Nekrose og hulhed under nordmannsgranknopper fastlæggelse af skadetidspunkt Afrapportering af pilotprojekt

Transkript

1 Nekrose og hulhed under nordmannsgranknopper fastlæggelse af skadetidspunkt Afrapportering af pilotprojekt I.M. Thomsen Skov & Landskab 2001

2 Indholdsfortegnelse Baggrund...1 Materiale og metoder...2 Resultater...4 Diskussion...9 Konklusion og fremtidsperspektiver...11 Litteratur...12 Baggrund I 1999 og 2000 blev der til Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) indsendt en række forespørgsler om knop- og skudskader i nordmannsgran. Skaderne bestod i manglende knopbrydning (fortrinsvis 1999) eller skudvisnen kort efter udspring (både 1999 og 2000). Skaderne blev bl.a. beskrevet i PS Nåledrys Korte meddelelser nr. 12, juli (Suurballe, 1999). Fælles for begge skadetyper og år var, at skaderne kunne sammenkædes med tilstedeværelsen af en hulhed og en nekrose i marven i området lige bag knoppen eller ved basis af det nye skud, hvis knoppen var brudt (Thomsen et al, 1999). I 2000 blev skaden i nogle tilfælde tilsyneladende forværret af sprøjtninger under skudstrækningen, idet den fysiske påvirkning af skud måske udløste en større hulhed og dermed kraftigere følgeskader. Hvor sprøjtningen blev udført i dagene med hedebølge ( juni 2000), kunne skudvisnen dog også iagttages uden tilknytning til basal hulhed. Den basale hulhed og knopnekrose og dertil hørende skader er kendt fra tidligere år (f.eks , fig. 1) og andre træarter end nordmannsgran (f.eks. rødgran). Imidlertid er det ikke kendt, hvornår og hvorfor denne hulhed og marvnekrose opstår. Det vides, at hulheden kan iagttages allerede i marts og derfor ikke opstår i forbindelse med udspringet. Teorier om årsagen omfatter bl.a. frost og udtørring. Genetiske forhold kan dog også spille ind, da skaden synes at ramme de samme træer igen, mens andre træer sjældent har skudvisnen relateret til basal hulhed. Figur 1a Typiske symptomer i form af visnen af endeknop og sideknopper kort efter udspring. Foto J. Koch juni b Ved gennemskæring af skuddet lige i overgangen ses hulhed og misfarvning i marven. Foto J. Koch juli

3 Hvis årsagen til skaden skal findes, er det vigtigt at fastslå det nøjagtige tidspunkt for opståen af hulhed og nekrose, og hvorvidt de fremkommer på én gang eller som en gradvis udvikling. I princippet kunne skaden tænkes at opstå, fra de nye knopper er udviklet om sommeren og indtil det tidlige forår (marts), hvor den som nævnt kan observeres ved gennemskæring af knopper. Det mest sandsynlige tidspunkt for skadens opståen er dog fra vækstsæsonens afslutning omkring oktober og indtil marts. PAF blev derfor ansøgt om penge til et pilotprojekt med det formål at fastslå tidspunktet for opståen af hulhed og nekrose under nordmannsgran knopper. En del af finansieringen blev varetaget af FSL. Projektet skulle danne grundlag for en efterfølgende nærmere undersøgelse af de enkelte faktorer, herunder om skadens opståen kan forudsiges, om der er mulighed for at forebygge skaden, samt om andre juletræsarter er mindre disponerede for at udvikle nekroser og hulhed ved knopbasis. Dette projekt udføres under et studieophold hos Dr. Gary Chastagner, Washington State University Research and Extension Center, USA. Materiale og metoder For at fastslå tidspunktet for skadens op blev der udført en systematisk gennemgang af materiale i løbet af vinteren Det var forventet, at der var størst chance for brugbare resultater i bevoksninger, hvor skaden tidligere var observeret. Flere af de dyrkere, som tidligere har været berørt af skaden, blev kontaktet og spurgt, om de ville stille træer til rådighed for et sådant projekt. Der deltog 4 juletræsdyrkere i projektet, heraf 3 på Sjælland og en i Jylland, se kort (fig. 2). Alle dyrkerne var meget velvillige og til stor hjælp ved udvælgelse af træer. Provenienser var Ambrolauri, tyrkiske samt Langesø (tab. 1). Tabel 1 Tidspunkter for udtagning af kviste fra de fire lokaliteter. Lokalitet Proveniens 1. udtagning 2. udtagning 3. udtagning 4. udtagning HVID Ambrolauri + tyrkisk 9. januar februar marts 2001 MARI Ambrolauri 14. december januar februar april 2000 KIRK Tyrkisk 15. december januar februar april 2000 VÆRK Ambrolauri + Langesø 31. januar marts 2001 Anvendte forkortelser for forsøgslokaliteter: HVID : Jørgen Boje, Tjele ved Randers, 2 bevoksninger med skader i MARI : Bent Niemann, Bromme ved Sorø, 1 bevoksning med skader i KIRK : Michael Skjødt, Slagelse, 2 bevoksninger med skader i 1999, samt måske VÆRK : Alex Jensen, Ølsted ved Frederiksværk, 2 bevoksninger med skader i Der blev udvalgt træer spredt i bevoksningerne på hvert areal. Alle havde tydelige tegn på tidligere skader, i mange tilfælde så omfattende at træerne var usælgelige som juletræer. For nogle træer var årsagen muligvis almindelig forårsnattefrost i stedet for hulhed ved skudbasis. De skadede træer udgjorde kun få procent af bevoksningerne. 2

4 Figur 2 Kort over placering af de fire forsøgslokaliteter ( ) samt den nærmeste målestation ( ), hvorfra temperaturdata blev anvendt. Træerne blev givet numre, og kviste med visne skudspidser blev afklippet og taget med hjem til analyse. Derefter blev 10 raske kviste (2000 årsskud) tilfældigt på træet afklippet og puttet i en pose med træets nummer. På hvert træ blev der derudover valgt 3 x 10 kviste ud og mærket med farvede bånd med trænummer og prøvenummer. Hver farve repræsenterede en separat prøveudtagning. I nogle tilfælde bestod én prøve af alle 3(-4) kviste i 2000 skudsystemet, hvis hver kvist/knop var meget lille. Kvistene blev udvalgt fra såvel de øverste, mellemste som de nederste grenkranse. I laboratoriet blev knopper og knopbasis for hver kvist gennemskåret (med et skarpt barberblad) for at se efter hulheder og misfarvninger i marven, samt nekrotiske og døde knopper. Kvistene med tidligere skader (fra første prøveudtagning) blev genemskåret ved skudbasis for at se efter hulheder. I de fleste tilfælde kunne det bekræftes, at en eller flere kviste på hver af de udvalgte træer havde haft en hulhed under endeknoppen og dertil hørende visneskade på det senere udviklede skud. Projektet gik først i gang midt i december Inden da var der ledt efter skaden på nordmannsgran materiale indsendt i anden sammenhæng, men ikke fundet tegn på den. Det 3

5 kunne ikke vides, om skaden ville opstå i 2000/2001, da den ikke forekommer hvert år. På den anden side lignede år 2000 året 1998 mht. et varmt efterår og sen afslutning af vækstsæsonen. Endvidere er den første frostepisode om efteråret/vinteren en mulig udløsende faktor. I 2000 kom den første større frostepisode lige omkring d december. Der var således en rimelig chance for en gentagelse af fænomenet. Hvis hulheder ved knopbasis var til stede allerede ved første indsamling i midten af december, ville der stadig være mulighed for at observere, om skaden udviklede sig. Der kunne dog også tænkes en ændring af projektet, f.eks. prøvetagning hos flere dyrkere, hvis skaden allerede var kraftig (døde knopper) eller omfattende ved første indsamling. Det lykkedes at udtage prøver fra 2 af lokaliteterne inden frosten i december, på de to andre lokaliteter skete første prøveudtagning i januar. Herefter blev der løbende udtaget prøver, se tabel 1. På to lokaliteter blev der taget prøver ud 4 gange, mens der kun var tid og penge til 2 og 3 udtagninger på de to andre steder. Der blev ikke målt temperaturer for hver lokalitet. I stedet er anvendt DMI s ugeberetninger fra den nærmeste station (fig. 2), hvor den laveste temperatur per uge er anvendt. Resultater Indtil d. 16. december var der ikke målt frostgrader af betydning ifølge DMI s tabeller. Laveste temperaturer lå typisk omkring 4 C. Den kraftigste frostepisode derefter fandt sted i den sidste uge af 2000, hvor der blev målt under 7 minusgrader. I starten af februar kom temperaturen 2-3 C længere ned. Herefter var der med jævne mellemrum stadig lavere temperaturer frem til slutningen af marts. Der blev ikke fundet nogen hulheder i de tre udtagninger før midten af januar Herefter begyndte symptomet at vise sig, og pr. 1. marts var der fundet træer med knopper med hulheder på samtlige lokaliteter. På dette tidspunkt havde mellem 20 og 30 % af knopperne på de undersøgte træer hulheder, og over 50 % af træerne havde mindst en knop med basal hulhed i den underliggende marv. Der blev ikke fundet ret mange døde eller nekrotiske knopper eller brunfarvning af marven. En hulhed lige under knopbasis var helt tydeligt det første symptom, som kun i begrænset omfang var ledsaget af misfarvninger eller nekroser. I flere tilfælde var der kun en meget smal sprække under knoppen (fig. 3), som om vævet lige havde sluppet kontakten. Det er sandsynligt, at denne sprække faktisk er starten på hulheden. En større og tydeligere hulhed udvikler sig, når vævet i marven trækker sig sammen, evt. som følge af en udtørring. Dette blev illustreret af, at forsøg med at lade kviste ligge nogle dage inden eller efter gennemskæring gav tydeligere hulheder. Men kviste, som ikke allerede havde en sprække under knoppen, fik ikke hulheder selv efter mange dages udtørring. 4

6 Figur 3 Skematisk tegning af gennemskåret endeknop. Til venstre sund, i midten med sprække og til højre med hulhed. Overgangen mellem sidste års skud og knoppen eller skuddet (efter skudstrækning) kaldes crown region (Owens, 1984) eller kronen. Det er præcis i denne overgang, at sprækker eller hulheder opstår. Xylem = ved, hvor vandtransporten sker; phloem = sivæv mellem kambium og yderbark. Figur 4 Billeder af gennemskårne kviste med hulheder ved endeknop og sideknopper. Fra lokaliteten MARI, januar udtagning. Til venstre kvist fra træ nr 17, 15x forstørrelse, til højre kvist fra træ nr 32, 20x forstørrelse. Foto Iben M. Thomsen, Hulheden under knoppen var begrænset til marven, mens vævet aldrig gav efter i xylemet. Derimod kunne der sommetider være sideværts (dvs. på langs af skuddet) sprækker mellem marv og xylem (fig. 3). Hulheder forekom hyppigst under endeknoppen, men kunne også ses under sideknopper. Hvis endeknoppen havde en kraftig hulhed, var der som regel også hulheder under sideknopperne (fig. 4). Hvis andelen af træer (procent), som havde en eller flere kviste med hulheder, afsættes på en tidsakse sammen med datoer med frostgrader, giver det indtryk af en tydelig udvikling (fig. 5). Der er ingen eller ganske få træer med hulheder, indtil den udløsende faktor formentlig i form af frost får skaden til at indtræde. Herefter har mellem 60 og 80 % af træerne kviste med hulheder. For to lokaliteter (MARI og VÆRK) indtræder skader allerede efter den første episode med 7-8 minusgrader, mens de to andre lokaliteter kommer med efter den næste episode på 9-10 minusgrader. 5

7 90% 80% 70% % træer med hulheder 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 11 dec dec dec 00 1 jan jan jan jan 01 5 feb Dato feb feb feb feb 01 5 mar mar mar mar 01 MARI, Sjælland KIRK, Sjælland VÆRK, Sjælland HVID, Jylland Frostgrader, Sjælland Frostgrader, Jylland Figur 5. Figuren viser et sammenfald mellem frost-episoder og fremkomst af hulheder. Venstre Y akse viser procent træer med hulheder i en eller flere kviste på den givne lokalitet og dato. Højre Y akse viser den laveste temperatur registreret ved nærmeste målestation ved den givne dato. Jo lavere temperaturer des flere træer har hulheder. Sammenlign med figur 7, som viser procent kviste med hulheder. Der var en tydelig tendens til, at nogle træer havde mange kviste med hulheder, mens andre træer slet ingen havde eller kun få kviste med skader. Hvis et træ havde mange hulheder i en prøveudtagning, havde den det typisk også i næste udtagning, mens nul-træer forblev uden skader eller højest havde en enkelt kvist med hulhed. Der var dog også undtagelser, hvor træer kunne have 8-10 kviste med hulheder i en udtagning og kun 1-3 kviste med hulheder i næste udtagning. Endvidere var der også træer, som havde op til 6 kviste med hulheder i en udtagning, mens der ikke blev fundet noget næste gang. Dette giver anledning til de svingninger i procent træer og kviste med hulheder, som ses på figur 5 og 7. Denne variation er dog forventelig i den valgte type stikprøveudtagning. På de to hårdest ramte lokaliteter (MARI og KIRK) havde over 2/3 af træerne haft mere end 3 kviste med hulheder ved undersøgelsens afslutning (fig. 6). For denne gruppe (> 3 hulheder) blev der i gennemsnit for samtlige udtagninger fundet 10 kviste med hulheder per træ, mens der for gruppen af træer med få skader i snit blev fundet 0,8 skadede kviste per træ. Knap 20 % af de undersøgte træer havde hulheder i så godt som samtlige kviste i den sidste prøveudtagning, dvs % knopper med underliggende hulheder. Andelen af knopper med hulheder under lå generelt mellem 20 % og 40 %, dog var der ved april udtagningen på MARI og KIRK hulheder under omkring 50 % af knopperne (fig. 7). 4 apr Temperatur 6

8 Antal træer MARI KIRK VÆRK HVID Lokalitet max 3 kviste med hulheder over 3 kviste med hulheder Figur 6. Antal træer per lokalitet med flere og færre end 3 kviste med hulheder i hele undersøgelsesforløbet. I de overstående resultater er kviste med sprækker ikke medregnet, kun reelle hulheder. Hvis man medregner alle skadestyper i marven, dvs. sprækker, hulheder og misfarvninger, samt alle skader i knopper, dvs. nekroser og døde knopper, var mellem 40 % og 60 % af kvistene skadet ved udtagningerne efter 1. marts (fig. 8). Der var ikke nogen tydelig forskel på antal kviste med hulheder mellem provenienser. På KIRK lokaliteten med udelukkende tyrkisk proveniens kom skaderne senere end hos MARI lokaliteten med udelukkende Ambrolauri, selvom disse to arealer lå tæt på hinanden (fig. 2). De to lokaliteter endte på samme omfang af hulheder. Til sammenligning syntes den tyrkiske proveniens mere skadet end Ambrolauri på HVID lokaliteten. Dette kan dog forklares med, at disse træer stod på et mere frostudsat areal, hvilket kunne ses af de mange skader efter forårsnattefrost fra Kvistenes oprindelse på træerne gav ikke nogen målbar forskel i forekomst af hulheder. Hulheder var altså ikke hyppigere i kviste fra de nedre grenkranse i forhold til de mellemste eller øverste grenkranse og omvendt. 7

9 60% 50% % kviste med hulheder 40% 30% 20% 10% Temperatur 0% 11 dec dec dec 00 1 jan 01 9 jan jan jan 01 5 feb 01 Dato 21 feb feb feb feb 01 5 mar mar mar mar 01 MARI, Sjælland KIRK, Sjælland VÆRK, Sjælland HVID, Jylland Frostgrader, Sjælland Frostgrader, Jylland Figur 7. Figuren viser et sammenfald mellem frostepisoder og fremkomst af hulheder. Venstre Y akse viser procnet kviste med hulheder på den givne lokalitet og dato. Højre Y akse viser den laveste temperatur registreret ved nærmeste målestation ved den givne dato. Jo lavere temperaturdes flere kviste har hulheder. 4 apr % 60% % 0 % kviste med skader 40% 30% Temperatur 20% 10% 0% 11 dec dec dec 00 1 jan jan jan jan 01 5 feb Dato feb feb feb feb 01 5 mar mar mar mar 01 MARI, Sjælland KIRK, Sjælland VÆRK, Sjælland HVID, Jylland Frostgrader, Sjælland Frostgrader, Jylland Figur 8 Samlet procentdel kviste med skader i marv eller knop. Dette inkluderer hulheder, sprækker, misfarvninger og døde knopper. Venstre Y akse viser andel kviste med skader på den givne lokalitet og dato. Højre Y akse viser den laveste temperatur registreret ved nærmeste målestation ved den givne dato. 4 apr

10 Diskussion Træer med tydelige skader i form af visne skudspidser blev valgt til undersøgelsen for at øge sandsynligheden for at finde hulheder. Der synes nemlig at være en tendens til, at det er de samme træer, som får hulheder og følgeskader, når fænomenet optræder 2 år i træk. Dette antyder, at træernes genetik har betydning for dannelse af hulheder. Ulempen ved fortrinsvis at vælge tidligere skadede træer var, at det ikke kunne afsløres, om hulheder også opstod i nye træer i tilfælde af udbredt forekomst af skaden. Formålet med undersøgelsen var ikke at fastlægge omfanget af skaden, dvs. antal træer eller knopper med hulheder, men alene tidspunktet for fremkomst af hulheder. Dette tidspunkt var tidligere ukendt, idet det kun var fastlagt, at hulheder kunne findes under knopper i allerede i marts måned. En fastlæggelse af tidspunktet for skadens opståen var en absolut forudsætning for at finde frem til årsagen. Projektet indsnævrede tidsrummet for hulhedernes fremkomst fra det oprindelige mulige oktober-marts til hovedsageligt januar-februar (evt. starten af marts). Det er altså bekræftet, at hulheder under knopper af nordmannsgran opstår længe inden udspringet, hvor følgeskaderne i form af skudvisnen bliver synlige. Det havde selvfølgeligt været optimalt, hvis der var målt frostgrader på selve forsøgsarealerne. Anvendelsen af generelle målinger på vejrstationer mange kilometer fra bevoksningerne giver intet reelt billede af, hvad træerne har været udsat for. Dette ses f.eks. ganske tydeligt i forbindelse med prøveudtagningen d. 21. januar. De to arealer ligger ganske tæt ved hinanden, og den laveste temperatur målt på nærmeste vejrstation er 7,5 C. Alligevel har det ene areal kun hulheder under 2 % af de undersøgte knopper, mens den anden bevoksning har over 30 % knopper med hulheder i marven (fig. 7). Efter senere frostepisoder i februar og marts har de to bevoksninger nu et nogenlunde ens antal træer og knopper med hulheder (fig. 5 og 7). Til trods for den upræcise måling af frostgrader ses der dog alligevel et tydeligt billede af, at fremkomsten af hulheder er relateret til frost (fig. 9). Der er ingen hulheder at finde på de to arealer, som blev checket inden frost. De samme to arealer har i slutningen af forsøgsperioden de procentvist fleste knopper med hulheder. Betydningen af frost er senere bekræftet ved kunstige frysetest på nordmannsgranskud om efteråret. Herved kan de samme hulheder og nekroser fremkaldes eksperimentelt (Bräuner Nielsen, upubl. data). Det kan dog ikke afvises, at andre faktorer også spiller en rolle for fremkomst af hulheder, f.eks. vinterudtørring. Endvidere er den eventuelle betydning af et varmere end normalt efterår ikke klarlagt. Det var overraskende, at der var en ret klar opdeling i træer med mange hulheder og træer med få eller ingen hulheder, specielt da træerne var udvalgt, fordi de havde haft skader før. Dette bestyrker dog mistanken om, at hulheder opstår som en kombination af genetisk disponering og udløsende ydre faktorer. Jo mere disponeret et træ er, des mindre en påvirkning er nødvendig før, der dannes hulheder. En kraftig påvirkning fra den eller de udløsende faktorer vil give mange hulheder i et disponeret træ, mens et træ med lille tendens til dannelse af hulheder vil få færre skader. En ekstrem påvirkning, f.eks. 20 C i mange timer, vil udløse hulheder og sprækker selv i minimalt disponerede træer, viser foreløbige eksperimentelle resultater. 9

11 % træer/knopper med hulheder 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Temperatur 10% 0% 11 Dec Dec Dec 00 1 Jan 01 9 Jan Jan Jan 01 5 Feb 01 Dato 21 Feb Feb Feb Feb 01 5 Mar Mar Mar Mar 01 Figur 9 Baseret på data fra samtlige lokaliteter kan laves en gennemsnitskurve, som viser en stigende hyppighed af træer og knopper med hulheder fra januar til marts. Røde punkter viser procentdel knopper med hulheder, og grønne punkter viser procentdel træer, hvor hulheder er observeret under en eller flere knopper. Blå firkanter (højre Y akse) viser den hidtil laveste temperatur, som er registreret ved nærmeste målestation ved den givne dato. Jo lavere temperaturer des flere træer har hulheder. Sammenhængen mellem frost og hulheder er dog ikke entydigt bevist. 4 Apr Det bør bemærkes, at der på to lokaliteter var diskussion om, hvorvidt de sete skader var et resultat af sprøjtning med svovl under de ekstreme varme forhold lige inden Skt. Hans, Der er dog ingen tvivl om, at selv hvis skaderne fortrinsvis kan henføres til en sprøjtning, så vil tilstedeværelsen af hulheder ved basis af de nye skud forværre sådanne visneskader. Faktisk betød forekomsten af de to skadestyper samtidigt, at der blev skabt forvirring om årsagen, idet der i nogle få tilfælde kunne ses visneskader på usprøjtede arealer, som lignede de skader, der var udbredt på sprøjtede arealer. Senere forsøg har vist, at sprøjtning med svovl under varme forhold giver omfattende skader i form af visne skudspidser (Saxe & Ravn, 2001). Skønt der var hulheder at finde i mange af de undersøgte træer på arealet, er det ikke sikkert, at disse i sig selv ville have givet visneskader, hvis der ikke sprøjtes. Dette vil formodentlig afhænge af vejret under udspring. Det antages nemlig, at hulheden giver visneskader, hvis dens tilstedeværelse giver udtørring af det indre xylem, hvor vandtransporten finder sted. Men kun hvis vandbehovet under skudstrækning overstiger forsyningen fra den aktive del af xylemet, vil det give visneskader. Den faktiske effekt af en hulhed og hvordan den fremkalder visneskade er dog ikke undersøgt. Projektet viste, at de valgte træer havde en høj tendens til at danne hulheder, idet 60 % af træerne havde mere end 3 skud med hulheder, i gennemsnit 10 skud med hulheder ud af de mellem 20 og 40 undersøgte kviste. Det bør bemærkes, at selvom % af trærne havde kviste med hulhder i løbet af undersøgelsesperioden (fig. 5), så var det oftest kun mellem 20 og 40 % af de undersøgte kviste, som havde en hulhed under knoppen (fig. 7). Selv hvis alle 10

12 typer skader tælles med, var kun % af kvistene ramt (fig. 8). Dette viser, at selvom et træ er disponeret for at udvikle hulheder (og relaterede skader), vil ikke alle kviste rammes. Der var ikke mulighed for at observere træerne under udspring, så det vides ikke hvor mange af dem, som viste følgeskader i form af skudspidsvisnen. Uafhængigheden af proveniens og kvistenes placering på trærne i forhold til dannelse af hulheder var ikke uventet. Tidligere episoder med skader gav typisk symptomer i alle dele af ramte træer, og variationen syntes at være større mellem individer indenfor samme proveniens end mellem provenienser. Normalt udgør træer med visneskader udløst af hulheder typisk kun 2-3 % af en bevoksning og selv i alvorlige tilfælde ikke over 10 % af træerne (baseret på indberetninger fra dyrkere). Dog ville det have været optimalt, om træer uden skader var checket for hulheder for at bekræfte hypotesen om, at de havde mindre tilbøjelighed til at danne hulheder. Der blev taget kviste fra enkelte sunde træer, men selvom der ikke blev fundet hulheder, var omfanget dog for lille til at give noget sikkert udsagn. Der kan heller ikke siges noget om effekten af lokalitet, dvs. om bestemte lokaliteter er mere udsatte for de faktorer, som udløser dannelsen af hulheder. Nogle af de udsendte anbefalinger til dyrkere kan anses som mere velbegrundede end tidligere. Disse omfatter bl.a.: 1) Afmærkning af træer, hvor skaden er konstateret, for at se om den forekommer igen. 2) At fjerne træer med gentagne og omfattende skader ved tyndinger, specielt ved en evt. overgang til klippebevoksning. 3) Træer med få skader eller skader i den nedre grenkranse vil typisk blive salgbare efter 1-2 år. 4) Skaden kan ikke bekæmpes, når visnesymptomerne ses om foråret. Til gengæld er det heller ikke noget som breder sig. Fra år til år vil der typisk være et varierende antal træer med skader som følge af basale hulheder. Dette kan for dyrkerne opleves som en øgning i omfanget af skader. Konklusion og fremtidsperspektiver Til trods for projektets begrænsede omfang og selvom det måtte beskæres til sidst af økonomiske årsager, var resultatet alligevel tilfredsstillende og projektets formål blev opfyldt. Tidspunktet for fremkomst af hulheder under nordmannsgran knopper blev fastlagt til vintermånederne, fortrinsvis januar og februar. Sammenfaldet med frost blev understreget, omend ikke endeligt bevist. Endelig blev det delvist bekræftet, at tidligere skadede træer har stor sandsynlighed for at blive ramt igen. Projektet giver grundlag for fremtidige forsøg, først og fremmest for at fastslå præcis, hvilke kombinationer af frostgrader og eksponeringstid, som udløser hulheder hos disponerede træer. Dette bør følges op af test i marken, hvor grene på disponerede træer udsættes for frost og udspringet derefter følges. Træerne fra dette forsøg vil være velegnede som udgangspunkt, hvis der kan skaffes midler til en opfølgning. Endvidere bør træer af kendt genetisk herkomst og deres afkom testes for, hvorvidt de er genetisk disponerede for dannelse af hulheder under knopper, og om denne egenskab har en høj arvelighed. Endelig er det ambitionen at udvikle en analyse, som grundlag af frysetest på enkeltskud kan afgøre, om et individ er særligt disponeret for dannelse af hulheder. Hvis der som forventet viser sig en høj arvelighed af dette træk, kan man bruge testen til at fjerne disponerede individer fra frøplantager. Dette vil være parallelt til tests for andre egenskaber relateret til 11

13 dyrkningssikkerhed og kvalitet med henblik på at selektere individer med ønskede karakteristika til forædling (Nielsen, 2000). En række undersøgelser har således vist gode muligheder for at screene for egenskaber som f.eks. udspringstidspunkt, højdevækst, efterårsfrostresistens og holdbarhed efter høst ( needle retention ). TAK til PAF og FSL for finansiering, til de medvirkende dyrkere for stor velvilje, interesse og donation af træer; til Mogens Egebjerg Petersen for hjælp med mærkning af træer og indsamling af prøver; til Andrzej Matkowski for laboratoriehjælp og indsamling af prøver; til Lena Byrgesen og Alina Borken-Hagen for deres store og nøjagtige arbejde med gennemskæring af knopper; til Ulrik Bräuner Nielsen, Claus Jeram Christensen, Hanne Rasmussen og Hans Peter Ravn for kommentarer til manuskriptet. Litteratur Nielsen, U.B. 2000: Forædling af nordmannsgran og nobilis. Status og muligheder. Pyntegrøntserien nr. 15. Forskningscentret for Skov og Landskab, Hørsholm, 2000, 54 s. Owens, J. N. 1984: Bud development in grand fir (Abies grandis). Canadian Journal of Forest Research 14: Saxe, H. & Ravn, H.P. 2001: Sprøjteskader i relation til klimaforhold og plantestress. Del I: Forsøg under kontrolleret klima. PS Nåledrys 38: Suurballe, A. 1999: Skader på nordmandsgran. PS Nåledrys, Korte meddelelser nr. 12 (juli): 2-3. Thomsen, I. M. 2002: Hulheder under nordmannsgranknopper. Videnblad Pyntegrøntsserien. Skov & Landskab. Thomsen, I. M.; Ingerslev, M.; Christensen, C. J. & Koch, J. 1999: Knop- og skudskader i nordmannsgran. Videnblad Pyntegrøntsserien. Forskningscentret for Skov & Landskab, 2 s. 12