Organisation under Forandring Mission Medarbejdermotivation
|
|
- Tilde Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Organisation under Forandring Mission Medarbejdermotivation - Et speciale om Forandringskommunikation og Lederens Syn på og Tilgang til sin Rolle som Motivator for sine Medarbejdere under Organisationsforandringer. 1. april 2011 Udarbejdet af: Suzan Kjær Raahede SK81229 Cand.ling.merc. i Virksomhedskommunikation ved ASB Profil: Integreret Markedskommunikation og PR Anslag: = normalsider: 77,8 Vejleder: Peter Kastberg
2 Forord I dette speciale vil jeg søge at behandle det overordnede emne medarbejdermotivation under forandringer i en organisation. Specialet vil tage sit udgangspunkt i lederens perspektiv i forbindelse med at skulle motivere medarbejdere før, under og efter en forandringsproces. Hvordan kan en leder søge at øge medarbejdermotivation i forbindelse med forandringer i en virksomhed på en sådan måde, at succeskriteriet er på sit højeste? Hvad skal man indlede med? Hvad vil bidrage til at skabe motivation for forandringerne blandt medarbejderne? Jeg vil i nærværende speciale søge, blandt andre, at finde svar på ovenstående spørgsmål ved at behandle udvalgte, relevante forandrings- og motivationsteorier. Dernæst vil jeg anvende disse udvalgte teorier i min analyse af et interview foretaget med en leder, der har gennemlevet en forandrings/motivationsproces med sine medarbejdere. Specialet fokus er derfor en analyse af lederens rolle som kommunikator/motivator for sine medarbejdere under en forandringssituation.
3 Abstract The purpose of this thesis is to examine how a manager, of an organization seek to motivate her employees during organizational changes. As an employee of many years in the elderly care service, I have been a part of quite a few work-related organizational changes. Because of this I am curious to find out how a manager of an organization, which is undergoing changes, seek to motivate her employees to actually want to change. In the light of this I have formulated the following question for my thesis: On the basis of theories revolving around organizational change and on how to motivate employees during organizational change, I wish to analyze, how the manager, of Bronzealdervej, feels she founded and maintained the motivation of her employees during the merger of four nursing homes into only one nursing home, Bronzealdervej, in the town of Odder. Based on my theoretical findings I wish to evaluate how the manager dealt with the employees during the changes communicatively. My thesis is based on theory as well as practice. The theoretical part of my thesis revolves around theories related to organizational change as well as theories which try to examine how a manager in an organization undergoing change, can motivate your employees into wanting to change. I have chosen to focus mainly on change and motivation related theories, because I find that these theories along with my casestudy are relevant in order for me to answer my thesis question.
4 The reason for choosing the casestudy about Bronzealdervej is that I wanted to have a real situation to apply my theoretical knowledge to. The theoretical part of my thesis therefore provides me with a basis for answering my thesis question and for analyzing my casestudy. Based on the theoretical part of my thesis along with the analysis of my casestudy I came to some conclusion about how the manager of Bronzealdervej, from her own point of view, sought to motivate her employees during the merger of the four nursing homes. I will sum some of them up her. In order to motivate her employees during the organizational changes, the manager of Bronzealdervej chose to; - involve employees in the decision making process revolving the changes - hold meetings with the employees where she gave out information about the changes and the employees could ask questions about the changes - make sure that the employees took teambuilding courses in order to strengthen their internal relationships - be as much around the employees during the changes as possible in order for them to be able to ask her question (as well as to know that she cared) From a communicative and objective point of view it is difficult for me to conclude whether or not the manager of Bronzealdervej in fact was successful in her attempt to motivate her employees during the merger. The reason for this is that I have only analyzed what the manager thinks about how she
5 motivated the employees and not how the employees actually think that she motivated them under the merger. But as the thesis question stated, I am only to analyze how the manager thinks she motivated the employees during the merger. Based on the theory I have described in my thesis, and the analysis I have conducted based on these theories, I have come to the conclusion that the manager of Bronzealdervej has used a great deal of management tools in order for her to motivate her employees during the merger of the four nursing homes into one nursing home. On the assumption that she used the management tools in their proper way I therefore conclude that the manager of Bronzealdervej from a communicative point of view quite possibly has been successful in trying to motivate her employees during the merger and the organizational changes of Bronzealdervej.
6 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemformulering... 9 Uddybning af Problemformulering Min Motivation og Bevæggrund for Valg af Emne Afstemning af Termer jeg anvender løbende i Specialet Målgruppen for dette Speciale Metode og Afgrænsning Specialets Design (egen Illustration) Afgrænsning: Valg af Teori og Teoretikere John P. Kotter, Steen Hildebrandt og Søren Brandi Kritik af Valg af Teori og Teoretikere Valg af Case Valg af Empiri Det semi-konstruerede Interview (bilag 1) Trivselsspørgeskemaer (bilag 2) Kulturforandring; Eden Alternative (bilag 3) Kritik af Empiri Videnskabsteori: Hermeneutikken Hermeneutikken Den hermeneutiske Cirkel Ledelse af Forandring Indledning Virksomhedskommunikation Definition af Forandring (inden for Organisationer) Forandring af Kultur Kulturbegrebet: Det symbolske Syn og det funktionalistiske Syn Det funktionalistiske Syn på Kultur Stakeholder Management under Forandringer Indledning Kommunikation til Medarbejderne under Forandringer... 40
7 Forandringsagenterne Kommunikationskanalerne Delkonklusion af Forandringsledelse Kultur-aspektet Anerkendende Livshistorier Kommunikation til Medarbejderne under Forandringer Forandringsagenterne Kommunikationskanalerne Motiverende Ledelse: Involvering af Medarbejderne i Forandringsprocessen Indledning Definition af Motivation Herzbergs Motivationsteori Kommunikation og involvering af Medarbejderne under Forandringerne Kontinuitet den røde tråd Forståelsesparameteret En proaktiv Tilgang til Forandringerne Tilpasning af Visionen Kritik af Hildebrandt og Brandi John P. Kotter: 8 Stage Model for Change Motivation for Forandring Tvingende Nødvendighed Ledelsesgrupper En ny Vision Kommunikation af Visionen Muliggør Handling Delmål mod Målet Glæd jer men ikke for tidligt, opretholdelse af Momentum Sådan gør vi her Kultur, Forankring af Kulturen Kritik af Kotters 8 Trins Model Forandringsmodel baseret på Kotter, Hildebrandt og Brandi Indledning Motivation for Forandring Den Tvingende Nødvendighed Ledelsesgrupper En ny Vision og Strategi
8 Muliggør Handling Delmål mod Målet Opretholdelse af Momentum Kommunikation af Visionen, Medarbejderinvolvering og Motivation Kontinuitet Den lilla Pil Sådan gør vi her forankring af Kulturen Den knækkede, sorte Pil Opsummering af egen Forandringsmodel Delkonklusion af Involvering af Medarbejderne i Forandringsprocessen Definition af Motivation Herzbergs Motivationsteori Kommunikation og Involvering af Medarbejderne under Forandringerne Kritik af Hildebrandt og Brandi John P. Kotter: 8 Stage Model for Change Kritik af Kotters 8-trins Model Forandringsmodel baseret på Kotter, Hildebrandt og Brandi Kritik af egen Forandringsmodel Caseanalyse Indledning Empiri i forbindelse med Casen Indledning Semikonstrueret Interview med Lederen af Bronzealdervej (red. Bente Markfoged) Feljkilder/kritik af Empiri Trivselsspørgeskemaer Fejlkilder/kritik af Empiri Den nye Kultur, Eden Alternative Fejlkilder/kritik af Empiri Caseanalyse Den tvingende Nødvendighed Ledelsesgrupper og Arbejdsgrupper Kommunikationskanaler; møder og stormøder
9 Individuelle Samtaler - Trivselsspørgeskemaer Kulturskift Eden Alternative Efteruddannelse af Medarbejderne Motivation af Medarbejderne: Involvering, Short Term Wins og Livshistorier Medarbejderinvolvering Short Term Wins Livshistorier Medarbejderreaktioner (Modstand versus Velvillighed) Synlig og anerkendende Ledelse Den nuværende Situation: Vejen og Visionen Delkonklusion af Caseanalysen Konklusion Indledning Samlet Konklusion på mit Speciale Perspektivering
10 Indledning Vi lever i en verden, hvor tingene er i konstant forandring og tilpasning, og hvor det bliver sværere og sværere for organisationer at differentiere sig fra hinanden. Det er i dag ikke længere nok for en organisation, at den leverer et godt og solidt kvalitetsprodukt eller en kvalitets service. Ifølge Hildebrandt oplever vi i dag (..) en enorm global konkurrence, der stiller krav om effektivitet (..) af den enkelte (organisation). (Og en af de betingelser) vi skal blive bedre til (er) ledelse og selvledelse (Hildebrandt, Hildebrandt om Ledelse, pp. 8, 2005). Samtidens kritiske forbrugere kræver nemlig noget mere. De kræver nye tider, merværdi - og de kræver det nu! Tendensen blandt organisationer er mere og mere, at den kritiske forbruger og den politiske forbruger glimrer i lige høj grad i sit fraværd i organisationernes planer og strategier. Overalt dukker der krav op til organisationerne om at forbedre sig, forandre sig og gøre noget mere that little extra something. Men hvad kan en organisation så gøre for at bevare sit eksistensgrundlag i en tid, hvor der stilles større og større krav af forbrugerne? Èn mulighed kunne være, at organisationerne vælger at differentiere sig gennem sine handlinger. Handlinger omkring det produkt eller den service, som organisationen leverer - men også handlinger generelt internt såvel som eksternt. En god og gennemgående integreret strategi kunne blandt andet være med til at forbedre eller bibeholde en organisations eksistensgrundlag. Inden for offentlige institutioner og servicefag, hvor der ikke er et direkte og håndgribeligt produkt, kan differentieringen eksempelvis stadfæstes i form af den pågældende institutions (organisations) kultur. Kulturen kan altså i høj grad komme til at spille en væsentlig rolle i forhold til værdien af den service, som organisationen udbyder. Den udbudte service udspringer så at sige af 5
11 organisationskulturen, og kulturen bliver derved en del af helhedsoplevelsen omkring produktet (red. servicen), og den er dermed med til at skabe merværdi for forbrugeren. Men har det egentlig en reel betydning, hvorvidt en organisation som en helhed er indstillet på at tilpasse og forandre sig det omkringliggende miljø (herunder deres stakeholderes forventninger)? Disse spørgsmål er blot nogle af de mange, som organisationer er nødt til at stille sig selv, for ikke at risikere at falde igennem i det store marked. Tilpasning, forandring og fornyelse må være nøgleordene. Og det lyder da også (umiddelbart) let og lige til. Der skal jo bare laves lidt om hist og pist og SÅ passer pengene! Men der skal mere end en teoretisk plan til, for at en organisation succesfuldt kan forandre sig og implementere en ny strategi. For at det overhovedet skal kunne lade sig gøre, skal det tages fra at være en teoretisk plan til at blive en praktisk handling. En forandringsproces kræver en velvilje til og et engagement fra samtlige stakeholderes side til, at der rent praktisk skal ske en forandring. Levin og Klev siger, at forandrings vil finne sted enten vi vil eller ikke, men utfordringen bliver å skape prosesser hvor aktørene proaktivt bliver engasjert i endring og ikke bliver en reaksjon på krefter som presser frem forandring. Aktivt engasjement i møtet med utviklingens utfordringer er selvsagt ikke noe som garanterer en frydefull forandring, men det er en nødvendig betignelse (Levin og Klev, pp. 12, 2002). 6
12 Men hvordan griber man, som organisation, det an? Hvordan får man en hel organisation af mennesker til frivilligt OG velvilligt - at styre mod et nyt mål? En ny vision? Hvad enten vi taler om en privat organisation eller en offentlig institution, så er betingelserne (nogenlunde) de samme: Det handler i sin essens om, at hele organisationen skal ville forandringerne. Kotter taler her om, at medarbejderne i en organisation, som står over for en forestående forandringsproces, skal have en oplevelse af tvingende nødvendighed (Kotter, Haster Fornemmelse for forandring! pp. 9, 2008). Medarbejderne skal altså have en oplevelse af, at der er nødt til at ske nogle omspændende forandringer i organisationen for at gøre op med en status quosituationen, som ikke er tilfredsstillende (Herzberg, speciale, pp. 56). Her kommer vi ind på en af de første og vigtigste elementer, når en organisation skal have implementeret forandringerne: Velvilje overfor de forestående forandringer - at få samtlige medarbejdere med på idéen og derved få dem til at ændre deres adfærd i forhold til organisationen, således at forandringerne kan blive implementeret succesfuldt! Det er ikke nok at samle en håndfuld af organisationens medarbejdere i én gruppe (red. ledelsesgruppe, speciale pp.) og tro, at de vil være i stand til at løfte forandringerne alene. Det er vigtigt, at skabe flere ledelsesgrupper for på denne måde at involvere så mange medarbejdere i forandrings- og beslutningsprocessen omkring forandringerne, som det kan lade sig gøre. Jo flere medarbejdere indenfor den pågældende organisation, som ikke føler sig usikre og hægtet af i forbindelse med organisationens forestående 7
13 forandringer, men som derimod er villige til og motiverede for at være med til at akkumulere forandringerne, jo bedre. Ifølge Kotter, er det vigtigt at tale til medarbejdernes hjerte og følelser, når man som ledelsen ønsker en adfærdsændring hos disse (red. medarbejderne) i forbindelse med en forandringssituation (Kotter, The Heart of Change, pp. 1-2, 2002). En leder skal nemlig passe på med ikke blot at forlade sig på analyser og rationelle bevisbyrder, når det handler om at ændre medarbejdernes adfærd og dermed højne deres engagement omkring forandringerne: Følelsesmæssige og personligt subjektive synspunkter og overvejelser er ofte (..) betydningsfulde i forbindelse med gennemførelse af (..) forandringer (Hildebrandt, pp. 107, 2005). Det er altså vigtigt at få alle medarbejderne med på idéen og motivere dem til, at der skal ske nogle forandringer i en pågældende organisation. For at kunne lykkes med dette skal lederen/ledelsen gøre sin vision, sit ønskebillede af, hvordan organisationen vil komme til at se ud, når forandringerne er blevet implementeret, forståeligt og ikke mindst spiseligt for så mange medarbejdere som muligt. (Kotter, Succeeding in a Changing World, 2007). Uddan, involver, informer! Dette må være nøgleordene. Men hvordan får man som leder disse nøgleord til at passe ind i en forandringsproces? En forandringsproces er, som ordet også selv understreger, en proces. Den kræver nøje tilrettelæggelse, tilstrækkelig og hensigtsmæssig kommunikation og en afstemning af forventninger og meninger omkring de forestående 8
14 forandringer. For viljen til at skabe forandringer kommer sjældent af sig selv. Motivation og engagement er nøgleordene for, succesfuldt, at kunne implementere forandringer i en organisation (jævnfør den tvingende nødvendighed, speciale pp. 61). Men hvordan kan en organisations ledelse motivere sine medarbejdere under implementeringen af forandringer? Og kan de motivere medarbejderne i en sådan grad, at de forandringer, der skal ske indenfor organisationen, bliver motivationen i sig selv? At selve motivationen bliver et mål? På baggrund af denne indledning lyder problemformuleringen, for nærværende speciale, således: Problemformulering Med udgangspunkt i forandringskommunikationsteori samt motivationsteori, ønsker jeg at analysere, hvordan ledelsen selv mener, at medarbejdermotivationen blev grundlagt og vedligeholdt igennem forandringsprocessen af ledelsen i forbindelse med sammenlægningen af fire plejehjem til ét plejehjem, Bronzealdervej, i Odder Kommune. Dette vil jeg gøre med henblik på at kunne evaluere ledelsens kommunikative håndtering af medarbejderne i forbindelse med forandringerne. 9
15 Uddybning af Problemformulering Jeg har i nærværende speciale valgt at beskæftige mig med, hvordan en ledelse, ud fra ledelsens synspunkt, håndterer dét at skulle fungere som motivator for sine medarbejdere under en forandringsproces, således at medarbejderne; - forstår vigtigheden af implementeringen af de forestående forandringer - føler sig involveret i de beslutninger, som er vigtige for den enkelte medarbejder at være en del af - føler sig velinformeret omkring, hvilken rolle de kommer til at få under og efter implementeringen af forandringerne Grundet specialets omfang, har jeg valgt kun at beskæftige mig med, hvordan ledelsen selv mener, at de håndterede medarbejderne under implementeringen af forandringerne. Min analyse vil derfor blive lavet på grundlag af et interview, jeg har foretaget med lederen (red. Bente Markfoged) af plejehjemmet, Bronzealdervej. Ydermere vil jeg, i forbindelse med min teorigennemgang og min caseanalyse, inddrage anvendelsen af trivselsspørgeskemaer og forandring af kulturaspektet, da dette i høj grad var en faktor, der spillede en rolle i forbindelse med forandringerne af Bronzealdervej. Jeg vil bruge udvalgt, relevant forandrings- samt motivationsteori som analyseredskaber på min empiri. Jeg vil, for at svare på nærværende speciales problemformulering, gennemgå og diskutere de teoretiske tekster og begreber, som jeg finder relevante for at 10
16 nå en konklusion. Det ønskede udfald med hensyn til min endelige konklusion er, at jeg får svaret fyldestgørende på min problemformulering. Min Motivation og Bevæggrund for Valg af Emne Jeg har valgt at beskæftige med, hvordan en ledelse vælger at motivere sine medarbejdere i forbindelse med forandringer i en offentlig organisation nærmere bestemt et plejehjem. Motivationen for mit valg bunder i to ting: 1) Evnen til at kunne forandre og tilpasse sig er blevet en betingelse for, at organisationer, institutioner og virksomheder verden over kan opretholde deres eksistensgrundlag. Vi bliver alle sammen jævnligt udsat for at skulle tilpasse os vores omkringliggende miljø. Det kan nogle gange være i så små nøk, at vi knap nok tænker over det: For eksempel at vi skal tage lidt mere arbejde på os, fordi en kollega er syg. Men det kan også være større forandringer, hvor vi skal tilpasse os en ny arbejdsrytme: Eksempelvis grundet en fusion (jævnfør min case). 2) For at en organisation overhovedet kan realisere en (større) forandring, er det en nødvendighed, at samtlige stakeholdere (medarbejdere) forstår vigtigheden af, at forandringen skal implementeres. Men en sådan forståelse kommer sjældent ud af den blå luft den skal findes frem og bearbejdes. Det er her, at motivationsaspektet kommer ind. At have motiverede medarbejdere er et af de største kriterier, som skal være opfyldt for at kunne lave en succesrig implementering af en forandring. Men det største kriterium må være, at ledelsen er i stand til at kunne motivere deres medarbejdere. Og at ledelsen kan blive ved 11
17 med at opretholde en motivation blandt medarbejderne igennem hele forandringsprocessen. Afstemning af Termer jeg anvender løbende i Specialet Ordet medarbejdere bruger jeg i denne afhandling om de hjemmehjælpere, social og sundhedshjælpere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker, som arbejder på plejehjemmet, Bronzealdervej. De vil gennemgående i afhandlingen blive betegnet som; stakeholdere, interessenter og medarbejdere. I nærværende speciale behandler og analyserer jeg en case, som handler om sammenlægningen af fire plejehjem til ét plejehjem, Bronzealdervej. Jeg har i udarbejdelsen af specialet været i tvivl om hvilke af følgende tre termer, jeg skulle anvende, når jeg omtalte plejehjemmet, Bronzealdervej; institution, organisation og virksomhed. Ole Thyssen definerer termerne på følgende måde; - Institution: (..) forudsættes at have et bestemt (for)mål, som ikke kan anfægtes og som alle forventes at dele. (..) ledelse(n) af en institution (kan) være et spørgsmål om at følge rutiner og afvise pres mod fornyelse. (..) Den (red. institutionen) behøver ikke at forny sig eller at diskutere sin vision og sin mission (Thyssen, Værdiledelse om organisationer og etik, pp. 95, 2000). - Organisation: (..) ledelsen i centrum. (..) Dens (red. ledelsens) beslutninger viser, hvilke valg organisationen har truffet. Fornyelse er ikke et anslag mod en organisation, men nødvendig for dens overlevelse. (Thyssen, pp. 95, 2000). 12
18 Thyssen fortsætter med at understrege, at en organisation (også) sættes (..) i modsætning til en virksomhed (Thyssen, pp. 96, 2000). Modsætningen her består i, at en organisation for det meste er en offentligt ejet instans, hvorfor formålet med selve organisationen er politisk bestemt, og at organisationer derfor måler sin succes eller fiasko gennem sin evne til at sikre sig politisk opbakning (Thyssen, pp. 96, 2000). Hvorimod en privat virksomhed har det private forbrugermarked for øje ved at levere ydelser, som overholder gældende lov og tiltrækker en tilstrækkelig stor kundekreds (Thyssen, pp. 96, 2000). Jeg har, grundet ovenstående, i teorigennemgangen valgt at anvende ordet organisation i stedet for eksempelvis virksomhed. I analysegennemgangen af min case har jeg valgt at anvende ordet organisation såvel som institution som synonymer for plejehjemmet, Bronzealdervej. Ordet ledelse anvender jeg i min teorigennemgang som en generel betegnelse for ledelsen af en organisation hvad enten dette drejer sig om én eller flere personer. I min analysegennemgang dækker ordene leder, lederen, ledelsen over henholdsvis Bente Markfoged (lederen af Bronzealdervej) samt den assisterende leder Hanne Kofoed. Jeg har desuden valgt gennemløbende at anvende ordet speciale, når jeg omtaler nærværende opgave. 13
19 Målgruppen for dette Speciale Målgruppen for dette speciale er vejleder, Peter Kastberg, censor samt lederen af Bronzealdervej (red. Bente Markfoged) og for dem, som vælger at gå ind og læse den på handelshøjskolens hjemmeside. Valg af sprogbrug, formuleringer, begreber etc. i dette speciale er derfor truffet med dette for øje, at læseren er bekendt med dette sprog. Metode og Afgrænsning I dette afsnit vil jeg begrunde mit valg af teori samt empiri. Jeg vil indledningsvis opstille en model, som skal illustrere mit speciales design. Dernæst vil jeg redegøre for mit valg af teori og teoretikere. I forlængelse heraf vil jeg forklare min baggrund for valg af empiri samt stille mig kritisk heroverfor. Afslutningsvis vil jeg komme ind på, hvilket videnskabsteoretisk ståsted jeg påtager mig i forbindelse med mit speciale, og dermed hvilken konsekvens det får for mit speciale. Specialets Design (egen Illustration) 14
20 Problemfelt, Metode og Afgrænsning Videnskabsteori: Hermeneutikken Teori: Ledelse af forandring Motiverende Ledelse og Forandringsprocessen Visualisering af egen Forandringsmodel Casen Caseanalyse Konklusion Perspektivering Afgrænsning: Valg af Teori og Teoretikere Formålet med nærværende speciale er at finde frem til, hvordan en leder, ud fra lederens synspunkt, motiverer sine medarbejdere under en forandring til at ville forandringen. Jeg har derfor valgt, at anvende teorier omhandlende forandringsledelse se og motivationsteori til gennemgangen af mit speciale samt som ramme og analyseredskaber af min case. 15
21 John P. Kotter, Steen Hildebrandt og Søren Brandi Specialets metateorier er 8-trins Processen af John P. Kotter og udvalgte dele af forandringsledelsesteorier af Steen Hildebrandt og Søren Brandi. Jeg vil blandt andet komme ind på, hvordan man som leder bedre kan motivere sine medarbejdere til at indgå som et positivt og ikke mindst konstruktivt aktiv i en forandringsproces. Udover disse tre metateoretikere vil jeg løbende supplere med andre teorier, hvor jeg finder det relevant for specialets forløb. Jeg vil blandt andet inddrage en kort opsummering af Herzbergs vedligeholdelses- og motivationsteori, da jeg mener, at en skitsering af denne teori og tilgang er en nødvendighed, når man taler om forandring og motivation af medarbejdere under en forandring. I mit indledende arbejde omkring mit speciale havde jeg oprindeligt tænkt mig udelukkende at anvende Kotters 8-trins Model som metateori. Men efterhånden som min granskning af teorien tog til, og min teoretiske vinkel på specialet begyndte at tage form, måtte jeg erkende, at Kotters teori, dersom den står alene, er ufyldestgørende i forhold til min analyse af en forandringsproces. Èn af grundene til dette er, at 8-trins Modellen blev udformet og publiceret i 1996 i Kotters bog Leading Change. Verden og ikke mindst måden, man behandler og håndterer sine medarbejdere på i dag, har ændret sig i løbet af de sidste 15 år. Og jeg mener derfor, at det er relevant at supplere Kotters 8-trins Model med endnu en teori. Jeg har derfor valgt at anvende udvalgte dele af forandringsledelsesteorier af Steen Hildebrandt og Søren Brandi som supplerende metateori. Grunden til 16
22 dette er, at jeg mener, at dele af deres teorier understøtter Kotters 8-trins Model på en hensigtsmæssig måde, når det handler om, hvordan man motiverer sine medarbejdere under en forandringsproces. Ordet hensigtsmæssig mener jeg helt bogstaveligt. Kotters teori om 8-trins Modellen er nemlig udformet efter en analyse og gennemgang af over 100 forskellige amerikanske virksomheder, og hvorfor disse (til tider) havde problemer med hensyn til gennemførelsen af en forandringsproces. Hildebrandt og Brandis grundlag for at arbejde med og skrive om forandringsledelse er derimod bygget op på et dansk fundament. Hildebrandt og Brandi tager udgangspunkt i analyse af og erfaring med danske virksomheder, og deres teorier og metoder er derfor (hovedsageligt) rettet mod at skulle anvendes i netop danske virksomheder. Og dette er på ingen måde en uvæsentlig pointe, da virksomhedsstrukturen fra en amerikansk virksomhed til en dansk virksomhed kan afvige fra hinanden på nogle områder, hvorfor jeg mener, at det er nødvendigt at have både Kotter, Hildebrandt og Brandi med i min teorigennemgang. Kritik af Valg af Teori og Teoretikere Der findes mange forskellige teorier og teoretikere inden for feltet forandringskommunikation og motivationsteori, som jeg kunne have valgt at inddrage i nærværende speciale. Jeg har dog valgt, at jeg primært vil fokusere på Kotter, Hildebrandt og Brandi. Og det er der to grunde til: 1. Den første grund er, at Kotter, Hildebrandt og Brandi er alment anerkendte (Kotter på globalt plan, og Hildebrandt og Brandi internationalt). Og jeg mener derfor, at netop disse teoretikeres teorier omkring forandringskommunikation og motivering af medarbejdere 17
23 under forandringer er dækkende for den analyse, jeg ønsker at lave af min case. Jeg har dog valgt at inddrage og supplere med brudstykker (blandt andet i form af citater og kortere tekststykker) af andre teoretikeres vinkel på forandringskommunikation og motivering af medarbejdere under forandringer. Disse vil fungere som supplerende teori for mine metateorier. Endvidere har jeg tilføjet eksempler de steder i specialet, hvor jeg finder det hensigtsmæssigt at opstille et praktisk scenarie for bedre at understøtte teorien. Jeg vil, så vidt det er muligt, anvende eksempler fra min egen empiri i min teorigennemgang. 2. Den anden grund er, at jeg, grundet det begrænsede omfang af nærværende speciale, er nødsaget til at gå i dybden med nogle få teoretikere i stedet for at brede specialet ud over flere teoretikere. I afslutningen af min teorigennemgang vil jeg komme med en mere udførlig kritik af Kotters 8 Trins Model og de dele af Hildebrandt og Brandis forandringsteorier, som jeg vælger at anvende i nærværende speciale. Endvidere vil jeg sammenkoble de teorier af Kotter, Hildebrandt og Brandi, som jeg har valgt at benytte i specialets gennemgang samt diskutere værdien af denne sammenkobling. Dernæst vil jeg, med udgangspunkt i min teorigennemgang af Kotter, Hildebrandt og Brandis forandringsteorier samt min kritik heraf, komme med et forslag til en fusioneret forandringsmodel ud fra min egen visualisering af, hvad en forandringsmodel skal indeholde af faser og elementer. Forandringsmodellen er baseret på Kotters 8-trins Forandringsmodel samt 18
24 Hildebrandt og Brandis teori omkring, hvordan man som ledelse håndterer stakeholdere og motivationen af stakeholdere under en forandring. Min bevæggrund for at udarbejde en sådan forandringsmodel baseret på Kotter, Hildebrandt og Brandis forandringsteorier er, at jeg ønsker at lave en sammensmeltning af, hvad jeg mener, er de mest brugbare dimensioner af henholdsvis Kotters og Hildebrandt og Brandis forandringsteorier. Min forandringsmodel skal dog ikke ses som en erstatning for hverken Kotters eller Hildebrandt og Brandis forandringsteorier. Modellen er blot min visualisering, med afsæt i min teorigennemgang og min kritik heraf, af, hvordan man i én og samme model kan sammenkoble de tre teoretikeres viden og idéer (red. teorier) omkring ledelse af forandring og ledelse af stakeholdere under en forandring. Valg af Case Som jeg redegør for under Min Motivation og Bevæggrund for Valg af Case, har jeg valgt at beskæftige mig med en case, hvori forandring og medarbejdermotivation er de dominerende elementer. Grunden til dette er, at jeg mener, at det er vigtigt, i kraft af blandt andet globaliseringen, nedskæringer og udviskning af landegrænser, at vi alle sammen er villige til at omstille og tilpasse os, hvor det bliver nødvendigt. Og dette kan blandt andet gøre sig gældende i den arbejdsfunktion, vi befinder os i, den organisation vi befinder os i, og generelt i det omkringliggende miljø, som vi skal tage hensyn til. 19
Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur...
Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Arbejdet med organisationens kultur er en af de vigtigste opgaver, du har, som leder. Edgar Schein var i 1980 erne en af forgangsmændene i arbejdet med organisationskultur.
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereEngelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereLedelse af organisationskultur
Ledelse af organisationskultur Brug kulturen som løftestang for forandringer De fleste ledere har oplevet, at uanset hvor god en strategi er, kan organisationskulturen vise sig at være en kraftfuld størrelse,
Læs mereKompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring
Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereEmpowerment 2010-2011
Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig
Læs mereLEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6
LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n
Læs mereFÅ FÆLLES EJERSKAB PÅ BESLUTNINGER I ORGANISATIONEN
FÅ FÆLLES EJERSKAB PÅ BESLUTNINGER I ORGANISATIONEN Introduktion I forrige uge skrev vi om, hvordan det fjerde trin på Ladder of Inference kunne kvalificeres gennem metoden Drejeskiven. I sidste uge skrev
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereSeminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter
Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen
Læs mereVores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mereDENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS
DENCON ARBEJDSBORDE Mennesket i centrum betyder, at vi tager hensyn til kroppen og kroppens funktioner. Fordi vi ved, at det er vigtigt og sundt jævnligt at skifte stilling, når man arbejder. Bevægelse
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereIntrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform
Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereUddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs mereKommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereTrolling Master Bornholm 2015
Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra
Læs mereHealth surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG
Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mere1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet
1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereForskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?
Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad
Læs mereVærdidrevet afdeling. Organisationsudvikling i egen afdeling
Værdidrevet afdeling Organisationsudvikling i egen afdeling 2017 1 Organisationsudvikling i egen afdeling Værdibaseret afdeling Form og forløb Forløbet er eksperimenterende og udviklingsorienteret i tæt
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs mereFORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef
Læs mereOpdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse
ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereLederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?
LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og
Læs mere10. gode råd til forandringer i virksomheder
Sådan får du SUCCESFULDE FORANDRINGSPROJEKTER 10. gode råd til forandringer i virksomheder 10 gode råd til forandringsledelse Medarbejdere og ledere kan næsten få sved på panden, når ordet forandring bliver
Læs mereAvancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation
Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Advanced beam element with distorting cross sections Kandidatprojekt Michael Teilmann Nielsen, s062508 Foråret 2012 Under vejledning af Jeppe Jönsson,
Læs mereVejen frem til en effektiv forandringsproces
Vejen frem til en effektiv forandringsproces Ronak Torkashvand Afgangsprojekt 2014 Vejleder: Kim Peiter Jørgensen HD 2- Økonomistyring og procesledelse Forord Forandringstempoet i forretningsverden vil
Læs mereDen uddannede har viden om: Den uddannede kan:
Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereThe X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen
The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereVærdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,
Læs mereErhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.
Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk
Læs mereStrategisk ledelse i skrumpende markeder
Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske
Læs mereEksekvering få planerne ført ud i livet
Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst
Læs mereFORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES
FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,
Læs mereHvad skal vi leve af i fremtiden?
Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereEssential Skills for New Managers
Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereJakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere
Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter
Læs mereProfilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication
Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1
Læs merePernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation
Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereCCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9
INDHOLD Fakta side 3 Hvorfor vælge? Hvordan er opbygget? side 6 side 9 Hvor og hvordan afvikles? side 10 2 FAKTA handler om at blive bevidst om, hvordan sammenhængen mellem tankemønstre, adfærd og sprogbrug
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereEfteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014
Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.
Læs mereIndledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Læs mere1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet
Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the
Læs mereHvor bevæger HR sig hen?
Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereCOACH NETWORK MEETING
COACH NETWORK MEETING Tommerup d. 1 The presentation: Split into 4 parts: Who am i? Pre Post Ask questions anytime 2 Who am i? 23 years old Started my career in Vildbjerg Svømmeklub in 2010 Became assistant
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereSuccesfuld implementering - forandring der forankres
Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs mereRichter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013
Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereLESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview
LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN
Læs mereEmpatisk kommunikation. 'Girafsprog'
Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereForskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014
Kommunikation der forandrer Implementering af kliniske retningslinjer Kommunikationsforsker og rådgiver Helle Petersen post@hellepetersen.dk Min baggrund Ph.d. og erhvervsforsker i forandringskommunikation,
Læs mereOM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013
OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?
Læs mereBilag. Indhold. Resumé
Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereCase i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor
Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.
Læs mereMellemlederen som kommunikator i en forandringsproces
Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces 24.04.08 Når virksomheden melder forandringer ud til medarbejderne, er aktiv involering af mellemlederne en kritisk succesfaktor. Af Helle Petersen
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereVærdsættende Samtale et fælles projekt
Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram
Læs mereHandlingens rum versus det sociale rum
Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med
Læs mereFÆLLESMØDE NR. 5 MARTS,
FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS, 2007 Formål med fællesmøde nr. 5 At få indblik i: Hvad er forandringsledelse for en størrelse?. Hvordan en forandringsproces kan gribes an?. En forandringsproces fra det virkelige
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs merefremtiden starter her... Gode råd om... Forandringsledelse
fremtiden starter her... Gode råd om... Forandringsledelse INDHOLD Hvad er en forandring? 3 Forandringsprocessen er ledelsens ansvar 4 Forandringsprocessens 4 trin 4 Trin 1: Skab mening 6 Trin 2: Kommunikation
Læs mereIntroduktion til kriterium 1 Udfordringer i det excellente lederskab. Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard
Introduktion til kriterium 1 Udfordringer i det excellente lederskab Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard Fokusområder for det excellente lederskab 2 Lederne som rollemodeller (1a, 1c, 1d og 1e) -
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereKom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund
Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereKim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S
Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereManaging stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S
Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereVidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund
Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser
Læs mere