Bedre skalkvalitet hos æglæggende høner. Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro

Transkript

1 Bedre skalkvalitet hos æglæggende høner Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro

2 Emner % knækæg og skalstyrke Redskaber til bevarelse af skalkvalitet Foderets næringsindhold og indflydelse heraf på ægvægt Fasefodring og headlines Split-feeding en ny spændende foderstrategi Konklusion

3 Knæk-æg og skalstyrke

4 7 Udvikling i knækæg ved stigende alder i forskellige besætninger - eksempler uger 50 uger 60 uger

5 Udvikling i knækæg ved stigende alder R² = 0, uger 35 uger 45 uger 50 uger 55 uger 65 uger 75 uger Ekspon. (Gns. af 12 besætninger)

6 Udvikling i skalstyrke (Newton) og relativ spredning heri med stigende alder/ægvægt 70 R² = 0, R² = 0,9506 R² = 0, uger 35 uger 45 uger 55 uger 65 uger 75 uger Lineær (Norm for skalstyrke, Newton) Lineær (Faktiske målinger, skalstyrke, gns., Newton) Potens (Relativ spredning på faktiske målinger, %) Potens (Ægvægt, g)

7 Konklusioner vedr. skalkvalitet Skalkvalitet udvikler sig samlet set negativt med stigende alder hos æglæggende høner: Stigende ægvægt betyder tyndere skal Forholdene omkring ægvægt kan delvist styres via tidspunkt for start på æglægning og brug af fasefodring, men Det er umuligt at bevare skaltykkelse på æg med stigende ægvægt Logiske konsekvenser af tyndere skal Stigende alder giver reduceret skalstyrke Stigende alder giver større andel knægæg Stor andel knækæg kan ikke forklares ud fra målt skalstyrke hos den enkelte ægproducent Der er stor mulighed for ved godt management at reducere % knækæg, men Godt management kan imidlertid ikke forhindre stigende % knækæg med stigende alder Sundhedsproblemer kan forringe skalkvaliteten betydeligt Sygdomme som IB, EDS, TRT, Mycoplasma Praksis viser, at problemer med IB i kombination med andre sygdomme øger problemer med skalkvalitet uforholdsmæssigt meget. Overordnet er IB-vaccine derfor meget vigtig at udførejfr. forskrifterne. Vaccination mod EDS sker automatisk samtidig med vaccination mod ND. Vaccination mod TRT sker ikke rutinemæssigt. Vaccination mod Mycoplama ikke mulig

8 Redskaber til at bevare god skalkvalitet Teknisk management: Herunder især tekniske årsager til ændret skalkvalitet Fysiske skader på æg i håndtering fra lægning til pakkeri Trimning af teknisk udstyr Afvigelser fra normal-drift Sundhedsmæssigt management - forebyggelse af sundhedsproblemer: konsekvent vaccination mod IB og EDS via ND-vaccine Overveje vaccination mod TRT Øvrige sygdomme kan være vanskelige at forebygge via vaccinationsprogrammer Fodringsmæssigt management - brug af fasefodring: Udfase forsyning med råprotein og aminosyrer Udfase indhold af linolsyre i foderet Tilpasse calciumindhold til stigende alder jfr. gældende normer Calciumtildeling - Tildeling af skaller, flere løsninger i brug i dag: Tildeling af skaller om eftermiddag/aftenen, men ikke om morgenen Tildeling af skaller sammen med foder, der er tilpasset tildeling af skaller uden samtidigt at hæve calciumindholdet i foderet Tildeling af ekstra skaller til allerede afbalanceret foder??? Tildeling af ekstra-produkter OBS! indenfor gældende max. grænser i foderstoflovgivningen: tildele ekstra vitaminer/sporelementer tildele særlige produkter F.eks. Calcium pidolate i form af Pidolin eller andre lignende produkter??? Andre specialprodukter??? Ny foderstategi spændende ny mulighed: Split-feeding i alle faser i produktionsforløbet fra start til slut: Morgenfoder (40%) med øget aminosyreforsyning og reduceret calcium Aftenfoder (60%) med reduceret indhold af energi og aminosyrer, og med øget indhold af calcium

9 Foderets næringsindhold og indflydelse heraf på ægvægt

10 Interessante næringsfaktorer Fasefodring: Energiindhold gerne højt i opstart, derefter mere moderat hvis lavt, så forvent højere foderoptag hen over tid Linolsyre primært i opstart Aminosyrer og råprotein mere i fokus ved stigende alder Calcium mere i fokus ved stigende alder

11 Headlines om linolsyre Linolsyre stimulerer stigning i ægvægt i begyndende æglægning, men dette sker i et samspil mellem: hønelinier (nogle hønelinier udviser større følsomhed på indhold af linolsyre end andre) stigende foderoptagelse indhold af energi i foderet tilsat niveau af fedtkilder i foderet øget koncentration af aminosyrer og råprotein i foderet Det er svært at få en effekt af linolsyre på ægvægt hos ældre høns man skal formentligt ned på eller under hønens fysiologiske behov for at få en effekt det betyder samtidigt øget daglig foderomkostning, idet konsekvenserne er: fravalg af relativt billigere fodermidler (f.eks. rapsfrø) og trend over mod rene oliekilder med lavt indhold af linolsyre Lavere krav til energi i foder kan stepvist gøre det lidt billigere at reducere indhold af linolsyre, men hvis lavere indhold af energi i foderet, så øges hønens daglige foderoptag derfor samlet set øget foderomkostning uanset valg

12 108 Relativ mérpris for daglig foderomkostning ved faldende indhold af g linolsyre/kg foder, %-index alt andet lige i produktionsfase 2 foder Hønens fysiologiske minimums behov MJ OE, 5,5% råfedt 1110 MJ OE, 4% råfedt 1090 MJ OE, 4% råfedt

13 Headlines om fasefodring Reduceret optagelse af aminosyrer og råprotein vil kunne reducere væksten i ægvægt men vil også have betydning for ægvægt i tidlig æglægning, så skeln derfor mellem følgende faser, når vi snakker ægvægt og forsyning med aminosyrer og råprotein Opstart indtil 27/30 uger fokus på at øge næringsoptag og derigennem øget ægvægt 27/30-40/45 uger Etablering af fuld produktion, topydelse på ægmasse typisk omkring uger 40/45 uger og senere her skal fokus være på stille og roligt at fase næringsstofkoncentrationen ned uden at miste produktionsomfang, dvs. udfase aminosyre- og råproteinforsyningen udfase linolsyre indfase øget calciumforsyning Fasefodring Opstart, - brug 1-2 faser Produktionsfaser: 27-45/50 uger brug 1-2 faser 45/50 65 uger og senere brug 1-2 faser 65 uger og senere brug 1-2 faser I alt 5 8 faser er relevante at overveje Ved øget brug af fasefodring kan stigning i ægvægt kontrolleres bedre, men det kan være vanskeligt fuldstændigt at neutralisere stigningstakten i ægvægt med stigende alder.

14 Split-feeding - en spændende ny foderstrategi Udviklet af vores samarbejdspartner Nutreco Praktiseres nu i flere lande (EU + resten af verden)

15 Hønens behov for næringsstoffer hen over døgnet

16 Fordeling af foderoptag hen over døgnet

17 Hvordan mere praktisk? Basale tekniske forudsætninger 2 siloer til rådighed AM-foder PM-foder Teknisk styring af hvilken silo, der trækkes foder fra om morgenen/formiddag (AM-foder) og om eftermiddag/aften (PM-foder) Hvad koster dette i investering? fodersiloer og rørinstallationer? styring? Meget relevant at have med i tankerne ved ændringer/omlægninger af produktionen

18 Hvordan i praksis? Eksempler Produktionsfaserne fra ægproduktion starter og indsættelse indtil udsætning Fuldfoder *) Korn + tilskudsfoder *) Korn + tilskudsfoder + skaller *) Single Split-Feeding Single Split-Feeding Single-Feeding Split-Feeding Enheds SF-AM SF-PM Enheds SF-AM SF-PM Enheds Skaller SF-AM SF-PM Skaller % af total ,8 58,2 3,0 Opstart, uger Opstart, uger uger uger uger til ud Antal produkter i alt hen over holdet *) alt leveret fra foderleverandører tilsluttet God produktionspraksis for fremstilling og transport af fjerkræfoder jfr. danske regler vedr. salmonella og foder, senest opdateret Juni 2014

19 Den praktiske situation - eksempler m. fuldfoder For ægproducent Fuldfoder/Foder + skaller Enhedsfodring - 1 blanding ad gangen Evt. tilpasset med tildeling af 3% skaller på bedrift Splitfeeding - 2 blandinger ad gangen AM-foder: 40%(38,8%) af mængdeforbrug PM-foder: 60%(58,2%) af mængdeforbrug Evt. tilpasset med tildeling af 3% skaller på bedrift For foderleverandøren Enhedsfodring: 5 Fuldfoderblandinger, og 5 foderblandinger tilpasset skaller dvs. 10 blandinger i alt Splitfeeding: AM-foder: 5 fuldfoderblandinger 5 foderblandinger tilpasset skaller PM-foder: 5 fuldfoderblandinger 5 foderblandinger tilpasset skaller dvs. i alt 20 blandinger

20 Den praktiske situation eksempler m. korn + tilskudsfoder For ægproducent Tilskudsfoder/Tilskudsfoder + skaller Enhedsfodring - 1 tilskudsfoderblanding ad gangen Evt. tilpasset med tildeling af 3% skaller på bedrift Splitfeeding - 2 tilskudsfoderblandinger ad gangen AM-foder: 40%(38,8%) af mængdeforbrug PM-foder: 60%(58,2%) af mængdeforbrug Evt. tilpasset med tildeling af 3% skaller på bedrift For foderleverandøren Enhedsfodring: 5 Tilskudsfoderblandinger, og 5 Tilskudsfoderblandinger tilpasset skaller dvs. 10 blandinger i alt Splitfeeding: AM-foder: 5 tilskudsfoderblandinger 5 tilskudsfoderblandinger tilpasset skaller PM-foder: 5 tilskudsfoderblandinger 5 tilskudsfoderblandinger tilpasset skaller dvs. i alt 20 blandinger Samlet set foder foderleverandøren Enhedsfodring: 10 fuldfoder + 10 tilskudsfoder Splitfodring: 20 fuldfoder + 20 tilskudsfoder Hverdagen bliver noget mere kompleks med mindre tonnage pr. varenr. og dyrere produktionsomkostninger.

21 Hvordan i praksis? - Eksempel Baseret på allerede indvunden erfaringer fra udlandet: høner på stald Foder leveres med 35 tons pr. leverance pr. foderblanding Foderoptag: 112,7 g foder pr. høne pr. dag kg foder pr. dag, kg pr. år ved splitfodring reduceret foderoptag til 110 g foder i alt pr. høne pr. dag, idet foderforbrug forventes at falde til 97,6% af foderforbrug ved enhedsfodring, dvs.: kg AM-foder kg PM-foder kg foder pr. dag samlet = kg pr. år = 97,6% af kg = mulig besparelse Enhedsfodring v. 35 tons pr. levering pr. varenr.: Foder leveres hver 10,35. dag, dvs. 35,27 leverancer pr. år Splitfodring v. 35 tons pr. levering pr. varenr.: AM-foder (40%): foder leveres hver 26,51. dag, dvs. 13,78 leverancer pr. år PM-foder (60%): foder leveres hver 17,68. dag, dvs. 20,64 leverancer pr. år Samlet set 34,42 leverancer pr. år, = mulig rationalisering Hvis foderproduktionen skal gennemføres rationelt, så skal mængde pr. vare pr. levering holdes uændret stor: hvis ikke, så øges omkostningerne uforholdsmæssigt og unødigt, og en del af besparelsen forsvinder i ekstra omkostninger i produktion og levering af foder der skal produceres dobbelt op på antal varenr. hos foderleverandøren. Kun ved uændret store poster pr. varenr. kan produktionsomkostningerne holdes uændret lave Konklusion: for at konceptet kan blive levedygtigt, så fuldt træk pr. varenr. pr. levering.

22 Potentialer ved split-feeding færre knækæg Berigede bure / Skrab Flere æg afregnet til højere pris p.g.a. bedre skalkvalitet A) Knækæg afregnes p.t. til 0,130 kr pr. stk Ber. bure: Fuldt klassificeret æg afregnes til 0,515 kr pr. stk (M, L, XL) Skrab: Fuldt klassificeret æg afregnes til 0,635 kr/stk (M, L, XL) Mérindtægt pr. knækæg reduceret forudsat M, L eller XL: Ber. bure: 0,515 kr/stk 0,130 kr/stk = + 0,385 kr/stk Skrab: 0,635 kr/stk 0,130 kr/stk = + 0,505 kr/stk Erfaringer fra Spanien: Downgraded (egg shell quality) reduceres fra 2,66% til 1,53% = 1,13% af æg kan potentielt ændres fra knækæg til fuldt klassificeret æg (i perioden fra uger) I perioden uger viser erfaringer, at salgsbare æg øges med 2,52%-enheder, idet andel Knækæg og Æg uden skal blev reduceres med 30%. Ydelse hos hønerne i alderen fra uger er her registreret til at ligge på fra 72-74% produktion. Bedre skalkvalitet - Hvad drejer det sig om i penge i dansk sammenhæng: høner á 354 æg (ber. bure) * 0,0113 = æg á 0,385 kr/stk = i alt ,31 kr, dvs. ekstra + 1,54 kr pr. høne indsat høner á 314 æg (Skrab) * 0,0113 = æg á 0,505 kr/stk = i alt ,23 kr, dvs. + 1,79 kr pr. høne indsat A) Basis ægnotering, Juni 2014

23 Hvordan i praksis? Eksempler Produktionsfaserne fra ægproduktion starter og indsættelse indtil udsætning Potentiel besparelsen med udgangspunkt i fuldfoder Single Split-Feeding Potentiel samlet besparelse Andel af foder Enheds SF-AM, Foderpris, % SF-PM, Foderpris, % Gns. på foderpris, % Gns. på fodermængde, % Gns. på foderomk., % Gns. på foderomk, % % af total ,6 Opstart, uger Opstart, uger 6, ,3 97,5 99,00 97,6 96,62 3,38 11, ,7 97,3 98,64 97,6 96,28 3, uger 30, ,9 96,2 98,10 97,6 95,75 4, uger 23, ,0 95,5 97,31 97,6 94,98 5,02 66 uger til ud 28, ,7 96,2 97,60 97,6 95,26 4,74 Antal produkter i alt hen over holdet Foderpriser: fritblivende pr. januar , ,93 97,6 95,58 4,42

24 Samlet overblik maksimalt potentiale Investering i fodersilo + styring Ægproducent Foderproducent Ja - Økonomisk potentiale (Investering = besparelse på foderregning i år1/2) Foderpris 97,93% - Fodermængde 97,6% - Foderomkostning 95,58% - Forbedret ægafregning p.g.a. bedre skalkvalitet 3½ - 4 æg mere til fuld afregning pr. indsat høne - 4,42% mindre foderregning + 1,54-1,78 kr pr. indsat høne i ægafregning Antal foderblandinger 200% 200% Antal foderleverancer v. max. potentiale (97,6%) 97,6% Hvis hønealder på sigt skal stige op mod uger i produktionen, så vil rationelt baseret split-feeding for alvor være interessant skal overvejes også ved ændringer

25 Konklusion vedr. bedre skalkvalitet Der skal anvendes fasefodring i større grad desto ældre hønerne bliver 3 faser er for lidt, når alle hensyn skal tages Skalkvalitet vil reduceres med stigende alder Ingen direkte sammenhæng mellem skalkvalitet målt som skalstyrke og målt som % knækæg God management vil kunne bevare god skalkvalitet teknik, sundhed, fodring Ny spændende foderstrategi skal tages i betragtning Split-feeding, dvs. tilpasset tildeling af næringsstoffer jfr. hønens ændrede behov hen over døgnet I min optik er split-feeding betydeligt mere udsigtsrig end diverse top-dressinger til at håndtere kontrol med skalkvalitet

26 Tak for jeres opmærksomhed Spørgsmål: Mail: Mobil: