisk for leverandøren, hvis de høje priser er udtryk for, at leverandøren har for højt et omkostningsniveau. I så fald vil en prisreduktion kunne indebære, at leverandøren bliver tvunget til at levere ydelserne med tab. Leverandøren vil derfor ofte foretrække, at kunden får ret til at opsige driftsaftalen før tid, hvis leverandørens priser er for høje. Benchmarkingbestemmelser bruges primært i driftsaftaler, og hverken K01 eller K02, der omhandler udvikling af it-systemer, indeholder benchmarkingbestemmelser. I driftsaftaler anvendes af og til som supplement til benchmarkingsbestemmelsen en såkaldt most favoured customer-bestemmelse. Efter denne type bestemmelse skal kunden til stadighed have de laveste priser, som leverandøren tilbyder nogle af sine kunder. Hvis leverandøren på et tidspunkt giver en ny kunde en lavere pris, har den eksisterende kunde krav på at få sin pris reduceret til samme niveau. Det er normalt kun store kunder, der har held til at få indført denne type bestemmelser, der, på samme måde som benchmarkingbestemmelser, vil forudsætte, at der er tale om sammenlignelige ydelser i relation til ydelsens karakter, volumen, aftalevilkår mv Ændringer i leveringstiden I udviklingsprojekter aftaler parterne i forbindelse med kontraktens indgåelse en tidsplan for udviklingen fra projektets start og frem til kundens endelige overtagelse af systemet. Det gælder dog ikke altid for de iterative udviklingsprojekter, jf. om disse ovenfor i afsnit 2.1. Det er normalt vigtigt for kunden, at tidsplanen overholdes, så det nye system kan tages i brug som planlagt. Det nye system kan f.eks. medfører besparelser i driften, som er indregnet fra det planlagte overtagelsestidspunkt, eller aftalen med kundens hidtidige leverandør er opsagt med virkning fra dette tidspunkt, hvorfor en forlængelse vil påføre kunden ekstra omkostninger. Af samme grund er det ikke sædvanligt, at leverandøren har ret til at kræve udskydelse af tidsplanen. Derimod er det sædvanligt, at kunden kan kræve udskydelse af tidsplanens forskellige tidsfrister. Selvom systemet skal udvikles af leverandøren, 19

20 forudsætter det en aktiv deltagelse fra kunden i forbindelse med de løbende drøftelser om systemets udformning, afprøvning af systemet, uddannelse af medarbejdere mv. Navnlig i de tilfælde hvor kunden ikke er parat til at levere sin indsats, f.eks. fordi nøglemedarbejdere forlader deres stilling eller må tage sig af andet mere presserende arbejde, vil kunden ønske at kunne udskyde tidsplanen. Dette vil kræve en særlig hjemmel i aftalen, og udviklingsaftaler indeholder ofte en sådan bestemmelse, der giver kunden ret til at anmode om udskydelse af tidsplanen under nærmere angivne vilkår. Kundens udskydelse af tidsplanen vil gøre det vanskeligere for leverandøren at planlægge sit arbejde, da de medarbejdere, leverandøren har allokeret til projektet, skal videre til andre projekter. Leverandøren kan derfor få et ressourceproblem i andre projekter, hvis udviklingsprojektet bliver udskudt i for lang tid. Bestemmelsen om udskydelsesret fastslår derfor normalt, at kunden kun kan udskyde tidsfristerne et vist antal gange og maksimalt med et bestemt samlet antal dage. Hvis kunden eksempelvis ønsker at udskyde en afprøvning af systemet med 20 dage, er det ikke sikkert, at leverandøren vil kunne gennemføre afprøvningen præcis 20 dage senere. Det kan være, at de personer hos leverandøren, der skal stå for afprøvningen, har ferie på dette tidspunkt, eller er forpligtet af andre projekter. Udskydelsesbestemmelsen vil derfor typisk give leverandøren ret til en yderligere udskydelse, når kunden vælger at udskyde, så leverandøren har mulighed for at indrette sig på den nye tidsplan. Endelig skal udskydelsesbestemmelsen forholde sig til de økonomiske konsekvenser af udskydelsen. Ved en udskydelse af tidsplanen, vil betalingsfristerne typisk blive udskudt tilsvarende, da betalingsfristerne er knyttet til bestemte hændelser i tidsplanen. En stor del af betalingen er f.eks. normalt knyttet til en godkendt overtagelsesprøve af systemet. Udskydes datoen for overtagelsesprøven udskydes tilsvarende den del af betalingen, der er knyttet hertil. Til gengæld giver bestemmelsen ofte leverandøren ret til at kræve renter af de udskudte betalinger samt dækning af omkostninger forbundet med udskydelsen. K01 indeholder i pkt. 7.2 et eksempel på en sædvanlig udskydelsesbestemmelse: Med et skriftligt varsel til leverandøren på mindst 20 arbejdsdage har kunden ret til 3 gange efter drøftelse med leverandøren at udskyde enhver i tidsplanen fastsat tidsfrist, dog således at kundens samlede udskydelser af tidsplanen højest kan udgøre 60 arbejdsdage. 20

K02 STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT. Kontrakt. levering, [drift] og vedligeholdelse af et it-system til [ ] mellem

K02 STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT. Kontrakt. levering, [drift] og vedligeholdelse af et it-system til [ ] mellem J.nr. 46-0360 SOF/MLB/mar/mw Udkast af 7. september 2007 K02 STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT Kontrakt om levering, [drift] og vedligeholdelse af et it-system til [ ] mellem (i det følgende

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

Dagsprogram for IT Contract Manager It-kontrakten A-Z Del I Torsdag den 19. marts 2015

Dagsprogram for IT Contract Manager It-kontrakten A-Z Del I Torsdag den 19. marts 2015 Dagsprogram for IT Contract Manager It-kontrakten A-Z Del I Torsdag den 19. marts 2015 Modul 1 dag 1 Hovedpunkter Tidspunkt Indregistrering Kaffe og morgenbrød kl. 9 30 10 00 Velkomst Præsentation af kursusforløbet

Læs mere

KO2 med kommentarer. Nicolai Dragsted Ole Horsfeldt Jesper Langemark Claus Sørensen

KO2 med kommentarer. Nicolai Dragsted Ole Horsfeldt Jesper Langemark Claus Sørensen KO2 med kommentarer KO2 med kommentarer Nicolai Dragsted Ole Horsfeldt Jesper Langemark Claus Sørensen Nicolai Dragsted, Ole Horsfeldt, Jesper Langemark og Claus Sørensen KO2 med kommentarer 1. udgave/1.

Læs mere

BILAG 13 VEDERLAG OG BETALING

BILAG 13 VEDERLAG OG BETALING BILAG 13 VEDERLAG OG BETALING (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaet i pkt. 5 samt Underbilag 13.1 udfyldes af Tilbudsgiver.

Læs mere

VEJLEDNING TIL STANDARDKONTRAKT FOR LANGVARIGT IT-PROJEKT K02

VEJLEDNING TIL STANDARDKONTRAKT FOR LANGVARIGT IT-PROJEKT K02 VEJLEDNING TIL STANDARDKONTRAKT FOR LANGVARIGT IT-PROJEKT K02 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Indledning...5 Baggrund for arbejdet...6 De overordnede målsætninger for kontraktarbejdet...7 Kontraktens

Læs mere

Leveranceaftale. Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service. Juli 2008

Leveranceaftale. Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service. Juli 2008 Leveranceaftale Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service Juli 2008 Dato: 16-07-2008 Kontor: Sagsbeh.: Digitaliseringsafdelingen Niels Kleberg Versionsnr.: 1.0 Leveranceaftale for miniudbud

Læs mere

STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE

STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE K03 STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE Kontrakt om udvikling og levering af en it-leverance til [ ] mellem [ ] (i det følgende kaldet Kunden) og [ ] (i det følgende

Læs mere

Præsentation af K03. Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode. v/ advokat Tom Holsøe og advokat Claus F.

Præsentation af K03. Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode. v/ advokat Tom Holsøe og advokat Claus F. Præsentation af K03 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode v/ advokat Tom Holsøe og advokat Claus F. Sørensen Hvad er en agil metode? Side 2 Agil er ikke en fast defineret

Læs mere

Dias 1. Ændringsrisikoen

Dias 1. Ændringsrisikoen Dias 1 Ændringsrisikoen Problemstillingen og begreb To grundlæggende udfordringer ved it-udvikling Vanskelighederne ved at specificere systemet Vanskelighederne ved at afdække brugerbehovene => Kundebehov

Læs mere

Kontrakt om anskaffelse og vedligeholdelse. et IT-system

Kontrakt om anskaffelse og vedligeholdelse. et IT-system arbejdsdokumentet skal tilpasses de konkrete forhold af en advokat Kontrakt om anskaffelse og vedligeholdelse af et IT-system indgået mellem ** og Kunden ** ** 200* 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Punkt Side Bilagsfortegnelse

Læs mere

K O N T R A K T. mellem. Miljøministeriet v/natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV. (i det følgende kaldet Miljøministeriet)

K O N T R A K T. mellem. Miljøministeriet v/natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV. (i det følgende kaldet Miljøministeriet) K O N T R A K T mellem Miljøministeriet v/natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV (i det følgende kaldet Miljøministeriet) og CVR-nr.... (i det følgende kaldet leverandøren) om levering

Læs mere

Samhandelsbetingelser InfraHouse P/S Vers. 1.2 8. Januar 2014

Samhandelsbetingelser InfraHouse P/S Vers. 1.2 8. Januar 2014 Samhandelsbetingelser InfraHouse P/S Vers. 1.2 8. Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Aftaleindgåelse... 3 2. Ydelsernes omfang... 3 3. Parternes forpligtelser... 4 4. Pris og betalingsbetingelser... 5

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6 Vejledning til Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende Side 1 af 6 Indledende bemærkninger: Hvis du har selvstændig virksomhed og er momsregistret, skal du anføre

Læs mere

Introduktion til K03. Jesper Langemark, Bird & Bird Claus F. Sørensen, Dahl

Introduktion til K03. Jesper Langemark, Bird & Bird Claus F. Sørensen, Dahl Introduktion til K03 Jesper Langemark, Bird & Bird Claus F. Sørensen, Dahl Agenda 1. Gennemgang af K03 udvalgte emner 2. Særlige leverandørfaldgruber 3. Introduktion til "BBD 2013" (light version af K03)

Læs mere

Kontrakt. tilpasning af økonomisk simuleringsmodel m.v. i forbindelse med TYPEVALGSPROCESSEN i anskaffelsen af NYE KAMPFLY. mellem

Kontrakt. tilpasning af økonomisk simuleringsmodel m.v. i forbindelse med TYPEVALGSPROCESSEN i anskaffelsen af NYE KAMPFLY. mellem Kontrakt om tilpasning af økonomisk simuleringsmodel m.v. i forbindelse med TYPEVALGSPROCESSEN i anskaffelsen af NYE KAMPFLY mellem Forsvarsministeriets Nyt Kampfly Program Præstøgade 20, 2100 København

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014 Ændringer til rammeaftale Dato 11. april 2014 Ændring Indkøb af teltduge til Virksomhedshjemmeværnet tilføjet til Rammeaftalens pkt. 2, samt justering i antal af teltduge til brug for Hærhjemmeværnet og

Læs mere

Bilag 17, Forpligtelser ved ophør

Bilag 17, Forpligtelser ved ophør Bilag 17, Forpligtelser ved ophør Version Ændringer Dato 2.1 Rettet i: 06-02-2014 - Punkt 1 - Punkt 2 - Krav 17.1 - Krav 17.2 - Krav 17.3 - Krav 17.5 - Krav 17.6 - Krav 17.7 - Krav 17.8 - Krav 17.11 -

Læs mere

Bilag E Håndtering af udgåede varer og substitution heraf samt indeksregulering af priser

Bilag E Håndtering af udgåede varer og substitution heraf samt indeksregulering af priser Bilag E Håndtering af udgåede varer og substitution heraf samt indeksregulering af priser Rammeaftale mellem SKI og Leverandøren Indholdsfortegnelse 1. Udgåede varer... 3 2. Leverandørens substitution

Læs mere

Indkøbsjura 2014. IT-udbud v/bram Van Leeuwen og Anders Wernblad 18. juni 2014. www.toender.dk

Indkøbsjura 2014. IT-udbud v/bram Van Leeuwen og Anders Wernblad 18. juni 2014. www.toender.dk Indkøbsjura 2014 IT-udbud v/bram Van Leeuwen og Anders Wernblad 18. juni 2014 www.toender.dk Agenda Kl. 13:30-14:20 Introduktion til K01, K02 og K03 Hvornår og hvorfor går det galt i it-projekter? Praktiske

Læs mere

Bestillerrådgivningsaftale

Bestillerrådgivningsaftale Bestillerrådgivningsaftale København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Frue Kirkeplads 4 8000 Aarhus C Danmark Shanghai, rep. kontor 83 Loushanguan Road Suite 2635, 26/F Shanghai, Kina

Læs mere

03i KONTRAKT OM ITERATIV UDVIKLING AF IT-SYSTEM

03i KONTRAKT OM ITERATIV UDVIKLING AF IT-SYSTEM 03i KONTRAKT OM ITERATIV UDVIKLING AF IT-SYSTEM INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 5 2. DEFINITIONER... 6 3. LEVERANDØRENS LEVERINGSFORPLIGTELSER... 7 4. KUNDENS IT-MILJØ... 7 5. MODENHED...

Læs mere

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks 1 Konsulent- og serviceydelser Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks Omfang Nærværende dokument fastlægger de almindelige betingelser for firmaet Solido Networks ( Leverandøren ) leverance til

Læs mere

Aftalen træder i kraft ved underskrift, og er gældende indtil 1. november 2012, eller til den opsiges skriftligt af en af parterne, jf. punkt 1.21.

Aftalen træder i kraft ved underskrift, og er gældende indtil 1. november 2012, eller til den opsiges skriftligt af en af parterne, jf. punkt 1.21. 1 Kontrakt vedrørende rådgivning og bistand til forarbejdet til etablering af campus i Næstved 1.1 Parterne Følgende kontrakt er indgået mellem Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved CVR. 2918 9625

Læs mere

Konsulentkontrakt Delkontrakt 1 (udvikling af HTML)

Konsulentkontrakt Delkontrakt 1 (udvikling af HTML) Konsulentkontrakt Delkontrakt 1 (udvikling af HTML) mellem Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1200 København K CVR nr. 33 96 24 52 EAN 5798009814128 (i det følgende benævnt ØIM) og [leverandøren]

Læs mere

BILAG 10 VEDLIGEHOLDELSE

BILAG 10 VEDLIGEHOLDELSE BILAG 10 VEDLIGEHOLDELSE VEJLEDNING Bilaget skal udfyldes af tilbudsgiver på baggrund af det i bilaget anførte skema samt de nedenfor og i kontrakten og kravspecifikationen nævnte krav og forventninger.

Læs mere

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26. J.nr.: 8915980 VFN/KRM Kontrakt om mellem Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) og [ ] (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København

Læs mere

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup.

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup. UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup 1. Parterne Mellem Forsyning Ballerup Service A/S på vegne af Vand Ballerup

Læs mere

Almindelige købs- og salgsbetingelser

Almindelige købs- og salgsbetingelser Almindelige købs- og salgsbetingelser 1.0 Generelle bestemmelser 1.1 Nærværende aftale udgør aftalegrundlag for STISAGER, i det følgende benævnt sælger og den af STISAGER vedkommende køberkontrahent, i

Læs mere

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Indhold 1. DEFINITIONER... 2 2. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 3. MODERNISERINGSSTYRELSENS YDELSER... 3 4. INSTITUTIONENS

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Rammeaftale om levering af konsulentydelser - UDKAST

Rammeaftale om levering af konsulentydelser - UDKAST Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 100320/530 SBJ/MGL Rammeaftale om levering af konsulentydelser - UDKAST Januar 2015 Holst, Advokater Advokatpartnerselskab Hans Broges

Læs mere

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge.

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge. J. nr. 670-37406 CLJ/TL Licensaftale Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem E-mail: Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge agro@lokalrevision.dk Tlf: 5657 9400 CPR/CVR. nr.:

Læs mere

Standard leveringsbetingelser

Standard leveringsbetingelser Standard leveringsbetingelser 1. Anvendelsesområde Disse almindelige betingelser finder anvendelse for enhver af kundens ordrer om levering af ydelser fra CompanYoung ApS (herefter CompanYoung), medmindre

Læs mere

It-kontrakter. Værktøjer til at håndtere forhandlingen af it-kontrakter. Overblik over komplekse kontrakter. Undgå it-kontrakternes største faldgruber

It-kontrakter. Værktøjer til at håndtere forhandlingen af it-kontrakter. Overblik over komplekse kontrakter. Undgå it-kontrakternes største faldgruber It-kontrakter 2 7. m a j 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Værktøjer til at håndtere forhandlingen af it-kontrakter Kurset opfylder kravene til efteruddannelse for advokater

Læs mere

CONTINIA SOFTWARE a/s SOFTWARE LICENSBETINGELSER (MED SOFTWARE ABONNEMENT)

CONTINIA SOFTWARE a/s SOFTWARE LICENSBETINGELSER (MED SOFTWARE ABONNEMENT) CONTINIA SOFTWARE a/s SOFTWARE LICENSBETINGELSER (MED SOFTWARE ABONNEMENT) 1. LICENSEN 1.1. Continia Software a/s giver hermed på de vilkår, der fremgår af disse betingelser, licenstager en uoverdragelig

Læs mere

Kontrakt. Kontraktparadigme. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 Erritsø 7000 Fredericia. CVR-nr. 28980671. (herefter benævnt Energinet.

Kontrakt. Kontraktparadigme. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 Erritsø 7000 Fredericia. CVR-nr. 28980671. (herefter benævnt Energinet. Kontrakt Kontraktparadigme 2. oktober 2014 GEE/PBU Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 Erritsø 7000 Fredericia CVR-nr. 28980671 (herefter benævnt Energinet.dk ) og [ ] CVR-nr. [ ] (herefter benævnt Systemleverandøren

Læs mere

Annoncering af jobsøgningsforløb. Skabelon for rammeaftale

Annoncering af jobsøgningsforløb. Skabelon for rammeaftale Annoncering af jobsøgningsforløb 2013 Skabelon for rammeaftale RAMMEAFTALE Mellem Jobcenter Aalborg og Navn: Adresse: (I det følgende benævnt leverandøren) 1 Indhold Grundlag for rammeaftalen... 3 1. Rammeaftalen...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5

SOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5 SOLRØD KOMMUNE ESDH Projektorganisation Bilag 5 April 2007 Vejledning Dette bilag beskriver projektorganisationen og skal suppleres af leverandøren på basis af nedenstående: 1.1 Projektorganisation Bilaget

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

Alm. Forretningsbetingelser

Alm. Forretningsbetingelser Elite IT ApS Alm. Forretningsbetingelser Almindelige forretningsbetingelser for Elite IT ApS Gældende pr. 19. marts 2013 1 Gyldighed Alle aftaler mellem kunden og Elite IT indgås på grundlag af nærværende

Læs mere

Kontrakt. mellem. Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 1017 København K EAN-nummer: 5798009814203 (i det følgende benævnt Kunden)

Kontrakt. mellem. Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 1017 København K EAN-nummer: 5798009814203 (i det følgende benævnt Kunden) Kontrakt mellem Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 1017 København K EAN-nummer: 5798009814203 (i det følgende benævnt Kunden) og [ ] [ ] [ ] (CVR-nr. [ ]) (i det følgende benævnt Leverandøren) om bistand

Læs mere

Kontraktbilag 7 Drift-, support og vedligeholdelsesydelser

Kontraktbilag 7 Drift-, support og vedligeholdelsesydelser Kontraktbilag 7 Drift-, support og vedligeholdelsesydelser [Vejledning til Leverandør i forbindelse med afgivelse af tilbud Dette bilag indeholder Kundens krav til Leverandørens drift-, support og vedligeholdelsesydelser.

Læs mere

Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software

Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software Rammeaftale 05.02 Kontorvarer Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Leverance af Radio/TV kanaler

Leverance af Radio/TV kanaler Udkast til Kontrakt Side 1 af 11 Mellem som Ordregiver Statsbiblioteket Århus Universitetsparken 8000 Århus C CVR-nr 10100682 og LEVERANDØR som Leverandør er dags dato indgået følgende KONTRAKT om Udkast

Læs mere

K O N T R A K T. mellem. CVR-nr... (i det følgende kaldet kunden) CVR-nr... (i det følgende kaldet leverandøren)

K O N T R A K T. mellem. CVR-nr... (i det følgende kaldet kunden) CVR-nr... (i det følgende kaldet leverandøren) K O N T R A K T mellem CVR-nr.... (i det følgende kaldet kunden) og CVR-nr.... (i det følgende kaldet leverandøren) om levering og vedligeholdelse af et IT-system til Eventuelle forbehold til kontraktens

Læs mere

Aftale om anvendelse af e-nettet

Aftale om anvendelse af e-nettet - i det følgende benævnt 'Aftalen', mellem e-nettet a/s Pilestræde 58, 2. sal 1112 København K cvr nr. 21270776 og Virksomhed Adresse By cvr nr. - i det følgende benævnt 'Kunden' og sammen med 'e-nettet

Læs mere

Handelsbetingelser Gældende per 01/07-2014

Handelsbetingelser Gældende per 01/07-2014 1. Generelt Handelsbetingelser Gældende per 01/07-2014 1.1. Nærværende aftale er gældende for enhver aftale indgået med WEXO. Kunden accepterer ved aftalens indgåelse samtlige betingelser beskrevet i dette

Læs mere

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX)

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX) Kontraktudkast vedrørende levering af tandtekniske ydelser indgået mellem (XXXXX) og Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sjællandsgade 40 2200 København N Bilagsfortegnelse Kontraktbilag

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

Bilag 18, Revisionsstandard og audit

Bilag 18, Revisionsstandard og audit Bilag 18, Revisionsstandard og audit Version Ændringer Dato 2.1 Ændret i - Punkt 1.1 - Krav 18.3 - Krav 18.5 - Krav 18.6 - Krav 18.9 - Krav 18.10 - Krav 18.11 - Krav 18.12 - Krav 18.14 - Krav 18.16 tilføjet

Læs mere

Aftale mellem. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Kontrakthaver. Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver

Aftale mellem. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Kontrakthaver. Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver Aftale mellem Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C og Kontrakthaver Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver Indholdsfortegnelse 0 1 3 6 8 9 10 11 1 13 1 1 Præampel Aftalegrundlag Opgavens omfang Vederlag

Læs mere

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT 1. INDLEDNING Digitaliseringsstyrelsen ønsker med denne konkurrenceudsættelse at indhente tilbud på løsning af opgaven Foranalyse

Læs mere

[ ] s opgave er følgende [ ] skal løse opgaven Konsulentbistand i forbindelse med opfølgende proces på evaluering af Væksthusene.

[ ] s opgave er følgende [ ] skal løse opgaven Konsulentbistand i forbindelse med opfølgende proces på evaluering af Væksthusene. Kontrakt vedr. Konsulentbistand i forbindelse med opfølgende proces på evaluering af Væksthusene mellem Væksthus Midtjylland Åbogade 15 8200 Aarhus N CVR nr.: 30 08 94 56 (i det følgende benævnt Væksthus

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Delaftale 1 Organisk affald

Delaftale 1 Organisk affald Miljøstyrelsens Rammeaftale vedrørende rådgivning og bistand Rammeaftale på affaldsfaglige konsulentydelser og -bistand mellem: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K CVR-nr.: 25 79 83 76 og

Læs mere

Aftale om rådgivning til udarbejdelse af helhedsplan for Vinge, samt masterplan for Vinge midtby

Aftale om rådgivning til udarbejdelse af helhedsplan for Vinge, samt masterplan for Vinge midtby Aftale om rådgivning til udarbejdelse af helhedsplan for Vinge, samt masterplan for Vinge midtby Aftale om rådgivning til udarbejdelse af helhedsplan for Vinge, samt masterplan for Vinge midtby 15/12/2011

Læs mere

KONTRAKT OM MADLEVERANCER TIL VISITEREDE BORGERE I EGET HJEM I GENTOFTE KOMMUNE

KONTRAKT OM MADLEVERANCER TIL VISITEREDE BORGERE I EGET HJEM I GENTOFTE KOMMUNE Sted/ Dato.. Mellem Gentofte Kommune og Fritvalgs-leverandøren (Virksomhedens fulde navn og CVR-nr.): ----------------------------------------------------------------------- indgås herved følgende KONTRAKT

Læs mere

Del 3. Elementer til kontrakt

Del 3. Elementer til kontrakt Del 3 Elementer til kontrakt 1 Indholdsfortegnelse 1. Kontraktens parter...4 2. Formål med kontrakten...4 3. Kontraktens omfang og indhold...4 4. Myndighedsopgaver og ansvar...5 5. Samarbejdsmodel...5

Læs mere

Standardkontrakt for kortvarigt it-projekt

Standardkontrakt for kortvarigt it-projekt Standardkontrakt for kortvarigt it-projekt K O N T R A K T mellem Kunde navn Person, stilling hjemmeside / profil mail / telefon CVR-nr.... (i det følgende kaldet kunden) og BennekouDesign Anders C. Bennekou

Læs mere

RÅDGIVNINGSAFTALE. 1. Opgaven DELAFTALE XX. mellem

RÅDGIVNINGSAFTALE. 1. Opgaven DELAFTALE XX. mellem RÅDGIVNINGSAFTALE DELAFTALE XX mellem Sønderborg Kommune Bygninger & Energi Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Kontaktperson: Torben Andreas Thygesen og medundertegnede Dato 13-05-2014 xxx Tlf. E-mail: CVR-nr.

Læs mere

KONTRAKT MELLEM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION [LEVERANDØRENS NAVN]

KONTRAKT MELLEM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION [LEVERANDØRENS NAVN] KONTRAKT MELLEM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION Kongens Vænge 8 3400 Hillerød CVR-nr.: 43 40 58 10 (herefter ATP eller Kunden ) og [LEVERANDØRENS NAVN] [Leverandørens adresse1] [Leverandørens adresse2]

Læs mere

Abonnementsaftale for INNOMATE HR

Abonnementsaftale for INNOMATE HR Abonnementsaftale for INNOMATE HR Dette er en aftale vedrørende abonnement på et eller flere INNOMATE HR-moduler leveret som SaaS (Software-as-a-Service), samt de hermed forbundne ydelser fra INNOMATE

Læs mere

om løbende levering af IT-tjenesteydelser i forbindelse med ITsystemer til vejforvaltning, trafikledelse og trafikinformation Delaftale: Nr. [...

om løbende levering af IT-tjenesteydelser i forbindelse med ITsystemer til vejforvaltning, trafikledelse og trafikinformation Delaftale: Nr. [... RAMMEAFTALE mellem Vejdirektoratet Guldalderen 12 DK-2640 Hedehusene (i det følgende kaldet Kunden) og [ ] [ ] [ ] (i det følgende kaldet Leverandøren) om løbende levering af IT-tjenesteydelser i forbindelse

Læs mere

IT-projektlederseminar, Teknologisk Institut, 27. februar 2008

IT-projektlederseminar, Teknologisk Institut, 27. februar 2008 IT-projektlederseminar, Teknologisk Institut, 27. februar 2008 Lau Normann Jørgensen LNJ@kromannreumert.com Tlf.: +45 20 44 21 94 Page 1 9 gode råd 1. Skriv den gode kontrakt, d.v.s. en der bl.a. 2. indeholder

Læs mere

konsulentydelser ved håndtering af licenser til elektroniske tidsskrifter

konsulentydelser ved håndtering af licenser til elektroniske tidsskrifter J.nr.: 7509468 AEI/LYFO Kontrakt om konsulentydelser ved håndtering af licenser til elektroniske tidsskrifter mellem Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, Indtægtsdækket Virksomhed c/o Kulturstyrelsen

Læs mere

Kontrakt nr. xx/xxxx#xxxx-xx

Kontrakt nr. xx/xxxx#xxxx-xx Bilag 9 Kontrakt nr. xx/xxxx#xxxx-xx Levering af Lovinformationssystem med tilhørende CMS til egne regler, vedligeholdelse og driftsafvikling Mellem Frederikshavn Kommune og xx Frederikshavn Kommune Xx

Læs mere

IT-KONSULENTAFTALE. mellem [LEVERANDØREN] DANMARKS MILJØPORTAL

IT-KONSULENTAFTALE. mellem [LEVERANDØREN] DANMARKS MILJØPORTAL IT-KONSULENTAFTALE mellem [LEVERANDØREN] og DANMARKS MILJØPORTAL INDHOLDSFORTEGNELSE 1 AFTALENS FORMÅL... 4 2 AFTALENS DEFINITIONER... 4 3 OPGAVEN... 4 4 LEVERANDØRENS KONSULENTER... 5 5 UDSKIFTNING AF

Læs mere

Rammeaftale September 2014

Rammeaftale September 2014 Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 040704-0003 SBJ/MGL Rammeaftale September 2014 Holst, Advokater Advokatpartnerselskab Hans Broges Gade 2 DK-8100 Aarhus C T, +45 8934 0000

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER 323-182087 SLA/sla 16.03.2015 ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER Advokatfirma Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Indgåelse... 3 3. Opsigelse... 3 4. Priser... 4 5. Betalingsbetingelser...

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER FOR LETT

FORRETNINGSBETINGELSER FOR LETT LETT Advokatpartnerselskab Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 CVR 35 20 93 52 FORRETNINGSBETINGELSER FOR LETT lett@lett.dk www.lett.dk Disse forretningsbetingelser gælder

Læs mere

Brugerbetingelser for LE@N

Brugerbetingelser for LE@N Brugerbetingelser for LE@N 1. Definitioner 1.1 Ved GS1 forstås foreningen GS1 Denmark, Vesterbrogade 149, 1620 København V, CVR nr. 10629845. 1.2 Ved LE@N forstås det af GS1 ejede IT-system, som gør det

Læs mere

Kontrakt. mellem. (CVR-nr. ) (i det følgende benævnt Tjenesteyderen) Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Frederiksholms Kanal 21.

Kontrakt. mellem. (CVR-nr. ) (i det følgende benævnt Tjenesteyderen) Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Frederiksholms Kanal 21. Kontrakt mellem (CVR-nr. ) (i det følgende benævnt Tjenesteyderen) og Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 1220 København K (i det følgende benævnt Kunden) om konsulentbistand

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Udkast til Kontrakt. Vedrørende levering af

Udkast til Kontrakt. Vedrørende levering af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Udkast til Kontrakt Vedrørende levering af Evaluering og afrapportering af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens projekter vedrørende borgere med kroniske sygdomme og den

Læs mere

Spørgsmål/svar til udbud af kantinedriften i NaturErhvervstyrelsen

Spørgsmål/svar til udbud af kantinedriften i NaturErhvervstyrelsen /svar til udbud af kantinedriften i NaturErhvervstyrelsen : I skriver i Udbudsproceduren at tilbudsgiver skal opfylde egnethedskrav. Skal svar til egnethedskrav indsendes før tilbud, således at vi ved

Læs mere

Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning mellem Søfartsstyrelsen Carl Jacobsens Vej 31 2500 Valby CVR nr. 29 83 16 10 EAN nr. 5798 0000 23 000 (i det efterfølgende kaldet "Køber") og XXX XXX

Læs mere

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Spørgsmål og svar Nr. Spørgsmål: Svar: Er det muligt at få tilsendt Ja. Kontakt VAB på mail og vi 1 skabeloner(bilag 1-4) i word-format? fremsender det.

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

BILAG 1: TIDSPLAN BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014

BILAG 1: TIDSPLAN BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014 BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER Nærværende bilag indeholder tidsplanen for Systemet. Tilbudsgivers eventuelle forbehold til bilag 8 anføres i forbeholdslisten og skrives

Læs mere

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation Januar 2014 Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation 1. Indledning... 2 2. Aftalegrundlag... 2 3. Udbud... 2 3.1 Produkter og udbudsfrekvens... 2 3.2 Annoncering af udbud... 2 3.3 Prækvalifikation...

Læs mere

Hovedtidsplan og betalingsplan

Hovedtidsplan og betalingsplan SORØD KOMMUNE ESDH Hovedtidsplan og betalingsplan Bilag 1 April 2007 SORØD KOMMUNE Vejledning Hovedtidsplan everandøren skal kvalificere hovedtidsplanen inden for de angivne tidsmæssige rammer ved at indføje

Læs mere

Kontrakt Vedr. National ligebehandlingsindsats til kommuner og virksomheder i arbejdet med personer med handicap og etniske minoriteter

Kontrakt Vedr. National ligebehandlingsindsats til kommuner og virksomheder i arbejdet med personer med handicap og etniske minoriteter Kontrakt Vedr. National ligebehandlingsindsats til kommuner og virksomheder i arbejdet med personer med handicap og etniske minoriteter Indholdsfortegnelse 1. Parterne... 3 1.1. Kontrakten indgås mellem...

Læs mere

Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer

Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer Præsentation Nicolai Dragsted Advokat Mediator Senior Counsel, Bird & Bird nicolai.dragsted@twobirds.com 28 år med it-kontrakter Forfatter IT-kontrakter

Læs mere

Kontrakt indgået mellem. [Leverandøren] Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Center for Ressourcer Njalsgade 13 2300 København S

Kontrakt indgået mellem. [Leverandøren] Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Center for Ressourcer Njalsgade 13 2300 København S Teknik- og Miljøforvaltningen [dd.mm.åååå] Sagsnr. 2010-115960 Dokumentnr. xxxx Kontrakt indgået mellem [Leverandøren] og Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer Njalsgade

Læs mere

Kontraktbilag 8 KONSIGNATIONSKONTRAKT. mellem. Firma navn adresse XXXX by CVR-nr. XXXXXXXX (i det følgende benævnt Leverandøren )

Kontraktbilag 8 KONSIGNATIONSKONTRAKT. mellem. Firma navn adresse XXXX by CVR-nr. XXXXXXXX (i det følgende benævnt Leverandøren ) KONSIGNATIONSKONTRAKT mellem Firma navn adresse XXXX by CVR-nr. XXXXXXXX (i det følgende benævnt Leverandøren ) og [Region Midtjylland] [Region Nordjylland] [Region Sjælland] [Region Syddanmark] [Hospital/Afdeling]

Læs mere

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder 1. Anvendelse 1.1 Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser ( Betingelserne ) gælder for alle aftaler om DALTEK

Læs mere

Kontraktudkast. Levering og vedligeholdelse af et it-system Informationssystem til Fredericia Kommune. mellem

Kontraktudkast. Levering og vedligeholdelse af et it-system Informationssystem til Fredericia Kommune. mellem Bilag 1 Udkast til kontrakt Kontraktudkast Levering og vedligeholdelse af et it-system Informationssystem til Fredericia Kommune mellem Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Fredericia (herefter benævnt

Læs mere

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser Salgs- og leveringsbetingelser 1. Generelt Medmindre andet skriftligt er aftalt, gælder nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser (herefter Betingelser) for Responsfabrikken A/S, Vestergade

Læs mere

De Nordjyske kommuner og Region Nordjylland har besluttet at indgå et samarbejde vedr. gennemførelse af udbud efter Udbudsdirektivet.

De Nordjyske kommuner og Region Nordjylland har besluttet at indgå et samarbejde vedr. gennemførelse af udbud efter Udbudsdirektivet. Samarbejdsaftale og Hæftelsesdokument vedr. fælles udbud af Netværksforbindelser til Politikerarbejdspladser, hjemmearbejdspladser, og tilsvarende netværksforbindelser, der er placeret lokalt ved borger,

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

K03. Juridisk vejledning

K03. Juridisk vejledning K03 STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE Juridisk vejledning INDHOLD 1. INDLEDNING...1 2. BAGGRUND FOR ARBEJDET...2 3. DEN OVERORDNEDE RAMME...3 4. KONTRAKTENS ANVENDELSESOMRÅDE...4

Læs mere

Vejledning til Rammeaftale 50.80 Vejsalt

Vejledning til Rammeaftale 50.80 Vejsalt - Om håndtering af forsinkelser ved en leverance - Om håndtering af forsinkelse ved en leverance Side 1 Indhold Hvornår foreligger der forsinkelse?... 3 Undersøgelsespligt (Særligt for det tilfælde at

Læs mere