Udkast til Langeland Kommunes Sundhedspolitik forudsætningdelen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til Langeland Kommunes Sundhedspolitik forudsætningdelen"

Transkript

1 Udkast til Langeland Kommunes Sundhedspolitik forudsætningdelen 1

2 Indholdsfortegnelse til Sundhedspolitik Forudsætningsdelen Side Indledning... 2 Formål med sundhedspolitikken... 3 Folkesundheden i Langeland Kommune i tal... 4 Vision og politiske mål... 6 Politiske mål... 6 Grundlæggende værdier... 7 Fællesskab... 7 Lighed... 7 Inklusion... 7 Sundhed er et komplekst problem... 7 Folkesundhed... 8 Det brede og positive sundhedsbegreb... 8 Fra sundhedsfremme til pleje... 9 Sundhedsfremme... 9 Forebyggelse... 9 Tidlig opsporing... 9 Rehabilitering... 9 Efterbehandling... 9 Pleje Principper i sundhedsarbejdet Flerstrenget tilgang til sundhedsarbejdet Fysisk, mental og social sundhed Det frie og det ufrie sundhedsvalg Levevilkår og livsstil Samarbejde på tværs Innovation er en nødvendighed for folkesundhedsarbejdet Evaluering, læring og monitorering Evaluering og læring Monitorering Indsatsområder og typer af indsatser Typer af indsatser Nationale mål for sundheden Overordnede strategiske mål for Langeland ommune Selvvurderet helbred Prioriterede indsatsområder Fysisk aktivitet Alkohol Kost og sund vægt Retningsgivende mål for de resterende indsatsområder Sammenhæng i Folkesundhedsarbejdet Litteraturliste

3 Indledning Langeland Kommune vil Sundhedspolitik signalere, at sundhed er den enkelte borgers ressourcer til at leve det gode og lange liv. Sundhed handler om, hvordan vi har det med os selv og med hinanden. Derfor tager politikken afsæt i, at sundhedsindsatser både skal have fokus på livsstil og levevilkår for at øge folkesundheden. Livsstilen er vores vaner og den måde vi lever på, og levevilkårene er de rammer, som det omgivende miljø og samfund skaber omkring os. Kommunens sundhedsindsatser har til formål at løfte udfordringerne med folkesundheden, men de er også et middel til at arbejde med udfordringer indenfor andre områder, som eksempelvis beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet. Opgaveløsningen omkring sundhed skal være forankret i hele organisationen. Langeland Kommune har i både planstrategi og kommuneplan beskrevet, hvordan opgaveløsningen omkring sundhed er baseret på et bredt samarbejde. Alle er involveret i arbejdet, og indsatser skal koordineres og planlægges på tværs af forvaltninger samt sektorer og gerne i samarbejde med det private erhvervsliv og de frivillige foreninger. Sundhedspolitik forudsætningsdelen er en beskrivelse af dette samarbejde, og danner fundamentet for sundhedspolitikkens handlingsdel. Sundhedspolitikken er et dynamisk dokument, der er i konstant udvikling, og hvis indhold revideres løbende, både fagligt og politisk. Livsstilen er vores vaner og den måde, vi lever på. Levevilkårene er de rammer, som det omgivende miljø og samfund skaber omkring os. Opgaveløsningen omkring sundhed skal være forankret i hele organisationen. Og gerne i samarbejde med det private erhvervsliv og de friillige foreninger. 2

4 Formål med sundhedspolitikken Langeland Kommunes sundhedspolitik skal sikre et aktivt og struktureret samarbejde for at fremme folkesundheden blandt borgere på Langeland. Politikkens skal ses som et værktøj, der har til formål at: Udbrede opgaveløsningen omkring sundhed til alle Skabe synlighed omkring mål og prioriteringer Udarbejde konkrete strategi og handleplaner på tværs af organisationen Implementere sammenhænge i indsatserne 3

5 Folkesundheden i tal i Langeland Kommune Langeland Kommune har en række store udfordringer i relation til folkesundheden i kommunen. Region Syddanmark har med undersøgelsen Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 vist en række faktorer, hvor Langeland Kommune har behov for en bedre folkesundhed. Dette har en stor betydning for kommunens økonomi, idet Langeland Kommune er den kommune i Region Syddanmark, der i forhold til sundhedsvæsenet har de højeste udgifter per indbygger. 4

6 Fakta: Borgerne i Langeland Kommune har det lavest selvvurderede helbred i Danmark hvor 22 % ikke synes, at de har et fremragende, vældig godt eller godt helbred Langeland Kommune er den kommune i Danmark der har den næststørste andel af borgere med en langvarig sygdom (39,4 %) Langeland Kommune har i anbragte børn og unge mellem 0 17 år, hvilket placerer Langeland Kommune blandt de ti kommuner med den største andel af anbringelser i Danmark Langeland Kommune en den kommune i Danmark der har den fjerdestørste andel af borgere der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte (6,1 %) Langeland Kommune er den kommune i Danmark med størst andel af borgere med et langvarigt sygefravær (7,3 %) Langeland Kommune har den største andel af borgere i Region Syddanmark der tror, at deres egen indsats kun har nogen eller ingen betydning for at bevare et godt helbred (10,3 %) Langeland Kommune en den kommune med næstmest offentlig forsørgelse, hvilket er mere end hver tredje boger mellem år Langeland Kommune har den næststørste andel af borgere i Danmark der ryger dagligt (26,9 %) Langeland Kommune har den højeste andel af borgere med et usundt kostmønster i Region Syddanmark (16,8 %) Langeland Kommune har den næststørste andel af borgere i Danmark med svær overvægt (19,4 %) Langeland Kommunes har en andel af borgere på 39,90 % hvor den højest gennemførte uddannelse er grundskolen, og på landsplan er andelen på 29,77 %. Der er halvt så mange borgere der gennemfører en kort videregående uddannelse (1,38 %) sammenlignet med resten af landet (2,84) og andelen er kun hver fjerde borger (1,35 %) hvad angår gennemførelsen af en lang uddannelse sammenlignet med resten af landet (4,66 %). Kilder: Hvordan har du det? Region Syddanmark 2010, Ankestyrelsen, anbringelsesstatistik, årsstatistik 2011, Danmarks Statistisk, NYT nr. 198, 2012, Danmarks Statistik,

7 På den positive side har Langeland Kommune gode muligheder for at ændre folkesundheden. Der er blandt andet et rigt foreningsliv med mange frivillige foreninger og sociale netværk med videre, og der er let adgang til naturen og rekreative områder. Alt sammen potentialer der er med til at påvirke folkesundheden positivt. Muligheden for et godt internt og eksternt tværfagligt samarbejde er til stede på grund af en relativ flad struktur i kommunen, kommunens størrelse samt en villighed blandt borgere til at engagere sig. Vision og politiske mål Vision Alle borgere på Langeland har mulighed for et langt og godt liv Kommunalbestyrelsen, Langeland Kommune 2009 Politiske mål Visionen om det lange og gode liv på Langeland skal udvikles gennem følgende politiske mål: Langeland kommune vil skabe muligheder og rammer for, at kommunens borgere kan opnå et langt og godt liv ved at fremme deres fysiske, mentale og sociale sundhed og ved at forebygge sygdom og funktionsbegrænsninger hos den enkelte Langeland kommune vil sikre, at den kommunale service understøtter livsglæde, trivsel og tryghed i alle livets faser Langeland kommune vil skabe muligheder for, at alle kan tage vare på deres eget liv og være med til at bekæmpe ulighed i sundhed, således at sundhed både er et eget ansvar, et kommunalt ansvar og et fælles ansvar Langeland kommune vil fremme samarbejdet mellem borgerne, erhvervslivet og de frivillige foreninger 6

8 Grundlæggende værdier Sundhedspolitikken bygger på tre grundlæggende værdier, som skal medvirke til at løfte visionen over i opgaveløsningen. Værdierne er: Fællesskab Lighed Inklusion Fællesskab Deltagelse er kodeordet i værdien fællesskab. Gennem aktiv deltagelse for og med hinanden skaber fællesskab værdi i sig selv. Det at være en del af et fællesskab medvirker til bedre sociale relationer, som influerer positivt på sundhed og livskvalitet. Samtidig er det i fællesskab med andre, at der sker læring, som kan påvirke borgernes handlekompetencer og derigennem opnå mulighed for, at den enkelte borger træffer sundere valg. Lighed Lighed som værdi, bygger på den enkelte borgers mulighed for at opnå et langt og godt liv. Borgerne har forskellige opfattelser af, hvad sundhed er for dem, men med lighed som værdi stræbes efter, at alle har muligheder for at kunne vælge det gode liv. Inklusion Inklusion bygger på opfattelsen af, at der er værdi i forskellighed. Inklusion handler om accept, anerkendelse og respekt for de forskellige opfattelser borgerne har af sundhed samt forskellige fagligheders tilgang og opfattelse af det gode liv. Fakta: Vi opfatter sundhed forskelligt De fleste borgere har et ønske om at være sunde, men deres syn på, hvad der skaber sundhed er ikke nødvendigvis det samme. For nogle borgere er betydningen af det at være sund, at kunne tage vare på sig selv og have friheden samt muligheden for at leve det liv, man ønsker. For andre er sundhed ønsket om at leve således, at sygdomme minimeres og der opleves et overskud i hverdagen gennem sund mad og fysisk aktivitet. For andre igen er sundhed det at have overskud til familie og tid til at dyrke sociale relationer. Sundhed er således kompleks og omfatter fysiske, mentale og sociale elementer. 7

9 De grundlæggende værdier i Sundhedspolitikken skal integreres i udviklingen af sundhedsarbejdet og anvendes direkte i udførelsen af de enkelte sundhedsindsatser. Sundhed er et komplekst begreb Sundhed er et af de begreber, der findes flest forskellige definitioner på. Det kan være altfavnende, som i begrebet folkesundhed, men det kan også være et mere afgrænset begreb knyttet til eksempel rehabilitering. Det favner både fokus på sygdom samt fokus på det gode liv, ligesom det også rummer det enkelte individs forestillinger omkring sundhed samt hele befolkningens sundhedstilstand. Folkesundhed Folkesundhed defineres af Sundhedsstyrelsen som befolkningens generelle trivsel og helbredstilstand. Langeland Kommunes arbejde med folkesundhed sker gennem forskellige sundhedsrelaterede indsatser, der vedrører forebyggelse af sygdom på befolkningsniveau samt fremme af folkesundheden. Det kan være indsatser, der henvender sig til hele befolkningen eller til bestemte grupper, eksempelvis børn og unge, ansatte på arbejdspladser, ældre eller personer uden for arbejdsmarkedet. Det brede og positive sundhedsbegreb Langeland Kommune arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og nedsatte funktioner, men også en tilstand af fysisk, mental og socialt velbefindende, samt oplevelsen af at leve et godt liv. Sundhedsbegrebet anvendes positivt netop fordi sundhedspolitikken ikke kun handler om fravær af sygdom, men også om livskvalitet og velvære relateret til fysiske, mentale og sociale parametre. Begrebet anvendes bredt da sundhedspolitikken fokuserer på både livsstil og levevilkår. Livsstil er knyttet til vores vaner og den måde vi lever på, hvorimod levevilkår er relateret til de rammer, som det omgivende miljø og samfund skaber omkring os. 8

10 Fra sundhedsfremme til pleje Arbejdet med folkesundhed skal tage hensyn til flere forskellige aspekter i sundhedsarbejdet. Sundhedsarbejdet skal både rumme indsatser indenfor sundhedsfremme og forebyggelse, tidlig opsporing, rehabilitering og efterbehandling samt pleje. Sundhedsfremme Sundhedsfremme defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, 5 der fremmer folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder, der kan mobilisere borgernes ressourcer og handlekompetencer. Sundhedsfremme tager afsæt i et ressourcebegreb, der opererer med lysten og evnen til at leve sit liv. Forebyggelse Forebyggelse er defineret som en sundhedsaktivitet, der fremmer folkesundheden ved at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, mentale og sociale problemer. Forebyggelse har sit afsæt i et sygdomsbegreb og opererer med risici. Tidlig opsporing Tidlig opsporing har til formål at finde risikofaktorer og diagnosticere sygdom tidligst muligt. Derved er der mulighed for at skabe en tidlig intervention og standse sygdomsprogression og udvikling af funktionstab. Rehabilitering Rehabilitering er sundhedsaktiviteter med det formål at give borgere, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, mentale og sociale funktionsevne, mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Efterbehandling Efterbehandling er knyttet til det kommunale sundhedsvæsen. Der er en stadig udvikling i det behandlende specialiserede sundhedsvæsen, som går i retning af stadig mere kompakte og accelererede behandlingsforløb. Borgerne udskrives stadig tidligere og sygehusophold forkortes eller overgår helt til at være ambulante forløb. Sundhedsaktiviteter indenfor efterbehandling sker i et tæt samarbejde på tværs af sektorer, det vil sige med sygehuse og almen praksis. Folkesundhed Sundhedsfremme Forebyggelse Tidlig opsporing Rehabilitering Efterbehandling Pleje 9

11 Pleje Pleje er knyttet til pleje og omsorg af borgere, der ikke selv kan udføre en række opgaver i hjemmet på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller mental funktionsevne eller, hvis man har andre sociale problemer. Plejen har både fokus på det enkelte menneskes ressourcer og på de faglige specifikke behov for hjælp, samt sammenhængen mellem og udviklingen af disse. Principper i sundhedsarbejdet Opgaveløsningen omkring sundhed i Langeland Kommune skal tage afsæt i de tre følgende principper: En flerstrenget tilgang til folkesundhedsarbejdet Samarbejde på tværs Innovation som katalysator for folkesundhedsarbejdet Flerstrenget tilgang til sundhedsarbejdet Det første princip er en flerstrenget tilgang til det at arbejde med sundhed. Antagelsen er, at en flerstrenget tilgang er nødvendig for at nå kommunens vision om det lange og gode liv og omfatter tre tilgange som er: Fysisk, mental og social sundhed Det frie og ufrie sundhedsvalg Levevilkår og livsstil Fysisk, mental og social sundhed Vi påvirkes som menneske både af vores fysiske, kulturelle og sociale omgivelser, ligesom vi påvirker dem, det gør sig gældende både når vi er på arbejde og derhjemme. Disse omgivelser påvirker vores sundhed både fysiske, mentalt og socialt. Påvirkningen er sjældent isoleret omkring et af aspekterne fordi de både influerer på hinanden og er afhængige af hinanden. Den enkelte borgers sundhed er således betinget af alle tre aspekter, og derfor er det vigtigt at inddrage både fysiske, mentale og sociale sundhedsindsatser i opgaveløsningen. 10

12 Det frie og det ufrie sundhedsvalg Sundhedsarbejdet skal både relatere til det frie og det ufrie sundhedsvalg. Det frie sundhedsvalg handler om en livstilstankegang, hvor sundhed og sundhedsindsatser er noget borgerne selv vælger til eller fra. Sundhed er dermed individets eget ansvar. I det frie sundhedsvalg forventes det, at borgeren selv træffer de sunde valg, når han/hun blot får de rette informationer gennem kampagner, vejledning eller lignende. Det ufrie sundhedsvalg forklarer derimod, at informationer og viden langt fra er det eneste, der påvirker vores sundhedsvalg. Det ufrie sundhedsvalg peger på, at der er mange faktorer, der influerer på vores liv og sundhed, og derfor ikke nødvendigvis er valg vi bevidst træffer. Her kan være tale om eksempelvis vores gener, individets evne til afhængighed, sociale ressourcer samt civilisationens rammer så som offentlige tilbud, fysiske rammer og kulturelle spilleregler. I planlægningen af sundhedsindsatserne skal Langeland Kommune derfor både forholde sig til videregivelsen af viden og information samt arbejde med de vilkår som sætter rammen omkring borgernes liv. Levevilkår og livsstil En flerstrenget tilgang til sundhedsarbejdet er bred, når den involverer levevilkår. Borgernes levevilkår skal være i lige så højt fokus som deres livsstil. Det er begge faktorer, der skal tilgodeses i sundhedsarbejdet for at forbedre folkesundheden. Livsstil og levevilkår er indbyrdes forbundet og påvirker hinanden. Levevilkårene er rammerne i vores omliggende samfund som eksempelvis vores uddannelse, arbejdsliv og muligheden for sundhedsydelser. Livsstilen afspejles blandt andet af borgerens fysiske aktivitet, kost, alkoholvaner og sociale relationer. En flerstrenget tilgang til folkesundhedsarbejdet i Langeland Kommune tager således afsæt i fysiske, mentale og sociale aspekter, et afsæt i det frie og ufrie sundhedsvalg og ikke mindst et afsæt i begreberne levevilkår og livsstil. 11

13 Samarbejde på tværs Det andet princip er princippet om, at samarbejde på tværs er en nødvendighed for, at Langeland Kommune kan opnå visionen om, at alle borgere skal have mulighed for at leve et langt og godt liv. Aktiviteter skal koordineres og planlægges i fællesskab mellem kommunens forskellige afdelinger og institutioner for at sundhedsindsatserne netop bliver flerstrengede. Langeland Kommune, vil gennem samarbejde på tværs øge borgerne ressourcer med henblik på at forbedre deres sundhedstilstand. Samtidig med skal samarbejde på tværs også forbedre de strukturelle rammer i relation til sundhed. Borgerne skal være i stand til at identificere og realisere deres forhåbninger og behov, og kunne håndtere omverdenens forventninger eller forandre sig i forhold til disse. Ved at integrere sundhedsarbejdet i alle forvaltningers drift og i de overordnede politikker kan kommunen eksempelvis være med til at påvirke borgernes sundhedsadfærd, sociale relationer, levevilkår samt de miljømæssige faktorer. At arbejde på tværs kræver inddragelse af en masse forskellige aktører. Aktører spænder lige fra den enkelte borger, over kommunens ansatte i forskellige afdelinger, til det private erhvervsliv, de frivillige foreninger, og også regionale og nationale institutioner som alment praktiserende læger samt ansatte indenfor sygehuse med mere. Samarbejde på tværs er dermed et stort koordineringsarbejde, der til stadighed udvikles. De rammer og betingelser, der er med til at skabe folkesundhed, fordeler sig på alle forvaltningsområder i Langeland Kommune. Hver ansat har sin indgang til at arbejde med forhold, der påvirker den enkelte borgers sundhed. Både uddannelse, sociale forhold, arbejdsmarkedstilknytning, miljø og boligforhold har en stor betydning. Medarbejdernes fokus på den enkelte borgers sundhed i arbejdet på de nævnte områder er med til at fremme sundhed, forebygge sygdom, tidligt opspore, rehabilitere, efterbehandle, samt pleje borgerne. 12

14 Eksempel på samarbejde på tværs: Den strategiske opgaveløsning omkring sundhed begynder i Task Force Sundhed, som er et koordinerende forum med direktionsmedlemmer, institutionsledere samt kommunale medarbej-ere. Dette forum udvikler strategi- og handleplaner i forhold til politisk prioriterede indsatsområder. Gennem forummets virke udbredes folkesundhedsarbejdet til alle medarbejdere, således at de skal tage stilling til folkesundhed i deres daglige arbejde. 13

15 Innovation er en nødvendighed for folkesundhedsarbejdet Det tredje princip handler om en innovativ tilgang til arbejdet med sundhed. Innovation kan beskrives som processen fra en idé skabes til den er udviklet og implementeret. Et grundlæggende element for innovation er tilførsel af ny viden. Innovation som princip i sundhedsarbejdet er en nødvendighed i forhold til Langlands demografiske udvikling. Kommunens befolkningsantal og alderssammensætning, samt uddannelsesniveau og erhvervstilknytning er i forandring. Det er også en nødvendighed i forhold til udviklingen blandt borgerne indenfor overvægt, kostvaner og fysisk aktivitet. Det er en stor opgave at løse disse udfordringer og påvirke folkesundheden i en positiv retning samt planlægge de rette indsatser. Derfor skal der konstant udvikles nye tilgange til opgaveløsningen via innovative processer. 14

16 Evaluering, læring og monitorering For hele tiden at kunne opkvalificere sundhedsindsatserne er det nødvendigt at fokusere på elementer som evaluering, læring og monitorering i arbejdet med sundhed, hvilket beskrives efterfølgende. Evaluering og læring Som et element i sundhedsarbejdet er målet at udvikle evalueringskulturen omkring folkesundhed for at skabe øget læring i hele organisationen og løbende forbedre sundhedsindsatserne. For at få øget værdi ud af læringen vil Langeland Kommune arbejde for: at relevante problemstillinger i organisationen dokumenteres at viden synliggøres så organisationen er mindre personafhængig at det dokumenteres om målsætningerne er nået eller ej Langeland Kommune vil blive endnu bedre til at anvende evaluering som et aktivt værktøj. Den læring evalueringen frembringer skal italesættes eksempelvis ved etablering af læringsrum tæt på praksis hvor både medarbejdere og ledere er repræsenteret. Det er netop gennem bevidstheden om indsatsernes resultater og metoder, at der kan skabes udvikling og ny viden med det sigte at opkvalificere sundhedsindsatserne. Monitorering Monitorering vil anvendes til at prioritere indenfor kommunens forskellige indsatsområder. Via monitorering kan kommunen også følge udviklingen indenfor prioriterede områder eksempelvis via sammenligning fra år til år. Monitorering vil foregå gennem regionale sundhedsprofiler og andre monitoreringsdatabaser. De anvendte monitoreringskilder er blandt andet: Regionens Sundhedsprofil Sundheds og sygelighedsundersøgelserne KommunalØkonomisk Sundhedssinformationsgrundlag (KØS) NOVAX Nøgletal.dk Eco analyse.dk Statistikbanken.dk 15

17 Indsatsområder og typer af indsatser Indsatsområderne i Langeland Kommunes sundhedspolitik tager udgangspunkt i et bredt og positivt sundhedsbegreb. Derfor indeholder den områder, indenfor både levevilkår og livsstil. Sundhedsstyrelsen har i 2012 udarbejdet en række forebyggelsespakker, i hvilke de anbefaler sundhedsindsatser indenfor områderne: Alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad & måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak. Ligeledes præsenterer Dahlgren og Whitehead, som de første i 1991, en række områder indenfor levevilkår og arbejdsvilkår som centrale faktorer i relation til sundhed. De nævner følgende levevilkårsområder: Landbrug og fødevareproduktion, uddannelse, arbejdsmiljø, arbejdsløshed, vand og sanitære forhold, sundhedsydelser samt boligforhold. Langeland Kommune har i forhold til ovenstående valgt at arbejde med de indsatsområder der præsenteres i figur 1. Figur 1 Indsatsområder i Langeland Kommunes Sundhedspolitik 2013 Livsstil Levevilkår Fysisk aktivitet Alkoholvaner Rygning Kost og sund vægt Mental sundhed Seksuel sundhed Euforiserende stoffer Solbeskyttelse Hygiejne Uddannelse Boligforhold Arbejdsmiljø Tilknytning til arbejdsmarkedet Sundhedsydelser Rekreative miljøer 16

18 Langeland kommunes sundhedsindsatser tager afsæt i livsstilsområderne, men udføres med levevilkårsområderne som arenaer eller settings. Samspillet mellem udfordringer indenfor levevilkårene og livsstilen er kendt. Derfor fungerer de kommunale institutioner, der arbejder med uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, sundhedsydelser med mere, som oplagte arenaer til at imødekomme borgernes muligheder for ændringer indenfor livstilsområderne. Et samarbejde på tværs af institutioner og afdelinger i kommunen omkring sundhedsarbejdet med livsstilsområderne er derfor vejen frem i Langeland Kommune. At løfte målsætninger for livsstilområdet vil ligeledes have en positiv feedback til levevilkårsområderne. Dermed vil sundhedsindsatser ikke kun have betydning for sundhedsmål, men de vil også være et middel til at nå kommunale mål indenfor andre forvaltningsområder. Typer af indsatser Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne udvikler deres indsatser ud fra fire forskellige typer af indsatser: Rammer (kommunale planer, politikker), Tilbud (rådgivning, træning, behandling af borgerne), Information og undervisning (oplysning, markedsføring af kommunale forebyggelsestilbud, understøttelse af nationale initiativer), samt Tidlig opsporing (screening og opsporing af risikofaktorer). Ligeledes anbefaler de flerstrengede indsatser på tværs af typerne. Langeland Kommune vil med udgangspunkt i sundhedspolitikkens værdier og principper, samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger lave sundhedsindsatser ud fra både strukturelle og individuelle tilgange. De strukturelle vil primært have karakter af typerne Rammer og Information og undervisning. De individuelle vil primært tage afsæt i Tilbud og Tidlig opsporing. 17

19 Målsætning Nationale mål for sundheden Der udarbejdes et forslag til strategiske mål, der præsenteres for de politiske udvalg. Kommunernes Landsforening (KL)udarbejdede i maj 2012 følgende forslag til nationale mål for danskernes sundhedstilstand. Der ventes forsat på konkrete nationale mål fra Sundhedsministeriet. Forslagene kan være med til at danne udgangspunkt for de strategiske mål i Langeland Kommune I 2022 skal tobaksforbruget nedbringes til det svenske niveau fra de nuværende 21 % dagligrygere til 14 % dagligrygere. Storforbruget af alkohol skal nedbringes i 2022 skal alkoholforbruget pr. indbygger bringes i nærheden af det svenske og norske niveau fra de nuværende godt 10 liter ren alkohol pr. indbygger årligt til ca. 8 liter. I 2022 skal flere være fysisk aktive andelen af danskere med stillesiddende fritidsaktivitet skal nedbringes fra de nuværende godt 16 % til ca. 9 % i I 2022 skal der være færre både moderat og svært overvægtige voksne andelen af moderat overvægtige skal reduceres fra de nuværende knap 47 % til 35 %, og andelen af svært overvægtige reduceres fra de nuværende godt 13 % til 8 %. I 2022 skal der være færre kronisk syge andelen med langvarig sygdom skal reduceres fra de nuværende godt 33 % til 28 %. I 2022 skal den mentale sundhed forbedres i dag har 10 % af befolkningen et dårligt mentalt helbred, og det tal skal halveres. 18

20 For Langeland Kommune vil en omregning af disse mål give et oplæg til følgende mål: Ad. 1 Langeland Kommune har ifølge Sundhedsprofilen ,9% dagligrygere, svarende til et estimeret antal på Hvis de 14% skal nås i 2022 er det en reduktion på 48% af dagligrygerne, svarende til et estimeret antal på Ad.2 Langeland Kommune har ifølge Sundhedsprofilen ,7% borgere, der overskrider lavrisikogrænsen, svarende til et estimeret antal på borgere. Andelen der overskrider højrisikogrænsen er på 11,1% svarende til borgere. For at reducere indtagelsen med ca. 20% ifølge KLs mål, skal antallet i disse grupper ligeledes sænkes med ca. 20 %. Dette svarer til en reduktion på 440 borgere, der overskrider lavrisikogrænsen og 260 borgere, der overskrider højrisikogrænsen. Ad 3. Langeland Kommune har ifølge Sundhedsprofilen ,9% voksne borgere, med en stillesiddende fritidsaktivitet, svarende til et estimeret antal på borgere. For at nedbringe andelen til 9% i 2022 er det en reduktion på 52,4% svarende til borgere. Ad 4. I Langeland Kommune var der ifølge Sundhedsprofilen 2010 en andel på 19,7% svært overvægtige borgere. Hvis reduktion til 8% skal nås, svarer det til et fald på 59,4% og et estimeret antal borgere på Ad. 5 I sundhedsprofilen 2010 har Langeland Kommune 38,6% langvarigt syge, estimeret til borgere. En reduktion til KLs forslag til mål svarer til en 27,5% nedgang, estimeret til borgere. Ad. 6 Ifølge Sundhedsprofilen 2010 har 10,7% af den voksne befolkning i Langeland Kommune et dårligt mentalt helbred, estimeret til borgere. En nedgang til 5% i 2022 svarer til 53,3% og et estimeret antal på 639 borgere. De syddanske kommuner har i deres Kommune Kontakt Råds (KKR) mål lagt en særlig vægt på den rehabiliterende tilgang i indsatsen omkring det borgernære sundhedstilbud. Målsætningerne er følgende: 1. Kommunerne skal forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser 2. Alle kommuner skal have tilbud af høj kvalitet til kronisk syge 3. Alle kommuner skal arbejde med rehabilitering 4. Alle kommuner skal arbejde med systematisk ledelsesinformation på sundhedsområdet. 19

21 Overordnede strategiske mål for Langeland Kommune De overordnede strategiske målsætninger for Langeland Kommunes sundhedspolitik er vedtaget af sunehedsudvalget og udarbejdet på baggrund af de politiske mål, data fra den regionale sundhedsprofil 2010 samt KL s forslag til nationale mål på sundhedsområdet. Ligeledes har kommunalbestyrelsen vedtaget at inkludere KKR s mål i opgaveløsningen. Den øverste konkrete målsætning er knyttet til borgernes egen sundhedsvurdering og derunder er der konkrete målsætninger på tre prioriterede indsatsområder. Se figur 2. Desuden er der retningsgivende mål på de resterende indsatsområder. Figur 2 Oversigt over målsætningsområder Selvvurderet helbred Fysisk aktivitet Alkohol Kost og sund vægt Selvvurderet helbred Borgerne skal have et mere positivt selvvurderet helbred. Selvvurderet helbred defineres ud fra den enkeltes syn på eget helbred. Vurderingen er en udmærket indikator for sygeligheden og dødeligheden i en befolkningsgruppe. Målet er, at Andelen af voksne langelændere med positivt selvvurderet helbred skal stige fra 77,9% (9.000 borgere) til 85% (9.820). I 2017 skal 820 flere borgere vurdere deres helbred enten fremragende, vældig godt eller godt. (Målet er sat efter Sundhedsprofil 2010 data) Prioriterede indsatsområder Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet er forebyggende for flere sygdomme, eksempelvis diabetes type 2, hjertekarsygdomme og forskellige former for kræft. Samtidig er der psykiske og sociale gevinster ved fysisk aktivitet i form af øget energi, trivsel, selvværd og samvær med andre. Målene er, at Andelen af unge i klasse, som lever et fysisk aktivt liv, skal stige fra 88,0% til 95,0%. (Mål sat efter Trivselsundersøgelsen for unge i Langeland Kommune 2013) Andelen af voksne borgere i Langeland kommune, som dyrker moderat eller hård fysisk aktivt i fritiden skal stige fra 19,9% (2.300 borgere) til 25% (2.890 borgere). I 2017 skal 590 flere borgere dyrke moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden. (Målet er sat efter Sundhedsprofil 2010 data) 20

22 Alkohol Der er en sammenhæng mellem mængden af alkohol og dødelighed for en lang række sygdomme som skrumpelever, kræft i mundhule, spiserør, lever, tarm og bryst. Målene er, at Andelen af unge, der har haft alkoholdebut som 13-årige, skal reduceres fra henholdsvis 62% for piger og 68% for drenge til 50% for begge køn i Ligeledes skal andelen af 14-årige unge, der har haft alkoholdebut, reduceres fra henholdvis 89% for piger og 83% for drenge til 75% for begge køn i (Målet er sat efter Ungeundersøgelsen 2011). Andelen af voksne langelændere, der viser tegn på alkoholafhængighed skal sænkes fra 17,7% (2.000 borgere) til 14% (1.582 borgere). I 2017 skal der være 418 færre borgere, der viser tegn på alkoholafhængighed. (Målet er sat efter Sundhedsprofil 2010 data) Kost og sund vægt Mængden og sammensætningen af kosten har en stor betydning for vores vægt og BMI. Når BMI er over 25 stiger risikoen for sygdommen forbundet med overvægt gradvist. Relaterede sygdomme er diabetes, type 2, hjertesygdomme, forhøjer blodtryk, adskillige cancer-former og belastningslidelser i bevægeapparatet. Målene er, at Andelen af voksne langelændere med et usundt kostmønster skal reduceres fra 16,8% (1.900 borgere) til 14,5% (1640 borgere). I 2017 skal 260 færre borgere have et usundt kostmønster. (Målet er sat efter Sundhedsprofil 2010 data) Andelen af voksne langelændere med svær overvægt (BMI 30) skal reduceres fra 19,7% (2.300 borgere) til 15% (1.750 borgere). I 2017 skal der være 550 færre borgere med svær overvægt. (Målet er sat efter Sundhedsprofil 2010 data) Andelen af børn og unge med svær overvægt (over 90% percentilen 1 ) skal reduceres. (Målet sættes efter Novax, skoleåret data) 1 Normalværdien for BMI forandrer sig løbende for børn og unge,fra fødslen og til de når omkring 19 år. Man kan dermed ikke bruge en konkret BMI værdi for overvægt, som hos voksne BMI > 25. Derfor arbejder fagfolk i stedet for med percentiler, der indikerer hvor stor en andel af en population, som befinder sig indenfor normalværdien. 21

23 Retningsgivende mål for de resterende indsatsområder Rygning Målet er at reducere antallet af rygere i Langeland Kommune, og at begrænse unge og voksne, der starter med at ryge. Ligeledes at reducere antallet af borgere, der udsættes for passiv rygning. Mental sundhed Målet er at mindske antallet af borgere med mentale sundhedsproblemer, herunder stress og depressioner. Seksuel sundhed Målet er at højne den seksuelle sundhed ved at sænke forekomsten af usikker sex og dermed seksuelt overførbare sygdomme og antallet af provokerede aborter. Euforiserende stoffer Målet er at begrænse antallet af borgere, der eksperimenterer med eller er afhængige af euforiserende stoffer Solbeskyttelse Målet er at højne antallet af borgere det aktivt beskytter sig mod solens UVstråler og dermed mindsker risikoen for hudsygdomme i relation til dette. Hygiejne Målet er at højne antallet af borgere, der aktivt bidrager til at forbedre hygiejnen og dermed mindsker risikoen for smitsomme sygdomme Uddannelse Målet er at styrke tilgangen og mulighederne for borgerne i Langeland Kommune til at uddanne og efteruddanne sig inden for både skole og erhvervsuddannelserne Boligforhold Målet er at forbedre boligforholdene i de langelandske hjem, således at fysiske indeklimafaktorer bedst muligt er med til at højne sundheden for den enkelte Arbejdsmiljø Målet er at fremme det gode arbejdsmiljø på de langelandske arbejdspladser, således at risikofaktorer som støj, fysisk tungt arbejde, lav indflydelse og stress mindskes. 22

24 Tilknytning til arbejdsmarkedet Målet er at mindske arbejdsløsheden i Langeland Kommune, forebygge at arbejdende bliver ledige og fremme at nyledige og sygemeldte hurtigst muligt i forhold til den enkelte får kontakt til arbejdsmarkedet igen. Sundhedsydelser Målet er at udvikle og koordinere forskellige aktørers sundhedsydelser, således at de i samarbejde kan bidrage til forbedringen af borgerne sundhed. Rekreative miljøer Målet er at fremme brugen af rekreative områder i Langeland Kommune. 23

25 Sammenhæng i folkesundhedsarbejdet Figur 3 illustrerer sammenhængen i opgaveløsningen omkring folkesundhedsarbejdet. Den viser, hvordan vision, politiske mål, værdier, principper, indsatsområder, strategiske mål og kommunale styringsdokumenter indvirker på hinanden. Vision Politiske mål Alle borgere i Langeland Kommune har mulighed for et langt og godt liv Langeland Kommune vil skabe muligheder og rammer for, at kommunens borgere kan opnå et langt og godt liv ved at fremme deres fysiske, mentale og sociale sundhed og ved at forebygge sygdom og funktionsbegrænsninger hos den enkelte Langeland Kommune vil sikre, at den kommunale service understøtter livsglæde, trivsel og tryghed i alle livets faser Langeland Kommune vil skabe muligheder for, at alle kan tage vare på deres eget liv og være med til at bekæmpe ulighed i sundhed, således at sundhed både er et eget ansvar, et kommunalt ansvar og et fælles ansvar Langeland Kommune vil fremme samarbejdet mellem borgerne, erhvervslivet og de frivillige foreninger Fællesskab Fællesskab Lighed Lighed Inklusion Inklusion En flerstrenget tilgang til folkesundhedsarbejdet Samarbejde på tværs Innovation som katalysator for folkesundhedsarbejdet Indsatsområder Sociale relationer Fysisk aktivitet Alkoholvaner Rygning Kost og sund vægt Seksuel sundhed Euforiserende stoffer Hygiejne Uddannelse Boligforhold Arbejdsmiljø Tilknytning til arbejdsmarkedet Sundhedsydelser Rekreative områder Værdier Principper Strategiske mål Kommunale styringsdokumenter omkring sundhed Konkrete definerede mål for de prioriterede indsatsområder i relation til Forebyggelsespakkerne - Selvvurderet helbred, Fysisk aktivitet, alkohol, Kost og sund vægt. Retningsgivende mål for Forebyggelsespakkernes andre indsatsområder KKR-mål i relation til rehabilitering Planstrategi Kommuneplan Sundhedsaftaler Sundhedspolitik Beskæftigelsesplan Børn og ungepolitik Fritidspolitik Frivllighedspolitik Skoleaftaler Strategi og handleplaner for prioriterede indsatsområder under sundhedspolitikken Figur 3 24

26 Litteraturliste Er sundhed et personligt valg, Mandag Morgen, 2006 Den aktive borger, Mandag Morgen, 2012 Lighed i sundhed, SST, 2009 Nyt om forebyggelse (15), Region Hovedstaden, 2008 Det hele sundhedsvæsen, Danske regioner, 2012 Milestones in Health Promotion, WHO, 2009 Policies and strategies to promote social equity in health, Dahlgren & Whitehead, Agenda Y Yderområdernes potentialer, Real Danica 2012 Forslag til grundlæggende indsatser I den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme I kommunerne, KL, 2009 Det nære sundhedsvæsen, KL, 2012 Forslag til fire udvalgte politiske målsætninger i Syddanmark, KKR Syddanmark, 2013 Mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand KL s bud, KL, 2012 Agenda Sundhed på Tværs, SST, 2010 Undersøgelser af Langeland Kommunes politikker og praksisser på sundhedsområdet - PoHeFa, UC Syddanmark, 2011 Sundhedsprofil: Hvordan har du det?, Region Syddanmark, 2010 Terminologi Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, SST, 2005 Evaluability Assesment Kan det altid betale sig at evaluere offentlige indsatser?, Krevi, 2009 Evaluering og læring Vejen til en bedre evalueringskultur,krevi, 2009 Forebyggelsespakker, SST,

27 26

Udkast til Langeland Kommunes Sundhedspolitik forudsætningsdelen

Udkast til Langeland Kommunes Sundhedspolitik forudsætningsdelen Udkast til Langeland Kommunes Sundhedspolitik 2013-2017 - forudsætningsdelen Den 14. maj 2013 Indholdsfortegnelse til Sundhedspolitik 2013-2017 -forudsætningsdelen Indledning... 4 Formål med sundhedspolitikken...

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Opdateret maj 2015 2 SUNDHED MED ALLE Fredericias sundhedspolitik Forord I Fredericia vil vi sundhed med alle. Det betyder, at alle borgere skal have mulighed

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk

Læs mere

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner

Læs mere

SSU Temadag om sundhed

SSU Temadag om sundhed SSU Temadag om sundhed { 1 Temadag om sundhed i Senior- og Sundhedsudvalget mandag d. 11. marts 2019 Program 12.30-13.00 Let arbejdsfrokost 13.00-14.00 14.00-14.10 14.10-14.55 Oplæg v. Professor Jakob

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016 Fredericia Kommune Sundhedsstrategi Gældende fra oktober 2016 Indhold Indledning... 3 Nationale mål... 3 Lokale politiske mål... 4 Temaerne... 4 Sundhed til udsatte og sårbare borgere... 5 Stærke børn

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhed Godkendt den

Sundhed Godkendt den Sundhed Godkendt den 21.2.2019 Denne strategi er todelt med et fokus på mental sundhed og et fokus på fysisk sundhed. Begge dele beskrives nedenfor. Mental sundhed fremgår af del 1 og fysisk sundhed af

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Godkendt i Byrådet den 16. april 2012 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Randers Kommune. Sundhedspolitik Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i

Læs mere

INDLEDNING. Værdigrundlag. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet

INDLEDNING. Værdigrundlag. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet Værdigrundlag INDLEDNING Faxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 er en revideret udgave af Politik på sundhedsområdet 2007. Sundhedspolitikken indeholder visioner og værdier for det forebyggende og sundhedsfremmende

Læs mere

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune #RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere